Dom
D O M
afsagt den 25. oktober 2023 af Vestre Landsrets 3. afdeling (dommerne Erik P. Bentzen, Jeanette Bro Fejring og Alice Mølholm Jungersen (kst.)) i nævningesag
V.L. S – 0287 – 23
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
Født 1997
(advokat Lars Thousig, Viborg)
Retten i Holstebro har den 30. januar 2023 under medvirken af nævninger afsagt dom i 1. instans (2-2912/2022).
Påstande
Tiltalte har nedlagt påstand om formildelse og påstået frifindelse for på-standen om udvisning.
Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i forhold 1a og 1b i overensstemmelse med den rejste tiltale i byretten, dog således at ”og snittede ham [Forurettede] i halsen ”og ”hvorved Forurettede var i livsfare ” (forhold 1a) ikke gentages for landsretten.
Anklagemyndigheden har i øvrigt nedlagt påstand om skærpelse af fængselsstraffen.
Supplerende oplysninger
Der er også for landsretten afspillet videoer optaget af Vidne 1, Vidne 3,
- 2 -
Person 4 og tiltalte.
Af politiattest af 13. april 2022 fremgår, at der i forbindelse med en undersøgelse den 25. marts 2022 af Forurettede blev konstateret følgende objektive fund:
”21-årig mand, ankommer til skadestuen efter overfald med noget skarpt, hvorved han har fået sår svarende til baghovedet.
Der er tale om fire sår i baghovedet.
1. sår er 5 cm langt og beliggende svarende til højre side af baghovedet. Der er nogen blødning, som stoppes og herefter sutureres såret. 2. sår er 7 cm langt og beliggende på venstre side af baghovedet. Her er der ligeledes aktiv blødning, som stoppes og herefter sutureres såret. 3. sår er meget overfladisk og ligeledes beliggende på baghovedet, imellem de første to sår.
Det er ca. 3 cm langt, men er ikke suturkrævende.
4. sår er ca. 5 cm langt og beliggende på nakken. Såret gaber 0,5 cm, hvor-for det sutureres.
Alle sårkanter er skarpe og sårene er lige.”
Tiltalte er tidligere straffet ved:
-Bødeforelæg fra Midt- og Vestjyllands Politi vedtaget den 26. juni 2019 vedrørende overtrædelse af ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 1, ved at have udvist voldelig ad-færd over for tilfældige forbipasserende.
-Bødeforelæg fra Midt- og Vestjyllands Politi vedtaget den 23. december 2019 ved-rørende overtrædelse af bl.a. ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 1, ved at have nægtet at efterkomme politiets anvisninger og ved at have optrådt fornærmeligt.
Der er foretaget en personundersøgelse af tiltalte, jf. retsplejelovens § 808.
Forklaringer
Tiltalte og vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Forurettede og Vidne 5 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af reservelæge Vidne 6.
Tiltalte har supplerende forklaret, at han ikke kan huske, hvor mange gange han og Forurettede ringede til hinanden den 25. marts 2022. Forurettede grinede ad ham og spurgte, om han stadigvæk var sur på grund af det med Vidne 5. Han sagde til Forurettede, at han var sammen med Vidne 5, og han bad Forurettede om at tale om Vidne 5 med respekt. Forurettede kaldte
- 3 -
Vidne 5 og hele hendes familie for ”bitches” . Han følte, at Forurettede talte nedladende til ham. Han spurgte Forurettede, hvad der ”fucking” var galt, og hvorfor han talte sådan. Forurettede spil-lede smart og begyndte at ”køre på ham ”. Det forvirrede ham. Forurettede spurgte, om han ville fortsætte med at tale om Vidne 5, eller om han ville slås. Han ville ikke slås med Forurettede. Han havde drukket en halv flaske vodka, så han var slet ikke i stand til at slås. Forurettede spurgte efter hans adresse, og han gav Forurettede sin adresse. Forurettede boede i Esbjerg på det tidspunkt, og han regnede ikke med, at Forurettede ville køre helt fra Esbjerg for at slås med ham.
Forurettede kom kørende i en bil sammen med nogle andre, da han og Vidne 5 stod udenfor. Han og Vidne 5 var ikke gået udenfor for at vente på Forurettede. De skulle bare tale sammen. Han havde taget en kniv med fra lejligheden for det tilfældes skyld, at Forurettede kom forbi. Da han talte i telefon med Forurettede, havde Forurettede sa gt: ”Vi kommer” . Det var ikke hans tanke at bruge kniven. Han ville bare skræmme Forurettede og de personer, som Forurettede havde med.
