Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten ændrer byrettens dom i sag om, hvorvidt det flyselskab, skal betale kompensation som følge af, at 3 flypassagerer på en flyrejse blev forsinket med mere end 3 timer i forhold til det planlagte ankomsttidspunkt

Vestre LandsretCivilsag2. instans12. november 2021
Sagsnr.: 4727/22Retssagsnr.: BS-25495/2021-VLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Vestre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-25495/2021-VLR
Sagstype
Småsag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
4727/22
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantAage Krogh; Rettens personaleGitte Kuhlwein; Rettens personaleIda Skouvig; Rettens personalePeter Buhl; PartsrepræsentantEva Tofteberg Persson; PartK L M/DET KGL. HOLLANDSKE LUFTFARTSSELSKAB N/C; PartTravelrefund ApS

Dom

VESTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 12. november 2021

Sag BS-25495/2021-VLR

(13. afdeling)

Travelrefund ApS

(advokat Eva Tofteberg Persson)

mod

KLM Det Kongelige Hollandske Luftfartsselskab N/C

(advokat Aage Krogh)

Retten i Kolding har den 10. december 2020 afsagt dom i 1. instans (sag BS-57883/2019-KOL).

Landsdommerne Peter Buhl, Ida Skouvig og Gitte Kuhlwein (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Procesbevillingsnævnet har den 10. juni 2021 givet tilladelse til anke af dom-men.

Sagen har været behandlet efter retsplejelovens kapitel 39 om behandling af sager om mindre krav (småsager). Ankesagen har været behandlet skriftligt.

Påstande

Appellanten, Travelrefund ApS, har gentaget sin påstand for byretten om, at indstævnte, KLM Det Kongelige Hollandske Luftfartsselskab N/C (herefter KLM), til Travelrefund ApS skal betale 19.143 kr. med tillæg af procesrente fra den 15. marts 2019 samt udenretlige inddrivelsesomkostninger med i alt 300 kr., hvoraf 200 kr. udgør rykkergebyrer i henhold til rentelovens § 9 b, stk. 1, 1. pkt., og 100 kr. udgør inkassogebyr i henhold til rentelovens § 9 b, stk. 1, 2. pkt.

2

KLM har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Flypassagererne skulle ifølge billetten flyve med flight KL 1344 fra Billund den 16. december 2018 kl. 12.05 med planmæssig ankomst i Amsterdam kl. 13.15. Flyet afgik fra Billund kl. 12.41 og ankom til Amsterdam kl. 14.14. Som følge af forsinkelsen nåede passagererne ikke afgangen til Orlando kl. 14.40 med plan-lagt ankomst kl. 19.51.

Passagererne blev ombooket således, at de den 17. december 2018 kl. 13.15 fløj med KLM til Atlanta med ankomst kl. 17.26 og derfra videre med KLM kl. 19.10 til Orlando med ankomst kl. 20.41 med en samlet forsinkelse på 24 timer og 40 minutter.

I flightloggen (bilag A) vedrørende flight KL 1344 er anført følgende:

”AM ATFM DUE TO WEATHER AT DESTINATION AIRPORT AND / OR RUNWAY RESTRICTION DUE TO WEATHER CONDITIONS AIRPORT AND GOVERNMENTAL AUTHORITIES.”

Eurokontrol har afgivet en rapport om vejret den 16. december 2018. Af rappor-ten (bilag B) fremgår bl.a.:

”Summary:

Forecast wintry conditions with ATFM weather measures applied on behalf of a number of airports with Amsterdam/Schipol especially af-fected. A planned airport capacity reduction was expected during the morning and notified to NM by the airport authorities during the pre-tactical planning phase … .

Amsterdam/Schipol (EHAM) (19,919 min, 47.7 min/flt): Forecast low visibility with arrivals regulated at a rate of 30/hour (default65/hour) with 90´ notice from 0500 and with the measure ultimately running un-til 22.30.

The arrival rate was incrementally (but albeit briefly) increased to 56/hour by 0800 before reductions back to 17/hour were applied from 0950 with the rate switching between 17/hour and 34/hour until 1640 to balance arrivals and departures. The rate was then increased to 44/hour until 1920 when it reverted back to 22/hour which remained in effect until the measure terminated at 2230.

3

The fluctuating arrival rate is reflected in the average ATFM delay which climbed progressively from the start of the measure to peak twice, the first at 128 min /flt shortly after 1300 and the second at 133 min/flt at 1430.

A planned airport capacity reduction of up to 50% below normal air-port capacity between 15/2200 and 16/1200 was expected and notified to NM by the airport authorities during the pre-tactical phase.

