Gå til indhold
Tilbage til søgning

Retten godkendte anmodning vedrørende opretholdelse af tilbageholdelse af lastbil hos Tiltalte P/S

Retten i KoldingStraffesag1. instans24. juni 2019
Sagsnr.: 853/23Retssagsnr.: SS-4503/2019-KOL
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Kolding
Rettens sagsnummer
SS-4503/2019-KOL
Sagstype
Øvrige straffesager
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
853/23
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden; PartsrepræsentantBjarne Damm Johansen

Kendelse

Retten i Kolding

Den 24. juni 2019 kl. 13.00 blev retten sat af Dommer.

Retsmødet var offentligt.

Rettens nr. 2-4503/2019

Politiets nr. 37TC-81456-00007-19

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte P/S

CVR nr.

Opretholdelse af tilbageholdelse

Der blev fremlagt anmodning om opretholdelse af tilbageholdelse af lastbil hos Tiltalte P/S.

Sagen er modtaget i retten den 7. juni 2019 kl. 12.35.

Anklagemyndigheden har anmodet om, at sagen behandles på skriftligt grundlag.

Advokat Bjarne Damm Johansen er valgt forsvarer. Forsvareren har erklæret sig indforstået med, at sagen behandles på skriftligt grundlag.

Anklagemyndighedens anmodning af 7. juni 2019 er sålydende:

"...

I medfør af færdselslovens § 120 a, stk. 1, nr. 7, jf. retsplejelovens § 806, stk. 2, jf. § 802, stk. 1, jf. § 806, stk. 4 anmoder jeg om rettens kendelse om opretholdelse af tilbageholdelse af lastbil Reg. nr. 1 hos

Tiltalte P/S

CVR nr.

Adresse,

By,

der mistænkes for SCR-manipulation, ved at være ansvarlig for, at fø-rer Person 1 den 2. maj 2019 kl. 08.10 førte lastbil Reg. nr. 1 tilkoblet sættevogn Reg. nr. 2 ad Midtjyske Motorvej mod vest ved Vej-le, selvom køretøjet ikke var i lovlig stand, idet der var foretaget ulov-lige konstruktive ændringer af køretøjets forureningsbegrænsende ud-styr, som har betydning for det motordrevne køretøjs udledning af luft-forurenende stoffer, hvorved der var manipuleret med det reagensfor-brugende system.

Std 75240

side 2

Indledningsvis bemærkes at Ad-Blue bruges i SCR-systemet (Selective Catalytic Reduction system), der er det forureningsbegræn-sende system, der reducerer udledningen af NOx-emmissioner.

Baggrund for anmodningen er, at lastbilen er tilbageholdt i medfør af færdselslovens § 120 a, stk. 1, nr. 7 med henblik på at få lastbilens for-hold bragt i overensstemmelse med reglerne.

Sagsfremstilling:

Lastbilen blev standset ved kontrol af Sydøstjyllands Politi, Tung-vognscenter Syd den 2. maj 2019. Ved kontrollen blev det konstateret, at: Tankmåler til Ad-Blue stod på 75 %.

Ingen fejl på anlægget vist i display.

Udvendig temperatur stod korrekt på 7,5 grader celsius.

Ad-Blue væsken havde et urea indhold på ca. 34%, imod de 32,5%, der bør være.

Ad-Blue tanken sad bagpå førerhuset, ovenpå dieseltanken, og var ik-ke monteret med dæksel. Der var kraftig aflejring af krystalliseret urea i tankstudsen.

Ved scanning med Vabco værkstedsprogram, fremstod SCR anlægget som ikke tilstede. Det var ikke muligt at komme i kontakt med tempe-ratursensor i Ad-Blue tank, eller anden form for aktivering af anlæg-get. Ved alle forsøg, fremstod ”kommunikationsfejl” .

Ved udtagning af sikring 357 og sikring 6, begge til SCR anlægget, var der ingen reaktion fra anlægget, ligesom tankmåleren til Ad-Blue, forblev på 75 %. Begge sikringer var intakte.

