Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten ændrer byrettens afgørelse til at anmodningen om edition tages til følge, jf. retsplejelovens § 804

Vestre LandsretStraffesag2. instans3. november 2016
Sagsnr.: 859/23Retssagsnr.: SS-1943/2016-VLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Straffesag
Ret
Vestre Landsret
Rettens sagsnummer
SS-1943/2016-VLR
Sagstype
Sag under efterforskning
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
859/23
Sagsdeltagere
PartDen Uafhængige Politiklagemyndighed; PartRegion Sjælland; Rettens personaleHenrik Twilhøj; Rettens personaleJacob Hinrichsen; Rettens personaleHenrik Estrup

Kendelse

Vestre Landsrets 5. afdeling holdt den 3. november 2016 kl. 15.00 møde på tingstedet i Viborg.

Som dommer fungerede landsdommer Henrik Estrup.

V.L. S – 1943 – 16

Den Uafhængige Politiklagemyndighed

kærer kendelse om ikke at imødekomme

en begæring om edition.

Der fremlagdes mail af 18. oktober 2016 fra Region Sydsjælland.

De tidligere fremlagte bilag var til stede.

Den 30. september 2016 har byretten afsagt kendelse om, at Den Uafhængige Politiklagemyndigheds anmodning om edition ikke tages til følge (rettens nr. 10-6759/2016).

Kendelsen er kæret af Den Uafhængige Politiklagemyndighed med påstand om, at det på-lægges Region Sjælland til Politiklagemyndigheden at udlevere kopi af journaloplysninger i perioden fra den 29. august 2011 til den 29. august 2016 vedrørende afdøde Person 1, CPR nr..

Region Sjælland har påstået byrettens kendelse stadfæstet.

Retsmødet i byretten blev holdt for lukkede døre.

Landsdommerne Henrik Estrup, Henrik Twilhøj og Jacob Hinrichsen (kst.) har behandlet sagen.

Landsretten afsagde

K e n d e l s e:

- 2 -

Person 1 afgik ved døden den 29. august 2016, mens hun befandt sig i detentio-nen på Politistation.

Det påhviler derfor ifølge retsplejelovens § 1020 a, stk. 2, Den Uafhængige Politiklage-myndighed at iværksætte efterforskning.

Den efterforskning, der skal foretages, skal bl.a. klarlægge, om der i forbindelse med an-bringelsen og opholdet i detentionen har fundet et strafbart forhold sted, og efter bestem-melsens forarbejder skal efterforskningen være tilbundsgående.

Obduktionen af Person 1 viste, at hun havde forskellige mærker og skader, men dødsårsagen kunne ikke fastlægges. Den Uafhængige Politiklagemyndighed ønsker på den baggrund sagen forelagt for Retslægerådet for på denne måde at søge dødsårsagen fastlagt. Ved en sådan forelæggelse for Retslægerådet er tilvejebringelse af Person 1's journaloplysninger nødvendig.

Under de anførte omstændigheder er betingelserne i retsplejelovens § 1020 c, stk. 1, jf. § 804, stk. 1, for edition opfyldt. Da tilvejebringelsen af journaloplysningerne med henblik på sagens forelæggelse for Retslægerådet endvidere må anses for at være af afgørende be-tydning for sagens udfald, og da sagens beskaffenhed og dens betydning for samfundet fin-des at berettige til, at Region Sjælland pålægges at udlevere de omhandlede oplysninger, jf. herved retsplejelovens § 804, stk. 4, jf. § 170, stk. 2, tager landsretten Den Uafhængige Po-litiklagemyndigheds påstand til følge.

T h i   b e s t e m m e s:

Det pålægges Region Sjælland til Den Uafhængige Politiklagemyndighed at udlevere kopi af journaloplysninger i perioden fra den 29. august 2011 til den 29. august 2016 vedrø-rende afdøde Person 1, CPR nr..

Sagen sluttet.

Henrik Estrup

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 859/23
Rettens sags nr.: SS-1943/2016-VLR
Afsluttet
1. instansRetten i AarhusARH
DDB sags nr.: 858/23
Rettens sags nr.: SS-6759/2016-ARH
Kæret

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb