Dom
Retten i Hillerød
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 6. december 2022
Rettens nr. 9-1558/2022
Politiets nr. 0900-73112-00013-21
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 1
CPR nr. (Født 1985) og
Tiltalte 2
CPR nr. (Født 1996)
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift af 7. april 2022 er modtaget den 8. april 2022.
Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for
overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, stk. 1, (forsøg på mand-drab),
ved den 21. december 2021 ca. kl. 17.50 ved krydset Vej 1/Vej 2 i By 1, i forening og efter forudgående planlægning eller aftale, at ha-ve forsøgt at dræbe Forurettede, idet de tiltalte
lokkede Forurettede ud at køre under påskud af at skulle afhente nogle penge, som Tiltalte 1 skyldte Forurettede. Tiltalte 1 førte bil-en, mens Forurettede sad på højre forsæde og Tiltalte 2 sad bag Forurettede.
Mens de kørte ad Vej 2 i By 1 greb Tiltalte 2 Forurettede bagfra om halsen med sin ene arm og/eller hånd samtidig med, at Tiltalte 2 forsøgte at stikke Forurettede i halsen med en kniv hvilket mislykkedes, idet Forurettede instinktivt tog en eller begge sine hænder op hvilket medførte, at Forurettede blev stukket gennem sin højre hånd med en ca. 2 cm lang stiklæsion til følge.
Umiddelbart efter stak en af de tiltalte Forurettede med en kniv i bryst-kassen til venstre for brystbenet mellem 4. og 5. ribben, som fortsatte ind i højre hjertekammer, hvilket blandt andet medførte en ca. 2 cm lang stiklæsion i hjertet.
Det lykkedes herefter Forurettede at vride sig løs, hvorefter han sprang ud af bilen, mens denne fortsat var i fart. Mens Forurettede befandt sig på vejen, påkørte de tiltalte ham med bilen, hvorved han fik to åbne kvæstningssår på henholdsvis ca. 3,5 cm og ca. 6 cm i venstre del af
Std 75274
side 2
baghovedet.
Umiddelbart efter kom andre biler til stede, hvorefter de tiltalte opgav deres forehavende og kørte fra stedet.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af personbil med Reg. nr. hos Tiltalte 1, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at Tiltalte 1 i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 1, 3 og 6, og § 32, stk. 1, udvises med indrejseforbud i et tidsrum, som retten fastsætter.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at Tiltalte 2 i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 2 og 1, jf. § 22, nr. 1 og 6, og § 32, stk. 1, udvises med indrejseforbud i et tidsrum, som retten fastsætter.
Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig, men har erkendt sig skyldig i over-trædelse af straffelovens § 252, stk. 1, og har påstået frifindelse for påstan-den om udvisning og konfiskation.
Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig, men har erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, ved at have stukket forurettede i hånden som anført under punkt 2 i tiltalen, og har påstået frifindelse for på-standen om udvisning.
Forurettede har påstået, at de tiltalte skal betale 103.800 kr. i er-statning og har taget forbehold for yderligere erstatning.
De tiltalte har bestridt erstatningspligten og opgørelsen af kravet.
Sagens oplysninger
Den 21. december 2021, kl. 17.52, modtog Nordsjællands Politi en anmel-delse om, at en person i området omkring Vej 2 og Vej 1 var blevet stukket med en kniv. Den 24. december 2021 kl. 01.05 anholdt politiet Tiltalte 1. Efter udstedelse af europæisk arrestordre blev Tiltalte 2 anholdt i Tyskland den 24. februar 2022 og udleveret til Danmark den 15. marts 2022.
Forurettede blev indbragt på Rigshospitalet den 21. december 2021, kl. 20.45. Af politiattest af 4. januar 2022 vedrørende Forurettede fremgår blandt andet følgende:
side 3
"... 5. Det objektive fund: 2 - 3 cm stiklæsion lige til venstre for
brystbenet m. 4. - 5. ribben. Blodansam-ling omkring og i hjertesækken, som medfører kortvarigt hjertestop. Genvin-der hjertefunktion efter åbning af bryst-ben og hjertesæk. Kraftig blødning fra 2 cm stik i højre hjertekammer som sys. Højre hofte af led. Knivstik gennem høj-re hånd. To småsår i skalp..."
Af personundersøgelse fra Retspatalogisk afdeling af 24. januar 2022 vedrø-rende Forurettede fremgår blandt andet følgende:
"... Af journalmateriale fremgår det, at undersøgte blev bragt til Rigs-hospitalets Traumecenter den 21-12-2021 mellem kl. 18 og 19, efter at han angiveligt var stukket med kniv i venstre side af brystkassen og ef-terfølgende hoppet ud af en bil i fart. Ved ankomst var undersøgte vå-gen men havde lavt blodtryk (80/60) og høj puls (130). Der påvistes en ca. 3 cm. lang stiklæsion til venstre for brystbenet, en gennemgående stiklæsion i højre hånd, læsioner i skalpen og fejlstilling af højre hofte. Ved ultralyd og røntgenbillede af brystkassen påvistes en væskeansam-ling i hjertesækken. Der blev på traumecentret givet 2 liter blodtransfu-sion og foretaget en akut, åben operation i brystkassen. Herved påvi-stes i højre hjertekammer en 2 cm lang stiklæsion, der blev oversyet, samt blodansamlinger i hjerteposen og bindevævsrummet mellem lun-gehulerne. Efterfølgende blev undersøgte flyttet til operationslejet, hvor man fortsatte operationen og anlagde to dræn i brystkassen inden-operationssåret blev lukket. En efterfølgende røntgenundersøgelse viste endvidere, at højre hofte var gået af led. Man forsøgte forgæves at sæt-te den på plads på operationslejet, hvorfor den blev sat på plads ved en åben operation i højre hofte. Ved operationen påvistes et mindre brud i bagkanten af højre hofteledskål. Den gennemgående stiklæsion i højre hånd blev syet på både håndryg- og håndfladesiden. Læsionerne i skal-pen blev ligeledes syet.
Af politiattesten fremgår det endvidere, at undersøgte kortvarigt fik hjertestop før den akutte operation i brystkassten. Denne information fremgår ikke umiddelbart af det fremsendte journalmateriale.
Undersøgelsen viste:
En efter det oplyste 30-årig mand med alderssvarende udseende. Le-gemsbygningen var normal ernæringstilstanden middel. Højden og vægten blev ikke registreret. Undersøgte var i fuld narkose og tilkoblet respirator, og han lå ved undersøgelsen på ryggen på et operationsleje. Undersøgte var iklædt sorte boxsershorts. Undersøgte blev på under-tegnedes forespørgsel vendt om på sin venstre side, hvorved det meste
side 4
af ryggen og sædepartiet kunne inspiceres. Undersøgte kunne grundet sin tilstand ikke vendes om på højre side, hvorfor højre del af ryggen kun delvist blev inspiceret.
Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehin-der, i øjenlågshuden, i ansigtshuden i øvrigt, i huden bag ørerne eller i mundslimhinden.
Af tegn på vold påvistes:
1.I baghovedet, lidt til venstre for midtlinjen, et længdegående, ga-bende kvæstningssår, der målte 6 cm i længde med vævsbroer i den nederste del af såret. I bunden af såret sås den blotlagte knoglehinde over kraniekuplen.
2.I venstre side af kraniets nakkeregion, et længdegående, gabende kvæstningssår, der målte 3,5 cm i længde med vævsbroer i den nederste del af såret. I bunden sås den blotlagte knoglehinde over kraniekuplen.
3.I højre håndflade, et skråt ned ad mod venstre forløbende, let ga-bende stiksår, der målte 2,1 cm i længden. Den øvre sårvinkel var spids, mens den nedre sårvinkel var stump.
4.På højre håndryg, et skråt ned mod venstre forløbende, sammen-syret stiksår, der målte 2,0 cm i længden. Den nedre sårvinkel sås med såkaldte svalehale, mens den øvre sårvinkel skønnedes spids.
5.På højre knæ og underbens inderside, flere uregelmæssige, rødli-ge, ikke-skorpedækkende hudafskrabninger, der målte fra 0,2 x 0,1 til 4 x 2,5 cm.
6.På venstre lårs inderside, nær knæet, en uregelmæssig, rødlig, ik-ke-skorpedækkende hudafskrabning, der målte 3,5 x 3 cm.
7.På venstre underbens inderside, nær knæet, et uregelmæssigt, rødligt, let gabende kvæstningssår, der målte 2,5 x 1,3 cm, med substanstab midt i såret.
8.På venstre underbens forside, nær knæet, em uregelmæssig, rød-lig, ikke-skorpedækket hudafskrabning, der målte 3,5 x 2 cm.
9.På venstre underbens yderside, nær knæet, et område der målte 10 x 5 cm med spredte, delvist sammenflydende, uregelmæssige, rødlige ikke-skorpedækkede hudafskrabninger.
10.Forkortelse og indadrotation af højre ben, foreneligt med leds-
side 5
kred i højre hofte.
Der fandtes ingen tegn på sygdom.
Af tegn på behandling sås bandageret og sammensyet operationssår i brystkassens midtlinje med anlagte drænslanger, adgange til blodbanen i venstre side af halsen og på højre håndryg og urinvejskateter.
Det var ikke muligt, at fjerne bandagen over operationssåret på bryst-kassen.
Der sås ingen læsioner af de ydre kønsdele.
Af særlige kendetegn sås tatovering øverst på brystkassen.
KONKLUSION:
Ved undersøgelsen den 21-12-2021 kl. 20:40 af Forurettede, CPR nr. (Født 1991) fandtes en efter det oplyste 30-årig mand med ud-seende svarende til alderen. Undersøgte var i fuld narkose og lå i respi-rator på et operationsleje under undersøgelsen.
Undersøgtes tilstand og det deraf følgende behandlingsudstyr vanske-liggjorde i nogen grad undersøgelsen, ligesom det grundet bandagering ikke var muligt at inspicere operationssåret og den i sagen oplyste stik-læsion i brystkassen.
Der fandtes ingen punktformede blodudtrædninger i øjnenes bindehin-der, i øjenlågshuden, i ansigtshuden i øvrigt, i huden bag ørerne eller i mundslimshinden.
Af tegn på vold påvistes kvæstningssår i skalpen (1,2) og på venstre underben (7), hudafskrabninger på begge ben (5, 6, 8, 9) og ledskred i højre hofte (10). Læsionerne var alle friske og opstået ved moderat til svær stump vold, meget vel ved at undersøgte som oplyst i sagen, var hoppet/blevet kastet ud af en bil i fart.
Af tegn på vold påvistes et stiksår i højre håndflade (3) og et sammen-syet stiksår på højre håndryg (4). Læsionerne var friske og opstået ved skarp vold meget vel på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt ved at undersøgte havde forsøgt at afværge. Der var meget vel tale om gen-nemgående stiklæsion, og i så fald skønnes det mest sandsynligt, at ind-stikssåret var lokaliseret i håndfladen mens udstikssåret var lokaliseret i håndryggen. Sårrenes karakteristika taler for, at der kan være anvendt en én-ægget kniv.
Undersøgte var vågen ved ankomsten til Rigshospitalets Traumecenter og havde lavt blodtryk og hurtig puls. Som følge af den i sagen oplyste
side 6
stiklæsion i brystkassen og højre hjertekammer, blev der givet 2 liter blod og efterfølgende foretaget akut, åben operation i brystkassen med oversyning stiklæsionen i hjertet.
På det foreliggende må det antages, at undersøgte har været i livsfare, som følge af det i sagen oplyste knivstik i hjertet, idet undersøgte uden den akutte, kompetente lægelige behandling ikke havde overlevet.
Der fandtes ingen tegn på sygdom.
Af udtalelse fra Retspatologisk Afdeling af 16. februar 2022 fremgår blandt andet følgende:
"... På begæring af Nordsjællands Politi, fremsendes svar fra spørgete-ma vedrørende Forurettede, CPR nr. (Født 1991), som 21-12-2021 angiveligt var udsat for knivstik og efterfølgende hoppede ud af en kørende bil, jf. Instituttets erklæring 05.01.883.21.
Uddrag af indledende tekst
I forbindelse med gerningsstedsundersøgelsen den 21. dec. 2021 blev der på kørebanen fundet nogle små plastik dele (rapport gerningssted-sundersøgelse / fotorapport gerningsstedsundersøgelse). Plastikdelene blev vurderet til muligvis at stamme fra et køretøj, hvorfor de blev sik-ret til sagen. Nordsjællands Politi anholdt og fængslede den 24 de-cember 2021 en mistænkte i sagen og hans Ford Mondeo blev beslag-lagt. Ved undersøgelse af mistænktes køretøj kunne der konstateres muligt blod i kabinen, samt at der ses en skade på højre kofanger for-an. Ved sammenligning af de fundne plastikdele og skaden på mis-tænktes køretøj, ses det at plastik delene med sikkerhed stammer fra mistænktes køretøj. Plastik delene blev fundet midt på kørebanen, u-middelbart der hvor forurettede modtog læge behandling.
Skaden er som nævnt på højre kofanger foran (fotorapport bilunder-søgelse). Vores teknikker vurdere med størst mulige sandsynlighed, at det ikke er muligt at skaden på køretøjet er opstået i forbindelse med at forurettede er hoppet ud af køretøjet. Der ses heller ikke sten, dyr, genstande i rabatten eller andet på eller omkring gerningsstedet, som ville kunne give denne skade. Det er derfor politiets hypotese, at den mest sandsynlige hypose er er tilbage er at forurettede er blevet på-kørt af køretøjet efter at han er sprunget ud af bilen.
Jeg ønsker at i med udgangspunkt i personundersøgelsen og de doku-menterede skader fra Forurettede som ikke er knivstik, at i tager stilling til følgende spørgsmål:
Spørgsmål 1
Et det muligt at forurettedes skader, som ikke er knivstik, kan stamme
side 7
fra påkørsel af et køretøj med ukendt hastighed?
Svar 1
De læsioner, der ikke er følger efter skarp vold (f.eks. knivstik), er de i personundersøgelseserklæringen følgende nummererede læsioner:
1.I baghovedet, lidt til venstre for midtlinjen, et længdegående, ga-bende kvæstningssår, der målte 6 cm i længde med vævsbroer i den nederste del af såret. I bunden af såret sås den blotlagte knoglehinde over kraniekuplen.
2.I venstre side af kraniets nakkeregion, et længdegående, gabende kvæstningssår, der målte 3,5 cm i længde med vævsbroer i den nederste del af såret. I bunden af såret sås den blotlagte knogle-hinde over kraniekuplen.
5.På højre knæ og underbens inderside, flere uregelmæssige, rødli-ge ikke-skorpedækkede hudafskrabninger, der målte fra 0,2 x 0,1 til 4 x 2,5 cm.
6.På venstre lårs inderside, nær knæetm en uregelmæssig, rødlig, ikke-skorpedækket hudafskrabning, der målte 3,5 x 3 cm.
