Gå til indhold
Tilbage til søgning

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøger har et resttilgodehavende for udbedringsarbejder udført på de sagsøgtes ejendom

Retten i HillerødCivilsag1. instans18. januar 2010
Sagsnr.: 16249/22Retssagsnr.: BS-446/2008-HIL
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Civilsag
Ret
Retten i Hillerød
Rettens sagsnummer
BS-446/2008-HIL
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
16249/22

Dom

Retten i Hillerød

Udskrift af dombogen

DOM

Afsagt den 18. januar 2010 i sag nr. BS 2-446/2008:

Sagsøger

Sagsøger

Adresse 1

8800 Viborg

mod

Sagsøgte 1

Adresse 2

By

og

Sagsøgte 2

Adresse 2

By

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om, hvorvidt Sagsøger har et resttilgodehavende hos de sagsøgte, Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2, for udbedringsarbejder udført i foråret 2007 på de sagsøgtes ejendom beliggende Adresse 2, By

Sagsøgers endelige påstand er, at de sagsøgte tilpligtes til sagsøger at betale kr. 60.134,56 med tillæg af renter svarende til procesrente fra den 5. septem-ber 2007 til betaling sker.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje-lovens § 218 a, stk. 2.

Af faktura nr. 64 dateret den 25. maj 2007 fra Sagsøger til Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 fremgår bl.a. følgende:

"...

ang. opbrydning af gulv

115 svendetimer a 350 kr.40.250,00

75 arbejdsmandstimer a 350 kr.26.250,00

1921 kør 2,504.802,50

------------

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D45

Side 2/9

70.302,50

moms 25%17.575,62

------------

kr.87.878,12

..."

Af faktura nr. 96 dateret den 13. juni 2007 fra Sagsøger til Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 fremgår bl.a. følgende:

"...

Ang. opbrydning af gulv.

48 svendetimer a 350 kr.16.800,00

46 arbejdsmandstimer a 350 kr.16.100,00

1804 km a 2,504.500,00

------------

37.400,00

moms 25%9.350,00

------------

46.750,00

..."

Af faktura nr. 106 dateret den 15. juni 2007 fra Sagsøger til Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 fremgår bl.a. følgende:

"...

4,5 m3 beton4.988,93

1 m3 grusbeton+ekstra aflæsningstid1.541,65

pumpe3.637,00

cement3.885,00

20 l beton bindere1.276,80

23 stk. 6mm rionet3.105,00

6 pl. 2 cn flamingo665,00

7 stk. plastleder110,64

3 stk. leca mursten11,85

10 støvmasker280,00

levering+tømning af container+affald+5m3 sand 5.449,61

levering af container+afhentning+leje7.008,00

leje af hammer 4 dage + skærpning + rep.1.408,00

------------

34.540,63

moms 25%8.635,15

------------

kr.43.175,78

..."

Af syns- og skønserklæring dateret den 5. november 2008 og udarbejdet af Virksomhed, Skønsmand, fremgår bl.a. følgende:

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D45

Side 3/9

"...

Spørgsmål 2.

Skønsmanden bedes besigtige de arbejder som er udført af sagsøger og skønne hvil-ken pris der er rimelig for dette.

...

skønsmanden finder følgende som en rimelig overordnet skønnet pris på det oply -ste:

- Nedrivningsarbejder, inkl. bortskaffelse af betonaffaldkr. 38.000,-

- Støbe armeret grovbetondæk og slidlag som terrændækkr. 60.000,-

- Diverse som beskrevet i ovenstående under "Andet" kr. 25.000,-

I alt ekskl. momskr. 123.000,-

..."

Forklaringer

Der er afgivet forklaringer af Sagsøger, Sagsøgte 1 og Vidne.

Sagsøger har forklaret, at han er uddannet murer og har haft selvstæn-dig murervirksomhed i 13 år. Han har været murer siden 1975. Han har altid udskrevet fakturaer på samme måde i sin forretning, og han har aldrig haft problemer med at fakturere kørsel og materialeleje. Før denne sag havde han aldrig talt med sagsøgte. Han har heller ikke hørt fra Vidne, at arbej-det skulle være mangelfuldt. Vidne bor på Falster, hvor han har en fast plads. Vidne var ansat i hans firma. Han stoppede imidlertid i virksom-heden for 2 måneder siden. Hans praksis vedrørende kørsel er overfor kun-den at afregne for den kørsel, der har fundet sted fra hans virksomhed og frem til arbejdsstedet. Når han får et arbejde, sendes der ikke sædvanemæs-sig en ordrebekræftelse frem til kunden. I dette tilfælde var arbejdet aftalt mellem de sagsøgte og Vidne. Normalt gør han opmærksom på, at der vil blive faktureret kørsel, når der er et langt stykke mellem hans virk-somhed og arbejdsstedet. Vidne var timelønnet i hans virksomhed og havde ikke et selvstændigt firma.

