Dom
D O M
afsagt den 22. april 2024 af Vestre Landsrets 13. afdeling (d ommerne Thomas Jønler, Thomas Tordal-Mortensen og Maria Dalager Hauge (kst.)) i nævningesag
V.L. S – 1410 – 23
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 1
født Dato (1983)
(advokat Susse K. Fraaby, Herlev)
Tiltalte 2
født Dato (1983)
(advokat Philip D. D. Møller, Aarhus)
og
Tiltalte 3
født Dato (1999)
(advokat Karina Skou, Aalborg)
Retten i Randers har den 23. juni 2023 under medvirken af nævninger afsagt dom i 1. in-stans (2-1629/2023).
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rej-ste tiltale samt skærpelse.
Tiltalte 1 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
- 2 -
Tiltalte 2 har erkendt vold med døden til følge i forhold 1 og har erkendt sig skyldig i forhold 6. Han har i øvrigt påstået frifindelse.
Tiltalte 3 har erkendt sig skyldig i forhold 5 og 6 og har i øvrigt påstået frifindel-se, subsidiært formildelse.
Vidne 10, tidligere Person 2 har gentaget påstanden om, at de tiltalte solidarisk med Vidne 1 skal betale hende 52.981,61 kr. i erstatning til dækning af begravelsesomkostninger.
Alle de tiltalte har bestridt erstatningspligten, men har anerkendt kravets størrelse.
Erstatningspart 2 har gentaget påstanden om, at de tiltalte solidarisk med Vidne 1 skal betale ham forsøgertabserstatning på 71.540 kr. og godtgørelse for tort på 100.000 kr., i alt 171.540 kr.
Alle de tiltalte har bestridt pligten til at betale erstatning og godtgørelse for tort, men har anerkendt kravenes størrelse.
Person 3 har gentaget påstanden om, at de tiltalte solidarisk med Vidne 1 skal betale hende forsøgertabserstatning på 233.380 kr., konfirmations-bidrag på 3.879 kr. og godtgørelse for tort på 100.000 kr., i alt 327.259 kr.
Alle de tiltalte har bestridt pligten til at betale erstatning og godtgørelse for tort, men har anerkendt kravenes størrelse.
Person 4 har gentaget påstanden om, at de tiltalte solidarisk med Vidne 1 skal betale ham forsøgertabserstatning på 160.600 kr., konfirmationsbi-drag på 3.879 kr. og godtgørelse for tort på 100.000 kr., i alt 264.479 kr.
Alle de tiltalte har bestridt pligten til at betale erstatning og godtgørelse for tort, men har anerkendt kravenes størrelse.
Erstatningspart 1 har gentaget påstanden om, at de tiltalte solidarisk med Vidne 1 skal betale ham forsøgertabserstatning på 315.360 kr., konfirmationsbidrag på 3.879 kr. og godtgørelse for tort på 100.000 kr., i alt 419.239 kr.
- 3 -
Alle de tiltalte har bestridt pligten til at betale erstatning og godtgørelse for tort, men har anerkendt kravenes størrelse.
Person 5 har påstået, at de tiltalte solidarisk med Vidne 1 skal betale hende forsøgertabserstatning på 122.260 kr.
Civilstyrelsen har ved brev af 13. oktober 2023 oplyst, at Erstatningsnævnet den 5. oktober 2023 har besluttet, at Person 5 skal have erstatning på i alt 121.000 kr. som følge af hændelsen den 14. juli 2022. Erstatningen er blevet udbetalt af Civilstyrelsen på vegne af staten, der har anmodet om, at statens regreskrav over for de tiltalte efter offer-erstatningslovens § 17 medtages under sagen.
Alle de tiltalte har bestridt pligten til at betale erstatning og godtgørelse for tort, men har anerkendt kravenes størrelse. De tiltalte har endvidere henvist til, at Person 5 har fået udbetalt 121.000 kr. i erstatning af staten.
Auto Claim Handling Danmark A/S har gentaget påstanden om, at de tiltalte solidarisk med Vidne 1 skal betale 115.000 kr. i erstatning.
Alle de tiltalte har bestridt pligten til at betale erstatning, men har anerkendt kravets stør-relse.
Erstatningspart A/S 1 har gentaget påstanden om, at de tiltalte solidarisk med Vidne 1 skal betale 28.330 kr. i erstatning.
Alle de tiltalte har bestridt pligten til at betale erstatning og har bestridt kravets størrelse.
Vidne 3 har gentaget påstanden om, at de tiltalte solidarisk med Vidne 1 skal betale 4.644 kr. i erstatning for en ødelagt Samsung Galaxy telefon og 4.149 kr. for udgifter til psykolog, i alt 8.793 kr.
Alle de tiltalte har bestridt pligten til at betale erstatning, men har anerkendt kravenes stør-relse.
- 4 -
Supplerende oplysninger
Der har for landsretten været afspillet videooptagelser fra den 1. og 13. juli 2022 og en videooptagelse fra den 16. juli 2022 fra Hotel Comwell.
Forklaringer
De tiltalte og vidnerne Vidne 9, Vidne 8, Vidne 1, Vidne 11, tidligere Tiltalte 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 2 og Vidne 7 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne 10, tidligere Person 2.
Tiltalte 1 har supplerende forklaret, at hun ikke har haft noget med Forurettedes død at gøre. Hun er stadig gift med Tiltalte 2, men det er alene på papiret. Hun skal ikke danne par med ham, når de bliver løsladt. Hun har længe villet skilles, og hun har for nylig fået et brev fra Tiltalte 2 om, at han også gerne vil skilles.
Den 2. juli 2022 havde hun talt med Vidne 1 og Tiltalte 3 om, hvordan hun havde det, og hvordan hendes forhold til Forurettede var. Hun havde også talt med dem om sit forhold til Tiltalte 2, her-under at han ikke havde lyst til at være en del af det, hvis Forurettede stadig var inde i billedet. De talte ikke om, hvordan det kunne løses. Det passer ikke, at hun satte en pris på Forurettedes hoved. Hun tror, at de andre forklarer sådan for at skyde skylden på hende.
Hun kan ikke huske, hvornår hun foreslog, at Vidne 1 kunne tage en snak med Forurettede. Hun tilbød Vidne 1 penge for at tale med Forurettede, men det var mest af hensyn til Tiltalte 3, der havde forelsket sig i en hest hos dem. Hun havde et godt forhold til Tiltalte 3, og det var for at gøre noget godt for hende, at hun tilbød Vidne 1 penge.
Hun havde selv opgivet at få et reelt svar fra Forurettede, men når mænd snakker sammen, kommer der ofte klarere svar. Hun ville bare gerne have at vide, hvad Forurettede ville, og hvis han ikke ville være en del af barnets liv, så skulle han holde sig væk. Forurettede skulle ikke trues, hvis han ikke holdt sig væk.
- 5 -
Person 3, der omtales på den korte lydfil fra den 1. juli 2022, er Forurettedes yngste datter. Samtalen handlede om, at Person 3 var ked af det. Hun havde haft sin gang hos dem, da hun var sam-men med Forurettede, og Person 3 savnede hende og hendes hund.
Hun kan ikke huske, hvad det drejede sig om, når Vidne 1 på optagelsen spørger til, hvad det gør ved i morgen, og at deres opgave er blevet sværere, fordi Forurettede tager bukke med til at sætte bilen op på. Hun ved ikke hvilken opgave, Vidne 1 omtaler, og hvorfor den var blevet sværere. Det er muligt, at det ville blive sværere at klemme Forurettede under bilen, hvis han selv tog bukke med. Når hun svarede, at det ikke ændrede på noget, går hun ud fra, at det var med hensyn til, at Vidne 1 skulle tage en snak med Forurettede. Forurettede skulle ikke vide, at hun snakkede med Vidne 1. Når Tiltalte 3 på optagelsen spørger ” så plane n er stadigvæk det der i morgen og at gælden forsvinder og sådan noget ”, hvortil hun svarer ja, så handlede det stadig om, at Vidne 1 skulle snakke med Forurettede. Hun ved ikke, hvorfor de ikke bare talte direkte om det.
Hun var ikke ude på Adresse 2 den 2. juli 2022. Hun har efterfølgende fået at vide, at Forurettede havde været derude for at lave bil. Hun ved ikke, hvordan det passer med det, der fremgår af den korte optagelse om, at Forurettede skulle have bukke med, og at det blev sværere.
Hun tror ikke, at hun nåede at køre Forurettede ud til Adresse 2 den 9. juli 2022. Forurettede skulle vist på arbejde senere på eftermiddagen, og han kørte derfor selv derud i sin firmabil. Hun ved ikke, om Forurettede kom ud til Vidne 1 og Tiltalte 3. Hun mener ikke, at hun var derude. Hun kan ikke huske, hvad der skulle ske den dag.
Hun skrev beskeden til Vidne 1 den 8. juli 2022 om, at hun blev ved Tiltalte 2, fordi hun var kommet i tvivl, men var blevet enige med Tiltalte 2 om at blive hos ham. Det var stadig nødvendigt at tale med Forurettede for at finde ud af, om han ville være en del af barnets liv. Beskeden om at ringe og vække Vidne 1, når hun kørte ind for at hente Forurettede, handlede vel om, at Vidne 1 ville være oppe og klar, når Forurettede kom. Hun ved ikke, hvorfor de ikke også skrev til Forurettede om det. Det var ikke fordi, at han skulle slås ihjel.
De talte om Forurettede på den lange video fra natten til den 13. juli 2022. De talte om at dræbe ham. Det var måske en forkert måde at komme af med nogle reaktioner på. De havde ikke tidligere talt på den måde for at komme af med reaktioner.
- 6 -
Der var ikke planer om, at der skulle ske noget alvorligt. Hun kan ikke huske, om de havde talt om det tidligere. Når Tiltalte 2 på optagelsen siger ”at hvis man gør det der, så det er det bare point of no return med hensyn til og, og ho lde ham…” og ” jeg aner ikke hvor mange kræfter han har, hvis det er sådan at man ved man er ved at dø ” og Vidne 1 siger ” J eg tænker man finder det sidste man har ”, og hun selv sagde ” ja” , så er der i hendes optik meget langt fra at sidde og snakke om det til at gøre det. Hun troede ikke, at der var alvor i det.
Hun er enig i, at det lyder som en meget specifik plan, når hun på optagelsen siger, at hun vil bede Forurettede om at komme lige efter arbejde, og det lyder også som det, der faktisk skete den 14. juli 2022, men det er tilfældigt.
Hende bekendt havde de andre ikke tidligere forsøgt at slå Forurettede ihjel. Det er desværre ikke på videoen, men det siges faktisk, at det er en opdigtet historie. Det var et set up for at få hende til at sige noget.
Det med at bedøve Forurettede, og om det ville kunne spores ved en obduktion var også bare en joke. Hun søgte på æter for at vide, om det kunne lade sig gøre og for at finde ud af, om der reelt var noget af det, de talte om, der kunne slå Forurettede ihjel. Det er tilfældigt, at hun allerede den 3. juli 2022, byretsekstraktens fil 2, side 1551, havde søgt på æter. Hun tror ikke, at hun eller Tiltalte 3 mente noget med det, når hun på optagelsen efter Tiltalte 2 havde sagt, at han undersøgte, om man kunne slå Forurettede ihjel eller bedøve ham med ” det lort ”, hvorefter Tiltalte 3 taler om sovepiller, og tiltalte derefter siger, at hun ikke troede, at hun havde så mange, men at de kunne ” blande det med morfin ”, hvorefter der tales om ketamin, fil 2, side 2068. Hun havde ikke ketamin, som kan bruges til at bedøve heste, og det havde Tiltalte 3 heller ikke.
Det er tilfældigt, at hun på optagelsen siger ” årh, jo, men hvis altså, hvis man slår folk nok oveni hovedet, så bedøver det jo også et eller andet sted ”, fil 2, side 2069. Det var også tilfældigt, at hun bragte det på banen, og at Forurettede dagen efter blev slået ihjel med jernrør.
Hun har ikke fortalt Tiltalte 2, at man kunne købe æter på apoteket. Hun mener ikke, at det er hende, der på optagelsen spørger, om det kan spores, fil 2, side 2074. Hun kan ikke sva-re på, hvorfor der blev talt meget om, hvorvidt det kunne spores. For hende var der ikke
- 7 -
noget alvorligt i det. Det var bare en åndsvag måde at få frustrationerne ud på, og hun skul-le nok have sagt fra. Det blev sagt i sjov.
Vidne 1 fandt på et tidspunkt en sprøjte, og der blev målt noget af. Hun tror, at det var for, at Vidne 1 skulle se, hvor meget der skulle til. Det var ikke relevant, men Vidne 1 havde det med at skulle se tingene. Hun ved ikke, hvorfor han fandt sprøjten. Hun vidste ikke, om de hav-de æter. Hun mener heller ikke, at det var hende, der spurgte Tiltalte 2, om han havde noget.
Det var også bare en joke, når de på optagelsen talte om, at det var ” riski business ” at flyt-te Forurettede og om, hvor lang tid det ville tage, samt om de kunne flytte ham uden bedøvelse ved Forurettede.eks. at binde ham. Det var det også, når de talte om, at der så ville komme mod-standsmærker, og at de så havde et forklaringsproblem, ligesom de ikke bare kunne bede ham ”vente på at dø ”, fil 2, side 2088-2089.
Hun skulle ikke lokke Forurettede derud, og Forurettede måtte gerne vide, at han skulle derud. Når hun på optagelsen siger, at hun ikke kunne lokke ham derud lige nu, var det fordi, at Forurettede og Vidne 1 lige havde været uvenner.
Der er ikke en sammenhæng mellem, at det på optagelsen, fil 2, side 2099, i forbindelse med, at de taler om, at Forurettede kan blive kørt ned af en flugtbilist, nævnes, at de så skal fjer-ne alt, hvad der hedder videoovervågning, og at Tiltalte 2 slukker for videoovervågningen af Adresse 1 den 14. juli 2022.
Deres snak om, hvordan de skulle løfte Forurettede, fil 2, side 2101, var også en del af joken. Hun var højgravid og kunne ikke løfte noget. Hun ved ikke, hvad det drejede sig om, da Tiltalte 2 på optagelsen, fil 2, side 2101, siger ” hvorfor skulle det også koste så mange pen-ge at få ham fjernet? ” og hun svarede ” det ved jeg ikke” . Hun ved, at der er betalt penge for at få skaffet Forurettede af vejen, men det vidste hun ikke på det tidspunkt. Hun kom med et standardsvar om, at det ved hun ikke. Hun spurgte ikke, hvad de havde gang i. Hun kendte dem godt nok til, at de ikke kunne finde på noget. Hun sad også med næsen i sin telefon og svarede kun, når hun hørte et eller andet.
Hun kan godt forstå, at man kan få det indtryk af optagelsen, at de sad og planlagde Forurettedes død, og at man havde forsøgt det tidligere.
