Tiltale for hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290, stk. 2 m.v.

RETTEN I NYKØBING F.

D O M

afsagt den 2. april 2009.

SS 2591/2008

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 1975)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 17. juni 2008.

Tiltalte er tiltalt for

1.

hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290, stk. 2, jf. stk. 1, ved i perioden fra den 1. juni 2005 til den 24. februar 2007 på Virksomhed 1, Adresse 1 i By 1 af Vidne 1 og Vidne 2, som daglig leder af virksomheden, at have købt og be-siddet ca. 40 tons kobberplader til en værdi af ca. 1.200.000, som stammede fra tyveri fra Virksomhed A/S 1, Adresse 2 i Nykøbing F.

2.

medvirken til tyveri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 276, jf. § 286, stk. 1, jf. § 23, ved i perioden forud for den 17. januar 2007 i forening med Person 1, Vidne 3 og Person 2, hvis sager er afgjort, at have medvirket til at stjæle 7 brugte skrueblade á 1766 kg, samt 2 nye skrueblade á ca. 800 kg til en samlet værdi af kr 2.735.114,65,-fra Scandlines oplagringsplads, Jernbanevejen 15 i Gedser, hvilket metal efterfølgende blev afsat til Virksomhed A/S 2, Adresse 3, By 2, for kr. 233.625.

3.

hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290, stk. 2, ved den 1. december 2006 på Virksomhed 1, Adresse 1, By 1, som daglig leder af virksomheden fra Person 1, hvis sag er afgjort, at have modtaget 9 massive, sekskantede og 3 m lange messingstæn-ger med en diameter på 50 mm til en samlet værdi af kr. 18.000,00 som stammede fra tyveri fra Corning Cabelcon, Industriparken 10 i Vordingborg.

4.

hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290, stk. 2, ved den 4. december 2006 på Virksomhed 1, Adresse 1, By 1 som daglig leder af virksomheden af Vidne 4 og Vidne 5 at have købt ikke under 18 ruller stjålen luftledningskobber til en værdi af ikke under 63.000 kr., som han herefter videresolgte til en række uidentificerede købere.

5.

forsøg på hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290, stk. 2, jf. § 21, ved den ll. december 2006 at have planlagt at skulle købe 20-36 stjålne ruller luftledningskobber til samlet værdi af ikke under 70.000 kr., hvilket mislykkedes, da politiet foretog anholdelse af gerningsmændene, der var i færd med transport af kobberet til sigtedes virksomhed i By 1.

6.

hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290, stk. 2, ved den 7. februar 2007 på Virksomhed 1, Adresse 1, By 1 som daglig leder af virksomheden på vegne af Vidne 3, hvis sag behandles særskilt, at have besiddet 22 stk. stjålne kobber-ruller til en samlet værdi af 18.071,00,- kr., med henblik på videresalg.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Scanlines har nedlagt påstand om erstatning på 99.769 kr.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af Vidne 1, Vidne 2, Vidne 5, Vidne 4, Vidne 6, Vidne 7 og Vidne 3.

Tiltalte forklarede, at Virksomhed 1 er en familiedrevet virk-somhed, der har været drevet på stedet siden 1989. Tiltalte er daglig leder. Det er hans mor, der er ejer af virksomheden, og hun udfærdiger regnskab, tager telefoner, betaler regninger og udbetalinger af diverse penge. Det er til-talte, der bestemmer ude på pladsen. Der kommer kunder ind med varer, el-ler der kommer kunder, der skal købe brugte dele, hos tiltalte. Der er tale om køb og salg af jern og metal, gamle biler og skrot. Der kommer også kunder med meget store værdier, men tiltalte afviser også folk, når han kan lugte, at der er noget uldent ved det. Han afviser folk omkring to til ti gange om året, når de kommer ind med diverse varer. Det kan være, hvis der er tale om fle-

re personer, eller hvis tiltalte kender personerne fra, at de har begået noget kriminelt, eller hvis der er tale om så store mængder, som normalpersoner ikke kan komme i nærheden af. Hvis der ikke er noget uldent ved, når kun-derne kommer ind med varer, så kontakter tiltalte Virksomhed 2 eller Virksomhed 3. Tiltalte har været ude for, at der er kommet folk, som ikke var tro-værdige, ind med varer. Det har f.eks. drejet sig om en entreprenør i loka-lområdet. Tiltalte har særlig godkendelse til at modtage skrot, metal, jern og biler. Virksomhed 1 har en omsætning på 2 - 4 mio. kr. om året. Tiltalte ved ikke, hvor stort udbyttet er, men det løber rundt. Det er en familievirksomhed, og det er lige så meget en livsstil. Det er alle mulige, der kommer på pladsen, både andengenerationsindvandrere, lønmodtagere samt store og mindre virksomheder. De kommer og køber og sælger biler, skrot, jern og metal til tiltalte. Der er både tale om nyt og brugt metal. Tiltalte har f.eks. også købt nyt zink fra et alderdomshjem i Band-holm. Tiltalte modtager alle slags metaller, og han sælger som sagt varer vi-dere, bl.a. til Virksomhed 3 og Virksomhed 2. Tiltalte sælger ikke til de store oparbejdningsvirksomheder. Det er fordi, at hvis man skal sælge til sådanne store virksomheder, skal man indgå en kontrakt om, at man så skal levere en bestemt mængde, og det kan tiltalte ikke. Tiltalte kan ikke sige, hvad virk-somhedens gennemsnitlige avance er. Han afgør på pladsen, hvad den faste markedspris skal være. Der er tale om et konkret skøn. Han har f.eks. ikke nogen tommelfingerregel om, at der skal være minimum 10 % avance. Det er rigtigt, at der generelt har været en udvikling af markedspriserne på metal. Markedspriserne steg i første halvdel af 2006/starten af 2007. Stigningerne svingede meget. I 2005 var prisen på kobber f.eks. 14 - 18 kr. pr. kg kobber.

På forsvarerens forespørgsel forklarede tiltalte, at set med en bankmands øj-ne gik Virksomhed 1l måske ikke fornuftigt, men set med tiltaltes øjne gik virksomheden fornuftigt. Virksomheden var i fremdrift.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 1, at det er rigtigt, at han har købt de i sagens forhold 1 nævnte kobberplader af Vidne 1 og Vidne 2.

Foreholdt billederne i sagens bilag 1-3 bekræftede tiltalte, at der var tale om disse kobberplader. Kobberpladerne var oxyderede. Tiltalte kendte godt Vidne 1, idet Vidne 1 havde været ansat i en lokal virksomhed. Tiltalte har også handlet med Vidne 1 før. Vidne 1 kom til tiltalte med sin familie, og han sagde, at han havde nogle kobberplader fra København. Det drejede sig om nogle dia-lyseovne med indbyggede kobberplader. Chefen havde sagt god for, at de ansatte kunne sælge disse kobberplader, da pengene skulle gå til de ansattes kaffekasse, men det var en betingelse, at tiltalte kunne give en fast pris for kobberpladerne. Det kan godt passe, at den første gang, Vidne 1 kom, var i mid-ten af 2005. Vidne 1 kom med et par vareprøver, og han sagde til tiltalte, at ar-bejdet med dialyseovnene ville tage ca. et år. Tiltalte har ikke noget specielt kendskab til dialyseovne, men der er tale om en form for stråleovne. Vidne 1 forklarede tiltalte, at kobberpladerne skulle klippes af indvendigt fra ovnene.

Vidne 1 sagde til tiltalte, at han regnede med at sælge 60 - 80 tons kobber til til-talte. Tiltalte bød 12 kr. kiloet, men Vidne 1 sagde, at det passede bedre med 10 kr., da der var tale om en fast pris over en længere periode, og da man ikke kendte periodens prisudvikling. Det er rigtigt nok, at tiltalte derved fik en fortjeneste på 6 kr. kiloet, men fra de 6 kr. skulle fradrages lønninger, trans-port m.v. Tiltalte satte på et tidspunkt prisen op til 16 kr. kiloet. Det var, for-di priserne på kobber steg. Det var for at beholde Vidne 1 som kunde. Tiltalte fik på det tidspunkt 20-22 kr. pr. kg. kobber. På et tidspunkt fik tiltalte 32 -33 kr. pr. kg. Det foregik på den måde, at Vidne 2 kom, når pladsen åbnede om morgenen. Hun kom og leverede fra omkring 600 - 1200 kg pr. gang. Det er rigtigt nok, at traileren en gang var brudt sammen, men det var på grund af Vidne 2's køreegenskaber. Kobberet var som sagt oxyderet. Det var tæret. Der var grøn ir på, og der var uregelmæssigheder. Der var ikke to plader, der var ens. Tiltalte mener ikke, at det er ualmindeligt, at chefer i København giver kobber til de ansatte til den i sagen omhandlede værdi. Det kunne jo være, at der var tale om en stor virksomhed, som ville give de ansatte en bonus, og det var også forbundet med visse omkostninger at komme af med kobberet, da der også var affald forbundet hermed. Ingen kunne jo på det tidspunkt forudse, at kobberprisen steg. Tiltalte syntes, at Vidne 1's forklaring herom havde været plausibel. Det er rigtigt nok, at tiltalte har købt 40 tons kobber af Vidne 1 og Vidne 2, og at han har betalt 533.580 kr. herfor. Tiltalte forklarede, at RAF er en betegnelse for brugt kobber.

Foreholdt sagens bilag 1-13-d forklarede tiltalte, at vægtene godt kunne svinge lidt. Derudover suger metal fugt, men prisen og mængder i bilaget passer. Det er rigtigt, at der på et tidspunkt var en kilopris på 42,05 kr., og det er også rigtigt, at tiltalte i den periode købte kobberet af Vidne 1 for 16 kr. Det er ikke rigtigt, at Vidne 2 på et tidspunkt kom med 1.837 kg på en gang. Det blev leveret over to gange.

Foreholdt sagens bilag 1-5, side 3, de 2 første linier, samt side 4, de 2 første linier, forklarede tiltalte, at det ikke er rigtigt, at der var 2 tons kobber på tra-ileren. Det er rigtigt, at tiltalte havde et stort lag kobber, da politiet kom. Det var, fordi tiltalte spekulerede i at få kobberprisen op. Tiltalte kunne på det tidspunkt sælge for 30 kr. kiloet til Virksomhed 2.

På forsvarerens forespørgsel forklarede tiltalte, at Vidne 1 kom med den forkla-ring om, hvor kobberet kom fra, da Vidne 1 kom til tiltalte fra starten af. Tiltalte har ikke talt med Vidne 1 siden, da det som sagt var Vidne 2, der kom med kobbe-ret.

Forespurgt af anklageren forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvad det var for en virksomhed, kobberpladerne kom fra. Han spurgte heller ikke Vidne 1 om det, men han vidste på den anden side heller ikke, om Vidne 1 kom tilbage, og han vidste heller ikke, om Vidne 1 kunne levere det parti kobber, som Vidne 1 hav-de lovet.

Vedrørende forhold 2 forklarede tiltalte, at han tidligere har handlet med Scandlines, herunder med skibsskruer. Tiltalte har en stor indsigt vedrørende skibsskruer. Der kan f.eks. være tale om legeringsstål, der skal i en dialyse, for at man skal finde ud af, hvad skibsskruen indeholder. På den baggrund bliver der fastsat en pris. Tiltalte kendte godt Person 1 og Vidne 3. De havde været inde på tiltaltes plads en til to måneder forud for den 17. januar 2007. Tiltalte har haft lidt at gøre med dem før. Der er tale om et par friske gutter, der gik til stålet. Det var drivende folk. Tiltalte kender ikke og har ikke mødt Person 2, men det kan godt passe, at tiltalte har set Person 1 og Vidne 3 et halvt til et helt år forinden den 17. januar 2007. Vidne 3 kom sammen med Person 1 den første gang på tiltaltes plads. De henvendte sig til tiltalte omkring skibsskruer. Det var i efteråret/ vinteren. De spurgte om tiltaltes viden om skibsskruemetal. Tiltalte fortalte dem, at alle skruer, som lignede guld, ikke var som guld, og at prisen kunne svinge meget. De fortalte tiltalte, at der var tale om nogle løse blade, som var 1½ x 1½ meter, og at de vejede omkring 1½ - 2 t ons stykket. Tiltalte sagde til dem, at det lød som skruer fra Scandlines, og de to, Person 1 og Vidne 3, svarede hertil ja. Så sagde tiltalte, at det måtte være de skibsskruer fra Scandlines i Gedser, og det svarede de ja til. De fortalte tiltalte, at de havde kontakt med en på Scandlines, som de kunne købe skibsskruerne af. Folk fra Scandlines er jo også bare mennesker, og Vidne 3 kom på et værtshus i By 3, og han har megen forstand på metal og har nemt til penge. Person 1 og Vidne 3 fortalte tiltalte, at de havde en aftale med en person om at købe skibs-skruerne, og tiltalte vil ikke udtale sig i retten om, hvem denne person er. De spurgte tiltalte, om han ville købe skibsskruerne. Tiltalte sagde, at han skulle have en vareprøve, altså en metalflis af skibsskruerne. Tiltalte ville ikke transportere skibsskruerne for dem, men han ville gerne købe skibsskruerne af dem og/eller finde en køber til dem. Tiltalte fik ikke nogen vareprøve. Det var den første samtale, som tiltalte havde med Vidne 3 og Person 1.

Tiltalte blev foreholdt dombog af den 18. december 2007 vedrørende Vidne 3. Han forklarede hertil, at det godt kan ske, at han har forklaret, at Person 1 kom alene den første gang. Tiltalte havde herefter tre til fire samtaler med Person 1 og Vidne 3. Tiltalte sagde til dem, at de bare kunne købe en lastbil til at transportere skibsskruerne. De købte herefter en lastbil og kom til tiltal-te. Tiltalte sagde, at lastbilen ikke var noget glansbillede. Den manglede f.eks. lys, og der var ikke nogen nummerplader på. Person 1 og Vidne 3 spurgte, om tiltalte ville istandsætte lastbilen for dem, og om de kunne låne en conta-iner af ham. Det svarede tiltalte ja til, men tiltalte ville kun lige lave lastbi-len, så den kunne køre lovligt på landevejen. De spurgte også, om tiltalte kunne opbevare skibsskruerne for dem, så der kunne tages en vareprøve af dem. Det sagde tiltalte ja til. Person 1 og Vidne 3 satte skibsskruerne af ved Øster Kippinge, og tiltalte hentede skruerne om eftermiddagen og aftenen i januar 2007. Da tiltalte så skruerne, vurderede han, at skruerne ikke passede til no-gen af Scandlines nuværende skibe. Skruerne var fra de gamle færger. Det havde de ansatte fra Scandlines fortalt tiltalte i forbindelse med, at tiltalte havde købt skruer af Scandlines tidligere. Tiltalte er sikker på, at der var tale

om skruer fra Dronning Ingrid og Prins Joakim. Skruerne vejede omkring 1.500 - 2.300 kg. Tiltalte hentede skruerne ad to o mgange. Der var tale om skruer, der vejede 6 - 7 tons. Tiltalte tog herefter en vareprøve og sendte va-reprøven til Virksomhed 2. På baggrund af den vareprøve kunne tiltalte konk-ludere, at der var tale om metal af dårlig kvalitet, som man kun kunne få en lav kilopris for. Tiltalte fortalte dette til Person 1 og Vidne 3. De var ikke tilfredse med den pris, som tiltalte ville give dem. De ville derfor sælge skibsskruer-ne videre selv. Efter et par dage sagde de, at de havde fundet en køber i By 2, og at tiltalte skulle køre skruerne dertil og få penge for det. Til-talte skulle køre derop ad to gange på to dage. Tiltalte tænkte, at det ville han godt gøre, for så kunne han i hvert fald få penge for kørslen. Tiltalte kørte derop ad de to gange og de to dage og fik vejet skruer m.v. Person 1 og Vidne 3 var også på stedet i By 2. Person 1 kom den næste dag og spurgte tiltalte, hvor meget tiltalte havde forestillet sig, at han skulle få for sin ulej-lighed. Tiltalte sagde, at han skulle have 30.000 kr. Person 1 spurgte, om det skulle være sort, og tiltalte sagde, at de 30.000 kr. skulle være inkl. moms. Tiltalte opgjorde de 30.000 kr. ud for den tid, som han havde brugt i forbin-delse med køb og salg af skibsskruerne. Tiltalte havde brugt tid på at køre og læsse af samt tage prøver og undersøge priser. Tiltalte fik muligvis et indtryk i forløbet om, at noget var forkert. Det kan også godt være, at Person 1 og Vidne 3 på et tidspunkt har spurgt tiltalte, om han ville lave handlen uden papirer. Tiltalte fik indtryk af, at der var noget uldent på baggrund af en mis-tro overfor Person 1 og Vidne 3 i forløbet, men senere havde Person 1 fortalt tiltalte, hvad han havde fået for skibsskruerne, og at handlen var gået over Person 1's CVR-nummer.

Foreholdt retsbog, rettens SS 312/2007, side 14, næstsidste afsnit, forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at han har kaldt de 30.000 kr. for "byttet", men han kunne lige så godt have sagt "en del af kagen". Det er en udtalelse, som til-talte har brugt, men det er et ord, som tiltalte ikke lagde noget i.

Foreholdt dombog i sagen SS 3063/2007 af 18. december 2007, side 41, før-ste afsnit, 5. - 3. linie forneden, samt andet afsnit, forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan, men tiltalte vidste, at der var megen kon-trol og overvågning på Scandlines. Tiltalte havde forestillet sig, at Person 1 og Vidne 3 måske ville få penge under bordet eller lignende. Det er rigtigt, at Person 1 og Vidne 3 havde spurgt tiltalte, om købet skulle være sort, men det hav-de tiltalte afvist. Tiltalte havde ikke kendskab til skruernes værdi dengang.

På forsvarerens forespørgsel forklarede tiltalte, at når han har udtalt "det uld-ne", så gik det ud på måden, som skruerne var handlet på. Det er rigtigt, at der var nogle af skruerne, der var nye. Dem kunne Scandlines ikke sælge.

Vedrørende forhold 3 forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at Person 1 kom til tiltaltes virksomhed, men tiltalte købte ikke de i anklageskriftet nævnte varer af Person 1. Det gjorde tiltalte ikke, fordi sådanne varer er svære at omsæt-te, men det er rigtigt, at Person 1 efterlod varerne hos tiltalte med henblik på, at

tiltalte eventuelt kunne sælge varerne for Person 1. Tiltalte spurgte ikke Person 1, hvor han havde varerne fra. Der var jo tale om et lille restparti, og tiltalte regnede med, at det var et overskud fra et lager fra en stor virksomhed. Det er dyrt at have sådanne varer liggende på lager. Det er rigtigt, at stort set al affald kan gøres op i penge, men tiltalte har også selv arbejdet på en virk-somhed, hvor alt overskud fra aluminiummet gik til de ansattes kaffekasse.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 4 og 5, at han kender familien Navn. Det er en stor sigøjnerklan. De er kommet hos tiltalte tidligere. Det kan godt være, at Vidne 5 bor i By 4, men han færdes lige så meget i tiltaltes område. Familien Navn er en familie, som går på loppemarke-der, og de kommer med alt muligt til tiltalte. De bliver kaldt støvsugerne. De kommer med alt almindeligt metal og skrammel. De kommer med fyldte tra-ilere, og de ringer til tiltalte og spørger om dagsprisen. Det er rigtigt, at de var på tiltaltes plads den 4. december 2006. De kom kørende i en rød, høj transit fra 90'erne. I bilen havde de 6 - 8 ruller luftledningskobber. Rullerne vejede ikke under 100 kg pr. rulle. Der kan have været ialt omkring et ton ca. Det kan også godt være, at der har været 10 ruller, men ikke mere. Der var også kasser i bilen, så tiltalte kunne ikke se det. Tiltalte ville ikke købe rullerne af Vidne 4 og Vidne 5, fordi rullerne var maskinoprullet med speci-alknuder. Derfor kunne familien Navn ikke have været kommet ærligt til rullerne. Rullerne måtte stamme fra et el-selskab. Der var også en anden per-son i bilen foruden Vidne 4 og Vidne 5. De sagde ikke noget til tiltalte om, hvor meget der var, men måske har de sagt 1 - 1½ tons, men tiltalte bad dem om at forlade pladsen. Hver gang tiltalte har handlet med familien Navn, er der opstået problemer med regnskaberne. Det er tiltaltes virksomheds po-litik, at man ikke betaler kontant mere end 5.000 kr. Derefter er det altid pr. check. Hvis det er nogle, som tiltalte kender godt og stoler på, kan man godt ved en forhåndsaftale få udbetalt kontant mere end 5.000 kr.

Tiltalte blev foreholdt sagens bilag 1-64, hvoraf fremgår, at der er udstedt en kvittering på 49.133 kr. til Vidne 5. Kvitteringen er af den 5. decem-ber 2006. Tiltalte forklarede hertil, at kvitteringen vedrører tidligere handler med familien Navn, der ligger uger tilbage. Tiltalte havde beregnet en pris på 12 kr. kiloet som en gennemsnitspris for de tidligere handler. Tiltalte har tidligere købt luftledningskobber fra virksomheder i lokalområdet.

Tiltalte blev foreholdt fotos, sagens bilag 1-61.

Tiltalte forklarede vedrørende fotoene, at nogle fotos vedrører kobberkabler, som er klippet i stykker, og der er også kobberkabler, som er maskinviklet, men ikke maskinbundet.

Vedrørende forhold 5 havde tiltalte ikke aftale med familien Navn, at de skulle komme igen senere med flere ruller luftledningskobber. Tiltalte ville ikke kunne sælge det, når det var maskinoprullet med specialknuder.

Tiltalte blev foreholdt sagens bilag 1-59, side 4, 3. afsnit, og forklarede, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan til politiet. Han ville bare gerne have Navn ud af pladsen.

Tiltalte blev foreholdt sagens bilag 1-59, side 4, sidste afsnit.

Tiltalte forklarede, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan til politiet, men han har nu hævet grænsen til 5.000 kr. Det er rigtigt, at han har udbetalt me-re end 1.000 kr. til Vidne 1 og Vidne 2.

Foreholdt sagens bilag 1-59, side 3, næstsidste afsnit, de 5 første linier, for-klarede tiltalte, at der var 8 - 10 ruller, der har vejet 100 - 150 kg. Der var ik-ke mere end 1 ½ tons.

Foreholdt sagens bilag 1-59, side 3, første afsnit, 3 - 7 linie, forklarede tiltal-te, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan til politiet.

Vedrørende forhold 6 forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at han har opbeva-ret 22 stk. kobberruller for Vidne 3. Tiltalte havde været åben overfor, hvis det skulle være en aftale, at opbevaring for Vidne 3 skulle være end del af et regnskab mellem parterne, men det kom ikke på tale. Det var ikke noget, som tiltalte talte med Vidne 3 om. Tiltalte troede på Vidne 3, også på grund af den tidligere handel vedrørende skibsskruerne, hvor skibsskruer-ne var blevet solgt på Person 1's momsnummer. Tiltalte var på den anden side al-ligevel også mistroisk. Han havde forbehold, fordi der var tale om nye kob-berruller. På den anden side mente tiltalte også, at der kunne være tale om overskudsmateriale fra virksomheder. Virksomhederne har omkostninger ved at skulle opbevare kobberruller. Rullerne vejede omkring 500 - 600 kg. Tiltalte ville ikke købe kobberrullerne af Vidne 3, og tiltalte bad om doku-mentation for Vidne 3's køb af kobberrullerne, fordi kobberrullerne som sagt var nye. Vidne 3 tøvede ikke. Han sagde, at det skulle han nok skaffe til tiltal-te. Tiltalte bad ikke Vidne 3 om at køre med kobberrullerne igen, men det var, fordi tiltalte fandt, at Vidne 3 havde en rigtig forklaring. Det virkede sandt, hvad Vidne 3 sagde. Der var også overlæs på Vidne 3's bil, og der kunne måske være tale om en aftale af salg af kobberruller, som det ikke var meningen, at Person 1 skulle have en andel i.

Vidne 1Vidne 1 forklarede, at det er rigtigt, at han var ansat på Virksomhed A/S 1 i den i anklageskriftet nævnte periode, og at han tog metalplader derfra og solgte dem til tiltalte. Det kan godt passe, at der blev solgt 40 tons. Det startede i det små med en lille portion. Vidnet sagde til tiltalte, at det drejede sig om plader fra en nedrivningsovn. Vidnet kendte tiltalte, idet vidnet tidli-gere havde handlet med tiltaltes far med skrotmetal. Derfor gik vidnet til til-talte med kobberpladerne og sagde som sagt, at de stammede fra en nedriv-ningsovn fra København. Så vidt vidnet husker, sagde vidnet ikke til tiltalte, hvor meget kobber det drejede sig om, ved det første møde. De første par gange var det vidnet, der afleverede kobberet til tiltalte, men senere blev det

vidnets hustru, Vidne 2, der afleverede det. Det blev større partier, da Vidne 2 af-leverede kobberet til tiltalte. I starten var kobberet i bilens bagagerum, og senere blev det kørt på en trailer. Der var tale om elektrolysplader, og de kunne godt se brugte ud. Der var bl.a. blærer oven på pladerne. Vidnet for-talte ikke tiltalte, hvordan man tog kobberpladerne ud. Vidne 2 nævnte på et tidspunkt, at tiltalte ville tale med vidnet. Det var, da der kom større partier, men vidnet talte ikke med tiltalte. Vidnet fik først 10 kr. kiloet og endte på 16 kr. kiloet. Vidnet vidste fra tidligere, at prisen på kobber har været på 8 -10 kr. Vidnet mener, at det var tiltalte, der fastsatte prisen på 10 kr. kiloet. Vidnet fik at vide af Vidne 2, at tiltalte efterfølgende har sat prisen op. De star-tede med at aflevere omkring 300 kg og endte med at aflevere lidt over et ton. Vidnet kan ikke erindre, at der er blevet afleveret mere end et ton, men det er rigtigt, at traileren på et tidspunkt punkterede under transporten. Man skulle bruge gaffeltruck til at læsse kobberet på en palle på traileren. På et tidspunkt var der 900 kg og mere på traileren.

