Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for manddrab, forsøg på manddrab, bevisbortskaffelse, usømmelig omgang med lig, tyveri og brandstiftelse. Påstand om frakendelse af retten til arv, forsikringssummer, pensioner eller andre ydelser

Retten i RandersStraffesag1. instans23. juni 2023
Sagsnr.: 1880/23Retssagsnr.: SS-1629/2023-RAN
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Randers
Rettens sagsnummer
SS-1629/2023-RAN
Sagstype
Nævningesag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1880/23
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantTove Jørgensen; PartsrepræsentantLars Kirstein Pedersen; MyndighedAnklagemyndigheden

Dom

RETTEN I RANDERS

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 23. juni 2023

Rettens nr. 2-1629/2023

Politiets nr. 4200-73111-00005-22

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

født Dato (1983),

Tiltalte 2

født Dato (1983),

Tiltalte 3

født Dato (1999) og

Tiltalte 4

født Dato (1998)

Tiltalen og parternes påstande

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 26. april 2023

Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4 er tiltalt for overtrædelse af

1.

Alle de tiltalte

straffelovens § 237, manddrab, ved den 14. juli 2022 ca. kl. 16.30 på Adresse 1 i By 1, i forening og efter fælles forståelse og forudgående planlægning og aftale om at dræbe Forurettede, og i forening med Vidne 1, hvis sag er behandlet, ved slag med metalrør samt kvælning eller på anden voldelig vis at have dræbt Forurettede.

2.

Alle de tiltalte

straffelovens § 237, jf. § 21, forsøg på manddrab, ved den 2. juli 2022 om eftermiddagen på Adresse 2 i By 2, i forening og efter fælles forståelse og forudgående planlægning og aftale om at dræbe

Std 75274

side 2

Forurettede, at have lokket Forurettede ud til adressen med forsæt til at dræbe ham, idet de ville overfalde og binde Forurettede samt klemme ham ihjel under en bil, dræbe ham ved brug af jernrør, dræbe ham ved brug af æter eller kloroform, dræbe ham ved kvælning eller på anden voldelig vis dræbe Forurettede, hvilket mislykkedes, blandt andet fordi Forurettede nåede at køre fra stedet.

3.

Alle de tiltalte

straffelovens § 237, jf. § 21, forsøg på manddrab, ved den 9. juli 2022 omkring middagstid på Adresse 2 i By 2, i forening og efter fælles forståelse og forudgående planlægning og aftale om at dræbe Forurettede, at have lokket Forurettede ud til adressen med forsæt til at dræbe ham, idet de ville overfalde og binde Forurettede samt klemme ham ihjel under en bil, dræbe ham ved brug af jernrør, dræbe ham ved brug af æter eller kloroform, dræbe ham ved kvælning eller på anden voldelig vis dræbe Forurettede, hvilket mislykkedes, blandt andet fordi Forurettede nåede at køre fra stedet.

4.

Alle de tiltalte

straffelovens § 237, jf. § 21, forsøg på manddrab, ved den 13. juli 2022 om aftenen på Adresse 2 i By 2, i forening og efter fælles forståelse og forudgående planlægning og aftale om at dræbe Forurettede, og i forening med Vidne 1, hvis sag er behandlet, at have lokket Forurettede ud til adressen med forsæt til at dræbe ham, idet de ville overfalde og binde Forurettede samt klemme ham ihjel under en bil, dræbe ham ved brug af jernrør, dræbe ham ved brug af æter eller kloroform, dræbe ham ved kvælning eller på anden voldelig vis dræbe Forurettede, hvilket mislykkedes, blandt andet fordi Forurettede nåede at køre fra stedet.

5.

Alle de tiltalte

straffelovens § 125, stk. 1, nr. 2, bevisbortskaffelse, ved den 14. juli 2022 efter kl. 16.30 og i dagene herefter i Østjylland, blandt andet på adresserne Adresse 1 i By 1 og Adresse 2 i By 2, at have udslettet forbrydelsens spor og tilintetgjort beviser, idet de bortskaffede og ødelagde diverse genstande, herunder blandt andet ved at bortskaffe og ødelægge Forurettedes telefoner, afbrænde hans tøj samt efterføl-gende at aflevere aske og andre genstande – herunder jernrør - af betydning for drabsforsøgene og drabet på en genbrugsstation, ligesom de afbrændte Forurettedes varebil som beskrevet i forhold 8.

side 3

6.

Alle de tiltalte

straffelovens § 139, stk. 1, usømmelig omgang med lig, ved i perioden efter den 14. juli 2022 kl. 16.30, i Østjylland herunder blandt andet på adres-serne Adresse 1 i By 1 og Adresse 2 i By 2, i forening efter forudgående planlægning og aftale samt fælles forståelse, og i forening med Vidne 1 og Vidne 2, hvis sager er behandlet, at have afklædt liget af Forurettede, pakket liget ind i plastik og tape, transporteret liget rundt i Østjylland, hvorefter liget blev efterladt i en skov ved Område 1, ligesom de betalte Vidne 2 for, at han efterfølgende skulle bortskaffe liget.

7.

Alle de tiltalte

straffelovens § 276, tyveri, ved mellem den 14. juli 2022 kl. 16.30 og den 18. juli 2022 kl. 08.40 i By 3 eller omegn, i forening efter forudgående planlægning og aftale samt fælles forståelse, og i forening med Vidne 1, hvis sag er behandlet, at have stjålet to nummerplader fra dræbte Forurettedes Mercedes Vito varebil med Reg. nr..

8.

Alle de tiltalte

straffelovens § 181, stk. 1, brandstiftelse, ved i tiden fra den 14. juli 2022 kl. 16.30 til den 18. juli 2022 kl. 08.40, i forening efter forudgående plan-lægning og aftale samt fælles forståelse, og i forening med Vidne 1, Person 1 og Vidne 2, hvis sager er behandlet eller vil blive behandlet særskilt, på en skovparkeringsplads beliggende på Område 2 i By 2, at have forvoldt ildebrand, idet der skete ildspå-sættelse af dræbte Forurettedes Mercedes Vito varebil, Reg. nr., hvorved den udbrændte og der skete skade for samlet 143.330 kr. for bilen og løsøre i bilen.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere over for de tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 2 nedlagt påstand om, at det i medfør af arvelovens § 48, stk. 1, bestemmes, at de nævnte tiltalte fortaber retten til at få arv, forsikringssummer, pensioner eller andre ydelser, der var afhængige af Forurettedes død, ligesom de nævnte tiltal-tes arv, andel i forsikringssummer, pensioner eller andre ydelser ikke må for-øges som følge af drabet. Ovenstående tillige som følge af beløb, der - med baggrund i Forurettedes død - udbetales til Erstatningspart 1 født Dato (2022).

side 4

Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig i samtlige for-hold. Tiltalte 1 har protesteret mod påstanden om arve-frakendelse, dog således at påstanden anerkendes, hvis hun findes skyldig i forhold 1-4.

Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig i forhold 1, 2, 3, 4, 7 og 8, og har erkendt sig skyldig i forhold 5 og 6. Tiltalte 2 har anerkendt anklagemyndighedens påstand om arvefraken-delse.

Tiltalte 3 har nægtet sig skyldig i forhold 1, 2, 3, 4, 7 og 8, og har erkendt sig skyldig i forhold 5 og 6.

Tiltalte 4 har nægtet sig skyldig i forhold 1, 2, 3, 4, 6 og 8, har i forhold 5 erkendt sig skyldig i forsøg på bortskaffelse af bevis, og har erkendt sig skyldig i forhold 7.

Person 2 har påstået, at de tiltalte in solidum med Vidne 1 skal betale hende 52.981,61 kr. i erstatning til dækning af begravelsesom-kostninger.

Alle de tiltalte har bestridt erstatningspligten, men har anerkendt kravets størrelse.

Erstatningspart 2 har påstået, at de tiltalte in solidum med Vidne 1 skal betale ham forsøgertabserstatning på 71.540 kr. og godt-gørelse for tort på 100.000 kr., i alt 171.540 kr.

Alle de tiltalte har bestridt pligten til at betale erstatning og godtgørelse for tort, men har anerkendt kravenes størrelse.

Person 3 har påstået, at de tiltalte in solidum med Vidne 1 skal betale hende forsøgertabserstatning på 233.380 kr., konfirmationsbidrag på 3.879 kr. og godtgørelse for tort på 100.000 kr., i alt 327.259 kr.

Alle de tiltalte har bestridt pligten til at betale erstatning og godtgørelse for tort, men har anerkendt kravenes størrelse.

Person 4 har påstået, at de tiltalte in solidum med Vidne 1 skal betale ham forsøgertabserstatning på 160.600 kr., konfirmationsbidrag på 3.879 kr. og godtgørelse for tort på 100.000 kr., i alt 264.479 kr.

Alle de tiltalte har bestridt pligten til at betale erstatning og godtgørelse for tort, men har anerkendt kravenes størrelse.

side 5

Erstatningspart 1 har påstået, at de tiltalte in solidum med Vidne 1 skal betale ham forsøgertabserstatning på 315.360 kr., konfirmations-bidrag på 3.879 kr. og godtgørelse for tort på 100.000 kr., i alt 419.239 kr.

Alle de tiltalte har bestridt pligten til at betale erstatning og godtgørelse for tort, men har anerkendt kravenes størrelse.

Person 5 har påstået, at de tiltalte in solidum med Vidne 1 skal betale hende forsøgertabserstatning på 22.260 kr. og godtgørelse for tort på 100.000 kr., i alt 122.260 kr.

Alle de tiltalte har bestridt pligten til at betale erstatning og godtgørelse for tort, men har anerkendt kravenes størrelse.

Auto Claim Handling Danmark A/S har påstået, at de tiltalte in solidum med Vidne 1 skal betale selskabet 115.000 kr. i erstatning.

Tiltalte 1 og Tiltalte 3 har begge bestridt erstatningspligten, men har anerkendt kravets størrelse.

Tiltalte 2 og Tiltalte 4 har begge be-stridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Erstatningspart A/S har påstået, at de tiltalte in solidum skal betale selskabet 28.330 kr. i erstatning.

Alle de tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Vidne 3 har påstået, at de tiltalte in solidum skal betale hen-de 4.644 kr. for en ødelagt Samsung Galaxy telefon og 4.149 kr. for udgifter til psykologbistand, i alt 8.793 kr. i erstatning.

Alle de tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af de tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4 og af vidnerne Vidne 3, Vidne 4, Vidne 1, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 2, Vidne 7, Vidne 8 og retsmediciner Vidne 9.

Tiltalte 2 har forklaret, at han og Tiltalte 1 stadig er gift. De har på grund af varetægtsfængslingen ikke et reelt forhold. De har kendt hinanden i 13 år. De boede indtil varetægtsfængslingen sammen på

side 6

Adresse 1 i By 1. Vidne 5 er en ung pige, der havde sin hest opstaldet hos dem. Hun kom hos dem dagligt. Vidne 6 havde også sin hest opstaldet hos dem. Hun kom, så ofte hun kunne. Han havde ikke selv sin daglige gang i stalden. Vidne 1 flyttede ind hos dem, da han skulle flyt-te hjemmefra. Det var fra 2014 og nogle år frem. Det var Tiltalte 1, der kom i kontakt med Vidne 1, fordi han gerne ville gå til ridning. Hans forhold til Vidne 1 var i begyndelsen anstrengt. Han lærte Tiltalte 3 at kende gennem Vidne 1. Vidne 1 og Tiltalte 3 mødte først hinanden, efter Vidne 1 var flyttet fra dem. Tiltalte 3 og Vidne 1 boede på Adresse 2 i By 2. Tiltalte 4 kom på Adresse 2, og det var dér, han mødte ham. Han har set Tiltalte 4's kæreste, Vidne 7, men han kender hende ikke. Han har mødt Vidne 2 en enkelt gang, men han husker ikke i hvilken sammenhæng. Han ved, hvem Vidne 2's eks-kæreste, Person 6, er. Han havde en korrespondance med hende i juni 2022.

Tiltalte 1 havde et bekendtskab med Forurettede, men han vidste ikke så meget om det. Han var ked af, at de så hinanden. Han og Tiltalte 1 havde på det tids-punkt en pause i deres forhold. Han mener, det var fra november 2021. Han var klar over, at Tiltalte 1 havde en anden end ham, men han ved ikke, om de var kærester. Han var ked af det og bebrejdede sig selv. Han begyndte at snakke med Tiltalte 1 igen i februar/marts 2022. Mens de holdt pause, boede han på gården. Tiltalte 1 boede dér, hvor hun arbejdede, men hun var på gården i weekenderne. Der var ingen sure miner mellem dem, og de kunne sagtens være sammen på venneplan. I marts fortalte Tiltalte 1 ham, at hun var gravid. Han og Tiltalte 1 havde ikke været seksuelt sammen, og han kan des-uden ikke få børn. Han kunne derfor regne ud, at det var Forurettede, der var far til barnet. Han var voldsomt ked af det. Han ville gerne være far. Han og Tiltalte 1 havde tidligere talt om det, og de startede også på et tidspunkt i fertilitetsbehandling. Hvis de kunne få det til at fungere sammen, ville han gerne påtage sig faderrollen for Tiltalte 1's barn. Han sagde til Tiltalte 1, at Forurettede ikke skulle have en rolle, hvis han skulle kunne være i det. Vidne 1 og Tiltalte 3 vidste det godt. Han ved ikke, om Tiltalte 4 også vidste det. Dét, der skete, skulle ikke være sket. Forurettede skulle bare have nogle klø og have at vide, at han skulle holde sig væk. Foreholdt korrespondance med Tiltalte 3, fil 2, side 1996, koster 901, gennemgang af Tiltalte 3's telefon, beskeder mellem Tiltalte 3 og tiltalte den 9. juli 2022, har han forklaret, at han ikke husker disse beskeder. Han kan ikke svare på, hvad de handlede om. Det kunne godt handle om, at han skulle have faderrollen for barnet. Han mente det kun på den måde, at Forurettede ikke skulle stå som far til barnet og ikke skulle have samvær.

Foreholdt besked, fil 2, side 1997, har han forklaret, at han ikke husker denne. Foreholdt besked, fil 2, side 1998, har han forklaret, at han mente denne besked, som den står sort på hvidt. Han ville gerne være far. Fore-holdt besked, fil 2, side 2000, har han forklaret, at han ikke husker denne. Det lader til, at han og Tiltalte 1 havde haft et skænderi. De skændtes ikke mere end alle andre. Han ønskede ikke at afgive forklaring under grund-lovsforhøret, fordi han var chokeret over dét, der var sket.

Vidne 1 og Tiltalte 3 skyldte dem omkring 40.000 kr. Han havde afskrevet penge-

side 7

ne, da han aldrig regnede med at få dem igen. De indgik alle fire en aftale om, at gælden ville blive slettet, hvis Vidne 1 og Tiltalte 3 hjalp med at få Forurettede til at holde sig helt væk. Det var ment på den måde, at Forurettede ikke skulle opsøge dem. Han havde ingen idé om, hvordan det skulle foregå. Det var op til Tiltalte 3 og Vidne 1. Tiltalte 4 var ikke med i aftalen. Han ved ikke, om der også blev lavet en aftale om, at Tiltalte 1 skulle kalde en sag tilbage. Han var bekendt med, at Tiltalte 1 skulle vidne i en sag mod Vidne 1.

Tiltalte har om forhold 6 forklaret, at han var med til at flytte Forurettedes lig fra Adresse 1. Forurettede døde i deres indkørsel. De flyttede Forurettedes lig til Adresse 2 i Forurettedes varebil. Det var ham og Vidne 1, der lagde Forurettede i bilen. Han kørte derefter liget til Adresse 2 og senere til Område 1. Vidne 2 kom ind i billedet og fortalte, hvad de kunne gøre. De afklædte Forurettede og pakkede ham ind i plastik. Bilen blev parkeret i garagen på Adresse 2. Det var kun ham og Vidne 1, der var med til at pakke Forurettede ind i plastik. Omkring midnat kørte han og Vidne 1 til Område 1. Det var Vidne 2, der havde anvist stedet. De kørte i tiltaltes Skoda Octavia.

Han har om forhold 5 forklaret, at han var med til at afbrænde det tøj, Forurettede havde på. Det var ham og Vidne 1, der gjorde det på Adresse 2. Det tøj, han selv havde på, blev også brændt. Han lagde ikke mærke til, om nogen så det. Han tror, at Tiltalte 3 og Tiltalte 4 var hjemme. Der var også nogle papirer og andet fra bilen, der blev brændt. Desuden brændte de nogle jernstænger, som havde været brugt ved overfaldet.

Han kontaktede Person 6, fordi han gerne ville have fat i Vidne 2. Han husker ikke, hvornår det var. Vidne 2 er en mere robust fyr, end han selv er. Han har aldrig været indblandet i slagsmål eller lignende. Vidne 2 skulle hjælpe med at give Forurettede nogle klø. Han talte ikke med Person 6 om, at én skulle afskaffes eller ryddes af vejen. Han husker ikke, om han i telefonen sagde, hvad det handlede om. Foreholdt screenshot, fil 2, side 784, har han forklaret, at det må have været den 16. juni 2022, at han kontaktede Person 6. Forurettede skulle have nogle ordentlige tæsk - nok til at han skulle holde sig væk og ikke op-søge dem igen. Han ved ikke, om nogen kontaktede Forurettede og bad ham om at holde sig væk. Han var ikke selv i kontakt med Forurettede. Foreholdt screenshot af 16. juni 2022, fil 2, side 1621, gennemgang af koster 620, Huawei telefon tilhørende Tiltalte 2, har han forklaret, at han ikke kan svare på, hvad det handlede om. Han husker ikke, hvad der foregik den dag. Foreholdt foto af Vidne 2, fil 2, side 1622, har han forklaret, at han ikke ved, hvorfor han havde dette foto af Vidne 2 på sin telefon. Det var ikke aftalt eller planlagt, hvornår Vidne 2 skulle hjælpe med at give Forurettede klø. Foreholdt foto af en anden telefon, fil 2, side 1622, har han forklaret, at han ikke ved, hvorfor han havde dette foto. Han husker ikke, om det var Tiltalte 1's telefon, der blev fotograferet.

Han var til stede, da Forurettede blev slået ihjel. Vidne 1 kom om eftermiddagen for at aflevere Suzuki'en, som han og Tiltalte 3 havde lånt, da Tiltalte 3 skulle køres til

side 8

psykiater. Forurettede skulle komme senere samme eftermiddag for at hente nogle ting, som Tiltalte 1 længe før havde lovet hans datter. Det var en oplagt mulighed for, at Forurettede skulle have klø. Det var ham og Vidne 1, der vidste det. Den lydfil, der blev afspillet under sidste retsmøde, havde ikke noget med det at gøre. Vidne 1 bad ham om at hjælpe, da der ikke var andre, der kunne. Han ville gerne hjælpe for at få ro på sit og Tiltalte 1's forhold. Det var meningen, at Forurettede skulle have "gammeldags tæsk". De stod i garagen og ventede på Forurettede. De kunne se ud på gårdspladsen. Han lånte Vidne 1 noget andet tøj, da han kun havde shorts og T-shirt på. Det var ikke praktisk, når der var grus på gårdspladsen. Forurettede kom kørende i den hvide varebil. Fore-holdt oversigtsfoto, fil 2, side 8608, fotomappe til gerningsstedsundersøgel-se ved NKC, har han forklaret, at Forurettede bakkede op og parkerede bilen ved havelågen. Han havde forinden givet Tiltalte 3 sin telefon. Hun blev bedt om at køre til stranden og tage nogle billeder med den. Hun fik også Vidne 1's telefon med. Det var for at skaffe dem et alibi, der kunne vise, at de ikke have været hjemme. Han husker ikke, hvem der instruerede Tiltalte 3 i, hvad hun skulle gøre. Det var ikke ham, og han ved derfor ikke, hvordan Tiltalte 3 reagerede på det. Tiltalte 3 tog nogle billeder på stranden, som blev postet på Facebook. Foreholdt foto, fil 2, side 1623, gennemgang af koster 620. Huawei telefon tilhørende Tiltalte 2, har han forklaret, at billedet er taget på det tidspunkt, hvor Tiltalte 3 var blevet sendt til stranden. Tiltalte 3 var kørt, inden Forurettede kom.

Der er videoovervågning på gården, men han slukkede den for en sikkerheds skyld. Der skulle ikke være noget bevis for slagsmålet. Det var ikke noget, han talte med Vidne 1 om. Det var Tiltalte 1, der havde lavet aftalen med Forurettede. Hun var hjemme, da Forurettede kom. Han lagde ikke mærke til, om hun kom ud fra huset. Han havde fundet to jernrør, som han brugte i værkstedet. Han tog dem med, så de kunne virke faretruende. Han havde aldrig været oppe at slås før. Han og Vidne 1 havde et jernrør hver. Det var de jernrør, de senere forsøgte at brænde af. Da Forurettede kom, sprang de ud af garagen, og der opstod håndgemæng. Jernrøret blev slået ud af hånden på ham. Forurettede faldt ved havelågen. Han og Forurettede lå og rodede rundt dér. Vidne 1 kom til og tog fat i Forurettede. Forurettede afgik ved døden. Han ved ikke præcist, hvordan det skete. Han var i chok. Han lå fastklemt af Forurettedes ben og kunne ikke komme fri, før Forurettede blev slap. Han kan ikke sige, hvor længe det varede. Der lå en kniv ved siden af Forurettedes lår i nærheden af hans hånd. Han ved ikke, hvordan Forurettede brækkede armen. Det skete måske, da han faldt. Han så ikke, om Forurettede blev slået med jernrøret. Vidne 1 havde fat med armen om Forurettedes hals. Han ved ikke, hvor Tiltalte 1 var. Tiltalte 4 var ikke til stede. Han havde nok på et tidspunkt spurgt, om Tiltalte 4 kunne hjælpe. Det var igen fordi, han ikke var vant til at være i slagsmål. Det var ikke meningen, at han selv skulle deltage. Det var meningen, at Vidne 2 skulle have været med, men det opstod spontant. Han talte med Vidne 1 tidligere på dagen, mens de begge sad og ventede i bilen. Han ventede på Tiltalte 1, som var på arbejde, og Vidne 1 ventede på Tiltalte 3, som var ved psykiater. Han husker ikke, hvad de talte om. Der var ikke tale om, at Forurettede skulle slås ihjel. Det var ikke meningen. Forurettede

side 9

døde i indkørslen, og det var chokerende, at han lå der. De var nødt til at gøre noget. Det var en panikhandling.

Lydfilen, der blev afspillet under sidste retsmøde, er optaget på Adresse 2. Det var ham, Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Vidne 1, der talte sammen. Det var hovedløs snak, og han ved ikke, hvad det udsprang af. Det var ikke seriøst. Det var meget muligt Forurettede, de talte om. Det er korrekt, at de talte om forskellige drabsmåder, samtidig med at de foretog Google-søgninger. De talte muligvis om, at man kunne slå ihjel, men ikke at man skulle. Det er ikke blevet opta-get, da de talte om, at Forurettede skulle have klø. Han husker ikke, hvad det var, der "hu hej skulle ske i morgen". Snakken om æter handlede om bedøvelse. Han ved ikke, hvem der skulle bedøves. Det var bare snak og dårlige jokes. Han har ikke på noget tidspunkt haft æter. Han har haft startgas, men han mindes ikke, at han har haft det med ud til Vidne 1. Det har nok ligget på en hylde sammen med alt muligt andet. Han var ikke til stede i forbindelse med den episode, der på optagelsen blev talt om, hvor Forurettede tidligere skulle være blevet slået med jernstænger. Han kender ikke noget til dette.

Vidne 2 kom ind i billedet den 13. juli. Det var Vidne 2, der skulle give Forurettede klø, uden at tiltalte var der. Vidne 2 løb en risiko, og det kostede selvfølgelig penge. Det var Vidne 1, der lavede aftalen med Vidne 2. Han var ikke en del af samtalen, men han havde sagt til Vidne 1, hvad han ville give. Hverken Tiltalte 1, Tiltalte 3 eller Tiltalte 4 kendte noget til den aftale. Foreholdt fil 2, side 2628, rapport, kontooplysninger, Tiltalte 2, har han forklaret, at han overførte 8.000 kr. den 13. juli, fordi Vidne 2 ville være sikker på, at han fik nogle penge. Det var ikke aftalt, hvor meget han skulle have i alt, eller hvornår han skulle gøre noget. Der havde været en kontrovers med Forurettede, og på den måde var det ikke helt tilfældigt, at pengene blev overført netop den dag. Tiltalte 1 havde i forvejen sagt til Vidne 5 og Vidne 6, at de ikke skulle komme ud til hestene den eftermiddag. Hun kan godt have sagt det til dem dagen før. Det var fordi, der var en mulig åbning for, at det var den dag, Forurettede skulle have klø. Det var ham, der bad Tiltalte 1 om at sige det til Vidne 5 og Vidne 6. Han bad ikke Vidne 1 om at skaffe en pistol. Han kender ikke til nogen snak om en pistol. Han tog fri den 14. juli, fordi Tiltalte 1 havde det ad helvedes til, fordi hun havde haft en kontrovers med Forurettede. Han tog fri for at være der for hende. Han ved ikke, hvornår Tiltalte 1 aftalte med Forurettede, at han skulle komme. Han skulle hente en seng til sin datter, Person 5. Tiltalte spurgte fri fra sit arbejde aftenen forinden. Han husker ikke, om han den 13. juli foretog søgninger på faderskabssager. Foreholdt udlæsning af sin telefon, fil 2, side 1630, gennemgang af koster 620, Huawei telefon tilhørende Tiltalte 2, har han forklaret, at han ikke husker disse downloads. Han talte med Vidne 1 den 14. juli om formiddagen. Foreholdt opkald den 14. juli 2022 kl. 10.54, fil 4, side 51, har han fastholdt, at han ikke husker, hvad han og Vidne 1 talte om, men at det ikke handlede om, at Forurettede skulle slås ihjel. De talte også sammen, mens Vidne 1 var i Rønde. Han husker ikke tidspunktet, eller hvad de talte om. Foreholdt opkald den 14. juli 2022 kl. 12.51, fil 4, side 52, rapport teledata, har han forklaret, at han ikke

side 10

husker, hvad de talte om. Vidne 1 og Tiltalte 3 kom ud til dem om eftermiddagen.

Da de havde kørt bilen med Forurettedes lig til Adresse 2, talte de om, at de skulle gøre noget ved Forurettedes telefoner. De blev enige om at køre dem sydpå, fordi de af Tiltalte 1 havde fået at vide, at Forurettede skulle være kørt til By 4 den aften. De kørte til et skovstykke ved Odder. Han havde forinden søgt på, hvor der var vejkameraer, så de ikke stødte ind i dem. Det var ikke noget, han talte med Tiltalte 4 om. Det var ham og Vidne 1, der kørte turen i hans Suzuki. Han ved ikke, om de andre vidste, hvad de gjorde. Tiltalte 1, Tiltalte 3, Tiltalte 4 og muligvis Vidne 7 var på Adresse 2, men de var oven på. Han ved ikke, om de så, at de kørte. De ødelagde telefonerne og smed dem i vandet. Han husker ikke, om der var ild i tønden, da de kørte. Omkring kl. 19 kørte de hjem til Adresse 1 og spiste. Han, Tiltalte 1, Vidne 1, Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Vidne 5 var til stede. Vidne 7 var muligvis også til stede. Tiltalte 1 og nogle af de andre havde aftalt, at de ville bestille pizza. Det var på det tidspunkt kun ham og Vidne 1, der vidste, hvad der var sket.

Da han havde spist, gik han ind på kontoret for at arbejde. Vidne 1 kom ind til ham og fortalte, at han havde fået fat på Vidne 2. Vidne 2 skulle have flere penge for at hjælpe med at fjerne liget af Forurettede og flytte bilen langt væk. Han har aldrig sagt noget om, at bilen skulle brændes af. Bilen holdt på det tidspunkt i garagen på Adresse 2. Han ved ikke, om Vidne 1 havde talt med andre end Vidne 2. Tiltalte 1 vidste godt, at Forurettede skulle have tæsk. Han husker ikke, hvornår han fortalte hende, hvad der var sket. Da de fik at vide, at liget skulle pakkes ind i plastik og gaffatape, var de nødt til at anskaffe det. De kørte i Skoda'en til købmanden i By 3 og købte det lige inden lukketid. De kørte derefter til By 5 for at hæve nogle penge. Der blev også lavet en overførsel via Tiltalte 4's kort, fordi man ikke kunne hæve så store beløb. Det var Vidne 1, der lavede aftalen med Tiltalte 4. De sagde bare, at de skulle bruge pengene, og at han ikke skulle stille spørgsmål. Han hævede penge flere steder i By 5. Vidne 1 hævede også nogle. Både hans, Vidne 1's, Tiltalte 1's og Tiltalte 4's kort blev brugt. Pengene skulle bruges til at betale Vidne 2. Det var Vidne 2, der fortalte dem, hvad de skulle gøre. De pakkede Forurettede ind og brændte hans tøj. Han og Vidne 1 kørte derefter liget væk i Skoda'en. Han havde forinden søgt på det sted, de skulle hen. Foreholdt fil 2, side 1713, gennemgang af koster 623, Tiltalte 2's arbejdscomputer, har han bekræftet, at det var disse søgninger, han foretog. Da de kom til Område 1, lagde de liget der, hvor de havde aftalt med Vidne 2. Forinden kørte de forbi en aftalt adresse og lagde pengene i postkassen.