- 8 -
Den 13. juli 2022 diskuterede Vidne 1 og Forurettede, og de råbte også ad hinanden. Hun gik ud fra, at Forurettede skulle hente sine ting hos Vidne 1 og Tiltalte 3. Hun skulle med, fordi Forurettede ikke selv havde en bil. Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Vidne 1 var der, og det var Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 vist også. Tiltalte 2 og Forurettede havde måske set hinanden en enkelt gang forinden. Hun var ikke overrasket over, at Tiltalte 2 var ude hos Vidne 1. Da de ankom, kom Vidne 1 ud og sagde, at hun skulle gå ind til Tiltalte 3, der havde det skidt. Det gjorde hun. Tiltalte 2 var også hos Tiltalte 3. Tiltalte 2 bad Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 om at kigge ud ad vinduet for at holde øje med, hvad der skete på gårdspladsen i tilfælde af, at der skulle ske noget. Det lå ikke i luften, at der skulle ske noget. Det lå må-ske i luften, at Vidne 1 og Forurettede kunne blive uvenner, da Vidne 1 ikke havde planer om at aflevere Forurettedes ting. Det endte med, at hun gik ud og sagde til Forurettede, at nu kørte de. Vidne 1 og Forurettede havde ikke fat i hinanden.
Det var aftalt tidligere på ugen, at Forurettede skulle hente sengen den 14. juli 2022. Hendes besked den 13. juli 2022 kl. 23.06 til Forurettede om, at han bare kunne ” komme og hente den seng i morgen ”, fil 2, side 1248 , var kun for at bekræfte det, som de havde aftalt tidligere på ugen. Det var ikke for at lokke Forurettede ud til Adresse 1 den 14. juli 2022. Det hang ikke sammen med episoden på Adresse 2 den 13. juli 2022.
Hun skrev ikke til Person 9 den 13. juli 2022 kl. 23.24, fil 2, side 1377, for at sikre sig, at hun ikke kom ud til Adresse 1 den 14. juli 2022. Der er ingen sammenhæng mellem hen-des besked til hestepigerne og hendes besked til Forurettede om, at han kunne komme og hente sengen. Det var ikke på grund af Forurettede, at hun aflyste det, fordi de var bange for, at der ville komme vidner. Det var tilfældigt.
Foreholdt Tiltalte 2's forklaring om, at det var planlagt, at Forurettede skulle have klø, vidste hun det ikke om aftenen den 13. juli 2022. Tiltalte 2 nævnte det først for hende den 14. juli 2022, inden Forurettede kom. Inden Forurettede kom, talte hun med Tiltalte 3, der lige havde været på psy-kiatrisk afdeling. Tiltalte 2 var på Adresse 1, og Vidne 1 kom sammen med Tiltalte 3. Hun nævn-te, at Forurettede måske ville komme og hente sengen. De talte ikke om at overfalde og dræbe ham.
Forurettede kom omkring kl. 16 i sin firmabil. Han sendte hende en sms om, at hun skulle kom-me ud, når han ankom. Da han ankom, gik hun ud til ham og sagde pænt hej, hun lukkede lågen op og talte kort med ham. Hun vendte sig herefter om for at gå tilbage i huset. Forurettede gik med. Da hun kom op til terrassen, hørte hun garagedøren, og så kom Tiltalte 2 og Vidne 1
- 9 -
farende. Hun gik i sort. Tiltalte 2 og Vidne 1 tog fat i Forurettede og rykkede ham i tøjet. Hun lagde ikke mærke til, om de havde skiftet tøj forinden. Hun gik ind i huset og ledte efter sin tele-fon. Hun ville ringe efter hjælp. Hun nåede det ikke. Hun var nok lidt i chok og ledte efter sin telefon. Hun nåede ikke at sætte den til opladning. Telefonen var lige løbet tør for strøm, efter hun havde læst beskeden fra Forurettede.
Ud ad et vindue så hun Forurettedes varebil køre. Hun så ikke, hvem der kørte, og hun så ikke Tiltalte 2 og Vidne 1. Hun gik ud for at se, om der var foregået noget. Tiltalte 2 og Vidne 1 var der ikke. Der var ikke andre biler, der var kørt. Hun tænkte ikke over, at de alle tre var væk, og at det kun var Forurettedes bil, der var kørt. Hun havde ikke set, om Tiltalte 2's bil holdt derude. Hun gik derefter ind for at pakke sammen for at køre ud til Vidne 1 og Tiltalte 3. Hun ringede ikke til politiet, fordi hun troede, at det var Forurettede, der var kørt væk, selvom hun vidste, at de havde været uvenner, og at Tiltalte 2 og Vidne 1 havde haft fat i Forurettede.
Tiltalte 3, Vidne 1 og Tiltalte 2 var på Adresse 2. Forurettede var der ikke, og det var hans varebil heller ikke. Hun ringede heller ikke på dette tidspunkt til politiet. Hun spurgte vist, hvad de havde gang i. Hun fik at vide, at de bare var uvenner. Hun spurgte ikke nærmere ind til, hvad der var sket. Hun ved ikke hvorfor.
Hun kan ikke huske, om hun til politiet har forklaret, at der ikke var andre til stede på Adresse 1, da Forurettede var hos hende den 14. juli 2022. Foreholdt hendes forklaring til poli-tiet den 19. juli 2022, fil 2, side 4424, der blev optaget og hvoraf fremgår, at hun adspurgt om, hvem der var til stede, da Forurettede var på stedet, svarede “det var kun mig ”, og at hun gentog dette, da hun blev spurgt, om hun var helt sikker, har hun forklaret, at hun løj. Hun følte bare, at hun skulle sige et eller andet. Det var sent om natten, og hun havde ikke fået noget spise.
Hun skrev ikke til Forurettedes familie, at han var blevet overfaldet. Hun kan ikke give en god forklaring på, hvorfor hun ikke gjorde det. Hun vidste på det tidspunkt ikke, at Tiltalte 2 og Vidne 1 havde slået Forurettede ihjel. Det havde været nærliggende at fortælle, at hun havde set Forurettede blive overfaldet, og det skulle hun også have gjort.
De første to beskeder, som hun sendte til Forurettede om aftenen den 14. juli 2022, fil 2, side 1191, sendte hun, fordi hun var bekymret for ham. Det var ikke for at få et alibi. Hun skrev
- 10 -
ikke, at han skulle skrive til sin datter, der var bekymret. Hun havde kørt Person 5 til Forurettedes tidligere kæreste.
De tog på hotel dagen efter, fordi hun fyldte år, og Tiltalte 2 havde talt om, at de skulle tage et sted hen. De bookede det først om fredagen. De skulle ikke fejre, at Forurettede var død. Hun fik først mistanke om, at der var sket mere med Forurettede natten til søndag den 17. juli 2022, da Forurettede var blevet efterlyst på Facebook, og politiet havde haft ringet til hende. Hun me-ner ikke, at der var nogen, der nævnte det for hende.
Foreholdt sin forklaring i byretten om, at hun først fandt ud af, at Forurettede var død natten mellem lørdag og søndag, byretsdommens side 23, sidste afsnit, fandt hun ikke ud af det, men hun fik en mistanke. Det var ikke noget, som de havde talt om. Hun fandt først om mandagen ud af, at Forurettede var død, hvor Tiltalte 3 og Vidne 1 kom ud til dem om formiddagen. Vidne 1 havde det skidt og lå nærmest i fosterstilling på sofaen. Det blev sagt, at han havde kvalt Forurettede. Det var vist Tiltalte 3, der sagde det. Hun ringede ikke til politiet for at fortælle, hvad der var sket, fordi hun ikke troede på det. Hun fortalte det heller ikke til politiet, da hun blev anholdt og sad varetægtsfængslet.
Hun har også først efterfølgende fundet ud af, at pengene i kuverten blev brugt til at rydde op efter drabet. Hun troede bare, at det var gæld, der blev betalt.
Hun slettede korrespondancen på sin telefon med Forurettede i forbindelse med, at hun ryddede op på telefonen. Det var ikke for at sikre, at der ikke var beviser på telefonen. Hun havde også fortalt politiet, at Forurettede havde været hos hende. Hun tænkte ikke, at beskederne kunne være interessante for politiet.
Hun har skrevet med Tiltalte 2, mens de var varetægtsfængslet. Brevet til Tiltalte 2, der er poststemplet den 29. februar 2024, kender hun ikke noget til. Afsenderadressen siger hende heller ikke noget. Foreholdt indholdet af brevet, hvoraf bl.a. fremgår ” din forklaring fra d. 14 Juli er at du ikke var sikker På at han var død da han blev smidt i bilen og at hun intet så i skulle skynde jer derfra inden hun så noget! så for din familie og dig Selv hold fast i det så i sikkerhed for nu ”, så havde Tiltalte 2 jo allerede forklaret om det. Hun går ikke ud fra, at Tiltalte 2 har tænkt sig at lyve. Det er ikke fordi, at hun havde set noget. Håndskriften på kuverten ligner Tiltalte 2's håndskrift, mens hun ikke er sikker på det i forhold til selve brevet.
- 11 -
Hun havde i en periode fra den 6. juni 2022 og ca. tre uger frem ikke kontakt med Forurettede. Den slettede note på hendes telefon, fil 2, side 1367, er skrevet, efter de ikke længere hav-de kontakt. Hun kan ikke huske, hvorfor hun ikke sendte den til Forurettede. Det var måske for-di, at hun havde blokeret ham. Hun tænkte måske, at de på en eller anden måde ville få kontakt igen. Hun tænkte ikke, at de skulle være et par igen, men hun ville gerne have, at deres barn vidste, hvor det kom fra.
Efter små tre uger kontaktede Forurettede hende igen. Han ringede fra sin arbejdstelefon, som hun ikke havde blokeret. Han skrev efterfølgende til hende, fordi hun ikke havde fået fjer-net blokeringen, som de havde talt om. Selvom telefonnumrene er blokeret, kan man godt se, om der skrives til en. Forurettede havde skrevet til hende rigtig mange gange, og derfor bad hun Vidne 1 om at tale med ham.
Hun ved ikke, om Forurettede havde kontakt med Vidne 1 og Tiltalte 3 i den periode, hvor hun ikke havde kontakt med ham. Hun skulle heller ikke blande sig i, hvem han havde kontakt med. Hun var ikke på Adresse 2 den 2. juli 2022. Inden den 2. juli havde hun ikke været en del af, at der skulle ske Forurettede noget.
Den korte optagelse indeholder kun en lille del af deres samtale. Hun var i et dilemma, fordi hun følte, at hun skulle vælge, og at hvis hun ikke ville Forurettede, så kunne hendes barn ikke have en far.
Hun mener, at hun var på Comwell med Forurettede den 8. og 9. juli 2022. Det var Forurettedes idé. De havde nogle ting, som de skulle have talt om. De fik kun talt en lille smule om deres relation, og hun fandt ikke ud af, hvad der skulle ske med dem. Hun kom dog til en afkla-ring med hensyn til, hvad der skulle ske. Hun var ikke i tvivl om, at hun ikke skulle leve sammen med Forurettede. Hun kan ikke huske, om hun skrev til Tiltalte 3 og Vidne 1, men hun skrev til Tiltalte 2. Det kan godt være, at hun skrev til Tiltalte 3 og Vidne 1 på deres Facebook-gruppe.
Hun kan ikke huske, hvilke tanker der gik gennem hendes hoved, da hun den 8. juli 2022, fil 2 side 2020, skrev til Vidne 1 ” Bliver ved Tiltalte 2 ”, men hun traf en beslutning om, hvor hun skulle være. De var kørt op til Comwell i hendes bil, og hun kørte Forurettede hjem og satte ham af. Herefter kørte hun selv hjem. Hun kørte ikke til Adresse 2. Hun kan ikke huske, om Forurettede havde planer, men der havde været noget snak om en bil.
- 12 -
Hun havde ikke fortalt Vidne 1 og Tiltalte 3, at hun var afsted sammen med Forurettede. Der var snak om, at hun skulle hente Forurettede, fordi Forurettede ikke havde bil, men det blev lavet om, fordi Forurettede skulle på job og derfor tog sin firmabil. Hun fik først efterfølgende at vide, at han havde kørt ud til Adresse 2.
Hun havde kontakt med Forurettede i løbet af den 13. juli 2022. Han ringede rigtig mange gange til hende, hvor hun ikke tog telefonen. Hun tog den ikke, fordi han gerne ville have, at hun kom ind til ham for at snakke. Hun havde ikke lyst til at skulle igennem hele følelsesregi-steret igen, da hun havde besluttet, at hun ikke ville være sammen med ham.
Der var ikke sket noget særligt mellem dem den 11. og 12. juli 2022. Hun mødtes med Forurettede den 12. juli 2022, da hun endte med at køre ind til ham, og de var sammen seksuelt. Hun kom nok derefter en smule i tvivl. Til sidst sagde han under en køretur, at de ikke skulle være sammen. Hun gik ud fra, at deres forhold var slut.
Den 13. juli 2022 ringede han igen rigtig mange gange, fordi han gerne ville have hende tilbage og havde fortrudt. Det kan godt passe, at han ringede over 40 gange, fil 2, side 1196. Hun tror, at de også skrev sammen. Det var uholdbart for hende at være i. Hun kan ikke huske, hvad de nærmere skrev, men han skrev, at han havde fortrudt, og at de skulle have det godt som familie.
Forurettede svarede vist på beskeden om, at han kunne komme den 14. juli 2022 og hente sen-gen, men hun kan ikke huske hvad.
Hun kan ikke huske, hvilken aftale det var, som er omtalt i beskeden fra Forurettede den 13. juli 2022 til hende, fil 2, side 1237.
Hun forestillede sig ikke, at det, de talte om natten til den 13. juli 2022, var noget reelt. Hun vidste ikke, at samtalen blev optaget. Det var en måde for Vidne 1 at have noget på hende. Han skulle have noget på hende, fordi hun havde vidnet mod ham i færdselssagen, og fordi hun havde optaget, at han havde bedt hende om at vidne falsk. Hun tænkte ikke, at der overhovedet var nogen realitet i det.
- 13 -
Hun mener ikke, at det er hende, der på den lange optagelse siger ” Jeg gad godt vide om det kan spores ”, fil 2, side 2074. Det er heller ikke hende, der siger ” Jeg søger om æter kan spores ”, fil 2, side 2076 . Hun vidste ikke, om Tiltalte 2 havde æter.
Hun var måske i kontakt med Vidne 1 og Tiltalte 3 natten til den 14. juli 2022. Det, hun så på gårdspladsen, gav hende ikke anledning til at tænke, at der var sket noget alvorligt med Forurettede. Hun kan ikke huske, hvor lang tid hendes telefon var død, men det var måske i ti-mer.
De billeder, hun sendte til Vidne 3 den 14. juli 2022, var nogle screens-hots af beskeder, som hun havde fået af Forurettede.
Det var sent, da hun kørte ind til Person 5. Det var hende og Person 5, der kørte ind til Person 7, som var Forurettedes anden kæreste. Person 7 vidste ikke noget om hende, og Person 7 fik derfor et chok, da hun fandt ud af, at tiltalte ventede Forurettedes barn.
Da hun sendte de sidste beskeder til Forurettede om aftenen den 14. juli 2022, var hun sur på ham, fordi hun da havde fundet ud af, at han havde set en anden.
Hun troede ikke på, at Forurettede var død, da Vidne 1 fortalte det, fordi det ikke var første gang, at han havde sagt, at havde taget livet af nogen. Hun ved ikke, hvorfor hun ikke kontaktede politiet den 18. juli 2022. Hun var nok stadig sur på Forurettede. Hun var ikke bekymret for at fortælle politiet, at Forurettede havde været hos hende. Hun var nok bekymret for at få de andre i fedtefadet.
Inden de blev anholdt, nåede Vidne 1 lige at sige ”husk nu det vi har aftalt ”. Det var ikke rettet til hende.
Hun var ikke vred på Forurettede under den lange optagelse. Hun blev først sur og skuffet, da hun senere fandt ud af, at Forurettede var hende utro. Hun havde haft et forhold til Forurettede siden december 2021, og hun havde været hos ham rigtig mange gange. Hun ved ikke, om hun kendte Forurettedes børn godt, men de kom tæt på hinanden.
Hun har ikke haft et seksuelt forhold til Vidne 1. Hun ved ikke, om Vidne 1 har været forel-sket i hende.
- 14 -
Tiltalte 3 var ikke en stærk pige. Hun gik i psykiatrien. Hun vil beskrive Vidne 1 og Tiltalte 3's forhold som turbulent. Vidne 1 havde nogle gange været hård ved Tiltalte 3, og det var ikke et ligeværdigt forhold. Der var også vold i forholdet.
Hun mener ikke, at hun havde telefonen med ud til Tiltalte 3 og Vidne 1. Hun satte den til oplad-ning lige efter, den var gået død. Når telefonen viser ”1 % ”, kan der gå et par timer, før man kan tænde den igen.
Tiltalte 2 har supplerende forklaret, at han gerne selv ville være far, forudsat at Forurettede ikke var en del af det. Det kunne ske ved, at Forurettede holdt sig væk. Forurettede havde meget kontakt med Tiltalte 1. Han var meget påtrængende, men det var meget tvetydigt det hele. Der var en masse forskellige forklaringer. Han håbede, at Forurettede – ved at få nogen tæsk – ville forstå budskabet om, at han skulle blive væk. Forurettede havde skrevet til Tiltalte 1, at han ikke ville have barnet. Tiltalte 1 nævnte, at Forurettede alligevel ville have en faderskabstest. Hvis Vidne 1 og Tiltalte 3 fik Forurettede til at holde sig væk, ville de få nogen penge. Dermed mentes, at Forurettede skulle have nogle klø. Det var en aftale, som han og Vidne 1 indgik.
Tiltalte 1 havde ønsket mange gange, at Forurettede skulle blive væk, men der var fra hendes side lagt op til noget helt andet. Hun havde et ønske om, at Forurettede skulle dø. Han husker ikke, hvornår det startede. Han ville bare gerne have ro i sit forhold.
De havde talt om, at Vidne 1 og Tiltalte 3 kunne tale med Forurettede. Det var også muligt, at Vidne 1 kunne give Forurettede nogle penge for at holde sig væk. Han og Vidne 1 havde ikke talt om, at Forurettede skulle slås ihjel. Det var noget, Tiltalte 1 sagde. Hun havde talt med Vidne 1 og Tiltalte 3 om det. Vidne 11, tidligere Tiltalte 4, som også kaldes Kaldenavn, skulle også have været indblandet i det, men han ville ikke. Vidne 1 spurgte tiltalte, om han ville med, fordi han ikke selv kunne håndtere det. Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 var ikke med i det. Det var kun ham, Tiltalte 1, Vidne 1 og Tiltalte 3. Han husker ikke de specifikke situationer, hvor de talte om det.
Der blev talt om på den lange optagelse, at Forurettede skulle slås ihjel, men det var ikke hans mening, at han skulle slås ihjel. Slet ikke. Han var ikke på Adresse 2 den 2. juli 2022. Det var ikke den dag, han stod ude i stalden med et reb. Der var en ide om, at der skulle ske noget den 2. juli 2022, men han ved ikke hvad, eller om de andre havde aftalt, at Forurettede
- 15 -
skulle overfaldes eller slås ihjel denne dag. Han vidste, at Forurettede skulle derud den dag, men som han havde forstået Vidne 1, skulle der ikke ske noget.
Han ved ikke, hvad der menes, når der tales om ”planen for i morgen” og ”gælden forsvin-de r” på den korte optagelse.
Han var på ejendommen den 9. juli 2022, hvor han stod i stalden. De havde ikke lagt den store plan. Der blev presset på, for at der skulle ske noget. Det var Tiltalte 1, der pressede på. De havde talt sammen alle fire. Tiltalte 1 sagde, at Forurettede skulle bare væk. Han og Vidne 1 foretog sig ikke noget over for Forurettede den 9. juli 2022. Pludselig kørte Forurettede sin vej. Det er korrekt, at han som angivet i afhøringsrapporten af 4. august 2022, fil 2, side 4548, har forklaret, at Forurettede pludselig skulle på arbejde. De havde flygtigt talt om at binde Forurettede med noget. Han havde ikke haft et reb med, men han stod i stalden, hvor der også var et reb. De havde ikke talt om, hvad der skulle ske med Forurettede eller planlagt, hvad der skulle ske, hvis de endelig fik ham bundet. Det var ikke deres mening, at der skulle ske noget. Forurettede skulle bare holde sig væk, så de kunne få fred og ro. Foreholdt, at det af samme af-høringsrapport på samme side fremgår, at planen var, at de skulle overmande Forurettede og binde ham med rebet, har han forklaret, at de ikke havde lagt en plan for det efterfølgende forløb. De skulle binde ham, men hvad der videre skulle ske, vidste de ikke.
Den 13. juli 2022 skulle Tiltalte 1 komme ud med Forurettede, hvo r de skulle ”foretage sig noget” med ham. Tiltalte 1 var med i drøftelsen af, at Forurettede skulle overfaldes. Der var ikke nogen plan. Der skete ikke noget den 13. juli 2022. Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 var hjemme, og han vidste ikke noget. Der var ikke noget konkret og struktureret planlagt. Det var ikke for at overraske Forurettede og overfalde ham, at han bad Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 holde øje med, hvornår Forurettede kom. Han gik ikke ud, da Forurettede kom, da han ikke ville skabe en konflikt. Vidne 1 og Forurettede begyndte at skændes og diskutere. Forurettede blev vred og lavede hjulspind med bilen, da han kørte derfra. Vidne 1 kørte efter Forurettede og Tiltalte 1 i sin bil. Vidne 1 fortalte efterfølgende, at han fik dem stoppet.
Den lange optagelse handlede om Forurettede. Det handlede ikke decideret eller konkret om at dræbe Forurettede. Det var ikke konkret fra hans side. Han aner ikke, om det var tilfældet fra de andres side. Ud fra hvad han hørte på optagelsen, kan han ikke svare på, om det var noget, Tiltalte 1 ville gå videre med. Det er længe siden. Han husker ikke rigtig, om det var en joke.
- 16 -
Adspurgt til hvad Tiltalte 3 taler om på den lange optagelse, fil 2, side 2057, når hun siger ”det er bare sådan lidt hu hej vilde dyr, at det skal ske i morgen ”, har tiltalte forklar et, at de ikke havde aftalt, hvad der skulle ske. De havde bare aftalt, at Forurettede skulle komme dagen efter.
Foreholdt optagelsen, fil 2, side 2057, ville det i hans optik ikke give nogen mening at slå nogen ihjel. Det er k orrekt, at han udtalte: ”jeg er bange – ik’, jeg er ikke bange, fordi at hvis man gør det der, så er det bare point of no re turn med hensyn til og, og holde ham… og jeg aner ikke hvor mange kræfter han har, hvis det er sådan at man ved man er ved at dø. ” D et var desværre sådan, Forurettede døde, men optagelsen er ikke udtryk for en planlæg-ning af det, der skete. Han havde ingen planer om, at Forurettede skulle dø. Det ville ikke gavne ham i en faderrolle, hvis han dræbte Forurettede. Han havde også et fantastisk job.
Det var ønsket fra Tiltalte 1's side, at Forurettede skulle dø. Det er korrekt, at han ifølge optagel-sen, fil 2, side 2058, sagde: ” jamen je g ved ikke, jeg ved ikke om man kan holde ham. Hvad så, altså, vi, vi, vi går, det gør vi ikke, vi holde, vi holder ham og hvad, og hvad, hvad gør vi så, hvis vi ikke kan holde ham ?” . Det var det, der skete. Forurettede havde arbejdstøj på. Han sagde sådan, men han havde ikke lyst til at udføre det. Samtalen er et udtryk for, at han var i tvivl.
De havde ikke tidligere prøvet at slå Forurettede ihjel. Foreholdt samtale på lydoptagelsen, fil 2, side 2058 nederst, hvor Vidne 1 omtaler, at grunden til, at Kaldenavn fik kolde fødder er, at der altid, hver gang Forurettede var derude, gik et eller andet galt, og at han for eksempel sidste gang, ramte der med jernrøret, og at han havde sagt flere gange at, havde han ikke ramt den dør, så havde Forurettede ikke set det, og så var han død, handler dette nok om episoden den 2. juli 2022. Han vidste ikke, hvad der skulle ske den dag.
Adspurgt til, hvorfor de taler om æter på lydoptagelsen, fil 2, side 2065, hvor tiltalte siger, at han ikke ved, om det kan bedøve ham med en klud, hvortil Tiltalte 3 svarer, om det ikke bare skal sprøjtes direkte op i næsen på ham, og at det ikke er nødvendigt at slå ham ihjel efter-følgende, da hun tror, at alle hans hjerneceller er ætset væk, eller den sidste i hvert fald, har tiltalte forklaret, at dette var i forlængelse af deres hovedløse snak. Deres tale om obdukti-on var mere af interesse og udtryk for en konkret teknisk snak.
- 17 -
Han ved ikke, hvorfor han på lydoptagelsen, fil 2, side 2068, sagde, at han var ved at goog-le og undersøge, om man kan slå Forurettede ihjel eller be døve ham med ”det lort” , hvortil Tiltalte 3 spurgte, ”er det ikke bare at stoppe nok sovepiller i ham? Bare 47 – værs’go” , hvorefter Tiltalte 1 sagde, at så mange tror hun ikke, hun har, men at de kan blande det med morfin, og Tiltalte 3 svarede, jeg har en masse ketamin. Der lå ingen yderligere tanker bag hans udtalelse.
Foreholdt fil 2, side 2069, husker han ikke andet end det, der fremgår af transskriberingen, hvor Tiltalte 1 siger i øverste linje, at hvis man slår folk oven i hovedet, så bedøver det jo også et eller andet sted. Der er ingen sammenhæng mellem denne samtale, og den omstæn-dighed, at Forurettede blev slået med et jernrør.
Interessen for æter, og om æter vil kunne spores, som fremgår af lydoptagelsen fil 2, side 2070, er ikke udtryk for en oprigtig interesse. Han søgte højest sandsynligt på æter, som han taler om på lydoptagelsen fil 2, side 2071, og om man kunne købe det og i hvilke stør-relser. Han og Tiltalte 1 havde ikke talt om æter. De sad bare med telefonen fremme og talte om det.
Deres diskussion af, om de skal give Forurettede kloroform eller æter, og om man kan lugte æter, hvor han bl.a. siger, at han har tænkt, at man kan putte æter på en lang klud, og bare lige tage ham bagfra, og så sige ” nu går du ned” på lydoptagelsen, fil 2, side 2078, og hans spørgsmål om, om han falder i søvn eller dør af iltmangel, og forslaget om at få en hest til at sparke Forurettede, frem til midt på fil 2, side 2079, er ifølge ham bare utrolig dårlig snak.
Adspurgt til, om de planlagde at dræbe Forurettede ved at klemme ham under en bil, og at han på lydoptagelsen, fil 2, side 2079 siger: ” men det er lidt sygt, men jeg ved ikke om det vil have, have samme effekt øhm, ved at klemme ham, eller ved kvæle ham på d en facon” , har tiltalte forklaret, at han slet ikke husker, hvordan de kom til at tale om det. Han husker ikke det med en bil. Det, der skete den 14. juli 2022, udspringer ikke af det, der fremgår på lyd-optagelsen.
Det er korrekt, at der blev målt noget op i en sprøjte, men det var en ren og skær teknisk interesse. Det skulle ikke bruges til noget som helst. Han havde ikke noget æter. Foreholdt at han ifølge lydoptagelsen side 2080, i forlængelse af Vidne 1's spørgsmål om, hvor han har æter, og om han tilfældigvis har det liggende i bilen, svarede: ” nej. Det tog jeg med hjem
- 18 -
på hylden” , har tiltalte forklaret, at han ikke havde æter men derimod startgas. Han ved ikke, om der er æter i startgas.
Når han på lydoptagelsen fil 2, side 2085, taler om, at ” for hvis det her skal lykkedes” , handlede det ikke om, at Forurettede skulle dø. Det gjorde det slet, slet ikke.
Når de på lydoptagelsen fil 2, side 2088, talte om, at det er ” riski b uisness at fly tte ham” , og på side 2099 talte om, at han kan blive påkørt, hvor tiltalte på lydoptagelsen siger ” flugtbilist” , hvortil Vidne 1 svarer: ” jeg tænker umiddelbart han dør af sine kvæstelser, hvis corsalade. . hvis corsa…” , og at de skal fjerne videoovervågningen, har tiltalte forkla-ret, at dette ikke var en del af planlægningen den 14. juli 2022, hvor han slukkede for vi-deoovervågningen på Adresse 1. Der står heller intet i afskriften om, hvor den videoover-vågning skulle slukkes.
Han ved ikke, hvad det handlede om, da Tiltalte 1 på lydoptagelsen fil 2, side 2101, sagde ” hvorda n vil I løfte ham?” , hvorefter Tiltalte 3 siger, at de er fire mennesker, og at hun nok skulle skal hjælpe med at løfte ham, når han er død.
Han ved ikke, hvad han tænkte på, da han på lydoptagelsen fil 2, side 2101, spurgte, ”hvor-for skulle det også koste så mange penge at få ham fjernet ?” . Han ved ikke, hvad det hand-lede om. Det havde ikke noget med Forurettede at gøre. De penge, der blev betalt til Vidne 2, var ikke betaling for slå Forurettede ihjel. Det havde ikke noget at gøre med, at Vidne 2 havde fået penge for at fjerne Forurettedes lig og er dømt for det. Han skammer sig over at sidde og tale så sindssygt om sådan noget. Han forstår godt, at man kan få det indtryk, at de ville slå Forurettede ihjel, men det var ikke en plan, de ville føre ud i livet.
Vidne 1 blev rasende over episoden den 13. juli 2022 og smadrede noget ovre i stalden.