Foreholdt sagens bilag 13-b forklarede vidnet, at det godt kan passe, at tiltal-te på et tidspunkt har købt 1.445 kg kobber, og det kan også passe, at tiltalte på et tidspunkt har købt 2 tons kobber. Det kunne traileren godt bære, men der var overvægt.

Foreholdt tiltaltes forklaring om, at vidnet ved det første møde med tiltalte havde fortalt tiltalte, at der skulle leveres ialt 60 - 80 tons kobber, forklarede vidnet, at han ikke kan erindre, om der blev talt om, hvor meget kobber han skulle levere. Vidnet sagde, at det var skrotkobber, som han gerne måtte ta-ge. Vidnet siger, at man må tage omkring 100 kg kobber over en måneds tid som ansat. Det skal være rent affald, og det kan gå til kaffekassen.

Vidnet blev foreholdt sagens bilag 1-2, underbilag A og B, fotos, og forkla-rede, at det er rigtigt, at det er de i sagen omhandlede kobberplader.

På forsvarerens forespørgsel forklarede vidnet, at han mener, at han havde brugt ordet "nedrivningsovn" overfor tiltalte. Tiltalte kan godt have brugt or-den "dialyseovn". Det er det samme. Vidnet sagde nedrivningsovn til tiltalte for ikke at belaste tiltalte. Der kan også findes store mængder af kobber ved nedrivningsovne. Vidnet har erfaring med som rørsmed, at man godt fra mindre virksomheder kan tage skrot til kaffekassen. Det er ikke fra selve virksomheden, at man kan tage pladerne. Det er, når man er ude at renovere. Pladerne kunne godt variere. De var ens i længden, men kunne variere i bredden. Pladerne blev lagt på vidnets lad, og de blev læsset på tiltaltes vægt. For så vidt angår sagens bilag 13-B, bilag 255, kan vidnet ikke afvise, at leveringen skyldes flere leveringer.

På anklagerens forespørgsel forklarede vidnet, at da kobberpladerne blev le-veret til tiltalte, var pladerne klippet. De var ikke skåret. Der kan godt være hakker, når man skærer i pladerne.

Side 10/17

Vidne 2Vidne 2 forklarede, at det er rigtigt, at hendes mand, Vidne 1, havde været ansat på Virksomhed A/S 1, hvorfra han havde taget kobberplader. Det var vidnet, der havde transporteret kobberpladerne. Hun startede med at køre kobberpladerne i bagagerummet til tiltalte, og hun endte med at trans-portere kobberpladerne på en trailer. Det er rigtigt nok, at man var oppe på et ton engang imellem. Det er også rigtigt nok, at hun en enkelt gang har transporteret 2 tons kobberplader til tiltalte. Hun fik betaling for hver enkelt gang. Det er rigtigt nok, at ved det første møde med tiltalte var både vidnet og Vidne 1 til stede. Hun var i bilen, så hun hørte ikke, hvad der blev aftalt. Se-nere var det kun vidnet, der leverede. Vidnet sagde en enkelt gang til tiltalte, at kobberet kom fra København. Tiltalte har ikke på noget tidspunkt sagt til vidnet, at tiltalte ville tale med Vidne 1. Tiltalte spurgte heller ikke, hvor kobbe-ret kom fra. Vidnet forstod det sådan, at tiltalte ikke havde noget imod at handle med dem.

Vidnet blev foreholdt retsbog af 9. december 2008 SS-2190/2008 i sagen vedrørende hende, vidnets forklaring 4. - 6. linie, og forklarede, at det er rig-tigt, at hun har forklaret sådan i retten. Tiltalte havde spurgt hende en enkelt gang, hvor kobberet stammede fra, og vidnet havde sagt, at det stammede fra København. Det var det, hun havde fået at vide af sin mand. Den sidste pris på kobberet blev sat til 16 kr. kiloet. Det fik vidnet at vide af tiltalte, at det var dagsprisen. Det er rigtigt, at traileren på et tidspunkt punkterede i forbin-delse med transport af kobber til tiltalte. Der var tale om et stort læs, men vidnet kan ikke huske, om det var den 11. marts, hvor der blev transporteret 2 tons til tiltalte. Vidnet mener ikke, at tiltalte havde mistanke til, at der var tale om noget ulovligt. Det havde vidnet selv heller ikke mistanke om til at starte med. Vidnet havde fået at vide af Vidne 1, at der var tale om frynsegoder fra Vidne 1's arbejdsplads.

På forsvarerens forespørgsel forklarede vidnet, at hun ikke vidste, hvad til-talte tænkte i forløbet.

Vidne 5Vidne 5 forklarede, at det er rigtigt, at han er blevet dømt for at have stjålet luftledningskobber. Vidnet havde hørt om, at man kan sælge til Virksomhed 1. Det er, fordi vidnet har boet i Nakskov i 5 år, at han ved det. Hans familie er på 20 - 25 menn esker, og der er også mange fra vidnets familie, der har handlet med Virksomhed 1 før. Vidnet havde ellers ikke noget specielt kendskab om virksomheden. Vidnet solgte luftledningskobberet på skrotpladsen. Det kan godt passe, at der ikke har været under 18 ruller luftledningskobber. Vidnet fik 50.000 kr. på en check for det.

Vidnet blev foreholdt sagens bilag 1-64, udgiftsbilag + check, og forklarede, at det er rigtigt, at det er hans underskrift på udgiftsbilaget på 49.133 kr. Det var betalingen for luftledningskobberet. Der var ikke tale om blandet metal, som der står i udgiftsbilaget. Hvis der havde været tale om blandet metal, så skulle vidnet være kommet kørende i en lastbil og ikke i en lukket varebil,

Side 11/17

som vidnet kom i. Den sank godt ned i fjedrene. Den var godt læsset.

Vidnet blev foreholdt dele af tiltaltes forklaring, og vidnet forklarede, at det ikke er rigtigt, at udgiftsbilaget er betaling for varer over længere tid. Når vidnet har fået checken for rullerne, så har tiltalte også købt rullerne. Vidnet har ikke siden solgt stjålne varer til Virksomhed 1. Der blev heller ikke indgået nogen aftale om, at vidnet skulle afsætte flere stjålne va-rer til Virksomhed 1. Vidnet delte beløbet på 49.133 kr. med Vidne 4.

