Dom
Retten i Aarhus
Udskrift af dombogen
DOM
afsagt 12. september 2011 af Retten i Århus, 13. afdeling i sag nr.
BS 13-2272/2010
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
(Kammeradvokaten v/ advokat Rune Wold)
mod
Sagsøgte
Adresse
By
(selv)
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagsøgte har drevet virksomhed som tandlæge. I brev af 22. januar 2008 indstillede Sundhedsstyrelsen til sagsøgeren, Indenrigs- og sundhedsministeriet, at sagsøgte blev frataget sin autorisation som tandlæge, idet sagsøgte havde overtrådt et påbud om at føre ordnede optegnelser i hen-hold til de gældende regler for journalføring. Da sagsøgte anmodede sagsø-geren om at indbringe sagen for domstolene, anlagde sagsøgeren den 31. au-gust 2010 denne sag.
Sagsøgerens påstand er, at sagsøgte fratages sin autorisation som tandlæge.
Sagsøgte har påstået frifindelse.
Sagsøgeren har anmodet om, at der træffes bestemmelse om, at anke af en dom om fratagelse af autorisationen ikke skal have opsættende virkning, jf. autorisationslovens § 9, stk. 4, 2. pkt.
Sagens oplysninger
Det retlige grundlag
Før 1. januar 2007 fandtes reglerne om tandlægers pligt til at føre patientjo-
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D34
Side 2/7
urnaler i tandlægeloven, nr. 276 af 26. maj 1976 med senere ændringer, § 15, og bekendtgørelse nr. 942 af 27. november 2003 med tilhørende vejled-ning nr. 144 af samme dato. Reglerne findes nu i autorisationsloven, lovbe-kendtgørelse nr. 1350 af 17. december 2008, kapitel 6 og bekendtgørelse nr. 1373 af 12. december 2006 (som ændret ved bekendtgørelse nr. 1289 af 15. november 2007). Autorisationsloven er med ikrafttræden 1. januar 2011 ændret ved lov nr. 706 af 25. juni 2010 om ændring af lov om klage- og er-statningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lov om autorisation af sund-hedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven og forskel-lige andre love. Det fremgår af lovens § 8, stk. 6, at de hidtil gældende regler i lov om autorisation af sundhedspersoner finder anvendelse for indstillinger til indenrigs- og sundhedsministeren, som Sundhedsstyrelsen før lovens ik-rafttræden har afgivet, og afgørelser, som sundhedsstyrelsen før denne lovs ikrafttræden har truffet. Det er derfor reglerne i § 7, stk. 4, jf. stk. 2, 1. pkt., der finder anvendelse.
Fra bekendtgørelse nr. 1350 af 17. december 2008 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed citeres:
Fratagelse af autorisation m.v. på grund af grov forsømmelighed
§ 7. En autoriseret sundhedsperson kan fratages autorisationen, såfremt udøveren
må antages at være til fare for andre mennesker på grund af grov forsømmelighed udvist ved udøvelsen af hvervet.
Stk. 2. Såfremt en autoriseret sundhedsperson har udvist alvorlig eller gentagen
kritisabel faglig virksomhed, kan Sundhedsstyrelsen påbyde vedkommende at ændre denne. Endvidere kan den pågældendes virksomhedsområde indskrænkes delvis i de i 1. pkt. nævnte situationer.
Stk. 3. Sundhedsstyrelsens afgørelser i medfør af stk. 2, 1. pkt., kan indbringes for
ministeren for sundhed og forebyggelse. Indbringelsen har ikke opsættende virkning, medmindre andet bestemmes af ministeren for sundhed og forebyggelse.
Stk. 4. En sundhedsperson kan fratages autorisationen, hvis vedkommende ikke
afgiver de i § 26, stk. 2, omtalte oplysninger til gennemførelse af tilsynet eller ikke efterkommer påbud efter stk. 2, 1. pkt.
- --
Procedure for fratagelse af autorisation m.v.
§ 9. Finder Sundhedsstyrelsen, at en autorisation skal fratages efter § 6 eller § 7,
eller at en autoriseret sundhedspersons virksomhedsområde skal indskrænkes efter § 7, stk. 2, 2. pkt., afgiver styrelsen indstilling til ministeren for sundhed og forebyg-gelse herom.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen skal indhente en skriftlig erklæring fra Retslægerådet,
før styrelsen afgiver indstilling til ministeren for sundhed og forebyggelse efter stk. 1. Inden afgivelse af de i § 7, stk. 2, 1. pkt., omhandlede påbud kan Sundhedsstyrel-sen indhente en skriftlig erklæring fra Retslægerådet.
