Gå til indhold
Tilbage til søgning

Byrettens dom ændres således, at de tiltalte frifindes for forsøg på manddrab, men straffes for grov vold, jf. straffelovens § 245, stk. 1. Straffen for tiltalte 1 stadfæstes, mens straffen for tiltalte 2 nedsættes til fængsel i 2 år og 9 måneder

Vestre LandsretStraffesag2. instans21. september 2023
Sagsnr.: 2536/23Retssagsnr.: SS-161/2023-VLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Straffesag
Ret
Vestre Landsret
Rettens sagsnummer
SS-161/2023-VLR
Sagstype
Nævningesag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
2536/23
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden; PartsrepræsentantVilhelm Dickmeiss; PartsrepræsentantJørn Brandenhoff Schmidt; Rettens personaleJon Esben Hvam; Rettens personaleHans-Jørgen Nymark Beck; Rettens personaleTine Fomsgaard-Knudsen

Dom

D O M

afsagt den 21. september 2023 af Vestre Landsrets 7. afdeling (d ommerne Hans-Jørgen Nymark Beck, Jon Esben Hvam og Tine Fomsgaard-Knudsen (kst.)) i nævningesag

V.L.  S – 0161 – 23

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 2

født Dato 1 1992

(advokat Vilhelm Dickmeiss, Odense)

og

Tiltalte 1

født Dato 2 1992

(advokat Jørn Brandenhoff Schmidt, Fredericia)

Retten i Kolding har den 16. januar 2023 under medvirken af nævninger afsagt dom i 1. instans (1-7899/2022).

Påstande

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rej-ste tiltale, dog således at der ikke skete tramp i hovedet, og skærpelse.

Tiltalte 2 har påstået frifindelse for overtrædelse af straffelo-vens § 237, jf. § 21, og for slag med kødøksen i baghovedet, kvælertag og tramp i hovedet og i øvrigt formildelse.

Tiltalte 1 har påstået frifindelse for overtrædelse af straffelovens § 237, jf.

- 2 -

§ 21, og for slag med kødøksen, slag med kosteskaftet efter medtiltaltes brug af kødøksen mod hovedet og kvælertag og i øvrigt formildelse.

Forurettede har nedlagt påstand om, at de tiltalte skal betale 4.515 kr. i godtgørel-se for svie og smerte og 30.000 kr. i godtgørelse for tort, subsidiært 20.000 kr. hvis der alene sker domfældelse for grov vold, med rente efter erstatningsansvarslovens § 16.

Tiltalte 2 har anerkendt pligten, men har bestridt opgørelsen af kravet om godtgørelse for tort. Hvis han findes skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, har han anerkendt betaling af 20.000 kr. i godtgørelse for tort.

Tiltalte 1 har påstået frifindelse for kravene om godtgørelse og bestridt disse størrelsesmæssigt.   

Supplerende oplysninger

Der er også for landsretten afspillet et opkald fra Vidne 1 til alarmcentralen den 14. marts 2022 og forevist en kødøkse.

Forklaringer

De tiltalte og vidnerne Vidne 1, Forurettede, politibetjent Vidne 2 og speciallæge i retsmedicin, Vidne 3, har for landsretten i det væsentlige forkla-ret som i 1. instans.   

Tiltalte 1 har supplerende forklaret, at han har kendt Tiltalte 2 siden teen-ageårene. Han havde ikke haft kontakt til Tiltalte 2 fra 2013/2014 indtil et par måneder før episoden i marts 2022. De var sammen et par gange om ugen i perioden omkring gernings-tidspunktet. Vidne 1 og Forurettede kender han fra miljøet omkring Værested. Han indtog en del stoffer omkring gerningstidspunktet, men han fungerede og vidste, hvad han gjorde. Han er ikke i misbrug længere, men modtager i dag kun medicin for sit misbrug. Tiltalte 2 var påvirket hver dag omkring gerningstidspunktet. Han var selv påvirket på gerningstids-punktet, men han var til stede og kan nogenlunde huske, hvad der skete. Det var ikke samme dag, han havde taget alle de stoffer, der blev fundet i hans blodprøve. Tiltalte 2 var mere påvirket end ham. De havde ikke taget stoffer sammen.

- 3 -

Han mødte Tiltalte 2 og Forurettede, da han var på vej ned for at tage en bus. De to gik sammen. Tiltalte 2 var udadreagerende mod tilfældige mennesker. Han vurderede, at Tiltalte 2 skulle hjem at sove, da han var meget påvirket. Tiltalte 2 virkede, som om han havde indtaget no-get, han ikke kunne tåle. Han har også tidligere set Tiltalte 2 være aggressiv, når han har været på stofpsykose. De fulgtes alle tre ned til lejlighedskomplekset. Han fik først oppe i Person 3's lejlighed at vide, at Forurettede havde anmeldt ham til politiet for at stjæle fra Vidne 1, og det blev han sur over. Det var Tiltalte 2, som fortalte ham, at Forurettede havde anmeldt ham. Han blev vred, da han ikke havde gjort det, og han nævnte det for Tiltalte 2. Han sagde til Tiltalte 2, at han ville give Forurettede nogle slag, men at Tiltalte 2 ikke skulle blande sig. Han havde kun fokus på, at han skulle give Forurettede en røvfuld i form af 3-4 knytnæveslag. Det hele gik så hurtigt, at han ikke tænkte over, at Tiltalte 2 gik med over til Forurettede. Tiltalte 2 havde knækket et kosteskaft og givet dem en del hver. Han opfattede det som et middel til forsvar, idet Forurettede før har brugt kniv.   

Han bad Tiltalte 2 om ikke at deltage i volden mod Forurettede. Da Tiltalte 2 gik med hen til Vidne 1's lejlighed, tænkte han dog ikke videre på det. Han havde en form for tunnelsyn på vej hen til lejligheden. Han var kun fokuseret på det, han skulle i lejligheden.

Han mener, at han gik først ud ad døren fra Person 3's lejlighed, og at de derefter gik side ved side. Han husker det ikke helt. Han kan godt have forklaret som anført i byrettens dom side 5, 3. afsnit, sidste linje. Han husker ikke i dag, at Tiltalte 2 gik lidt foran ham. Han havde fokus på at nå hen til lejligheden; ikke på Tiltalte 2. Han bruger aldrig stikvåben, og han så ikke kødøksen. Det var imod hans principper at medbringe et kosteskaft. Han ville kun give Forurettede et par på hovedet, ikke skade ham for livet. Han og Tiltalte 2 talte ikke sammen på vej hen ad gangen.   

Det var ham, som bankede på. Da Forurettede åbnede, væltede de ind og begyndte at slå på Forurettede, sådan som han har forklaret i byretten. Det gik meget stærkt. De røg ind i stuen, hvor det hele foregik. Han og Tiltalte 2 slog Forurettede på samme tid. Han slog Forurettede med ko-steskaftet og knytnæver. Han sparkede Forurettede på kroppen i knælende stilling og kan også have ramt ham i hovedet med sparkene. Forurettede faldt ikke ned. Han slog og sparkede, men havde ikke øje på, hvad Tiltalte 2 gjorde. Han mener, at Tiltalte 2 slog og sparkede på Forurettede på samme måde som ham.

- 4 -

På et tidspunkt kunne han se skråt til venstre, da Forurettede knælede, at Tiltalte 2 svingede kød-øksen, og at den ramte Forurettede i hovedet med den skarpe ende. Han var da til venstre for Forurettede. Forurettede sad med hovedet mod køkkenet og ryggen mod entreen. Han ville da stoppe volden. Tiltalte 2 nåede at ramme Forurettede to gange med kødøksen i baghovedet, før han fik stoppet Tiltalte 2 ved at fratage ham øksen. Der gik kun et øjeblik mellem de to slag. Tiltalte 2's andet slag var med den døve side af øksen. Begge slag blev trukket fra over hovedet. Han så, at skaden i Forurettedes baghoved blev påført med det første slag. Han råbte da, hvad Tiltalte 2 havde gang i, og at han slog Forurettede ihjel. Han tog øksen ud af hånden på Tiltalte 2 og fik den kastet væk. Han går ud fra, at han tog fat i kødøksens håndtag, men husker det ikke. Han mener, at han smed kødøksen ud mod gangen. Tiltalte 2 var oppe at køre. Han var bange for Tiltalte 2, men hans instinkt var at få stoppet Tiltalte 2. Han havde ikke registreret Tiltalte 2 bruge kødøksen mod Forurettedes krop og så ikke slaget mod lænden. Han oplevede ikke nogen reaktion fra ForurettedeTiltalte 2's slag med kødøksen. Hans synsfelt var fokuseret på Forurettedes ansigt, som han slog på. Han ville have reageret, hvis han havde opdaget, at Tiltalte 2 brugte en økse. Vidne 1 sad i sofaen og havde udsigt til hele episoden. Da han havde kastet kødøksen væk, mistede han lidt fokus, mens Tiltalte 2 slog på Forurettede med kosteskaf-tet.

Da Tiltalte 2 efterfølgende begyndte at slå Forurettede med kosteskaftet, råbte han ad Tiltalte 2 og forsøgte at få ham til at stoppe. Kosteskaftet eksploderede nærmest, mens Tiltalte 2 slog med det. Han husker ikke, hvilken position Forurettede var i på dette tidspunkt.

Efterfølgende tog Tiltalte 2 kvælertag på Forurettede, hvilket også skete ved sofagruppen. Tiltalte 2 tog Forurettede i en jydekrog/armlås, mens han sad bag Forurettede og holdt ham. Det tog 10-15 sekunder, inden han fik Tiltalte 2 til at løsne grebet. Han råbte ad Tiltalte 2 undervejs. Det var, som om Tiltalte 2 derefter kom til sig selv, og Tiltalte 2 forlod lejligheden. Han bad Vidne 1 ringe 112, da han kunne se, at det var alvorligt. Tiltalte 2 sagde ikke til ham, at han skulle sørge for, at Forurettede fik hjælp.   

Han så ikke nogen tage kødøksen eller kosteskaftet med ind i Person 3's lejlighed, og han gjor-de det ikke selv. De forlod lejlighedskomplekset sammen. Han og Tiltalte 2 skiltes efter en halv time. Idet han og Tiltalte 2 skiltes, gav Tiltalte 2 ham sine nøgler og telefon. Det viste sig, at det var nøglerne til Person 3's lejlighed. Tiltalte 2 tilbød ham at sove i sin nye lejlighed i Gade, hvilket han dog ikke regnede med at benytte sig af. Han kan ikke forklare, hvorfor han alligevel tog imod nøglerne. Han var i chok og tænkte ikke på at melde sig

- 5 -

selv, selv om han vidste, at han ville blive anholdt.

Han mener, at han kastede sit kosteskaft fra sig inde i Vidne 1's lejlighed, men han kan ikke huske det. Størrelsen af hans kosteskaft passer måske med kosteskaftet på fotoet i ekstrak-ten side 152. Han kan ikke forklare, hvorfor der både var hans og Tiltalte 2's dna på det ko-steskaft, der ses på fotoet, og han kan ikke sige, om det var det kosteskaft, han kastede fra sig.

Han kan ikke forklare, hvorfor han havde to mindre læsioner på fingrene, men det kan stamme fra, da han havde fat i kødøksen for at tage den fra Tiltalte 2.

Det er rigtigt, at han til den første afhøring hos politiet betegnede kødøksen som en kniv. Foreholdt politiets rapport om afhøring af ham den 14. marts 2023, side 10, 1. afsnit, kan han ikke huske, at han har forklaret sådan til politiet. Forklaringen er påvirket af, at han gerne ville minimere sit ansvar. Han havde set kødøksen i Person 3's lejlighed mange gange tidligere, men så ikke, at den kom med ind i Vidne 1's lejlighed.   

Han har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han efter løsladelsen ikke har haft et misbrug eller har begået kriminalitet. Han er i medicinsk behandling som led i sin udtrapning fra misbruget. Han har samvær med sin datter hver 14. dag, men ser hende ofte-re. Han har planer om at komme tilbage på arbejdsmarkedet, når denne sag er sluttet.

Tiltalte 2 har supplerende forklaret, at han kan bekræfte det, som Tiltalte 1 har forklaret om deres kendskab til hinanden forud for den 14. marts 2022. Han er ”clean ” nu. Han vil betegne sig selv som fungerede misbruger i marts 2022. Han kendte Forurettede og Vidne 1 forud for gerningstidspunktet. Han og Forurettede havde tidligere skændtes et par gange. Den 14. marts 2022 var hans og Forurettedes forhold fint igen. Han, Forurettede og Tiltalte 1 var sammen på gågaden den 14. marts 2022. Da de kom til Person 3's lejlighed, trak Tiltalte 1 ham til side og nævnte for ham, at Forurettede havde anmeldt Tiltalte 1 for tyveri. På det tidspunkt var Forurettede gået over til Vidne 1's lejlighed. Det var ikke ham, som fortalte Tiltalte 1 om Forurettedes an-meldelse. Han kan ikke huske, hvilket humør han var i den pågældende dag. Han kan ikke genkende, at han var i stofpsykose den dag. Han mener, at han havde drukket og røget hash. Han mener godt, at han kunne styre sit temperament. Han har tidligere prøvet at tage for mange stoffer.   

- 6 -

Tiltalte 1 sagde, at han ville ind og give Forurettede en røvfuld. Tiltalte 1 spurgte, om han ville med derind og give Forurettede en røvfuld. Han ville gerne hjælpe Tiltalte 1, der er hans kammerat, også selv om det kunne udvikle sig til et slagsmål. Han knækkede et kosteskaft over i to dele, for at de havde noget at forsvare sig med. Han og Forurettede havde også tidligere haft voldelige sammenstød. Han tog kødøksen fra et bord eller en sofa i Person 3's lejlighed. Kødøksen lå frit fremme. Han havde ikke tidligere brugt kødøksen, og han havde ikke set Person 3 bruge den. Han tror, at han tog kødøksen med for at forsvare sig, men husker det ikke. Han havde ikke tænkt over at anvende kødøksen. De gik direkte hen til Vidne 1's lejlighed, efter at han hav-de taget kødøksen. Det var lyst på dette tidspunkt. Han havde kosteskaftet i den ene hånd og kødøksen i den anden.  Han holdt kødøksen omme bag ryggen. Han kan ikke forklare hvorfor. Tiltalte 1 gik tæt efter ham. Han var klar over, at der var en dørspion i Vidne 1's lejlig-hed. Han husker det sådan, at han gik langs væggen ind mod lejlighederne på vej hen til Vidne 1's lejlighed. Han gik forrest og bankede på døren. Han bankede på med den ene hånd. Forurettede åbnede døren, hvorefter de væltede ind i lejligheden. De endte hurtigt i stuen. Forurettede gik væk fra dem i retning af køkkenet. Han troede, at Forurettede ville prøve at få fat i en kniv. Han husker det, som om der var en kniv på en kommode. Han skubbede Forurettede ind i stuen. Han slog Forurettede med den flade side af øksehovedet. De var kommet derind for at give Forurettede tæsk. Han slog ham på overkroppen, skulderen, ryggen, hoften og låret. Det var 3-4 slag i hurtig rækkefølge. Han var bevidst om, at han slog med den flade side af øksen, da det ville være for farligt at slå med den skarpe side. Han er sikker på, at han ikke ramte Forurettede i hovedet da. Tiltalte 1, der stod skråt til højre for ham, slog samtidig Forurettede med koste-skaftet og hænderne og sparkede ham. Forurettede befandt sig på det tidspunkt mellem dem. Han så ud af øjenkrogen Vidne 1, som sad i sofaen. Forurettede stod i starten op, men faldt på et tidspunkt forover på maven, hvorefter han kom op på knæene. Han og Tiltalte 1 stod med fronten mod hinanden, mens de udøvede volden mod Forurettede. Han kan ikke sige, om Tiltalte 1 så, hvad han gjorde.

Han slog Forurettede, efter at Forurettede var kommet ned på maven. Tiltalte 1 blev samtidig ved med at slå og sparke Forurettede. Forurettede forsøgte på et tidspunkt at komme op. Han ramte på et tids-punkt Forurettede i lænden med toppen af øksen. Han stod da bag Forurettede og svingede øksen ned mod Forurettedes lænd. Han går ud fra, at han derved påførte Forurettede skaden i lænden. Det var ikke bevidst, at han ramte Forurettede på en anden måde end med den flade side. Han så ikke selve skaden, men han så, at Forurettede blødte. Han var undervejs bevidst om ikke at ramme Forurettede med den skarpe side af øksen. Tiltalte 1 stod på dette tidspunkt skråt til højre for ham, og de havde fortsat front mod hinanden. Tiltalte 1 havde ikke sagt noget til ham. Slaget mod

- 7 -

lænden var det sidste, han gav med øksen. Derefter smed han øksen over mod sofabordet, da han ikke skulle bruge den mere. Forurettede havde da fået nok bank. Han tænkte ikke over, at Forurettede kunne tage øksen. Tiltalte 1 tog ikke øksen fra ham. Han kan ikke sige, hvorfor Tiltalte 1 har forklaret sådan. Han husker ikke, at Tiltalte 1 skulle have sagt til ham, at han slog Forurettede ihjel eller lignende. Da Forurettede efterfølgende rejste sig, gav han Forurettede nogle slag mod ho-vedet med kosteskaftet. De havde på det tidspunkt front mod hinanden. Han ramte Forurettede, som stod foroverbøjet, på skulderen, hænderne og oven i hovedet, hvorved kosteskaftet gik i stykker. Kosteskaftets øvre del splintrede i mange stykker, da han slog med det, hvorefter han smed reststykket over mod køkkenet. Det er formentlig det stykke, som blev fundet i køkkenet. Blodet på kosteskaftet må være fra Forurettede. Da han slog med kosteskaftet, slog Tiltalte 1 også Forurettede. Han kan ikke sige, hvorfor Vidne 1 i opkaldet til alarmcentralen sagde, at ”hvis den anden ikke havde været med, så havde han sgu slået ham ihjel ”.

Han tog til sidst fat i Forurettede, hvorefter de kom ned at sidde på gulvet. Han sad bag Forurettede og tog et greb om ham bagfra. Han holdt fast med sin arm om Forurettede således, at Forurettede med sin egen arm klemte om sin hals. Det varede 10-15 sekunder. Han kan ikke forklare, hvor-for han gjorde det. Det stoppede ved, at Vidne 1 råbte stop, og fordi han lagde mærke til, at der var kommet blod på hans tøj. Han husker ikke, om Tiltalte 1 sagde noget til ham på det tidspunkt. Tiltalte 1 fjernede ikke hans arm fra Forurettede. Mærkerne på Forurettedes hals kan godt stamme fra halsgrebet.   

Han slog ikke Forurettede i hovedet med øksen, og han så heller ikke Tiltalte 1 gøre det. Han kan ikke forklare, hvorfor Tiltalte 1 og Vidne 1 har fortalt, at han slog Forurettede i hovedet med øksen. Han kan heller ikke sige, hvordan Forurettede har fået flængen i hovedbunden, men det var ikke påført af ham. Om det skyldes den vold, som Tiltalte 1 udøvede, er svært at sige.   

Han har ikke tænkt på, hvad der ville ske, hvis man slog nogen med kødøksen mod hove-det. Foreholdt rapport om afhøring af ham den 29. november 2022 kan han godt huske, at politiet stillede ham det samme spørgsmål, men ikke hvad han svarede.

Da han forlod lejligheden, så han, at Forurettede blødte i hvert fald fra ansigtet. Han råbte til Tiltalte 1, at han skulle redde Forurettede, fordi han kunne se, at Forurettede var ilde tilredt. Det var på grund af måden, Forurettede så ud på. Han havde ikke noget med ud fra lejligheden. 30 sekun-der senere kom Tiltalte 1 efter ham. Han så ikke, om Tiltalte 1 havde noget med ud fra lejlighe-den. Han låste Person 3's lejlighed op for Tiltalte 1, som gik ind i lejligheden og var der i et halvt

- 8 -

minut. Han lod nøglerne sidde i døren, og Tiltalte 1 tog dem med. Tiltalte 1 nævnte lidt senere, at han havde afsprittet øksen og ladet den ligge i lejligheden. Tiltalte 1 ringede til sin kæreste og fortalte om overfaldet, og at det var gået voldsomt for sig. Hvis han har forklaret i byretten, at Tiltalte 1 må have taget øksen med fra Vidne 1's lejlighed og smidt den ind i Person 3's lejlighed, er det nok det, han så. Han og Tiltalte 1 snakkede om overfaldet umiddelbart efter. Han ringe-de ikke efter en ambulance; det bad han Tiltalte 1 sørge for. Han har ikke ved sine forklaringer under forløbet holdt hånden over Tiltalte 1.

Han havde boet i Person 3's lejlighed 14 dage til 3 uger. Tiltalte 1 havde været på besøg i den peri-ode. Kødøksen havde ligget frit fremme.   

Han kan ikke huske, om han tidligere har forklaret, at Tiltalte 1 tog kødøksen fra ham. Fore-holdt sin forklaring på side 5 i retsbogen fra grundlovsforhøret mener han ikke, at han har forklaret, at Tiltalte 1 tog kødøksen fra ham.

Han har om sine personlige forhold forklaret, at han har siddet i Haderslev Arrest. Han er ”clean ” nu og planlægger også fremover at holde sig fra stoffer og alkohol. Han har haft ugentlige samtaler med en misbrugskonsulent i arresten. Han kan få arbejde hos en kam-merat som gulvlægger.