Det var ham og Vidne 1, der overfaldt Forurettede den 14. juli 2022. De planlagde det først, lige inden Forurettede kom. Vidne 1 og Tiltalte 3 kiggede forbi på vejen tilbage fra psykiatrien. Det passede med, at Forurettede ville komme forbi. Tiltalte 1 havde nævnt dagen forinden, at hun godt kunne få Forurettede derud. Hun fik Forurettede derud, så han kunne overfaldes. Der var ikke en plan om drab. Tiltalte 1 s krev sms’en me d, at Forurettede kunne hente en seng, for at de kunne overfalde ham. Det var meget åbent, hvad der skulle ske, men ikke drab. Der lå noget andet bag, da
- 19 -
de talte på den lange lydoptagelse. Han regnede slet ikke med, at Forurettede ville komme den 14. juli 2022, da Forurettede var blevet sur.
Vidne 1 havde skiftet til andet tøj, inden de overfaldt Forurettede. Det var først den 14. juli 2022, at de aftalte det, da Forurettede skulle komme der. Vidne 1 skiftede tøj, fordi det ikke var fedt at skulle slås i shorts. De blev enige om, at de skulle have Forurettede ind i garagen. De ville passi-vere ham og tjekke hans telefon, men det skete ikke. Det hele var rimelig impulsivt. Vidne 2 skulle have været inde i billedet, men det nåede de ikke. Han tror, at han selv var iført ar-bejdstøj i forvejen. De var ikke maskerede ved overfaldet.
Tiltalte 3 vidste godt, at de var der. Hun vidste også, at Forurettede skulle overfaldes. Det samme var tilfældet for Tiltalte 1, men der var ingen, der vidste, hvad der konkret skulle ske. Det var for at få et alibi for slagsmålet, at Tiltalte 3 skulle køre til stranden med telefonerne og tage billeder. Han ved ikke, hvad Tiltalte 3 fik forklaret om baggrunden for, at hun skulle køre til stranden. Selvfølgelig slukkede han for videoovervågningen. Han var nødt til at være klar, nu hvor Forurettede kom. Det ville være dumt at filme, at Forurettede fik tæsk.
Da Forurettede kom ind af havelågen, farede han og Vidne 1 ud til ham. Tiltalte 1 nåede lige at sige hej til Forurettede. De tildelte Forurettede nogle slag med jernrørene. Forurettede vendte sig og ville løbe derfra. Han var uheldig at skvatte i havelågen. Tiltalte overmandede ham, hvorefter de lå på jorden og sloges. Forurettede lå på jorden, mens tiltalte sad over ham. Han gav Forurettede ét slag med jernrøret og ét slag uden. Forurettede fik ham vippet af og vippet et ben omkring ham, så tiltalte blev holdt fast.
Adspurgt til, hvorfor han – i modsætning til sin forklaring for byretten, hvorefter han ikke slog Forurettede med jernrøret, da han havde smidt jernrøret fra sig – nu har forklaret, at han slog Forurettede med jernrøret, har tiltalte forklaret, at han havde det ad helvede til i byretten. Da de sloges uden for lågen, fik han fat i det andet jernrør, som Vidne 1 havde smidt lige ved siden af. Vidne 1 kom til og tog fat om Forurettedes hals og holdt fast. Han kan ikke sige, hvor lang tid Vidne 1 holdt fast. Det var ikke en situation, han tidligere havde været i. Det gik rimelig stærkt. Det stoppede med, at Forurettede lå stille. De gik lidt i panik. Han regnede ikke med, at Forurettede var død. De troede bare, at han var bevidstløs. Han åbnede bagdøren til Forurettedes varebil og lagde ham ind i varebilen. Han aner ikke, hvorfor han ikke ringede efter en ambulance på det tidspunkt.
- 20 -
Skodaen blev flyttet, mens de sloges. Det kan kun være Tiltalte 1, der flyttede bilen, da Tiltalte 3 var på stranden med deres telefoner på det tidspunkt. Bilen blev formentlig flyttet, for at overfaldet ikke kunne ses ude fra vejen. Tiltalte 1 var godt klar over, at Forurettede skulle overfal-des. Han og Vidne 1 kørte derfra i Forurettedes varebil. Det var kun den bil, der forlod ejendom-men.
Da kørte ud på Adresse 2, gik det op for ham, at noget var helt galt, og at Forurettede ikke våg-nede. Der gik lang tid, før hans hjerne konstaterede, at Forurettede var død. Han overvejede at ringe til politiet, men det hele var eskaleret. Det var meget impulsivt.
Tiltalte 1 havde inviteret de andre på pizza om aftenen den 14. juli 2022. Han aner ikke hvorfor. Det var ikke hans fokus på det tidspunkt. De talte ikke om Forurettede, da de spiste piz-za. Han gik ovenpå for at indhente det arbejde, han skulle have lavet i løbet af dagen, hvor han havde taget fri. Vidne 1 kom op til ham. De var helt i vildrede. De anede ikke, hvad de skulle gøre. Det var på det tidspunkt, de fik fat i Vidne 2. Tiltalte 3 talte med Vidne 2 om, hvad der var sket, mens de kørte væk med Forurettedes telefoner. Tiltalte 3 talte med Vidne 2 om, hvad der var sket. Vidne 1 havde fortalt Tiltalte 3 det, inden de kørte med Forurettedes telefoner. Han talte ikke med Tiltalte 1 om, at Forurettede var død. Han ved ikke, hvad Tiltalte 1 så. De talte ikke med Vidne 2 den 15. juli 2022. Han kørte på arbejde om morgenen. Han husker ikke, at de talte om det her.
De tog på Comwell den weekend. Tiltalte 1 havde fødselsdag. De havde længe talt om et ophold. Det var ikke en fejringstur. Havde man planlagt et drab, havde man nok planlagt noget, der ikke ville blive opdaget. Han havde det ad helvede til, mens de var der. Han talte med Tiltalte 1 om, hvordan han havde det. Hun virkede afvisende. Det var en fornemmelse, han havde.
Det var meningen, at Forurettedes bil skulle flyttes, ikke at den skulle brændes. Havde han vidst, at den skulle brændes, havde han ikke fjernet de papirer, der var i bilen eller fjernet firma-navnet fra bilen. Det var ikke fordi, der var en mulighed for, at man fandt deres fingeraf-tryk i bilen, at bilen skulle brændes. De havde tørret hele bilen af med sprit.
Forevist udateret brev poststemplet den 29. februar 2024, har tiltalte forklaret, at han mod-tog dette brev den 15. marts 2024, mens han sad i arresten. Han har haft brevet i sin celle, siden han modtog det. Han aflevererede det til sin forsvarer, der gav brevet videre til poli-tiet. Han ved ikke, hvem Person 12 er. Han har ingen anelse om, hvorfor man skriver
- 21 -
sådan til ham, men det var et ubehageligt brev at modtage. Han ved ikke, hvad der konkret hentydes til. Det lyder rigtigt, at det er nogen, der truer ham til at forklare, at Tiltalte 1 ikke så noget. Han ved ikke præcis, hvornår Skodaen blev flyttet, men det skete kort efter, at Forurettede var faldet, og før han lå stille.
Han har det ikke godt med at høre den lange lydoptagelse. Han skammer sig over det. Han erindrer ikke, hvorfor de kom ind på så meget forskelligt i forhold til drab. Han var presset på sit arbejde og mentalt fraværende. Han skulle være fungerende leder de kommende 14 dage. Tiltalte 1 havde det ikke så godt dagen efter den 13. juli 2022. Han ringede til sin chef og fik fri.
Tiltalte 1 havde fortalt, at Forurettede var voldelig, at han misbrugte hende seksuelt, og at han var meget modbydelig over for hende. Det blev han ked af at høre, men ikke hævngerrig. Han ville bare gerne have fred og ro. Han var ikke sur på Forurettede over det, han hørte. Det var det, der var årsagen til, at de ville tage Forurettede med ind i garagen.
Han og Vidne 1 nåede kun at stå sammen i kort tid, inden Forurettede kom. Han havde det frygte-ligt, da de ventede på ham. De håbede begge, at han ikke kom. Han har aldrig været i et slagsmål. Vidne 1 så også meget beklemt ud ved situationen. Han formoder, at Forurettede miste-de bevidstheden, da Vidne 1 havde armen rundt om halsen på ham. Han har ikke nogen for-nemmelse af, hvor mange gange, han slog Forurettede med jernrøret. Han ramte ham på armen og brystet, og ikke i hovedet. Det var ikke planen at slå ham ihjel. Han slog ham nok 2-5 gange på kroppen med jernrøret.
Han ved ikke, hvorfor han ikke forklarede i byretten, at Tiltalte 1 kørte bilen frem for at skærme af ud mod vejen. Han sagde til Vidne 1, at d e var nødt til at have en anden ”ind over” , fordi han ikke selv kun ne. Det forstod Vidne 1 ikke. Der blev vist afleveret 28.000 kr. samlet til Vidne 2. Han fik 8.000 kr. som et depositum. I forhold til hvilken straf, man kan få for et overfald, er der efter hans opfattelse ikke tale om mange penge.
Vidne 1 og Tiltalte 3's gæld var gammel. Han kautionerede for Vidne 1 for mange år siden for et lån på 37.000 kr. Det var længe før denne episode, og før Tiltalte 3 var inde i billedet.
Den 9. juli 2022 og den 13. juli 2022 var Forurettede ikke kommet til skade, da han forlod Adresse 2. Hvis de ville slå ham ihjel, havde der været rigelige muligheder for det de dage.
- 22 -
Han tænkte, at de burde stoppe, men han sagde ikke noget, da de talte på lydoptagelsen. Han havde bygget huset. Det handlede nok mest om tryghed.
Tiltalte 3 var der, da han og Vidne 1 håndterede Forurettedes lig, men hun foretog sig ikke noget. Man kunne både se og fornemme, at det var det, der skete. Han har ikke bedt Vidne 1 om at slå Forurettede ihjel.
Han sendte skilsmissepapirerne til Tiltalte 1 den 16. februar i år.
Tiltalte 3 var ikke til stede uden for den 13. juli 2022. Hun var inde i huset på Adresse 2 med tiltalte. Han ved ikke, hvor meget Tiltalte 3 vidste eller ikke vidste. Foreholdt afhøringsrapport fra den 4. august 2022, fil 2, side 4548, husker han ikke, om han var til stede, da Tiltalte 1 talte med Tiltalte 3, eller at han har forklaret, at Tiltalte 3 ingenting vidste.
Han husker ikke, om han fortalte Tiltalte 1, at Forurettede var død, eller i givet fald hvornår han skulle have fortalt det. Som han forklarede for byretten, dommens side 10 nederst, var Tiltalte 1 ikke særligt imponeret, da han fortalte hende, at Forurettede var død, fordi det ikke var det, der var meningen, men det husker han ikke i dag.
Han har efter forevisning af en videooptagelse fra Comwell den 16. juli 2022 forklaret, at han var meget, meget beruset under opholdet på Comwell. Han drikker ikke normalt, da han tager noget medicin for sin lever. Han drak for at ”flygte” . Videoen er ikke udtryk for, hvordan han havde det. Det var ikke en sjov tur. Han husker ikke, om Tiltalte 1 optog andre videoer, mens de var på Comwell.
Han angrer det, der er sket, og tænker over det hver eneste dag. Det påvirker ham meget. Han fortryder det.
Tiltalte 3 har forklaret supplerende, at hun ikke længere er kæreste med Vidne 1.
Tiltalte 1 kom ud til dem i Le Mens-weekenden den 11. og 12. juni 2022 og var i vildrede. Hun trak dem ovenpå og nævnte, at hun var blevet voldtaget af Forurettede og fortalte også, hvordan han havde været mod hende. Samtalen kom rimelig hurtig ind på, at Forurettede skulle skaffes af vejen. Da Vidne 1 spurgte, hvad der lå i det, sagde Tiltalte 1, at han skulle dø.
- 23 -
Vidne 1 spurgte, hvad de fik ud af det, og så nævnte Tiltalte 1 sletningen af gælden og hjælp med vidneforklaring i Vidne 1's færdselssag.
Hun fik ikke umiddelbart selv noget ud af det, da gælden og færdselssagen ikke havde no-get med hende at gøre. Hun skyldte selv nogle penge til Tiltalte 1, men hun ved ikke, om denne gæld på ca. 3.000 kr. også ville blive slettet, men det ville den vel. Hun mener, at Tiltalte 1 nævnte, at hun havde betalt pengene til advokaten, så det reelt var hende, som Vidne 1 skyldte penge og ikke Tiltalte 2. Hun tror ikke, at Tiltalte 2 var en del af planen på det tidspunkt.
På et tidspunkt aftalte hun og Vidne 1 at sige ja, men sådan at de ville indlede et dobbeltspil. Planen med dobbeltspillet var, at de bare skulle få Forurettede til at holde sig væk fra Tiltalte 1. Hun skulle bare tro, at Forurettede var død, hvis han ikke længere kontaktede hende. Hun ved ikke, hvordan det skulle kunne lade sig gøre, og hvad der ville ske, hvis Tiltalte 1 så, at Forurettede var aktiv på Forurettede.eks. Facebook, eller hvis hun så ham i gågaden.
De ville bruge den korte optagelse fra den 1. juli 2022 som bevis over for Tiltalte 1, hvis hun ikke ville leve op til aftalen. De troede derfor, at de kunne bruge optagelsen til at få hende til at overholde aftalen. De overvejede at bruge det i en retssag, hvis det blev nødvendigt. Planen var også, at optagelsen skulle vises til Forurettede. Hun ved ikke, hvorfor hun ikke bare sagde ”dræbe ” og ikke ”det der ” på optagelsen, fil 2, side 2114.
Der skulle ikke ske noget den 2. juli 2022. Tiltalte 1's plan var, at Forurettede skulle klemmes un-der bilen. Meningen var, at Forurettede skulle ud og kigge på en bil denne dag, men hun ved ikke, hvordan det skulle komme i stand. Forurettede var ude hos dem for at spise, og Forurettede og Vidne 1 stod og snakkede. Hun var ikke bange for, at der ville ske noget med Forurettede, for hun havde aftalt med Vidne 1, at der ikke skulle ske noget.
De ville trække det i langdrag over for Tiltalte 1 og sørge for, at Forurettede holdt sig væk. De ville fortælle Tiltalte 1, at det ikke var lykkedes den 2. juli 2022. Hun mener, at Vidne 1 skulle fortælle Tiltalte 1, at Forurettede ikke havde villet lægge sig under bilen. Hun tror, at hun var med, da Tiltalte 1 fik det at vide. Tiltalte 1 udviste en utålmodig adfærd som om, at det skulle ske lige nu. Hun kan ikke huske, om de havde talt med Tiltalte 2 om planen den 2. juli 2022.
- 24 -
Hun fik at vide, at Tiltalte 2 også havde været på Adresse 2 den 9. juli 2022, men her havde Vidne 1 hele tiden sørget for, at Forurettede stod forkert. Hun ved ikke, om planen var, at Tiltalte 2 skulle få bilen til at falde ned over Forurettede.
