Tiltale for bl.a. forsøg på voldtægt, vold og trusler. Påstand om erstatning

RETTEN I ODENSE - 5.afdeling

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 28. februar 2022

Rettens nr. 5-5742/2021

Politiets nr. 2300-72301-00019-20

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR.nr. (Født 1988)

p.t. Enner Mark Fængsel

Frodesdalsvej 3

8700 Horsens

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift af 7. juli 2021 er modtaget den 8. juli 2021, og tillægsankla-geskrift nr. 1 af 1. november 2021 er modtaget den 2. november 2021.

Tiltalte er tiltalt for

1.

overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. straffelovens § 81, nr. 12, vold,

ved den 29. oktober 2019 ca. kl. 05.30, som indlagt i henhold til dom, på Psykiatrisk Afdeling, Sygehus, Adresse 1 i By at have kastet en kop med kaffe i hovedet på Forurettede 1, samt at have slået Forurettede 1 flere gange i hovedet.

2.

overtrædelse af straffelovens § 266, trusler,

ved fra et ukendt sted, på et ikke nærmere defineret tidspunkt den 8. februar 2020, telefonisk at have truet Forurettede 2, idet tiltalte udtalte: ”Det ender med at jeg slår dig ihjel” , ”jeg burde tage en elefanthue og gem-me mig et sted til du kommer og ”hvis jeg ikke skal have dig, er der ingen der skal” eller lignende, hvilket var egnet til hos Forurettede 2 at fremkalde alvorlig frygt for hendes liv, helbred eller velfærd.

3.

overtrædelse af straffelovens § 266, trusler,

ved i forlængelse af det i forhold 2 beskrevne, ca. kl. 22.45, via sms at truet Forurettede 2, idet tiltalte skrev: ”… Jeg burde fandme slå dig ihj-

el.. jeg var bare et hak i dit bælte” , og ca. kl. 23.05 skrev: ”Ses lige pludselig når du mindst venter det og hvor du mindst venter det” , hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede 2's liv, helbred eller velfærd.

4.

overtrædelse af straffelovens § 123, vidnetrusler,

ved fra et ukendt sted, i tidsrummet mellem den 20. december 2019 og den 22. december 2019 ca. kl. 02.55, telefonisk og via e-mail at have truet Forurettede 2 i anledning af hendes forventede eller allerede afgivne for-klaring til politiet, idet tiltalte på Forurettede 2's telefonsvarer indtalte følgende be-sked: ”.. Jeg går til medierne og jeg går til politiet, hvis du ikke trækker din anmeldelse tilbage eller ringer til mig, så vi kan lave en aftale. Du styrer det selv, men du er fucking klam Forurettede 2” , hvorefter tiltalte sendte Forurettede 2 flere e-mails med følgende indhold: ”... din klamme so – burde næsten lave en Navn på dig” og ”… jeg bliver nød til at bruge hvad jeg har, hvis du ikke kontakter mig og vi kan finde en løsning” , hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede 2's liv, helbred eller velfærd.

5.

tyveri efter straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1,

ved den 5. marts 2020 kl. 16.47 fra Føtex, Middelfartvej i Odense, at have stjålet en Armani gaveæske til en værdi af 411,75 kr.

6.

overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 21, og § 216, stk. 1, jf. § 225, forsøg på voldtægt og voldtægt i form af andet seksuelt forhold end samleje (tidligere straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1, jf. 21, og § 216, stk. 1, nr. 1, jf. § 225, forsøg på voldtægt og voldtægt i form af andet seksuelt forhold end samleje) og § 245, legemsangreb af særlig rå brutal og/eller farlig karakter,

ved den 16. maj 2020 mellem ca. kl. 13.00 til kl. 15.00, i Forurettede 2's lejlighed, Adresse 2 i Odense, at have forsøgt at have samle-je og at have haft andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede 2, der ikke havde samtykket heri, idet tiltalte ved vold og trusler om vold og under anvendelse af den i situationen i øvrigt liggende trussel om yderligere anvendelse af vold forsøgte at tiltvinge sig samleje med Forurettede 2, idet tiltalte, da Forurettede 2 afslog på ny at indlede et for-hold til tiltalte, skubbede Forurettede 2 ned i en sofa, lagde sig ind over hende og forsøgte at tage bukserne og trusserne af hende, som det lykkedes tiltalte at trække ned bagpå, samtidig med at han befølte hende på kroppen herunder på brysterne, alt i den hensigt at tiltvinge sig samleje med hende, ligesom til-talte, da Forurettede 2 satte sig til modværge, græd og skreg og råbte ”stop” , tildelte Forurettede 2 flere knytnæveslag i hovedet og flere gange henholdsvis holdt Forurettede 2 for munden og næsen, og flere gange tog kvælertag om Forurettede 2's hals, så hun ikke kunne få luft, ligesom tiltalte verbalt truede Forurettede 2 med at få hende til at besvime og slå hende bevidstløs, ”hvis hun ikke holdt kæft” , ligesom tiltalte udtalte, at Forurettede 2 kunne få det på

den hårde eller bløde måde, og at hun skulle holde op med at græde og at til-talte ellers ville give hende noget at græde over, hvorefter tiltalte trak Forurettede 2's bukser og trusser længere ned, i hvilken forbindelse tiltalte begyndte at trække sine egne bukser ned, stadig i den hensigt at tiltvinge sig samleje med Forurettede 2, hvilket imidlertid, på grund af Forurettede 2's verbale pro-tester i form af bl.a. skrigen og råben op, og udtalelser om at hun ikke kunne få luft og på grund af Forurettede 2's fysiske modstand ved bl.a. at kradse og bide tiltalte, der i denne forbindelse tildelte Forurettede 2 yderligere slag i an-sigtet med albuen, medførte, at tiltalte måtte opgive sit forehavende, hvoref-ter tiltalte under anvendelse af den i situationen liggende trussel om yderlige-re anvendelse af vold tiltvang sig andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede 2, idet tiltalte trak Forurettede 2's bukser og trusser helt ned til hendes ankler, spredte hendes ben og tvang Forurettede 2 til at tåle, at tiltalte befølte hendes kønsdele og herunder stak flere fingre op i hendes skede og udtalte : ” Du lugter som om, du har været sammen med en anden” eller lig-nende.

6 a.

overtrædelse af straffelovens § 266, trusler, og straffelovens § 123, vid-netrusler,

ved den 16. maj 2020 ca. kl. 12.20 før det i forhold 6 passerede på e-mail at have truet Forurettede 2, idet tiltalte til hende skrev: ”Måske tager jeg dig med i døden din fucking luderso” , hvilket alt var egnet til hos Forurettede 2, at fremkalde alvorlig frygt for sit liv, helbred og/eller vel-færd, ligesom tiltalte samme dag, umiddelbart efter det i forhold 6 passerede i Forurettede 2's lejlighed, Adresse 2, i Odense, at have foru-lempet Forurettede 2 med trusler om vold i anledning af hendes for-ventede eller allerede afgivne forklaring til politiet eller i Retten om det i for-hold 6 passerede, idet tiltalte til Forurettede 2 udtalte: ”Hvis du anmelder det her, slår jeg dig ihjel!” eller lignende.

7.

overtrædelse af straffelovens § 266, trusler,

ved i perioden fra den 24. april 2020 kl. 21.11 til den 27. april 2020 kl. 21.13 henholdsvis på e-mails og på telefonsvarer tilhørende Forurettede 2, at have fremsat trusler mod Forurettede 2, idet tiltalte på telefon-svareren fra den 26. april 2020 kl. 21.24 til den 27. april 2020 kl. 10.15 hav-de indtalt ikke under 16 beskeder med trusler mod Forurettede 2, idet tiltalte udtalte følgende trusler:

Den 26. april 2020:

Kl. 21:24 ”Ring tilbage til mig ellers får det konsekvenser Forurettede 2, det bliver bare værst for sig selv”

Kl. 21:28 ”Ta’ din telefon Forurettede 2 ellers lover jeg dig inden for et halvt år til et år, så arbejder du ikke med mennesker mere, så har du mistet din lampe, du har mistet alle dine lamper, du har mistet din bil, du har mistet alle dine møb-

ler. Det kommer til at gå rigtig rigtig, rigtig stærkt, ring til mig eller ta’ din telefon det er sidste chance nu”

Kl. 21:29 ”Godt der er krig Forurettede 2… Held og lykke med det hele”

Kl. 21:33 ”Forurettede 2 tusindpik mand! Du er så fucking nem og klam og billig og luderagtig… jeg kommer til fucking van… vansire dit ansigt mand!, din fuck-ing klamme so mand!”

Kl. 21:43 ”Der mistede Person 1 sit arbejde, der døde Kat, der fik olie Forurettede 2… Forurettede 2 olie i ansigtet og var helt skamferet… fuck dit liv mand!... du er færdig mand!”

Kl. 21:47 ”Tager du ikke din telefon nu Forurettede 2 så får det fatale konsekven-ser… ikke kun for dig men også for mig… og for Person 1… det får rigtig rigtig rigtig store konsekvenser og jeg mener det”

Kl. 21:48 ”Du er færdig mand!... du er fucking færdig”

Kl. 23:36 ”Din fucking ludertøs mand!... jeg slår dig ihjel mand!”

Den 27. april 2020:

Kl. 00:22 ”Jeg slår dig seriøst ihjel man!... din fucking luder mand!”

Kl. 00:25 ”Jeg skal nok sørge for at du får stomipose mand!... så du bliver kvalt i dit eget lort mand!... din klamme fucking luder mand!”

Kl. 00:42 ”Forurettede 2!... Du skal dø mand!... din fucking luder mand!”

Kl. 00:47 ”Mærk dig mine ord… du er død mand!”

Kl. 01:15 ”Glæd dig til jeg fanger dig mand!... du er så færdig din lille brugte luder mand!”

Kl. 08:55 ”Der kommer til at ske dig noget meget meget meget slemt snart… hvis du ikke tager den telefon”

Kl. 09:53 ”Næste gang du ser mig… der mærker du en kniv i ryggen”

Kl. 10:15 ”Du vil bare gerne dø mand!... din lille luder mand!” , eller lignende

ligesom tiltalte i perioden fra 24. april 2020 kl. 21:11 til 27. april 2020 kl. 21:13 sendte ikke under 8 e-mails til Forurettede 2, i hvilke tiltalte til hende skrev følgende truende beskeder:

Den 24. april 2020:

Kl. 21:11 ”Ta den… Ender med jeg kommer hjem til dig i nat og sætter ild til det hele”

Kl. 21:16 ”Der er krig hvis du ikke tager den…”

Den 26. april 2020:

Kl. 21:07: ”Jeg finder dig når du mindst venter det… om der skal gå år… Jeg får min hævn”

Kl. 21:12 ”Så er der krig”

Kl. 21:41 ”Du tager telefonen nu ellers får det virkelig store konsekvenser for os begge to… inklusiv Person 1”

Kl. 21:45 ”Du fik muligheden. Du valgte det selv”

Kl. 23:43 ”Snart er der ingen der vil kneppe dig når dit ansigt er maltrakte-ret” ,

Den 27. april 2020

Kl. 21:13 ”Vi ses når du mindst venter det… har allerede fundet ud af hvor-dan, hvor og hvornår jeg fanger dig”

eller lignende

hvilket alt var egnet til hos Forurettede 2 at fremkalde alvorlig frygt for sit eget eller andres liv og/eller helbred og velfærd.

8.

overtrædelse af straffelovens § 123, vidnetrusler,

ved den 29. april 2020 ca. kl. 16.10 på Adresse 2 i Odense, at have forulempet Forurettede 2 med trusler om vold i anledning af hendes forventede eller allerede afgivne forklaring til politiet eller i Retten om en straffesag omhandlende vold og trusler begået af tiltalte mod Forurettede 2, idet tiltalte til Forurettede 2 udtalte: ”Hvis du ikke trækker anmeldels-en tilbage, så slår jeg dig ihjel” eller lignende.

9.

overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 225, jf. 21, forsøg på voldtægt i form af andet seksuelt forhold end samleje (tidligere straffe-lovens § 216, stk. 1, nr. 2, jf. § 260, jf. § 21, forsøg på at tiltvinge sig an-det seksuelt forhold end samleje ved ulovlig tvang),

ved på et ikke nærmere oplyst tidspunkt i perioden fra ca. 29. april 2020 til 1. maj 2020, på Adresse 2 i Odense, at have forsøgt at få an-det seksuelt forhold end samleje med Forurettede 2, der ikke havde samtykket heri, idet tiltalte fremsatte trusler over for Forurettede 2 om, at han ville gå til pressen og offentliggøre strafbart forhold begået af Forurettede 2, hvis hun ikke gav ham et handjob, hvilket imidlertid

mislykkedes da Forurettede 2 nægtede dette.

10.

overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 21 og § 216, stk. 1, jf. § 225, forsøg på voldtægt og voldtægt i form af andet seksuelt forhold end samleje (tidligere straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1, jf. 21, og § 216, stk. 1, nr. 1 jf. § 225, forsøg på voldtægt og voldtægt i form af andet seksuelt forhold end samleje),

ved den 3. maj 2020 ca. kl. 13.00, i lejligheden Adresse 3 i Odense, at have forsøgt at have samleje og at have haft andet seksuelt for-hold end samleje med Forurettede 2, der ikke havde samtykket heri, idet tiltalte ved vold og trusler om vold og under anvendelse af den i situatio-nen i øvrigt liggende trussel om yderligere anvendelse af vold forsøgte at til-tvinge sig samleje med Forurettede 2, idet tiltalte, da han skulle til at forlade lejligheden, i stedet for bed Forurettede 2 i skulderen, skubbede hende ind på et værelse og ned i en seng, hvorefter tiltalte, i den hensigt at tiltvinge sig samleje med Forurettede 2, mod hendes verbale prote-ster og råben op og fysiske modstand bl.a. ved med begge arme mod tiltaltes bryst at forsøge at skubbe tiltalte væk, trak Forurettede 2's bukser og trusser af hende ned til knæene, i den hensigt at tiltvinge sig samleje med hende, hvilket imidlertid mislykkedes, idet tiltalte, på grund af Forurettede 2's mod-stand, måtte opgive sit forehavende, hvorefter tiltalte under anvendelse af den i situationen liggende trussel om yderligere anvendelse af vold tiltvang sig andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede 2, idet tiltalte tvang Forurettede 2 til at tåle, at tiltalte befølte hendes kønsdele og herunder stak flere fingre op i hendes skede og udtalte : ” Du har været sammen med en an-den” eller lignende.

11.

overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, jf. 21, forsøg på voldtægt, (tidligere straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, forsøg på voldtægt),

ved den 4. maj 2020 ca. kl. 23.00 på Forurettede 2's bopæl, Adresse 2 i Odense, at have forsøgt at have samleje med Forurettede 2, der ikke havde samtykket heri, idet tiltalte ved vold og trusler om vold og under anvendelse af den i situationen i øvrigt liggende trussel om yderligere anvendelse af vold forsøgte at tiltvinge sig samleje med Forurettede 2, idet tiltalte tildelte Forurettede 2 flere skub ind i soveværel-set, og dér tildelte hende yderligere skub så Forurettede 2 faldt ned i sin seng, hvorefter tiltalte, mens Forurettede 2 lå på ryggen i sengen med tiltalte sid-dende på knæ mellem sine spredte ben, i den hensigt at tiltvinge sig samleje med Forurettede 2, fastholdt Forurettede 2 om benene, og på trods af Forurettede 2's forsøg på at komme væk og forsøg på at frigøre sig fra tiltaltes greb

ved at skubbe til tiltalte og sparke ud efter tiltalte, flere gange tog hårdt fat i Forurettede 2's ben med blå mærker på benene til følge, ligesom tiltalte tildelte Forurettede 2 slag i ansigtet med flad hånd, stadig i den hensigt at tiltvinge sig samleje med hende, hvilket imidlertid mislykkedes, idet tiltalte måtte opgive sit forehavende på grund af Forurettede 2's modstand.

12.

overtrædelse af straffelovens § 123, vidnetrusler,

ved den 4. maj 2020 umiddelbart efter det i forhold 11 passerede, under kør-sel i bil fra Forurettede 2's bopæl, Adresse 2, i Odense, til Psykiatrisk afdeling i Odense, at have forulempet Forurettede 2 med trusler om vold i anledning af hendes forventede eller allerede afgivne forklaring til poli-tiet eller i retten om det i forhold 11 passerede, idet tiltalte til Forurettede 2 udtalte: "Hvis du anmelder det her, så kan det godt være jeg får en anbringel-sesdom, men når jeg er færdig med den, så finder jeg dig og slår dig ihjel og får en ny anbringelsesdom" eller lignende.

13.

overtrædelse af straffelovens § 266, trusler,

ved den 16. maj 2020 mellem kl. ca. 13.00 og 15.00 på Adresse 2 i Odense, forud for det i forhold 6 passerede, flere gange at have fremsat trusler mod Forurettede 2, idet tiltalte til Forurettede 2 ud-talte: ”hvis du ikke vil have kontakt med mig mere slår jeg dig ihjel” eller lig-nende, ligesom han kort derefter igen truede Forurettede 2 på livet, idet han udtalte: ”jeg kommer hjem til dig om natten og slår dig ihjel med et koben” , hvilket alt var egnet til, hos Forurettede 2, at fremkalde alvorlig frygt for sit liv, helbred og/eller velfærd.