Vidne 1 har supplerende forklaret, at han husker episoden i sin lejlighed den 14. marts 2022 tydeligt. Han var hverken påvirket eller havde drukket den dag. Han var taget hjem for at hvile, da Forurettede kom på besøg. Da Forurettede på et tidspunkt skulle på toilettet, kom de tiltalte brasende ind. Han nåede ikke at få Forurettede til at låse døren, inden de kom ind. De tiltalte, der stod på hver sin side af Forurettede, slog ham fra alle vinkler. Tiltalte 1 slog med et ko-steskaft med et beslag. Kosteskaftet var brækket i to cirka lige store dele. Tiltalte 1 slog Forurettede over hele kroppen. Tiltalte 2 slog med en kødøkse. Tiltalte 2 brugte både fladerne og kanter-ne på kødøksen. Han påførte bl.a. Forurettede en flænge i ryggen. Han lagde først mærke til, at det var en kødøkse, da episoden var ved at være færdig. Forurettede faldt på grund af slagene om på gulvet midt i stuen. I begyndelsen slog de tiltalte samtidig. Det varede ca. 3-4 mi-nutter.

Vidnet så, at Tiltalte 2 slog Forurettede i hovedet med kanten af bagsiden af øksen, da Forurettede var kommet ned at ligge på maven. Slaget var hårdt. Tiltalte 2 slog dernæst Forurettede i ryggen, hvorefter slagene afsluttedes. Tiltalte 1 stod på det tidspunkt tæt på vidnet omkring 1½ meter

- 9 -

væk, mens Tiltalte 2 slog den liggende Forurettede. På det tidspunkt var Tiltalte 1 ikke voldelig. Tiltalte 2 slog først Forurettede i ryggen og derefter, da Forurettede var kommet ned at ligge, i hovedet. Tiltalte 1 sagde til Tiltalte 2, at han skulle stoppe, da han havde slået Forurettede i ryggen. Tiltalte 1 gik hen til Tiltalte 2 og fik ham stoppet. Han kan ikke huske præcist, hvordan Tiltalte 1 fik bremset Tiltalte 2, men Tiltalte 1 havde fat i Tiltalte 2. Tiltalte 2 kom derefter hen til vidnet med øksen i hånden og spurgte, om han havde noget med det at gøre. Tiltalte 1 stod da et kort øjeblik hos Forurettede, hvorefter de tiltalte løb ud af lejligheden sammen og ikke kom tilbage. Tiltalte 2 løb ud af lejligheden med øksen i hånden. Han havde med det samme, da de tiltalte kom ind i lejligheden, lagt mærke til, at Tiltalte 2 havde en kødøkse. Overfaldet var tilrettelagt.

Tiltalte 1 smed et kosteskaft ind under vidnets fjernsyn, inden han forlod lejligheden. Vidnet fandt først kosteskaftet et par dage senere. Politiet fandt ikke kosteskaftet.

Tiltalte 1 sagde ikke på noget tidspunkt, at Forurettede bliver slået ihjel. Foreholdt rapport om poli-tiets afhøring af ham den 14. marts 2022 har han forklaret, at han ikke har forklaret, at Tiltalte 1 råbte til Tiltalte 2, at du slår ham ihjel. Tiltalte 1 sagde kun, at Tiltalte 2 skulle stoppe. Han har heller ikke forklaret i byretten, at Tiltalte 1 skulle have sagt til Tiltalte 2, at han slog Forurettede ihjel. Foreholdt at han til alarmcentralen skulle have sagt, ”hvis den anden ikke havde væ-ret med, så havde han sgu slået ham ihjel ”, kan han ikke huske, at han har sagt sådan. Vid-net tog selv initiativ til at ringe til alarmcentralen.

Forurettede har supplerende forklaret, at han i marts 2022 havde kendt Tiltalte 1 og Tiltalte 2 i ca. 1 år. Han kendte dem fra misbrugsmiljøet. Han havde ikke haft kontroverser med dem tidligere. Han havde også kendt Vidne 1 i knap et år og havde heller ikke haft kontroverser med ham.

Han kan ikke huske selve episoden. Han husker, at de tiltalte kom ind ad den ulåste dør, mens han var på vej ud fra stuen. Han kan derfra kun huske, at han vågnede op i en ambu-lance. Når han ikke svarer på spørgsmålene, skyldes det hukommelsestab. Han er ikke bange for at afgive forklaring. Han husker også, at han kom fra stuen op i Vidne 1's seng. Han husker ikke volden, eller om de tiltalte medbragte slaggenstande. Han har efter over-faldet fået tics i benene. Han går til psykiater og får medicin mod angst. Det går fint både med sårene i hovedet og lænden.

Han kan ikke sige, hvad han mente med, at han på sygehuset ikke kunne få tingene til at

- 10 -

hænge sammen. Vidne 1 kom ikke op på sygehuset, men Vidne 1 fortalte ham siden om epi-soden. Han kan godt skelne mellem sin egen erindring, og hvad Vidne 1 har fortalt ham.   

Foreholdt rapport om politiets afhøring af ham den 2. maj 2022 på hans bopæl kan han godt huske, at politiet afhørte ham på bopælen. Han kan meget svagt huske, at Tiltalte 2 under episoden råbte noget med, om vidnet ”slår på hans dame ”. Han huskede den 17. marts 2022 fortsat lidt fra overfaldet. Han husker mindre og mindre med tiden.

Han har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at hans angstanfald kan opstå når som helst. Han oplever angstanfald 3-4 gange om ugen. Det morfinmisbrug, han udvik-lede efter overfaldet, er han ude af igen. Han går fortsat til psykiater. Han kunne 3-4 måne-der efter episoden arbejde igen.