I krydsfelt under køretøjets forklap, fandtes en sort boks, af elrelæ lig-nende type. Der udgik 4 ledninger fra boksen. To af dem var påloddet direkte til køretøjets can-bus. Et kabel var monteret til strøm, og det sidste var monteret til stel forbindelse.

Nox sensor før katalysator var fjernet, og stikket til denne var indpak-ket i plastik. I udstødningsrøret, hvor nox sensoren skulle være monte-ret, var isat en bolt af samme størrelse.

De strømførende kabler til SCR pumpemodulet var alle klippet over og indpakket i tape.

Ved genetablering af strøm til pumpemodulet, og bortfjerning af emu-latorboksen, var der forbindelse til SCR anlægget, der fremviste fejl.

Pa. Person 2, foretog test af boksen, og de meddelelser

side 3

den udsender på can-bus linjen. Boksen var en ”standard” emulator-boks, der udsender besked til lastbilen hovedcomputer om at SCR sy-stemet er intakt og fungere, selvom det i virkeligheden er frakoblet og defekt.

Lastbilen blev derfor tilbageholdt med henblik på lovliggørelse.

Der har på vegne af sigtede selskab været rettet henvendelse til Syd-østjyllands Politi, Tungvognscenter Syd fra ITD den 10., 13. og 16. maj 2019.

ITD er svaret ved mail af 10., 16. og 22. maj 2019.

Indsigelser og spørgsmål fra ITD har gået på andre muligheder end re-paration eller skrotning.

Politiets svar har været, at lastbilens SCR-system skal repareres eller bilen skal skrottes for at bringe forholdet i lovlig stand.

Advokat Bjarne Damm Johansen har på vegne af Tiltalte P/S begæret tilbageholdelsen indbragt for retten den 6. ju-ni 2019 kl. 13.27.

Anklagemyndighedens påstand under sagen:

Det kan ud fra kontrollen lægges til grund, at der var manipuleret med de reagensforbrugende systemer, ved indsættelse af en emulatorboks, hvorved de reagensforbrugende systemer var sat ud af drift.

Sigtede selskab har over for politiet forklaret, at selskabet ikke ønsker lastbilen repareret, jf. afhøringsrapport sigtet af 3. maj 2019, s. 2, 5. af-snit.

Dette underbygges af den efterfølgende korrespondance via ITD.

Henset hertil samt at lastbilens SCR-system var manipuleret, så det var uvirksomt, ville indgrebets øjemed forspildes, hvis politiet ikke traf bestemmelse om tilbageholdes med det samme, da yderligere kør-sel med lastbilen ville fortsætte den strafbare handling.

Af forarbejderne til lov om ændring af færdselssloven (LFF 30 2017, Ændring af sanktioner for foretagelse af ulovlige, konstruktive ændrin-ger i køretøjers forureningsbegrænsende udstyr), der trådte i kraft den 1. juni 2018 fremgår det, at der kan være store Økonomiske fordele forbundet med at manipulere med et køretøjs forureningsbegrænsende udstyr. Dermed opnår de virksomhedsejere, der manipulerer med deres køretøjers udstyr en konkurrencefordel i forhold til virksomhedsejere, der anvender udstyret korrekt. Det var derfor Transport-Bygnings-og Boligministeriets opfattelse, at de hidtil gældende bøder på 1000,-kr. for konstruktive ændringer var for lave, hvorfor bødeniveauet er blevet væsentligt forhøjet og i gentagelsestilfælde endda ekstra skærpet efter

side 4

forslag fra “Enhedslisten” jf. Betænkning over Forslag til lov om ænd-ring af færdselssloven afgivet af Transport-Bygnings-og Boligudvalget den 23. november 2017 med deri angivet skema over bødestørrelserne efter ændringsforslaget.

