Dom
UDSKRIFT
AF
HØJESTERETS DOMBOG
HØJESTERETS DOM
afsagt mandag den 29. december 2008
Sag 169/2008
(1. afdeling)
Rigsadvokaten
mod
Tiltalte
(advokat Gunnar Homann, beskikket)
I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 23. oktober 2007 og af Østre Landsrets 12. afdeling den 22. januar 2008.
I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Torben Melchior, Per Sørensen, Peter Blok, Niels Grubbe, Thomas Rørdam, Jon Stokholm og Michael Rekling.
Påstande
Dommen er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse for udvisningspåstanden.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Supplerende sagsfremstilling
Tiltalte har den 18. januar 2008 udenretligt vedtaget en bøde på 2.000 kr. for over-trædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2. Han er ved dom af-sagt af Københavns Byret den 4. september 2008 idømt 2 dagbøder á 250 kr. for ulovlig om-gang med hittegods efter straffelovens § 277.
- 2 -
Retsgrundlaget
I udlændingelovens § 2, stk. 3, fastsættes følgende:
”Stk. 3. De begrænsninger, der følger af denne lov, finder kun anvendelse på udlæn-dinge, der er omfattet af EU-reglerne, i det omfang det er foreneligt med disse regler.”
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område (opholdsdirektivet) indeholder bl.a. følgende bestemmelser:
”KAPITEL VI
Begrænsninger i retten til indrejse og ophold af hensyn til den offentlige orden, sikker-hed eller sundhed
Artikel 27
Generelle principper
1 . Med forbehold af bestemmelserne i dette kapitel kan medlemsstaterne begrænse den frie bevægelighed og ophold for en unionsborger eller et familiemedlem uanset natio-nalitet af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed. Der må ikke lægges økonomiske betragtninger til grund.
2 . Foranstaltninger truffet af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed skal være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd. En tidligere straffedom kan ikke i sig selv begrunde anvendelsen af sådanne foranstaltninger.
Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. Begrundelser, der ikke vedrører den individuelle sag, eller som har generel præventiv karakter, må ikke anvendes.
…
Artikel 28
Beskyttelse mod udsendelse
1 . Værtsmedlemsstaten skal, før den træffer afgørelse om udsendelse med begrundelse i den offentlige orden eller sikkerhed, bl.a. tage hensyn til varigheden af den pågældendes ophold på værtsmedlemsstatens område, den pågældendes alder, helbredstilstand, fami-liemæssige og økonomiske situation, samt sociale og kulturelle integration i værtsmed-lemsstaten og tilknytning til hjemlandet.
- 3 -
2 . Værtsmedlemsstaten må ikke træffe en udsendelsesafgørelse vedrørende en unions-borger eller dennes familiemedlemmer, uanset nationalitet, når de har opnået ret til tids-ubegrænset ophold på værtsmedlemsstatens område, medmindre det skyldes alvorlige hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed.
3 . Der må ikke træffes en udsendelsesafgørelse i forhold til en unionsborger, medmin-dre afgørelsen er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed som fastlagt af medlemsstaten, hvis de:
a) har haft ophold i værtsmedlemsstaten i de ti forudgående år, eller
b) er mindreårige, medmindre udsendelsen er nødvendig af hensyn til barnets tarv som fastlagt i De Forenede Nationers konvention af 20. november 1989 om barnets rettighe-der.
…
Artikel 33
Udsendelse som straf eller retlig følgevirkning
1 . Værtsmedlemsstaten kan kun træffe udsendelsesafgørelse som straf eller som retlig følgevirkning til en fængselsstraf, hvis betingelserne i artikel 27, 28 og 29 er opfyldt.
…”
Anbringender
Tiltalte har anført, at udvisning med et femårigt indrejseforbud vil være en upro-portional retsfølge, og at de i udlændingelovens § 26, stk. 1, anførte hensyn, herunder navnlig hans tilknytning til arbejdsmarkedet og til herboende nære slægtninge, taler afgørende mod udvisning, jf. § 26, stk. 2. Udvisning vil i hvert fald være uforenelig med artikel 33, jf. artik-lerne 27 og 28, i opholdsdirektivet, jf. herved udlændingelovens § 2, stk. 3. Hensynet til den offentlige orden og/eller sikkerhed sammenholdt med hans personlige adfærd kan i overens-stemmelse med proportionalitetsprincippet ikke føre til udvisning, jf. direktivets artikel 27, stk. 2, 1. led, sammenholdt med artikel 28. Der foreligger endvidere ikke en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. artikel 27, stk. 2, 2. led. Overtrædelsen af straffelovens § 119 var ikke en forud planlagt handling med henblik på at genere afviklingen af den offentlige trafik, men en spontan handling i irri-tation over, at den forurettede buschauffør ikke ville tolerere, at en af medpassagererne med-bragte en flaske spiritus, og derpå nægtede at køre videre og lukkede bussens døre.
- 4 -
Anklagemyndigheden har anført, at udvisningen er i overensstemmelse med udlændingelo-vens regler, idet der ikke foreligger forhold, som taler afgørende imod udvisning, jf. udlæn-dingelovens § 26, stk. 2. Tiltaltes ophold i Danmark er relativt kortvarigt, og han har ikke en stærk tilknytning til det danske arbejdsmarked. Han er født og opvokset i Storbri-tannien, hvor tre af hans søskende bor. Udvisningen er heller ikke i strid med opholdsdirekti-vet og EF-Domstolens praksis. Udvisningen er begrundet i den faktiske individuelle adfærd og oplysningerne om hans personlige forhold. Udvisning er nødvendig til beskyttelse af grundlæggende samfundsinteresser og må konkret antages at overholde proporti-onalitetsprincippet.
Højesterets begrundelse og resultat
Da voldsforholdet blev begået den 22. februar 2007, havde Tiltalte boet og arbej-det i Danmark siden november 2005. Han har EU/EØS-opholdstilladelse med gyldighed til november 2010. Også hans forældre og hans storebror har taget bopæl i Danmark.
Voldsforholdet, ved hvilket Tiltalte spyttede og slog buschaufføren i ansigtet, blev begået som en spontan reaktion på, at buschaufføren ikke ville tillade, at en af Tiltaltes venner medbragte en flaske spiritus i bussen, og i forbindelse hermed nægtede at køre videre og luk-kede bussens døre.
Tiltalte er ikke straffet forud for voldsforholdet, og de senere bødesager kan efter deres karakter ikke tillægges betydning ved afgørelsen af spørgsmålet om udvisning.
På den anførte baggrund finder Højesteret, at der efter en afvejning af på den ene side Tiltaltes tilknytning til Danmark og herboende personer og på den anden side karakte-ren af det begåede enkeltstående voldsforhold foreligger hensyn, som afgørende taler imod udvisning, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.
Højesteret frifinder derfor Tiltalte for påstanden om udvisning.
- 5 -
Det bemærkes, at udvisning efter Højesterets opfattelse også ville være i strid med proportio-nalitetsprincippet i artikel 27, stk. 2, sammenholdt med artikel 28, stk. 1, i direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 (opholdsdirektivet).
Thi kendes for ret:
Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at Tiltalte frifindes for påstanden om udvisning.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsret og Højesteret.