Politibetjent Vidne 2 har supplerende forklaret, at han gik sammen med ambulance-redderne op til lejligheden. Der var blod i entreen. Forurettede lå inde på et værelse. De kunne ikke nå at dokumentere forurettedes skader, da han straks skulle undergives behand-ling. Vidnet talte ikke med ham. Vidne 1 udpegede den lejlighed, hvor gernings-mændene kom fra, og hvor de ved en ransagning fandt en økse. Der var blod på karmen ud for denne lejlighed. Det var mere end et blodstænk. De tog billeder af blodet.

Speciallæge Vidne 3 har supplerende forklaret, at han ikke kunne foretage en optimal undersøgelse af forurettede, idet forurettede lå på et operationsleje, hvor de ikke kunne være sikker på at se hele hans krop. Forurettede blev først bedøvet, efter at vidnet havde haft lejlighed til at tale med ham. Fotoet i ekstrakten side 346 er af læsion 4. Han har ikke set genstande i sagen, der har kunnet påføre denne læsion. Efter hans opfattelse kan den ikke være påført med enden af et kosteskaft. Et kraniebrud er udtryk for, at knoglerne i kraniet knækker. Brudlinjerne hos forurettede løb i forskellige retninger. Der løb en brud-linje lige under læsion 1, hvor kranieknoglen er trykket lidt ned. Der løb også en brudlinje i en 90 graders vinkel i forhold til den første brudlinje, som forløb ned mod forurettedes øre. Man kan ikke sige nøjagtigt, hvilken styrke der er slået med, men der er slået med stor kraft. Det illustreres også af, at der var flere brudlinjer. Læsion 1 kan alene være forøvet med et skarpt objekt. Det kan man se på kanterne af såret, som var helt pæne og rene. Både slag med den skarpe side og oversiden af øksen vil kunne give en læsion som læsion 1. Han anser det som mest sandsynligt, at det er den skarpe side, som har forårsaget denne læsion. Læsion 1 blev renset og syet sammen på sygehuset, inden han så læsionen. Både

- 11 -

blødningen og bruddet kunne ses på scanningen. Hjernevævet fylder næsten hele hulrum-met under kraniet. Der kan opstå blødninger i hjernevævet ved traumer, og de kan også opstå andre steder end der, hvor et traume påføres.   

Læsion 1 ramte nærmest på toppen af hovedet. Han kan ikke ud fra læsion 1 sige noget om, hvordan forurettede og gerningsmanden var placeret i forhold til hinanden. Et slag kan give flere brudlinjer, og der er ikke tegn på, at brudlinjerne i kraniet blev påført med mere end et slag.

Om læsion 17 har han forklaret, at hvis man hugger med kødøksens skarpe side, vil den kunne forårsage svalehaler. Mens læsion 1 ville kunne påføres med toppen af øksen, er det ikke tilfældet med læsion 17. Man vil heller ikke kunne slå med nok kraft med toppen af øksen til at påføre læsion 17.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet:

Der er om skyldsspørgsmålet afsagt

” K e n d e l s e:

Landsretten lægger efter de tiltaltes forklaringer, herunder om forløbet frem til voldsudø-velsen, til grund, at de tiltalte var enige om at udøve vold mod Forurettede, og at initiativet til volden blev taget af Tiltalte 1. De tiltalte har beg-ge forklaret, at de hver især medbragte en del af et kosteskaft, som Tiltalte 2 forinden havde knækket, og at de fulgtes ad fra den lejlighed, hvor de befandt sig, til en lejlighed på samme gang, hvor Forurettede befandt sig. Det kan efter Tiltalte 2's forklaring også lægges til grund, at han fra lejligheden, hvor de tiltalte befandt sig, medbragte den kødøkse, som han senere anvendte til at slå Forurettede med.

De tiltalte har erkendt, at de trængte ind i lejligheden og i forening tildelte Forurettede flere knytnæveslag, slag med kosteskaft og spark, alt både på kroppen og i hovedet, herunder mens han lå ned. Tiltalte 2 har endvidere erkendt, at

- 12 -

han slog Forurettede 3-4 gange på kroppen med den flade side af et kødøkseho-ved, og at han efter slagene med kødøksen slog Forurettede med et kosteskaft, hvorved det knækkede.   

Det fremgår af personundersøgelsen foretaget få timer efter gerningstidspunktet, at Forurettede havde pådraget sig i alt 18 læsioner, som alle var friske og kunne være op-stået på gerningstidspunktet, og at han havde pådraget sig de skader i form af blodunder-løbne mærker på halsen, en dyb læsion i lænden, brud på hoftekammen, brækkede næse-knogler, kraniebrud og hjerneblødning, som er beskrevet i tiltalen. Det fremgår endvidere, at han kan have været i livsfare.

Blandt læsionerne var en skarprandet læsion på tværs af lænden, som ifølge beskrivelsen i personundersøgelsen gik dybt ind i muskulaturen på begge sider af rygsøjlen. Speciallæge Vidne 3 har forklaret, at læsionen kan være påført med kødøksens skarpe side, men ikke ved brug af øksens øvrige sider. Tiltalte 2 har er-kendt, at han slog Forurettede med kødøksen bl.a. i lænden, men ikke med den skarpe side. Vidne 1 har i byretten forklaret, at Tiltalte 2 slog Forurettede med alle sider af øksen, og at han slog med den skar-pe side ned i ryggen, og han har for landsretten forklaret, at Tiltalte 2 brugte både fladerne og kanterne, og at han påførte Forurettede en flænge i ryggen. Det er herefter bevist, at Tiltalte 2 er skyldig i et hug med kødøksen i lænden med den skarpe side.  