Sagsøgte 1 har forklaret, at hun er selvstændig inden for regnskab. Sagsøgte 2 er salgschef. Ingen af dem beskæftiger sig således med byggeri. De skulle have udført noget arbejde på deres ejendom på Adresse 2 i By, og de kom i forbindelse med Vidne via hendes mor, der kendte én, der kendte Vidne. Vidne kom op og kiggede på, hvad der skulle laves. Der var tale om, at gulvet skulle bankes op, og at der skulle laves et nyt gulv. Han var oppe at kigge på opgaven én gang og ville gerne lave det. De ønskede at arbejdet skulle udføres til timepris, fordi de ville være sikre på, at kvaliteten var i top. Vidne var helt klar over afgørelsen fra ankenævnet og kendte der-for det beløb, der var afsat til arbejdets udførelse. De aftalte en timepris med

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D45

Side 4/9

Vidne på 350 kr. Vidne sagde ikke noget om, at han ville beregne sig kørsel. De talte kun om de såkaldt direkte timer dvs., at de skulle betale fra Vidne kom til arbejdsstedet, til Vidne gik. Det var der fuld enighed om. De spurgte, om der ville komme andre udgifter på, og det sagde Vidne, at der ikke ville, udover omkostninger til materialer. Vidne fik en nøgle til huset og gik heref-ter igang med projektet. De boede ikke selv i huset på det pågældende tids-punkt. De var imidlertid i daglig kontakt med Vidne enten fysisk eller pr. te-lefon. De fik ikke nogen regninger i den periode, Vidne udførte arbejdet. De havde bedt ham om at lægge timesedler i huset, men det gjorde han aldrig. På et tidspunkt blev naboerne sure over de mange containere, der stod uden-for, og naboerne smed derfor en seddel ind gennem brevsprækken herom. De snakkede med Vidne om det, og han gik i selvsving og kørte derfra. De forsøgte at ringe til ham i løbet af de efterfølgende 2 uger men mødte først Vidne en dag, da han var oppe at hente noget værktøj i en af containerne. Regningerne for arbejdets udførelse kom lige inden, Vidne kom op og hente-de sit værktøj i containerne. De troede oprindeligt, at den første af regnin-gerne, som er dateret den 25. maj, men som kom engang i juni, var en reg-ning for hele arbejdet. Men da de fik de to andre regninger, undrede de sig over timeantallet, og de begyndte at regne på det. De vidste fra et overvåg-ningskamera hvor mange dage, Vidne havde været der. Det var 12 dage, og de kunne derfor ikke få timerne til at passe. De har nøje registreret det antal timer, Vidne var der, ved hjælp af overvågningskameraet. Der var tale om ca. 175 timer. Det sagde de til Vidne, som så oplyste, at han også fakturerede for kørsel svarende til 2 ½ time hver vej fra Falster til By. Hvis han havde en hjælper med, røg der yderligere 2 ½ time på som transport hver vej. Det syntes de ikke var fair. De har betalt ca. 117.000,00 kr. svarende til det antal timer, de mener at skylde og for materiale. De 100.00,00 kr. heraf stammede fra byggeriets ankenævn. Ankenævnet tilkendte dem 120.000,00 kr. Grunden til at de ikke var interesserede i et fast tilbud fra Vidne var, at de ønskede kvalitetsarbejde, og Vidne fortalte ikke, at arbejdet ikke kunne udfø-res indenfor ankenævnets pris på 120.000,00 kr. Det var oprindeligt menin-gen, at gulvvarmeslangerne i gulvet skulle genbruges, men det gjorde Vidne ikke. Han sagde, at hvis han skulle holde sig indenfor ankenævnets beløb, kunne han ikke skåne slangerne. Det accepterede de. De indhentede ikke an-dre tilbud forinden arbejdet gik igang, da de havde hørt, at Vidne skulle væ-re dygtig. De vidste godt, at han kom fra Falster, men det var de nu ligeglade med, fordi de skulle jo ikke betale for kørsel. Det tager hende selv ca. 1 time og 15 minutter at køre fra By til Falster. Den dag de mødte Vidne, ef-ter at han 14 dage forinden var kørt, fortalte han dem, at han fakturerede 5 ti-mers kørsel á 350 kr. hver dag, og hvis der var tale om, at han havde én med, var der tale om 10 timers kørsel. Faktureringen af kørsel var først no-get, de drøftede med Vidne efter, at de havde modtaget fakturaerne. De til sagen fremlagte timesedler har hun nok set i forbindelse med syn og skøn, men hun har ikke hæftet sig ved km- antallet. De var helt indforstået med at skulle betale 2,50 kr. pr. kørte km, således som det er angivet på fakturaerne. Når hun selv kører i sit arbejde, fakturerer hun også kørsel, men dog til en lavere timepris og ikke som her til fuld pris. Hun og Sagsøgte 2 skulle selv beta-

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D45

Side 5/9

le for de nye slanger i gulvet. De troede oprindeligt at Vidne arbejde-de som selvstændig håndværker, men på et tidspunkt oplyste han, at han ik-ke var medlem af Byggeriets Ankenævn og at regningerne derfor ville kom-me fra sagsøgers firma. Hun bekræfter, at der ikke er faktureret for overtid.

Vidne har forklaret, at han var ansat hos Sagsøger i ca. 3 år frem til nytår 2009. Han lavede arbejdet på Adresse 2. Han fik arbejdet via en bekendt, der kendte Sagsøgte 1's mor. Sagsøgte 1 ringede til ham, og han kiggede på arbejdet et par gange. Det blev besluttet, at betongulvene skulle hugges op. Der skulle bevares så meget som muligt. Han skulle oprindeligt også be-vare varmeslangerne, men det kunne han ikke, da det ville tage alt for lang tid. De var derfor enige om, at slangerne skulle fjernes. De kunne ikke gen-bruges. Han kan ikke afvise, at han har set rapporten fra Byggeriets Anke-nævn. De aftalte en timepris, og det var Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2, der ønskede dette. Han har nok hørt om et beløb på 120.000,00 kr fra ankenævnet. Han sagde imidlertid udtrykkeligt til Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2, at arbejdet ikke kunne lade sig gøre til den pris. Der var således ikke tale om, at arbejdet maksimalt skulle udføres for 120.000,00 kr. Hvis det havde været sådan, kunne de ligeså godt have aftalt en fast pris. De aftalte istedet en timepris på 350 kr. Det var en rigtig god pris for kunden. Han havde sin faste plads på Falster, og kørsel herfra til By skulle derfor også betales. Han sagde til Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2, at han ville satse på en 3-dages arbejdsuge hvor han ville arbejde 37 - 40 timer. Der var ikke nogen egentlig frist for, hvornår arbejdet skulle være færdigt, men Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 ville gerne kunne bruge huset. Han havde nogle gange en mand ekstra med, for det var det bedste og billigste. Han har ikke særligt talt med Sagsøgte 2 og Sagsøgte 1 om, at der ville blive faktureret, når han kørte fra Falster. Det er aldrig noget man snakker om. Det er helt fast praksis, også der hvor han arbejder nu. Han har aldrig sagt til Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2, at der ikke skulle faktureres for kørsel. Grusbeton bruges når systemet i betonblanderen skal renses efter brug. Man får en særskilt regning for dette fra betonværket, og det er helt normalt, at kunden faktureres herfor. Indleje af lufthammer er det også helt normalt, at kunden skal betale. Det er også normalt, at kunden faktureres for levering og afhentning af containere samt leje heraf. Hvis ikke han havde lejet en container, skulle han bare have kørt så meget desto mere. Det tager ham ca. 2 timer at køre fra Falster til By alt afhængig af trafikken. Den kørselstid, han har beregnet, er fra hans stade på Falster til ankomst til arbejdestedet og retur. Han udfyldte timesed-ler for perioden uge 19 - 23. På timesedlerne satte han det antal kilometer på, han havde kørt hver gang. Det var ud fra bilens speedometer, så det kun-ne blive helt nøjagtigt. De snakkede på et tidspunkt om, hvor meget arbejdet ville beløbe sig til, og det kan godt være, han sagde et beløb til Sagsøgte 2, men han kan ikke huske det. Torsdag den 31. maj lagde han puds-lag i bryggers, køkken og gang. Herefter meddelte Sagsøgte 2 ham, at arbejdet skulle udføres af en anden håndværker. Han ved ikke hvorfor, for de havde jo været tilfred-se med arbejdet. Han fik bare af vide, at han skulle stoppe. Han var derfor nødt til at forlade pladsen. Han havde ikke nogen kontroverser med nogen. Han vidste ikke, at han blev videoovervåget. Som nævnt havde de ikke aftalt

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D45

Side 6/9

noget særligt om kørsel. Han sagde, at han kunne sove deroppe når han var der selv og skulle begynde at lægge klinker. Spørgsmålet om behandling af kørsel er efter hans opfattelse individuelt fra firma til firma. I alle de firmaer, hvor han har arbejdet, har man imidlertid fået løn fra man kørte fra pladsen til man kom frem til arbejdsstedet og retur.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i al væsentlighed procederet sagen i overensstemmelse med følgende anbringender i sagsøgers påstandsdokument af den 22. oktober 2009:

"ANB RINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres følgende gældende,

at der er tale om regningsarbejde, og at prisen og de anvendte timer er ri-melige,

at bevisbyrden for, at overarbejde har været mangelfuldt eller er sket til en forhøjet pris er sagsøgtes,

at denne bevisbyrde ikke er løftet, ej heller med det afholdte syn og skøn,

at der aldrig er indgået nogen aftale om, at arbejdet kun skulle koste kr. 100.000,00,

at det netop er tilkendegivet overfor det sagsøgte, at man under ingen omstændigheder ville udføre arbejdet for det, som Byggeriets Anke-nævn maksimalt havde tilkendt de sagsøgte,

at sagsøger ligeledes er berettiget til at beregne sig kørsel,

at dette er dokumenteret af sagens [...]."

De sagsøgte har i al væsentlighed procederet sagen i overensstemmelse med følgende anbringender i de sagsøgtes påstandsdokument af 16. oktober 2009.

"AD SAGSFREMSTILLING/ANBRINGENDER

Parterne har indgået aftale om arbejde der skulle laves på sagsøgtes ejendom beliggende Adresse 2, By. Arbejdet skulle udføres som timelønsar-bejde.

Arbejdet skulle udføres som konsekvens af, at tidligere håndværker ikke havde lavet arbejdet håndværksmæssigt korrekt. I den forbindelse havde

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D45

Side 7/9

Byggeritets Ankenævn tildelt sagsøgte kr. 120.000,00 inkl. moms til udfø-relse af arbejdet, hvilket var sagsøger bekendt. Sagsøgte har selvsagt en for-ventning om, at arbejdet kunne laves til denne pris, da sagøsger ikke tog for-behold med hensyn til prisen.

Det gøres gældende, at sagsøgte havde en berettiget forventning om, at ar-bejdet kunne laves for kr. 120.000,00.

Det kan konstateres, at sagsøger har brugt 175 effektive arbejdstimer hos sagsøgte, jf. [...] (som ikke er imødegået trods opfordring).

Med udgangspunkt i sagsøgtes timepris, svarer det til 75.000,00 inkl. moms. Hertil kommer så materialer.

Det kan således konstateres, at den effektive arbejdstid kan holdes indenfor Ankenævnets vurdering.

På trods af dette fakturerer sagsøger ca. kr. 177.000,00 i alt, det vil sige 50% mere end skønnet af Ankenævnet. Det viser sig, at det er kørsel, leje af ma-teriel m.v.

Det gøres gældende, at sagsøger ikke er berettiget til at opkræve særskilt for kørsel, idet dette ikke har været aftalt eller i det mindste nævnt overfor sag-søgte. På samme måde må det antages, at timeprisen er inkl. materiel til ar-bejdets udførelse således, at dette ikke faktureres som indlejning.

Det bemærkes, at sagsøger trods opfordring ikke har specificeret den kørsel der er opkrævet - nemlig hvem der har kørt, hvornår og hvor fra og til. Dette skal selvsagt have processuel skadevirkning og må i det mindste medføre, at kravet reguleres efter rettens skøn."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det er ubestridt, at sagens parter i foråret 2007 indgik aftale om, at sagsøger skulle udbedre en række murerarbejder, som var udført mangelfuldt af en af de sagsøgte tidligere engageret murer. Det er ligeledes uomtvistet, at der mellem de sagsøgte og den hos sagsøger ansatte murer, Vidne, blev indgået aftale om, at udbedringsarbejderne skulle udføres efter regning til en timepris på 350 kr. excl. moms.

Ved fakturaer af henholdsvis 25. maj 2007, 13. juni 2007 og 15. juni 2007 fremsatte sagsøger et samlet krav på betaling for de udførte arbejder på 177.803,90 kr. De sagsøgte har betalt 117.669,34 kr. heraf, hvorfor sagsøgers omtvistede tilgodehavende udgør 60.134,56 med tillæg af renter.

På baggrund af Vidnes og Sagsøgte 1's forklaringer herom

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D45

Side 8/9

lægger retten til grund, at Vidne forinden arbejdernes påbegyndelse blev orienteret om, at Byggeriets Ankenævn i kendelse af 29. marts 2009 havde fastsat udbedringsbeløbet til 120.000 kr. inkl. moms.

Mod Vidnes benægtelse heraf finder retten det imidlertid ikke godtgjort, at han forinden påbegyndelse af arbejderne erklærede sig indforstået med at udføre disse inden for den af ankenævnet fastsatte prisramme. Retten lægger i den forbindelse tillige vægt på parternes aftale om udførelse af arbejderne efter regning og på, at de sagsøgte i henhold til Sagsøgte 1's forklaring herom havde ønsket en sådan aftale for at sikre sig, at arbejderne blev udført kvalitetsmæssigt korrekt.

Vidne har forklaret, at han havde sin faste arbejdsplads på Falster, og at hans udførelse af arbejderne på de sagsøgtes ejendom derfor indebar kørsel. Sagsøgte 1 har under sin forklaring oplyst at være vidende om, at Vidne havde sin arbejdsplads på Falster, og at de sagsøgte var indforstået med, at sagsøger beregnede 2,50 kr. pr. kørt kilometer.

Vidne har afgivet forklaring om praksis for betaling for kørsel i de firmaer, han har været ansat i, hvorefter der gives løn også for transporttid. Der er ikke i sagen fremlagt dokumentation for tilstedeværelsen af en branchekutyme eller andet - herunder en aftale mellem parterne - der godtgør, at sagsøger må anses uberettiget til at kræve honorering for transporttid. Henset hertil og til Sagsøgte 1's forklaring om, at hun også i sin egen virksomhed fakturerer tid medgået til transport, omend med et reduceret beløb, finder retten, at de sagsøgte ikke med føje kunne gå ud fra, at den med sagsøger aftalte timepris alene omfattede tid, som sagsøger tilbragte med udførelse af arbejder på ejendommen og ikke transporttid.

Retten finder således sagsøger berettiget til at kræve sig betalt for transporttid og finder det - henset til den aftalte timesats - ikke urimeligt, at sagsøger har beregnet sig samme betaling herfor, som for tilstedeværelse på ejendommen. Det kan efter rettens opfattelse ikke føre til et andet resultat, at det ikke af sagsøgers fakturaer direkte fremgår, hvor megen tid, der er medgået til transport, men at dette må udledes af det på fakturaerne angivne antal kørte kilometer.

Den af de sagsøgte fremlagte opgørelse over sagsøgers tilstedeværelse på ejendommen, hvilken opgørelse angiveligt beror på videooptagelser, kan efter rettens opfattelse ikke føre til tilsidesættelse af de af sagsøger til sagen fremlagte timesedler.

Det forhold, at syns- og skønsmanden i skønserklæring af 5. november 2008 "som en rimelig overordnet skønnet pris" har ansat de af sagsøger udførte arbejder til 123.000 kr. excl. moms, kan efter rettens opfattelse ikke føre til tilsidesættelse af den af sagsøger krævede pris som urimelig. Det bemærkes i den forbindelse, at den i skønserklæringen indeholdte pris ikke ses at

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D45

Side 9/9

omfatte betaling for kørte kilometer og tid forbundet hermed.

Retten finder ejheller fornødent grundlag for at tilsidesætte sagsøgers fakturering af omkostninger til containerleje og leje af hammer som urimelig.

Herefter og da sagsøgers rentepåstand er ubestridt, tager retten den af sagsøger nedlagte påstand til følge.

For så vidt angår sagsomkostninger forholdes efter sagens udfald som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at af sagsomkostningerne udør 2.020 kr. retsafgift, mens restbeløbet udgør et passende beløb til dækning af advokatomkostninger. Ved fastsættelse af advokatomkostningerne er der lagt vægt på sagens karakter, udfald og forløb. Der er taget udgangspukt i de vejledende salærtakster, som der ikke er fundet anledning til at fravige.

Thi kendes for ret:

De sagsøgte, Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2, skal til Sagsøger betale 60.134,56 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 5. september 2007 til betaling sker.

I sagsomkostninger skal Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 in solidum betale 15.000 kr. til Sagsøger.

De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter domsafsigelsen.

Dommer

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D45

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 16250/22
Rettens sags nr.: BS-358/2010-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i HillerødHIL
DDB sags nr.: 16249/22
Rettens sags nr.: BS-446/2008-HIL
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb