Gå til indhold
Tilbage til søgning

Byrettens dom stadfæstet i sag om samvær i regnbuefamilie jf. § 4 og § 20a i forældreansvarsloven

Østre LandsretCivilsag2. instans9. februar 2023
Sagsnr.: 2443/23Retssagsnr.: BS-50809/2022-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Civilsag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-50809/2022-OLR
Sagstype
Forældreansvarssag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
2443/23
Sagsdeltagere
Rettens personaleGry Berdiin Maris; PartsrepræsentantPreben Kønig; Rettens personaleUlla Staal; PartsrepræsentantMartin Falk Rømer; Rettens personaleJulie Skat Rørdam

Dom

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 16. februar 2023

Sagen er behandlet for lukkede døre.

.

Sag BS-50809/2022-OLR

(18. afdeling)

Far

(advokat Preben Kønig)

mod

Mor

(beskikket advokat Martin Falk Rømer)

Familieretten på Frederiksberg har den 7. december 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS-25386/2022-FRB).

Landsdommerne Ulla Staal, Julie Skat Rørdam og Gry Berdiin Maris (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, Far, har nedlagt endelig påstand om, at Barn, født Dato 2011, indtil videre skal have overvåget samvær med ham efter Familieretshusets nærmere bestemmelse med henblik på vurde-ring af et eventuelt fremtidigt samvær.

Indstævnte, Mor, har nedlagt påstand om stadfæstelse.

Far har anmodet om foretagelse af en børnesagkyndig under-søgelse.

2

Mor har protesteret herimod.

Mor har fri proces under anken.

Forklaringer

Parterne har afgivet supplerende forklaring.

Far har forklaret bl.a., at han har en særlig viden om børn i mistrivsel, da han også har Personfølsom oplysning. Hans arbejds- og bopælsforhold er uændrede, men han er ved at omdanne sin toværelses lejlighed til tre værelser, således at Barn kan få sit eget værelse.

Da Barn var spæd, var han sammen med hende stort set hver dag, idet han efter arbejde tog hjem til Mor og Medmor og gik ture med Barn i barnevognen, lige-som Mor og Barn også kom hjem til ham. De tog ligeledes på ture sammen, og da Barn ikke længere skulle ammes, tog han alene med hende på besøg hos sine forældre, der bor på Fyn. Fra Barn var 1½-2 år, var hun fast en dag om ugen hos ham, men han så hende i øvrigt fortsat stort set hver dag, ligesom Barn efter nærmere aftale også var hos ham i weekender og ferier.

Efter at Mor havde mødt Person 2 omkring 2015, spurgte Mor, om han var klar til at ”lave” en lillesøster eller lillebror til Barn. Det viste sig, at det var Person 2, som han ikke kendte særlig godt, der skulle være moren, og han overvejede det derfor nøje, men endte med at sige ja. Et år senere fortalte Mor ham imidlertid, at Person 2 ønskede en anonym sæddonor, og herefter blev det svært for ham at få aftaler om samvær med Barn. Senere fik han ikke svar på sine mails og sms’er til Mor, og siden august 2021 har han ikke haft kontakt med Barn.

Det er hans klare opfattelse, at Barn bliver manipuleret af Mor, og i tiden op til samværsophøret oplevede han, at Mor forsøgte at fremmedgøre ham over for Barn. Da han ikke havde set Barn i to måneder, og da han var usikker på, hvad Mor fortalte Barn om ham, ville han i hvert fald være sikker på, at Barn vidste, at han savnede hende. Det var derfor, at han i et forsøg på at kommunikere di-rekte til Barn lavede plakaterne med Personfølsom oplysning, og opsatte plakaterne, meget muligt 50 stk., på Barns skolevej. I dag kan han godt se, at han ikke skulle have gjort det.

Han respekterer Mors og Medmors formelle forældreskab til Barn, men han har været og er fortsat bekymret for, at Mor tager beslutninger, som ikke er til Barns bedste. Han vil gerne deltage i mægling eller rådgivning sammen med Mor for igen at få samvær med Barn, og han er også være villig til at deltage i overvåget samvær, hvis det er nødvendigt.

3

Mor har forklaret bl.a., at hun ikke kan genkende Fars forkla-ring om en aftale om at være en stor regnbuefamilie. Hun bad Far om at hjælpe hende og Medmor med at få et barn, og de aftalte, at det var hende og Medmor, der skulle træffe de vigtige beslutninger i Barns liv, men at Barn skulle kende Far og hans forældre. Desværre var hun og Medmor så naive, at de ikke fik skrevet noget ned herom.

Hun kan heller ikke genkende Fars forklaring om, at alt i begyndelsen var fryd og gammen. Hun og Medmor skulle etablere sig som familie, og de prøvede derfor at samle deres besøgende på bestemte tidspunkter, for at der ikke kom for mange forstyrrelser. Far havde ingen særstatus og måtte komme på kortvarige besøg sammen med de øvrige familiemedlemmer. Han kom, for at Barn skulle lære ham at kende, men ikke for at han skulle være en ligeværdig forælder. Efter drøftelse med en psykolog måtte hun på et tidspunkt sætte grænser for Far, således at hun og Medmor kunne få deres egen lille familie til at fungere, og det var herefter, at konflikterne med Far begyndte.

Hun kan ikke genkende Fars beskrivelse af omfanget af hans samvær med Barn. De første år var Far sammen med Barn en gang om ugen hjemme hos hende, men da Barn kom i børnehave, foreslog hun, at Far i stedet var sam-men med Barn hjemme hos sig selv. Far ønskede herefter mere og mere samvær med Barn, hvilket førte til konflikter mellem dem. Far skrev nogle meget vrede mails til hende, og han talte også med Barn om sin vrede mod hende. Efter råd fra børnerådgivningen fortalte hun Barn, når Barn efter sam-vær med Far fortalte hende om Fars vrede mod hende, at der var tale om en voksenkonflikt, som hun ikke behøvede at kommentere på. Hun forsøgte på denne måde at klæde Barn på til at håndtere konflikterne, men Far fort-satte med at involvere Barn i sin vrede. I forbindelse med, at hun i 2021 afleve-rede Barn til Far, var han flere gange synligt så vred på hende, at det på-virkede Barn, og efter sommerferien sagde Barn, at hun ikke ville med Far og hans familie til Gran Canaria i november samme år, fordi han talte så dårligt om hende. Efter på ny at have rådført sig med børnerådgivningen traf hun be-slutningen om at bringe Barns samvær med Far til ophør. Det var en van-skelig beslutning, men den var nødvendig, da Barn kom for meget i klemme.

Hun blev rystet, da hun så plakaterne, som Far havde opsat, og hun ople-vede det som en trussel, at han havde sat en plakat op lige neden for hendes vindue. Barn så plakaten, men heldigvis nåede hun at fjerne de øvrige ca. 50 plakater, som Far havde opsat langs Barns skolevej, inden Barn så dem. Far skrev flere følelsesladede og overvældende mails til Barn på hendes skolemail, hvori han på ny inddrog Barn i sin vrede mod hende, men hun nåe-de at blokere mailene, så Barn ikke så dem.

4

Barn blev lettet, da hendes samvær med Far ophørte. Barn har siden givet udtryk for, at hvis hun igen skal have samvær med Far, skal det være på en anden måde og i mindre omfang. Barn er glad og i god trivsel. Barn har nævnt, at hun savner sin farmor og farfar, men Barn taler ikke om Far, medmindre hun selv begynder at tale om ham, fordi Far ikke må blive et tabu. Princi-pielt har hun ikke noget imod, at Barn besøger sin farmor og farfar, men hun er bange for, at de vil inddrage Barn i Fars og hendes konflikt, da de har skre-vet nogle meget voldsomme beskeder til hende. Hun er også bange for, at Far i givet fald vil dukke op under sådanne besøg.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten finder, at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Anmodningen om foreta-gelse af en børnesagkyndig undersøgelse imødekommes derfor ikke.

Far er biologisk far til Barn, der er født Dato 2011, og som ved bevilling i oktober 2011 blev adopteret af Medmor, hvorved rets-forholdet mellem Barn og Far bortfaldt. Barn havde indtil au-gust 2021 samvær med Far.

Det følger af forældreansvarslovens § 20 a, at er et barn adopteret, kan der efter anmodning fra barnets oprindelige slægtninge fastsættes samvær eller anden form for kontakt med disse, navnlig hvis barnet forud for adoptionen havde samvær eller anden form for kontakt med den, som anmoder om fastsættelse af samvær m.v. Efter lovens § 4 skal afgørelsen træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.

Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, herunder parternes forklaringer, børnesamtalen i Familieretshuset og udtalelserne fra Barns skole, finder landsretten, at det er bedst for Barn, at der ikke på nuværende tidspunkt fastsættes samvær for Barn med Far.

Landsretten stadfæster derfor familierettens dom.

THI KENDES FOR RET:

Familierettens dom stadfæstes.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.

Oplysning om appel

3. instansHøjesteretHJR
DDB sags nr.: 2444/23
Rettens sags nr.: BS-25774/2023-HJR
[IkkeAngivet]
2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 2443/23
Rettens sags nr.: BS-50809/2022-OLR
Anket
1. instansRetten på FrederiksbergFRB
DDB sags nr.: 2442/23
Rettens sags nr.: BS-25386/2022-FRB
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
0 kr.