Det fremgår af personundersøgelsen, at den skarprandede læsion i hovedbunden, som Forurettede havde pådraget sig, kunne være opstået ved slag med en kødøkse. Efter Vidne 1's og Tiltalte 1's forklaringer, som støttes af indholdet af Vidne 1's opkald til alarmcentralen og Forurettedes forkla-ring til politiet den 14. marts 2022, lægger landsretten til grund, at Tiltalte 2 er skyldig i et slag med kødøksen i hovedet på Forurettede. Efter speciallæge Vidne 3's forklaring kunne læsionen alene være forøvet med et skarpt objekt, hvilket kunne have været både den skarpe side og oversiden af kødøksen. Landsretten lægger herefter og i mangel af sikre oplysninger om andet til grund, at slaget blev forøvet med oversiden af øksen.

Tiltalte 1 har både i byretten og landsretten forklaret, at

- 13 -

Tiltalte 2 tog kvælertag/halsgreb på Forurettede, hvilket stemmer med Forurettedes forklaring den 14. marts 2022 til politiet. Herefter og efter spe-ciallæge Vidne 3's forklaring om læsion 10 lægger landsretten til grund, at Tiltalte 2 tog kvælertag på Forurettede.   

Tiltalte 2 er herefter skyldig i volden omfattet af tiltalen med de i tiltalen beskrevne skader til følge.   

Anklagemyndigheden har for landsretten gjort gældende, at Tiltalte 2 på gerningstidspunktet anså døden for en overvejende sandsynlig følge af vol-den, og at han således havde sandsynlighedsforsæt til manddrab.

5 nævninger og 3 dommere udtaler herom:

Det kan lægges til grund, at Tiltalte 2 deltog i volden på initia-tiv fra Tiltalte 1, og at han ikke havde et selvstændigt motiv til volden. Som anført er det lagt til grund, at Tiltalte 2 udførte slaget med kødøksen mod hovedet med oversiden af øksen. Efter de lægelige oplysninger i sagen kan Forurettede have været i livsfare som følge af slaget, men der er ikke oplysninger om, at han var i akut livsfare. Vi finder det herefter ikke bevist, at Tiltalte 2 på gerningstidspunktet anså døden for en overvejende sandsynlig følge af vol-den, og stemmer for at frifinde ham for forsøg på manddrab.

4 nævninger udtaler herom:

Efter karakteren af forholdet, hvor Tiltalte 2 slog med oversi-den af kødøksen mod hovedet af Forurettede, mens denne sad forsvarsløs på gul-vet, finder vi, at han har haft sandsynlighedsforsæt til manddrab. Vi stemmer derfor for at finde ham skyldig i forsøg på manddrab.

Der afsiges kendelse i overensstemmelse med stemmeafgivningen således, at Tiltalte 2 frifindes for forsøg på manddrab, jf. straffelovens § 237, jf. § 21, men findes skyldig i grov vold som anført i tiltalen, jf. straffelovens § 245, stk. 1.   

Landsretten bemærker, at volden ikke har været af en så grov beskaffenhed eller haft så

- 14 -

alvorlige skader til følge, at den kan henføres til straffelovens § 246.

Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig i blandt andet den del af tiltalen, der om-fatter Tiltalte 2's brug af kødøksen.   

Som anført blev volden begået på Tiltalte 1's initiativ, ligesom han har er-kendt sig skyldig i grov vold i forening med Tiltalte 2 ved bl.a. slag mod hoved og krop med et kosteskaft. Da de tiltalte sammen opsøgte Forurettede for at begå vold, havde Tiltalte 2 kødøksen i hån-den. Tiltalte 2 har forklaret, at han som det første slog Forurettede med kødøksen. Efter dette forløb og kødøksens størrelse finder landsretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at Tiltalte 1 var klar over, at Tiltalte 2 anvendte kødøksen til at slå mod kroppen, hvilket han ikke greb ind overfor. Volden med kødøksen mod kroppen er herefter ikke gået ud over, hvad Tiltalte 1 måtte påregne, og han er derfor også skyldig i denne del af vol-den.

7 nævninger og 3 dommere udtaler herefter:

Vi lægger i overensstemmelse med Vidne 1's og Tiltalte 1's forklaringer, som også støttes af indholdet af Vidne 1's opkald til alarmcentralen, til grund, at Tiltalte 1 greb ind og forhindrede yderligere brug af kødøksen, straks efter Tiltalte 2 havde slået Forurettede i hove-det med kødøksen. På den baggrund og efter den ekstraordinært grove karakter af denne del af volden finder vi, at denne vold er gået videre, end hvad Tiltalte 1 måtte påregne. Vi stemmer derfor for at frifinde Tiltalte 1 for at have begå-et vold med kødøksen mod hovedet.

2 nævninger udtaler:

Tiltalte 1 var som anført klar over, at Tiltalte 2 anvendte kødøksen til at begå vold mod Forurettede. Uanset Tiltalte 1's reaktion efter slaget med kødøksen mod Forurettedes hoved finder vi, at det var påregneligt for Tiltalte 1, at kødøksen også ville blive anvendt til slag mod hovedet. Vi stemmer derfor for at finde Tiltalte 1 skyldig også

- 15 -

i vold med kødøksen mod hovedet.

Der afsiges kendelse i overensstemmelse med stemmeafgivningen på dette punkt.

Tiltalte 1 har endvidere nægtet sig skyldig i den vold i form af slag med et kosteskaft, hvorved det knækkede, og et halsgreb, som Tiltalte 2 forøvede, efter at han havde slået med kødøksen mod hovedet.   