Stk. 3. Sundhedsstyrelsen skal, forinden styrelsen afgiver indstilling efter stk. 1,
opfordre udøveren af hvervet til at udtale sig skriftligt eller afgive en mundtlig rede-
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D34
Side 3/7
gørelse i et møde, hvori også Retslægerådet deltager. Den pågældende skal endvide-re opfordres til inden 14 dage at erklære, om sagen ønskes afgjort ved dom, eller om sagen kan afgøres af ministeren for sundhed og forebyggelse. Afgives en sådan er-klæring ikke, skal ministeren for sundhed og forebyggelse indbringe sagen for dom-stolene.
Stk. 4. Retssag om fratagelse af autorisation eller indskrænkning af virksomheds-
område anlægges af ministeren for sundhed og forebyggelse i den borgerlige retsple-jes former. Det kan i en dom om fratagelse af autorisation eller indskrænkning af virksomhedsområde fastsættes, at anke ikke har opsættende virkning.
Sagens oplysninger i øvrigt
I brev af 8. juni 2005 fik sagsøgte underretning om, at Sundhedsstyrelsen havde sat sagsøgte under skærpet tilsyn i 12 måneder, da styrelsen havde vurderet, at sagsøgte i sin virksomhed havde udvist kritisable forhold af en sådan karakter, at en gentagelse ville kunne medføre et påbud om ændring af sagsøgtes adfærd. Baggrunden var, at Tandlægenævnet for Århus amt og Landstandlægenævnet i 3 afgørelser havde fundet, at sagsøgte havde udøvet kritisabel faglig virksomhed.
I afgørelser af 24. januar 2006 og 12. juli 2006 fandt Sundhedsvæsenets Pa-tientklagenævn grundlag for bl.a. at kritisere sagsøgtes journalføring, jf. § 15 i den dagældende tandlægelov (nr. 276 af 26. maj 1976 med senere ændrin-ger), og det blev indskærpet sagsøgte at udvise større omhu i sit fremtidige virke. I en afgørelse, angiveligt af 30. oktober 2006, vedrørende en patient-klage udtalte Tandlægenævnet for Århus Amt, at sagsøgtes journalføring var stærkt kritisabel, jf. tandlægelovens § 15, stk. 1.
Den 30. januar 2007 meddelte Sundhedsstyrelsen sagsøgte et påbud om at føre ordnede optegnelser i henhold til gældende regler. Påbuddet blev med-delt i henhold til § 7, stk. 2, i autorisationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 17. december 2008 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Efter denne bestemmelse kan sundhedsstyrel-sen påbyde en autoriseret sundhedsperson, der har udvist alvorlig eller gen-tagen kritisabel faglig virksomhed, at ændre denne. Sagsøgte påklagede ikke påbuddet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
I brev af 31. maj 2007, erindret i brev af 10. juli 2007, blev sagsøgte anmo-det om i medfør af sundhedslovens § 215, at indsende journalmateriale fra perioden 1. marts til 31. maj 2007 på 20 tilfældigt udvalgte patienter. Sag-søgte overleverede journalmaterialet til Embedslægen, der 31. juli 2007 fremsendte materialet til Sundhedsstyrelsen.
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D34
Side 4/7
Sundhedsstyrelsen forelagde sagen for Retslægerådet, der afgav udtalelse den 15. november 2007. Det hedder i udtalelsen:
De af Sundhedsstyrelsen fremlagte journaler rummer alle journaloptegnelser, der er fagligt mangelfuld, også i 2007. Dels er de få optegnelser vanskelige at forstå, dels er der ikke oplysninger om anamnestiske forhold, diagnoser og dialog med patien-ten. De udførte behandlinger savner i vid udstrækning grundlag, og de er ikke i til-strækkeligt omfang specificeret. Det faglige grundlag for behandlingen er dermed utilstrækkeligt belyst, og ingen af de foreliggende journaloptegnelser fra 2007 (og tidligere) opfylder gældende krav til en journal.
Retslægerådet er således enig i, at påbuddet om at føre ordnede optegnelser i hen-hold til gældende regler ikke er blevet efterlevet.