Derefter kørte de tilbage til Adresse 2. De talte ikke med nogle af de andre om, hvad de havde lavet. Han og Vidne 1 pillede logoet af Forurettedes firma-bil. De kørte bilen hen til sportspladsen. De havde aftalt med Vidne 2, at han skulle fjerne bilen, men der var ikke lavet en konkret aftale om, hvad der skulle ske med den. De kørte tilbage og ryddede det sidste op, og der-efter kørte han hjem. Da han senere fortalte Tiltalte 1, at Forurettede var død, var hun ikke særlig imponeret, for det var ikke dét, der var meningen. De havde

side 11

tidligere talt om at tage på hotelophold i den følgende weekend, men de bestilte det først torsdag aften. Han husker ikke, hvornår det blev aftalt, at Vidne 1 og Tiltalte 3 også skulle med. De kørte til Comwell Rebild Bakker fredag den 15. juli. Han havde ikke været der før. Han ved ikke, om Tiltalte 1 havde været der sammen med Forurettede. Opholdet var akavet. Han husker ikke, om han under opholdet søgte på, hvad der stod om Forurettede i medierne, men det kan godt være. Det kan også godt være, at han søgte på Østjyllands Politi. Han og Vidne 1 talte om, at Forurettedes bil skulle flyttes længere væk. Han har ikke talt med nogen om bilens nummerplader, og han var ikke med til at tage den beslutning. Han hørte, at Vidne 1 havde en samtale, hvor han lokkede Tiltalte 4 til at hente nummerpladerne på bilen. Da de kørte hjem fra Comwell, hævede han flere penge. Vidne 2 skulle have flere penge for at flytte bilen. Han var ikke med til at aftale, hvad der skulle ske med bilen. Den skulle bare flyttes. De afleverede pengene i den samme postkasse i Område 1. De var alle fire i bilen, men han husker ikke, om de talte om, hvorfor de skulle aflevere penge. Han var ikke med til at flytte bilen. Han formoder, at Vidne 1 kørte den ud til det sted, hvor den senere blev fundet. Der må have været flere med. Da de havde spist pizza den 14. juli, tog Tiltalte 1 på besøg hos nogen. Han ved ikke, hvem hun besøgte. Han kan ikke huske, om han har forklaret politiet om det. Foreholdt fil 2, side 4544, afhøringsrapport af 4. august 2022, har han forklaret, at han husker denne afhøring. Han må have forklaret som anført, men han husker i dag ikke, om Tiltalte 1 fortalte, at hun havde besøgt Person 5 og Person 7.

Der var ikke en plan om, at der skulle ske noget med Forurettede den 2. juli. Han var ikke på Adresse 2 den dag. De havde forud for den 14. juli talt om, at Forurettede skulle have tæsk, men der var ikke konkretiseret en dato. De havde talt om, at rebet med løkken, der lå i værkstedet, kunne bruges til at binde Forurettede. De talte ikke om, at han kunne klemmes under bilen. Der var ikke forsøgt på noget før den 14. juli.

Han kan godt have været på Adresse 2 den 9. juli. Der var ikke nogen aftale om, at der skulle ske noget den dag. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 4548, har han bekræftet, at han forklarede politiet som anført vedrøren-de den 2. juli. Det var også sådan, det var. Det var ikke en konkret plan. Det var noget, de talte om, men ikke havde planer om at udføre. Han havde ikke rebet i hånden. Det lå i en tilstødende bygning. Han stod heller ikke klar med æter eller en klud, der skulle gennemvædes. Der var ingen jernstænger.

Han var på Adresse 2 den 13. juli. Der var ikke tale om, at der skulle ske noget med Forurettede. Han kan ikke svare på, om det var Vidne 1's opfattelse. Forurettede kom sammen med Tiltalte 1, fordi de havde et pengemellemværende, de skulle tale om. Han havde selv parkeret sin bil ved gavlen bag huset. Han gjorde det, så der ikke blev noget bøvl. Der var ingen grund til, at Forurettede kunne se, at han var der. Tiltalte 4 var hjemme, og han bad Tiltalte 4 om at holde øje, så han ikke blev set i vinduet.

side 12

Da han og Tiltalte 1 holdt pause, var han godt klar over, at hun havde et for-hold til Forurettede. Han ville gerne have deres forhold til at fungere, og i april 2022 flyttede Tiltalte 1 hjem igen. Det virkede dog som om, Forurettede ikke kunne slippe Tiltalte 1. Forurettede ringede hele tiden til Tiltalte 1, og det talte de meget om. Vidne 1 kom derfor på banen og skulle hjælpe med at få Forurettede til at lade Tiltalte 1 være i fred. Det var Tiltalte 1, der talte med Vidne 1 om det, og han ved ikke, hvad Vidne 1 skulle gøre. Hun ønskede ikke at inddrage tiltalte. Han ønskede, at Forurettede ikke skulle erkende faderskabet og ikke kontakte dem igen. Han ville gerne være far for barnet og arbejde på at få en lykkelig familie. Hans tanke var, at Forurettede i hvert fald skulle have så mange tæsk, at han ikke ville glemme det. Det var ikke meningen, at han skulle invalideres eller dø af det. Han sagde til Vidne 1, at han var nødt til at få nogen til at gøre det, da han ikke kunne håndtere det. Han havde det ikke godt med at skulle udøve vold og havde aldrig gjort det før. Han foreslog Vidne 1, at han skulle kontakte Vidne 2. Han havde set Vidne 2 en enkelt gang før. Han kontaktede udelukkende Vidne 2's ekskæreste for at få fat i hans telefonnummer. Kontak-ten til Vidne 2 gik gennem Vidne 1. Det var Vidne 2, der skulle give Forurettede klø. Han ved ikke, om Vidne 1 også skulle deltage. Det måtte de selv finde ud af. Han ved ikke helt, hvorfor Vidne 2 ikke var der den 14. juli. Måske kunne Vidne 1 ikke få fat i ham. Tiltalte blev indblandet i stedet, og det havde han det ikke særlig godt med. På den anden side ville han gerne have det sluttet, så han og Tiltalte 1 kunne få deres forhold til at fungere igen.

Han kom i håndgemæng med Forurettede. Han husker ikke det hele, for det gik meget stærkt. De kom begge ned at ligge, da Forurettede faldt, og Forurettede låste hans ben med sine ben. Det jernrør, han havde i hånden, blev slået ud af hånden på ham. De slog hinanden med knytnæver. Han kan ikke sige, hvor slagene ramte. Vidne 1 kom farende. Han havde åbenbart opdaget, at Forurettede havde en kniv. Vidne 1 lagde en arm om halsen på Forurettede. De havde ikke forinden drøftet, at Forurettede måske skulle slås ihjel. Da Forurettede slap hans ben, og han kom fri, var han rimelig chokeret. Vidne 1 sagde, at Forurettede havde en kniv, og han så nu kniven, der lå ved siden af Forurettede. De havde aftalt, at Forurettede skulle have nogle tæsk, og det var deres hensigt. Vidne 1 blev bange, da han opdagede kniven. Han lagde godt mærke til, at Vidne 1 lagde armen om Forurettedes hals, men han var ikke klar over, at han var ved at kvæle ham. Han og Vidne 1 har tidligere været uvenner flere gange. Han ved ikke, som Vidne 1 har "et horn i siden på ham". Måske tænker Vidne 1, at han var med til drabet, fordi han var der. Dét, han gjorde mod Forurettede, kunne på ingen måde slå ham ihjel.

Inden Forurettede døde, havde han undersøgt, hvem der juridisk ville blive regi-streret som far til Tiltalte 1's barn. Det ville han, da de er gift. Foreholdt "morbrev2019" har han bekræftet, at han søgte på dette. Han brugte sin telefon til søgningerne. Han husker ikke, om han også søgte på barselsregler. Foreholdt "barselsfolder" har han forklaret, at det var et samtaleemne på hans arbejde, da der var flere, der ventede barn. Han frygtede, at Forurettede på et senere tidspunkt ville komme og sige, at han var far til barnet.

side 13

Han ved ikke, hvor Tiltalte 1 var, mens han, Forurettede og Vidne 1 tumlede rundt i gårdspladsen. Han havde ikke fokus på hende. Han ville havde lagt mærke til, hvis hun havde flyttet en bil imens, og det gjorde han ikke. Forurettedes bil holdt lige ved havelågen. Hvis man står på terrassen i gården, kan man godt se ud til stedet, hvor tumulten var. Forurettedes bil kan godt have spærret for udsynet. Det stoppede, da Forurettede blev slap. Han var i panik og tjekkede ikke, om Forurettede havde puls eller åndedræt. Der var ingen store skader at se på Forurettede. Først under køreturen til Adresse 2, gik det op for ham, at Forurettede var død. Der gik kun nogle minutter, fra Forurettede lå stille, til de lagde ham ind i bilen. Han tror ikke, at nogen så dem lægge Forurettede ind i bilen. De brugte bilens bagdør. Han bemærkede stadig ikke, hvor Tiltalte 1 var. Han hørte hende ikke sige noget, og han sagde heller ikke noget til hende, inden de kørte derfra.

Det var Vidne 1, der talte med Tiltalte 4 om, hvad han skulle gøre. Han havde ikke kendskab til, at Tiltalte 4 skulle køre nummerpladerne fra bilen, jernrørene og noget aske på genbrugspladsen. De kan meget vel have fortalt Tiltalte 4, at de skulle i sommerhus, og at de skulle hæve penge til betaling for sommerhuset. De sagde det for at holde ham ude af det. Han bad den 13. juli Tiltalte 4 om at holde øje gennem vinduet, fordi han var bange for, at situationen kunne optrappes. Han så eller hørte ikke Vidne 1 og Forurettede slås den dag. Han ved ikke, om Tiltalte 4 var der den 9. juli. Han så ham ikke. Han husker ikke, om han hørte snak om, at Tiltalte 4 var til et biltræf. Han har ikke talt med Tiltalte 4 om søgning på vejkameraer. Tiltalte 4 bor i huset og kan nemt have hørt ham og Vidne 1 tale om det. Han husker, at han på lydfilen siger: "Prøv lige at se, om vi kan få Kaldenavn med", men han husker ikke konteksten. Da han sagde, at han hellere ville betale for det, var det Vidne 2, han hentydede til.

Tiltalte 3 har forklaret, at hun og Vidne 1 stadig er kærester. De har nu været sammen i 3½ år og er forlovede. De boede til leje på Adresse 2 og havde gjort det i knap ét år. Tiltalte 4 flyttede ind omkring jul. Han havde ikke andre steder at være. Tiltalte 4's kæreste, Vidne 7, kom ind imellem hos dem og overnattede nogle gange hos Tiltalte 4. Hun lærte Tiltalte 1 og Tiltalte 2 at kende gennem Vidne 1. Hun og Vidne 1 havde en an-strengt økonomi og lånte småbeløb af Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Den gæld, der har været tale om under sagen, var én, Vidne 1 tidligere havde oparbejdet. Hun var ikke en del af det. Hun tror, at den samlede gæld var på 50-60.000 kr. Hun har få gange mødt de hestepiger, der kom hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2.

Vidne 5 var der den aften, de spiste pizza sammen. Hun har hørt om Vidne 2 gennem Vidne 1. Hun mødte ham, en enkelt gang for 1½ år siden i forbindelse med, at hun skulle have nogle bilmåtter. Hun kender Vidne 8, som er Tiltalte 4's tidligere kæreste. Hun opholdt sig hos Vidne 8, da hun blev løsladt efter det første grundlovsforhør. Hun havde en god relation til Tiltalte 1, fordi de har været gennem mange af de samme ting med psykiske problemer. Vidne 1 har dog altid sagt til hende, at hun skulle passe på, fordi Tiltalte 1 ikke gør noget, hvis det ikke er til fordel for hende selv.

side 14

Hun blev blandet ind i det, da Tiltalte 1 og Tiltalte 2 havde problemer i decem-ber 2021, fordi hun talte meget med Tiltalte 1. Tiltalte 1 sagde, at Tiltalte 2 havde søgt om skilsmisse, og det troede de på. Senere blev de inviteret til aftensmad hos Tiltalte 1, og da var Forurettede til stede. I marts fortalte Tiltalte 1, at hun var gravid. Hun kunne regne ud, at det var Forurettede, der var far til barnet. Omkring samme tidspunkt skulle Tiltalte 1 flytte fra sin arbejdsplads, fordi en anden familie skulle overtage huset. Der var samtidig opstået problemer mellem Tiltalte 1 og Forurettede, og Tiltalte 1 flyttede tilbage til Tiltalte 2. Hun mener, det var i marts eller april. Efter hendes opfattelse var Forurettede ikke ude af billedet. I weekenden, hvor der var Le Mans, kom Tiltalte 1 ud til dem og satte groft sagt en ”pris på Forurettedes hoved” . Hun sagde, at Forurettede skulle ryddes af vejen, fordi han ikke ville lade hende være i fred. Hun sagde bl.a., at han havde voldtaget hende. Tiltalte 1 sagde, at deres gæld ville blive eftergivet, hvis de hjalp. Forurettede skulle dø. Samtalen fandt sted på overetagen i deres hus på Adresse 2. Kun hun, Vidne 1 og Tiltalte 1 var til stede. Hun så ikke Tiltalte 4. Hun og Vidne 1 sagde ja til det. Da Tiltalte 1 kørte derfra, ringede de til Forurettede og fortalte, hvad Tiltalte 1 havde sagt. Forurettede svarede, at det kunne han ikke forstå, og at han ikke ønskede at have noget med Tiltalte 1 at gøre. Efter hans opfattelse var det Tiltalte 1, der blev ved med at kontakte ham. Hun hørte på et tidspunkt brudstykker af en samtale, hvor Vidne 1 tilbød at betale Tiltalte 1 for at vidne falsk.

Hun optog en video af den samtale, de havde omkring deres gæld, for at have en form for dokumentation. Hun viste senere videoen til Forurettede. Fore-holdt fil 2, side 2047, koster 901, fund af videoklip på Tiltalte 3's telefon, har hun forklaret, at det godt kan passe, at hun optog videoen den 1. juli om eftermiddagen.

Hun har forklaret, at det var Tiltalte 1's plan, at Forurettede skulle slås ihjel den 2. juli på Adresse 2. Hun ved ikke, om Tiltalte 2 var med i det. Der havde været tale om, at man kunne gøre det ved at klemme Forurettede under bilen. De advarede Forurettede om dette, og derfor sørgede han for ikke at komme ind under bilen. De spillede dobbeltspil, fordi de håbede, at alle derved kunne opnå dét, de ønskede. De ville få deres gæld eftergivet, og Forurettede kunne slippe for at blive kontaktet af Tiltalte 1. Det var Tiltalte 1's intention, at Forurettede skulle slås ihjel den følgende dag, men tiltalte og Vidne 1 havde ikke til hensigt at udføre planen. Ifølge Tiltalte 1 skulle det ligne en ulykke, når Forurettede var blevet klemt under bilen. Så vidt hun ved, var der ikke andre end de tre, der kendte til planen. Hun kommunikerede ikke med Tiltalte 2, og hun hørte ikke om Tiltalte 4. Forurettede kom ud til dem som planlagt, men de sørgede for, at det ikke kunne lade sig gøre at udføre planen. Hun var ikke selv til stede, men Vidne 1 har forklaret hende, at Forurettede hele tiden sørgede for at stå "forkert".

Tiltalte 1 rykkede efterfølgende for, at det hurtigst muligt skulle forsøges igen. Det skulle ske på samme måde. En dag mellem den 2. og 9. var hun og

side 15

Tiltalte 1 i Randers Storcenter. Hun satte Tiltalte 1 af på hjemvejen. 20 minutter senere ringede Tiltalte 1 og fortalte, at hun var blevet overfaldet af enten Forurettede, eller én Forurettede havde sendt. Da de så Tiltalte 1, havde hun et sår i panden. Tiltalte fandt efterfølgende ud af, at såret var selvpåført med en hobbykniv. Hun fandt bladet fra hobbykniven med blod på. Hun tror, at Tiltalte 1 gjorde det, for at give dem et dårligt indtryk af Forurettede. Den 9. juli var det igen planlagt, at Forurettede skulle klemmes under bilen. Tiltalte 1 skulle hente Forurettede og tage ham med ud til dem, fordi han skulle låne deres bil. Foreholdt fil 2, side 2020, koster 901, datasikring og analyse af Tiltalte 3's telefon, har hun forklaret, at hun, Tiltalte 1 og Vidne 1 havde en tråd, de kom-munikerede i. Det var Tiltalte 1's intention, at Forurettede skulle slås ihjel, men hun og Vidne 1 ville ikke udføre det. Tiltalte 1 og Forurettede kom ud til dem. Hun ved ikke, om Tiltalte 2 var der. Hun er ikke sikker på, om Tiltalte 4 var hjemme den dag. Det scenarie med nogle jernrør, der blev talt om på lydfilen, er ikke noget, der reelt er sket. De fandt på det, fordi de skulle have en undskyldning over for Tiltalte 1 på, hvorfor drabsforsøgene ikke var lykkedes. Tiltalte 4 har ikke slået ud efter Forurettede med et jernrør. Det var ikke meningen, at Tiltalte 4 skulle blandes ind i det. Tiltalte 1 og måske Tiltalte 2 havde rykket for, hvorfor Tiltalte 4 ikke ville hjælpe. De tænkte derfor, at løgnen var to undskyldninger i én. Det var både en forklaring på, hvorfor drabet ikke var sket, og på hvorfor Tiltalte 4 ikke ville hjælpe.

I hele perioden kom Tiltalte 1 hos Forurettede. De havde, hvad hun opfattede som en affære. Forurettede begyndte derfor at sætte spørgsmålstegn ved, om det var rigtigt, hvad hun og Vidne 1 sagde. På lydfilen taler hun meget, fordi hun gerne ville have Tiltalte 1 til at snakke. De ville derefter vise den til Forurettede. Hun talte meget om æter, for at få Tiltalte 1 til at sige, hvad der skulle ske. Hun ved ikke helt, hvad æteren skulle anvendes til, men måske til at bedøve Forurettede. Hun husker ikke, om det var Tiltalte 2 eller Tiltalte 1, der fik idéen om at bruge æter. Hun kan ikke sige, hvornår Tiltalte 2 blev en del af det. Hun kan ikke svare på, hvad Tiltalte 2 tænkte om det, men han lød mere alvorlig end hun og Vidne 1. Det er rigtigt, at Vidne 1 fandt en sprøjte frem, men det var et spil for galleriet. Hun havde på intet tidspunkt til hensigt, at Forurettede skulle dø. Hun går stærkt ud fra, at det også var Tiltalte 1's intention, at Forurettede skulle slås ihjel den 13. juli. Tiltalte 1 kom med Forurettede. De kørte i Skoda'en. Hun ved ikke, om det var en del af planen, at han ikke kom i sin firmabil. Hun husker ikke at have hørt tale om en guitar. Forurettede og Vidne 1 begyndte at råbe ad hinanden. Hun var inde i huset, men hun kunne høre, at bølgerne gik højt. Tiltalte 1 og Forurettede satte sig ind i bilen og kørte derfra i Skoda'en. Vidne 1 fulgte efter dem i Corsa'en. Hun tror, han var sur. Hun husker ikke, om Tiltalte 4 var der. Tiltalte 1 og Forurettede var på Burger King samme aften. Tiltalte 1 ringede og bad om at blive hentet ved Ebel-Å Grillen i Assentoft. Hun fortalte, at Forurettede havde slået en dør op i maven på hende, og at hun blødte. Forurettede var hjemme hos sig selv. Tiltalte 4 kørte tiltalte derud og kørte hendes bil hjem igen, mens hun satte sig over til Tiltalte 1 og kørte hendes bil hjem. Mens de kørte, bemærkede hun, at Tiltalte 1 skrev med Forurettede. Foreholdt besked den 14. juli 2022 kl. 00:05, fil 2, side 1995, koster 901, datasikring og analyse af

side 16

Tiltalte 3's telefon, har hun forklaret, at hun sendte denne besked, men at Vidne 1 havde dikteret, hvad hun skulle skrive. Hun ved derfor ikke, hvad meningen med beskeden var.

Foreholdt screenshot, fil 2, side 2136, har hun forklaret, at hun tog dette screenshot for at konfrontere Tiltalte 1 med det. Tiltalte 1 sagde, at opslaget var skrevet af Forurettede, der havde hacket hendes telefon. Hun vidste ikke, hvad hun skulle tro om det. Den 14. juli var hun til psykiater i Rønde. Hun havde ikke andre planer den dag. Op ad dagen blev der dog lavet planer. I løbet af aftenen den 13. juli ændrede Forurettede adfærd og blev truende over for dem. Tiltalte 1 fortalte, at han bl.a. havde sagt, at han ville tage Vidne 1 af dage. Forurettede var blevet lokket ud til Adresse 1, fordi han skulle hente en madras. Hun fik det at vide i løbet af dagen. Vidne 1 sagde, at hun skulle tage telefonerne med, fordi det godt kunne udvikle sig til vold. Hun skulle tage et billede med telefonerne, så de kunne bevise, at Vidne 1 og Tiltalte 2 havde været med hende på stranden. Det er lidt uklart, hvem der bad hende om det, men hun mener, det var Tiltalte 1. Hun mener, at hun bagefter kørte hjem til sin egen adresse. Hun var klar over, at de ville konfrontere Forurettede, og Vidne 1 havde sagt, at det kunne udvikle sig til vold. Hun ved ikke, om Vidne 1 har prøvet at holde hende ude af det. Hun ved ikke, hvorfor hun ikke gjorde noget for at forhindre det. Hun mener, at Tiltalte 4 var der, da hun kom hjem. Måske var Vidne 7 der også.

Hun så ikke, da Vidne 1 og Tiltalte 2 kom. Det var først senere, hun så Forurettedes varebil. Da Vidne 1 kom hjem ½-1 time senere, var han i chok og virkede mærkelig. Vidne 1 fortalte, at de havde slået Forurettede ihjel. Han sagde, at han havde holdt armen om Vidne 1's hals. Som hun forstod det, var Tiltalte 2 med til det. Vidne 1 fortalte, at Tiltalte 1 stod på terrassen og kiggede på, og at hun senere flyttede bilen, så det ikke kunne ses fra vejen. Vidne 1 og Tiltalte 2 kørte væk med Forurettedes telefoner, og derefter spiste de pizza sammen. Senere hjalp hun med at flytte Forurettede. Hun kom ud i værkstedet, da de var ved at afklæde ham. Hun hjalp ikke med det, men hun holdt Forurettedes tøj. Hun var i panik. De brændte tøjet i en tønde i haven. Hun mener ikke, at Tiltalte 1 var hjemme hos dem den aften. Hun er kendt i Område 1, og hun tog med for at guide. Hun mener, det var Tiltalte 1, der bestilte pizza til dem. Det var Tiltalte 1, der betalte, og Tiltalte 4 og Vidne 7 hentede pizzaerne. De kørte i Audi'en. Vidne 1 og Tiltalte 2 kom kørende dertil i Suzuki'en. Hun, Vidne 1 og Tiltalte 2 kørte i Skoda'en, da de senere kørte til Adresse 2. Hun var med, da de kørte til købmanden og købte plastiksække, og da de hævede penge. Da de kørte til Område 1, stoppede de og smed penge i en postkasse. Da de kom hjem, pillede hun, Vidne 1 og Tiltalte 2 klistermærkerne af Forurettedes bil. Vidne 1 og Tiltalte 2 kørte bilen hen til sportspladsen. Hun husker ikke, om hun talte i telefon med Tiltalte 4 den aften. Foreholdt call log den 14. juli kl. 19:41, fil 2, side 2030, koster 901, Cellebrrite extraction report, har hun forklaret, at hun ikke husker denne samtale. Måske talte de om pizzaerne, som Tiltalte 4 var ude at hente. Hun ved ikke, om der blev overført penge, eller hvad det i så fald var til.

side 17

Da hun vågnede fredag morgen, fik hun at vide, at de skulle på Comwell. Det var Tiltalte 1, der havde fået idéen. På vejen var de igen omkring adressen i Område 1. Hun og Vidne 1 talte meget om, hvad der var sket. De talte om mulige domme og om, at de bare skulle have ringet til politiet i stedet. Hun turde ikke at ringe, da hun så ville miste Vidne 1. Hun var hele tiden bange for, at politiet ville komme. Hun vidste, at opklaringsprocenten på drab i Danmark er meget høj. Foreholdt screenshot, fil 2, side 2137, koster 901, gennemgang af Tiltalte 3's telefon, har hun forklaret, at hun tog dette for at vise det til Vidne 1. Foreholdt kvittering, fil 2, side 938, foto-mappe, kvitteringer fra Min købmand, By 3, har hun forklaret, at de købte handsker og husholdningssprit, som skulle bruges, når bilen skulle flyttes. Vidne 1 ville sætte fingeraftryk, når han kørte bilen, og de skulle fjernes. Hun var ikke klar over, at bilen skulle brændes af. Hun hjalp Vidne 1 i håb om, at han ikke ville blive opdaget. I løbet af søndagen flyttede de bilen fra sportspladsen i By 3 til en skov i Område 2. Foreholdt rapport, fil 2, side 2034 og 2035, koster 901, Tiltalte 3's telefon, google maps den 17. juli 2022, har hun forklaret, at det godt kan passe, at de først var ude at se på stedet, inden de hentede bilen. Hun kørte i Corsa'en, og Vidne 1 kørte Forurettedes bil. Da hun blev løsladt efter det første grundlovsforhør, tog hun hen til Vidne 8. Hun fortalte Vidne 8 nogenlunde det samme, som hun har forklaret i retten i dag.

Tiltalte har forklaret, at Vidne 1 og Tiltalte 1 havde en affære, inden hun og Vidne 1 mødte hinanden. Hun havde ikke noget udestående med Forurettede. Hun hæftede ikke for den gæld, Vidne 1 tidligere havde oparbejdet til Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Hun tænkte på intet tidspunkt, at det ville ende med, at Forurettede ville blive slået ihjel. Hun tænkte, at det var nok, hvis Forurettede holdt sig væk og lod være med at kontakte Tiltalte 1. Gælden ville blive eftergivet, hvis Forurettede for-svandt, men Tiltalte 1 bad ikke om, at der skulle være bevis for, at Forurettede var død. Det, de talte om med æter osv., var ikke reelt fra hendes side. Hun hav-de hørt, at der skulle ske noget, men hun kendte ikke de konkrete dage på forhånd. Hun og Vidne 1 havde en klar aftale om, at det ikke kom til at ske som planlagt ved at klemme Forurettede under bilen. Det var Tiltalte 1, der fik Forurettede til at komme til Adresse 1 den 14. juli. Tiltalte gik til psykiater, fordi hun lider af angst, depression og PTSD. Hun er medicineret herfor. Det påvirke-de hendes hverdag på den måde, at hun sov meget og ikke var særlig social. Da Forurettede ændrede adfærd, tænkte hun, at han godt kunne finde på at gøre noget først. Hun tænkte, at det måske kunne udvikle sig til vold, men aldrig at Forurettede ville dø af det. Hun ville ikke være taget afsted med telefonerne, hvis hun havde vidst, hvad der kom til at ske. Hun gik i chok, da Vidne 1 for-talte, hvad der var sket. Hun tænkte, at hun var nødt til at hjælpe ham, så hun ikke mistede ham. Hun har mistet kontakten til sin familie, så Vidne 1 er den eneste, hun har. Hendes forhold til Vidne 8 er ikke specielt godt, men hun og Tiltalte 4 var der, og hun havde virkelig brug for at tale med nogen, da hun blev løsladt fra det første grundlovsforhør.

side 18

Hun er uddannet butiksassistent. Vidne 1 har ingen uddannelse, men han arbej-dede som lastbilchauffør, indtil han mistede sit kørekort. Han havde vist kørt lidt vildt på motorvejen. Tiltalte 1 skulle vidne i sagen. Så vidt hun hørte, bad Vidne 1 Tiltalte 1 om at vidne falsk. Tiltalte 1 fortalte dog sandheden i retten. Hun tror, at Tiltalte 1 fortalte politiet, at Vidne 1 havde bedt hende om at afgive falsk forklaring. Tiltalte 1 havde optaget en video af deres samtale, og det var Vidne 1 ikke tilfreds med. Hun husker ikke, om Vidne 1 havde været i retten på det tidspunkt, hvor hun optog de lydfiler, der er blevet afspillet i retten i de-nne sag. Hun optog dem ikke for at have en klemme på Tiltalte 1. Hun og Vidne 1 var ikke tætte med Forurettede, men de kom til at tale en del med ham. Hun husker ikke, hvor mange gange, de talte med ham. Det var nok højst fem gange. De fortalte Forurettede, at Tiltalte 1 havde planer om at slå ham ihjel. Forurettede blev mærkelig og sagde, at han ikke ville have noget med Tiltalte 1 at gøre. Der var ikke tale om, at det skulle meldes til politiet. De var ikke tætte med Forurettede før, men blev det i forløbet.

Hun tror, hendes telefonsamtale med Tiltalte 4 den 14. juli 2022 handlede om pizzaerne. Foreholdt fil 2, side 536, rapport angående Vidne 7's app på telefon over køre ruter i Audi, har hun forklaret, at det var Vidne 7 og Tiltalte 4, der hentede pizzaer. Hun ved ikke, hvilken vej de kørte. På vejen hentede de også kattemad og kattegrus for tiltalte. Hun er i tvivl, om hun kørte i Corsa'en, eller om hun kørte med Tiltalte 4 til Adresse 1.

Hun har ikke udtalt sig før, fordi hun har forsøgt at beskytte sig selv. Hendes advokat har rådet hende til først at afgive sin forklaring i dag. Hun udtalte sig under det første grundlovsforhør. Hun forklarede bl.a., at Forurettede var død, og at hun var kørt til stranden med telefonerne. Det var Vidne 1, der videregav oplysninger til Forurettede. Hun har ikke personligt kontaktet Forurettede. Hun ved ikke, om Vidne 1 og Forurettede kommunikerede via sms eller Messenger. Det var Tiltalte 1, der aftalte med Forurettede, når han skulle komme ud til dem for at lave bil. Hun har overhørt to samtaler mellem Vidne 1 og Forurettede, hvor Vidne 1 for-talte Forurettede, at Tiltalte 1 havde sagt, at han skulle dø. Vidne 1 har fortalt hende, at Forurettede har set den korte video, de havde optaget. Hun var ikke selv til stede, da Forurettede så den. Videoen var på hendes telefon, og Vidne 1 må have haft den med ud til Forurettede. Da Tiltalte 1 rykkede, sagde hun, at hvis der ikke snart skete noget, så ville hun selv tage ind og slå ham ihjel. Hun ved ikke, om hun vil betegne sig selv som naiv. Hun er nok godtroende. Hun tænkte ikke, at der kunne ske Forurettede noget, uden de var med til det. Der måtte være en grund til, at Tiltalte 1 ville have dem til at gøre det. Hun mener, at hun den 14. juli var hjemme, inden hun kørte til stranden. Hun mener ikke, hun spurgte Tiltalte 4, om han ville med, eller at hun sagde til ham, at hun kørte til stranden. Da de senere på aftenen kørte mod Område 1, var stemningen presset.

Tiltalte 2 har ikke deltaget i truslerne mod Forurettede på andre tidspunkter end under den samtale, der høres på lydfilen.

side 19

Tiltalte 1 har forklaret, at hun efter samråd med sin advokat ikke ønskede at udtale sig under grundlovsforhøret. De havde brug for mere tid til at tale sammen. Hun har valgt at udtale sig nu, fordi hun ikke bare vil tage imod det, de andre har beskyldt hende for.

Hun og Tiltalte 2 er gift på papiret, men hun ønsker ikke, at hendes børn skal være en del af det, som Tiltalte 2 har gjort. Han har været med til at skaffe hendes søns far af vejen. Først i løbet af weekenden efter den 14. juli 2022 fandt hun ud af, hvad der var sket. Hun har kendt Vidne 1 siden 2014, hvor hun søgte en rytter til at hjælpe med en hest. Hun lærte senere Tiltalte 3 at kende gennem Vidne 1. Hun havde en god relation til Tiltalte 3. Tiltalte 3 kom til hende for at tale om dét, hun gik gennem med sine psykiske problemer. I dag taler hun og Tiltalte 3 ikke sammen. Hun har mødt Tiltalte 4 hos Vidne 1 og Tiltalte 3. Hun har mødt Vidne 7 på samme måde, og hun har ikke en tæt relation til de to. Det var en pludselig indskydelse, da de valgte at spise pizza sammen den 14. juli. Hun har mødt Vidne 3 i forbindelse med aflevering af Forurettedes børn. De har desuden haft en kort kommunikation omkring noget tøj. Hun kender ikke Vidne 4. Vidne 5 havde sin hest opstaldet hos dem og er kommet der i nogle år. Vidne 6 havde også en hest opstaldet hos dem. Person 8 og Person 9 er også hestepiger, som kom hos dem i en periode. Hun har mødt Vidne 2 en enkelt gang i forbindelse med, at hun købte en hest af hans tidligere kæreste, Person 6. Hun mødte Person 6 et par gange, men det er nogle år siden. Hun ved ikke, hvem Vidne 8 er.

Hun og Tiltalte 2 gik fra hinanden lidt før december 2021. Det hele gik op i hus, arbejde, heste og biler, og de mistede fokus på hinanden. Det var hende, der bragte det på bane, men Tiltalte 2 kunne godt selv se det. Efter hendes opfattelse var tingene ligeligt fordelt i deres forhold. De havde i et stykke tid forsøgt at få børn. Det lykkedes ikke, men hun syntes ikke, det påvirkede deres forhold. Hun tror dog, at det påvirkede Tiltalte 2, men han gav ikke udtryk for det. Hun ønskede at blive mor igen. Det var dog ikke grunden til, at de gik fra hinanden. Hun mødte Forurettede på Dating.dk omkring november/ december 2021. Hun ved ikke, om de var kærester. De mødtes, talte sammen, spiste sammen og gik i seng med hinanden. Deres relation varede indtil marts 2022. Hun havde sidst sex med Forurettede den 12. juli 2022. Hun blev gravid i januar og var ikke i tvivl om, at Forurettede var far til barnet. I første omgang fortalte hun ikke andre om graviditeten. Hun var lige flyttet og var startet i nyt job på en landbrugsejendom. I februar/marts 2022 skulle en ukrainsk familie overtage det hus, hun havde lånt af sin arbejdsgiver. Hun havde ikke råd til at betale husleje to steder og bestemte sig for at flytte hjem til Tiltalte 2 igen. Hun havde på det tidspunkt besluttet sig for at beholde barnet. Hun og Tiltalte 2 talte om det, og de ville prøve at klinke skårene. I løbet af foråret eller sommeren genoptog hun og Tiltalte 2 deres seksuelle forhold. Hun havde stadig kontakt til Forurettede. Hvis Tiltalte 2 ville være en del af det i forhold til barnet, var det fint for hende, men hendes søn skulle vide, hvem hans far var. Nogle dage ville Forurettede gerne være en del af det, og andre dage ville han ikke. Sidst i juni var der en periode på tre uger, hvor hun ikke

side 20

havde kontakt til Forurettede. Derefter genoptog han kontakten. Foreholdt slettet note af 9. juni 2022 kl. 10.29, fil 2, side 1367, har hun bekræftet, at hun har skrevet denne. Det skulle slutte, fordi hun ikke kunne være i, at Forurettede hele tiden skiftede humør. Dét, Forurettede ikke kunne tilgive, var, at hun tog hjem til sine heste i weekenderne i stedet for at være sammen med ham. Hun kan ikke huske, om hun i de weekender var sammen med Tiltalte 2. Tiltalte 2 sagde, at hvis han skulle være en del af det, så skulle Forurettede ikke have en rolle. Hun havde det mærkeligt med det, men hun kunne godt se det fra Tiltalte 2's synspunkt. De diskuterede det ikke yderligere. Hun sagde dog, at hun syntes, at barnet skulle vide, hvor han kom fra, og at han skulle have kontakt med sine halvsøskende.

Vidne 1 og Tiltalte 3 lånte løbende penge til telefoner og andre udgifter. Vidne 1 havde også en tidligere gæld. Hun mener, at den resterende gæld var på 37.000 kr. Hun tog ud og talte med Vidne 1 og Tiltalte 3 i Le Mans-weekenden. Hun havde det dårligt og var ked af det. Det var i den periode, hun ikke havde kontakt med Forurettede. Hun bad ikke om, at Forurettede skulle skaffes af vejen. Hun ved ikke, hvorfor de har forklaret sådan. Hun har en idé om, at det er fordi, Vidne 1 har et horn i siden på hende, efter hun vidnede mod ham i færdselssagen. Han svor dengang, at han ville have hævn. Han sagde, at hun var skyld i, at han mistede sit kørekort og sit levebrød. Hun ved også, at Forurettede og Vidne 1 har skændtes og truet hinanden. Hun vil mene, at det er Vidne 1, der ønskede Forurettede død, og at han er skyld i, at det endte, som det gjorde. Hun tilbød Vidne 1 og Tiltalte 3, at noget af deres gæld ville blive slettet, hvis Vidne 1 ville tage en snak med Forurettede. Vidne 1 skulle få Forurettede til at stoppe med at kontakte hende. Hun kunne ikke holde til det følelsesmæssigt. Hun havde blokeret Forurettede på sin telefon, men hun kunne se, at han alligevel blev ved med at ringe til hende. Det var i perioden, hvor hun og Forurettede ikke havde kontakt, men det var for at være på forkant. Hun talte ikke med Tiltalte 2 om det. Vidne 1 spurgte hende, om det kunne lade sig gøre, at hun afgav falsk forklaring. Det er ikke rigtigt, at hun har tilbudt, at gælden ville blive slettet, hvis Forurettede blev slået ihjel. Den samtale om gæld, der er optaget, vedrørte kun den mindre gæld, der var mellem Vidne 1, Tiltalte 3 og hende. Hun kunne ikke slette Vidne 1's gæld til Tiltalte 2. Det der skulle ske var, at Vidne 1 skulle tale med Forurettede. Hun tror, at Tiltalte 3 har forklaret, som hun har, fordi hun er bange for at miste Vidne 1. Hun ved ikke, hvorfor Tiltalte 2 har forklaret, som han har. Hun husker ikke, hvorfor hun søgte på æter og tog screenshots af søgningerne. Hun skulle ikke bruge æter. Hun overhørte måske, at nogen talte om æter, men hun husker det ikke. Hun havde ingen planer om, at Forurettede skulle slås ihjel.

Den 2. juli skulle Forurettede ud til Vidne 1 og Tiltalte 3 for at lave bil. Hun var ikke med. Hun havde ikke planer om, at der skulle ske noget med ham. Hun tror, at Forurettede var der, for det fortalte Vidne 1 hende. Hun ved ikke, om Tiltalte 3 var der. Da hun kom til skade og fik et sår i panden, var det efter et fald. Hun husker ikke, hvad hun forklarede Tiltalte 3 om det, men hun genkender ikke Tiltalte 3's forklaring. Hun så stadig Forurettede ind imellem, men de havde ikke en seksuel

side 21

relation i starten af juli. Hun havde heller ikke seksuel relation til Tiltalte 2, for de havde endnu ikke fået talt tingene igennem. De havde gennem nogle uger talt om, at de ville tage på et hotelophold. Det kan godt passe, at hun var på Comwell med Forurettede den 9. juli. Forurettede inviterede hende, så de kunne tage væk og få tingene snakket igennem. Det var ikke hendes plan, at Forurettede skulle slås ihjel, eller at der skulle ske andet med ham, den 9. juli. Hun husker ikke, om det var en af de dage, at han skulle ud på Adresse 2 for at hjælpe med at lave bil. Foreholdt beskeder mellem hende, Tiltalte 3 og Vidne 1, fil 2, side 2020 og 2021, datasikring og analyse af Tiltalte 3's telefon, har hun forklaret, at hun ikke husker, hvorfor de oprettede denne tråd. Forurettede havde ikke sin egen bil, og hun havde derfor lovet at transportere ham. Hun fik at vide, at han skulle lave bil derude. Hun blev der ikke og ved derfor ikke, om der skete noget. Hun rykkede ikke for, at der skulle ske noget, som Tiltalte 3 har forklaret. Den lange lydfil, der er optaget, var udtryk for, at nogen af dem nok har en forkert form for humor. De talte vidt og bredt og jokede med mange forskellige ting. Det er rigtigt, at der blev talt om forskellige måder at slå Forurettede ihjel på. Hvis Vidne 1 har en dårlig dag, kan han godt finde på at sige sådan noget. Hun deltog ikke ret meget i samtalen, men fordybede sig i stedet i sin telefon. Hun ved ikke, hvorfor der den dag blev søgt på æter, ligesom hun selv havde gjort tidligere. Hun spurgte ikke om, hvad der skulle ske dagen efter, fordi hun har kendt Vidne 1 så længe, at hun vidste, at hun ikke ville få et klart svar. Da der blev fundet en sprøjte frem og målt væske af, var det fordi, det er sådan Vidne 1 er. Han skal have det visuelt. Hun kan ikke svare på, om de andre havde planer om, at dét, de talte om, rent faktisk skulle ske. Hun har aldrig haft til hensigt, at der skulle ske Forurettede noget.

Det var Forurettede, der ville ud på Adresse 2 den 13. juli. Hun var taget ind til ham for at tale med ham, og han foreslog, at de kørte til Adresse 2. Hun spurgte ikke, hvorfor de skulle derud. Hun gik ud fra, at han skulle hente sit værktøj derude. Hun var ikke med til at lave aftalen. Der havde været snak om, at Forurettede ønskede sig en guitar, og hun havde overvejet at bestille en. I så fald skulle han ikke hente pakken hos hende på Adresse 1. Tiltalte 3, Vidne 1, Tiltalte 4 og Tiltalte 2 var der, da de kom til Adresse 2. Forurettede og Tiltalte 2 havde set hinanden en enkelt gang før. Hun så ikke Tiltalte 2's bil, da de kom, så han må have parkeret et andet sted. Vidne 1 lukkede passagerdøren op og sagde, at hun skulle gå ind til Tiltalte 3, fordi Tiltalte 3 havde det skidt. Hun og Tiltalte 2 sad hos Tiltalte 3 i soveværelset. Tiltalte 4 kom ned fra overetagen. Da de hørte råb fra gårdspladsen, bad Tiltalte 2 Tiltalte 4 om at kigge ud. De var der i en halv times tid. Derefter kørte hun og Forurettede derfra. Forurettede kom ved et uheld til at lave hjulspin på gårdspladsen. De kørte til Burger King i Paderup. Foreholdt fil 2, side 8833 og 8834, fotomappe, har tiltalte bekræftet, at disse fotos viser hende og Forurettede. Der var ikke god stemning, da de var på Burger King. Forurettede ville tilbage til Adresse 2, så Vidne 1 kunne få nogle klø, fordi han ikke ville udlevere Forurettedes ting. Hun talte ham fra det ved at sige, at han havde nogle børn at tænke på. De kørte i stedet til Forurettedes adresse, hvor hun satte ham af. Han var påvirket af situationen og virkede sur. Han smækkede døren, som ramte hende. Han sagde undskyld, og derefter gik han. Hun kørte

side 22

ud mod Vidne 1 og Tiltalte 3, fordi hun gerne ville have en forklaring af Vidne 1. Hun ringede til Tiltalte 2 eller Tiltalte 3 og sagde, at hun var på vej. Hun var rigtig ked af det, og de sagde, at hun ikke skulle køre, men at hun skulle holde ind, og så ville de hente hende. Hun blødte ikke, men hun havde ondt i maven. Hun tog ikke til læge, fordi smerterne holdt op, og det ikke blødte. Tiltalte 3 og Tiltalte 4 kom og hentede hende ved Ebel-Å Grill. Hun fortalte dem, hvad der var sket. Det er meget muligt, at hun var i telefonisk kontakt med Vidne 1 den 13. juli. De talte ofte sammen, når Tiltalte 3 havde det skidt. Foreholdt call log, fil 2, side 1199, koster 701, opkald mellem Tiltalte 1 og Vidne 1, har hun forklaret, at hun ikke husker, hvad hun og Vidne 1 talte om. De planlagde ikke, at der skulle ske noget med Forurettede.

Forurettede og hun havde tidligere på ugen aftalt, at Forurettede skulle komme og hente en seng hos hende den 14. juli. Der var ikke planer om, at der skulle ske andet. Der var på daværende tidspunkt ikke andre, der vidste, at han skulle komme. Foreholdt besked fra hende til Forurettede af 13. juli kl. 23.06, fil 2, side 1248, koster 701, Snapchat Tiltalte 1 og Forurettede, har hun bekræftet, at hun sendte den. Den 13. juli om aftenen skrev hun til Vidne 6 og spurgte, om hun kom ud til hesten dagen efter. Det gjorde hun, fordi hun gerne ville mødes med Vidne 6 i stalden og tilbringe tid sammen med hende. Foreholdt beskeder fra hende til Vidne 6 af 13. juli kl. 23.29 og 9.41, fil 2, side 547, har tiltalte forklaret, at hun ikke kan svare på, hvorfor hun ikke gav Vidne 6 en begrun-delse. Det er bare sådan, hun skriver. Hun er ikke enig i Tiltalte 2's forklaring vedrørende dette. Hun talte med Vidne 5 den 14. juli om eftermiddagen. Person 9 skulle være kommet for at hjælpe Tiltalte 2 med at lave bil den dag, men Tiltalte 2 kunne ikke overskue det alligevel. Det var hende, der havde kontakten til Person 9, og derfor var det hende, der aflyste aftalen.

Foreholdt besked fra hende til Person 9 af 13. juli kl. 23.24, fil 2, side 725, afhøring af Vidne 6, har tiltalte forklaret, at de ville flytte aftalen, fordi de ikke kunne overskue det. Tiltalte 2 blev hjemme den 14. juli, fordi hun var ked af det og ikke havde sovet ret meget. Han havde mulighed for at arbejde hjemmefra. Foreholdt fil 2, side 1123, Cellebrite, koster 803, Screenshot 14. juli 2022 fra Vidne 1's telefon, har hun forklaret, at det ikke er hende, der har lavet dette opslag. Hun ved ikke, hvem der lavede det. Hun er enig i, at det er hendes Facebook profil. Forurettede havde før hacket hendes konto, så det var muligvis ham. Det var ikke hendes plan, at der skulle ske Forurettede noget den 14. juli. Hun tror heller ikke, at det var de andres plan. De aftalte med Vidne 1 og Tiltalte 3 - vistnok dagen før - at de kunne kigge forbi, når Tiltalte 3 havde været på psykiatrisk afdeling. Aftalen var, at de kunne ringe, når de kørte derfra. Foreholdt call log fra hendes telefon, nr. 11, fil 2, side 1199, koster 701, opkald mellem Tiltalte 1 og Vidne 1, har tiltalte forklaret, at Tiltalte 3 og Vidne 1 på det tidspunkt nok ringede for at sige, at de var på vej ud til dem. I telefonen fortalte hun dem, at Forurettede kom, når han havde fri fra arbejde. På grund af episoden dagen før sagde hun, at de skulle køre igen, inden han kom. Foreholdt call log fra hendes telefon, nr. 5-8, fil 2, side 1201, koster 701, opkald mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 3, har tiltalte forklaret, at hun ikke husker, hvad disse samtaler med Tiltalte 3 handlede om.

side 23

Hun sendte ikke Tiltalte 3 til stranden for at skabe et alibi. Det er løgn, hvad de andre har forklaret om det. Hun har sidenhen fået at vide, at Tiltalte 3 var på stranden med telefonerne for at tage billeder. Hun ved ikke, hvem der satte det op. Hendes egen telefon gik ud på et tidspunkt i løbet af eftermiddagen den 14. juli. Den sad nok i opladeren på det tidspunkt, hvor Forurettede døde. Hun fandt ud af, at der skulle ske noget med Forurettede, da Tiltalte 2 sagde det. Hun troede ikke, at de mente det. Vidne 1 og Tiltalte 2 stod i køkkenet og talte om, at nu skulle han have en lærestreg. Hun tog det ikke seriøst. Hun har kendt Tiltalte 2 længe og tænkte, at han ikke kunne finde på at lægge hånd på nogen. Hun så ikke, at Vidne 1 skiftede tøj. Hun hørte dem ikke tale om jernrør eller handsker, eller at de ville gå over i værkstedet. Hun bad dem om at gå ud og pakke sammen og tage afsted, for de havde talt om, at de skulle over til Vidne 1 og lave bil. Da Forurettede kom, gik hun ud i gårdspladsen og sagde hej. Hun åbnede havelågen. Hun havde forinden set Corsa'en køre derfra, men hun så ikke, hvor mange der var i bilen. Hun gik ud fra, at de tre andre var kørt. Hun gik hen mod døren, og i øjenkrogen så hun døren til værkstedet gå op. Tiltalte 2 og Vidne 1 fløj hen til Forurettede, hvor de kom i hånd-gemæng. Hun gik i panik og stivnede i et par sekunder. Derefter løb hun ind i huset for at finde sin telefon. Hun ville ringe til politiet. Da hun havde fundet telefonen og fået den tændt, så hun Forurettedes bil køre derfra. Hun så ikke, at Forurettede blev slået ihjel. Hun flyttede ikke Skoda'en under episoden. Hun gik ud fra, at det var Forurettede, der kørte bilen derfra, og derfor ringede hun ikke til politiet. Da hun kom ud, var der ingen. Hun gik ud fra, at Vidne 1 og Tiltalte 2 også var kørt. Hun mener ikke, at hun prøvede at ringe til Forurettede. Hun tror heller ikke, at hun ringede til Vidne 1 eller Tiltalte 2. Hun kan ikke svare på hvorfor. Hun vidste ikke, at det ville ske. 5-10 minutter senere kørte hun til By 3 og derefter videre ud til Tiltalte 3 og Vidne 1. Hun ville have en forklaring på, hvad de havde gang i, og hvorfor de havde overfaldet Forurettede. Vidne 1 og Tiltalte 2 var på Adresse 2, da hun kom derud. Tiltalte 2 var stille. Vidne 1 sad på et bord i gangen med et skævt smil. Tiltalte 3 var der ikke. Hun husker ikke, om Tiltalte 4 var der. Hun fik ikke noget klart svar, da hun spurgte, hvad de havde gang i. Vidne 1 sagde, at de bare var uvenner, og at hun ikke skulle stille alle de spørgsmål. Hun så ikke Forurettedes bil. Hun mener, der holdt en blå bil i gårdspladsen. Både Corsa'en og Suzuki'en er blå. Hun prøvede senere at ringe og skrive til Forurettede.

Først natten mellem lørdag og søndag fandt hun ud af, at Forurettede var død. Hun var ikke med til at håndtere Forurettedes lig. Hun var ikke klar over, at Forurettedes telefoner blev kørt væk. Hun så, at Vidne 1 og Tiltalte 2 kørte, men hun vidste ikke, hvad de skulle. Forurettede havde sagt, at han skulle ned til sine forældre i By 4. Det var på det tidspunkt op til Forurettede, om han ville have noget med barnet at gøre. Da Tiltalte 3 kom, stod de i gangen og snakkede med Tiltalte 4 og Vidne 7. Hun husker ikke, om Tiltalte 2 og Vidne 1 var der. De kom til at tale om aftensmad, og hun kom med det forslag, at de tog hjem til hende og spiste pizza. Det var hende, der gav. Der var nogle overførsler i løbet af aftenen. Hun fik at vide, at Vidne 1 skulle låne 10.000 kr., og det undrede

side 24

hende ikke. De blev overført til Tiltalte 4, fordi Vidne 1 ikke kunne hæve dem på sit kort. Hun hørte ingen snak om Vidne 2. Det er muligt, at hun talte i telefon med Vidne 1 i løbet af aftenen. Foreholdt call log, nr. 12 og 13, fil 2, side 1199, koster 701, opkald mellem Tiltalte 1 og Vidne 1, har tiltalte forklaret, at hun ikke husker, hvad samtalerne handlede om. Foreholdt call log fra hendes telefon, nr. 12-13, fil 2, side 1201, koster 701, opkald mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 3, har tiltalte forklaret, at hun ikke husker, at hun var i kontakt med Tiltalte 3.

Hun talte om aftenen den 14. juli med Forurettedes eks, Vidne 3, og Forurettedes datter, Person 5. Hun skrev også med Forurettedes søster, Person 2. De spurgte, om hun havde set Forurettede, hvilket hun bekræftede. Hun fortalte dog ikke, at Forurettede var blevet overfaldet. Hun syntes ikke, at Person 5 skulle have det at vide, mens hun var alene hjemme. Hun ved ikke, hvorfor hun ikke sagde det til Vidne 3 eller Person 2. Hun havde ikke lyst til at blive rodet ind i det. Foreholdt korrspon-dance mellem hende og Vidne 3, fil 2, side 1311-1313, koster 701, Messenger mellem Tiltalte 1 og Vidne 3, har tiltalte forklaret, at hun var hjemme, da hun skrev beskederne. Hun talte i telefon med Vidne 3 kort efter, de havde skrevet sammen. Hun fortalte stadig ikke, hvad der var sket. De talte sammen i et stykke tid. Foreholdt call log fra hendes telefon, fil 2, side 1204, koster 701, opkald mellem Tiltalte 1 og Vidne 3, har tiltalte forklaret, at hun ikke kan svare på, hvorfor hun ikke fortalte det, da hun snakkede med Vidne 3 i ca. 18 minutter. Foreholdt korrespondance, fil 2, side 1297, koster 701, Messenger mellem Tiltalte 1 og Person 5, har tiltalte forklaret, at hun spurgte om Person 5 var hjemme, fordi hun ikke skulle sidde alene og være ked af det. Det var første gang, de skrev sammen. Hun kørte ind til Person 5. Der var ikke andre til stede. De talte lidt om det hele. Person 5 spurgte, om hun godt var klar over, at Forurettede så andre ved siden af hende. De kørte senere ind til Person 7, som Forurettede også så. Foreholdt korrespondance, fil 2, side 1268, koster 701, Messenger mellem Tiltalte 1 og Person 2, har tiltalte forklaret, at det hun skrev, var noget, hun gik ud fra. Hun kontaktede hverken Person 2, Vidne 3, Person 5 eller politiet, da hun fandt ud af, at Forurettede var død. Så langt nåede hun ikke. Hun kunne i bund og grund ikke tro på, at de andre havde slået ham ihjel. Hun var nok naiv. Hun husker ikke, hvem der fortalte hende, at Forurettede var død. Hun har ikke forklaret sig før, fordi hun ikke vidste, om det, hun fik fortalt, var rigtigt. Hun har efter samråd med sin advokat valgt ikke at udtale sig før nu. Da de kørte til Comwell, var de omkring Område 1, hvor de lagde penge i en postkasse. Hun fik at vide, at det handlede om Vidne 1's gæld. Hun blev telefonisk afhørt af politiet, mens hun var på Comwell. Hun svarede på det, de spurgte om. Hun var ikke klar over, at bilens nummerplader blev taget, eller at bilen og andre ting blev brændt af.

Foreholdt fil 2, side 951, brev fra Tiltalte 1 til Tiltalte 2, har tiltalte forklaret, at hun siden, hun skrev dette brev, har haft tid til at tænke over, hvad det er, hun vil. Hun har slettet korrespondance mellem hende og Forurettede fra sin telefon. Det var i forbindelse med, at hun ryddede op på sin telefon. Hun slettede samtidig flere andre korrespondancer.

side 25

Sagen vedrørende Vidne 1's kørekort handlede om, at han og en anden havde skubbet hinanden kofanger mod kofanger på motorvejen. Hun var indkaldt som vidne og skulle forklare, om episoden havde fundet sted. Vidne 1 var træt af det, da han var afhængig af sit kørekort. Vidne 1 kontaktede hende for at få hende til at tale usandt. Hun svarede, at det havde hun ikke lyst til, og at hun allerede havde afgivet forklaring til politiet. Vidne 1 tilbød hende 10.000 kr. i kontanter, hvis hun ville afgive falsk forklaring. Hun optog deres samtale og afleverede optagelsen til politiet. Hun var indkaldt som vidne i december 2022, hvor hun afgav den sande forklaring. Vidne 1 sad med armene over kors og så sur ud. Den lydfil, Tiltalte 3 har optaget, er efter hendes opfattelse udtryk for galgenhumor. Det er mest Vidne 1 og Tiltalte 3, man hører. Hun mener, at Vidne 1 og Tiltalte 3 ville bruge den til at afpresse hende med. Hun ved ikke, hvad de gerne ville have hende til at sige på den lydfil, der blev optaget. Hun sad med sin telefon og lukkede lidt af for, hvad der foregik omkring hende, da samtalen fandt sted.

Hun gik ud fra, at både Vidne 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 2 var kørt fra Adresse 1 i bilen, inden Forurettede kom den 14. juli. Tiltalte 3 var ikke til stede, da Forurettede kom.

Forurettede sagde, at han, når han havde hentet sengen hos hende, skulle omkring en kammerat og hente en kalkun, som han skulle have med ned til sine forældre i By 4. Hun husker ikke, hvor Forurettedes kammerat boede. Det kan godt passe, at det var i By 6. Hun husker ikke, om hun fortalte Tiltalte 2 og/ eller Vidne 1 om det. Hun kan ikke svare på, hvorfor Tiltalte 2 og Vidne 1 kørte den vej med Forurettedes telefon.

Tiltalte 4 har forklaret, at han blandt venner bliver kaldt "Kaldenavn". Nogle af de tiltalte er hans venner. Sidste sommer var han kæreste med Vidne 7. De gik fra hinanden i slutningen af oktober 2022. For nogle år tilbage var han kæreste med Vidne 8. Da Tiltalte 3 blev løsladt efter det første grundlovsforhør, kom hun ud til Vidne 8. Han, Vidne 7, Vidne 8 og Tiltalte 3 var til stede. Han har mødt Vidne 5 en gang eller to, men kender hende ikke. Han har ikke mødt Vidne 6. Han har kendt Vidne 1 i nogle år. Han flyttede ind hos Vidne 1 og Tiltalte 3 kort efter nytår 2022. Han lærte Tiltalte 1 lidt at kende, fordi hun ofte kom hos Tiltalte 3. De har nogle gange spist sammen. Han betalte et fast beløb for kost og logi, og nogle gange var det nemmere for Vidne 1 og Tiltalte 3, at han tog med dem ud at spise hos Tiltalte 1. Han mødte først Tiltalte 2 i sommeren 2022. Han vidste, hvem Forurettede var, fordi Forurettede havde været med Tiltalte 1 ude at spise på Adresse 2. Det var nok i januar eller februar. Han opfattede det sådan, at Tiltalte 1 og Forurettede var i et begyndende kæresteforhold. Forurettede har også været på adressen for at lave bil. Det var ikke altid, at Tiltalte 1 var med. Det kan tælles på én hånd, hvor mange gange, han har set Forurettede. Han kender hverken Vidne 2 eller dennes ekskæreste, Person 6.

Den 15. juli blev han kontaktet af Vidne 1, som spurgte, om han kunne hente nummerpladerne på en bil. Han spurgte, hvad det var, men Vidne 1 svarede, at

side 26

det kunne de tage på et andet tidspunkt. Han opfattede det sådan, at Vidne 1 ikke ville tale om det i telefonen. Han fik at vide, hvor bilen holdt, men ikke hvem den tilhørte. Han havde på det tidspunkt ikke hørt, at Forurettede var for-svundet. Han tog nummerpladerne med hjem og gemte dem under sofaen. På Adresse 2 er der en brandtønde, som de alle har brugt til at brænde haveaffald og lignende af i. De havde talt om, at den skulle tømmes, og Vidne 1 spurgte, om han kunne gøre det i weekenden. Han skulle køre på lossepladsen med det. Der var nogle jernrør i tønden, som undrede ham en smule, men derudover var der ikke noget, der faldt ham i øjnene. Han kørte på genbrugspladsen lørdag den 16. juli. Han vidste ikke, hvad der sidst var blevet brændt af i tønden.

I Le Mans-weekenden var han hjemme og havde besøg af Person 10. Tiltalte 1 kom forbi lørdag den 11. juli. Han hørte ikke, hvad Vidne 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 1 talte om. De var oven på, mens han og Person 10 sad i stuen. Vidne 1 trak ham på et tidspunkt til side og fortalte, at Tiltalte 1 ville have ham til at ta-ge en samtale med Forurettede. Vidne 1 spurgte på et tidspunkt, om han ville være med til at snakke Forurettede til fornuft. Han forstod det sådan, at Forurettede i værste fald skulle have et par på hovedet. I først omgang sagde han ja, men senere fortrød han. Den 2. juli havde Vidne 1 en snak med Forurettede. Bagefter spurgte Vidne 1, om tiltalte ville være med, hvis han ikke kunne snakke Forurettede til for-nuft, og det blev værre. Han svarede, at det ville han ikke. Som han forstod det, mente Tiltalte 1, at Forurettede var påtrængende og ringede for meget. Han ved ikke, om Tiltalte 1 og Tiltalte 2 havde et forhold på det tidspunkt. Hans viden fra Vidne 1 var, at Forurettede i værste fald skulle have nogle øretæver.

Tiltalte 1 ringede til Vidne 1 og fortalte, at hun var blevet overfaldet af enten Forurettede selv, eller nogen Forurettede havde bestilt til at gøre det. De fandt senere ud af, at der ikke var hold i det. Vidne 1 kontaktede Forurettede, og denne sagde, at han ikke havde noget med det at gøre. Vidne 1 og Forurettede aftalte senere på afte-nen, at der skulle sendes sms'er fra et nummer, som Forurettede ikke kendte, og det blev tiltaltes telefon. Vidne 1 skulle bruge den for at teste Tiltalte 1's historie om overfaldet. Mens Vidne 1 talte i telefon med Forurettede, dikterede han, hvad til-talte skulle skrive til Forurettede, og hvad Forurettede skulle svare. Så vidt han husker, handlede beskederne om, at Forurettede skulle lade Tiltalte 1 og barnet være i fred. Han hørte Tiltalte 1 sige, at Forurettede ville have barnet ud af verden. Foreholdt fil 2, side 2200-2201, Cellebrite Extraction report, sms mellem Tiltalte 4 og Forurettede, har tiltalte forklaret, at han ikke præcist ved, hvad meningen var. Det var Vidne 1, der sagde, hvad han skulle skrive. De var på Adresse 2. Tiltalte 3 sad sammen med dem, og han mener, det var hende, der udformede den før-ste besked. Han hørte Vidne 1 sige til Forurettede, hvad han skulle svare, og kort ef-ter kom en tilsvarende besked ind på hans telefon. Tiltalte kan ikke svare på, hvorfor han tog del i denne korrespondance.

Den 2. juli sagde han fra, fordi han ikke ville være med, hverken til at give Forurettede øretæver eller til det drama der var mellem Tiltalte 1 og Forurettede. Den 1. juli sagde Vidne 1, at Tiltalte 1 havde en plan om, at Forurettede skulle ind under bilen

side 27

og klemmes. Han forstod på Vidne 1, at Tiltalte 1 havde et ønske om, at Forurettede skulle dø. Vidne 1 sagde samtidig, at det var hans plan, at der ikke skulle ske Forurettede noget. Tiltalte gjorde ikke selv noget. Han tror, det hele lige skulle synke ind. Da Forurettede kom, stod Forurettede og Vidne 1 i garagen og snakkede om Mercedes'en. Tiltalte stod et andet sted i værkstedet. Han var lidt nervøs for, om Vidne 1 kunne finde på at gøre det. Hvis det skulle ske, ville han stoppe ham. Tiltalte 3 var inde i huset. Tiltalte brugte en båndpudser, og han kunne der-for ikke høre, hvad Vidne 1 og Forurettede talte om. Bilens bagende var klodset op, så man kunne godt komme ind under bilen. Der lå olie under bagtøjet. Han ved ikke, om det var spildt med vilje. Han hentede et jernrør i gården, som Vidne 1 sagde, han skulle bruge som værktøjsforlænger. Som han husker det, havde jernrøret ligget i gården i nogle dage. Han tog det med ind i værkste-det og stillede det op ad døren. Der har ikke været en episode, hvor han slog ud efter Forurettede med et jernrør. Når der på lydfilen blev talt om det, tror han, at det var Vidne 1 og Tiltalte 3's måde at sige, at han ikke skulle være med i det.

Den 9. juli 2022 var han i Sønderjylland sammen med Vidne 7. De kørte i Vidne 7's Audi. Han havde ikke hørt noget om, at der skulle ske noget med Forurettede den dag. Han blev hentet på Adresse 2 af en kammerat den 8. juli om eftermiddagen og kom først hjem igen den 9. juli om aftenen. Han var hjem-me på det tidspunkt, hvor lydfilen blev optaget. Han og Vidne 7 var gået i seng, og de kunne ikke høre, hvad de andre talte om. Den 13. juli omkring kl. 16 gik han på toilet, og han hørte i den forbindelse et brudstykke af en samtale, hvor der blev talt om kloroform. Han tror, at det var Tiltalte 1 og Tiltalte 3, der talte sammen. Han havde set et billede på Facebook om, at man ved at blande to almindelige husholdningskemikalier kunne lave kloroform. Han tror ikke, det var samme dag. Han søgte på det, fordi han syntes, det var in-teressant, og fordi han lige havde hørt ordet nævnt. Han tænkte bagefter, at det godt kunne have noget med Forurettede at gøre. Da Forurettede senere kom til adressen, holdt han øje med ham, så der ikke skulle ske noget. Da han hørte Vidne 1 og Forurettede råbe ad hinanden i gårdspladsen, fik han en mistanke om, at de kunne finde på at gøre ham noget. Tiltalte 2 bad ham om at kigge ud ad vinduet. Han havde ikke set Tiltalte 2's bil. Foreholdt fil 2, side 2176, koster 1300, datasikring af Tiltalte 4's telefon, har tiltalte forklaret, at "rubbing alcohol" var et af de stoffer, der ifølge billedet på Facebook skulle bruges til at lave kloroform. Han søgte på "bleach dansk", fordi han ikke kunne huske det danske ord. Han gjorde det kun, fordi han var nysgerrig, og fordi han ville se, om billedet passede. Han fandt ikke rigtig ud af det. Han talte ikke med nogen om søgningerne. Han mener ikke, at han læste mere om de forskellige produkter. Det var først, da Vidne 1 og Forurettede stod og råbte i gårdspladsen, at han fik mistanke om, at der kunne være en sammenhæng. Han vidste ikke, at Forurettede skulle komme, før han så ham i indkørslen. Tiltalte 1 kom sammen med Forurettede. Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Vidne 1 var der også. Tiltalte 1 gik ret hurtigt ind for at snakke med Tiltalte 3. Vidne 1 blev på gårdspladsen og tal-te med Forurettede. Han troede, at Tiltalte 2 var på toilettet, men det viste sig, at han var hos Tiltalte 1 og Tiltalte 3 i soveværelset. Han undrede sig ikke over dette. Tiltalte 3 og Tiltalte 1 gik ud og over til Skoda'en. Kort efter gik Forurettede også over til

side 28

Skoda'en og kørte derfra sammen med Tiltalte 1. Forurettede kom til at lave hjuls-pin. Vidne 1 fik "en mindre hjerneblødning" og satte efter dem i Corsa'en. Tiltalte 3 fik vist et angstanfald og var ved at falde bagover. Han og Tiltalte 2 koncent-rerede sig om at hjælpe hende, og han bemærkede derfor ikke, hvornår Vidne 1 kom tilbage. Omkring kl. 22.30 blev han bedt om at køre til F24, fordi Tiltalte 1 skulle hentes. Foreholdt fil 2, side 8989, overvågningsfoto fra F24, har tiltalte forklaret, at han på det tidspunkt havde sat Tiltalte 3 af ved Tiltalte 1's bil. Tiltalte 1 gav ham et kort og bad ham om at tanke Suzuki'en. Hun virkede nedtrykt.

Han var på Adresse 2 sammen med Vidne 7 fra den 13. juli om aftenen til den 14. juli til aften, hvor han skulle hente pizza. Vidne 7 kom næsten samti-dig med ham den 13. juli. Derefter var de sammen til fredag den 15. juli om aftenen. De var på hans værelse, og han lagde ikke mærke til, hvor Vidne 1 og Tiltalte 3 var. Foreholdt fil 4, side 52, rapport om relevante parters opholdssted jfr. teledata, har tiltalte forklaret, at han ikke husker samtalen med Vidne 1 kl. 14.35. Han er sikker på, at han ikke blev kontaktet og bedt om at hjælpe med noget den 14. juli. Han bemærkede, at Vidne 1 og Tiltalte 2 kom om eftermid-dagen. Det var måske omkring kl. 17. De havde begge arbejdstøj på. Vidne 1 virkede til at være lidt ved siden af sig selv, som når man lige har fået et chok, hvis man for eksempel har været tæt på at påkøre et dyr. Tiltalte 3 var der ikke. Hun havde på et tidligere tidspunkt råbt et eller andet med stran-den. Det var nok noget med, at de kørte til stranden. Han husker ikke, om hun sagde "de" eller "hun". Foreholdt samme rapport, fil 4, side 53, har han forklaret, at han heller ikke husker denne samtale kl. 15.14 med Vidne 1. Han spurgte ikke ind til, hvad der var sket med Vidne 1. Han havde en svag mistan-ke om, at der kunne være sket noget. I så fald skulle det være Vidne 1 og Tiltalte 2, der havde gjort det.

Han hørte dem tale om vejkameraer. Foreholdt fil 2, side 2176, koster 1300, datasikring af Tiltalte 4's telefon, har tiltalte forklaret, at han søgte på vejkameraer, fordi han hørte dem tale om det. Det var ikke for at hjælpe dem, for han talte ikke med dem. Foreholdt samme rapport, fil 2, side 2177, har han forklaret, at han søgte på Djurslands Bank, fordi Vidne 1 bad om at lå-ne hans kort, så de kunne betale for et sommerhus. Han havde tidligere hørt Vidne 1 og Tiltalte 2 tale om, at de skulle i sommerhus. De skulle bruge 10.000 kr. Han tænkte ikke yderligere over det. Han søgte på det, fordi de var ueni-ge om, hvor mange penge man kunne hæve efter bankens lukketid. Han hus-ker ikke, om han lavede andre søgninger den aften. Foreholdt samme rap-port, fil 2, side 2178, har han forklaret, at han søgte på "Adresse 3 ved Område 3 til "Min Købmand" i Område 1", fordi Vidne 1 og Tiltalte 2 talte om, hvor lang tid den køretur ville tage. Foreholdt oversigtskort, fil 2, side 2191, Cellebrite Extraction report Google Maps, har han forklaret, at han ikke hus-ker, om søgningen viste denne rute. Han tjekkede ikke ruten. Han slog bare op, hvor lang tid, det ville tage, så han kunne fortælle dem det. Det var Tiltalte 1's idé, at de skulle spise pizza sammen på Adresse 1. Det var også Tiltalte 1, der betalte. Foreholdt rapport kontooplysninger Tiltalte 4, fil 2, si-

side 29

de 2957, kontooplysninger, Tiltalte 4, har tiltalte forklaret, at Tiltalte 1 overførte 10.000 kr. til ham, som efterfølgende skulle hæves på hans kort. Han førte 4.000 kr. tilbage til Vidne 1, fordi han fandt ud af, at man kun kunne hæve 6.000 kr. efter lukketid. Vidne 1 fik hans kort med og kørte til By 5 for at hæve pengene. Han spurgte ikke ind til, hvad det gik ud på. Han vidste ikke, hvor mange der skulle med på sommerhusturen. Han hørte, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skulle på en tur, men han vidste ikke, om Vidne 1 og Tiltalte 3 skulle med. Det fandt han først ud af, en halv time før de tog afsted den 15. juli. Vidne 1 og Tiltalte 3 skyldte ham 11.500 kr. De havde lånt penge til tele-fonregninger og bilreparationer. Tiltalte 1 var der, da de fortalte ham, at de tog på tur. Han ved ikke, hvor de skulle hen. Han skulle passe hund og kat i wee-kenden. Han vidste godt, at der blev brændt noget af i brandtønden den 14. juli, men han vidste ikke, hvad det var. Han så hverken Forurettedes bil eller Forurettede. Inden han kørte til genbrugsstationen, søgte han på, om den havde åbent. Fredag aften søgte han på forsvundne personer, fordi han blev mistænksom, da han havde hentet nummerpladerne. Han mener ikke, at han så et opslag om Forurettede. Det så han først om lørdagen, da han søgte igen. Foreholdt fil 2, side 2177, datasikring Tiltalte 4's telefon, har tiltalte forklaret, at han nu mistænkte, at der var noget i gære. Han ventede på, at Vidne 1 og Tiltalte 3 kom hjem, så han kunne tale med dem om det. Han kontaktede ikke politiet eller andre. Han ved ikke hvorfor. Da Vidne 1 og Tiltalte 3 kom hjem, prøvede han at tale med dem, men de ville ikke rigtig snakke om det. Det bekræftede hans mistanke en smule. Først da Tiltalte 3 havde været i det første grundlovsforhør, fik han at vide, hvad der var sket. Tiltalte 3 kom hjem til Vidne 8, hvor hun nærmest brød sammen og fortalte, at Vidne 1 havde kvalt en mand. Han gjorde ikke no-get, men tænkte at politiet nok ville henvende sig til ham. Han vidste ikke, at bilen blev flyttet fra sportspladsen, eller at den blev brændt af. Mandag mor-gen kom Vidne 1 og spurgte, om de ikke kunne køre en tur. Vidne 1 dirigerede, hvilken vej de skulle køre. De kom både forbi sportspladsen, hvor der var meget politi, og stedet hvor bilen var brændt af. Tiltalte 3 fortalte, at hun og Vidne 1 var blevet involveret for at slippe ud af noget gæld.

Vidne 1 gav udtryk for, at han af hensyn til sin retssag ville trække dobbeltspil-let i langdrag. Tiltalte var overbevist om, at der ikke skulle ske Forurettede noget den 2. juli. Han havde dog tanken i baghovedet, fordi han havde hørt om Tiltalte 1's plan. Han blev først bekymret den 13. juli, da Vidne 1 "sprang en sikring". Da han sagde fra, sagde han, at han ikke ønskede at være en del af alt det drama, herunder også Vidne 1's skuespil. Foreholdt fil 2, side 536, gen-nemgang af Vidne 7's app, Mit Audi med vedlagt Excel-ark, har tiltalte forkla-ret, at Adresse 4 er Vidne 8's adresse. På Marsvej ligger JYSK, hvor han var med ude at handle. Den 9. juli kørte de til Lindknud, hvor de skulle til biltræf. Om eftermiddagen kørte de tilbage til Vidne 8's adresse. Vidne 8 var ikke hjemme, og derfor aftalte de at mødes med hende på Vej 1, hvor hun var sammen med en kammerat. På Tulipvej ligger en 7-Eleven. De kørte derefter til Adresse 2, hvor de var frem til den 13. juli. De så film og hyggede sig. De så ikke Forurettede den 13. juli. Vidne 1 havde

- vistnok mandagen forinden - informeret om, at Forurettede ville komme den 9.

side 30

juli. De snakkede ikke om det dobbeltspil, Vidne 1 tidligere havde fortalt om. Vidne 1 virkede ikke til at ville gøre noget.

Den 13. juli så han og Vidne 7 en Harry Potter-film, da de vågnede. Det kan godt passe, at Vidne 7 kørte derfra kl. 14.41. Hun kørte hjem til sine forældre i By 7. Da hun kørte, kørte han bagefter hende i Corsa'en til By 2, fordi Vidne 1 havde bedt ham hente en overraskelsesbuket, som Vidne 1 ville give Tiltalte 3. Tiltalte kom tilbage omkring kl. 15.15 og parkerede på gårdspladsen. Vidne 1 kom ud og hentede buketten. De gik begge ind i køkkenet, hvor Vidne 1 gav Tiltalte 3 buketten. Tiltalte 2 og Tiltalte 1 var der også. Han tog lidt at drik-ke og gik derefter op på sit værelse. Dels var det akavet at sidde sammen med de to par, og dels bad Vidne 1 om lidt privatliv. Det var ikke usædvanligt, at Vidne 1 gjorde det. Han var på sit værelse, indtil han gik på toilet omkring kl. 16. Foreholdt fil 8, 3D-billede af Adresse 2, har tiltalte forklaret, at det var fra gangen mellem værelset og toilettet, han hørte ordet kloroform. Han googlede det, enten mens han var på toilettet, eller da han kom tilbage til sit værelse. Han var gået nedenunder, da Skoda'en kom omkring kl. 17-17.30. Han talte med Vidne 1 og Tiltalte 3 om aftensmaden, og de blev enige om, at han skulle købe ind til pasta og kødsauce. Han sad i sofaen i stuen, da Tiltalte 1 og Forurettede kom. Tiltalte 3 sad også i sofaen. De så tv. Han mener, at Vidne 1 sad ved computeren, og at Tiltalte 2 stod ved siden af ham og kiggede med på compu-teren. Da Skoda'en kom, kunne han se to silhuetter i bilen. Vidne 1 gik ud. Det så ud til, at Tiltalte 2 gik på toilet. Tiltalte 3 gik ud og tog imod Tiltalte 1 i døren. Tiltalte 1 sagde, at hun skulle på toilet. Han gik ud til vinduet, fordi han kunne høre, at Vidne 1 og Forurettede begyndte at råbe uden for. Der var ikke fysisk kon-takt mellem dem. Foreholdt fil 2, side 536, gennemgang af Vidne 7's app, Mit Audi med vedlagt Excel-ark, har han forklaret, at han og Vidne 7 hentede pizzaer på et pizzaria i Vej 2. De kørte også forbi købmanden i By 3 for at købe kattemad for Tiltalte 3. Bilen blev ikke standset, da Vidne 7 blev siddende og ventede. Han mener, at Tiltalte 3 kørte med dem. De var omkring Adresse 2 for at fodre katten, inden de kørte til Adresse 1. Da de hav-de spist, så han, Tiltalte 1 og Vidne 7 en film. Han husker ikke, hvem der fore-slog det. Det kan godt passe, at han og Vidne 7 kom hjem kl. 23.35. De gik i bad og derefter i seng. De så muligvis slutningen af en film, de havde været i gang med.

Han havde boet på Adresse 2 i lidt over syv måneder, da han blev an-holdt. Vidne 1 havde mistet sit kørekort, før han flyttede ind. Vidne 1 talte om en sag om noget falsk vidneforklaring, men han fortalte ikke nærmere, hvad det handlede om. Tiltalte tror, det var i marts eller april. Politiet kom op til Vidne 8's lejlighed og afhørte Tiltalte 3. Tiltalte 3 brød nærmest sammen. Han husker ikke, hvordan hun reagerede på at blive adskilt fra Vidne 1. Hun sagde ikke noget om, at hun og Vidne 1 havde aftalt, hvad de skulle sige.

Han husker ikke konkret, hvem der talte om kloroform. Han mener, det var en kvindestemme. Han mener, han har en udmærket hukommelse. Foreholdt fil 2, side 4837, afhøringsrapport af tiltalte den 21. juli 2022, har tiltalte for-

side 31

klaret, at han godt kan have sagt til politiet, at han ikke har verdens bedste hukommelse. Nogle ting er nemmere for ham at huske end andre. Han me-ner, at Tiltalte 3 nævnte, at de ville få eftergivet noget gæld. Foreholdt samme rapport, fil 2, side 4842, har tiltalte forklaret, at politiet, da de ringede til ham, sagde, at Tiltalte 3 var blevet løsladt, fordi hun var mere samarbejdsvillig, end de andre var.

Vidne 3 har som vidne forklaret, at Forurettede var hendes tidli-gere samlever. De har to børn sammen, Person 4 og Person 3. Hun kontaktede politiet, fordi hun aldrig før havde oplevet, at Forurettede ikke reagerede på tele-fonopkald eller beskeder. Han havde sin 16-årige datter, Person 5, boende, og han kunne aldrig finde på ikke at komme hjem til hende uden at give besked. Vidnet havde fået at vide, at han skulle ud til sin kæreste, Person 7, og sove fra torsdag til fredag. Person 5 ringede til hende om aftenen og spurgte, om hun hav-de hørt fra Forurettede. Det havde hun ikke. Person 7 havde skrevet til Person 5, at Forurettede ikke var kommet ud til hende som planlagt. Forurettedes telefon sad nærmest limet til hans hånd med superlim. Den var aldrig slukket, og han svarede altid. Da hun første gang ringede til Forurettede kl. 16.30, ringede telefonen op, men blev ikke taget. Senere på aftenen holdt den op med at ringe. Hun vidste, at ForurettedeTiltalte 1. Forurettede og Tiltalte 1 skiftedes til at være sure på hinanden, men kun-ne alligevel ikke helt slippe hinanden. Hun kontaktede Tiltalte 1 om aftenen. Da Tiltalte 1 skrev, at Forurettede skulle hente værktøj og derefter ned til sine for-ældre, tænkte hun, at det ikke kunne passe. Forurettede fortalte hende altid, hvad han lavede, og hun vidste, at han først skulle besøge sine forældre om sønda-gen, hvor hans søster havde fødselsdag. Forurettedes forældre bor i By 8.

Foreholdt fil 2, side 1320, koster 701, Messenger mellem Tiltalte 1 og Vidne 3, har vidnet forklaret, at hun på det tidspunkt ikke var klar over, om Tiltalte 1 var gravid. Forurettede havde skiftevis fortalt, at Tiltalte 1 var gravid, og så var hun ikke gravid alligevel. Foreholdt samme korrespondance, fil 2, side 1326, har vidnet forklaret, at hun foreslog, at de efterlyste Forurettede på hans Facebook side, men at Tiltalte 1 syntes, at de skulle vente. Dengang tænkte hun, at det nok bare var hende, der var pylret. I dag tænker hun, at der var en grund til, at Tiltalte 1 syntes, at de skulle vente med at efterlyse Forurettede. Næste formiddag omkring kl. 10 kontaktede hun Forurettedes søster, Person 2. Hun aftalte med Person 2, at hun skulle lave et opslag på Facebook, Person 2 skulle kontakte Missing People, og Person 2's moster skulle kontakte politiet. Hendes korre-spondance med Tiltalte 1 fortsatte hen over weekenden. Tiltalte 1 skrev, om hun kunne hjælpe med noget, og hun svarede, at hun da gerne måtte dele efterlysningen. Hun kunne se, at Tiltalte 1 efterfølgende delte efterlysningen, men kun med nogle få af sine venner. Tiltalte 1 skrev - vistnok om lørdagen -at politiet havde været hos hende, og at hun havde afleveret det materiale, hun havde. Hun talte i telefon med Tiltalte 1, bl.a. om Person 5. Person 5 var alene hjemme den 14. juli, og vidnet havde ikke mulighed for at hente hende. Tiltalte 1 foreslog, at hun hentede Person 5. Foreholdt call log mellem vidnet og Tiltalte 1, fil 2, side 1204, har hun bekræftet dette opkald. Person 4 og Person 3 kan ikke forstå, hvad der er sket, og at nogen de kender, kan gøre så slemme

side 32

ting.

Vidne 4 har som vidne forklaret, at han var kollega med Forurettede og havde været det on/off i fire år. Forurettede var lidt "flyvsk" og havde vel man-ge sygedage. Han gav dog altid besked, og vidnet kunne altid få telefonisk kontakt med Forurettede. Han så Forurettede sidste gang den 14. juli 2022 kl. 15.25, da Forurettede fik fri. De arbejdede på det tidspunkt på Vej 3 i Risskov. Det var hans indtryk, at Forurettede derefter skulle hjem til sin datter i By 9. Han vidste, at Forurettede var kæreste med Person 7. Han ved ikke, om Forurettede havde an-dre kærester samtidig med Person 7. Forurettede fortalte, at han havde haft et seksu-elt forhold til Tiltalte 1. Vidnet har ikke set Tiltalte 1 før i dag. Da Forurettede var væk, kørte han i retning af By 10 og By 1, fordi de steder havde relation til Tiltalte 1. Han tænkte, at Tiltalte 1 kunne have noget med Forurettedes for-svinden at gøre. Forurettede havde fortalt om en trussel, hvor en mand ringede til Forurettede og sagde, at han skulle holde sig væk fra Tiltalte 1. Så vidt han husker, hed manden Vidne 1. Der var noget med, at Vidne 1 kunne få eftergivet en gæld, hvis han sørgede for, at Forurettede holdt sig væk fra Tiltalte 1. Han mener, at den episode fandt sted i maj eller juni. Fredag morgen stod Person 7 grædende ved deres skurvogn, og han prøvede som det første at ringe til Forurettede. Tele-fonen blev ikke besvaret.

Forurettede kørte rundt i sin firmabil. Han ved ikke, om Forurettede havde en anden bil privat. Han hørte ikke andet om Vidne 1, end at Forurettede kendte ham i forvejen. Han ved ikke, om Forurettede kom hos Vidne 1. Som han opfattede det, rettede Vidne 1 henvendelse til Forurettede enten telefonisk eller via Facebook. Han ved ikke, om nogen havde truet med at slå Forurettede ihjel. Han ved ikke, om Forurettede i så fald ville have fortalte ham om det.

Vidne 1 har som vidne forklaret, at han og Tiltalte 3 boede på Adresse 2 i By 3. Tiltalte 4 boede hos dem. Han har kendt Tiltalte 1 gennem en læn-gere periode. Han lejede et værelse hos hende på Adresse 1, da han flytte-de hjemmefra som 18-årig. Det var i 2014, og han boede der on/off i de næ-ste fem år. Han kendte hende både venskabeligt og på andre måder. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 havde lige overtaget huset, da han flyttede ind. Tiltalte 2 vidste formodentlig ikke i starten, at vidnet og Tiltalte 1 var andet end venner, men han fandt ud af det. Han og Tiltalte 2 så hinanden som konkurrenter. Han ken-der Vidne 5 og Vidne 6, som havde heste opstaldet på Adresse 1. Han mødte Person 6 til et biltræf, og gennem hende mødte han Vidne 2. Han lærte Vidne 7 at kende gennem Tiltalte 4, da han flyttede ind hos dem. Han ved også, hvem Vidne 8 er. Hun var med i den vennekreds, der var omkring bilerne. Han lærte Forurettede at kende i december 2021 eller januar 2022. Han og Tiltalte 3 var lø-bet tør for træpiller i en weekend, og han kontaktede derfor Tiltalte 1 og spurgte, om hun kendte nogen, der kunne hjælpe. Hun inviterede dem ud på en ejendom ved By 11. Tiltalte 1 fortalte, at hun havde fået arbejde dér. Da han spurgte ind til Tiltalte 1 og Tiltalte 2's forhold, sagde hun, at de skulle skilles. Hun fortalte, at Forurettede var en flirt. Han mødte Forurettede første gang i januar 2022. De holdt kontakten og var ude at spise sammen et par

side 33

gange. Tiltalte 1 og Forurettede fik Corona, og han og Tiltalte 3 tilbød at købe ind for dem osv. Efter hans opfattelse blev Tiltalte 1 og Forurettede kærester i løbet af for-året 2022. På et tidspunkt fortalte Tiltalte 1, at hun var gravid.

I Le Mans-weekenden var han, Tiltalte 4, Tiltalte 3 og Person 10 samlet. Tiltalte 1 kom, og hun og Tiltalte 3 gik ovenpå og snakkede sammen. Han blev kaldt derop. Tiltalte 1 fortalte nye oplysninger om Forurettede, bl.a. at han kunne finde på at slå hende, hvis hun ikke ville have sex, og at det var "kæft, trit og retning". Tiltalte 1 sagde, at hun og Tiltalte 2 havde fundet sammen igen, og at Tiltalte 2 havde tilgivet, at hun havde haft et forhold til Forurettede. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 ville beholde det barn, som Tiltalte 1 ventede. Tiltalte 2 havde indvilli-get i at være far for barnet, men for at det kunne lade sig gøre, skulle Forurettede ”tages af dage” . De var klar over, at Forurettede ellers kunne komme og påberåbe sig faderskabet i op til et halvt år efter fødslen. Han tænkte på det tidspunkt ikke så meget over det. Han skød det nok lidt hen, men det lå i baghovedet. Han mener også, at han og Tiltalte 3 talte kort om det. Han så helt klart Tiltalte 1 og Tiltalte 2's ønske om at være far, mor og barn som et motiv til, at Forurettede skulle dø. Ud fra Tiltalte 1's forklaring var det hans opfattelse, at Tiltalte 2 hav-de kendskab til planen. Tiltalte 2 sagde ikke noget om det direkte til ham. Vidnet sagde til Tiltalte 1, at hvis det skulle kunne lade sig gøre, så skulle han havde noget hjælp. Tiltalte 4 overhørte dele af deres samtale. På den måde blev Tiltalte 4 trukket ind i samtalen. I starten sagde Tiltalte 4, at han godt ville hjælpe, men kort efter trak han sig ud af det igen. Tiltalte 3 vidste nogenlun-de det samme som vidnet. De havde en klar holdning om, at én ting var Tiltalte 1's plan, og en anden var deres plan. Han havde en færdselssag, hvor han mistede sit kørekort, og efterfølgende en sag om medvirken til falsk vidne-forklaring. Desuden havde han og Tiltalte 3 en gæld til Tiltalte 1 og Tiltalte 2 på 60-70.000 kr. Tiltalte 1 tilbød, at hvis han hjalp, så ville hun trække anmeldelsen tilbage, og hans gæld ville forsvinde. Han var ligeglad med pengene, men han sagde ja til at hjælpe på grund af retssagen.

Et par dage efter samtalen kontaktede han Forurettede og fortalte, at Tiltalte 1 var skingrende sindssyg og havde givet dem det makabre tilbud. Han bad Forurettede om ikke at fortælle Tiltalte 1 om hans henvendelse, da han ikke magtede at bli-ve endnu mere uvenner med hende. Han talte med Forurettede i hvert fald to gan-ge. Foreholdt call log mellem vidnet og Forurettede, fil 2, side 1894, koster 803, gennemgang af Vidne 1's telefon, har han bekræftet disse opkald. Forurettede tog lidt let på oplysningen om, at Tiltalte 1 ville slå ham ihjel. Forurettede sagde, at Tiltalte 1 ikke havde til hensigt hverken at kalde sagen tilbage eller at afgive falsk forklaring. Forurettede gav udtryk for, at han ikke var sikker på, at barnet var hans. Han sagde også, at Tiltalte 1 var ”død” for ham, og at han ikke ville have mere med hende at gøre.

Tiltalte 1 kontaktede senere vidnet og sagde, at der skulle ske noget, da Forurettede havde kontaktet hende igen. Hun ville have, at Forurettede skulle dø. Han drøftede det kun lidt med Tiltalte 3. Han ønskede at holde Tiltalte 3 ude af det. Hun døjede med angst og stress, og han ville ikke give hende flere problemer. Han kontaktede

side 34

Forurettede igen og spurgte, om de ikke havde en aftale om, at han skulle lade Tiltalte 1 være. Han hørte, at Forurettede skulle have skubbet Tiltalte 1 omkuld eller slået hende. Den eneste skade, han har set på Tiltalte 1, er én, som Tiltalte 1 senere indrømmede overfor ham og Tiltalte 3, var selvpåført. Det var en dag, hvor Tiltalte 3 og Tiltalte 1 havde været ude at handle. Kort efter ringede Tiltalte 1 og var helt ude af den. Da de kom ud til hende, havde hun et blødende sår i panden. Hun sagde, at der var kommet en mand, som havde slået hendes hoved med i en sten, truet hende og sagt, at hun skulle få barnet fjernet. Tiltalte 2 tjekkede videoovervågningen, men der var intet at se. Tiltalte 1 ind-rømmede senere, at hun havde slået panden ind i væggen og skåret sig med et barberblad. Hun sagde, at hun gjorde det, fordi hun var desperat. Det var nok for at få dem til at handle.

Vidnet var klar over, at Tiltalte 3 optog en lydfil den 1. juli 2022. Tiltalte 1 havde før taget røven på både ham og andre, og lydfilen var en sikkerhed fra deres side, hvis Tiltalte 1 skulle løbe fra aftalen. Forurettede skulle komme ud til dem den 2. juli og hjælpe med at lave bil. De sagde til Forurettede, at vidnet ikke selv havde mekanisk snilde. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 foreslog, at der skulle laves noget med bagtøjet, så Forurettede var nødt til at lægge sig ind under bilen. Opklodsningen skulle være ustabil, så Forurettede kunne klemmes under bilen. De talte om dette under et forudgående møde i dagene op til. Når Forurettede lå under bilen, skulle donkraften sænkes eller opklodsningen falde sammen, så det lignede en ulyk-ke. Han nævner både Tiltalte 1 og Tiltalte 2, fordi han er usikker på, hvem af dem der foreslog det. Tiltalte 3 vidste, at Forurettede skulle komme, men han er usikker på, om hun kendte planen. Han bad Tiltalte 3 blive i huset, da Forurettede kom. Han vil skyde på, at Tiltalte 4 vidste det samme som ham. De talte om, at hvis det ikke gik snorlige, eller Forurettede prøvede at komme ud, så skulle én blokere for rullebrættet, som Forurettede lå på. Så vidt han husker, talte de om, at vidnet skul-le sænke donkraften, og at Tiltalte 4 om nødvendigt skulle spærre for rul-lebrættet. På det tidspunkt var Tiltalte 4 mere eller mindre med på det. Han er i dag meget træt af, at Tiltalte 4 blev rodet ind i det. Han tror, at Tiltalte 1 havde spurgt Forurettede, om han ikke kunne hjælpe vidnet. Der var ikke noget med hverken jernrør eller æter den dag. Det var ikke vidnets plan, at der skulle ske Forurettede noget. Da Forurettede kom, stod de bare og kiggede på bilen og talte lidt om den. Han forklarede det mislykkedes forsøg overfor Tiltalte 1 og Tiltalte 2 med, at han og Forurettede hurtigt var blevet enige om, at bilen skulle hugges op i stedet. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 var ikke tilfredse med, at der ikke var sket noget. Forurettede kom som udgangspunkt i weekenderne.

Lørdag den 9. juli var det præcis den samme plan som den 2. juli. Der lå et reb i værkstedet, men det var ikke noget, der skulle bruges. Tiltalte 4 "stemplede ud" den 9. juli. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 bad om en opdatering, og de svarede, at de ikke kunne få Forurettede ind under bilen. De sagde dette for at trække det i langdrag. Efter nærmere eftertanke var det nok en hverdag op til den 9. juli, at Tiltalte 4 trak sig ud. ForurettedeTiltalte 4 stå med et jernrør, men Tiltalte 4 satte det fra sig i tide. Jernrøret kom fra Tiltalte 1 og Tiltalte 2's ejendom. Tiltalte 2 havde sat jernrøret hos dem til brug for overfaldet på

side 35

Forurettede. Tiltalte 4 sagde, at han havde taget jernrøret med, hvis det skulle bruges. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 havde foreslået, at Forurettede skulle slås bevidstløs med jernrøret, hvis han ikke ville lægge sig ind under bilen. Hensigten var, at Forurettede skulle afgå ved døden, og at det skulle ligne et uheld. Det var Tiltalte 1 og Tiltalte 2, men primært Tiltalte 1, der hele vejen igennem var ”tovholder” på det hele. Da der på den lange lydfil blev sagt, at Tiltalte 4 havde slået ud ef-ter Forurettede med jernrøret, var det løgn. Han sagde det for at "holde Tiltalte 1 og Tiltalte 2 varme". Hvis de havde sagt, at de ikke ville gøre det, ville Tiltalte 1 nok have ændret personlighed. Tiltalte 1 kan godt blive mod-bydelig, hvis man ikke makker ret. Hun tager i så fald alle midler i brug. Han kunne forestille sig, at hun så ville give ham skylden for at have planlagt at slå Forurettede ihjel. Der var konkret tre forsøg på at slå Forurettede ihjel. Han, Tiltalte 3 og Tiltalte 4 var til stede på Adresse 2 under det første forsøg den 2. juli. Tiltalte 3 var ikke med ude i værkstedet. Det var aldrig hans plan, at Forurettede reelt skulle slås ihjel. Det var Tiltalte 2, der fik idéen om at bruge æter. Æteren skulle have samme funktion som jernrøret, men på en mindre voldelig måde. Forurettede skulle gøres bevidstløs, så de på den måde kunne få ham ind under bil-en. Tiltalte 2 havde æter i sit værksted. Han har hørt, at nogen bruger det som dieselstarter. De var også inde på kloroform. Idéen var den samme som med æter. Han husker ikke, hvem der fik den idé. De undersøgte, om æter og klo-roform kunne spores, fordi det ville være svært at få det til at ligne en ulykke, hvis der var faktorer, der ikke skulle være der.

Foreholdt udskrift af vidnets forklaring gengivet i retsbog af 13. januar 2023, fil 2, side 4012, har vidnet bekræftet, at Tiltalte 4 trak sig mellem den 2. og 9. juli 2022. Det er rigtigt, at vidnet under sin egen tilståelsessag forklarede, at idéen om æter kom i spil op til den 9. juli. Da Tiltalte 4 havde trukket sig, gav vidnet udtryk for, at han ikke kunne eller ville udføre det alene. Derefter fik Tiltalte 2 idéen om at bruge æter. Den 9. juli var det meningen, at han og Tiltalte 2 skulle gøre det. Planen var, at Forurettede skulle stå på venstre side af bil-en. Tiltalte 2 gemte sig i længen med hestestalden. Vidnet skulle give Tiltalte 2 et tegn, når Forurettede "var på plads". Tiltalte 2 stod klar med en klud, og han er ret sikker på, at der var æter på kluden. Tiltalte 2 skulle komme bagfra og hol-de kluden op foran Forurettedes ansigt, så han mistede bevidstheden. Bagefter skulle Forurettede skubbes ind under bilen og klemmes ihjel. Det var Tiltalte 2 og Tiltalte 1, der ønskede, at Forurettede skulle dø. Han, Tiltalte 3 og Tiltalte 1 havde en tråd, de kommunikerede i. Foreholdt deres korrespondance, fil 2, side 2021, ko-ster 901, datasikring og analyse af Tiltalte 3's telefon, har vidnet forklaret, at Tiltalte 1 skulle ringe til ham, når hun kom med Forurettede. Forurettede hav-de ikke bil og kunne derfor ikke selv komme derud. Tiltalte 2 kom dertil i bil, men han parkerede bilen, så den var gemt. Vidnet tror ikke, at Forurettede kunne lide Tiltalte 2, og hvis han så Tiltalte 2's bil, var der nok risiko for, at han ville køre derfra igen. Planen ville så ikke kunne udføres. Det var fortsat ikke vid-nets plan, at Forurettede skulle dræbes, og han førte derfor Forurettede om på højre side af bilen, så Tiltalte 2 ikke kunne komme bagfra. På et tidspunkt sagde han til Forurettede, at han lige skulle hente noget. Han gik ned til Tiltalte 2, som gemte sig i længen, og sagde, at han ikke kunne få Forurettede ind under bilen. Han gik tilba-

side 36

ge og sagde til Forurettede, at han ikke havde det rigtige værktøj. På den måde spolerede han planen og fik hurtigt Forurettede til at køre igen.

I de følgende dage kontaktede Tiltalte 1 og Tiltalte 2 dem hel tiden. En dag kom de bragende ind og sagde, at de havde fået nogle sms'er fra et ukendt nummer. Der blev skrevet, at barnet skulle fjernes. De virkede "hype" og sagde, at nu skulle der ske noget. Han indså, at det nu havde nået et stadie, hvor det var svært at lade det dø ud af sig selv. Han stirrede sig nok lidt blind på, at hvis han trak sig ud, så ville Tiltalte 1 hænge ham op på det hele. Han ville så ende samme sted, som han alligevel er endt i dag. Han var klar over, at Tiltalte 3 optog den lange lydfil. Den blev optaget for at få Tiltalte 1 og Tiltalte 2 med i fedtefadet. Essensen af samtalen var, at Forurettede skulle slås ihjel. De søgte på æter, og hvad en dødelig dosis var. Han fandt en engangs-sprøjte for at se, hvor meget det fyldte. Dels var han nysgerrig, og dels ville han signalere til Tiltalte 1 og Tiltalte 2, at han stadig var med på det. Der var bl.a. tale om, at Tiltalte 1 skulle invitere Forurettede ud at spise og dér få ham til at indtage flydende æter. Han indså, at nu var kabalen ligesom lagt.

Den 13. juli kom Forurettede ud til dem. Tiltalte 1 havde bildt Forurettede ind, at hun hav-de en pakke til ham. Hun sagde, at hun ikke kunne bestille den til Adresse 1, da Tiltalte 2 så ville få nys om det. Der var ikke en pakke. Den 13. juli var både han, Tiltalte 1 og Tiltalte 2 med i planen om, at Forurettede skulle slås ihjel. Tiltalte 1 skulle komme med Forurettede og derefter gå ind for at tale med Tiltalte 3. Han skulle blive i gården og tale med Forurettede. Han skulle fremprovokere et skæn-deri ved at sige, at Forurettede ikke ville få pakken, før han havde lavet bilen fær-dig. Tiltalte 2 stod klar til at hjælpe, når de var kommet op at toppes. Tiltalte 4 skulle holde øje. De havde ikke præcist aftalt, hvad der videre skulle ske, og hvem der skulle gøre hvad. De havde også været i kontakt med Vidne 2. Vidnet kom op at skændes med Forurettede, og Forurettede gik helt op i ansigtet på ham og sagde, at hvis han ikke udleverede den pakke, så ville han slå vidnet og dennes luderkæreste ihjel.

Han vidste, at Tiltalte 1 stadig så både Forurettede og Tiltalte 2. De var ofte hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2, og flere gange skulle Tiltalte 1 pludselig på arbejde eller til status. Han undrede sig over tidspunkterne og over, at hun tog pænt tøj på. Forurettede bekræftede efterfølgende, at Tiltalte 1 havde været hos ham. Det var træls, da planen heller ikke lykkedes den 13. juli. Specielt Tiltalte 1 og Tiltalte 2 var trætte af det. Han og Tiltalte 2 indså, at de ikke kunne gøre det, og derfor kontaktede de Vidne 2. Det var den 13. juli om aftenen. Senere den aften kom Tiltalte 1 retur, og hun var helt ude af den. Der havde været en episode mellem hende og Forurettede. Hun sagde, at hun havde en seng, som hun kunne sige, at Forurettede skulle hente den følgende dag. Idéen var, at Forurettede skulle overmandes, når han kom for at hente sengen. Meningen var, at Forurettede skulle afgå ved dø-den. Han, Tiltalte 1 og Tiltalte 2 var til stede, da planen blev lavet. Det foregik ude hos dem. Tiltalte 3 var hjemme, men vidnet ved ikke, hvor meget af det, hun overhørte. Tiltalte 1 skrev til de ridepiger, der kom hos dem, at de ikke skulle komme den dag.

side 37

Den 14. juli kørte han Tiltalte 3 til psykiater i Rønde. Der var ikke aftalt et tids-punkt for, hvornår Forurettede skulle komme. De havde en fast aftale om, at de altid kørte omkring Adresse 1, når Tiltalte 3 havde været til psykiater, så Tiltalte 3 og Tiltalte 1 kunne tale sammen. Undervejs ringede Tiltalte 1 og sagde, at de skulle skynde sig, for Forurettede var på vej. Han blev lidt forvirret. Han havde ikke regnet med, at det hele skulle gå så hurtigt. Han havde pænt tøj på. Hur-tigt fik han kastet noget af Tiltalte 2's tøj i hænderne og blev bedt om at skifte. Han sagde, at Tiltalte 3 ikke skulle være til stede. Han ved ikke, om Tiltalte 3 havde opfattet, hvad der skulle ske. Han mener, det var Tiltalte 1, der foreslog, at Tiltalte 3 fik deres telefoner og kørte ned til en strand, hvor hun skulle tage nogle billeder og lave en opdatering på Facebook. Tiltalte 3 fik hans og Tiltalte 2's telefon med. Tiltalte 2 slukkede videoovervågningen og snakkede også om, at han vil-le fjerne harddisken. Han ved ikke, hvor godt det virkede, men han havde tidligere set, at overvågningen optog noget. Da Tiltalte 3 var kørt, gemte han og Tiltalte 2 sig i et redskabsrum. Foreholdt oversigtsfoto af Adresse 1, fil 2, side 8608, fotomappe til gerningsstedsundersøgelse ved NKC, har han for-klaret, at redskabsrummet ligger i længen ud mod bilerne. De tog handsker på for ikke at efterlade DNA. Det var Tiltalte 2, der fandt handskerne. Tiltalte 2 fandt også et jernrør på ca. en meter, som han gav vidnet. Tiltalte 2 tog selv en afskåret styrestang. Tiltalte 1 gik ind i huset. Da Forurettede kom, bakkede han op til havelågen. Forurettede steg ud af bilen og gik ind gennem lågen. Tiltalte 1 kom ham i møde og stod på terrassen. Da Forurettede nåede hen til terrassen, tjat-tede Tiltalte 2 til vidnet og sagde: "Så er det nu". Tiltalte 2 løb ud og sprang på Forurettede. De tumlede rundt, og Tiltalte 1 stod og kiggede på det. Qua det han havde sagt ja til, var han nødt til at deltage. Han slog ud med jernrøret, men han ramte ikke Forurettede. Forurettede fik revet sig løs og løb ud gennem havelågen. Forurettede og Tiltalte 2 faldt omkuld. Han tog fat om Forurettedes ben. Tanken var at lade Tiltalte 2 gøre den ”grimme” del. Tiltalte 2 sad oven på Forurettede og gennem-smadrede ham med et jernrør. Vidnet løb op til Forurettedes hoved og tog fat om hans hænder. Forurettede bed ham, og han lagde i stedet sin arm under hagen på Forurettede. Forurettede afgik ved døden, fordi han nok kom til at klemme hårdere end beregnet om halsen. Mens han holdt Forurettede, slog Tiltalte 2 videre på Forurettede. Han kiggede over mod terrassen og fik øjenkontakt med Tiltalte 1. Hun stod med armene over kors og så iskold ud - nærmest tilfreds med at hendes plan var lykkedes. Derefter flyttede Tiltalte 1 Skoda'en, så den kom til at holde på tværs og derved spærre udsynet fra vejen. Foreholdt fil 2, side 4015, udskrift af retsbogen af 13. januar 2023, har vidnet bekræftet, at han under sin egen tilståelsessag forklarede som anført.

Han husker ikke, om han prøvede at ringe til Tiltalte 4 den 14. juli. Han me-ner, at Tiltalte 2 på et tidspunkt spurgte, om han ikke kunne få Tiltalte 4 med. Han svarede, at han godt kunne prøve, men at han ikke troede det, da Tiltalte 4 jo havde sagt, at han ikke ville være med mere.

Tiltalte 3 blev klar over, at Forurettede var død, da de kom hjem til Adresse 2. Han mener, at Tiltalte 4 fandt ud af det senere på aftenen. Da Forurettede var død, lå

side 38

han delvis oven på vidnets ene ben. Tiltalte 2 tog fat i Forurettede og trak ham væk fra vidnet. Tiltalte 2 fandt et stykke plastik, som han lagde ind i bunden af varebilen, inden han skubbede Forurettede ind i bilen. Vidnet hjalp, så godt han kunne. De kørte varebilen til Adresse 2 og parkerede den i værkstedet. Tiltalte 3 var kommet hjem fra stranden og spurgte, hvordan det var gået, og hvad der var sket. Både han og Tiltalte 2 sagde, at Forurettede var død. Tiltalte 1 kom og-så ud på Adresse 2. Hun havde vidnets tøj med. Han gik i bad og tog sit eget tøj på igen. Forurettede havde to telefoner, som Tiltalte 1 og Tiltalte 2 gerne vil-le have fat i. Det er løgn, hvis Tiltalte 1 har sagt, at hun først på Comwell fandt ud af, at Forurettede var død. De tog Forurettedes telefoner, og han og Tiltalte 2 kørte i retning mod By 4 med dem. Tiltalte 1 havde fortalt, at Forurettede havde fri om fre-dagen, fordi han skulle besøge sin forældre i By 4. De kørte til Odder, hvor de smadrede telefonerne og smed dem i noget vand. De kørte derefter hjem igen og spiste sammen på Adresse 1. Inden de kørte sydpå, brændte de alt det, der ikke skulle findes, i en tønde i gårdspladsen. Det var deres eget tøj, Forurettedes tøj og Forurettedes ejendele fra bilen. Foreholdt at der blev fundet et USB-stik i asken forklarede han, at han ikke kender noget til dette.

Han mener, det var Tiltalte 1's idé, at de skulle spise pizza sammen. Han, Tiltalte 3, Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 4, Vidne 7 og Vidne 5 var der. Stemningen var lette-re trykket. Han vidste jo, at Forurettedes lig og firmabilen stadig befandt sig i deres garage. Ved bordet snakkede de ikke om, hvad der var sket. Om onsdagen havde Tiltalte 2 lavet en aftale med Vidne 2 om, at denne skulle have 40.000 kr. for at give Forurettede en lærestreg. Vidne 2 blev kontaktet igen og spurgt, hvad de skulle gøre, og hvor de skulle køre Forurettede hen. Han og Tiltalte 2 var til stede under samtalen med Vidne 2. Enten Tiltalte 3 eller Tiltalte 1 var der også. Han husker ikke, om Tiltalte 4 var der. Det kan godt være, at Tiltalte 4 havde fået det at vide. Vidne 2 sagde, at de skulle klæde liget af, pakke det ind i plastik og ta-pe og smide det i et skovstykke ved Område 1. Der var nogle pengeoverførsler på kryds og tværs, fordi Vidne 2 skulle have sine penge. Der var grænser for, hvor mange penge de kunne hæve, og der blev derfor brugt flere forskellige kort. Tiltalte 4 søgte på, hvad hævegrænserne var. Han er ikke sikker på, at Tiltalte 4 vidste, hvad pengene skulle bruges til, men han tror det. Da de kørte tilbage til Adresse 2, kørte han med Tiltalte 3 og Tiltalte 2. De stoppede ved købmanden for at købe sorte sække til at pakke Forurettede ind i. Tilbage på Adresse 2 pakkede han og Tiltalte 2 Forurettede ind og lagde ham ind i bagage-rummet på Skoda'en. Tiltalte 3 var til stede i værkstedet. De kørte til By 5 og hævede penge, som de lagde i en kuvert, der blev afleveret i postkassen ved Vidne 2's mor. De lagde Forurettede i skovstykket som aftalt. Da de kom hjem, kørte Tiltalte 2 varebilen hen til sportspladsen i By 3. Vidnet kørte bagefter i Skoda'en. Aftalen var, at Vidne 2 ville sørge for at skaffe både bilen og Forurettede af vejen. Han vidste ikke, at bilen skulle brændes af. Han troede, at den skul-le ud af landet eller hugges op på et autoophug.

Fredag morgen ringede Tiltalte 1 og spurgte, om de ville med på hotelophold. Det var ikke noget, de havde talt om før. Han svarede, at det ville de gerne, men at deres økonomi ikke var til det. Tiltalte 1 sagde, at hun nok skulle beta-

side 39

le. Han har efterfølgende tænkt, at det nok var hendes måde at holde ham og Tiltalte 3 "tæt til kroppen". Han havde det ad helvedes til under opholdet. De talte om, at brandtønden skulle tømmes. Han mener, at de jernrør, de havde brugt, også var i tønden. Da de kom hjem, holdt bilen stadig på sportspladsen. Det var en stor stressfaktor for både ham, Tiltalte 1 og Tiltalte 2. De var enige om, at den skulle væk. Han og Tiltalte 3 flyttede bilen ud til det sted, hvor den senere blev brændt af. Han ved ikke, hvem der satte ild til bilen. Vidne 2 omtalte en af sine polske venner og sagde, at det var ham, der gjorde det. Han tog Tiltalte 4 med ud at køre en tur for at se, om bilen stadig var der. Ved sportsplad-sen holdt der tre politibiler, og i Område 2 var der også politi. De talte om, hvad de skulle sige, hvis politiet henvendte sig til dem. Det var Tiltalte 1, der fandt på historien om kalkunen og turen til By 4.

Efter fire dage lagde han kortene på bordet og fortalte politiet, hvor Forurettede kunne findes. Hans samvittighed havde det ad helvedes til. Da han blev anholdt, vidste han godt, hvor det ville ende. Han valgte derfor at fortælle sandheden.

Hans kørekort betød meget for ham, indtil han mistede det den 28. maj 2020. Tiltalte 1 afgav vidneforklaring, men anklageren lagde ikke ret meget vægt på hendes forklaring. Der var en videooptagelse på sagen, som var nok til at få ham dømt. Under sagen havde han en snak med Tiltalte 1, hvor hun spurgte, hvornår han kunne betale sin gæld. Han svarede, at det afhang af, om han mistede sit kørekort, når han skulle i retten. Han er bekendt med, at Tiltalte 1 optog en samtale mellem dem. Det fik den konsekvens, at han blev sigtet for forsøg på medvirken til falsk forklaring. Han havde det på samme måde med Tiltalte 1, som han hele tiden havde haft. Han vidste, at Tiltalte 1 ikke holdt sit ord. De lydfiler, Tiltalte 3 optog, var ikke med tanke på, at han ville gøre gengæld. På det tidspunkt lå færdselssagen to år tilbage. Da Tiltalte 1 før-ste gang snakkede om, at der skulle ske Forurettede noget, sagde hun, at han skul-le forsvinde og blive væk. Han er ret sikker på, at hun også sagde, at Forurettede skulle dø. Forurettede skulle ikke have mulighed for at bede om en faderskabstest. Hun sagde ikke noget om, hvordan han skulle dø. Hun var hele vejen igen-nem standhaftig med, at hun ville se det enten med egne øjne eller på billeder. Hun ville have beviser. Tiltalte 1 var ikke til stede under episoderne den 2. og den 9. juli. Det var Tiltalte 1 eller Tiltalte 2, der fik idéen om, at Forurettede skulle klemmes under en bil. Hvis han skal sige det mere præcist, er han 90 % sik-ker på, at det var Tiltalte 1. Det var primært Tiltalte 1, der førte ordet, og så bakkede Tiltalte 2 op. Han var i garagen på Adresse 2 sammen med Forurettede, da Tiltalte 2 kom ud til ejendommen med et jernrør. Han er ret overbevist om, at Tiltalte 1 også var involveret i det. Det var Tiltalte 3, der havde kontakten til Tiltalte 2, mens han var i værkstedet med Forurettede. De havde ikke jernrør eller lignende på deres ejendom.