Som vidt hun ved, var planen den 13. juli 2022 ikke, at Forurettede skulle dø. Hun havde det psykisk meget dårligt den dag, og Tiltalte 1 skulle derfor komme ud til hende. Forurettede skulle hente nogle ting hos dem den dag. Det hele eskalerede på gårdspladsen. Hun var i sovevæ-relset, da det skete. Efter kontroversen på gårdspladsen ændrede Vidne 1 adfærd. Hun ved ikke hvorfor. Hun kunne ikke se eller høre, hvad der foregik på gårdspladsen.
Det var hendes gæt, når hun i byretten, dommens side 15 midt i andet afsnit, har forklaret, at hun gik stærkt ud fra, at det var Tiltalte 1's intention, at Forurettede skulle slås ihjel. Det var jo det, Tiltalte 1 havde villet de andre dage.
På den lange optagelse fra natten til den 13. juli 2022 talte de om Forurettede og om at dræbe ham. På det tidspunkt kørte hun stadig et dobbeltspil, og Vidne 1 havde også de andre gange kunnet håndtere dette dobbeltspil. Hun kan ikke sige, hvorfor hun ikke ringede til politiet, selvom de i en måned havde talt om at slå Forurettede ihjel. Hun stolede nok bare på Vidne 1.
Hun deltog i samtalen og kom med sine udsagn for at få Tiltalte 1 til at sige noget. Vidne 1 havde bedt hende om at optage det. Hendes udtalelse ” det er bare sådan lidt hu hej vilde dyr, at det skal ske i morgen ”, fil 2 side 2057 var bare for at få det til at se ud som om, at Forurettede skulle slås ihjel. Hun ved ikke, hvad de andres plan var. Hun er ret sikker på, at op-tagelsen starter, da de begyndte at tale om at slå Forurettede ihjel.
Hun talte ikke om ketamin, men om quetiapin, der er et beroligende middel. Det var også en del af hendes dobbeltspil. Det var det hele.
Når det på optagelsen siges, at man også kunne slå folk nok i hovedet, var der ikke fra hendes side en plan om at slå Forurettede i hovedet. Der er ikke en sammenhæng mellem, at Forurettede dagen efter blev slået med jernrør.
Den 14. juli 2022 havde hun været på psykiatrisk afdeling. Da hun kom ud til Adresse 1, fik hun at vide, at Forurettede ville komme derud. Det var Vidne 1, der fortalte hende det. Han fortalte også, at han ville konfrontere Forurettede. Hun fik at vide, at det kunne udvikle sig til
- 25 -
vold. Det var Vidne 1's ord. Efter kontroversen på gårdspladsen den 13. juli 2022 vidste hun også godt, at det kunne udvikle sig til vold.
Hun blev bedt om at køre telefonerne væk for at skaffe et alibi. Hun gik ud fra, at Forurettede skulle have et par på hovedet. Hun havde ikke overvejet, at Forurettede kunne blive slået ihjel; heller ikke på baggrund af samtalen dagen forinden. Hun fik ikke at vide, hvad Tiltalte 2's rolle skulle være, men hans telefon skulle også køres væk. Hun fik ikke noget at vide om Tiltalte 1's rolle.
Foreholdt at det af retsbogen fra grundlovsforhøret den 19. juli 2022 fremgår, fil 2, side 3830, at det var Tiltalte 1, der havde sagt, at hun skulle køre ned på stranden og tage et bille-de med Vidne 1 og Tiltalte 2's telefoner, og at hun skulle lave et opslag med billederne, kan hun ikke huske det i dag, men det kan godt passe, at hun forklarede sådan i grundlovsfor-høret. Det kan også godt passe, at hun forklarede, at hun troede, at det var for at skabe et alibi. Det kan også godt passe, at hun under grundlovsforhøret forklarede, at hun først var kørt hjem til sig selv, hvorefter Tiltalte 1 ringede og sagde, at hun skulle tage på stranden, tage et billede med Vidne 1's og Tiltalte 2's telefoner og lægge det på Facebook.
Efter ca. halvanden time fortalte Vidne 1 hende, hvad der var sket. Han fortalte hende, at de havde slået Forurettede ihjel. Senere i løbet af weekenden fik hun at vide, hvordan det var sket. Vidne 1 fortalte hende, at det var et uheld. Hun fik at vide, at Vidne 1 havde kvalt Forurettede. Hun gik i panik, men ringede ikke til politiet. Vidne 1 var alt, hvad hun havde, selvom deres for-hold også var præget af vold. Hun skulle ikke gøre særlig meget, før hun fik tæsk. Hun frygtede at miste ham, og at han ville tæske hende.
Hun tænkte, at det så træls ud, at de dagen forinden havde talt om at slå Forurettede ihjel. Hun overvejede i løbet af weekenden at ringe til politiet og fortælle om hendes dobbeltspil. Hun var bange for Vidne 1 og på konsekvenserne, herunder en mulig dom, da hun godt kunne se, hvordan det så ud. Hun hjalp med at skaffe Forurettede og beviserne af vejen.
Hun har ikke sikret bevis for, at de advarede Forurettede mod Tiltalte 1's plan på samme måde, som hun sikrede bevis for, at Tiltalte 1 ville slette gælden. Når man ser tilbage på det, ville det have været nærliggende også at optage dette. Der er opkald på Vidne 1's telefon til Forurettede.
- 26 -
Hun fortalte ikke om dobbeltspillet under varetægtsfængslingen. Det gjorde hun ikke på grund af Vidne 1. Hun overvejede på et tidspunkt at tilstå vold. Vidne 1 tilstod drabet kort før hovedforhandlingen. Hun fortalte først om dobbeltspillet, da sagen blev behandlet i byret-ten. Det var efter råd fra hendes forsvarer.
Hun lå og sov, da Vidne 1 kom og fortalte, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 havde inviteret dem på Comwell. Hun fik nærmest dikteret, at de skulle med. De drak heftigt på Comwell for at ”komme væk ”. Da de var på Cromwell, vidste hun, at Forurettede var slået ihjel.
Hun havde ikke på noget tidspunkt en forventning om, at Forurettede ville dø, og hun ønskede det heller ikke. Hun troede, at det var nok, at Forurettede holdt op med at kontakte Tiltalte 1. Hun havde en klar aftale med Vidne 1 om, at der ikke skulle ske noget den 2. og 9. juli. Den 13. juli 2022 fik hun bare at vide, at Forurettede ville komme.
Forurettede havde også været på adressen en gang efter optagelsen, inden han den 14. juli 2022 blev slået ihjel. De talte ikke på noget tidspunkt om, at de skulle skaffe sig et alibi. Hun tror, at det var et spil for galleriet, når de talte om så mange måder at slå ihjel på Forurettede.eks., at de kunne sætte ild til ham, og at man også nogle gange brændte troldmænd af.
Den 14. juli 2022 var det fortsat hendes aftale med Vidne 1, at Forurettede ikke skulle slås ihjel. Vidne 1 fortalte også kun om vold. Hun ville ikke være kørt med telefonerne, hvis Forurettede skulle slås ihjel, så ville hun have stoppet det.
Hun udtalte sig også til politiet. Hun fortalte den dag, de alle blev anholdt, at Forurettede for-mentlig var død. Hun udtalte sig ikke yderligere efter råd fra sin advokat. Hun havde ikke set, hvad Vidne 1 havde forklaret. Hun har efterfølgende vidnet mod Vidne 1 i en færdselssag den 2. februar 2024.
Hun har det dårligt med, at Forurettede er død. Det fylder meget hos hende.
Hun slettede videoerne i løbet af weekenden, fordi hun godt var klar over, hvordan det ville se ud. Hun mener, at det var i weekenden efter Forurettedes død.
- 27 -
Beskeden til Forurettede den 14. juli 2022, fil 2, side 1995, hvor hun undskyldte for Vidne 1's re-aktion, blev dikteret af Vidne 1. Han sagde bare, at hun skulle sende den, fordi Forurettede havde blokeret hans nummer. Han sagde ikke noget om formålet med det.
Da de blev anholdt, sagde Vidne 1 til hende ”husk hvad vi har aftalt ”. Det var fordi, hun var ved at få et angstanfald.
Vidne 1 var voldelig mod hende ugentligt. Det kunne være psykisk og fysisk.
Vidne 1 fik det træls i løbet af weekenden på Comwell og begyndte at fortælle om, hvad der var sket, og hvad han havde gjort. Han fortalte, at han havde kvalt Forurettede.
Tiltalte 2 virkede til tider mere alvorlig, end hun og Vidne 1 gjorde, men det var ikke på samme måde som Tiltalte 1.
Vidne 1 har fortalt hende, at han havde haft en affære med Tiltalte 1, da han boede hos hende. Han havde følelser for hende, og hun tror, at han ikke kunne slippe hende. Hun tror ikke, at hun blev jaloux på Tiltalte 1.
Vidne 1's gæld til Tiltalte 2 var opstået for mange år siden, og han stoppede med at afdrage på den i 2019.
Det er hendes indtryk, at Vidne 1 fortrød, det der var sket. Det fik hun indtrykket af i week-enden på Comwell og i breve fra ham. Hun stolede på Vidne 1 og på, at det var et uheld. Han fortalte ikke mere præcist, hvordan dette kunne være sket som et uheld.
Forurettede delte sin viden med Vidne 4, der afgav forklaring i byretten.
Retsmediciner Vidne 9 har forklaret supplerende, at det stadig er deres bedste faglige vurdering, at Forurettede er død af kvælning, der har ført til, at der ikke er kommet ilt til hjernen. Der var ikke sygdom eller større traumer, der ellers kunne forklare hans død. Der var således ikke andre tegn end dem på halsregionen, der kan forklare hans død.
- 28 -
Hvis man trykker meget hårdt på en arterie, kan det medføre tab af bevidsthed inden for ca. 15 sekunder. Det er dog usædvanligt. De blodkar, der skal føre blodet væk fra hjernen, er derimod lettere at klemme. Når de klemmes, kan blodet ikke komme væk fra hjernen, og så kan der ikke komme blod til hjernen. Det vil i den situation tage længere tid, før en person mister bevidstheden, men det er svært at sige, hvor lang tid. Det mest sædvanlige er, at det vil tage nogle minutter, før en person får hjertestop.
De har vurderet, at alle læsionerne var friske, hvilket vil sige, at de er påført inden for et døgns tid.
Vidne 8 har forklaret supplerende, at det, hun forklarede for byretten, havde hun hørt fra Tiltalte 3. Tiltalte 3 oplyste ikke, hvad det gik nærmere ud på, at de var blevet tilbudt penge. Tiltalte 3 sagde isoleret, at hun havde set drabet. Det fik hende til at tænke, at Tiltalte 3 enten selv havde været der under drabet, eller at hun havde fået det fortalt. Tiltalte 3 fortalte ikke no-get om, hvad hun selv havde gjort. Hun nævnte ikke noget om et dobbeltspil. De har aldrig været tætte som sådan, så hun vil ikke kunne sige, om det var sådan. Hun nævnte ikke no-get om Tiltalte 2. Der var kun snak om Tiltalte 1, men Tiltalte 2 blev også nævnt i den for-stand, at han skulle stå ”klar” på Adresse 1. Tiltalte 3 fortalte ikke noget om, at Tiltalte 2 var med til at planlægge det.
Vidne 1 har forklaret supplerende, at han ikke længere er kæreste med Tiltalte 3. Det han forklarede om Tiltalte 3's viden i byretten er løgn. Han løj, fordi han stadig var kæreste med hende. Det er således ikke rigtigt, at Tiltalte 3 ikke vidste noget om det, der skulle ske. Hun vid-ste hele tiden, hvad der skulle ske. Det gælder både den 2., 9. og 13. juli 2022.
Da de kørte hjem fra psykiateren den 14. juli 2022, ringede Tiltalte 1 til dem og sagde, at de skulle skynde sig til Adresse 1, fordi Forurettede var på vej derud. De talte om, hvad der skulle ske, og de var helt klar over, at Forurettede skulle slås ihjel. De var klar over det, på grund af det, der var sket dagen før, det de havde talt om i knap en måned, og da Tiltalte 1 sagde, at de skulle skynde sig derud. De talte om, at det godt kunne være nu, at det ville ske. Den 14. juli 2022, hvor de kørte fra psykiatrien, var Tiltalte 1 også meget oprørt over, at det ikke var lykkedes.
Det er rigtigt, at deres drøftelser om Forurettede startede i Le Mans-weekenden, og at det var Tiltalte 1, der startede det. Tiltalte 3 vidste godt, hvad der skulle ske med Forurettede, og de gange,
- 29 -
Forurettede kørte fra Adresse 2, var der en form for ærgrelse fra Tiltalte 3's side. Hun gjorde heller ikke noget for at forhindre det.
De havde et dobbeltspil kørende i starten, og det havde de det meste af forløbet. Han havde ikke noget at udsætte på Forurettede, men det var en gulerod at kunne blive gældfri, ligesom han ikke ønskede udfaldet af retssagen om falsk forklaring. Han sagde derfor ja til Tiltalte 1's tilbud. Han skulle for retten den 23. juni 2022, så han skulle bare holde hende hen indtil da. Herefter skulle der ikke ske noget. Tiltalte 3 vidste, at de havde en agenda om ikke at slå Forurettede ihjel, men Tiltalte 3 kendte til de dage, hvor forsøgene skulle finde sted. De gav over for Tiltalte 1 udtryk for, at de ville slå Forurettede ihjel. Han ved ikke, hvorfor Tiltalte 3 var ærgerlig, når det ikke lykkedes at dræbe Forurettede, når de kørte et dobbeltspil.
Det var ikke kun ham, der talte med Vidne 2. Tiltalte 3 talte også med ham. Det gjorde hun, mens han sammen med Tiltalte 2 kørte Forurettedes telefoner væk. Det var Tiltalte 3, der sammen med Vidne 2 fandt frem til skovområdet ved Område 1, og hun var også med i bilen, da de kørte ud til skovområdet med Forurettedes lig.
Han var alene med Forurettede den 2. juli 2022, hvor de talte om bilen. Den 9. juli 2022 stod de også og talte. Tiltalte 2 kom med jernrør. Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 var også med. Tiltalte 3 hentede jernrøret til Vidne 11, tidligere Tiltalte 4, som ramte døren med det, hvilket skete med fuldt overlæg, så Forurettede så det. Han ønskede ikke Forurettede død; hvis han havde gjort det, så var det formentlig sket.
Den 13. juli 2022 var en rodet dag. Tiltalte 1 havde fortalt, at der var en pakke med en gui-tar til Forurettede. Hun sagde, at han skulle sige nej til at udlevere pakken til Forurettede, før Forurettede havde hjulpet med bilen. Det endte med, at han kom i diskussion med Forurettede, og Forurettede og Tiltalte 1 kørte vredt derfra, hvilket aldrig har været en ”gave til hans temperament” .
Fra Le Mans-weekenden til den 13. juli 2022 var der nogle mere overordnede møder om, hvad status var, og om hvordan det kunne lykkedes at slå Forurettede ihjel. Der var nogle snakke om, hvordan de bedst kunne gøre det. De talte meget afslappet om det og med et glimt i øjet og gjorde lidt grin med det. Det foregik som en normal samtale. Videoen fra natten til den 13. juli 2022 blev optaget, fordi Tiltalte 3 og han godt vidste, hvordan Tiltalte 1 er. Hun er en meget speciel kvinde. Risikoen for, at det blev ført ud i livet, var der.
- 30 -
Enkelte gange kom Tiltalte 1 og Tiltalte 2 ud til dem for at tale om det. Tiltalte 1 har også bragt det på banen ved at spørge om, hvordan de skulle gøre det eller presset på for, at der snart skulle ske noget. Hun ville gerne se beviser for det eller være der, når det skete.
Tiltalte 2 var ikke med i Le Mans-weekenden. Han kan ikke huske, om de talte om Tiltalte 2, men han tror, at han nævnte, at Tiltalte 2 var nødt til at være med i det. Han havde ikke væ-ret perlevenner med Tiltalte 2, og de skulle komme på god fod, hvis det skulle lykkes. De talte om, at Tiltalte 2 var med på planen. Tiltalte 1 gav udtryk for, at det var et krav fra Tiltalte 2, at det skulle ske. Tiltalte 1 fortalte også, at hun havde fortalt Tiltalte 2, hvad der var foregået, og at Tiltalte 2 havde tilgivet hende med det krav, at Forurettede ikke skulle kunne blande sig. Han spurgte, om de ikke bare kunne vente og se, hvad der skete, når barnet var født. Det var ikke en løsning, for hvis Forurettede ville kunne blande sig, var der er en fare for, at Tiltalte 2 ikke ville være en del af det. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 havde et ønske om at lege far, mor og børn. Det var ikke en mulighed at tale med Forurettede om, at han ikke skulle have en rolle med barnet. Det var decideret ondskab fra Tiltalte 1's side.
Det er hans indtryk, at Tiltalte 2 var med fra begyndelsen. Det har ikke virket som om, at han ikke var med i det. Der var en enkelt aften, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 2 kom ud, mens han og Tiltalte 3 lavede mad. Der var kommet flere opkald og sms’er, og Tiltalte 1 og Tiltalte 2 var meget utålmodige, og nu skulle der ske noget.
Da han og Tiltalte 3 kom ud til Adresse 1 den 14. juli 2022, spurgte Tiltalte 1 ham, om han sta-dig var sur, og om han stadig var klar til at gøre noget ved det, de havde talt om. Tiltalte 3 var der og hørte det. Det, de havde talt om, var at Forurettede skulle dø.
Han fik tøj, handsker og sikkerhedssko af Tiltalte 2 og et jernrør. Inden de gemte sig, fik Tiltalte 3 deres telefoner og besked om, at hun skulle køre til stranden med dem for at skaffe et alibi. Hun skulle tage nogle billeder og lægge dem på Facebook. Det var nok Tiltalte 1, der bad Tiltalte 3 om det, men det skete i fællesskab. Tiltalte 3 fik det at vide, efter Tiltalte 1 havde spurgt ham, om han stadig var sur på Forurettede. Tiltalte 3 sagde ja og kørte afsted. Hun fik at vide, at Tiltalte 1 ville ringe eller skrive til hende, når det var overstået, og hun kunne komme tilbage. De havde talt om, hvor lang tid, det havde taget, og Tiltalte 3 fortalte dem, da hun var kommet tilbage, at der var gået 34-37 minutter. Hun spurgte også, hvordan det var gået – underfor-stået – om det, de havde planlagt, var lykkedes.
- 31 -
Det var Tiltalte 2, der løb forrest, da de overfaldt Forurettede, og det var Tiltalte 2, der stod for den største del af overfaldet. Han gjorde først selv noget, da Forurettede faldt. Han følte, at han var nødt til at gøre noget, fordi Tiltalte 1 stod og kiggede insisterende på. De var nok nået til ”point of no return ”. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 havde kort inden den 13. juli 2022 lånt ham og Tiltalte 3 9.000 kr. med besked om, at de skulle se at få det gjort.
Da Forurettede var død, kom Tiltalte 2 med noget plastik, der blev lagt i varebilen, og som Forurettede blev lagt op på, hvorefter de kørte til Adresse 2.
Da de havde smidt Forurettedes telefoner i åen, talte de lidt om det, der var sket. De talte også med Vidne 2 om, hvor de skulle lægge Forurettedes lig. De ville ikke have telefonerne med, da de kørte ud for at lægge Forurettedes lig i skoven, da telefonerne ville kunne spores. Vidne 2 skulle have 20-30.000 kr. De kunne ikke hæve alle pengene på et kort.
Han ved ikke, om Tiltalte 3 også talte med Vidne 2 om afbrænding af bilen. Han tror det ikke, men Tiltalte 3 vidste det godt. Hun havde været med til at flytte bilen til skovområdet, hvor den senere blev brændt.
Tiltalte 1 bad ham i Le Mans-weekenden om at slå Forurettede ihjel. Hun sagde, at Forurettede skulle fjernes, tages af dage eller ryddes af vejen eller lignende. Foreholdt hans forklaring til poli-tiet den 21. juli 2022, fil 2, side 4623, hvoraf fremgår bl.a., at Tiltalte 1 gerne ville have hjælp ” til at stoppe Forurettede ” og sagde, at hun ikke ville Forurettede til livs, da han spurgte hende om det, men at hun bare ville have ham til at stoppe med at kontakte hende, ligesom det fremgår, at han forklarede, at Tiltalte 1 afviste, at hun ønskede Forurettede død, har han forklaret sådan. Han var blevet anholdt og sigtet tre dage forinden. Han forklarede sådan i håbet om at kunne slippe lidt billigere. Han er nu dømt og har ikke længere noget at skjule.
Han håbede, at optagelserne fra den 1. og 13. juli 2022 ikke kom frem, da det ville se dår-ligt ud for ham og Tiltalte 3. Han ville gøre alt for at redde sig selv. Hans forklaring var afstemt med hans daværende forsvarer. I byretten havde han heller ikke pligt til at svare på spørgsmål om Tiltalte 3, hvilket anklageren bl.a. kom ind på, da han afhørte ham.
Tiltalte 1 og Tiltalte 2 hæftede begge lige meget for hans gæld, da de havde fælles økonomi, men på papiret var det Tiltalte 2's gæld.
- 32 -
Han skulle have været i retten den 23. eller 24. juni 2022 i sagen om falsk forklaring, men det blev aflyst. Det skete kort efter, at Tiltalte 1 havde brugt lang tid på sin telefon ude hos ham. Han er senere blevet dømt for falsk forklaring. Det blev han vist den 30. juni 2023, men det kan også have været i december.
Tiltalte 1 kontaktede ham den 15. juli 2022 og spurgte, om han og Tiltalte 3 ville med på Com-well. Det havde de ikke talt om tidligere. Tiltalte 1 havde vist talt om, at hun skulle afsted med Tiltalte 2, men ikke om, at de skulle med.
Han lærte Tiltalte 1 at kende i 2014. Han havde på et tidspunkt et seksuelt forhold til hende. Han ved ikke, hvornår han sidst var sammen med hende, men det var lang tid, før Forurettede blev dræbt.
Han har afdraget på gælden indtil 2020 eller 2021. Det kan godt passe, at kravet har været i fogedretten.
Han talte på et tidspunkt i juli 2022 med Forurettede om Tiltalte 1's makabre tilbud. Han talte med Forurettede om det måske to gange. Han fortalte også Forurettede, at han selv skulle spille en rolle i det. Forurettede var lidt ligeglad med det, som han fortalte.
Tiltalte 1 er på overfladen flink og rar, men hvis man ikke er med hende, så bliver hun ond-skabsfuld.
Han og Tiltalte 2 indså efter episoden på Adresse 2 den 13. juli 2022, at de ikke kunne gen-nemføre det selv, og at deres plan var gået i vasken. De fik fat på Vidne 2, der skulle hjælpe med at få skaffet Forurettede af vejen. Han mener, at der var snak om, at Vidne 2 skulle hjælpe med at dræbe Forurettede.
Han kom nok til at klemme for hårdt om Forurettedes hals. Han ved ikke, om det var et uheld, men det var det nok ikke i sidste ende. Han ved ikke, hvor lang tid han holdt Forurettede om halsen. Han pressede hårdt, og der ligger heri, at han kom til at kvæle ham. Han er ikke ”superfan ” af det, der skete. Ordene ”kom til ” er for tale om det på en mildere måde.
Vidne 2 skulle give Forurettede en lærestreg. En lærestreg kan være mange ting, og han ved ikke, hvad det dækkede over.
- 33 -
Foreholdt at han i byretten har forklaret, at han ikke på forhånd havde planlagt at slå Forurettede ihjel den 14. juli 2022, så er den taget lidt ud af kontekst. Han vil mene, at det var et uheld. Han ville ikke slå Forurettede ihjel, men på et tidspunkt var det blevet så sindssygt, at det skete.
Den 9. juli 2022 gemte Tiltalte 2 sig i hestestalden. Han skulle give signal til Tiltalte 2, hvis han havde brug for noget. Han kunne ikke se Tiltalte 2. Han mener, at han gik ned til Tiltalte 2, da Forurettede var taget afsted.
Der har ikke ligefrem været venskab mellem ham og Tiltalte 2. Han tror, at der i sommeren 2022 var en episode, hvor han var ude hos Tiltalte 1 og Tiltalte 2, hvor han gav Tiltalte 2 hån-den og beklagede sin opførsel med lånet og andre episoder, hvor han ikke havde opført sig pænt over for ham.
Tiltalte 3 har den 2. februar 2024 vidnet mod ham i en sag om beslaglæggelse af en bil. Hun forklarede delvist til hans fordel. Hun startede med at forklare, at han havde kørt i bilen, men ændrede det til, at hun havde kørt i bilen. Han ved ikke, om han blev dømt på grund af Tiltalte 3's forklaring.
Han synes, at hans forhold til Tiltalte 3 var fint. Han har ikke været voldelig mod hende. Han har hørt, at Tiltalte 3 har forklaret det, og at det er en del af hendes forsvarsstrategi.
Det er rigtigt, at han til politiet den 19. juli 2022 forklarede, at Tiltalte 3 løj, når hun sagde, at han havde slået Forurettede ihjel, som det fremgår afhøringsrapporten, fil 2, side 4615. Han var sigtet, og han gjorde alt for at redde sig selv. Det ændrede sig omkring den 1. december 2022, hvor Vidne 2 tilstod usømmelig omgang med lig. Han spurgte sin advokat, om det var sandsynligt, at han kunne slippe med vold, som hun havde indikeret, men som han ikke længere troede på, og advokaten sagde, at det var det ikke. Hvis han ikke havde tilstået, ville det have været tre mod en. Han fortalte om de andre for at få sandheden frem om Tiltalte 1 og Tiltalte 2.
Det skal nok passe, at han til politiet den 21. juli 2022, fil 2 side 4624, forklarede, at afta-len var, at gælden ville blive slette, men at Forurettede ikke skulle dø. Til at starte med sagde Tiltalte 1 bare, at Forurettede skulle forsvinde og holde sig helt væk. Dette præciserede hun til, at han skulle helt væk.
- 34 -
Det er rigtigt, at han har forklaret til politiet, at Forurettedes arm pludselig blev slap, og at han blev blå i hovedet, men at han ikke ønskede Forurettede død, fil 2 side 4634. Det kan også godt passe, at han efter at være foreholdt Tiltalte 3's forklaring til politiet under samme afhøring for-klarede, at han måske havde haft fat i Forurettedes hals under deres kamp, fil 2 side 4644. Han var selv sigtet og havde ikke pligt til at svare på spørgsmål.
Han ved ikke, hvorfor han ikke ville svare på spørgsmål fra de andres forsvarere under tilståelsessagen.
Foreholdt sin forklaring om Tiltalte 3's rolle under grundlovsforhøret, har han forklaret, at han holdt hånden over hende. Det er rigtigt, at han ikke ønskede, at Tiltalte 3 skulle blive en del af det, men hun vidste det godt. Det er også rigtigt, at han fortalte Tiltalte 3, at han havde talt med Forurettede og advaret ham. Tiltalte 3 havde også opfattelsen, at de kørte et dobbeltspil, men hun kendte nok til risikoen for, at Forurettede kunne dø. Det bygger han på forløbet den 14. juli 2022. Det er rigtigt, at det ikke var hans og Tiltalte 3's plan, at Forurettede skulle slås ihjel den 2. og 9. juli 2022, men det var Tiltalte 1 og Tiltalte 2's plan.
Han skulle tale sandt, da denne sag blev behandlet i byretten, men det gjorde han ikke om Tiltalte 3. Det er ikke rigtigt, at Tiltalte 3 ikke vidste, hvad det kunne udvikle sig til. Tiltalte 3 var choke-ret over det, der var sket. Han var klar over, at Forurettede kunne risikere at dø, men det var ikke hans plan. Ved de andre forsøg den 2. og 9. juli 2022 var Tiltalte 2 ikke en del af forsøgene. Han kan ikke sige, hvornår Tiltalte 3 blev klar over, at deres dagsorden for den 14. juli 2022 ændrede sig.
Tiltalte 1 har vidnet mod ham i sagen om forsøg på falsk forklaring. Det kan godt passe, at det var forud for, at han udtalte sig på en belastende måde om Tiltalte 1.
Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 har forklaret, at han står ved sin forklaring, som denne er gen-givet i byrettens dom. Forklaringen er mere detaljeret, end hvad han kan gengive i dag, men det ændrer ikke noget ved hans forklaring, at han i dag taler under strafansvar som vidne.
Han fik at vide af Vidne 1, som bad ham om at være med, at Forurettede i værste tilfælde skulle have nogen tæsk. Han husker ikke, hvad Vidne 1 konkret sagde. Der var noget om en plan
- 35 -
om, at Forurettede skulle klemmes under en bil. Det var Tiltalte 1's plan, at dette skulle ske, men Vidne 1 havde en plan om, at det ikke skulle ske. Han husker ikke at være blevet fortalt, at andre var med i Tiltalte 1's plan, og heller ikke at have fået oplyst, at planen skulle udføres på bestemte dage.
Han husker ikke, om han fik oplyst, at Forurettede skulle lokkes derud den 2. juli 2022. Han hørte intet om den 9. juli 2022. Han husker umiddelbart ikke noget om den 13. juli 2022.
Han tror, at det var Tiltalte 1 og Tiltalte 3, der talte om kloroform den 13. juli 2022, inden Forurettede kom. Han kan kun gætte på, hvad de talte om. Han ved ikke, om det var Tiltalte 1 eller Tiltalte 3, der nævnte kloroform.
Tiltalte 3 fortalte om, hvad der var sket, da hun blev løsladt, men ikke i detaljer. Hun sagde, at Vidne 1 havde kvalt en mand, og at de havde fået eftergivet en gæld. Han mener ikke, at han havde talt med Tiltalte 3 om Forurettede inden denne dag. Det er, som han husker det, det eneste, han fik at vide om Tiltalte 3.
