Kendelse om politiets afhentning af vidne, idet lægeerklæring ikke blev anset som dokumentation for lovligt forfald

Retten i Glostrup

Den 13. august 2010 kl. 09.00 blev retten sat af Dommer med domsmændene Domsmand 1 og Domsmand 2.

Retsmødet var offentligt.

Rettens nr. 15-4912/2010

Politiets nr. 0700-76313-00002-10

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

CPR nr. (Født 1991),

Tiltalte 2

CPR nr. (Født 1994),

Tiltalte 3

CPR nr. (Født 1994),

Tiltalte 4

CPR nr. (Født 1993),

Tiltalte 5

CPR nr. (Født 1993),

Tiltalte 6 (tidligere Navn)

CPR nr. (Født 1993) og

Tiltalte 7

CPR nr. (Født 1992)

fortsat

Anklager var mødt for anklagemyndigheden.

Advokat Laue Traberg Smidt var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 1.

Advokat Klaus Jensen var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 2.

Advokat Anders Boelskifte var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 3.

Advokat Michael Harms, der er beskikket forsvarer for Tiltalte 4, var med rettens tilladelse mødt ved advokat Ølholm.

Advokat Birger Hagstrøm var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 5.

Advokat Kåre Pihlmann var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 6.

Advokat Peter Ølholm var mødt som beskikket forsvarer for Tiltalte 7.

De tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 5, Tiltalte 6 og Tiltalte 7 blev fremstillet.

Tiltalte 4 var mødt.

Brøndby kommunes socialforvaltning var repræsenteret ved Person 1..

De tiltalte forlod herefter retslokalet i henhold til tidligere afsagt kendelse vedrørende overværelse af de næste to vidneforklaringer og tog plads i et til-stødende retslokale.

Som vidne mødte Vidne 1, 17 år gammel.

Sammen med vidnet mødte som forældremyndighedsindehaver vidnets mor, Person 2.

Vidnet blev gjort bekendt med vidnepligt og vidneansvar og forklarede, at han kender de tiltalte og ved hvem de er. Han hilser på dem, hvis han passe-rer dem, men kommer ikke i øvrigt sådan sammen med dem.

Han forklarede vedrørende forhold 11, at han den pågældende dag sammen med en ven havde været på stationen for at sætte sin kæreste på toget. Det havde været omkring kl. 19. Vennens navn er Person 3. Person 3 og vidnet gik derefter direkte over til kulturhuset. De kom ikke forbi noget skur på vejen, og vidnet har ikke været inde i noget skur den pågældende dag. Han havde ikke mødt nogle af de tiltalte den dag undtaget en enkelt, som han havde mødt på et andet tidspunkt. Han kan ikke huske, hvem af de tiltalte det var. Det er rigtigt at han var til afhøring hos politiet den 12. maj 2010. Han har nok bare fortalt om en masse rygter der gik i By området. Det gør der altid.

Anklageren foreholdt vidnet politirapporten fra den pågældende afhøring, bilag 4-164, der hverken var gennemlæst eller underskrevet, ligesom der hverken havde været forældre eller repræsentant for de sociale myndigheder tilstede.

Anklageren foreholdt vidnet, at han dengang blandt andet skulle have for-klaret, at han hørte nogle personer inde i skuret, gik over og åbnede døren og så at der derinde stod fire personer, der var maskerede, ligesom han gen-kendte de fire som de tiltalte Tiltalte 2, Tiltalte 5, Tiltalte 4

og Navn, der nu hedder Tiltalte 6.

Vidnet bemærkede, at han ikke mener at have forklaret sådan, og han er sikker på at han ikke var inde i noget skur på det tidspunkt.

Anklageren foreholdt vidnet, at Tiltalte 5 selv har forklaret, at han mødte vidnet, og at vidnet var ved skuret.

Vidnet fastholdt at han ikke havde været inde i det pågældende skur.

Anklageren foreholdt videre, at vidnet dengang skulle have forklaret ifølge politirapporten, at han så, at Tiltalte 2 stod med en pistol; at Tiltalte 3 gik udenfor, og for vidnet så det ud, som om han holdt vagt.