Sagsøgte har fremlagt en erklæring af 14. januar 2008 fra afdelingstandlæge Person 1, Tandlægeskole, hvori det hedder:
Undertegnede tandlæge Person 1 skal hermed bekræfte, at jeg efter opford-
ring fra institutleder Person 2, Tandlægeskole, har lovet at formidle Tandlægeskoles journaliserings regler til tandlæge Sagsøgte.
Til gengæld har Sagsøgte lovet at leve op til de lovmæssige krav til journalise-ring i almindelig tandlægepraksis.
Efter sagsøgtes ønske blev der i Sundhedsstyrelsen afholdt et møde den 15. januar 2008, hvori sagsøgte og Retslægerådets formand deltog. På mødet til-kendegav sagsøgte, at han overvejede at fraskrive sig sin autorisation. Sag-søgte reagerede imidlertid ikke inden udløbet af den frist, som Sundhedssty-relsen havde tilkendegivet, og i brev af 22. januar 2008 indstillede Sund-hedsstyrelsen til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, at sagsøgte blev frataget sin autorisation som tandlæge, jf. autorisationslovens § 9, stk. 1, jf. § 7, stk. 2 og 4. Da sagsøgte ikke tilkendegav, at han ønskede sagen afgjort af ministeren for sundhed og forebyggelse, blev Kammeradvokaten i brev af 2. oktober 2009 anmodet om at indlede sag ved domstolene om fratagelse af sagsøgtes autorisation. Det fremgår af brevet, at Sundhedsstyrelsen efter sa-gens oversendelse til ministeriet havde drøftet spørgsmålet om frivillig auto-risationsfratagelse med sagsøgte uden resultat.
Sagens behandling i retten
Sagen blev anlagt den 31. august 2010. Sagsøgtes svarskrift fremkom 4. no-
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D34
Side 5/7
vember 2010. Der blev med Kammeradvokaten og sagsøgtes daværende ad-vokat afholdt et forberedende retsmøde den 1. marts 2011, hvor sagsøgte blev opfordret til at overveje at fraskrive sig sin autorisation. Der blev fast-sat tid til hovedforhandling den 15. august 2011. I brev af 11. juli 2011 med-delte sagsøgtes daværende advokat, at han var udtrådt af sagen, men advoka-ten anmodede dog i brev af 19. juli 2011 om, at hovedforhandlingen blev udsat med henblik på, at sagsøgte kunne antage ny advokat. I brev af 22. ju-li 2011, fastholdt i brev af 27. juli 2011, traf retten afgørelse om, at hoved-forhandlingen ikke kunne udsættes. Afgørelsen blev stadfæstet ved Vestre Landsrets kendelse af 12. august 2011.
Under hovedforhandlingen, hvor sagsøgte ikke har været bistået af advokat, har der været foretaget en gennemgang af det journalmateriale, der blev fremsendt til Sundhedsstyrelsen. Materialet er kommenteret i Sundhedssty-relsens anmodning af 30. august 2007 til Retslægerådet.
Sagsøgte fremsatte under hovedforhandlingen en anmodning om udsættelse med henblik på at fremskaffe en erklæring fra en tandlæge. Anmodningen blev ikke taget til følge.
Sagsøgte har bl.a. forklaret, at han blev uddannet tandlæge i 1970. Han har arbejdet som sådan siden, først som assistent, og fra 1971 fra egen klinik. Klinikken blev opstartet på bar bund. Han har modtaget efteruddannelse vedrørende implantater og har i øvrigt hvert år eller hvert andet deltaget i al-mindelige efteruddannelseskurser. Hans klinik havde oprindeligt 3 stole og han havde 3 klinikassistenter. Han var indtil skoletandplejen overtog børne-ne, den bedste i Århus til børn. Han ved ikke, hvor mange patienter han har haft. Han lukkede klinikken 18. februar 2009 . Klinikken blev overtaget af andre tandlæger og blev nedlagt. Han har ikke drevet virksomhed som tandlæge siden. Hans interesse i sagens udfald er knyttet til, at han ønsker erstatning for den måde, han er blevet be-handlet på. Han mener ikke, at hans journalføring efter påbuddet kan kritise-res. Den patient, som han i en journal har betegnet som "håbløs", var en søn til en god ven. Patienten havde overhovedet ikke brug for nogen tandbe-handling. Bemærkningen var ironisk ment.