Vidne 5 var på vej væk, da Forurettede kom kørende sammen med nogle andre. Forurettede kom hen imod ham, mens han råbte meget højt. Det var Forurettede, der var den udfarende. Han forsøg-te at fokusere på, hvor mange personer der var i bilen, men bagruderne var tonede, så han kunne ikke se, om der sad nogen bag i bilen. Han kunne se føreren af bilen, men genkendte ham ikke. Efter at han og Forurettede havde sagt nogle grimme ting til hinanden, slog Forurettede ham pludselig. Han ved ikke hvorfor. Derefter tog han kniven frem, og han viftede med den hen imod Forurettede for at skræmme Forurettede og de personer, der sad i bilen. Han var bange. Forurettede vendte sig om og begyndte at løbe væk. Han løb efter Forurettede, mens han fortsatte med at vifte med kniven. Han husker ikke helt præcist, hvordan han holdt ved kniven, og han husker heller ikke, hvor langt ned ad Vej 1 han og Forurettede løb. Af-standen mellem ham og Forurettede var ikke ret stor. Den bil, som Forurettede var kommet i, kørte væk, og derefter var der kun ham og Forurettede til stede. De andre personer i bilen havde ikke været ude af bilen. Han ved ikke, hvorfor han blev ved med at følge efter Forurettede, og hvor-for han ikke bare lod Forurettede løbe væk. Han var bange og nervøs. Han ramte Forurettede to gange med kniven, da han viftede med den. Det var i ren refleks, og han havde ikke til hensigt at ramme Forurettede. Kniven var ca. 20 centimeter lang, og hvis det havde været hans hensigt at gøre Forurettede ondt, kunne han havde stukket kniven helt igennem om til Forurettedes hals. Han ved godt, at det kan være farligt at vifte med en kniv, og at hals- og nakkeregio-nerne er sårbare områder, men det var ikke noget, han tænkte over i situationen. Han ramte kun Forurettede med kniven de to gange, og det fik ikke Forurettede til at kollapse og miste be-
- 4 -
vidstheden.
Da han stod med kniven løftet, blokerede Forurettede hans hånd, så han tabte kniven. Han slog Forurettede en gang i ansigtet og to gange i brystkassen, så han faldt. Derefter sparkede han Forurettede en gang i hovedet. Han var sur og bange, og der var mange følelser på spil. Efter at have sparket Forurettede i hovedet samlede han kniven op og placerede den i buksekanten. Han brugte ikke kniven imod Forurettede, da Forurettede lå ned. Han forsøgte at sparke Forurettede igen, men Forurettede blokerede og holdt fast i ham. Forurettede slog ud efter ham og kæmpede lid t imod. Forurettede sagde: ”Fucking, du er min bror ”, men s han lå ned. Han kan ikke forkla-re, hvorfor det ikke fik ham til at stoppe.
Han kan ikke huske, hvad han tænkte om den blodpøl, der samlede sig på fortovet. Han var bange og slet ikke sig selv. Han overvejede ikke, om Forurettede kunne dø, men han blev ner-vøs, da Forurettede viste ham, at han blødte fra nakken. Han ved ikke, om han tænkte over, at Forurettede kunne være blevet svækket af skaderne i nakkeregionen.
Han ved ikke, hvorfor han på et tidspunkt begyndte at filme episoden. Han kan ikke huske, om han sendte filmen til andre, herunder Vidne 5. Han husker heller ikke, om han lagde vi-deoen op på sin story på Snapchat, så kun hans venner kunne se den.
Han forsøgte ikke at gribe fat i Forurettede, da Forurettede flygtede ind i en opgang, men han fulg-te efter Forurettede. Det var ikke meningen, at han ville ind i opgangen til Forurettede, og han kan ikke svare på, hvorfor han flere gange bankede på ruden i døren. Han havde ikke til hensigt at smadre ruden. Det gjorde ondt i knoerne, når han slog på ruden, og derfor tog han kni-ven frem igen for at slå på ruden med knivskaftet. Han ved ikke, om han tænkte, at han kunne bruge knivskaftet til at smadre ruden med.
Han havde ikke på noget tidspunkt til hensigt at dræbe Forurettede. Han var sur og mente det ikke, da han sagde, at han ville slå Forurettede ihjel. Han og Forurettede har tidligere haft det okay med hinanden, men de har ikke været nære venner. Han tror, at Forurettede har været misunde-lig på ham. Ellers giver Forurettedes opførsel ingen mening.
Det er ikke rigtigt, at han i byretten forklarede, at han stak ud efter Forurettede. Han viftede bare med kniven, sådan som han har forklaret tidligere. Det er heller ikke rigtigt, at han forklarede, at Forurettede sagde undskyld til ham. Forurettede blev derimod ved med at provokere
- 5 -
ham.
Han så ikke den besked, hvori Forurettede skrev, at han skulle komme ud, ekstraktens side 117. Han var allerede udenfor på det tidspunkt, hvor Forurettede sendte beskeden.
Han tror ikke, at Vidne 5 så noget af episoden.
