Sag om, hvorvidt sagsøgerne som følge af urigtige eller bristede forudsætninger kan træde tilbage fra deres beslutning i 2011 om omvalg fra FSP Pensions ordning med ydelsesgaranti til sagsøgtes ordning med markedsrente, subsidiært hvorvidt sagsøgerne samtidig med omvalget overtog risikoen for ændrede levetidsforudsætninger

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 5. juli 2022

Sag BS-57519/2019-OLR, sag BS-57529/2019-OLR, sag BS-57554/2019-OLR,

(4. afdeling)

Sagsøger 1,

Sagsøger 2,

Sagsøger 3,

Sagsøger 4,

Sagsøger 5,

Sagsøger 6,

Sagsøger 7,

Sagsøger 8

og

Sagsøger 9

(advokat Kristian Torp for alle)

mod

AP Pension Livsforsikringsaktieselskab

(advokat Pernille Sølling og advokat Georg Lett)

Landsdommerne Olaf Tingleff, Kim Holst og Beth von Tabouillot har deltaget i sagernes afgørelse.

2

INDHOLDSFORTEGNELSE

A. INDLEDNING 4 

B. PÅSTANDE 5 

C. SAGSFREMSTILLING 13 

1. Parterne 13 

2. Sagsøgernes oprindelige pensionsordning i FSP Pension og den ordning, som de omvalgte til ved pensionsvalget i 2011 13 

3. Pensionsvalg i 2009 i FSP Pension 21 

4. Interessegruppen ”Pensionist i FSP” / ”FSP medlem i AP Pension” . Perioden indtil pensionsvalget i 2011 26 

5. FSP Pensions ”styrkelse af levetiden” i december 2010 28 

6. Finanstilsynets indførelse i december 2010 af benchmark for levetidsforudsætninger 32 

7. Pensionsvalget i 2011 i FSP Pension og Finanstilsynets undersøgelse af en række pensionsselskaber bl.a. FSP Pension 46 

8. Udsendelse af supplerende materiale og medlemmernes 

mulighed for fornyet stillingtagen til pensionsvalget i 2011,

herunder at fortryde omvalg til markedsrenteproduktet 80 

9. FSP Pensions meddelelse til pensionerede medlemmer i december 2011 89 

10. FSP Pensions årsrapport for 2011, fusionen med AP Pension i

2012 mv. 91 

11. FSP Pensions og AP Pensions breve i 2012 om regulering samt

AP Pensions anmeldelser af ændringer i det tekniske grundlag i

2012 og 2013 93 

12. Finanstilsynets undersøgelser i 2013-2014. AP Pensions

nedreguleringer af pensionsydelser i januar 2014 98 

13. Forbrugerombudsmanden og spørgsmålet i 2014 om forældelse 108 

14. Ankenævnet for Forsikrings afgørelser i september 2015 111 

15. Udvælgelsen af de ni prøvesager og de ni sagsøgeres

individuelle forhold 118 

3

D. SYN OG SKØN 127 

E. FORKLARINGER 158 

Sagsøger 1 158 

Sagsøger 2 160 

Sagsøger 3 161 

Sagsøger 4 163 

Sagsøger 5 164 

Sagsøger 6 166 

Sagsøger 7 167 

Sagsøger 8 168 

Sagsøger 9 170 

Vidne 5 172 

Vidne 1 180 

Vidne 2 186 

Vidne 4 190 

Vidne 6 193 

Vidne 7 194 

Advokat Vidne 3 196 

Skønsmand 196 

F. RETSGRUNDLAGET 203 

G. ANBRINGENDER 210 

Sagsøgerne 210 

Sagsøgte 245 

H. LANDSRETTENS BEGRUNDELSE OG RESULTAT 262

4

A. INDLEDNING

Sagerne er anlagt ved Københavns Byret henholdsvis den 28. maj 2019 (BS-57519/2019-OLR, BS-57529/2019-OLR, BS-57554/2019-OLR, BS-57555/2019-OLR, BS-57571/2019-OLR, BS-57592/2019-OLR og BS-57654/2019-OLR) og den 29. maj 2019 (BS-57651/2019-OLR og BS-57685/2019-OLR).

Ved kendelse af 12. august 2019 er sagerne henvist til behandling ved landsret-ten efter retsplejelovens § 226, stk. 1.

Sagerne, der er udtaget som prøvesager ud af i alt 176 anlagte og henviste sa-ger, drejer sig om et pensionsvalg for medlemmerne i FSP Pension i 2011.

Sagsøgerne havde i forbindelse med deres ansættelse i en bank eller sparekasse fået oprettet en overenskomstbestemt pensionsordning i FSP Pension baseret på et såkaldt gennemsnitsrenteprodukt, som indeholdt en garanti for udbetaling af pension.

I forbindelse med FSP Pensions gennemførelse af et pensionsvalg for medlem-merne i 2011 valgte sagsøgerne at skifte til det af bestyrelsen anbefalede mar-kedsrenteprodukt, som ikke indeholdt en sådan garanti. Der er enighed om, at sagsøgerne fik oplysning om og var klar over, at de mistede garantien ved at omvælge til markedsrenteproduktet, og at de overtog investeringsrisikoen.

Sagerne drejer sig i første række om, hvorvidt sagsøgernes omvalg er ugyldigt og kan tilsidesættes eller ændres i medfør af enten aftalelovens § 33 eller § 36 eller som følge af urigtige eller bristende forudsætninger.

Sagsøgerne har til støtte herfor overordnet gjort gældende, at de i forbindelse med omvalget ikke blev oplyst om, at de overtog risikoen for levetidsforudsæt-ningerne, at FSP Pensions levetidsforudsætninger allerede på tidspunktet for pensionsvalget var utilstrækkelige, hvilket FSP Pension var bekendt med, og at dette medførte, at deres pensionsydelser ad flere omgange blev nedsat, første gang i januar 2014 med virkning fra april 2014.

Endvidere drejer sagerne sig om, hvorledes sagsøgerne skal stilles økonomisk i tilfælde af, at omvalget tilsidesættes eller ændres, eller at FSP Pension – nu AP Pension – har pådraget sig et erstatningsansvar som følge af mangelfuld råd-givning.

Forud for nærværende retssager havde samtlige 176 sagsøgere deltaget i et gruppesøgsmål mod AP Pension anlagt af Foreningen Gruppesøgsmål ved Kø-benhavns Byret den 14. juni 2016, der ved kendelse af 28. juni 2017 admitterede

5

gruppesøgsmålet og henviste sagen til behandling ved landsretten. Ved kendel-se af 12. juni 2018 afviste Østre Landsret imidlertid gruppesøgsmålet.

B. PÅSTANDE

Sagsøger 1 (BS-57519/2019-OLR, prøvesag nr. 5) har endeligt nedlagt følgende påstande:

Principalt:

AP Pension tilpligtes at anerkende, at det omvalg, som Sagsøger 1 foretog i foråret 2011 om med virkning fra den 1. juni 2011 at overgå fra en pen-sionsordning med ydelsesgaranti til en pensionsordning med markedsren-te, er ugyldigt.

AP Pension tilpligtes at retablere den pensionsordning, der inden omval-get den 1. juni 2011 var gældende for Sagsøger 1.

Subsidiært:

AP Pension tilpligtes at indsætte 1.200.000 kr. på Sagsøger 1's pensionsde-pot.

Mere subsidiært:

AP Pension tilpligtes at indsætte 900.000 kr. på Sagsøger 1's pensionsdepot.

Mest subsidiært:

AP Pension tilpligtes at erstatte Sagsøger 1 et mindre beløb efter rettens skøn, således at beløbet udbetales til Sagsøger 1 med tillæg af rente fra den 23. februar 2022, og/eller at beløbet indsættes på Sagsøger 1's pensionsde-pot.

Sagsøger 2 (BS-57529/2019-OLR, prøvesag nr. 6) har endeligt nedlagt følgende påstande:

Principalt:

AP Pension tilpligtes at anerkende, at det omvalg, som Sagsøger 2 foretog i foråret 2011 om med virkning fra den 1. juni 2011 at overgå fra en pensionsordning med ydelsesgaranti til en pensionsordning med markedsrente, er ugyldigt.

AP Pension tilpligtes at retablere den pensionsordning, der inden omval-get den 1. juni 2011 var gældende for Sagsøger 2.

Subsidiært:

6

AP Pension tilpligtes at indsætte 2.883.834 kr. på Sagsøger 2's pensionsdepot.

Mere subsidiært:

AP Pension tilpligtes at indsætte 1.100.000 kr. på Sagsøger 2's pensionsdepot.

Mest subsidiært:

AP Pension tilpligtes at erstatte Sagsøger 2 et mindre beløb efter rettens skøn, således at beløbet udbetales til Sagsøger 2 med tillæg af rente fra den 23. februar 2022, og/eller at beløbet indsættes på Sagsøger 2's pensionsdepot.

Sagsøger 3 (BS-57554/2019-OLR, prøvesag nr. 9) har endeligt nedlagt følgende påstande:

Principalt:

AP Pension tilpligtes at anerkende, at det omvalg, som Sagsøger 3 fo-retog i foråret 2011 om med virkning fra den 1. juni 2011 at overgå fra en pensionsordning med ydelsesgaranti til en pensionsordning med mar-kedsrente, er ugyldigt.

AP Pension tilpligtes at retablere den pensionsordning, der inden omval-get den 1. juni 2011 var gældende for Sagsøger 3.

AP Pension tilpligtes til Sagsøger 3 at betale 214.925 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 1. januar 2014, subsidiært med sædvanlig procesrente af 26.448,29 kr. fra hver den 1. januar i årene 2015 til 2021 og af 29.787 kr. fra den 1. januar 2022, mere subsidiært fra udtagelse af stæv-ning, mest subsidiært af 185.138 kr. fra den 23. februar 2022 og af 29.787 kr. fra indlevering af processkrift af 19. april 2022 til betaling sker.

Subsidiært:

AP Pension tilpligtes at indsætte 474.611 kr. på Sagsøger 3's pensions-depot.

AP Pension tilpligtes til Sagsøger 3 at betale 185.138 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 1. januar 2014, subsidiært med sædvanlig procesrente af 26.448,29 kr. fra hver den 1. januar i årene 2015 til 2021, me-re subsidiært fra udtagelse af stævning, mest subsidiært fra den 23. febru-ar 2022 til betaling sker.

Mere subsidiært:

7

AP Pension tilpligtes at indsætte 100.000 kr. på Sagsøger 3's pensions-depot.

AP Pension tilpligtes til Sagsøger 3 at betale 107.180 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 1. januar 2014, subsidiært med sædvanlig procesrente af 15.311,43 kr. fra hver den 1. januar i årene 2015 til 2021, me-re subsidiært fra udtagelse af stævning, mest subsidiært den 23. februar 2022 til betaling sker.

Mest subsidiært:

AP Pension tilpligtes at erstatte Sagsøger 3 et mindre beløb efter ret-tens skøn, således at beløbet udbetales til Sagsøger 3 med tillæg af rente fra den 23. februar 2022, og/eller at beløbet indsættes på Sagsøger 3's pensionsdepot.

Sagsøger 4 (BS-57555/2019-OLR, prøvesag nr. 1) har endeligt ned-lagt følgende påstande:

Principalt:

AP Pension tilpligtes at anerkende, at det omvalg, som Sagsøger 4 fo-retog i foråret 2011 om med virkning fra den 1. juni 2011 at overgå fra en pensionsordning med ydelsesgaranti til en pensionsordning med mar-kedsrente, er ugyldigt.

AP Pension tilpligtes at retablere den pensionsordning, der inden omval-get den 1. juni 2011 var gældende for Sagsøger 4.

AP Pension tilpligtes til Sagsøger 4 at betale 13.383 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 1. januar 2020, subsidiært fra den 1. januar 2021, mere subsidiært fra udtagelse af stævning, mest subsidiært af 7.972 kr. fra den 23. februar 2022 og af 5.411 kr. fra indlevering af processkrift af 19. april 2022 til betaling sker.

Subsidiært:

AP Pension tilpligtes at indsætte 1.349.348 kr. på Sagsøger 4's pen-sionsdepot.

AP Pension tilpligtes til Sagsøger 4 at betale 7.972 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 1. januar 2020, subsidiært fra den 1. januar 2021, mere subsidiært fra udtagelse af stævning, mest subsidiært fra den 23. februar 2022 til betaling sker.

Mere subsidiært:

8

AP Pension tilpligtes at indsætte 1.000.000 kr. på Sagsøger 4's pen-sionsdepot.

AP Pension tilpligtes til Sagsøger 4 at betale 9.930 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 1. januar 2020, subsidiært fra den 1. januar 2021, mere subsidiært fra udtagelse af stævning, mest subsidiært fra den 23. februar 2022 til betaling sker.

Mest subsidiært:

AP Pension tilpligtes at erstatte Sagsøger 4 et mindre beløb efter ret-tens skøn, således at beløbet udbetales til Sagsøger 4 med tillæg af ren-te fra den 23. februar 2022, og/eller at beløbet indsættes på Sagsøger 4's pensionsdepot.

Sagsøger 5 (BS-57571/2019-OLR, prøvesag nr. 2) har en-deligt nedlagt følgende påstande:

Principalt:

AP Pension tilpligtes at anerkende, at det omvalg, som Sagsøger 5 foretog i foråret 2011 om med virkning fra den 1. juni 2011 at overgå fra en pensionsordning med ydelsesgaranti til en pensionsordning med markedsrente, er ugyldigt.

AP Pension tilpligtes at retablere den pensionsordning, der inden omval-get den 1. juni 2011 var gældende for Sagsøger 5.

AP Pension tilpligtes til Sagsøger 5 at betale 242.600 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 1. januar 2014, subsidiært med sædvanlig procesrente af 25.408,86 kr. fra hver den 1. januar i årene 2015 til 2021 og af 64.738 kr. fra den 1. januar 2022, mere subsidiært fra udtagel-se af stævning, mest subsidiært af 177.862 kr. fra den 23. februar 2022 og af 64.738 kr. fra indlevering af processkrift af 19. april 2022 til betaling sker.

Subsidiært:

AP Pension tilpligtes at indsætte 2.105.596 kr. på Sagsøger 5's pensionsdepot.

AP Pension tilpligtes til Sagsøger 5 at betale 177.862 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 1. januar 2014, subsidiært med sædvanlig procesrente af 25.408,86 kr. fra hver den 1. januar i årene 2015 til 2021, mere subsidiært fra udtagelse af stævning, mest subsidiært fra den 23. februar 2022 til betaling sker.

Mere subsidiært:

9

AP Pension tilpligtes at indsætte 800.000 kr. på Sagsøger 5's pensionsdepot.

AP Pension tilpligtes til Sagsøger 5 at betale 316.735 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra 1. januar 2014, subsidiært med sædvan-lig procesrente af 45.247,86 kr. fra hver den 1. januar i årene 2015 til 2021, mere subsidiært fra udtagelse af stævning, mest subsidiært fra den 23. fe-bruar 2022 til betaling sker.

Mest subsidiært:

AP Pension tilpligtes at erstatte Sagsøger 5 et mindre beløb efter rettens skøn, således at beløbet udbetales til Sagsøger 5 med tillæg af rente fra den 23. februar 2022, og/eller at beløbet indsættes på Sagsøger 5's pensionsdepot.

Sagsøger 6 (BS-57592/2019-OLR, prøvesag nr. 8) har ende-ligt nedlagt følgende påstande:

Principalt:

AP Pension tilpligtes at anerkende, at det omvalg, som Sagsøger 6 foretog i foråret 2011 om med virkning fra den 1. juni 2011 at overgå fra en pensionsordning med ydelsesgaranti til en pensionsordning med markedsrente, er ugyldigt.

AP Pension tilpligtes at retablere den pensionsordning, der inden omval-get den 1. juni 2011 var gældende for Sagsøger 6.

AP Pension tilpligtes til Sagsøger 6 at betale 397.185 kr. med til-læg af sædvanlig procesrente fra den 1. januar 2014, subsidiært med sæd-vanlig procesrente af 48.443,00 kr. fra hver den 1. januar i årene 2015 til 2021 og af 58.084 kr. fra den 1. januar 2022, mere subsidiært fra udtagelse af stævning, mest subsidiært af 339.101 kr. fra den 23. februar 2022 og af 58.084 kr. fra indlevering af processkrift af 19. april 2022 til betaling sker.

Subsidiært:

AP Pension tilpligtes at indsætte 1.269.791 kr. på Sagsøger 6's pensionsdepot.

AP Pension tilpligtes til Sagsøger 6 at betale 339.101 kr. med til-læg af sædvanlig procesrente fra den 1. januar 2014, subsidiært med sæd-vanlig procesrente af 48.443,00 kr. fra hver den 1. januar i årene 2015 til 2021, mere subsidiært fra udtagelse af stævning, mest subsidiært fra den 23. februar 2022 til betaling sker.

10

Mere subsidiært:

AP Pension tilpligtes at indsætte 400.000 kr. på Sagsøger 6's pensionsdepot.

AP Pension tilpligtes til Sagsøger 6 at betale 391.972 kr. med til-læg af sædvanlig procesrente fra den 1. januar 2014, subsidiært med sæd-vanlig procesrente af 55.996,00 kr. fra hver den 1. januar i årene 2015 til 2021, mere subsidiært fra udtagelse af stævning, mest subsidiært fra den 23. februar 2022 til betaling sker.

Mest subsidiært:

AP Pension tilpligtes at erstatte Sagsøger 6 et mindre beløb ef-ter rettens skøn, således at beløbet udbetales til Sagsøger 6 med tillæg af rente fra den 23. februar 2022, og/eller at beløbet indsættes på Sagsøger 6's pensionsdepot.

Sagsøger 7 (BS-57651/2019-OLR, prøvesag nr. 3) har endeligt nedlagt følgende påstande:

Principalt:

AP Pension tilpligtes at anerkende, at det omvalg, som Sagsøger 7 foretog i foråret 2011 om med virkning fra den 1. juni 2011 at overgå fra en pensionsordning med ydelses-garanti til en pensionsordning med mar-kedsrente, er ugyldigt.

AP Pension tilpligtes at retablere den pensionsordning, der inden omval-get den 1. juni 2011 var gældende for Sagsøger 7.

AP Pension tilpligtes til Sagsøger 7 at betale 176.364 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 1. januar 2014, subsidiært med sædvanlig procesrente af 20.929,42 kr. fra hver den 1. januar i årene 2015 til 2021 og af 29.858 kr. fra den 1. januar 2022, mere subsidiært fra udtagelse af stæv-ning, mest subsidiært af 146.506,00 kr. fra den 23. februar 2022 og af 29.858 kr. fra den 19. april 2022 til betaling sker.

Subsidiært:

AP Pension tilpligtes at indsætte 611.549 kr. på Sagsøger 7's pen-sionsdepot.

AP Pension tilpligtes til Sagsøger 7 at betale 146.506 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 1. januar 2014, subsidiært med sædvanlig procesrente af 20.929,43 kr. fra hver den 1. januar i årene 2015 til 2021, me-re subsidiært fra udtagelse af stævning, mest subsidiært fra den 23. febru-ar 2022 til betaling sker.

11

Mere subsidiært:

AP Pension tilpligtes at indsætte 200.000 kr. på Sagsøger 7's pen-sionsdepot.

AP Pension tilpligtes til Sagsøger 7 at betale 184.405 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 1. januar 2014, subsidiært med sædvanlig procesrente af 26.343,57 kr. fra hver den 1. januar i årene 2015 til 2021, me-re subsidiært fra udtagelse af stævning, mest subsidiært fra den 23. febru-ar 2022 til betaling sker.

Mest subsidiært:

AP Pension tilpligtes at erstatte Sagsøger 7 et mindre beløb efter ret-tens skøn, således at beløbet udbetales til Sagsøger 7 med tillæg af rente fra den 23. februar 2022, og/eller at beløbet indsættes på Sagsøger 7's pensionsdepot.

Sagsøger 8 (BS-57654/2019-OLR, prøvesag nr. 7) har endeligt nedlagt følgende påstande:

Principalt:

AP Pension tilpligtes at anerkende, at det omvalg, som Sagsøger 8 foretog i foråret 2011 om med virkning fra den 1. juni 2011 at overgå fra en pensionsordning med ydelsesgaranti til en pensionsordning med markedsrente, er ugyldigt.

AP Pension tilpligtes at retablere den pensionsordning, der inden omval-get den 1. juni 2011 var gældende for Sagsøger 8.

Subsidiært:

AP Pension tilpligtes at indsætte 1.551.875 kr. på Sagsøger 8's pensionsdepot.

Mere subsidiært:

AP Pension tilpligtes at indsætte 700.000 kr. på Sagsøger 8's pensionsdepot.

Mest subsidiært:

AP Pension tilpligtes at erstatte Sagsøger 8 et mindre be-løb efter rettens skøn, således at beløbet udbetales til Sagsøger 8 med tillæg af rente fra den 23. februar 2022, og/eller at beløbet ind-sættes på Sagsøger 8's pensionsdepot.

12

Sagsøger 9 (BS-57685/2019-OLR, prøvesag nr. 4) har endeligt nedlagt følgende påstande:

Principalt:

AP Pension tilpligtes at anerkende, at det omvalg, som Sagsøger 9 foretog i foråret 2011 om med virkning fra den 1. juni 2011 at overgå fra en pensionsordning med ydelsesgaranti til en pensionsordning med markedsrente, er ugyldigt.

AP Pension tilpligtes at retablere den pensionsordning, der inden omval-get den 1. juni 2011 var gældende for Sagsøger 9.

AP Pension tilpligtes til Sagsøger 9 at betale 260.449 kr. med til-læg af sædvanlig procesrente fra den 1. januar 2014, subsidiært med sæd-vanlig procesrente af 34.504,14 kr. fra hver den 1. januar i årene 2015 til 2021 og af 18.920 kr. fra den 1. januar 2022, mere subsidiært fra udtagelse af stævning, mest subsidiært af 241.529 kr. fra den 23. februar 2022 og af 18.920 kr. fra indlevering af processkrift af 19. april 2022 til betaling sker.

Subsidiært:

AP Pension tilpligtes at indsætte 875.984 kr. på Sagsøger 9's pen-sionsdepot.

AP Pension tilpligtes til Sagsøger 9 at betale 241.529 kr. med til-læg af sædvanlig procesrente fra den 1. januar 2014, subsidiært med sæd-vanlig procesrente af 34.504,14 kr. fra hver den 1. januar i årene 2015 til 2021, mere subsidiært fra udtagelse af stævning, mest subsidiært fra den 23. februar 2022 til betaling sker.

Mere subsidiært:

AP Pension tilpligtes at indsætte 100.000 kr. på Sagsøger 9's pen-sionsdepot.

AP Pension tilpligtes til Sagsøger 9 at betale 336.583 kr. med til-læg af sædvanlig procesrente fra den 1. januar 2014, subsidiært med sæd-vanlig procesrente af 48.083,29 kr. fra hver den 1. januar i årene 2015 til 2021, mere subsidiært fra udtagelse af stævning, mest subsidiært fra den 23. februar 2022 til betaling sker.

Mest subsidiært:

AP Pension tilpligtes at erstatte Sagsøger 9 et mindre beløb efter rettens skøn, således at beløbet udbetales til Sagsøger 9 med til-læg af rente fra den 23. februar 2022, og/eller at beløbet indsættes på Sagsøger 9's pensionsdepot.

13

Sagsøgte, AP Pension Livsforsikringsaktieselskab, har nedlagt påstand om

frifindelse.

C. SAGSFREMSTILLING

1. Parterne 

Sagsøgerne i såvel de ni prøvesager som de øvrige sager er nuværende og tidli-gere ansatte i banker og sparekasser, som igennem deres ansættelse fik oprettet en overenskomstbestemt pensionsordning i Finanssektorens Pensionskasse (herefter FSP Pension), der var et medlemsejet pensionsselskab for ansatte i fi-nanssektoren.

Når der herefter refereres til ”sagsøgerne” , menes der alene de ni sagsøgere i prøvesagerne.

På tidspunktet for det i sagen omhandlede omvalg i 2011 var to af de ni sagsø-gere gået på pension – Sagsøger 7 og Sagsøger 3 – mens én – Sagsøger 9 – gik på pension under omvalgsforløbet. De øvrige seks sagsø-gere var erhvervsaktive på omvalgstidspunktet; Sagsøger 6 gik dog på pension et par måneder efter omvalget. I dag er det alene Sagsøger 1, der fortsat er erhvervsaktiv.

Sagsøgte, AP Pension Livsforsikringsaktieselskab (herefter AP Pension), er det fortsættende selskab efter en fusion i 2012 mellem FSP Pension og AP Pension, der også var et medlemsejet pensionsselskab.

Samtlige aktier i AP Pension ejes således af Foreningen AP Pension f.m.b.a., hvis medlemmer ifølge de nugældende vedtægters § 3, stk. 1, er forsikringsta-gerne med opsparing i AP Pension samt i livs- og pensionsforsikringsselskaber, som direkte eller indirekte ejes af AP Pension. Ifølge vedtægternes § 3, stk. 2, udøves medlemmernes indflydelse på foreningens drift gennem valg af delege-rede, som udgør generalforsamlingen, der er foreningens højeste myndighed, jf. vedtægternes § 5.

2. Sagsøgernes oprindelige pensionsordning i FSP Pension og den ordning, 

som de omvalgte til ved pensionsvalget i 2011

Der er ikke for landsretten fremlagt dokumenter med udtømmende beskrivel-ser af indholdet af og regelgrundlaget for sagsøgernes oprindelige pensions-ordninger – der var såkaldt garanterede pensionsprodukter/gennemsnits-renteprodukter – i FSP Pension eller for den pensionsordning, som sagsøgerne valgte om til ved det i sagen omhandlede pensionsvalg i 2011 – der var et så-

14

kaldt markedsrenteprodukt. Der er f.eks. ikke fremlagt dokumenter med oplys-ninger om, hvorledes pensionsudbetalingerne beregnes på de forskellige ord-ninger, og hvori den ”garanti” , der eksisterede på de oprindelige pensionsord-ninger, nærmere består.

For så vidt angår indholdet af og regelgrundlaget for de(n) oprindelige pen-sionsordning(er) er der således alene fremlagt ”Pensionsregulativ” gældende fra den 14. april 2011 for to pensionsordninger kaldet henholdsvis ”FSP Gen-nem-snitsrente” og ”FSP Traditionel” , hvori de overordnede bestemmelser om ordningerne er beskrevet. Regulativerne omtales nedenfor.

Det er ikke oplyst, hvilken af disse to ordninger de respektive sagsøgere har været omfattet af indtil omvalget i 2011.

Parterne er i deres seneste processkrifter fremkommet med nogle overordnede beskrivelser af pensionsordningerne, hvorom de imidlertid ikke er ganske eni-ge.

I sagsøgernes fælles opsamlende processkrift af 23. februar 2022 er således an-ført bl.a.:

” 4.1De forskellige produkter

4.1.1Gennemsnitsrente med ydelsesgaranti

Forud for omvalget i 2011 havde alle sagsøgerne en pensionsopsparing på gennemsnitsrente med ydelsesgaranti.

De væsentligste kendetegn for sådanne pensionsopsparinger er, at pen-sionsopsparingen mindst forrentes med en fast rente (kontorente/ grundlagsrente), og at kunderne er sikret en minimumsudbetaling på pensionstidspunktet (ydelsesgaranti).

Både grundlagsrenten og ydelsesgarantien fastsættes i forbindelse med pensionens oprettelse hhv. i forbindelse med de enkelte forøgelser af pensionen.

…

At ydelsesgarantien sikrer en minimumsudbetaling, afspejles blandt andet ved, at kundens pension kan opskrives i år, hvor pensionsselska-bet opnår et væsentligt bedre afkast end hvad der er indregnet i ydel-sesgarantien. Udbetalingen kan således på pensionstidspunktet blive større end ydelsesgarantien.

Da forudsætningen for en opskrivning er et væsentligt afkastmæssigt overskud, afhænger det i høj grad af renteudviklingen, om den enkelte pensionskunde kan se frem til større udbetalinger på pensionstidspunk-tet. Det har været kendetegnende for produkter med ydelsesgaranti, at

15

der i dette årtusinde kun sjældent har været grundlag for opskrivnin-ger.

Et pensionsprodukt på gennemsnitsrente med ydelsesgaranti er således kendetegnet ved sikkerhed, forudsigelighed og en høj grad af tryghed for økonomien.

Til gengæld får kunderne sjældent - særligt i dag med det lave renteni-veau - større afkast end det garanterede, og opsparingen vokser derfor ikke meget i løbet af den periode, der opspares i.

4.1.2Markedsrente

Med et produkt med markedsrente investeres kundens opsparing i markedet i henhold til den risikoprofil, den enkelte kunde har valgt.

Afkastet afhænger derfor til dels af, hvordan midlerne investeres, og i høj grad af udviklingen i markedet. Da kunden selv vælger sin investe-ringsprofil - typisk i mellem 3 eller flere standardrisikoprofiler - kan der være store individuelle forskelle på den enkelte pensionskundes afkast.

Der vil således være et større udsving i afkastet fra år til år end med gennemsnitsrenteproduktet og ingen garant[i] for en minimumsudbeta-ling, men der er til gengæld mulighed for et større afkast og dermed en større årlig udbetaling.

Fra pensionstidspunktet udbetales kundens depot løbende over den forventede pensionslevetid. Ved beregningen af den månedlige udbeta-ling indgår pensionskassens skøn over kundens forventede levetid og over det forventede fremtidige afkast på pensionsdepotet. Typisk be-regnes ydelsen årligt, således at den månedlige udbetaling hvert år re-guleres i overensstemmelse med pensionsselskabets forventning og med det formål, at det samlede depot fordeles ligeligt over hele kun-dens pensionisttilværelse.

Et pensionsprodukt på markedsvilkår er således kendetegnet ved en mindre grad af sikkerhed, forudsigelighed [og] tryghed for økonomien (hvor graden af usikkerhed i vidt omfang afhænger af den enkelte kun-des valg af risikoprofil).

Til gengæld får kunderne historisk set over en længere årrække et posi-tivt afkast på pensionsopsparingen, og det er derfor også i dag alminde-ligt, at alle yngre pensionskunder anbefales at foretage deres pensions-opsparing på et produkt med markedsrente.

4.1.3Beslutning om omvalg

…

Meget simpelt kan det forklares sådan, at pensionsselskabet ved et pro-dukt med gennemsnitsrente, uanset hvilken alder kunden forventes at få, er forpligtet til at udbetale det garanterede beløb fra pensionering til

16

død. Den forventede alder beregnes på tidspunktet for pensionsaftalens indgåelse og altså ud fra de forudsætninger, der gjaldt på det tidspunkt.

Hvis garantien er stillet ud fra en forudsætning om, at kunden havde en restlevetid på 15 år efter pension, men levetidsforudsætningerne efter-følgende ændrer sig, så det ved pensionsalderen forventes, at kunden har en restlevetid på 20 år, er det pensionsselskabet, der skal bære den økonomiske byrde heraf - hvilket konkret sikres med ekstra hensættel-ser.

Med et produkt på markedsrente er der ingen garanti for minimums-udbetaling, og en ændring i levetidsforudsætningerne vil derfor give udslag i den estimerede årlige udbetaling.

Ved overgangen fra et produkt med ydelsesgaranti til et produkt på markedsvilkår uden garanti overtager kunden risikoen for de fremtidi-ge ændringer i levetiden, hvilket i ovenstående eksempel indebærer, at de opsparede midler skal strække sig over 5 år længere end med det garanterede produkt, hvilket alt andet lige medfører en reduktion af den årlige ydelse. Hvor stor reduktionen bliver, afhænger af en række konkrete faktorer, men FSP Pension har selv i kommunikationen med selskabets kunder regnet med, at en forlængelse af den forventede leve-tid med 1 år giver en reduktion af den årlige pensionsudbetaling på 5%

…”

I sagsøgtes opsamlende processkrift af 24. marts 2022 er bl.a. anført:

”FSP Pensions grundlag og produkter

…

6.Før 2007 blev alle medlemmer optaget i en traditionel gennemsnits-rentepensionsordning, der indeholdt en garanti for størrelsen af al-derspensionen (ydelsesgaranti). Pensionsordningen indeholdt imid-lertid ikke – som fejlagtigt anført i sagsøgernes opsamlende proces-skrift – nogen garanti for en årlig forrentning (rentegaranti), …

…

8.Fra 2007 blev alle nye FSP-medlemmer optaget i en markedsrente-pensionsordning. I en markedsrentepensionsordning bliver årets gevinst eller tab på investeringerne ført direkte på depotet, og der er som udgangspunkt ikke nogen garanti for depotets størrelse eller udbetalingerne. Størrelsen af udbetalingerne beregnes ved over-gangen til alderspension og herefter en gang årligt på grundlag af størrelsen af depotet, det til Finanstilsynet anmeldte beregnings-grundlag for markedsrentepensioner og de forudsætninger for fremtidig forrentning og levetider mv., der er gældende på dette tidspunkt. …

Sagsøgernes oprindelige pensionsprodukt

17

9.Sagsøgernes oprindelige produkt var en gennemsnitsrentepension med garanterede pensioner som beskrevet ovenfor. Ifølge lov om finansiel virksomhed § 20 skal pensionsforsikringer tegnes på grundlag af et (beregnings)teknisk grundlag, der skal anmeldes til Finanstilsynet, og G82-grundlaget er det grundlag, som – den stør-ste del af – sagsøgernes pensionsordninger hviler på. Den følgende beskrivelse dækker dog også de senere grundlag, som også indgår i sagsøgernes pensionsordninger …

10. Grundlaget beskriver, hvilken præmie, der skal betales for at føre til

en bestemt ydelse ved pensionering. Grundlaget opererer med for-udsætninger om fremtidig forrentning af indbetalingerne, risici vedr. sygdom og død og de nødvendige omkostninger til admini-stration af ordningen. Jo højere renteforudsætning og jo lavere for-udsat dødelighedsrisiko, jo større udbetalinger kan der fås for samme præmie.

11. Renteforudsætningen i grundlaget – kaldt grundlagsrenten – var

oprindeligt på 2,75 % for de fleste sagsøgere og således mere forsig-tig end det øvrige marked, der var baseret på G82 med en (højere) grundlagsrente på 4 ½ %. Det forudsattes altså ved beregningen af ydelsen, at præmieindbetalinger forrentes med 2,75 % %, for at der er penge nok til at betale pensionen, når den forfalder. På omvalgs-tidspunktet i 2011 var markedsrenten ikke langt fra 2,75, men der erkendtes en risiko for, at den faldt yderligere, og i takt med det blev grundlagsrenten sænket for nytegninger herunder forøgelser af forsikringssummen på eksisterende policer gennem forsikrings-tagernes lønforhøjelser mv. Markedsrenten faldt rent faktisk yderli-gere.

12. Kundens indbetalinger med tillæg af renter og med fradrag af om-

kostninger og betaling for forsikringer mv. bogføres på en konto kaldet depotet. I regnskabet optager selskabet et passiv svarende til pensionsforpligtelsen, kaldet hensættelsen. Størrelsen af hensættel-sen er underlagt offentligretlig regulering. Der er ikke nødvendig-vis overensstemmelse mellem størrelsen af depotet og hensættelsen. På daværende tidspunkt (2010) foretoges denne reservehensættelse på porteføljen som helhed og ikke på de enkelte policer.

…”

I en brochure, som FSP Pension udsendte til medlemmerne i forbindelse med det i sagen omhandlede pensionsvalg i 2011 (jf. nærmere nedenfor), er der i øv-rigt bl.a. anført følgende ordforklaring:

” Traditionel pension med gennemsnitsrente: Der er indregnet en

grundlagsrente i dine pensionsydelser. Du får en stabil forrentning af din opsparing, fordi der i de gode år lægges overskud til side, som der kan trækkes på i de magre år. Afkastet udjævnes altså over tid. Herved udvikler dit depot sig jævnt, også selvom markedet giver et negativt af-kast i perioder.

18

Ydelsesgaranti: Der er indregnet en grundlagsrente i din pension. Grundlagsrenten er beregningsteknisk og giver en såkaldt aktuarmæs-sig ydelsesgaranti for en fast årlig udbetaling. Ydelsesgarantien kan til-bagekaldes, hvis forudsætningerne for beregningen ændrer sig.

…

Investering på markedsrente: Ved investering på markedsrente in-dregnes ikke en grundlagsrente. Renten følger det afkast, der kan opnås på de finansielle markeder. Du får tilskrevet et positivt afkast, men du bærer ligeledes selv risikoen for eventuelle tab.”

I det ovenfor omtalte pensionsregulativ fra 2011 for ”FSP Traditionel” er bl.a. fastsat:

”Formål

§ 1. Pensionsregulativets formål er at give en fremstilling af de juridiske og forsikringstekniske regler for afdeling FSP Traditionel. Reglerne har hjemmel i Pensionskassens Vedtægt [ikke fremlagt].

…

Medlemmer

§ 2. Afdeling FSP Traditionel er lukket for løbende nytilgang. … Med-lemmer er de personer, som ved udgangen af 2009 var omfattet af afde-ling B.1, B.2, B.3, B.4, B.5 eller A, og som ikke har valgt at overgå til af-deling FSP Markedsrente efter de derom gældende regler, … Medlem-mer, som har valgt sig over til afdeling FSP Gennemsnitsrente eller af-deling FSP Markedsrente, kan have besvaret rettigheder i henhold til dette regulativ.

…

Pensionsbidraget i henhold til tilslutningsaftale samt overførsler af pensionsmidler

§ 4. Pensionsbidraget er det obligatoriske beløb, som af arbejdsgiveren på egne og medlemmets vegne indbetales til Pensionskassen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.

Stk. 2. Medlemmet er berettiget til at overføre pensionsmidler til forø-gelse af pensionstilsagnet efter generelle regler fastsat af bestyrelsen mod afgivelse af tilfredsstillende helbredsoplysninger.

…

Pensionernes virkemåde

§ 8. Pensionerne er alene baseret på indbetalinger i henhold til § 4 …, bonus i henhold til det til enhver tid gældende bonusregulativ [ikke fremlagt] som er anmeldt til Finanstilsynet, samt de pensionsrettighe-der, der knytter sig til den til medlemmets pensionsordning hørende andel af de særlige bonushensættelser (FSP BonusKapital).

19

…

Størrelsen af pensionerne og ydelserne

§ 10. Pensionerne og ydelsernes størrelse og værdi beregnes i overens-stemmelse med det til enhver tid gældende tekniske grundlag, som er anmeldt til Finanstilsynet.

…

Stk. 3. Ydelsernes størrelse fremgår af den Konto- og Pensionsoversigt, som tilsendes hvert medlem primo året.

Alderspension

§ 11. Ret til alderspension indtræder fra den 1. i måneden, efter at et medlem er fratrådt pensionsberettigende stilling, dog tidligst fra den 1. i måneden, efter medlemmet når efterlønsalderen, …, og senest 15 år ef-ter at medlemmet når efterlønsalderen. Alderspensionen forfalder sid-ste gang den 1. i den måned, hvori den pensionsberettigede afgår ved døden.

Stk. 2. Alderspensionen består af en livsvarig alderspension og af en 10-årig alderspension (forhøjet alderspension). Begge alderspensioner star-ter udbetaling samtidig.

Stk. 3. Medlemmer kan, i henhold til generelle regler fastsat af bestyrel-sen, vælge andre udbetalingsformer på udbetalingstidspunktet, herun-der at den forhøjede alderspension kan anvendes til forhøjelse af den livsvarige alderspension.

Stk. 4. Indtil overgangen til alderspension kan medlemmet skriftligt … frasige sig retten til forhøjet alderspension, for så vidt angår fremtidige bidrag til den 10-årige alderspension, hvorefter den forhøjede alders-pension højst kan udgøre værdien af bidragene indtil frasigelsen, med tillæg af bonus- og rentetilskrivning.”

I det ovenfor omtalte pensionsregulativ fra 2011 for ”FSP Gennemsnitsrente” er bl.a. fastsat:

”I. INDLEDENDE FÆLLESBESTEMMELSER

Formål

§ 1. [Stk. 1 er identisk med § 1, stk. 1, i regulativet for FSP Traditionel]

…

Medlemmer

§ 2. Afdeling FSP Gennemsnitsrente er lukket for løbende nytilgang. … Medlemmer er de personer, som ved udgangen af 2009 var omfattet af afdeling FSP Gennemsnitsrente, og som ikke har valgt at overgå til af-deling FSP Markedsrente efter de derom gældende regler. …

…

Stk. 3. Afdeling FSP Gennemsnitsrente omfatter tillige medlemmer af Pensionskassens afdelinger A og B.1 til B.5 (nu FSP Traditionel), hvis de

20

pågældende i henhold til reglerne herfor har foretaget omvalg til afde-ling FSP Gennemsnitsrente, jf. Vedtægtens § 4.

…

Pensionsbidraget i henhold til tilslutningsaftale samt overførsler af pensionsmidler

§ 4. [Identisk med § 4 i regulativet for FSP Traditionel]

…

Pensionernes virkemåde

§ 6. [Stk. 1 er indholdsmæssigt identisk med § 8, stk. 1, i regulativet for FSP Traditionel]

Stk. 2. Af det obligatoriske pensionsbidrag, jf. § 4, stk. 1, anvendes 2/3 til ydelserne på basisdækningen, … På basisdækningen, som beskrives under afsnit II, er invalidepensions- og dødsfaldsdækningen samt rate-pensionen obligatorisk, mens børnepensionsdækningen og bidrag til den livsvarige alderspension er valgfri. Den øvrige del af de obligatori-ske pensionsbidrag, jf. § 4, stk. 1, anvendes på tillægsdækningen, som beskrives under afsnit III.

…

Pensionernes størrelse

§ 8. [Stk. 1 er indholdsmæssigt identisk med § 10, stk. 1 og 3, i regulati-vet for FSP Traditionel]

…

Pensionsalder

§ 9. … For pensionsordninger oprettet før den 1. maj 2007 er den nedre pensionsalder for pensionsudbetaling det fyldte 60. år.

…

II. BASISDÆKNING

…

Ratepension ved pensionering eller død

§ 13. Ratepension kan udbetales til medlemmet fra den 11. i måneden, efter medlemmet når efterlønsalderen, … Udbetalingen kan udsættes med eller uden bidragsbetaling, dog længst indtil 15 år efter at med-lemmet når efterlønsalderen.

Stk. 2. Ratepensionen udbetales som en sum i lige store rater månedligt over en 10-årig garantiperiode.

Stk. 3. Hvis medlemmet dør, før udbetalingen af ratepensionen er påbe-gyndt, udbetales værdien af opsparingen på ratepensionen over en 10-årig garantiperiode fra medlemmets død, … Hvis medlemmet dør, efter

21

udbetalingen af ratepensionen er påbegyndt, fortsætter udbetalingen i resten af den i stk. 2 beskrevne 10-årige garantiperiode. De begunstige-de kan konvertere ydelsen til et engangsbeløb.

…

Valgfri livsvarig alderspension

§ 14. Livsvarig alderspension udbetales fra udbetalingen af den 10-årige ratepension, jf. § 13, er ophørt. Alderspensionen bortfalder ved med-lemmets død.

Stk. 2. Ved alderspensionering som 65-årig udgør den livsvarige alders-pension beregningsteknisk halvdelen af den tarifmæssige ratepension på basisdækningen ved alder 65 år, medmindre bidrag har været fra-valgt. Ved andre pensioneringstidspunkter foretages en individuel ak-tuarmæssig omregning.

…”

3. Pensionsvalg i 2009 i FSP Pension

FSP Pension besluttede i 2009 at tilbyde de medlemmer, som havde et gennem-snitsrenteprodukt, og som endnu ikke var fyldt 60 år eller gået på pension, at omvælge til et markedsrenteprodukt. Valget vedrørte desuden de forsikrings-dækninger, der indgik i ordningen.

FSP Pension fik kommunikationsbureauet Advice A/S til at gennemføre en fo-kusgruppeundersøgelse forud for pensionsvalget. I afrapporteringen af 2. april 2009 fra Advice A/S til FSP Pension er bl.a. anført følgende:

”1. RESUMÉ

Helt overordnet tyder fokusgrupperne på, at kunder på FSP Pension generelt har en lidt større indsigt i pension end kunder på A/B-ordning. Selve indstillingen til egen pensionsordning, omvalget og kommunika-tion af omvalget tegner sig Imidlertid meget ens på tværs af ordninger-ne.

Vigtigste fund:

Pension opleves af flertallet af respondenterne som et vigtigt, men uoverskueligt område, som de kun beskæftiger sig med i det omfang, det er nødvendigt.

Omvalget vækker nogen skepsis ift. FSP’s dagsorden - især pga. sammenfaldet med finanskrisen. Dog reageres der positivt på, at FSP følger med tiden og giver kunderne mulighed for mere flek-sibilitet.

Et skift til markedsrenteprodukt appellerer i udgangspunktet ik-ke til den overvejende del af respondenterne, som hælder til trygheden på et gennemsnitsrenteprodukt. Tendensen er, at de,

22

som er åbne for et markedsrenteprodukt, har indsigt i pension og/eller investeringer.

Valgmaterialet skal fungere som en appetitvækker ift. uddyben-de information på hjemmesiden og beregningsnøgle på hjem-mesiden.

Baggrunden for omvalget og dets timing skal forklares helt åbent og transparent.

Omvalget skal fremlægges som en vigtig beslutning, men ikke med en anbefaling om at vælge markedsrenteprodukt.

Et tilbud om bonus ved skift til markedsrenteprodukt vil signa-lere, at FSP er desperate efter at komme ud af garantierne.

De ordninger, man kan vælge mellem, skal sammenlignes i en præcis fremlægning af forskellene mellem dem og af fordele og ulemper ved dem hver især.

Materialet må meget gerne understøttes af kommunikation i ar-bejdspladsmiljøet.

Personlige tal er helt afgørende for respondenterne ift. at træffe beslutning om ny pensionsordning. Her er det bemærkelsesvær-digt, at respondenterne imidlertid er fint tilfredse med, at disse tal ligger på nettet, og at de i valgmaterialet får et log in hertil samt et standardeksempel.

…

3. INDSTILLING TIL PENSION

Fokusgrupperne peger på:

Pension opleves generelt som vigtigt, men, af de fleste, samtidig som tørt, komplekst og uoverskueligt. Tendensen er, at respondenterne for-holder sig så lidt som muligt til deres pension. Engagementet stiger dog med alderen og med indsigt i området.

…

Pensionsopsparing anerkendes som en vigtig del af livet, men hos mange hæmmes interesse og engagement af flere faktorer:

o Den tidsmæssige afstand: Ligger pensionsalderen langt

ude i fremtiden, opleves pension som noget meget fjernt, som er svært at forholde sig til på et tidligere tidspunkt i livet.

o Kompleksiteten: De fleste arbejder ikke med pension og

investering i deres stillinger. De ved ikke ret meget om det og føler sig usikre på området.

o Attraktivitet: Selv om respondenterne selv er bankansatte,

og de fleste dagligt arbejder med tal, opleves pension af de fleste som noget tørt og kedeligt at beskæftige sig med.

23

Grad af engagement i egen pension hænger nært sammen med grad af indsigt i pension/investeringer og med alder. Jo nærmere respondenterne er på pensionsalderen, og jo mere indsigt de har om pension/investeringer, des mere interesserer de sig for deres pension.

De allerfleste respondenter kender ikke navnet på deres egen pensionsordning.

…

5. INDSTILLING TIL MARKEDSRENTEPENSION

Fokusgrupperne peger på:

I udgangspunktet appellerer et skift til markedsrenteprodukt ikke til den overvejende del af respondenterne, som foretrækker trygheden på et gennemsnitsrenteprodukt. Tendensen er, at de, som er åbne for et markedsrenteprodukt, har indsigt i pension eller investeringer.

…

Nogle af de respondenter, som har pensions- og investeringsind-sigt, kan se det fordelagtige i at slippe for at betale for garantien for at have mere at investere. Samtidig påpeger disse responden-ter, at tiden, pga. finanskrisen, måske netop er gunstig til inve-steringer, fordi markedet ser ud til at have fremgang foran sig. Disse respondenter argumenterer desuden med, at garantien al-ligevel kun er der, så længe FSP er solvent, og at man altså i sid-ste ende ikke har garanti for garantien.

…

6. BEGREBSAFKLARING

Fokusgrupperne peger på:

Det er Advices opfattelse, at de kunder, der deltog i fokusgrupperne, generelt har et større kendskab tit pension end kunder fra andre pen-sionskasser. Alligevel gives der generelt udtryk for et ønske om be-grebsafklaring i kommunikationsmaterialet i forbindelse med omvalget. Ord som 'markedsrente', 'gennemsnitsrente' og 'garanti' er ikke com-mon sense for alle.

…

8. FREMLÆGGELSE AF OMVALG

…

NEUTRAL FREMLÆGGELSE/ANBEFALING

Fokusgrupperne peger på:

24

I forhold til om FSP skal fremlægge valget mellem de to nye ordninger neutralt eller med en anbefaling af den ene ordning, er det store flertal af respondenterne enige: FSP bør afholde sig fra at give en anbefaling.

…

9. PERSONLIGE TAL

Fokusgrupperne peger på:

Samtlige respondenter er enige om, at muligheden for at forholde sig til personlige tal danner et meget vigtigt grundlag for at træffe beslutning i forbindelse med omvalget. De personlige tal behøver dog ikke fremgå i det skriftlige informationsmateriale, hvis blot der er adgang til dem gennem log in på FSP’s hjemmeside.

…”

Den 17. september 2009 offentliggjorde FSP Pension pensionsvalget. I den of-fentliggjorte meddelelse er bl.a. anført:

”Bestyrelsen i FSP Pension anbefaler kunderne at tage aktivt stilling til, om FSP Markedsrente er den pensionsordning, som de ønsker i fremti-den. Det kan have stor betydning, hvilket pensionsvalg du træffer. Du opfordres derfor til at sætte dig grundigt ind i, hvad du kan vælge imel-lem, og til at træffe det valg, der passer bedst til dig, din familiesitua-tion og dit temperament.”

FSP Pensions bestyrelse fremkom således ikke med en anbefaling om, at kun-derne burde foretage omvalg til markedsrenteproduktet.

FSP Pension udsendte standardbreve til de kunder, der blev tilbudt pensions-valget. Af det udaterede brev, der efter det oplyste blev sendt til kunder i FSP Pensions afdeling B – den afdeling, som alle ni sagsøgere efter det oplyste hav-de deres pensionsordning i – fremgår bl.a.:

”I FSP har vi hele tiden fokus på at kunne tilbyde vores kunder en kon-kurrencedygtig pensionsordning. FSP er ejet af kunderne, hvilket bety-der, at FSP kun varetager kundernes interesser. Kunderne i FSP har dermed indflydelse på deres pensionsordning. På årets generalforsam-ling vedtog kunderne dels at tilbyde alle mulighed for FSP Markedsren-te, dels at reducere omkostningerne til administration. Det sker gennem Pensionsvalg 2009 og en sammenlægning af vores eksisterende pen-sionsordninger.

Du skal vælge mellem to pensionsordninger

FSP imødekommer nu en række kunders ønske om at tilbyde FSP Mar-kedsrente, der er en mere tidssvarende pensionsordning end den, de har i dag. FSP Markedsrente er den ordning, som alle nye kunder au-tomatisk er kommet på siden 2007 Som navnet indikerer, er det en mar-kedsrenteordning, hvor du ikke betaler for garantier på opsparingen,

25

og du selv kan vælge, hvordan du ønsker, at din pensionsopsparing skal investeres. Du kan også vælge FSP Traditionel, som ligner den ordning, du har i dag - i afdeling B. Ligegyldigt hvilken ordning du fo-retrækker, anbefaler vi dig, at du tager et aktivt valg. Du skal derfor vælge mellem to pensionsordninger:

FSP Markedsrente eller FSP Traditionel”

Til brug for medlemmernes beslutning vedrørende omvalget udarbejdede FSP Pension bl.a. to brochurer med oplysninger om omvalget. I den ene brochure er bl.a. anført:

”Hvorfor et pensionsvalg?

Du får et valg

Vi giver dig mulighed for at vælge en ny pensionsordning, der er mere fleksibel og i tråd med de seneste års udvikling.

…

Markedsrente eller Gennemsnitsrente

FSP's bestyrelse har besluttet at gennemføre Pensionsvalget, fordi flere af vores kunder ønsker at skifte til en markedsrenteordning for deri-gennem at opnå en række fordele. Derfor anbefaler bestyrelsen, at du tager et aktivt valg og sætter dig godt ind i valgmaterialet, før du be-slutter, hvilken ordning der passer dig bedst.

Du bestemmer

Valget er dit og helt personligt, og der er en række faktorer, der spiller ind. Det er vigtigt, at du vælger ud fra en samlet betragtning, hvor du tager udgangspunkt i din egen livssituation, din samlede økonomi og dit temperament.

Før du beslutter, hvilken af de to ordninger du vil have, bør du tænke over, hvor stor fleksibilitet og sikkerhed du ønsker i din pensionsord-ning.

…

… Hvis du intet aktivt foretager dig, vil du fortsætte med FSP Gennem-snitsrente.

…

Hvad er forskellen på de to ordninger?

I FSP Markedsrente har du selv indflydelse på, hvordan pengene skal investeres. Det har du ikke i FSP Gennemsnitsrente. Dækningerne i de to ordninger er ens, f.eks. din invalidepension, børnepension og døds-faldsrate. I FSP Gennemsnitsrente betaler du for ydelsesgaranti på din opsparing. Der er ingen ydelsesgaranti i FSP Markedsrente. De penge, du i FSP Gennemsnitsrente skal betale for garantien, kan du i FSP Mar-

26

kedsrente lægge direkte i din opsparing. Vi opfordrer dig til at få et fuldstændigt overblik ved at læse mere på www…”

Pensionsvalget i 2009 adskilte sig fra det i sagen omhandlede pensionsvalg i 2011, jf. nedenfor, idet valget i 2009 ikke blot var et valg mellem at bevare et gennemsnitsrenteprodukt eller omvælge til et markedsrenteprodukt, men også et valg mellem forskellige forsikringsdækninger.

Pensionsvalget i 2011 var derimod alene et valg mellem at bevare det hidtidige gennemsnitsrenteprodukt eller omvælge til et markedsrenteprodukt.

Ingen af sagsøgerne valgte at skifte til FSP Markedsrente i forbindelse med 2009-valget.

Det fremgår af referatet fra generalforsamlingen i FSP Pension den 14. april 2010, at godt 11.000 medlemmer blev tilbudt omvalg, at 6.000 medlemmer tog stilling til omvalget, og at knapt 3.000 medlemmer, fortrinsvis yngre medlem-mer, omvalgte til markedsrenteproduktet.

4. Interessegruppen ”Pensionist i FSP” / ”FSP medlem i AP Pension” . Perio-

den indtil pensionsvalget i 2011

På et ikke nærmere oplyst tidspunkt blev der oprettet en interessegruppe for pensionerede medlemmer i FSP Pension kaldet ”Pensionist i FSP” . Af et af gruppens nyhedsbreve, der er udsendt i oktober 2010, fremgår bl.a.:

”Pensionskassens hovedproblem de seneste år har været et for lavt af-kast og for høje omkostninger. I april 2010 offentliggjorde Berlingske Business en opgørelse som viste at ud af 30 pensionskasser var FSP nr. 29. I løbet af 10 år var 100 kr. blevet til 134 kr., Nr. 1 var ATP hvor 100 kr. var blevet til 188 kr.

I dag har FSP omkring 2.500 alderspensionister, invalidepensionister, enkepensionister og børnepensionister, på grund af pensionskassens medlemssammensætning vil dette tal stige markant de næste år.

Man kan ikke påstå, at FSP ikke informerer sine medlemmer, FSP’s hjemmeside www.fsp.dk giver udmærkede informationer. Et par gange om året modtager de medlemmer som abonnerer, FSP’s Nyhedsbrev, ligesom de medlemmer der deltager i FSP’s årlige generalforsamling i april måned også modtager et omfattende materiale.

Hvad er så problemet?

…

27

4.Pensionskassen har i årene 2008, 2009 og 2010 reelt ikke kunnet pristalsregulere pensionerne og det ser heller ikke lyst ud i årene der kommer. Kravet fra pensionister må være, at pensionerne som minimum pristalsreguleres så vi ikke oplever at pensionerne udhu-les. Hvis myndighedskravene er for stramme, skal vi forsøge at få gennemført ændringer, der muliggør en fortløbende regulering af pensionerne, dette skal ske gennem kontakt til landspolitikere og myndigheder.

…

6.Pensionister fik i 2009 ikke mulighed for omvalg. Der er naturligvis en vis risiko ved at fravælge afd. Traditionel med ydelsesgaranti og gå over i afd. Markedsrente, hvor et negativ afkast kan betyde en nedgang i pensionen, men de pensionister som ønsker det bør også have muligheden.”

Gruppen sendte den 27. oktober 2010 et brev til FSP Pensions’ daværende adm. direktør, Vidne 1, hvori bl.a. er anført:

”Vi har med stor interesse læst dagspressens omtale a[f] Sampensions problemer med at overholde sine garantiforpligtelser og muligheden af at Finanstilsynet vil give tilladelse til at garantierne droppes, når man læser artiklen fremstår det dog som om det alene gælder garantier på 4½ %.

I samme artikel er du citeret for: vi (FSP/fs) planlægger at give vore kunder tilbud om at vælge et nyt pensionsprodukt, hvor garantierne kan vælges fra en gang i løbet of 2011.

Denne udmelding er spændende og passer fint ind i Pensionist i FSP’s målsætning om at også pensionister burde have haft muligheden for omvalg i 2009. Det er dog væsentligt, at det bliver på frivillig basis, de pensionister som fortsat ønsker at bevare ydelsesgarantien har mulig-hed herfor.

Undertegnede vil gerne gentage vort tilbud om at indtræde i et ud-valgsarbejde for FSP’s mange pensionister, hvor evt. bortfald af ydel-sesgaranti for pensionister naturligt vil være et hovedtema.”

I gruppens udaterede ”Handlingsplan 2011” er anført bl.a.:

”2.Pensionist i FSP vil i 2011 i en dialog med FSP arbejde for:

at FSP nedsætter et Pensionistudvalg, som får til opgave at råd-give FSP i forhold som har pensionisternes interesser, herunder fremkomme med forslag til en FSP pensionistinformation. Ud-valget skal bestå af pensionister og repræsentanter fra FSP’s se-kretariat/bestyrelse.

at der gives alle pensionister, der ønsker det, mulighed for at fo-retage et omvalg fra Afdeling Traditionel til Afdeling Markeds-

28

rente. For at den enkelte kan bedømme konsekvenserne skal der udarbejdes et materiale, som beskriver de muligheder og risici der er ved et omvalg.”

Ifølge oplysninger fra en repræsentant for foreningen på FSP Pensions’ general-forsamling i april 2011 havde gruppen 353 medlemmer i februar 2011.

Gruppen var efter det oplyste enten forløber for eller skiftede senere navn til ”FSP medlem i AP Pension” .

5. FSP Pensions ”styrkelse af levetiden” i december 2010

På et bestyrelsesmøde den 1. december 2010 i FSP Pension blev det i relation til opgørelsen af selskabets hensættelser til markedsværdi, der skal bruges i 2011, vedrørende de ”garanterede” produkter/gennemsnitsrenteprodukterne beslut-tet at ”styrke levetiden” med to år. Beslutningen blev truffet på baggrund af et notat af 19. november 2010 udarbejdet af FSP Pensions ansvarshavende aktuar, Vidne 2, hvori bl.a. er anført:

”Markedsværdigrundlag

Beslutning

Det indstilles at bestyrelsen godkender nedenfor skitserede markeds-værdigrundlag til ikrafttrædelse 31. december 2010

Levetiderne styrkes med yderligere 2 år, risikotillægget sættes ned fra 5 % til 1 %.

…

Risikofaktorer og diskonteringsrente – bilag 1 afsnit 11.2 og 11.4 [ikke fremlagt]

Som det er fremgået af bestyrelsesmødet 26. august 2010 [referatet er ikke fremlagt] samt bestyrelsesseminaret oktober 2010 [referat el.lign. er ikke fremlagt], er der behov for at styrke FSP's markedsværdigrundlag pga. forøgede levetider.

Markedsværdigrundlaget er det grundlag, som anvendes til regn-skabsmæssige opgørelser, og det skal i følge regnskabsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1310 af 16. december 2008 om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser) opgøres med de bedst mulige skøn over de involverede forsikringsrisici, herunder dødelighed og invaliditetshyppighed mv. Endvidere skal der tages høj-de for fremtidige levetidsforbedringer.

Markedsværdigrundlaget består i en styrkelse, der lægges ovenpå op-gørelsen af de enkelte medlemmers opsparing. Markedsværdigrundla-get vedrører således ikke det enkelte medlem, men er en regnskabs-mæssig størrelse. Det kan ændres ved anmeldelse til Finanstilsynet[.]

29

FSP's nuværende markedsværdigrundlag er svarende til G82 grundla-get [se nærmere nedenfor i afsnit 6] med 3 års aldersforskydning. Des-uden tages et risikotillæg på renten på 5 %. Forca opgør hensættelserne til markedsværdi til regnskabet, og det valgte markedsværdiggrundlag skal derfor være af en form, som Forcas system understøtter, da det ik-ke er muligt med en manuel beregning af dette, når det skal opgøres på månedlig basis. Forca[s] nuværende system til beregning af markeds-værdier understøtter ikke fremtidige forbedringer af levetid, f.eks. såle-des at en nuværende 50-årig som 60-årig vil have en anden dødelighed end en person, som er 60 år i dag. Der er indmeldt fælles ønske fra alle Forca kunder om udbyggelse af markedsværdi systemet.

…

… Følsomheden [på levetiderne] afhænger af renteniveauet, således at det nuværende lave renteniveau giver højere følsomheder. Det koster med andre ord mere at styrke dødeligheden nu, end det ville have gjort ved et højere renteniveau.

…

Neden for vises effekten for restlevetiden af aldersforskydningen for en 60-årig mand hhv. kvinde. Det kan ses at en 2-årig aldersforskydning ikke giver 2 års forøget restlevetid, dette skyldes, at der indregnes en dødelighedseffekt.

Vedlagt i bilag 2 [ikke fremlagt] er FSP's egen opgørelse, der viser rest-levetider for hhv. en 40-årig og en 65-årig mand og kvinde i udvalgte pensionskasser og livsforsikringsselskaber, denne blev også vist på be-styrelsesseminar 2010. Andre beregninger foretaget på udvalgte danske pensionskasser og livsforsikringsselskaber viser at der er forskelle i markedsværdigrundlagene fra selskab til selskab, men at FSP ligger i den lave ende for så vidt angår styrkelse mht. levetider.

FSP's egne data er ikke gode nok til at basere en ny forventning om le-vetider på disse. Derfor er der i det nye markedsværdigrundlag skelnet til data fra Danmarks Statistik - se bilag 3 [ikke fremlagt], idet det med rimelighed kan antages, at FSP's medlemmer ikke lever kortere end be-folkningen som helhed.

…

Det indstilles til bestyrelsen, at FSP indfører et nyt markedsværdi-grundlag pr 31. december 2010 svarende til G82 med en 5 års aldersfor-

30

skydning, samt at risikotillægget nedsættes til 1 %. Med det nuværende renteniveau forventes dette koste ca. 4-600 mio. kr., aktuelt 506 mio. kr. regnet pr 31. oktober 2010.

I de kommende år skal levetiderne følges nøje i form af en årlig vurde-ring af, om de anvendte levetider er bedste skøn eller skal justeres.”

Det i notatet omtalte selskab Forca er et service- og administrationsselskab, der varetog en række administrative opgaver mv. for flere pensionsselskaber, her-under FSP Pension.

Af referatet fra bestyrelsesmødet den 1. december 2010 fremgår følgende om beslutningen:

”iv) Markedsværdigrundlag

Vidne 2 gennemgik indstillingen om nyt markedsværdi-grundlag, herunder at styrke levetiden med yderligere to år, samt det vedlagte benchmark [ikke fremlagt] i forhold til andre pensionskasser og Danmarks Statistik.

Person 1 [bestyrelsesmedlem] bemærkede, at FSP Pension i forhold til andre pensionsselskaber med styrkelsen af levetiden på to år stadig ville ligge i den tunge ende, hvortil Vidne 2 oplyste, at der årligt ville blive taget stilling til en yderligere styrkelse af leveti-derne.

Vidne 1 [adm. direktør] var af den opfattelse, at en pensions-virksomhed havde en langsigtet tidshorisont, hvorfor det var muligt lø-bende at styrke levetiden, hvortil formanden spurgte, om det var mu-ligt allerede i år at styrke levetiden yderligere. Vidne 1 svarede hertil, at FSP ultimo november havde 862 mio. kr. i afstand til individu-elt solvensbehov til trods for, at anvendelsen af bonuspotentiale på hvi-lende pensioner var blevet tilbagebetalt, men at der skulle ske udlod-ning til medlemmerne.

Vidne 2 oplyste supplerende, at FSP Pension ville arbejde videre med muligheden for, at Forca kunne systemunderstøtte et mar-kedsværdigrundlag med såkaldt kohortedødelighed, som betød, at der blev regnet med en højere dødelighed på en 50-årig i dag, end på den 40-årige, når vedkommende fyldte 50 år, idet der blev regnet ud i frem-tiden til forventet ophør, således at en fremtidig levetidsforbedring kunne indbygges.

Formanden spurgte, om nedsættelsen af risikotillægget til 1 % ville væ-re i strid med revisionsmæssig kutyme, hvortil Vidne 1 svarede, at det ham bekendt ikke var tilfældet.

Vidne 2 oplyste på forespørgsel fra formanden, at ændrin-gerne ville påvirke 2010-regnskabet, hvorefter formanden bemærkede, at dette skulle kommunikeres i årsrapporten.

31

Bestyrelsen tiltrådte herefter indstillingen om at styrke levetiderne med yderligere to år, samt en nedsættelse af risikotillægget fra 5 % til 1 %.”

Parterne har under hovedforhandlingen oplyst, at man er enige om, at nedsæt-telsen af risikotillægget fra 5% til 1% ikke har betydning for sagen.

Som følge af bestyrelsens beslutning indsendte FSP Pension herefter en anmel-delse om ændringer i det tekniske grundlag til Finanstilsynet. I anmeldelsen, der er dateret den 21. december 2010, er bl.a. anført:

”Resume

…

Der anmeldes nye satser til opgørelse af livsforsikringshensættelser til markedsværdi, jf. teknisk grundlag kapitel 11. … og dødeligheden æn-dres, således at der regnes med en aldersforskydning af G82 svarende til 5 år. Desuden ændres medlemsgebyret, der indregnes i markeds-værdihensættelserne.

…

Anmeldelsens indhold med matematisk beskrivelse og gennemgang

…

Derudover anmeldes ny parametre til brug for opgørelse af livsforsik-ringshensættelserne til markedsværdi. De nye parametre fremgår af satsbilaget vedlagt anmeldelsen.

…

Som følge af forøgede levetid ændres intensiteterne ved død til at være G82 med en aldersforskydning på 5 år. Ændringen sker fra 31. decem-ber 2010.

…

Redegørelse for de økonomiske og aktuarmæssige konsekvenser for forsikringsselskabet

…

For dødeligheden anvendes fra og med 31. december 2010 grundlaget G82 med en aldersforskydning på 5 år, som indregnes på den måde, at alderen fratrækkes 5 år – det gælder for alle de grundlagsstørrelser, hvori medlemmets eller en eventuel ægtefælles alder indgår i dødelig-hedsrisikoen.

…

32

Ændringen af dødeligheden og risikotillægget, regnet på bestanden pr. 1. november 2010 og Finanstilsynets justerede rentestruktur pr. 29. ok-tober 2010, svarer til en stigning i livsforsikringshensættelserne til mar-kedsværdi på ca. 500 mio. kr.”

6. Finanstilsynets indførelse i december 2010 af benchmark for levetidsfor-

udsætninger

Kort tid efter beslutningen på bestyrelsesmødet den 1. december 2010 udsendte Finanstilsynet et brev til samtlige pensionsselskaber, hvori tilsynet meddelte, at man som led i et tilsyn med pensionsselskabernes levetidsforudsætninger ind-førte benchmarks for levetidsforudsætninger, der ville blive taget i brug den 1. januar 2011. Finanstilsynet pålagde samtidig pensionsselskaberne senest den 1. juli 2011 at indsende en redegørelse til tilsynet efter at have udarbejdet analyser af, hvorvidt selskaberne afveg fra de fastsatte benchmarks.

De pågældende benchmarks vedrørte kun pensionsselskabernes ”garanterede” produkter/gennemsnitsrenteprodukter, og ikke markedsrenteprodukter, idet de bl.a. skulle bruges til at sikre, at selskaberne foretog tilstrækkelige hensættelser til at kunne honorere deres forpligtelser – garantier – over for de kunder, der havde garanterede produkter.

Brevet, der blev udsendt den 9. december 2010, har følgende indhold:

”Tilsyn med livsforsikringsselskabers og tværgående pensionskas-sers levetidsforudsætninger

Finanstilsynet indfører et benchmark, som levetidsforudsætningerne i livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser (herefter selska-ber) fremover vil blive sammenlignet med. Formålet er for det første at sikre, at selskaberne har tilstrækkelige hensættelser set i forhold til de-res forpligtelser og for det andet at udligne ubegrundede forskelle i sel-skabernes levetidsforudsætninger. Det vil skabe lige konkurrencevilkår for branchen. Den nye tilsynsmodel vil sikre, at de forsikrede som gruppe selv sparer op til deres egne pensioner.

Nedenfor beskrives, hvordan Finanstilsynet vil anvende benchmark i tilsynet med levetidsforudsætninger i selskaberne. En mere teknisk be-skrivelse af modellen for benchmark findes på Finanstilsynets hjem-meside. Finanstilsynet planlægger at invitere repræsentanter for selska-berne til et møde i Finanstilsynet, hvor indholdet af modellen præsente-res og diskuteres.

Tidsplan

Benchmark offentliggøres dags dato på Finanstilsynets hjemmeside, og den nedenfor beskrevne model for tilsyn med levetidsforudsætninger tages i anvendelse 1. januar 2011. Selskaberne skal foretage en statistisk analyse af, om bestandens dødelighed afviger fra benchmark for den

33

observerede nuværende dødelighed, samt analysere om selskabets an-meldte forventede fremtidige levetidsforbedringer afviger fra bench-mark for de forventede fremtidige levetidsforbedringer. Selskaberne skal indsende en redegørelse for analysen senest 1. juli 2011.

Baggrund

§ 65 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser fastsætter, at hensættelser til forsikrings-forpligtelser skal opgøres således, at de under hensyntagen til, hvad der med rimelighed kan forudses, er tilstrækkelige til at dække samtlige virksomhedens forsikringsforpligtelser, men samtidig ikke er større end nødvendigt.

Det er Finanstilsynets opgave at vurdere rimelighedskriteriet i § 65.

§ 3 stk. 7, i bekendtgørelse om anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed fastsætter, at ved anmeldelser af bedst mulig skøn over dødelighed til brug for beregning af livsforsikrings-hensættelser, jf. § 20, stk. l, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, skal livsforsikringsselskabet redegøre for den del af bedste skøn over døde-ligheden, der vedrører den observerede nuværende dødelighed, samt den del, der vedrører livsforsikringsselskabets forventning til fremtidig levetidsforbedring.

Finanstilsynet benytter fremover følgende metode til vurdering af, om rimelighedskriteriet i regnskabsbekendtgørelsens § 65 er opfyldt for henholdsvis selskabernes anmeldte observerede nuværende dødelighed og for de forventede fremtidige levetidsforbedringer.

Observeret nuværende dødelighed

Finanstilsynet offentliggør et benchmark for den observerede nuvæ-rende dødelighed. Dette benchmark bygger på data fra en række dan-ske livsforsikringsselskaber, bearbejdet af Videncenter for Helbred og Forsikring. Benchmark har form af fastsatte dødsintensiteter for alle al-dre. En mere dybdegående beskrivelse af modellen for benchmark fin-des på Finanstilsynets hjemmeside.

Hvornår må selskaber afvige fra benchmark for observeret nuværen-de dødelighed?

Et selskabs anmeldte observerede dødelighed må kun afvige fra ben-chmark, hvis der er signifikant og begrundet forskel på selskabets ob-serverede dødelighed og Finanstilsynets benchmark. Anmeldelsen af den observerede nuværende dødelighed i bestanden skal derfor altid indeholde en statistisk analyse af, om bestandens observerede dødelig-hed afviger fra Finanstilsynets benchmark. Hvis selskabet har tilstræk-keligt datagrundlag tit at konkludere, at bestandens observerede døde-lighed afviger fra Finanstilsynets benchmark, skal dette dokumenteres i anmeldelsen. Hvis selskabets datagrundlag er utilstrækkeligt, eller hvis bestandens observerede dødelighed ikke afviger væsentligt fra Finan-stilsynets benchmark, skal dette også dokumenteres, og selskabet skal anmelde en observeret nuværende dødelighed, der svarer til Finanstil-synets benchmark.

34

Finanstilsynet arbejder på at fastsætte kravene til kvaliteten af den stati-stiske analyse, som selskaberne skal foretage. Finanstilsynet planlægger at invitere Den Danske Aktuarforening til dialog vedr. fastsættelse af disse krav.

Forventede fremtidige levetidsforbedringer

Finanstilsynet offentliggør et benchmark for de forventede fremtidige levetidsforbedringer. Dette benchmark er udarbejdet af Finanstilsynet på baggrund af udviklingen i den danske befolkning over de sidste 30 år. Benchmark består af en fastsat årlig procentuel reduktion af døde-ligheden for hver relevant alder. En mere dybdegående beskrivelse af modellen for benchmark findes på Finanstilsynets hjemmeside.

Finanstilsynet vil acceptere, at selskaber ikke laver selvstændige analy-ser af fremtidige levetidsforbedringer, men i stedet anmelder forvente-de fremtidige levetidsforbedringer, der svarer til Finanstilsynets ben-chmark.

Anmeldelsen af de forventede fremtidige levetidsforbedringer skal in-deholde en redegørelse for den årlige procentuelle reduktion af døde-ligheden for alle de for selskabet relevante aldre. Da der er tale om en årlig reduktion af dødeligheden, skal selskabernes forudsatte dødelig-hed for den enkelte forsikrede afhænge af både kalendertid og den for-sikredes alder. En mere præcis beskrivelse af hvordan den årlige reduk-tion af dødeligheden beregnes findes på Finanstilsynets hjemmeside.

Hvornår må selskaber afvige fra benchmark for levetidsforbedringer?

Et selskabs anmeldte forventede fremtidige levetidsforbedringer må af-vige fra benchmark, hvis selskabet ved hjælp af statistisk analyse kan dokumentere, at dødeligheden i selskabets bestand systematisk over en længere periode udvikler sig anderledes end i den samlede befolkning.

Hvis selskabets anmeldte forventede fremtidige levetidsforbedringer er baseret på andre forudsætninger og/eller modeller end Finanstilsynets benchmark og afviger herfra, foretager Finanstilsynet en rimeligheds-vurdering ud fra benchmark. Hvis selskabets anmeldte forventede fremtidige levetidsforbedringer giver minimum samme sikkerhed som Finanstilsynets benchmark, vurderes modellen at være rimelig.

Hvor ofte opdaterer Finanstilsynet sit benchmark?

Benchmark vil jævnligt blive opdateret af Finanstilsynet for at sikre, at udviklingen i levetidsforudsætningerne i livsforsikringsselskabers, tværgående pensionskassers og firmapensionskassers hensættelses-grundlag følger udviklingen i befolkningen. Opdateringsfrekvensen er ikke fastsat endnu.

…”

Benchmarket for den observerede nuværende dødelighed havde følgende ud-formning (de pågældende alderstrin er alene udvalgt til illustration af bench-markets udformning):

35

Benchmarket for de forventede fremtidige levetidsforbedringer havde følgende udformning (de pågældende alderstrin er alene udvalgt til illustration af ben-chmarkets udformning):

I et tilhørende notat af samme dato fra Finanstilsynet er der givet en nærmere beskrivelse af de to benchmarks for levetidsforudsætninger:

”Anvendelse af benchmark

Finanstilsynets benchmark for den observerede nuværende dødelighed findes i regnearket "Benchmark for den observerede nuværende døde-lighed". Benchmark har form af fastsatte dødsintensiteter for alle aldre og fastsættes separat for kvinder og mænd. Der er for benchmark for den observerede nuværende dødelighed fastsat et observationsår, som er det år, hvor benchmark kan anvendes til fastsættelse af dødeligheden

36

uden indregning af levetidsforbedringer. Observationsåret for det aktu-elle benchmark er 2009.

Finanstilsynets benchmark for de forventede fremtidige levetidsforbed-ringer findes i regnearket "Benchmark for de forventede fremtidige le-vetidsforbedringer". Benchmark består af en fastsat årlig procentuel re-duktion af dødsintensiteten for alle aldre og fastsættes separat for kvin-der og mænd.

Når Finanstilsynets benchmark skal anvendes til beregning af kapital-værdier eller restlevetider, skal benchmarks for den observerede nuvæ-rende dødelighed og de forventede fremtidige levetidsforbedringer kombineres på følgende måde.

Reduktionen af dødsintensiteterne beregnes i forhold til observations-året for benchmark for den observerede nuværende dødelighed. Døds-intensiteten … for henholdsvis en kvinde og en mand med alder x til tid t skal beregnes som

[matematisk formel]

…

Hvis man eksempelvis skal beregne dødsintensiteten for en 50-årig kvinde i 2034, skal beregningen omfatte 25 års dødelighedsreduktioner i forhold til den observerede nuværende dødelighed. Dødsintensiteten for en 50-årig kvinde i 2034 beregnes dermed som

[matematisk formel]

Benchmark for den observerede nuværende dødelighed

Data

Benchmark bygger på data fra en række danske livsforsikringsselska-ber, bearbejdet af videncenter for Helbred og Forsikring. Finanstilsynet har af Videncenteret modtaget opgørelse over henholdsvis eksponering og antal dødsfald i livsforsikringsselskaberne Alka, Danica Pension, If Forsikring, PFA Pension, Sampension, SEB Pension og Topdanmark i tidsperioden 2006-2010. Disse bestande udgør tilsammen ca. 1,68 mio. mennesker.

Finanstilsynet benytter dog kun Videncenterets data fra 2006 til 2009, da de eventuelle systematiske årstidsvariationer i dødeligheden ikke er udjævnet for 2010. Da datamaterialet fra Videncenteret stort set kun omfatter voksne, har Finanstilsynet til beregning af dødsintensiteter for aldrene 0-25 år anvendt befolkningsdata fra hele Danmark, leveret af Human Mortality Database.

…

Modelbeskrivelse

…

37

Benchmark for de forventede fremtidige levetidsforbedringer

Data

Data er leveret af Human Mortality Database (HMD), og består af be-folkningsdata fra hele Danmark. Finanstilsynet har arbejdet med data-materiale fra en række europæiske lande, og har forsøgsvist implemen-teret modellen med data fra både de nordiske lande og for udvalgte nordeuropæiske lande. Når Finanstilsynet i sin endelige model har valgt udelukkende at basere benchmark på dansk befolkningsdata skyldes det, at Finanstilsynet vurderer, at dødeligheden i Danmarks be-folkning over en længere periode har udviklet sig anderledes end døde-ligheden i de omkringliggende lande. Til gengæld vurderes det, at et mindre datamateriale end Danmarks befolkning giver problemer i for-hold til robusthed af fremskrivningen. Derudover er Finanstilsynet ikke bekendt med undersøgelser, der dokumenterer, at dødeligheden i visse dele af befolkningen systematisk over en længere periode ændrer sig anderledes end i den øvrige befolkning.

Fremskrivningen bygger på de seneste 30 års data. Valget af dataperio-den er en afvejning af hensyn til på den ene side, at perioden skal være tilstrækkelig lang til at give en robust og stabil fremskrivning af dødsin-tensiteter og på den anden side, at perioden skal være kort nok til at be-skrive den aktuelle udvikling.

Modelvalg

…

Modelbeskrivelse

…

Hvor ofte opdaterer Finanstilsynet benchmark for levetidsforbedrin-ger?

Benchmark opdateres jævnligt af Finanstilsynet for at sikre, at selska-bernes hensættelser følger levetidsudviklingen i befolkningen.

Opdateringsfrekvensen er ikke fastsat endnu. Udvikling i dødeligheden de sidste 40 år har vist stadigt stigende levetidsforbedringer. Fortsætter denne tendens, vil en årlig opdatering af benchmark resultere i små år-lige stigninger i de forventede restlevetider, og dermed en årlig forhø-jelse af hensættelserne. En sjældnere opdatering vil betyde større forø-gelser af hensættelser på opdateringstidspunktet, men til gengæld læn-gere perioder uden ændringer. Hvis levetidsforbedringerne finder et stabilt niveau, er opdateringsfrekvensen ikke af betydning, da opdate-ringer ikke vil medføre ændringer i benchmark. Hvis levetidsforbed-ringerne i en periode reduceres, vil en sjælden opdatering af benchmark medføre, at selskaberne i en periode skal fastholde hensættelserne på et højere niveau end det ville være tilfældet med årlige opdateringer.”

I en meddelelse, der blev offentliggjort på Finanstilsynets hjemmeside den 21. december 2010, gjorde tilsynet opmærksom på, at det fremgik af brevet af 9. december 2010, at benchmarkene ville blive taget i brug pr. 1. januar 2011, og at

38

der således ikke var krav om, at selskaberne benyttede benchmarkene ved op-gørelsen af hensættelser til brug for årsrapporten 2010.

På et bestyrelsesmøde den 2. februar 2011 i FSP Pension blev Finanstilsynets benchmarks drøftet på baggrund af et orienteringsnotat af 25. januar 2011 ud-arbejdet af ansvarshavende aktuar Vidne 2, hvoraf bl.a. fremgår:

”Finanstilsynet offentliggjorde 9. december 2010 et benchmark på leve-tider og en ny model for tilsyn for hele liv og pensionsbranchen. Ben-chmarket og den nye model for tilsyn træder i kraft 1. januar 2011. Fi-nanstilsynet har efter henvendelse fra Forsikring og Pension fastslået, at det ikke skal implementeres i årsrapport 2010.

Beregninger

Forcas system er ikke i stand til direkte at regne på det af Finanstilsynet fastsatte benchmark, da det ikke er på den såkaldte Gompertz-Makeham form. Det er den form, som i årevis er blevet benyttet i bran-chen, da G82-grundlaget er på denne form.

Forca har derfor omregnet Finanstilsynets benchmark for levetider til en Gompertz-Makeham form, som passer rimeligt til benchmarket. Og derefter har Forca beregnet hvad det vil betyde for FSP’s hensættelser.

Pr. 31. december 2010 er det beregnet, at hensættelser til markedsværdi opgjort på benchmarket er:

…

Det kan, ses at hensættelserne falder som følge af overgang til bench-market, men at det dækker over en stigning i bonuspotentialerne og et større fald i garanterede ydelser, hvilket alt sammen er til fordel for FSP’s økonomi.

Forca har imidlertid ikke indregnet benchmarket for forventede fremti-

dige levetidsforbedringer. Dette kan Forcas system slet ikke håndtere, heller ikke som et estimat. Men forventningen er, at dette kommer til at betyde en stigning i hensættelserne.

En pensionskasse blandt Forcas kunder har beregnet, at det for deres nuværende markedsværdiggrundlag vil betyde 2-3 % stigning at gå over til nyt benchmark for levetid og benchmarket for forventede frem-tidige levetids forbedringer. Forcas beregning på benchmarket for den-ne pensionskasse, der altså ikke indeholder de forventede fremtidige levetids forbedringer, viste også et fald i hensættelserne.

Det er ikke muligt direkte at sammenligne pensionskassen med FSP, men beregningerne kan give en indikation af, hvilken vej det bevæger sig.

Forca

39

Forca har afholdt møde for ansvarshavende aktuarer hos Forcas kunder for at drøfte Finanstilsynets benchmark. Holdningen hos Forca var, at de ville tilrette systemet mindst muligt, da tanken var, at pensionskas-serne kunne lave estimater til benchmarket og så argumentere for, at det var godt nok, og at man desuden fremtidigt ikke kunne være sikker på, at den form, benchmarket har nu, også ville gælde fremadrettet. Vi afventer i øjeblikket et oplæg fra Forca som opfølgning på mødet.

Finanstilsynet

Efter mødet i Forca afholdt Finanstilsynet et informationsmøde om ben-chmark, hvor blandt andre FSP og Forca var repræsenteret. På mødet tilkendegav Finanstilsynet, at de forventede, at pensionsselskaberne implementerede modeller, således at de kunne regne på både bench-mark for levetider og benchmark for forventede fremtidige levetids for-bedringer. Det er tilladt at afvige fra benchmark, men det kræver grun-digt statistisk dokumentation, og alle skal lave en statistisk analyse om-kring den observerede dødelighed, uanset om man har tænkt sig at føl-ge benchmark eller argumentere for en anden levetid. Kravene til denne statistiske analyse er ikke klarlagt, men der er nedsat arbejdsgrupper, blandt i Aktuarforeningens regi.”

I referatet fra bestyrelsesmødet er om dette punkt på dagsordenen anført:

”iv) Benchmark for levetider

…

Vidne 2 gennemgik opfølgningen på benchmark for leve-tider, herunder informationsmødet i Finanstilsynet samt Forcas umid-delbare modstand mod at implementere Finanstilsynets benchmark for fremtidige levetider. Alle de ansvarshavende aktuarer hos Forcas kun-der havde mødt modstand i Forca, men der var enighed om nødven-digheden af en systemtilpasning for at kunne arbejde med Finanstilsy-nets nye benchmark for fremtidige levetider. Afslutningsvis bemærke-de Vidne 2, at det var mærkværdigt, at Forca ikke kunne levere "rådata" til FSP, hvilket de gjorde til en anden Forca-kunde.

På forespørgsel fra formanden oplyste Vidne 2, at styrkel-sen på 2-3 % beregnet for en anden Forca-kunde alene var i relation til de fremtidige levetidsforbedringer.

Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning.”

I forbindelse med forberedelsen af pensionsvalget undersøgte FSP Pension, om man kunne tilbyde medlemmerne en kompensation, såfremt de omvalgte til et markedsrenteprodukt. Den økonomiske mulighed for at tilbyde en sådan kom-pensation skyldtes, at FSP Pension ville kunne afvikle de finansielle afdæknin-ger, som var påkrævede for at sikre garantierne i gennemsnitsrenteprodukter-ne. FSP Pension anmodede således advokat Vidne 3 om en vurde-

40

ring heraf, og i et brev af 7. februar 2011 til FSP Pension konkluderede advoka-ten, at en kompensation på ”kontributionsmæssigt grundlag” var mulig.

I et brev af 25. marts 2011 til pensionsselskaberne fremkom Finanstilsynet med oplysninger om selskabernes indsamling af data til brug for den statistiske ana-lyse af observerede dødeligheder, som var den ene af de to analyser, der ved tilsynets brev af 9. december 2010 var blevet pålagt selskaberne at udføre. Fi-nanstilsynet anførte, hvilke data, der nærmere var påkrævet ved analysen. Fi-nanstilsynet oplyste endvidere, at man forventede at offentliggøre de specifikke krav til analysen primo maj 2011.

Den 31. marts 2011 indsendte FSP Pension en anmeldelse af teknisk grundlag til Finanstilsynet, idet man anmeldte et nyt grundlag – vedrørende gennemsnits-renteprodukterne – for eventuel nytegning af pensioner, bidragsstigninger i eksisterende pensioner mv. fra den 1. april 2011. Det er ikke oplyst, hvad bag-grunden for indførelsen af det nye grundlag, der blev kaldt FSP2011U, var, herunder om det eventuelt havde relation til Finanstilsynets indførelse af ben-chmark. Af anmeldelsen fremgår bl.a.:

”FSP2011U er et betinget grundlag. Det vil sige, at bestyrelsen i samråd med den ansvarshavende aktuar kan beslutte, at pensioner skal nedsæt-tes, hvis den konstaterede dødelighed eller invalidehyppighed eller de faktiske omkostninger set over en 3-årig periode afviger til ugunst for pensionskassen set i forhold til grundlagets forudsætninger.

…

Den forventede levetid er forøget i det nye grundlag. Dette er sat til FSP99U reduceret med 8 år svarende til G82K reduceret med 10 år. Da-tagrundlaget, dvs. pensionskassen[s] bedst[e] skøn over dødeligheden er hhv. G82K og G82M reduceret med 5 år. Grundlagets forudsætnin-ger er således valgt til den sikre side.”

Siden 1999 – og dermed efter sagsøgernes tegninger af deres oprindelige pen-sionsordninger i FSP Pension – og indtil indførelsen af FSP2011U pr. 1. april 2011 havde FSP Pension anvendt det i anmeldelsen omtalte grundlag for nyteg-ninger mv. af pensioner kaldet FSP99U. Om dette grundlag og ”G82” er anført følgende i punkt 1.1, 1.3 og 1.4 i bilaget til skønserklæringen af 4. februar 2022 (jf. nærmere nedenfor om det under sagen gennemførte syn og skøn):

”1.1. G82, dødsintensitet

Levetidsforudsætningerne (i dette tilfælde dødsintensiteten) fra bereg-ningsgrundlag G82, kønsopdelt således at G82M gælder for mænd og G82K gælder for kvinder, er interessant, både fordi det er beregnings-grundlag for de ældre garantier, men også fordi der i anmeldelserne af teknisk grundlag flere gange henvises til G82 for at kvantificere 'afstan-

41

den' mellem et givet grundlag og G82. F.eks. er dødsintensiteten fra MVgrl beskrevet som værende G82 efter aldersforskydning med 5 år (anmeldelse af teknisk grundlag 21. december 2010).

…

1.3 G82, restlevetid

Restlevetider for udvalgte aldre, for G82M, og for G82K til reference for øvrige levetidsforudsætninger, viser

1.4 FSP99U

Beregningsgrundlaget FSP99U blev brugt som nytegningsgrundlag fra 1999 til 2011. For ældre policer kan garantier på FSP99U stamme fra f.eks. ydelsesforøgelser i forbindelse med lønforhøjelse, forøget pen-sionsbidragsprocent og bonustilskrivning. Beregningsgrundlaget er fæl-les for begge køn (”U” for unisex).

FSP99U-dødeligheden er i virkeligheden G82K-dødeligheden med en indbygget 2 års aldersforskydning. …

Restlevetiderne bliver

42

Fortolkning af de to års aldersforskydning ses ved at restlevetiden for en 64- årig opgjort med G82K matcher med restlevetiden for en 66-årig opgjort med FSP99U-levetidsforudsætning.”

Om FSP2011U er i bilagets punkt 1.5 anført følgende:

”1.5 FSP2011U

Fra 1. april 2011 er nytegningsgrundlaget FSP2011U. Bemærk dog at hvis vi fortolker ”nytegningsgrundlag” i en meget snæver fortolkning som beregningsforudsætningerne for en helt ny pensionsordning, så er det ikke i 2011 muligt at nytegne en opsparingsordning med ydelsesga-ranti i FSP Pension (opsparingsdelen vil blive placeret i et markedsren-temiljø). Beregningsgrundlaget FSP2011U er et ”betinget garanteret” grundlag. Dødeligheden fra FSP2011U er i virkeligheden G82K-dødeligheden med en indbygget 10 års aldersforskydning.

…

Restlevetiderne bliver

43

Ved brev af 19. maj 2011 sendte Finanstilsynet de omtalte krav til pensionssel-skaberne. I brevet er bl.a. anført:

”Indberetning af analysen

Selskaberne skal indberette resultaterne af analysen senest 1. juli 2011. Indberetningen skal indeholde resultaterne af samtlige af de ovenstå-ende statistiske tests, som selskabet har gennemført, …

Indberetningen skal derudover indeholde en beregning af, om og i gi-vet fald hvor meget selskabets anmeldte forventede fremtidige levetids-forbedringer afviger fra benchmark for de forventede fremtidige leve-tidsforbedringer.

Selskaberne skal redegøre for konsekvenserne af en ændring af leve-tidsforudsætningerne. Selskaberne skal beregne livsforsikringshensæt-telserne med henholdsvis den nuværende anmeldte dødelighed, med Finanstilsynets benchmark for den observerede nuværende dødelighed og benchmark for de forventede fremtidige levetidsforbedringer, og endelig med modeldødeligheden tillagt levetidsforbedringer. Desuden skal selskaberne beregne restlevetiden for en 20-årig, 40-årig, 60-ârig og en 80-årig med henholdsvis den nuværende anmeldte dødelighed og modeldødeligheden tillagt levetidsforbedringer.

Endelig skal indberetningen indeholde selskabets vurdering af, om den gennemførte analyse giver et retvisende billede af dødeligheden i be-standen. Hvis selskabet vurderer, at den gennemførte analyse ikke gi-ver et retvisende billede af dødeligheden i bestanden, skal vurderingen underbygges med konkret dokumentation i det omfang, det er muligt.

…”

Ved brev af 1. juli 2011 sendte FSP Pension en statistisk analyse af dødelighe-derne, hvori er anført bl.a.:

”Analysen er foretaget i samarbejde med Videnscenter for Helbred og Forsikring indeholder de krav, som Finanstilsynet har oplistet:

1) Resultaterne af den samtlige statistiske tekst 2) Grafisk fremstilling af de forskellige dødeligheder 3) Eventuelle afvigelser i levetidsforbedringer 4) Beregning af restlevetider

5) Vurdering af om analysen giver et retvisende billede af døde-

ligheden bestanden

6) Konsekvenserne af ændring af levetidsforudsætningerne

Vedrørende punkt 3) er sammenligninger … valgt vist grafisk …, idet pensionskassen i dag ikke har anmeldt levetidsforbedringer i sit mar-kedsværdigrundlag.

For så vidt angår punkt 6) beregning af hensættelserne, så har pen-sionskassen modtaget Finanstilsynets bevilling af udsættelse til 1. sep-tember 2011.

44

Konklusionen af den statistiske analyse er, at der for mændene skal an-vendes Finanstilsynets benchmark for dødelighed, mens der for kvin-derne skal anvendes modeldødelighed for aldre under 80 år. Det er dog pensionskassens holdning, at det anvendte datamateriale er relativt spinkelt, således at en modeldødelighed bygger på et for lille statistisk grundlag (94 dødsfald i hele den 5 års periode). Pensionskassen vil der-for ikke afvise, at der også for kvinderne vil blive benyttet benchmark dødelighed, når pensionskassen skal anmelde nyt markedsværdigrund-lag senere på året.

Pensionskassen har i dag ikke anmeldt forventede fremtidige levetids-forbedringer som en del af markedsværdigrundlag. Pensionskassen forventer at anvende Finanstilsynets benchmark for forventede fremti-dige levetidsforbedringer, når der skal anmeldes nyt markedsværdi-grundlag senere på året.”

Den vedlagte analyse, benævnt ”Notat om Bestandsdødelighed 2006-2010” , af 28. juni 2011 fra Videncenter for Helbred og Forsikring, indeholder følgende resume:

” 1 Resumé 

Notatet analyserer dødeligheden for Finanssektorens Pensionskasses (FSP) samlede medlemsbestand.

Analyserne er udført i overensstemmelse med kravene i Finanstilsynets brev "Statistisk analyse af bestandsdødeligheden og deraf følgende rea-lisationsrisiko" (19. maj 2011). Det betyder, at data er analyseret i en Po-isson regressionsmodel, hvor en fastlagt test procedure er fulgt.

Dødeligheden for mænd adskiller sig ikke signifikant fra Finanstilsy-nets benchmarkdødelighed, hvorfor benchmarkdødeligheden skal be-nyttes.

Alder Grundlag Model Benchmark 

FSP, mænd, 2010. Forventet restlevetid

Tabellen viser forventede restlevetider beregnet på grundlag af hen-holdsvis grundlagsdødeligheden, modeldødeligheden for 2010 (af sy[m]metrihensyn) og benchmarkdødeligheden for 2010.

For de to yngste kohorter giver benchmarkdødeligheden omkring 3 % højere restlevetider end grundlaget. For de 60 årige ligger restlevetiden baseret på benchmark 1 % højere end restlevetiden baseret på grundla-get. For den ældste kohorte er restlevetiden baseret på grundlaget 17 % højere end restlevetiden baseret på benchmark.

45

Den næste tabel viser forventede restlevetider beregnet på baggrund af FSP's grundlagsdødelighed og benchmarkdødeligheden for 2010 med levetidsforbedringer.

Alder Grundlag Model Benchmark 

FSP, mænd, 2010. Forventet restlevetid med levetidsforbedring

For de to yngste kohorter giver benchmarkdødeligheden med levetids-forbedringer omkring 12 % højere restlevetider end grundlaget. For de 60 årige ligger restlevetiden baseret på benchmark med levetidsforbed-ringer 6 % højere end restlevetiden baseret på grundlaget. For den æld-ste kohorte er restlevetiden baseret på grundlaget 15 % højere end rest-levetiden baseret på benchmark med levetidsforbedringer.

Dødeligheden for kvinder adskiller sig signifikant fra Finanstilsynets benchmarkdødelighed, hvorfor en estimeret modeldødelighed skal be-nyttes. Modeldødeligheden ligger lavere end benchmarkdødeligheden i alle aldre frem til 80 år.

Nedenstående tabel viser forventede restlevetider for kvinder beregnet på baggrund af grundlagsdødeligheden, modeldødeligheden og ben-chmarkdødeligheden for 2010.

Alder Grundlag Model Benchmark 

FSP, kvinder, 2010. Forventet restlevetid

For de tre yngste kohorter giver modeldødeligheden 5 % højere restle-vetider end grundlaget. For den ældste kohorte er restlevetiden baseret på grundlaget 17 % højere end restlevetiden baseret på modeldødelig-heden.

Den sidste tabel viser forventede restlevetider for kvinder beregnet på baggrund af FSP’s grundlagsdødelighed, modeldødeligheden for 2010 med levetidsforbedring og benchmarkdødeligheden for 2010 med leve-tidsforbedring.

Alder Grundlag Model m. Benchmark m. 

levetids- levetids- 

forbedring forbedring 

46

80 år11,42 9,98 9,98

FSP, kvinder, 2010. Forventet restlevetid med levetidsforbedring

For de tre yngste kohorter giver modeldødeligheden med levetidsfor-bedringer 7-10 % højere restlevetider end grundlaget. For de 80 årige er restlevetiden baseret på grundlaget 14 % højere end restlevetiden base-ret på modeldødeligheden med levetidsforbedring.”

I de efterfølgende år har Finanstilsynet udsendt nye benchmark for levetidsfor-udsætninger for hvert observationsår fra 2011 til p.t. 2020.

I benchmarket for levetidsforudsætninger for observationsåret 2017, der blev udsendt i september 2018, ændrede tilsynet den ”dataperiode” , der indgik ved estimeringen af de forventede fremtidige levetidsforbedringer, fra 30 år til 20 år.

I benchmarket for levetidsforudsætninger for observationsåret 2018, der blev udsendt i september 2019, oplyste Finanstilsynet, at man havde konstateret, ”at de forventede restlevetider er faldet for både mænd og kvinder i alle aldre. Det-te bryder med udviklingen de seneste år, hvor der generelt har været observeret stigende forventede restlevetider.”

I de efterfølgende to benchmarks for observationsårene 2019 og 2020 blev der ”ikke foretaget væsentlige ændringer” i forhold til det seneste udsendte ben-chmark.

7. Pensionsvalget i 2011 i FSP Pension og Finanstilsynets undersøgelse af en

række pensionsselskaber bl.a. FSP Pension

Bestyrelsen i FSP Pension besluttede på et ikke nærmere oplyst tidspunkt, for-mentlig i løbet af andet halvår 2010, at foretage endnu et pensionsvalg, hvor de medlemmer, der havde et gennemsnitsrenteprodukt, på ny ville få mulighed for at omvælge til markedsrenteproduktet (”FSP Markedsrente”). I modsætning til pensionsvalget i 2009 vedrørte pensionsvalget i 2011 – som også nævnt oven-for – alene selve pensionsdelen, og ikke forsikringsdækningerne. Ligeledes i modsætning til pensionsvalget i 2009 ville medlemmer, der var pensionerede, nu også få mulighed for at omvælge.

Som ved pensionsvalget i 2009 fik FSP Pension kommunikationsbureauet Advi-ce A/S til at gennemføre en fokusgruppeundersøgelse forud for pensionsvalget i 2011. Inden undersøgelsen, der blev iværksat i januar 2011, havde Advice A/S gennemført interviews med en række medlemmer. I rapporten af 20. december 2010 herom er bl.a. anført:

"FORSTÅELSE

47

Materialet [ikke fremlagt] opleves teksttungt og for nogle svært tilgængeligt forståelsesmæssigt, mens andre oplever det som læ-servenligt.

Der er behov for ordforklaringer.

Forvirrende at materialet både henvender sig til erhvervsaktive og pensionister. Eksemplerne er misvisende for pensionisterne, der mangler eksempler, som henvender sig til deres gruppe. Meldingen er klar: Deltagerne mener, der bør være en særskilt brochure for pensionister.

Budskabet om at skifte til markedsrente går klart igennem.

Den manglende præsentation af risiciene ved markedsrente svækker oplevelsen af at føle sig tilstrækkeligt oplyst og klædt på til at tage stilling.

Flere mener, at det godt må være tydeligere, hvad risiciene er ved at blive på gennemsnitsrente.

En del savner forklaring på, hvorfor man ikke bliver reguleret de næste tre år.

Flere efterspørger en italesættelse af, om kursværnet er aktivt, og hvad prisen er for det, og hvad det I det hele taget koster at skifte til markedsrente.

Der spørges til omvalgsbonus: "Vidne 1 har lovet én på pensioni-stmøderne i september."

Bred enighed om, at individuelle tal og beregninger er et nød-vendigt grundlag for at kunne tage stilling. Flere giver udtryk for, at (kun) personlige tal vil kunne overbevise dem om et skifte.

…

TROVÆRDIGHED

…

Selve det at bestyrelsen kommer med en klar anbefaling modta-ges positivt. Men materialet opfattes ikke som reel vejledning pga. dét, som flere italesætter som et skønmaleri af et skift til markedsrente:

Jeg har stor respekt for, at formanden for FSP i sin anbefaling af markedsrenteordningen gør opmærkso[m] på, at han selv er med-lem af FSP. En administrerende direktør for et stort dansk pengein-stitut er imidlertid ikke et typisk medlem, idet han må formodes at være dækket med talrige og/eller betydelige andre pensionsordnin-ger end den i FSP. Det samme er tilfældet med bestyrelsens øvrige bank/sparekassedirektører.

Flere deltagere, som går ind for anbefalingen og selv vil skifte til markedsrente, siger samtidig, at FSP ikke kan tillade sig ikke at give medlemmerne et ordentligt oplyst grundlag at tage stilling ud fra. – Et grundlag som ikke forsøger at manipulere medlem-merne i en retning, ved ikke at fortælle dem hele sandheden om markedsrentens risici.

…

Det opleves som meget kritisabelt, at der ikke oplyses om, hvad der er forudsætningerne for de forskellige beregninger.

HANDLING

48

Flere giver klart udtryk for, at de ikke oplever at have fået et or-dentligt oplyst grundlag at tage stilling ud fra, og at det er nem-mest at læne sig tilbage og ikke gøre noget, når man ikke kan gennemskue billedet.

…”

I januar 2011 udsendte FSP Pension et nyhedsbrev med annoncering af det kommende pensionsvalg, hvor medlemmer – også allerede pensionerede med-lemmer – hvis pensionsordning var et gennemsnitsrenteprodukt kunne om-vælge til et markedsrenteprodukt. Af nyhedsbrevet fremgår bl.a.:

”Nye krav presser din pension

"Vilkårene for traditionel pensionsopsparing er gennem det seneste årti blevet væsentligt forringet. Skærpede kapitalkrav, høje omkostninger til afdækning af garantier og længere levetider vil de kommende år sætte opsparing til gennemsnitsrente med forskellige former for ydelsesga-ranti under yderligere pres," udtaler adm. direktør Vidne 1.

De mange nye krav er en udfordring for hele pensionsbranchen, som det det også kan læses af avisernes overskrifter her først i det nye år: Finanstilsynet presser pensionsselskaber. Længere levetid sænker pen-sioner. Flere pensionsselskaber vil droppe garantier.

Tiden er løbet fra traditionelle ordninger

Det kan for den enkelte være svært at forstå, hvad der sker, specielt når FSP Pension gennem årtier har leveret medlemmerne en attraktiv pen-sionsordning.

Tiden er ganske enkelt løbet fra pensioner baseret på gennemsnits rente og ydelsesgarantier. Derfor har FSP Pension også siden 2007 optaget al-le nye medlemmer i FSP Markedsrente, hvor hele afkastet kan komme medlemmerne til gode - i modsætning til den efterhånden meget lidt gennemskuelige traditionelle ordning, hvor en stor del af afkastet skal anvendes til betaling af ydelsesgarantier, skærpede kapitalkrav, øgede omkostninger til bl.a. rapportering og risikostyring eller henlægges til fremtidige reguleringer.

Samtidig kan pensionsopsparingen til markedsrente fortsat investeres med en langsigtet horisont, der giver mulighed for et godt afkast, der kan leve op til FSP’s målsætning om at regulere pensionerne mindst i takt med pris- og lønudviklingen. Det kan ikke længere forventes i en traditionel pensionsordning, hvor de skærpede kapitalkrav, som vil bli-ve forstærket de kommende år med EU’s nye Solvens II-regler, betyder, at der skal investeres forsigtigt med kort horisont, og hvor afgivne ga-rantier skal afdækkes.

Investeringsafkastet såvel for året 2010 som mål over en 7-årig periode dokumenterer disse kendsgerninger meget tydeligt.

49

Investeringsafkast 2010

…

FSP er til for medlemmerne

” Da FSP er ejet af medlemmerne, har vi kun et formål – nemlig at va-retage medlemmernes interesser bedst muligt…”

”FSP’s medlemmer kan ikke længere være tjent med en traditionel pen-sionsordning,” udtalte direktør Vidne 1 til pressen i oktober 2010 som reaktion på omtales af Finanstilsynets afgørelse i Sampension-sagen.

Derfor vil alle medlemmer – også pensionister – med traditionel opspa-ring i 2011 blive tilbudt at skifte til opsparing til markedsrente, hvor udsigterne til en fornuftig forrentning af opsparingen er væsentlig bed-re.

”Det bliver et enkelt valg, som kun fokuserer på et skift til markedsren-te uden ydelsesgaranti. Medlemmerne bliver i den nuværende pen-sionsordning og fastholder de nuværende risikodækninger,” siger FSP's direktør, Vidne 1.

Udfordringerne er mange og store

…

Investeringsafkast for FSP Traditionel og de 3 risikoprofiler i FSP Mar-kedsrente 2004-2010

50

Markedsrente løber fra gennemsnitsrente

I pensionsordninger til markedsrente, hvor pensionsydelserne ikke er garanteret, kan der investeres væsentligt mere i aktier og andre mere ri-sikofyldte aktiver, som historisk har givet et langt højere afkast. Hele afkastet af opsparingen til markedsrente tilskrives årligt til medlem-merne – da der jo ikke er eksterne ejere i FSP, som skal have udbytte – og det er langt mere forståeligt og nemt at forklare.

I traditionelle pensionsordninger er der tale om et investeringsafkast, hvorfra der skal trækkes henlæggelser til styrkelse af levetider og til de øgede kapitalkrav i de kommende EU Solvens II-regler. Derudover skal det enkelte medlem betale for afdækning af ydelsesgarantierne, og der er øgede omkostninger til rapportering og risikostyring. Så den reelle forrentning af opsparingen bliver væsentlig mindre end i ordninger til markedsrente, ligesom det kan være svært for det enkelte medlem at forstå sammenhængen mellem afkast og den tilskrevne depotrente – for slet ikke at nævne sammenhængen til den beregningstekniske grund-lagsrente, som allerede er indregnet i pensionsydelserne.

…

Opsparing til markedsrente sker uden garantier, og der vil derfor komme år, hvor afkastet bliver negativt. Figuren illustrerer dette for pe-rioden 2004-2010. Den røde streg – forventet afkast – viser prognosen for medlemmernes samlede afkast ud fra pensionsbranchens afkastfor-udsætninger. Sikkerhedsbåndet er vist med de stiplede linjer i figuren og udtrykker, hvor store udsving det forventede afkast vil udvise med 95 % sandsynlighed.

…

Forventet og faktisk afkast, FSP Markedsrente 2004-2010

51

Pensionister og andre medlemmer med en forsigtig risikoprofil anbefa-les derfor også at placere opsparingen i FSP Vælger – Lav risiko, hvor udsvingene i afkastet fra år til år må forventes at være mindst, men hvor der de seneste 8 år stadig har været et merafkast på næsten 2 % pr. år i forhold til traditionel opsparing ...

Det er også værd at bemærke i figuren, at selvom der var et betydeligt negativt afkast i 2008 som følge af den værste finansielle krise i mange årtier, så var tabene allerede tjent ind igen i begyndelsen af 2010.

…

FSP har lavet beregninger, som viser, hvad solvenskravene vil komme til at betyde for FSP-medlemmer, som fastholder deres traditionelle gennemsnitsrentepension.

Som grafen nedenfor illustrerer, vil et typisk medlem på 40 år kunne opspare 1 mio. kr. mere på markedsvilkår (baseret på afkastforskellene de seneste 8 år), hvilket betyder ca. 6.500 kr. mere udbetalt om måneden som pensionist.

Prognose for afkast for en 40-årig pensionsopsparer

Garantierne er på vej ud

”Derfor er det FSP’s opfattelse, at Pensionskassens medlemmer ikke længere kan være tjent med vilkårene for traditionel pensionsopsparing med garanti for pensionsydelserne. Kun ved et fravalg af garantierne

52

forventer FSP Pension at kunne leve op til hensigten og ønsket om lø-bende at regulere pensionerne mindst i takt med pris- og lønudviklin-gen,” fastslår direktør Vidne 1.

Vurderingen understreges af, at Finanstilsynet ved flere lejligheder i aviser og til konferencer i 2010 har udtalt, at det forventer en bevægelse væk fra pensionsgarantierne, når det bliver klart, hvad det koster at stil-le en garanti, herunder øget stress for levetider og øget risikotillæg, og når prisen for at holde risikable papirer øges.

”Det er vores forventning ud fra de belastninger, de nye solvensregler, Solvens II, kommer til at lægge på høje rentegarantier, at vi vil se en række pensionskasser og -selskaber, som enten følger efter Sampension eller har andre modeller for at ophæve garantierne,” siger Person 2, direktør i Finanstilsynet til Jyllands-Posten.

Finanstilsynets direktør har også henvist til den såkaldte Bremerud-valgs-rapport, som skrev: ”I arbejdsmarkedspensionskasser er der ofte kun den egenkapital, som pensionsopsparerne selv har indskudt, hvor-for afgivne pensionsgarantier nærmest er at sammenligne med et løfte fra pensionsopsparerne til sig selv.”

Solvens II stiller øgede kapitalkrav

Kapitalkravene i Solvens II vil således presse traditionelle pensioner med gennemsnitsrente på en lang række områder. Det gælder også ka-pitalgrundlaget, hvorfor der i efteråret 2010 er blevet gennemført prø-veberegninger i alle EU-lande, de såkaldte QIS 5- beregninger.

…

Resultatet af disse beregninger viser, at med de højere kapitalkrav (Sol-vens II) til pensionskasser, som indføres ultimo 2012, kan der være en risiko for – såfremt hovedparten af medlemmerne bliver i de garantere-de ordninger, og renten forbliver lav – at FSP ikke kan leve op til disse nye kapitalkrav med den effekt, at FSP’s eneste mulighed vil være en nedsættelse af pensionstilsagnene.

Det er baggrunden for, at FSP Pension i 2011 vil anbefale medlemmerne i FSP Traditionel og FSP Gennemsnitsrente samt pensionerede med-lemmer et skifte væk fra den hidtidige forrentning med gennemsnits-rente og ydelsesgaranti over til markedsrente uden garantier,” siger di-rektør Vidne 1.

…

Benchmark for levetider

Vi lever længere og længere. Det er godt for os, men dyrt for FSP og andre pensionskasser, som har mange pensioner, der udbetales livsva-rigt. Derfor forlanger Finanstilsynet nu, at der afsættes en større reserve til disse pensioner, når der aflægges regnskab, for at undgå fremtidige underskud.

53

Efter en analyse af dødeligheden og dermed levetider har FSP’s besty-relse efter indstilling fra den ansvarshavende aktuar besluttet at forhøje den reserve – markedsværdigrundlaget – der afsættes til at betale for de pensionsmæssige forpligtelser – altså udbetalingerne til medlemmerne i de kommende mange år. FSP’s nuværende ordninger er således tegnet på nogle dødelighedsforudsætninger, som var gode og forsigtige for nogle år tilbage, men som nu, hvor folk lever længere, ikke længere er helt så betryggende.

Medlemmerne kan på deres Konto- og & Pensionsoversigter se, hvor meget deres saldo eller opsparing udgør. Summen af alle medlemmer-nes saldo anvendes til regnskabsopgørelsen, hvortil der tillægges en så-kaldt kollektiv styrkelse, som dels afspejler renteniveauet på regnskabs-tidspunktet, dels er udtryk for den forskel, der er mellem de forudsæt-ninger omkring dødelighed, som er indregnet i ordningen, og så de nye forventede længere levetider (dødeligheden).

For det enkelte medlem betyder de ændrede regler ikke noget, idet de-res ordninger regnes uændret, men det har betydning for egenkapita-lens størrelse.”

Ved brev af 21. januar 2011 til FSP Pension og tre andre pensionsselskaber meddelte Finanstilsynet, at man i medfør af lov om finansiel virksomhed § 352 (nu § 352, stk. 1) havde planlagt en undersøgelse af pensionskassernes håndte-ring af sager om ændringer af hele eller dele af pensionsordninger samt omvalg for eksisterende ordninger. I brevet er bl.a. anført:

”… skal Finanstilsynet hermed meddele, at tilsynet har planlagt en un-dersøgelse af FSP Pension den 26. april 2011.

…

Formålet med undersøgelsen

Finanstilsynet har konstateret, at flere ikke-kommercielle pensionskas-ser påtænker at foretage ændringer i deres pensionsordninger og/eller give medlemmerne mulighed for omvalg i forhold til eksisterende ord-ninger.

Når pensionskasser foretager ændringer eller beslutter et omvalg, er det af afgørende betydning, at informationen til pensionskassens medlem-mer er klar og lettilgængelig, så det sikres, at medlemmerne forstår baggrunden for og konsekvenserne af ændringerne for den enkelte.

Derfor har Finanstilsynet besluttet at gennemføre en undersøgelse af ikke-kommercielle pensionskassers behandling af sager om ændringer og/eller omvalg og om informationen til kunderne i forbindelse her-med. Tilsynets undersøgelse vil omfatte i alt 4 forskellige ikke-kommercielle pensionskasser.

På denne undersøgelse vil tilsynet have særlig fokus på følgende em-ner:

54

Hvordan behandler pensionskassen sager om ændringer og/eller omvalg fra start til slut, herunder hvilke parter der er involveret i beslutningsprocessen.

Hvordan pensionskassen kommunikerer med deres medlemmer generelt og i forbindelse med ændringer/omvalg.

Selskabets klagehåndtering generelt og i forbindelse med æn-dringer/omvalg.

Finanstilsynets undersøgelse vil blive gennemført efter følgende plan:

1.Pensionskassen indsender relevant materiale jf. nedenfor, der herefter gennemgås af Finanstilsynet.

2.Finanstilsynet gennemfører en undersøgelse i pensionskassen, hvor tilsynet ønsker at drøfte de emner, der er fokus for under-søgelsen.

Materiale der bedes fremsendt i forbindelse med undersøgelsen

Til brug for Finanstilsynet[s] undersøgelse skal Finanstilsynet anmode FSP Pension om at indsende følgende materiale:

1.Kopi af pensionsregulativer og andet relevant aftalegrundlag for pensionskassens forskellige produkter.

