Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 21. september 2009 af Østre Landsrets 11. afdeling
(landsdommerne Karsten Bo Knudsen, Anne Louise Bormann og Astrid Mavrogenis (kst.) med domsmænd).
11. afd. a.s. nr. S-1060-09:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
(CPR nr. (Født 1975))
(advokat Jesper Ginnerup, besk.)
Nykøbing Falster Rets dom af 2. april 2009 (SS 2591/2008) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse.
Landsretten har ved påbegyndelsen af hovedforhandlingen over for sagens parter rejst spørgsmålet om, hvorvidt byrettens dom som følge af formuleringen af tiltalen i forhold 2, hvis formulering ikke er blevet ændret under sagens behandling i byretten, bør ophæves, og sagen hjemvises, jf. retsplejelovens § 927, stk. 1, nr. 2.
Dette spørgsmål er udskilt til forlods behandling.
Tiltalte og forsvareren har erklæret sig enig i, at byrettens dom bør ophæves, og at sagen hjemvises.
- 2 -
Anklagemyndigheden har overladt afgørelsen af spørgsmålet til landsretten.
Landsrettens begrundelse og resultat
Tiltalte er i forhold 2 tiltalt for medvirken til tyveri af særlig grov beskaffenhed efter straf-felovens § 276, jf. § 286, stk. 1, jf. § 23, ved i forening med 3 personer, hvis sager er af-gjort, at have medvirket til at stjæle 9 skrueblade fra Scandlines oplagringsplads i Gedser. Anklageskriftet indeholder ikke nogen form for beskrivelse af, på hvilken måde tiltalte skulle have medvirket til dette tyveri. Anklageskriftet vedrørende forhold 2 lever således ikke op til kravene i retsplejelovens § 834, og landsretten finder, at den valgte udformning af tiltalen har indebåret en sådan vanskeliggørelse af tiltaltes forsvar, at der ikke kan bort-ses fra, at en iagttagelse af reglerne i retsplejelovens § 834 kunne have medført et andet udfald af sagen. Landsretten ophæver derfor den indankede dom og hjemviser sagen, jf. retsplejelovens § 927, stk. 1, nr. 2.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte ophæves og sagen hjemvises.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.