14.

overtrædelse af straffelovens § 291, stk. 2, jf. § 81 nr. 12, hærværk,

ved den 16. juli 2020 ca. kl. 23.30, som indlagt i henhold til dom, på Rets-psykiatrisk Afdeling, Afsnit 1, Sygehus, Adresse 1 i By, at have begået hærværk af betydeligt omfang, idet tiltalte ødelag-de flere møbler, ødelagde flere vinduer, herunder knuste flere ruder i flere vinduespartier og ødelagde flere ophængte alarmer, alt hvorved der skete skade for et p.t. uoplyst beløb.

15.

overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 81, nr. 12, vold og trusler om vold mod offentligt ansatte,

ved den 5. oktober 2020 ca. kl. 10.00, som indlagt i henhold til dom, på Retspsykiatrisk Afdeling, Afsnit 1, Sygehus, Adresse 1 i By, at have udøvet vold og fremsat trusler om vold mod tjenestegø-rende sygeplejerske Forurettede 3, idet tiltalte truende gik tæt på Forurettede 3 og spyttede ham i ansigtet, ligesom tiltalte til Forurettede 3 udtalte, at han nok skulle finde Forurettede 3, når han blev udskrevet, og at Forurettede 3 ville blive kneppet hårdt eller lig-nende.

16.

overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 81, nr. 12, vold,

ved den 5. januar 2021 ca. kl. 14.00, som indlagt i henhold til dom, på Rets-

psykiatrisk Afdeling, Afsnit 2, Sygehus, Adresse 1 i By, at have tildelt Forurettede 4 et knytnæveslag i ansig-tet, hvorved Forurettede 4 faldt omkuld, hvorefter tiltalte tildelte Forurettede 4 flere spark på kroppen og flere gange tildelte Forurettede 4 flere spark mod ansigtet, hvilke spark Forurettede 4 blokerede med sine arme.

17.

overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 81, nr. 12, vold,

ved den 5. januar 2021 kl. 20.20, som indlagt i henhold til dom, på Retspsy-kiatrisk Afdeling, Afsnit 2, Sygehus, Adresse 1 i By, at have tildelt Forurettede 5 2 knytnæveslag i ansigtet (flere slag i ansigtet med knyttet hånd), hvorefter tiltalte, da Forurettede 6 forsøgte at gå imellem tiltalte og Forurettede 5, tildelte Forurettede 6 et knytnæveslag i ansigtet og et spark i ma-ven.

18.

overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1 og § 260, nr. 1, jf. § 81, nr. 12, vold og trusler om vold mod offentligt ansatte og ulovlig tvang,

ved den 3. februar 2021 ca. kl. 18.25, som indlagt i henhold til dom, på Rets-psykiatrisk Afdeling, Afsnit 2, Sygehus, Adresse 1 i By, at have udøvet vold og truet med at udøve vold mod tjenestegø-rende social- og sundhedsassistent Forurettede 7, idet tiltalte bag-fra greb fat i Forurettede 7's håndled og fastholdt hendes arm på ryggen mens tiltalte holdt rundt om Forurettede 7 med den anden arm og truen-de holdt en ikke nærmere identificeret genstand, muligvis en tandbørste eller lignende, truende mod hendes hals og truende beordrede hende til at lukke dør 1 til ”slusen” op, hvilket han ved de beskrevne trusler tvang Forurettede 7 til at gøre, hvorefter han pressede hende over til dør 2 i ”slusen” , hvor tiltalte stadig fastholdt Forurettede 7's ene arm og stadig holdt den tidligere nævnte genstand truende mod hendes hals og truende beordrede hende til også at låse dør 2 i ”slusen” op, hvilket imidlertid ikke kunne lade sig gøre, da dør 1 ikke var lukket, hvorfor tiltalte vendte sig om mod tjene-stegørende social- og sundhedsassistent Forurettede 8 og tjenestegørene sygeplejerske Forurettede 9, der begge var kommet til ”slusen” efter at have set den indledende episode med Forurettede 7, hvorefter tiltalte, under anvendelse af den i situationen liggende trussel om yderligere anvendelse af vold mod de tre tilstedeværende personaler, truende gik frem mod Forurettede 9 og truende beordrede hende til at lukke dør 1 u-defra, idet tiltalte truende udtalte ”luk så den dør” eller lignende, hvilket til-talte således, under anvendelse af den i situationen liggende trussel om vold mod de tre tilstedeværende personaler, tvang Forurettede 9 til at gøre, såle-des at tiltalte, Forurettede 7 og Forurettede 8 nu befandt sig i ”slusen” mellem dør 1 og dør 2, hvorefter tiltalte igen vendte sig mod Forurettede 7, stadig med greb i Forurettede 7's håndled og med gen-standen truende holdt op mod hendes hals og i øvrigt under anvendelse af

den i situationen liggende trussel om vold mod de tilstedeværende persona-ler, Forurettede 7 og Forurettede 8, tvang Forurettede 7 til at åbne dør 2 til ”slusen” , hvorefter tiltalte løb fra stedet.

19.

overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 81, nr. 12, vold og trusler mod offentligt ansatte,

ved den 3. februar 2021, ca. kl. 19.35, efter den i forhold 18 nævnte flugt og efter at være blevet anholdt af politiet, på et ikke nærmere oplyst sted på Brovejen i By, og under den efterfølgende transport til Odense Politi-gård, flere gange at have fremsat trusler mod tjenestegørende polititjeneste-mand, Forurettede 10, idet han til Forurettede 10 bl.a. udtalte ”fuck hvor skal du dø” , ”det bliver en langsommere og mere smertefuld død end du kan forestille dig” , ”jeg slår dig ihjel” , ”hele din familie bliver udslettet, og jeg starter med den mindste” , ”jeg knepper din søster” , ”jeg nakker dig” og ”fuck jeg smadrer dig, bare vendt til jeg finder dig efter det her, så skal du dø” , ”fuck hvor skal du dø og mens du dør knepper jeg din kollega Forurettede 11” , ”fjern dig fra min nakke eller jeg dræber dig” , ”jeg nakker dig, når jeg finder dig” og ”hvis jeg var dig ville jeg bede til gud, for du kommer til at miste alt, bare vent” eller lignende, ligesom tiltalte fremsatte trusler mod tjenestegøren-de polititjenestemand Forurettede 11, idet tiltalte til hende udtalte ”jeg knepper dig Forurettede 11” eller lignende.

20.

overtrædelse af straffelovens § 121, jf. § 81, nr. 12, hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale overfor offentligt ansatte,

ved den 3. februar 2021, ca. kl. 19.35, efter den i forhold 18 nævnte flugt og efter at være blevet anholdt af politiet, på et ikke nærmere oplyst sted på Brovejen i By, og under den efterfølgende transport til Odense Politi-gård, at have kaldt tjenestegørende polititjenestemand Forurettede 10 for ”træl” , ”din hund” , ”svans” og ”landsforræder” eller lignende.

21.

overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og straffelovens § 121, trusler og vold mod nogen i offentlig tjeneste, hånd og anden fornærmelig tilta-le overfor ansatte i offentlig tjeneste,

ved den 28. juni 2021 ca. kl. 10.00 i Nyborg Fængsel, Vindingevej 36 i Ny-borg, at have overfaldet tjenestegørende fængselsbetjent Forurettede 12, ID-nr. 1, med trusler om vold, idet tiltalte via cellens kaldeanlæg til fængselsbetjent Forurettede 12 truende udtalte "hvis du vi have krig, skal du nok få det" eller lignende, ligesom tiltalte kaldte fængselsbetjent Forurettede 12 for en hund, ligesom tiltalte kort herefter igen via kaldeanlægget overfor fængselsbetjent Forurettede 12 truende udtalte "jeg klapper dig en på hovedet Forurettede 12", "jeg kommer efter dig, når jeg kom-mer ud herfra Forurettede 12", jeg skal nok finde dig" og "hvis du vil have krig, skal du nok få det" eller lignende.

22.

overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, trusler om vold og vold mod nogen i offentlig tjeneste,

ved den 30. juni 2021 ca. kl. 12.00 i Nyborg Fængsel, Vindingevej 36 i Ny-borg, at have overfaldet tjenestegørende fængselsbetjent Forurettede 13, ID-nr. 2, med vold og tjenestegørende fængselsbetjent Forurettede 14, ID-nr. 3, med trusler om vold og vold, idet tiltalte først tildelte fængselsbetjent Forurettede 13 et knytnæveslag i ansigtet, hvorefter tiltalte henvendt til fængselsbetjent Forurettede 14 truende udtalte "skal du også have en" eller lignende, hvorefter tiltal-te slog ud efter fængselsbetjent Forurettede 14's ansigt med knyttet hånd i den hen-sigt at tildele fængselsbetjent Forurettede 14 et knytnæveslag i ansigtet, hvilket imidlertid mislykkedes, idet fængselsbetjent Forurettede 14 undveg slaget, hvorefter tiltalte på ny tildelte fængselsbetjent Forurettede 13 et knytnæveslag i ansigtet, lige-som tiltalte i det efterfølgende forløb tildelte fængselsbetjent Forurettede 13 et spark på kroppen/i maven og yderligere flere gange slog ud efter fængsels-betjent Forurettede 13's ansigt i den hensigt at tildele fængselsbetjenten yderligere knytnæveslag i ansigtet, hvilket imidlertid mislykkedes, idet fængselsbetjen-ten undveg slagene.

23.

overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, trusler om vold og vold mod nogen i offentlig tjeneste,

ved den 7. august 2021 mellem kl. ca. 8.00 og 8.30 i Københavns Fængsler, Vigerslev Allé 1 i København, at have overfaldet tjenestegørende fængsels-betjent Forurettede 15, ID-nr. 4, et knytnæveslag i ansigtet, hvilket slag fængs-elsbetjent Forurettede 15 forsøgte at afværge med sine hænder, som ligeledes blev ramt, alt med en brækket finger til følge.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af straffelo-vens § 70, stk. 1, og stk. 2, idømmes forvaring.

Anklagemyndigheden har samtidig nedlagt påstand om, at foranstaltningen idømt ved Retten i Odenses dom af 5. april 2017 ophæves.

Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1-4 og 6-23, men erkendt sig skyldig i forhold 5.

Tiltalte har over for påstanden om forvaring påstået, at der i stedet udmåles en tidsbestemt straf.

Forurettede 1 har påstået, at tiltalte skal betale 2.345 kr. i godtgørelse og erstatning med procesrente fra den 17. februar 2022 (forhold 1).

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Forurettede 2 har påstået, at tiltalte skal betale 100.000 kr. i tortgodtgørelse med procesrente fra den 20. februar 2022 (forhold 2-4 og 6-13).

Tiltalte har bestridt grundlaget for erstatningskravet, men har ikke bestridt opgørelsen af kravet.

Psykiatrien i Region Syddanmark har påstået, at tiltalte skal betale principalt 70.304,75 kr., subsidiært 65.609,66 i erstatning (forhold 14).

Tiltalte har anerkendt såvel erstatningspligten som opgørelsen af den subsidi-ære påstand.

Fængselsbetjenten Forurettede 13, ID-nr. 2, har påstået, at tiltalte skal betale 45.795 kr. i godtgørelse for svie og smerte med procesrenter fra den 19. ja-nuar 2022 (forhold 22).

Tiltalte har anerkendt såvel erstatningspligten som kravets størrelse.

Fængselsbetjenten Forurettede 15, ID-nr. 4, har påstået, at tiltalte skal betale 3.010 kr. i godtgørelse for svie og smerte med procesrenter fra den 19. janu-ar 2022 (forhold 23).

Tiltalte har bestridt grundlaget for erstatningskravet, men har ikke bestridt opgørelsen af kravet.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte (alle forhold med undtagelse af forhold 6a) og af vidnerne Forurettede 1 (forhold 1), Forurettede 2 (forhold  2-4 og 6-13), speciallæge i retsmedicin Vidne 1 (forhold 6 og 11), politibetjentene Vidne 2 og Vidne 3 (forhold 8), Vidne 4 og Vidne 5 (forhold 14), Vidne 6 og Forurettede 3 (forhold 15), Forurettede 4 (forhold 16), Forurettede 5 og Forurettede 6 (forhold 16 og 17), Forurettede 7 (forhold 16 og 18), Forurettede 8 og Forurettede 9 (forhold 18), politibe-tjentene Forurettede 10 og Forurettede 11 (forhold 19 og 20), fængs-elsbetjentene Forurettede 12 og Vidne 7 (forhold 21), fængselsbetjentene Forurettede 13, Forurettede 14 og Vidne 8 (forhold 22), samt fængelsbetjentene Forurettede 15 og Vidne 9 (forhold 23).

Tiltalte har under sagens hovedforhandling den 12., 13, 19. og 24. januar 2022 afgivet forklaring til retsbogen, hvoraf følgende fremgår he-rom:

"Tiltalte forklarede om forhold 15 blandt andet, at han husker forhol-det. Han husker, at personalet havde vækket ham om morgenen og ransaget hans værelse. Han gik ned ad gangen med personalet bag sig. Forurettede 3 kom ud fra kontoret og gjorde fagter i luften med sine albuer tæt på tiltaltes ansigt. Tiltalte sagde "så gør det da!" og lod som om, han spyttede efter Forurettede 3, hvorefter han gik videre. Han ramte ikke Forurettede 3 med spytteriet. Der var kun tale om luft - ikke en rigtig spytklat. Han husker ikke, om han også fremkom med trusler. Forurettede 3 "frontede" ham og gik hen mod ham, så han blev presset fra begge sider.

Der havde den pågældende dag været 10 personer til stede, da tiltalte blev vækket . Han husker ikke hvem, eller om Vidne 6 var der. På væ-relset havde han en mobiltelefon, som han gav til personalet. Han sagde til dem, at han ikke ville tale med dem uden sin bistandsværge. Han var utilfreds med, at han var blevet vækket og det med med telefonen. Om der blev talt om, at han ikke måtte ryge på stuen, husker han ikke. Han havde vist røget på stuen dagen før. Han husker ikke, om han sagde noget til Forurettede 3, der kunne opfattes truende.

Foreholdt at Forurettede 3 overfor politiet skulle have forkla-ret, at tiltalte havde sagt noget med, at han ville finde Forurettede 3 og knep-pe ham hårdt, forklarede tiltalte, at han ikke har sagt sådan. Personalet sagde, at der ville blive indgivet politianmeldelse, og han sagde, at det var fint, da det var Forurettede 3, der havde truet ham med albuen. Han blev påvirket, da Forurettede 3 gjorde fagter med albuen, og det kan godt være, at han i den forbindelse sagde noget truende. Han husker ikke, hvor tæt personalet var på ham ude på gangen, men dem bag ham var meget tæt på, og Forurettede 3 kom tæt på, så han blev presset fra begge sider.

Tiltalte forklarede om forhold 1 blandt andet, at Forurettede 1 var en anden patient på afdelingen. De havde ikke nogen uoverensstem-melser op til den 29. oktober 2019. Den pågældende dag stod de på gangen og diskuterede. Hvad de diskuterede, husker tiltalte ikke. Til-talte havde en halv kop kaffe med mælk i hånden. Kaffen var i et en-gangsbæger og var halvlunken. Det endte med, at Forurettede 1 nikkede tiltalte en lille skalle, som ramte ham på næsen. Han fik efterfølgende et rødt mærke på næsen, så det var ikke meget alvorligt. Efter at han var ble-vet ramt, trådte tiltalte et skridt tilbage og pr. refleks hældte han kaffen i hovedet på Forurettede 1. Kaffen var slet ikke varm. Forurettede 1 løb ind på sit væ-relse, mens han skreg. Tiltalte gik også derfra, men han fulgte ikke ef-ter Forurettede 1.

Personalet kom og og trak tiltalte ind på sit værelse. De spurgte, om lægen eller sygeplejersken skulle komme og se mærket på hans næse, men det afviste han, da det ikke var noget særligt. Han kan ikke huske, hvem der spurgte. Forurettede 1 gik ude på gangen og råbte, at han ville slå til-

talte ihjel. Tiltalte blev efterfølgende flyttet til en anden afdeling.

Han kan ikke afvise, at han kan have provokeret Forurettede 1, men han har ikke slået ham. Der sad personale på kontoret, som så, hvad der skete og kom løbende ud med det samme. De kom ikke på grund af larmen, men fordi de så det. Inde på værelset sagde de til ham, at de havde set episoden.

Tiltalte forklarede om forhold 5 blandt andet, at det er rigtigt, at han begik butikstyveri som bekrevet i anklageskriftet. Han havde en dårlig dag og var trist. Han savnede opmuntring, og det endte med, at han stjal en gaveæske med Armani parfume. Han ville nok bruge parfumen selv. Alarmen gik, da han passerede kasseapparatet, hvorefter han løb. Personalet løb efter ham og fangede ham. Han stoppede og talte med dem. Han prøvede igen at løbe, men personalet fangede ham igen. Der-efter kom politiet. Forretningen fik gaveæsken tilbage, og han blev sig-tet. Han husker ikke værdien af gaveæsken, men det kan godt passe, at den var som angivet i anklageskriftet.

Vedrørende forhold 14 forklarede tiltalte blandt andet, at han følte sig presset over at være på afdelingen. Han havde udtrykt ønske om at bli-ve flyttet til en anden region, da han følte, at han blev behandlet dårligt. En af grundene hertil var, at personalet på afdelingen var hans ekskæ-reste Forurettede 2's tidligere kollegaer. Han følte sig ikke tryg og kun-ne mærke, at de havde noget imod ham. Lægen havde sagt, at hun ville hjælpe ham med at blive flyttet, men det gjorde hun ikke. Tiltalte havde set en anden patient smadre afdelingen og blive flyttet på grund af det. Tiltalte tænkte derfor, at han ville gøre det samme. Han er ked af, at han gjorde det, men han var desparat. Tidligere på dagen havde han sagt til personalet, at han nok snart ville smadre hele afdelingen. Den kvindelige ansatte sagde, at hun forstod hans situation, og at hun håbe-de, at han ikke ville gøre dem noget. Til det havde han svaret, at det kunne han aldrig finde på. Om aftenen var der en anden patient, der fik lov til at få cornflakes. Tiltalte måtte kun få havregryn, og det fik bæ-geret til at flyde over.

Det er rigtigt, at han ødelagde møbler osv. på afdelingen. Han ødelagde også to vinduer, idet der kom en revne i vinduerne. De blev altså ikke som sådan knust. Han rev også alarmer ned fra loftet, men han mener ikke, at loftpladerne også røg med ned. Der kom en fra personalet ud og talte med ham, mens han gjorde det. Hun sagde, at det var for dumt, at politiet kom, og at han ville blive bæltefikseret. Det vidste han godt ville ske. De andre fra personalet løb ind på kontoret. Han stoppe-de selv sin hærgen. Hvorfor ved han ikke. Der var ingen, der sagde el-ler gjorde noget. Han satte sig i sofaen, og der sad han, indtil politiet kom. Politiet havde skjolde med, og han bad dem slappe af. Forinden havde politiet stået udenfor et vindue og kigget på ham. Han husker ik-

ke, hvad politiet sagde til ham. De havde en seng med. Han lagde sig frivilligt op i sengen og medvirkede til bæltefikseringen.

I tilknytning til anklagerens dokumentation af fotorapport af 23. juli 2020 (ekstrakten, side 750-760), hvor ødelæggelserne ses, forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvor lang tid tid der gik, før der igen var ro på afdelingen.

I tilknytning til anklagerens dokumentation af afdelingens erstatnings-krav (ekstrakten, side 763, 764 og 769), forklarede tiltalte, at han ger-ne vil erstatte det ødelagte.

Han havde forud for episoden sagt til lægen, Person 2, at han ville flyttes, og at han ikke syntes, det var rart at være på afdelingen, når han vidste, at hans ekskæreste, Forurettede 2, havde arbejdet der i 9 år. I starten sagde Person 2, at hun ville hjælpe, men så begyndte hun at skrive noget i behandlingsplanerne, som ikke passede og begyndte at give ham flere forskellige slags medicin, som gjorde ham syg. Han fik blandt andet Abilify og Oxapax. Han fik i alt 6 forskellige præparater. Han har før fået Abilify. Nogle gange er det godt for ham, og andre gange kan han blive psykotisk og bevæge sig meget. Når det sker, får han kropslig uro og går 35.000 - 40.000 skridt om dagen, hvilket personalet havde regi-stereret med en skridttæller. Der gik flere måneder, fra han første gang bad om at blive flyttet, og til han begik hærværket. Han ved ikke, om han decideret havde planlagt at begå hærværk. Han kunne mærke, at han var presset, og at han ville gøre et eller andet.

Om forhold 16 forklarede tiltalte blandt andet, at dagen startede med, at Forurettede 4 besvimede inde i fællesstuen og slog hove-det, så det blødte. Forurettede 4 fik derfor bandage på. Da tiltalte gik ned i fællesstuen nogle timer senere, kom Forurettede 4 helt op i hovedet på ham og sagde, at han ville have en pakke smøger fra tiltalte. Tiltalte sagde til Forurettede 4, at han han gerne ville give ham de 6 smøger, som tiltalte tidlige-re havde lånt, eller for den sags skyld en hel pakke, men at Forurettede 4 ikke skulle true ham. Forurettede 4 gik meget tæt på og var meget truende med øj-nene. Tiltalte bakkede og skubbede Forurettede 4 væk for at holde Forurettede 4 på afstand. Han sparkede også Forurettede 4 en gang over skinnebenet for at få ham til at gå væk. De stod begge lige ud for kontoret. Forurettede 4 stoppede og sagde, at tiltalte var en luder og en hund. Personalet kom ud, straks da de så tiltalte sparke Forurettede 4. Personalet skilte dem ad, og han kom ned på sit værelse.

Foreholdt at Forurettede 4 og et vidne skulle have forklaret til politiet, at tiltal-te på et tidspunkt skulle have sparket Forurettede 4 i hovedet, mens han lå ned, bestred tiltalte dette. Han mener kun, at han skubbede Forurettede 4. Han har ikke slået ham i ansigtet med knytnæve, og Forurettede 4 faldt ikke om. Tiltalte ville ikke slå Forurettede 4 i hovedet, fordi Forurettede 4 i forvejen havde hul i

hovedet og havde bandage på. Forurettede 7 er den ansatte fra af-delingen, som tiltalte truede med tandbørsten, da han stak af. Tiltalte husker ikke, om hun var til stede under denne episode.

Tiltalte forklarede om forhold 17 blandt andet, at han husker Forurettede 5 og Forurettede 6. Tiltalte blev den på-gældende dag lukket ud af sit værelse efter episoden med Forurettede 4, hvo-refter han gik ud  i rygegården og tændte en cigaret. Forurettede 5 og Forurettede 6 begyndte at sparke på en rude ud mod rygegården. Han bad dem om at stoppe, fordi det larmede helt vildt. Han var også træt og havde hoved-pine. De kom ud i gården, hvor Forurettede 6 satte sig på bænken. Forurettede 5 stod op ved siden af. Der var ikke lagt op til en konfrontation. Forurettede 5 gav pludselig tiltalte to knytnæveslag i ansigtet. Det skete, mens tiltalte ikke var klar på det, fordi han stod op så ned i jorden. Forurettede 5 kendte vist Forurettede 4, og det havde måske noget at gøre med episoden tidligere på dagen. Forurettede 6 hev fat i Forurettede 5 og sagde, at denne skulle stoppe. En anden patient, Person 3, kom til stede og tilkaldte personalet. Tiltalte slog ikke ud efter Forurettede 5 og Forurettede 6, og hvis Forurettede 5 siger, at det var tiltalte, der slog ud efter ham to gange og efterfølgende slog Forurettede 6, så passer det ikke. Det var tiltalte, der fik to knytnæveslag. Han spar-kede heller ikke ud efter dem. Som han husker det, blev han heller ikke selv sparket.

Tiltalte pådrog sig som følge af slagene et flækket øjenbryn og fik de-suden et sår i munden efter slagene. Da personalet kom til stede, frem-satte tiltalte en masse skældsord og truede Forurettede 5, ligesom Forurettede 5 til-svarende råbte og truede tiltalte.

Tiltalte forklarede om forhold 18 blandt andet, at han ikke mener, at det var mørkt, da han kom ud fra afdelingen. Han havde siddet på rets-psykiatrisk afdeling i mere end tre år og var meget træt af at være der. Han havde taget kokain i dagene op til, og han reagerede dumt. Der gik ikke lang tid fra tanke til handling. Han overtalte sig selv til, at han ikke gad være der mere. Han havde også lige fået at vide, at tiden på retspsykiatrisk afdeling ikke ville tælle med i hans straf, selv om han var erklæret strafegnet. Det var ikke menneskeligt. Han havde gjort alt for at komme ud, herunder smadre afdelingen, tale sin sag og  sultest-rejket, men intet havde virket.

Han husker ikke, hvad han havde på af tøj, men han havde i hvert fald overtøj på. Personalet havde vist set, at han havde taget ekstra tøj og kondisko på. Han tog sin tandbørste med sig hen til fællesområdet ved kontoret. Forurettede 7 var på vej ind på kontoret, mens han stod ved døren. Han tog stille og roligt fat i Forurettede 7's arm og holdt tand-børsten op mod hendes hals på en blid måde. Han tror, at han da stod på siden af Forurettede 7, men han husker det ikke. Han sagde til Forurettede 7, at hun skulle åbne døren. Hun sagde, at hun nok skulle lukke

ham ud, hvorefter hun lukkede den første dør i slusen op og gik ind i slusen. Da hun lukkede døren op, kom der to af hendes kollegaer, som holdt den første dør åben, så den næste dør ikke kunne åbnes. Han sag-de til Forurettede 7, at hun skulle åbne den næste dør, men det kunne hun ikke, når den første dør stod åben. Forurettede 7 sagde til sine kolleger, at de skulle lukke den første dør. Det er muligt, at tiltalte også sagde, at de skulle lukke døren, men han husker det ikke. Det skal nok passe, at han sagde "luk så den dør", og han sagde det nok også på en bestemt måde. Han kiggede ikke så meget på Forurettede 7 og ved ikke, om hun blev bange. Han ville ikke skade hende. Tiltalte ved, hvem de to øvrige kolleger, Forurettede 8 og Forurettede 9, er. Han sagde vist til dem begge, og at de skulle lukke døren. Det var, mens han stadig havde fat i Forurettede 7. Forurettede 7 sagde ikke andet, end at hun nok skulle lukke ham ud. Han husker ikke, om de andre to kolleger sagde noget. De lukkede den første dør, og Forurettede 7 åbnede derefter den næste dør. Han slog ikke Forurettede 7 for at få hende til at lukke op. Han holdt bare tandbørsten blidt op til hendes hals. Den var ikke spids. Han tror, at Forurettede 7 godt vidste, at han ikke kunne finde på at skade hende. Straks da Forurettede 7 åbnede døren, slap han hende og løb ned ad gangen og dernæst til højre mod hoveddøren. Ved hoveddøren skulle han bare trykke på en knap for at komme ud. Hele situationen med tandbørsten var bluff for at se, om det virkede. Han husker ikke, om Forurettede 8 var med inde i slusen, men det skal nok passe. Det kan også godt passe, at Forurettede 9 blev tilbage på afdelingen. Tiltalte ved ikke, hvordan Forurettede 8 og Forurettede 9 reagerede. Han tænker, at de havde det lige så træls som Forurettede 7, og at de var bange. Tiltalte var også bange på grund af den måde, han blev behandlet på. Han var blevet gjort syg af behandlin-gen. Han blev trykket og presset op i et hjørne hele tiden, og der blev skrevet ting på Min Sundhed, som ikke passede. Han følte, at hans retssikkerhed ikke blev overholdt. Tiltalte kan godt forstå, hvis Forurettede 7, Forurettede 8 og Forurettede 9 har følt sig truet. Der blev trykket på alarmen, og der kom en hel flok løbende. Han brølede "Wauw" ind i hovedet på dem for at skræmme dem, og så lod de ham løbe ud ad hoveddøren.

I tilknytning til anklagerens dokumentation af fotorapport 1. vogn på stedet af 4. februar 2021 (ekstrakten, side 848 ff.), forklarede tiltalte, at Forurettede 7, da hele episoden startede, sad i en stol udenfor kontoret, da han kom. Han bad hende om nogle hovedpinetabletter. Da hun rej-ste sig for at hente dem, tog han fat i hende.

I tilknytning til anklagerens dokumentation af fotomappe, overvåg-ningsbilleder fra Retspsykiatrisk afdeling By, optaget den 3. februar 2021 (ekstrakten, side 860 ff.), bekræftede tiltalte, at det er ho-veddøren, der ses på de første to billeder. Det er nok ham, der er på billederne. Han skiftevis løb og gik mod togstationen, da han først var kommet udenfor.

I tilknytning til anklagerens dokumentation af rapport tandbørste, af 11. februar 2021 (ekstrakten, side 818), forklarede tiltalte, at den tand-børste, han medbragte, var en helt almindelig blå Jordan tandbørste i plastik, som ikke var spidset eller på anden måde tilvirket.

Tiltalte forklarede om forhold 19 og 20 blandt andet, at han efter den i forhold 18 omhandlede episode løb fra afdelingen til togstationen. Da han kom ned på togstationen, stod han og kiggede ned ad vejen. Der kom en politibil kørende, hvorfra to betjente steg ud. Den ene betjent gik op mod tiltalte. Den anden gik op på den anden perron. Tiltalte gik hen mod den ene betjent og sagde "jeg hedder Tiltalte. Det er mig, der er stukket af fra retspsykiatrisk." De talte lidt, og tiltalte fik lov til at drikke sin energidrik færdig, hvorefter han fik håndjern på. De gik ned i patruljevognen og kørte tilbage i retning mod retspsykiatrisk afdeling. Tiltalte sagde, at han ikke ville derind igen, og at det var derfor, han var stukket af. De holdt ind til siden, fordi betjentene skulle finde ud af, hvor de skulle køre tiltalte hen. Tiltalte sad med hænderne på ryggen og i håndjern på bagsædet af patruljevognen. Han kunne ikke sidde or-dentligt og sad og rokkede frem og tilbage. Han blev mere og mere u-rolig, også fordi han ikke ville tilbage på psykiatrisk afdeling. Betjente-ne byttede plads, således at den mandlige betjent satte sig om bagi, mens den kvindelige betjent flyttede sig om foran på førersædet. Be-tjenten på bagsædet maste sin albue op mod tiltalte og pressede ham ind mod vinduet. Tiltalte bad flere gange betjenten om at lade være og sagde, at han ikke kunne få luft. Han sagde mange gange, at det gjorde ondt, og at han nok skulle sidde stille. Betjenten sagde, at det løb var kørt, og at det var for sent. Tiltalte bandede og svovlede og truede nok betjenten, men det var kun fordi, det gjorde ondt, og han ikke kunne få luft. Tiltalte husker ikke nærmere, hvad han sagde. Han har sikkert sagt en masse ting. Han husker ikke, om han sagde noget til den kvindelige betjent. Han talte først pænt, men sagde dernæst "en masse lort". Han havde uro i kroppen. Han tror, at uroen nogle gange kommer, når han er meget presset. Han havde det dårligt den pågældende dag og var bange. Han tror blandt andet, at han var bange for at komme tilbage til retspsykiatrisk afdeling. Han sagde ikke til betjentene, hvad han var bange for. Han kan ikke huske præcis, om han sagde de ting, der er an-ført i tiltalen i forhold 20, men han sagde en masse ting.

Tiltalte forklarede om forhold 21 blandt andet, at han på det tidspunkt var kommet til arresten i Nyborg Fængsel. Det er rigtigt, at han kaldte fængselsbetjenten for "hund" og "svin". Han husker ikke hvorfor, ud-over at han gennem 14 dage havde bedt om lov til at ringe til sin advo-kat eller sin søster, hvilket fængselsbetjenten havde nægtet ham. Han var presset og havde det dårligt, fordi han fra første dag uden grund havde siddet isoleret. Forud for ankomsten til Nyborg havde han forin-den siddet i Kolding Arrest, hvor der var fællesskab, og hvor han havde det fint og talte godt med fængselsbetjentene. Det var derfor en meget

stor kontrast at komme til Nyborg. Han husker at have kaldt fængsels-betjenten "hund" og "møgsvin", men han husker ikke, hvad han i øvrigt sagde, eller om han truede fængselsbetjenten. Måske sagde han, at han nok skulle finde ham. Han er ikke blevet afhørt af politiet til dette for-hold.

Foreholdt forhørsprotokol Nyborg Fængsel af 29. juni 2021 (ekstrakten, side 901-903), forklarede tiltalte, han er ret sikker på, at han under dette forhør ikke ville udtale sig. Der var ingen konsekvens af forhøret, da han allerede sad i isolation. Han har ikke sagt "jeg ringer til mine IS-venner og russere, jeg kender". Det er noget vrøvl, som han aldrig kunne finde på at sige. Tiltalte bestred i øvrigt at have forklaret som anført i protokollen.

Tiltalte forklarede om forhold 22 blandt andet, at han husker, at der kom 4 eller 5 vagter ned på hans celle i den bagerste fløj. Han sad iso-leret i "hullet" i kælderen, men skulle på gårdtur. De gav han fire ciga-retter, hvorefter de gik udenfor. De fleste af fængselsbetjentene gik for-an ham og de andre bag ham. Den af fængselsbetjentene, der gik ba-gerst, talte i telefon. Fængselsbetjenten lagde på og sagde "voldtægtsforbryder" til tiltalte. Det ville tiltalte ikke finde sig i. Tiltalte vendte sig om og slog ud efter betjenten, der herefter knaldede tiltalte en, hvorefter tiltalte "sejlede". Tiltalte slog dernæst ud efter betjenten, for at holde ham på afstand. Tiltalte kunne se, at der var kameraer fra flere siden. Tiltalte fik peberspray fra alle sider. Tiltalte løb hen til lå-gen, hvor der er et kamera, så det kunne dokumenteres, hvad der ske-te. Dernæst løb tiltalte hen til den anden låge, hvor der er grønt areal og en fodboldbane. Tiltalte lagde sig ned på maven og fik håndjern på. Han lå et stykke tid på græsset, hvorefter fængselsbetjentene hev ham ned på asfalten. Han fik en hue ned over hovedet og kunne ikke få luft. Han kastede spyt op og råbte om hjælp. Fængselsbetjentene slog hans hoved ned i asfalten og kaldte ham for voldtægtsforbryder. De rev ham derefter op. Han kom i strafcellen og blev fikseret, efter at de havde klippet hans tøj op. Der kom to fængselsbetjente ind i cellen, som ville stikke ham i benet med en sprøjte. Lige inden tiltalte blev stukket, sag-de fængselsbetjenten med sprøjten: "Nej, jeg kan ikke få mig selv til det". Tiltalte tror, at den ene ville slå ham ihjel. De stak ham derfor ik-ke.

Forevist videoovervågning fra kælderen i Nyborg Fængsel fra den 30. juni 2021 kl. ca. 12.00, forklarede tiltalte, at det var den skaldede fængselsbetjent, der gik og talte i telefon. Der var ikke noget, da tiltalte blev lukket ud. Han spurgte, om han måtte få 3 cigaretter til gårdturen. Han kan ikke huske, at de skulle være gået tilbage igen. Videoovervåg-ningen virker redigeret.

Videre forevist en anden videoovervågning fra Nyborg Fængsel, Ka-

mera 20 PTZ, forklarede tiltalte, at videoen er redigeret. Det var slet ikke der, det skete. Han ved ikke, om det er ham, der på overvågnin-gen er på vej ud af døren. Han husker det ikke sådan. Det skete et an-det sted længere henne.

Forevist en tredje videoovervågning fra Nyborg Fængsel, Kamera 6 PTZ, forklarede tiltalte på ny, at det ikke var sådan, at det skete. Han fik et knytnæveslag først, og det var omme på den anden side af byg-ningen. Tiltalte slog ikke ud efter andre. Han vendte sig rundt og fik peberspray. Optagelsen virker redigeret. Det er ikke, som han husker det. Det er ikke ham, der ses slå på overvågningsvideoen.

Endelig forevist en fjerde videoovervågning fra Nyborg Fængsel, Ka-mera 10, forklarede tiltalte, at der er så mange betjente omkring ham, at man ikke kan se, at de kvalte ham og smadrede hans hoved ned i as-falten.

Som tiltalte husker det, slog han kun ud én gang, og dernæst fik han en knytnæve i hovedet. Efter en måned havde han stadig et blåt øje, men der blev ikke taget billeder af det. Han blev sur over, at betjenten kald-te ham voldtægtsforbryder. Tiltalte har 4 eller 5 gange fået tæsk i fængslet af fængselsbetjente.

Tiltalte forklarede om forhold 23 blandt andet, at han husker episoden. Han blev bæltefikseret og fik tæsk, mens han lå fikseret. Han var efter-følgende sort flere steder på kroppen. Han blev også snittet i hænderne. Der kom den pågældende dag 5 fængselsbetjente ind i cellen. De stod og kiggede på ham med sorte øjne. Tiltalte følte sig truet af dem. Han sagde, at han var træt af, at de kiggede sådan på ham og bad dem lade være. De sagde, at han selv var ude om det, fordi han havde overfaldet en kollega i Nyborg. Tiltalte fik morgenmad. Han skulle i bad og tog sit lyserøde håndklæde. Da han næsten var kommet ned til døren, kom fængselsbetjent Forurettede 15 til stede. Forurettede 15 havde presset og truet tiltalte fra dag ét. Forurettede 15 kiggede også på tiltalte med mørke sorte øjne. Forurettede 15 gik tæt på ham med hænderne op. Tiltalte ville skubbe ham væk, fordi han følte sig utryg. Han ramte Forurettede 15's hænder. Han fik pebers-pray fra alle sider. Han fik hovedet slået ind i dørkarmen, og han blev smadret inde i cellen. Fængselsbetjentene lagde ham ned, tog fat i hans arme og førte ham ned til cellen, hvor han blev spændt fast, fik et lagen over hovedet og fik en masse knytnæveslag. Han fik således tæsk, mens han var bæltefikseret.

Forevist videoovervågning fra Vestre fængsel, gangareal mod celle 612, fra den 7. august 2021 mellem kl. 8.00 og 8.30, forklarede tiltalte, at Forurettede 15 er den bagerste fængselsbetjent med meget lidt hår. Fængs-elsbetjentene var ved at give ham morgenmad. Det ser på videoen ud som om, at tiltalte umotiveret gik hen og slog Forurettede 15. Dette ændrer

dog ikke den forklaring, han har afgivet. De var mange om ham allere-de fra dag ét. Han havde siddet isoleret i næsten et år og gør det stadig. Det gør ham skør og dårlig. Han har ingen omgang med andre.

Tiltalte forklarede om sit forhold til Forurettede 2 blandt andet, at Forurettede 2 er hans ekskæreste. Han husker ikke, hvornår han lærte hende at kende, men det var, mens han opholdt sig på psykiatrisk afde-ling i By. Forurettede 2 arbejdede på stedet som Stilling. De spil-lede UNO og kortspil samt røg cigaretter sammen. Hun var ofte hans kontaktperson, og de talte sammen. Tiltalte følte, at de var lidt kære-ster, men de blev først rigtig kærester, efter han var blevet flyttet til Odense. Når han havde udgang derfra, hentede Forurettede 2 ham. Hun havde en lejlighed i Odense, hvor de kunne være. De var kærester over to omgange. De havde ikke været kærester et stykke tid forud for februar 2020, hvor tiltalte var i retten med en straffesag. Nærmere adspurgt forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at deres forhold første gang ophørte i december 2019, hvor han blev anholdt af politiet hjemme hos Forurettede 2. Han kom på retspsykiatrisk afdeling og var indlagt i et år. De stoppede med at tale sammen.

Efter retsmødet i februar 2020 blev der igen etableret kontakt mellem dem. Kontakten blev genetableret derved, at han fik en mail fra Forurettede 2, hvor hun skrev og spurgte, om han var hjemme, og om hun måtte komme forbi. Han sad da og drak sammen med nogle venner. Han blev mega glad over, at Forurettede 2 kontaktede ham. Han sagde til sine venner, at det var hans livs store kærlighed, der kom. Han var dybt forelsket i hende. Forurettede 2 kom, og de talte sammen. Forurettede 2's far var på det tidspunkt meget syg. Det kan godt passe, at deres andet brud fandt sted i april 2020. Derfra blev de ikke kærester igen.

Nærmere adspurgt om første gang at forholdet blev afbrudt, forklarede tiltalte, at de skulle have været til koncert sammen. Pludselig skulle han alligevel ikke med, fordi Forurettede 2 hellere ville afsted med en kammerat. Det gjorde ham dårlig og utilpas. Kammeraten havde på Facebook skrevet, at de skulle på hotel. Han synes, at det var mærkeligt, men han sagde alligevel til Forurettede 2, at det var ok. Forurettede 2 tog af sted tidligt næste morgen, selv om koncerten først var om aftenen. Hun kom først hjem kl 2 om natten, selvom koncerten i København kun varede en time. Forurettede 2's telefon havde i den mellemliggende periode været slukket. Da hun kom hjem, spurgte han, om hun havde haft en god tur. Det havde hun. Han sagde, at han havde savnet hende. Han havde lyst til hende, men hun ville i bad først. Han spurgte, om hun ikke kunne gå i bad bagefter. Hun tog tøjet af. Da de lå i sengen, kom der sperm ud af Forurettede 2's underliv, og tiltalte mente, at hun havde været sammen med en an-den mand. Han blev rigtig dårlig. Han sagde, at han gerne ville hjem og spurgte Forurettede 2, om hun ville køre ham. Forurettede 2 ville gerne have, at han blev. Han kiggede rundt i lejligheden og fandt et kærestebrev fra en an-

den mand. Han begyndte at rode lejligheden igennem, og de kom i ka-rambolage. Tiltalte ville gå, men Forurettede 2 ville igen have, at han blev. Han havde fået en bærbar computer af Forurettede 2. Han slettede alt på compute-ren og genstartede den. En kammerat skrev til tiltalte, at han lige var vågnet. Tiltalte troede, at kammeraten havde været sammen med Forurettede 2. Tiltalte husker ikke, hvornår det var. Han har siddet inde i 4 år og har ikke sovet i flere dage.

Denne episode fandt sted første gang, de brød med hinanden. Forurettede 2 skubbede ham, og de røg ned i sofaen. Han slog hende ikke. Han gik, fordi hun bad ham hente cigaretter. Tiltaltes kammerat kom. Kammera-ten hentede smøger. Tiltalte blev psykotisk og kiggede i Forurettede 2's kælder for at finde flere beviser på, at hun var utro. Han fandt en vandpibe, som han tidligere havde set hende ryge på sammen med en anden.

Han og Forurettede 2 fandt som nævnt sammen igen, da hun skrev til ham, ef-ter de havde været i retten i februar 2020. Anden gang de slog op, endte det i noget lort. Han havde taget amfetamin og ikke sovet hele natten. Han tog hjem til sig selv for at vaske tøj og gøre rent i lejlighe-den. Han og Forurettede 2 havde nøgler til hinandens lejligheder. Da han gik fra Forurettede 2, låste han døren. Forurettede 2 lå i sengen. Da han kom tilbage til Forurettede 2's lejlighed, var døren ulåst, og Forurettede 2 lå stadig i sengen. Toilet-brættet var oppe. Forurettede 2 havde ellers sagt, at hun elskede ham. Forurettede 2 sagde, at hun havde ligget i sengen hele tiden. De kom op at skændes, og Forurettede 2 sagde, at hun ikke ville mere. Tiltalte gav hende nøglen til hendes lejlighed, og han fik sin egen nøgle retur og gik.

Tiltalte forklarede videre, at han gerne mere eller mindre vil indrømme det hele, han er tiltalt for, bortset fra at han ikke har haft til hensigt at voldtage Forurettede 2. Han var presset og ked af det, men hvis han ville have voldtaget hende, så havde han gjort det.

Tiltalte forklarede om forhold 2-3 blandt andet, at han ikke husker, om han har sagt de ting, der fremgår af anklageskriftet. Det skal ikke undre ham, at han har skrevet sådan, mens han var påvirket og ikke havde so-vet. Han kan ikke huske ordret, hvad han har skrevet. Han blev an-holdt, da Forurettede 2's dør blev sparket ind. Han ønsker ikke at udtale sig yderligere om dette.

Tiltalte forklarede om forhold 4 blandt andet, at han sikkert godt kan have sagt og skrevet som anført i anklageskriftet. Han havde taget stoffer og drukket alkohol. Han var såret og havde ikke sovet i mange dage. Han ved, at han har skrevet en masse ting, som han også har sagt undskyld for. Han husker ikke, om det var i december 2019. Han hus-ker heller ikke, om det var i forbindelse med, at deres forhold blev af-sluttet første gang.

Tiltalte forklarede om forhold 6 blandt andet, at det var meningen, at han og Forurettede 2 skulle ryge en cigaret. Han bankede på hos hende, og Forurettede 2 sagde "kom ind". De røg. Der blev ikke lagt op til noget seksu-elt. Tiltalte blev ligesom "styret" og kunne ikke gøre noget. Da det ske-te, var det som om, at han havde oplevet det før. Det er rigtig nok, at han trak hendes bukser ned. Hun tog en lang jakke på og lynede den. Mens hun tog jakken på, gik han ind og vendte et brev, som lå på et bord. Der stod, hvem der skulle arve Forurettede 2, hvis der skete hende no-get. Tiltalte spurgte, om det var fordi, hun skulle opereres, eller om det var på grund af ham. Forurettede 2 gad ikke tale om det. Forurettede 2 sagde, at det ikke var fordi, hun havde været sammen med Person 4. På vej ud for at ry-ge sagde hun, at han måtte tjekke hendes mobiltelefon. Tiltalte åbnede mobiltelefonen. Inde i mobiltelefons kortfunktion kom der tre adresser frem, som alle havde tilknytning til Person 4. Han blev vred. Han sagde til Forurettede 2, at hun var klam, og at han ikke ville gøre hende noget. Han fik dog ondt i maven. Han kastede telefonen og prøvede at trække Forurettede 2 væk. Tiltalte skubbede hende med hovedet ned i sofaen. Hun kradsede ham i den forbindelse. Tiltalte følte, at han blev psykisk voldtaget. Det endte med, at han trak bukserne af hende og holdt hende for munden. Da han gik, sagde han, at han ikke ville kontakte hende mere. Som han husker det, skete der ikke andet den pågældende dag. Han tog kortva-rigt kvælertag på Forurettede 2. Han kan ikke huske, om han havde fat i sit eget tøj, men det havde han måske. Han havde ikke stiv pik og havde ikke sine underbukser af. Han havde ikke lyst til eller havde intention om at have sex med Forurettede 2. Han husker ikke, om Forurettede 2 bed ham. Som han husker det, råbte Forurettede 2 ikke op. Havde hun råbt højt, ville naboer-ne have hørt det. Hun sparkede ham ikke og kæmpede ikke for sit liv. Han tror, at han slog hende. Han slog hende vist i hovedet med to albu-er, men han slog ikke hårdt. Han ved ikke, om han sagde noget om at få det på den hårde eller bløde måde. Han havde ikke fingeren oppe i hende. Han tror, at han ville vise Forurettede 2, at han godt kunne voldtage hende, men at han ikke ville gøre det. Det var ikke gennemtænkt og planlagt. Det skete bare. Han mener ikke, at han holdt Forurettede 2 for mun-den og næsen ret længe. Han gjorde det måske mere end én gang. Han husker ikke, om Forurettede 2 gjorde andet end at kradse ham. Han husker ik-ke, hvordan det stoppede. Det hele skete så hurtigt.

Vedrørende forhold 7 forklarede tiltalte blandt andet, at E-mailadresse 1 er hans mailadresse. Hans mail har på et tidspunkt væ-ret hacket, men han har selv skrevet mange mails til Forurettede 2. Han har sagt undskyld til hende. Det var forkert at skrive, som han gjorde. Han kan have skrevet som anført i anklageskriftet. Han husker det dog ikke. Han havde taget piller og stoffer samt drukket alkohol, og han var fø-lelsesmæssigt påvirket, da han skrev til Forurettede 2. Han kan ikke huske, hvornår han har sendt mails, men datoerne fremgår af de mails, der lig-ger i sagen.

Tiltalte forklarede om forhold 9, at han ikke husker, om han har frem-sat trusler som anført i anklageskriftet.

Tiltalte forklarede om forhold 10 blandt andet, at han var inde i byen. Han havde spist. Han ville se, om Forurettede 2 var i sin fars lejlighed og høre hende, om de skulle ryge. Han ville samtidig spørge, om han skulle hjælpe hende med at rydde op i lejligheden. Forurettede 2's bil holdt parkeret udenfor lejligheden. Tiltalte gik hen til entreen. Han kunne høre en lyd fra toilettet, som om nogen havde sex. Tiltalte fik det skidt. Han ville ikke lave problemer, og han lavede ikke hærværk. Alle gardiner var trukket for. Det plejede de ikke at være. Det gjorde ham urolig og dår-lig. Han gik om bag ved og så, at gardinerne der også var trukket for. Han bankede på ruden. Han ventede i 5-10 minutter. Der skete ikke noget. Han bankede igen på, og så lukkede Forurettede 2 op. Han kom ind. In-denfor døren lå der en luftmadras, og på køkkenbordet lå en masse pil-ler. Forurettede 2 sagde, at det var p-piller. Han gik rundt i lejligheden. Der lå to dyner og to hovedpuder halvvejs oppe på sengen. Da han gik ud, sagde han til Forurettede 2, at hun var for klam. Hun stod i vejen. Han bed hende i skulderen og skubbede hende ned i sengen. Han bed ikke hårdt. Hun tog selv bukserne af, og han stak en finger op i hende. Han havde forinden spurgt hende om lov hertil, og hun havde givet ham lov. Han kunne lugte, at hun havde været sammen med en anden og sagde "fuck du er for klam". Han ved ikke, hvorfor Forurettede 2 gav ham lov til at stikke sin finger op i hende. Han ved ikke, om hun var bange for ham. Hvis hun havde været bange, havde hun nok ikke sparket ham i hovedet, og hun havde nok ikke løjet for ham flere gange. Forurettede 2 vidste nok godt, at tiltalte kunne lide hende. Hvis hun var bange for ham, hvorfor blev hun så ved med at lukke ham ind.

Han tog efterfølgende hjem. Et par timer senere ringede Forurettede 2 og spurgte, hvor han var. Det endte med, at Forurettede 2 kom over og røg en smøg sammen med ham, og hun kørte ham til psykiatrisk afdeling.

Forurettede 2 var ikke ved at pakke sammen i sin fars lejlighed, da han kom. Det lignede, at hun havde sovet der, festet og hygget sig. Hun tog selv sine bukser og trusser af. Han sagde til hende. at hvis hun ikke havde været sammen med nogen, så kunne hun lade ham mærke oppe i sig.

Vedrørende forhold 11 forklarede tiltalte blandt andet, at han ikke tror, at der var en episode igen dagen efter episoden i faderens lejlighed.

Der har på intet tidspunkt i forbindelse med de episoder, han er tiltalt for, været tale om, at tiltalte havde lyst til at have sex med Forurettede 2. Når han tog hen til hende, åbnede Forurettede 2 hver gang døren frivilligt og invite-rede ham indenfor. Han er aldrig trængt ind i hverken Forurettede 2's eller fa-derens lejlighed. Han har nok nogle gange haft på fornemmelsen, at hun var bange for ham. Hvis hun sagde, at han skulle gå, gik han. Hvis

hun sagde, at han skulle holde op, holdt han nok også op.

Tiltalte forklarede om forhold 12 blandt andet, at han husker, at Forurettede 2 i maj 2020 kørte han til psykiatrisk afdeling. Han husker, at han sagde noget til hende, men han husker ikke hvad. Han og Forurettede 2 har flere gan-ge været ved Forurettede 2's fars lejlighed. Der har dog kun én gang været en episode i den lejlighed. Han har hovedpine og ønsker ikke at udtale sig yderligere. Hans retssikkerhed har ikke været overholdt. Han har været frihedsberøvet i 4 år uden dom og har siddet isoleret i et år.

Tiltalte forklarede slutteligt af egen drift, at han, da han var lille, så de ting ske, som han er tiltalt for. Han stod foran fjernsynet og så noget i det. Det er de ting, der er sket. Det var som om, at han blev advaret om, at det kunne ske, og nu er det så sket alligevel, selv om han blev advaret. Han føler sig styret af det, han så. Det er meget mærkeligt.

Tiltalte forklarede om forhold 8 blandt andet, at han den pågældende dag tog over til Forurettede 2. Forurettede 2 åbnede døren og invite-rede ham indenfor. Forurettede 2 sagde, at hendes Kat var væk. Han kun-ne se, at Forurettede 2 var ked af det og trøstede hende. Forurettede 2 spurgte, om han havde taget Kat. Tiltalte sagde, at det havde han ikke. Han holdt begge sine hænder op til sit hjerte, mens han sagde det. Han tilbød at gå med ud for at lede efter katten. Han spurgte flere gange, om han skulle gå, men Forurettede 2 bad ham blive, og han  blev ved med at trøste hende og blev ved med at sige, at han ikke havde taget katten. Han sagde, at han var ked af, at han på et tidspunkt, hvor han havde druk-ket og taget stoffer, havde truet med at tage katten. Han sagde til Forurettede 2, at hun og Kat betød meget for ham. De talte sammen stille og ro-ligt. Da politiet kom, blev han meget overrasket og sagde til Forurettede 2, at hun jo bare kunne have sagt, at han skulle gå, når han spurgte hende, om han skulle gå. Han husker ikke, om han hørte sirener, før politiet kom. Det er muligt, at han spurgte Forurettede 2, om politiet var på vej. Han tror, at han spurgte, om hun havde ringet efter politiet. Han sagde også til hende, at han flere gange havde spurgt hende, om han skulle gå. Han mener ikke, at der var nogen uoverensstemmelser mellem ham og Forurettede 2 den pågældende dag. Der var ikke noget skænderi. Tværtimod trø-stede han Forurettede 2 så meget, at hun holdt op med at græde.

Foreholdt at Forurettede 2 til politiet skulle have forklaret, at hun var på vej ud for at lede efter Kat, da han kom, at han gik med ind, og at de heref-ter skændtes, forklarede han, at det ikke er sådan, han husker det. Vi-dere foreholdt at Forurettede 2 skulle have forklaret til politiet, at han i forbin-delse med skænderiet skulle have sagt, at han ville slå hende ihjel, hvis hun ikke trak den da indgivne politianmeldelse tilbage, forklarede han, at Forurettede 2 på daværende tidspunkt ikke havde politianmeldt ham. Han har ikke truet Forurettede 2 med at slå hende ihjel, hvis hun ikke trak anmel-delsen tilbage. Han var ikke forbi Forurettede 2's lejlighed natten forinden. Han

har heller ikke sagt til Forurettede 2, at han ville gøre noget ved hendes lejlig-hed og hendes bil.

Stemningen var stille og rolig, da politiet kom, og han blev ikke sur over, at politiet kom. Forurettede 2 var meget ked af det, da politiet kom, men han kan ikke huske, om hun græd. Han blev anholdt. For hvad, ved han ikke. Han ved ikke, hvad Forurettede 2 sagde til politiet. Han er i tvivl om, hvorvidt han før politiets ankomst havde hørt sirener, og han kan ikke huske, om han spurgte Forurettede 2, om hun havde ringet efter politiet, men det tror han måske, han gjorde. Han spurgte hende flere gange, om han skulle gå, men det ville hun ikke have. Han tror ikke, at det var fordi, Forurettede 2 var bange for ham, at hun sagde, at han ikke skulle gå. Hun bad ham flere gange om at blive, fordi han trøstede hende. Han trøstede Forurettede 2 ved at tale med hende og sige, hvor meget hun og Kat betød for ham. Det er muligt, at han aede eller krammede Forurettede 2, men ellers stod de langt fra hinanden.

Tiltalte fremstod og forklarede supplerende overordnet omkring sit forhold til Forurettede 2, at hans forhold til Forurettede 2 begyndte, da han var indlagt på retspsykiatrisk afdeling i By. Han var dybt forelsket i hende. De andre patienter på afdelingen kaldte ham "Forurettede 2's hund". Han ved ikke hvorfor. Det var Forurettede 2, der bestemte, hvad de la-vede i dagligdagen, og hvad de så i fjernsynet. Det er tidligere sket, at Forurettede 2 ikke har svaret ham på mails og telefonopkald. Det gjorde ondt på ham, idet han altid selv svarede med det samme. Da deres forhold sluttede første gang, påvirkede det ham meget psykisk. Forurettede 2 tog en kammerat med til en koncert i stedet for ham, og han fandt ud af, at Forurettede 2 havde været samme med den anden fyr. Han blev meget dårlig og var efterfølgende indlagt i næsten et år. Forurettede 2 vidste godt, hvordan han havde det. Hun kontaktede ham, da han blev udskrevet, og fortalte ham ting, der var sket under indlæggelsen. Det var viden, hun havde fra sine tidligere kollegaer på afdelingen. Det var ubehageligt for ham. Forurettede 2 sagde til ham, at hun godt vidste, at det var hende, der gjorde ham syg. Det sagde hun den dag, hun kontaktede ham.

Da de blev kærester igen, var det fortsat Forurettede 2, der bestemte i deres forhold. Hvis hun sagde, at han skulle hente smøger eller handle for hende, så gjorde han det. Hvis hun sagde, at han skulle pudse vinduer, gjorde han det. Hvis hun skulle være sammen med sine kammerater, ventede han bare på hende.

Efter forholdet sluttede anden gang, ringede Forurettede 2 til ham. Hun ringe-de fra hemmeligt nummer og spurgte, om han ikke kom ud og røg en cigaret sammen med hende foran hans lejlighed. Tiltalte smed, hvad han havde i hænderne og gik ned. Det skete næsten dagligt, at de mød-tes for at ryge en smøg sammen. De talte lidt sammen, mens de røg, og tiltalte sagde, at han savnede hende. Tiltalte var påvirket af, at Forurettede 2

havde været sammen med én, som han troede var hans kammerat. Han skrev de i sagens omhandlede mails for at skubbe Forurettede 2 væk fra sig, fordi det gjorde så ondt.

Han holder stadig meget af Forurettede 2. Han har mange gode minder fra ti-den med hende, og hun har stadig en særlig plads i hans hjerte, selvom han har været frihedsberøvet mere eller mindre i 4 år på grund af hen-de.

Tiltalte forklarede supplerende vedrørende om forhold 6 blandt andet, at han den 16. maj 2020 tog hen til Forurettede 2 for at ryge en cigaret. Han ville ikke være kærester med hende igen, men han havde nok fundet sammen med hende igen, hvis hun havde villet det. Det var kun for at ryge en cigaret, at han tog derhen, han ville ikke voldtage hende. Han havde den dag slet ikke lyst til at have sex med hende, og han tror hel-ler ikke, at han ville have været sammen med Forurettede 2 seksuelt, hvis hun havde haft lyst. Det fysiske opstod, fordi Forurettede 2 sagde, at han måtte tjekke hendes telefon, og han fandt ud af, at hun havde været sammen med hans kammerat, Person 4. Tiltalte blev meget presset. Han ved ikke, om han var jaloux, men det gjorde ondt, at hun havde været sammen med hans kammerat, og at hun løj ham op i hovedet. Han sagde til Forurettede 2, at hvis hun og Person 4 var sammen, skulle de bare sige det, og så lade ham være. Han var også ked af, at Forurettede 2 havde fået det til at fremstå som om, at han truede hende på livet.

Tiltalte forklarede supplerende vedrørende forhold 8 blandt andet, at Forurettede 2 forud for episoden med Kat havde kontaktede ham tre dage i træk, og de havde røget nede foran hans lejlighed. Denne dag gik han forbi hos Forurettede 2 for at ryge en cigaret med hende. Forurettede 2 sagde, at han kunne komme ind. Efter han var blevet anholdt og løsladt igen samme aften, tog han hjem. Forurettede 2 ringede imidlertid til ham og bad ham komme, så de kunne tale om det. Tiltalte sagde, at han ikke ville komme, idet han så ville blive anholdt. Forurettede 2 sagde, at hun kun havde kontaktet politiet, fordi hun troede, at han havde taget hendes kat. Han tog derefter over til hende igen. Han kan ikke svare på, hvor mange gange de blev uvenner og gode venner igen.

Tiltalte forklarede supplerende vedrørende forhold 13 blandt andet, at han ikke mener, at han sagde noget truende til Forurettede 2, inden de gik ind i lejligheden. Han bad selv Forurettede 2 køre sig til psykiatrisk afdeling. Han mener ikke, at han sagde til Forurettede 2, at han ville slå hende ihjel. Han har haft skrevet det, når han var påvirket, men han har aldrig sagt det til hende. Når han skrev sådanne trusler, var det for at skubbe hende væk, så hun ikke kontaktede ham, men hun blev ved med at kontakte ham. "

Forurettede 1 har under sagens hovedforhandling den 19. januar

2022 afgivet forklaring til retsbogen, hvoraf følgende fremgår herom:

"Vidnet forklarede om forhold 1 blandt andet, at han den 29. oktober 2019 var indlagt på psykiatrisk afdeling i By. Han lærte tiltalte at kende på retspsykiatrisk afdeling i By under indlæggelsen i 2019. Vidnet boede ved siden af tiltalte på afdelingen.

Den pågældende morgen vågnede vidnet op til høj musik. Han gik ud fra sit værelse. Tiltalte var udenfor. Vidnet bad tiltalte skrue ned for musikken. Tiltalte blev sur over, at vidnet bad ham skrue ned. Tiltalte stod med et plastikkrus med kaffe i hånden. Tiltalte hældte kaffen ud over vidnets ansigt og slog ham med knytnæve. Vidnet råbte og skreg og trykkede på alarmknappen, idet han løb ind mod sit værelse. Perso-nalet kom løbende og skilte dem ad. Personalet sagde, at tiltalte skulle gå ind på sit værelse og vidnet ind på sit. Senere samme morgen blev tiltalte flyttet til en anden afdeling. Vidnet blev samme dag undersøgt af en læge.

Imens episoden fandt sted, forsøgte tiltalte også at stikke sine hænder ind i øjnene på vidnet, ligesom tiltalte slog vidnet i baghovedet med knytnæveslag, idet vidnet vidnet vendte rundt for at løbe ind på sit væ-relse, efter at vidnet havde fået kaffe i hovedet. Vidnet husker ikke, hvor mange slag han fik, herunder om det var et eller flere slag. Han husker i hvert fald et slag. Episoden stoppede ved, at personalet skilte dem ad.

Foreholdt sin forklaring til politirapport den 29. oktober 2019 (ekstrakten side 337, sidste afsnit, og side 338 først afsnit), hvoraf fremgår, at han til politiet skulle have forklaret blandt andet, at tiltalte smed en kop kaffe i hovedet på ham, at han skyndte sig ind på sin stue, at tiltalte fulgte efter ham, at tiltalte slog ham nogle gange bagfra i ho-vedet, og at tiltalte, før han forlod stuen, smed vidnets i-pad på gulvet, så den gik i stykker , forklarede vidnet, at han i dag ikke husker, om til-talte slog ham flere gange. Han husker i hvert fald, at tiltalte slog én gang. Det var mens, at vidnet var ude foran sit værelse, at tiltalte smad-rede vidnets Ipad.

Foreholdt tiltaltes forklaring i retten om, at det var vidnet, der startede med at nikke tiltalte en skalle, hvorefter tiltalte hældte kaffen i ansigtet på vidnet, forklarede vidnet, at det ikke passer, at det var ham, der st-artede. Han har aldrig nikket tiltalte en skalle eller iøvrigt udøvet vold mod tiltalte. Han bad på en stille og rolig måde tiltalte om at skrue ned for musikken. Han mener ikke, at han kan have virket provokerende.

Efter episoden blev vidnet som nævnt tilset af lægen. Lægen kunne se, at han var hævet i ansigtet på grund af den varme kaffe. Samtidig hav-de han smerter ved øjnene.

Foreholdt at tiltalte i retten har forklaret, at kaffen ikke var varm, fast-holdt vidnet at det var den . Han fik smertestillende piller efterfølgende på grund af smerter i ansigtet.

Foreholdt Anmeldelsesrapport af 29. oktober 2019, rettet mandag den 17. februar 2020 (ekstrakten side 335, sidste afsnit), hvoraf blandt an-det fremgår, at social og sundhedsassistent, Person 5 overfor politiet telefonisk har kunne bekræfte, at de havde noteret en kontro-vers mellem vidnet og tiltalte, at der ikke var nogen vidner til hændels-en, som tilsyneladende var foregået på gangen ud for de to stuer, at vidnet var blevet tilset af afdelingens læge, at han til lægen havde op-lyst, at tiltalte havde kastet kaffe i hovedet på ham og havde slået ham, og at han havde ondt ved øjnene, at ved lægens undersøgelse havde der ikke været noget objektivt at se, der var ingen rødmen eller hævelse, der var frie øjenbevægelser, og at der ikke blev foretaget nogen egent-lig behandling, men at han fik udleveret 2 Pamol, forklarede vidnet, at han havde ondt i ansigtet på grund af kaffen og slaget i baghovedet.

Tiltalte var under episoden både inde på vidnets værelse og udenfor. Han lukkede døren, da tiltalte var på vej ud. Da personalet kom, var vidnet inde på sit værelse bag lukket dør. Han husker ikke, hvornår personalet sendte dem tilbage til deres værelser. Vidnets Ipad blev øde-lagt inde på værelset. Overfaldet skete ikke i fællesrummet, men på gangen overfor døren til vidnets værelse. Det skete både inde på vid-nets værelse og udenfor værelset. Vidnets Ipad lå på gulvet. Han var alene, da han lukkede døren og trykkede på alarmknappen. Da perso-nalet kom, var vidnet på sit værelse. Vidnet ved ikke, hvor tiltalte var, idet han havde lukket døren.

På ny foreholdt sin forklaring til politirapport (ekstrakten side 337, sid-ste afsnit, og side 338, første afsnit), bekræftede vidnet at have forkla-ret som anført. Han husker ikke i dag, om det var indenfor eller udenfor hans værelse, at hans i-pad blev smadret.

Han havde efter episoden smerter i tre dage, hvor han tog smertestil-lende medicin. Han husker ikke, hvor gammel hans Ipad var. Han hav-de købt den for 1.700 kr. Den gik i stykker og kunne ikke repareres."

Forurettede 2 har under sagens hovedforhandling den 24. ja-nuar 2022 afgivet forklaring til retsbogen, hvoraf følgende fremgår herom:

"Vidnet forklarede indledningsvis om sit forhold til tiltalte, at hun lærte tiltalte at kende på retspsykiatrisk afdeling i By i oktober 2018, hvor tiltalte blev indlagt på det afsnit, hvor hun arbejdede. De blev kæ-rester i april/maj 2019, efter tiltalte var udskrevet fra afdelingen. De var kærester frem til oktober 2019. Det var hende, der sluttede forholdet,

fordi tiltalte blev tiltagende mistroisk og mente, at hun var sammen med andre mænd. Det var efter en voldsom episode herom i oktober 2019, at hun afsluttede forholdet første gang. Da de brød forholdet før-ste gang, blev tiltalte afhentet af politiet i hendes lejlighed og indlagt.

I februar 2020 begyndte straffesagen angående denne voldsomme epi-sode ved Retten i Odense. Vidnet var mødt op i retten, men fik oplyst, at retsmødet var aflyst for hendes vedkommende. Hun mener, at det var fordi, tiltalte havde anmeldt hende for at have udnyttet ham, mens han var patient på retspsykiatrisk afdeling. Sagen omkring modanmel-delsen mod vidnet er nu afsluttet, men behandlingen af sagen mod til-talte ved retten angående episoden i oktober 2019 er endnu ikke blevet genoptaget.

Nogle dage efter retsmødet - nok den 29. februar 2020 - tog vidnet kontakt til tiltalte. Hun var rigtig ked af det, da hun samme dag, som hun skulle i retten, fik at vide, at hendes far var erklæret terminalt syg. Hun var ude af sig selv og havde brug for omsorg. Hun tænkte og hå-bede, at tiltalte kunne give hende denne omsorg. Det kan godt passe, at det var i forbindelse med, at hun kom op til ham, at de blev kærester anden gang. Hun var ude med nogle venner og kontaktede tiltalte om natten. Hun kom herefter hjem til ham om natten, og de talte da sam-men. Det kan godt passe, at han da havde gæster. Tiltalte fortalte hen-de da, at han havde været presset.

De genoptog herefter deres forhold, der varede frem til 8. april 2020. Denne dag gennemrodede tiltalte hendes lejlighed, idet han  havde mis-tanke om, at hun havde været sammen med andre mænd. Hun sagde da til tiltalte, at hun ikke kunne mere. Tiltalte tog det pænt i situationen, og de havde fin kontakt den dag. Efterfølgende begyndte tiltalte imid-lertid at kontaktede hende hele tiden. Hun fik ham hurtigt blokerede på sin telefon, hvorefter tiltalte begyndte at kontakte hende på mail og rin-ge til hende fra hemmeligt nummer. Det skiftede mellem, at han den ene dag ville have hende tilbage, droppe stoffer og kriminalitet, og at de hørte sammen, til den næste dag, at hun var en møgluder, når hun afviste ham. Den sidste kontakt, hun havde med tiltalte, var den 16. maj 2020. Tiltalte har kontaktet hende et par gange på mail i juli 2021, men der var ikke tale om trusler.

Hun kan ikke huske, om hun ringede til tiltalte efter deres første brud. Hun husker heller ikke, om hun ringede til ham efter andet brud. Det er rigtigt, at hun har været ovre hos tiltalte for at ryge cigaretter sammen med ham nede foran hans lejlighed. Aftalerne kom i stand via mail eller sms, eller når han ringede til hende fra hemmeligt nummer. Hun har ik-ke tal på, hvor mange gange de har mødtes på den måde. Det er sket en del gange, også efter episoder, hvor hun havde modtaget trusler. Vidnet vidste, at tiltalte blev vred, når hun afviste ham. Hun erfarede,

at hun kunne "holde ham nede" ved at ses med ham i mindre doser, og der kunne komme mere ro på. Hvis hun prøvede at ignorere ham, eska-lerede hans henvendelser. Hun har i dag selv svært ved at forstå, hvor-for hun valgte at blive kæreste med tiltalte igen efter retsmødet i febru-ar 2020, og hvorfor hun dengang troede, at hun kunne søge tryghed hos ham. Hun kan heller ikke svare på, hvad forskellen har været for tiltalte på, om de var kærester, eller om de bare røg cigaretter sammen. Hun mener ikke, at det kan have været svært for tiltalte at forstå, hvor-når hun ville og hvornår hun ikke ville kontakten med ham. Hun var meget tydelig i sin kommunikation herom. Det var vigtigt for hende at skrive, når hun ikke ville have kontakt med ham. Når hun ikke ville ha-ve kontakt med tiltalte, opsøgte han hende uanmeldt. Hun følte, at hun havde mere kontrol, når hun aftalte at ses med ham. Tiltalte har helt sikkert kontaktet hende mere, end hun har kontaktet ham. Hun husker ikke, at hun af egen drift har kontaktet ham. Hun har reageret på tiltal-tes henvendelser, men hun har ikke kontaktet ham uopfordret. Efter hendes opfattelse har det ikke været psykisk belastende for tiltalte at være i et forhold med hende. Tiltalte har fortalt hende, at han har været presset, og det var også hendes opfattelse, at han var presset. Tiltalte startede uddannelse i august 2019. Det var efter hendes opfattelse he-refter, at det gik helt skidt for ham, og at det var uddannelsen, der ud-løste det.

Vidnet afgav herefter forklaring om forholdene 2, 3, 6a, 7, 8, 12 og 13, hvilke forhold omhandler trusler og vidnetrusler.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 2 blandt andet, at hun havde te-lefonisk kontakt med tiltalte den 8. februar 2020. Vidnet afviste ham, idet hun sagde, at hun ikke ville have kontakt med tiltalte, der herefter blev vred. Hun husker ikke ordret, hvad han sagde, men det var en trussel om at slå hende ihjel. Efterfølgende sendte han nogle mails. Der stod noget med, at han ville opsøge hende og slå hende ihjel og "lave en Navn" på hende. Hun forlod sin lejlighed og tog over til en venin-de, fordi hun var bange. Hun ringede til politiet, der sagde, at de ville kontakte hende næste dag. Tidlig næste morgen blev hun kontaktet af politiet, der var i hendes lejlighed, fordi døren til lejligheden var sparket ind. Hun blev efterfølgende afhørt af politiet i sin lejlighed. Hun ved ik-ke, hvem der havde sparket døren ind, men hun havde sine tanker he-rom.

Efter episoden i oktober 2019 var tiltalte blevet indlagt, men han var i februar 2020 blevet udskrevet, og han var igen begyndt at kontakte hende.

Foreholdt afhøringsrapport forurettet, af 9. februar 2020, vedrørende en afhøring af vidnet samme dag kl. 8.50 (ekstrakten, side 350), be-kræftede vidnet at have gennemlæst og underskrevet forklaringen. Fo-

reholdt afhøringsrapporten, ekstrakten side 352, 2. afsnit, hvoraf frem-går, at hun til politiet skulle have forklaret blandt andet, at tiltalte under en telefonsamtalen dagen forinden havde sagt "Det ender med, at jeg slår dig ihjel", "jeg burde tage en elefanthue og gemme mig et sted, til du kommer", og "hvis jeg ikke skal have dig, er der ingen, der skal", bekræftede vidnet at have forklaret sådan. Det var en længere telefon-samtale hun havde med tiltalte den 8. februar 2020, og hun husker ik-ke, hvordan samtalen endte. Hun blev bange og frustreret. Når tiltalte blev så frustreret og magtesløs, var hun bange for, at tiltalte kunne fin-de på at gøre alvor af truslerne.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 3 blandt andet, at tiltalte samme dato sendte mails til hende resten af aftenen. Han kunne ikke sende sms-er, idet han var blokeret på hendes telefon, hvilket var årsagen til, at tiltalte sendte mails. Tiltalte skrev blandt andet, at han burde lave "en Navn" på hende, at han ville opsøge hende, hvis hun ikke svarede ham, og at han blev nødt til at opsøge hende. Vidnet gemte de mails, hun modtog, og videresendte dem senere til politiet.

Det kan godt passe, at hun som anført i afhøringsrapport forurettet af 9. februar 2020 (ekstrakten, side 350), har vist den afhørende betjent de omhandlede mails under afhøringen.

Foreholdt mails fra "i går" fremsendt fra E-mailadresse 1 til E-mailadresse 2, henholdsvis kl. 22.47, (ekstrakten, side 359), med ordlyden "... Jeg burde fandme slå dig ihjel.. jeg var bare et hak i dit bælte", og kl. 23.06, (ekstrakten, side 362), med ordlyden "Ses lige pludselig når du mindst venter det og hvor du mindst venter det" for-klarede vidnet, at hun husker. at tiltalte skrev sådan. Hun havde det skidt med, at han blev ved med at true med at slå hende ihjel.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 4 blandt andet, at hun er kommet i tanke om, at det var tilbage i december 2019, at tiltalte truede med at "lave en Navn" på hende. Truslerne kom på mails. Hun husker ikke noget om en besked på telefonsvareren. Hun anmeldte forholdet til po-litiet dagen efter. Det var lige omkring den 22. eller 23. december 2019. Hun mener, at tiltalte skrev "jeg burde lave en Navn på dig". Forinden havde han skrevet "klamme møgluder" eller noget i den stil.

Foreholdt, at det af anmeldelsesrapport af 23. december 2019 (ekstrakten, side 378) fremgår, at anmeldelse skulle være foretaget den 23. december 2019 kl. 14.20, bekræftede vidnet, at dette godt kan pas-se.

Foreholdt mails fra "i går" fremsendt fra E-mailadresse 1 til E-mailadresse 2, henholdsvis kl. 02.08 (ekstrakten, side 396) med ordlyden "var det i den forbindelse du fik et blåt øje? som du har

anmeldt mig for....din klamme so - burde næsten lave en Navn på dig", og kl. 02.12 (ekstrakten, side 397) med ordlyden "jeg har mere på dig, og kan bevise jeg ikke har givet dig det blå øje, du har anmeldt mig for.....jeg bliver nødt til at bruge hvad jeg har, hvis du ikke kontakter mig og vi kan finde en løsning... ", forklarede hun, at dette var indhol-det af de mails, tiltalte sendte.

Foreholdt Rapport Beskeder på tlf.svarer af 6. januar 2020, (ekstrakten, side 387), hvoraf fremgår, at vidnet i forbindelse med an-meldelsen skulle have afspillet 2 beskeder, som var indtalt på hendes telefonsvarer, forklarede vidnet, at hun godt kan huske at have gjort dette, men hun kan ikke huske, hvad beskederne indeholdt.

Foreholdt Rapport Beskeder på tlf.svarer (ekstrakten, side 398), hvoraf fremgår betjentens afskrift af den anden besked indtalt på vidnets tele-fonsvarer, der angives at være modtaget den 22. december 2019 kl. 17.17, og er gengivet som følger: "Jeg ønsker virkelig ikke at ødelægge dit liv, men når du anmelder mig for noget jeg ikke har gjort, så bliver jeg også nødt til at anmelde dig også ... Og jeg har en masse video og en masse beskeder og en masse ting som også komme frem hvis det er. Jeg går til medierne og jeg går til politiet, hvis du ikke trækker din an-meldelse tilbage eller ringer til mig, så vi kan lave en aftale. Du styrer det selv, men du er fucking klam Forurettede 7. ", forklarede vidnet, at hun ik-ke eksplicit kan huske denne besked.

Det blå øje, som tiltalte nævner, er fra episoden i oktober 2019 i den sag, som endnu ikke er afgjort ved retten. Tiltalte havde, forinden han skrev beskeden med det blå øje, sendt videoer fra en pornoside til hen-de og lagt op til, at det var hende, der var på videoen. For så vidt angår det med at gå til medierne, refererer beskeden nok til vidnets stilling som Stilling og den måde, de havde mødt hinanden på.

Det er rigtigt, at hun som det fremgår af rapport fortsat, (ekstrakten si-de 382, 6, afsnit), foreviste de beskeder, hun havde modtaget på mail, og at betjenten optog fotos ad dem.

Vidnet forklarede om forhold 6 a blandt andet, at den 16. maj 2020 be-gyndte med, at hun kørte tiltalte til træning. Hun vidste, at hvis hun gav ham afslag, blev han sur, og derfor kørte hun ham til træning. Hun sag-de undervejs i bilen, at det var slut mellem dem. Tiltalte sagde, at han så ville tage livet af sig selv. Efter træningen skrev tiltalte og spurgte, om hun ville hente ham. Hun svarede, at det ville hun ikke, og at det var slut. Tiltalte skrev herefter igen ukvemsord, og at han måske tog hende med i døden. Hun reagerede ikke på det. Tiltalte kom herefter hen til hendes lejlighed. Da han ankom, gik de indenfor i lejligheden, da hun synes det var flovt, at de skulle stå udenfor og diskutere.

Anklageren dokumenterede mail sendt fra E-mailadresse 1 til E-mailadresse 2 den 16, maj 2020 kl. 12.20 (ekstrakten, si-de 601) med følgende ordlyd "Måske tager jeg dig med i døden din fucking luder so...".

Da tiltalte gik, efter at episoden omtalt i forhold 6 var afsluttet, sagde han, at han ville slå hende ihjel, hvis hun anmeldte det. Efter han var gået, modtog hun nogle mails fra ham, men hun mener ikke, at de inde-holdt trusler.

Aftenen forinden var tiltalte blevet udskrevet fra psykiatrisk afdeling, efter at han havde været indlagt fra den 4. maj til den 15. maj 2020. De havde ikke haft kontakt, mens han var indlagt. Han opsøgte hende i hendes lejlighed efter at været blevet udskrevet den 15. maj 2020 om aftenen. Han havde da taget stoffer, men var afdæmpet. Hun kommen-terede på, at han havde taget stoffer. Da hun bad ham gå den aften, gik han. Der skete således ikke noget den 15. maj 2020. Hun og tiltalte stod således bare udenfor hendes lejlighed og talte sammen. Efter at være gået den 15. maj 2020 om aftenen, sendte tiltalte en mail til hen-de, hvori han skrev, at han var glad for at tale med hende, og at det var dejligt. Hun havde ikke slået op med ham forud for den 16. maj 2020, idet de ikke havde fundet sammen igen efter deres andet brud. Den 16. maj 2020 gav hun tiltalte besked om, at hun ikke ville have mere med ham at gøre.

Foreholdt afhøringsrapport anm/forurettet af 16. maj 2020 (ekstrakten, side  441, 4. afsnit), hvoraf fremgår, at hun til politiet skulle have for-klaret, at tiltalte den 15. maj 2020 om aftenen havde virket påvirket samt psykotisk, forklarede vidnet, at når hun har forklaret sådan til po-litiet, må hun have oplevet tiltalte som psykotisk. I samme periode hav-de hun en aftale med en veninde om, at hvis huns endte en særlig emoji til veninden, skulle veninden ringe til politiet. Vidnet sendte imidlertid ikke altid emojis til sin veninde, når tiltalte kom. Dette blandt andet fordi, hun havde oplevet, at der ikke kom noget ud af, at politiet kom. Hun vidste godt, at der skulle være noget helt konkret, for at politiet ville tage sig af det, og hun syntes også, at det var voldsomt, når politi-et kom. Derfor ville hun ofte hellere bare tackle det alene. Det var hel-ler ikke altid, hun havde mulighed for at sende emojis, uden at tiltalte opdagede det.

Foreholdt sin forklaring til politirapport (ekstrakten, side 447, 3. af-snit), hvoraf fremgår, at hun til politiet skulle have forklaret, at de den 16. maj 2020 diskuterede i ca. 30 minutter, og at tiltalte blev mere og mere aggressiv, forklarede vidnet, at tiltalte var tæt på hende, og hun havde heller ikke sin telefon på sig. Det føltes som 30 minutter, men hun er ikke sikker på, at det var over så lang tid, de skændtes. Det me-ner hun også, at hun fortalte politiet dengang.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 7 blandt andet, at hun mener, at tiltalte kom hjem til hendes fars lejlighed den 3. maj 2020. Den 4. maj 2020 kom han hjem til vidnet i hendes lejlighed. Omkring den 26. og 27. april 2020 havde tiltalte fremsat trusler, dels via beskeder indtalt på hendes telefonsvarer og dels via mail. Hun svarede ikke på dem, men hun anmeldte det til politiet. Politiet bad om tilladelse til at gå ind på hendes telefon. Hun gav dem tilladelsen. Hun mener, at betjenten tog billeder af de mails, hun havde fået.

Anklageren dokumenterede fra rapport, anmodning modtaget (ekstrakten, side  607, 6. afsnit), hvoraf fremgår blandt andet, at tiltalte i tidsrummet fra den 24. april kl. 15.00 til den 27. april kl. 10.30 havde indtalt over 20 beskeder på vidnets telefonsvarer.

Vidnet forklarede, at hun ikke havde godt med de gentagne trusler. Jo mere tiltalte sagde det, jo mere troede hun, at han ville gøre alvor af det. Hun tog væk fra sin lejlighed, og hun anmeldte truslerne til politiet i håb om, at tiltalte ville blive anholdt eller fjernet fra hende, og at det ville få ham til at stoppe. Det skete imidlertid ikke. Hun tror, at de hav-de kontakt fra den 24. til den 27. april 2020. Han ringede en del gange fra hemmeligt nummer til hendes gamle telefon, og hun kan have be-svaret nogle af opkaldene. Hun kontaktede ikke tiltalte.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 8 blandt andet, at et par dage ef-ter, hun kom tilbage til sin lejlighed, forsvandt hendes Kat. Hun var sikker på, at det var tiltalte, der havde taget den, idet den aldrig havde været væk før. Tiltalte havde tidligere truet med at slå katten ihj-el. Det havde han gjort blandt andet på nogle af telefonsvarerbeskeder-ne. Hun kontaktede politiet og sagde, at katten var væk, og at hun tro-ede, at det var tiltalte, der havde den, men at hun ikke selv ville tage over til tiltalte. Hun ville ikke anmelde ham, så hun ledte selv efter kat-ten. På et tidspunkt, da hun var på vej ud for at lede, kom tiltalte. De gik ind i hendes lejlighed. Hun var meget opmærksom på ikke at stå og diskutere offentligt. Hun syntes, det var flovt. Så hellere være alene med tiltalte inde i lejligheden. Hun havde aftalt med en veninde, at hvis hun sendte en bestemt emoji, skulle veninden ringe til politiet. Da de kom ind lejligheden, var tiltalte vred over, at hun havde anmeldt ham til politiet for truslerne fra den 24. til den 27. april 2020 (forhold 7). Vid-net sendte den aftalte emoji til sin veninde. Det kunne hun gøre, uden at tiltalte opdagede det. Før politiet kom, sagde tiltalte, at han ville slå hende ihjel, hvis hun ikke trak anmeldelsen tilbage. Politiet kom. Hun husker ikke, om politiet brugte sirenerne. Hun husker, at tiltalte hele ti-den under alle episoder var opmærksom på, om der var sirener, og om politiet kom efter ham.

Tiltalte var vred, da han indfandt sig i vidnets lejlighed. Hun fortalte

ham, at katten var væk, og at hun ledte efter den. Tiltalte udtrykte stor bekymring over dette. Hun kan ikke sige, om bekymringen var ægte. Hun tænkte nok mest på, at han havde katten. Hun havde det skidt med at være alene i lejligheden med ham. Det kunne tiltalte også se, idet hun var ked af det. Hun græd og stod trængt op ad køkkenbordet inde i et hjørne og var "lukket til". Hun husker ikke, om han reagerede på, at hun græd. Foreholdt tiltaltes forklaring, om at han trøstede hen-de, siger dette hende ikke noget. Hun kan ikke huske, at han skulle ha-ve trøstet hende.

Da de to betjente ankom, var hun lettet, fordi tiltalte kom væk fra hen-de. Den ene betjent tog tiltalte med udenfor. Den anden gik ind i stuen med vidnet. Vidnet forklarede blandt andet til betjenten, at tiltalte hav-de truet med at slå hende ihjel, hvis hun ikke trak sin anmeldelse tilba-ge.

Foreholdt Afhøringsrapport Forurettet af 29. april 2020 (ekstrakten, si-de 656, 1. afsnit), hvor fremgår, at hun til politiet skulle have forklaret, at de hørte udrykningssignaler, og at tiltalte derfor spurgte om det "fucking var hende, der havde ringet efter politiet", forklarede hun, at det godt kan passe, at de hørte sirener. Tiltalte reagerede, hver gang han hørte sirener. Vidnet var ked af det, og hun var generelt bange for tiltalte. Tiltalte gik tæt på hende.

Det endte med, at politiet tog tiltalte med på stationen. Vidnet så imid-lertid nogle timer senere tiltalte rende rundt ved sin terrasse, og hun kunne regne ud, at tiltalte måtte være blevet løsladt. Herefter var det som om, at hun bare gav op. Da hun så ham på terrassen, tænkte hun, at så kunne det hele være lige meget, og at hun kunne ikke gøre noget for at få ham væk. Samtidig var hendes kat væk og hendes far lige død. Hun skrev derfor en mail til ham, om han kom tilbage, fordi hun jo alli-gevel havde set ham derude. Hun skrev også forinden et dokument om, hvem der skulle arve hendes ting, da hun tænkte, at nu var det slut, og tiltalte var kommet tilbage for at slå hende ihjel. Da tiltalte var kommet indenfor, gik de imidlertid sammen rundt for at lede efter katten. Hun kan ikke huske, om tiltalte da spurgte, om han skulle gå, eller om hun bad ham blive. Han sagde, at han ikke havde taget katten. Hun kan ik-ke huske, om tiltalte denne dag har sagt noget om, at han havde været forbi hende dagen før.

På ny foreholdt sin forklaring til politirapport den 29. april 2020 (nu ekstrakten, side 655, sidste afsnit), hvoraf fremgår, at hun til politiet skulle have forklaret, at tiltalte skulle have sagt til hende, at han havde været ude forbi hende i nat, at han overvejede at brænde hendes hjem af, mens hun lå derinde og at ødelægge hendes bil, forklarede hun, at hun husker, at tiltalte havde sagt noget i stil med dette, men det var noget, han havde sagt flere gange.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 12 blandt andet, at hun den 4. maj 2020 kørte tiltalte fra hendes lejlighed til hans lejlighed og videre til psykiatrisk afdeling. Han sagde i den forbindelse noget med, at hvis hun fik ham dømt til en anbringelse, så tog han gerne 16 år ekstra for at slå hende ihjel eller noget i den stil. Det blev sagt et eller andet sted på vej mod psykiatrisk afdeling.

Foreholdt Afhøringsrapport Anm/forurettet af den 16. maj 2020 (ekstrakten, side 453, 6. afsnit), hvoraf fremgår blandt andet, at tiltalte til politiet skulle have forklaret, at tiltalte under køreturen udtalte, at "hvis du anmelder det her, så kan det godt være, jeg får en anbringel-sesdom, men når jeg er færdig med den, så finder jeg dig og slår dig ihjel og får en ny anbringelsesdom", forklarede hun, at når hun har for-klaret sådan til politiet, var det sådan, han sagde.

Tiltalte var meget svingede i sin sindstilstand. Han virkede denne dag til at have det skidt, og hun tænkte, at han havde brug for hjælp på psy-kiatrisk afdeling. Hun mener, at tiltalte bad hende om at køre sig til psykiatrisk afdeling og sagde, at hvis han skulle derud, skulle hun køre ham. Idéen var hendes, og det var et spørgsmål, der havde været oppe at vende mange gange forud for denne dag. Det var dels via mails og i telefonsamtaler, at de havde talt om, at tiltalte skulle indlægges. Hun svarede ham ikke i dagene op til den 4. maj 2020, så det har været tid-ligere, at de havde drøftet dette. Hun kan ikke huske, om hun i perio-den fra 24. til 27. april 2020 talte med tiltalte om, hvorvidt han skulle indlægges.

Hun kørte ham til psykiatrisk afdeling for at få ro på situationen. Hvis hun fik ham indlagt, så var der ro på. Hun har altid været allermest bange for at give ham afslag. Når tiltalte bad om noget, og han fik af-slag, blev han grim med ukvemsord og trusler. Tiltalte var herefter som nævnt indlagt fra den 4. til den 15. maj 2020. Vidnet ikke har sagt til tiltalte, at hun vidste, at hun var årsagen til, at han blev syg.

Vidnet forklarede vedrørende forhold 13 blandt andet, at tiltalte efter at være kommet ind i hendes lejlighed den 16. maj 2020 igen truede med at slå hende ihjel. Han beskrev, hvordan han ville komme ind i hendes lejlighed. Han ville bryde terrassedøren op uden, at hun hørte det, og komme ind den vej. Der var vist nok også noget med en økse. Om han ville slå hende ihjel med den eller ødelægge døren med den, husker hun ikke. Det kan godt være, at det var et koben, således som hun tidligere har forklaret til politiet.

Inde i lejligheden fik tiltalte den 16. maj 2020 et glas vand. Hun sad på en stol, mens han gik rundt. Han var vred, og nogle gange råbte han. Tiltalte var forpint og urolig, da han kom. Han var meget opmærksom

på, om han hørte sirener. Det virkede som om, han følte sig forfulgt. Vidnet kørte den 16. maj 2020 ind på politigården efter, at tiltalte var gået, og hun blev afhørt af politiet på politigården.

Foreholdt fra afhøringsrapport Anm/forurettet, vedrørende en afhøring den 16. maj 2020 kl. 15.47 (ekstrakten, side 442, 2. - 5. afsnit), hvilken rapport er gennemlæst og underskrevet, og hvoraf fremgår blandt an-det, at hun til politiet skulle have forklaret, at tiltalte i forbindelse med deres skænderi skulle have sagt, at han ville komme hjem til hende om natten og lydløst slå hende ihjel med et koben, bekræftede hun at have forklaret sådan. "

Under samme retsmøde har vidnet for lukkede døre afgivet forklaring til retsbogen, der er gengivet således:

DørlukningDørlukningDørlukningDørlukningDørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

DørlukningDørlukningDørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

DørlukningDørlukningDørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

DørlukningDørlukningDørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

DørlukningDørlukningDørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Vidnet speciallæge i retsmedicin Vidne 1 har under sagens ho-vedforhandling den 27. januar 2022 afgivet forklaring til retsbogen, hvoraf følgende fremgår herom:

"Vidnet forklarede om forhold 6 blandt andet, at han er speciallæge i retsmedicin. Han har foretaget personundersøgelsen af både Forurettede 2 og af tiltalte. Retsmedicinere har to primære arbejdsområder: Arbejdet med de døde og kliniske retsmedicinske un-dersøgelser af levende, f.eks. undersøgelser af forurettede og sigtede. I det daglige arbejde fylder de kliniske retsmedicinske undersøgelser mest. Ved personundersøgelsen af ofre har retsmedicineren en samtale med den undersøgte med det formål at få mest muligt at vide om hæn-delsesforløbet. Ved samtalen bliver der gået meget i detaljer for derved bedre at kunne målrette undersøgelsen. Retsmedicineren beder perso-nen fortælle, hvad der er sket. Hvis der er områder, hvorom retsmedici-neren har behov for en mere detaljeret viden, spørges der ind til dette specifikke område. Er en person for eksempel blevet væltet om på gul-vet, er det relevant at vide, om den pågældende lå på ryggen eller på maven. Ved slag bliver der spurgt, om der blev slået med knyttet eller med flad hånd, og ved seksuelle overgreb er positioneringen mellem personerne relevant. Som udgangspunkt bruges der åbne spørgsmål, men det hænder, at man er nødt til at stille spørgsmål, hvor der kun kan svares ja eller nej. Efter samtalen foretages der er en meget grundig un-dersøgelse af personen fra hårbund til fødder. Der kigges efter skader på kroppen i form af blå mærker og hudafskrabninger. Der bliver også ledt efter dna-spor og blodspor. Denne undersøgelse foretages både af ofret og sigtede. Der sker aftørring med vatpinde og udtages blod og urin med henblik på at undersøge for alkohol og medicin.

Vidnet husker svagt Forurettede 2. Som han husker det, var hun under undersøgelsen påvirket af situationen og lidt ked af det. Han husker ikke præcis, hvordan hun svarede på spørgsmålene, men husker hende ikke som én, man skulle trække svarene ud af. Vidnet kan se, at han har fået mange oplysninger fra hende om hændelsesforløbet, hvil-ket tyder på, at hun har forklaret "frit fra leveren". Det, der står i er-klæringen, er en gengivelse af Forurettede 2's egne ord, idet man ikke foretager en tolkning.

Foreholdt at det af personundersøgelsen af Forurettede 2 (ekstrakten, side 516, sidste afsnit) fremgår, at Forurettede 2 under undersøgelsen forklarede, at "de gamle læsioner (28, 29, 31, 32, 33) stammer fra, at ekskæresten tidligere havde overfaldet hende", men at det af konklusionen (ekstrakten side 517, 2, afsnit) fremgår, blandt

andet at de blodunderløbne mærker på benene (28-33) var af ældre da-to, og at opremsningen i konklusionen således i modsætning til hendes forklaring omfatter skade nr. 30, forklarede vidnet, at skade nr. 30 ikke skulle have været med i opremsningen i konklusionen, idet skade nr. 30 var en frisk læsion.

Det er ikke muligt tidsmæssigt at fastslå med sikkerhed, hvornår de gamle skader er opstået, idet farven på ældre læsioner er svær at konk-ludere ud fra. Det vil være et skøn baseret på erfaring. Farven på mær-kerne på benene var her blå-grøn, og man er derfor noget tilbage i tid. Der kan være tale om et halvt, et helt eller to døgn gamle skader. Be-nene er et af de steder, hvor man kan have blodunderløbne mærker i lang tid. Vidnet vil ikke tro, at skaderne kan være 14 dage gamle. Det vil være meget usædvanligt at se blå mærker, der er 14 dage gamle.

Vedrørende de hudafskrabninger og blodunderløbne mærker (nr. 7-10), som blev fundet ved undersøgelsen, forklarede vidnet, at det ikke er muligt at sige, om skaderne stammer fra et og samme halsgreb eller fra flere halsgreb. De kan sagtens stamme fra flere halsgreb, men kan også sagtens opstå ved ét halsgreb, hvor offeret vil bevæge sig for at blive fri af grebet.

Foreholdt gengivelsen af Forurettede 2's forklaring om hæn-delsesforløbet (ekstrakten, side 513, nederst), hvoraf fremgår blandt andet, at hun generelt havde kæmpet meget imod, at der opstod meget tumult, at hun råbte, men at det havde ført til, at tiltalte havde holdt sin hånd over hendes mund og hendes næse samt klemt om hendes hals ad flere omgange, forklarede vidnet, at de konstaterede skader stemmer godt overens med forurettedes forklaring. Forurettede 2 fortalte i forbindelse med undersøgelsen om hele hændelsesforløbet. Hun forklarede flere gange, at hun ikke var i tvivl om, at tiltalte ville have sex med hende.

Foreholdt gengivelsen af forurettedes forklaring om hændelsesforløbet (ekstrakten, side 514, øverst), hvoraf fremgår blandt andet, at ekskære-sten på et tidspunkt havde sagt, at hun skulle holde mund, da han ellers virkelig ville give hende noget at skrige over, og at hun ikke var i tvivl om, at han så ville voldtage hende, forklarede vidnet, at når han skrev det på den måde, er det fordi, Forurettede 2 selv har sagt det sådan under un-dersøgelsen. Hun fortalte, at tiltalte forsøgte at trække bukserne af hende og på et tidspunkt havde delvis held med det og stak fingre op i skeden på hende. Hun nævnte også, at tiltalte havde taget sine bukser af eller trukket dem ned.

Foreholdt personundersøgelsens konklusion (ekstrakten, side 517, 8. afsnit), hvoraf fremgår, at de blodunderløbne mærker i ansigtet (1-4), og det blodunderløbne mærke og kvæstningssåret på læberne (5-6),

som oplyst skyldes knytnæveslag, sammenholdt med at det af gengivel-sen af Forurettede 2's forklaring om hændelsesforløbet (ekstrakten side 514, 3. afsnit), fremgår blandt andet, at tiltalte slog hende flere gange i ansigtet dels med knytnæve og dels med albue, for-klarede vidnet, at man ikke vil kunne se forskel på, om læsionerne er påført ved albueslag eller knytnæveslag. Overordnet stemmer de kon-staterede læsioner ret godt overens med det hændelsesforløb, som Forurettede 2 forklarede om.

Videre foreholdt at det af konklusionen (ekstrakten side 517, 8. afsnit) fremgår, at de øvrige skader skyldes stump vold med forskellig retning, forklarede vidnet, at denne betegnelse anvendes, fordi de læsioner, der konstateredes, ikke alle har samme retning. En retning er for eksempel, når læsionen løber skråt ned ad en arm. At læsioner har forskellig ret-ning indikerer, at læsionerne er opstået ved tumult eller slåskamp, og læsionerne opstod tilfældige steder. Parallelle snitsår ville derimod væ-re påført stille og roligt. Stump vold er alt, der ikke er påført med no-get skarpt eller et skud, for eksempel slag og krads. Det at blive klemt, mast og fastholdt er også stump vold.

Læsioner, der sidder på hænder og underarme, kan stamme fra, at per-sonen har lavet et eller andet dagligdags arbejde. Vidnet havde ikke oplysninger om, at Forurettede 2 den pågældende dag havde været i gang med havearbejde eller restaurering af møbler.

Der er ikke fundet læsioner på Forurettede 2, der er typiske bidlæsioner . Han ikke har noteret noget om, at Forurettede 2 sagde, at hun var blevet bidt. Hvis hun havde fortalt det, ville det være noteret ned. Hvis det medførte læsioner, at tiltalte havde fingre i ske-den på hende, ville det kunne ses. De fandt ingen læsioner. Der afsæt-tes ofte ikke mærker eller sker læsion ved beføling, eller hvis mindre genstande stikkes ind i skeden. Vidnet kan ikke udtale sig om sandsyn-ligheden for, at man ville kunne se ridser, hvis man har ført fingrene ind i skeden på en kvinde, der kæmper imod. Det er ikke altid, at der af-sættes nok dna til, at det kan findes. Han kan ikke udtale sig om sands-ynligheden for, at der kan findes dna. Man kan dog nogle gange godt finde dna, selv om der ikke er tale om voldtægt. Ved andre seksuelle overgreb end samleje kan man altså somme tider finde dna.

Der var ikke noget ved de læsioner, der blev konstateret ved personun-dersøgelse af tiltalte, der ikke stemmer overens med, hvad Forurettede 2 forklarede. Hun forklarede, at hun kæmpede imod og bed ham i hånden. I modsætning til, hvad man gør med det angivelige offer, taler en retsmediciner ikke med en sigtet om hændelsesforløbet i forbindelse med undersøgelsen af ham, da samtalen ikke må få karakter af en afhø-ring.

Foreholdt at det af personundersøgelsen vedrørende tiltalte (ekstrakten, side 533, 1. afsnit), fremgår, at tiltalte havde forklaret, at hudafskrabningen på højre håndryg (2) og venstre hånd (4, 5, 6) stam-mede fra, at han havde "rodet" med sin scooter, forklarede vidnet, at skaderne 2, 4 og 6 sad på håndryggen og muligt kan være opstået i for-bindelse med, at tiltalte har lavet et eller andet dagligdags som for ek-sempel at reparere motor på sin scooter.

Forevist fotomappe (ekstrakten, side 536), fotos af tiltaltes hænder, forklarede vidnet, at han vil beskrive længden på tiltaltes negle som al-mindelig. Man undersøger ikke, om neglene er skarpe eller afrundede, medmindre der er tale om meget lange eller knækkede negle. Hvis der er tilsmudsning, plejer de at skrive det. De foreholdte fotos er af dårlig kvalitet. Der vil fremkomme en masse skygger på billeder fra mobilte-lefoner taget af personer, der ikke er vant til at tage billeder.

Adspurgt af retsformanden og foreholdt erklæringen vedrørende perso-nundersøgelse af Forurettede 2, (ekstrakten, side 517, 3. af-snit) vedrørende prøveudtagning, forklarede vidnet, der blev taget dna skrab af sekret fra skedeindgang, skedebund og endetarmsåbning, men de sikrede dna-prøver er ikke sendt til undersøgelse på retsgenetisk af-deling. Det er politiet, der beslutter, hvilke retsgenetiske undersøgelser, der skal foretages, og dermed hvad der skal sendes til analyse."