Idet denne vold ikke går videre, end hvad Tiltalte 1 måtte påregne, og idet han ikke forhindrede denne, jf. straffelovens § 24, jf. § 22, er han også skyldig i denne del af volden.

Anklagemyndigheden har for landsretten gjort gældende, at Tiltalte 1 har haft forsæt i form af dolus eventualis til manddrab.   

Tiltalte 1 har forklaret, at han alene havde til hensigt at begå vold mod Forurettede i form af nogle slag. Landsretten finder herefter og efter det, der i øvrigt er lagt til grund om den udførte vold, at det ikke er bevist, at Tiltalte 1 har haft forsæt til manddrab.

Tiltalte 1 frifindes derfor for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, men findes skyldig i grov vold, jf. straffelovens § 245, stk. 1, som beskrevet i tiltalen med den begrænsning, at han ikke er skyldig i et slag mod hovedet med en kødøkse med et kra-niebrud og en hjerneblødning til følge.   

Som ovenfor anført kan volden ikke henføres til straffelovens § 246.

Volden, som de tiltalte begge er fundet skyldig i, er begået i forening.   

T h i b e s t e m m e s:

De tiltalte, Tiltalte 1 og Tiltalte 2, frifindes for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21.

Tiltalte 2 er skyldig i grov vold som beskrevet i tiltalen, jf.

- 16 -

straffelovens § 245, stk. 1.

Tiltalte 1 er skyldig i grov vold som beskrevet i tiltalen, jf. straffelovens § 245, stk. 1, med den begrænsning, at han ikke er skyldig i et slag mod hovedet med en kødøkse med et kraniebrud og en hjerneblødning til følge.

Straffastsættelse

Straffen for begge de tiltalte skal fastsættes i medfør af straffelovens § 123 og § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 89.

Samtlige voterende stemte for at stadfæste straffen for Tiltalte 1.   

Samtlige voterende stemte for at fastsætte straffen for Tiltalte 2 til fængsel i 2 år og 9 måneder.

Ved fastsættelsen af straffene har landsretten lagt vægt på karakteren og omfanget af vol-den begået i forening, herunder at de tiltalte trængte ind i en lejlighed og uden anledning begik volden mod Forurettede under anvendelse af bl.a. en kødøkse. Landsretten har også lagt vægt på de tiltaltes forstraffe og omfanget af forurettedes skader.

Landsretten har særligt for så vidt angår Tiltalte 2 lagt vægt på, at han begik den farligste del af volden, på farligheden af slaget med kødøksen mod forurettedes hoved og de skader i form af et kraniebrud og en hjerneblødning, som dette slag medførte, og på hans omfattende forstraffe for bl.a. grov vold.

De juridiske dommere tager Forurettedes påstand til følge om, at de tiltalte skal betale godtgørelse for svie og smerte med 4.515 kr. som påstået og i medfør af erstatnings-ansvarslovens § 26, stk. 4, med 15.000 kr. med rente. Der er ved fastsættelsen af beløbet i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4, lagt vægt på voldens karakter og omfang, herunder at der er anvendt økse, og skadernes omfang.

Tiltalte 2 har fortsat været frihedsberøvet under anken.

Tiltalte 1 har været frihedsberøvet fra den 14. marts 2022 til den 27. fe-

- 17 -

bruar 2023.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Tiltalte 2 straffes med fængsel i 2 år og 9 måneder.

Straffen for Tiltalte 1 stadfæstes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Dommens bestemmelser om konfiskation og sagsomkostninger stadfæstes.

De tiltalte, Tiltalte 2 og Tiltalte 1, skal inden 14 dage til Forurettede betale 19.515 kr. med procesrente fra den 10. januar 2023.

Hans-Jørgen Nymark Beck Jon Esben Hvam Tine Fomsgaard-Knudsen

(kst.)

Domsresume

Fængsel for grov vold, men frifindelse for drabsforsøg

V.L. S-161-23

To mænd Tiltalte 2 og Tiltalte 1 på 31 og 30 år er ved landsrettens dom frifundet for drabsforsøg. De to var tiltalt for at have forsøgt at dræbe en bekendt Forurettede ved bl.a. at slå ham i hovedet og i lænden med en kødøkse. Overfaldet skete, fordi den ene af de tiltalte var blevet anmeldt af Forurettede for tyveri. Fire nævninger stemte for at dømme den ene af de tiltalte (Tiltalte 2) for drabsforsøg, mens 5 nævninger og de 3 dommere stemte for at frifinde. Alle nævninger og dommere var enige om at frifinde den anden af de tiltalte (Tiltalte 1) for drabsforsøg. De tiltalte blev begge fundet skyldige i at have begået grov vold, der bl.a. resulterede i en dyb læsion i lænden og brud på hoften, mens kun Tiltalte 2 blev dømt for den del, der angik slag med kødøksen mod hovedet, og som resulterede i kraniebrud. Landsretten udmålte straffen til fængsel i 2 år og 9 måneder for Tiltalte 2 og 1 år og 9 måneder for Tiltalte 1.

Retten i Kolding, der havde fundet Tiltalte 2 skyldig i drabsforsøg og Tiltalte 1 i grov vold, havde udmålt straffen for Tiltalte 2 til fængsel i 6 år og for Tiltalte 1 til 1 år og 9 måneder.

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 2536/23
Rettens sags nr.: SS-161/2023-VLR
Afsluttet
1. instansRetten i KoldingKOL
DDB sags nr.: 106/23
Rettens sags nr.: SS-7899/2022-KOL
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb