Dom
D O M
afsagt den 1. november 2023 af Vestre Landsrets 3. afdeling (dommerne Erik P. Bentzen, Marie Kathrine Nielsen og Karen Foldager) i nævningesag
V.L. S – 0969 – 23
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
født Dato 1990
(advokat Kjeld Christensen, Sønderborg)
Retten i Sønderborg har den 19. april 2023 under medvirken af nævninger afsagt dom i 1. instans (K01-6434/2022).
Påstande
Tiltalte, har påstået frifindelse, subsidiært at han idømmes almindelig fri-hedsstraf og mere subsidiært en behandlingsdom med længstetid.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Supplerende oplysninger
Psykiatrien i Region Syddanmark, PSY Retspsykiatrisk Afsnit, har den 2. oktober 2023 afgivet en aktuel udtalelse om tiltalte.
Kriminalforsorgen har endvidere afgivet en udtalelse af 16. oktober 2023.
Tiltalte har siden den 8. oktober 2021 været indlagt på Psykiatrisk Afdeling Middelfart.
- 2 -
Forklaringer
Tiltalte og Forurettede har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Tiltalte har supplerende forklaret, at han ikke kendte Forurettede. Han havde aldrig set ham eller hørt om ham før. Forurettede siger, at tiltalte kender hans søn fra fodbold, men det gør han ikke. Det er rigtigt, at Forurettede kom forbi for at besøge ham.
I januar 2021 blev han udskrevet fra psykiatrisk afdeling, og han fik en lejlighed af kom-munen. Han skulle have depotmedicin hver tredje måned og derved fire sprøjter årligt. Det havde han aftalt med Forurettede.
I sommeren 2021 ringede hans mor og sagde, at hun havde talt med Forurettede, og at tiltalte ville blive indlagt, fordi han ikke ville tage sin medicin. Han blev hentet af politiet og ind-lagt for at få medicin. Forurettede kom derefter på besøg flere gange. Han har én gang haft be-søg af overlægen. På et tidspunkt havde Forurettede fået et blåt øje. Det, syntes han, var synd for Forurettede.
Den pågældende dag kom Forurettede omkring kl. 9.30. Døren til hans lejlighed stod åben, for-di han luftede ud. Forurettede ringede ikke på. Han gik bare ind. Tiltalte sad ned med sin mor-genkaffe ved sofabordet. Han var lidt oppe og køre. Han havde ikke sovet i nogle dage. Han havde været i Frankrig i en uge frem til 2. oktober 2021.
Forurettede satte sig ned, og han sad også ned. Der var et sofabord mellem dem. Forurettede takke-de nej til kaffe. Det passer ikke, at han blev sur over det, sådan som det er skrevet i byret-tens dom. De sad ned under deres samtale.
Forurettede sagde, at han kunne se, at tiltalte havde været i Frankrig. Forurettede holdt øje med ham over Facebook. De talte om turen. Han havde ikke sovet, fordi Forurettede havde fortalt ham om sin ven, der havde hængt sig. Han opfattede det sådan, at Forurettede ville have ham til at begå selvmord. Forurettede var kommet for at give ham medicin. Han sagde til Forurettede, at han var alt for dårlig og påvirket følelsesmæssigt til at tage medicin. Forurettede svarede, at han ville blive indlagt, hvis han ikke tog den. Derefter rejste tiltalte sig op og tog fat i Forurettedes
- 3 -
jakke i kraven. Tiltalte blev ikke vred. Han blev bange. Han ville have Forurettede til at lade ham være i fred. Han stod over for Forurettede, som sad i sofaen. Han tog fat med begge hæn-der i jakken ved Forurettedes hals. Han havde ikke fat i Forurettedes hals. Han sagde til Forurettede, at han skulle lade være med at true ham med at blive indlagt. På hans sofabord stod der kun en stempelkande Der lå ikke en kniv. Han tror nok, at han har en urtekniv med et blad på 8 cm. Den lå nok på køkkenbordet, som var omkring 5 meter væk. Han stak ikke Forurettede. Forurettede kom fri og løb ud ad døren. Tiltalte slap sit tag af sig selv. Forurettede gjorde modstand ved at bruge sin arme til at skubbe hans arme væk. Der var ingen, som væltede eller fik overbalance, sådan som det er skrevet i byrettens gengivelse af hans forklaring.
Han vil hellere være i psykiatrien end få de fire sprøjter årligt. Han er ikke interesseret i at tage depotmedicinen. Forurettede sagde, at han skulle tage medicin for at være ude i offentlig-heden. Det kunne han ikke forstå. Han er bange for nåle. Han har set, hvordan hans far lå med sonde, og han døde.
Han så Forurettede på kontoret på den åbne afdeling, hvor han har været i snart to år. Han får ikke længere depotmedicin med sprøjter.
Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han har været på Psykia-trisk Afdeling Middelfart siden 8. oktober 2021. Han har besøgt sin mor, men han har ikke overnattet hos hende. Afdelingen er åben. Han kan derfor i sammenlagt to timer dagligt gå ud blandt de andre. Han er blevet mere doven med alderen. Han vil gerne ud af psykiatrien på et tidspunkt, og han vil gerne have en almindelig frihedsstraf.
Forurettede har supplerende forklaret, at han forud for episoden havde været ansat omkring 10 år i retspsykiatrien, og han havde arbejdet som Stilling i omkring 15 år.
Han havde kendt tiltalte i 3 til 4 år forud for episoden. Han besøgte tiltalte en gang om ugen, fordi tiltalte var så ustabil. Tiltalte fik kun medicin hver tredje måned. Tiltalte havde dengang ingen sygdomsforståelse. Han kom for at se, hvordan tiltalte havde det. Han ar-bejder kun med patienter med dobbeltdiagnose, som er de mest ustabile patienter i psyki-atrien. Besøgene er forebyggende og skal sikre, at patienterne kan klare sig i eget hjem. Dagen inden episoden havde han talt med tiltalte om, at han skulle have sin medicin. Han var meget lydhør over for tiltale. De aftalte derfor, at han skulle komme dagen efter, som
- 4 -
var en torsdag. Så kunne tiltalte bedre overskue det. Tiltalte havde tidligere været indlagt med politiets hjælp. Det var overlægens vurdering, om tiltalte skulle indlægges, og politiet som skulle hente tiltalte.
Da han ankom til tiltaltes lejlighed, stod døren åben. Det var første gang, at han oplevede det. Han sikrede sig derfor, at tiltalte gav ham tilladelse til at komme ind. Tiltalte var opre-vet. Da han havde sat sig ned, spurgte tiltalte straks, om det var i dag, at han skulle have depo tmedicin. Tiltalte blev højtråbende og kom hurtig op i ”det røde felt” . Han kunne ikke få tiltalte ned igen. Han havde ikke tidligere set urtekniven. Han nåede kun at tænke, at det var underligt, at den lå på sofabordet. Hele kniven var lavet i metal. Knivsbladet var 8 cm og spidst. Man kan skrælle med den. Set i bagspejlet virkede det lidt planlagt. Han havde nået at sætte sig ned, og han havde fortsat sin jakke på.
Han kan ikke huske, at de talte om, at tiltalte lige havde været i Frankrig. Han ved, at tiltal-te har familie i Frankrig, og at han tidligere har været i Frankrig, men nu er det ved at være længe siden, så han husker ikke det hele længere. Han kunne aldrig finde på at se på nogle af sine patienters Facebook-profiler. Han benytter sig stort set aldrig selv af Facebook.
Tiltalte spurgte, hvad der ville ske, hvis han ikke ville have sin medicin. Han svarede, at tiltalte kunne risikere at blive indlagt ved politiets hjælp. De nåede at udveksle ganske få sætninger, inden tiltalte kom tættere og tættere på med kniven og stak ud efter ham. Tiltalte var i bevægelse hele tiden. Der var et stort marmorbord mellem dem. Han rykkede tilbage i sofaen. Tiltale mistede balancen og tog fat om hans hals med én hånd. Han lagde mest mærke til kniven, som tiltalte stak med. Han tog fat i tiltales højre hånd, hvor han havde kniven. Tiltalte havde fat om hans hals med venstre hånd. Det var også den hånd, som til-talte slog ham med to gange med knyttet hånd.
Imens han sad ned, stak tiltalte ud efter ham mange gange. Samtidig gik tiltalte tættere og tættere på. Det var nok mellem 5 og 10 stik. Til sidst var kniven meget tæt på. Han tænkte: ”Nu bliver jeg ramt” , men det gjorde han heldigvis ik k e. Han råbte rigtig højt: ”Nu stopper du” . Tiltalte stivnede, og han bakkede selv, fik fat i sin kalender og løb ned i bilen og låste den. Han ringede til overlægen. Han tænkte, at tiltalte skulle indlægges hurtigt. Han blev anbefalet at gå til læge for at se, om der var sket noget som følge af slagene og grundet det psykiske og forsikringsmæssige.
- 5 -
Da han kom hjem, lavede han et notat over forløbet. Det er det, som overlægen har skrevet anmeldelsen ud fra.
Han kunne og kan fortsat rigtig godt lide tiltalte. Det var kun i forbindelse med, at tiltalte skulle have depotmedicinen, at der var kontroverser. Tiltalte har aldrig villet have sin de-potmedicin. Man skulle altid overtale ham. Tiltalte havde vrangforestillinger vedrørende depotmedicin. Det har han aldrig været i tvivl om.
Tiltalte greb fat om hans hals med sin venstre hånd. Tiltalte faldt hen over ham. Det var nok for at få balancen igen. Han følte ikke kvælningsfornemmelse. Han havde heller ikke tydelige mærker på halsen. Det standsede ved, at han kom op at stå, og han råbte rigtig højt. Tiltalte blev ligesom paralyseret. Tiltalte fulgte ikke efter ham. Han holdt øje med det hele vejen ned til sin bil. Tiltalte kan have været psykotisk.
Han er efter episoden blevet mere sensitiv, og han tager flere forbehold. Der ligger knive på mange borde, hvor han kommer som Stilling, hvilket han er blevet mere opmærk-som på. Han er blevet mere ”alert” , men han kan klare sit arbejde.
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldsspørgsmålet:
Der er om skyldsspørgsmålet afsagt
” K e n d e l s e:
Alle nævninger og dommere udtaler:
Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at det er bevist, at tiltalte har udøvet vold og forsøg på grov vold mod Stilling Forurettede som anført.
Landsretten stadfæster således byrettens skyldkendelse.
T h i b e s t e m m e s:
Byrettens skyldkendelse stadfæstes.“
Sanktionen
- 6 -
Alle nævninger og dommere udtaler:
Det tiltrædes, at tiltalte i medfør af straffelovens § 16, stk. 1, ikke straffes.
Efter karakteren og omstændighederne ved den udøvede vold, oplysningerne i Retslægerå-dets erklæring af 11. maj 2022 og udtalelserne af 28. februar 2022 og 2. oktober 2023 fra Psykiatrien i Region Syddanmark om tiltaltes psykiske sygdom samt risikoen for, at han på ny vil begå alvorlig personfarlig kriminalitet, tiltræder landsretten, at det er nødvendigt, at tiltalte dømmes til anbringelse på psykiatrisk afdeling, da mindre indgribende foranstalt-ninger ikke findes tilstrækkelige for at forebygge yderligere lovovertrædelser. Da der er tale om en alvorlig voldsforbrydelse, tiltræder landsretten, at der ikke er grundlag for at fravige udgangspunktet i straffelovens § 68 a, stk. 2, hvorefter der ikke fastsættes en læng-stetid for foranstaltningen.
Landsretten tiltræder endelig, at den foranstaltning, tiltalte er idømt ved dommen af 29. august 2017, som senest er opretholdt den 12. september 2022, ophæves.
Landsretten stadfæster herefter dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Erik P. Bentzen Marie Kathrine Nielsen Karen Foldager
- 7 -