2.Kopi af breve sendt til pensionskassens medlemmer med oplys-ning om ændringer mv., samt eventuelt medsendt materiale.

3.Oversigt over selskabets klager i perioden [2007-2010] fordelt på [del]produkter.

Det ovenfor beskrevne materiale, …, skal være tilsynet i hænde senest den 3. april 2011.”

Ved brev af 1. april 2011 sendte FSP Pension det ønskede materiale til Finanstil-synet. Efter det oplyste blev der bl.a. fremsendt udkast til brochurer til med-lemmerne om pensionsvalget (ikke fremlagt).

De endelige udgaver af brochurerne blev sendt ud til medlemmerne i april 2011 sammen med et brev fra bestyrelsen og et ”faktaark” .

Efter det oplyste forelå brevene i forskellige udgaver afhængig af, om det på-gældende medlem var pensioneret eller erhvervsaktiv, og afhængig af den konkrete pensionsordning, som medlemmet havde.

Et af de breve, der efter det oplyste blev sendt til medlemmer, som var pensio-neret, har følgende indhold:

55

”Pensionsvalg 2011 - tag stilling nu

Det er afgørende for dig, at du tager stilling til, hvordan vi skal forvalte din pension i fremtiden. Derfor tilbyder vi Pensionsvalg 2011. Årsagen til valget er kort fortalt, at tiden er ved at løbe fra din traditionelle pen-sion med gennemsnitsrente. Nye EU-regler om større sikkerhed vil gøre det sværere at forhøje din pension hvert år. Det kan medlemmerne, herunder pensionisterne i FSP, ikke være tjent med.

Bestyrelsen anbefaler, at du skifter investeringsform

FSP’s bestyrelse, som består af FSP-medlemmer, anbefaler derfor som udgangspunkt også pensionister at skifte investeringsform til markeds-vilkår. Vi anbefaler dog, at du vælger lav risiko, da et negativt afkast kan nedsætte din årlige alderspension.

Vi har vedlagt en brochure, der i populær form forklarer bestyrelsens anbefaling. Du kan læse, hvorfor det er vigtigt, at du tager stilling, og hvad pensionsvalget betyder for dig.

Alt det du skal vide

På det vedlagte faktaark har vi skrevet alt det, du skal vide, herunder hvordan du giver os dit svar, som vi skal have senest den 16. maj 2011. Derudover vil vi opfordre dig til at læse mere på

www.fsp.dk/pensionsvalg2011, inden du træffer dit valg.

Vi er klar til at hjælpe dig

Det er et vigtigt valg du skal træffe, og kan du ikke finde de informa-tioner, du har brug for, i faktaarket, brochuren eller på vores hjemmesi-de, holder vi en række informationsmøder rundt om landet. Du kan tilmelde dig på …

Du er også velkommen til at kontakte os på telefon …

Venlig hilsen

Bestyrelsen”

Brevene til medlemmer, der fortsat var erhvervsaktive, havde efter det oplyste et lignende indhold.

Det vedlagte faktaark, der efter det oplyste kun forelå i én udgave, har følgende indhold:

”Alt det du skal vide om Pensionsvalget

Hvorfor løber tiden fra din pensionsordning?

Siden 2001 er der kommet flere og flere krav til, hvordan vi må forvalte din pension. De krav skærpes de kommende år. Det gør et pensionsvalg mere aktuelt end nogensinde.

56

Først og fremmest betyder kravene, at vi ikke længere kan investere din pension langsigtet og optimalt. Kravene gør også, at vi skal lægge flere penge til side i stedet for at tilskrive pengene som rentebonus til din pension. Og så betyder kravene, at vi er pålagt ekstra omkostninger og administration, som ligeledes gør din rentetilskrivning mindre. Alt i alt medfører kravene, at din pensionsudbetaling ikke kan forventes at blive reguleret tilfredsstillende. Du kan læse mere om, hvordan de nye krav presser din pension, i vores nyhedsbrev fra januar 2011, som du kan finde på vores hjemmeside.

Et afgørende, men enkelt pensionsvalg

Valget gælder din egen pension. Din eventuelle ægtefællepension for-bliver i gennemsnitsrente og bevarer derfor samme dækning, som du har i dag. Hvis du vælger at skifte til markedsvilkår, vil ægtefællepen-sionen først blive overført til markedsvilkår, hvis den kommer til udbe-taling. Det er kun investeringsformen for din pension, som nu ændres til markedsvilkår, hvor der ikke er ydelsesgaranti. Hvis du har flere pensionsordninger, herunder hvilende ordninger og Pension Plus, gæl-der dit valg for alle dine ordninger i gennemsnitsrente. Valget er derfor enkelt, og der er kun to ting, du skal tage stilling til:

 Vil du skifte investeringsform og opgive din ydelsesgaranti?  Og hvis du vil det: Hvilken risikoprofil vil du så vælge?

...

Investeringsrisiko

På markedsvilkår er der ingen forudsat grundlagsrente og ingen garan-ti for størrelsen af din pension. I gennemsnitsrentemiljøet sker der en udjævning af afkastet, mens du på markedsvilkår overtager risikoen for udsving og derved får det direkte afkast i de gode år, såvel som i de dårlige år. Du bestemmer selv, hvilken risiko der passer til dit tempe-rament og investeringshorisont, men vi vil dog anbefale dig en forsigtig risikoprofil, hvor sandsynligheden er begrænset for, at dit afkast bliver negativt, og at din pension derfor nedsættes ved den årlige regulering ved årsskiftet.

Beregninger

Der er ikke udarbejdet individuelle beregninger for konsekvenserne for din pensionsordning ved ændring af investeringsform til markedsrente. På markedsvilkår er der ingen garanteret ydelse, og der er derfor ikke beregnet personlige sammenlignelige tal med konsekvenserne ved æn-dring af investeringsformen til markedsrente. På vores hjemmeside kan du se nogle vejledende eksempelberegninger.

Kursværn og omvalgsbonus

Du skal være opmærksom på, at FSP har kursværn, der betyder, at vælger du at skifte investeringsform, koster det en lille procentdel af din opsparing. Kursværnet var i marts 3,2 %, men det er det kursværn, der gælder på det tidspunkt, hvor vi modtager besked om dit valg, du skal betale, så følg med på www.fsp.dk/pensionsvalg2011. Erfaringer fra Pensionsvalg 2009 viste, at kursværnet var tjent ind igen efter gan-ske få måneder.

57

FSP kan tilbyde en omvalgsbonus til de medlemmer, der vælger om, da renten nu er lavere end i 2009. Det kan vi, fordi der frigives kapital (styrkelser til markedsværdi), når medlemmerne forlader gennemsnits-rentemiljøet, og det er denne kapital, der kan udbetales. Bonussen ud-gør p.t. 2 % og kan derved delvist opveje udgiften til kursværnet. Lige-som kursværnet kan den dog ændre sig, og det er den bonus, der gæl-der på det tidspunkt, hvor vi modtager besked om dit valg, du får, så følg med på www.fsp.dk/pensionsvalg2011. Vi anbefaler, du skynder dig, da kursværnet og omvalgsbonus er afhængig af renteniveauet, så-ledes at kursværnet er stigende ved stigende rente og omvalgsbonussen faldende.

Sådan gør du

Vi har gjort det nemt for dig at give os svar om dit valg. Brug blot svar-kortet nedenfor og send det i den vedlagte svarkuvert.

Du kan også vælge via vores hjemmeside

www.fsp.dk/pensionsvalg2011, ... Du kan også bruge din smartphone, når du vælger via hjemmesiden.

Vi skal have dit svar senest den 16. maj 2011, men vi anbefaler, at du skynder dig af hensyn til kursværn og omvalgsbonus.

Hvis du fortryder dit valg, har du 30 dages fortrydelsesfrist. Sender du ikke dit svar inden den 16. maj 2011, vil du fortsætte i gennemsnitsren-temiljøet.

…”

Den brochure, der blev sendt til erhvervsaktive, var i vidt omfang identisk med den brochure, der blev sendt til pensionister. I begge brochurer var således bl.a. anført:

”[Side 3]

BESTYRELSEN ANBEFALER AT SKIFTE TIL MARKEDSRENTE

Danskerne bruger en time om året på deres pensioner. Vi synes, du skal bruge den time nu – for at sikre din pension bedst muligt.

FSP er ejet af medlemmerne. Vores eneste formål er dermed at sikre dig den bedste pension. Bedre råd, bedre liv, som vi siger. Desværre gør nye lovkrav, at tiden løber fra din nuværende pension. Det betyder, at ydelsesgarantien på din pension ikke længere kun er en garanti mod fald, men faktisk også mod forhøjelser.

Hos FSP har vi kun hinanden til at dække for garantien. Når nye lov-krav medfører, at der skal sættes flere penge af til bl.a. kapitalbuffer, så kan pengene kun tages et sted fra – nemlig fra de penge, som vi ellers ville øge din pension med.

58

De nye EU-krav om større sikkerhed vil gøre det sværere at regulere pensionen hvert år. Det kan medlemmerne ikke være tjent med. FSP's bestyrelse anbefaler derfor, at du skifter investeringsform til markeds-rente.

Det er vigtigt at slå fast, at Pensionsvalget udelukkende handler om at sikre dig en bedre pension, som også i fremtiden kan vokse i takt med pris- og lønudviklingen.

Vidne 4, medlem af og bestyrelsesformand for FSP

[Side 4]

SKIFT INVESTERINGSFORM NU

Nye tider for din pension

Din traditionelle pension med gennemsnitsrente har ændret sig mar-kant siden 2000. Tidligere blev alle pensioner forvaltet på ens vilkår. Det vil sige, at vi investerede din pension langsigtet i de aktier og ob-ligationer, som bedst sikrede dig en god pension. Så enkelt er det ikke længere.

Tiden løber fra din pension

Efter 2001 er der løbende indført lovkrav, som gør det svært at øge din pension godt nok. Derfor har alle nye medlemmer siden 2007 fået en markedsrentepension, og derfor gennemførte vi et pensionsvalg i 2009. Siden 2009 er lovkravene blevet skærpet igen, og de vil blive yderligere skærpet i 2013, hvor nye EU-krav – Solvens II – træder i kraft …

Hvad betyder de nye lovkrav for dig?

Lovkravene sætter din nuværende pension under pres på grund af skærpede kapitalkrav, investeringsbegrænsninger og øgede omkost-ninger:

1)Der skal opbygges større egenkapital (op til 15 % af pensionen) til sikkerhed for investeringerne og til længere levetider.

2)Der er begrænsninger på, hvordan vi må investere din pension (større sikkerhed).

3)Der er øgede omkostninger til bl.a. risikostyring og rapportering.

4)Derudover skal der betales for ydelsesgarantien …

Samlet set betyder det mindre muligheder for årligt at regulere din pension, som derfor risikerer at blive udhulet af inflationen.

…

Forskel på afkast i 2010 i markedsrente og gennemsnitsrente

Bedre afkast på markedsrente

Selv medregnet finanskrisen i 2008 har afkastet været mærkbart højere over de sidste 7 år på markedsrente end på din pension. Den udvikling vil sandsynligvis blive endnu mere udpræget fremover på grund af

59

lovkravene. Alene i 2010 lå afkastet i markedsrente på 16,6 %, mens du i gennemsnitsrente havde et afkast på 6,6 %.

Her kan du se, hvad lovkravene betyder for din pension sammenlignet med pensioner, som investeres på markedsrente:

Investering på mar-Din nuværende pen-

kedsrentesion

[Side 5]

…

Skift investeringsform og slip bindingerne

Hvis du vælger at skifte investeringsform til markedsrente, er din pen-sion ikke længere omfattet af kravene i Solvens II til øget sikkerhed. Dermed undgår du de øgede omkostninger og udgifterne til ydelsesga-rantien. Der skal ikke opbygges en stor kapitalbuffer, og vi kan investe-re din pension langt mere optimalt og langsigtet.

60

Uden ydelsesgarantien hæfter du selv for et eventuelt tab, men får bed-re investeringsmuligheder. Erfaringen viser, at der over tid er et positivt afkast på markedsrente og dermed en større pension. Vi kan blot ikke garantere dig, at det vil blive sådan. Men vi kan henvise til, at der histo-risk set har været større afkast på markedsrente end gennemsnitsrente. Og alt tyder på, at den forskel bliver mere udtalt fremover på grund af de skærpede lovkrav til din nuværende pension.

Hvis der er negativt afkast, kan det nedsætte din årlige alderspension, mens dine risikodækninger – invalidepension, dødsfaldssum mv. – ikke ændres. Læs mere om dette på www.fsp.dk/pensionsvalg2011.

…

[Side 6]

HVAD SKER DER, HVIS DU BLIVER OG IKKE SKIFTER INVE-STERINGSFORM?

…

Det er dine penge og dit valg. Derfor er det vigtigt, at du er klar over konsekvenserne for din pension. En større del af din opsparing vil gå til øgede kapitalkrav, som stiger fra 4 % til 10-15 % (se graf 1). Der er ud-gifter til ydelsesgarantien, som typisk ligger på omkring 10-20.000 kr. årligt. Og der er krav om en kort investeringshorisont, og det må på sigt forventes at give et lavere afkast (se graf 2). Det er prisen for den tryg-hed, som mange finder i gennemsnitsrentemiljøet.

…

Vi kender endnu ikke de endelige konsekvenser af Solvens II. Ultima-tivt er der derfor ikke sikkerhed for, at FSP kan opfylde kapitalkravene. Og her skal du være opmærksom på, at i pensionskasser er der kun den egenkapital, som medlemmerne selv har indskudt, hvorfor afgivne pensionsgarantier nærmest er at sammenligne med et løfte fra pen-sionsopsparerne til sig selv.

…

Skærpede kapitalkrav, høje omkostninger til afdækning af garantier-ne og længere levetider vil sætte opsparing til gennemsnitsrente un-der pres.

Vidne 1, direktør for og medlem af FSP

[Side 7]

KURSVÆRN OG OMVALGSBONUS

Mange FSP-medlemmer har fortrudt, at de ikke skiftede pensionsord-ning i 2009, fordi der er udgifter til et såkaldt kursværn, hvis man træ-der ud af gennemsnitsrentemiljøet.

61

FSP kan ikke afskaffe kursværnet, og det kan derfor koste en lille pro-centdel af din opsparing, hvis du skifter investeringsform. Tabet ved kursværnet kan dog hurtigt forventes tjent ind igen, hvis de positive tendenser for markedet fortsætter.

Da renten er faldet siden 2009, er det blevet muligt at give en omvalgs-bonus, som p.t. delvist opvejer udgiften til kursværnet. I marts 2011 blev kursværnet beregnet til 3,2 %, og omvalgsbonus udgjorde 2 %.

De medlemmer, som ved valget i 2009 skiftede til markedsrente, betalte 5 % i kursværn, men opnåede typisk over 16 % i afkast i 2010, hvilket skal sammenlignes med de 3,0 % i depotrente i 2010 til de medlemmer, der ikke valgte sig om.

…

Hvad er et kursværn?

Et kursværn er en beskyttelse, som er en del af FSP’s risikostyring. På grund af renteudsving kan pensionsopsparingen (aktiverne) på et gi-vent tidspunkt have en markedsværdi, som er mindre end den samlede værdi af medlemmernes depoter (passiverne). Kursværnet udligner den forskel. Hvis man vælger at træde ud af den fælles investeringspul-je, skal man derfor betale til kursværnet, hvis det er aktiveret, så de til-bageværende medlemmer ikke stilles ringere.

…

[Side 8]

FSP GIVER DET BEDSTE AFKAST PÅ MARKEDSRENTE

FSP giver et af markedets bedste afkast på markedsrente, som det fremgår af oversigten nedenfor. Det skyldes – foruden et klart fokus på investeringspolitik – at FSP er medlemsejet. Overskuddet går dermed direkte til medlemmerne og ikke til en ejer eller aktionærer. Desuden ligger FSP’s omkostninger på blot 0,2 %, mens branchegennemsnittet ligger på 0,55 %.

Hos FSP kan du vælge mellem tre risikoprofiler med varierende risi-ko

62

sionsion

…

Trods det flotte investeringsafkast viser nogle nøgletalssammenlignin-ger, at FSP’s afkast ligger relativt lavt. Det skyldes, at 75 % af FSP’s medlemmer har en gennemsnitsrentepension. Hos andre pensionssel-skaber er denne andel væsentlig lavere. De mange medlemmer med pensioner i gennemsnitsrente trækker gennemsnitsafkastet for hele FSP ned.

…

[Side 11]

MEDLEMSMØDER OM PENSIONSVALG

Det er et vigtigt valg, og derfor holder FSP orienteringsmøder over hele landet. På møderne vil vi gennemgå de informationer, som du kan fin-de i denne brochure og på vores hjemmeside, så du kan træffe dit per-sonlige valg.

Hvis ikke du møder os i din virksomhed, har du mulighed for at til-melde dig et af de offentlige møder, der afholdes i uge 18.

…

[Side 12]

LÆS DETTE INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

Få mere at vide om Pensionsvalget

Oplysningerne i denne brochure er udtryk for FSP’s og FSP’s bestyrel-ses holdninger og anbefalinger, som er truffet på baggrund af omfat-tende informationsmateriale fra FSP, andre virksomheder og relevante myndigheder.

Det er værd at minde om, at historiske afkast selvsagt aldrig er nogen garanti for, hvordan fremtidige afkast udvikler sig. Derfor opfordrer vi dig til at sætte dig grundigt ind i konsekvenserne ved at fastholde eller ændre din investeringsform.

Du opfordres til at overveje dit pensionsvalg omhyggeligt, herunder konsekvenserne ved at fastholde eller ændre din investeringsform og ydelsesgaranti. Vi henviser til www.fsp.dk/pensionsvalg2011, hvor vi

63

har samlet en stor del af det informationsmateriale, som er baggrunden for denne brochures anbefalinger. Her finder du også vores seneste nyhedsbrev, hvor vi har samlet de oplysninger, som vi anser som helt centrale for dit pensionsvalg. Vi opfordrer dig også til at søge informa-tion andre steder, f.eks. på Finanstilsynets hjemmeside.

…”

Begge brochurer indeholdt desuden den ovenfor i punkt 2 citerede ordforkla-ring.

I den brochure, der blev sendt til erhvervsaktive, var herudover særskilt bl.a. anført:

”[Side 9]

VÆLG RISIKOPROFIL SOM PASSER TIL DIG

96% vælger mellem risiko

I markedsrente følger afkastet vores investeringer. Det kan gå op eller ned. Du behøver ikke at være meget risikovillig for at skifte investe-ringsform. Du kan nemlig vælge den risikoprofil, som passer til din al-der og dit temperament. Hvis du vil have en stor andel obligationer, skal du nok vælge lav risiko. Hvis du omvendt er interesseret i aktier og gerne vil løbe en vis risiko, passer høj risiko formodentlig bedre. 96 % af FSP’s medlemmer vælger mellem risiko.

Når du vælger risikoprofil, skal du tage med i betragtning, hvor lang tid der er, til du går på pension. Grafen viser, at der er størst risiko for negativt afkast i starten af en opsparingsperiode, hvilket kan indhentes, hvis man indbetaler over en længere periode. De stiplede linjer viser det forventede udsving i det samlede afkast. Er der kort tid til, du skal på pension, kan det derfor være en fordel at vælge en forsigtig risi-koprofil.

Du kan løbende tilpasse din risikoprofil. Læs mere om de tre risikopro-filer på www.FSP.dk/pensionsvalg2011.

Forventet afkast i markedsrente (mellem risiko)

64

[Side 10]

FÅ MERE UDBETALT I PENSION

…

Et skift til markedsrente vil du kunne mærke hver måned som pensio-nist. På www.fsp.dk/pensionsvalg2011 kan du regne på forskellige vej-ledende eksempler, der kan give dig en indikation af, hvad valget kan betyde for dig.

Til højre illustrerer vi øverst, hvor meget mere man vil kunne få udbe-talt hver måned, hvis vi antager, at FSP fremover vil få lige så gode af-kast, som vi har fået, siden vi indførte markedsrentepensioner. Nederst i den anden graf er beregnet, hvad man vil kunne få ud fra de gængse brancheforudsætninger for fremskrivning af pension. Læs mere om, hvad der ligger bag beregningerne på www.fsp.dk/pensionsvalg2011.

…

Mere udbetalt hver måned baseret på FSP’s historiske afkast

Mere udbetalt hver måned baseret på brancheforudsætninger

65

…”

I den brochure, der blev sendt til pensionister, var særskilt bl.a. anført:

”[Side 9]

MARKEDSRENTE OGSÅ FOR PENSIONISTER

Vi har ikke tidligere tilbudt pensionister et omvalg til markedsrente. Det skyldes, at der ikke i markedsrente er en aktuarmæssig ydelsesga-ranti, og at pensionen derfor kan blive nedsat. Derfor vil vi ved et om-valg også anbefale alle pensionister en forsigtig risikoprofil – svarende til FSP Vælger – Lav Risiko.

Hidtil har investeringsstrategi og risikoprofil været nogenlunde ens for traditionelle pensionsordninger og for Lav Risiko i markedsrente. Hi-storisk har afkastet derfor også været nogenlunde ens (se figuren).

De skærpede krav i fremtiden til sikkerhed for traditionelle ordninger – se side 4 og 5 – betyder imidlertid, at afkastet i traditionel opsparing må forventes at blive noget lavere end i markedsrente til Lav Risiko, som det allerede har været tilfældet de seneste par år (se figuren). Det er derfor, vi forudser, at det i fremtiden kan blive vanskeligt at regulere pensionen.

Pensionens størrelse og din forventede restlevetid skal overvejes, inden du træffer dit valg. Jo mere ”luft” du har i din privatøkonomi og jo længere, du forventer at leve, jo større råderum har du til at tilpasse dig den nedsættelse af pensionen, som kan blive konsekvensen af et nega-tivt afkast (læs mere på side 5).

Ydelsesgarantien er dyr for pensionister

Når bestyrelsen anbefaler pensionister at skifte til markedsrente, skyl-des det, at betalingen for ydelsesgarantien er blevet relativ dyr de sene-

66

ste år. Betalingen udgjorde ca. 0,75 % i 2010, og det vil typisk svare til 20-30.000 kr. om året for en person, som er 65 år og går på pension. Det-te beløb kan i markedsrente i stedet anvendes til forhøjelse af din pen-sion.

Baseret på de historiske afkast de seneste 7 år, vil der derfor blive ca. 2,20 % + 0,75 %, dvs. knap 3 % mere om året til regulering af din pen-sion i markedsrente.

Afkast i gennemsnitsrente og markedsrente lav risiko

[Side 10]

STØRRE KØBEKRAFT SOM PENSIONIST

Et skift til markedsrente vil du kunne mærke ved udbetalingen af din løbende pension.

Et omvalg til markedsrente betyder, at du får mulighed for at få et stør-re afkast og dermed en bedre regulering af din alderspension. Der vil stadig ske regulering årligt – pr. 1. januar – nu bare med det i året op-nåede afkast. Du slipper også for at betale for ydelsesgaranti på din op-sparing.

Alle pensionister, der vælger at skifte investeringsform, bliver automa-tisk placeret i FSP Vælger – Lav Risiko, hvor sandsynligheden, for at dit afkast bliver negativt, og at din pension nedsættes ved den årlige regu-lering, er begrænset. Der er ingen garantier, men pensionen vil næppe blive nedsat voldsomt, da tabet fordeles ud over alle de år, som pensio-nen skal udbetales, ligesom de historiske erfaringer hidtil har vist, at et negativt afkast er tjent ind igen i løbet af 1-3 år.

67

Inflationen udhuler købekraften

Når der er inflation, falder købekraften af den pension, som du får ud-betalt. Du kan dermed købe færre varer for din pension.

Vi har i figurerne regnet med 2 % inflation p.a. Denne inflation fører til, at din pension i en 10-årig periode bliver forringet med mere end 20 %, hvis der ikke sker regulering af din pension.

…

[Side 11]

En 65-årig skifter til markedsrente, købekraftsjusteret

En 70-årig skifter til markedsrente, købekraftsjusteret

…”

68

Faktaarket var efter det oplyste endvidere vedlagt en svarblanket.

Svarblanketten, der var vedlagt faktaarket til erhvervsaktive, har efter det oply-ste følgende indhold:

”

…”

Svarblanketten, der var vedlagt faktaarket til i hvert fald visse pensionister, har efter det oplyste følgende indhold (bortset fra de to krydser):

”SVARSKEMA TIL PENSIONSVALG 2011

…”

FSP Pension inviterede medlemmerne til en række orienteringsmøder om pen-sionsvalget forskellige steder i landet. Efter det oplyste blev der afholdte møder

69

dels for erhvervsaktive og dels for pensionister. Ifølge dagsordenerne for de pensionistmøder, der blev afholdt i Middelfart, Herning og Aalborg i maj 2011, bestod det faglige indhold af møderne af punktet ”Vidne 1 byder vel-kommen og fortæller om FSP og Pensionsvalg 2011” , der var programsat fra kl. 10.00 til kl. 12.00.

På plancher, der formentlig blev anvendt på orienteringsmøder for erhvervsak-tive, er bl.a. anført:

”Hvorfor et pensionsvalg nu?

Tiden er løbet fra traditionelle pensionsordninger

Behovet for et nyt omvalg skyldes, at det er blevet klart, hvor stramme EU's Solvens ll-regler bliver (QIS 5) - og det forstærkes af det historisk lave renteniveau

Garantier er ikke længere kun en garanti mod et fald i pensioner-ne, men er efterhånden også blevet en garanti mod en forhøjelse af pensionerne

Kun ved at afskaffe garantierne kan FSP fortsat leve op til målsæt-ningen om løbende at regulere pensionerne i takt med pris- og lønudviklingen

…

…

70

…

Ringe udsigt til regulering af pensioner [med gennemsnitsrentepro-dukter]

…

Vi lever længere, og derfor skal pensionsudbetalingerne række længere. Det giver ligeledes færre penge til bonus

…

71

…”

På plancher, der formentlig blev anvendt på orienteringsmøder for pensioni-ster, er bl.a. anført:

”…

72

…”

På FSP Pensions hjemmeside var der udarbejdet en FAQ (Frequently Asked Questions) med bl.a. følgende spørgsmål og svar:

”Hvad anbefaler FSP’s bestyrelse?

Bestyrelsen i FSP Pension anbefaler dig at vælge om til markedsrente.

Det gør bestyrelsen, fordi det er dens klare overbevisning, at FSP’s medlemmer fremover ikke kan være tjent med en pension i gennem-snitsrente, fordi den sandsynligvis vil give for lille afkast, som risikerer at blive udhulet af inflationen og dermed blive mindre værd.

…

Markedsrente og risiko

…

Kan jeg miste hele min opsparing?

Nej, det er meget usandsynligt, at du mister hele din opsparing.

…

Kan der opstå tab?

73

Ja, der kan opstå tab. Det betyder, at saldoen på din pensionsopsparing kan bevæge sig op og ned afhængig af månedens reelle afkast.

…

Hvad betyder det min for mine pensionsudbetalinger, hvis jeg vælger markedsrente?

Uden ydelsesgarantien hæfter du selv for et eventuelt tab, men modta-ger også selv gevinsterne i opgangstiderne.

Erfaringer viser, at du over tid får et større afkast på markedsrente og dermed mere udbetalt i pension.”

FSP Pensions årsrapport for 2010 blev godkendt på generalforsamlingen den 14. april 2011. Af årsrapporten fremgår bl.a.:

”Finanskrisen præger traditionel pensionsopsparing

…

Med den nuværende lave rente og inflation er udsigterne til fremtidige pensionsreguleringer imidlertid små. Det skyldes en række forhold:

Hovedparten af FSP’s medlemmer har en pensionsordning med en grundlagsrente på 2,75 %. Dermed er et årligt afkast på 2,75 % alle-rede indregnet i pensionsydelserne.

Overskuddet til at regulere pensionsydelserne med bonus kommer først og fremmest fra et godt investeringsafkast. Set over de seneste fem år har afkastet på investeringerne imidlertid kun været på samme niveau som grundlagsrenten.

Det beskedne afkast skyldes det lave renteniveau, kurstabene under Finanskrisen og den økonomiske lavkonjunktur. Desuden har myndighedernes skærpede krav til risikostyring tvunget FSP til at investere forsigtigt, og en voksende del af formuen er investeret i obligationer, som over tid har givet et lavere afkast end aktier.

Det faldende renteniveau og den øgede finansielle usikkerhed de seneste år har også medført stigende udgifter til finansielle forsik-ringer mod udsving i kurs og renter, som skal sikre FSP’s medlem-mer mod, at de fremtidige pensionsydelser nedsættes. Den nye uro i 2010 som følge af krisen omkring Grækenland, Irland og en række sydeuropæiske lande betød, at de finansielle forsikringer blev ud-videt til også at omfatte aktier. Medlemmer med ydelsesgarantier bliver opkrævet betaling for at dække udgifterne til forsikringerne.

I FSP har tre ud af fire medlemmer hidtil fastholdt ydelsesgaranti-erne. Det er flere medlemmer end i langt de fleste andre pensions-kasser. Jo større en del af opsparingen, der er omfattet af ydelsesga-rantier, jo mere forsigtigt og sikkert skal FSP investere. Det er også

74

en væsentlig forklaring på, at FSP de seneste år har opnået en lav placering ved sammenligning af afkastnøgletal for pensionsordnin-ger med gennemsnitsrente.

Vi lever længere, og derfor skal de livsvarige pensionsudbetalinger også række længere. Det giver ligeledes færre penge til den årlige forhøjelse af bonus.

Dertil kommer, at myndighederne i Danmark og EU er i gang med at indføre nye fælles kapitalkrav i EU, de såkaldte Solvens II-regler. De vil skærpe kravene til pensionsselskabernes reserver ganske væ-sentligt, og de nye solvenskrav vil derfor yderligere reducere mu-lighederne for at investere frit og opnå et fornuftigt langsigtet afkast på den traditionelle pensionsopsparing.

Når verdensøkonomien igen gradvist bedres, og investeringerne giver et godt afkast, er det derfor langt fra hele overskuddet, FSP kan bruge til at forhøje pensionsudbetalingerne.

…

Nettoresultat præget af skærpede kapitalkrav

…

Det faldende renteniveau hen over 2010 og de seneste års udvikling mod en markant stigende levealder betød endvidere, at de pensions-mæssige hensættelser til markedsværdi er blevet styrket med 570 mio. kr. ud over selve rentetilskrivningen (grundlagsrente) på 678 mio. kr. på medlemmernes pensionsopsparing.

…

Højere levealder

Aktuariatet udarbejdede i 2010 en analyse over levealdre. Analysen blev baseret på informationer om FSP-medlemmerne samt informatio-ner fra andre liv- og pensionskasser samt Danmarks Statistik.

Analysen viste, at medlemmernes levealder er steget i forhold til bereg-ningsgrundlaget, og det får konsekvenser for opsparingen til den livsvarige pension, som dermed skal række til flere år end oprindeligt forudsat. Den højere levealder betyder, at FSP har styrket de såkaldte markedsværdimæssige hensættelser med 322 mio. kr. ved årsskiftet. Den samlede styrkelse af pensions-hensættelser udgjorde ved udgan-gen af 2010 herefter 904,4 mio. kr.

I slutningen af 2010 udsendte Finanstilsynet nye retningslinjer for, hvordan problematikken omkring stigende levealdre skal håndteres i de enkelte pensionsselskaber. Retningslinjerne træder kraft i 2011 og giver større ensartethed i branchen på dette område. FSP følger den forventede stigende levealder tæt i de kommende år. Forventningen er, at Finanstilsynets nye benchmark for levetider vil medføre yderligere

75

forøgelser af de markedsmæssige hensættelser, og at FSP vil kunne op-fylde disse krav.”

På generalforsamlingen den 14. april 2011 aflagde FSP Pensions bestyrelsesfor-mand, Person 3, en beretning, der i referatet fra generalforsamlingen er gen-givet bl.a. som følger:

”Tiden er løbet fra traditionelle ordninger

…

Tiden er ganske enkelt set med mine øjne løbet fra traditionelle pen-sionsordninger med gennemsnitsrente. Medlemmerne kan ikke være tjent med disse udsigter til et alt for lavt afkast i fremtiden – og dermed en manglende udsigt for pensionisterne til at bevare købekraften af den løbende pension.

FSP’s bestyrelse har derfor efter en grundig analyse besluttet at gen-nemføre et nyt Pensionsvalg i 2011, hvor vi vil anbefale alle medlemmer – også pensionister – et omvalg til markedsrente, hvor udsigterne til en fornuftig forrentning af opsparingen er væsentlig bedre.

Vi ved godt, at specielt i bank- og sparekassesektoren foretrækker man-ge medlemmer den tryghed, som ydelsesgarantierne giver. Jeg var selv en af dem, der i 2009 derfor ikke valgte om. Det er bare vigtigt at holde sig for øje, at prisen er meget høj - i form af et fremtidigt lavt afkast.

Og det er også vigtigt at huske på, at vi kun har hinanden til at dække for garantien i FSP. Vi har kun vores egen egenkapital, og det betyder, at den pensionsgaranti, vi har, udelukkende er et løfte fra os selv til os selv. FSP har ingen aktionærer, der kan træde til med ekstra kapital.

FSP er ejet af medlemmerne. Vores eneste formål er derfor at sikre med-lemmerne den bedste pension. Bedre råd, bedre liv, som vi siger. Det er dine penge, din fremtid og dit valg, men der skal ikke være tvivl om, bestyrelsens anbefaling til alle medlemmer er klar: Skift investerings-form NU.”

Det fremgår af referatet, at der blev stillet spørgsmål til FSP Pensions ledelse fra tilstedeværende medlemmer, herunder medlemmer, der var engageret i den ovenfor omtalte gruppe ”Pensionist i FSP” , og som tillige havde stillet fire be-slutningsforslag.

Den 26. april 2011 foretog Finanstilsynet den i brevet af 21. januar 2011 varslede undersøgelse, hvor man afholdt møde med FSP Pension i selskabets lokaler. FSP Pension udarbejdede et internt referat af FSP Pensions opfattelse af det un-der mødet passerede.

76

Udover den ovennævnte juridiske vurdering af, om FSP Pension kunne tilbyde medlemmerne en kompensation, såfremt de omvalgte til et markedsrentepro-dukt, anmodede FSP Pension endvidere advokat Vidne 3 om ”en juridisk vurdering af FSP Pensions tilrettelæggelse af omvalget” , hvorunder han læste de ”medlemsbreve og brochurer” , som blev udsendt til medlemmer-ne i relation til pensionsvalget i 2011. Ved brev af 29. april 2011 til FSP Pension meddelte advokat Vidne 3 bl.a., at materialet efter hans opfattelse ”fyldestgørende og balanceret beskriver fordele og ulemper ved medlemmers valg. Der er mig bekendt ikke udeladt informationer, som er væsentlige for medlemmets beslutning om omvalg.”

Primo maj 2011 udsendte FSP Pension erindringsbreve til de medlemmer, som ikke havde indsendt ovennævnte svarblanket eller anvendt den elektroniske svarmulighed på FSP Pensions hjemmeside. I et af disse breve er anført:

”Pensionsvalg 2011 - vi har endnu ikke hørt fra dig

Vi har tidligere skrevet til dig, fordi du skal træffe et vigtigt valg om din pensionsordning. Vi håber, at du har haft mulighed for at kigge på ma-terialet, men vi skriver igen, da vi endnu ikke hr hørt fra dig.

Det er afgørende for dig, at du tager stilling til, hvordan vi skal forvalte din pension i fremtiden. Årsagen til valget er kort fortalt, at tiden er ved at løbe fra din traditionelle pensionsordning med gennemsnitsrente. Nye EU-regler om større sikkerhed vil gøre det sværere at regulere din pension hvert år. Det kan du som medlem af FSP ikke være tjent med.

Bestyrelsen anbefaler et skift til markedsrente

FSP’s bestyrelse, som består af FSP-medlemmer, anbefaler derfor, at du skifter investeringsform til markedsvilkår, selvom det betyder, at du skal opgive din ydelsesgaranti.

Sådan vælger du

Vi skal have dit svar senest den 16. maj 2011. Du kan vælge at under-skrive den svarblanket, vi tidligere har sendt. …

Du kan også foretage dit valg på www.fsp.dk/pensionsvalg2011. ...”

Når et medlem havde foretaget omvalget til markedsrenteproduktet, sendte FSP Pension et brev med bekræftelse herpå.

I det nedenfor omtalte følgebrev fra FSP Pension fra medio juni 2011 vedrøren-de den fornyede mulighed for at omvælge eller for at fortryde sit omvalg er det anført, at ”78 % af medlemmerne med traditionel pension i gennemsnitsrente har taget stilling, og 88 % heraf har valgt at følge bestyrelsens anbefaling om at skifte investeringsform…” .

77

I FSP Pensions efterfølgende årsrapport for 2011, der ligeledes er omtalt neden-for, er det anført, dels at ”godt 70 % af de adspurgte medlemmer flyttede [ved Pensionsvalget i 2011] opsparing for over 9 mia. kr. fra gennemsnitsrente til markedsrente” (side 8), og dels at ”83 % [traf] et aktivt valg. 15 % af de med-lemmer, der deltog i pensionsvalget, fasthold opsparingen i gennemsnitsrente-miljøet, mens hele 85 % fulgte bestyrelsens anbefaling om at skifte investerings-form til markedsrente” (side 18). Det fremgår ikke udtrykkeligt, om tallene i årsrapporten inkluderer medlemmer, der omvalgte til markedsrenteproduktet i forbindelse med den fornyede mulighed herfor i juni 2011, jf. nærmere neden-for.

I forlængelse af Finanstilsynets møde den 26. april 2011 med FSP Pension an-modede tilsynet ved brev af 3. maj 2011 om svar på en række uddybende spørgsmål. I brevet er således anført:

”Som aftalt på mødet den 26. april 2011 skal Finanstilsynet hermed vende tilbage vedrørende det materiale om omvalg til et markedsrente-produkt, som FSP Pension har sendt ud til deres medlemmer til brug for det igangværende omvalg.

Gennemgangen af materialet giver anledning til en række uddybende spørgsmål, som bedes besvaret.

1. Udhuling af købekraft?

I brochuren til pensionister side 11 er der angivet to kurver, der viser at medlemmer på henholdsvis 65 og 70, vil være sikret mod udhuling af deres pensions købekraft ved skift til markedsrenteproduktet.

FSP bedes redegøre for, hvordan kassen med sikkerhed kan garantere, at købekraften ikke udhules for det enkelte medlem ved valg af mar-kedsrente-produktet?

2. Sikkerhed for merafkast?

I brochuren til erhvervsaktive medlemmer er der på side 10 angivet en beregning af det merafkast det enkelte medlem kan forvente ved et skift til markedsrenteprodukt. Der er to forskellige opgørelser baseret på henholdsvis FSP’s historiske afkast og brancheforudsætninger.

FSP bedes redegøre for, hvordan de vil sikre dette positive merafkast for deres medlemmer, herunder hvordan de viste opgørelser tager høj-de for markedsrisikoen.

FSP bedes tillige redegøre for, hvorfor materialet ikke indeholder en nærmere redegørelse for risikoen ved at udarbejde prognoser på et for-ventet afkast.

78

3. Beskrivelse af forskel på risikoprofilerne for markedsrenteproduk-tet

…

4. Individuelle beregninger

…

De nævnte spørgsmål vil danne udgangspunkt for vores møde her i Fi-nanstilsynet den 6. maj 2011…”

Finanstilsynet rejste således ikke spørgsmål om manglende eller utilstrækkelig beskrivelse af betydningen af levetidsforudsætninger (hverken i forhold til de eksisterende gennemsnitsrenteprodukter eller markedsrenteproduktet).

Efter det oplyste blev der afholdt det i brevet omtalte møde mellem Finanstilsy-net og FSP Pension den 6. maj 2011 samt endnu et møde mellem parterne den 16. maj 2011.

FSP Pension besvarede herefter Finanstilsynets spørgsmål ved brev af 17. maj 2011, hvori bl.a. er anført:

”Ad spørgsmål 1:

Finanstilsynet har med henvisning til brochuren til pensionister, side 11, hvor der er angivet 2 kurver vedrørende medlemmer på henholds-vis 65 og 70 år, bedt os redegøre for, hvordan vi med sikkerhed kan ga-rantere, at købekraften ikke udhules for det enkelte medlem ved valg af markedsrenteproduktet.

Hertil bemærker vi, at det udsendte informationsmateriale skal betrag-tes som en helhed. Brochuren skal læses i en sammenhæng. Ingen figu-rer eller afsnit kan stå alene.

Der findes på side 10 en forklaring på de 2 kurver. Det er vores opfat-telse, at det efter læsning af den forklarende tekst på side 10 vil stå klart, at vi ikke afgiver nogen garanti.

Vi mener i øvrigt heller ikke, at det af side 11 fremgår, at vi ”med sik-kerhed kan garantere, at købekraften ikke udhules for det enkelte med-lem ved valg af markedsrenteproduktet” . Læser man side 10 vil det stå lysende klart, at vi ikke kan give en sådan garanti. Vi henviser f.eks. til følgende passus:

”Der er ingen garantier, men pensionen vil næppe blive nedsat voldsomt, da tabet fordeles ud over alle de år, som pensionen skal udbetales, ligesom de historiske erfaringer hidtil har vist, at et ne-gativt afkast er tjent ind igen i løbet af 1-3 år.”

79

Ligeledes fremgår det af side 10, at et omvalg til markedsrente betyder, at man får mulighed for at få et større afkast. Der er intet anført om en garanti for et større afkast. Det fremgår også, at ”sandsynligheden for at dit afkast bliver negativt, og at din pension nedsættes ved den årlige regulering, er begrænset” . Brochuren udtaler intet om, at der er en ga-ranti mod et negativt afkast.

Vi mener, at vi fuldt korrekt har beskrevet betydningen af at skifte in-vesteringsform på side 10, og at der intet fremgår af side 11 om, at vi ”med sikkerhed kan garantere, at købekraften ikke udhules for det en-kelte medlem ved valg af markedsrenteproduktet” .

Ad spørgsmål 2:

I spørgsmål 2 har Finanstilsynet henvist til brochuren til erhvervsaktive medlemmer, hvor der på side 10 er en beregning af det merafkast, det enkelte medlem kan forvente ved et skift til markedsrenteprodukt. Op-gørelserne er baseret på henholdsvis FSP’s historiske afkast og branche-forudsætninger.

Finanstilsynet beder os redegøre for, hvorledes vi vil ”sikre dette posi-tive merafkast” , herunder hvordan de viste opgørelser tager højde for markedsrisikoen.

Igen bemærker vi, at det udsendte materiale må læses i sin sammen-hæng. Vi har ikke stillet medlemmerne i udsigt, at der er nogen garanti for et merafkast.

…”

Ved brev af 18. maj 2011 meddelte Finanstilsynet, at FSP Pension skulle give alle medlemmer mulighed for fornyet stillingtagen til pensionsvalget på bag-grund af supplerende materiale, der skulle udarbejdes og udsendes:

”…

Som tidligere angivet, er det Finanstilsynets opfattelse, at det udsendte omvalgsmateriale ikke fremstår tilstrækkeligt afbalanceret i sin beskri-velse af fordele og ulemper forbundet med et omvalg fra et gennem-snitsrenteprodukt til et markedsrenteprodukt.

FSP bør udarbejde supplerende materiale, der skal sendes ud til alle medlemmer, der skal gives mulighed for fornyet stillingtagen. Det sup-plerende materiale skal indeholde følgende hovedemner:

Beskrivelse af produkterne

Det supplerende materiale bør indeholde:

En fyldestgørende beskrivelse af fordele og ulemper ved henholdsvis gennemsnitsrente- [og] markedsrenteproduktet. Beskrivelsen skal give

80

et sammenligneligt overblik over fordele og ulemper ved de to typer produkter.

En beskrivelse af, hvilke konsekvenser det har for medlemmets alders-gruppe (erhvervsaktiv eller pensionist), om man vælger gennemsnits-renteproduktet eller markedsrenteproduktet.

For erhvervsaktive medlemmer bør det beskrives, hvilken indflydelse det bør have på ens valg, hvor lang tid, der er til medlemmet skal pen-sioneres.

For pensionister bør det beskrives, hvor lang tid det vil kunne tage for et medlem at indhente et eventuelt lidt tab.

…

Videre proces

Da omvalgsperioden sluttede den 16. maj 2011 skal alle medlemmer på ny tilbydes mulighed for omvalg til markedsrenteprodukt på baggrund af det supplerende materiale. Med henblik på at sikre, at alle medlem-mer får mulighed for at tage stilling til omvalget på et fyldestgørende grundlag skal det supplerende materiale om omvalget, udsendes til alle medlemmer.

Det supplerende materiale bør udsendes med et følgebrev, der klart an-giver, at der er tale om supplerende materiale til det tidligere udsendte materiale om omvalget og at det enkelte medlem skal læse materialet igennem og tage stilling på ny.

FSP bedes sende det supplerende materiale til Finanstilsynet inden ud-sendelse til medlemmerne med henblik på tilsynets stillingtagen hertil.”

8. Udsendelse af supplerende materiale og medlemmernes mulighed for

fornyet stillingtagen til pensionsvalget i 2011, herunder at fortryde omvalg til markedsrenteproduktet

Til besvarelse af Finanstilsynets brev af 18. maj 2011 udarbejdede FSP Pension en redegørelse af 30. maj 2011 (ikke fremlagt). Finanstilsynet oplyste i mail af 31. maj 2011, at man havde taget redegørelsen til efterretning.

Endvidere udarbejdede FSP Pension i samarbejde med kommunikationsbu-reauet Advice A/S endvidere udkast til supplerende materiale til de udsendte brochurer med tilhørende følgebrev til medlemmerne, som efter det oplyste blev fremsendt til Finanstilsynet ved mail af 7. juni 2011.

Der fandt herefter nogle drøftelser sted mellem Finanstilsynet og FSP Pension om materialet og spørgsmålet om, hvorvidt medlemmer, der ikke havde om-valgt til markedsrenteproduktet, skulle tilbydes en ny mulighed herfor.

81

Medio juni 2011 udsendte FSP Pension det supplerende materiale og følgebre-vet til medlemmerne. I følgebrevet er bl.a. anført:

”FSP Pensionsvalg 2011

Der har været stor interesse for FSP Pensionsvalg 2011, som er blevet gennemført i april og maj 2011. 78 % af medlemmerne med traditionel pension i gennemsnitsrente har taget stilling, og 88 % heraf har valgt at følge bestyrelsens anbefaling om at skifte investeringsform nu med den begrundelse, at vi forventer, det vil give bedre mulighed for at give dig en højere pension over tid.

…

Finanstilsynet er for tiden på god skik-inspektion i flere pensionskasser, herunder FSP Pension. Tilsynet har i den forbindelse tilkendegivet, at det udsendte omvalgsmateriale efter Finanstilsynets vurdering ikke fremstår tilstrækkeligt afbalanceret i sin beskrivelse af fordele og ulem-per forbundet med et omvalg fra et gennemsnitsrenteprodukt til et markedsrenteprodukt. Finanstilsynet har derfor bedt om, at FSP udar-bejder supplerende materiale med fokus på beskrivelse af produkter -dvs. gennemsnitsrente og markedsrente – og risikoprofiler – dvs. FSP Vælger, Lav, Mellem og Høj Risiko samt de tilhørende beregningsek-sempler.

Vi har imødekommet Finanstilsynets anmodning i vedlagte materiale, som supplerer og skal læses sammen med det i april måned udsendte brev og brochure om pensionsvalg 2011 samt den øvrige information til medlemmerne, herunder på FSP’s hjemmeside (hvor du også kan finde brochuren om FSP Pensionsvalg 2011).

FSP Pension skal på baggrund af Finanstilsynets tilkendegivelse opfor-dre alle medlemmer til at gennemgå det samlede materiale med henblik på fornyet stillingtagen til det trufne pensionsvalg 2011.

Såfremt dine overvejelser giver anledning til, at du fortryder dit skifte af investeringsform til markedsrente og/eller dit valg af risikoprofil i markedsrente, skal dette meddeles skriftligt på nedenstående blanket til FSP Pension senest torsdag den 30. juni 2011.

Hvis du fastholder dine oprindelige beslutninger om at skifte investe-ringsform til markedsrente og dit valg af risikoprofil, som vil fremgå af et særskilt bekræftelsesbrev fra os, behøver du ikke give os besked på ny.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os på …

Afslutningsvis skal det understreges, at det supplerende materiale ikke ændrer ved bestyrelsens anbefaling om at skifte investeringsform til markedsrente, således som der er redegjort for i det i april oprindeligt udsendte brev og brochure om FSP Pensionsvalg 2011.

82

Venlig hilsen

Bestyrelsen

…”

Det vedlagte supplerende materiale har følgende indhold:

”Pensionsvalg 2011 – supplement til brochurer

Hvad er en gennemsnitsrentepension?

Supplement til brochuren side 4-6

Fordele ved gennemsnitsrentepension

En pension i gennemsnitsrente giver en relativ stabil og forudsigelig forrentning af pensionsopsparingen ved, at der i de gode år lægges overskud til side, som man kan trække på i de magre år. Afkastet ud-jævnes på den måde over tid, og pensionsopsparingen kan udvikle sig jævnt – også selv om markedet giver negativt afkast i perioder.

…

Ideen med traditionel pensionsordning

83

Med en gennemsnitsrentepension kan man undgå negativt afkast, og man får derimod et stabilt afkast og kender ydelserne ved pensionering.

Ydelsesgarantien, som er gennemsnitsrentepensionen, er således en fordel, fordi du kender ydelsernes størrelse frem i tiden og dermed bedre kan planlægge din pensionstilværelse på baggrund heraf.

…

Ulemper ved gennemsnitsrentepension

Ydelsesgarantien er ikke en garanti for rentetilskrivning, men derimod en aktuarmæssig garanti for, at FSP beregner din årlige ydelse med en vis gennemsnitlig forrentning, som er aftalt på forhånd (den forudsatte grundlagsrente). Den depotrente, som tilskrives årligt, kan ændres år for år og kan være mindre end den aftalte forrentning i nogle år.

…

Hvad er markedsrentepension?

Supplement til brochuren side 4-6.

FSP har siden 2007 optaget alle nye medlemmer på pensioner i mar-kedsrente (FSP Markedsrente). Med en pension i markedsrente følger afkastet markedet og tilskrives direkte pensionsopsparingen. Til forskel fra en pension i gennemsnitsrente, så kan kontorenten gå både op og ned i markedsrente. Det kan man se af den nedenstående graf, hvor det faktiske afkast (den lyseblå linje) siden 2004 er gået op og ned alt efter, hvordan afkastet af investeringerne af pensionsopsparingen udviklede sig.

Det faktiske afkast sammenlignes i grafen nedenfor med det forventede afkast (den mørkeblå linje), så man overordnet kan se, om afkastet føl-ger den forventede tendens for perioden 2004-2010. Prognosen for med-

84

lemmernes samlede afkast er beregnet ud fra pensionsbranchens afkast-forudsætninger.

Opsparing til markedsrente sker uden garantier, og der vil derfor komme år, hvor afkastet bliver negativt. De stiplede linjer i grafen mar-kerer det udfaldsrum, som det faktiske afkast med 95 % sandsynlighed vil holde sig inden for. Afkastet bør statistisk set ikke markant over-skride de stiplede linjer set over tid. Grafen viser også, at selv med et betydeligt tab i 2008 på grund af finanskrisen, så blev de stiplede linjer ikke overskredet. Desuden blev det negative afkast tjent ind igen i be-gyndelsen af 2010.

Fordele ved markedsrentepension

Hvis man kan acceptere at løbe en investeringsrisiko, som man selv er med til at fastsætte gennem valg af risikoprofil, kan man undgå udgif-ter til ydelsesgaranti og finansielle afdækninger og samtidig få mulig-hed for at investere mere langsigtet med et afkast, som forventes at væ-re højere end i gennemsnitsrente.

I markedsrente er man ikke begrænset af de samme investeringsregler som i gennemsnitsrente. Erfaringen over de seneste syv år, som fremgår af grafen nedenfor, viser, at selvom afkastet fra år til år varierer mere i markedsrente, er der målt over perioden opnået et faktisk afkast, som ligger over rentetilskrivningen i gennemsnitsrente. Man skal imidlertid være opmærksom på, at historiske afkast ikke er nogen garanti for fremtidige afkast.

…

Ulemper ved markedsrentepension

I modsætning til en pension i gennemsnitsrente så følger en markeds-rentepension udviklingen på markedet, hvilket gør pensionen mindre

85

forudsigelig. Det betyder, at man selv må bære eventuelle tab, hvis markedet går ned. Med en pension i markedsrente er der altså ingen ydelsesgaranti på pensionsudbetalingen.

Særligt i de første år på markedsrente er risikoen for negativt afkast størst, som det fremgår af nedenstående graf, som tager udgangspunkt i et årligt forventet afkast på 5,5 % og en årlig standardafvigelse på 7 % og forudsætter desuden, at afkastene er normalfordelte.

Investeringshorisonten, herunder alder, er derfor vigtig i markedsrente. FSP tilbyder derfor også valg mellem tre risikoprofiler: Lav, Mellem, Høj Risiko (læs om de enkelte risikoprofiler i særskilt dokument).

Pensionister og andre medlemmer med en forsigtig risikoprofil anbefa-les at placere deres pensionsopsparing i Lav Risiko, hvor udsvingene i afkastet fra år til år må forventes at være mindst, og hvor risikoen for negativt afkast er lavest.

Valg af risikoprofil

Supplement til brochuren side 9.

I markedsrente følger afkastet investeringsresultaterne. Det kan gå op eller ned. Man behøver imidlertid ikke at være investeringsekspert for at have pension i markedsrente. Man kan nemlig vælge den risikoprofil, som passer til ens alder og temperament. FSP opfordrer alle medlem-mer med markedsrentepension til løbende at overveje, om ens aktuelle risikoprofil stemmer overens med især:

Alder

- Alder skal også tænkes ”mentalt” , da der ikke er to personer

med samme behov

Økonomi

- F.eks. om man har luft i økonomien eller forventer at skulle

bruge hele sin pensionsudbetaling

Livssituation

- F.eks. om man på sigt ønsker at bo i en mindre bolig eller har

planer om større rejser i de første år som pensionist

Samfundsøkonomi

86

- F.eks. om makroøkonomien går op eller ned i forbindelse

med eksempelvis en økonomisk krise.

…

Lav Risiko

Investeringerne i Lav Risiko er valgt ud fra et ønske om at opnå en lav risiko for udsving i afkastet, men hvorfor afkastet på sigt til gengæld ikke er så højt. Derfor er der en overvægt af obligationer i forhold til ak-tier: 75 % i obligationer og 25 % i aktier.

Lav Risiko passer formodentlig bedst til dig, hvis du kan nikke gen-kendende til følgende udsagn:

Du har kort tid til pensionsalder eller er gået på pension

Du er ikke særlig risikovillig

Stabilitet er vigtigere for dig end muligheden for et højere afkast

Du er afhængig af hver en krone i udbetaling

Du forventer, at samfundsøkonomien er på vej ind i en lav-konjunktur.

Hvis din risikoprofil ligger i den nedre del af Lav Risiko, kan du even-tuelt vælge at placere en del af din pensionsopsparing i kontantfonden for at opnå en endnu lavere risiko. Kontantfonden består af obligationer med meget kort løbetid, dvs. under 1 år, og/eller kontant indestående i bank.

Selvom du vælger Lav Risiko og/eller kontantfonden, er du ikke sikret et positivt afkast, da afkastet vil afhænge af markedets udvikling. Du kan når som helst ændre dit valg ved at vælge en anden risikoprofil.

Mellem Risiko

Investeringerne i Mellem Risiko er foretaget ud fra et ønske om at opnå et større afkast i forhold til Lav Risiko, men hvor risikoen til gengæld er større. Derfor er der en nogenlunde ligelig fordeling af obligationer og aktier: 60 % i obligationer og ejendomme og 40 % i aktier.

Mellem Risiko passer formodentlig bedst til dig, hvis du kan nikke genkendende til følgende udsagn:

Du har mindst 5-7 år til pensionering

Du ønsker at få mulighed for et højere afkast end på Lav Ri-siko

Du går ikke på pension foreløbig, eller har god luft i din økonomi som pensionist

Du forventer, at samfundsøkonomien er på vej ind i et op-sving.

87

Når du vælger Mellem Risiko, er du ikke sikret et positivt afkast, da afkastet vil afhænge af markedets udvikling. Du kan når som helst ændre dit valg ved at vælge en anden risikoprofil.

…

Købekraft som pensionist

Supplement til brochuren til pensionister side 10.

I den udsendte brochure til pensionister er der på side 10 to gra-fer, hvor beregningsforudsætningerne ikke var medtaget, men derimod tilgængelige på www.fsp.dk/pensionsvalg2011, og de vises derfor igen med forudsætningerne for beregningerne med-taget.

I begge grafer er der tale om en fremskrivning fra 2011 og ikke faktiske tal siden 2008. Derfor har vi fjernet årstalsangivelsen fra graferne. Du skal være opmærksom på, at fremskrivninger er in-gen garanti for, hvordan det fremtidige afkast udvikler sig.

En 65-årig skifter til markedsrente, købekraftsjusteret

Grafen ovenfor illustrerer, at i markedsrente er det forventede afkast 2 %-point højere end i gennemsnitsrente (efter garantibetaling). Bereg-ningen er baseret på de forudsætninger om obligations- og aktieafkast, som pensionsbranchen har vedtaget ved pensionsfremskrivninger, og det forventes at kunne føre til en årlig regulering af pensionen i markedsren-te. Der er regnet med 2 % årlig inflation (pris- og lønudvikling) og re-guleringen af pensionen vil kunne modsvare inflationen. Derved mistes

88

købekraften af pensionen ikke, dvs. at den ikke mister værdi. Du skal væ-re opmærksom på, at hverken historiske afkast eller brancheforudsætnin-ger er nogen garanti for fremtidige afkast.

Brancheforudsætninger er pensionsbranchens standard for at fremskrive afkastet af obligationer, ejendomme og aktier. FSP’s beregninger tager udgangspunkt i et obligationsafkast på 4 % før PAL-skat (Pensionsaf-kastskat) og det forudsættes, at aktier giver 3 % p.a. mere i afkast før skat. Andre aktiver, såsom kreditobligationer og ejendomme forudsættes at have et afkast, som ligger mellem aktier og obligationer. Det fører til, at de samlede afkast efter PAL-skat bliver på mellem 4,5 % og 5,5 %.

Brancheforudsætningerne offentliggøres af Forsikring & Pension og kan rekvireres ved henvendelse til FSP.

En 70-årig pensionist skifter markedsrente, købekraftsjusteret

Grafen ovenfor illustrerer tabet af købekraft for en pension, som er udbetalt i fem år siden alder 65 år i gennemsnitrente, og hvor der er skif-tet til markedsrente ved alder 70 år. Det forventede afkast bliver derefter 2 %-point højere end i gennemsnitsrente (efter garantibetaling) og for-ventes at kunne føre til regulering af pensionen i markedsrente. Der er regnet med 2 % årlig inflation (pris- og lønudvikling), og reguleringen af pensionen vil kunne modsvare inflationen. Derved er der ikke længere tab af købekraften, dvs. at pensionen fremadrettet ikke mister værdi. Du skal være opmærksom på, at hverken historiske afkast eller branchefor-udsætninger er nogen garanti for fremtidige afkast.

Brancheforudsætninger er pensionsbranchens standard for at fremskrive afkastet af obligationer, ejendomme og aktier. FSP’s beregninger tager

89

udgangspunkt i et obligationsafkast på 4 % før PAL-skat (Pensionsaf-kastskat) og det forudsættes, at aktier giver 3 % p.a. mere i afkast før skat. Andre aktiver, såsom kreditobligationer og ejendomme forudsættes at have et afkast, som ligger mellem aktier og obligationer. Det fører til, at de samlede afkast efter PAL-skat bliver på mellem 4,5 % og 5,5 %. ”

Ingen af sagsøgerne fortrød deres omvalg inden udløbet af fristen herfor den 30. juni 2011.

Det er ikke oplyst, om der var andre medlemmer, der fortrød deres omvalg, og i givet fald hvor mange, eller om der var medlemmer, som ikke havde omvalgt til markedsrente i første omgang, men gjorde det i anden omgang.

Ved brev af 16. februar 2012 til FSP Pension fremsendte Finanstilsynet en ”[a]fsluttende rapport om … undersøgelse af pensionsordninger 2011” . Af den vedlagte rapport (der er benævnt ”Notat”) af 15. februar 2012 fremgår bl.a.:

”Hvordan behandler pensionskassen sager om ændringer og/eller omvalg fra start til slut, herunder hvilke parter der er involveret i be-slutningsprocessen

…

I forlængelse af Finanstilsynets inspektion foretog Finanstilsynet en egentlig vurdering af om det udarbejdede omvalgsmateriale var i over-ensstemmelse med god skik. Selve behandlingen heraf skete som en se-parat sag og vil således ikke blive yderligere omtalt i denne rapport.

…

Konklusion

Som resultat af inspektionen har Finanstilsynet behandlet en sag om FSP’s omvalgsmateriale i forbindelse med omvalget i forsommeren 2011. Inspektionen har ikke givet anledning til yderligere reaktioner fra Finanstilsynets side.”

9. FSP Pensions meddelelse til pensionerede medlemmer i december 2011

I december 2011 udsendte FSP Pension et brev til ca. 3.300 pensionerede med-lemmer om ”Din pension – dækninger og reguleringer” . I brevet er bl.a. anført:

”Du får en ny udbetalingsoversigt for december

Beklageligvis er ÅTD-felterne (år til dato) på den elektroniske (advis) pensionsudbetalingsoversigt for december måned ikke korrekte. Årsa-gen til fejlen er nu rettet. Vi sender dig derfor en ny pensionsudbeta-lingsoversigt med de korrekte saldi. …

Årsregulering af din pension – i gennemsnitsrente

90

…

Årsregulering af din pension – i markedsrente

For at udjævne udsving på din pensionsudbetaling som følge af de se-neste års betydelige uro på de finansielle markeder indfører FSP en ud-jævningsmodel med det formål, at store udsving i afkastet jævnes ud og derfor får en langsommere effekt på den udbetalte ydelse. Det gælder både positive og negative afkast. Denne udjævningsmodel forventes færdigprogrammeret i løbet af 2012.

FSP’s bestyrelse har besluttet, at årsreguleringen af pensionerne i mar-kedsrente udsættes, indtil medlemssystemet er tilrettet. Du vil derfor ikke opleve en regulering af din pension pr. 1. januar 2012, selvom af-kastet år til dato er negativt. Du kan følge afkastet på www.fsp.dk. Det er fortsat dig selv, der bærer investeringsrisikoen i markedsrente, hvor-for den udsatte regulering finansieres via din reserve. Retter markeder-ne sig ikke i løbet af 2012, vil du derfor opleve en negativ regulering af din pension efterfølgende.

Reguleringen vil være afhængig af din alder, og det fulde afkast tilskri-ves fortsat direkte, men der er en forsinkelse på virkningen på udbeta-lingen. Dine udbetalinger vil i fremtiden tillige blive påvirket af stigen-de levetider, som betyder, at dine udbetalinger kan nedsættes, hvis vi forventer, at medlemmerne generelt lever længere og skal have udbe-talt alderspension i flere år. Dette indarbejdes i den nye udjævningsme-kanisme.

Pensionsudbetaling og dækninger 2012

Du vil ultimo december modtage en oversigt, der viser din pensions-udbetaling pr. 1. januar 2012. Oversigten over dine eventuelle øvrige dækninger vil, som sidste år, blive sendt i et separat brev i løbet af før-ste kvartal 2012.”

Det fremgår af en mail af 6. januar 2017 fra administrationsselskabet Forca til AP Pension, at brevene blev udsendt af PostDanmark den 9. december 2011.

I et ”nytårsbrev” fra interessegruppen Pensionist i FSP, der blev udsendt til gruppens medlemmer senere i december 2011, er om brevet bl.a. anført følgen-de:

”Vi vil ikke lægge skjul på, at vi forventer at 2012 kan blive et arbejds-omt år for FSP og for os som medlemmer. Vi har undret os over, at der i perioden fra august til den 22. december stort set ikke kom noget fra FSP, når vi ser bort fra brevet om ”dækninger og reguleringer” der kom i starten af december og vi skal ikke lægge skjul på at det indeholdt et par overraskelser.

* For Gennemsnitsrente er …

…

91

* For Markedsrente ligger det vel fast nu, at der vil være negativt afkast i alle tre risikogrupper for 2012. Det er utilfredsstillende, at FSP ikke ved omvalget i sommer havde en model, som kunne regulere pensio-nen, når man kendte årets afkast. Uanset hvad FSP skriver, så indebæ-rer et negativt afkast, at pensionen falder, selvfølgelig kan en udsættelse bevirke at et fremtidigt positivt afkast udligner tabet og det ikke er nødvendigt, at nedsætte pensionen, men fra l. januar 2012 får pensioni-ster i Markedsrente reelt for meget i pension og som FSP også skriver, det skal udlignes på den ene eller anden måde. Vi har forgæves stillet spørgsmålet: Hvad betyder et negativt afkast på f.eks. 4 % for pensio-nen. Det er naturligvis lettere at beregne hvad det betyder for pensions-formuen og vil sikkert fremgå af pensionsoversigten for dem der endnu ikke er gået på pension. Vi venter nu med spænding på at se, hvordan den omtalte udjævningsmekanisme kommer til at se ud.

* Medlemmer i Markedsrente fik også oplysningen, at fremtidige udbe-talinger vil blive påvirket af stigende levealder, hvilket betyder, at pen-sionsudbetalinger kan nedsættes, dette vil blive indarbejdet i oven-nævnte udjævningsmekanisme. Vi synes at en så vigtig oplysning bur-de have været omtalt i forbindelse med omvalget i juni måned.”

Den 16. januar 2012 blev der afholdt et møde mellem repræsentanter for Pen-sionist i FSP og FSP Pensions ledelse, bl.a. bestyrelsesformand Vidne 4 og adm. direktør Vidne 1. Om indholdet af mødet er bl.a. anført følgende i nyhedsbrev nr. 1 fra 2012, som Pensionist i FSP udsendte formentlig i januar 2012:

”Temaer der blev drøftet:

…

4 Det kom vel ikke som nogen større overraskelse, da FSP i december

10. FSP Pensions årsrapport for 2011, fusionen med AP Pension i 2012 mv.

I et brev af 8. marts 2012 til medlemmerne oplyste FSP Pension, at bestyrelsen indstillede til den kommende generalforsamling i april 2012, at FSP Pension fusionerer med AP Pension.

92

I FSP Pensions årsrapport for 2011, der efter det oplyste blev godkendt på gene-ralforsamlingen den 19. april 2012, er bl.a. anført (side 24f):

”Højere levealder

I januar 2011 indførte Finanstilsynet en ny levetidsmodel indeholdende en ny metode til fastsættelse af den forventede dødelighed og et nyt så-kaldt benchmark for den forventede fremtidige levealder. Det nye ben-chmark fastlægger en højere levealder end hidtil, og pensionsbranchen skal bruge benchmarket til at opgøre hensættelser til fremtidige pen-sionsydelser.

Det nye benchmark betyder, at opsparingen til livsvarige pensionsydel-ser skal række til flere år end oprindeligt forudsat. Den højere levealder betyder, at FSP har styrket hensættelserne til markedsværdi med 50,3 mio. kr. i 2011 for traditionel pensionsopsparing med ydelsesgaranti.

Medlemmer med opsparing til markedsrente har et ugaranteret grund-lag, og deres pensionsudbetalinger vil i fremtiden også blive påvirket af den stigende levealder. Hvis Pensionskassen forventer, at medlemmer-ne generelt lever længere og skal have udbetalt alderspension i flere år, kan det medføre behov for at ændre beregningsgrundlaget, hvilket kan føre til, at udbetalingerne kan blive sat ned, hvis det opnåede afkast ik-ke kan dække en længere levealder.

…

Ny rentekurve nedsætter hensættelserne

Finanstilsynet offentliggjorde i december 2011 en ny rentestruktur, som pensionskasser kan benytte til at opgøre hensættelser på markedsvær-digrundlag. FSP har som mange andre pensionsselskaber valgt at skifte til den nye rentekurve, som betød, at FSP kunne nedsætte hensættelser-ne til markedsværdi for pensionsopsparing til gennemsnitsrente med 258,7 mio. kr.

Den nye rentekurve indregner et glidende gennemsnit af den danske rentes spænd til eurorenten over de seneste 12 måneder. Det har en po-sitiv betydning, når den danske rente er lavere end eurorenten. Valget af den nye rentekurve er bindende frem til indførelsen af Solvens II i 2014.”

93

Generalforsamlingen besluttede at tiltræde bestyrelsens forslag om fusion med AP Pension med sidstnævnte som det fortsættende selskab.

Den 12. juni 2012 blev der indgået en ”[a]ftale mellem Erhvervs- og Vækstmini-steriet og [brancheorganisationen] Forsikring & Pension om ændring af rente-kurven på pensionsområdet mv.” , hvoraf bl.a. fremgår:

”3. Mindsket brug af nominelle rentegarantier

Der har i de senere år været en proces med udvikling af pensionspro-dukter med mindre eller intet garantiindhold, og især arbejdsmarkeds-pensionerne har gennem omvalg mv. fået kunderne over på ordninger med en meget lav eller ingen garanti. Det er vigtigt, at denne udvikling fortsætter.

Der er enighed om, at pensionsselskaberne fremadrettet skal arbejde for fortsat at mindske omfanget af produkter med nominel rentegaranti ved at øge kundernes muligheder for at træffe omvalg og derved kom-me over i markedsrenteprodukter.”

Fusionen fik virkning fra den 26. september 2012.

Efter det oplyste medførte fusionen ikke ændringer i sagsøgernes pensionsord-ninger.

11. FSP Pensions og AP Pensions breve i 2012 om regulering samt AP Pen-

sions anmeldelser af ændringer i det tekniske grundlag i 2012 og 2013

I et brev af 30. august 2012, som FSP Pension udsendte formentlig til pensione-rede medlemmer, er bl.a. anført:

”Ny model for regulering af løbende pensioner

Vi forventer i 2. halvår 2012 at implementere en ny udbetalingsmodel for pensionister i markedsrente. Modellen skal dæmpe udsving i de år-lige udbetalinger fra markedsrente. Det betyder, at det fulde afkast vil blive tilskrevet din opsparing, men at de årlige reguleringer af udbeta-lingerne vil blive afdæmpede i forhold til markedsudsving på afkaste-ne. Det er dog stadig dig selv, som bærer investeringsrisikoen på din pension i markedsrente. Du vil i løbet af 3. kvartal på vores hjemmeside kunne læse en nærmere beskrivelse af den nye model.

…

Mulighed for regulering af pensioner rykker nærmere

FSP Pensions medlemmer med opsparing til markedsrente har fået pæ-ne afkast i 1. halvår 2012. Du kan i en nyhed på vores hjemmeside læse nærmere om afkastet, som blev på 3,7-5,6 % i de tre FSP Vælger-fonde. På de investeringsaktiver, som hører til FSPs medlemmer i gennem-snitsrente er opnået 4,9 %.

94

Hvis investeringerne fortsætter med at give positive afkast i andet hal-vår, er der mulighed for, at afkastet både kan tjene ind til det betalte kursværn ved omvalget samt til den grundlagsrente, vi allerede har in-dregnet i pensionsudbetalingerne, således at der igen bliver mulighed for en regulering af pensionerne for FSP’s medlemmer i markedsrente

For medlemmerne i gennemsnitsrente er FSP underlagt brancheaftaler, som lægger loft over mulighederne for depotrente.”

I december 2012 sendte AP Pension et brev til pensionerede medlemmer, hvoraf bl.a. fremgår:

”Regulering af din pension ultimo 2012

…

Markedsrente pensioner bliver ikke reguleret ved årsskiftet 2013

Din pension er placeret i det såkaldte "markedsrente-miljø", hvor for-rentningen er afhængig af udviklingen på de finansielle markeder. Si-den juni 2011 har markedsafkastet inkl. tillæg af omvalgsbonus stort set svaret til de udgifter, der er forbundet med fradrag af kursværn, den indregnede beregningstekniske rente (typisk 2,75 pct. p.a.) og investe-ringsomkostningerne. Derfor er det ikke muligt at regulere din pension pr. 1. januar 2013.

Du skal være opmærksom på, at du i fremtiden muligvis vil opleve en negativ regulering af din pension - dine udbetalinger vil med andre ord kunne falde. Som vi oplyste ved Pensionsvalget i 2011, afhænger det af, om det finansielle marked kan skabe et tilstrækkeligt positivt afkast. Men størrelsen af udbetalingerne vil også være påvirket af, at udbeta-lingsperioden er blevet længere, fordi vores levealder er stigende.

Vi indfører fra 2013 en beregningsmetode, hvor vi i et vist omfang ud-jævner udsvingene i markedsafkastet. Denne udjævningsmekanisme vil give mere individuelle reguleringer end tidligere, fordi den tager højde for din alder.”

Den 28. december 2012 indgav AP Pension en anmeldelse til Finanstilsynet af et nyt markedsværdigrundlag vedrørende gennemsnitsrenteprodukterne på bag-grund af det benchmark for observationsåret 2011, som Finanstilsynet udsendte i august 2012. I anmeldelsen er bl.a. anført:

”Overskrift

…

Opgørelse af livsforsikringshensættelser til markedsværdi ultimo 2012.

Resume

…

95

Som følge af nyt benchmark for dødelighed og levetidsforbedringer for 2011 anmeldes et nyt markedsværdigrundlag. I forhold til tidligere an-meldelse ændres dødeligheden. Markedsværdigrundlaget anmeldes til brug for opgørelsen af hensættelser til markedsværdi. Markedsværdi-grundlaget træder i kraft ved opgørelse af livsforsikringshensættelserne ultimo 2012. Dødeligheden, der er baseret på den samlede bestand, er fortsat fastsat ud fra Finanstilsynets model for levetider.

…

Anmeldelsens indhold …

…

Dødelighedsforudsætninger

AP Pension har udarbejdet en dødelighedsanalyse baseret på Finanstil-synets levetidsmodel. I analysen er der anvendt de benchmark dødelig-heder Finanstilsynet offentli[g]gjorde pr. 30. oktober 2012. Analysen vi-ser, at Finanstilsynets benchmark skal anvendes for kvinder over 80 år og mænd over 100 år, mens der skal anvendes en modeldødelighed for kvinder under 80 år og for mænd under 100 år. For både mænd og kvinder anvendes Finanstilsynets benchmark for levetidsforbedringer. Risikotillægget er uændret; 5 års ekstra levetidsforbedring.”

Efter det oplyste afholdt FSP Pension/AP Pension to yderligere pensionsvalg i henholdsvis 2012 og 2013, hvor en række medlemmer fik tilbud om at ”overføre deres depoter til AP NetLink” , som var ”AP Pensions grundlag” (jf. AP Pen-sions påstandsdokument, afsnit 90). Parterne er imidlertid enige om, at disse to pensionsvalg ikke har relevans for nærværende sager, da ingen af de ni sagsø-gere overførte deres depoter ved disse to lejligheder. Det bemærkes dog, at AP Pension den 22. februar 2013 udsendte et brev til medlemmer, som i 2012 havde flyttet deres depoter til AP NetLink, hvoraf fremgår følgende:

”Derfor oplever du, at pensionsprognoserne er faldet ved overgangen fra FSP Pension til AP NetLink

Mange aktive pensionsindbetalere flyttede i 2012 deres ordning fra FSP Pension til AP NetLink. Efter de nye prognoser for den fremtidige pen-sionsudbetaling er blevet offentliggjort, har vi modtaget henvendelser fra kunder, som er bekymrede for, at prognosen nu viser, at deres frem-tidige forventede pensionsudbetaling pludselig er blevet mindre sam-menlignet med tidligere.

Det er naturligt og helt forståeligt, at mange reagerer på de ændrede tal. Hovedforklaringen er kort fortalt todelt: 1. Længere levetid og 2. lavere renteniveau. Men lad os forklare baggrunden for de nye prognoser for henholdsvis ”FSP Markedsrente” og ”FSP Gennemsnitsrente” : Og lad os samtidig slå fast: Der er ikke forsvundet nogen penge. Din opsparing er fortsat uændret.

Ordning i FSP på markedsrente (FSP Traditionel Marked, FSP Gen-nemsnitsrente Marked, FSP Markedsrente)

96

Levetid

I markedsrente er der tale om ugaranterede ordninger. Det betyder, at de principper, som ordningen er beregnet efter, kan ændres, når leveti-den stiger eller falder. Vi oplever generelt i samfundet, at vi lever læn-gere, og det betyder, at vores pensionsopsparing skal strække sig over længere tid. Det er de fleste pensionsselskaber ved at tilrette, så kun-derne får et klarere billede af, hvor meget de kan vente at have til rå-dighed under pensionering.

I FSP Pension var denne justering endnu ikke foretaget, og de tidligere prognoser var således fastsat ud fra, at restlevetiden for en 65-årig mand typisk var 15-19 år, mens den for en kvinde på samme alder var 18-19 år. I dag forventes den gennemsnitlige restlevetid for alle 65-årige at være 23,5 år. Det betyder, at den samlede pensionsopsparing skal strække sig over flere år. Og dermed bliver de forventede årlige udbeta-linger naturligvis lavere.

Hvis levetidsjusteringen var foretaget i FSP Pension inden flytningen til AP NetLink, ville forskellen mellem prognoserne være mindsket.

…

Ordning i FSP på gennemsnitsrente (FSP Traditionel og FSP Gen-nemsnitsrente)

Levetid

Denne ordning rummede – før overflytningen til AP NetLink – en ydel-sesgaranti. Ordningen kunne derfor kun ændres fremadrettet. Men ty-pisk vil ordningen – hvis den ikke er helt ny – være beregnet med ud-gangspunkt i de gamle forventninger til restlevetider, som ikke længere holder trit med virkeligheden. Det vil sige 15 til 19 år for en 65-årig mand og 18 til 19 år som en 65-årig kvinde.

Men disse restlevetider ligger væsentligt under det, der i dag bliver an-set for realistisk. Derfor er der ved overgangen til AP NetLink anvendt en restlevetid på 23,5 år for alle.

Du havde tidligere en ydelsesgaranti baseret på for optimistiske leve-tidsforudsætninger, hvilket betyder, at din pensionsydelse forventeligt aldrig fremover vil blive reguleret op. Med overgangen til AP NetLink kan det beløb, som din pension starter på, være lavere end med ydel-sesgarantien, men forventningen er, at den bliver reguleret til et højere niveau, så du samlet set får mere ud af din opsparing.

Rente

Hertil kommer, at renteforudsætningerne er ændret som følge af det generelt meget lave renteniveau. Hvor der i den gamle ordning typisk var en ydelsesgaranti på en rente efter pensionsafkastskat på mellem

97

2,75 pct. og 1,75 pct., er der i AP NetLink en rentegaranti på 1,0 pct. før pensionsafkastskat.

Den lavere rentegaranti i AP NetLink betyder, at AP Pension kan inve-stere mere frit i markedet. På sigt giver det mulighed for at opnå et hø-jere afkast, som i sidste ende betyder, at man vil kunne opnå en højere pensionsopsparing.

Hvis FSP-ordningen ikke var blevet overført?

Uden en overførsel var ydelserne blevet omskrevet til en hvilende ord-ning, men i øvrigt forblevet på det gamle grundlag. Konsekvensen havde da med al sandsynlighed været, at der ikke ville være sket nogen regulering af ydelserne fremover. I stedet ville alt overskydende afkast af investeringerne – hvis der da var noget – blive brugt til at finansiere den længere restlevetid. Samtidig ville man skulle betale for sin ydel-sesgaranti, ligesom man skulle betale administrationsomkostninger til både den tidligere pensionsordning i FSP Pension og til AP NetLink.

I FSP Pension fulgte man de forudsætninger, der tidligere var gældende for den forventede fremtidige levetid, men de er blevet overhalet af ud-viklingen i levetiden og den faldende rente. Og vi har valgt i AP Net-Link at arbejde med prognoser, som svarer til de aktuelle levetider og renteniveauer.

Der er ikke forsvundet nogen penge

Det er vigtigt at slå fast, at der ikke er forsvundet nogen penge ved at skifte fra den tidligere pensionsordning i FSP Pension FSP til AP Net-Link. Der er alene tale om, at de forudsætninger, som anvendes til at beregne de forventede fremtidige pensionsudbetalinger, er tilpasset de markedsforhold, som er gældende i dag, og som også ville være gæl-dende, såfremt man havde valgt at fastholde depotet i FSP Pension.

Det er dog forståeligt, at kunder, der har oplevet et fald i prognosen ved udbetaling, og som er tæt på pensioneringstidspunktet, er særlig be-kymrede. Det kan vi godt forstå, men det er stadig vores forventning, at et fald i prognosen ved udbetaling vil blive indhentet af en højere frem-tidig forrentning, end hvis pensionsordningen ikke var blevet flyttet til AP NetLink.”

Den 4. april 2013 indgav AP Pension endvidere en anmeldelse til Finanstilsynet af ”[æ]ndring af risikopræmier for visse ordninger i forsikringsklasse III” , hvoraf bl.a. fremgår:

”Anmeldelsens indhold…

…

De omfattede ordninger er ordninger i markedsrente, som stammer fra den tidligere FSP-bestand. Disse er på ugaranterede grundlag og kan derfor ændres uden forudgående samtykke fra forsikringstagerene.

98

Da forsikringstagerne valgte sig over i markedsrente, fik de oplyst, at grundlaget var ugaranteret, og det blev særskilt præciseret, at selv bar risikoen for den længere levetid. I første omgang kunne Forca’s syste-mer kun understøtte overgangen fsva. renteresultatet, mens risikoresul-tat og omkostningsresultat blev planlagt ændret som led i overgangen til AP Pension. Udgiften som følge af øgede levetider og hensynet til den fælles egenkapital gør, at ændringen bør implementeres.

…

Redegørelse for de økonomiske konsekvenser for forsikringstagerne

…

Forsikringstagerene vil opleve, at deres ydelser falder eller ikke regule-res så meget op som deres afkast ellers kunne berettige til. Da selskabet oplever længere levetider end de grundlag, som der pt. regnes på, op-står der typisk et underskud, som basiskapitalen pt. finansierer. Æn-dringen skal sikre, at risikounderskuddet minimeres. Det anses for at være rimeligt, at forsikringstagerne selv finansierer udgifterne til højere levetider, specielt fordi disse forsikringstagere ikke betaler risikofor-rentning. Det anses dermed også for rimeligt i forhold til de øvrige for-sikringstagere. Det anmeldte er forsikringsklasse III og grundlaget er ugaranteret.”

Det bemærkes, at det ikke fremgår af det ovenfor omtalte materiale, der blev udleveret til medlemmerne i forbindelse med pensionsvalget i 2011, at det over for over for medlemmerne ”blev særskilt præciseret, at [de] selv bar risikoen for den længere levetid” , hvis de omvalgte til markedsrenteproduktet.

12. Finanstilsynets undersøgelser i 2013-2014. AP Pensions nedreguleringer af

pensionsydelser i januar 2014

Efter det oplyste modtog Finanstilsynet i formentlig april og juli 2013 henven-delser fra interessegruppen ”FSP Medlem i AP Pension” vedrørende pensions-valget i 2011, som foranledigede tilsynet til at foretage en undersøgelse heraf.

I breve af 20. januar 2014 til en del af de pensionerede medlemmer, der havde omvalgt til markedsrenteproduktet, meddelte AP Pension, at deres pensionsy-delser ville blive nedsat fra den 1. april 2014. I brevene, der indeholdt forskelli-ge beløb for de enkelte medlemmer, er bl.a. anført:

”Fra den 1. april 2014 bliver din månedlige pensionsydelse i markeds-rente sat ned med … kr. Din månedlige udbetaling bliver derefter … kr. før skat.

Din pensionsydelse sættes ned, fordi:

Renten er historisk lav og er faldet med mere end et procentpoint de sidste par år. For bare få år siden mente ingen eksperter, at

99

renten kunne falde mere. Men det gjorde den, og der er fortsat usikkerhed om renteudviklingen i fremtiden.

Vi danskere forventes generelt at leve længere. Det betyder, at din pension skal strækkes over en længere periode. Vi kan kon-statere, at levetiden er steget mere, end hvad vi kunne forudse for bare nogle år siden.

Disse faktorer betyder, at udbetalingerne fra din pensionsordning er under pres, og at vi ikke længere kan regne med, at fremtidige afkast kan opveje den forlængede levetid. Ud fra den viden, som vi har nu, må du derfor forvente, at din pensionsydelse kan blive sat ned igen. Vi for-holder os til en eventuel regulering af pensionen hvert år.”

I et brev af 23. januar 2014 til AP Pension (ikke fremlagt) anmodede Finanstil-synet – ifølge tilsynets brev af 24. marts 2014, jf. nedenfor – om en redegørelse for, hvorvidt reglerne om ”god skik” var blevet iagttaget i forbindelse med AP Pensions udsendelse af førnævnte breve om nedreguleringer af pensionsydel-ser.

AP Pension afgav den 6. februar 2014 en redegørelse herom til Finanstilsynet, hvoraf bl.a. fremgår:

”Baggrund for regulering

AP Pension har i forbindelse med fusionen med FSP Pension i 2012 overtaget en bestand på ca. 2.500 pensionister med ugaranteret mar-kedsrente. …

I beregningsgrundlaget for markedsrente ligger en række forudsætnin-ger til grund for beregningen af ydelser, herunder forudsætninger om fremtidigt investeringsafkast og levetider.

Et markedsrenteprodukt er en betegnelse for et forsikringsprodukt, der lader udviklingen af den forsikredes depot eller konto bero på den for-rentning, der realiseres på et finansielt marked. Dermed kommer til-skrivningen af de forsikredes depoter for en stor dels vedkommende til at bero på samfundsøkonomiske faktorer, således som disse udmønter sig i de respektive finansielle markeder, hvor investeringen er lagt.

Produkter i markedsrente er en modsætning til produkter på grundlags-rente og med garanterede ydelser, hvor den sikrede alene vil være sikker på at oppebære det beløb, der svarer til garantien (med mulig tilskriv-ning af bonus).

Kunderne har i forbindelse med Pensionsvalg 2011 modtaget materiale, hvoraf konsekvenserne af at vælge sig over i markedsrente fremgår, herunder også risikoen for, at pensionen kan blive mindre, hvis forud-sætningerne ændrer sig.

Rentefald og levetidsstigninger siden Pensionsvalg 2011 har medført et behov for at nedregulere nogle af pensionsydelserne.

100

Principper for beregninger og reguleringer:

At tilpasse pensionerne løbende til de faktiske forhold, herunder regulere pensionerne løbende over tid.

At sikre en rimelig fordeling af opsparingen over tid, ved blandt andet at tage hensyn til det til enhver tid forventede afkast og udvikling i levetid.

At reguleringer gennemføres via en udjævningsmekanisme for at modvirke markante og pludselige udsving i pensionsydelser-ne.

Løbende at sikre, at grundlaget er rimeligt og betryggende i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed § 21.

Langt de fleste af de berørte kunder (omkring 85 %) vil opleve, at deres pensioner falder med op til 5 %. Andre oplever uændrede pensionsy-delser eller at de stiger med op til 8 %.”

I relation til denne redegørelse meddelte Finanstilsynet ved brev af 24. marts 2014 til AP Pension følgende:

”…

Tilsynet har gennemgået AP Pensions redegørelse af 6. februar 2014.

Tilsynet har i den forbindelse fundet, at AP Pension med de udsendte breve har givet kunderne et rimeligt varsel for at indstille sig på en kommende regulering og derfor for så vidt angår varslingen har hand-let i overensstemmelse med reglerne om god skik. Samtidig har Finan-stilsynet for så vidt angår formuleringen af brevene udsendt d. 20. ja-nuar 2014 ikke fundet, at brevenes formuleringer er i strid med reglerne om god skik.

På denne baggrund – og henset til den igangværende sag vedrørende omvalgene for tidligere FSP-medlemmer … – betragter Finanstilsynet god skik sagen for så vidt angår varslingsbrevene af 20. januar 2014 for afsluttet.”

Den 2. april 2014 traf Finanstilsynet afgørelse vedrørende undersøgelsen af pensionsvalget i 2011 i FSP Pension – samt af to efterfølgende pensionsvalg i 2012 og 2013, som efter det af parterne oplyste ikke har relevans for nærværen-de sag, jf. ovenfor – hvoraf bl.a. fremgår:

”1. Afgørelse

Finanstilsynet påtaler, at AP Pension, ved omvalg for medlemmer i den daværende Finanssektorens Pensionskasse i 2011, 2012 og 2013, undlod at udbetale de merhensættelser til forventet længere levetid, som gjaldt på tidspunktet for omvalget.

101

Finanstilsynet påbyder samtidig AP Pension at udsende informations-materiale til alle omvalgte medlemmer fra den daværende Finanssekto-rens Pensionskasse. Materialet skal beskrive baggrunden for, at AP Pension har besluttet at give kompensation og skal informere de berørte medlemmer om at de vil modtage en kompensation. Informationsmate-rialet skal udsendes i 2. kvartal 2014.

Finanstilsynet påbyder endvidere, at AP Pension inden udgangen af 2014, når de berørte medlemmer har fået tilskrevet kompensation, ud-sender informationsmateriale til de berørte medlemmer med besked om de konkrete økonomiske konsekvenser for medlemmet.

2. Sagsfremstilling

Finanssektorens Pensionskasse (herefter FSP) gennemførte første halvår af 2011 et omvalg, hvor medlemmer med FSP’s gennemsnitsrentepro-dukt med ydelsesgarantier fik mulighed for at vælge om til FSP’s mar-kedsrenteprodukt. Det gennemsnitsrenteprodukt, som medlemmerne opgav, var kendetegnet ved, at selskabet for at sikre, at medlemmernes ydelsesgarantier kunne indfries, havde henlagt regnskabsmæssige styr-kelser (merhensættelser) udover medlemmernes depot.

Ved omvalget overgik medlemmer til et tegningsgrundlag, som fast-holdt de samme utilstrækkelig lave levetider, som tegningsgrundlaget for medlemmernes hidtidige ordning (G82 og senere grundlag).

Der blev ved omvalget udloddet en omvalgsbonus på 2 % af depotet fratrukket kursværn. Beslutningen om en fælles sats var blandt andet baseret på de solidariske fællesskabsprincipper som gjaldt for gennem-snitsrenteproduktet.

Udover de 2 % i omvalgsbonus eftergav FSP’s bestyrelse medlemmerne en skyggekonto på 1.377 mio. kr. Skyggekontoen svarede til cirka 15 % af de omvalgte hensættelser. Vurderingen fra FSP’s side var, at de om-valgte medlemmer blev fuldt kompenseret med omvalgsbonussen samt eftergivelsen af skyggekontoen på 1.377 mio. kr.

Med virkning fra 1. januar 2012 fusionerer FSP med AP Pension.

…

Ved omvalget overgik medlemmerne fra et tegningsgrundlag, hvor der var utilstrækkelige levetider – til et tegningsgrundlag med realistiske levetider.

Uanset karakteren af skiftet til AP Netlink blev der ved omvalget ikke udloddet en omvalgsbonus. De regnskabsmæssige styrkelser (merhen-sættelser) blev overført til pensionskassens egenkapital.

For omvalgene i 2011, 2012 og 2013 gælder det, at en del af merhensæt-telserne skulle kompensere for, at markedsrenten lå under den grund-lagsrente, der svarede til pensionsgarantien.

102

En anden del af merhensættelserne skulle kompensere for, at tegnings-grundlaget antog restlevetider, som lå under de eksisterende levetider, og væsentligt under de levetider, som måtte forventes, når man tager højde for levetidsforbedringer.

Størrelsen af levetidsmerhensættelserne afhænger bl.a. af medlemmer-nes alder, pensioneringstidspunkt, hvilket gammelt grundlags levetids-antagelser der regnes på, oprindelig grundlagsrente med mere.

AP Pensions model for kompensation

Finanstilsynet anmodede AP Pension om redegørelser for forløbet af de gennemførte omvalg i 2011, 2012 og 2013. AP Pensions bestyrelse traf i efteråret 2013 beslutning om en kompensation og indledte dialog med Finanstilsynet desangående. I dialogen har AP Pension over for Finan-stilsynet fremlagt en model for kompensation til de medlemmer, der har valgt om i henholdsvis 2011, 2012 og 2013, og hvor AP Pension kunne konstatere, at der ikke ved omvalgene var ydet tilstrækkelig kompensation.

I den fremlagte model tages der udgangspunkt i en kollektiv beregning indenfor de relevante kontributionsrentegrupper. For de enkelte om-valg er der ved beregningen af den endelige kompensation taget højde for:

allerede udbetalt omvalgsbonus,

i hvilket omfang værdien af skyggekontoen på tidspunktet for om-valg kan fradrages,

finansiel risiko i forbindelse med gennemførslen af omvalgene,

risikounderskud afholdt af egenkapitalen,

selektionsrisiko

Informationsmateriale ved omvalget i 2011

Ved omvalget i 2011 omtalte omvalgsmaterialet, at medlemmet efter et omvalg selv bærer risikoen for udviklingen i de fremtidige pensions-udbetalinger, og at der ikke længere vil være garantier tilknyttet stør-relsen heraf.

Omvalgsmaterialet adresserede imidlertid ikke eksplicit, at medlemmet med et ja til at overgå fra et garanteret til et ugaranteret produkt, også opgav en garanti for, at ændrede levetidsforudsætninger ikke kan ned-sætte den garanterede ydelse.

Det fremgik ikke af omvalgsmaterialet, at medlemmerne måtte forven-tes at leve betydeligt længere end forudsat på det nye tegningsgrund-lag, at dette isoleret set ville betyde, at pensionsydelser efter omvalget ville blive nedskrevet.

…

Levetidsspørgsmålet blev således ikke eksplicit berørt i omvalgsmateri-alet fra 2011, og blev ved omvalget i 2012 alene blev omtalt på AP Pen-sions Q & A’s via sætninger som fx ”…dit grundlag ændres mht. levetid. Du vil få et mere betryggende grundlag… ” til trods for, at et omvalgsmate-

103

riale skal give kunden en afbalanceret beskrivelse af omvalget og dets konsekvenser for medlemmerne.

…

4. Vurdering

Det følger af FIL § 21, stk. 1, nr. 2, at tegningsgrundlaget, som livsfor-sikringsselskaber skal anmelde til Finanstilsynet, skal være betryggende og rimeligt over for den enkelte forsikringstager.

Ved omvalgene i 2011, 2012 og 2013 gik medlemmerne fra et gennem-snitsrenteprodukt, hvor levetidsrisikoen ligger hos selskabet – og, hvor der er ydelsesgaranti med tilskrivning af udjævnet afkast via en fælles depotrente. Medlemmerne overgik til enten et markedsrenteprodukt, hvor reserven fremover tilskrives markedsafkastet, og hvor levetidsri-sikoen påhviler medlemmet, eller til et nyt gennemsnitsrenteprodukt, hvor levetidsrisikoen bæres af medlemmet, og hvor medlemmet alene har en 1 % rentegaranti.

Finanstilsynet vurderer, at der ved de nævnte omvalg var tale om en ændring af det tekniske grundlag, hvorved kravet om betryggende og rimelige beregningselementer for tegningsgrundlaget skulle opfyldes.

Det forhold, at medlemmerne ved omvalget opgav ydelsesgarantien indebar, at risikoen for, at pensionsydelserne nedsættes som følge af negative udsving i markedsafkastet og risikoen for, at pensionsydelser-ne nedsættes som følge af længere levealder i samfundet, overgik fra selskabet til medlemmet.

Den gennemsnitsrenteordning, som medlemmerne opgav, var kende-tegnet ved, at selskabet for at sikre, at medlemmernes ydelsesgarantier kunne indfries, havde henlagt regnskabsmæssige styrkelser (merhen-sættelser) udover medlemmernes depot.

En del af merhensættelserne skulle kompensere for, at markedsrenten lå under den grundlagsrente, der svarer til pensionsgarantien. Det vil sige merhensættelser til rentesikring.

En anden del af merhensættelserne skulle kompensere for, at tegnings-grundlaget (G82 og senere grundlag) antog utilstrækkelige restleveti-der, som lå betydeligt under de eksisterende levetider, og væsentligt under de levetider som måtte forventes, når man tager højde for leve-tidsforbedringer. Det vil sige merhensættelser til dækning for længere levetid.

Det er Finanstilsynets vurdering, at det under alle omstændigheder er egenkapitalens risiko, at der er hensat tilstrækkelige midler til at kunne dække de aftalte ydelsesgarantier.

…

104

Finanstilsynet vurderer endvidere, at hensynet til at sikre rimelighed overfor de enkelte forsikringstagere, vægter højere end hensynet til at sikre, at medlemmerne skal overgå til et betryggende beregningsgrund-lag, der kan sikre selskabets solvens og dermed sikre at selskabets akti-ver overstiger forpligtelserne. Finanstilsynet finder således ikke, at hen-synet til at sikre et betryggende beregningsgrundlag, som kan sikre sel-skabets solvens, kan lovliggøre, at der anvendes en handlemåde, som er urimelig overfor de enkelte forsikringstagere.

Merhensættelserne til rentesikring

Det er Finanstilsynets vurdering, at det var rimeligt jf. FIL §§ 20 og 21, at lade medlemmerne overgå til et nyt tegningsgrundlag uden at forsik-ringstagerene medtog den fulde andel af værdien af merhensættelserne til rentesikring.

Finanstilsynet bygger vurderingen på, at de grundlagsrenter, som med-lemmerne ved omvalget opgav, alle lå på et niveau, som forventeligt kunne opnås eller overgås i gennemsnitlig markedsafkast efter et om-valg. Tegningsgrundlaget, som medlemmerne valgte om til, var således rimeligt overfor de enkelte forsikringstagere for så vidt angår renteele-mentet.

Merhensættelser til levetid

Omvalgene i 2011, 2012 og 2013 har det fællestræk, at mellemmernes depoter efterfølgende skulle betale for et på omvalgstidspunktet forud-sigeligt levetidsrisikounderskud. Betalingen af fremtidige levetidsun-derskud var før omvalget sikret via levetidsmerhensættelser.

Finanstilsynet finder – uagtet om det tegningsgrundlag, medlemmerne overgår til er betryggende eller ubetryggende – ikke, at det var rimeligt overfor de enkelte forsikringstagere, jf. FIL §§ 20 og 21, at lade betalin-gen for utilstrækkelige levetidsantagelser påhvile forsikringstagerne. Det ville derimod have været rimeligt, at forsikringstagerene medtog værdien af merhensættelserne til en længere levetid.

På denne baggrund vurderer Finanstilsynet, at FSP i 2011 og AP Pen-sion i 2012 og 2013 i forbindelse med omvalgene handlede i strid med kravet om, at beregningselementer for tegningsgrundlaget skal være rimelige over for den enkelte forsikringstager, jf. FIL § 20, stk. 1, nr. 2 og § 21, stk. 1.

For omvalget i 2011 vurderer Finanstilsynet, at det tegningsgrundlag, medlemmerne kunne vælge om til, på omvalgstidspunktet var ube-tryggende for selskabet med hensyn til risikoelementet dødelighed og således i strid med FIL § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 2.

Samtidig er det tilsynets vurdering, at det tegningsgrundlag, som med-lemmerne kunne vælge om til i 2011, var i strid med FIL § 21, stk. 3, som fastslår, at præmierne for nytegnede forsikringer skal være til-strækkelige til, at forsikringsselskabet kan opfylde alle sine forpligtel-ser, således at der ikke vil være behov for systematisk og permanent til-førsel af andre midler.

105

…

AP Pensions model for kompensation

Finanstilsynet har gennemgået principperne i AP Pensions model for kompensation til medlemmer, der har valgt om i henholdsvis 2011, 2012 og 2013. Finanstilsynet har vurderet principperne i den fremlagte model i forhold til principperne anført herover.

Det er Finanstilsynets vurdering, at modellen fremlagt af AP Pension sikrer medlemmerne en rimelig behandling af medlemmerne i overens-stemmelse med principperne anført herover.

Finanstilsynet har ved vurderingen lagt vægt på, at de principper, der anvendes i modellen svarer til praksis gældende på tidspunktet for omvalgene. Det gælder for så vidt angår den kollektive tilgang til be-regningerne samt mulighederne for at korrigere størrelsen af kompen-sationen.

På den baggrund påtaler Finanstilsynet, at AP Pension, ved omvalg for medlemmer i den daværende Finanssektorens Pensionskasse i 2011, 2012 og 2013, undlod at udbetale de merhensættelser til forventet læn-gere levetid, som gjaldt på tidspunktet for omvalget.

Information om AP Pensions kompensationsmateriale

Finanstilsynet påbyder endvidere i medfør af § 3 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder AP Pension at udsende informa-tionsmateriale til alle omvalgte medlemmer fra den daværende Finans-sektorens Pensionskasse. Materialet skal beskrive baggrunden for, at der gives kompensation og skal informere de berørte medlemmer om at de vil modtage kompensation. Informationsmaterialet skal udsendes i 2. kvartal 2014.

Finanstilsynet påbyder endvidere, at AP Pension inden udgangen af 2014, når de berørte medlemmer har fået tilskrevet kompensation, ud-sender informationsmateriale til de berørte medlemmer med besked om de konkrete økonomiske konsekvenser for medlemmet.”

Det fremgår af den af Finanstilsynet offentliggjorte udgave af afgørelsen, at sa-gen havde været forelagt Det Finansielle Råd.

AP Pension påklagede ikke afgørelsen til Erhvervsankenævnet.

I et brev af 27. juni 2014 til bl.a. medlemmer, der havde omvalgt til markedsren-teproduktet i 2011, anførte AP Pension følgende i anledning af Finanstilsynets afgørelse af 2. april 2014:

”Kompensation til en gruppe kunder fra det tidligere FSP Pension Vi skriver til dig, fordi du ændrede pensionsordning ved Pensionsvalg 201, …

106

AP Pension har besluttet at udbetale kompensation til en gruppe af de kunder, som foretog ovenstående ændring, da de ikke i tilstrækkeligt omfang blev kompenseret for ændringen i deres garantiforhold. Finan-stilsynet gav den 2. april 2014 AP Pension en påtale for dette. Finanstil-synet påbød samtidig AP Pension at informere alle kunder, der var om-fattet af afgørelsen, også selvom afgørelsen ikke har betydning for alle.

…

Baggrund for kompensationen

…

Det samlede kompensationsbeløb udgør 170 mio. kr. Beløbet kompen-serer nogle af de kunder, der har valgt … om, for værdien af de garan-tier, der var knyttet til deres ordning på tidspunktet for deres omvalg.

AP Pension har identificeret de kundegrupper, som på omvalgstids-punktet havde en garanti, der ikke blev tilstrækkeligt kompenseret, da de ændrede deres garantiforhold. Da både garantierne og kundernes øvrige forhold er meget forskellige, havde langt fra alle garantier en værdi. Ud af dem, der har ændret garantiforhold, vil ca. 16 pct. modta-gen en kompensation.”

Ved mail af 8. april 2014 til en repræsentant for interessegruppen ”FSP medlem i AP Pension” meddelte Finanstilsynet som opfølgning på gruppens tidligere henvendelser til tilsynet, at man betragtede sagen for afsluttet.

Som svar på en henvendelse fra et medlem, der havde fået nedsat sin pen-sionsydelse pr. 1. april 2014 (ikke en af sagsøgerne), anførte AP Pension bl.a. følgende i et brev af 4. april 2014:

”Baggrunden for regulering

Det skyldes, at din pensionsordning er i markedsrente, hvilket betyder, at din pensionsydelse er ugaranteret. At ydelsen er ugaranteret indebæ-rer blandt andet, at størrelsen på din pensionsudbetaling afhænger af det faktisk opnåede afkast og de til enhver tid gældende beregningsfor-udsætninger. I beregningsforudsætningerne indgår bl.a. forudsætnin-ger om forventet afkast, omkostninger og forventede levetider – altså forventninger til den fremtidige udvikling. Når ydelsen er ugaranteret, bærer du selv risikoen for udsving i alle de forhold, der indgår i det til enhver tid gældende beregningsgrundlag.

Som pensionist har du krav på udbetaling af ydelser, som opgøres på baggrund af en aktuarmæssig beregning af din opsparing, det forven-tede afkast og den forventede levetid. Disse faktorer skal efter reglerne i Lov om finansiel virksomhed § 20 og § 21 beregnes ud fra et grundlag, som er både rimeligt og betryggende, og som anmeldes til Finanstilsy-net. Det er derfor, at vi skal regulere din pension.

…

107

Baggrunden for nedsættelsen af din ydelse pr. 1. april 2014 er ændrede forventninger til afkast og levetider, bl.a. på baggrund af Finanstilsy-nets ændrede Benchmark for levetider.

Selvom der har været gode afkast de seneste år, er vores forventninger til fremtidig rente og afkast historisk lave, bl.a. fordi de toneangivende renter er faldet med mere end et procentpoint de sidste par år. For bare få år siden mente de fleste eksperter, at renten ikke kunne falde mere. Men renten faldt, og der er fortsat usikkerhed om renteudviklingen i fremtiden. En tommelfingerregel er, at hvis det forventede afkast f.eks. falder med 1 pct. for en 20-årig ydelse, så falder pensionen med 8 pct.

Siden 2011 har Finanstilsynet årligt udsendt en standard – et såkaldt benchmark – for fastsættelse af forventet levetid, og vi må konstatere, at den forventede levetid efter Finanstilsynets regler er steget meget mere, end hvad vi kunne forudse for bare nogle år siden. Det betyder, at pen-sionerne skal strækkes over en længere periode. Som en tommelfinger-regel kan man sige, at hvis den forventede levetid stiger med 1 år, skal ydelsen i eksemplet ovenfor alt andet lige sættes ned med 5 pct. Da din opsparing skal række til hele din pensionsalder, påvirker levetidsfor-holdene også størrelsen på din pensionsudbetaling.

Disse faktorer betyder, at den nuværende udbetaling fra din pension er under pres, og at vi ikke længere forventer, at de fremtidige afkast vil kunne opveje den forlængede levetid. Det er altså sandsynligt, at pen-sionsydelsen kan blive sat ned igen, men vi tilsigter en løbende tilpas-ning af pensionsydelsen, så reguleringen i de enkelte år ikke bliver så voldsom. Vi finder anledning til at fremhæve, at AP Pension skal sikre, at beregningsgrundlaget er rimeligt og betryggende både for den enkel-te og for kollektivet af forsikringstagere. Reguleringen af pensioner er netop et udtryk herfor.

…

Vi bemærker, at Finanstilsynet har behandlet spørgsmålet om, hvorvidt AP Pension har iagttaget reglerne om god skik ved udsendelsen af bre-ve vedr. regulering d. 20. januar 2014. Det fremgår af Finanstilsynets af-gørelse af 24. marts 2014, at ”Tilsynet har i den forbindelse fundet, at AP Pension med de udsendte breve har givet kunderne et rimeligt var-sel for at indstille sig på en kommende regulering og derfor for så vidt angår varslingen har handlet i overensstemmelse med reglerne om god skik. Samtidig har Finanstilsynet for så vidt angår formuleringen af brevene udsendt d. 20. januar 2014 ikke fundet, at brevenes formulerin-ger er i strid med god skik.”

Vi kan endvidere oplyse dig om, at AP Pensions bestyrelse har besluttet af hensætte et beløb til kompensation af nogle af de tidligere medlem-mer af FSP Pension for at have overtaget risikoen for bl.a. levetiden, da de overgik fra garanteret til ugaranteret produkt i markedsrente i 2011. Det skyldes, at de rentegrupper, som disse medlemmer forlod inde-holdt hensættelser til at dække disse garantier, som det var rimeligt, at de fik med sig ved omvalget. Det vil sige en kompensation, som rækker ud over de 2 %, som blev givet kollektivt af FSP i 2011.”

108

13. Forbrugerombudsmanden og spørgsmålet i 2014 om forældelse

På baggrund af en henvendelse fra interessegruppen FSP Medlem i AP Pension i februar 2014 (ikke fremlagt) anmodede Forbrugerombudsmanden i marts 2014 (ikke fremlagt) Finanstilsynet om en udtalelse om bl.a. ”risikoen for forældel-se” .

I en udtalelse af 31. marts 2014 herom fra Finanstilsynet til Forbrugerombuds-manden er bl.a. anført:

”Risikoen for forældelse

Forbrugerombudsmanden har anmodet Finanstilsynet om at oplyse, om Initiativgruppen til FSP Medlem i AP Pension kan anses for part i den verserende sag hos Finanstilsynet, og om sagens udfald i Finanstil-synet kan få betydning for klagernes eventuelle civilretlige krav jf. for-ældelseslovens § 21, stk. 2.

Forældelseslovens § 21, stk. 2, har følgende ordlyd:

…

Det er efter den citerede bestemmelse en betingelse for, at der kan ind-træde suspension, at sagen skal være ”indbragt” for en administrativ myndighed. Ifølge bemærkningerne medfører dette, at både fordrings-haveren og skyldneren er part i sagen. Det må i denne sammenhæng betyde, at både Initiativgruppen og AP Pension skal være parter i den verserende sag hos Finanstilsynet for, at der kan indtræde suspension efter § 21, stk. 2.

Det fremgår af § 355 i lov om finansiel virksomhed, hvem der er part i en sag for Finanstilsynet. Da Finanstilsynets afgørelse vil være rettet mod AP Pension, er denne virksomhed part i tilsynets sag, jf. § 355, stk. 1. Da initiativgruppen ikke falder inden for de kategorier, der har parts-status efter § 355, har denne gruppe ikke partsstatus i Finanstilsynets sag. I forholdet til spørgsmålet om suspension er kravet om, at både fordringshaver og skyldner skal være part i sagen derfor ikke opfyldt.

På den baggrund er det tilsynets opfattelse, at det ikke er relevant at be-svare spørgsmålet om, hvorvidt sagens udfald i Finanstilsynet kan få betydning for klagernes eventuelle civilretlige krav.”

Ved brev af 9. april 2014 rettede Forbrugerombudsmanden henvendelse til AP Pension på baggrund af den ovenfor omtalte henvendelse fra interessegruppen FSP Medlem i AP Pension fra februar 2014 vedrørende bl.a. spørgsmålet om forældelse. I brevet er bl.a. anført:

109

”Vi har forstået Initiativgruppens henvendelse på den måde, at man ønsker med Forbrugerombudsmandens mellemkomst at opnå en sus-pension af den tre årige forældelsesfrist, som Initiativgruppen frygter kan indtræde på 3 årsdagen for aftaleindgåelsen om omvalg. Det frem-går af henvendelsen, at det primære mål er, at berørte kunder ikke skal være afskåret fra at gøre erstatning- eller andre krav gældende, når Fi-nanstilsynet har truffet afgørelse i den verserende sag (Finanstilsynets j.nr. 6073-0130).

…

Herudover er Forbrugerombudsmanden bekendt med Finanstilsynets afgørelse af 2. april 2014 om omvalg gennemført i 2011, 2012 og 2013.

Forbrugerombudsmanden er ikke bekendt med, hvorledes AP Pension eller Initiativgruppen stiller sig til afgørelsen af 2. april 2014.

Vi kan oplyse, at Forbrugerombudsmanden efter § 348 i lov om finansi-el virksomhed har mulighed for at bistå forbrugere i sager, hvor en fi-nansiel virksomhed ikke overholder redelig forretningsskik og god praksis, jf. § 43, stk. 1 og 2.

Forbrugerombudsmanden kan på nuværende tidspunkt ikke vurdere, om der er eller vil foreligge en situation, hvor denne bestemmelse kan komme på tale.

Men Forbrugerombudsmanden vil på baggrund af Initiativgruppens henvendelse venligst bede AP Pension tilkendegive, hvorvidt selskabet er indstillet på at suspendere forældelsen for de mulige krav, som kun-der berørt af omvalgene i 2011, måtte have mod selskabet.

Udkast til hvordan en suspensionserklæring kunne se ud fremgår af bi-laget til dette brev.

Vi skal anmode om at modtage selskabets svar senest inden 14 dage.

Kopi af dette brev er sendt til Person 4 som repræsentant for Initiativgruppen til FSP Medlem i AP Pension[.]”

AP Pension besvarede henvendelsen ved brev af 22. april 2014, hvoraf bl.a. fremgår:

”Vi kan oplyse, at vi accepterer Finanstilsynets afgørelse af 2. april 2014, og at afgørelsen således vil blive efterlevet.

Vi er tillige indstillet på at meddele suspension af forældelsesfristen på følgende vilkår:

1.At forældelsesfristen suspenderes for så vidt angår eventuel-le krav om erstatning, tilbagesøgning og andre beføjelser, som pensionskunder i den daværende Finanssektorens Pen-

110

sionskasse eller disses bo måtte have mod AP Pension i an-ledning af omvalgene foretaget til FSP Markedsrente i 2011.

2.At forældelsen suspenderes således, at suspensionen udløber den 1. januar 2015 uden yderligere varsel, hvis den ikke for-inden er blevet forlænget skriftligt af AP Pension.

3.At suspensionen ikke omfatter eventuel allerede indtrådt forældelse, som AP Pension bevarer retten til at påberåbe sig.

4.At suspensionen til enhver tid kan opsiges af AP Pension med 3 måneders skriftlig[t] varsel.

5.At denne erklæring ikke indebærer en anerkendelse af de mulige erstatningskrav eller andre krav ud over de krav, der følger af Finanstilsynets afgørelse af 2. april 2014.

Hvis Forbrugerombudsmanden i øvrigt måtte have spørgsmål til sagen, står vi naturligvis til rådighed.”

Som et eksempel på et medlems henvendelse til AP Pension om suspension på ovennævnte baggrund er fremlagt en mail af 1. august 2014 fra et medlem til AP Pension og AP Pensions mail af samme dato til medlemmet:

”[Medlemmets henvendelse:]

AP Pension

Att: Klageansvarlig

Undertegnede anmoder hermed om at forældelsesfristen for indsigelse mod omvalg 2011 suspenderes.

Med venlig hilsen

…

[AP Pensions svar:]

Tak for din henvendelse. Vi kan bekræfte, at du med din anmodning er omfattet af den suspension af forældelsesfrist, som vi har drøftet med Forbrugerombudsmanden. Det indebærer:

1.at forældelsesfristen suspenderes til 31. december 2014 for så vidt angår Pensionsvalg 2011 i FSP Pension,

2.at suspensionen ikke omfatter allerede indtrådt forældelse, og

3.at suspensionen alene omfatter de krav og forhold, der følger af Finanstilsynets afgørelse af 2. april 2014.

Med venlig hilsen

AP Pension

Juridisk Afdeling”

111

AP Pension har alene gjort forældelse gældende i forhold til én af de ni sagsø-gere: Sagsøger 9.

AP Pension har i forhold til samtlige ni sagsøgere gjort gældende, at deres krav i givet fald er bortfaldet som følge af ”manglende reklamation” /passivitet.

14. Ankenævnet for Forsikrings afgørelser i september 2015

I december 2014 klagede en af repræsentanterne for interessegruppen FSP med-lem i AP Pension på vegne af en lang række medlemmer over AP Pension til Ankenævnet for Forsikring. I klagen er bl.a. anført:

” IPåstand

Der blev truffet beslutning om at vælge om fra FSP Gennemsnitsrente med ydelsesgaranti til FSP Markedsrente, fordi det fra direktion og be-styrelse i FSP Pension klart blev tilkendegivet, at omvalget alene var et valg af ændrede investeringsformer/- muligheder, og det stod klart for deltagerne i omvalget, at der kunne være år med negativt afkast. Men FSP Pension undlod at oplyse om, at risikoen ved længere levetider ved

Der blev endvidere indgivet klager til ankenævnet fra en række enkeltpersoner (ikke fremlagt).

Til brug for ankenævnets behandling af klagerne afgav AP Pension den 20. marts 2015 følgende svar:

”Vedrørende tidligere FSP-kunders klage over AP Pension AP Pension har modtaget en række enslydende klagesager fra Anke-nævnet for Forsikring i den første uge af januar 2015. …

112

…

Efter aftale … har vi besvaret klagerne samlet.

Sagen handler om, hvorvidt klagerne var behørigt orienteret om konse-kvenserne forud for klagernes beslutning om at opgive deres garantier i gennemsnitsrente til fordel for et markedsrenteprodukt i 2011.

Det er selskabets opfattelse, at dette er tilfældet, og at nærværende kla-ger skal afgøres på samme måde som AFK 85.178 [ikke fremlagt] og 84.184 [ikke fremlagt], fordi sagerne har samme faktum og retsgrund-lag, og fordi der nu endeligt er gjort op med kundernes eventuelle øko-nomiske krav i anledning af Pensionsvalg 2011 med selskabets efterle-velse af Finanstilsynets afgørelse af 2. april 2014.

Med venlig hilsen

AP Pension”

Ankenævnet for Forsikring afsagde den 16. september 2015 (og den 3. maj 2016) kendelser om, at klagerne ikke fik medhold. Af kendelsen af 16. september 2015 i ankenævnets sag nr. 87092, der vedrørte 330 klagere, fremgår bl.a.:

”330 forsikringstagere, der har pensionsordning i AP Pension, klager ved deres repræsentant blandt andet over, at selskabet har afvist at lade dem træde tilbage fra et omvalg i 2011 fra en ordning med ydelsesga-ranti til en ordning med markedsrente. Klagerne er modtaget i Anke-nævnet i december 2014.

Det fremgår af sagen, at klagerne oprindeligt blev optaget i FSP Pen-sion. Mellem april og juni 2011 accepterede de tilbud fra FSP Pension om omvalg af pensionsordning, der blandt andet involverede overgang fra en ordning med gennemsnitsrente med ydelsesgaranti til en ordning med markedsrente. I september 2012 fusionerede FSP Pension med AP Pension med virkning fra 1/1 2012. Efter fusionen benyttede flere af klagerne sig af et tilbud fra selskabet om at overgå til produktet AP Netlink. I januar 2014 informerede selskabet hovedparten af klagerne om, at deres pensionsydelser blev sat ned i forhold til, hvad der fremgik af tidligere prognoser. Selskabet begrundede nedsættelsen med en hi-storisk lav rente, og at den gennemsnitlige levetid er forlænget. Finan-stilsynet traf den 2/4 2014 en afgørelse på baggrund af blandt andet henvendelse fra klagerne og efter forelæggelse for Det Finansielle Råd.

Det er klagernes opfattelse, at de er berettiget til at træde tilbage fra omvalget og blive stillet, som om omvalget ikke har fundet sted.

Selskabet har anført [ikke fremlagt], at nævnet ikke kan afgøre sagen, da den henhører under Finanstilsynet. Selskabet har endvidere anført, at klagerne har udvist retsfortabende passivitet, idet de ikke umiddel-bart efter modtagelse af reguleringsbrevet i 2011 reagerede over for sel-skabet.

113

…

Nævnet udtaler:

…

Afvisningspåstanden

For så vidt angår Finanstilsynets afgørelse af 2/4 2014 bemærker næv-net, at den efter sit indhold omfatter en påtale af AP Pensions udbeta-ling af merhensættelser og et påbud om at udsende informationsmate-riale til alle medlemmer, der havde foretaget omvalg fra den daværen-de Finanssektorens Pensionskasse. Afgørelsen tager således ikke stilling til det civilretlige spørgsmål, som klagerne har rejst over for nævnet.

På denne baggrund finder nævnet, at vedtægternes § 2, stk. 7, der ved-rører sager, som i henhold til lovgivningen er henlagt til offentlige myndigheder, ikke afskærer nævnet fra at behandle spørgsmålet om, hvorvidt klagerne kan træde tilbage fra omvalget i 2011. Nævnet har herved også lagt vægt på, at Finanstilsynet ikke ved lov har fået til op-gave at træffe afgørelse om sådanne civilretlige spørgsmål.

Ret til omvalg

Det fremgår af sagen, at Finanstilsynet ved brev af 9/12 2010 til en ræk-ke selskaber oplyste, at grunden til indførelsen af det nye benchmark for levetidsforudsætninger ”har været en erkendelse af, at firmapensionskas-serne har været for små til selv at kunne lave meningsfulde dødelighedsanaly-ser, der inkluderer forventede fremtidige levetidsforbedringer. ” Videre frem-går det, at ”Dette problem løses nu med udmeldingen af det af Finanstilsynet udarbejdede benchmark. Der er derfor ikke længere belæg for, at firmapensions-kasser ser bort fra forventede fremtidige levetidsforbedringer, når hensættelses-grundlagets dødelighed fastsættes. ”

I Finanstilsynet brev af 18/5 2011 er det blandt andet meddelt selskabet, at det skulle udarbejde supplerende materiale til klagerne med ”En fyl-destgørende beskrivelse af fordele og ulemper ved henholdsvis gennemsnitsren-te- markedsrenteproduktet. Beskrivelsen skal give et sammenligneligt overblik over fordele og ulemper ved de to typer produkter. ”

Ved afgørelse af 2/4 2014 vurderede Finanstilsynet, at selskabets teg-ningsgrundlag, som medlemmerne ved omvalget i 2011 kunne vælge om til, var ”ubetryggende for selskabet med hensyn til risikoelementet døde-lighed og således i strid med FIL § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 2. ”

Finanstilsynet anførte endvidere i afgørelse af 2/4 2014, at selskabets omvalgsmateriale ”adresserede imidlertid ikke eksplicit, at medlemmet med et ja til at overgå fra et garanteret til et ugaranteret produkt, også opgav en ga-ranti for, at ændrede levetidsforudsætninger ikke kan nedsætte den garanterede ydelse. Det fremgik ikke af omvalgsmaterialet, at medlemmerne måtte forventes at leve betydeligt længere end forudsat på det nye tegningsgrundlag, at dette isoleret set ville betyde, at pensionsydelser efter omvalget ville blive nedskrevet. Levetidsspørgsmålet blev således ikke eksplicit berørt i omvalgsmaterialet fra 2011, og blev ved omvalget i 2012 alene omtalt på AP Pensions Q & A's via sætninger som fx 'dit grundlag ændres mht. levetid. Du vil få et mere betryg-

114

gende grundlag... ' til trods for, at et omvalgsmateriale skal give kunden en af-balanceret beskrivelse af omvalget og dets konsekvenser for medlemmerne. ”

På baggrund af ovenstående lægger nævnet til grund, at klagerne ved omvalget i 2011 ikke blev behørigt informeret om, at de overtog risiko-en for ændringer i levetiden, ligesom klagerne ikke blev informeret om, at de levetidsforudsætninger, som selskabet benyttede, på sigt kunne betyde, at selskabet måtte nedregulere pensionsprognoser og pen-sionsydelser på grund af nye og mere retvisende levetidsforudsætnin-ger.

Klagernes accept af omvalget i 2011 har derfor hvilet på nogle urigtige forudsætninger, og spørgsmålet bliver herefter, om klagerne som følge heraf kan træde tilbage fra omvalget. Spørgsmålet er navnlig, om de urigtige forudsætninger var væsentlige for klagerne og kendelige for selskabet.

Nævnet finder, at oplysninger om levetidsforudsætninger må anses for væsentlige i forbindelse med et omvalg. Nævnet henviser i den forbin-delse til FSP Pensions brev af 10/12 2011 [se ovenfor i afsnit 9] til kla-gerne, hvori betydningen understreges, idet ”Dine udbetalinger vil i frem-tiden tillige blive påvirket af stigende levetider, som betyder, at dine udbetalin-ger kan nedsættes, hvis vi forventer, at medlemmerne generelt lever længere og skal have udbetalt alderspension i flere år. Dette indarbejdes i den nye udjæv-ningsmekanisme. … ”

Det er nævnets opfattelse, at reguleringerne af levetider, der blev fore-taget kort efter omvalget, understøtter, at oplysningerne har væsentlig betydning. I selskabets brev af 22/2 2013 til de af klagerne, der var over-gået til AP Netlink, anføres det eksempelvis blandt andet, at ”Denne ordning rummede – før overflytningen til AP NetLink – en ydelsesgaranti. Ordningen kunne derfor kun ændres fremadrettet. Men typisk vil ordningen -hvis den ikke er helt ny - være beregnet med udgangspunkt i de gamle forvent-ninger til restlevetider, som ikke længere holder trit med virkeligheden. Det vil sige 15 til 19 år for en 65-årig mand og 18 til 19 år for en 65-årig kvinde. Men disse restlevetider ligger væsentligt under det, der i dag bliver anset for reali-stisk. Derfor er der ved overgangen til AP NetLink anvendt en restlevetid på 23,5 år for alle. Du havde tidligere en ydelsesgaranti baseret på for optimistiske levetidsforudsætninger, hvilket betyder, at din pensionsydelse forventeligt al-drig fremover vil blive reguleret op. Med overgangen til AP Net- Link kan det beløb, som din pension starter på, være lavere end med ydelsesgarantien, men forventningen er, at den bliver reguleret til et højere niveau, så du samlet set får mere ud af din opsparing. ”

Derudover har nævnet lagt vægt på, at selskabet allerede primo 2011 burde være bekendt med, at de levetidsforudsætninger, som selskabet hidtil havde anvendt, med stor sandsynlighed ikke kunne anvendes på sigt, og at det kunne have negative økonomiske konsekvenser for kla-gerne. Nævnet henviser til Finanstilsynets brev af 9/12 2010. I samme forbindelse fremhæver nævnet FSP Pensions nyhedsbrev fra januar 2011, hvoraf det blandt andet fremgår, at ”FSP's nuværende ordninger er således tegnet på nogle dødelighedsforudsætninger, som var gode og forsigtige

115

for nogle år tilbage, men som nu, hvor folk lever længere, ikke længere er helt så betryggende. ”

Endvidere henviser nævnet til, at selskabet i marts 2011 udarbejdede en redegørelse til Finanstilsynet ”for den forventede vej mod Solvens II med udgangspunkt i en såkaldt GAP-analyse ” [ikke fremlagt], blandt andet vedrørende levetider, og at det af referat af ordinær generalforsamling i FSP Pension den 14/4 2011 fremgår, at ”Finanstilsynet har som følge af den stigende levealder indført et benchmark for levetider, der skal danne grundlag for afsættelsen af reserver til livsvarige pensioner.”  Derudover fremhæver nævnet FSP Pensions årsrapport 2011, hvoraf det fremgår, at Finanstil-synets ”nye benchmark betyder, at opsparingen til livsvarige pensionsydelser skal række til flere år end oprindeligt forudsat. ... Medlemmer med opsparing til markedsrente har et ugaranteret grundlag, og deres pensionsudbetalinger vil i fremtiden også blive påvirket af den stigende levealder. Hvis Pensionskas-sen forventer, at medlemmerne generelt lever længere og skal have udbetalt al-derspension i flere år, kan det medføre behov for at ændre beregningsgrundla-get, hvilket kan føre til, at udbetalingerne kan blive sat ned, hvis det opnåede afkast ikke kan dække en længere levealder. ”

Nævnet har desuden lagt vægt på, at selskabet ikke efter modtagelsen af brev fra Finanstilsynet af 18/5 2011 på behørig vis har oplyst om om-valgets konsekvenser, og at det må påhvile selskabet – som den profes-sionelle part – at sikre sig dette i forbindelse med omvalget. På bag-grund af indholdet i Finanstilsynets brev havde selskabet således mu-lighed for og anledning til at sikre sig, at et så væsentligt forhold som levetidsproblematikken blev omtalt. Det må i den forbindelse tillægges betydning, at oplysningen kunne ske relativt kortfattet i det suppleren-de informationsmateriale. Selskabets bemærkning i supplementsbro-churenom at ”Opsparing til markedsrente sker uden garantier, og der vil der-for komme år, hvor afkastet bliver negativt ” udgør således ikke tilstrækkelig oplysning herom.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at Finanstilsynet kritiserede det tegningsgrundlag, der var gældende før og efter omvalget i 2011.

Endelig henviser nævnet til størrelsen af nedsættelserne for de enkelte klagere. Selskabet har anført, at ca. 85 % af pensionisterne skulle regule-res ned med op til 5%, ca. 5 % skulle reguleres op med op til 8 %, og ca. 10 % blev ikke reguleret. Klagerne har anført, at de 85 % af medlem-merne, der ikke har modtaget kompensation, har fået reduceret deres pensionsydelser med op til 30 %. Selskabet har heroverfor fremhævet, at det er færre end 100 af de tidligere FSP-kunder, der samlet set forven-tes nedreguleret med mere end 20 %. Uanset hvilken størrelse, nedsæt-telserne nøjagtigt vil komme til at antage på sigt, er det nævnets vurde-ring, at et stort antal af klagerne konkret har oplevet klare forringelser af deres pensionsordninger som følge af de ændrede levetidsforudsæt-ninger.

Nævnet finder på den baggrund, at de mangelfulde oplysninger – om levetidsforudsætningerne og om, at klagerne i forbindelse med omval-get overtog risikoen for længere levetider – må anses for en væsentlig forudsætning for klagernes accept af omvalget.

116

Spørgsmålet er herefter, om det er rimeligt at pålægge selskabet risiko-en for disse urigtige forudsætninger.

Nævnets flertal udtaler:

Flertallet finder efter en samlet vurdering, at der foreligger sådanne særlige forhold i denne sag, at det - ud fra en samlet vurdering af hen-synet til klagerne og selskabet - ikke er rimeligt at pålægge selskabet ri-sikoen for, at klagerne traf deres beslutning om omvalg på baggrund af urigtige/svigtende forudsætninger. Flertallet finder derfor, at klagerne ikke er berettigede til at træde tilbage fra deres omvalg i 2011.

Flertallet har blandt andet lagt vægt på, at nok har selskabet haft en så-dan viden om levetidsproblematikken, at det burde have stået klart, at levetidsproblematikken fremadrettet kunne få indflydelse på størrelsen af klagernes pensionsudbetalinger, men der er ikke holdepunkter for at antage, at selskabet allerede ved omvalget i 2011 kunne forudse, at Fi-nanstilsynets varsling af levetidsbenchmark ville medføre så betydelige stigninger i de forventede restlevetider, som det efterfølgende har vist sig at være tilfældet.

Flertallet har også lagt vægt på, at en imødekommelse af klagernes øn-ske om at kunne fortryde deres omvalg vil indebære, at klagerne slip-per for investeringsrisikoen for perioden fra 2011 til nu, hvilket kan væ-re problematisk i forhold til selskabets øvrige kunder. Flertallet bemær-ker i den forbindelse, at klagerne har kendskab til, hvorledes henholds-vis det garanterede pensionsprodukt og det markedsbaserede pen-sionsprodukt har udviklet sig i perioden, fra de accepterede tilbudet om omvalg, og til det tidspunkt, hvor de indgav klagen til nævnet.

Flertallet har tillige lagt vægt på, at en imødekommelse af klagernes øn-ske om at kunne fortryde deres omvalg vil indebære, at selskabet skal genanskaffe investeringsaktiver, som adskiller sig markant fra de akti-ver, som nu findes i selskabets aktivbeholdning, og at hovedargumentet for omvalget i 2011 var en omlægning af selskabets aktivbeholdning. Flertallet har i den forbindelse lagt vægt på, at selskabet har oplyst, at det udgør en særlig udfordring at genanskaffe investeringsaktiverne, idet der er forløbet mere end 3 år med store udsving på finansmarke-derne, og idet renten har været faldende siden afhændelsen af de akti-ver, der lå til grund for klagernes gennemsnitsrenteprodukt.

Flertallet har endvidere lagt vægt på, at selskabet i 2011 sendte det sup-plerende omvalgsmateriale til Finanstilsynet inden udsendelse til med-lemmerne med henblik på tilsynets stillingtagen hertil, og at Finanstil-synet efter det oplyste ikke fandt anledning til at kræve, at materialet mere eksplicit omtalte levetidsforudsætningerne.

Flertallet har endelig lagt vægt på, at selskabet fra efteråret 2013 i dialog med Finanstilsynet beregnede en kompensation for de hensættelser, der var på levetider på tidspunktet for omvalg, i hvilken der blev taget ud-gangspunkt i en kollektiv beregning inden for de relevante kontribu-tionsrentegrupper, og at Finanstilsynet i afgørelsen af 2/4 2014 – efter gennemgang af principperne i modellen – vurderede, at den sikrede

117

medlemmerne en rimelig behandling. Klagerne har først i slutningen i 2014 forfulgt sagen civilretligt.

Det, som klagerne i øvrigt har anført, findes ikke at kunne føre til et an-det resultat.

Nævnets mindretal udtaler:

Henset til sagsforløbet finder mindretallet det efter en samlet vurdering rimeligt at lade selskabet bære risikoen for, at klagerne indgik aftalen på grundlag af nogle urigtige forudsætninger.

Mindretallet har blandt andet lagt vægt på, at det i 2011 burde have stå-et klart for selskabet, at problematikken vedrørende længere levetider og fornødne hensættelser hertil, kunne være af central betydning for klagernes beslutning om at acceptere selskabets tilbud om omvalg. Mindretallet har også lagt vægt på, at det havde været relativt let for selskabet at indføje nogle få, relevante oplysninger herom i informa-tionsmaterialet, hvorfor selskabet også er nærmest til at bære risikoen for de negative konsekvenser, det indebærer, at selskabet ikke opfylder sin loyale oplysningspligt.

Det forhold, at selskabet fra efteråret 2013 i dialog med Finanstilsynet beregnede en kompensation for de hensættelser, der var på levetider på tidspunktet for omvalg, og at Finanstilsynet i afgørelsen af 2/4 2014 vurderede, at den sikrede medlemmerne en rimelig behandling, kan ef-ter mindretallets opfattelse ikke afskære klagerne fra at vælge om. Min-dretallet har i den forbindelse lagt vægt på, at kompensationen blandt andet har bestået af de merhensættelser til forlænget levetid, der ifølge Finanstilsynet var utilstrækkelige på omvalgstidspunktet.

Mindretallet er opmærksom på, at det kan være vanskeligt og byrde-fuldt for selskabet at gennemføre de omlægninger, herunder af selska-bets aktivmasse, der er nødvendige for at imødekomme klagernes øn-ske om at træde tilbage fra det omvalg, de foretog i 2011 – og at denne byrde må antages at blive større jo længere tid, der måtte gå fra omval-get i 2011. Mindretallet er også opmærksom på, at selskabet ønsker, at denne sag afgøres ved domstolene henset til sagens karakter og om-fang. Mindretallet finder dog efter en samlet vurdering, at selskabets argumenter – herunder om hensynet til selskabets generelle økonomi og til de øvrige medlemmer – ikke i sig selv kan begrunde, at klagerne skal bære de økonomiske konsekvenser af selskabets tilsidesættelse af sin loyale oplysningspligt.

På baggrund af ovenstående finder mindretallet, at klagerne, som følge af forudsætningslæren, kan træde tilbage fra det omvalg, de foretog i 2011.

Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet, således at klagerne ikke har krav på omvalg.

Individuelle beregninger:

Nævnet finder ikke grundlag for at pålægge selskabet at fremlægge op-lysninger om ydelses- eller kompensationsberegningerne i et videre

118

omfang end sket. Nævnet finder, at selskabet ved de fremsendte rede-gørelser i breve af 2013-15 til klagerne har opfyldt den loyalitetsforplig-tigelse, som må antages at påhvile parterne i kontraktforholdet. Nævnet finder, at klagerne ikke har godtgjort, at det følger af regelgrundlag el-ler andet, herunder Finanstilsynets afgørelse af 2/4 2014, at selskabet i den foreliggende situation har en forpligtelse til at fremlægge yderlige-re oplysninger eller beregninger for klagerne om den omtvistede kom-pensationsmodel.

Nævnet har i denne forbindelse også lagt vægt på, at Finanstilsynet fandt, at selskabet, for så vidt angår de varslingsbreve, som selskabet fremsendte til klagerne i januar 2014, har handlet i overensstemmelse med reglerne om god skik, og at brevenes formuleringer ikke er i strid med reglerne om god skik.”

15. Udvælgelsen af de ni prøvesager og de ni sagsøgeres individuelle forhold

Parterne har været enige om at udtage et antal prøvesager på baggrund af, om sagsøgeren havde relevant uddannelse/erfaring, og om den pågældende på omvalgstidspunktet havde kortere eller længere tid til pensionering (mere eller mindre end 3 år) eller allerede var pensioneret. Der er endvidere udvalgt én prøvesag vedrørende en sagsøger, som modtog kompensation fra AP Pension i 2014, og én prøvesag vedrørende spørgsmålet om forældelse.

Der er herefter udvalgt ni prøvesager. Om de ni sagsøgeres individuelle forhold er oplyst bl.a.:

15.1 Sagsøger 1 (BS-57519/2019-OLR)

Sagsøger 1 er født den Dato 1 1956. Han var erhvervsaktiv på omvalgstids-punktet og er det fortsat.

Det er oplyst, at Sagsøger 1's sag er udvalgt som prøvesag som et eksempel på en sagsøger med ”mere erfaring” med pensionsprodukter.

Denne sag er af parterne benævnt prøvesag nr. 5.

15.2 Sagsøger 2 (BS-57529/2019-OLR)

Sagsøger 2 er født den Dato 2 1949. Han var erhvervsaktiv på omvalgstidspunktet og gik på pension i juli 2015.

Det er oplyst, at Sagsøger 2's sag er udvalgt som prøvesag som et eksempel på en sagsøger med ”mindre erfaring” med pensionsprodukter.

Denne sag er af parterne benævnt prøvesag nr. 6.

119

15.3 Sagsøger 3 (BS-57554/2019-OLR)

Sagsøger 3 er født den Dato 3 1942. Han var pensioneret på omvalgs-tidspunktet.

Det er oplyst, at Sagsøger 3's sag er udvalgt som et eksempel på en sagsø-ger, der efter omvalget har modtaget kompensation fra AP Pension. Der er efter det oplyste ikke udbetalt kompensation i de øvrige prøvesager.

Denne sag er af parterne benævnt prøvesag nr. 9.

15.4 Sagsøger 4 (BS-57555/2019-OLR)

Sagsøger 4 er født den Dato 4 1954. Han var erhvervsaktiv på omvalgs-tidspunktet. Sagsøger 4 gik på pension i oktober 2020 efter at have været på efterløn siden 2017.

Det er oplyst, at Sagsøger 4's sag er udvalgt som prøvesag som et eksempel på en sagsøger, der på omvalgstidspunktet havde 3 år eller mere til pensionsal-deren.

Denne sag er af parterne benævnt prøvesag nr. 1.

15.5 Sagsøger 5 (BS-57571/2019-OLR)

Sagsøger 5 er født den Dato 5 1947. Han var erhvervsaktiv på omvalgstidspunktet og gik på pension i august 2013.

Det er oplyst, at Sagsøger 5's sag er udvalgt som prøvesag som et eksempel på en sagsøger, der på omvalgstidspunktet havde 3 år eller mindre til pensionsalderen.

Denne sag er af parterne benævnt prøvesag nr. 2.

15.6 Sagsøger 6 (BS-57592/2019-OLR)

Sagsøger 6 er født den Dato 6 1946. Han var erhvervsaktiv på om-valgstidspunktet, men gik på pension den 15. august 2011.

Det er oplyst, at Sagsøger 6's sag er udvalgt som prøvesag som et ek-sempel på en sagsøger med ”mindre erfaring” med pensionsprodukter.

120

Denne sag er af parterne benævnt prøvesag nr. 8.

15.7 Sagsøger 7 (BS-57651/2019-OLR)

Sagsøger 7 er født den Dato 7 1945. Han var pensioneret på omvalgs-tidspunktet.

Det er oplyst, at Sagsøger 7's sag er udvalgt som prøvesag som et eksem-pel på en sagsøger, der var pensioneret på omvalgstidspunktet.

Denne sag er af parterne benævnt prøvesag nr. 3.

15.8 Sagsøger 8 (BS-57654/2019-OLR)

Sagsøger 8 er født den Dato 8 1949. Han var erhvervsak-tiv på omvalgstidspunktet og gik på pension i juni 2013.

Det er oplyst, at Sagsøger 8's sag er udvalgt som prøvesag som et eksempel på en sagsøger med ”mere erfaring” med pensionsprodukter.

Denne sag er af parterne benævnt prøvesag nr. 7.

15.9 Sagsøger 9 (BS-57685/2019-OLR)

Sagsøger 9 er født den Dato 9 1946. Han blev pensioneret i maj 2011 og var således pensioneret på omvalgstidspunktet.

Det er oplyst, at Sagsøger 9's sag er udvalgt som prøvesag til belysning af spørgsmålet om forældelse. Indsigelsen om forældelse er ikke gjort gældende i de øvrige prøvesager.

Denne sag er af parterne benævnt prøvesag nr. 4.

15.10 AP Pensions opgørelser

AP Pension har bl.a. udarbejdet en oversigt over ”Årlig nedregulering samt de-pot pr. 13.3.2022 for de 9 prøvesager” , der har følgende indhold:

”Årlig nedregulering samt depot pr. 13.3.2022 for de 9 prøvesager

De årlige udbetalinger reguleres pr. 1.4 hvert år. Første regulering for kunder, der valgt om i 2011, er pr. 1.4.2014.

Nedenfor følger oversigt over reguleringerne af udbetalingerne for de 9 prøvesager, samt deres depot pr i dag, som er den 13.3.2022.

121

Prøvesag nr. 1

Regulering Livsvarig livrente Ophørende livrente

01-04-2021-3,11% -2,56%

Depot

13.3.20223.151.102

Prøvesag nr. 2

Regulering Livsvarig livrente Ophørende livrente

Depot

13.3.20222.658.141

Prøvesag nr. 3

Regulering Livsvarig livrente

01-04-2014-5,00%

01-04-2015-5,00%

01-04-2016-5,00%

01-04-2017-5,00%

01-04-2018-5,00%

01-04-2019-5,00%

01-04-20200,54%

01-04-2021-3,23%

Depot

13.3.2022894.700

Prøvesag nr. 4

Regulering Livsvarig livrente

01-04-2014-5,00%

01-04-2015-5,00%

01-04-2016-5,00%

01-04-2017-0,94%

01-04-20183,82%

01-04-2019-5,00%

01-04-20204,71%

01-04-2021-0,54%

122

Depot

13.3.20222.819.975

Prøvesag nr. 5

Kunden er ikke pensioneret endnu

Depot

13.3.20224.590.334

Prøvesag nr. 6

Regulering Livsvarig livrente Ophørende livrente

Depot

13.3.20222.986.673

Prøvesag nr. 7

Regulering Livsvarig livrente Ophørende livrente

Depot

13.3.20221.538.333

Prøvesag nr. 8

Regulering Livsvarig livrente

01-04-2014-5,00%

01-04-2015-5,00%

01-04-2016-5,00%

01-04-2017-5,00%

01-04-2018-5,00%

01-04-2019-5,00%

01-04-20200,29%

01-04-2021-3,28%

123

Depot

13.3.20222.025.168

Prøvesag nr. 9

Regulering Livsvarig livrente Ophørende livrente

Depot

13.3.2022830.177

”

Endvidere har AP Pension udarbejdet en oversigt over ”Restlevetider BM2009 uden levetidsforbedringer” , der har følgende indhold:

”Restlevetider BM2009 uden levetidsforbedringer

Skemaet nedenfor viser restlevetiderne for

- MVgrlM, som er hensættelsesgrundlaget for mænd anmeldt ul-

timo 2010

- BM2009 som er Finanstilsynet benchmark inkl. levetidsforbed-

ringer

- BM2009 som er Finanstilsynet benchmark uden levetidsforbed-

ringer.

Hensættelsesgrundlag ” Realistiske” levetider 

2010

AlderMVgrlM BM2009 BM2009 uden leve-

tidsforbedringer

124

For hver prøvesag er restlevetiderne følgende:

PrøvesagMVgrlM BM2009 BM2009 uden leve-

tidsforbedringer

…”

AP Pension har endvidere udarbejdet en oversigt over ”Forskelle i ydelser” , der har følgende indhold:

”Forskelle i ydelser

Skemaet nedenfor viser forskellen mellem de akkumulerede forventede ydelser på det garanterede produkt og de forventede ydelser på sagsø-gernes nuværende markedsrenteprodukt.

For hver prøvesag er den garanterede ydelse, hvis kunden ikke havde valgt om, samt den faktiske udbetalte ydelse i 2021 angivet. På bag-grund af disse samt ydelsen og restlevetiden pr. 1.1.2022 opgjort ud fra AP Pensions nyeste benchmark APMV2022 er den forventede fremtidi-ge ydelsesdifference beregnet. For ophørende livrenter er indsat restlø-betiden på dækningen

Forventede
restlevetid

Garante- (APMV 

rede 2022)/          Forventede  

125

livrente

3Livsvarig 90.67 livrente 126.077 6 12,0 425.279 425.279

4Livsvarig 260.1 livrente 298.519 66 13,0 497.728 497.728 Er ikke

5pensio-neret endnu

6Livsvarig 177.8 livrente 227.137 20 16,1 794.559 Ophø-rende 204.4 livrente 252.514 89 3,5 168.087 962.646

7Livsvarig 98.71 livrente 127.603 2 16,1 465.477 Ophø-rende 103.4 livrente 129.302 51 2,9 76.264 541.741

8Livsvarig 191.7 livrente 267.377 22 13,0 987.113 987.113

9Livsvarig 100.6 livrente 135.152 39 10,0 344.842 Ophø-rende livrente 100.117 0 0 0 344.842

”

Endelig har AP Pension udarbejdet en oversigt over ”Ydelseseffekt af indskud på de 9 prøvesager” med følgende indhold:

”Ydelseseffekt af indskyd på de 9 prøvesager.

Notatet indeholder en beregningen af ydelserne i de 9 prøvesager, hvis de skal have en kompensation i henhold til processkriftet. Kompensa-tionen er her beregnet som forskellen mellem markedsværdien 1.1.2021 med 2021 parametre og depotværdien 1.1.2021.

Da vi har en fejl i depotværdien 1.1.2021, er der korrigeret herfor, såle-des at det er den korrigeret kompensation, der regnes på.

Prøvesag Kompensation i Korrigeret 

processkriftet kompensation 

126

Det antages, at den korrigeret kompensation indsættes på depotet i for-bindelsen med ydelsesreguleringen 1.4.2021. Der er ses bort fra om-kostninger ved beregningen af ydelsen inkl. kompensation, da dette har marginal effekt. Kompensationen er fordelt forholdsmæssigt mellem livrenten og den ophørende livrente efter samme forhold som reserven pr. 1.1.2021.

Indskud svarende til kompensationen giver følgende ny ydelser:

Garanterede Ydelse   

ydelse, hvis 1.4.2021  

127

I

alt 11.300.000 

Det ses at for alle prøvesager – bortset fra prøvesag nr. 1 – vil kunderne få en højere ydelse inkl. kompensation end deres garanterede ydelser ville have været, hvis de ikke havde valgt om. Kunderne bliver således stillet væsentlig bedre med kompensationen, end hvis de ikke havde valgt om.”

D. SYN OG SKØN

Der er under sagen indhentet to skønserklæringer fra aktuar, cand.act. Skønsmand.

Den første skønserklæring er dateret den 4. februar 2022 og har følgende ind-hold:

”Kommentar

Rapporteringen består af nærværende hovedrapport, hvori spørgsmå-lene fra parterne besvares, samt et bilag. I bilaget gennemgås bereg-ningsmetoder og antagelser i detaljer. Det er hensigten at nærværende besvarelse kan læses uden direkte anvendelse af bilaget. Under hvert spørgsmål behandles alle prøvesager, mens der i bilaget er et længere afsnit om hver prøvesag.

Spørgsmål 1:

Skønsmanden bedes oplyse, om der i 2011 fandtes en sædvanlig leve-tidsforudsætning for personer svarende til sagsøger.

Skønsmanden bedes med udgangspunkt i de foreliggende oplysninger om sagsøger oplyse den forventede restlevetid for sagsøger i 2011. Spørgsmålet bedes besvaret for:

•Den restlevetid i henhold til den ved FSP Pension tegnede pension pr. 1. januar 2011

•Den faktiske (statistiske) restlevetid for personer som sagsøger pr. 1. januar 2011

•Den sædvanlige restlevetidsforventning til brug for nytegnings-grundlag for personer som sagsøger pr. 1. januar 2011 for så vidt der findes en sådan sædvanlig forventning

Skønsmanden bedes i tilknytning hertil oplyse, om der skønsmanden bekendt var andre pensionskasser, der havde garanterede pensions-produkter med samme indregnede levetidsforudsætninger, som FSP Pension anvendte i 2011.

Svar på spørgsmål 1:

Ultimo 2010 anvendte pensionsbranchen endnu ikke fælles levetidsfor-udsætninger fra Finanstilsynet, når man opgjorde hensættelserne til regnskabsmæssig markedsværdi. I stedet opgjorde hver pensionskasse sine egne forventede levetider. Der var stor forskel på såvel metode

128

som størrelse af indregnede forventede levetider fra pensionskasse til pensionskasse. Nogle pensionskasser anvendte allerede en kombination af daværende levetider kombineret med forventede fremtidige levetids-forbedringer. I FSP anvendtes pensionsbranchens fælles beregnings-grundlag G82 forskudt med 5 år. Jeg har ikke kendskab til andre pen-sionskasser, der anvendte præcis samme metode som FSP.

I december 2010 udsendte Finanstilsynet et brev til pensionskasserne, hvori det fremgik at alle selskaber fremover skulle anvende samme me-tode og samme udgangspunkt for levetider. Senest 1. juli 2011 skulle selskaberne indsende en statistisk analyse, der redegjorde for resulta-terne efter den nye metode. Metoden svarede i store træk til den meto-de, der anvendes i dag. Finanstilsynet offentliggør nuværende levetider samt forventede fremtidige levetidsforbedringer. Herefter udfører hver pensionskasse en statistisk analyse, hvor egne data holdes op mod Fi-nanstilsynets og på baggrund af denne analyse fastsættes pensionskas-sens ”egen” levetid.

Finanstilsynet oplyste i et opfølgende brev til branchen fra marts 2011 at Finanstilsynet ”forventer, at en nødvendig ændring af opgørelsen af hensættelserne er gennemført senest i årsrapporten for 2011” . FSP an-vendte først denne metode fra og med regnskabet for 2011.

Generelt om levetider

De forventede restlevetider er beregnet på baggrund af en række for-skellige levetidsforudsætninger.

-Der er anvendt et sæt levetider til beregning af garanterede pen-sioner (f.eks. G82M og G82K).

-Der er anvendt et sæt levetider til at regne regnskabshensættelser (MVgrlM og MVgrlK)

-Som mål for den ”realistiske” restlevetid kan anvendes Finanstil-synets levetidsbenchmark (BM2009 mm.).

Restlevetiden indregnet i den garanterede pension stammer fra det teg-ningsgrundlag, der var gældende på tegningstidspunktet (G82M). Dog vil senere forhøjelser f.eks. som følge af bonustilskrivning være tegnet med det på tidspunktet gældende tegningsgrundlag (f.eks. FSP99U). Langt hovedparten af restlevetiden indregnet i den garanterede pension er i alle 9 prøvesager på G82M, så man kan for alt væsentligheds skyld nøjes med at sammenligne f.eks. G82M, MVgrl og BM-grundlagene. En form for vægtet restlevetid vil således ligge tæt på (men en anelse over G82M). For at se eksempler på detaljerede beregninger og pædagogiske forklaringer henvises til bilaget.

De anvendte levetidsgrundlag er:

G82M, som størstedelen af garantierne er tegnet på FSP99U, som en lille del af garantierne er tegnet på FSP2011U, som en meget lille del af garantierne er tegnet på MVgrlM, som er anvendt til hensættelser til regnskabsmæssig mar-kedsværdi ultimo 2010

BM2009, som er Finanstilsynets benchmark udsendt december 2010 BM2011, som er Finanstilsynets benchmark med opdateret levetid til og med 2011 (kendes først ult. 2012)

129

BM2011β, som svarer til BM2011, blot justeret med FSP’s egen test op mod BM2011

Metode til beregning af restlevetider

Den grundlæggende beregningsstørrelse er dødsintensiteten, som i grove træk kan opfattes som sandsynligheden for at dø i løbet af det næste år. Dødsintensiteten fra G82-grundlag følger en såkaldt Gom-pertz-Makeham-formel. Ud fra dødsintensiteterne kan man beregne re-stlevetiden ved hjælp af en beregningsmæssig tilnærmelse til et inte-gral. I G82 bruges Laplace's formel med fem nedstigende differencer. Der er anvendt samme formel for de andre beregningsgrundlag. Et an-det valg af beregningsmæssig tilnærmelse vil kun resultere i beskedne beregningsmæssige forskelle.

Beregningsresultater for forventede restlevetider for de relevante aldre. Angivet i år.

Resultaterne skal læses som at f.eks. det 62-årige medlem i 2011 havde følgende forventede levetider:

-Forventet restlevetid indregnet i den garanterede pension på lidt over 17,1 år.

-Regnskabsmæssig hensættelse til markedsværdi baseret på 20,7 år.

-Hvis man havde anvendt Finanstilsynets tilgængelige benchmark: 21,9 år.

-Hvis man havde anvendt det på det tidspunkt ikke tilgængelige benchmark for 2011 med egne data: 23,4 år.

Forskellen på BM2011 og BM2011β kan fortolkes i retning af at FSP’s medlemmer på daværende tidspunkt havde en forventet levetid på godt et år længere end Finanstilsynets samlede generelle data.

Beregningsresultater for forventede restlevetider for hver prøvesag. Angivet i år.

130

Spørgsmål 2:

Skønsmanden bedes oplyse, hvad grundlagsrenten var for sagsøgers af-tale ved FSP Pension/AP Pension pr. 1. januar 2011.

Skønsmanden bedes oplyse, om der i 2011 fandtes en sædvanlig grund-lagsrente for garanterede produkter ved nytegning.

Skønsmanden bedes i tilknytning hertil oplyse, om der fra Finanstilsy-net eller i øvrigt var fastsat regler om den lovlige grundlagsrente ved nytegnede pensionsprodukter svarende til sagsøgers.

Skønsmanden bedes endeligt oplyse, om der skønsmanden bekendt i 2011 var andre pensionskasser, der tilbød garanterede produkter med en grundlagsrente svarende til dén, sagsøger havde ved FSP Pen-sion/AP Pension, dvs. om en pensionskunde i 2011 kunne nytegne en pension med tilsvarende vilkår.

Såfremt spørgsmålet besvares benægtende, bedes skønsmanden oplyse, hvad den højeste grundlagsrente rente, en person med sagsøgers profil kunne opnå ved nytegning i 2011.

Svar på spørgsmål 2:

Man kan ikke entydigt tale om grundlagsrenten for en sagsøger. På de garanterede produkter som sagsøgerne havde, gælder det at den oprin-delige aftale indeholdt en grundlagsrente, som var gældende for hele perioden og for alle aftalte indbetalinger. Hvis et medlem har fået for-højelser (f.eks. i form af bonus) er disse forhøjelser blevet placeret sepa-rat med den grundlagsrente, der var gældende for nytegning på det pågældende tidspunkt.

Prøvesag 1 til og med prøvesag 8 er tegnet med en grundlagsrente på 2,75%. En lille del af ordningerne, som de så ud inden omvalget i 2011, var kommet ind på en grundlagsrente på 1,75%. Prøvesag 9 er oprinde-lig tegnet med en grundlagsrente på 4,5%. Hvis man opfatter ”grund-lagsrenten” for en sagsøger som en form for vægtning af grundlagsren-terne baseret på reserven regnet på hvert grundlag, så vil grundlagsren-ten kunne beregnes til:

131

•ca. 2,6% for samtlige prøvesager 1-8

•ca. 4,3% for prøvesag 9.

Finanstilsynet udstedte i december 2010 en opdateret udgave af ”Be-kendtgørelse om grundlagsrente for livsforsikringsvirksomhed” . Det betød, at den højest tilladte grundlagsrente fra 1. januar 2011 blev sat ned fra 2% til 1% for alle pensionsselskaber. En stor del af de danske pensionsselskaber tilbød at nytegne garanterede pensionsprodukter i 2011. Alle disse selskaber overholdt mig bekendt bekendtgørelsens be-stemmelse om maksimal grundlagsrente på 1% (og tegnede mig be-kendt alle på 1%). Det betyder, at hvis sagsøgerne ikke havde valgt om i 2011, så var fremtidige forhøjelser blevet placeret på en grundlagsrente på maksimalt 1% (efterfølgende er den maksimale grundlagsrente sat yderligere ned).

Spørgsmål 3:

Skønsmanden anmodes om at beregne den regnskabsmæssige mar-kedsværdi af sagsøgers produkt ved FSP Pension/AP Pension på føl-gende tidspunkter:

•Pr. 1. januar 2011 (på det garanterede grundlag)

•Pr. 1. januar 2012 (på det ikke-garanterede grundlag)

•Pr. dags dato (på det ikke-garanterede grundlag)

Skønsmanden bedes i forbindelse med besvarelsen af 1. pind oplyse den regnskabsmæssige markedsværdi (hensættelse) af:

•Den garanterede restlevetid indeholdt i aftalen

•Den garanterede rente indeholdt i aftalen

•Eventuelle øvrige garantier indeholdt i aftalen

Skønsmanden bedes endelig oplyse, hvad den regnskabsmæssige mar-kedsværdi af sagsøgers produkt ved FSP Pension / AP Pension ville være pr. dags dato, hvis sagsøger havde beholdt det garanterede pro-dukt, han havde den 1. januar 2011.

Svar på spørgsmål 3:

For spørgsmål 3 til og med spørgsmål 6 er det vigtigt at pointere, at det aldrig vil være muligt at eftergøre et helt livsforsikringssystem, der er bygget op præcis som tilfældet var i FSP. Sådanne systemer koster et trecifret millionbeløb. Til gengæld er det muligt at udnytte nogle egen-skaber ved de 9 prøvesager og de tilhørende tekniske grundlag til at identificere og beregne de (ud fra en aktuarmæssig vinkel) væsentligste elementer til besvarelse af spørgsmålene. Således har vi f.eks. udnyttet, at omvalget kun omhandlede opsparingsdelen af pensionsordningerne. Forsikringsdækningerne fortsatte efter omvalget som hidtil, og vi har derfor valgt kun at sammenligne opsparingsdelen.

I besvarelserne udnyttes også at prøvesagerne aktuarmæssigt ligner hinanden en del:

-De havde grundlæggende samme garanterede produkt

-De er nogenlunde jævnaldrende (og tilhører samme faggruppe)

132

-De er oprindeligt tegnet med samme levetidsgrundlag og med samme grundlagsrente (og den vægtede grundlagsrente er næsten ens) bortset fra prøvesag 9.

I tabellen nedenfor er for hver prøvesag anført de regnskabsmæssige markedsværdier på de ønskede datoer.

Resultaterne skal læses på følgende vis for f.eks. prøvesag 1:

I 2011 havde prøvesag 1 en reserve på ca. 2,1 mio. kr. på opsparings-delen af pensionsordningen. Levetidselementet af garantien udgjorde et tillæg på ca. 0,3 mio. kr., mens rentedelen af garantien udgjorde ca. -0,3 mio. kr. Den regnskabsmæssige markedsværdi udgjorde således ligele-des ca. 2,1 mio. kr. Det betyder at prøvesag 1’s grundlagsrente ”lå un-der” diskonteringskurven til regnskab, mens den garanterede levetid var kortere end den regnskabsmæssige levetid. Når der i markedsvær-diberegningen beregnes effekten af levetidselementet og renteelementet foregår det i princippet simultant, og det er ikke muligt klart at define-re, hvilket bidrag der kommer fra hvilket element. For at lave den øn-skede opdeling, holdes det ene element fast og effekten af det andet element beregnes. 1.1.2011 er der ikke så stor forskel på, i hvilken ræk-kefølge man udfører beregningen, men det er der 1.1.2021 (se svar på spørgsmål 4). I tabellen ovenfor (1.1.2011) er levetiden regnet først.

1.1.2012 udgjorde værdien af prøvesag 1’s opsparingsdel ca. 2,0 mio. kr., mens den 1.1.2021 udgjorde ca. 2,6 mio. kr.

1.1.2021 havde prøvesag 1 haft en markedsværdi på ca. 4,7 mio. kr. på opsparingsdelen af pensionsordningen, hvis omvalget ikke var gen-nemført. Var beregningerne i stedet gennemført med anvendelse af ren-te- og levetidsparametrene gældende 1.1.2011 havde markedsværdien udgjort ca. 2,9 mio. kr.

Spørgsmål 4:

Skønsmanden bedes i tilknytning til besvarelsen af spørgsmål 3 oplyse, hvor stor en del af værdiændringen, der kan tilskrives de ændrede leve-tidsforudsætninger hhv. den ændrede rente.

Hvis der er andre enkeltstående faktorer, som væsentligt påvirker vær-diændringen, anmodes skønsmanden om at oplyse disse samt angive deres respektive indvirkning på den økonomiske værdi.

133

Skønsmanden anmodes om nærmere at redegøre for metoden og grundlaget for sine beregninger samt at oplyse om eventuelle usikker-heder.

Svar på spørgsmål 4:

Alle beregninger hørende til spørgsmål 4 er gennemført frem til 1.1.2021 under den antagelse at omvalget ikke havde fundet sted.

Vi har først beregnet prøvesagernes markedsværdier 1.1.2021 med rente- og levetidsforudsætninger fra 1.1.2011. Derefter har vi beregnet tilsvarende blot med rente- og levetidsforudsætninger for 1.1.2021. For-skellen på disse tal opfattes som værdiændring stammende fra hhv. ændrede levetidsforudsætninger hhv. den ændrede rente. Især for 1.1.2021 skal man være opmærksom på, at der er relativt stor forskel på om man beregner levetid- eller renteelement først (jf. forklaring under svar på spørgsmål 3).

Tabellen skal læses på følgende vis for f.eks. prøvesag 1 med levetid be-regnet først:

Levetidens bidrag til værdien af garantien udgør ca. 0,9 mio. kr. regnet med 2021-parametre og ca. 0,4 mio. kr. regnet med 2011-parametre. Det betyder at ændringen i levetidsparametre har betydet en værdiændring svarende til ca. 0,5 mio. kr. Tilsvarende har ændringen i renteparametre fra 2011 til 2021 betydet en ændring fra ca. -0,2 mio. kr. til ca. 1,1 mio. kr., svarende til en værdiændring på ca. 1,3 mio. kr. Samlet set har æn-dringen i levetids- og renteparametre således betydet ca. 1,8 mio. kr. i værdiændring. Med rente først har levetidsændringer betydet ca. 1,0 mio. kr. og renteændringer ca. 0,8 mio. kr. – og naturligvis ca. stadig ca. 1,8 mio. kr. samlet.

Der er ikke andre enkeltstående elementer end levetider og renter, der påvirker værdierne væsentligt.

Spørgsmål 5:

Skønsmanden anmodes om at opgøre den garanterede årlige pen-sionsydelse på grundlaget forud for omvalget pr. den 1. juni 2011

Skønsmanden anmodes om at opgøre det forventede årlige pensions-tilsagn på det ugaranterede markedsgrundlag efter sagsøgers omvalg hhv. den 1. juni 2011 og pr. dags dato.

134

Svar på spørgsmål 5:

I tabellen nedenfor er for hver prøvesag anført den garanterede årlige pensionsydelse på grundlaget forud for omvalget samt den forventede årlige ydelse efter omvalget opgjort hhv. den 1. juni 2011 og pr. dags dato. For nærmere detaljer vedrørende opgørelserne i tabellen henvises til bilaget.

Spørgsmål 6:

Skønsmanden anmodes endeligt om at opgøre forskellen mellem de faktiske udbetalinger, sagsøger har modtaget fra pensionering til dags dato og de udbetalinger, sagsøger ville have modtaget efter det garan-terede grundlag, hvis han ikke havde truffet beslutning om omvalg.

Skønsmanden bedes under samme forudsætning om muligt beregne, med hvilket beløb de forventede udbetalinger i sagsøgers restlevetid må forventes at blive større hhv. mindre, end hvis sagsøger fortsat hav-de det før omvalget gældende grundlag.

Skønsmanden bedes i tilknytning hertil opgøre forskellen mellem de faktiske udbetalinger, sagsøger har modtaget fra pensionering til dags dato, og de udbetalinger, sagsøger ville have modtaget, hvis sagsøger ved omvalget havde overtaget risikoen for markedsudviklingen men FSP Pension/AP Pension havde beholdt risikoen for ændringer i leveti-der.

Skønsmanden anmodes om i relevant omfang at indhente oplysninger om afkast på porteføljen til brug for besvarelsen af spørgsmålet.

Skønsmanden anmodes om nærmere at redegøre for metoden og grundlaget for sine beregninger samt at oplyse om eventuelle usikker-heder.

Svar på spørgsmål 6:

Historiske udbetalinger

I nedenstående tabel vises for hver prøvesag de faktiske udbetalinger fra pensionering til og med 31.12.2020 (A) samt de udbetalinger, sagsø-ger ville have modtaget efter det garanterede grundlag, hvis omvalget ikke havde fundet sted (B). Endvidere vises i kolonnen markeret med (C) de udbetalinger, sagsøger ville have modtaget, hvis sagsøger ved omvalget havde overtaget risikoen for markedsudviklingen, men FSP Pension/AP Pension havde beholdt risikoen for ændringer i levetider. Opgørelsen af udbetalingerne i kolonne (C) er foretaget ved konstruk-tionen af et hybridprodukt, der kombinerer en garanteret livsvarig ydelse (og garanteret engangsudbetaling i kapitalpensionstilfældet)

135

med karakteristika fra markedsrenteproduktet. For nærmere detaljer vedrørende opgørelserne i nedenstående skema henvises til bilaget.

Fremadrettede udbetalinger

Det er muligt at opstille beregninger som beskriver forventede fremti-dige udbetalinger (se evt. i bilaget). En anden og mere aktuarmæssig korrekt måde at besvare spørgsmålet er dog efter min mening følgende: Nutidsværdien af alle forventede fremtidige udbetalinger, hvis sagsø-gerne ikke havde valgt om, svarer til markedsværdierne opgjort i spørgsmål 3. Forskellen på dette beløb og den faktiske (markeds)værdi 1.1.2021 svarer til nutidsværdien af de fremtidige forskelle i udbetalin-ger. Heri ligger en indbygget antagelse om at den faktiske markeds-værdi 1.1.2021 ikke forventes at generere en indtjening til selskabet (værdien udbetales på en ”fair” måde). Tabellen fra spørgsmål 3 skal i denne sammenhæng læses som at f.eks. prøvesag 1 ville have haft en nutidsværdi af samtlige forventede fremtidige betalinger på 4,7 mio. kr. fra 1.1.2021, hvis der ikke havde været omvalg, mens den faktiske nu-tidsværdi af forventede fremtidige betalinger er ca. 2,6 mio. kr.

Spørgsmål 1A:

Skønsmanden anmodes om at beregne og oplyse, om FSP Pension på tidspunktet for omvalget var i besiddelse af de fornødne midler til at honorere alle 176 sagsøgeres pensionskrav, herunder at afsætte de for-nødne reserver under respekt af og således, at FSP Pension var i stand til at opfylde de offentligretlige krav til solvens mv., såfremt de 176 sagsøgere ikke havde valgt om til markedsrente i 2011.

Svar på spørgsmål 1A:

FSP ville efter min vurdering have været i stand til at overholde lovgiv-ningens krav til hensættelser og solvens i 2011, hvis de 176 medlemmer ikke havde valgt om til markedsrente. Det samlede solvenskrav 31.12.2010 var 732 mio. kr., mens basiskapitalen udgjorde 1.306 mio. kr., svarende til en overdækning på 574 mio. kr. Jeg vil vurdere, at solvens-kravet for de 176 medlemmer udgjorde i niveau 10 – 20 mio. kr. Det be-tyder at de 176 medlemmer kun havde meget begrænset indflydelse på solvenssituationen i FSP uanset om de havde valgt om eller ej.

Spørgsmål 1B:

Skønsmanden anmodes om at beregne og oplyse, om FSP Pension på tidspunktet for omvalget var i besiddelse af de fornødne midler til at honorere alle pensionskrav, herunder at afsætte de fornødne reserver under respekt af og således, at FSP Pension var i stand til at opfylde de

136

offentligretlige krav til solvens mv., såfremt omvalget i 2011 ikke var blevet gennemført.

Svar på spørgsmål 1B:

FSP var i 2011 efter min vurdering i stand til at overholde de daværen-de krav til hensættelser og solvenskrav uanset om der var gennemført omvalg eller ej. Uden et omvalg ville hensættelserne til de garanterede produkter være forøget mere end tilfældet var som følge af overgangen til Finanstilsynets levetidsbenchmark. Til gengæld ændredes Finanstil-synets rentekurve til opgørelse af hensættelserne også i 2011, hvilket isoleret set betød at hensættelserne blev reduceret. Denne reduktion vil-le have været større hvis omvalget ikke havde fundet sted. Samlet set er det min vurdering at solvensoverdækningen i FSP 31.12.2011 ville have været nogenlunde på niveau med overdækningen 31.12.2010, hvis der ikke var gennemført omvalg.

Spørgsmål 1C

I tillæg til spørgsmål 3 og 4 anmodes skønsmanden om - ved beregnin-gen af den regnskabsmæssige markedsværdi af det garanterede pro-dukt pr. dags dato og vurderingen af størrelsen af værdiændringen - at tage højde for, at sagsøger i forbindelse med omvalget har fået udbetalt en omvalgsbonus på 2% og fået eftergivet en gæld til skyggekontoen, som sagsøger ikke ville have fået, hvis sagsøger ikke havde valgt om til et ikke-garanteret produkt i 2011.

Svar på spørgsmål 1C:

Der er i beregningerne taget højde for omvalgsbonus på 2%. Den kendsgerning at medlemmerne ved omvalget fik eftergivet skyggekon-toen kommer i praksis i beregningerne ikke til at have en effekt. Det skyldes, at beregningerne ikke leder til bonus – og derved ville sagsø-gerne have fået præcis deres garanterede pension, hvis de ikke havde valgt om (så skyggekontoen ville ikke kunne ”trækkes” fra sagsøgernes bonus).

Spørgsmål 1D

I tillæg til spørgsmål 5 anmodes skønsmanden om at opgøre den for-ventede årlige pensionsydelse hhv. den 1. januar 2011 og pr. dags dato på grundlag af de af FSP Pension/AP Pension anvendte/anmeldte for-udsætninger.

Svar på spørgsmål 1D:

Den forventede årlige pensionsydelse pr. 1.1.2011 bør fremgå af hver enkelt sagsøgeres pensionsoversigter. Tilsvarende for 1.1.2021. Det er dog vigtigt at gøre sig klart, at der kan være tale om en faldende eller voksende udbetalingsprofil, og efter min opfattelse bør man betragte summen af de forventede fremtidige udbetalinger (regnet som en nu-tidsværdi). Som det er tilfældet i svaret til spørgsmål 6, så svarer dette til markedsværdien.

Spørgsmål 1E

I tillæg til spørgsmål 6 anmodes skønsmanden – ved beregning af stør-relsen af de udbetalinger, som sagsøger ville have fået, hhv. kunne for-ventes at ville få fremadrettet, hvis sagsøger ikke havde valgt om i 2011

137

– at tage højde for, at sagsøger har fået udbetalt en omvalgsbonus på 2 % og fået eftergivet en gæld til skyggekontoen, som sagsøger ikke ville have fået, hvis sagsøger ikke havde valgt om til et ikke-garanteret pro-dukt i 2011.

Svar på spørgsmål 1E:

Identisk med svar på 1C.

Spørgsmål 1F

I tillæg til spørgsmål 6 anmodes skønsmanden – ved beregning af stør-relsen af de udbetalinger, som sagsøger ville have fået, hhv. kunne for-ventes at ville få fremadrettet, hvis sagsøger ikke havde overtaget leve-tidsrisikoen i forbindelse med omvalget i 2011 - at tage højde for, at sagsøger har fået udbetalt en omvalgsbonus på 2 % og fået eftergivet en gæld til skyggekontoen, som sagsøger ikke ville have fået, hvis sagsø-ger ikke havde overtaget levetidsrisikoen i forbindelse med omvalget.”

Svar på spørgsmål 1F:

Se svar på 1C samt bilag i forhold til metode. Det kan bemærkes, at hvis sagsøgerne ikke havde overtaget levetidsrisikoen ved omvalget i 2011, så skulle omvalgsbonus for sagsøgerne have været 0. Det betyder alt andet lige, at pensionen ville være blevet 2% lavere. I forhold til de ge-nerelle usikkerheder i beregningerne opfatter jeg i øvrigt dette som en meget lille forskel.”

Det bemærkes, at skønsmandens besvarelse af spørgsmål 3 og 5 til dels er kor-rigeret ved skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1G i den supplerende erklæ-ring.

Den anden skønserklæring er udateret, men er uploadet på Domstolenes Sags-portal den 7. februar 2022 og suppleret den 13. april 2022 vedrørende besvarel-sen af spørgsmål 1V.

Den supplerede erklæring indeholder dels besvarelsen af de supplerende spørgsmål 7-14 fra sagsøgerne:

”Spørgsmål 7

Under henvisning til sagsøgtes supplerende spørgsmål 1H bedes skønsmanden oplyse følgende:

Vedrørende litra a)

Skønsmanden bedes oplyse, om BM2009 uden levetidsforbedringer ud-gør den observerede faktiske dødelighed, eller om benchmarket tillige indeholder skønsmæssige elementer og i bekræftende fald hvilke.

Svar:

BM2009 uden levetidsforbedringer udgør den observerede faktiske dødelighed opgjort af Finanstilsynet. Det er således ikke den enkelte pensionskasses fakti-ske observerede dødelighed. Der var valgt et datasæt og en bestemt statistisk metode til konstruktion af BM2009 uden levetidsforbedringer, men der indgår

138

ikke andre skønsmæssige elementer.

Skønsmanden bedes oplyse, om det i 2010 ved fastsættelsen af hhv. nye tegningsgrundlag og opgørelse af regnskabsmæssige hensættelser ved-rørende levetidsgarantier var almindeligt alene at anvende den observe-rede faktiske dødelighed, eller om der tillige indgik skønsmæssige ele-menter.

Svar:

Det var ikke almindeligt at anvende den observerede faktiske dødelighed som nytegningsgrundlag i garanterede produkter i 2010. Dette ville efter min me-ning også være i strid med reglerne i Lov om Finansiel Virksomhed, der siger at tegningsgrundlaget skal være ”på den sikre side” . Hvad angår levetider til regnskabsmæssige hensættelser i 2010, så var det, så vidt jeg ved, meget for-skelligt hvad pensionsselskaberne gjorde. Derfor indgik der per definition en ret stor grad af skøn – både hvad angik valg af model og af parametre – ved opgø-relse af regnskabsmæssige hensættelser.

Vedrørende litra d)

Skønsmanden bedes oplyse, om der i 2009 og 2010 fandtes regler om el-ler autoritativt fastsatte retningslinjer for pensionsselskabers regn-skabsmæssige hensættelser vedrørende levetidsgarantier.

Svar:

I 2009 og 2010 gjaldt BEK nr. 1310 af 16/12/2008 om regnskaber for pen-

sionsselskaber. Heri fremgik det, at pensionsselskaberne ved opgørelse af de regnskabsmæssige hensættelser skulle anvende ”de bedst mulige skøn over de involverede forsikringsrisici, herunder dødelighed...” . Dette blev efter min op-fattelse tolket ret forskelligt i forskellige pensionsselskaber.

Spørgsmål 8

Såfremt sagsøgtes supplerende spørgsmål 1J besvares bekræftende, be-des skønsmanden oplyse, om det anslåede fald i sagsøgernes gennem-snitsrente i væsentligt omfang ville påvirke skønsmandens beregninger ved besvarelsen af spørgsmål 3, 4 og 5.

Svar:

Det anslåede yderst beskedne fald i gennemsnitsrente har ingen påvirkning af beregningerne.

Om muligt bedes skønsmanden anslå den procentuelle påvirkning af skønsmandens besvarelse vedrørende værdien af sagsøgernes pensio-ner uden omvalg den 1. januar 2021 under 2021 og 2011 parametre (spørgsmål 3, de sidste to kolonner).

Svar:

Se ovenfor.

Spørgsmål 9

Under henvisning til sagsøgtes supplerende spørgsmål 1K bedes skønsmanden oplyse følgende:

139

Litra a til c

Skønsmanden bedes oplyse, om en pensionskunde, der foretager om-valg fra et garanteret produkt til et markedsrenteprodukt i 2022 almin-deligvis vil få indsat markedsværdien af eventuelle garantier på sit pensionsdepot.

Svar:

Hvis en pensionskunde foretager et omvalg fra et garanteret produkt til et mar-kedsrenteprodukt i 2022, så afhænger beløbet der overføres af, om omvalget sker på selskabets initiativ. Hvis dette er tilfældet, skal kunden have ”markedsvær-dien” af sit garanterede produkt overført til markedsrenteproduktet. I dette til-fælde beskriver BEK nr. 1291 af 27/11/2017 hvad der menes med ”markeds-værdi” (i store træk svarer beløbet til den regnskabsmæssige hensættelse). Hvis omvalget derimod ikke sker i forbindelse med en form for omvalgskampagne, men på kundens helt eget initiativ, så gælder denne bekendtgørelse ikke og kunden vil normalt blot få overført depotet.

Skønsmanden bedes oplyse, om en pensionskunde, der skifter pen-sionsselskab i 2022 almindeligvis vil medtage markedsværdien af even-tuelle garantier til sit nye pensionsselskab.

Svar:

Skifter en pensionskunde fra et pensionsselskab til et andet i 2022 vil kunden normalt ikke medtage markedsværdien af sine garantier.

Skønsmanden bedes ved besvarelsen af spørgsmålet inddrage bekendt-gørelse nr. 1291 af 27. november 2017 om opgørelse af den økonomiske værdi af en forsikringstagers produkt ved omvalg samt oplyse, om skønsmandens opgørelse ved besvarelsen af parternes tidligere spørgsmål er sket med udgangspunkt i denne bekendtgørelse.

Svar:

Bekendtgørelsen har ikke været inddraget i de tidligere spørgsmål. Der har efter min opfattelse ikke været spørgsmål hvor det ville være relevant.

Litra e

Såfremt spørgsmål 1K, litra e besvares bekræftende, bedes skønsmanden oplyse, om det er renteudsving eller ændringer i de forventede levetider, der i størst grad påvirker øjebliksbilledet/skaber udsving i markedsvær-diberegningen over kortere perioder.

Svar:

Obligationskurserne, som bruges til at fastlægge diskonteringskurver, ændrer sig i sagens natur konstant. Dermed vil markedsværdiberegningernes resulta-ter også ændre sig konstant. Der er ikke grund til at forvente at ændringer og opdateringer i levetidsforudsætninger sker med nær samme hyppighed. Det er således korrekt at det er renteudsving, der i størst grad skaber udsving i mar-kedsværdiberegningen over kortere perioder.

140

Spørgsmål 10

Under henvisning til sagsøgtes supplerende spørgsmål 1L, hvoraf fremgår, at sagsøgte for en del prøvesager har opgjort den garanterede ydelse uden omvalg til et andet beløb end skønsmanden, jf. besvarelsen af spørgsmål 5, bedes skønsmanden redegøre for forskellen mellem de to beløb.

Svar:

Ydelserne uden omvalg er i spørgsmål 1L og 1P anført af sagsøgte som:

Prøvesag 5,

5: Ingen angiven ydelse.

Prøvesager 3 og 9,

3: Livsvarig 126.077, medens den ophørende del ikke er nævnt. 9: Livsvarig 135.152 + ophørende 100.117.

Prøvesager 4 og 8,

4: Livsvarig 298.519.

8: Livsvarig 267.377.

Prøvesager 1, 2, 6 og 7,

1:Livsvarig 157.551 + ophørende 110.400.

2:Livsvarig 298.814 + ophørende 94.536.

6:Livsvarig 227.137 + ophørende 252.514.

7:Livsvarig 127.603 + ophørende 129.302.

I prøvesag 5 er ydelserne i skønsrapportbilaget (side 82-83) ændret, så de i no-gen grad er sammenlignelige med de øvrige prøvesagers ydelsestyper. Det be-tyder at de faktiske detaljerede ydelser fra før omvalget ikke kan læses fra skøns-rapporten, og ej heller fra skemaerne i spørgsmål 1L og 1P.

I prøvesager 3 og 9 er de livsvarige ydelser opgjort af sagsøgte sammenfaldende med skønsrapporten, og de ophørende livrenter er i dag (1.1.2021) udløbet.

I prøvesag 4 fortæller skønsrapporten at ydelsen er 261.011 i garanteret ydelse plus 2.184 i SBH-ydelse, i alt 297.880. Sagsøgte har beregnet en højere SBH-ydelse (pga. en lidt anden fordeling af SBH mellem dækninger), så den totale ydelse bliver 298.519 (dvs. 639kr højere).

I prøvesag 8 fortæller skønsrapporten at ydelsen umiddelbart før omvalget er 261.011 i garanteret ydelse plus 2.267 i SBH-ydelse, i alt 263278, gældende ved alder 65. Sagsøgte fortæller at da kunden pensioneres ved alder 65 år og 3 måneder (dvs. 3 måneder senere end alder 65) skønnes ydelsen at være 267.377. Bemærk at denne kunde har fået en 'overskydende' udbetaling af al-derssum som gør det endnu sværere at fastslå den korrekte ydelse uden omvalg.

I prøvesager 1, 2, 6 og 7 drejer forskellen sig om at skønsrapporten indeholder en livsvarig livrente og ingen ophørende livrente, svarende til at kunden har fravalgt at konvertere en del af sin livsvarige livrente til ophørende livrente. I disse prøvesager har kunderne konkret ved pensionering valgt at lade en del af deres markedsrenteprodukts livsvarige livrente konvertere til en ophørende liv-rente. Sagsøgte ønsker med de oplyste ophørende livrenteydelser at anslå hvilke

141

ydelser, der kunne være de relevante tilsvarende ydelser ved pensionering i det garanterede pensionsprodukt hvor der ikke er foretaget omvalg. (Yderligere for-klaring følger i svaret nedenfor).

Skønsmanden anmodes om at indhente et efter skønsmandens vurde-ring forsvarligt materiale til verifikation af de af sagsøgte oplyste beløb vedrørende den garanterede ydelse uden omvalg og den nuværende ydelse.

Svar:

I prøvesager 1, 2, 6 og 7 kan vi udtale os om, hvorvidt de af sagsøgte nævnte ydelser virker plausible ved at sammenholde med følgende observatio-ner/begrænsninger:

•Udgangspunktet er den garanterede ydelse registreret på den livsvarige 

livrente umiddelbar før omvalget (hændelser efter 1.6.2011 ignoreres indi-rekte)

•Der ses bort fra SBH-ydelse. 

•Den andel som skattekode 9-reserven udgør af den livsvarige livrentes re- 

serve antages at være den højeste andel af livrenteydelsen som kan konver-teres til ophørende livrente.

•Førsteordensgrundlagene vægtet med reserve fortæller hvor meget livsva- 

rig livrente-ydelse hver krones ophørende livrenteydelse koster. Konceptu-elt kan man forestille sig at kunden på omvalgstidspunktet (hvor kunden i det tænkte scenarium forbliver i det garanterede miljø) skal fortælle hvor stor en del af livrenteydelsen der ønskes konverteret til en ophørende liv-rente. På det tidspunkt ville en krones 10-årig ophørende/forhøjet ydelse koste cirka 62 øre (for prøvesagseksempler 1, 2, 6 og 7).

Her tabelleres den gældende garanterede livrenteydelse umiddelbart før omval-get (eksklusive SBH-ydelse), samt den maksimale andel (målt som livsvarig ydelse i kr/år) ud fra den registrerede mulige skattekode 9-andel af reserven.

Gar. ydelse før omvalg Maksimal konverteret andel 

Som sammenligning til den garanterede ydelse før omvalg kan vi anslå en til-svarende livsvarig ydelsesværdi for hver af de fire prøvesager, ved at lægge den livsvarige og ophørende ydelse sammen, men hvor den ophørende ydelse vægtes med 62 øre/kr.

142

Det er ikke mærkeligt at den vægtede ydelsesværdi er større end den oprindeli-ge garanterede ydelse fra umiddelbart før omvalg - der skal, for at nævne et en-kelt forhold, være plads til SBH-ydelse. Vigtigere forhold er, at pensionering senere end alder 65 (prøvesager 1, 2 og 6 pensioneres senere end alder 65) eller forøgelse af præmiebetaling vil øge ydelserne.

Prøvesager 1 og 2 holder sig vel indenfor grænsen af den andel af den livsvari-ge ydelse, som kan konverteres (på baggrund af skattekode 9-beløbet registreret umiddelbart før omvalgstidspunktet). Prøvesager 6 og 7 er også indenfor græn-sen men med en ganske stor del konverteret fra livsvarig til ophørende livrente; den ophørende del, målt som ydelse i kroner per år, bliver større end den livsvarige del.

I alle fire tilfælde er den vægtede ydelsesværdi højere end den oprindelige ga-ranterede ydelse fra før omvalget fandt sted. Den største forskel i prøvesag 2 (cirka 11 %), og den mindste i prøvesag 7 (cirka 2 %).

De anførte beløbsstørrelser forekommer dermed plausible.

Skønsmanden bedes oplyse, om anvendelsen af de sagsøgte opgjorte beløb på årene efter 2021 har karakter af en prognose, samt redegøre for de væsentligste usikkerhedsmomenter vedrørende denne prognose.

Svar:

De af sagsøgte opgjorte beløb har karakter af en prognose, idet de baserer sig på blandt andet antagelser om fremtidige afkast og forventede levetider. De væsent-ligste usikkerhedsmomenter er således også fremtidige afkast og fremtidige leve-tider.

Skønsmanden bedes i tilknytning hertil oplyse, om det er sandsynligt, at den angivne forskel på ydelsen inklusive indskud hhv. ydelsen, hvis der ikke var foretaget omvalg, ville ændre sig over tid. I bekræftende fald oplyse, i hvilken retning denne ændring mest sandsynligt vil gå.

Svar:

Ydelsen, hvis der ikke var foretaget omvalg, ville, i de cirka ti år siden omval-get, have oparbejdet en betydelig 'negativ bonus'. Det vil med stor sandsynlig-hed betyde at ydelsen aldrig ændres; den kan ikke sættes ned da ydelsen er ga-ranteret, og der vil ikke være 'positiv bonus' til rådighed til at sætte ydelsen op.

Hvorvidt ydelsen i markedsrenteproduktet ændres vil helt afhænge af om for-udsætningerne fra fastsættelsen af den udbetalte ydelse realiseres eller ej. Alt i alt er det sandsynligt at ydelsen i markedsrenteproduktet vil ændre sig over tid, men det er ikke muligt for mig at forudsige i hvilken retning ændringen mest sandsynligt vil gå.

Spørgsmål 11

Under henvisning til sagsøgtes supplerende spørgsmål 1P, litra b, hvoraf fremgår, at sagsøgte for en del prøvesager har opgjort den ga-ranterede ydelse uden omvalg til et andet beløb end skønsmanden, jf. besvarelsen af spørgsmål 5, bedes skønsmanden redegøre for forskellen mellem de to beløb.

143

Svar:

Se svar på spørgsmål 10

Skønsmanden anmodes om at indhente et efter skønsmandens vurde-ring forsvarligt materiale til verifikation af de af sagsøgte oplyste beløb vedrørende den garanterede ydelse uden omvalg og den nuværende ydelse.

Svar:

Se svar på spørgsmål 10

Skønsmanden bedes samtidig redegøre for, hvilket materiale, han har haft til grundlag samt hvilke selvstændige beregninger, skønsmanden har foretaget ved besvarelsen af spørgsmålet.

Svar:

•Restlevetid efter BM2019Beta følger den oprindelige skønsrapport. 

•Ydelser uden omvalg er beskrevet i spørgsmål 10. 

•Vi kender fra datamaterialet den garanterede livsvarige livrenteydelse 

som kunden var berettiget til før omvalget (under forudsætning af fortsat præmiebetaling for de endnu ikke aktuelle kunder).

•Vi kan skønne en omtrentlig procentmæssig brøk af den livsvarige ydelse, 

som i henhold til den skattekode 9-markerede opsparing, kan konverteres til en ophørende livrente.

•Vi kender fra datamaterialet hvad de faktiske udbetalinger var (i kroner 

per måned, per primo 2021).

•Vi har ikke ved besvarelsen af spørgsmål 1L, 1P, 10 og 11 foretaget en 

vurdering af den realistiske fremtidige ydelse i markedsrenteproduktet. Der findes i bilag nogle ”prognoselignende ydelser per 1. januar 2021” , hvor den interessante del er størrelsen kaldet ”Prognosepassiv 2021 (markedsrente), 'P'” ; desværre er sådanne størrelser i sagens natur for-holdsvis subjektive størrelser.

Spørgsmål 12

Skønsmanden bedes med henvisning til skønsmandens tidligere besva-relse af spørgsmål 6 oplyse, om de af sagsøgte i spørgsmål IP, litra b opgjorte forventede fremtidige ydelser svarer til de beløb, som skøns-manden ved besvarelsen af spørgsmål 6 oplyste, at det var "muligt at opstille".

Svar:

Ja, det er korrekt. Selve tallene er naturligvis påvirket af hvorvidt medlemmet valgte at få noget af udbetalingen som ophørende livrente.

Spørgsmål 13

Det fremgår af sagsøgtes supplerende spørgsmål 1P, litra b, at den ene sagsøger ikke d.d. er pensioneret. Sagsøgte har derfor ikke medtaget en talmæssig opgørelse for denne sagsøger.

Skønsmanden anmodes om at foretage en tilsvarende opgørelse for prøvesag 5, hvor skønsmanden opgør den garanterede ydelse uden omvalg hhv. den nuværende ydelse hvis sagsøger i prøvesag 5 var gået

144

på pension den 1. januar 2021 (opgørelsestidspunktet for sagsøgtes ta-bel i spørgsmål IP).

Svar:

Jeg har fået oplyst at spørgsmålet er frafaldet.

Spørgsmål 14

Under henvisning til spørgsmål 1U bedes skønsmanden oplyse, om det har haft betydning for sagsøgernes pensionsdepoter, at aktiemarkeder-ne er faldet siden december 2021 og i givet fald anslå betydningen af dette fald, hvis beregningerne foretages dags dato.

Svar:

Ja, på et markedsrenteprodukt vil det normalt have betydning for depotets stør-relse når aktiemarkederne ændrer sig. Aktiefald giver normalt anledning til et lavere depot (markedsværdi). Dette er dog kun korrekt hvis pensionsdepotets har aktieinvesteringer og at aktiesammensætning nogenlunde svarer til marke-det. Hvis man har 30% aktier og disse aktier falder 10%, så vil depotet falde 3%. Det har ikke været muligt for mig at anslå de præcise fald for de enkelte prøvesager. ”

Den supplerede erklæring indeholder endvidere besvarelsen af de supplerende spørgsmål 1G-1V fra AP Pension:

”Spørgsmål 1G

AP Pension har ved en fejl oplyst forkerte værdier for sagsøgernes nu-værende depotværdier, idet der er taget udgangspunkt i et forkert ud-træk, hvor ikke hele depoterne var med. De rigtige værdier er

Kr.Oplyst tidligere Korrekt

Skønsmanden bedes oplyse, hvilke ændringer dette giver anledning til i skønsrapporten.

Svar:

Det ændrer de tabellerede reserver for 2021, da det i virkeligheden er tabellere-de depoter, for så vidt angår opsparingsdækningerne. Det ændrer dermed sva-ret på spørgsmålet om ”Markedsværdien af det omvalgte pensionsprodukt i dag, den 1. januar 2021” .

145

Den prognoseagtige livrenteydelse for 2021 ændres til en større ydelse:

Livrenteydelse (før) Livrenteydelse, korrigeret 

Tallene i parentes er taget fra skønsrapporten fra prøvesager 1, 3 , 8 og 9, hvor datoen ikke er 1.1.2021. For bedre sammenlignelighed prøvesage rne imellem er skemaets tal angivet med opgørelsesdato 1.1.2021.

† fortsat med betydelig usikkerhed i prøvesag 5 pga. ydelsessam mensætningen.

De akkumulerede forventede fremtidige markedsrente livrenteyd elser, baseret på middelrestlevetid gange prognoseagtig ydelse, øges tilsvarend e, og differen-cerne i forhold til fremtidige udbetalinger uden omvalg reducere s dermed til-svarende.

Spørgsmål 1H

Under henvisning til svaret på spørgsmål 1 anmodes skønsmanden om at oplyse, om

a) skønsmanden kan tiltræde følgende oplysninger om levetider ifølge

BM2009 uden levetidsforbedringer:

146

Svar:

Jeg bekræfter at jeg får restlevetiden, med BM2009 for mænd, uden levetidsfor-bedringer, for de ni prøvesager, med alderen per 1.1.2011, til de i spørgsmålet anførte værdier 25,7, 19,6, 17,7, 18,6, 26,9, 21,5, 21,5, 18,7 og 15,7.