Forurettede kontaktede ham på Instagram for ca. to måneder siden. Han ved ikke hvorfor. Han følte, at Forurettede havde ”stalket ” ham. Forurettede undskyldte, at han havde været sammen med Vidne 5. Han svarede Forurettede og skrev bl.a. til ham, at det var svært for ham også at sige undskyld. Forurettede svarede, at det forstod han godt. Tonen mellem ham og Forurettede var okay, da de afsluttede korrespondancen igen. Han er ikke mødtes med Forurettede, efter at sagen blev behandlet i byretten.
Han har ikke haft kontakt med Vidne 5 siden byrettens dom.
Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han var sammen med sin bror i Zambia, indtil de kom til Danmark. Han var tæt knyttet til sin bror, indtil han døde. Efter at hans bror døde, begyndte han at drikke meget. Da han fik arbejde for efterhånden lang tid siden, begyndte han at drikke meget mindre, og nu drikker han ikke ret meget. Han har en onkel, en tante og fire fætre og kusiner i Danmark, som han har en del kontakt med. Han har ikke længere kontakt til sin tidligere omgangskreds i det kriminelle miljø. Hans nuværende omgangskreds består af kammerater, der bor forskellige steder i Danmark. Han har ingen kæreste. Da han blev varetægtsfængslet, havde han lige mistet sit arbejde, og han var arbejdssøgende. Efter løsladelsen flyttede han ind hos sin onkel og hans familie, og efter et par måneder fik han sin egen lejlighed. Han bor alene i sin lejlighed, og han mod-tager dagpengeydelser fra sin fagforening som supplement til sine indtægter fra vikararbej-de. Han læser dansk og vil fortsat gerne uddanne sig til Stilling, hvis han får lov til at blive i Danmark. Han har bestået en matematikeksamen. Han har ingen kontakter i Den Demokra-tiske Republik Congo og kan kun tale lidt swahili. Han er vokset op i Zambia og taler en-gelsk.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at han kiggede ud ad vinduet og kunne se ger-ningsmanden og forurettede stå tæt på hinanden. Han kendte ikke gerningsmanden og foru-rettede i forvejen. Der var blod op ad muren lidt derfra, og der lå en kniv på vejen. Ger-
- 6 -
ningsmanden tog trøjen af og gik amok på forurettede. Det så ud til, at gerningsmanden slog forurettede med knyttede hænder. Forurettede lå på ryggen med den ene hånd omme i nakken. Forurettede forsøgte at løfte benene lidt op og at ”krølle sig sammen ”for at undgå at blive ramt. Han hørte flere gange gerningsmanden sige til forurettede, at han ville slå ham ihjel. Det blev sagt på engelsk. Han kunne fornemme, at forurettede var bange.
Da der opstod en lille pause, signalerede han til forurettede, at han skulle komme over til ham. Da forurettede bevægede sig over imod vidnet, fulgte gerningsmanden efter. Foruret-tede fik dog nogle få meters forspring, inden gerningsmanden opdagede, at forurettede var på vej væk. Det lykkedes vidnet at få låst døren, inden gerningsmanden nåede med ind. Da forurettede var kommet ind i opgangen, faldt han sammen. Det skete i et splitsekund. Foru-rettede virkede mere og mere fraværende og døsig. Gerningsmanden bankede flere gange med knivskaftet på ruden i døren og på ruden ind til vidnets lejlighed. Han kan ikke huske, om gerningsmanden sagde noget, da han bankede på ruderne. Han frygtede, at gernings-manden kom ind, og han panikkede. Det var hans fornemmelse, at det var gerningsman-dens hensigt at slå forurettede ihjel.
Han og Vidne 2 fik hjulpet forurettede ned i kælderen, og Vidne 2 gav foru-rettede førstehjælp og fik forurettede stabiliseret. Forurettede blødte voldsomt fra nakken, og der var blod overalt. Forurettede var i chok og frygtede for sit liv. Forurettede bad flere gange ham og Vidne 2 om at give beskeder til hans familie, hvis han døde. Vidne 2 forsøgte at berolige forurettede, mens han havde fokus på, om det lykkedes gerningsmanden at komme ind.
Han mener ikke, at forurettede blev lagt på en båre, da han skulle ud til ambulancen. Foru-rettede gik selv, men blev hjulpet af ambulancepersonalet. Han ved ikke, om forurettede var klar i hovedet og kunne tale. Han talte stadigvæk i telefon med politiet på det tidspunkt.
Vidne 2 har supplerende forklaret, at hun stod ude på trappen sammen med Vidne 1. Hun så, at forurettede lå ned, og at gerningsmanden stod bøjet hen over ham. Gerningsmanden råbte højt på engelsk. Hun husker ikke præcist, hvad der blev råbt, og hun husker ikke, om gerningsmanden truede forurettede med at slå ham ihjel. Hun gik ret hurtigt ind i lejligheden igen for at ringe til politiet. Hun fandt ud af, at en nabo allerede havde ringet til politiet, og derefter gik hun ind i stuen for at kigge ud ad vinduet. Hun så, at gerningsmanden slog forurettede. Det er hun ret sikker på. Det var mere end en gang, og
- 7 -
hun mener, at det var med knyttet hånd. Forurettede sad op ad en grå husmur, og ger-ningsmanden stod foran ham. Det var den grå mur, man kan se på foto nr. 2 på ekstraktens side 172. Da hun afgav forklaring i byretten, var hun usikker på, om den mur, som foruret-tede sad op ad, var grå eller gul.
