Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 12. oktober 2023 af Østre Landsrets 16. afdeling
(landsdommerne Dorthe Wiisbye, Lone Dahl Frandsen og Camilla Skadborg (kst.) med nævninger).
16. afd. N nr. S-2271-22:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
(CPR nr. (Født 2002))
(advokat Anders Schønnemann Olesen, beskikket)
Dom afsagt af Retten på Frederiksberg den 6. juli 2022 (9902/2021) er anket af anklage-myndigheden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale med den berigtigelse, at der efter ordene ”at hastigheden ikke måtte overskride 60 km/t, hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 60 % af den tilladte hastighed ”tilføjes ”hvilket forvoldte nærliggende fare for Forurettedes liv eller førlighed ”.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om skærpelse, herunder således at tiltalte udvises af Danmark med et indrejseforbud i 6 år.
Tiltalte har påstået frifindelse i det ikke erkendte omfang, idet han alene erkender sig skyl-dig i overtrædelse af færdselslovens § 4, stk. 1, jf. § 42, stk. 4. Tiltalte har over for an-klagemyndighedens påstand om udvisning påstået frifindelse, subsidiært stadfæstelse af dommens bestemmelse om, at der tildeles ham en advarsel om udvisning. Tiltalte har i øvrigt nedlagt påstand om formildelse, herunder at straffen nedsættes, og at tidsrummet for frakendelse af førerretten nedsættes til 6 måneder, subsidiært til et af retten fastsat tidsrum.
- 2 -
Tiltalte har protesteret mod anklagemyndighedens anmodning om berigtigelse af anklageskriftet, og har anført, at der er tale om en udvidelse af tiltalen.
De juridiske dommere har ved kendelse af 3. oktober 2023 bestemt, at det tillades ankla-gemyndigheden at berigtige anklageskriftet i overensstemmelse med det ovenfor anførte.
Erstatningspart 1, Erstatningspart 2 og Erstatningspart 3 har nedlagt påstand om, at tiltal-te (Tryg Forsikring A/S) skal betale yderligere 25.000 kr. til hver af dem i godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26 a med tillæg af rente fra den fra 4. august 2022, jf. erstatningsansvarslovens § 16, stk. 1. Det er oplyst, at Tryg Forsikring A/S har anerkendt erstatningspligten og udbetalt 75.000 kr. til hver af de tre. Det er endvidere oplyst, at Erstatningspart 1, Erstatningspart 2 og Erstatningspart 3 på ulykkestidspunktet den 20. juni 2021 var samboende med Forurettede.
Tiltalte har principalt bestridt erstatningspligten og kravets størrelse. Hvis tiltalte findes skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet, anerkendes erstatningsansvaret for så vidt angår begravelsesudgifter mv., mens tiltalte alene kan anerkende, at godtgørelsen for tort fastsættes til 50.000 kr. til hver af de efterladte. Tiltalte har ikke bemærkninger angående forrentningen af godtgørelseskravet.
Tryg Forsikring A/S har i processkrift af 29. september 2023 nedlagt påstand om stadfæ-stelse af dommens bestemmelse om, at hver af de efterladte, Erstatningspart 1, Erstatningspart 2 og Erstatningspart 3, skal tilkendes en godtgørelse for tort på 75.000 kr. med renter. Tryg Forsikring A/S har ikke givet møde under hovedforhandlingen, men har hen-vist til det nævnte processkrift af 29. september 2023, hvori der nærmere er redegjort for forsikringsselskabets påstand og anbringender, og herunder for sagens forløb.
Forklaringer
Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Vidne 6, Vidne 1, Vidne 4, Vidne 7 og bilinspektør Vidne 8.
De forklaringer, som vidnerne Vidne 3, Vidne 5 og Vidne 2 har afgivet for byretten, er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
- 3 -
Tiltalte har forklaret bl.a., at de, efter at de havde sat Person 1 af på Amager, skulle hjem til Vej 3. På hjemturen var der to biler, der kørte slalom ved Bispeengbuen. De to biler skiftede vognbane flere gange. På Bispeengbuen ved Borups Plads kørte han i den midterste vognbane, mens de to andre biler overhalede ham fra hver sin side. Han fortsatte med at køre i den midterste vognbane. Ved næste lyskryds skiftede han til den tredje vogn-bane og placerede sig, så at han lå bag den sorte bil. Det var tilfældigt. Han ved ikke, hvor hurtigt de to andre biler kørte. Han mistede dem af syne, da Bispeengbuen drejede. Han kan ikke huske, hvor lang tid han mistede dem af syne. Han indhentede dem ved lyskrydset ved Hillerødgade, hvor de to biler holdt for rødt. Den dueblå bil holdt i den midterste vognbane, og i den inderste vognbane holdt en bus, taxa eller varevogn. Han kendte lys-krydset, og da lyset var ved at skifte til grønt, lod han bilen trille ned ad en lille bakke, ind-til lyset blev grønt. Han kunne se, at de to biler accelererede kraftigt. Bilerne hældte nær-mest lidt tilbage og der kom en masse støj. Det er svært at vurdere afstand, herunder hvad der er 10 meter. Han tror, at han kørte 30-40 meter bag de to biler.
Ved krydset ved Mågevej kørte han fortsat bag den sorte bil i tredje vognbane, mens den dueblå bil kørte i den midterste vognbane. Han kan ikke huske, hvor taxaen var. Han fast-holder sin forklaring om, at han ikke har kørt mere end 126 km/t på Bispeengbuen. Han erkender at have kørt for stærkt, og det er han virkelig ked af. Det var ikke hans intention, og det var uklogt, det han gjorde.
Da de efter ulykken kom ud af bilen, gik Vidne 7 ikke fra stedet. På det tidspunkt havde han ikke kontakt med Vidne 6. Han er ret sikker på, at der var en person, der hjalp ham med at få bilen skubbet ind til siden. Han husker det, som om bilen stod skråt på vejen og blokere-de for anden og tredje vognbane.
Han brugte sin søsters venindes ShareNow-konto. Han havde ikke fået oprettet sin egen konto. Han tror, at man kan oprette en konto, hvis man har kørekort.
Vidne 6 har forklaret bl.a., at han ikke længere er sigtet i sagen. Han og tiltalte er barndomskammerater, og de gik begge på Gymnasium, hvor de skulle være stu-denter på samme tid. Han husker ikke detaljer om køreturen, da det er så længe siden. Han husker det som en normal tur, hvor stemningen også var normal. Han sad på passagersædet ved siden af tiltalte. Han kan ikke huske, hvornår han bemærkede, at hastigheden måske var for høj. Der var musik i bilen, men han kan ikke forestille sig, at musikken var så høj, at de ikke kunne høre hinanden.
- 4 -
Da de nåede frem til Bispeengbuen, holdt der biler for rødt lys. Han kan ikke huske, hvor de pågældende biler holdt, eller hvor de selv holdt. Han kan heller ikke huske, hvor mange biler der var. Han har et billede i hovedet af, at det var to biler. Han tror, at bilerne holdt stille ned i krydset. Han kan ikke huske, om de selv nåede at holde stille, eller om de var i lav fart. Han vil helst ikke huske den aften, og han har derfor svært ved at huske detaljer.