På forsvarerens forespørgsel forklarede vidnet, at han kun har handlet med Virksomhed 1 en gang. Der var under 18 ruller stjålen luftled-ningskobber i vidnets bil. Der kunne godt have været 15 - 17 ruller. Vidnet ved ikke, hvad bilen vejede. Bilen kunne klare en vægt på 1.200 kg.

Foreholdt sagens bilag 1-64 om, at metallet skulle veje 4.100 kg, forklarede vidnet, at bilen var overlæsset, men han ved ikke, hvor meget rullerne veje-de. De havde været tre inde i bilen, og de var kørt fra Bornholm til By 1 i denne varebil. Vidnet forklarede, at tiltalte ikke på noget tidspunkt havde spurgt dem om, hvor rullerne kom fra.

Vidne 4Vidne 4 forklarede, at han kender Virksomhed 1. Vidnet har solgt kobber der en enkelt gang. Det var det kobber, som vidnet havde stjålet på Bornholm. Vidnet havde taget færgen fra Born-holm og var sejlet til Køge. Vidnet valgte at henvende sig til Virksomhed 1, fordi virksomheden lå i en mindre by, og så var der også en mindre risiko, når man skulle sælge stjålne varer. Vidnet har ikke kendt Virksomhed 1 før. Vidnet har familie i By 5. Vidnet ved ik-ke, om vidnets familie kender Virksomhed 1. Vidnet har hørt, at man sælger jern og kobber der, og det har vidnet set, når han er kørt forbi i sin bil.

Foreholdt sagens bilag 1-56, side 3, sidste afsnit, forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan.

Vidnet blev endvidere foreholdt side 4, 1. og 3. afsnit. Han forklarede, at det kan være, at han har forklaret sådan til politiet.

Foreholdt 4. afsnit forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han har forklaret så-dan til politiet, men vidnet ved ikke, om tiltalte vidste, at rullerne var stjålne.

Foreholdt 5. afsnit forklarede vidnet, at han ikke kan huske, om han har sagt sådan, men hvis det står i rapporten, må det være rigtigt. Det er rigtigt, at vidnet havde hørt, at man kunne afsætte stjålne varer til Virksomhed 1. Vidnet var først sammen med Vidne 5 sejlet til Køge, og derefter var de kørt til Rødby. Så var vidnet og Vidne 5 kørt videre til By 1 med rullerne. Der var for omkring 50.000 kr. Vidnet ved ikke, om bilen sank

Side 12/17

sammen, men der kunne godt være overlæs på. De kørte i en rød Ford Tran-sit. Så kom de til pladsen ved By 1, og vidnet snakkede med ham, der arbejdede der. Vidnet kan ikke huske, om det var tiltalte. Det var ham, der arbejdede der, der fastsatte prisen på rullerne. Vidnet kan ikke huske, om han blev spurgt, hvor rullerne stammede fra. Han fik som sagt ca. 50.000 kr. for det.

Vidnet blev foreholdt sagens bilag 1-64, udgiftsbilag og check. Vidnet be-kræftede, at beløbet passer. Det er også vidnet, der har skrevet under på ud-giftsbilaget.

Foreholdt, at der står blandet metal på udgiftsbilaget, forklarede vidnet, at manden kunne skrive hvad som helst, bare vidnet fik sine penge. Vidnet blev foreholdt dele af tiltaltes forklaring.

Foreholdt dette forklarede vidnet, at det godt kan være, at vidnet har handlet med tiltalte en til to gange før, og nogle gange fik han også betaling for va-rerne efterfølgende, når chefen ikke var på pladsen. Vidnet tror, at udgiftsbi-laget, sagens bilag 1-64, er afregningen for kobberledningerne, men vidnet ved det ikke. Det er ikke rigtigt, at tiltalte sagde til vidnet, at kobberet var stjålet, og at tiltalte ikke ville købe det. Det er rigtigt, at vidnet efterfølgende har prøvet igen at stjæle kobber, som det var meningen, at vidnet ville sælge til tiltalte eller et andet sted. Der havde jo ikke været nogen aftale med Virksomhed 1 om, at vidnet kunne sælge kobberet der. Da vidnet kom til Bornholm for på ny at stjæle, kan vidnet ikke huske, om vidnet i den forbindelse kontaktede Virksomhed 1.

Foreholdt sagens bilag 1-56, side 12, 1. og 2. afsnit, forklarede vidnet, at hvis det står der, er det rigtigt.

Vidnet blev foreholdt tredjesidste afsnit og forklarede, at det er rigtigt, at han tænkte sådan.

Vidnet blev endvidere foreholdt næstsidste afsnit og forklarede, at det er rig-tigt, hvis det står der, men vidnet kan ikke huske, at han talte med en person fra Virksomhed 1. Forespurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det er rigtigt, at der var to personer i bilen, da de ankom til Virksomhed 1.

Foreholdt Vidne 5's og tiltaltes forklaringer fastholdt vidnet, at der kun var to personer i bilen. Vidnet tror, at der var seks til otte ruller i bilen. Måske mere, men vidnet kan ikke huske det. Vidnet kan heller ikke huske, hvor meget rullerne vejede, men rullerne vejede pr. stk. mellem 100 - 200 kg.

På anklagerens forespørgsel forklarede vidnet, at de havde stjålet 17 - 18 rul-ler på Bornholm, og de blev alle sammen afsat hos Virksomhed 1

Side 13/17

Vidne 6Vidne 6 forklarede, at han er ansat som værkfører ved Virksomhed A/S 1. Man støber der forskellige legeringer fra ordrer udefra. Man køber kob-ber fra Kablo, man køber katodekobber, som er rent kobber, som man får i plader.

Vidnet blev foreholdt sagens bilag 1-2, fotos, og forklarede, at det er rigtigt, at det er fotos af Virksomhed A/S 1's plader. Pladerne er klippet. Hvis man skal skære pladerne, skal det ske med en vinkelsliber eller en skæremaskine. Hvis man er fagmand, ved man godt, at pladerne ikke er skåret. Vidnet har hørt om steder, hvor man kan tage metalaffald til kaffekassen, men 60 - 80 tons me-tal må være til en stor kaffekasse. Det skrot, som opstår på vidnets arbejds-plads, genbruger man.

På forsvarerens forespørgsel forklarede vidnet, at der ikke er noget, der hed-der dialyseovne. Vidnet har ikke kendskab til, om man i øvrigt bruger kob-berplader i ovne.

Vidne 7Vidne 7 forklarede, at han er ansat ved Scandlines. Han er Stilling. Han tager sig af skader. Den 20. februar 2007 blev lagerforvalter Person 3 fra Scandlines kontaktet af kriminalpolitiet. De fortalte ham, at der havde været noget tyveri af noget metal. De spurgte Person 3, om han manglede nogle skibsskrueplader. Person 3 tjekkede la-geret i Gedser og fandt ud af, at man manglede skibsskrueplader. De havde ligget i en åben carport 058.

Foreholdt sagens bilag 2-17, fotos, bekræftede vidnet, at det er rigtigt, at der er tale om den dobbelte carport. De lå på nogle europaller, der var 1 - 1½ meter lange. De var lavet af kobber og messing. De vejede 1000 kg og der-over. Man skulle bruge en gaffeltruck til at løfte dem. Scandlines manglede ni skrueblade. Der var stempel på dem, så man kunne identificere dem.

Vidnet blev foreholdt sagens bilag 2-17, foto 1. Han bekræftede, at det er så-dan, skruepladerne var stemplet. Man manglede to skrueplader fra Ask. Der var tale om nye skrueplader, og så manglede man syv skrueplader fra Kron-prins Frederik og Prins Joakim. Der var tale om skrueplader, der ventede, til de skulle renoveres, fordi der var hakker i. Det var meningen, at de skulle isættes skriften igen.

Foreholdt dele af tiltaltes forklaring forklarede vidnet, at det ikke er rigtigt, at der lå skrueblade fra Dronning Ingrid, og skruebladene fra Prins Joakim var som sagt i drift.

Foreholdt sagens bilag 2-19 forklarede vidnet, at han ikke mener, at propel-lerne var mærket sådan, men der var en unik indgravering i. Det kunne godt ske, at man skulle skrotte skrueblade, men der var ikke tale om, at nogle af

Side 14/17

de i sagen omhandlede skrueblade skulle skrottes. De lå ikke på lageret, da der ikke var plads, idet man var ved at reparere lageret. Det var tanken, at skruepladerne skulle ind i lageret igen. Når der kommer skrot, sælger Scand-lines det til den lokale produkthandler. Pengene går ind i driften. Det er ikke rigtigt, at de ansatte kan sælge metal og lægge pengene for det i kaffekassen.

Foreholdt sagens bilag 2-24 forklarede vidnet, at de to skrueplader fra Ask er opgjort efter indkøbsprisen fradraget 7,5 %, og de to skrueplader udgør således en værdi på ialt 520.000 kr. Vedrørende de syv andre brugte skrueb-lade, der skulle renoveres, udgør erstatningskravet indkøbsprisen fradraget 25 %, ialt 2.215.114,65 kr. Scandlines har fået erstatning fra forsikringssels-kabet. Man har fået udbetalt 2.635.345 kr. Scandlines' forsikringskrav udgør selvrisikoen. Selvrisikoen er på 100.000 kr., men på baggrund af kurserne er erstatningskravet 99.769 kr. Når man har identifikationsnummeret på en skrue, kan man finde ud af, hvilken legering der er brugt på skruen, gennem leverandøren.

På forsvarerens forespørgsel forklarede vidnet, at et nyt skrueblad koster 421.926 kr. Når Scandlines sælger skrot, sælger man til de lokale produkt-handlere. Det har været de samme gennem flere år, men det kunne også væ-re produkthandlere på Sjælland. Nu bruger man en produkthandler på Sjæl-land. Vidnet tror ikke, at der er krav til certifikationer og godkendelse til dis-se produkthandlere. Vidnet ved ikke, hvad en skrotskrue er værd, hvis man skal sælge den til en af produkthandlerne, men det er en pris, der ligger væ-sentligt under nyprisen. Alle led i kæden skal jo tjene. Vidnet kan ikke afvi-se, at det er 1/10 af nyprisen. Hvis en produkthandler skal bruge skruerne til skrot, så kan han enten selv hente dem hos Scandlines, eller Scandlines kan afleverere dem til produkthandleren. Det er mest sandsynligt, at det er skrot-handleren, der henter skrottet. Skrottet vil være placeret et andet sted end ved den dobbelte carport. Vidnet tror ikke, at lagerforvalteren vil blande la-gervarer sammen med skrot. Man har hos Scandlines et sted, hvor man op-bevarer skrottet, og når denne skrotbunke så er tilstrækkelig stor, kontakter man produkthandleren. På baggrund af identifikationsnummeret på skruerne kan man som sagt ringe til leverandøren og få at vide, hvilken legering der er tale om, men leverandøren vil sige til den, der ringer op, at man skal gå gennem den, som leverandøren har leveret skruen til, for at få at vide, hvil-ken legering der er tale om.

Vidne 3Vidne 3 forklarede, at det er rigtigt, at han har hentet skibsskruerne fra Scandlines i en lastbil. Det var en lastbil, som Person 1 havde købt i Silkeborg/Horsens. Vidnet kan ikke huske, om det var vidnets ide, eller om det var Person 1's ide, at de skulle ud og hente skibsskruerne. Tiltalte havde ikke været med nede for at hente skibsskruerne. Vidnet hente-de skruerne i en lastbil og satte dem på en gård i By 6. Bagefter kom skruerne til tiltalte. Vidnet ved ikke hvordan. Så blev skruerne herefter solgt i By 2 i Person 1's navn. Det var vidnet og Person 1, som lavede af-talen med Virksomhed A/S 2. Vidnet har ikke talt med tiltalte om, at tiltalte skulle

Side 15/17

købe skruerne. Vidnet havde forinden afhentningen af skibsskruerne kendt tiltalte i ca. et halvt år i forvejen. Det var tiltalte, som kørte skibsskruerne til By 2 efter aftale med Person 1.

Foreholdt sagen SS 3063/2007, dombog, side 28, sidste linie, samt side 29, de to første linier, forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han har forklaret så-dan, men tiltalte havde ikke opfordret dem til at hente skruerne. Tiltalte hav-de bare fortalt, at han tidligere havde handlet med Scandlines.

Foreholdt side 29, 13. linie - 17. linie, i samme dombog forklarede vidnet, at det har han aldrig sagt. Der havde ikke været nogen aftale med tiltalte om, at de skulle hente skruerne. Vidnet havde været i By 2, og tiltalte kom senere med skruerne. Vidnet kender ikke noget til, om Person 1 har aftalt betaling for dette med tiltalte.