Da hun gik tilbage til entreen, kunne hun se, at forurettede og Vidne 1 var gået ind i opgan-gen. Forurettede satte sig ned på trappen. Hun spurgte forurettede, hvad der var sket, men han svarede ikke og virkede chokeret. Hun lynede forurettedes jakke ned, og hun kunne se, at der kom en del blod fra hans nakke og hoved. Det så ret alvorligt ud. Hun løb ind i lej-ligheden for at hente håndklæder og viskestykker, så hun kunne stoppe blødningen. Da forurettede fjernede sin hånd fra nakken, sprøjtede blodet ud. Forurettede virkede bange for, at han skulle dø, og han bad hende sige til sine forældre, at han elskede dem. Hun talte hele tiden til forurettede for at sikre sig, at han ikke mistede bevidstheden.
På et tidspunkt bad forurettede om et glas vand, og det hentede hun til ham. Da hun var på vej tilbage til forurettede med vandet, var Vidne 1 og forurettede kommet ind i lejligheden, og forurettede støttede sig til Vidne 1. Forurettede dejsede om og var helt væk i et kort øje-blik. Vidne 1 fik forurettede op at stå igen, og hun og Vidne 1 hjalp forurettede ned i kælde-ren. De fik forurettede med ud på badeværelset. Forurettede lænede sig op ad væggen og begyndte at svaje. Hun fik forurettede ned at ligge på maven, så hun kunne lægge et pres på hans nakke. Det blev sværere og sværere at få kontakt til forurettede, og han virkede mere og mere bange for at dø.
Da politiet og ambulancen kom, faldt der lidt ro over forurettede, og han var igen nemmere at komme i kontakt med.
Vidne 3 har supplerende forklaret, at hun pludselig hørte et brøl, da hun sad i lej-ligheden på tredje sal. Hun kiggede ud ad vinduet og så gerningsmanden og forurettede nede på gaden. De stod tæt på hinanden. Hendes kammerat råbte, at de skulle stoppe, og at han ellers ville ringe til politiet. Hun så, at gerningsmanden trak en kniv, og at han flere gange stak ud efter forurettedes hoved med kniven. Hun kunne ikke se, om forurettede blev ramt af kniven. Det hele gik meget hurtigt. Hendes kammerat sagde, at han ville ringe til politiet, og hun sagde, at hun ville filme episoden. Hun vendte sig om for at tage sin tele-fon, og da hun kiggede ud ad vinduet igen, lå forurettede nede på jorden. Hun kunne se, at gerningsmanden råbte og slog ud efter forurettede. Hun mener, at gerningsmanden filmede
- 8 -
med sin mobiltelefon, mens han råbte, at han ville slå forurettede ihjel. Forurettede holdt armene op foran sig for at beskytte sig. Hun mener ikke, at forurettede slog ud efter ger-ningsmanden. Så vidt hun husker, tabte gerningsmanden på et tidspunkt kniven, men han samlede den op igen lidt senere.
Gerningsmanden virkede fattet under hele forløbet. Gerningsmanden var meget fokuseret på at komme ind i den opgang, som forurettede havde søgt tilflugt i, og han ænsede slet ikke to cyklister, der kørte lige forbi ham.
Forurettede har supplerende forklaret, at tiltalte ringede til ham flere gange. Han tog telefonen de fleste gange. Tiltalte ville vist ikke tale om noget specielt. Han mener, at der var lidt diskussioner over telefonen, men han husker det ikke helt. Han og tiltalte blev enige om, at det var bedst at tale ansigt til ansigt. Han oplevede ikke tiltalte som sur, nær-mere som forvirret. Han råbte ikke ad tiltalte i telefonen, og han sagde ikke til tiltalte, at han ville mødes og slås. Tiltalte sagde heller ikke til ham, at han ville mødes for at slås. Han og tiltalte var gode venner, og det har de været, siden tiltalte kom til Danmark.
Hans kammerat kørte ham fra hans bopæl i Holstebro og hen til den adresse, som tiltalte havde givet ham. Tiltalte stod nede på gaden, da han kom. Han gik hen til tiltalte for at snakke. Tiltalte var lidt ved siden af sig selv og havde en anden adfærd, end han plejede. Tiltalte virkede forvirret og talte meget højt. Han husker ikke i detaljer, hvad han og tiltalte talte om. Det var vist bl.a. om Vidne 5 og arbejde. Tiltalte virkede frustreret, men han sagde til tiltalte, at det ikke havde noget med ham at gøre. Da han og tiltalte talte sammen, stod de ca. 4 meter fra den bil, han var kommet i. Bilen holdt på den modsatte side af vejen. Han følte ikke, at han fik noget ud af at tale med tiltalte, og derfor sagde han farvel til til-talte, inden han gik tilbage mod bilen. Han følte sig ikke truet af tiltalte. Da han var halv-vejs tilbage ved bilen, mærkede han noget i baghovedet. Han troede, at det var et slag. Han vendte sig om. Tiltalte stod lige bag ved ham. Han kan ikke huske, om tiltalte havde en kniv i hånden, men på et tidspunkt i forløbet så han tiltalte med en køkkenkniv i hånden. Han husker ikke, hvordan tiltalte holdt kniven. Efter det, han troede var et slag i baghove-det, opdagede han, at han blødte fra nakken. Derefter gik han videre, indtil han kollapsede foran et gult hus. Han kollapsede og mistede bevidstheden, fordi han havde mistet en del blod. Han kom først til bevidsthed igen, da han lå inde i et hus. Inde i huset var der to per-soner, der hjalp ham. Han var ikke bange for at dø, men han tænkte, at det godt kunne ske, og derfor bad han de to personer om at give hans mor en besked. Han mener, at han var
- 9 -
ved bevidsthed det meste af den tid, han var inde i huset. Han husker, at politiet og ambu-lancen kom, men han kan ikke huske, hvordan han kom ud i ambulancen.
Han kan ikke i dag huske, om tiltalte slog ham, da han sad op ad muren, men det kan han godt have gjort.
Han ved ikke, om tiltalte havde til hensigt at slå ham ihjel, men det kan man godt forestille sig, at han havde.
Han var blevet stukket med kniven fem steder i nakkeregionen, og han blev syet med i alt 20 sting. Da han var blevet syet, tog han en taxa hjem. Han var sur over, at hans kammerat havde stukket ham ned, og han ville ikke blive på sygehuset. Han havde vigtigere ting at tage sig til. Han mistede ca. tre liter blod på grund af stikkene i nakkeregionen. Det fortalte politiet ham, da han hentede sin telefon på politistationen. Han blev også stukket med kni-ven på den ene hånd, og han har stadigvæk et ar derfra. Personalet på skadestuen satte et plaster på hans hånd. Han ved ikke, hvorfor skaden på hånden ikke fremgår af politiatte-sten.
Han har kun følelse i halvdelen af sin nakke, og han er blevet undersøgt af sin læge, der siger, at flere af nerverne i nakken er blevet skåret over. Der er ingen behandling, der hjæl-per.
Han kan ikke huske, om han under en afhøring den 7. april 2022 hos politiet forklarede, at tiltalte ringede til ham for at udrede et problem med Vidne 5 (ekstraktens side 92, 1. afsnit). Det siger ham ikke noget. Han sagde ikke noget nedladende om Vidne 5 og hendes familie og om tiltaltes lillebror. Han mener heller ikke, at han kaldte til talte for en ”fucking svans” .
Han kan godt have sendt en besked til tiltalte om, at tiltalte skulle komme ud. Han havde ikke været på adressen før, og derfor var det logisk at skrive til tiltalte og bede ham om at møde ham udenfor.
Han mener ikke, at han i byretten var tilbageholdende med at oplyse, at det var Person 2, der kørte ham hen til tiltaltes adresse. Der var ikke andre end ham og Person 2 i bilen, og Person 2 var ikke ude af bilen på noget tidspunkt. Person 2 havde slet ikke noget med tiltalte at gøre. Han tror ikke, at Person 2 kunne se, hvad der foregik. Bilen
- 10 -
holdt lidt længere oppe ad vejen, og han og tiltalte stod skråt bag ved bilen på den anden side af vejen. Det har ikke været i hans interesse at indkalde Person 2 som vidne i sa-gen. Han lagde ikke mærke til, hvornår Person 2 kørte derfra igen. Han har kun hilst på Person 2 og ikke talt med ham efter episoden. Det har undret ham, at Person 2 ikke kom ud af bilen for at hjælpe ham, og derfor har han ikke haft lyst til at tale med ham.
Han har på et tidspunkt efter byrettens dom i sagen forsøgt at kontakte tiltalte. Det kan godt have været på Instagram. Tiltalte er stadigvæk hans ven, og han vil gerne have en afklaring på, hvorfor tiltalte gjorde, som han gjorde.
Reservelæge Vidne 6 har forklaret, at han er ansat som speciallæge på Odense Universitetshospital. Han har tidligere været ansat som reservelæge og ortopædkirurg på Regionshospitalet Gødstrup.
Han husker ikke en traumepatient, som han skulle have tilset den 25. marts 2022 på Regi-onshospitalet Gødstrup.