For så vidt angår politiets afhøringsrapport af 20. juni 2021, hvoraf det fremgår bl.a., at han til politiet skulle have udtalt ”ikke i dag ”, kan han ikke huske det. Han kan heller ikke hu-ske, om han nåede at sige noget, da han så personen på kørebanen i lyskrydset ved Måge-vej, eller hvad afstanden var til de forankørende biler. Efter sit blackout og efter at han havde været hjemme, begyndte han at huske lidt mere. Fra sin telefonsamtale med Vidne 7 kan han huske, at han fik bekræftet, at det var sket. De talte ikke rigtig om detaljerne. Han var rystet og skulle have bekræftet, om det var det rigtige at komme tilbage. Han boede 5 til 10 minutter derfra, og han var væk i 15-20 minutter.
Han kan fortsat ikke huske, om de på et tidspunkt blev overhalet af to biler på Bispeengbu-en. Han er ikke sikker på, om der var rødt ved Bispeengbuen. Han kan heller huske, om der var hastighedsskift under køreturen.
Vidne 1 har forklaret bl.a., at den hvide bil på de gengivne fotos i ekstrakt 1, side 78, 80 og 81, er hans bil, der er af mærket Opel. Han har altid haft interesse for biler, og hans far er mekaniker. Han mistede bilerne af syne, inden han selv nåede frem til Bispeengbuen. Han tror, at der var tale om nogle minutter, hvor han ikke kunne se biler-ne. Da han efterfølgende fik mulighed for at se bilerne, kunne han se, at ShareNow-bilen lå i midterste vognbane, mens Golfen lå i tredje vognbane. De to biler kørte side om side, og de skiftedes til at køre forrest. Det var før Bispeengbuen og efter Søpavillonen, der hvor man kan dreje mod Frederiksberg. Bilerne var et par hundrede meter foran ham, og han så dem køre om kap. Da ShareNow-bilen kørte forbi ham, kunne han tydeligt mærke et tryk i bilen. ShareNow-bilen kørte i midterste vognbane, mens han kørte i den inderste vognba-ne. Han havde ikke set et ældre ægtepar i en Mercedes Cabriolet, inden han nåede frem til ulykkesstedet. Med udtrykket ”blæsende forbi ” mente han, at de to biler kørte med mere end den tilladte hastighed. Golfen kørte med hele vejen fra Søpavillonen, og ShareNow-bilen kørte i midterste vognbane hele vejen. Da han kom frem til ulykkesstedet, var Golfen der ikke. ShareNow-bilen var den samme, som han tidligere havde set.
- 5 -
Han blev første gang opmærksom på ShareNow-bilen omkring lyskrydset ved Blågårdsga-de. Han lå i første vognbane og ShareNow-bilen i den midterste vognbane, mens taxaen var i den tredje vognbane. Taxaen drejede til venstre, mens han fortsatte ligeud. Han kørte 60 km/t efter krydset. ShareNow-bilen kørte da bag ham. Der var også grønt ved Ørsteds-vej. Han blev overhalet ved Bülowsvej, og det var også der, at han oplevede et ”vindpust ”. Det skete lidt efter krydset. Da de kørte videre, kom Golfen lidt efter. Han kunne følge bilerne med øjnene. Der var ikke rødt for dem eller for ham. Der var grønt hele vejen frem. Han mistede dog bilerne af syne, da bilerne var kommet rundt i knækket ved Bispeengbu-en. Bilerne var ikke stoppet for rødt lys på strækningen, efter at han havde mærket et ”vindpust ”. ShareNow-bilen kom først til syne igen, da han så biler med havariblink ved Mågevej.
Vidne 4 har forklaret bl.a., at det først var ved lyskrydset ved Borups Allé og Hillerødgade, at han blev opmærksom på to biler, da de accelererede kraftigt på Borups Allé. De to biler kørte side om side, mens de accelererede kraftigt. Han så ikke, at bilerne sænkede farten. Han har svært ved at vurdere de to bilers hastighed, da de kørte væk fra ham. Da han så havarilys ved lyskrydset ved Mågevej, troede han, at de to biler havde påkørt hinanden på grund af den måde, som bilerne kørte på. Der gik nok to til fem minutter, inden han på cykel kom frem til lyskrydset ved Mågevej. Der var personer til stede ved krydset. Han kan ikke huske, om der var andre cyklister.
Forevist fotos af en bil i ekstrakt 1, side 80 og 81, kan der godt være tale om den hvide bil, som han så i lyskrydset ved Mågevej.
Han havde holdt for rødt lys ved lyskrydset ved Borups Allé og Bispeengen. Han var kommet cyklende fra venstre side og skulle krydse vejen. Han bemærkede ikke noget, da han krydsede vejen, herunder om der holdt biler for rødt lys, eller om der kom biler køren-de.
Det kan godt passe, at han den 23. juni 2021 blev telefonisk afhørt af politiet. For så vidt angår det gengivne fra afhøringsrapporten i byrettens dom fastholder han, at han ikke har forklaret sådan til politiet, da han var i tvivl om, hvorvidt de to biler holdt for rødt. Han lagde først mærke til de to biler i krydset ved Hillerødgade, hvor de to biler passerede ham. Han har ikke haft adgang til at gennemlæse sin forklaring til politiet.
- 6 -
Vidne 7 har forklaret bl.a., at han og tiltalte har kendt hinanden siden barn-dommen, og at de er gode venner. Han sad på bagsædet i bilen bag tiltalte. Kørslen var normal. Lysreguleringerne blev overholdt, og de holdt sig i deres vognbane. Han kan ikke huske, at kørslen skulle have været unormal. Han kan ikke huske noget om bilens ha-stighed, og han har ikke bemærket hastigheder omkring 130 km/t. De skulle til studenter-eksamen og studenterkørsel ugen efter, og det var det eneste, de talte om.
Han kan huske, at der var en bil, der overhalede dem, og at var ubehageligt. Han kan ikke huske, hvor det skete. Han tror, at det var lige inden Bispeengbuen. Han kan heller ikke huske, om tiltalte kørte hurtigt på vej mod Amager eller på tilbagevejen, eller hvilken vognbane de kørte i på tilbagevejen. I dag kan han ikke huske, om de blev overhalet af to biler, herunder om det var lige før eller lige efter krydset ved Bispeengbuen, ligesom han ikke husker noget om en hvid bil. Han kan blot huske, at de selv kom trillende ned ad Bispeengbuen, da han så, at der holdt to biler i krydset. Han kan ikke huske, hvilke vogn-baner de to biler holdt i. Han mener, at de kørte uden at holde stille hele vejen frem mod lyskrydset ved Mågevej.
Forevist hjælpebilag 3 har vidnet forklaret, at han ikke kan huske, om der var rødt lys. Han har svært ved huske kørslen, da hans udsyn fra bagsædet var begrænset. Han kunne dog se, at de to biler, der kørte ræs, brugte det lange lys. Han ved ikke, hvor hurtigt de selv kørte på Bispeengbuen. De biler, der kørte ræs, var foran dem, og han kan ikke huske, hvilken vognbane de selv kørte i.