METARs published from 0325 report freezing conditions with rain which remained in the vicinity of the airport until 0455, with overcast conditions and a cloud base of 300-400ft observed from 0625. Reduced visibility of approximately 200m was thereafter reported until 1425.

…”

Den omtalte METAR rapport er fremlagt som bilag E, og LVNL, der er den hol-landske ATC-myndighed, har i en erklæring af 4. juni 2019 (bilag D) bekræftet, at det den 16. december 2018 i perioden fra kl. 6.00 til 23.30 var nødvendigt med ATC regulering af lufttrafikken i lufthavnen i Amsterdam. Af en oversigt af 16. december 2018 (bilag C) fremgår, at et betydeligt antal KLM-fly med ankomst til eller afgang fra Amsterdam blev aflyst.

Legal Counsel Person 4, KLM, har i en udateret mail bl.a. oplyst følgende:

”Regarding the reasonable measures it is in the best interest of the pas-senger and KLM to rebook the passenger on the first available flight. Therefore KLM looks at all rebook possibilities for the passengers using automated systems to find the earliest available rebook option. The following internal guidelines used by these automated systems are taken into account:

- Which flights (KLM and other carriers) are there to that specific

destination on the same day

-  Is there availability on these flights

-  Are their rebook options to surrounding airports

- What are the wishes of the customer?

These automated systems check all rebook availabilities and prove of contact between different airlines about the availability on flights does not exist as the system will only mention the final rebooking. It can not be expected from other airlines that afterwards insight should be given about their booking positions.”

4

KLM har i sit ankesvarskrift supplerende oplyst følgende om ombooking:

KLM har Interline Irregularity Agreements (ombookningsaftaler) med de selskaber, som har været interesseret i at samarbejde med indstævn-te, hvilket betyde at de kan ombooke forsinkede passagerer til hinan-dens flyafgange, hvis det skulle blive nødvendigt. Det betyder dog ikke ubegrænsede muligheder for at ombooke til samtlige afgange i verden sådan, som de af appellanten fremlagte afgange forudsætter, jf. udtalel-sen af KLM’s chefjurist ... . Det er således ikke i alle tilfælde muligt for et luftfartsselskab at ombooke til den afgang, der ved en fremsøgning på flightstats teoretisk ville have fået passagererne hurtigst frem.”

Travelrefund har som eksempel på en ombookingsmulighed (bilag 5) fremlagt oplysninger om en afgang med SAS fra Billund den 16. december 2018 kl. 21.20 til København, videre med Norwegian fra København den 17. december 2018 kl. 7.10 til Gatwick med ankomst kl. 8.05 og derfra videre med British Airways samme dag kl. 11.35 til Orlando med ankomst kl. 16.25, hvilket ville indebære en reduktion af forsinkelsen med ca. 5 timer.

Travelrefund har yderligere fremlagt oplysninger om en afgang med KLM (bi-lag 6) fra Amsterdam den 16. december 2018 kl. 17.10 med ankomst til JFK, New York, kl. 19.30 og videre kl. 20.35 fra JFK med Delta Air Lines med an-komst i Orlando kl. 23.51, hvilket ville indebære en forsinkelse på under 4 ti-mer.

Endelig har Travelrefund fremlagt oplysninger om en afgang den 16. december 2018 kl. 15.15 (bilag 7) med Norwegian fra Amsterdam til JFK, New York, med ankomst kl. 17.30 og derefter afgang med Delta Air Lines kl. 20.35 og ankomst i Orlando kl. 23.51, hvilket ligeledes ville indebære en forsinkelse på under 4 ti-mer.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Travelrefund ApS har supplerende navnlig anført, at det af oplysningerne fra den nationale flyvekontroltjeneste fremgår, at der ikke var tale om flyveforbud, men blot om en reduktion af antallet af flyvninger. KLM har ikke dokumente-ret, at der var årsagssammenhæng mellem et påstået vejrfænomen i Amsterdam og den forsinkede afgang fra Billund med flight KL 1344. Det fremgår desuden ikke af KLM’s udaterede flightlog vedrørende flight KL 1344, at ruten konkret var berørt af eventuelle restriktioner. Der var endvidere ikke tale om en pludse-ligt opstået situation, idet det fremgår af Eurokontrols rapport, at flyselskabet allerede dagen inden var bekendt med, at kapaciteten i Amsterdam ville blive

5

reduceret med op til 50 %. Selskabet kunne således have indrettet sig på dette ved fx at ombooke passagererne uden om Amsterdam.

KLM har bevisbyrden for, at selskabet reelt har foretaget sig noget konkret, fx forsøgt at ombooke passagererne til andre flyselskabers (tidligere) ruter, ind-sætte erstatningsfly eller lignende, jf. således Vestre Landsrets dom af 11. maj 2021 i sag BS 47686/2020-VLR. KLM’s egen generelle, ensidigt indhentede og delvis anonymiserede erklæring om ombookingsproceduren er ikke tilstrække-lig til at løfte denne bevisbyrde, og det er ikke et tilbud om en rimelig omlæg-ning, at selskabet ventede på ledige pladser på sine egne afgange. Der er ikke derved sket ombooking af passagererne ved førstgivne lejlighed, idet det frem-går af de oplysninger, som Travelrefund har fremlagt, at der var mulighed for en langt mindre forsinkelse ved ombooking til andre selskaber. Den omstæn-dighed, at andre flyselskaber, fx Nowegian, ikke har indgået Interline Irregula-rity Agreements med KLM, betyder ikke, at KLM ikke har adgang til at købe billetter hos disse selskaber.

KLM har heroverfor supplerende navnlig anført, at det med de fremlagte bilag er tilstrækkeligt dokumenteret, at flyet, der skulle flyve fra Billund til Amster-dam, blev forsinket på grund af ATC-restriktioner, som var pålagt afgangen på grund af vejrforholdene.

KLM foretog en rimelig omlægning af passagerernes rejse og minimerede i den forbindelse forsinkelsen mest muligt. Det kan ikke forventes, at KLM ombooker til selskaber, som ikke ønsker at samarbejde med KLM, som eksempelvis Norwegian og easyJet, som det ikke er teknisk muligt at booke hos.

Det er ikke med de oplysninger, som Travelrefund har fremlagt om afgange, godtgjort, at det overhovedet var muligt at få plads til passagererne på disse flyvninger. En omlægning af rejsen som beskrevet i bilag 6 var desuden ikke mulig, idet transfertiden i JFK var for kort. KLM har ikke Interline Irregularity Agreements med Norwegian og easyJet, hvorfor KLM var afskåret fra at foreta-ge omlægning til disse selskabers flyvninger som beskrevet i bilag 5 og 7. KLM har derfor ved den anvendte procedure, som er beskrevet i den fremlagte er-klæring, truffet alle rimelige forholdsregler.

Landsrettens begrundelse og resultat

Spørgsmålet under sagen er, om KLM har godtgjort, at forsinkelsen af flyvnin-gen fra Billund til Amsterdam – og dermed den samlede forsinkelse på flyvnin-gen fra Billund til Orlando – skyldtes usædvanlige omstændigheder, og i givet fald om KLM har godtgjort, at forsinkelsen ikke kunne have været undgået, selv om alle de forholdsregler, som med rimelighed kunne træffes, faktisk var blevet truffet, jf. artikel 5, stk. 3, i EU-forordning nr. 261/2004.

6

Det tiltrædes også efter bevisførelsen for landsretten, at det er godtgjort, at flyet fra Billund til Amsterdam blev forsinket på grund af usædvanlige omstændig-heder, som KLM ikke kunne have undgået, og at denne forsinkelse var årsagen til, at passagererne ikke nåede flyet fra Amsterdam til Orlando. Landsretten har ved denne vurdering lagt vægt på bilagene A-E, herunder at luftfartsmyndig-heder har anført, at der som følge af vejrforholdene på det pågældende tids-punkt var flere planlagte fly, end Air Traffic Control kunne håndtere, med for-sinkelser og aflysninger til følge.

Den videre rejse blev herefter omlagt, således at passagererne i stedet for at fly-ve direkte fra Amsterdam til Orlando med planmæssig ankomst den 16. de-cember 2018 kl. 19.51 dagen efter fløj til Atlanta og videre derfra til Orlando med ankomst den 17. december 2018 kl. 20.41. Som sagen er oplyst lægges det til grund, at passagererne ikke havde fået tilbudt andre omlægninger af rejsen end denne omlægning.

Spørgsmålet er herefter, om KLM har godtgjort, at forsinkelsen ikke kunne have været undgået eller begrænset, selv om alle de forholdsregler, som med rime-lighed kunne træffes, faktisk var blevet truffet. Det følger af Domstolens dom af 11. juni 2020 i sag C-74/19, LE mod Transportes Aéreos Portugueses SA, at ”ar-tikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004, sammenholdt med 14. betragtning her-til, skal fortolkes således, at den omstændighed, at et luftfartsselskab, fordi det luftfartøj, der skal transportere en passager, er blevet påvirket af en usædvanlig omstændighed, omlægger en passagers rejse med en flyafgang, der gennemfø-res af dette selskab, hvorved passageren ankommer dagen efter den oprindeligt fastsatte dato, ikke udgør en »rimelig foranstaltning«, der fritager denne trans-portør for den forpligtelse til at betale kompensation, der er fastsat i denne for-ordnings artikel 5, stk. 1, litra c), og artikel 7, stk. 1, medmindre der ikke var andre muligheder for at foretage en direkte eller indirekte omlægning af rejsen med en flyafgang, som gennemføres af luftfartsselskabet selv eller af et hvilket som helst andet luftfartsselskab, og som ankommer mindre forsinket end med det berørte luftfartsselskabs næste flyafgang, eller medmindre gennemførelsen af en sådan omlægning af rejsen ville være urimeligt belastende for virksomhe-den på det pågældende tidspunkt, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at vurdere” .

KLM skal således godtgøre, at der ikke var andre flyvninger gennemført af KLM eller et hvilket som helst andet luftfartsselskab, som kunne have transpor-teret passagererne til Orlando med en mindre forsinkelse, eller at gennemførel-sen af en sådan omlægning af rejsen ville være urimeligt belastende for KLM på det pågældende tidspunkt.

Rejsen blev som anført omlagt, og landsretten lægger til grund, at dette foregik gennem KLM’s automatiske omlægningssystem. Det lægges videre i overens-

7

stemmelse med erklæringen fra Person 4 fra KLM til grund, at systemet ombooker passagererne ud fra kriterierne, hvilke afgange (både med KLM og andre selskaber) der er til bestemmelsesstedet den pågældende dag, om der er ledige pladser på disse afgange, og om der er omlægningsmuligheder til nær-liggende lufthavne.

Travelrefund ApS har fra bl.a. Flightstats fremlagt eksempler på gennemførte flyvninger, som – hvis der var plads på flyene, hvilket ikke er oplyst – ville have begrænset forsinkelsen. KLM har i relation hertil for landsretten anført, at KLM har ombookingsaftaler med en række luftfartsselskaber, og at det kun er disse selskaber, KLM teknisk kan overlevere personoplysninger til og reservere fly hos. KLM har videre anført, at det ikke kan forventes, at KLM ombooker til sel-skaber, som ikke ønsker at samarbejde med KLM, som eksempelvis Norwegian og easyJet, og at det ikke er teknisk muligt at booke hos disse.

Landsretten forstår dette således, at KLM kun har undersøgt mulighederne for omlægning hos de selskaber, KLM samarbejder med. Uanset at en omlægning af en rejse til et luftfartsselskab, som ikke er deltager i ombookingsaftalen, vil være mere belastende for KLM, burde KLM imidlertid også have undersøgt mulighederne hos disse luftfartsselskaber og tilbyde omlægning hertil, hvis det-te ville begrænse forsinkelsen. Ved ikke at have undersøgt disse muligheder, og da en sådan undersøgelse endvidere ikke i sig selv findes at være urimeligt be-lastende for selskabet, har KLM ikke godtgjort, at forsinkelsen ikke kunne have været begrænset.

Under de anførte omstændigheder er det uden betydning, om de tre konkrete eksempler i bilag 5-7 på omlægninger, som Travelrefund ApS har foreslået, skulle have været tilbudt passagererne, hvis der var plads på flyene.

Landsretten tager derfor Travelrefund ApS’ påstand angående kompensation til følge. Da det endvidere – som sagen er forelagt – ved de fremlagte bilag er sandsynliggjort, at KLM har modtaget påkravsskrivelse og rykkere, tager landsretten i det hele Travelrefund ApS’ påstand til følge.

Efter sagens udfald skal KLM i sagsomkostninger for begge retter betale 7.550 kr. til Travelrefund ApS. 6.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advo-katbistand inkl . moms, 300 kr. er til inkasso- og rykkergebyrer og 1.250 kr. er til retsafgift. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til, at sagen er behandlet skriftligt.

THI KENDES FOR RET:

8

KLM Det Kongelige Hollandske Luftfartsselskab N/C skal inden 14 dage til Travelrefund ApS betale 19.143 kr. med tillæg af procesrente fra den 15. marts 2019.

I sagsomkostninger for begge retter skal KLM Det Kongelige Hollandske Luft-fartsselskab N/C inden 14 dage betale 7.550 kr. til Travelrefund ApS. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 4727/22
Rettens sags nr.: BS-25495/2021-VLR
Afsluttet
1. instansRetten i KoldingKOL
DDB sags nr.: 4726/22
Rettens sags nr.: BS-57883/2019-KOL
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
19.143 kr.