Af journalnotatet på ekstraktens side 110, der er skrevet af ham, fremgår, at der blev fore-taget forskellige undersøgelser af patienten i prioriteret rækkefølge. Under punktet A) er der noteret en GCS på 15, hvilket betyder, at patienten var vågen og klar og orienteret i tid og sted. Under punktet B) er det anført, at der var frie luftveje. Der var ingen synlige ska-der eller ømhed på thorax, det vil sige brystkassen. Det blev konstateret, at patientens re-spirationsfrekvens (RF) og iltmætningen af patientens blod (SAT) lå i normalområdet. Pa-tienten fik dog som alle andre traumepatienter ilt tilført. Under punkt C) er blodtrykket og pulsen angivet, og begge dele lå inden for det normale. Patientens mave (abdomen) var ikke hævet og øm, og der var ikke mistanke om indre blødninger. Det fremgår af optegnel-serne under punkt D), at patienten kunne bevæge arme og ben, og at der således ikke var store nerveskader. Der blev foretaget CT-scanning af patientens hoved og hals, så det kun-ne konstateres, om der var brud eller indre blødninger. Der blev således ikke lavet scannin-ger fra ”top til tå” , da det blev vurderet, at skaderne var centreret omkring hoved og nakke. Patienten fik sprøjtet kontrastvæske ind i årerne. Undersøgelserne viste, at der ikke var tegn på blodpropper. Det er noteret, at der var normal blodtilførsel til hovedet og ingen skader på de store blodkar foran på halsen.
Der er ikke lige så store blodkar i nakken som på halsen, men derimod mange muskler og
- 11 -
nerver. Hvis man beskadiger blodkarrene i nakken, vil blødningen kunne stoppes. Hvis man beskadiger nerverne i nakken, kan det give føleforstyrrelser og lammelser, hvis der er tale om dybe læsioner. Det er svært at sige, hvor dybe læsionerne skal være, for at der op-står risiko for nerveskader, men de skal nok have en dybde på mellem 2 og 4 centimeter, alt afhængigt af hvor de sidder.
Det fremgår af journalnotatet, at der var fire sår i patientens baghoved og nakke. Det første sår var i baghovedet lige over hårgrænsen, og det var ca. 5 centimeter langt. Der var en blødning, der pulserede, fordi et lille blodkar var blevet ramt. Blødningen stoppede, da såret blev syet. Såret var ikke alvorligt og krævede ikke en operation. Han husker ikke, hvor dybt såret var, men eftersom kraniet sidder ca. 1 centimeter under huden, vil han vur-dere, at såret var ½-1 centimeter dybt. Hvis såret nåede helt ind til kraniet, ville han have skrevet det i journalen. Det andet sår var i modsatte side af baghovedet, og også her var der en pulserende blødning, fordi nogle mindre blodkar var blevet ramt. Såret var nok ca. 1 centimeter dybt. Såret blev syet, og blødningen blev stoppet. Han husker ikke, hvor det tredje sår var. Det var et overfladisk sår, der ikke skulle sys. Det fjerde sår var lige under hårgrænsen i det bløde område. På det sted sidder knoglerne ca. 2 centimeter under huden, og han vil gætte på, at såret var maksimalt 1 centimeter dybt. Hvis det havde været dybere, ville han have beskrevet det i journalen.
Sårene var påført med en skarp genstand, men han ved ikke hvilken. Det blev patienten ikke spurgt om den pågældende dag.
Hvis patienten også havde haft andre behandlingskrævende sår end de fire sår i baghovedet og nakken, ville det have stået i journalen.
Patienten havde det fint og ville gerne hjem igen. På baggrund af undersøgelserne og scan-ningerne blev det vurderet, at der ikke var nogen grund til at beholde patienten.
Det er først, når undersøgelserne er foretaget, man kan vide, om en patient er i livsfare. De skader, patienten her havde, var ikke farlige, og patienten var ikke i livsfare. Der var tale om blødninger fra små kar, der kunne stoppes. Hvis patienten havde haft forbindingerne på i et par timer, ville blødningerne være stoppet af sig selv. Patienten kom ind som en trau-mepatient, fordi det blødte meget, og fordi han var blevet stukket med en skarp genstand et farligt sted på kroppen. Ambulancepersonalet meldte ind til hospitalet, at der var tale om
- 12 -
en traumepatient, og det var det, man forholdt sig til, da patienten blev bragt ind på hospi-talet. Der bliver ikke taget chancer, og en traumepatient er i livsfare, indtil det modsatte er bevist.
Farligheden af stik med en skarp genstand i nakken afhænger af kraften af stikket, stikkets dybde og det sted, stikket bliver påført. Stik i nærheden af halsregionen er mere farlige end stik bagerst i nakkeregionen.