Vidnet fastholdt, at han ikke havde været i nærheden af noget skur.

På anklagerens forespørgsel om, hvorvidt vidnet var bange for at afgive vid-neforklaring i dag, udtalte vidnet at han er nevøs, fordi folk tror, at han er stikker. By er en lille by.

Anklageren foreholdt videre vidnet detaljer fra den pågældende politirap-port.

Vidnet fastholdt, at han ikke havde været i nærheden af noget skur, og at han ikke har forklaret, således som det står i rapporten.

Anklageren foreholdt vidnet, at der er tale om en 8 sider lang politirapport, og om det er vidnets opfattelse, at den pågældende politiembedsmand, der i øvrigt er til stede i retslokalet, har digtet det hele.

Vidnet forklarede, at han ikke mener, at politimanden har digtet det; men han har blot ikke selv udtalt det, der står i rapporten. Han mener ikke, at han har bedt om at være anonym. Det er rigtigt, at han har bedt om, at de tiltalte ikke skulle være tilstede, mens han afgav forklaring i dag. Det skyldes blot, at han ikke gider kigge dem i øjnene. Han har ikke problemer med nogle af de tilstedeværende tilhørere i retssalen.

Efter at have haft lejlighed til at konferere med sin mor og repræsentanten for de sociale myndigheder, forklarede vidnet, at han ikke kan huske, hvad han tidligere har forklaret, og han "er ikke ligefrem helt frisk i dag". Han er i hvert fald sikker på, at han ikke har været inde i det skur.

Anklageren foreholdt vidnet, at han vedrørende indbruddet i kiosken, jf. for-hold 7, skulle have forklaret, at de tiltalte Tiltalte 5 og Tiltalte 4 oppe i skolen skulle have fortalt, at det var dem, der havde gjort det sam-men med Navn, der nu hedder Tiltalte 6.

Vidnet forklarede, at han ikke kan huske, at han har forklaret sådan. Det er langt tid siden.

Afhørt af forsvarerne forklarede vidnet, at når han blev afhørt af politiet den 12. maj, var baggrunden, at hans kammerat Vidne 2 var blevet be-skyldt for at have lavet røveriet. Vidne 2 havde været inde hos politiet, og vidnet ringede op til politiet for at få at vide, hvad der skete omkring Vidne 2. Vidnet havde talt med Vidne 2, inden han selv blev afhørt af politiet; men Vidne 2 havde været rimeligt chokeret, så han kunne ikke rigtigt svare på nogle af de spørgsmål, som vidnet havde. Vidnet havde hørt en masse rygter. Den politimand, der afhørte ham, gav ikke udtryk for, at han i forve-jen havde hørt noget. Vidnet sagde, at han ikke vidste noget, men bare havde hørt en masse rygter. De talte om, at rygterne gik på, at visse navngivne per-soner havde gjort det. Vidnet kan ikke huske, hvad han selv sagde i den for-bindelse. Afhøringen blev skrevet ned, mens han var tilstede. Han sagde til politimanden, at han ikke behøvede at gennemlæse den. Politimanden sagde, at det var i orden.

Dikteret og vedstået.

Anklageren anmodede om, at retten i medfør af retsplejelovens § 178, stk. 1, nr. 5 besluttede at tage vidnet i forvaring, idet vidnet i realiteten vægrer sig ved at afgive forklaring.

Forsvarerne bemærkede, at der efter deres opfattelse ikke var grundlag for anklagerens begæring, idet der ikke foreligger vægring ved at afgive forkla-ring, blot fordi vidnet ikke ønsker at vedstå, hvad han i henhold til en ikke gennemlæst og ikke underskrevet politirapport skal have forklaret under en politiafhøring, hvor der hverken var forældre eller repræsentant for de socia-le myndigheder til stede. De påpegede yderligere det urimelige i at anvende vidnetvangsmidler over for personer under 18 år og påpegede det betænkeli-ge i, at vidnet tilsyneladende af politiet er stillet i udsigt, at han kunne være anonym, og at det ville være frivilligt for ham, om han ville afgive forkla-ring i retten. De henstillede endvidere, at vidnet beskikkes en advokat.

Efter votering bemærkede retten, at efter de foreliggende oplysninger og vid-nets forklaring foreligger der nærliggende risiko for, at vidnet kan sigtes for overtrædelse af straffelovens § 164, stk. 1, enten i forhold til de oplysninger, som han angiveligt tidligere skal have givet til politiet om de tiltalte, eller i forhold til hans påstand om, at han ikke har forklaret det, som en politiem-bedsmand har skrevet i en 8 sider lang detaljeret rapport. Retten finder der-for, at der bør beskikkes vidnet en forsvarer.

Retten beskikkede advokat Jens Ellebjerg Hansen som forsvarer for Vidne 1.

Advokat Ellebjerg Hansen kom til stede, blev i fornødent omfang sat ind i

sagen og fik overgivet genparter vedrørende vidnets tidligere forklaringer over for politiet, hvorefter han fik lejlighed til i enrum at drøfte sagen med vidne og vidnets mor.

De tiltalte kom til stede og fik afspillet diktatet af den forklaring, som vidnet havde afgivet.

Retsformanden oplyste, at der vedrørende vidnerne Vidne 3 og Vidne 4 er modtaget lægeerklæringer, og refererede i fornødent omfang indholdet af lægeerklæringerne.

Anklageren anmodede om, at vidnerne afhentes af politiet, idet lægeerklæ-ringerne efter anklagemyndighedens opfattelse ikke dokumenterer lovligt forfald. Hun henviste til, at vidnerne tidligere har givet udtryk for at være bange for at møde i retten, og at det med baggrund heri for Vidne 3's vedkom-mende er besluttet, at de tiltalte udelukkes fra at overvære hendes forklaring.

Forsvarerne protesterede, idet de gjorde gældende, at retten ikke kan tilside-sætte det lægelige skøn i erklæringerne, og desuden blandt andet henviste til vidnernes unge alder.

Efter votering blev afsagt

K E N D E L S E:

Det er retten, der udfra samtlige foreliggende oplysninger afgør, om et vidne har lovligt forfald, herunder de oplysninger om vidnets helbredsmæssige si-tuation, der måtte foreligge i form af lægeerklæring. .

Som det blandt andet fremgår af rettens kendelse, afsagt før hovedforhand-lingens begyndelse, om udelukkelse af de tiltalte fra at overvære visse af vidnernes forklaringer, af forløbet af den tidligere gennemførte indenretlige vidneafhøring af vidnerne Vidne 5 og Vidne 6 og af forløbet af Vidne 5's vidneforklaring i går er der blandt de mindreårige vidner i sagen en betydelig bekymring og uvilje over for at skulle afgive vid-neforklaring i retten.

Vidne 3 var et af de vidner, hvor retten for at opnå en uforbe-holden forklaring traf beslutning om, at de tiltalte ikke skulle overvære hen-des forklaring i retten.

Ifølge lægeerklæringen har hun det psykisk rigtigt dårligt; der er stor risiko for betydelig forværring af en tidligere angstlidelse, og hun sygemeldes der-for de næste 3 uger. Det kan ikke anbefales, at hun møder op til retsmøde fredag, da hun fortæller, at hun føler sig truet.

Hvis et vidnes psykiske belastning ved at skulle afgive forklaring i retten

anerkendes som lovligt forfald, vil det i realiteten indebære en mulighed for at blive fritaget for at afgive vidneforklaring, hvilket vil have alvorlige rets-sikkerhedsmæssige konsekvenser.

Retten finder ikke, at der foreligger dokumentation for lovligt forfald, og at der således er grundlag for i medfør af retsplejelovens § 178, stk.1, nr. 2 at bestemme, at vidnet skal afhentes af politiet.

Vedrørende Vidne 4 er hun ifølge lægeerklæringen præget af en udtalt psykisk belastningsreaktion med ledsagende somatiske symptomer, hvilket efter lægens vurdering er til hinder for fremmøde i retten, også ved et kort retsmøde af op til en times varighed.

Af de samme grunde, der er anført ovenfor vedrørende sagens omstændighe-der og de generelle betænkeligheder ved at anerkende en psykisk belastning som lovligt forfald, finder retten ikke, at der foreligger dokumentation for lovligt forfald; men da vidnet først er tilsagt til at møde kl. 15.00, vil det først efter dette tidspunkt kunne afgøres, om der foreligger udeblivelse.

Thi bestemmes:

Vidne 3 kan afhentes af politiet.

Advokat Ellebjerg Hansen kom til stede og meddelte, at vidnet Vidne 1 nu var indstillet på at afgive forklaring.

De tiltalte forlod retslokalet og tog plads i det tilstødende lokale.

Vidne 1 og hans mor kom til stede.

På forespørgsel meddelte vidnet, at han fastholder, at han ikke har været i el-ler ved noget skur den pågældende dag.

Anklageren fastholdt herefter sin anmodning om, at vidnet tages i forvaring.

Advokat Ellebjerg Hansen gjorde gældende, at der er afgivet forklaring og ikke foreligger nogen vægring som omhandlet i retsplejelovens § 178. Han henviste blandt andet til, at afhøringen hos politiet fandt sted uden støtte fra forældre eller repræsentanter for de sociale myndigheder, og den pågælden-de rapport er hverken gennemlæst eller underskrevet, ligesom han påpegede det betænkelig i at anvende vidnetvangsmidler over for et vidne på kun 17 år.

Forsvarerne havde lejlighed til at udtale sig.

Efter votering blev afsagt

K E N D E L S E:

Baggrunden for, at vidnet er indkaldt til at afgive forklaring, er, at han er af-hørt i mere end 2 timer, resulterende i en 8 sider lang politirapport, indehol-dende en række detaljer til skade for de tiltalte.

Han gør nu gældende, at han aldrig har forklaret disse detaljer, men alene udtalt sig om rygter, der gik i By.

Som det blandt andet fremgår af rettens kendelse, afsagt før hovedforhand-lingens begyndelse, om udelukkelse af de tiltalte fra at overvære visse af vidnernes forklaringer, af forløbet af den tidligere gennemførte indenretlige vidneafhøring af vidnerne Vidne 5 og Vidne 6 og af forløbet af Vidne 5's vidneforklaring i går er der blandt de mindreårige vidner i sagen en betydelig bekymring og uvilje over for at skulle afgive vid-neforklaring i retten.

Vidnet var et af de vidner, der inden hovedforhandlingens begyndelse havde udtrykt så stor bekymring ved at skulle afgive forklaring, at retten på ankla-gemyndighedens anmodning inden hovedforhandling besluttede, at det for at sikre en uforbeholden forklaring var nødvendigt at udelukke de tiltalte fra at overvære afhøringen af ham.

På denne baggrund finder retten, at vidnets forklaring i dag må betragtes som vægren ved at afgive uforbeholden og sandfærdig forklaring, og idet vidnets forklaring skønnes at have afgørende betydning for sagen, finder ret-ten, at han uagtet sin unge alder i medfør af retsplejelovens § 178, stk. 1, nr. 5 skal tages i forvaring ved anbringelse på lukket ungdomsinstitution, jf. retsplejelovens § 765. .

Thi bestemmes:

Vidne 1 skal anbringes på lukket ungdomsinstitution, indtil han indvilliger i at afgive vidneforklaring, dog højst i en periode af 6 måneder.

Advokat Ellebjerg Hansen kærede kendelsen.

Vidnet blev taget i forvaring kl. 11.57.

Retten hævet kl. 11.57 til 13.00.

Som vidne mødte Vidne 7, 16 år.

Sammen med vidnet mødte som forældremyndighedsindehaver vidnets mor, Person 4.

Vidnet blev gjort bekendt med vidnepligt og vidneansvar og forklarede ved-rørende forhold 8, at han den pågældende dag kom gående på en sti. Der kom en knallert, der ikke havde lygter på. Der sad to personer på den. De passerede ham. Lidt længere fremme så han knallerten ligge, og to personer, som han mente, var dem, der havde kørt på knallerten, stod der. De var lidt højere end han selv. Han er nu 173 cm og er vokset lidt siden episoden. Den ene af de to sagde, at vidnet skulle give ham vidnets penge. Det blev sagt i en aggressiv tone. De skubbede også til ham. Den ene tjekkede hans lommer foran. Det var ham, der også havde sagt det med, at vidnet skulle give sine penge. Vidnet sagde, at han kun havde 8 kr. Den anden stod bagved og tjek-kede vidnets taske. De tog alle hans ting, hans mobiltelefon, hans kreditkort og hans penge. De spurgte efter koden til hævekortet. De spurgte ham igen og igen, og det endte med, at han gav dem en opdigtet kode. De sagde, at han skulle komme der igen efter 10 minutter; så ville han få sine ting igen. Han regnede med, at de i mellemtiden ville gå til en hæveautomat og tjekke, om det var den rigtige kode, som han havde oplyst.

Det er ikke korrekt, når det står anført i politirapporten vedrørende afhøring den samme dag jf. bilag 2-2, at de samtidig sagde noget om, at de ville smadre ham ellers; det er noget, som han selv regnede ud. De to personer havde Northface jakker på, og de havde bandanaer trukket op over munden. Den ene havde hætten oppe,k men tog den ned undervejs. Den anden havde hætte på hele tiden. Hætterne var ikke trukket længere frem, end at man sta-dig kunne se deres hår foran ved panden. Den ene af hætterne havde pels omkring. Han kan ikke huske, hvilken af de to det var.

Efter episoden fortalte vidnet sin bedste ven om, hvad der var sket. Vidnets bedste ven havde noget kendskab til By området og fortalte si-den vidnet, at der var nogle, der gik og pralede med, at de havde røvet vid-net. Han fik faktisk oplyste nogle navne, Tiltalte 5 og Tiltalte 2. Han gik ikke til politiet og fortalte det. På et tidspunkt kom politiet imidlertid hjem til ham med nogle forskellige fotografier. De sagde ikke, hvem det var. Det drejede sig om 5-10 fotografier.

Vidnet blev forevist bilag 2-9. Han bekræftede, at det var nogle af de bille-der, som han kiggede på. Politiet havde en mappe med, med flere fotos i for-skellige størrelser.

Vidnet udpegede på det første foto i bilag 2-9 den forreste person. Han siger, at han kan genkende denne person på øjnene og næsen. I det sidste foto i bil-ag 2-9 udpegede han personen til venstre som den person, der tog hætten af under episoden. Også ham kan han genkende på øjnene og næsen og ansig-tet. Han fik ikke af politiet at vide, hvad personerne hed. Han er meget sik-ker på, at det er de to.

På gentagen forespørgsel udtalte vidnet, at han er helt sikker.

Vidnet blev herefter anmodet om, at kigge på de tiltalte og fortælle, om han kan genkende nogen af dem som de to gerningsmænd.

Vidnet udpegede Tiltalte 2 som den person, der tog hætten af. Vedrørende de øvrige tiltalte udtalte vidnet, at Tiltalte 6 lig-ner den anden person. Han kunne ikke genkende nogen af de øvrige tiltalte.

Vidnet blev af forsvareren foreholdt den beskrivelse af gerningsmændene, som han i sin tid gav over for politiet, gengivet i bilag 2-2.

Han kunne godt huske, at have beskrevet gerningsmændene. Det kan godt passe, som det står der, at han havde sagt til politiet, at han ikke kunne gen-kende nogen af dem, men dermed mente han alene, at han ikke kunne gen-kende dem som nogen, han kendte i forvejen. Fotoene blev forevist på den måde, at politifolkene tog nogle fotos ud og spurgte vidnet, om det var dem der var gerningsmændene.

Gerningsmændene var iført mørke Northface jakker, sorte eller brune. Han kan ikke nærmere forklare, hvorfor politimanden i rapporten udtrykkeligt har skrevet, at jakken skulle være sort. Han kan huske, at bandanaerne, som de havde trukket op over munden, var sorte med et mønster. Han kan ikke huske farven på mønsteret.

Vidnet forklarede, at han er nærsynet med styrke ca. minus 2 på begge øjne. Han havde ikke kontaktlinser eller briller på ved røveriet, og han har heller ikke kontaktlinser eller briller på i dag.

Dikteret og vedstået.

Advokat Harms var kommet til stede under afhøringen af vidnet.

Som vidne mødte Vidne 8, 16 år, sammen med begge forældre.

Vidnet blev gjort bekendt med vidnepligt og vidneansvar og forklarede ved-rørende forhold 10, at han var ansat i Netto. Butikken var lukket, og han var selv ved at gøre rent. Hoveddøren gik op, og han trak den til igen. Da han vendte ryggen til, lød der imidlertid et brag, og han så, at det var 3-4 maske-rede mænd, der kom ind. Den ene af dem tog fat i hans tøj på nakken og sagde, at han skulle åbne døren ind til kontoret. Den er låst med en kodelås. Han tastede koden så de kunne komme ind, og gik herefter til side. Han så, at en af de andre røvere gik ud på lageret og hentede en medarbejder, som havde befundet sig derude ind. Inde på kontoret bag den dør, som han netop havde åbnet, var to andre medarbejdere i færd med at tælle penge op. Røver-ne havde en pistol og en kniv. De gik lidt frem og tilbage. Han kunne høre, at der blev råbt og skreget inde på kontoret. Bl.a. blev der talt om, at penge-skabet skulle åbnes. Ved afslutningen fik vidnet og de andre ansatte besked på at lægge sig ned, hvorefter røverne forlod stedet.

Dikteret og vedstået.

Som vidne mødte Vidne 9, der blev gjort bekendt med vidnepligt og vidneansvar og vedrørende forhold 10 forklarede, at hun var ansat i Netto og på det pågældende tidspunkt sad inde på kontoret i færd med at tælle penge op. Kontoret ligger bag frokoststuen, der igen ligger bag selve butikken. Mellem butikken og frokoststuen er der en dør, som er låst ved kode. Første-assistenten Person 5 stod i frokoststuen. De to andre ansatte var ude i selve butikken. Vidnet hørte godt nogle lyde udefra, men troede faktisk, at det var de andre, der lavede sjov. Så kiggede hun imidlertid ud gennem spionhullet i døren og kunne se. at Person 5 stod med hænderne bag nakken. Hun åbnede døren ind til kontoret. Hun så tre røvere i alt. De to kom ind i kontoret sam-men med Person 5. Den tredje stod ved døren mellem frokoststuen og butik-ken sammen med de to andre ansatte. Røverne inde på kontoret, hvor hun og Person 5 var, optrådte meget voldeligt. Den ene satte en pistol for panden af Person 5 og forlangte, at han skulle taste koden til pengeskabet. Da penge-skabet ikke straks åbnede, blev Person 5 truet med en kniv mod halsen med besked om at åbne pengeskabet. Vidnet og Person 5 forklarede, at der var tidslås på. Så var tiden udløbet, og pengeskabet åbnede. Person 5 blev skub-bet til side. Røverne begyndte at komme indholdet af pengeskabet i skralde-poser og beordrede også vidnet og Person 5 til at være med. Bagefter blev de beordret ned på gulvet, og røverne forlod stedet. Efter at de var gået, ringede Person 5 til politiet. De havde netop fået byttepenge den dag og lå måske in-de med lidt flere penge, end de burde, i pengeskabet. Hun mener, at der lå ca. 67.000 kr.

Dikteret og vedstået.

Som vidne mødet Vidne 2, 17 år.

Sammen med vidnet mødte som forældremyndighedsindehaver hans far, Person 6.

Vidnet blev gjort bekendt med vidnepligt og vidneansvar og forklarede ved-rørende forhold 10, at han fik forevist nogle fotos hos politiet. Det var fotos fra en videoovervågning, og han mente at kunne genkende den ene person som Navn, der nu hedder Tiltalte 6.

Anklageren foreviste vidnet de pågældende fotos, der er fremlagt som bilag 3-13 og 3-13a.

Vidnet forklarede, at han mente at kunne genkende Tiltalte 6 på billederne 4, 5, 6, 7 og 8. Det var den måde, han stod på, hans kropshold-ning og specielt skoene. Det ligner efter hans opfattelse Nike Airmax, og han vidste, at Tiltalte 6 havde et par Nike Airmax. Vidnet havde i øvrigt selv også sådan nogle sko.

På forespørgsel bekræfter vidnet, at han kender Tiltalte 1. Han har ikke talt med ham om røveriet.