Tiltalte 1 sagde, at Tiltalte 2 gerne ville være far, men at han ikke kunne få børn. Hun sagde, at Tiltalte 2 havde tilgivet hende, og at han allerede var begyndt at knytte sig til barnet. Det virkede til, at både Tiltalte 1 og Tiltalte 2

side 40

glædede sig. De var begyndt at indrette et børneværelse. I den periode, hvor han boede hos dem, var det Tiltalte 1, han kendte bedst. Tiltalte 2 var der bare. Tiltalte 1 var i den periode Tiltalte 2 utro blandt andet med vidnet. Han talte ikke rigtig med Tiltalte 2, før det begyndte at spidse til. Det var i tiden fra Le Mans-weekenden og til det første forsøg. Han sagde til Tiltalte 1, at han var nødt til at vide, om Tiltalte 2 var indforstået med det. Tiltalte 2 var meget klar i spyttet, da han bekræftede dette. De blev enige om, at de var nødt til at be-grave stridsøksen, hvis det skulle lykkedes.

Da de kom ud til Adresse 1 den 14. juli, og han sagde, at Tiltalte 3 ikke skulle være en del af det, havde han en snak med Tiltalte 1 i forgangen. Tiltalte 2 var ikke til stede, og han konkluderer derfor, at det var Tiltalte 1, der fandt på, at Tiltalte 3 skulle tage telefonerne med til stranden. Han forsøgte at slå Forurettede med det jernrør, som han fik stukket i hånden af Tiltalte 2, men han ramte ikke rig-tig. Han slog ud efter Forurettede en enkelt gang eller to, hvor han strejfede. Tiltalte 2 havde en afskåret styrestang, som han slog Forurettede med to gange, inden han tabte den. Da de var kommet ned at ligge, samlede Tiltalte 2 det jernrør op, som vidnet havde tabt. Han har ikke tal på, hvor mange gange Tiltalte 2 slog Forurettede. Slagene ramte Forurettede på venstre arm og i brystregionen. Han så ikke, om Forurettede blev slået i hovedet. Han blev måske ramt på benene, mens vidnet holdt ham. Tiltalte 3 har sagt, at der gik 34 eller 37 minutter, fra hun kørte derfra, til hun fik at vide, at hun godt kunne komme tilbage igen. Han vil tro, at der gik et kvarter fra Forurettede kom, til de lagde ham ind i varebilen. Bilen, som Tiltalte 1 flyttede, holdt ved hækken. Hun flyttede den, så den kom til at holde med front ud mod vejen. Da volden stoppede, var det hans opfat-telse, at Forurettede var død. Der kom lidt blod ud af næsen på ham, og han lå slap og stille. Han var panisk og tjekkede ikke om Forurettede havde puls eller vejrtrækning. Det var der ingen af dem, der gjorde. Hvis man ikke havde onde tanker, ville man nok have reageret anderledes. De lagde Forurettede ind i varebilen via bagdøren. Tiltalte 1 fandt Forurettedes telefoner, og hun gav vidnet et plaster til det sår han fik, da Forurettede bed ham. Hun hjalp ikke fysisk til med at flytte Forurettede, men hun stod der, mens de gjorde det. Han er meget sikker på, at Tiltalte 1 vidste, at Forurettede var død. Blodet fra Forurettedes næse lignede ikke en skade fra et slagsmål. Det kom stille og roligt dryppende.

Vidne 2 blev kontaktet den 13. juli om aftenen. Det var vidnet, der ringede til Vidne 2. Det var Tiltalte 2, der fik idéen til at kontakte Vidne 2. Han havde ringet til Vidne 2 på et tidligere tidspunkt for at spørge, om han kunne hjælpe med sådan noget, eller om han kendte nogle "grimme gutter". Der blev sagt til Vidne 2, at Forurettede skulle have en lærestreg, og at hvis han afgik ved døden, gjorde det ikke noget. Ved den første kontakt forklarede han kun kort, at en person havde generet Tiltalte 1. Vidne 2 havde ikke ret meget tid, men ringede tilbage senere på dagen. Vidnet sagde da, at det var lige meget. Den 13. juli sagde Tiltalte 2, at vidnet kunne sige til Vidne 2, at han kunne få 40.000 kr. for sin bistand. Vidne 2 skulle pacificere Forurettede, og så skulle de nok klare resten. Tiltalte 2 ville gerne kende indholdet af Forurettedes telefoner. Planen den 14. juli var, at Forurettede skulle overmandes og pacificeres. Hvad der derefter skulle ske,

side 41

var op til ”guderne” . Tiltalte 1 sagde på et tidspunkt, at det var Tiltalte 2's krav, at Forurettede ikke skulle være der, hvis han skulle være far. Han mener ikke, at han direkte har spurgt Tiltalte 2 om, om det var meningen, at de skulle slå Forurettede ihjel, men især én af de gange, de talte om det, var Tiltalte 2 meget frembrusende og engageret.

Da han lå og holdt Forurettedes ben, opdagede han, at Forurettede havde en kniv i lår-lommen på sine arbejdsbukser. Han tog kniven og kastede den væk. Han havde stadig et ønske om, at ingen af dem skulle komme til skade. Han var bange begge veje for, at én fik fat i kniven. Efterfølgende fortalte han Tiltalte 2, at Forurettede havde en kniv på sig. Det gik op for dem, at det også kunne være gået Forurettedes vej. Grunden til, at han ikke ønskede at have Tiltalte 3 der, var, at han kendte hendes problemer. Der var ingen grund til, at hun skulle se, hvad der skete. Han kan godt genkende Tiltalte 3's forklaring om, at hun fik at vide, at det godt kunne ske at blive voldeligt.

Han og Tiltalte 3 lavede en intern aftale. De ville tage røven på Tiltalte 1 ved at sige ja til den opgave, som Tiltalte 1 kom med. Tiltalte 3 vidste ikke, at det kunne ende med drab. Størstedelen af deres gæld til Tiltalte 1 og Tiltalte 2 var hans, måske 34-37.000 kr. Foreholdt sin tidligere forklaring, fil 2, side 4010, ud-skrift af retsbogen af 13. januar 2023, har han bekræftet, at han har forklaret, at Tiltalte 3 vidste, at Forurettede skulle komme, men ikke hvad der skulle ske. Hverken han eller Tiltalte 3 havde til hensigt, at der skulle ske Forurettede noget den 2. juli. Tiltalte 3 var inde i huset. Den 9. juli vidste Tiltalte 3 nok mere end de foregående gange, men hun kendte ikke slagplanen. Den dag havde hverken han eller Tiltalte 3 til hensigt, at der skulle ske Forurettede noget. En anden agenda med de optagelser, Tiltalte 3 lavede, var at få noget snavs på Tiltalte 1. Han mener dog, at optagelserne taler for sig selv. Torsdag den 14. juli, da de kørte fra Rønde, gik det op for ham, at Tiltalte 1 igen havde gang i et sygt spil vedrørende Forurettede. Da den 13. juli var overstået, havde han et håb om, at Tiltalte 1 ville indse, at det var for langt ude. Tiltalte 3 havde nok en forventning om, at der hel-ler ikke ville ske noget den 14. juli. Hun regnede nok med, at han kunne styre udfaldet, ligesom han havde gjort ved de andre drabsforsøg. Den 13. juli om aftenen kørte Forurettede derfra rimelig voldsomt, og det triggede vidnets tempe-rament. Han tændte af og kørte efter Forurettede. Tiltalte 3 fik et angstanfald, og Tiltalte 2 reddede hende fra at slå hovedet i gulvet. Efter et angstanfald er Tiltalte 3 som regel træt og udmattet. Han tænker ikke, det var Tiltalte 3's opfattelse, at Forurettede skulle slås ihjel den 14. juli. Han mener, de talte om, at det kunne ud-vikle sig til vold. Hun var til stede under noget af det, de snakkede om, men han og Tiltalte 3 havde som sagt en underliggende aftale om, at det ikke ville komme til at ske. Foreholdt sin tidligere forklaring, fil 2, side 4014, Har vid-net bekræftet, at han forklarede, at Tiltalte 3 ikke vidste, at det kunne komme til at udvikle sig. Da han fortalte Tiltalte 3, at Forurettede var død, blev hun chokeret. I starten jokede hun lidt med det, som om hun ikke rigtig troede på det. Hun var meget påvirket af det, da hun fandt ud af, at det var rigtigt. Foreholdt samme retsbog, fil 2, side 4006, har han forklaret, at det fortsat er hans op-fattelse, at Tiltalte 3 ikke var involveret i drabet.

side 42

Tiltalte 4 hørte om Tiltalte 1's planer både fra vidnet og fra Tiltalte 1 selv. Da Tiltalte 1 fortalte vidnet, hvad hun ønskede, sagde han, at det hverken kunne eller ville han gøre alene. De kaldte derefter på Tiltalte 4, og vidnet satte i grove træk Tiltalte 4 ind i, hvad det handlede om. Han mener dog ikke, at han fortalte Tiltalte 4, at det handlede om drab. Han tror, Tiltalte 4 var klar over, at de ville tage røven på Tiltalte 1, for han kender deres fortid. Den 2. juli vækkede han Tiltalte 4 og tog ham med ud i værkstedet sammen med Forurettede. Vidne 7 var der også, men vidnet talte ikke med hende. Den 14. juli talte de med Tiltalte 4 om de penge, der blev ført frem og tilbage. De sagde til ham, at det havde noget at gøre med dét, de tidligere havde talt om. Han tror, at Tiltalte 4 underforstået vidste, hvad der var sket. Han husker ikke, om Vidne 7 var der, da de talte om pengene. Han ved ikke, hvorfor de skulle spise pizza på Adresse 1 og ikke på Adresse 2. Det kunne godt have noget at gøre med, at han og Tiltalte 2 var ude at køre, og at de havde et lig liggende i garagen på Adresse 2. Tiltalte 4 og Vidne 7 plejede ham be-kendt ikke at se film på Adresse 1. Han er ikke sikker på, at Vidne 7 hav-de været med derude før. Det kan godt passe, at Tiltalte 4 fik fortalt en hi-storie om, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skulle i sommerhus i weekenden, og at de skulle bruge penge til betaling herfor. Det var aftalt med Vidne 2, at der på ku-verten med penge skulle skrives, at det var for leje af sommerhus. Den 9. juli blev det hele mere alvorligt end de andre gange, idet der nu var tale om, at de skulle bruge en væskeform, og idet Tiltalte 2 nu selv var til stede.

Tiltalte 4 holdt sig passiv i baggrunden, da han var i værkstedet den 2. juli. Han havde forinden sagt til Tiltalte 4, at der ikke ville ske noget, og at det var et spil for galleriet.

Han havde ikke på forhånd besluttet sig for at slå Forurettede ihjel den 14. juli. Det skete under slagsmålet. Han ville holde Forurettedes arme, og han kan ikke svare på, hvorfor han lagde armen om Forurettedes hals. Hele vejen igennem havde han ikke ønsket Forurettede noget ondt. Han vil mene, at det fra hans side var et uheld, at Forurettede døde den dag. De gjorde ikke noget for at få liv i ham igen. Han formoder, at Forurettede døde af dét, han gjorde, i kombination med dét, Tiltalte 2 gjorde, men han ved det ikke med sikkerhed.

Vidne 5 har som vidne forklaret, at hun havde sin gang på Adresse 1, indtil hendes hest blev flyttet. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 var en slags bonusfor-ældre for hende. Den 14. juli 2022 var hun der om eftermiddagen omkring kl. 15. Tiltalte 1 ringede til hende og spurgte, om hun var i stalden, og det svarede hun ja til. Tiltalte 1 sagde, at hun gerne ville tale med hende og spurgte, om hun ikke kunne komme om aftenen i stedet. Hun forslog, at hun bare kom ind med det samme, men Tiltalte 1 sagde, at det var bedre om aftenen. De blev enige om, at hun skulle køre til Grenaa og købe foder, og at hun kunne kom-me tilbage om aftenen, hvor de skulle spise pizza sammen. Det gjorde de ind imellem. Vidne 1, Tiltalte 3, Tiltalte 4 og hans kæreste var der også om aftenen. Da hun kørte hjem fra Grenaa ringede Tiltalte 1 og fortalte, at hun var kørt ud til Vidne 1 og Tiltalte 3, fordi Tiltalte 2 var blevet slået i hovedet og var kommet til

side 43

skade. Da hun så Tiltalte 2 om aftenen, kunne hun ikke se nogle skader på ham, men han virkede træt. Da de spiste pizza, var der måske mere stille, end der plejede at være, men ellers oplevede hun ikke noget usædvanligt. Hun lovede at passe dyrene i weekenden, fordi Tiltalte 1 og Tiltalte 2 ville tage på et surprise-ophold. Hun mener først, at hun så dem igen søndag aften. Hun mener, at Tiltalte 1 allerede ved det første opkald nævnte, at de kunne spise pizza sammen. Det var meget kort tid efter, at hun var kommet ned i stalden om eftermiddagen. Tiltalte 1 gentog det, da hun ringede igen kl. 17.30. Hun lagde ikke mærke til, hvor Skoda'en holdt, da hun kom derud.

Vidne 6 har som vidne forklaret, at hun havde sin hest stående hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Den 13. juli kontaktede Tiltalte 1 hende via Messen-ger og spurgte, om hun kom ud til hesten dagen efter. Foreholdt korrespon-dance mellem vidnet og Tiltalte 1, fil 2, side 545, afhøringsrapport af vidnet Vidne 6, har vidnet bekræftet, at Tiltalte 1 skrev til hende sent om aftenen den 13. juli. Hun så først beskeden næste morgen. Da hun spurgte Tiltalte 1 hvorfor, Tiltalte 1 skrev sådan, svarede Tiltalte 1, at hun bare var nys-gerrig. Det var ikke typisk, at Tiltalte 1 på forhånd spurgte, om hun kom i stal-den. Hun lærte Tiltalte 1 at kende for ca. fire år siden. Hun har aldrig opnået en tæt relation til Tiltalte 1. Foreholdt fil 2, side 546, sidste afsnit, har vidnet bekræftet, at hun forklarede politiet som anført. Hun havde brug for en ven-inde og prøvede at blive veninde med Tiltalte 1, men hun fik aldrig dét tilbage, hun havde håbet. Tiltalte 1 havde ikke tidligere sendt hende en sms for at spør-ge, om hun kom i stalden. Tiltalte 2 talte hun med, når hun mødte ham på går-den. Hvis hun havde spørgsmål om biler, spurgte hun Tiltalte 2 til råds. De havde ikke en aftale om, at Tiltalte 2 skulle lave hendes bil den 14. juli. Fore-holdt fil 2, side 549, anden sidste afsnit, har vidnet bekræftet, at hun forklare-de politiet, at Tiltalte 1 var styrende i forholdet med Tiltalte 2. Det var sådan, hun opfattede det.

Vidne 2 har som vidne forklaret, at han kender Vidne 1 både fra biltræf i gamle dage og via sin ekskæreste, Person 6. Han har mødt Tiltalte 3 gennem Vidne 1. Han ved, hvem Tiltalte 1 er og har hilst på hende en enkelt gang for mange år siden. Det var også via Person 6. Han tror også, han har mødt Tiltalte 2 en enkelt gang for mange år siden. Han ved ikke, hvem Tiltalte 4 er.

Vidne 1 kontaktede ham telefonisk den 16. juni 2022. Foreholdt call log, fil 2, side 1789, rapport om kommunikation mellem Vidne 1 og Vidne 2, har han bekræftet, at Vidne 1 ringede omkring kl. 16. Vidne 1 nåede kun at sige, at der var problemer med én eller anden, der var træls. Derefter mistede de telefonforbindelsen. Da han ringede tilbage til Vidne 1 senere på dagen, sagde Vidne 1, at der ikke var noget alligevel. Foreholdt call log, fil 2, side 1872, koster 803, gennemgang af Vidne 1's telefon, har han forkla-ret, at det godt kan passe, at han ringede tilbage til Vidne 1 omkring kl. 21. Der gik lang tid, før han snakkede med Vidne 1 igen. Vidne 1 ringede pludselig

side 44

en dag og sagde, at han havde et lig. Vidne 1 spurgte, hvad han skulle stille op med det. Vidnet svarede, at det vidste han virkelig ikke, men at han jo kunne smide det i en skov. Han troede ikke rigtig på det, som Vidne 1 sagde. Forin-den havde han hørt, at det var en mand ved navn Forurettede, som Vidne 1 havde problemer med. Det var nok først i juli, han hørte dette. Foreholdt call log, fil 2, side 1872, nr. 6 og 7, har han forklaret, at det godt kunne være dér, de havde en samtale om Forurettede. Han slog Forurettede op på de sociale medier og kun-ne se, at de havde fælles bekendte fra gamle dage. Vidnet har selv haft en "broget" fortid. Han sagde til Vidne 1, at det ud fra den omgangskreds var en dårlig idé, hvis han havde tænkt sig at gøre Forurettede noget. Han fik overført 8.000 kr. den 13. juli, fordi han skulle undersøge, hvem Forurettede var. Han troe-de, at det var løgn, da Vidne 1 sagde, at han stod med et lig. Han grinede lidt ad det og sagde, at så måtte Vidne 1 smide det i et skovstykke. Vidne 1 spurgte, hvor der var et skovstykke, og vidnet henviste ham til Område 1. Han fik beta-ling for dette.

Ugen efter ringede Vidne 1 og spurgte, om han kendte nogen, der kunne skaf-fe en bil af vejen. Det afviste han. Dagen efter var han sammen med sin kam-merat, Person 1, da Vidne 1 ringede igen. Telefonen var på højttaler, og Person 1 kunne derfor høre, hvad de talte om. Person 1 påtog sig at hjælpe med bilen og sagde, at den skulle flyttes til et øde sted. Det var Person 1, der senere brændte bilen af. Pengene for dette blev overført til Person 1's stedfar. Der blev lagt nogle penge hos vidnets mor, og han gav dem videre. Det kan godt pas-se, at han har fået i alt 28.000 kr. af Vidne 1.

Han var ikke i kontakt med Tiltalte 2 i juni og juli 2022.

Vidne 7 har som vidne forklaret, at hun sidste sommer var kæreste med Tiltalte 4. De gik fra hinanden i efteråret 2022. Hun har mødt Vidne 1 og Tiltalte 3, som Tiltalte 4 dengang boede hos. Hun har kun mødt Tiltalte 1 og Tiltalte 2 et par gange. Hun har hørt Forurettede blive nævnt, men hun har aldrig mødt ham eller set ham på Adresse 2. Hun hørte, at der var nogle problemer mellem Tiltalte 1 og Forurettede, og at de ikke kunne lade hinanden være. Hun kunne gætte sig til, at der havde været en relation mellem dem. Først da hun mødte Tiltalte 1, fik hun at vide, at Tiltalte 1 var gravid, men hun vidste ikke med hvem. Foreholdt fil 2, side 521, fjerde afsnit, afhøringsrap-port af vidnet den 28. juli 2022, har hun forklaret, at det lyder meget rigtigt, at hun forklarede politiet som anført. Hun vidste ikke, hvad uvenskabet dre-jede sig om.

Hun blev kæreste med Tiltalte 4 i foråret 2022. De var sammen i Le Mans-weekenden. Hun husker ikke, om Tiltalte 1 kom forbi i den weekend. Hun hørte ikke om, at der skulle ske noget med Forurettede. Hun var ikke sammen med Tiltalte 4 den 2. juli. Hun var da hjemme hos sine forældre. Hun mindes ik-ke, at Tiltalte 4 fortalte, at der var sket noget den dag. Den 9. juli var hun til biltræf i Sønderjylland. Tiltalte 4 var med, og de kom hjem ved aftenstid. De kørte i hendes Audi. Hun var ikke på Adresse 2 den 13. juli om dagen, og

side 45

hun kender ikke noget til Tiltalte 4's søgninger på nettet. Hun har ikke hørt Tiltalte 4 omtale kloroform. Hun kom hjem til Tiltalte 4 sent om aftenen den 13. juli. Der var ikke andre biler end Corsa'en, som plejede at holde der. Foreholdt udlæsning, fil 2, side 536, gennemgang af Vidne 7's app, Mit Audi, har hun forklaret, at det godt kan passe, at hun kom kl. 22.58. Hun husker ikke, om andre end Tiltalte 4 var hjemme. Han kom ud til bilen og tog imod hende, som han plejede. Hun husker ikke, om han fortalte noget om Tiltalte 1. På et tidspunkt hørte hun tale om, at Tiltalte 1 var blevet overfaldet, men hun husker ikke, om det var den aften. Hun tænker, det var Vidne 1 og Tiltalte 3, der talte om overfaldet, men hun hørte ikke nærmere om, hvad der var sket.

Den 14. juli var hun sammen med Tiltalte 4. De slappede af og så film hele dagen. Hun husker ikke, hvilke film de så. De var den dag kun hver for sig, når én af dem skulle på toilet. Hun lagde ikke mærke til, om Vidne 1 og Tiltalte 3 var hjemme, men der var meget stille i huset, så hun tænker det ikke. Hun husker ikke, om der kom nogen hjem om eftermiddagen. Hun mindes ikke, at hun hørte om nogen, der skulle på stranden. Hun og Tiltalte 4 talte ikke om vejkameraer. Hun hørte heller ikke andre i huset tale om vejkameraer. Hun husker ikke at have set hverken Vidne 1, Tiltalte 3, Tiltalte 1 eller Tiltalte 2Adresse 2 den dag. Det blev aftalt, at de skulle spise pizza hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2 om aftenen. Hun ved ikke, hvem der betalte for pizzaerne. Det var ikke dem. Det kan sagtens have været hende og Tiltalte 4, der hentede pizza. Det kan sagtens have været Tiltalte 1's betalingskort, som de betalte pizzaerne med. Det var Tiltalte 4, Tiltalte 3, Vidne 1, Tiltalte 1, Tiltalte 2, en hestepi-ge og hende der spiste sammen. Det var en stille pizza-aften, men ikke så stil-le, at hun undrede sig over det. Det var første gang, hun var hjemme hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 524, andet afsnit, har hun forklaret, at det godt kunne lyde som noget, hun forklarede politiet. Når hun hører det læst op, dæmrer det for hende, at stemningen var underligt. Hun spurgte ikke ind til noget. Hun husker ikke, om hun hørte, at der skulle overføres nogle penge. Hun ved ikke, hvilke søgninger Tiltalte 4 foretog på nettet den aften. Hun mindes ikke, at de talte om det. Hun vidste ikke, at der blev overført penge til Tiltalte 4's konto. Da de havde spist, blev hun og Tiltalte 4 og snakkede lidt med Tiltalte 1. Det kan godt tænkes, at de også så film. Hun husker ikke, om de så "Marsvineagenterne". Hun ved ikke, hvor de andre var. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 524, tredje afsnit, har hun forklaret, at det sagtens kan være, hun forklarede politiet som anført. Hun husker det ikke i dag. Hun sov hos Tiltalte 4 natten til den 15. juli. Hun ved ikke, om Vidne 1 og Tiltalte 3 skulle noget. Hun husker ikke, om hun blev på Adresse 2 hele weekenden. Hun vidste ikke, at Tiltalte 4 hentede nogle nummerplader. Hun ved ikke andet om sagen, end dét hun har læst i medier-ne. Hun mindes, at der var snak om, at Tiltalte 4 skulle på lossepladsen i den weekend. Hun husker ikke, at de talte om det, da Forurettedes bil blev fundet udbrændt. Hun blev først klar over, at Forurettede var væk, da han blev efterlyst. Hun husker ikke, om hun gjorde sig særlige overvejelser om det.

Hun kender Vidne 8 og var hos hende, da Tiltalte 3 blev løsladt. Hun kan godt

side 46

forestille sig, at hun på det tidspunkt hørte mere om, hvad der var sket, men hun husker det ikke, Hun har svært ved at huske det, fordi hendes morfar dø-de midt i det hele. Det gjorde sikkert indtryk på hende, hvad hun hørte om sagen, men hun har fortrængt det. Hvis Tiltalte 3 sagde noget, da hun blev løsladt, så var det kun noget overordnet.

Hun kom ofte hos Tiltalte 4. Hun kendte ikke noget til, hvilken aftale Tiltalte 4 havde med Vidne 1 og Tiltalte 3. De spiste ofte sammen. Hun mindes, at noget af Tiltalte 4's husleje gik til mad. Hvis der ikke var mad i huset, fandt se selv på noget.

Foreholdt GPS-søgning, fil 2, side 536, gennemgang af Vidne 7's app, Mit Audi, har vidnet forklaret, at Vidne 8 bor på Adresse 4. Fra den 8. til den 9. juli sov de hos Vidne 8. Den 9. juli kørte de til biltræf i Søn-derjylland. Det kan sagtens være, at hun var på Adresse 2 den 13. juli om formiddagen. Hun husker ikke, hvad de lavede, da de vågnede. Som regel var de på Tiltalte 4's værelse, hvor de slappede af og så film. Hendes forældre bor i By 7. Hun husker ikke, om Tiltalte 4 kørte bagefter hende, da hun kørte derfra, fordi han skulle hente blomster. Hun husker ikke, om hun hørte noget om, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skulle i sommerhus. Hun tror, at hun var sammen med Tiltalte 4 hele tiden, mens de var hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Hun husker ikke, hvem der fik idéen til, at de skulle se film sammen med Tiltalte 1. Det var ikke sædvanligt, at de så film sammen. Hun husker ikke, om Vidne 1 vækkede Tiltalte 4 den 18. juli, eller om Vidne 1 og Tiltalte 4 var ude at køre en tur den dag. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 525, nederst, har hun forklaret, det godt kan passe, at hun forklarede politiet som anført.

Vidne 8 har som vidne forklaret, at hun har været kæreste med Tiltalte 4. Hun har mødt Vidne 7 et par gange, mens Vidne 7 var sammen med Tiltalte 4. Tiltalte 3 er en bekendt, som hun har mødt både via biltræf og via Tiltalte 4. Hun har kendt Vidne 1 i mange år. Hun har hørt om Tiltalte 1, men hun kender hende ikke. Hun kender ikke Tiltalte 2. Hun kender heller ikke noget til Forurettede.

Tiltalte 4 og Vidne 7 kom hjem til hende, efter at Tiltalte 4 havde ringet og fortalt, at deres hus "blev stormet af SWAT-teamet". Han og Vidne 7 var ble-vet bedt om at forlade adressen, og han spurgte vidnet om hjælp til at blive hentet. Vidnet har ikke kørekort, men hun fik fat i to kammerater, der kunne hente Tiltalte 4 og Vidne 7. Foreholdt fil 2, side 650, afhøringsrapport af vidnet af 28. juli 2023, sidste afsnit, har hun forklaret, at hun formentlig for-klarede sådan til politiet, når det står der. Hun husker det ikke i dag. Hun blev først afhørt, efter at Tiltalte 3 havde været hos hende. Noget af det, hun har forklaret til politiet, er måske noget, hun selv har stykket sammen. Hun har nok formuleret det forkert, da hun sagde, at det var Tiltalte 4, der udtalte, at politiaktionen havde noget med drabet at gøre.

side 47

Tiltalte 3 kom hjem til hende, da hun blev løsladt efter det første grundlovsforhør. Tiltalte 4 ringede til hende og sagde, at Tiltalte 3 blev løsladt til den adresse, hvor han opholdt sig. Det var vidnets adresse, og hun skyndte sig derfor hjem. Da hun kom hjem, var Tiltalte 3 kommet. Vidne 7, Tiltalte 3 og Tiltalte 4 sad i et skovstykke i nærheden af hendes adresse og spiste pizza. De kom ud til ve-jen, da hun kom hjem. Tiltalte 3 var frustreret og i chok og sagde, at Vidne 1 havde begået manddrab. De gik ind i lejligheden, og Tiltalte 3 fortalte om, hvordan det var foregået. Tiltalte 3 sagde, at drabet havde forbindelse med Tiltalte 1, og at Tiltalte 1 havde tilbudt Tiltalte 3 og Vidne 1 penge for at gøre det. Tiltalte 3 lånte vidnets MacBook og læste derpå nogle artikler, hvor der stod, at Forurettede var blevet kvalt med et reb. Tiltalte 3 grinede lidt ad det og sagde, at det var Vidne 1's arm. Tiltalte 1 havde besøgt en af Forurettedes døtre og sagt til datteren, at det var synd for hende. Dette havde Tiltalte 1 sagt, selv om hun lige havde set datterens far, Forurettede, dø. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 645, nederst, har hun for-klaret, at hun forklarede politiet, at "Tiltalte 1 var blevet gravid ifm. med denne affære og af en eller anden grund skulle Forurettede nu slås ihjel". Hun og betjen-ten grinede lidt af, at det var noget mærkeligt noget. Hun fik at vide, at Tiltalte 3 og Vidne 1 havde fået 70.000 kr. for at hjælpe, og at det var Tiltalte 1, der stod bag den aftale. Tiltalte 3 fortalte ikke noget om, at der skulle have være tidligere drabsforsøg.

Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 646, tredje afsnit, har hun forklaret, at det godt kan passe, at hun forklarede politiet som anført. Hun kan ikke have sin viden fra andre end Tiltalte 3. Tiltalte 3 fortalte ikke, hvad der var sket forud for, at drabet lykkedes. Foreholdt fil 2, side 659, andet afsnit, afhøringsrapport af vidnet den 16. august 2022, har hun forklaret, at hun ikke erindrer at have forklaret politiet som anført. Hun har svært ved at huske, da det er længe si-den, og der sker meget i hendes liv. Hun tager desuden medicin, der påvirker hendes hukommelse. Hun husker ikke, om Tiltalte 3 forklarede mere. Foreholdt fil 2, side 652, sidste afsnit, afhøringsrapport af vidnet af 28. juli 2022, sidste af-snit, har hun bekræftet, at hun forklarede politiet som anført. Hun havde sin viden, om det hun forklarede, fra Tiltalte 3. Hun ved ikke, om Forurettede blev lokket til Adresse 1 eller Adresse 2. Hun tror, at Tiltalte 3 fortalte, at Forurettede var blevet lokket "hjem til dem". Tiltalte 3 fortalte, at Forurettede blev kvalt af Vidne 1.

Foreholdt fil 2, side 646, fjerde afsnit, afhøringsrapport af vidnet af 26. juli 2002, har hun bekræftet, at hun forklarede politiet som anført. Politiet spurgte, om Forurettede blev slået og sparket, og hun mener, hun svarede, at det kunne hun godt forestille sig. Hun fik reelt kun at vide, at Forurettede blev kvalt med Vidne 1's arm. Da Tiltalte 3 læste artiklen om, at Forurettede var blevet kvalt med et reb, grinede Tiltalte 3 lidt og sagde, at man vel også kunne kalde Vidne 1's arm for et reb, fordi den var så tynd. Foreholdt fil 2, side 652, tredje afsnit, afhørings-rapport af vidnet af 28. juli 2022, har hun forklaret, at hun ikke ved, hvorfra hun havde sin viden om, at Tiltalte 1 og Tiltalte 3 kiggede på, mens Vidne 1 og Tiltalte 2 slåssede med Forurettede, fra. Hun ved ikke, om Tiltalte 3 selv så, hvad der skete, eller om hun havde fået det fortalt. Tiltalte 3 sagde meget klart, at Tiltalte 1 kiggede på. Foreholdt fil 2, side 647, første afsnit, afhøringsrapport af vidnet af 26. juli 2022, har hun bekræftet, at hun forklarede politiet, at det var et planlagt

side 48

drab, og at Tiltalte 1 stod bag. Det var vidnets overbevisning ud fra det Tiltalte 3 havde fortalt, det hun i forvejen havde hørt om Tiltalte 1, og det hun læste om sagen i medierne. Hun hørte ikke snak om, at en bil skulle skaffes af vejen. Foreholdt afhøringsrapport, fil 2, side 646, tredjesidste afsnit, har hun be-kræftet, at hun forklarede politiet som anført. Hun kan huske, at Tiltalte 3 fortalte, at de efterfølgende betalten en mand 5.000 kr. for at skaffe Forurettedes bil af ve-jen. Foreholdt fil 2, side 654, femte afsnit, afhøringsrapport af vidnet af 28. juli 2022, har hun bekræftet, at hun forklarede politiet som anført. Hun havde læst i medierne, at bilen blev brændt. Hun husker ikke, hvorfra hun hørte, at de skulle have betalt for det.

Det var betjenten, der afhørte hende, der spurgte, om Forurettede var blevet slået og sparket. Hun mener ikke, at betjenten gav hende anden viden, end den hun havde i forvejen.

Hun husker ikke, hvilken ugedag Tiltalte 3 kom. Tiltalte 3 var frustreret og virkede helt sønderknust og vidste ikke, hvordan hun skulle håndtere det. Vidnet kan ikke huske alt det, hvad hun har forklaret politiet, men hun forventer ikke, at de har skrevet noget forkert. Tiltalte 4, Vidne 7, Tiltalte 3, vidnet og vidnets davæ-rende kæreste var til stede, da de talte om sagen. Samtalen varede 1-1½ ti-me. Tiltalte 3 var der kun den ene dag. På et tidspunkt gik Vidne 7 ud for at ringe til sine forældre, og Tiltalte 4 gik ud til hende. Vidnet mener ikke, at hun fik fortalte mere end dét, de andre hørte. Vidne 7 og Tiltalte 4 var hos hende den 9. juli om morgenen. Foreholdt fil 2, side 652, nederst afhøringsrapport af vidnet af 28. juli 2022, har hun forklaret, at det ikke blev uddybet, hvordan Vidne 1 og Tiltalte 2 var klar. Vidnet genfortalte blot til politiet, hvad Tiltalte 3 hav-de fortalt. Det var dengang hendes indtryk, at Tiltalte 3 havde været til stede un-der drabet. Hun er i dag ikke sikker på, om Tiltalte 3 var der, eller om Tiltalte 3 genfor-talte til vidnet, hvad hun havde hørt. Der blev lagt vægt på, at Tiltalte 3 ikke vid-ste noget, og at Tiltalte 1 havde manipuleret Vidne 1. For hende fremstod Tiltalte 3 som én, der ikke kunne finde hoved og hale i, hvad der var sket. Tiltalte 3 græd meget.

Tiltalte 4 spurgte på et tidspunkt, hvor hans kort var. Tiltalte 3 kiggede direkte på ham og sagde: "Ja, det har dit kort været brugt til". Det handlede om bortskaffelse af bilen og liget. Tiltalte 4 var meget utilfreds med dette. Hun mener, at Tiltalte 3 undskyldte over for Tiltalte 4. Vidnet ved ikke, om Tiltalte 4 tidligere havde fået en forklaring på, hvad hans kort skulle bruges til.

Retsmediciner Vidne 9 har som vidne forklaret, at hun er speciallæge i retsmedicin. Hun er uddannet læge og har derefter taget en spe-cialuddannelse på seks år. Hun har titel af supervisor, hvilket man kan få, når man har tilstrækkelig erfaring. På Institut for Retsmedicin foretages perso-nundersøgelser af levende og døde samt obduktioner. Personundersøgelser udføres af en læge og godkendes efterfølgende af en supervisor. Ved obduk-tioner er hun med løbende.

side 49

Liget af Forurettede var i en tilstand, der gjorde det svært at foretage undersøgelser. Liget var i udvendig forrådnelse, hvilket medfører misfarvning af huden, og gør det svært at se blå mærker og blødninger. Hvis et lig ligger ved stuetemperatur i bare nogle dage, bliver deres undersøgelser besværliggjort. Foreholdt fil 2, side 8708, obduktionserklæring, har hun be-kræftet, at der "muligt" var tale om blødning i halsens bløddele. De udtaler sig aldrig med sikkerhed, men udtrykket kan forstås sådan, at det var deres bedste vurdering. Ved skader på halsen undersøger de for punkformede blødninger, da dette typisk er følger af tryk mod halsen. At der ikke blev konstateret punkformede blødninger betyder ikke, at de ikke har været der. På grund af ligets tilstand, var det ikke muligt at konstatere, om der havde været punktformede blødninger. Der er tale om meget små blødninger, som kan være svære at se selv ved optimale forhold. Det er relativt sjældent, at dødsårsagen ikke kan klarlægges. Det var deres bedste bud, at dødsårsagen var kvælning ved greb om eller afklemning af halsen eller en form for ydre spærring af luftvejene. De havde forinden undersøgt for større traumer/ska-der, der kunne være dødsårsag. Der blev ved disse undersøgelser ikke fundet konkurrerende dødsårsager. Det var deres vurdering, at læsionerne var påført kort før dødstidspunktet. Sådanne læsioner ændrer sig ikke efter dødens ind-træden. Skaderne på halsen ses typisk, når der har været tale om en form for vold. Blå mærker kan ikke opstå efter døden. Hudafskrabninger kan opstå ef-ter døden, men huden reagerer i så fald anderledes. Hudløsning kan ske, hvis et lig flyttes. Der blev konstateret et knoglebrud på højre arm, og dette kan være opstået som følge af slag med en stump genstand. Det kan godt have været en jernstang.

Der blev ved obduktionen ikke fundet andre årsager end kvælning, der kunne være dødsårsag. Foreholdt obduktionserkæringen, fil 2, side 8712, har hun forklaret, at det blå mærke på halsen kunne ses visuelt ved den udvendige un-dersøgelse. Foreholdt obduktionserklæring, fil 2, side 8715, har hun forkla-ret, at den mulige blødning blev konstarete ved den indvendige undersøgelse. Da huden var dissekeret af, kunne der tydeligt ses en større blødning på den højre, skrå halsmuskel. Foreholdt skitse, fil 2, side 8719, har hun forklaret, at de markerede skader var dem, der kunne ses ved den udvendige undersøgel-se. Misfarvningerne efter forrådnelse var voldsomme på højre side af halsen, og der kan muligt have været andre og flere skader end dem, de kunne se. Foreholdt skitse, fil 2, side 8720, har hun forklaret, at de kun beskrev friske skader. Skader, der var opstået efter døden, fandt de mindre relevante.

Foreholdt supplerende erklæring, fil 2, side 8732, har hun forklaret, at denne blev udarbejdet efter yderligere undersøgelser. Det var fortsat deres bedste skøn, at dødsårsagen var kvælning. Foreholdt svar på supplerende spørgsmål, fil 2, side 8739, har hun forklaret, at svaret på spørgsmål 3, betyder, at der ikke blev fundet større, alvorlige traumer, der kunne forklare dødsfaldet. Der var heller ikke tale om et dødsfald på grund af sygdom. Hvis der opstår punktformede blødninger efter afklemning af blod til hjernen, har der typisk været tale om en længerevarende afklemning, måske 30-60 sekunder. Det er

side 50

dog afhængigt af, hvilken person, der er tale om, og om vedkommende for eksempel har kæmpet imod eller ligget helt stille. Hvis grebet derefter slip-pes, er der mulighed for, at personen vågner op igen. Hvis grebet derimod fastholdes, så der fortsat ikke kommer ilt til hjernen, vil personen afgå ved døden i løbet af 3-6 minutter. Der kan i alle faser indtræde et hjertestop. Kor-tvarig manglende blodforsyning til hjerne vil ret hurtigt medføre bevidstløs-hed med mulig for at vågne op igen. Efter nogle minutter uden ilt til hjernen, vil der være behov for egentlig genoplivning.

Stumpe traumer også kan opstå ved fald. Det kan ikke udelukkes, at bruddet på armen kan være opstået ved et fald. De blå mærker kan være opstået ved slag med knytnæver eller genstande. Det kan ikke udelukkes, at personen ved kortvarig afklemning af luftvejene blev bevidstløs og derefter fik et hjer-testop, så han ikke vågnede igen.

Sagens oplysninger

Af obduktionserklæring af 28. juli 2022 fremgår følgende:

"... Resumé og konklusion

Ved obduktionen af den uidentificerede mand, nu identificeret som, Forurettede, CPR nr. (Født 1981), der blev fundet indpakket i plastik og gaffatape i et skovområde, fandtes:

Mandslig med fremskreden forrådnelse og udtalte fluelarveangreb, mu-lig blødning i halsens bløddele på højre side, blodunderløbne mærker på hals (1), bug (4,5), ryg (7-12, 14), arme (15, 19, 21, 24) og ben (26, 29, 31, 33, 35), mulige blodunderløbne mærker på bryst (2, 3), ryg (6), arme (16, 18, 23, 25), hudskrabninger på ryg (13) og arme (20, 22) samt hudafløsning på ben (27, 28, 32, 34), brud på højre underarm (påvist ved CT-skanning).

Der er ikke påvist punktformede blødninger i øjnenes bindehinder, øjenlågshuden, huden bag ørerne eller i undslimhinden.

Det er oplyst, at afdøde har været savnet siden 14.07.2022.

Dødsårsagen er ikke klarlagt ved obduktionen. Kvælning ved eksem-pelvis greb om eller afkleming af halsen eller en form for ydre spærring af luftvejene kan på det foreliggende ikke udelukkes.

De påviste læsioner vurderes på det foreliggende at være friske. De mulige blødninger i halsens bløddele kan være påstået som følge af stump vold mod halsen, meget vel ved greb eller anden form for af-klemning om halsen. æsion 27, 28, 32 og 34 har et gulligt, pergamen-tagtigt udseende er skarpt afgrænsede og antages at være opstået efter dødens indtræden. De har ikke karakter af egentlige hudafskrabninger. Det har været overvejet, om læsionerne kan være opstået som følge af

side 51

kontakt med en stærk basisk eller syreholdig væske.

De øvrige læsioner samt det på CT-skanningen påviste knoglebrud på højre arm er følger efter stumpe traumer. Bruddet er følge efter et kraf-tigt, stumpt traume og kan være påført ved slag med eksempelvis stump genstand eller lign.

Manglende påvisning af punktformede blødninger i eksempelvis øjne-nes bindehinder udelukker ikke at de kan være til stede, grundet de ud-bredte forrådnelsesforandringer der har vanskeliggjort vurderingen. Der er ikke påvist brud eller blødning i kraniet, i ribben, eller læsioner i de indre organer der kan forklare dødsfaldet."

Af supplerende retskemisk erklæring af 25. november 2022 fremgår følgen-de:

"... Afsluttende konklusion

Vedrørende dødsfaldet af den 40-årige mand, der blev fundet indpak-ket i plastk og gaffatape i et skovområde, foreligger nu svar på de sup-plerende undersøgelser.

På baggrund af det i sagen oplyste, obduktionsfundene og de supple-rende undersøgelser er dødsårsagen fortsat ikke endeligt afklaret.

Der er ikke fundet tegn på sygdomsforandringer, der kan forklare dødsfaldet.

Kvælning med greb om halsen eller afklemning af halsen kan ikke udelukkes, idet der herved ikke nødvendigvis ses læsioner af hals-skelettet eller halsens bløddle.e

Ved mikroskopisk undersøgelse af hud fra skulder, bug og ben ses skarpt afgrænsede hudlæsioner hvor hudens øverste lag mangler. Der ses ingen vital reaktion i de mikroskopiske snit, hvilket tyder på, at afdøde ikke var i live, da læsionerne blev påført.

Der er ved retskemisk undersøgelse ikke påvist alkohol, lægemidler, misbrugsstoffer eller flygtige stoffer.

Den fremskredne forrådnelse har vanskeliggjort vurderingen."

Institut for retsmedicin har i en erklæring af 19. december 2022 besvaret sup-plerende spørgsmål som følger:

"... Institut for Retsmedicin er den 09.12.2022 af ka Person 11, Østjyllands Politi, Aarhus på mail blevet anmodet om besvarelse af følgende spørgsmål:

1:

side 52

Kan det udelukkes, at dræbte, Forurettede, er ble-vet eksponeret med æter eller kloroform, eller et lignende stof, kort in-den dødens indtræden, og i en dødbringende mængde? - også selv om disse, eller lignende stoffer ikke er påvist jfr. retskemisk erklæring.

2:

Hvis det ikke kan udelukkes (1) - kan det da oplyses i hvilken form, på hvilken måde, og hvilken dosis det kan antages, at dræbte, er blevet eksponeret med.

3:

Er det sandsynligt, at der findes andre mulige dødsårsager end kvæl-ning (blokering af luftveje eller spærring af blodtilførsel), eller for-giftning i denne aktuelle sag.

4:

Der er påvist mulige blødninger i halsens bløddele, som kan være op-stået ved stump vold.

Kan der evt. oplyses yderligere om "hårdheden" af denne vold, og evt. "varigheden" af et evt. tryk mod halsen.

Spørgsmål 1 og 2 er besvaret af instituttets retskemiske afdeling.

Besvarelse

Ad 1

Kloroform og æter er flygtige stoffer, der tidligere har været anvendt til bedøvelse. Der findes beskrivelser af et mindre antal dødelige forgift-ninger med kloroform eller æter, og dødsfald, hvor døden er indtrådt, mens personen var bedøvet af kloroform eller æter. I disse sager er der typisk fundet høje koncentrationer af stofferne bl.a. i hjerne- og lunge-væv.

I det aktuelle tilfælde er der ikke påvist kloroform eller æter i hjerne-, lunge- eller levervæv. Dette taler imod, at nu afdøde er eksponeret for giftige eller dødelige doser af kloroform eller æter kort inden dødsfal-det. De undersøgte materialers beskaffenhed var dog svært påvirket af latenstiden mellem dødens indtræden og obduktionen, og det kan ikke udelukkes, at flygtige stoffer som kloroform eller æter kan være for-dampet i dette tidsrum. Det kan derfor heller ikke udelukkes, at nu af-døde kan have været ekspeoneret for kloroform, æter eller andre flygti-ge stoffer forud for dødsfaldet.

Ad 2

Det kan ikke med sikkerhed afklares, om der er anvendt kloroform eller æter på baggrund af den retskemiske analyse i den aktuelle sag. Desuden kan den retskemiske analyse ikke danne grundlag for at afkla-re eventuel dosis, indtagelsesform og -måde.

side 53

Ad 3

Der er ved obduktionen og efterfølgende supplerende undersøgelse ikke påvist tegn på sygdomsforandringer, der kan forklare dødsfaldet, ej heller er der påvist yderligere tegn på traumer, der kan forklare dødsfaldet.

Ad 4

Vurdering af læsioner udvendigt på halsen samt halsens bløddele van-skeliggøres af den fremsredne forrådnelse. Der kan ikke med sikkerhed siges nogen om den anvendte "hårdhed", hvorved de mulige blødninger i halsens bløddele er opstået. Ligeledes kan der ikke med sikkerhed si-ges nogen om varigheden af et eventuelt tryk."

Tiltalte 1 er ikke tidligere straffet.

Tiltalte 1 har været mentalundersøgt. Af erklæringen af 21. december 2022 fremgår blandt andet følgende:

"... Konklusion

(...)

Observanden er herefter omfattet af straffelovens § 69. Såfremt hun findes skyldig som påsigtet, kan der imidlertid ikke, jf. samme lovs § 68, 2. punktum, peges på foranstaltninger mere formålstjenlige end straf til imødegåelse af en lav risiko for fremtidig ligeartet kriminali-tet..."

Tiltalte 2 er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.

Tiltalte 2 har været mentalundersøgt. Af erklæringen af 26. januar 2023 fremgår blandt andet følgende:

"... Konklusion

(...)

Det vurderes herefter, at observanden hverken er omfattet af straffe-lovens § 16 eller § 69. Skulle han alligevel på grund af sin personlig-hedsmæssige egenart være omfattet af straffelovens § 69, kan der ikke, såfremt han findes skyldig, uagtet den diagnostiske tvivl, peges på for-anstaltninger jf. samme lovs § 68, 2. punktum, som kunne vare mere formålstjenlige end straf til imødegåelse af en formentlig lav risiko for fremtidig ligeartet kiminalitet..."

side 54

Tiltalte 3 er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.

Tiltalte 3 har været mentalundersøgt. Af erklæringen af 23. november 2022 fremgår blandt andet følgende:

"... Konklusion

(...)

Tiltalte 3 findes således med en vis sandsynlighed tilhørende den i straffelovens § 69 omhandlede personkreds grundet depressive symptomer og deraf følgende svækkelse samt forstyrrelse af de psykis-ke funktioner, men såfremt hun kendes skyldig i det nu påsigtede, kan der ikke, med henblik på forebyggelse af ligeartet eller anden kriminali-tet, anbefales andre foranstaltninger som værende mere formålstjenlige end evt. forskyldt straf..."

Tiltalte 4 er tidligere straffet ved dom den 12. oktober 2022 med fængsel i 30 dage for overtrædelse af lov om euforise-rende stoffer § 3, stk. l, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. l, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 70.

Tiltalte 4 har været mentalundersøgt. Af erklæringen af 24. februar 2023 fremgår blandt andet følgende:

"... Konklusion

(...)

Observanden findes herefter omfattet af den i straffelovens § 69 om-handlende personkreds, men man kan ikke, såfremt han findes skyldig, pege på foranstaltninger, jf. samme lovs § 68, 2. punktum, som mere formålstjenlig end straf til imødegåelse af risikoen for fremtidig ligear-tet kriminalitet..."

Tiltalte 1 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 18. juli 2022.

Tiltalte 2 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 18. juli 2022.

Tiltalte 3 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 18. juli 2022 til den 19. juli 2022 og fra den 31. august 2022.

Tiltalte 4 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 27. juli 2022 til den 21. juni 2023.

side 55

Rettens begrundelse og afgørelse

Skyldsspørgsmålet

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

"Skyldkendelse

Det følger af retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 3, at et anklageskrift skal inde-holde oplysninger om det forhold, der rejses tiltale for. Af retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 4, fremgår, at oplysningerne blandt andet skal omfatte en kort beskrivelse af det forhold, der rejses tiltale for, med en sådan angivelse af tid, sted, udførelsesmåde og andre nærmere omstændigheder, som er nødvendig for en tilstrækkelig og tydelig beskrivelse. Bestemmelsen har blandt andet til formål at sikre, at tiltalte har reel mulighed for at vide, hvad tiltalen går ud på, og dermed for at tilrettelægge sit forsvar forsvarligt.

Det fremgår af anklageskriftet, at der i alle forhold er rejst tiltale for, at de tiltalte begik gerningerne i forening og efter fælles forståelse og forudgående planlægning og aftale og i forening med Vidne 1. Der er endvidere i til-talen for hvert forhold angivet tid, sted og udførelsesmåde. Uanset ankla-geskriftet ikke indeholder en beskrivelse af, hvilke konkrete handlinger de til-talte efter anklagemyndighedens opfattelse foretog i forbindelse med gernin-gerne, finder retten, at de tiltalte har haft tilstrækkelig mulighed for at tilret-telægge deres forsvar.

Anklageskriftet opfylder herefter kravene i retsplejelovens § 834, stk., 1, nr. 3, jf. stk. 2, nr. 4.

Forhold 1-4

Forurettede, som den 15. juli 2022 var blevet meldt sav-net til politiet, blev den 21. juli 2022 fundet død i et skovstykke ved Område 1 nord for Randers. De efterfølgende undersøgelser af liget viste, at det ikke kunne udelukkes, at dødsårsagen var kvælning ved greb om hals eller afklem-ning, og der blev på liget fundet friske læsioner efter stump vold på arme, ben og krop.

Tiltalte 1 var på daværende tidspunkt gravid med et barn, som Forurettede var far til. Det må efter Tiltalte 2 og Tiltalte 1's forklaringer og den SMS-korrespondance, som Tiltalte 2 i juli 2022 havde med Tiltalte 3, lægges til grund, at Tiltalte 2 gerne ville påta-ge sig faderskabet for barnet, men at dette var under forudsætning af, at Forurettede ikke fik en rolle i barnets liv.

I sommeren 2022 havde Vidne 1 en gæld til Tiltalte 2 på mindst 37.000 kr. Herudover havde Vidne 1 og Tiltalte 3 en gæld til Tiltalte 2 og Tiltalte 1. Det fremgår af Tiltalte 1's forklaring, at hun tilbød Tiltalte 3 og Vidne 1, at noget af gæl-den ville blive slettet, hvis Vidne 1 tog en snak med Forurettede og fik Forurettede til at

side 56

stoppe med at kontakte hende. Vidne 1 og Tiltalte 3 har samstemmende forklaret, at Tiltalte 1 i weekenden den 11.-12. juni 2022 kom til dem og bad dem om, at slå Forurettede ihjel, og at Vidne 1 til gengæld kunne få slettet sin gæld, ligesom Tiltalte 1 ville afgive falsk vidneforklaring i en sag, hvor Vidne 1 var tiltalt. Vidne 1 og Tiltalte 3's forklaringer støttes af en videooptagelse af en samtale den 1. juli 2022 mellem Tiltalte 1, Vidne 1 og Tiltalte 3, hvor Tiltalte 1 bekræftede, at planen sta-dig er ”det der i morgen” , og at gælden derefter ville forsvinde.

Retten lægger efter forklaringerne og teleoplysningerne i sagen til grund, at Forurettede var på Adresse 2, den 2., 9. og 13. juli 2022. Det fremgår af forkla-ringerne, at Forurettede den 2. og 9. juli 2022 sammen med Vidne 1 var inde i ejen-dommens værksted, hvor der var klodset en bil op. Den 13. juli 2022 om af-tenen ankom Forurettede sammen med Tiltalte 1 til Adresse 2, hvor Vidne 1, Tiltalte 3, Tiltalte 2 og Tiltalte 4 alle var til stede, og Forurettede forlod sammen med Tiltalte 1 ejendommen ½ time senere, efter at Vidne 1 og Forurettede havde haft et skænderi på gårdspladsen.

Politiet har på Tiltalte 3's telefon fundet en videooptagelse, hvor Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Vidne 1 natten til den 13. juli 2022 havde en ca. 1 time lang samtale, som må forstås således, at der blev talt om, hvordan Forurettede skulle slås ihjel. Under samtalen blev der talt om forskellige drabsmetoder herunder blandt andet at klemme Forurettede ihjel under en bil, eller at dræbe Forurettede blandt andet ved brug af jernrør, æter, kloroform eller ved kvælning, og der blev foretaget søgninger på blandt andet æter og kloroform.

Politiet har på Tiltalte 1's telefon fundet flere screenshots vedrørende æter og kloroform fra den 3. juli 2022.

Vidne 1 har under en særskilt sag tilstået blandt andet, at han den 14. juli 2022 i forening med Tiltalte 1 og Tiltalte 2 dræbte Forurettede ved kvælning, ligesom han har tilstået blandt andet, at han den 13. juli 2022 i forening med Tiltalte 1 og Tiltalte 2 forsøgte at dræbe Forurettede, hvilket dog mislykkedes, da Forurettede kørte fra stedet.

Tiltalte 2 - Forhold 1

Tiltalte 2 og Vidne 1 har samstemmende forklaret, at de iført arbejdstøj og handsker og bevæbnet med jernstænger den 14. juli 2022 sidst på eftermidda-gen overfaldt Forurettede. Vidne 1 har under sin forklaring beskrevet, at overfaldet var voldsomt, og at Tiltalte 2 blandt andet slog Forurettede flere gange med en jern-stang, mens Vidne 1 holdt om Forurettedes hals. Vidne 1's forklaring støttes af de ska-der, som efterfølgende blev fundet på liget, og de blodspor, som blev fundet i indkørslen til Adresse 1. Den forklaring, som Tiltalte 2 har afgivet om, at Tiltalte 2 under overfaldet alene tildelte Forurettede knytnæveslag må herefter tilsi-desættes som utroværdig. Under hensyn til voldsomheden af overfaldet, og det forløb, som var gået forud for overfaldet, er det bevist, at Tiltalte 2's hen-sigt med overfaldet var at dræbe Forurettede. På denne baggrund er Tiltalte 1 i forhold 1 skyldig i drab, som anført i tiltalen.

side 57

Tiltalte 1 – Forhold 1

Tiltalte 1, der først i forbindelse med hovedforhandlingen har ønsket at udtale sig, har forklaret, at hun var til stede på ejendommen, da Forurettede blev overfal-det og dræbt. Det fremgår af forklaringerne, at hun overværede i hvert fald en del af overfaldet. Det var Tiltalte 1, som havde lavet aftalen med Forurettede om, at han den 14. juli 2022 om eftermiddagen skulle komme ud på Adresse 1. Tiltalte 1 havde samtidig sikret sig, at ”hestepigerne” Vidne 5 og Vidne 6 denne eftermiddag ikke var på ejendommen. Til trods for det voldsomme overfald, slog Tiltalte 1 den samme aften og dagene derefter det hen, da Forurettedes pårørende henvendte sig til hende med bekymringer og foreslog at efterlyse Forurettede. Tiltalte 1's forklaring om, at hun troede, at Forurettede efter overfaldet kørte fra ejendommen, fremstår i lyset af disse korrespondan-cer og hendes øvrige handlinger utroværdig. Herefter og under hensyn til det forløb, som gik forud for overfaldet, er det bevist, at Tiltalte 1 lokkede Forurettede ud på Adresse 1 med det formål, at Tiltalte 2 og Vidne 1 skulle overfalde og dræbe ham. På denne baggrund er Tiltalte 1 i forhold 1 skyldig i drab, som anført i tiltalen.

Tiltalte 3 – Forhold 1

Tiltalte 3 var den 14. juli 2022 om eftermiddagen til stede på Adresse 1, men forinden Forurettede ankom, tog hun Tiltalte 2 og Vidne 1's telefoner og kørte til stranden, hvorfra hun tog billeder med telefonerne og lavede opslag på de so-ciale medier. Det fremgår af forklaringerne, at dette skete for at skabe et ali-bi. Tiltalte 3 har forklaret, at Tiltalte 1 gennem den seneste måned flere gange havde sagt, at Forurettede skulle dø, og Tiltalte 3 havde ca. 1½ døgn tidligere deltaget i en længerevarende samtale med Vidne 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 1, hvor det kon-kret blev drøftet, hvordan de skulle slå Forurettede ihjel. Under disse omstændig-heder og efter en samlet vurdering af de oplysninger, som i øvrigt foreligger i sagen, er det bevist, at Tiltalte 3 havde indset og accepteret muligheden for, at Vidne 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 1 ville slå Forurettede ihjel, når Forurettede den 14. juli 2022 ankom til Adresse 1. På denne baggrund er Tiltalte 3 i forhold 1 skyldig i medvirken til drab, som anført i tiltalen.

Tiltalte 4 – Forhold 1

Tiltalte 4 var ikke til stede på Adresse 1 forinden eller i forbindelse med drabet. Vidne 1 har forklaret, at Tiltalte 4 i weekenden den 11.-12. juni 2022 blev trukket ind i samtalen med Tiltalte 1, og at Tiltalte 4 i starten sagde, at han godt ville hjælpe. Tiltalte 4 deltog efterfølgende i nogle korrespondan-cer med Forurettede. Tiltalte 4 har selv forklaret, at han troede, at Forurettede ”i værste fald” skulle have et par på hovedet. De øvrige tiltalte og Vidne 1 har ikke afgi-vet en klar forklaring om, hvilken viden Tiltalte 4 forud for den 14. juli 2022 havde om deres planer om drab.

Da Forurettede den 2. og 13. juli 2022 var på Adresse 2, var Tiltalte 4 til ste-de, og det må efter forklaringerne lægges til grund, at Tiltalte 4 under begge episoder forholdt sig passivt. Tiltalte 4 var ikke til stede på Adresse 2

side 58

den 9. juli 2022, og han deltog ikke i samtalerne, som blev optaget på Tiltalte 3's telefon henholdsvis den 1. og 13. juli 2022.

Selvom Tiltalte 4 har forklaret, at Vidne 1 på et tidspunkt havde fortalt, at Tiltalte 1 havde et ønske om, at Forurettede skulle dø, er det på det foreliggende grundlag ikke bevist, at Tiltalte 4 forud for drabet på Forurettede den 14. juli 2022, havde til hensigt at deltage i et drab på Forurettede eller havde indset og accepteret risikoen for, at han ved sine handlinger kunne medvirke til et drab på Forurettede. Det forhold, at Tiltalte 4 den 13. juli 2022, ca. kl. 16.00, foretog nogle internetsøgninger på blandt andet ”chloroform” og ”how to make Chloroform” ændrer ikke herved. Tiltalte 4 frifindes derfor i forhold 1.

Tiltalte 2 og Tiltalte 1 – Forhold 2-4

Det fremgår af oplysningerne i sagen, at Forurettede den 2., 9. og 13. juli 2022 var på Adresse 2. Tiltalte 3 og Vidne 1 har samstemmende forklaret, at det var Tiltalte 1's plan, at Forurettede under disse besøg skulle dræbes, og at drabet skulle ligne en ulykke.

Tiltalte 4 har under sin forklaring bekræftet, at Vidne 1 den 1. juli 2022 for-talte ham, at Tiltalte 1 havde et ønske om, at Forurettede skulle dø, og at dette den 2. juli 2022 skulle ske ved at klemme Forurettede under en bil. Vidne 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 4's forklaringer støttes af den lydfil, som Tiltalte 3 optog den 1. juli 2022.

Tiltalte 1 og Vidne 1 havde forinden den 9. juli 2022 en korrespondance om, at Tiltalte 1 den 9. juli 2022 skulle køre Forurettede ud på Adresse 2. Tiltalte 2 har i retten forklaret, at han den 9. juli 2022 var på Adresse 2. Tiltalte 2 har i retten desuden bekræftet sin forklaring til politiet om, at han – mens Forurettede og Vidne 1 var i værkstedet – den 9. juli 2022 gemte sig i stalden på Adresse 2, og at der i værkstedet var klargjort et stykke reb med en løkke i hver en-de, som kunne bruges til at binde Forurettede med. Politiet har efterfølgende fun-det det omtalte reb.

På den optagne video fra natten til den 13. juli 2022 planlagde Tiltalte 2, Tiltalte 1, Vidne 1 og Tiltalte 3, at Tiltalte 1 skulle få Forurettede ud på Adresse 2 om ef-termiddagen den 13. juli 2022, og under samtalen blev der senere talt om, hvordan Forurettede skulle slås ihjel og om tidligere drabsforsøg, som ikke var lyk-kedes. Det fremgår af forklaringerne, at Tiltalte 1 den 13. juli 2022 om aftenen sammen med Forurettede ankom til Adresse 2, hvor alle de øvrige tiltalte var til stede, og at der herefter på gårdspladsen opstod et voldsomt skænderi mel-lem Forurettede og Vidne 1.

På denne baggrund må det lægges til grund, at både Tiltalte 1 og Tiltalte 2 i juli 2022 var involveret i planlægningen og udførelsen af et drab på Forurettede, og at Tiltalte 1 i hvert fald den 9. og 13. juli 2022 lokkede Forurettede til Adresse 2, hvor det var planlagt, at Forurettede skulle dræbes ved klemme ham under en bil,

side 59

ved kvælning eller ved brug af jernstang, æter eller kloroform, hvilket dog mislykkedes, fordi Forurettede forlod stedet. Herefter og efter en samlet vurdering af de oplysninger, som i øvrigt foreligger i sagen, er det bevist, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 i forhold 2-4 er skyldig i forsøg på drab som anført i tiltalen.

Tiltalte 3 – Forhold 2-4

Vidne 1 og Tiltalte 3 har samstemmende forklaret, at Vidne 1 over for Tiltalte 3 forud for episoderne den 2. og 9. juli 2022 gentagende gange havde forsikret Tiltalte 3 om, at han ville forhindre, at Forurettede blev slået ihjel. Blandt andet som følge af Vidne 1's handlinger, skete der ikke Forurettede noget den 2. og 9. juli 2022. Herefter og efter en samlet vurdering af den bevisførelse, som i øvrigt har fundet sted, er det ikke bevist, at Tiltalte 3 den 2. og 9. juli 2022 havde indset og accepteret ri-sikoen for, at Forurettede kunne blive dræbt. Tiltalte 3 frifindes derfor i forhold 2 og 3.

Det fremgår af Tiltalte 3's egen forklaring, af Vidne 1's forklaring og af videoopta-gelserne fra den 1. og 13. juli 2022, at Tiltalte 3 under disse samtaler var involve-ret i planlægningen af drabet på Forurettede. Tiltalte 3 var til stede på Adresse 2 un-der det mislykkede drabsforsøg den 13. juli 2022, men da foretog hverken hun eller Vidne 1 skridt til handlinger med henblik på at forhindre fuldbyrdels-en. Det er derfor bevist, at Tiltalte 3 i forhold 4 er skyldig i medvir-ken til forsøg på drab som anført i tiltalen.

Tiltalte 4 – Forhold 2-4

Tiltalte 4 fik på et tidspunkt at vide, at Tiltalte 1 ønskede, at Forurettede skulle dø, men der er i sagen ikke sikre forklaringer om, at han tog del i planlægningen af drabsforsøgene. Tiltalte 4 var til stede på Adresse 2 på tidspunkterne for forhold 2 og 4, og han forholdt sig under disse episoder passivt. Tiltalte 4 var ikke til stede på Adresse 2 den 9. juli 2022, og han deltog ikke i samtalerne, som blev optaget på Tiltalte 3's telefon henholdsvis den 1. og 13. juli 2022. Under disse omstændigheder er det ikke bevist, at Tiltalte 4 i forhold 2-4 havde til hensigt at deltage i et drab på Forurettede eller havde indset og ac-cepteret risikoen for, at han ved sine handlinger kunne medvirke til et drab på Forurettede. Tiltalte 4 frifindes derfor i forhold 2-4.

Forhold 5

Da Tiltalte 2, Tiltalte 1 og Tiltalte 3 er fundet skyldige i drab og drabsfor-søg, skal de i medfør af straffelovens § 125, stk. 2, frifindes i forhold 5.

Straffelovens § 125, stk. 1, nr. 2, kriminaliserer handlinger, der lægger hind-ringer i vejen for sikring af bevismateriale, og forbrydelsen fuldbyrdes, når handlingerne foretages.

Der er i sagen ikke oplysninger om, at Tiltalte 4 deltog i afbrændingen af Forurettedes tøj. Han har erkendt, at han i dagene efter drabet afleverede asken fra brandtønden, jernrør mv. på en genbrugsstation. På Tiltalte 4's telefon blev

side 60

der den 14. juli 2022 foretaget søgninger på ”vej kamera” forud for, at Vidne 1 og Tiltalte 2 bortskaffede telefonerne. Tiltalte 4 har erkendt, at han fjernede nummerpladerne fra Forurettedes varebil, og det må således lægges til grund, at Tiltalte 4 på dette tidspunkt havde indset og accepteret muligheden for, at varebilen skulle forsvinde – herunder blive brændt af.

På denne baggrund og efter en samlet vurdering er det herefter bevist, at Tiltalte 4 i forhold 5 er skyldig i overtrædelse af straffelo-vens § 125, stk. 1, nr. 2, i det omfang, som er nævnt oven for.

Forhold 6

Forurettedes lig blev den 21. juli 2022 fundet i et skovstykke ved Område 1. Liget var afklædt og pakket ind med plastik og tape. Det må efter forklaringerne lægges til grund, at liget den 14. juli 2022 blev transporteret fra Adresse 1 til Adresse 2, hvor liget blev afklædt og pakket ind. Det må efter forkla-ringerne endvidere lægges til grund, at liget den følgende nat i bagagerummet på en bil blev transporteret fra Adresse 2 til findestedet ved Område 1.

Tiltalte 2 og Tiltalte 3 har begge erkendt sig skyldige i forhold 6 ved sammen med Vidne 1 at have deltaget i håndteringen og bortskaffelsen af Forurettedes lig som an-ført ovenfor. Tiltalte 2 og Tiltalte 3 er derfor skyldige i forhold 6.

Tiltalte 1 var til stede på Adresse 1 under drabet, og Vidne 1 har afgivet en troværdig og detaljeret forklaring om, at Tiltalte 1 umiddelbart efter drabet flyttede en bil hen foran liget, hvorefter liget blev flyttet ind i varebilen. Da Tiltalte 2 og Vidne 1 kørte til Adresse 2 med liget i varebilen, fulgte Tiltalte 1 efter . Dagen efter drabet afleverede Tiltalte 1 sammen med Tiltalte 2, Vidne 1 og Tiltalte 3 en kuvert med et kontant pengebeløb på en adresse i Område 1. Pengene kom fra Tiltalte 1 og Tiltalte 2's konti, og det må efter bevisførelsen i sagen lægges til grund, at pengene var til Vidne 2, som i en særskilt sag blandt andet er dømt for mod betaling at have rådgivet om, hvor-ledes liget skulle håndteres. Tiltalte 1 er i forhold 1 fundet skyldig i drabet, og det må således antages, at hun – ligesom Tiltalte 2, Vidne 1 og Tiltalte 3 – havde en interesse i at få bortskaffet liget. På denne baggrund finder retten, at det er bevist, at Tiltalte 1 om aftenen den 14. juli 2022 deltog i planlægning af, hvor-ledes liget skulle bortskaffes. Tiltalte 1 er her-efter skyldig i forhold 6.

Efter forklaringen fra Vidne 1 og efter en samlet vurdering af de oplysninger, som i øvrigt foreligger i sagen, må det lægges til grund, at Tiltalte 4 om af-tenen den 14. juli 2022 hørte om drabet på Forurettede. Samme aften blev der på Tiltalte 4's telefon foretaget søgninger på ”vej kamera” og ”djurslands bank hævnings grænse” , ligesom der blev søgt på en rute til Område 1, hvor liget samme nat blev placeret. Samtidig stillede Tiltalte 4 sin konto til rådighed for transaktioner og hævninger af et kontantbeløb, som senere blev afleveret

side 61

til Vidne 2. På denne baggrund er det bevist, at Tiltalte 4 deltog i planlægnin-gen af bortskaffelse af liget. Tiltalte 4 er derfor skyldig i forhold 6.

Forhold 7

Tiltalte 4 har uden forbehold i forhold 7 erkendt sig skyldig tyveri af num-merpladerne. Tilståelsen støttes af de øvrige oplysninger, som foreligger i sa-gen. Det er derfor bevist, at Tiltalte 4 er skyldig i forhold 7.

Det fremgår af forklaringerne, at tyveriet skete efter instruks fra Vidne 1, som på daværende tidspunkt befandt sig på et hotel sammen med Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3. Herefter og da Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 alle havde en interesse i, at nummerpladerne blev fjernet fra varebilen, er det bevist, at Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 alle er skyldige i forhold 7.

Forhold 8

Forurettedes varebil blev den 18. juli 2022 fundet udbrændt i et skovstykke på Område 2 ved By 2. Vidne 1 har under en særskilt sag tilstået, at han i forening og efter forudgående aftale og planlægning samt fælles forståelse med Tiltalte 2, Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Vidne 2 medvirkede til at brænde varebilen af. Vidne 2 har under en særskilt sag tilstået, at han efter forudgående aftale med blandt andre Vidne 1 mod betaling medvirkede til at brænde varebilen af.

Det må efter forklaringerne lægges til grund, at Tiltalte 2 sammen med Vidne 1 den 15. juli 2022 kørte varebilen til By 3. Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 var med, da de samme dag på vej til hotellet i Rebild afleverede penge i Område 1. Pengene kom fra Tiltalte 2 og Tiltalte 1's konti, og det må efter bevisførelsen lægges til grund, at pengene blandt andet var betaling til Vidne 2 for bortskaf-felse af Forurettedes varebil. Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 er i forhold 1 alle fundet skyldige i drab. Det må således antages, at de alle havde en interesse i at få bortskaffet varebilen, og at de var bekendt med, at Vidne 1 lavede aftaler med Vidne 2 herom. Det er derfor bevist, at Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 havde indset og accepteret muligheden for, at varebilen blev brændt af. Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 er he-refter alle skyldige i forhold 8.

4 nævninger og 3 dommere udtaler:

Det lægges til grund, at Tiltalte 4 om aftenen den 14. juli 2022 hørte om drabet på Forurettede. Samme aften stillede Tiltalte 4 sin konto til rådighed for transaktioner og hævninger af et kontant pengebeløb. Pengene blev senere afleveret til Vidne 2, som under en særskilt sag har tilstået, at han mod betaling medvirkede til, at varebilen blev brændt af. Tiltalte 4 har forklaret, at han efter instruks fra Vidne 1, fjernede nummerpladerne fra Forurettedes varebil, da den i dagene efter drabet stod parkeret i By 3. Nogle dage senere – da varebilen var afbrændt – kørte Tiltalte 4 Vidne 1 til By 3, hvor varebilen

side 62

havde været placeret, og videre ud forbi skovpladsen, hvor varebilen stod udbrændt.

Tiltalte 4 har således på et tidspunkt, hvor han var bekendt med drabet, del-taget i handlinger, som skulle medvirke til og sikre, at varebilen forsvandt. Det er derfor bevist, at Tiltalte 4 havde indset og accepteret muligheden for, at varebilen skulle forsvinde – herunder at den kunne blive brændt af. Tiltalte 4 er herefter skyldig i forhold 8.

2 nævninger udtaler:

Vi finder ikke, at anklagemyndigheden på det foreliggende grundlag har be-vist, at Tiltalte 4 havde indset, at varebilen skulle brændes af. Vi stemmer derfor for at frifinde Tiltalte 4 i forhold 8.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Thi bestemmes:

Tiltalte 1 er skyldig i forhold 1-4, frifindes i forhold 5 og er skyldig i forhold 6-8.

Tiltalte 2 er skyldig i forhold 1-4, frifindes i forhold 5 og er skyldig i forhold 6-8.

Tiltalte 3 er skyldig i forhold 1, frifindes i forhold 2-3, er skyldig i forhold 4, frifindes i forhold 5 og er skyldig i forhold 6-8.

Tiltalte 4 frifindes i forhold 1-4 og er skyldig i forhold 5-8, dog således at han i forhold 5 frifindes for afbrænding af tøj. "

Sanktionsspørgsmålet

Tiltalte 1 har overtrådt straffelovens § 237, jf. til dels § 21, § 139, stk. 1, § 285, stk. 1, jf. § 276, og § 181, stk. 1.

Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen for Tiltalte 1 til fængsel i 14 år.

Samtlige nævninger og dommere har ved stemmeafgivningen lagt vægt på karakteren og antallet af forhold, som Tiltalte 1 er fundet skyldig i, herunder navnlig at Tiltalte 1 er fundet skyldig i drab og 3 forudgående drabsforsøg, som alle var planlagte og udført af flere i forening.

Tiltalte 2 har overtrådt straffelovens § 237, jf. til dels § 21, § 139, stk. 1, § 285, stk. 1, jf. § 276, og § 181, stk. 1.

Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen for

side 63

Tiltalte 2 til fængsel i 14 år.

Samtlige nævninger og dommere har ved stemmeafgivningen lagt vægt på karakteren og antallet af forhold, som Tiltalte 2 er fundet skyldig i, herunder navnlig at Tiltalte 2 er fundet skyldig i drab og 3 forudgående drabsforsøg, som alle var planlagte og udført af flere i forening.

Tiltalte 3 har overtrådt straffelovens § 237, jf. til dels § 21, § 139, stk. 1, § 285, stk. 1, jf. § 276, og § 181, stk. 1.

Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen for Tiltalte 3 til fængsel i 10 år.

Samtlige nævninger og dommere har ved stemmeafgivningen lagt vægt på karakteren og antallet af forhold, som Tiltalte 3 er fundet skyldig i. I formildende retning er der navnlig lagt vægt på den rolle som Tiltalte 3 havde i forbindelse med drabet og drabsforsøget.

Tiltalte 4 har overtrådt straffelovens § 125, stk. 1, nr. 2, § 139, stk. 1, § 285, stk. 1, jf. § 276, og § 181, stk. 1.

Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen for Tiltalte 4 til fængsel i 8 måneder. Straffen er en tillægsstraf til den straf, som Tiltalte 4 blev idømt den 12. oktober 2022, jf.

straffelovens § 89.

Samtlige nævninger og dommere har ved stemmeafgivningen lagt vægt på karakteren og antallet af forhold, som Tiltalte 4 er fundet skyldig i, herunder at Tiltalte 4 har deltaget aktivt i usømmelig omgang med lig og brandstiftelse i forbindelse med et drab.

Tiltalte 4 er frifundet for den del af tiltalen, som angår drab og drabsforsøg, og derfor skal statskassen betale en del af sagens omkostninger, som angår Tiltalte 4.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har ikke protesteret mod anklagemyndighedens påstand om frakendelse af arveret, og påstanden herom tages til følge som nedenfor bestemt, jf. arveloven § 48, stk. 1.

Erstatningskravene

Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 er alle fundet skyldige i forhold 1, og de har alle anerkendt størrelsen af de krav, som Person 2, Erstatningspart 2, Person 3, Person 4, Erstatningspart 1 og Person 5 har fremsat. Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages disse krav derfor

side 64

til følge som neden for bestemt. Beløbene skal de tiltalte betale in solidum med Vidne 1, som den 13. januar 2023 som følge af samme forbrydelse blev dømt til at betale tilsvarende beløb.

Kravene fra Person 2, Erstatningspart 2, Person 3, Person 4 og Erstatningspart 1 blev alle fremsat på den 24. maj 2023, og de forrentes derfor som anført neden for fra den 24. juli 2023, jf. erstatnings-ansvarslovens § 16, stk. 2, jf. stk. 1.

Kravet fra Person 5 blev fremsat den 25. maj 2023, og de forrentes derfor som anført neden for fra den 25. juli 2023, jf. erstatnings-ansvarslovens § 16, stk. 2, jf. stk. 1.

Da Tiltalte 4 er frifundet i forholdene 1-4, tages de krav, som Person 2, Erstatningspart 2, Person 3, Person 4, Erstatningspart 1 og Person 5 har fremsat over for ham efter de juridiske dommeres bestemmelse ikke under påkendelse, jf. rets-plejelovens § 992, stk. 1.

Kravet fra Auto Claim Handling Danmark A/S angår erstatning for den udbrændte varebil. Alle de tiltalte er fundet skyldige i forhold 8.

Erstatningskravet fra Auto Claim Handling Danmark A/S er opgjort i erstat-ningsopgørelse af 10. august 2022, som er underskrevet af en taksator. Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages dette krav derfor til følge som neden for bestemt. Beløbet skal de tiltalte betale in solidum med Vidne 1, som den 13. januar 2023 som følge af samme forbrydelse blev dømt til at betale et tilsvarende beløb, og in solidum med Vidne 2, som den 1. december 2022 som følge af samme forbrydelse blev dømt til at betale et tilsvarende beløb.

Kravet blev fremsat på retsmødet den 2. juni 2023, og det forrentes derfor som anført neden for fra den 2. juli 2023, jf. erstatningsansvarslovens § 16, stk. 2, jf. stk. 1.

Alle de tiltalte har bestridt størrelsen af kravet på 28.330 kr. fra Erstatningspart A/S, og selskabet har ikke fremlagt nærmere dokumen-tation for kravets størrelse. Derfor tages dette krav efter de juridiske domme-res bestemmelse ikke under påkendelse, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1.

Kravet på 8.793 kr., som Vidne 3 har fremsat, vedrører er-statning for telefon på 4.644 kr. og erstatning for omkostninger til psykolog på 4.149 kr.

Vidne 3 har på det foreliggende grundlag ikke godtgjort, at Forurettede på gerningstidspunktet anvendte hendes

side 65

telefon. Derfor tages erstatningskravet angående ødelagt telefon efter de juridiske dommeres bestemmelse ikke under påkendelse, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1.

Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 er alle fundet skyldige i forhold 1. Vidne 3 og Forurettede havde børn sammen, og det må efter oplysningerne i sagen lægges til grund, at de havde en tæt relation. Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages kravet angående psykologomkost-ninger derfor til følge som neden for bestemt.

Kravet blev fremsat på retsmødet den 9. juni 2023, og det forrentes derfor som anført neden for fra den 9. juli 2023, jf. erstatningsansvarslovens § 16, stk. 2, jf. stk. 1.

Da Tiltalte 4 er frifundet i forholdene 1-4, tages kravet angående psykologudgifter, som Vidne 3 har fremsat over for ham efter de juridiske dommeres bestemmelse ikke under påkendelse, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1.

Thi kendes for ret:

Tiltalte 1 skal straffes med fængsel i 14 år.

Tiltalte 2 skal straffes med fængsel i 14 år.

Tiltalte 3 skal straffes med fængsel i 10 år.

Tiltalte 4 skal straffes med fængsel i 8 måneder som tillægsstraf.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 frakendes retten til at få arv, forsikringssummer, pensioner eller andre ydelser, der var afhængige af Forurettedes død, og Tiltalte 1 og Tiltalte 2's arv, andel i forsikringssum-mer, pensioner eller andre ydelser må ikke forøges som følge af drabet .

Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 skal betale sagens omkostninger, som vedrører dem hver især.

Tiltalte 4 skal delvist betale de sagsomkostninger, som vedrører ham.

Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 skal inden 14 dage betale til Person 2 ved advokat Lars Kirstein Pedersen 52.981,61 kr. med tillæg af procesrente fra

side 66

den 24. juni 2023.

Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 skal inden 14 dage betale til Erstatningspart 2 ved advokat Lars Kirstein Pedersen 171.540 kr. med tillæg af procesrente fra den 24. juni 2023.

Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 skal inden 14 dage betale til Person 3 ved advokat Lars Kirstein Pedersen 327.259 kr. med tillæg af procesrente fra den 24. juni 2023.

Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 skal inden 14 dage betale til Person 4 ved advokat Lars Kirstein Pedersen 264.479 kr. med tillæg af procesrente fra den 24. juni 2023.

Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 skal inden 14 dage betale til Erstatningspart 1 ved advokat Lars Kirstein Pedersen 419.239 kr. med tillæg af procesrente fra den 24. juni 2023.

Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 skal inden 14 dage betale til Person 5 ved advokat Tove Jørgensen 122.260 kr. med tillæg af procesrente fra den 25. juni 2023.

Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4 skal inden 14 dage betale til Auto Claim Handling Danmark A/S, CVR 42693480, 115.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 2. juli 2023.

Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 skal inden 14 dage betale til Vidne 3, Adresse 5, By 9, 4.149 kr. med tillæg af procesrente fra den 9. juli 2023.

Dommer 1 Dommer 2 Dommer 3

Domsresume

DOMSRESUMÉ

23 JUN 2023

RETTEN I RANDERS

DOM I NÆVNINGESAG OM BL.A. M A N D D R A B

Dom afsagt: 23. juni 2023

Retten i Randers har i dag afsagt dom i en nævningesag, hvor fire personer, en kvinde på 39 år, en mand på 40 år, en kvinde på 24 år og en mand på 24 år var tiltalt for manddrab og forsøg på manddrab ved i forening efter forudgående planlægning og aftale samt fælles forståelse og i forening med en 26 årig, hvis sag var behandlet, den 14. juli 2022 at have dræbt en 40 årig mand (forhold 1), og i en periode op til den 14. juli 2022 tre gange at have forsøgt at dræbe ham (forhold 2-4).

De tiltalte var yderligere tiltalt for at have bortskaffet beviser (forhold 5), usømmelig omgang med lig (forhold 6), tyveri (forhold 7) og brandstiftelse (forhold 8).

Vedrørende sagens forhold 1 fandt et enigt nævningeting, at den 39-årige kvinde og den 40-årige mand var skyldige i tiltalen for manddrab, og at den 24-årige kvinde var skyldig i medvirken til manddrab. Et enigt nævningeting fandt det ikke bevist, at den 24-årige mand var medvirkende til drabet.

Vedrørende forhold 2-4 fandt et enigt nævningeting at den 39-årige kvinde og den 40-årige mand var skyldige i tre forsøg på manddrab, og at den 24-årige kvinde var skyldig i medvirkende til et drabsforsøg (forhold 4). Nævningetinget frifandt den 24-årige mand for medvirkende til drabsforsøgene.

Vedrørende forhold 5 frifandt et enigt nævningeting i medfør af straffelovens § 125, stk. 2, den 39-årige kvinde, 40-årige mand og den 24-årige kvinde for bevisbortskaffelse. Den 24-årige mand blev fundet skyldig i at have bortskaffet beviser efter drabet.

Et enigt nævningeting faldt alle de tiltalte skyldige i usømmelig omgang med lig (forhold 6) og tyveri (forhold 7).

Vedrørende forhold 8 fandt et enigt nævningeting den 39-årige kvinde, 40-årige mand og den 24-årige kvinde skyldige i

2

brandstiftelse. 4 nævninger og 3 dommere fandt tillige den 24-årige mand skyldig i brandstiftelse, mens 2 nævninger fandt, at det ikke var bevist, at den 24-årige mand havde forsæt til brandstiftelse.

Efter stemmeafgivningen blev den 24-årige mand herefter fundet skyldig i brandstiftelse.

Straffen for den 39-årige kvinde og 40-årige mand blev fastsat til fængsel i 14 år.

Straffen for den 24-årige kvinde blev fastsat til fængsel i 10 år.

Straffen for den 24-årige mand blev fastsat til fængsel i 8 måneder.

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 3047/23
Rettens sags nr.: SS-1410/2023-VLR
Afsluttet
1. instansRetten i RandersRAN
DDB sags nr.: 1880/23
Rettens sags nr.: SS-1629/2023-RAN
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
4200-73111-00005-22
Påstandsbeløb