Vidne 5 har supplerende forklaret, at hun overhørte dele af telefonsamtalen mellem tiltalte og Forurettede. Hun mener, at samtalen var stille og rolig i starten. Hun kan ikke huske, hvem der var skyld i, at det på et tidspunkt eskalerede. Hun var ved at pakke sine ting og hørte derfor ikke alt, der blev sagt. Hun kunne bare høre, at samtalen handlede om hende. Efter lidt tid blev tiltalte vred. Det vurderede hun ud fra kropssproget. Tiltalte gik frem og tilbage, mens han talte. Hun hørte ikke Forurettede sige direkte, at han ville slås med tiltalte, men hun hørte Forurettede sige noget med at slås. Hun hørte også Forurettede sige: ”Vi kommer ”. Forurettede sagde ikke, hvem ”vi ” var. Hun kunne se på tiltaltes kropssprog, at han blev nervøs, da Forurettede sagde: ”Vi kommer ”. Hun hørte ikke tiltalte sige, at han ville slås med Forurettede. Hun talte ikke med tiltalte om, hvad der ville ske, når Forurettede kom. Hun gjorde sig slet ikke nogen tanker om, hvad der skulle ske, og det tror hun heller ikke, at tiltalte gjorde.
Efter at tiltalte og Forurettede havde talt i telefon sammen, gik hun og tiltalte ud af lejligheden. Tiltalte tog ikke en kniv med. Hun og tiltalte gik efterfølgende op i lejligheden igen, så hun kunne hente sine ting. På et tidspunkt så hun, at tiltalte havde en kniv. Hun tror, at tiltalte havde hentet kniven i køkkenet. Kniven lå i hvert fald ikke på tiltaltes værelse. Tiltalte sagde ikke, hvad han skulle bruge kniven til, og hun tror heller ikke, at tiltalte selv vidste, hvad han skulle bruge kniven til. Tiltalte er ikke aggressiv og kan ikke finde på at bruge en kniv mod andre. Hun og tiltalte talte ikke om, hvorvidt tiltalte var bange for Forurettede.
Da hun blev afhørt af politiet, viste hun nogle videoer fra Snapchat. Videoerne var ikke blevet sendt direkte til hende, men der var flere, der skrev til hende, at videoerne lå på til-taltes story på Snapchat. Hun ved ikke, om det var meningen, at hun skulle se videoerne. Da hun så videoerne, blev hun chokeret.
Hun var ikke til stede, da Forurettede kom.
- 13 -
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldsspørgsmålet:
Der er om skyldsspørgsmålet afsagt
”K e n d e l s e:
Forhold 1a
Alle nævninger og dommere udtaler:
Efter de forklaringer, der er afgivet i byretten og landsretten, lægger lands-retten til grund, at der forud for episoden den 25. marts 2022 havde været nogle uoverensstemmelser mellem tiltalte og Forurettede. Det lægges og-så til grund, at tiltalte vidste, at Forurettede ville komme forbi hans bo-pæl, og at tiltalte derfor tog en køkkenkniv med, da han forlod sin bopæl. Det lægges desuden til grund, at Forurettede kom kørende, da tiltalte stod uden for sin bopæl, at Forurettede steg ud af bilen, at tiltalte tog kniven frem, at tiltalte påførte Forurettede fire skader i nakkeregionen med kni-ven, og at tiltalte under det efterfølgende forløb udtalte, at han ville slå Forurettede ihjel. Det lægges videre efter de lægelige oplysninger i sagen til grund, at skaderne i Forurettedes nakkeregion havde længder på mellem ca. 3 og 7 centimeter, og at Forurettede blev udskrevet fra hospitalet igen senere samme dag. Skadernes dybde er ikke beskrevet i de lægelige oplys-ninger, men reservelæge Vidne 6, der tilså Forurettede på Regionshospitalet Gødstrup, har for landsretten forklaret, at skaderne efter hans vurdering ikke havde en dybde på mere end ca. 1 centimeter.
Spørgsmålet er, om tiltalte har haft forsæt til at dræbe Forurettede, såle-des at der er grundlag for at straffe tiltalte for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, eller om der alene – i overensstemmelse med tiltaltes erkendel-se – er grundlag for at anse tiltalte for skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1.
Seks nævninger og tre dommere udtaler herefter:
Efter en samlet vurdering af skadernes karakter, de omstændigheder, hvor-under skaderne blev påført, og det efterfølgende forløb finder vi, at der – uanset tiltaltes senere udtalelser om at ville dræbe Forurettede – er en ri-melig begrundet tvivl om, at tiltalte havde forsæt til at dræbe Forurettede. Vi stemmer derfor for at tiltræde, at tiltalte er dømt for overtrædelse af straf-felovens § 245, stk. 1, som sket.
Tre nævninger udtaler:
Efter en samlet vurdering af skadernes karakter og de omstændigheder, hvorunder skaderne blev påført, finder vi, at tiltalte indså muligheden for, at
- 14 -
Forurettede kunne afgå ved døden på grund af knivlæsionerne i nakkere-gionen, og at tiltalte forholdt sig accepterende til denne mulighed. Dette støttes også af tiltaltes udtalelser om at ville slå Forurettede ihjel. Tiltalte har således haft det fornødne forsæt til at dræbe Forurettede, og tiltalte er herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at Forurettede ikke var i livsfare på grund af knivlæsionerne. Vi stemmer derfor for at anse tiltalte for skyldig i den rejste tiltale.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, hvorefter tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1.