Adspurgt af advokat Kåre Pihlmann forklarede vidnet, at han ikke kunne genkende hverken bukser eller jakke, som gerningsmændene på billederne har på. Det er specielt billede 6 og den måde, hvorpå personen står på med armene, der gjorde, at han mener at kunne genkende Tiltalte 6; men han er ikke sikker på det.

Dikteret og vedstået.

Som vidne mødte Vidne 10.

Som tolk i urdu medvirkede Person 7.

Vidnet blev gjort bekendt med vidneansvar og vidnepligt og forklarede ved-rørende forhold 11, at han sammen med en anden ejer Centrumkiosken. Klokken var vel omkring 21-tiden, og han var ved at lukke forretningen ned. Han hørte fra den lille passage ved baginddøren noget, der lød som et skæn-deri. Tre maskerede mænd kom ind. Den ene havde en pistol, som han rette-de mod vidnets pande. Vidnet blev meget chokeret. De sagde noget med money, money, og de tog pengene fra kasseapparatet. Han lagde ikke mærke til, om de talte med accent. Der blev stjålet en hel dags omsætning; men han kan ikke i dag huske, hvor meget det drejede sig om. Det var hans partner, der regnede på det og gav oplysninger til politiet om det.

Han kan ikke udtale sig nærmere om gerningsmændenes alder. Det er rigtigt, at han til politiet sagde, at de nok var omkring 20 år; men det skønnede han udelukkende ud fra, at de bevægede sig aktivt og hurtigt. De havde jakker på; men han kan ikke sige noget om typen. Vedrørende højden mener han, at de alle sammen var højere end ham selv, og han er 1,70 m høj. Helt nøjag-tigt er vidnet 5 feet 8 inches.

Dikteret, oversat og vedstået.

Kl.15.30 forlod advokat Kaare Pihlmann med rettens tilladelse retsmødet og blev repræsenteret af advokat Boelskifte.

Da det var blevet meddelt, at Vidne 1 nu ønskede at afgive forklaring, blev de tiltalte ført ud af retslokalet og anbragt i det tilstødende lokale.

Vidne 1 mødte som vidne på ny sammen med sin mor og advokat Ellebjerg Hansen.

Han forklarede nu vedrørende forhold 11, at det var omkring kl. 20.30 om

aftenen, at han fulgte sin kæreste til stationen. Da han kom tilbage derfra, mødte han Tiltalte 5 og Navn, der nu hedder Tiltalte 6, ved indgangen tæt ved Centrumkiosken. De spurgte, om vidnet ville være med til et eller andet. Vidnet mente bagefter at finde ud af, at de havde talt om, at de ville røve Centrumkiosken. Han stod og talte med de to, og han kan ikke huske, hvem af dem, det var, der spurgte, om han ville være med til et eller andet. 3-4 me-ter derfra henne ved skuret eller containeren bag ved Centrumkiosken stod de tiltalte Tiltalte 2 og Tiltalte 4. Han havde opfattelsen af, at de fire var sammen. De render altid rundt sammen, og de stod tæt på. Han op-fattede Tiltalte 2 og Tiltalte 6 som maskerede, fordi de havde hætterne oppe og strammede dem tæt ind omkring ansigtet. Derimod havde Tiltalte 4 og Tiltalte 5 ikke noget for ansigterne eller hovedet. Han kunne se, at Tiltalte 2 stod med noget, der lignede en pistol i hån-den; men han kan naturligvis ikke sige, om det var en rigtig pistol eller en attrap eller noget legetøj.

Han så ikke andre af de tiltalte end de fire på stedet på det tidspunkt. Han havde en lille times tid forinden set Tiltalte 3 gå rundt omkring centret. Han gik rundt og kiggede, bl.a. ind ad indgangen lige ved Centrumkiosken og skuret bagved. Det var baggrunden for, at han over for politiet forklarede, at han troede, at Tiltalte 3 gik og holdt vagt. Han talte ikke med Tiltalte 3 på det tidspunkt.

5-10 minutter efter snakken med de fire tiltalte stod vidnet på parkerings-pladsen og ventede på sin kammerat Person 3, da han kunne høre, at politiet kom. I det samme så han at de fire tidligere omtalte, Tiltalte 2, Tiltalte 4, Tiltalte 5 og Tiltalte 6, kom løbende fra et sted i nærheden af bagindgangen til kiosken. De løb forbi Kulturhuset og hen over et græsareal. Der var 1-2 meter mellem dem. De var ikke maskerede på det tidspunkt. Tiltalte 3 var ikke med. Han mener som sagt ikke, at han har set Tiltalte 3, efter han så ham gå rundt en lille times tid, før han mødte de andre. Det er rigtigt, at han et par dage sene-re så Tiltalte 6 i besiddelse af 1.000 eller 1.500 kr.. Han så direkte pengene, og Tiltalte 6 sagde, at han skulle ud og købe tøj. Han har ikke set de tiltalte tale med Tiltalte 7 den aften.

På forespørgsel fra forsvarerne forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han sag-de til den politibetjent, der afhørte ham, at han gerne ville være anonym. Po-litibetjenten sagde, at det kunne han ikke love ham. Han har ikke været i kontakt med Tiltalte 6 eller Tiltalte 5, mens de har sid-det varetægtsfængslet; men på et tidspunkt var hans mobil lånt ud, og da overhørte han, at den, der havde lånt telefonen, snakkede med Tiltalte 6 over vidnets telefon. Det er derfor, at han vidste, at Tiltalte 6 måtte have haft en te-lefon, mens han sad varetægtsfængslet.

Vedrørende forhold 10 er det rigtigt, at han har set nogle fotografier. Det var nogle stillbilleder fra en overvågningsvideo. Det er også rigtigt, at han udpe-gede to af billederne, idet han mente at kunne genkende Tiltalte 7 og

Tiltalte 1. Det er en misforståelse, når der i rapporten er noteret, at det var Navn, nu Tiltalte 6 som han udpegede. Han mente at kunne genken-de Tiltalte 1 på de billeder, der er nummer 1 og 2 i bilag 3-13. Det er fordi

På forespørgsel fra forsvarerne forklarede vidnet, at efter han ved middags-tid blev taget i forvaring, har han ikke haft kontakt med nogen af de politi-folk, der efterforsker sagen.

Vedrørende forhold 7 forklarede vidnet, at han ikke har snakket direkte med nogen af de tiltalte om indbruddet. Det er en misforståelse, når der i rappor-ten står, at Tiltalte 5 og Tiltalte 4 skulle have sagt, at det var dem, der havde begået indbruddet. De havde blot fortalt om, at der havde været indbrud. Det kan være, at han har været forvirret under afhøringen der jo tog over to ti-mer.

På anklagerens forespørgsel om, hvorfor vidnet ikke i dag straks afgav den-ne forklaring, forklarede vidnet, at han ikke gad udtale sig, fordi man ikke ved, hvad der sker bagefter. Hvis man stikker nogen, som man kender, kom-mer de jo bagefter efter én. Derfor lavede han oprindeligt historien om.

Dikteret og vedstået.

De tiltalte kom til stede og fik afspillet diktatet af vidnets forklaring.

Forsvarerne fik lejlighed til at rådføre sig med deres klient omkring eventu-elle yderligere spørgsmål til vidnerne.

Da advokat Hagstrøm ønskede at stille et supplerende spørgsmål, blev de til-talte igen ført ud, og vidnet blev ført ind.

På advokat Hagstrøms forespørgsel fastholdt vidnet sin forklaring omkring Tiltalte 5's tilstedeværelse.

Da det konstateredes, at Vidne 4 ikke var mødt, anmodede an-klageren om, at retten besluttede, at hun skal afhentes af politiet.

Der blev afsagt

K E N D E L S E:

Retten har ved tidligere kendelse fundet, at vidnet ikke har dokumenteret lovligt forfald, og der er således grundlag for i medfør af retsplejelovens § 178, stk.1, nr. 2 at bestemme, at vidnet skal afhentes af politiet.

Thi bestemmes:

Vidne 4 kan afhentes af politiet.

Sagen udsat til fortsættelse onsdag den 25. august 2010 kl. 08.00.

Retten hævet kl.16.50.

Dommer