Parternes synspunkter (procedure)
Sagsøgeren har gjort gældende, at Sundhedsstyrelsens påbud af 30. januar 2006 må lægges uprøvet til grund. Afgørelsen er bindende for sagsøgte, der ikke har påklaget afgørelsen eller indbragt den for domstolene. Sagsøgte har
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D34
Side 6/7
heller ikke anfægtet de afgørelser, der ligger til grund for påbuddet. Det er ved Retslægerådets erklæring af 15. november 2007 dokumenteret, at en række af sagsøgtes patientjournaler var fagligt mangelfulde. Sagsøgte har ik-ke godtgjort, at han er i stand til at føre patientjournaler korrekt. Erklæringen af 14. januar 2008 har ingen betydning i så henseende, og sagsøgte har ikke godtgjort, at han har modtaget relevant undervisning i form af anerkendte ef-teruddannelseskurser. Sagsøgte har ikke anført forhold, der kan tale for, at han skal beholde sin autorisation. Sagen har været lang tid undervejs i det administrative system på grund af en misforståelse. Hvor beklageligt det end måtte være, kan det ikke føre til frifindelse af sagsøgte.
Sagsøgte har i et skriftligt påstandsdokument anført, at den sanktion, der i det højeste kan komme på tale, er bøde. Der er intet bevis for, at han har be-gået fejl i forbindelse med journalføringen eller som tandlæge i øvrigt efter påbuddet om skærpet tilsyn blev meddelt. Der er ingen alvorlige fejl ved de journaloptegnelser, som Retslægerådet har gennemgået. Journalerne vedrø-rer kun undersøgelse og tandrensning. At de pågældende patienter har bedt om en undersøgelse fremgår af indskrivningssedlerne. Han har ikke skadet nogen, og sagsøgerens begrundelse for at modsætte sig en udsættelse af sa-gen, er derfor uholdbar. Sundhedsstyrelsen har udvist passivitet i sagen. Der er sket brud på tavshedsreglerne ved, at medarbejdere i Sundhedsstyrelsen har omtalt sagen i private sammenhænge. Der er intet belæg for de beskyld-ninger, der har været rejst mod sagsøgte, for alkoholisk demens.
Byrettens afgørelse og begrundelse
Sagsøgte blev den 30. januar 2007 meddelt et påbud om at føre ordnede op-tegnelser, jf. § 7, stk. 2, i den dagældende autorisationslov, jf. lovbekendt-gørelse nr. 1350 af 17. december 2008 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Påbuddet blev meddelt på grundlag af, at sagsøgte havde udvist en alvorlig og gentagen kritisabel faglig virksomhed. Retslægerådet har fundet, at journaler fra 20 tilfældigt udvalgte patienter fra perioden 1. marts til 31. maj 2007 er fagligt mangelfulde, og har anført, at påbuddet om at føre ordnede optegnelser i henhold til gældende regler ikke er blevet efterlevet. Der er ikke under sagen fremkommet oplysninger, som giver grundlag for at vurdere journalerne anderledes. Det må derfor lægges til grund, at sagsøgte ikke har efterkommet påbuddet om at føre ordnede op-tegnelser. Betingelserne for at fratage sagsøgte autorisationen som tandlæge er derfor opfyldt, jf. § 7, stk. 4, jf. stk. 2, 1. pkt., i den dagældende autorisa-tionslov er derfor til stede. Der er heller ikke fremkommet oplysninger, der kan begrunde, at fratagelse af autorisationen bør undlades.
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D34
Side 7/7
Sagsøgerens påstand tages derfor til følge.
Efter sagens udfald skal sagsøgte betale sagsomkostninger til sagsøgeren til dækning af sagsøgerens udgifter til retsafgift (500 kr.) og et skønsmæssigt fastsat beløb til dækning af sagsøgerens udgifter til advokat på 10.000 kr. Ved fastsættelsen af dette beløb er der taget hensyn til sagens særlige karak-ter.
Under hensyn til at sagsøgte ikke aktuelt driver virksomhed som tandlæge og efter sin forklaring heller ikke agter at drive sådan virksomhed, er der ik-ke tilstrækkeligt grundlag for at fravige retsplejelovens udgangspunkt om, at anke af dommen inden eksekutionsfristens udløb ikke skal have opsættende virkning, jf. herved autorisationslovens § 9, stk. 4, 2. pkt.
Thi kendes for ret:
Sagsøgte fratages sin autorisation.
Inden 14 dage skal sagsøgte i sagsomkostninger til sagsøgeren betale 10.500 kr.
Dommer
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D34