Kendelse
RETTEN I HORSENS
Udskrift af retsbogen
Udskrift af dombogen.
Kendelse
afsagt den 2. september 2009.
Rettens nr. 1929/2009:
Domfældte
født Dato 1954
mod
Justitsministeriet
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Denne sag angår prøvelse af Direktoratet for Kriminalforsorgens afgørelse af 3. juli 2009, hvorved Direktoratet i medfør af straffelovens § 41 traf afgørelse om, at Domfældte (tidligere Navn) ikke kunne prøveløslades.
Sagen er i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 112, nr. 6, indbragt for retten ved skrivel-se af 30. juli 2009.
Sagen har været mundtligt forhandlet den 25. august 2009, jf. straffuldbyrdelseslovens § 116, stk. 1.
Domfældte har nedlagt påstand om, at hun skal prøveløslades senest fra den 28. au-gust 2009.
Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, (herefter Direktoratet) har princi-palt påstået stadfæstelse af afgørelsen af 3. juli 2009 og subsidiært hjemvisning med hen-blik på fastsættelse af vilkår.
Direktoratets afgørelse af 3. juli 2009 er sålydende:
"Vedrørende Deres ansøgning om prøveløsladelse i medfør af straffelovens § 41
Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, har nu behandlet Statsfængslet Østjyl-lands indstilling om prøveløsladelse i medfør af straffelovens § 41, stk. 1.
Direktoratet er nået til det resultat, at De ikke kan prøveløslades på nuværende tids-punkt.
Denne afgørelse kan indbringes til prøvelse for retten. Begæring herom skal fremsættes
Std 75286
Side 2/6
inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt Dem. De kan fremsætte begæringen såvel mundtligt som skriftligt overfor enhver af Kriminalforsorgens institutioner og afdelinger og overfor Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Direktoratet har afgjort sagen, efter at Statsfængslet Østjylland har indsendt sagens bilag sam-men med en indstilling. Fængslet har oplyst, at De har fået kopi af indstillingen, og at De har fået lejlighed til at kommentere denne. Direktoratet har ikke modtaget bemærkninger fra Dem til sagen.
Her følger en kort gennemgang af sagen og begrundelsen for direktoratets afgørelse.
Det fremgår af sagen, at De udstår straf af fængsel på livstid for overtrædelse af straffelovens § 237.
Ifølge den foretagne strafberegning vil De have udstået 14 år af straffen den 28. august 2009.
Fængslet har blandt andet oplyst, at De er velfungerende og at De har et godt forhold til såvel indsatte som ansatte, at De ikke har noget misbrug af nogen art eller disciplinære forhold un-der afsoningen.
De fremgår endvidere af sagen, at De siden januar 2009 har afviklet regelmæssig weekendud-gang, og at De forud herfor har haft et langt og stabilt uledsaget udgangsforløb, som er afvik-let uden problemer.
Direktoratet kan oplyse, at et typisk afsoningsforløb for en livstidsdømt kort skitseret vil se så-ledes ud: påbegyndelse af ledsagede udgange, herefter overgang til uledsagede udgange og overførsel til åbent fængsel. Det vil endvidere efter et længerevarende udslusningsforløb kun-ne være relevant med frigang til arbejde eller uddannelse og eventuelt udstationering til en pension i en periode, inden endelig løsladelse på prøve finder sted.
Direktoratet mener, som tidligere anført, ud fra en samlet vurdering af alle sagens momenter, at det må anses for utilrådeligt at løslade Dem på prøve på nuværende tidspunkt.
Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at De udstår straf af fængsel på livstid for en meget alvor-lig personfarlig forbrydelse, og at De på nuværende tidspunkt ikke har gennemført et udslus-ningsforløb i fuldt omfang, hvilket ifølge praksis som hovedregel er en forudsætning for prø-veløsladelse af langtidsindsatte.
