Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 22. januar 2008 af Østre Landsrets 12. afdeling
(landsdommerne Inge Neergaard Jessen, Frosell og Lena Falk (kst.) med domsmænd).
12. afd. a.s. nr. S-3039-07:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
(CPR nr. (Født 1983))
(advokat Gunnar Homann, beskikket)
Københavns Byrets dom af 23. oktober 2007 (SS 2-11707/2007) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang og formildelse samt frifin-delse for udvisningspåstanden.
Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med tiltalen samt skærpelse.
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Forurettede 1 og Vidne 1, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.
Tiltalte har supplerende forklaret, at han ikke var ”lettere beruset ”, men dog i løftet sinds-stemning. Tiltalte mener, at buschaufføren ramte ham med pengekassen, men at det ikke skete med vilje. Både tiltalte og chaufføren blev først efterhånden ophidsede. De to venner, tiltalte var sammen med, var Vidne 2 og Vidne 3. De havde været sammen 1-2 timer i forvejen. De havde drukket ¾ flaske spiritus inden for dette tidsrum. Det var Vidne 3, der først steg på bussen og havde en flaske spiritus med. Problemet opstod, da Vidne 2 betalte for sin billet. Tiltalte talte engelske til chaufføren. Da tiltalte
- 2 -
spyttede på chaufføren, havde tiltalte front mod ham. Det kan godt passe, at chaufføren blev ramt af spyttet i ansigtet.
Om sine personlige forhold har tiltalte forklaret, at han får udbetalt dagpenge. Han skal begynde på danskundervisning, som han selv har meldt sig til. I øjeblikket søger han et fuldtidsjob. Begge hans forældre og hans storebror bor fortsat i Danmark. Storebroderen har giftet sig med en dansk pige her.
Forurettede 1 har supplerende forklaret, at han ikke kan have ramt sig selv i ansigtet med pengeboksen. Tiltalte optrådte meget aggressivt. Vidnet var bange. Der var også andre passagerer i bussen. Episoden tog nogen tid. Det var ikke danskeren, der havde flasken, og det var ikke ham, der spyttede. Den, der spyttede, var ikke dansker. Den pågældende talte engelsk til vidnet. Vidnet ville ikke lukke dørene op, før politiet var kommet. Han blev spyttet i ansigtet og slået én gang i ansigtet.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at bevægelsen, han så, og som så ud som et knytnæveslag, var et stød og ikke et sving. Efter tumulten og efter at de unge havde sparket til døren, bad de om at komme ud. Chaufføren ville først ikke lukke dem ud, fordi han havde tilkaldt politiet. Der blev spyttet og slået ud, umiddelbart inden de unge steg af bussen.
Der er endvidere for landsretten afgivet vidneforklaring af Vidne 3 og Vidne 2.
Vidne 3 har forklaret, at han havde drukket sammen med Vidne 2 og tiltalte i 2-3 timer, inden de tog bussen. Vidnet havde vist en flaske med i bussen. Chaufføren sagde i højttaleren, at de ikke måtte have flasken med. Tiltalte diskuterede med chaufføren. De fik først ikke lov til at komme af, men på et tidspunkt åbnede chaufføren døren, og de gik ud. Vidnet så ikke tiltalte spytte eller slå. Vidnet var henne at tale med chaufføren, inden han steg ud.
Vidne 2 har forklaret, at Vidne 3, tiltalte og vidnet havde været hjemme hos vidnet og havde drukket noget, inden de tog bussen. Vidnet havde en flaske med i bussen. Chaufføren ville ikke have, at de havde flasken med. Der var kun én flaske. Det var en uåbnet flaske vodka. Chaufføren lukkede dørene og ville ikke lade dem komme
- 3 -
ud. Han talte dansk med chaufføren. Vidne 3 og tiltalte kom til og deltog i sam-talen. Tiltalte, der ikke havde forstået, hvad der blev sagt, spurgte på engelsk chaufføren, hvad der skete. På et tidspunkt blev der noget tumult, og chaufføren ”rev pengekassen af” , som om han ville slå med den. Vidnet så ikke tiltalte spytte.
Af Kriminalforsorgens personundersøgelse, dateret den 4. juni 2007, fremgår under ”Re sume og konklusion ” bl.a. følgende:
…”
Det drejer sig om den 23-årige Tiltalte, der har 4 søskende. Han er født og opvokset i England af pakistanske forældre. Faderen var beskæftiget som køkkenmedhjælper, og moderen var hjemmegående husmor. Tiltalte har altid boet hjemme hos forældrene. Familien er emigreret til Danmark for 8 måneder siden..
Han oplyser at have haft en god og almindelig barndom med stor frihed til at være sammen med venner.
Tiltalte har haft sin skolegang i England fra han var 5 år til han var 20 år gammel. Han har gået dels på primary school, high school og college. Herefter har han haft kortvarige ansættelser inden for bygge- og kontorbranchen. Efter ankomsten til Danmark d. 5.11.2005 har han været beskæftiget som rengøringsassistent.
Tiltalte ankom til Danmark sammen med storebroderen, hvor de deler et værelse hos deres ”tante” , som er moderens mangeårige veninde. Begge brødre har opholds- og arbejdstilladelse i Danmark for 5 år. De øvrige søskende bor i England.
Tiltalte har haft en danskfødt kæreste, men aktuelt er han ikke klar over, om for-holdet holder.
Tiltalte har spillet fodbold, siden han var i stand til det. Han er også interesseret i basketball og i musik. Han har 3-4 fortrolige venner, samt storebroderen. Der-udover har han mange bekendte.
Tiltalte erklærer sig fysisk og psykisk sund og rask.
…
Tiltalte tjener månedligt netto 10.400,- kr.
Tiltalte bor gratis hos ”tanten” , men ha n betaler til gengæld moderens part af forældrenes husleje med ca. 3.300,- kr. Desuden indskyder han månedligt 3.000,- kr. i en pul je, som ”tanten” administrerer (en muslimsk skik). Denne pulje kan yde rentefri lån til bidragsydere, som får brug for det.
…”
- 4 -
Landsrettens begrundelse og resultat:
Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet. De af vidnerne Vidne 3 og Vidne 2 for landsretten afgivne forklaringer kan ikke føre til andet resultat.
Straffen findes passende bestemt, og det tiltrædes, at der efter kriminalitetens karakter ikke er grundlag for at gøre straffen betinget.
Fem dommere kan tiltræde det, som byretten har anført vedrørende udvisningspåstanden. Disse dommere bemærker, at tiltalte har overfaldet en buschauffør, som det påhvilede at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv under udførelsen heraf. Denne overtræ-delse af straffelovens § 119, stk. 1, findes at udgøre en reel, umiddelbar og så alvorlig trus-sel mod den uforstyrrede afvikling af den offentlige trafik, der er en grundlæggende samfundsinteresse, at udvisning kan finde sted. Udvisning af tiltalte fremstår endvidere efter oplysningerne om hans tilknytning til Danmark og personlige forhold i øvrigt ikke som en uforholdsmæssig retsfølge henset til den forøvede kriminalitet, jf. i det hele udlæn-dingelovens § 2, stk. 3, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 29. april 2004 (2004/38) artikel 33, jf. artikel 27 og 28.
Én dommer finder ikke, at tiltaltes voldsudøvelse udgør en sådan trussel mod grundlæg-gende samfundshensyn, at udvisning er fornøden.
Der gives dom efter stemmeflertallet.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
(Sign.)
- 5 -