Han ringede til Vidne 6, da Vidne 6 løb fra ulykkesstedet. Han sagde til Vidne 6, at han skulle komme tilbage. Han ved ikke, hvor lang tid Vidne 6 var væk. Han gik selv hen til den tilskadekomne person med det samme og råbte efter hjælp. Han var i chok. Der kom personer, der havde stået ved et busstoppested ved krydset, som hjalp den tilskadekomne. Han kan ikke huske, hvad han og tiltalte talte om på ulykkesstedet.
Han har ikke modtaget krise- eller psykologhjælp efter ulykken, men blot talt med sin fa-milie og venner.
Vidnet bilinspektør Vidne 8 har forklaret bl.a., at 90 % af det arbejde, som han laver som bilinspektør, angår alvorlige færdselsuheld. I hans skitse over ulykkesstedet er det gule felt, der er markeret B, det område, hvor fodgængeren havde været lige forud for ulykken. Området markeret C er det sted, hvor der blev fundet glasskår fra bilen. De to
- 7 -
punkter markeret D angiver de områder, hvor der blev fundet plastikfragmenter fra bilens front. Disse fragmenter blev både fundet i lyskrydset og efter det andet fodgængerfelt. P2 angiver det sted, hvor personen lå til slut efter påkørslen. Det er normalt, at han har an-vendt betegnelsen D to forskellige steder, da der var tale om plastikstykker fra den samme front fra bilen.
I slutpositionen holdt bilen et par meter foran personen. Som vist med pile på fotoet af bi-len i ekstrakt 2, side 380, var personen gledet ned fra frontklappen. Personen var blevet ramt af bilen i det venstre hjørne af fronten i forhold til bilens kørselsretning. Dette har han konkluderet, da der i det område, hvor personen er gledet af bilens front, er sket aftørring af smuds. De brune områder på bilens front, der ses på foto af bilen i ekstrakt 2, side 380, er blodspor.
Det er ikke muligt, at der vil kunne ligge glasskår i lyskrydset, hvis ulykken først var sket i det andet fodgængerfelt og ikke i det første fodgængerfelt. Glasskår vil enten blive kastet fremad eller blive siddende i personens tøj. Glasskårsspredningen er stort set sket, lige ef-ter at bilruden blev knust. De blå pile i fodgængerfeltet angiver, at han på det pågældende tidspunkt ikke havde fået oplyst, fra hvilken retning fodgængeren var kommet.
En moderne bil indeholder en sort boks, hvorfra der kan trækkes data ud. Ekstrakt 2, side 360, viser et udpluk fra bilens logdata. De angivne hastigheder er nøjagtig de samme, som vil fremgå af bilens speedometer.
Ekstrakt 2, side 387, viser et uddrag fra GPS-trackeren. Af logdata fremgår, at der fra Hil-lerødgade til Mågevej var store hastighedsændringer, og det har medført unøjagtigheder i forhold til GPS-positioneringerne. Bilen har således helt klart ikke været på Vej 4, uanset at dette vejnavn fremgår af GPS-registreringen. Det skyldes, at GPS ’ en måler via mange satellitter. GPS-systemet kan være unøjagtigt, når der er tale om store hastighedsud-sving.” Vmin ” angiver minimumshastighed, hvor tolerancen ifølge regulativet er fratruk-ket. Når der således ved Mågevej er registeret 116 km/t, bliver det til 100 km/t under ”Vmin ”. Bilen kan således have kørt mellem 100 og 116 km/t. Disse oplysninger er sendt fra bilens elektronik over i Traffilog.
Hvis en bil har helt nye dæk og asfalten er ny, vil man kunne se sorte mærker efter brems-ning, men det var ikke tilfældet her, hvor der var tale om gammel asfalt og helårsdæk. Mo-
- 8 -
derne biler sætter derfor stort aldrig bremsespor. Hvis der i den konkrete situation er blevet bremset, vil man således ikke kunne se det.
Der var gode oversigtsforhold i lyskrydset, og man kunne se langt fremad, da Borups Allé er en stor hovedindfaldsvej med flere vognbaner. Hastighedsgrænsen fastsættes af Vejdi-rektoratet, og på den konkrete strækning var hastighedsgrænsen på 60 km/t nok fastsat ud fra de gode pladsforhold på vejen.
En signalgruppeplan viser normalt, hvordan lyset skifter. I den konkrete situation gav det ingen mening at rekvirere disse oplysninger, da der ikke er nogen, der har kunnet oplyse, hvilken farve lyssignalet havde. Lyskrydset fungerede.
Foto 3.1 er fra Google Maps. Han har tegnet to blå pile, der viser fodgængerens retning, og en rød pil, der viser bilens kørselsretning. Foto 3.2, der taget i bilens kørselsretning, viser glasskår. Glasskårene lå ved punkt C på den skitse, som han har udarbejdet. Det var meget fint glasskår, nærmest støv, så det er svært at se på fotoet. Han er sikker på, at der var af-spærret i lyskrydset, mens han foretog sine undersøgelser. Der var muligvis afspærret helt nede fra lyskrydset ved Hillerødgade. Der kom således ingen biler, mens han undersøgte området. Da han kom, var minestrimlen på foto 3.2 opsat, og bilen og personen befandt sig efter minestrimlen. På foto 3.3 har han forsøgt at indtegne bilens (P1) og personens (P2) slutpositioner. På foto 3.5 angiver den røde ring, hvor den påkørte person havde ligget på vejen.
Ved beregning af hastigheder gælder et regulativ, der er gengivet i ekstrakt 2, side 391-398. Han har i mail af 26. juni 2022 (tillægsekstrakt 3, side 18-19) uddybet besvarelsen af spørgsmål om bremselængde og standselænge. Skemaet, der er gengivet i tillægsekstrakt 3, side 20, viser forskellige hastigheder, strækninger for reaktionstid, bremselængder og de totale standselængder. Den normale reaktionstid for et normalt menneske er 1 sekund. Re-aktionstiden vil afhænge af den konkrete person og af, om der er dagslys eller mørke. Han har i skemaet opgjort den totale standselængde ved forskellige hastigheder, og længden stiger, jo højere hastigheden er. Ved kørsel med en hastighed på 60 km/t er stækningen for reaktionstid 16,67 meter og bremselængden 17,36 meter, hvorefter den samlede standse-længde bliver 34,03 meter. Når hastigheden er højere, bliver standselængden længere. Der er tale om en kurve, som stiger voldsomt med hastigheden. En hastighed på 100 km/t vil medføre en total standselængde på 76 meter.
- 9 -
Konklusionen i bilinspektørerklæringen (ekstrakt 2, side 369) i punkt 3 relaterer sig til op-lysningerne om bilens hastighed i Traffilog og de angivne lokationer i de sidste 2 minutter før påkørslen, mens punkt 2 om hastigheden ved påkørslen herudover relaterer sig til de skader, der kunne konstateres på bilen.