Direktoratet kan i den forbindelse bemærke, at der i forbindelse med tildeling af frihedsgoder, jf. straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 1, nr. 3, skal varetages et særligt hensyn til retshåndhæ-velsen, og at det på denne baggrund er nødvendigt at navnlig livstidsdømte gennemfører et meget langt udslusningsforløb.
..."
Direktoratet har den 5. august 2009 udarbejdet en sagsfremstilling til brug for sagens behandling ved retten. Det fremgår heraf bl.a.:
- at Domfældte ved Østre Landsrets dom af 25. oktober 1996 blev straffet med
fængsel på livstid for overtrædelse af straffelovens § 237, og at dommen blev stad-fæstet af Højesteret den 4. juni 1997
- at der til brug for afgørelsen om uledsaget udgang den 11. marts 2005 blev udfærdiget
en psykiatrisk erklæring af Overlæge, og at denne erklæring har været forelagt for Retslægerådet, der den 31. maj 2005 har afgivet en udtalelse.
Side 3/6
Ifølge udtalelsen fra Retslægerådet var der ikke tegn på, at der forelå en væsentlig eller nærliggende risiko for personfarlig adfærd, såfremt Domfældte blev bevil-liget uledsaget udgang, og
- at det fremgår af Statsfængslet Østjyllands indst illing af 19. juni 2009 vedrørende prø-
veløsladelse, at Domfældte er indstillet til overførsel til åbent fængsel i somme-ren 2009.
Domfældte har gennem sit afsoningsforløb arbejdet som kirketjener. Fængselspræst Person 1 har afgivet en udtalelse den 4. januar 2007 og fængselspræst Person 2 har afgivet en udtalelse den 12. august 2008.
Fængselslæge har den 13. august 2008 afgivet en udtalelse, hvoraf fremgår, at Domfældte i løbet af det sidste års tid har udvist tiltagende stresssymptomer, og at hun på mistanke om en hjertesygdom har været til undersøgelse på Regionshospital Horsens, hvor hun endnu ikke er afsluttet. Fængselslægen konkluderer, at risikoen for yderligere stressudløste sygdomme er til stede og anbefaler, at man forsøger at ændre de nuværende afsoningsforhold.
Domfældte har forklaret, at hun i begyndelsen af afsoningsforløbet havde 2 § 31-udgange. Dette var med henblik på, at udgangsforløbet kunne vurderes. I november 2000 fik hun tildelt 4 ledsagede udgange med to ledsagere. Hun brugte disse udgange i forbindelse med familiebegivenheder. Hun tog ikke imod tilbuddet om arresthusferie. Hun har ikke fået nogen begrundelse for, at der skulle være to ledsagere, selvom hun flere gange har spurgt direktoratet herom. Hun ved heller ikke, hvorfor antallet af ledsagere blev ændret til én ledsager. Af anstalten fik hun oplyst, at to ledsagere var begrundet i transporttiden til Haderslev, hvor hendes forældre bor. Da hun senere overgik til én led-sager, kørte han dog hele vejen til Haderslev. 12 timers udgang er inklusiv transporttiden til Haderslev. Overgangen til uledsagede udgange skete, mens hun stadig afsonede i Anstalten ved Herstedvester. Derfor brugte hun en stor del af udgangen på transport. I 2002 blev hun gift. Nu bor hendes ægtefælle i Vojens, men i begyndelsen boede han i København. Da Statsfængslet Østjylland blev opført, fik hun tilbud om overflytning hertil. Dette accepterede hun, og hun blev overflyttet i januar 2007. Det har været utroligt sejt at komme igennem indstillingerne i Statsfængslet Østjylland. Der var computerproblemer, så oplysningerne fra Herstedvester var ikke fulgt med til Østjylland. Hun måtte så hjælpe med sine egne oplysninger. Allerede da hun fik uledsaget udgang i Herstedvester bad hun om et tidsperspektiv af hensyn til prøveløsladelse. Hun har aldrig nægtet at deltage i udarbejdelse af mentalerklæring/farlighedsvurdering med henblik på uledsaget udgang. Tværtimod synes hun, at hun har gjort alt, for at vurderingen skulle sættes i værk. Hun har bedt om at få en forklaring på tilførslen i referatet af fællesmødet den 20. april 2004 herom, men det har hun aldrig fået. Da hun blev tilknyttet Overlæge havde de 5 samtaler, og erklæringen blev udarbejdet. Erklæringen blev først sent sendt til Retslægerådet, der afgav erklæring på en måned. Hun påbegyndte de uledsagede udgange i september 2005. I begyndelsen var udgangen på 12 timer inklusiv transport. Hun havde ialt 37 uledsagede udgange på denne måde. De ordinære uledsage-de udgange overgik til almindelig weekendudgang i juni 2007. Weekendudgang er fra fredag kl. 15.00 til lørdag, kl. 15.00. Hun havde ialt 13 weekendudgange, hvorefter hun overgik til orlov. Orlov gælder fra fredag kl. 15.00 til søndag kl. 20.00. I starten var or-
Side 4/6
loven hver måned. I januar 2009 overgik hun til regelmæssig udgang, hvilket vil sige hver 3. uge. Hun afsoner fortsat i Statsfængslet Østjylland. Hun har intet hørt om Møgelkær eller Pension Skejby. Hun ved, at statsfængslet har rykket direktoratet for svar. Hendes ægtefælle bor på Adresse i Vojens, og der overnatter hun også, når hun er på orlov. Der er tale om et lejet hus med have. Hun sender 1.000 kr. til lejebetaling til ægtefællen hver måned. Hendes ægtefælle modtager førtidspension. Hendes ægteskab blev kendt i offentligheden, fordi nogle piger, som hun afsonede med, gik til pressen. Herved blev hendes ægtefælle hængt ud, så han mistede sit arbejde. Deres bolig blev endvidere op-søgt. Hun har aldrig udtalt sig til pressen i forbindelse med sagen eller efterfølgende. Hun søgte om tilladelse til at tale med en journalist umiddelbart efter dommen, men hun fik afslag herpå. Hendes mand har heller ikke udtalt sig til pressen. Hendes ægtefælle er dømt for at have slået en dreng, som afgik ved døden. Han blev løsladt i 2001. Hun hå-ber, at hun kan få arbejde som kirketjener, når hun bliver prøveløsladt. Uddannelsen her-til er meget kort, nemlig et 14 dages kursus på et AMU-center. Hun har generelt et fint forhold til sine medindsatte. Der kan dog godt være nogle stofmisbrugere, der giver uro. De interesserer sig mere for andres ulykker end for sig selv. Hun er blevet mobbet af nogle af disse. På nuværende tidspunkt er der også en indsat, der kan få andre med til at føre smædekampagner mod hende. Der har været en episode, hvor hendes ægtefælle under et besøg i fængslet var gal, og hvor han skubbede hende. Personalet anmeldte for-holdet til politiet. Sagen blev trukket tilbage, efter at politiet havde talt med ægtefællen. På nuværende tidspunkt går hun ikke til psykolog, men hun har tidligere gjort det.
Til støtte for påstanden om prøveløsladelse har Domfældtes advokat gjort gælden-de, at udgangspunktet for livstidsdømte er, at der sker prøveløsladelse efter 14 års samlet frihedsberøvelse. Der er ikke noget forhold i sagen, der medfører, at dette udgangspunkt skal fraviges. Både den oprindelige mentalundersøgelse og den psykiatriske erklæring af 11. marts 2005, som har været forelagt Retslægerådet, konkluderer, at Domfældte på ingen måde er personfarlig. At sagen eventuelt er kendt i offentligheden beror ikke på Domfældtes forhold. Domfældtes forhold gør heller ikke prøveløsladelse utilrådelig, jf. straffelovens § 41, da Domfældte har bolig og udsigt til arbejde/ praktik eller andet underhold. Det hidtidige afsoningsforløb har endvidere været helt uproblematisk, og alle lempelser i afsoningsforholdene i form af først ledsaget udgang og herefter uledsaget udgang er forløbet problemfrit. Det fremgår af Direktoratets afgørelse, at der som altovervejende hovedregel skal have været et udslusningsforløb enten til åbent fængsel eller pension. Dette iværksættes dog normalt på et meget tidligere tidspunkt. Domfældte har vedvarende anmodet om, at der blev truffet afgørelse om udslusning og perspektiv, men sagsbehandlingen har været meget langvarig. Det er Direktoratet, der er hovedansvarlig for, at frihedsgoderne ikke er blevet meddelt eller er blevet meddelt meget sent. Der er intet der tyder på, at Domfældte ikke kan administrere en prøveløsladelse på nuværende tidspunkt.
Direktoratet har gjort gældende, at det efter en konkret og aktuel vurdering var utilråde-ligt at prøveløslade Domfældte den 3. juli 2009, hvor Direktoratet traf afgørelse i sagen. For personer med lange straffe indgår den foreliggende løsladelsessituation med betydelig vægt i utilrådelighedsvurderingen, idet det vurderes, om den indsatte er stabili-seret ved f.eks. udslusning via en af Kriminalforsorgens pensioner. Et typisk uproblema-tisk udslusningsforløb for en langtidsindsat vil sædvanligvis starte med ledsagede og her-
Side 5/6
efter uledsagede udgange, overførsel til åben anstalt, eventuelt frigang til arbejde/uddan-nelse og eventuel udstationering til pension i en periode, først på fængselsvilkår og siden på almindelige pensionsvilkår. Udslusningsforløbet er nødvendigt blandt andet for at det kan vurderes, om stadig flere frihedsgoder vil blive misbrugt. Udslusningsforløbet for livstidsdømte er sædvanligvis længere end for andre dømte. Endvidere skal hensynet til retshåndhævelsen tages i betragtning ved utilrådelighedsvurderingen. I denne forbindelse er det tillagt betydning, at Domfældte er dømt for alvorlig personfarlig kriminalitet, og at hendes sag fortsat er kendt i offentligheden. Domfældte afsoner fortsat i lukket fængsel, men det forventes, at Domfældte nu får tilladelse til overførsel til åbent fængsel. Domfældte har ikke på nuværende tidspunkt opnået tilstrækkelige frihedsgoder til, at det kan vurderes, om hun kan administrere frihedsgoderne uden at o-vergå til ny kriminalitet.
Rettens begrundelse og resultat:
Efter sagens oplysninger lægger retten til grund, at Domfældte har haft et problem-frit afsoningsforløb, og at hun har administreret tildelte udgange, herunder mange uledsa-gede udgange, uden problemer.
Det fremgår af sagens oplysninger, at Domfældte fortsat afsoner i lukket fængsel, men at hun ifølge Statsfængslet Østjyllands indstilling af 19. juni 2009 er indstillet til o-verførsel til åbent fængsel.
Da Domfældte afsoner livstidsstraf for grov personfarlig kriminalitet, finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte Direktoratets vurdering af, at prøveløsladelse først kan finde sted efter gennemførsel af et længerevarende udslusningsforløb, der bl.a. indehol-der overførsel til åbent fængsel eller pension. På denne baggrund er der heller ikke grundlag for at tilsidesætte Direktoratets vurdering af, at det den 3. juli 2009 var utilrådeligt med prøveløsladelse, jf. straffelovens § 41, stk. 2, hvorfor, det bestemmes:
Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens, afgørelse af 3. juli 2009 stadfæ-stes.
Statskassen betaler sagens omkostninger.
Dommer
Side 6/6