Af hensyn til en effektiv håndhævelse af reglerne om ikke at manipu-lere det forureningsbegrænsende udstyr, fik politiet da også hjemmel til at tilbageholde køretøjer i tilfælde af overtrædelse af reglerne, uan-set om føreren og /eller køretøjet er hjemmehørende i Danmark eller i udlandet. Det fremgår i den forbindelse af forarbejderne og af lov-teksten, at tilbageholdelse kan ske indtil køretøjet eller forholdene i øvrigt er bragt i overensstemmelse med de overtrådte regler, herunder nu også reglerne i den foreslåede § 120 a, stk. 1, nr. 7 om forurenings-begrænsende udstyr, jf. færdselslovens § 120 a, stk. 2.

Anklagemyndigheden gør gældende, at det klart er lovgivers intention, at reglerne om forureningsbegrænsende udstyr skal håndhæves strengt og straffes hårdt over for såvel udenlandske som indenlandske ejere af køretøjerne.

Såfremt lastbilen udleveres, har politiet ikke mulighed for effektivt at kontrollere, at køretøjets forhold bliver bragt i overensstemmelse med de gældende regler om forureningsbegræsende udstyr. Dette gælder u-anset om pladerne er afmeldt eller ej. Har politiet ikke mulighed for effektivt at kontrollere køretøjets lovlighed inden frigivelse gøres reg-lerne om tilbageholdelse illusoriske.

Det er tiltaltes ansvar som bruger af lastbilen at holde den i lovlig stand. Sigtede selskab må derfor betale for lovliggørelsen af lastbilen for at undgå fortsat tilbageholdelse som værende ulovligt køretøj.

Der henvises til vedlagte rapportmateriale.

..."

Forsvareren har i et processkrift af 18. juni 2019 bl.a. anført følgende:

”…

Som valgt forsvarer for Tiltalte P/S nedlægger jeg følgende

Påstand:

Ophævelse af Sydøstjyllands Politis (beslutning om) tilbageholdelse af lastbil med Reg. nr. 1 efter færdselslovens § 120 a, stk. 1, nr. 7. / Frifindelse for påstand om tilbageholdelse af lastbil med Reg. nr. 1 efter færdselslovens § 120 a, stk. 1, nr. 7.

Sagsfremstilling:

side 5

Der henvises til anklagemyndighedens sagsfremstilling i processkrift af 7. juni 2019.

Anbringender:

Tiltalte P/S har ikke kendskab til, at der er sket manipulation af lastbilen, men erkender at være ansvarlig for samme.

Tiltalte P/S vil således ikke bestride, at der er indsat en emulatorboks, hvorved de reagensforbrugende systemer var sat ud af drift.

Samtidig tilkendegiver Tiltalte P/S, at selskabet ikke ønsker lastbilen repareret, samt at selskabet ikke fortsat ønsker at benytte lastbilen i nuværende stand til yderligere kørsel på offentlige veje.

Det gøres gældende, at betingelserne for tilbageholdelse af lastbilen med Reg. nr. 1 efter færdselslovens § 120a, stk. 1, nr. 7 på denne baggrund ikke længere er opfyldt, idet Tiltalte P/S har oplyst i afhøringsrapport af 3. maj 2019, at pladerne vil blive afmeldt, hvilket også er forsøgt den 12. juni 2019, jf. bilag A, hvor Told og Skat dog har oplyst, at man ikke kan afmelde pladerne, så længe lastbilen er i politiets besiddelse.

Det fremgår af forarbejderne, se bilag D, til færdselslovens § 120 a, at der kan ske tilbageholdelse af et køretøj, indtil køretøjet eller forholdene i øvrigt er bragt i overensstemmelse med de overtrådte regler. Det må forstås således, at køretøjet enten skal være istandsat eller afmeldt og dermed ikke længere ulovligt. Nummerpladerne vil som tidligere anført blive afmeldt, så snart det er muligt, og Sydøstjyllands Politi har samtidig hermed bemyndigelse til at aftage nummerpladerne fra lastbilen, se bilag B og C.

Det bestrides i den forbindelse, at politiet kan kræve, at lastbilen skrottes. Det gøres således gældende, at det er tilstrækkeligt, at nummerpladerne aftages lastbilen.

Fortsat tilbageholdelse af lastbilen er derfor ikke nødvendig for at hindre nye lovovertrædelser, ligesom der ikke er grund til at frygte, at Tiltalte P/S vil benytte lastbilen til nye lovovertrædelser, hvis den ikke fortsat tilbageholdes.

Formålet med færdselslovens § 120 a, hvorefter køretøjet ikke skal kunne anvendes på offentlige veje, vil være opnået med en afmeldelse af nummerpladerne. Hvis køretøjet igen skal anvendes til kørsel på offentlige veje, skal det godkendes ved et syn, og køretøjet vil i den forbindelse ikke kunne godkendes, før miljøsystemet er lovligt.

Det er således ikke korrekt, som anført af anklagemyndigheden, at

side 6

reglerne om tilbageholdelse konkret gøres illusoriske, hvis politiet ikke har mulighed for effektivt at kontrollere køretøjets lovlighed inden frigivelse. Hvis køretøjet igen skal registreres, vil denne kontrol blive foretaget i forbindelse med syn af køretøjet.

Det bemærkes i øvrigt, at køretøjet på lovlig vis vil kunne opbevares hos Tiltalte P/S uden plader, og uden at køretøjet er repareret, idet færdselsloven ikke finder anvendelse på en privat grund, der ikke er offentlig tilgængelig, jf. færdselslovens § 1.

Sydøstjyllands Politis (beslutning om) tilbageholdelse af lastbil med Reg. nr. 1 skal derfor ophæves/Tiltalte P/S skal derfor frifindes på påstanden om tilbageholdelse af lastbil med Reg. nr. 1.

…”

Parterne har haft yderligere lejlighed til at fremkomme med bemærkninger.

Retten afsagde

Kendelse:

Det er ubestridt, at køretøjets forureningsbegrænsende udstyr ikke var i lov-lig stand, jf. færdselslovens § 67, stk. 2 og stk. 4. Overtrædelse af disse be-stemmelser kan straffes med bøde, jf. færdselslovens 118, stk. 1, og er un-dergivet offentlig påtale.

Politiet har tilbageholdt køretøjet i medfør af færdselslovens § 120 a, stk. 1, nr. 7, og det fremgår af bestemmelsens stk. 2, 2. pkt., at tilbageholdelsen kan ske, indtil køretøjet eller forholdene i øvrigt er bragt i overensstermmelse med de i stk. 1, nævnte bestemmelser. Formålet med bestemmelserne er at forhindre udledning af luftforurenende stoffer.

Tiltalte P/S har meddelt, at de ikke ønsker at reparere køretø-jet, men vil afmelde det fra registrering, og opbevare det hos sig selv.

Retten finder, efter det i forarbejderne til Lov nr. 1557 af 19. december 2017 om ændring af færdselsloven, anførte, at færdselslovens § 120 a, stk. 2, 2. pkt. må forstås således, at tilbageholdelsen kan ske, indtil køretøjet eller dets forureningsbegrænsende udstyr er bragt i lovlig stand. Retten finder på den baggrund, at det ikke er tilstrækkeligt til at opfylde kravene til at bringe kø-retøjet eller forholdene i øvrigt i orden, blot at afmelde køretøjet fra registre-ring.

Efter det anførte er betingelserne for at foretage beslaglæggelse i medfør af retsplejelovens § 802, stk. stk. 1 opfyldt. Retten finder endvidere, at formå-let med indgrebet være forspildt, hvis politiet havde skullet afvente rettens kendelse, jf. retsplejelovens § 806, stk. 4.

side 7

Sagen er rettidigt indbragt for retten, jf. retsplejelovens § 806, stk. 4.

Derfor bestemmes:

Det godkendes, at politiet har tilbageholdt lastbil Reg. nr. 1 hos Tiltalte P/S, Adresse, By.

Politiet må opretholde tilbageholdelsen.

Sagen sluttet.

Retten hævet.

Dommer

Dommer

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 857/23
Rettens sags nr.: SS-1370/2019-VLR
Afsluttet
1. instansRetten i KoldingKOL
DDB sags nr.: 853/23
Rettens sags nr.: SS-4503/2019-KOL
Kæret

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
37TC-81456-00007-19
Påstandsbeløb