Forhold 1b
Alle nævninger og dommere udtaler:
Efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at Forurettede forsøgte at beskytte sig mod slag fra tiltalte ved at ”krølle sig sammen” og ved at tage armene op foran sig, da han sad lænet op ad husmuren.
På denne baggrund og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltræ-des det også efter bevisførelsen for landsretten, at Forurettede ikke var værgeløs, da tiltalte slog ham med knyttet hånd i ansigtet og på kroppen, og at der derfor alene er grundlag for at henføre forholdet under straffelovens § 244, stk. 1, som sket.
Landsretten stadfæster derfor byrettens skyldkendelse.
T h i b e s t e m m e s:
Byrettens skyldkendelse stadfæstes. “
Straffastsættelse
Der er afgivet 18 stemmer for at tiltræde, at straffen er fastsat til fængsel i 1 år og 3 måne-der.
Ved fastsættelsen af straffen er der navnlig lagt vægt på, at tiltalte er fundet skyldig i vold af særligt rå, brutal eller farlig karakter ved med en kniv at have påført Forurettede flere syningskrævende læsioner i nakkeregionen, og at tiltalte også er fundet skyldig i vold ved efterfølgende at have tildelt Forurettede flere knytnæveslag i ansigtet og på kroppen. Der er også lagt vægt på, at Forurettede kun fik forholdsvis begrænsede skader, og at Forurettede ikke på noget tidspunkt var i livsfare.
Straffen er fastsat efter straffelovens § 245, stk. 1, og § 244, stk. 1, og knivlovens § 7, stk.
- 15 -
1, jf. stk. 2, jf. § 1 og § 2, stk. 1.
Udvisning
Der er afgivet 15 stemmer for at frifinde tiltalte for påstanden om udvisning og for alene at tildele ham en advarsel om udvisning. Disse voterende udtaler:
Tiltalte er idømt en ubetinget fængselsstraf på 1 år og 3 måneder for overtrædelse af straf-felovens § 245, stk. 1, og § 244, stk. 1, og knivlovens § 7, jf. § 1 og § 2. Da tiltalte har haft lovligt ophold i Danmark i mere end de sidste 5 år, men ikke i mere end de sidste 9 år, er betingelserne for at udvise tiltalte i medfør af udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og 8, opfyldt. Tiltalte skal derfor udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Der skal i den forbindelse foretages en proportionalitetsafvejning af på den ene side grovheden af tiltaltes kriminalitet og på den anden side hensynet til tiltaltes privatliv og familieliv, jf. Den Euro-pæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 2.
Vi finder, at det efter en samlet vurdering af de omstændigheder, som byretten har henvist til, herunder navnlig at tiltalte reelt er uden tilknytning til sit hjemland stillet over for grov-heden og arten af den kriminalitet, som tiltalte er fundet skyldig i, med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udvise tiltalte. Vi har i den forbindelse tillagt det betydning, at tiltalte ikke tidligere er straffet af betydning for sagen, og at tiltalte ikke tidligere er udvist betinget eller tildelt en advarsel om udvisning. Vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte for påstanden om udvisning og for alene at tildele ham en advarsel, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1.
Der er afgivet 3 stemmer for at tage anklagemyndighedens påstand om udvisning til følge. Disse voterende udtaler:
Vi er enige med flertallet i, at betingelserne for at udvise tiltalte i medfør af udlændingelo-vens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og 8, er opfyldt, og at tiltalte derfor skal udvises, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Vi er også enige i, at der i den forbindelse skal foretages en proportionalitetsafvejning af på den ene side grovheden af tiltaltes kriminalitet og på den anden side hensynet til tiltaltes privatliv og familieliv, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 2.
- 16 -
Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder vi, at udvisning af tiltalte med et indrejse-forbud på 12 år ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forplig-telser. Betingelserne for at udvise tiltalte af Danmark er derfor opfyldt. Det kan ikke føre til et andet resultat, at tiltalte ikke tidligere er udvist betinget af Danmark eller tildelt en advarsel om udvisning.
Efter stemmeflertallet frifindes tiltalte for påstanden om udvisning og tildeles alene en ad-varsel om udvisning, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1.
Konfiskation
Alle nævninger og dommere tiltræder, at der hos tiltalte er konfiskeret en kniv som sket, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.
Med den anførte ændring stadfæster landsretten byrettens dom.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at tiltalte frifindes for påstanden om udvisning og alene tildeles en advarsel om udvisning.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Erik P. Bentzen Jeanette Bro Fejring Alice Mølholm Jungersen
(kst.)