Han erindrer ikke selv at have overhørt den samtale, der fandt sted mellem Tiltalte 1 og Vidne 1 i Le Mans-weekenden. Planen om at klemme Forurettede under en bil, hørte han om fra Vidne 1. Han erindrer ikke at have talt med hverken Tiltalte 1 eller Tiltalte 2 om ”projekt Forurettede” .
Når han i byretten refererede til Vidne 1's skuespil, talte han om Vidne 1's plan om ikke at slå Forurettede ihjel, kontra Tiltalte 1's plan om, at Forurettede skulle dø.
Han mener, at Tiltalte 3 omtalte eftergivelse af gæld den dag, men han er ikke helt sikker.
Tiltalte 3 var oprevet over, at Forurettede var død. Han forstod på Vidne 1, at Forurettede ikke skulle slås ihjel. Det var hans opfattelse helt frem til det tidspunkt, hvor han sagde til Vidne 1, at han ikke ville have noget med det at gøre.
Han husker ikke at have hørt noget om Tiltalte 3. Vidne 1 bestemte mere end Tiltalte 3 i deres forhold.
Vidne 5 har forklaret supplerende, at da hun i byretten omtalte stalden, refererede hun til stalden på Adresse 1. Hun mener, at hun fik oplyst, at Tiltalte 1 skulle noget, inden
- 36 -
de kunne tale sammen. Tiltalte 1 sagde ikke hvorfor. Hun kørte den 14. juli 2022 ud for at købe foder i Grenå. Det var Tiltalte 1, der foreslog hende at hente foderet. Det var Tiltalte 1, der bad hende forlade Adresse 1.
Hun passede hestene meget af tiden og var også tit inde i huset. Tiltalte 1 kunne godt finde på at skrive og spørge, om hun kom, hvis de skulle ride en tur, men det var ikke på daglig basis.
Tiltalte 1 spurgte, om hun kunne passe hundene og dyrene i weekenden, da Tiltalte 1 havde fødselsdag og skulle på et weekendophold. Det skulle være en overraskelse for Tiltalte 2. Det var omkring ugen før, Tiltalte 1 spurgte hende, om hun kunne hjælpe. Som hun husker det, forstod hun det sådan, at det var Tiltalte 2 og Tiltalte 1, der skulle på et weekendophold.
Det er tidligere sket, at Tiltalte 1 spurgte, om hun ville købe foder, men så er det mest sket dagen før.
Hun bed ikke mærke i noget mærkeligt, da de spiste pizza, ud over at der var lidt stille. Hun havde tidligere mødt Vidne 1 og Tiltalte 3. Der var ikke noget anderledes ved dem.
Vidne 6 har forklaret supplerende, at Tiltalte 1 ikke normalt interesserede sig for, om vidnet kom i stalden. Hun havde ikke skrevet med Tiltalte 1 i perioden mellem den 28. november 2021 og den 13. juli 2022. Hun undrede sig over Tiltalte 1's besked den 13. juli 2022. Hun var kommet på gården i ca. fire år. I en periode kom hun der hyppigt. Hun hav-de ca. 14 dage forinden købt en hest af Tiltalte 1. Hun tror, at hun sidst var på gården i de-cember 2021.
Vidne 2 har supplerende forklaret, at Vidne 1 ikke fortalte, hvem det var, der havde et problem med Forurettede. De personer, som Vidne 1 skulle holde sig væk fra, indgik i Forurettedes perifere omgangskreds. Han kendte personerne fra sin egen fortid. Han har ikke haft kontakt med Tiltalte 1, Tiltalte 2 eller Tiltalte 3.
Vidne 7 har forklaret supplerende, at hun ikke husker, hvorfor stem-ningen var underlig den 14. juli 2022, eller hvordan de enkelte opførte sig, og om de opfør-te sig forskelligt. Hun havde hverken meget eller lidt kontakt med Vidne 1 og Tiltalte 3. Tiltalte 3 var en stille og rolig pige. Hun mindes, at Tiltalte 3 fortalte lidt om på et tidspunkt, at hun havde
- 37 -
nogle psykiske udfordringer, men det var ikke meget, de talte om det. Vidne 1 var lidt mere ”vildtfarende ”. Han havde meget energi.
Foreholdt sin forklaring til politiet, fil 2, side 519, hvorefter hun skulle have forklaret, at Tiltalte 3 havde været træt over en længere periode, idet hun havde en depression, og at hun var begyndt til psykolog to uger tidligere, og at hun ville beskrive Vidne 1 som tosset og skør, og at han tit kom med udbrud, hvorfor hun kaldte ham en ADHD-dreng, har vidnet hertil forklaret, at hun mente, at Vidne 1 nogle gange sagde nogle lidt skøre ting og kom med ud-brud. Det var ikke noget alvorligt.
Vidne 10, tidligere Person 2 har forklaret, at Forurettede var hendes bror. De havde et tæt forhold. Forurettede fortalte hende, at han blev truet, men ikke at han var bange. Han sagde, at han have fået at vide, at Tiltalte 1 ville slå ham ihjel. Det er muligt, at han fortalte, hvem han havde fået det at vide af, men hun husker det ikke. Han sagde til hende, at hvis der nogen-sinde skete ham noget, vidste hun, i hvilken retning hun skulle kigge. Han nævnte ordret, at det var i retning af Tiltalte 1 og den vej ”ud” . Han ville nok ikke fortælle hende det, hvis det ikke var alvorligt, men han var ikke typen, der viste, at han var bange. Hun sagde til ham, at han skulle holde sig væk fra Tiltalte 1.
Hun har talt med Vidne 3. Forurettedes telefon og abonnementet stod i hendes navn. Forurettede havde mistet sin telefon. Det havde Vidne 3 fortalt.
Det var hende, der havde en mistanke om, at det var de tiltalte, der stod bag drabet. Enten havde de selv slået ham ihjel, eller også havde de fået nogen til at gøre det. Hun har hørt Tiltalte 1 og Vidne 1's navne, og også Tiltalte 2's navn, men mest i forbindelse med, at Tiltalte 2 var i et forhold med Tiltalte 1. Forurettede fortalte, at Tiltalte 2 ikke var glad for, at der skulle andre ind i billedet for Tiltalte 1.
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldsspørgsmålet:
Der er om skyldsspørgsmålet afsagt
- 38 -
” K e n d e l s e:
Anklageskriftets formulering
Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at anklageskriftet opfylder kravene i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2, nr. 4, og at de tiltalte således har haft tilstrækkelig mulighed for at varetage deres forsvar.
Forhold 2 og 3 – tiltalen for forsøg på manddrab den 2. og 9. juli 2022
Tiltalte 1
Tiltalte 1 opsøgte i weekenden den 11. og 12. juni 2022 (Le Mans-weekenden) Vidne 1 og Tiltalte 3 på deres bopæl på Adresse 2. Efter Tiltalte 1's forklaring tilbød hun Vidne 1 og Tiltalte 3 at slette deres gæld til hende og Tiltalte 2, hvis Vidne 1 ville tage en snak med Forurettede og få ham til at stoppe med at kontakte hende. Efter Tiltalte 1's forklaring, var det et krav fra Tiltalte 2, at Forurettede ikke skulle være en del af barnets liv. Tiltalte 2 har også forklaret dette.
Tiltalte 3 og Vidne 1 har heroverfor forklaret, at Tiltalte 1 tilbød at slette gælden, hvis de ville slå Forurettede ihjel. Tiltalte 3 har således forkla-ret, at Tiltalte 1 satte e n ”pris på Forurettedes hoved” , og at h an skulle ryddes af vejen, fordi han ikke ville lade hende være i fred, og Vidne 1 har forklaret, at Forurettede skulle ”tages af dage” , og at det var et krav fra Tiltalte 2. Begge har også for-klaret, at Forurettede skulle klemmes under en bil, så det lignede en ulykke.
Tiltalte 3 og Vidne 1's forklaringer støttes af optagelsen fra den 1. juli 2022, som Tiltalte 3 optog, og som gengiver en samtale mellem hende, Tiltalte 1 og Vidne 1. Det fremgår af optagelsen, at Vidne 1 i forlængelse af, at Tiltalte 1 fortalte, at hun havde talt med Forurettedes ene datter, der stortudede, spurgte ”jamen hvad gør det ved i morgen så? ” hvortil Tiltalte 1 svarede ”det æn-dre ikke på noget i morgen, overhovedet, men jeg kan godt lide de to unger der ”, hvorefter Vidne 1 bemærkede ”hmm. Fordi vores opgave den er blevet sværere” , hvorefter Tiltalte 1 spurgte hvorfor, og Vidne 1 svarede ”Forurettede han tager bukke med og sætte bilen på ”. Senere i samtalen spørger Tiltalte 3 ”så planen er stadigvæk
- 39 -
det der i morgen og at gælden forsvinder og sådan noget? ” hvortil Tiltalte 1 svarer ja og lidt efter siger ”og det står jeg ved… ”. Forklaringerne støttes også af Vidne 11's, tidligere Tiltalte 4 forklaring om, at Vidne 1 den 1. juli 2022 fortalte ham, at Tiltalte 1 havde en plan om, at Forurettede skulle ind under bilen og klemmes den 2. juli 2022. Det støttes også af Vidne 8's forklaring.
Landsretten tilsidesætter på den baggrund Tiltalte 1's forklaring og lægger herefter til grund, at hun i Le Mans-weekenden og i perioden derefter aftalte med Tiltalte 3 og Vidne 1, at Forurettede skulle dræbes ved at blive klemt under en bil, og at det var derfor, at Forurettede den 2. juli 2022 indfandt sig på Adresse 2. Det læg-ges i den forbindelse til grund, at forsøget ikke lykkedes, fordi Vidne 1 den 2. juli 2022 ikke ønskede at slå Forurettede ihjel.
Efter Tiltalte 3 forklaring, der støttes af Vidne 1's forklaring, lægger lands-retten til grund, at Tiltalte 1 rykkede for, at der hurtigst muligt skulle forsøges igen, og at det var derfor, at hun den 9. juli 2022 lokkede Forurettede til Adresse 2. Det lægges til grund, at også dette forsøg mislykkedes, fordi Vidne 1 fortsat på dette tidspunkt ikke vil dræbe Forurettede.
Landsretten tiltræder derfor, at Tiltalte 1 er skyldig i forhold 2 og 3.
Tiltalte 2
Tiltalte 2 var ikke med, da Tiltalte 1 opsøgte Vidne 1 og Tiltalte 3 i Le Mans-weekenden. Landsretten finder imidlertid, at det må lægges til grund, at Tiltalte 2 var med i den aftale, som Tiltalte 1 indgik med Tiltalte 3 og Vidne 1. Efter hans forklaring indgik de alle fire således en aftale om, at gæl-den ville blive slettet, hvis Vidne 1 og Tiltalte 3 hjalp med at få Forurettede til at holde sig helt væk. Forurettede skulle ifølge Tiltalte 2 ikke slås ihjel, men bare have så mange tæsk, at han ikke ville glemme det.
Tiltalte 2 ville gerne påtage sig faderskabet til det barn, som Tiltalte 1 ventede med Forurettede under forudsætning af, at Forurettede ikke kom til at spille en rolle i barnets liv. Han har forklaret, at han talte meget med Tiltalte 1 om Forurettede, fordi Forurettede ikke kunne slippe Tiltalte 1 og hele tiden ringede til hende, og at Tiltalte 1 derfor skulle tale med Vidne 1 om at få ham
- 40 -
til at hjælpe med at få Forurettede til at lade hende være i fred. Han har endvidere forklaret, at Tiltalte 1 ønskede Forurettede død. Som anført ovenfor er det lagt til grund, at Tiltalte 1 aftalte med Tiltalte 3 og Vidne 1, at Forurettede skulle dræbes ved at blive klemt under en bil, og at det var derfor, at Forurettede den 2. juli 2022 indfandt sig på Adresse 2. Tiltalte 2 var ikke på Adresse 2 den 2. juli 2022, men han var der den 9. juli 2022, hvor Tiltalte 1 som anført ovenfor lokkede Forurettede derud, for at han skulle klemmes ihjel under en bil.
Landsretten tilsidesætter på den baggrund Tiltalte 2's forklaring om, at han den 2. og 9. juli 2022 ikke vidste, at det var Tiltalte 1's plan, at Forurettede skulle dræbes. Dette støttes også af Vidne 1's forklaring om, at det var hans indtryk, at Tiltalte 2 var med fra begyndelsen, og at han forklarede om det mislykkedes forsøg den 2. juli 2022 for både Tiltalte 1 og Tiltalte 2, der ikke var tilfredse med, at der ikke var sket noget.
Det lægges herefter til grund, at Tiltalte 2 sammen med Tiltalte 1 aftalte med Tiltalte 3 og Vidne 1, at Forurettede den 2. og 9. juli 2022 skulle dræbes ved at blive klemt under en bil. Det er som anført ovenfor lagt til grund, at disse forsøg ikke lykkedes, fordi Vidne 1 ikke ønskede at slå Forurettede ihjel.
Landsretten tiltræder derfor, at Tiltalte 2 er skyldig i forhold 2 og 3.
Tiltalte 3
Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at Tiltalte 3 er fri-fundet i forhold 2 og 3. Landsretten tiltræder således, at hun som følge af Vidne 1's forsikringer ikke havde forsæt til, at Forurettede skulle dræbes under forsøgene den 2. og 9. juli 2022.
Forhold 4 – tiltalen for drabsforsøg den 13. juli 2022
Tiltalte 1 og Tiltalte 2
Landsretten lægger efter indholdet af den lange optagelse af Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Vidne 1's samtale natten til den 13. juli 2022 til grund, at der blev talt om, hvordan de kunne slå Forurettede ihjel. Landsretten finder
- 41 -
således, at samtalen ikke bare kan tilskrives de involverede som hovedløs snak og uden realiter, eller at det var uden sammenhæng med det, der var sket og efterfølgende skete.
Der er herved lagt vægt på bl.a. Tiltalte 2's udtalelser: ”jeg er bange – ik’, jeg er ikke bange, fordi at hvis man gør det der, så det er det bare point of no return med hensyn til og, og holde ha m… ”, ”og jeg aner ikke hvor mange kræfter han har, hvis det er sådan at man ved man er ved at dø ”, ”jamen jeg ved ikke, jeg ved ikke om man kan holde ham. Hvad så, altså, vi, vi, vi går, det gør vi ikke, vi holde, vi holder ham og hvad, og hvad, hvad gør vi så, hvis vi ikke kan holde ham? ”, ”hvorfor skulle det også koste så mange penge at få ham fjernet? ” og ” … HOLD OP nu skal der, nu må der komme noget konstruktivt, hvis det har det skal lykkedes i morgen, så er du simpelthen nød til at vågne lidt op, for klokken den er altså mange. ” Der er endvidere lagt vægt på Vidne 1's udtalelse ”jeg tænker man finder det sidste man har.” , som kom i forlængelse af Tiltalte 2's udtalelse om, hvor mange kræfter ”…han har, hvis det er sådan at man ved man er ve d at dø” .
Tiltalte 1 kørte herefter den 13. juli 2022 om aftenen Forurettede til Adresse 2, hvor Tiltalte 2, Tiltalte 3, Vidne 1 og Vidne 11, tidligere Tiltalte 4 befandt sig, og hvor Tiltalte 2's bil var parkeret, så den ikke kunne ses.
På den baggrund og efter indholdet af optagelsen natten til den 13. juli 2022 sammenholdt med det, der er anført ovenfor om Tiltalte 1 og Tiltalte 2 i forhold 2 og 3, tiltræder landsretten, at de begge også er fundet skyldig i forhold 4. Landsretten lægger i den forbindelse til grund, at forsøget mislykkedes, da Forurettede efter at være kom-met i skænderi med Vidne 1 kørte fra stedet sammen med Tiltalte 1.
Tiltalte 3
Som anført ovenfor finder landsretten, at samtalen natten til den 13. juli 2022, som Tiltalte 3 optog, ikke bare kan tilskrives de involverede som hovedløs snak og uden realiter, eller at det var uden sammenhæng med det, der var sket og efterfølgende skete.
Tiltalte 3 har forklaret, at hun den 13. juli 2022 fortsat troede, at hun og Vidne 1 kørte et dobbeltspil med Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Efter indholdet af optagelsen, hvor Tiltalte 3 deltog akt ivt og bl.a. udtalte ”det er bare sådan lidt hu hej vilde dyr, at det skal ske i morgen ”, finder landsretten, at det må lægges til grund, at Tiltalte 3 og Vidne 1 ikke længere kørte et dobbeltspil. Dette støttes efter
- 42 -
landsrettens opfattelse også af Vidne 1's forklaring om, at han og Tiltalte 3 kort inden den 13. juli 2022 fik 9.000 kr. med besked om, at de skulle se at få det gjort, ligesom det støttes af Vidne 11's, tidligere Tiltalte 4 forklaring om, at han den 13. juli 2022 om eftermiddagen hørte en samtale, hvor kloroform blev nævnt, og at han tror, at det var Tiltalte 3 og Tiltalte 1, der talte sammen. Landsretten finder det herefter bevist, at Tiltalte 3, da hun indfandt sig på Adresse 2 den 13. juli 2022 sammen med Vidne 1, havde indset det som overvejende sandsynligt, at Forurettede skul-le forsøges dræbt.
Tiltalte 3 gjorde ikke noget for at forhindre fuldbyrdelsen, idet forsøget på at dræbe Forurettede, som anført ovenfor, mislykkedes denne gang, fordi Forurettede kom i skænderi med Vidne 1.
Landsretten tiltræder på den anførte baggrund, at Tiltalte 3 er skyldig i forhold 4.
Forhold 1 – tiltalen for drab den 14. juli 2022
Tiltalte 1
Landsretten tiltræder af de grunde, som byretten har anført, at Tiltalte 1 er fundet skyldig i at have dræbt Forurettede som anført i dette forhold. Landsretten er således enig i, at det er bevist, at Tiltalte 1 den 14. juli 2022 lokkede Forurettede til Adresse 1 med det formål, at han skulle slås ihjel. Det bemærkes herved, at Tiltalte 1's forklaring om hændelsesforløbet, herunder om, at hun ville at ringe til politiet efter hjælp, men ikke nåede det, fordi der ikke var mere strøm på telefonen, må tilsidesættes som utroværdig. Landsretten har herved bl.a. lagt vægt på Vidne 1 og Tiltalte 2's forklaringer om forløbet, herunder at Tiltalte 1 flyttede Skodaen under over-faldet, så det ikke kunne ses fra vejen. Der er desuden lagt vægt på Vidne 8's forklaring.
Tiltalte 2
Tiltalte 2 er fundet skyldig i at have forsøgt at dræbe Forurettede den 2., 9. og 13. juli 2022 i forbindelse med episoderne på Adresse 2. Han har for landsretten erkendt vold med døden til følge i forbindelse med overfaldet på Adresse 1 den 14. juli 2022.
- 43 -
På Adresse 1 udleverede han tøj og jernrør til Vidne 1, slukkede for videoovervåg-ningen og afleverede sin telefon til Tiltalte 3 ligesom Vidne 1, så hun kunne køre dem til stranden for at skaffe et alibi. Landsretten tiltræder derfor, at det er bevist, at Tiltalte 2 havde til hensigt at dræbe Forurettede den 14. juli 2022, og at han derfor er skyldig i forhold 1. Det er ved bevisbedømmelsen også indgået, at Tiltalte 2 og Vidne 1 ikke maskerede sig inden overfaldet.
Tiltalte 3
Natten til den 14. juli 2022 sendte Tiltalte 3 en besked til Forurettede. Be-skeden er efter hendes forklaring dikteret af Vidne 1. I beskeden undskyldte hun for det, der skete den 13. juli 2022, og lagde op til, at Forurettede skulle komme forbi for at hente en pakke og hans bukke og oplyste, at Vidne 1 ville blive hentet kl. 15 for at hente en bil i By 12. Tiltalte 3 har ikke kunnet forklare nærmere om formålet med denne besked.
Den 14. juli 2022 ankom Tiltalte 3 til Adresse 1 sammen med Vidne 1, hvor hun efter sin egen forklaring vidste, at Forurettede var lokket ud for at hente en madras. Det må efter Tiltalte 2 og Vidne 1's forklaringer lægges til grund, at Tiltalte 3 så, at Vidne 1 fik udleveret tøj af Tiltalte 2. Det må end-videre lægges til grund, at Vidne 1 også fik udleveret et jernrør. Herefter blev Tiltalte 3 bedt om at køre med Tiltalte 2 og Vidne 1's telefoner for at skaffe et alibi.
På denne baggrund og efter indholdet af optagelsen natten til den 13. juli 2022 sammen-holdt med, at Tiltalte 3 over en længere periode var en del af Tiltalte 1 og Tiltalte 2's planer om at dræbe Forurettede, og at hun er fundet skyldig i for-hold 4, finder landsretten, at det er bevist, at Tiltalte 3 i hvert fald har indset det som overvejende sandsynligt, at Forurettede skulle dræbes den 14. juli 2022.
Landsretten tiltræder derfor, at hun er skyldig i forhold 1.
Forhold 5 – tiltalen for bevisbortskaffelse
Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at de tiltalte er frifundet i dette forhold.
- 44 -
Forhold 6 – tiltalen for usømmelig omgang med lig
Tiltalte 2 og Tiltalte 3 har erkendt usømmelig omgang med lig og er fundet skyldig heri af byretten.
Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at Tiltalte 1 også er skyldig i usømmelig omgang med lig, og at hun er fundet skyldig i dette forhold.
Forhold 7 og 8 – tiltalen for tyveri af nummerplader og brandstiftelse
Landsretten tiltræder med samme begrundelse, som byretten har anført, at de tiltalte er fundet skyldige i disse forhold.
Konklusion
Landsretten stadfæster herefter byrettens afgørelse af skyldspørgsmålet.
Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er således skyldige i forhold 1-4 og 6-8, og Tiltalte 3 er skyldig i forhold 1, 4 og 6-8, mens hun frifindes i forhold 2 og 3, og alle de tiltalte frifindes i forhold 5.
T h i b e s t e m m e s:
Byrettens afgørelse af skyldspørgsmålet stadfæstes. “
Straffastsættelse
Tiltalte 1 og Tiltalte 2
Samtlige nævninger og dommere har stemt for, at straffen for Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skal fastsættes til fængsel i 14 år som sket.
- 45 -
Ved fastsættelse af straffen har landsretten lagt vægt på, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er fundet skyldige i bl.a. at have dræbt Forurettede den 14. juli 2022 og i at have forsøgt at dræbe ham den 2., 9. og 13. juli 2022.
Det er indgået som skærpende omstændigheder, at de over en længere periode har haft til hensigt at dræbe Forurettede, at drabet og forsøgene har været planlagt, og at forhol-dene blev begået af flere i forening. Det blev således bl.a. aftalt med Vidne 1 og Tiltalte 3, at Forurettede den 2. og 9. juli 2022 skulle klemmes ihjel under en bil for at få det til at ligne et uheld, ligesom Tiltalte 1 den 14. juli 2022, da Forurettede blev dræbt, lokkede ham til Adresse 1, hvor Tiltalte 2 og Vidne 1 ventede, og hvor det forinden var sikret, at de personer, der kom på ejendommen i forbin-delse med hestehold, ikke kom. Videoovervågningen på ejendommen var også forinden blevet slukket, og Tiltalte 3 var kørt væk med Tiltalte 2 og Vidne 1's telefoner for at skaffe et alibi.
Der er i skærpende retning også lagt vægt på det efterfølgende forløb, herunder bortskaf-felsen af Forurettedes lig og afbrændingen af hans varebil. Landsretten finder under disse omstændigheder – og da der efter landsrettens opfattelse ikke foreligger formildende omstændigheder – at en straf på fængsel i 14 år er passende for begges vedkommende.
Tiltalte 3
Der er afgivet 14 stemmer for at fastsætte straffen for Tiltalte 3 til fængsel i 12 år, 2 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 11 år og 2 stemmer for at fastsætte straf-fen til fængsel i 10 år.
Flertallet har ved fastsættelsen af straffen lagt vægt på, at Tiltalte 3 er fundet skyldig i drabet den 14. juli 2022 og i drabsforsøget den 13. juli 2022, der som anført oven-for er begået i forening med de øvrige tiltalte og Vidne 1. Selvom hendes rolle har været mindre end de øvrige tiltalte og Vidne 1's, finder flertallet, at hun ikke kan an-ses for at have indtaget en så underordnet rolle i forløbet, at der foreligger sådanne formil-dende omstændigheder, der kan begrunde, at straffen for hendes vedkommende skal fast-sættes under udgangspunktet for drab på fængsel i 12 år. Der er herved lagt vægt på bl.a., at hun i en længere periode vidste, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 ønskede Forurettede slået ihjel, at hun den 13. juli 2022, da hun indfandt sig på Adresse 2, anså det for overvejende sandsynligt, at Forurettede skulle dræbes, hvilket som anført
- 46 -
mislykkedes, og at hun til trods herfor alligevel dagen efter den 14. juli 2022 kørte ud til Adresse 1, hvor hun vidste, at Forurettede var blevet lokket ud og anså det for i hvert fald overvejende sandsynligt, at han ville blive dræbt. Hun fik i den forbindelse overgivet Tiltalte 2 og Vidne 1's telefoner for at skaffe dem et alibi efter, at hun havde set, at Vidne 1 havde skiftet tøj. Flertallet har endvidere lagt vægt på hendes rolle i det efterfølgende forløb, herunder bortskaffelsen af Forurettedes lig og afbrændingen af hans varebil.
Mindretallet har ved fastsættelse af straffen navnlig lagt vægt på Tiltalte 3's rolle i drabet og drabsforsøget. Mindretallet finder således, at Tiltalte 3 alene har haft en mindre rolle, og at der som følge heraf foreligger sådanne formildende omstændigheder, at der er grundlag for at fravige udgangspunktet for straffen for drab på fængsel i 12 år.
Efter udfaldet af stemmeafgivningen fastsættes straffen for Tiltalte 3 til fængsel i 12 år.
Påstanden om fortabelse af arv mv.
Tiltalte 1 og Tiltalte 2 har heller ikke for landsretten protesteret mod an-klagemyndighedens påstand om fortabelse af arv mv., jf. arvelovens § 48. Landsretten stadfæster derfor byrettens afgørelse herom.
Påstandene om erstatning og godtgørelse
De juridiske dommere udtaler:
Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 er alle fundet skyldige i at have dræbt Forurettede, og de har også for landsretten anerkendt størrelsen af de krav, som Vidne 10, tidligere Person 2, Erstatningspart 2, Person 3, Person 4, Erstatningspart 1 og Person 5 har nedlagt.
Erstatningsnævnet har den 5. oktober 2023 tilkendt Person 5 121.000 kr. i erstatning for tab af forsørger og godtgørelse til efterladte. Civilstyrelsen har oplyst, at er-statningen vil blive udbetalt af Civilstyrelsen på vegne af staten. Det er ikke omtvistet, at erstatningen og godtgørelsen er udbetalt. Staten indtræder herefter i
- 47 -
Person 5 krav, jf. offererstatningslovens § 17. Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 skal herefter vedrørende erstatningen og godtgørelsen til Person 5 betale 121.000 kr. til Civilstyrelsen. Den resterende del på 1.260 kr. af kravet, der ikke er bestridt af de tiltalte, skal betales til Person 5.
Med den ændring, at 121.000 kr. af erstatningen og godtgørelsen til Person 5 skal betales til Civilstyrelsen, stadfæster landsretten byrettens afgørelse vedrørende erstatning og godtgørelse til Vidne 10, tidligere Person 2, Erstatningspart 2, Person 3, Person 4, Erstatningspart 1 og Person 5.
Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 har for landsretten anerkendt Vidne 3's krav på 8.793 kr. i erstatning for en telefon og for omkostninger til psykolog, der herefter tages til følge med renter som nedenfor bestemt.
Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 er også fundet skyldig i forhold 8 om brandstiftelse, og de har alle for landsretten anerkendt størrelsen af det krav, som Auto Claim Handling Danmark A/S har nedlagt påstand om. Landsretten stadfæster heref-ter byrettens afgørelse vedrørende dette krav.
Erstatningspart A/S 1's krav blev ikke taget under påkendelse af byretten, idet der ikke var fremlagt nærmere dokumentation for kravet. Der er fortsat ikke fremlagt nær-mere dokumentation for kravet, der derfor heller ikke tages under påkendelse af landsret-ten.
Konklusion
Landsretten stadfæster byrettens dom med de ændringer, at straffen for Tiltalte 3 forhøjes til fængsel i 12 år, at en del af erstatningen og godtgørelsen til Person 5 skal betales til Civilstyrelsen, og at de tiltalte solidarisk med Vidne 1 skal betale yderligere erstatning til Vidne 3.
De tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.
- 48 -
T h i k e n d e s Forurettede o r r e t:
Tiltalte 1, straffes med fængsel i 14 år.
Tiltalte 2, straffes med fængsel i 14 år.
Tiltalte 3, straffes med fængsel i 12 år.
Byrettens afgørelse om fortabelse af arv mv. stadfæstes.
Byrettens afgørelser om erstatning og godtgørelse til Vidne 10, tidligere Person 2, Erstatningspart 2, Person 3, Person 4, Erstatningspart 1, Person 5, Vidne 3 og Auto Claim Handling Danmark A/S stadfæstes med de ændringer, at 121.000 kr. af erstatningen og godtgørelsen til Person 5 skal betales til Civilstyrelsen, og at de tiltalte solidarisk med Vidne 1 skal betale yderligere 4.644 kr. til Vidne 3.
Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes.
De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, der vedrører dem.
Thomas Jønler Thomas Tordal-Mortensen Maria Dalager Hauge
(kst.)