Kendelse
Vestre Landsret holdt den 19. november 2009 kl. 12.45 møde på tingstedet i Århus.
Som dommer fungerede landsdommer Lis Frost.
Som retssekretær fungerede Medarbejder ved retten.
Der foretoges:
V.L. B-1950-09
Kærende, tidligere Domfældte
mod
Justitsministeriet
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Fremlagte bilag:
-brev af 26. oktober 2009 fra advokat Merethe Stagetorn
-brev af 29. oktober 2009 fra Justitsministeriet, Direktoratet for
Kriminalforsorgen.
Sagens øvrige bilag var til stede.
Ved kendelse af 2. september 2009 har Retten i Horsens stadfæstet indkærede,
Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens afgørelse af 3. juli 2009 om ikke at prøveløslade Kærende, tidligere Domfældte (rettens nr. 1929/2009).
Sagen er behandlet af landsdommerne Lis Frost, Marie S. Mikkelsen og Henrik Twilhøj.
Landsretten afsagde
K e n d e l s e:
-2-
Kærende, tidligere Domfældte har i kære af 14. september 2009, nedlagt påstand om, at hun skal
prøveløslades inden for en af retten fastsat frist. I processkrift af 26. oktober 2009 har hun henholdt sig til den påstand og de anbringender, som fremgår af den påkærede kendelse.
Indkærede, Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, har i processkrift af 29. oktober 2009 henholdt sig til det anførte i direktoratets redegørelse af 5. august 2009 samt
til det anførte, der fremgår af byrettens dom.
Landsrettens begrundelse og resultat:
Efter straffelovens § 41, stk. 2, forudsætter løsladelse på prøve af en person, der er idømt
fængsel på livstid, blandt andet, at den dømtes forhold ikke gør løsladelse utilrådelig. I forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Ændringer som følge af straffuldbyrdelsesloven, afskaffelse af hæftestraffen og prøveløsladelse af livstidsdømte mv.), L 146 fremsat den 8.
december 1999, fremgår det under punkt 3.3., at straffelovens §§ 41-43 hviler på
Straffelovrådets forslag om indførelse af en prøveløsladelsesordning for livstidsdømte. Under punkt 3.2. om Straffelovrådets forslag hedder det blandt andet:
"Straffelovrådet forudsætter, at de administrative afgørelser om prøveløsladelse træffes på
grundlag af en konkret vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder af den pågældendes eventuelle farlighed svarende til den vurdering, som i dag foretages ved afgørelser om benådning. Det forudsættes herved også, at der som hidtil sker høring af Retslægerådet og anklagemyndigheden, forinden der træffes afgørelse i sagen.
Straffelovrådet finder, at adgangen til domstolsprøvelse først bør indtræde efter afsoning
af 14 år af en livstidsstraf. Det er de særlig langvarige afsoninger, der giver mest anledning til at overveje en domstolskontrol. Her må det forventes, at spørgsmålet om vurdering af den dømtes farlighed ofte vil stå i forgrunden, men domstolene vil også have lejlighed til at vurdere, om andre grunde end farlighedshensyn, f.eks. kriminalitetens særlige grovhed og hensynet til retsfølelsen, kan begrunde en særlig langvarig frihedsberøvelse. "
Af afsnittet "Til nr. 8 (straffelovens §§ 41-43)" fremgår blandt andet følgende:
"Det indebærer bl.a., at der i forbindelse med en afgørelse om prøveløsladelse fra straf af
fængsel på livstid skal foretages en konkret vurdering af den dømtes forhold svarende til
-3-
den vurdering, der i dag foretages ved afgørelser om løsladelse af livstidsdømte ved benådning
Afgørelsen om, hvorvidt den dømte skal prøveløslades, vil således bero på en afvejning
af samtlige sagens omstændigheder. I vurderingen skal bl.a. indgå oplysninger om risikoen for tilbagefald (recidiv) til kriminalitet og oplysninger om den dømtes farlighed. I vurderingen vil desuden skulle inddrages oplysninger om det hidtidige afsoningsforløb,
herunderom den indsatte har været i stand til at administrere de lempelser i
afsoningsforløbet, der er blevet tildelt den pågældende (udgang, ophold i åben anstalt, udstationering eller frigang mv.)."
Kærende, tidligere Domfældte er dømt for forsætligt drab af en 4-årig og dennes mor ved at have brændt
dem inde i en ejendom, og af en 7-årig, som ved ildspåsættelsen fik forbrændinger, der medførte døden.
På den anførte baggrund og af de grunde, som byretten har anført, stadfæster landsretten
den påkærede kendelse.
T h i b e s t e m m e s:
Byrettens kendelse stadfæstes.
Statskassen betaler sagens omkostninger for landsretten.
Sagen udsat på fastsættelse af salær til den beskikkede advokat, advokat Merethe
Stagetom.
Lis Frost
-4-