På forsvarerens forespørgsel forklarede vidnet, at han i 2006/2007 boede i By 3, hvor han havde boet i 5 år. Vidnet har handlet meget metal og skrot alle steder. Vidnet har desværre aldrig handlet med Scandlines. Vidnet kan ikke huske, om de havde lånt grej til at hente skruerne.

For så vidt angår forhold 6 forklarede vidnet, at han ikke har leveret de i sa-gen omhandlede kobberruller til tiltalte. Vidnet har tidligere legalt handlet med frisk kobber. Man kan godt købe frisk kobber.

Foreholdt tiltaltes forklaring om, at tiltalte har opbevaret kobberet for vid-net, men at tiltalte ville have dokumentation for, at der var tale om lovligt kobber, forklarede vidnet, at det kender han overhovedet ikke noget til. Han har aldrig handlet med tiltalte.

Tiltalte forklarede om sine personlige forhold, at han er uddannet klejnsmed. Han bor stadigvæk på sin mors virksomhed, Virksomhed 1. Tiltalte er ikke på lønningslisten hos Virksomhed 1. Han er tidligere blevet aflønnet ved, at han f.eks. har spist hjemme hos sin mor m.v. Han fik ikke provision af det, han solgte. Han har i perioder ar-bejdet i nedrivningsbranchen, men han har ikke nogen indtægt nu. Han bor på Virksomhed 1 alene.

Der har været fremlagt bl.a. udgiftsbilag af 5. december 2006 på 49.133 kr. underskrevet af Vidne 4 og Vidne 5 og check af samme dato ud-stedt af Virksomhed 1 på 49.133 kr. til Vidne 5 (sagens bilag 1-64).

Tiltalte er ikke tidligere straffet

Rettens bemærkninger:

Side 16/17

Forhold 1

Det lægges til grund, at kobberpladerne stammede fra tyveri fra Virksomhed A/S 1. På baggrund af bevisførelsen herunder tiltaltes, Vidne 1's og Vidne 2's forklaringer, er det bevist, at tiltalte havde købt og besiddet ca. 40 tons kobberplader til en værdi af ca. 1.200.000 kr., som det er beskrevet i anklageskriftet. Tiltalte har forklaret, at Vidne 1 fra starten kom til til-talte og tilbød, at han kunne sælge 60-80 tons kobber til tiltalte. Det er heref-ter bevist, at tiltalte fra starten vidste, at her var tale om kobberplader som stammede fra tyveri. Tiltaltes forklaring om, at han troede, at ansatte på en virksomhed havde fået lov til at sælge så store mængder kobberplader til brug for deres kaffekasse, finder retten ikke er troværdig.

Forhold 2

Det lægges til grund, at skruebladene blev stjålet fra Scanlines. Tiltalte har forklaret, at Person 1 og Vidne 3 allerede inden afhentningen af skruebladene havde henvendt sig til ham om skruebladene, at han rådgav dem til at købe en lastbil til transporten af skruebladene, at han herefter lave-de lastbilen for dem, så den kunne køre lovligt og at han sagde ja til at opbe-vare skibsskruerne for dem og hjælpe med det videre salg. Retten finder, at det er bevist, at tiltalte vidste, at skruebladene skulle stjæles fra Scanlines. Retten har lagt vægt på tiltaltes forklaring om hans egne erfaringer med køb af skrueblade fra Scanlines samt Vidne 7's forklaring om skrue-bladenes stand og placering hos Scanlines. Retten finder herefter, at det er bevist, at tiltalte har medvirket til at stjæle skruebladene, som det er beskre-vet i anklageskriftet.

Forhold 3

Det lægges til grund, at messingstængerne stammede fra tyveri fra Corning Cabelcon. Tiltalte har erkendt, at han havde modtaget messingstængerne fra Person 1. På baggrund af tiltaltes kendskab til Person 1 finder retten det bevist, at tiltalte vidste, at her var tale om stjålne messingstænger.

Forhold 4

Det lægges til grund, at luftledningskobberet var stjålet. På baggrund af til-taltes, Vidne 4's og Vidne 5's forklaringer er det endvidere bevist, at Vidne 4 og Vidne 5 tilbød tiltalte at købe luft-ledningskobberet. På baggrund af tiltaltes egen forklaring om, at luftled-ningskobberet var maskinoprullet med specialknuder, er det bevist, at tiltalte vidste, at luftledningskobberet var stjålet. På baggrund af Vidne 4's og Vidne 5's forklaringer sammenholdt med udgiftsbilag af 5. december 2006 på 49.133 kr. underskrevet af Vidne 4 og Vidne 5 og check af samme dato udstedt af Virksomhed 1 på 49.133 kr. til Vidne 5 er det bevist, at tiltalte herefter købte de 18 ruller luft-ledningskobber af Vidne 4 og Vidne 5.

Forhold 5

Side 17/17

Retten finder ikke, at der mod tiltaltes benægtelse ved forklaringerne afgivet af Vidne 4 og Vidne 5 er ført det til domfældelse fornød-ne bevis for, at tiltalte har overtrådt straffelovens § 290, stk. 2, jf. § 21, som det er anført i anklageskriftet. Herefter frifindes tiltalte i dette forhold.

Forhold 6

Tiltalte har forklaret, at det er rigtigt, at han har opbevaret 22 stk. kobberrul-ler for Vidne 3. Det er oplyst, at Vidne 3 er frifun-det i dette forhold. Retten finder ikke, at det er bevist, at disse kobberruller var stjålne, hvorfor tiltalte frifindes i dette forhold.

Straffen

Straffen fastsættes til fængsel i 2 år, jf. straffelovens § 290, stk. 2, jf. stk. 1, og § 276, jf. § 286, stk. 1, jf. § 23. Retten finder, at forholdene på grund af deres antal og karakter samt de implicerede værdier må henføres under straf-felovens § 286, stk. 1 samt § 290, stk. 2. Retten har ved udmålingen af straf-fen i skærpende retning lagt vægt på antallet af forhold og den systematiske og organiserede fremgangsmåde. Retten har endvidere lagt vægt på, at her er tale om formueforbrydelser med betydelige implicerede værdier begået af tiltalte som daglig leder af Virksomhed 1.

Den nedlagte påstand om erstatning tages efter retsformandens bestemmelse til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret:

TiltalteTiltalte skal straffes med fængsel i 2 år.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Inden 14 dage skal tiltalte betale 99.769 kr. til Scandlines, Jernbanevejen 15, 4874 Gedser.

Beløbet forrentes fra den 2. april 2009 med referencesatsen + 7%.

Dommer