For så vidt angår kortet, der er gengivet i ekstrakt 2, side 387, er der en usikkerhed på GPS-positioneringen på 25 meter i radius. Han har derfor i forhold til de GPS-tracker-op-lysningerne, der er gengivet i ekstrakt 2, 386, indsat punkterne manuelt på Borups Allé, idet han har flyttet punkter fra villavejene 90 grader ud på Borups Allé. Rækkefølgen mel-lem de angivne punkter på kortet er dog ikke helt logisk. Ved opgørelsen af ”Vmin” har han fratrukket tolerancen i henhold til regulativet, hvorefter den viste hastighed fratrækkes 6 km/t og divideres med 1,1. Der er tale om en produktionstolerance, som bilen skal over-holde, når den forlader fabrikken. Hvis et speedometer således viser 116 km/t, har bilen reelt kørt mellem 100 km/t og 116 km/t. Fejlmargin er langt mindre, men det er sådan lov-givningen er. Nøjagtigheden af bilens speedometer er ikke blevet undersøgt, men bilens hjul sad korrekt. Bilen kan også være kalibreret forket, men så er man virkelig langt ude i spekulationer. Der er ikke på den konkrete bil konstateret fejlkilder, og den har været un-derlagt de gældende regelsæt. Det blev drøftet, om der skulle foretages en test af bilen. Det blev vurderet, at det ikke var nødvendigt, da der ikke blev fundet fejlkilder, og der var der-for ikke grundlag for at gøre det. En fejlkilde kan være forkerte hjul på bilen, men i denne sag havde bilen standardhjul. Der er ikke konstateret fejlkilder ved den konkrete bil, og den er undergivet reglerne i bekendtgørelsen. Det blev drøftet, om bilen skulle undersøges nær-mere, men det blev vurderet, at det ikke var nødvendigt, da der ikke blev fundet fejlkilder.
De 8 meter pr. sekund ved den negative acceleration kommer fra friktionen, der bliver målt på stedet, gange tyngdeaccelerationen.
Han har taget de gengivne fotos i ekstrakt 2, side, 376 og 378-380. Han tog masser af fotos på gerningsstedet, men det er ikke alle fotos, der er medtaget i fotomappen. Han har ud-valgt de fotos, der bedst gengiver forholdene på stedet. Det er stort set umuligt at fotogra-fere glasstøv, og det vil nærmest forudsætte, at de blå blink lyste ned i støvet. På hans ud-gave af det foto, der er gengivet i ekstrakt 2, side 376, kan man se plastikfragmenter fra bilens front i krydset, selv om det på grund af opløsningen ikke kan ses af det gengivne foto i ekstrakten. Da han tog de pågældende fotos på gerningsstedet, udarbejdede han også skitsen indsat i ekstrakt 2, side 368.
- 10 -
For så vidt angår afspærringen på det foto, der er gengivet i ekstrakt 2, side 376, er det mu-ligt, at politiet i starten har opfattet ulykkesstedet til at være et andet sted. Mens han var på gerningsstedet, var der ingen trafik, da der var spærret af i begge retninger.
Når der i Traffilog, der er gengivet i ekstrakt 2, side 364, står 0 ud for den 20. juni 2021, kl. 01.18, ved Falkoner Allé, er det udtryk for, at bilen har stået stille. Når der ikke står 0, har bilen bevæget sig.
Skemaet fra bilens Traffilog viser, hvad der stod på bilens speedometer. Når der står 116 km/t er minimumshastigheden 100 km/t. Realhastigheden på påkørselstidspunktet har så-ledes været minimum 100 km/t og maksimum 116 km/t. Bilinspektørerklæringens punkt 2 om bilens hastighed på påkørselstidspunktet og angivelsen af ”omkring 100 km/ h ”skal således rettelig forstås som minimum 100 km/t og maksimum 116 km/t.
Supplerende oplysninger
Af den i byretsdommen gengivne erklæring af 17. august 2021 fra bilinspektør Vidne 8 fremgår af konklusionen bl.a., at ”personbilens hastighed ved påkørslen er ikke fastlagt med den nødvendige nøjagtighed, men vurderes til at have været omkring 110 km/h ”. Det fremgår rettelig af bilinspektørens erklæring, at personbilens hastighed ved påkørslen blev vurderet til at have været omkring 100 km/h, og bilinspektør Vidne 8 har under hoved-forhandlingen i landsretten forklaret, at dette skal forstås som minimum 100 km/t og mak-simum 116 km/t.
Personlige oplysninger
Der er også for landsretten dokumenteret politiets § 26-afhøring af 6. oktober 2021, udate-ret udtalelse fra Person 3, der er pædagog på Opholdssted, udateret udtalelse fra Person 4, der har været fodboldtræner for tiltalte, og udateret udtalelse fra Person 5, der er pædagog i en fritidsklub og en ungdomsklub, hvor tiltalte har gået, samt udtalelse af 29. oktober 2021 fra Udlændingestyrelsen.
Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han spillede for Boldklub omkring 2016/2017, hvor Person 4 var hans træner. Det er tiltaltes søster, der har indhentet udtalelser fra hans pædagoger, lærere og trænere til brug for byrettens be-handling af sagen. Han vil fortsat gerne læse videre, når han bliver løsladt. Han har fra sko-len og Undervisningsministeriet fået skriftligt bekræftet, at han kan fortsætte sin gymna-sieuddannelse, når han bliver løsladt, så at han ikke skal begynde forfra. På ulykkestids-
- 11 -
punktet gik han i 3.g, og han skulle have færdiggjort sin studentereksamen, hvis han ikke var blevet fængslet. Hans forældre er fra Pakistan. Han og familien er muslimer, og deres religion er islam. De fejrer ramadan og eid, men ikke nationaldag. Han har hele sin familie her i landet, bortset fra morfaren, der bor i Pakistan. Han har aldrig set sin morfar. Så vidt han ved, er morfaren det eneste familiemedlem, som hans mor har i Pakistan. Hans mor har begrænset kontakt med sin far. Tiltaltes fars familie bor i Norge. Hans mor har været på ferier i Pakistan, men han har aldrig selv været på ferie i Pakistan. Der har ikke været no-gen fra Pakistan for at besøge dem. De taler dansk derhjemme. Så vidt han ved, er han ikke blevet indkaldt til aftjening af værnepligt i Pakistan. Tiltalte har gået til krisepsykolog i fængslet.
Tiltalte har været fortsat varetægtsfængslet under anken.
Retsgrundlaget
Som også anført i byrettens dom er der senest ved lov nr. 290 af 27. februar 2021 om styr-ket indsats mod farlig kørsel mv. gennemført en række strafskærpelser. Loven trådte i kraft den 1. marts 2021, hvilket medfører, at denne sag er omfattet af de gennemførte strafskær-pelser.
Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, L 141 af 20. januar 2021 om ændring af straffeloven og lov om erstatningsansvar (Styrket indsats mod farlig kørsel mv.), fremgår bl.a. følgende (Folketingstidende 2020-21, tillæg A, lovforslag L 141, s. 5 f):
”2.2. Skærpelse af straffen for uagtsomt manddrab, uagtsom betydelig le-gemsbeskadigelse, forsætlig fareforvoldelse i forbindelse med færdselslovs-overtrædelser samt flugtbilisme
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Uagtsomt manddrab
Det fremgår af straffelovens § 241, 1. pkt., at den, som uagtsomt forvolder en an-dens død, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år. Såfremt forholdet er begået i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, eller særligt hensynsløs kørsel, anses dette som en særligt skærpende omstændig-hed, jf. straffelovens § 241, 2. pkt.
…
Det fremgår af forarbejderne til § 241, 2. pkt., at strafniveauet i sager om uagt-somt manddrab begået i forbindelse med spirituskørsel, særligt hensynsløs kørsel eller overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, som udgangspunkt er
- 12 -
fængsel i 16-18 måneder i normaltilfælde, jf. Folketingstidende 2009-10, A, L 179 som fremsat, side 28.
Det fremgår endvidere af forarbejderne, at det angivne strafniveau kan fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder. En skærpende omstændighed kan være, at gerningsmanden tidligere er straffet for spirituskørsel, særligt hensynsløs kørsel eller anden risikobetonet kørsel, som har medført betinget eller ubetinget fraken-delse af førerretten, og som har været udtryk for betydelig uansvarlighed som fø-rer af et motorkøretøj. Det vil også kunne være en skærpende omstændighed, hvis gerningsmanden tidligere er straffet for overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2.
I tilfælde af uagtsomt manddrab i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel, hvor der har foreligget en kombination af flere grove overtrædelser af færdselsloven, er det forudsat, at der fastsættes en straf, der er væsentligt strengere end det angivne normalniveau på 16-18 måneders fængsel. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor der er tale om betydelig uansvarlig kørsel over en længere strækning med både bety-delige hastighedsoverskridelser og kørsel over for rødt lys eller kørsel venstre om helleanlæg i områder med mange trafikanter. Det samme gælder sager om uagt-somt manddrab, hvor forholdet er begået i forbindelse med spirituskørsel eller overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, og hvor kørslen samtidig kan karakteriseres som særligt hensynsløs.
De groveste tilfælde af uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel, over-trædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, eller særligt hensynsløs kørsel, skal ifølge forarbejderne føre til straffe på fængsel i op til 5 år, jf. Folketingstidende 2009-10, A, L 179 som fremsat, side 28.
Det forudsættes i øvrigt i forarbejderne, at strafniveauet i sager omfattet af straffe-lovens § 241 begået i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel får en vis afsmit-tende betydning for domstolenes strafudmåling i de mere alvorlige sager om uagt-somt manddrab i forbindelse med kørsel under tilsidesættelse af væsentlige hen-syn til færdselssikkerheden, hvor der f.eks. foreligger et mere subjektivt dadel-værdigt forhold, men hvor der ikke kan siges at være tale om en bevidst tilside-sættelse af hensynet til andres sikkerhed, jf. Folketingstidende 2009-10, A, L 179 som fremsat, side 29.
Rigsadvokaten har foretaget en gennemgang af trykt retspraksis vedrørende straf-felovens § 241, 2. pkt., om uagtsomt manddrab i forbindelse med hensynsløs kør-sel mv. fra de seneste fem år samt eksempler på utrykt retspraksis fra de seneste to år.
På baggrund af gennemgangen har Rigsadvokaten oplyst, at i sager om overtræ-delse af straffelovens § 241, 2. pkt., ses strafniveauet i dag at være fra 1 år og 4 måneders fængsel til 1 år og 6 måneders fængsel, når der alene er tale om et en-kelt forhold af overtrædelse af straffelovens § 241, 2. pkt., som er begået samtidig med overtrædelse af færdselslovens § 53 om spirituskørsel og/eller § 54 om nar-kokørsel mv.
Rigsadvokaten har endvidere oplyst, at i de tilfælde, hvor der foreligger skærpen-de omstændigheder, f.eks. hvor kørselsforløbet tillige vurderes at være særligt hensynsløst, og/eller hvor den tiltalte tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet, udmåles straffen i dag som udgangspunkt fra 1 år og 9 måneders fængsel til 2 års
- 13 -
fængsel. Der foreligger dog også eksempler på, at domstolene har udmålt straffe fra 2 år og 6 måneder til 3 år i sager, hvor der forelå skærpende omstændigheder.
…
2.2.1.3. Forsætlig fareforvoldelse
Det følger af straffelovens § 252, stk. 1, at den, der for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed, skal straffes med fængsel indtil 8 år.
…
Det følger af forarbejderne til straffelovens §§ 241, 2. pkt., og 249, 2. pkt., jf. Fol-ketingstidende 2009-10, A, L 179 som fremsat, side 29, at den udmålingspraksis, som domstolene på baggrund af lovforslaget fastlægger i forhold til sager omfattet af straffelovens §§ 241 og 249, forudsættes at få en afsmittende betydning for domstolenes strafudmåling i sager omfattet af straffelovens § 252 om forsætlig fa-reforvoldelse.
Der henvises i øvrigt til det ovenfor anførte under pkt. 2.2.1.1. og 2.2.1.2. om strafniveauet for overtrædelse af straffelovens §§ 241 og 249.
Rigsadvokaten har foretaget en gennemgang af trykt retspraksis vedrørende straf-felovens § 252 om forsætlig fareforvoldelse i forbindelse med færdselslovsover-trædelser fra de seneste 10 år samt eksempler på utrykt retspraksis fra de seneste to år. På baggrund af gennemgangen har Rigsadvokaten oplyst, at i sager om overtrædelse af straffelovens § 252 ses strafniveauet i dag at være fra 7 dage til 4 måneders fængsel, når der alene er tale om et enkelt forhold vedrørende overtræ-delse af straffelovens § 252.
I de tilfælde, hvor der er tale om flere forhold vedrørende overtrædelse af straffe-lovens § 252, udmåles straffen i dag fra 4 måneder til 8 måneders fængsel.
…
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Som led i regeringens udspil mod vanvidskørsel blev der som noget nyt foretaget en klar afgrænsning af, hvilke forseelser der indgår i definitionen af begrebet van-vidskørsel. Det drejer sig om følgende forseelser, der må anses for særligt alvorli-ge og med en særlig høj farlighed:
- uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder, jf. straffelo-vens § 241, 2. pkt.,
- uagtsom forvoldelse af betydelig skade på nogens legeme eller helbred under særligt skærpende omstændigheder, jf. straffelovens § 249, 2. pkt.,
- forsætlig forvoldelse af nærliggende fare for nogens liv eller førlighed i for-bindelse med færdselslovsovertrædelser, jf. straffelovens § 252, stk. 1,
- særligt hensynsløs kørsel, jf. færdselslovens § 118, stk. 10,
- kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel med over 100 km/t,
- kørsel med en hastighed på 200 km/t eller derover og
- spirituskørsel med en promille over 2,00.
Det er Justitsministeriets vurdering, at samtlige færdselsovertrædelser, som er om-fattet af regeringens definition på vanvidskørsel, fremover bør indgå som særligt
- 14 -
skærpende omstændigheder ved fastsættelse af straffen for uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse i trafikken. I dag anses alene særligt hen-synsløs kørsel, spirituskørsel og narkokørsel mv., men ikke rene hastighedsover-skridelser, som strafskærpende omstændigheder i sådanne sager.
Det foreslås på den baggrund at ændre straffelovens § 241, 2. pkt., og § 249, 2. pkt., således at det fremgår af bestemmelserne, at det også anses som en særligt skærpende omstændighed, hvis henholdsvis uagtsomt manddrab og uagtsom be-tydelig legemsbeskadigelse begås i forbindelse med de groveste hastighedsover-trædelser.
I overensstemmelse med regeringens definition på vanvidskørsel forstås der ved de groveste hastighedsovertrædelser kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel med over 100 km/t samt kørsel med en hastighed på 200 km/t eller derover.
Det er endvidere Justitsministeriets vurdering, at det nuværende strafniveau i sa-ger om overtrædelse af straffelovens § 241, 2. pkt., og § 249, 2. pkt., ikke i til-strækkelig grad afspejler, at der er tale om grove overtrædelser af færdselsloven, hvor føreren fuldstændig sætter sig ud over hensynet til andre menneskers liv og sikkerhed. På samme måde er det Justitsministeriets vurdering, at strafniveauet i straffelovens § 252, stk. 1, om forsætlig fareforvoldelse i forbindelse med færd-selslovsovertrædelser samt straffelovens § 253, stk. 2, om flugtbilisme, ikke i til-strækkelig grad afspejler forbrydelsernes alvor.
Lovforslaget indeholder derfor forslag om at skærpe strafniveauet for overtrædel-se af straffelovens § 241, 2. pkt., om uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder med 150 pct. i forhold til det gældende strafniveau. I lyset af den meget markante skærpelse af strafniveauet i straffelovens § 241, 2. pkt., lægges der endvidere op til at forhøje strafferammen i bestemmelsen fra 8 år til 10 år.
…
2.2.3. Den foreslåede ordning
…
2.2.3.2. Skærpelse af straffen for uagtsomt manddrab under særligt skær-pende omstændigheder
Det foreslås endvidere, at strafniveauet i sager om uagtsomt manddrab begået i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, eller særligt hensynsløs kørsel skærpes med 150 pct. i forhold til det gældende strafniveau. Det forudsættes i den forbindelse, at straffen for uagtsomt manddrab begået ved kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel med over 100 km/t samt ved kørsel med en hastighed på 200 km/t eller derover, fastsættes på et tilsvarende niveau.
Forslaget indebærer, at en overtrædelse af straffelovens § 241, 2. pkt., der i dag ville blive straffet med 18 måneders fængsel, fremover som udgangspunkt vil skulle straffes med omkring 3 år og 9 måneders fængsel.
Herudover vil der – ligesom det er tilfældet efter gældende ret – skulle fastsættes en straf, der er væsentlig strengere end det angivne normalniveau i tilfælde af uagtsomt manddrab begået i forbindelse med særligt hensynsløs kørsel, hvor der har foreligget en kombination af flere grove overtrædelser af færdselsloven. Rigsadvokaten har oplyst, at der i tilfælde, hvor et kørselsforløb omfattet af § 241, 2. pkt., tillige vurderes at have været særligt hensynsløst, i praksis ses at være ud-
- 15 -
målt straffe fra 1 år og 9 måneders fængsel til 2 års fængsel. Der foreligger dog også eksempler på, at domstolene har udmålt straffe fra 2 år og 6 måneder til 3 år i sager, hvor der forelå skærpende omstændigheder.
Forslaget indebærer herved, at en overtrædelse af straffelovens § 241, 2. pkt., hvor der samtidig foreligger yderligere skærpende omstændigheder, der i dag ville bli-ve straffet med 2 års fængsel, fremover som udgangspunkt vil skulle straffes med 5 års fængsel.
Det forudsættes endvidere, at straffen for de allergroveste tilfælde af uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, eller særligt hensynsløs kørsel skærpes, således at der fremover som udgangspunkt skal idømmes straffe, der er væsentligt højere end 5 års fængsel.
Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag fo-religger andre skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almin-delige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Den foreslåede skærpelse af strafniveauet for overtrædelse af straffelovens § 241, 2. pkt., om uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder med 150 pct. nødvendiggør, at der også foretages en forhøjelse af strafferammen.
Som anført ovenfor forudsættes det således, at der for de allergroveste tilfælde af uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af færdselslo-vens § 54, stk. 1 eller 2, eller særligt hensynsløs kørsel som udgangspunkt skal idømmes straffe, der er væsentligt højere end 5 års fængsel.
Der lægges derfor op til at forhøje strafferammen i bestemmelsen fra 8 år til 10 år.
…
2.2.3.4. Skærpelse af straffen for forsætlig fareforvoldelse i forbindelse med færdselslovsovertrædelser
Det foreslås, at strafniveauet i sager om forsætlig fareforvoldelse frem over skær-pes med 50 pct. i forhold til det gældende strafniveau, når fareforvoldelsen er for-årsaget i forbindelse med færdselslovsovertrædelser. Skærpelsen af strafniveauet er ikke begrænset til overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, i forbindelse med vanvidskørsel, men forudsættes at omfatte overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, ved enhver færdselslovsovertrædelse. Dette skyldes, at det er overtrædelsen af straffelovens § 252, stk. 1, begået i forbindelse med færdselslovsovertrædelser, der i sig selv udgør vanvidskørsel.
Rigsadvokaten har oplyst, at strafniveauet i sager om overtrædelse af straffelovens § 252 i forbindelse med færdselslovsovertrædelser i dag ses at være fra 7 dage til 4 måneders fængsel ved enkeltstående overtrædelser og fra 4 måneder til 8 måne-ders fængsel ved flere forhold vedrørende overtrædelse af straffelovens § 252.
Forslaget indebærer herved, at en overtrædelse af straffelovens § 252 i forbindelse med færdselslovsovertrædelser, der i dag ville blive straffet med 4 måneders fængsel, fremover som udgangspunkt vil skulle straffes med 6 måneders fæng ‐ sel, mens en overtrædelse, der i dag ville blive straffet med 8 måneders fængsel, fremover som udgangspunkt vil skulle straffes med 1 års fængsel. Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i
- 16 -
op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger andre skær-pende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straff elovens kapitel 10.”
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldspørgsmålet
Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår følgende:
”Også efter bevisførelsen for landsretten er det ubestridt, at tiltalte havde lejet en bil af mærket Mercedes A-klasse gennem ShareNow, og at tiltalte som fører af denne bil påkørte Forurettede.
Også efter bevisførelsen under ankesagen, herunder forklaringerne afgivet af vidnerne Vidne 1, Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 2 sammenholdt med bilinspektørerklæringen af 17. august 2021 og bilin-spektør Vidne 8's forklaring samt data fra bilens Traffilog og GPS-tracker, lægger landsretten til grund, at der om natten den 20. juni 2021 umiddelbart forud for påkørslen af Forurettede blev kørt kapkørsel med to eller tre biler ad den strækning, der er angivet i anklageskriftet, og at den ene af bilerne i denne kapkørsel var den bil af mærket Mercedes, som tiltalte havde lejet gen-nem ShareNow. Endvidere lægges det til grund, at tiltalte kørte med hastighe-der væsentligt over det tilladte, herunder på strækningen ad Bispeengbuen med hastigheder på ikke under 126 km/t og ikke over op mod 145 km/t.
Efter indholdet af bilinspektørerklæringen af 17. august 2021 og den forkla-ring, som bilinspektør Vidne 8 har afgivet, sammenholdt med de fremlagte fotos fra uheldsstedet og den udarbejdede skitse over uheldsstedet, herunder over fundet af knust glas og fragmenter fra bilens front og disses placering, til-træder landsretten, at påkørslen af Forurettede skete i det første fod-gængerfelt i lyskrydset mellem Borups Allé og Mågevej, og ikke i det andet fodgængerfelt umiddelbart efter Mågevej som forklaret af tiltalte. Det lægges endvidere til grund, at bilens hastighed på strækningen ad Bispeengbuen umid-delbart før påkørslen var ikke under 126 km/t og ikke over 145 km/t, og at ha-stigheden i påkørselsøjeblikket i krydset mellem Borups Allé og Mågevej var mindst 100 km/t.
Efter forklaringerne afgivet af Vidne 4 og Vidne 1 lægges det til grund, at der i alt fald skete kapkørsel mellem ShareNow-bilen og en bil af mærket Golf. Ifølge Vidne 4's for-klaring konstaterede dette vidne, at de to biler accelererede kraftigt op i lys-krydset ved Borups Alle og Hillerødgade, og vidnet kunne herefter følge biler-ne fra lyskrydset ved Hillerødgade og frem til lyskrydset ved Mågevej, hvor de to biler blev ved med at accelerere, mens de kørte ved siden af hinanden i hver deres vognbane. Vidnet kunne dog ikke umiddelbart konstatere, hvad der skete i lyskrydset ved Mågevej. Efter bilinspektør Vidne 8's skitse over gernings-stedet og bilinspektørens forklaring tiltræder landsretten, at det må lægges til grund, at tiltalte på påkørselstidspunktet kørte på kanten mellem 1. og 2. vogn-bane og ikke i tredje vognbane som forklaret af tiltalte. Endvidere tiltræder landsretten efter denne bevisførelse, at det må lægges til grund, at Forurettede kom ud til omkring midten af fodgængerfeltet, hvor påkørslen så
- 17 -
skete, og at det derfor ikke kan lægges til grund, at Forurettede plud-selig og uventet var trådt ud foran tiltaltes bil.
Efter det, der efter bevisførelsen er lagt til grund om tiltaltes beskrevne kørsel med mindst 100 km/t under kapkørsel frem i lyskrydset mellem Borups Allé og Mågevej i tættere bebygget område i København, finder landsretten, at tiltalte ved den beskrevne kørsel må have indset, at han derved forvoldte nærliggende fare for Forurettedes liv eller førlighed. Tiltalte må derfor anses som skyldig i overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, om konkret fareforvoldelse af grov kådhed eller på lignende hensynsløs vis.
Endvidere tiltræder landsretten, at den omstændighed, at Forurettede som følge af påkørslen afgik ved døden, efter bevisførelsen findes at kunne til-regnes tiltalte som uagtsom, jf. straffelovens § 241, 2. pkt., jf. 1. pkt . Landsret-ten har herved henset til, at tiltalte ved sin beskrevne kørsel med den høje ha-stighed under samtidig kapkørsel på forhånd reelt afskar sig muligheden for i tide færdselsmæssigt at disponere fornuftigt i tilfælde af uventede situationer. Tiltalte kan således anses ved sin kørsel bevidst at have sat sig ud over hensy-net til andres sikkerhed på en sådan måde, at kørslen må anses som særligt hensynsløs. Henset til den høje hastighed, som tiltalte kørte med under kapkør-sel i tættere bebygget område under omstændigheder som ovenfor anført, fin-des spørgsmålet om Forurettedes alkoholpromille på ca. 1,8 eller om, hvorvidt han som fodgænger måtte være gået over for rødt, ikke at kunne frita-ge tiltalte for uagtsomhedsansvar efter straffelovens § 241.
Efter det anførte må tiltalte således ved sin beskrevne kørsel anses at have haft forsæt til konkret fareforvoldelse vedrørende Forurettedes liv, ligesom Forurettedes død kan tilregnes tiltalte som uagtsomt forvoldt. Der kan derfor straffes i sammenstød mellem straffelovens § 252 og § 241, jf. bl.a. Hø-jesterets generelle bemærkninger om straf i sammenstød mellem disse to be-stemmelser i dom af 19. december 2012, der er gengivet i U.2013.854.
Landsretten tiltræder endelig af de grunde, der er anført af byretten, at tiltalte ved kapkørsel i tættere bebygget område har undladt at optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed og desuden har undladt at efterkomme anvisninger for færdslen, og at tiltalte har overtrådt de i tiltalen nævnte bestemmelser i færd-selsloven.
Landsretten finder herefter tiltalte skyldig i overensstemmelse med det berigti-gede anklageskrift, således at byrettens skyldkendelse stadfæstes med den æn-dring, at tiltalte tillige anses som skyldig i overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1.
T h i b e s t e m m e s:
Byrettens skyldkendelse stadfæstes med den ændring, at Tiltalte tillige findes skyldig i overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1.”
Sanktion
Straffen fastsættes i medfør af de bestemmelser, der er gengivet i byrettens skyldkendelse, samt straffelovens § 252, stk. 1.
- 18 -
Landsretten har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at tiltalte er fundet skyldig i forsætlig fareforvoldelse og uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder, idet han på særligt hensynsløs måde har kørt kapkørsel med en eller to biler med meget højere ha-stigheder end de tilladte i tættere bebygget område over en relativt lang strækning fra kryd-set mellem Ågade og Falkoner Allé, København N., og frem til krydset mellem Borups Allé og Mågevej, København NV., og herunder på strækningen ad Bispeengbuen kørte med hastigheder på ikke under 126 km/t og ikke over 145 km/t. Landsretten har endvidere taget hensyn til den seneste strafskærpelse, der blev gennemført ved lov nr. 290 af 27. fe-bruar 2021 om styrket indsats mod farlig kørsel mv., som trådte i kraft den 1. marts 2021.
Der er afgivet 15 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 4 år og 6 måneder, 2 stem-mer for fængsel i 4 år og 3 måneder og 1 stemme for fængsel i 4 år og 9 måneder.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at tiltalte straffes med fængsel i 4 år og 6 måneder.
Frakendelse af førerret
Tiltalte har ved sin kørsel overtrådt de tilladte hastighedsgrænser med mere end 60 pct. og gjort sig skyldig i ulovlig kapkørsel. Herudover har tiltalte ført motordrevet køretøj på sær-ligt hensynsløs måde samt forsætligt fremkaldt nærliggende fare for Forurettedes liv eller førlighed. Landsretten tiltræder derfor, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, jf. færdselslo-vens § 125, stk. 1, nr. 3, § 126, stk. 1, nr. 4 og nr. 12, jf. § 128, stk. 2, jf. stk. 1.
Der er afgivet 18 stemmer for at fastsætte frakendelsestiden til 7 år, der regnes fra den 20. juni 2021, da tiltaltes førerret blev administrativt inddraget.
Udvisning
Da tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af bl.a. straffelovens § 241, 2. pkt., jf. 1. pkt., og § 252, stk. 1, og straffen er fastsat til fængsel i 4 år og 6 måneder, tiltræder landsretten, at betingelserne i udlændingelovens § 22, nr. 1, 2 og 6, for udvisning er opfyldt. Landsretten tiltræder endvidere, at tiltalte efter udlændingeloven herefter skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. lovens § 26, stk. 2. Spørgsmålet er derfor som anført af byretten, om udvisning af tiltalte med sikkerhed
- 19 -
vil være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om ret til respekt for privatliv og familieliv.
Efter artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv. Ifølge artikel 8, stk. 2, må ingen offentlig myndighed gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund bl.a. for at forebygge uro og forbrydelse. Udvisning har hjemmel i udlændingeloven og har til for-mål netop at forebygge uro eller forbrydelse, og det afgørende er herefter, om udvisning må anses for nødvendig af hensyn til disse formål. Dette beror på en proportionalitetsvur-dering.
I denne vurdering indgår bl.a. de samfundsmæssige behov for udvisning under hensyn til karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet. I bedømmelsen indgår ligeledes, hvor længe den pågældende har været i opholdslandet samt styrken af de familiemæssige, so-ciale og kulturelle bånd til opholdslandet og statsborgerlandet. De kriterier, der indgår i vurderingen, fremgår bl.a. af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 23. juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig, præmis 68. Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhænger af den konkrete sags omstændigheder, jf. dommens præmis 70. Lands-retten tiltræder, at der i den foreliggende situation, hvor tiltalte er født og opvokset i Dan-mark, skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, jf. dommens præmis 75.
Særligt med hensyn til betydningen af tilknytning til modtagerlandet (”the country of de-stination ”) bemærkes, at Menneskerettighedsdomstolens praksis må forstås således, at ud-visning ikke er udelukket, selv om den pågældendes tilknytning til modtagerlandet reelt er ikke eksisterende (”virtually non-existent ”). Der må også i sådanne tilfælde foretages en samlet vurdering, jf. herved domme af 5. september 2023 i sag 31434/21 (Sharif mod Danmark), præmis 37 og 38, og sag 44810/20 (Norrzae mod Danmark), præmis 37 og 38. Udlændingeloven og dens forarbejder må forstås i overensstemmelse hermed, jf. herved Højesterets dom af 25. august 2023 i sag 28/2023).
Tiltalte er ikke tidligere straffet, men han er i denne sag fundet skyldig i overtrædelse af bl.a. straffelovens § 241, 2. pkt., jf. 1. pkt., og § 252, stk. 1, for ved kapkørsel forsætligt at have forvoldt nærliggende fare for Forurettedes liv eller førlighed, og for uagt-somt manddrab under særligt skærpende omstændigheder ved særlig hensynsløs kørsel, hvilket afspejler sig i den idømte straf på 4 år og 6 måneders fængsel.
- 20 -
Tiltalte, der er pakistansk statsborger, er født og opvokset i Danmark, og har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 19 år, da han den 20. juni 2021 blev frihedsberøvet i anledning af denne sag. Tiltalte har ikke ægtefælle, samlever eller børn. Tiltalte taler, læser og skriver dansk, og han har gået i folkeskole til og med 9. klasse og har efterfølgende studeret på Gymnasium, hvor han på gerningstidspunktet var i gang med at færdiggøre studenter-eksamen. Tiltalte har efter det oplyste haft forskellige fritidsjobs i Danmark ved siden af sin skolegang. Det er oplyst, at hele tiltaltes familie, herunder forældre og søskende, bor i Danmark, at han ikke har familiemedlemmer i Pakistan, og at han aldrig har været i Paki-stan. Tiltalte har forklaret, at han forstår pakistansk, men at han alene taler sproget i meget begrænset omfang, da de taler dansk i familien. Tiltalte har endvidere forklaret, at han og familien er muslimer og har islam som religion, samt at de fejrer ramadan og eid.
Tiltaltes mor, der var indkaldt som vidne under hovedforhandlingen, havde bistand af en tolk, der taler punjabi.
Landsretten finder på denne baggrund, at tiltalte har en meget stærkere tilknytning til Danmark end hans tilknytning til Pakistan. Det må imidlertid samtidig lægges til grund, at tiltalte har en vis tilknytning til Pakistan gennem sin pakistanske familie, hvor han må an-ses for at have opnået kendskab til skik og kultur i Pakistan. Herudover kan tiltalte efter det oplyste forstå pakistansk. Tiltalte vil således have forudsætninger for at begå sig i Pakistan, hvis han udvises. Der er dog ikke tvivl om, at tiltalte har en sådan tilknytning til Danmark, at udvisning med indrejseforbud i 6 år vil indebære en væsentlig belastning for ham.
Varigheden af et indrejseforbud har betydning for vurderingen af, om udvisning vil udgøre et uproportionalt indgreb i privatlivet og familielivet, jf. bl.a. Den Europæiske Menneske-rettighedsdomstols dom af 23. juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig, præmis 98, og Høje-sterets dom af 9. november 2022 (gengivet i U.2023.642).
Efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, jf. stk. 1, nr. 1, skal der ved udvisning af tiltalte som udgangspunkt fastsættes et indrejseforbud for bestandig. Der kan dog meddeles et indrejseforbud af kortere varighed, hvis et indrejseforbud for bestandig vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 32, stk. 5, nr. 1.
- 21 -
Der er afgivet 11 stemmer for at udvise tiltalte af Danmark med et indrejseforbud i 6 år. Disse voterende finder – efter arten og grovheden af den begåede kriminalitet, herunder at tiltalte for landsretten ud over straffelovens § 241, 2. pkt., jf. 1. pkt., nu tillige er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, og idømt fængsel i 4 år og 6 måneder – at de hensyn, der taler for udvisning af tiltalte, efter en samlet vurdering er så tungtvejen-de, at de har større vægt end de hensyn, der som følge af tiltaltes meget stærke tilknytning til Danmark taler imod udvisning. Det bemærkes, at tiltaltes familie vil have mulighed for at opretholde kontakten med ham, herunder ved besøg i Pakistan og ved at kommunikere via telefon og internet. Navnlig henset til kriminalitetens art og grovhed, og uanset at tiltal-te er født og opvokset i Danmark og ikke tidligere er straffet, finder disse voterende, at udvisning af ham med et indrejseforbud af en varighed på 6 år ikke vil udgøre et upropor-tionalt indgreb.
Der er afgivet 7 stemmer for at tildele tiltalte en advarsel om udvisning. Disse voterende finder efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder den begåede kriminalitet sammenholdt med tiltaltes personlige forhold og hans meget stærke tilknytning til Dan-mark, at udvisning med et indrejseforbud i 6 år vil udgøre et uproportionalt indgreb i hans ret til privatliv.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet angående spørgsmålet om udvisning, jf. rets-plejelovens 931, stk. 3, jf. § 216, stk. 1, 1. pkt., hvorefter tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud i 6 år.
Godtgørelse
De juridiske dommere tiltræder af de grunde, som byretten har anført, at godtgørelsen for tort til hver af de efterladte, Erstatningspart 1, Erstatningspart 2 og Erstatningspart 3, fastsættes til 75.000 kr., idet de tilkendte beløb dog først skal forrentes fra den 4. august 2022, jf. erstatningsansvarslovens § 16.
Tiltalte har været fortsat frihedsberøvet under anken.
T h i k e n d e s f o r r et:
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte ændres således, at straffen forhøjes til fængsel i 4 år og 6 måneder, at frakendelsen af førerretten sker for et tidsrum af 7 år regnet fra den 20. juni 2021, og at tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud i 6 år.
- 22 -
Dommens bestemmelse om godtgørelse for tort til Erstatningspart 1, Erstatningspart 2 og Erstatningspart 3 stadfæstes med den ændring, at de tilkendte beløb forrentes fra den 4. august 2022.
Tiltalte betaler sagens omkostninger for landsretten.
(Sign.)