7.På venstre underbens inderside, nær knæet, et uregelmæssigt, rødligt, let gabende kvæstningssår, der målte 2,5 x 1,3 cm, med substanstab midt i såret.
8.På venstre underbens forside, nær knæet, en uregelmæssig, rød-lig, ikke-skorpedækket hudafskrabning, der målte 3,5 x 2 cm.
9.På venstre underbens underside, nær knæet, et område der målte 10 x 5 cm med spredte, delvist sammenflydende, uregelmæssige, rødlige, ikke skorpedækkede hudafskrabinger.
10.Forkortelse og indadrotaione af højre ben, foreneligt med leds-kred i højre hofte.
Generelt
Der fandtes ingen læsioner der var karakteristiske for en påkørsel, og overordnet set et det behæftet med en del usikkerhed at vurdere, om de enkelte læsioner var opstået ved spring fra en kørende bil eller fra en eventuel efterfølgende påkørsel. Undersøgtes påklædning på hændel-sestidspunktet kan have haft betydning for læsionernes udseende.
Læsionerne 5-9 kan muligt være opstået ved påkørsel om end de ikke er karakteriske herfor.
side 8
Læsionerne 1 og 2 kan muligt være opstået ved påkørsel, f.eks. ved, at undersøgte i siddende eller liggende stilling er blevet ramt mod ho-vedet af bilens forende (f.eks. forreste kofanger) eller ved kontakt med en A-stolpe. Dog kan læsionerne også være opstået ved anslog mod underlaget eller eventuelle andre genstande på hændelsesstedet.
Det skønnes muligt, at det ved undersøgelsen påviste og i hospitalsjo-urnalen oplyste hofteledsskred (læsion 10) kunne være opstået ved på-kørsel. Et hofteledsskred hos en yngre, rask mand, opstår typist som led i et høj-energitraume. Såfremt en sådan læsion skulle opstå ved en påkørsel, ville man forvente at se brud på knoglestrukturer i benene og i særdeleshed i underbenene, med mindre undersøgte er blevet ramt di-rekte på hoften.
Spørgsmål 2
Og vurderes det sandsynligt at en påkørsel vil kunne give de i rappor-ten nævnte skader på hoved og knæ?
Svar 2
Der henvises til Svar 1.
Spørgsmål 3
Det ønskes ligeledes, såfremt at i måtte finde det muligt at skaderne kunne stemme overens med en påkørsel af forurettede, at det vurderes om det er mest sandsynligt at skaderne stammer fra at springe ud af en bil med 80 - 100 km/t eller fra en påkørsel af en bil med ukendt ha-stighed? (hvis muligt).
Svar 3
Det skønnes mere sandsynligt at Læsionerne 1 og 2 er opstået ved på-kørsel, idet man ved anslag mod kørebanen ville forvente hudafskrab-ninger omkring de pågældende kvæstningssår. Dog kan det ikke ude-lukkes, at undersøgte ved springet fra bilen kan have ramt hovedet mod noget andet end kørebanen.
Det kan ikke vurderes om læsionerne 5 - 9 mest sandsynligt er opstået ved påkørsel fram for ved et spring fra en kørende bil i høj fart.
Det kan ikke vurderes om Læsion 10 er opstået ved udspring fra en kørende bil med 80 - 100 km/t fremfor ved en personpåkørsel, jf. svar 1..."
Af udtalelse fra Retspatologisk Afdeling af 22. april 2022 fremgår blandt an-det følgende:
"... På begæring af Nordsjællands Politi, fremsendes svar på suppleren-de spørgetema vedrørende Forurettede,
side 9
CPR nr. (Født 1991), som 21-12-2021 angiveligt var udsat for knivstik og efterfølg-ende hoppede ud af en kørende bil, jf. Instituttets erklæirng 05.01.883.21.
Efterfølgende er der på begæring af Nordsjællands Politi udarbejdet et spørgetema vedrørende forurettedes læsioner og deres opståelsesmåde, jf. Instituttets erklæring 10.02.7.22.
Der er i forbindelse med begæringen om et supplerende spørgetema den 08-04-2022 fremsendt rapportmateriale herunder en bilinspektørerklæring vedr. køretøjsundersøgelse med tilhørende foto-mappe. Af bilinspektørerklæringen fremgår, at der er konstateret "beskadigelser på den nederste del af bilens front og på højre forreste del af bundpladen under bilen." Denne beskrivelse stemmer overens med de fremsendte fotos af køretøjet.
Uddrag af indledende tekst
...Den nye rapport i sagen er udfærdiget af bilinspektør som konklude-rer at skaderne på køretøjet stammer fra en påkørsel af et blødt element med lav hastighed (under 25 km/t), og at det er usandsynligt at skaden er sket i forbindelse med at forurettede skulle være hoppet ud af bilen. Politiet ønsker at I tager stilling til nedenstående spørgsmål med ud-gangspunkt i bilinspektørens erklæring.
Spørgsmål
"Såfremt det lægges til grund, at forurettede er blevet påkørt af bilen med en hastighed, som bilinspektøren har angivet i erklæringen af 1. april 2022, bedes det oplyst, om forurettedes skader harmonerer med eller er forventelige ved en påkørsel under de givne omstændigheder".
Svar
Ved personpåkørsel med en hastighed unde 25 km/t med en almindelig personbil, som den der er beskrevet i bilinspektørerklæringen, vil man forvente, at den påkørte person ikke slynges op over bilens kølerhjelm eller forrude, men i stedet skubbes fremefter med risiko for efterfølgne-de overkørsel. I det konkrete tilfælde, hvor skaderne på bilen ses fortil og til højre, er det dog meget muligt, at den påkørte person ville være blevet skubbet ud til siden og således ikke efterfølgende være blevet påkørt.
Ved den retsmedicinske personsonundersøgelsen den 21-12-2021 fandtes ingen læsioner karakteristiske for en overkørsel.
De læsioner, der ikke er følger efter skarp vold (f.eks. knivstik), er de i personundersøgelseserklæringen følgende nummererede læsioner 1,2 og 5-10. Spørgsmål om hvorvidt disse læsioner var opstået ved påkør-sel fremfor ved udspring fra kørende bil er behandlet i spørgetemaet
side 10
med journalnummeret 10.02.7.22.
Grundlæggende ændrer den oplyste påkørselshastighed på under 25 km/t ikke på de forrige spørgetema angivne svar. Såfremt det lægges til grund, at forurettede er påkørt af bilen med den angivne hastighed, vurderes det fort-sat muligt at læsionerne 1, 2, 5 -10 kan være opstået ved påkørsel. Ingen af læsionerne var karakteristisk for en påkørsel og det kan derfor ikke udelukkes, at en til flere af læsionerne kunne være opstået på anden måde, f.eks. ved anslag mod underlaget eller andre genstande..."
Af bilinspektørerklæring vedr. køretøjsundersøgelse af 1. april 2022 fremgår blandet andet følgende:
"1. Indledning
I forbindelse med sag beskrevet under journa nummer 0900-73112-00013-21, er der bedt om en undersøgelse af den involverede personbil Ford Mondeo med Reg. nr..
Undersøgelsens formål var at identificere de på bilens påførte beskadi-gelser.
...
2. Undersøgelse
Ved undersøgelsen kunne der konstateres beskadigelser på den neder-ste højre del af bilens front og på højre forreste del af bundpladen un-der bilen.
Se endvidere vedlagte fotomappe.
3. Konklusion
Ved undersøgelsen kunne der konstateres fuld overensstemmelse mel-lem de på gerningsstedet fundne fragmenter og de på bilens front og bundplade påførte beskadigelser.
Baseret på placeringen og manglen på langsgående ridser/skrammer ved de konstaterede beskadigelser, vurderes beskadigelser ikke at have været påført af et hårdt emne såsom kantsten, vejskilte, autoværn, sten eller lignende.
Beskadigelserne vurderes således at være påført af et blødt emne som "trykket" på de beskadigede del.
Det anses som usandsynligt, at de på bilens front påførte beskadigelser, kan være påført bilen i forbindelse med, at forurettede er hoppet ud af bilen under kørsel.
side 11
Alene vurderet ud fra de på bilen konstaterede beskadigelser, vurderes bilens hastighed ved påkørslen at have været lav og under 25 km/h..."
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af de tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 2 og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, politibetjent Vidne 4, Forurettede, læge Vidne 5 og bilinspektør Vidne 6.
Om forklaringerne er i retsbogen anført følgende:
"Tiltalte 1Tiltalte 1 forklarede, at han kender Forurettede. Han har været gift med Forurettedes to kusiner, som han har børn med, og kender ham fra han var yngre. Han har kendt Forurettede i ca. 30 år - fra han var ca. 10 år.
Han har ikke arbejdet med Forurettede. De havde et firma, der hed Virksomhed 1 og arbejdede med nedrivning og håndværk. Han husker ikke, hvornår selskabet blev startet, men det var for 1-2 år siden. Det var Forurettede, der stiftede det i tiltaltes navn. Det var et enkeltmandsfirma. Han ved ikke, om der var ansatte. Han ved ikke, hvordan man skulle åbne og håndte-re et firma. Det var Forurettede, der stod for dette. Forurettede har sagt, at han var entreprenør. Det blev lavet i hans navn, da Forurettede ville lave nogen penge. Han har ikke kendskab til det og har ikke revisor. Forurettede tog hele ansvaret og lavede alt det praktiske bl.a. med fakturaer og mails. Tiltalte fik ikke penge ud af selskabet. Der var nogle polakker, der ar-bejdede for Forurettede. Han har set nogen personer, men han kender dem ikke.
Foreholdt selskabsrapport af 28. marts 2020 -Virksomhed 2 CVR nr. (bilag m-3-11-1, eks. S. 798-801) har han forklaret, at det kan passe, at firmaet er stiftet den 12. februar 2021. Hverken han eller Forurettede bor på Vej 3 i By 2. Det er Forurettede, der har ændret firmanavnet. Han har spurgt sin advokat, om der sker noget med sels-kabet, herunder om det er lukket. Han har ikke boet på Vej 4, By 3, eller Vej 5, Glostrup. Det kan godt passe, at han har stået registreret på Vej 5. Ved opstart var hans telefonnummer tilknyttet selskabet.
Der opstod en konflikt mellem ham og Forurettede i oktober-november 2021. Forurettede havde brugt en masse penge på spil, og Forurettede havde ta-get 15.000 kr. fra tiltaltes konto, som Forurettede mente, at tiltalte havde ta-get. Firmaets penge gik ind på tiltaltes privat konto. Forurettede hævede penge, når han havde lyst. Forurettede mente, at tiltalte havde taget 15.000 kr. fra firmaet. Forurettede sagde, at han skulle aflevere de penge så hurtigt
side 12
som muligt, men han sagde til Forurettede, at han ikke havde taget pengene, og at - da Forurettede styrede kontoen - han ikke kunne have taget pengene. Han havde ikke hævekort til kontoen.
De mødtes kun om det den dag, hvor det hele skete. Indtil da havde de kun talt i telefonen. Han ville gerne give Forurettede pengene, selvom han ikke havde taget dem. Det var Forurettede, der ville mødes, hvilket han ind-villigede i. Han tog Tiltalte 2 med, da han ved, hvor hidsig og tempera-mentsfuld Forurettede er. Forurettede havde truet ham bl.a. på sms, som han har afleveret til politiet. Han har set Forurettede være udadreagerende. Aftalen om at mødes blev lavet 3-4 dage før den 21. december 2021. De aftal-te, at det skulle være før den første. Han havde ikke de 15.000 kr. Han ved ikke, hvorfor det blev den 21. december 2021. Han mener, at han ringede 2-3 gange til Forurettede, og at Forurettede ringede lige så mange gange, men han kan ikke huske det præcist.
Foreholdt rapport af 22. februar 2022 - Gennemgang af telehistorik (bilag T-2-4, s. 1097) forklarede han, at opkaldshistorikken kan passe med, at han har ringet til Forurettede 2-3 gange. Det kan passe, at det var hen under aften, at han sagde til Forurettede, at han skulle komme ud. Hans hensigt var, at de skulle tale sammen stille og roligt og finde en løsning på de 15.000 kr. Han havde ikke penge med til Forurettede. Han sagde tidli-gere til Forurettede, at han ville køre ud og hente pengene hos en mand, der ville hjælpe dem, men han havde ikke en kontakt til en, der ville hjælpe ham. Forurettede var meget krævende og hidsig, så han skulle finde på et el-ler andet at sige til Forurettede.
Forurettede satte sig ind i bilen. Han havde inden sagt til Forurettede, at der var én med, som han skulle køre hjem. Forurettede sagde, at det var fint nok, og han hilste på Tiltalte 2, da han satte sig ind i bilen. Forurettede ville gerne ha-ve, at de kørte en lille tur. Forurettede begyndte med at være aggressiv. Til-talte sagde, at de skulle køre, så de ikke var på parkeringspladsen, hvor Forurettede boede. Umiddelbart efter gik det op for Forurettede, at tiltalte ikke havde pengene, hvorfor Forurettede begyndte at true ham. Han sagde til Forurettede, at der ikke var en mand med pengene.
Tiltalte førte bilen, Forurettede sad på passagersædet, og Tiltalte 2 sad på bagsædet bag Forurettede.
Tiltalte 2 er kæreste med tiltaltes kusine. De boede hos ham i december 2021. Tiltalte 2 var kommet en uge før. De hyggede sig godt sammen og tog et par streger kokain, uden af deres koner fandt ud af det. De hav-de også taget et par streger og drukket noget alkohol, inden de kørte ud til Forurettede, hvilket de også havde gjort i dagene op til. De var påvir-kede, da de kørte afsted. Til sidst havde han ikke rigtig styr på tingene, men da de kørte, var alt normalt. Han tilbød Forurettede en streg, men det gad Forurettede ikke, da han havde sin hash. Han var bange for, at Forurettede
side 13
ville slå ham, eller at Forurettede ville tage ham med som en slags gidsel, hvilket Forurettede har gjort et par måneder før, hvor tiltalte blev trukket med og blev sat ind på et værelse hos Forurettede.
Foreholdt rapport af 4. februar 2022 - Koster 800 – beskeder (bilag u-2-5, s. 1319) og udskrift af samtale (bilag U-2-5-1, s. 1325-1336) for-klarede han, at alle kaldte Forurettede for Kaldenavn 1. ”My money” relaterede sig til de 15.000 kr. Han sendte et foto af et nøglekort til Forurettede. Han gjor-de, hvad han kunne, så Forurettede kunne få adgang til bankkortet.
Anklageren dokumenterede rapport af 6. januar 2022 - Chat med Tiltalte 1 fra udlæsning af FOU tlf. (bilag, U-1-3, s. 1208-1224)
Tiltalte forklarede, at Forurettede havde hans pas og sygesikringsbevis, da han havde alt og styrede tiltaltes liv. Tiltalte skulle sende det videre til banken. Forurettede var meget truende og ”fucked up” . Når han sagde no-get, skulle man gøre det. Der var nogle trusler fra et mærkeligt telefon-nummer mellem den 3. og 14. december 2021. Vej 6 var en vej, som han fandt på, for at han kunne være i fred. Han har ikke svaret på beskeden den 17. december 2021.
Anklageren dokumenterede rapport af 22. september 2022 - Bankover-førelser 19 og 20 okt. 2021 (bilag U-1-3-3, s. 1225, 1230-1231).
Tiltalte forklarede, at han ikke kender Person 1 og Person 2. Han har ikke lavet overførslerne på 5.000 kr. og 10.000 kr. den 18. og 19. oktober. Han kender Person 2 og kan ringe til ham. Han kender ikke Person 1. Forurettede brugte hans konto og havde hans nemID. Forurettede sendte de to kvitteringer, da det var de pen-ge, der manglede. Han hævede kun sine egne penge, hvilket han gjorde i banken med sit pas - ellers overførte Forurettede pengene til tiltaltes kære-stes konto.
Forholdt besked af 14. december 2021, kl. 16:36 (bilag U-2-5-4, s. 1358) forklarede han, at han har mødt Person 3 ”Kaldenavn 2” engang før. Han mener, at det er Forurettede, der har sendt beskeden, hvilket han baserer på både sproget, og at det hele omhandlede de 15.000 kr. Han opfattede det som en trussel. Han ville tale med Forurettede og få talt ham ned. Forurettede havde tjent mange penge i hans navn, så han burde ikke være i panik for 15.000 kr. Han overvejede at låne pengene for at slutte det.
I bilen begyndte Forurettede at råbe og råbe. Tiltalte 2 vidste ikke, hvad det handlede om, og forstod ikke, hvad der blev sagt. Han registrerede ik-ke så meget af, hvad Tiltalte 2 gjorde. Han så kun, at Tiltalte 2 engang med venstre hånd tog fat i Forurettede rundt om sædet. Det hele skete me-get hurtigt. Han så ikke, at Tiltalte 2 havde en kniv. Det var ikke en kniv, som tiltalte havde lagt i bilen. Den kan have ligget i bilen. Tiltalte 2
side 14
gjorde et eller andet, men han så ikke hvad. Han koncentrerede sig om at køre bilen. Forurettede sagde av og sprang ud af bilen. De kørte nok med 40-50 km/t. Han gjorde ikke andet end at køre bil. Han ved ikke, om kniven faldt ned i midterkonsollen. Han har ikke taget kniven og stuk-ket Forurettede. Han har ikke smidt kniven væk. Da Forurettede var sprunget ud, fortsatte han. Han bremsede og så, at Forurettede havde rejst sig op. Han vendte bilen og trillede tilbage og kørte ind i ham. Han ved ikke, hvor-for han vendte rundt. Han tænkte ikke på at køre tilbage for at hjælpe Forurettede. Han tænkte, at Forurettede kunne klare sig. Han så ikke Forurettede gå på vejen. Han vendte anden gang, da han kunne se, at Forurettede faldt. Da kunne han se Forurettede stå i lyskeglen. Forurettede faldt med fødderne på asfal-ten. Han ved ikke, hvorfor han vendte rundt anden gang. Derefter fortsatte han videre lige ud. Tiltalte 2 bad ham om at vende bilen, da de skulle se, hvad der var sket.
De kørte ud for at vaske bilen i WashWorld i Frederiksværk. Det var en chokreaktion. De sagde ikke et ord til hinanden. De vaskede kun bilen udvendigt. Der var noget på bilen, der gik i stykker. Han havde ikke nogen tanker. Hvis det var for at fjerne blod, skulle de også have vasket bilen inden i. Vasken blev betalt med hans kusines kort, som Tiltalte 2 havde. Han husker ikke, hvad der skete efter, at de vaskede bilen. Han tror, at han ringede til Forurettede senere på aftenen.
Foreholdt rapport af 22. februar 2022 - Gennemgang af telehistorik Tiltalte 1 Tlf nr. 1 (bilag T-2-4, s. 1096) forklarede han, at det godt kan passe, at han forsøgte at ringe til Forurettede om aftenen. Tiltalte 2 blev hos dem og sov. Den 22. december 2021 tog Tiltalte 2 og tiltaltes kusine hjem. Det var meningen, at de skulle holde jul og nytår sammen, men han spurgte ikke ind til, hvorfor de tog hjem.
På sin forsvarers forespørgsel forklarede han, at han havde det meget stramt i relationen til Forurettede. Forurettede er fremkommet med trusler og har slået med en flad. Forurettede er meget hård. Det eskalerede frem mod den 21. december 2021. Det var tanken, at de skulle tale sammen, men han kan ikke skrue tiden tilbage. Han var bange for, at Forurettede ville gøre no-get mod hans familie. I bilen blev Forurettede hysterisk og råbte. Forurettede sag-de, at hvis han ikke skaffede pengene, ville Forurettede dræbe tiltalte og til-taltes familie og tage ham til fange, indtil han havde skaffet pengene.
Det var mørkt, da de kørte i bilen, både uden for og inde i bilen. Forurettede var påvirket af hash, da han kom ind i bilen, og han havde hash med. Forurettede havde to hunde, som tiltalte er bange for. Han havde sagt til Forurettede, at han skulle lade hundene blive hjemme. Ud af det blå tog Tiltalte 2 fat i Forurettede. Han så, at Tiltalte 2's arme bevægede sig. Det gik meget hurtigt. Forurettede råbte, og han var bange for, at Forurettede ville tage fat i rat-tet. Han så ikke, om kniven blev tabt, eller hvad der skete med kniven. Han så blot bevægelserne og hørte Forurettede råbe ”av” . Hvis kniven hav-
side 15
de ligget i bilen, efter at Forurettede var hoppet ud, ville han have set den, eller politiet ville have fundet den. Han har ikke haft en kniv i hånden i bilen, og han har heller ikke stukket med en kniv. Da Forurettede hoppede ud af bilen, ved han ikke, om Tiltalte 2 stadig havde fat i Forurettede, eller om han havde givet slip.
Da Forurettede hoppede ud, slap han gaspedalen. Det var glat, og han turde ikke bremse så meget. Han stoppede og vendte rundt, hvor han ikke så Forurettede, men han må have kørt forbi ham. Han vendte rundt igen. Han så Forurettede stå op på kørebanen. Han kørte mod Forurettede med 25-30 km/t. Det var knallertfart. Han håbede, at Forurettede ville hoppe til siden, så der ikke ville ske noget. Forurettede faldt. Han vidste ikke da, at Forurettede var ble-vet stukket. Forurettede havde hovedet i rabatten, så han ramte Forurettede på benene. Han kunne mærke, at han ramte noget, men det kunne ikke være hovedet, da det lå på kanten.
De kørte til vaskehallen, men de rengjorde ikke bilen indvendigt. Han havde ikke set, at der var blod ved døren i passagersiden. Han vidste ikke, at der var blod i bilen.
Han nægtede sig oprindeligt skyldig. Det var en reaktion, at han gjorde det. Han var bange for, hvem det ville gå ud over. Han var også bange for, at der skulle ske Tiltalte 2 noget. Han ville ikke stikke nogen. Han havde ikke set det komme, at Tiltalte 2 tog en kniv frem. Han ved ikke, hvad Tiltalte 2 tænkte.
På advokat Haandbæk Jensens forespørgsel forklarede han, at de ikke forud herfor havde talt sammen om, hvad der skulle ske. Der var ikke noget planlagt om, hvad de skulle gøre med Forurettede. Tiltalte 2 havde ikke noget med mellemværendet på de 15.000 kr. at gøre. Forurettede ville køre ”en lille tur” , og han sagde ok. Tiltalte 2 sad blot og var usynlig. Det er ikke godt at stå stille, da der bliver mere og mere varmt bilen, så de skulle bare køre. Tiltalte 2 fik nok af deres skænderi. Han troede måske, at det handlede om ham. Forurettede og tiltalte talte kun dansk sammen, hvilket Tiltalte 2 ikke forstod. Han har ikke set nogen kniv. Der kan ha-ve været en kniv. Han tror ikke, at der kan have været flere knive.
På anklagerens forespørgsel og forholdt rapport af 5. juli 2022 - Teg-ning i forbindelse med afhøring Tiltalte 1 (bilag M-3-9-1-3, s. 703) for-klarede han, at han ikke var bekendt med Tiltalte 2's tegning, da han la-vede tegningen. Aftalen var, at de skulle køre til den opdigtede mand, og Forurettede sagde, at de skulle køre ud til ham.
Tiltalte 2Tiltalte 2 forklarede, at han kender Tiltalte 1 fra hans kusine, som tiltalte er sammen med. Forurettede kender han ikke. Han har ikke set Forurettede før den dag. Han taler og forstår svensk. Han har været i Danmark ad flere omgange og ikke kun den dag. Han havde
side 16
forud for den 21. december 2021 været i landet i 2-3 uger, hvor han boede hos Tiltalte 1 og hans ægtefælle. Han har brugt sin kæreste, Person 4's, telefonnummer. Han har hørt Tiltalte 1 tale om Forurettede op til den 21. december 2021. Han har hørt dem tale i telefon sammen og har set beskeder, hvor der var trusler i. Tiltalte 1 var både stresset og skræmt. Tiltalte 1 havde fortalt, at det var noget om penge, men han har også hørt om de 15.000 kr. Tiltalte 1 sagde, at han ville låne pengene for at betale Forurettede. De havde ikke så mange penge selv. Han kunne ikke lå-ne Tiltalte 1 pengene, da han ikke havde nogen. Han kendte ikke no-gen, som Tiltalte 1 kunne låne pengene af.
Der var ikke nogen aftale på forhånd, om at de skulle ud til Forurettede. Tiltalte 1 satte sig ind i bilen og tog kokain med, og han tog blot med. De havde taget kokain i 2-3 dage, så han tog med for at tage kokain i bil-en. Tiltalte 1 sagde inden, at de kørte, at han skulle ud og mødes med Forurettede. Der var en aftale om, at de skulle tale roligt sammen. Det var ikke planlagt på forhånd, at de skulle mødes den dag. Tiltalte 1 sagde ikke, hvad han ville sige til Forurettede. De aftalte i bilen på vejen derud, at de skulle sige, at de skulle ud og hente nogle penge. Historien var for at berolige Forurettede. Han vidste godt, at Tiltalte 1 blev presset hele tiden og truet konstant. Tiltalte 1 sagde i bilen, at de tog ud til Forurettede for at berolige Forurettede, men han fortalte ikke om historien med manden, de skulle låne penge af.
De kom ud til Forurettede, der satte sig ind i bilen. Han sad også på bagsæ-det på vejen ud til Forurettede. Han lod pladsen foran være tom, da Forurettede skulle sidde foran. Da Forurettede kom ned, steg han ud fra forsædet - han sad selvfølgelig ikke bagved på vejen derud. Han hilste på Forurettede på rumænsk, men han ved ikke, om Forurettede taler rumænsk. Da Forurettede kom ned, steg han ud fra forsædet og satte sig på bagsædet. Han sad der, da Forurettede satte sig ind. Forurettede vendte sig og hilste på ham. Forurettede sagde noget som ”sæt i gang” . Da han taler svensk, forstår han også enkelte danske ord. Forurettede og Tiltalte 1 talte om pengene. Tiltalte 1 fortalte Forurettede, at han ikke havde pengene. Tiltalte 1 ville gerne have nogle fle-re dage, så de kunne skaffe pengene. Han kunne danne sig en idé om, hvad de talte om, men han var ikke med i samtalen. Da Tiltalte 1 sag-de, at han ikke havde pengene, reagerede Forurettede voldsomt. Forurettede sag-de, at Tiltalte 1 godt var klar over, hvad der skete med ham. Tiltalte kunne se, at Forurettede bevægede hænderne, så det kunne give indtryk, at han havde en pistol med sig. Han har hørt fra nogle venner, at Forurettede har noget med mafiaen at gøre. Det kunne være en kniv eller pistol. Forurettede mærkede sig med hænderne og vendte sig mod Tiltalte 1. Forurettede havde tændt en joint, da han kom ind i bilen. I forvejen var han på-virket af kokain gennem tre dage, og med hashen begyndte han at få paranoia. Han var bange for det, Forurettede ville gøre mod Tiltalte 1, også ville gå ud over ham. Han kunne ikke stikke hovedet frem og se, hvad Forurettede lavede. Han har ikke sagt det tidligere, men det er det logiske
side 17
for ham. Det er bare tanker.
Han ville gerne skræmme Forurettede, hvilket er naturligt, når man selv er skræmt. De plejer at spise i bilen på vej til og fra arbejde, og han vid-ste, at de havde en køkkenkniv i bilen. Han tog kniven og tog fat om Forurettede med højre arm. Han satte kniven mod Forurettedes hals og ville spør-ge, hvad han havde tænkt sig at gøre ved dem. Da Forurettede så, at han vil-le tage fat i ham, tog Forurettede fat i tiltalte med sin venstre arm, så han kom til at stikke Forurettede med kniven. Kniven lå i lommen bag på passa-gersædet. Han blev ved med at se efter, hvad der var i bilen, da han ik-ke kunne sidde stille. Han stak hånden i lommen bag på sædet og tog kniven. Han og Tiltalte 1 brugte den, når de skulle spise noget hurtigt. Han kunne ikke huske, om den var der, men han fandt den. Han tog med højre hånd om Forurettedes brystkasse. Han havde kniven i venstre hånd. Han førte kniven rundt vandret og ville holde den hen foran hal-sen. Da Forurettede selv vendte sig om, kom han til at stikke Forurettede i hån-den. Han så, at kniven ramte Forurettedes venstre hånd, hvorefter han så sort. Han tabte kniven. Han havde ikke til hensigt at stikke Forurettede med kniven. Knivbladet var 4½-6 cm.
Foreholdt rapport af 28. juni 2022 - Tegninger i forbindelse med afhø-ring Tiltalte 2 (bilag M-4-1-2, s. 908) forklarede han, at knivbladet så ud som på tegningen. Der var ikke takker på bladet. Han gik i sort og hus-ker ikke, hvad der skete. Han fandt kniven efterfølgende og smed den væk. Han tabte den mod midterkonsollen og fandt den under sædet, da de kom hjem, hvor han smed den væk. Den må være ramt mellem mid-terkonsollen og sædet.
Forevist fotomappe af 4. januar 2022 (bilag B-3-1-1, s. 96) foto 17A forklarede han, at han ikke ved præcist, hvor kniven landede, men han ved, hvor han fandt den. Han har ikke set Tiltalte 1 tage kniven, og han har ikke set Tiltalte 1 stikke med kniven. Han ved ikke, hvem der har stukket Forurettede i hjertet, og han blev chokeret over det.
Foreholdt afhøringsrapport af 22. juni 2022 – Sigtet (bilag M-4-1-1, s. 882, 5. til 9. afsnit), hvoraf fremgår:
”SIG: Jeg er sikker på, at han tog kniven [] og stukket ham i hjertet, fordi hvis jeg selv havde gjort det, jeg vil meget gerne forklare altså fortælle om det her nu.
RR: Kan du huske, at du har set Tiltalte 1 med kniven? SIG: Jeg kan ikke sige, at jeg har set Tiltalte 1 [] og jeg var meget meget bange og jeg så bare sort.
RR: Så din forklaring er ud fra, hvad skal man sige, udelukkel-sesmetoden. Du husker, at du ikke har stukket ham i hjertet, men du ved at efter at have set rapportmaterialet, at han er stukket i hjertet, og så må det være Tiltalte 1, er det sådan at jeg skal forstå
side 18
det?
SIG: Og kniven den var heller ikke inde i bilen, for jeg har spurgt Tiltalte 1 på et tidspunkt ”hvor er kniven henne” og han siger, ”den er der ikke mere, jeg har smidt den ud.” ”
forklarede tiltalte, at det kan være korrekt, at han har forklaret sådan til politiet, men han husker det ikke. Det rigtige er, at det er ham, der har smidt kniven ud. Han var skræmt og har drømt. Det er lang tid siden. Han siger de ting, han husker og har erindring om. Der er gået rigtig lang tid, og det er ikke en episode, der er foregået i går.
Forurettede åbnede døren og sprang ud. Efter 5-6 meter standsede Tiltalte 1 bilen og vendte om. Han sagde til Tiltalte 1, at han skulle vende om. Han var skræmt. Han vidste, at Forurettede sprang ud af bilen, og at han havde stukket Forurettede i hånden. De vendte om. Han ved ikke, hvorfor han ikke løb ud og ledte efter Forurettede. De var oppe og køre. Han var på bagsædet og kunne ikke se, hvad der skete. Han har sagt til politiet, at det var Tiltalte 1, der selv vendte bilen, men i dag husker han, at det var ham, der sagde det til Tiltalte 1. Han var skræmt under afhøringen i juni.
Foreholdt samme afhøringsrapport (bilag M-4-1-1, s. 883, 1. afsnit), hvoraf fremgår:
”SIG: Da vi var inde i bilen altså på vej hjem, jeg har spurgt ”hvad har du gjort med kniven, hvor er kniven henne.” Han sag-de, ”du skal bare være stille så du skal ikke være urolig, for jeg har smidt den ud.” Jeg begynder at græde der i bilen, og råbte til ham altså ”hvorfor har du gjort det her, og hvorfor drejede du bilen rundt om og kørte ham over.” ”
forklarede han, at han bad Tiltalte 1 vende bilen for at se, hvordan Forurettede havde det. De kunne ikke gå ud og lede efter ham på grund af der-es paranoia. De tænkte ikke fornuftigt og vidste ikke, hvad der skete med dem, hvorfor de tog forkerte beslutninger. Han kunne mærke, da bilen ramte Forurettede. Bilen rystede. Det var som om at køre over en sten. Han regner med, at Forurettede blev ramt på benene, da han så, at han var faldet ud på vejen.
Forevist tegning i rapport af 28. juni 2022 - Tegninger i forbindelse med afhøring Tiltalte 2 (bilag M-4-1-2, s. 910) forklarede han, at det er korrekt, at han har tegnet personen, der lå ud over rabatten. Bilen kør-te på vejen. De stoppede heller ikke, da de ramte Forurettede. De vendte ik-ke bilen igen, men kørte derfra. De kørte til WashWorld, hvor der blev betalt med Person 4's kort. De kan have brugt kortet på Shell efterfølgen-de, men han husker det ikke. Tiltalte 1 sagde, at de skulle vaske bilen. Han ved ikke hvorfor.
side 19
Foreholdt afhøringsrapport af 22. juni 2022 – Sigtet (bilag M-4-1-1, s. 884, 1. til 4. afsnit), hvoraf fremgår:
”RR: Ok. Da han er kørt ind i Forurettede, kører i så fra stedet? SIG: Ja altså vi kørte væk derfra og lige ud sagde han, fordi der kom en bil bagved.
RR: Ok. Gør i et stop herhenne.
SIG: Han standsede derovre, fordi der kom biler fra den anden side, fra den anden retning.”
forklarede han, at han sagde, at efter Forurettede blev ramt, kørte de videre, da der kom en bil bagfra.
Han ved ikke om Tiltalte 1 har sagt til Forurettede inden, at de samlede ham op, at der var nogen med i bilen.
Foreholdt samme rapport (bilag M-4-1-1, s. 903, sidste afsnit, til s. 904, 3. afsnit), hvoraf fremgår:
”JH: Den her dag, tror du Forurettede vidste, at du ville være med i denne her bil?
SIG: Nej han kunne ikke [utydeligt] til, at jeg skulle have været med i bilen. Eller at jeg var i bilen.
JH: Nej men det kunne jo godt være, at Tiltalte 1 havde sagt, at du have hørt at Tiltalte 1 havde sagt, ved du hvad, vi kører en tur og jeg har en god bekendt med, jeg har Tiltalte 2 med.
SIG: Nej Tiltalte 1 har fortalt ham, at han vil mødes med ham, men han har ikke sagt, at han vil have en med i bilen.”
forklarede han, at han ikke var bekendt med, at Tiltalte 1 skulle have sagt, at der var en med.
På sin forsvarers forespørgsel forklarede han, at han gik ud af bilen og satte sig på bagsædet, da de kom ud til Forurettede. Det var lettest for ham at sætte sig bag passagersædet, så han ikke skulle rundt om bilen. Han tog højre hånd frem for at holde om Forurettede. Han holdt Forurettede på skul-der og brystkasse. Forurettede kunne bevæge sig. Han nåede ikke at få kni-ven op til halsen, da Forurettede kom ham i forkøbet med hånden. Efter, der skete det med hånden, blev han bange og tabte kniven. Hvis han havde stukket Forurettede et andet sted, havde han sagt det. Han tror ikke, at det ville være muligt at ramme ham i hjertet, fra hvor han sad, da han ikke havde hånden foran ham. Det kunne han ikke fra, hvor han sad.
På advokat Brædders forespørgsel forklarede han, at han opdagede, at han stak Forurettede i hånden, da han så, at Forurettede rakte hånden frem for at tage fat i hans højre arm for at fjerne den. Forurettede nåede ikke at se, at
side 20
han havde kniven. Der kom meget lidt blod på kniven. Han var selv meget i chok. Han blev dårlig af at se blodet. Meningen var at skræm-me Forurettede, ikke at stikke ham.
Foreholdt afhøringsrapport af 22. juni 2022 – Sigtet (bilag M-4-1-1, s. 874, l. 11-12), hvoraf fremgår ”Men jeg ved ikke, hvad der er sket i det øjeblik, jeg har aldrig følt mig så mærkelig og så bange for noget.” , for-klarede han, at han følte paranoia og blev meget bange. Han var påvir-ket af kokain. Det var hans indtryk, at Forurettede var påvirket af hash og havde en joint med, som han også fik noget af. Da Tiltalte 1 kørte mod Forurettede, kørte han ikke med høj hastighed, men han kan ikke estimere hastigheden. Tiltalte 1 var også i chok over, hvad der skete. De talte ikke sammen hele vejen. Det første, der blev sagt, var ”lad os vaske bil-en” . Han har ikke set mere end én kniv i bilen, men der kan have været flere.
På anklagerens forespørgsel og foreholdt afhøringsrapport af 22. juni 2022 – Sigtet (bilag M-4-1-1, s. 874, l. 8-10), hvoraf fremgår ”Han har sagt, at vi skal vaske bilen, fordi der var blod i bilen. Han handler kon-tant, men man kunne bare betale med kortet derovre. Jeg gav ham Person 4's kort. Han trykkede pinkoden og han har betalt for at få vasket. Vi har vasket bilen og så bag efter vi kørte hjem.” , forklarede han, at Tiltalte 1 ikke sagde, at bilen skulle vaskes, da der var blod i bilen, men kun at bilen skulle vaskes. Han var stadig i choktilstand, og de trak tiden, til de tog hen til deres kærester.
...
Vidne 1 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede, at hun var passager i en bil og oplevede en episode på Vej 2. De kom kørende i mørket. Der stod en mand på vejen i deres bane. De var nødt til at standse. Manden gik over til hendes samlever Vidne 2, der kørte bilen. Vidne 2 rullede vinduet ned. Manden sagde noget i retning af ”hjælp mig, jeg er blevet stukket.” Manden prøvede at åbne bagdøren, men de besluttede sig for at køre videre, hvorefter hun ringede til politiet eller en ambulance. De vendte rundt og kørte tilbage, hvor de så, at der var andre, der var standset.
Forevist foto (bilag B-2-1-1, s. 60) forklarede hun, at det var mørkt. Hun husker ikke, om der var sne. De kørte mod nord. Hun husker ik-ke, om det var efter Vej 1, at de så manden. Manden stod midt ude i deres vejbane. Det kan være, at manden var lidt længere ude mod højre. Manden gik om til Vidne 2's side. Han sagde noget i retning af, at ”de er lige derovre” . Hun tror, at manden pegede, men det er gætværk. Hun kunne ikke se andre på stedet eller lygter. Hun har tidligere sagt, at der var en bil foran dem. Hun mener ikke, at der holdt en bil, men hvis der var en, kørte den.
side 21
Forevist fotorapport af 21. december 2021 (bilag H-4-1-1, s. 443ff.) forklarede hun, at hun ikke husker, hvem der har taget billederne, men hun tror, at det var hende. Hun husker, at der var rødt på højre bagru-de. De har haft børnesædet i venstre side, så han kunne nok ikke kom-me ind på bagsædet.
Da de kom tilbage, og forurettede lå på jorden, havde de ikke kontakt. Første gang virkede han pumpet op på adrenalin eller som en rigtig god skuespiller. Hun kunne ikke se, at han blødte, men han holdt sig. Han sagde ophidset, at han var blevet stukket, men han råbte ikke. Han be-vægede sig på en måde, så hun blev i tvivl om, det var rigtigt, hvad han sagde.
Vidne 2 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede, at han kom kørende sammen med Vidne 1 på Vej 2. De havde været på juleindkøb. Det var en meget mørk aften. På et tidspunkt lagde han mærke til noget, der bevægede sig et stykke fremme. Han sænkede farten, og da han kom tættere på, kom der en mand op på siden af bilen. Han åbnede vinduet. Der stod en mand med hånden ved halsen og sagde at han var blevet stukket. Han viste hån-den frem, der var rød.
De var lettere chokerede og så på hinanden og på bagsædet, hvor deres barnesæde var. Vidne 1 sagde, at ”de ikke kunne det” . Imens var manden forsvundet, og Vidne 2 kørte, mens hun ringede til 112. De vendte om ef-ter et stykke vej. De kørte tilbage og så, at der holdt to andre biler. De stoppede, og Vidne 1 steg ud. Han blev i bilen. Det kan tænkes, at man-den prøvede at komme ind i bilen. Manden forsvandt bagom bilen. Da de holdt i indkørslen, kunne han se, at der var blodpletter på begge si-der bag på bilen. De vidste ikke, hvad der var sket. Manden virkede klar og sagde, at han var blevet stukket. Han pegede et sted hen og sagde, at "de var derovre".
Forevist foto (bilag B-2-1-1, s. 60) forklarede han, at han har et indtryk af, at manden kom ude fra vejkanten, da der var noget utydeligt, der bevægede sig ud på vejen. Da han havde kontakt til manden, stod man-den på midten af vejen. Han pegede fremad til venstre med sin venstre hånd. Han kunne ingen ting se. Der var kulsort. Han så ikke nogen lyg-ter. Der kørte en bil bag ham hele vejen - bilen overhalede ham lige in-den, han stoppede.
Foreholdt afhøringsrapport af 5. januar 2022 – anmelder (bilag H-8-1, s. 460, 3. til 5. afs.), hvoraf fremgår:
side 22
”Direkte adspurgt om afhørte havde bemærket andre biler end sin egen da de mødte personen forklarede afhørte ja.
Afhørte forklarede, at han syntes at kunne huske at have set nog-le baglygter længere fremme, inden de standsede ved personen der var blevet stukket.
Direkte adspurgt om de var blevet overhalet af en bil på et tids-punkt svarede afhørte ja. Afhørte forklarede, at da de standsede for personen, blev de overhalet af en bagfra kommende bil. Af-hørte beskrev bilen som der overhalede dem som værende: Ford Mondeo, grå, årgang 2000-2010 og formentlig en station-car.”
forklarede han, at han er bilnørd, så han kunne huske bilen, der havde overhalet ham. Han kunne huske noget rødt udefinerbart i horisonten. Det var en sølvgrå Ford Mondeo, der overhalede ham. Det er han 100 % sikker på. Bilen har muligvis kørt meget tæt, siden han huskede bil-en. Ellers var det, fordi den overhalede ham, mens der stod en mand midt på vejen. Han har ret sikkert sagt, at det var en stationcar og år-gangen. Da de kom tilbage, havde han ikke kontakt til den tilskade-komne.
På advokat Brædders forespørgsel forklarede han, at han ikke ved, om han bemærkede bilen, fordi den kørte tæt, eller om det var en voldsom overhaling. Han kan ikke sige, om den har ligget bag ham mere end 3-400 meter før.
...
Vidne 3 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidneplig-ten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede, at hun kom kørende af Vej 2 med hendes pi-ger. Hun så to biler køre ind til siden og sætte havariblink på. Hun kør-te ind til siden. Hun så en mand, der lå midt på kørebanen. Han havde en hvid hoodie sweatshirt på, som var rød over det hele. Hun råbte, at de andre skulle ringe 112. Hun spurgte flere gange ind til, hvad der var sket. Der blev ikke svaret, så hun bad en af de andre om at se efter en forulykket bil. Hun så, at manden havde et snitsår på hånden. Hun løf-tede op i hans trøje og så et snit på nederste del af brystet. Hun spurgte, om det var fra et våben, hvilket han bekræftede - det var en kniv. Hun råbte til de andre, at de skulle sige, at det var en ”kørsel 1” , og at det var knivstik. Hun er sundhedsfagligt uddannet.
Manden lå lidt oven på hende og besvimede flere gange. Hun troede først, at han var kørt galt eller blevet påkørt. Det var først, da hun så såret på hånden, at hun tænkte, at det kunne være knivstik. Hun lagde tryk på såret. Manden havde også et snitsår i baghovedet, og han sag-de, at det gjorde ondt andre steder. Han sagde, at han var hoppet ud af en bil, og han vidste, hvem der havde stukket ham. Han faldt ud og ind
side 23
af bevidsthed. Hvis ambulancen ikke var kommet, var han død. Hun fik en renseserviet og kørte hjem.
Forevist foto (bilag B-2-1-1, s. 60) forklarede hun, at bilerne stoppede omkring første pil, lige efter sidevejen. Hun kørte ind til siden, da de andre biler også kørte ind til siden. Hun holdt før manden, der lå halvt på vejen, halvt i rabatten. Hvis hun var fortsat, var hun kørt ind i ham.
Forevist foto (bilag B-2-1-1, s. 61) forklarede hun, at det var halvt sne og halvt regnede. Manden lå hen over rumlerillen. De andre biler holdt længere fremme og var kørt venstre om ham. Da hun kom hen, lå han på langs af vejen med hovedet mod hendes bil. Hun mener, at han lå på ryggen. Hun sad på knæ, da hun holdt ham og lagde tryk på såret i bry-stet og på såret i hovedet, hvor han blødte fra.
På advokat Haandbæk Jensens forespørgsel forklarede hun, at hun spurgte manden mange gange om, det var en trafikulykke. Da hun så snitsåret, spurgte hun, om det var et våben, en kniv. Han vidste hvem, der havde gjort det, men det spurgte hun ikke mere ind til.
Foreholdt afhøringsrapport af 3. januar 2022 – vidne (bilag H-2-2, s. 438, næstsidste afsnit), hvoraf fremgår:
”Afhørte tilføjede at hun var af den opfattelse, at den forurettede holdte noget tilbage, som han ikke ville fortælle hende.”
forklarede hun, at han stoppede med at sige noget, og det var som om, der var noget, han ikke ville sige. Han fortalte, at han var blevet stuk-ket i bilen, og at han var hoppet ud. Han fortalte hende ikke mere.
Politibetjent Vidne 4 mødte som vidne og blev gjort be-kendt med vidnepligten og vidneansvaret
Vidnet forklarede, at han kom til stedet som første vogn. Der lå en per-son på vejen, og der stod en ring af mennesker omkring ham. Der sad en og ydede førstehjælp, som sagde, at hun var sygeplejerske eller læ-ge. Der kom en ambulance og tog over. Manden havde et stik i hjertet, som ikke blødte, et sår i hovedet og et stik i hånden.
Forevist foto (bilag B-2-1-1, s. 60-61) forklarede han, at han ikke hus-ker, at det sneede så meget, da de ankom. Manden lå på den højre side af vejen. Kvinden sad på venstre side af manden, ind mod rabatten. Manden lå med fødderne opad i billedet.
...
Forurettede mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
side 24
Vidnet forklarede, at Tiltalte 1 har været en del af familien. Tiltalte 1's far har været sammen med hans bedstemors søster. Tiltalte 1 har været gift med to af hans kusiner. De havde en tæt relation. Tiltalte 2 har han aldrig mødt før episoden. Han og Tiltalte 1 har haft et firma sammen, der var registreret i Tiltalte 1's navn - tiltalte var ansat som projektle-der. Firmaet blev startet op i en sløv periode. Det var til dels Tiltalte 1's idé at begynde firmaet. Tiltalte 1 ville starte noget rengøring op, og de talte om, at vidnet kunne starte noget entreprenørvirksomhed. Der gik et par måneder før, at det kom nogenlunde i gang. Der var en ved navn Person 5 ansat i firmaet i en kort periode. Indtægterne gik ind på Tiltalte 1's konto. Tiltalte 1 afregnede kontant til ham. Han har ikke selv haft en konto i lang tid. Han havde kun adgang til kontoen, når han fik be-sked på at hæve på kontoen. Han fik i så fald Tiltalte 1's hævekort. Det virkede som om, at der var huller i økonomien, og at der ikke var pen-ge til at bære nogle opgaver.
I slutning af 2021 blev han skuffet over Tiltalte 1's manglende præstati-on i firmaet og manglende betaling af løn til ham. Han fik nogle gange hele lønnen udbetalt og andre gange ikke det hele. Det knagede på hjemmefronten, og Tiltalte 1 var blevet far igen, hvilket han skulle bru-ge penge til. Han mener, at han manglede 2-3 måneders løn. Det kan godt passe, at han havde 40-50.000 kr. til gode, men havde accepteret at få 15.000 kr. Han skulle have 20.000 kr. udbetalt om måneden, og så gik han med til de 15.000 kr. for at få noget udbetalt og for at have lidt, navnlig op til jul.
Foreholdt afhøringsrapport af 13. januar 2022 – Forurettet (bilag D-7-2, s. 202, 3. afs.), hvoraf fremgår:
”Afhørte forklarede, at han ikke forstod dette. Det var sigtedes firma, og han har haft rådighed over pengene. Afhørte forklare-de, at sigtede skyldte afhørte løn for 40-50.000 kr. Afhørte for-klarede, at dette havde afhørte brokket sig meget over dette. Af-hørte tilføjede, at han også havde været rigtig grov over for sig-tede. Afhørte tænkte at det nok var derfor at sigtede ville slå af-hørte ihjel.”
forklarede han, at han har forklaret sådan til politiet. Han havde ikke anden indtægt og var afhængig af pengene.
Foreholdt rapport af 22. februar 2022 - Gennemgang af telehistorik Tiltalte 1 Tlf nr. 1 (bilag T-2-4, s. 1096, 5. afs., og s. 1097) forklarede han, at han ikke kan huske sit daværende telefonnummer. Han kan ikke huske, om han talte med Tiltalte 1 i løbet af den 21. december 2021.
Inden han blev hentet, blev han ringet op og bedt om at gøre sig klar. Han fik at vide, at han ikke skulle tage sine hunde med. Han havde to
side 25
store hunde, som han har været nødt til at aflive. Det var Tiltalte 1, der ringede. De havde et par dage før talt i telefon om pengene, og Tiltalte 1 sagde, at han havde styr på det. Tiltalte 1 sagde, at han var der om en halv time, at han skulle gøre sig klar, og at de skulle hente pengene, måske i Værløse, men han kan ikke huske hvor. Han stolede på Tiltalte 1. Tiltalte 1 sagde, at der var en, han havde lånt penge fra, der ville være sikker på, at pengene blev afleveret til vidnet, hvorfor han skulle med ud og hente pengene. Han fik ikke noget navn, men blot at vide, at det var en ældre mand. Han vidste ikke, at der var andre med. Han gjorde sig klar og gik ned i god tro. Inden han gik ned, så han ud ad vinduet, at Tiltalte 1's grå Ford Mondeo holdt dernede. Han så Tiltalte 2 sidde foran, men da han kom ned, var Tiltalte 2 rykket om på bagsædet. Det studsede han over, da han selv plejer at sidde bagved, men han tænkte ikke videre over det. Han hilste på Tiltalte 2 efter 5-10 minutter. Da han hilste på Tiltalte 2, vendte han sig om og fik sagt ”hej” . Han spurgte Tiltalte 1 om, hvem det var, og fik at vide, at det var en kam-merat, der var i Danmark. De talte om småting. Deres samtale foregik på rumænsk, da han både taler rumænsk og serbisk.
Han spurgte Tiltalte 1, om hvor de skulle hen.
Foreholdt rapport af 22. februar 2022 - Gennemgang af telehistorik Tiltalte 1 Tlf nr. 1 (bilag T-2-4, s. 1097) forklarede han, at det kan pas-se, at han blev ringet op 17.14 eller 17.19.
De to var meget rolige i bilen. Det var som om, at de var på vej ud af byen for at hygge sig og få noget at spise. Der kom intet fra Tiltalte 1, og han troede, at de var på vej ud for at hente pengene. Han fik ikke at vide, at der ikke var penge, og han blev ikke ophidset. Han sad og så på TikTok på sin telefon. Han sad og kiggede og passede sig selv. De kørte ikke mere end 15-20 minutter. Han gennemlever episoden hver dag: Tiltalte 2 tog fat i ham bagfra med armen rundt om halsen. I refleks tog han hånden op og blev stukket i hånden. Det gik op for ham, at der var noget galt. For at komme væk hurtigst muligt tog han fat i dør-håndtaget. Samtidig stak Tiltalte 1 ham fra siden og slog ham.
Han vil mene, at Tiltalte 2 tog fat med højre arm. I ren refleks tog han hånden op. Det gik meget stærkt. Han har aldrig oplevet noget så stærkt. Han ved ikke, hvad han blev stukket med, men det gik gennem hånden. Hvis han ikke havde taget hånden op, havde de skåret halsen over på ham. Der tænkte, han, at han skulle ud af bilen. Der var noget galt. Han kunne ikke forstå, hvorfor det skete, og han ville instinktivt væk. Han havde ikke sele på. De sagde ikke noget, men der var en rå-ben og skrigen fra dem begge. Han mener, at Tiltalte 1 sagde på ru-mænsk, at så kunne han lære det og ”værsågod” . Tiltalte 1 taler også rumænsk. Han blev stukket anden gang i brystkassen undervejs. Han blev stukket af Tiltalte 2 først, hvorefter Tiltalte 1 stak ham. Der var en
side 26
af dem, der tabte kniven og derefter slog. Han er usikker på, om det var en kniv eller en skruetrækker. Tiltalte 1 fik stukket ham fra siden med sin højre hånd, mens Tiltalte 1 kørte bilen. Mens han prøvede at kæmpe sig væk fra dem, var der en, der tabte kniven. Han sprællede og så kniven flyve væk. Det var to forskellige ting, han blev stukket med. De ville ikke have kunne nå at samle værktøjet op. Han kom ud af bilen og tænkte kun på at komme væk. Han mener, at de som minimum kør-te 100 km/t. Tiltalte 1 gassede op, da Tiltalte 2 tog fat i ham. Han lagde mærke til, at de kørte 100 km/t. Det var hans opfattelse, at de ville slå ham ihjel. Det var ikke et forsøg på at skræmme ham.
Han har kendt folk, der har taget en del stoffer, og Tiltalte 1 og Tiltalte 2 reagerede ikke, som om de havde taget stoffer. De talte stille og roligt. Han var meget forvirret, da han kom ud. Han havde mega-ondt i hele kroppen, og han lagde ikke mærke til, at han var blevet stukket, og hvor alvorligt det var. Han kunne se, at Tiltalte 1's bil stoppede. Han kæmpede sig ud på vejen og standsede en bil. Han prøvede at for-tælle dem i bilen, at de andre ville slå ham ihjel. Han prøvede at komme ind i deres bil, men de var meget skræmte og kørte. Han så Tiltalte 1's bil vende om - han ved ikke, hvad der skete, men han blev formentlig påkørt. Han husker en ældre bil med gule forlygter. Kvinden fra bilen spurgte om hans cpr.nr. Han husker lidt fra ambulancen og derefter, at hans mor og stedfar besøgte ham. Da han stod på vejen, så han Tiltalte 1's bil bremse, og da den anden bil var kørt, vendte Tiltalte 1's bil.
Han prøvede at ramme græsset, da han sprang ud af bilen, men han ved ikke, hvor han landede.
Da han stoppede den anden bil, stod han ude på vejen. Han tænkte, at han hellere ville dø af en bil, der påkørte ham, end af dem. Anden gang han rejste sig, kravlede han. Han har ingen erindring om, at han slog hovedet, da han sprang ud af bilen. Da bilen kørte, vaklede han på hele vejen, men han kan ikke huske hvor eller hvordan.
Da kvinden hjalp ham, så han op og så, at Tiltalte 1's bil holdt lige ved siden af, og at Tiltalte 1 kiggede ned på ham.
Foreholdt tekstbeskeder (bilag U-2-5-1, s. 1327-8) forklarede han, at han blev kaldt ”Kaldenavn 1” , da han er opvokset i By 4. Han har aldrig skrevet ”my money” til folk. Tiltalte 1 var i røret med banken, hver eneste gang, at han der var noget galt med afregningen. De havde altid fundet en nogenlunde løsning på tingene.
Foreholdt tekstbeskeder (bilag U-1-3, s. 1210-1) forklarede han om beskeden af 30. oktober 2021, at han normalt har et pænt sprog, når han skriver til folk. Det var en arbejdstelefon, som blev brugt af alle. Han havde en privat telefon ved siden af.
side 27
Foreholdt fotos af sygesikringsbevis og pas (bilag U-1-3, s. 1214-5) forklarede han, at det kan være Tiltalte 1, der har bedt ham om at sen-de en kopi af Tiltalte 1's sygesikringsbevis og pas. Tiltalte 1 havde ad-resse hos en ven. Vidnet havde ikke hans pas og sygesikringsbevis. Tiltalte 1 har bedt ham rigtig mange om at sende kopi af Tiltalte 1's pas m.m. Han ved ikke, hvad Tiltalte 1 skulle bruge det til. Han kan have et foto af Tiltalte 1's pas og sygesikring, da han har sendt det til Tiltalte 1.
Anklageren dokumenterede tekstbeskeder (bilag U-1-3, s. 1219-1224).
Har forklarede, at han ikke plejer at skrive sådan til Tiltalte 1. Deres u-venskab har aldrig eskaleret. Han erindrer ikke at have skrevet det til Tiltalte 1.
Forevist fotos af bankoverførsler den 18. og 19. oktober 2021 (bilag U-1-3, s. 1216-7) og foreholdt rapport af 22. september 2022 - banko-verførelser 19 og 20 okt. 2021 (bilag U-1-3-3, s. 1230) forklarede han, at de to overførsler ikke siger ham noget. Han har ikke haft adgang til Tiltalte 1's konto. Tiltalte 1 har selv sørget for sine overførsler. Han kender ikke en Person 1. Han ved ikke, hvorfor han skulle være antruffen med sammen med ham i 2012. Han kender Person 2, der er en fælles kammerat med Tiltalte 1. Han har ikke overført penge den dag til Person 2. Person 2 lagde tit penge ud. Han har ikke haft noget med det økonomiske at gøre.
Foreholdt rapport af 6. januar 2022 - Chat med Person 6 fra udlæsning på forurettedes telefon (bilag U-1-2, s, 1195) forklarede han, at han kender Person 6, der også kender Tiltalte 1. Han ved ikke, hvor gode venner de er. Han har ikke bedt Person 6 om at sende ham beskeden af 14. december 2021. Han husker ikke, at han har bedt Person 6 om at sende det. Han er normalt ikke så hård. Han har brokket sig rigtig me-get over, at han ikke fik sin løn. Han sender ikke den slags og slet ikke på sms’er, da det ville være uprofessionelt. De har haft mange renden-de i firmaet, der har haft telefonen til opgaverne. Telefonen lå tit på pladsen i flere dage eller en uge, hvor han brugte sin egen private tele-fon. Tiltalte 1 og ham skriver sjældent sammen. Han synes, at det er for upersonligt at skrive til folk. Han vil derfor heller ringe til folk. Han lod sin private telefon ligge derhjemme den 21. december 2021, da han løb ud ad døren.
Tiltalte 1 havde et dårligt forhold til mange personer. De startede bl.a. firmaet, så Tiltalte 1 kunne komme ud af dette, også da han havde fået et barn mere. Op til episoden var han meget utilfreds med lønafregnin-gen, og hvis Tiltalte 1 ikke fik styr på det, ville han kontakte sine sam-arbejdspartnere og se, om de kunne få styr på det. Der var meget at la-
side 28
ve i hans afdeling. Tiltalte 1 havde et stort pengeforbrug. Han ville ik-ke have startet en virksomhed op med en, der ikke ville lave noget. Han kunne finde mange andre stråmænd, hvis han ville sætte det op på den måde. Han gik meget op i det første år, så de ikke skulle lukke virksomheden. Det var ikke meningen, at de skulle være i byggebran-chen. Tiltalte 1 gik meget op i rengøring.
Anklageren dokumenterede politiattest af 4. januar 2022 (bilag C-1-4-1, s. 142-3).
Han fik de skader i forbindelse med episoden, og han blev stukket i hånden. Han har siden ulykken kæmpet for at overleve. Det er mest det psykiske. Kroppen er kommet lidt mere oven på. Siden ulykken har han været uden bopæl og boet i en bil. Han har følt sig meget utryg. Han kan ikke gå så langt uden at halte, og han kan ikke ligge på hoften. Han har været væk fra systemet og kan ikke få noget hjælp.
På advokat Brædders forespørgsel forklarede han, at han var ikke i be-siddelse af Tiltalte 1's pas eller sygesikring. De lå på Tiltalte 1's adres-se, og Tiltalte 1 har bedt ham om at sende et foto af det til ham, så han er nok kørt forbi og har taget billedet. Nøglekortet kan være sendt til hans telefon af Tiltalte 1's kone. Vidnets kone har fire gange sendt Tiltalte 1's informationer til vidnets telefon. Hun havde også Tiltalte 1's telefon, da han blev anholdt. Det kan også være hans eget nøglekort. Der er flere, der har brugt telefonen, herunder Tiltalte 1.
Forevist beskeder af 20. december 2021 (bilag U-1-3, s. 1212) forkla-rede han, at han ikke husker, om han skulle have sendt fotos af de to kontooverførsler på 10.000 kr. og 5.000 kr. Han ved det ikke. Tiltalte 1 kunne have sendt dem til sig selv for at holde regnskab. Han er sik-ker på, at det ikke har noget med deres mellemværende at gøre, da det er fra oktober. Han har ikke skrevet ”jeg knepper dig” . Det er meget u-professionelt.
Da de sad i bilen, var han stille og sad og scrollede på TikTok, indtil han småtalte med Tiltalte 2 om at være i Danmark. Han havde ikke en joint eller en cigaret med i bilen. Han husker ikke, at han røg i bilen, men han kan have røget en cigaret. Han var ikke påvirket, og han drik-ker ikke. Det kan passe, at han ikke har sagt til politiet, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 sagde noget på rumænsk i retning af ”men du kan lære det” i bilen. Det var meget tåget for ham i begyndelsen, men han er sikker på det. Han sprællede, da han blev stukket, og han så, at der stod 100 km/ t på speedometeret.
Foreholdt afhøringsrapport af 23. december 2021 – forurettet (bilag D-7-1, s. 193, l. 5 til 16), hvoraf fremgår:
side 29
”Forurettede forklarede at de kørte med 80-100 km/t. da rumæ-neren omme fra bagsædet pludselig tog halsgreb på ham og klemte til. Som forurettede huskede det, kom armen rundt om hans hals, bagfra fra højre side.
Forurettede blev meget overrasket over angrebet og forsøgte at kæmpe imod inde i bilen, hvorefter han blev stukket med en kniv. Forurettede forsøgte at værge for sig og det første knivstik ramte ham, og gik igennem hans hånd. Det næste stik ramte ham i bry-stet. Forurettede så ikke hvem der stak ham. Men begge stikkene kom fra hans venstre side.
Forurettede kæmpede nu endnu mere imod halsgrebet, der havde fastholdt ham i sædet mens han blev stukket. Det lykkedes ham herefter, at vriste sig fri af grebet. Det gjorde ondt og det eneste han tænkte var at han skulle ud af bilen og væk. Han åbnede bil-døren og sprang ud af bilen, mens den stadig kørte med anslået 80-100 km/t.”
forklarede han, at han har forklaret sådan til politiet. Han sagde ikke denne gang, hvem der stak anden gang. Jo mere han "gennemspiller fil-men", des mere lægger han mærke til detaljerne. Han ser i sin "film", at der er to knive. Han mærkede, at han blev stukket to gange. Han så Tiltalte 1 og speedometeret, da han tog fat i dørhåndtaget. Det andet stik fik han, da han prøvede at vikle sig ud af Tiltalte 2's greb. Tiltalte 2 havde fat i ham under begge stik. Han har sagt, at de ikke havde andre udestående end de 15.000 kr., som han skyldte i løn. Han skulle bare have noget af sin løn. Han kan have været hård i sin tone over for Tiltalte 1, men det er ikke ham, der har sendt ham de beskeder. Han hus-ker ikke sit nummer på sin daværende private telefon. Han mener, at han normalt prøver at tale om tingene. De har haft en dialog og har talt sammen, og tonen kan have været hård, men han har ikke hidset sig op over for Tiltalte 1. Tiltalte 1 har været et forbillede for ham, og han har altid set op til ham.
Foreholdt afhøringsrapport af 13. januar 2022 – Forurettet (bilag D-7-2, s. 202, sidste afsnit, til s. 203, første afsnit), hvoraf fremgår:
”Afhørte forklarede, at han havde været ”fucking” gal og havde sagt til den sigtede at ”han bare skulle vente sig, når han fangede ham” , fordi han ikke fik sin løn. Afhørte understregede at han al-drig havde sat en hånd på sigtede. Afhørte forklarede, at det ikke var unormalt i deres diskussioner, at de havde truet hinanden med at den anden ville blive ”kneppet” . Afhørte erkendte at han var en hidsig prob, og han havde talt meget grimt og truet når han ikke fik sine penge. Afhørte forklarede, at hvis han ville gøre den sigtede noget havde den afhørte jo gjort noget ved den sigte-de den 21. december da han kom og hentede afhørte. Afhørte
side 30
fortalte at han kunne være sur i 5 min, hvor han ville råbe og skrige, og sige bare vent til at jeg fanger dig, men bagefter så var han faldet til ro.”
forklarede han, at han ikke har truet Tiltalte 1, men han kan have væ-ret hård i tonen. Han mener ikke, at han har sagt til politiet, at han er-kendte, at han var en hidsig prop, og at han havde talt meget grimt og truet, når han ikke fik sine penge - måden, de talte til hinanden på, var sådan og sjofel, men det har ikke været på en sur og truende måde. Han husker ikke, at han har sagt ”at han havde været ”fucking” gal og til den sigtede, at ”han bare skulle vente sig, når han fangede ham” , fordi han ikke fik sin løn.” Han var ikke sig selv efter ulykken, og han var meget påvirket af medicin. Ulykken var noget af det mest overra-skende, han har oplevet i sit liv.
På advokat Haandbæk Jensens forespørgsel forklarede han, at han talte med Tiltalte 2 i max 5-10 minutter. Han har aldrig set Tiltalte 2 før. Han virkede umiddelbart flink. Der var ikke noget unormalt ved ham ud-over, at han havde sin hætte på, hvilket han også selv havde. Det må have været Tiltalte 2's højre arm, som Tiltalte 2 tog rundt om ham. I ren refleks tog han sin hånd op, hvorfor han blev stukket i den. Han tog sin hånd helt op til halsen, så hvis han ikke havde haft hånden, var han blev stukket i halsen. Han kan ikke se, hvad Tiltalte 2 skulle ramme andet end halsen, hvis han ikke havde taget hånden op. Tiltalte 2 sagde ikke noget i den forbindelse. Det hele gik rigtig stærkt.
Foreholdt afhøringsrapport af 13. januar 2022 – Forurettet (bilag D-7-2, s. 199, sidste og næstsidste linje), hvoraf fremgår:
”Afhørte understregede at det hele gik stærkt. Afhørte vurderede at det tog 3-4 sekunder inden afhørte kastede sig ud af bilen.”
forklarede han, at det kan måske have taget 10 sekunder. Han er aldrig i sit liv blevet overfaldet og udsat for så mange ting på så kort tid.
Hans private telefon blev primært brugt til hans søn, mor og enkelte venner. Det var forskelligt, hvilken telefon Tiltalte 1 fik fat i ham på. Det var hans arbejdstelefon, han havde med i bilen, og som han så Tik-Tok på. Man kan gå direkte på appen uden at oprette sig. Han bruger ikke sociale medier på sin arbejdstelefon.
På sin bistandsadvokats forespørgsel forklarede han, at han havde be-hov for psykologhjælp efter episoden, hvilket han stadig har. Han er blevet tabt i systemet herefter. Han er stadig sygemeldt. Han er ikke indkaldt til lægen. Han havde fast arbejde i Virksomhed 1 frem til episoden. Han har stadig ondt i sin brystkasse. Hvis han går for langt, begynder han at halte. Han kan ikke strække fingeren helt ud på sin højre hånd.
side 31
Han bor nu hos en veninde.
...
Læge Vidne 5 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Vidnet forklarede, at han er ansat som retsmediciner på Retsmedicinsk Institut, hvilket han har været gennem 25 år. Han var supervisor og er derfor ansvarlig for konklusionen på erklæringen. Det er en kollega, der har udført undersøgelsen.
Anklageren dokumenterede Personundersøgelse af 21. december 2021 (bilag C-1-3-1, s. 133ff)
Vidnet forklarede, at der i en sag som denne altid er en fysisk undersø-gelse, men der indgår en lang række andre dokumenter, f.eks. sygehus-journal, politirapport m.v.
Foreholdt personundersøgelsens side 2, næstsidste afsnit (bilag C-1-3-1, s. 134, 9. afs.) forklarede han, at oplysningerne stammer fra journal-materialet. Da de så patienten, kunne de ikke se stiklæsionen i hjertet, da operationen var afsluttet. Operationen/sammensyningen var påbe-gyndt for så vidt angår læsionen i hånden. De bruger sjældent politiat-testen, da den er baseret på journalmaterialet. Det fremgik dog heraf, at der havde været hjertestop, hvorfor de inddrog den. Oplysningen på mail af 14. marts 2022 (bilag C-1-4-1-1, s. 166) om hjertestop er han ikke præsenteret for tidligere. Når de som retsmedicinere anvender ud-trykket ”tegn på vold” er det alene en beskrivelse af læsionerne, som de finder ved undersøgelsen, og ikke et udtryk for, hvordan læsionerne er fremkommet.
På tegningen i personundersøgelsens side 6 (bilag C-1-3-1, s. 138) er læsionen i brystet ikke medtaget, da de ikke har set den, idet den var afdækket af operationsplaster.
Foreholdt personundersøgelsens fund af tegn på vold (bilag C-1-3-1, s. 135, l. 10 til 32), hvoraf fremgår:
”Aftegn på vold påvistes:
1. I baghovedet, lidt til venstre for midtlinjen, et længdegående, gabende kvæstningssår, der målte 6 cm i længde med vævsbroer i den nederste del af såret. I bunden af såret sås den blotlagte knoglehinde over kraniekuplen.
2. I venstre side af kraniets nakkeregion, et længdegående, ga-bende kvæstningssår, der målte 3,5 cm i længde med vævsbroer i den nederste del af såret. I bunden af såret sås den blotlagte knoglehinde over kraniekuplen.
3. I højre håndflade, et skråt ned ad mod venstre forløbende, let
side 32
gabende stiksår, der målte 2,1 cm i længden. Den øvre sårvinkel var spids, mens den nedre sårvinkel var stump.
4. På højre håndryg, et skråt ned ad mod venstre forløbende, sammensyet stiksår, der målte 2,0 cm i længden. Den nedre sår-vinkel sås med såkaldte svalehale, mens den øvre sårvinkel skøn-nedes spids.
5. På højre knæ og underbens inderside, flere uregelmæssige, rødlige, ikke-skorpedækkede hudafskrabninger, der målte fra 0,2 x 0,1 til 4 x 2,5 cm.
6. På venstre lårs inderside, nær knæet, en uregelmæssig, rødlig, ikke-skorpedækket hudafskrabning, der målte 3,5 x 3 cm. 7. På venstre underbens inderside, nær knæet, et uregelmæssigt, rødligt, let gabende kvæstningssår, der målte 2,5 x 1 ,3 cm, med substanstab midt i såret.
8. På venstre underbens forside, nær knæet, en uregelmæssig, rødlig, ikke-skorpedækket hudafskrabning, der målte 3,5 x 2 cm. 9. På venstre underbens yderside, nær knæet, et område der mål-te i 0 x 5 cm med spredte, delvist sammenflydende, uregelmæssi-ge, rødlige, ikke-skorpedækkede hudafskrabninger.
10. Forkortelse og indadrotation af højre ben, foreneligt med ledskred i højre hofte.”
forklarede vidnet, at de i forhold til punkt 1 så et kvæstningssår, hvor huden var bristet/flået fra hinanden. Det tyder på stump vold, jf. sårran-dene, som følge af, at personen har ramt noget, eller noget har ramt personen. Såret under punkt 2 var lidt mindre, men gik helt ind kraniet. Vævsbroer bliver tilbage, når man sprænger vævet - i modsætning til, når vævet bliver skåret over. Substanstab, punkt 7, betyder, at der mangler lidt eller noget væv i området - det er en hudafskrabning, og der mangler noget væv. Forkortelse under punkt 10 skyldes, at hoftele-det er trukket ud af hofteskålen, og benet drejer indad og trukket lidt opad, hvorfor benet synes kortere.
Foreholdt personundersøgelsens konklusion (bilag C-1-3-1, s. 136, 7. afs.), hvoraf fremgår:
”Af tegn på vold påvistes kvæstningssår i skalpen (1, 2) og på venstre underben (7), hudafskrabninger på begge ben (5, 6, 8, 9) og ledskred i højre hofte (10). Læsionerne var alle friske og op-stået ved moderat til svær stump vold, meget vel ved at under-søgte, som oplyst i sagen, var hoppet/blevet kastet ud af en bil i fart.”
forklarede han, at de ikke kunne udelukke den forklaring, de havde fået
- at personen var faldet, sprunget eller skubbet ud af en bil. De forholdt sig til den forklaring, som de havde fået.
side 33
Vold inddeles i let, moderat og svær. Et almindeligt slag er let stump vold. Hvis der kommer knoglebrud, er det svær vold. Der skal mange kræfter til at få hoften af led hos en ung mand, hvorfor det er bedømt som moderat til svær vold.
Foreholdt samme konklusion (bilag C-1-3-1, s. 136, 8. afs.), hvoraf fremgår:
”Af tegn på vold påvistes et stiksår i højre håndflade (3) og et sammensyet stiksår på højre håndryg (4). Læsionerne var friske og opstået ved skarp vold meget vel på det i sagen oplyste hæn-delses tidspunkt ved at undersøgte havde forsøgt at afværge. Der var meget vel tale om en gennemgående stiklæsion, og i så fald skønnes det mest sandsynligt, at indstikssåret var lokaliseret i håndfladen mens udstikssåret var lokaliseret i håndryggen. Såre-nes karakteristika taler for, at der kan være anvendt en én-ægget kniv.”
forklarede han, at de ikke havde oplysninger om andet end, at der var tildelt et knivstik, men erfaringsmæssigt prøver man at afværge dette. Læsionerne har nogle karakteristika som afværgelæsioner. Indstiksret-ningen er både baseret på såret, men også på at det er en naturlig reak-tion at afværge med håndflader, hvor der kan stemmes imod med større kraft.
Foreholdt samme konklusion (bilag C-1-3-1, s. 136, 9.-10. afs.), hvoraf fremgår:
”Undersøgte var vågen ved ankomsten til Rigshospitalets Trau-mecenter og havde lavt blodtryk og hurtig puls. Som følge af den i sagen oplyste stiklæsion i brystkassen og højre hjertekammer, blev der givet 2 liter blod og efterfølgende foretaget akut, åben operation i brystkassen med oversyning stiklæsionen i hjertet.
På det foreliggende må det antages, at undersøgte har været i livsfare, som følge af det i sagen oplyste knivtik i hjertet, idet un-dersøgte uden den akutte, kompetente lægelige behandling ikke havde overlevet.”
forklarede han, at det er konklusionen på stiklæsionen i brystet. Patien-ten har været i livsfare og ville have været død, hvis ikke var gjort no-get. Hvis der havde stået ”kan have været i livsfare” , ville det være en lavere grad – et trin ned – hvor det ikke ville være sikkert, at patienten ville afgå ved døden. Laveste grad er ”ikke i livsfare” . Den oplysning om, at patienten har haft hjertestop, underbygger konklusionen.
Foreholdt rapport af 3. marts 2022 - Spørgetema vedr. Retsmedicinsk
side 34
undersøgelse af fou (bilag C-1-4-2, s. 170ff, herunder s. 173-174) for-klarede han, at han har lavet svarene sammen med kollegaen.
På skitsen (bilag C-1-3-1, s. 138) kan man se, at læsionerne ligger om-kring knæene. De fleste ligner hudafskrabninger som ved sportsudøvel-se. De er derfor ikke karakteristiske for påkørsel af en bil, men i vinter-månederne kan tykt tøj have betydning for udseendet af læsionerne. Hvis man bliver ramt direkte, vil man sandsynligvis få et blåt mærke og et brud. På benene får man nogle ret karakteristiske skader og brud på benene. De er rimelig sikre på, at mærkerne ikke stammer fra overkør-sel. Læsionerne nr. 1-2 i hovedet er ikke karakteristiske. Det ligner en, der er slået to gange med et baseballbat, men det kan ikke udelukkes, at tilskadekomne f.eks. har ramt bilens a-stolpe. Hvis man skal rammes af bilens forende, skal man sidde eller ligge. De havde billeder af bilen, og der var ret beskedne skader på højre kofanger.
Forevist fotomappe af 4. januar 2022 foto 7 (bilag B-3-1-1, s. 86) for-klarede han, at de to kvæstningssår (1, 2) kunne være lavet af de to kanter på bilens forende, ligesom a-stolpen og sidespejlene kunne have kanter.
Der skal en stor kraft til at få et hofteledsskred. Det kunne godt ske ved, at man hoppede ud af bilen, da det kræver vrid og tryk. Hvis der var blevet kørt hen over personen, ville man forvente en anden skade. De kunne ikke se andre skader, hvilket taler for "vridningsmomentet".
Foreholdt rapport af 3. marts 2022 - Spørgetema vedr. Retsmedicinsk undersøgelse af fou (bilag C-1-4-2, s. 174-175) forklarede han om på-kørsler, at der er en primær læsion - man vil typisk blive skubbet foran bilen eller slynges hen over bilen alt efter hastigheden ved påkørslen, og herefter vil man normalt ramme noget, f.eks. kørebanen, et vejtræ eller en kantsten, og pådrage sig sekundære (fald)læsioner - dem vur-derer man "mønsteret" af påkørslen; rammer man kørebanen, vil man typisk få - dybe - hudafskrabninger, og det er fraværet af disse i den fo-religgende sag, der gør, at det konkluderes, at det er en påkørsel, der har givet skaderne i hovedet.
Foreholdt samme rapports svar 3 (bilag C-1-4-2, s. 176), hvoraf frem-går:
”Det skønnes mere sandsynligt at Læsionerne 1 og 2 er opstået ved påkørsel, idet man ved anslag mod kørebanen ville forvente hudafskrabninger omkring de pågældende kvæstningssår. Dog kan det ud fra det foreliggende ikke udelukkes, at undersøgte ved springet fra bilen kan have ramt hovedet mod noget andet end kørebanen.
side 35
Det kan ikke vurderes om læsionerne 5-9 mest sandsynligt er op-stået ved påkørsel frem for ved et spring fra en kørende bil i høj fart.
Det kan ikke vurderes om Læsion 10 er opstået ved udspring fra en kørende bil med 80-100 km/t fremfor ved en personpåkørsel, jf. svar 1.”
forklarede han, at det er to meget rene store kvæstningssår i baghove-det (1, 2). Det er formentlig noget med en kant, der har ramt personen. Det er mindre sandsynligt, at sårene kommer fra at ramme (bag)hovedet i asfalten, da læsionerne var "rene". Ligger man ned og løfter hovedet, vil man med stor sandsynlighed få de læsioner i hove-det.
På advokat Brædders forespørgsel forklarede han, at de ikke kan give et præcist svar på skadernes opståen, da det kræver, at man er til stede. Overkørsel kræver, at man ligger på asfalten. Når bilen støder mod kroppen, vil bilen/dækket tage fat og trække eller flænse huden ned og kan trække hud og underhud af i store baner - dog til en vis grad af-hængig af påklædning. Selv ved lave hastigheder vil bilen trække huden ned, og ved høje hastigheder vil der mere være knusningsskader.
Når han ser på skaderne på bilen og skaderne, og hvis personen var stående, ville man have strejfet bilen. Hoften kan gå af led, hvis man er blevet slynget rundt, hvor man kunne have ramt bilens a-stolpe og være ramt i baghovedet. Det ser ikke ud, som om læsionerne er fra et fald. Hvis der er tale om en jævn, asfalteret vej, vil det nærmest ikke være muligt at ramme og få skader i baghovedet på den måde. Han kan næ-sten ikke forestille sig, at rumleriller kan være forklaringen, ligesom af-standen mellem sårene synes for lang. Hvis man kaster sig ud af en bil og lander, vil man med en pæn hastighed rulle rundt, hvilket må føre til hudafskrabninger. Man kunne ramme b-stolpen - eller en åben bagdør -på vej ud af bilen; så rammer man en kant. Han har svært ved at fore-stille sig, at der har været tale om en hastighed på 80-100 km/t, da læ-sionerne så ville se voldsommere ud. Det kan tale for, at de kørte med en lavere hastighed. Substanstabet taler for, at der kan være noget, der har boret sig ind på stedet, f.eks. en plastik genstand, der har gennem-boret og fjernet substansen.
På advokat Haandbæk Jensens forespørgsel forklarede han, at skaderne ville være voldsommere ved en hastighed på op mod 80-100 km/t. Selv med en hastighed på 40-50 km/t ville man rulle rundt - måske en ha-stighed på 25 km/t ville være mulig. Det er deres praksis, at man bru-ger udtrykket ”tegn på vold” og ikke f.eks. "påvist følgende læsioner" -de udtaler sig ikke om, at der er noget, der er påført nogen, men alene på tegnene.
side 36
På retsformandens forespørgsel forklarede han, at der ikke ud fra ska-derne er tegn på, at personen har rullet rundt - der er relativt beskedne læsioner på knæerne, der kan stamme fra fronten, og læsionerne i ho-vedet stammer fra en direkte kontakt - da sårkanterne er rene, er det mere sandsynligt, at man har ramt noget, snarere end at man har ramt hovedet mod asfalten. Skaderne på benene ville sandsynligvis kun væ-ret fra en ganske let påkørsel, men ville have forudsat, at man stod op og kun lige var blevet strejfet. Hvis man skulle "opnå" de fundne ska-der, herunder på hoften, skal der have været en kraftpåvirkning. Hof-teskredet forudsætter kraftpåvirkning og et vrid - det kan ikke udeluk-kes, at skaden kunne opstå, hvis benet kom til at "sidde fast" i forbin-delse med, at den pågældende kastede sig ud af bilen, ligesom skaderne på benene kunne opstå, hvis de havde skrabet mod f.eks. sædets under-stel eller lignende "på vej ud af bilen" - det har de ikke haft i deres overvejelser tidligere.
Adspurgt af anklageren på ny forklarede vidnet, at substanstabet taler for, at noget kan have boret sig ind, f.eks. en plastikkant, der lige har prikket hul i huden.
Der er ikke foretaget vurderinger af knivenes art - de har ikke haft ad-gang til at se selve sårene.
Bilinspektør Vidne 6 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.
Foreholdt rapport af 28. januar 2022 - Yderligere undersøgelser Reg. nr. (bilag B-3-2, s. 104) forklarede vidnet, at kosterne er frag-menter fra bilens front, som blev fundet på gerningsstedet.
Forevist fotorapport af 28. januar 2022 foto 1 og 2 (bilag B-3-2-1, s. 107-8) forklarede han, at billedet viser en del af frontpladen fra bilen. Pladen var knust, og fragmenterne passede til bilen. Koster 10 på foto 2 er en del af plastikafdækningen fra kofangeren på fronten foran hju-let.
Foreholdt Bilinspektørerklæring af 1. april 2022 vedr. køretøjsundersø-gelse (bilag B-3-3, s. 111) forklarede han, at han undersøgte bilen i en hal i Helsingør, hvor også delene blev bragt ind. Skaden på bilen sidder meget lavt på bilen - under kofangeren. Hvis man rammer en høj kant-sten, kommer der typiske skrabemærker i lak og plastik. Skaden ligner, at der er ramt noget blødt, såsom f.eks. en hund eller kat. Et autoværn er for højt i forhold skadernes placering på bilen. Der har været noget, der har trykket op på bundpladen, og delene er efterfølgende knækket. Det kan ikke lade sig gøre at hoppe ud af bilen og derefter ramme fron-ten. Efter hans opfattelse kan bilen ikke have haft en hastighed på 100
side 37
km/t, da forurettede kastede sig ud af den - man skal nok køre under 50 km/t for, at det kan lade sig gøre at kunne åbne døren uden at skulle bruge voldsom kraft. Han vurderer, at der er sket en påkørsel ved en meget lav hastighed - under 25 km/t.
Forevist erklæringens bilag 1, foto 1.1 og 1.2 (bilag B-3-3, s. 113) for-klarede han, at den skade, der er kommet på forenden af bilen, er sket ved en påkørsel med højre side af fronten - ved tågelygten. Det mang-lende kantstykke fastgør kofangeren til karrosseriet. Der er ikke skader i det lakerede område over kanten. Man kan se, at fronten er trykket. Området, der kan være ramt, sidder ca. 25 cm over vejbanen. Det styk-ke, der er ramt med, er "trukket ind under bilen". Bilen er for lav til at køre hen over et menneske, uden at der ville komme skader - frihøjden er for lav.
På advokat Brædders forespørgsel har han forklaret, at der er tale om en form for "trykskader". Han vil mene, at "trykket" (påvirkningen) er sket omkring højre tågelygte mod bilens midte. Han kan ikke sige, om trykket er fra højre eller venstre, men det er sket med en vinkel. De har haft bilen løftet op, og de kunne ikke se tegn på, at der har været tale om en overkørsel, bl.a. i form af manglende aftørring af (vej)smuds. Man ville formentlig hverken kunne se det på bil eller dæk, hvis et ben havde været inde under bilen/var blevet overkørt.
På advokat Haandbæk Jensens forespørgsel har han forklaret, at styk-kerne på foto 1 i fotorapport af 28. januar 2022 (bilag B-3-2-1, s. 107) er af plastik. Det er sundt plastik, der var møgbeskidt fra bremsestøv. Det er halv hårdt plastik, der er "sprunget i stykker", da det blev ramt -bruddene ser naturlige ud.
...
Advokat Brædder dokumenterede fra sagens bilag:
Rapport af 9. november 2022 – forurettedes tilknytning til
Tlf nr. 2 (nye rapporter, bilag U-1-4, s. 12)
Tiltalte 1 forklarede supplerende, at han søgte på krak på Tlf nr. 3, da han ikke kendte nummeret. Han vidste ikke, at Forurettede da havde en anden telefon.
...
Advokat Brædder dokumenterede fra sagens bilag:
Rapport af 21. november 2022 - Udskrift koster 800 sms til Tlf nr. 4 (nye bilag 1. december 2022, bilag U-2-5-7, s. 178).
Tiltalte 1 forklarede supplerende, at det er Forurettede, der har skre-vet beskeden, som Forurettede sendte til ham fra sin telefon. Han skulle vi-deresende beskeden til Person 7. Han fik beskeden fra Forurettede på sin egen telefon.
side 38
Anklagerens dokumenterede fra sagens bilag:
Rapport af 21. november 2022 - fotos fundet på koster 800 i relati-
on til Økonomi (nye bilag 1. december 2022, bilag U-2-8, s. 213) og foto IMG_234, IMG_3031, IMG_267, IMG_198 og IMG_346.
Tiltalte 1 forklarede supplerende, at han havde adgang til kon-toen over internettet. Han havde ikke kort til kontoen."
Personlige oplysninger
Tiltalte 1 er tidligere straffet og af betydning for sagen senest
vedRetten i Hillerøds dom af 4. maj 2015 med fængsel i 6 måneder bl.a for overtrædelse af straffelovens § 171, § 285, jf § 276 og § 279. 2 måne-der af fængselsstraffen gjort betinget med en prøvetid på 2 år.
vedRetten i Hillerøds dom af 17. september 2021 med fængsel i 50 dage for overtrædelse af færdselslovens § 117d, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt.
Tiltalte 2 er efter det oplyste ikke tidligere straffet.
Udlændingestyrelsen har den 17. oktober 2022 om Tiltalte 1 udtalt bl.a.:
"... Tiltalte 1 er tidligere straffet for anden kriminalitet.
Ifølge den af anklagemyndigheden fremsendte opgørelse har pågælden-de tidligere afsonetfrihedsstraf af en samlet varighed af 11½ måned.
Pågældende har været varetægtsfængslet siden 23. december 2021.
Opholdsgrundlag og længde
Det fremgår af Det Centrale Personregister at Tiltalte 1 indrej-ste i Danmark den 5. januar 1994.
Af Udlændingestyrelsens udlændingeregister fremgår det at Tiltalte 1 den 20. januar 1994 fik en tilbageholdelsestilladelse, samt at på-gældende den 15. maj 2003 fik forlænget sin opholdstilladelse til den 17. juli 2004.
Denne tilladelse er senest den 8. september 2003 meddelt tidsubegræn-set.
Udlændingestyrelsen er desværre ikke i stand til at give mere præcise oplysninger vedrørende pågældendes indrejsetidspunkt mv., da der på daværende tidspunkt ikke fandtes elektroniske registre for udlændinge, der kan bekræfte oplysningerne.
side 39
Længden af Tiltalte 1's lovlige ophold i relation til udvisnings-bestemmelserne regnes fra den 5. januar 1994, hvor pågældende blev tilmeldt CPR, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1.
Efter udlændingelovens § 27, stk. 5 medregnes den tid, hvori en udlæn-ding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig rets-følge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.
Tiltalte 1 har således - når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes - haft lovligt ophold i Danmark i 27 år.
Udvisningshjemmelsen
Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betin-gelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 6.
Efter udlændingelovens § 22, nr. 6 kan en udlænding, som har haft lov-ligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 237 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsbe-røvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.
§ 26, stk. 2
Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte 1 med sikkerhed kan antages at være i strid med Dan-marks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 10. juni 2022.
Heraf fremgår at Tiltalte 1 Blandt andet har oplyst, at han:
Kom til Danmark som 8-årig i 1993
Er opvokset i Danmark
Har færdiggjort folkeskolen til 8. klasse, men har ikke taget af-gangseksamen
Havde fast arbejde indtil han blev dømt i en anden sag Har haft en del forskelligt arbejde som rengøring og lagermedar-bejder
Behersker dansk
Er sund og rask
Ikke lider af misbrugsproblemer
side 40
Ikke er gift
Har fire børn på henholdsvis 17, 12, 10 og 1½ år, hvor af det ældste og yngste barn bor i Danmark
Har fælles forældremyndighed over alle sine børn og de alle kom-mer på besøg i Danmark
Her en herboende far
Har kontakt til familie i Serbien, hvor hans mor bor Behersker serbisk
Det fremgår at Det Centrale Personregister at Tiltalte 1 er ugift og har tre børn på henholdsvis 18, 12 og 1 år, hvoraf det ældste barn er dansk statsborger, barnet på 12 år er svensk statsboger samt bosidden-de i Sverige og at det yngste barn er serbisk statsborger som bor på samme adresse som sin mor.
Det fremgår endvidere, at Tiltalte 1 har et mindreårigt barn her i landet, der ikke bor hos ham.
Udlændingestyrelsen skal i denne forbindelse bemærke, at det kan være indgreb i Familielivet efter den Europæiske Menneskerettighedskon-ventions arktikel 8, at henvise den tiltalte til at udøve familielivet i tred-jeland, såfremt han har et barn der ikke bor hos vedkommende, hvis Tiltalte 1 har fast og regelmæssigt samvær med barnet, idet Danmark i så fald vil være nærmest til at beskytte familielivet i medfør af den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
I det omfang, der med en konkret afgørelse om udvisning foretages indgreb i udlændingens privat- og famileliv, skal staten påvise, at betin-gelserne for indgrebet er opfyldt, jf. artikel 8, stk. 2.
Det følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at der ved ind-greb i udlændingens ret til privat- eller familieliv skal foretages en pro-portionalitetsafvejning. Denne proportionalitetsafvejning foretages på baggrund af en samlet og konkret vurdering af en række elementer, herunder om udvisning må anses for værende særligt påkrævet på grund af de i udlændingelovens § 24 a opregnede hensyn.
Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal den udlænding udvises efter §§ 22 - 24 og 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 26b.
Udlændingestyrelsen bemærker, at det ikke vil have opholdsretlige konsekvenser for pågældendes herboende 1-årige barn, såfremt pågæl-dende bliver udvist af Danmark.
Udtalelse om udvisningsspørgsmålet
Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændin-
side 41
gelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks interna-tionale forpligtelser.
På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af ikke under 6 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at ankla-gemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.
Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning ned-lægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6.
Konsekvenser ved en eventuel udvisning
Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud.
Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelo-vens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7.
Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.
Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser."
Tiltalte 1 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at hans kæreste og hans barn på 1½ år fra dag et under varetægtsfængslingen har besøgt ham en gang om ugen.
Tiltalte 2 har ikke afgivet forklaring om sine personlige forhold.
Tiltalte 1 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 24. december 2021.
Tiltalte 2 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 24. februar 2022.
Rettens begrundelse og afgørelse
Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
"Nævningerne og de juridiske dommere er efter fælles votering nået til
side 42
følgende afgørelse, om hvilken der er enighed, angående skyldsspørgs-målet.
Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig, men erkendt sig skyl-dig i overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1. Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig, men erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1.
Såvel de tiltalte som Forurettede har forklaret, at de alle var i bilen på gerningstidspunktet.
Tiltalte 2 har forklaret, at Tiltalte 1 den 21. decem-ber 2021 sagde, at de skulle mødes med forurettede. De aftalte i bilen, at de skulle sige til forurettede, at de skulle hente penge til ham for at berolige ham.
Forurettede har afgivet en sammenhængende og detaljeret forklaring om hændelsesforløbet. Denne forklaring støttes af de forefundne tek-niske beviser, herunder navnlig blodspor i og uden på bilen og skader-ne på bilen. Forklaringen støttes endvidere af de beskrevne skader ved-rørende forurettede i personundersøgelsen af 21. december 2021. Ret-ten lægger på baggrund heraf forurettedes forklaring til grund ved af-gørelsen.
Efter forurettedes forklaring - og til dels de tiltaltes egne forklaringer -finder retten det bevist, at forurettede den 21. december 2021 ca. kl. 17.30 blev hentet i bil af de tiltalte, at Tiltalte 1 førte bilen, at forurettede satte sig foran på passagersædet, og at Tiltalte 2, der sad på forsædet, da de ankom, flyttede sig om på bagsædet bag forurettede. Efter 15-20 minutters kørsel tog Tiltalte 2 fat i forurettede bagfra med højre arm rundt om halsen og med en kniv i venstre hånd, hvorefter forurettede tog højre hånd op og blev stukket gennem hånden med kniven, som begge de tiltalte efter Tiltalte 2's forklaring var klar over plejede at befinde sig i bilen. Retten fin-der det endvidere bevist, at kniven, hvis ikke forurettede havde afvær-get, havde ramt forurettede i halsen. Mens forurettede forsøgte at komme ud af bilen, stak Tiltalte 1 forurettede fra siden i bryst-kassen.
Retten finder det efter de lægelige oplysninger i sagen, herunder politi-attest af 4. januar 2022, bevist, at forurettede blev tildelt en 2 - 3 cm stiklæsion lige til venstre for brystbenet mellem 4. og 5. ribben, hvilket medførte et ca. 2 cm stik i højre hjertekammer. Retten finder det endvi-dere efter konklusionen i personundersøgelsen af 21. december 2021 bevist, at forurettede var i livsfare som følge af det i sagen oplyste knivstik i hjertet, idet han uden den akutte, kompetente lægelige be-handling ikke havde overlevet.
side 43
Forurettede har forklaret, at han herefter sprang ud af bilen, mens den stadig kørte, og Tiltalte 1 har forklaret, at han herefter stoppe-de bilen og vendte om.
Retten finder det efter de tiltaltes forklaringer bevist, at Tiltalte 1 herefter påkørte forurettede. Efter personundersøgelsen af 21. de-cember 2021 og bilinspektørerklæringen af 1. april 2022, der under-støttes af retsmedicinerens forklaring, finder retten det bevist, at foru-rettede ved påkørslen blev ramt i hovedet og blev påført to åbne kvæst-ningssår i venstre del af baghovedet
Tiltalte 2 har således forsøgt at stikke forurettede i halsen med en kniv, hvilket forurettede fik afværget, og Tiltalte 1 har derefter stukket forurettede i hjertet, hvorved forurettede var i livsfare, og - efter at forurettede var sprunget ud af bilen - påkørt forurettedes hoved. Tiltalte 2 sad bag passagersædet og forsøgte ikke at stoppe Tiltalte 1. Da der kom andre biler til stede, opgav Tiltalte 2 og Tiltalte 1 deres forehavende og kørte fra stedet.
Herefter og efter en samlet vurdering af forløbet finder retten det be-vist, at de tiltalte efter aftale eller fælles forståelse havde til hensigt at dræbe forurettede. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er herefter i dette omfang skyldige efter anklageskriftet, jf. straffelo-vens § 237, jf. § 21, stk. 1.
Derfor bestemmes:
Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er skyldige i over-trædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, stk. 1."
Sanktionsspørgsmålet
Nævningerne og de juridiske dommere er enige om fastsættelse af sanktionen for de tiltalte.
Tiltalte 1 skal straffes med fængsel i 6 år, jf. straffelovens 237, jf. § 21, stk. 1.
Tiltalte 2 skal straffes med fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 237, jf. § 21, stk. 1,
Retten har ved strafudmålingen navnlig lagt vægt på kriminalitetens karakter og særlige grovhed.
De tiltalte ligestilles strafmæssigt, da Tiltalte 2 først forsøgte at
side 44
stikke forurettede i halsen, hvorefter Tiltalte 1 stak forurettede i hjer-tet, og Tiltalte 1 efterfølgende påkørte forurettede, hvor Tiltalte 2 ikke forsøgte at stoppe påkørslen.
Udvisning
Nævningerne og de juridiske dommere er enige om at tage anklagemyndighe-dens påstand om udvisning af de tiltalte med indrejseforbud for bestandig til følge.
Vedrørende Tiltalte 1
Efter det anførte om straffens længde sammenholdt med oplysningerne om varigheden af Tiltalte 1's ophold i Danmark er betingelsene for udvis-ning af Tiltalte 1 i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 1, 3 og 6, opfyldt. Ifølge udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, skal der som udgangs-punkt meddeles et indrejseforbud for bestandingt.
Det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, at Tiltalte 1 skal udvises af Dan-mark, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks interna-tionale forpligtelser, herunder den Europæiske Menneskerettighedskonventi-ons artikel 8 om retten til respekt for privatliv og familieliv.
Tiltalte 1 er serbisk statsborger. Han er ugift og har en kæreste i Danmark, som han har et mindreårigt barn med. Barnet er serbisk statsbor-ger. Han har ikke del i forældremyndigheden over barnet. Han har oplyst, at han under varetægtsfængslingen har set barnet og sin kæreste én gang om u-gen. Han har yderligere to mindreårige børn, som bor i Sverige, og et barn, som er 18 år. Tiltalte 1 er født i 1985 og har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 27 år, når den i udlændingelovens § 27, stk. 5, nævnte periode fratrækkes. En udvisning vil derfor udgøre et indgreb i hans ret til privat- og familieliv, jf. konventionens artikel 8, stk. 1. Et sådant indgreb er kun beretti-get, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt.
Efter artikel 8, stk. 2, er det afgørende, om udvisning må anses for nødvendig i et demokratisk samfund af hensyn til bl.a. den offentlige tryghed, for at fo-rebygge uro eller forbrydelse eller for at beskytte andres rettigheder og frihe-der. Det beror på en proportionalitetsvurdering. De kriterier, der skal indgå i afvejningen, fremgår blandt andet af Den Euopæiske Menneskerettigheds-domstols dom af 23. juni 2008 (Maslov mod Østrig), og af de i udlændinge-lovens § 24 a opregnede hensyn.
Tiltalte 1 er dømt for forsøg på manddrab begået i forening med en anden tiltalt, og han er ved nærværende dom blevet idømt en langvarig fængselsstraf.
Tiltalte 1 kom til Danmark som 8-årig og har færdiggjort 8. klasse. Han har ingen uddannelse. Han har haft fast arbejde, indtil blev dømt i en an-
side 45
den sag. Han har haft forskelligt arbejde som rengøring og lagermedarbejder. Han taler og forstår dansk. Han har en herboende far. Han har fire børn, hvor tre af dem er mindreårige. To af hans mindreårige børn bor i Sverige.
Om tilknytningen til Serbien har Tiltalte 1 oplyst, at han taler og for-står serbisk, at han har familie, herunder sin mor, i Serbien, og at han for ca. 3 år siden i en periode på 7 måneder har opholdt sig i Serbien.
Retten lægger til grund, at han ikke vil være uden forudsætninger for at begå sig i Serbien, og at det efter en eventuel udvisning vil være muligt for ham at opretholde forbindelsen til familien i Danmark, herunder ved kommunikation via telefon og internet.
Retten finder efter en samlet vurdering af de anførte forhold, herunder navn-lig den alvorlige grovhed og arten af den foreliggende kriminalitet, at det ik-ke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udvise Tiltalte 1 jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.
Retten tager herefter - som påstået af anklagemyndigheden - udvisningpå-standen til følge for Tiltalte 1 i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 1, 3 og 6, jf. § 26, stk. 2, og således, at Tiltalte 1 udvises med et ind-rejseforbud for bestandig, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, der under henvisning til den oven for anførte afvejning ikke findes uproportionalt.
Vedrørende Tiltalte 2
Retten tager for så vidt angår Tiltalte 2, der er rumænsk statsbor-ger, udvisningspåstanden til følge, jf. udlændingelovens § 24, nr. 2, og § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 1 og 6. Udvisningen vil ikke med sikkerhed være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.
Retten har herved lagt vægt på, at Tiltalte 2 ikke har tilknytning til Danmark og er straffet med ubetinget fængsel i 6 år
Efter karakteren af den foreliggende grove kriminalitet er denne udtryk for en adfærd, som udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. opholdsdirektivets arti-kel 27, stk. 2, 2. led. Tiltalte 2 udvises herefter med et indrejse-forbud for bestandig, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7. Et sådant ind-rejseforbud kan ikke anses for stridende mod proportionalitetsprincippet i opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 1. led, sammenholdt med artikel 28, stk. 1.
Konfiskation
Nævningerne og de juridiske dommere er enige om spøgsmålet om konfiska-tion.
side 46
Tiltalte 1 har selv forklaret, at han vendte bilen og påkørte forurette-de. Han har således anvendt bilen i et forsøg på at dræbe forurettede. Retten finder herefter, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at påstan-den om konfiskation af den omhandlede bil tages til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.
De juridisk dommeres afgørelse om godtgørelse og erstatning
De juridiske dommere finder, at forurettede under de oven for angivne om-stændigheder har været udsat for et særligt groft angreb. Han er søgt dræbt og således har været udsat for en alvorlig, retsstridig krænkelse, der har med-ført alvorlig angst og andre helbredsmæssige følger, hvorfor han tilkendes 35.000 kr. i tortgodtgørelse med procesrente fra den 7. november 2022, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4.
De juridiske dommere finder, at de foreliggende oplysninger til støtte for for-urettedes krav om godtgørelse for svie og smerte er ufuldstændige, hvorfor kravet ikke tages under påkendelse, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1.
Thi kendes for ret:
Tiltalte 1 straffes med fængsel i 6 år.
Tiltalte 1 udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig.
Tiltalte 2 straffes med fængsel i 6 år.
Tiltalte 2 udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig.
Hos Tiltalte 1 konfiskeres en personbil af mærket Ford Mondeo med Reg. nr..
Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skal betale sagens omkostninger, herunder salæret til egne forsvarere.
Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skal in solidum inden 14 dage beta-le 35.000 kr. til Forurettede, c/o advokat Ulrik Lunn. Beløbet for-rentes med procesrente fra den 7. november 2022.
Dommer