Vidnet politibetjent Vidne 2 har under sagens hovedfor-handling den 19. januar 2022 afgivet forklaring til retsbogen, hvoraf følgende fremgår herom:

"Vidnet forklarede om forhold 8 blandt andet, at han den 29. april 2020 om eftermiddagen sammen med en kollega blev sendt til Adresse 2. Han husker ikke, hvem hans kollega var, og hvorfor de blev sendt ud til adressen. Han har ikke haft mulighed for at opfriske sin hukommelse forud for sit fremmøde i retten i dag.

Foreholdt at de skulle være blevet sendt til stedet i anledning af hus-spektakler, og at de på stedet skulle have set en kvinde og en mand, husker vidnet ikke sagen, men henholdt sig til rapporten.

Vidnet forklarede videre, at de kom frem til en lejlighed i stueetagen, hvor de traf en mand og en kvinde. De fik skilt parterne ad. Vidnet stod udenfor med manden, mens hans kollega talte med kvinden inden-for. Kvinden var meget ked af det. Hun græd og var "oppe at køre". Hun råbte og hulkede. Manden virkede forholdsvis rolig. Først da vid-net talte med sin kollega, blev vidnet kort gjort bekendt med, hvad der var sket. Vidnet husker ikke i dag, hvad der var sket, eller om det kom frem, hvad kvinden var ked af. Vidnet husker ikke, om der var nogen reaktion, da han og kollegaen kom. Som han husker det, var det en ve-

ninde til kvinden på stedet, der havde kontaktet politiet. Manden virke-de meget rolig og ikke synderlig berørt af situationen, da vidnet talte med ham udenfor. De fik forklaringer fra begge parter, og manden blev anholdt. Vidnet husker ikke baggrunden for anholdelsen, men henviser til rapporten.

Anklageren dokumenterede fra Anholdelsesrapport af den 29. april 2020 (ekstrakten side 649), herunder punktet "Sagens art", der er angi-vet som trusler eller lignende mod vidner og deres nærmeste, "Gerningstidspunkt", der er angivet til onsdag den 29. april 2020 kl. 16.11 og "Anholdelsestids-punktet", der er angivet som den 29. april 2020 kl. 16.29.

Manden var meget rolig gennem hele politiforretningen, og anholdelsen foregik stille og rolig. Vidnet kan ikke svare på, om manden stillede spørgsmålstegn ved, at han blev anholdt.

Foreholdt oplysningerne i Rapport Fortsat, af 29. april 2020 (ekstrakten side 646, 1. og 3- 5. afsnit) hvoraf fremgår blandt andet, at vidnet og hans kollega Vidne 3 af vagtcentralen blev bedt om at køre til Adresse 2, idet der var modtaget en anmeldelse om husspektakler, at de undervejs af vagtcentralen blev orienteret omkring de mulige parter, at den mulige gerningsmand var Tiltalte og den Forurettede 2, at døren til adressen var åben ved patruljens ankomst, hvorfor de gik ind, at de i lejligheden traf to perso-ner, Tiltalte og Forurettede 2, og at det tydeligt sås, at Forurettede 2 åndede lettet op ved patruljens ankomst, for-klarede vidnet, at navnet på tiltalte siger ham noget. Det virker be-kendt, at døren stod åben, og de gik ind. Forurettede havde ikke haft direkte kontakt til politiet, idet det var foregået gennem en veninde. Det var vist noget med, at når forurettede skrev en bestemt ting til ve-ninden, skulle veninden kontakte politiet.

Videre foreholdt samme rapport (nu ekstrakten side 646, 6. afsnit), hvoraf fremgår blandt andet, at det var Vidne 3, der rettede henven-delse til Forurettede 2, og at hun brød yderligere sammen, da Vidne 3 talte med hende, forklarede vidnet, han ikke ved, hvad der ligger i dette. Han kan ikke svare på, om der blev forklaret noget. Vid-net talte kun meget kortvarigt med kvinden, da de kom ind ad døren og skilte parterne ad, og han husker ikke, hvad kvinden sagde i den forbin-delse. Vidnet husker, at tiltalte sagde noget om kæresteproblemer. Han husker ikke, hvad tiltaltes holdning var til at udtale sig.

Anklageren dokumenterede på ny fra Rapport Fortsat (nu side 647, 5. afsnit) hvoraf fremgår, at Tiltalte ikke ønskede at udtale sig, før han havde talt med sin advokat, forklarede vidnet, at når det er anført i rapporten, skal det nok passe.

Tiltalte blev kørt til Politigården og fremstillet for vagthavende. Vidnet og hans kollega begyndte formentlig herefter sagsbehandlingen. Han ved ikke, hvem der efterfølgende har afhørt tiltalte, og han husker ikke, om de var nede for at tale med ham igen.

Forsvareren dokumenterede fra Rapport Fortsat, (ekstrakten side 648, 2. afsnit.) hvoraf fremgår, at lejligheden ved politiets ankomst sås ryd-delig, i pæn stand og uden præg af, at der skulle være foregået yderli-gere kriminalitet, og vidnet bekræftede, at hvis det er skrevet sådan, er det sådan, det er foregået."

Vidnet politibetjent Vidne 3 har under sagens hovedforhandling den 19. ja-nuar 2022 afgivet forklaring til retsbogen, hvoraf følgende fremgår herom:

"Vidnet forklarede om forhold 8 blandt andet, at han sammen med sin makker blev sendt til Adresse 2 den pågældende dag. Det var noget med en ekskæreste, som opsøgte en kvinde. Da de kom frem, mødte de tiltalte. Vidnet husker ikke, om tiltalte var indenfor eller lige udenfor lejligheden. De talte med tiltalte. Vidnet kontaktede ekskære-sten, som var inde i lejligheden. Hun var ked af det og panisk, fordi til-talte blev ved med at opsøge hende. Hun græd og kunne ikke udtrykke sig. Hun var bange for tiltalte. Vidnet mener, at tiltalte havde truet hen-de med et eller andet, hvis hun ikke trak en tidligere anmeldelse tilbage. Vidnet husker ikke, hvad tiltalte skulle have truet med. Der var også noget med, at kvinden mente, at tiltalte havde gjort et eller andet ved en kat. Vidnet og hans kollega talte med kvinden og tiltalte. Tiltalte blev visiteret. De fandt vist en sten i hans lomme. Kvinden ønskede at anmelde tiltalte, og tiltalte blev taget med på stationen. Vidnet husker ikke, at der var noget i lejligheden, der indikerede, at der var sket no-get voldsomt. Vidnet talte med sin kollega om, hvad der skulle stå i rapporten, men han gennemlæste ikke rapporten som sådan. Han hus-ker ikke, om han har gennemlæst Rapport Fortsat af 29. april 2020. Han husker ikke, hvem der tog sig af hvad, mens de var på stedet. Han ved, at han har talt med tiltalte. Han mener, at hans makker tog sig af kvinden. Tiltalte blev primært anholdt på baggrund af kvindens forkla-ring. Tiltalte blev anholdt for vidnetrusler. Vidnet mener, at tiltalte sag-de, at han ikke havde truet hende, og at han bare ville tale med hende. Kvinden blev på adressen, da tiltalte blev taget med til stationen.

Som vidnet husker det, havde kvinden skrevet en sms til en veninde, som ringede til politiet. Der var noget med, at hvis hun sendte et kode-ord til veninden, skulle veninden ringe til politiet. Vidnet mener, at kvinden sagde noget om, at hun og tiltalte havde mødt hinanden på en psykiatrisk afdeling, hvor hun arbejdede, og hvor tiltalte havde været indlagt. Der havde været en del hændelser, og tiltalte havde været efter hende. Der var noget med, at tiltalte den pågældende dag havde sagt,

at han ville gøre et eller andet ved hende. Han husker ikke, om tiltalte ville smadre hende eller slå hende ihjel. Kvinden fortalte på stedet om flere ting, som var blevet sagt og gjort fra tiltaltes side. Vidnet husker ikke præcist hvad og husker ikke omfanget.

Foreholdt Rapport Fortsat af 29. april 2020, (ekstrakten side 647, næstsidste afsnit), hvoraf fremgår, at der ikke i forbindelse med sikker-hedsvisitationen af tiltalte blev fundet genstande, der kunne tjene til undvigelse , forklarede vidnet, at de ikke følte, at fundet af en sten i til-taltes lomme var af interesse for sagen, hvorfor det ikke er nævnt i rap-porten."

Vidne 4 har under sagens hovedforhandling den 19. januar 2022 afgivet forklaring til retsbogen, hvoraf følgende fremgår herom:

"Vidnet forklarede om forhold 14 blandt andet, at hun den pågældende aften var på arbejde på psykiatrisk afdeling i By, hvor tiltalte var patient. Hun var forinden blevet ansat på retspsykiatrisk afdeling i november 2017, hvor hun dengang første gang mødte tiltalte på Afsnit 2. Dernæst skiftede hun til Afsnit 1. Der er ikke nogen forskel på Afsnit 2 og Afsnit 1, og man kender hinanden på begge afdelinger. Tiltalte blev senere flyttet til rehabiliteringsafdelingen Afsnit 3. Den pågældende aften havde vidnet været på Afsnit 1 i ca. en måned.

Hun var da mødt ind på nattevagt kl. 23. De havde overlap fra kl. 23.00 til kl. 23.30. Tiltalte kom og spurgte, om han måtte få en portion cornflakes. Det var forinden aftalt med afdelingslederen, at patienterne ikke måtte få cornflakes og yoghurt om natten, idet de ikke blev mætte af det, men at patienterne i stedet kunne få havregryn. Vidnet afviste derfor tiltalte og sagde, at han kunne få en portion havregryn. Det ville tiltalte ikke have. Han spurgte i den forbindelse, om han skulle kaste med en stol for at få det, han gerne ville have. Han brugte også skæld-sord mod vidnet. Vidnet husker dog ikke, hvad han sagde. Tiltalte tog en stol og kastede den. Vidnet trak sig og gik ind på kontoret. Tiltalte gik hen til rygenichen. Hun håbede, at han faldt til ro ved at ryge. Vid-nets kollega, Vidne 5, gik ned for at tale med tiltalte. Tiltalte kom ud fra rygenichen og begyndte at rive alarmer ud fra loftet. Han kom op i fæl-lesmiljøet, hvorfra der er udgang til gårdhaven. Han kastede da med stole og borde mod vinduet til gårdhaven. Vidnet sad på kontoret og kunne gennem glasset se ud på gangen. Der var på det tidspunkt tryk-ket alarm. Tiltalte tog en stol, som han slog mod ruden til kontoret, hvor vidnet sad. Han råbte også en masse skældsord. Der var kommet andre kollegaer til på grund af alarmen. De andre prøvede at få kontakt med tiltalte, men kunne ikke opnå det, fordi han var så vred. Der blev ringet efter politiet, fordi tiltalte skulle bæltefikseres. Vidnet trak sig for ikke at gøre tiltalte mere vred. Hun gik ud og tog imod politiet, mens hendes kollegaer tog over med hensyn til tiltalte. Vidnet kunne

gennem ruden se tiltalte, mens hun tog imod politiet. Udover vidnet var Person 6 og Person 7, som sad hos en anden patient, samt Vidne 5 til stede. Der kom også andre. Vidne 5 havde stået og prøvet at tale med tiltalte. Da politiet kom til stedet, spurgte den ene betjent, hvorfor hun ikke ba-re havde givet titlalte cornflakes. Da tiltalte så, at politiet kom, satte han sig stille og roligt ned i sofaen ude i miljøet. Tiltalte kunne se be-tjentene gennem ruderne til slusen.

Tiltalte blev bæltefikseret på stuen. Det foregik stille og roligt, og til-talte medvirkede til fikseringen. De blev afhørt, og nattevagten sad he-refter "fastvagt" hos tiltalte, som de skulle, når han var bæltefikseret. Vidnet havde tidligere oplevet tiltalte sur, men hun havde ikke tidligere oplevet, at han smadrede afdelingen.

Adspurgt til omfanget af hærværket forklarede vidnet, at tiltalte smad-rede ruden til kontoret, ruderne ud til gårdhaven, stole og borde samt kommoder. Alle alarmer blev desuden revet ned fra loftet, idet tiltalte hoppede op og trak dem ned. Der var tale om i alt 3-4 alarmer.

Foreholdt Anmeldelsesrapport vedrørende ødelagt inventar (ekstraktens side 733), og fakturaer vedrørende erstatningskrav, (ekstraktens side 763 ff.) forklarede vidnet, at hun ikke har haft noget med erstatningskravet at gøre. Hun stoppede efter ½ år på Afsnit 1 og arbej-der der således ikke længere.

Tiltalte var meget svingende og havde det skiftevis godt og skidt under sin indlæggelse. Hun har hørt tiltalte tale om, at han ville et andet sted hen. Vidne 5 har vist været kontaktperson for tiltalte i aftenvagten og har været tættere tilknyttet tiltalte end vidnet. I dagene op til den 16. juli 2020 virkede tiltalte ikke vred. "

Vidne 5 har under sagens hovedforhandling den 27. januar 2022 afgivet forklaring til retsbogen, hvoraf følgende fremgår herom:

"Vidnet forklarede om forhold 14 blandt andet, at hun er ansat på rets-psykiatrisk afdeling i By som social- og sundhedsassistent, hvor hun har været ansat siden november 2018. Hun var på arbejde den 16. juli 2020. Hun husker ikke, hvem der yderligere var på arbejde. Fore-holdt navnet Vidne 4 husker vidnet, at Vidne 4 også var på arbejde. Vidnet husker kun i brudstykker, hvad der skete den pågæl-dende aften. Hun husker dog, at episoden startede med, at tiltalte kom op til kontoret og efterspurgte mad fra køkkenet. Tiltalte blev afvist grundet reglerne på afsnittet. Dernæst blev tiltalte sur og begyndte at rive displayskærmene ned, så de gik i stykker. Vidnet husker ikke, om der blev ødelagt møbler og ruder. Vidnet husker heller ikke, om tiltalte sagde noget, udover at han spurgte efter mad.

Foreholdt politiets afhøringsrapport af vidne af 23. juni 2020, vedrø-rende en afhøring af hende den 17. juli 2020 (ekstrakten, side 748, 1. afsnit), hvoraf fremgår, at hun til politiet skulle have forklaret, at tiltal-te, da han fik afslag på mad, havde sagt "hjælper det noget at jeg øde-lægger noget" eller lignende, forklarede vidnet, at hun ikke dag husker, at tiltalte skulle have sagt noget i den retning. Videre forholdt sin for-klaring til politirapport (ekstrakten, side 748, 2. afsnit), hvoraf fremgår, at hun skulle have forklaret, at hun havde set tiltalte ødelægge flere ting i i fællesrummet, og at hun så ham ødelægge alle alarmerne ned ad gangen på afdelingen, forklarede hun, at hun kan huske, at han ødelag-de alarmerne. Endelig foreholdt samme afhøringsrapport (nu ekstrak-ten, side 738, 5. afsnit), hvoraf fremgår, at hun på dagen havde hørt til-talte udtale "jeg vil smadre det hele, når jeg kommer ud af bæltet", og at han "ville slås når politiet kom til stedet", forklarede hun, at hun hus-ker, at tiltalte havde sagt sådan. Om han har sagt andre truende ting, husker hun ikke. Hun husker ikke, hvornår tiltalte sagde noget om bæl-te. Han var ikke i bælte, da han begik hærværket, men kom det efter-følgende. Hun husker fortsat ikke, at han ødelagde møbler og vinduer. Der var næsten dagligt hærværk på afdelingen. Vidnet husker ikke, om der har været tilfælde, hvor andre patienter er blevet flyttet, efter at de har lavet en scene.

Det endte med, at politiet kom og lagde tiltalte i bælte. Vidnet husker, at hun og tiltalte havde en god relation, og at vidnet forsøgte at få ham ind på stuen for at køle ned. Det gjorde han også i få minutter. Dernæst husker vidnet ikke, om tiltalte gjorde mere.

Hun var ofte tiltaltes kontaktperson. Hun husker ikke, hvor længe hun havde været det i juli 2020. Hun husker i den forbindelse, at tiltalte gav udtryk for, at han var presset over at være på afdelingen og over ikke at kunne ikke få svar på, hvornår han kunne blive udskrevet. Han hav-de både bedt om at blive udskrevet og flyttet, fordi han følte sig presset af et dårligt samarbejde med overlægen. Vidnet husker ikke noget om, at tiltalte skulle have gjort noget ved en tidligere ansat. Tiltalte havde sagt, at han ville gøre noget for at blive flyttet. De havde en længere snak om, hvorvidt tiltalte skulle ty til andre metoder for at blive flyttet. Det kunne eventuelt være ved vold, men vidnet vidste, at det kunne til-talte aldrig finde på at gøre, idet han ikke på det tidspunkt havde været voldelig overfor personalet. Tiltalte kunne godt være udadreagerende på ting, men ikke på de ansatte. Det giver mening, at tiltalte gjorde det for at komme væk fra afdelingen. Tiltalte var frustreret over sin medi-cin, og de talte i lægegruppen og personalegruppen om medicineringen af tiltalte. Tiltalte følte, at medicinen påvirkede ham negativt. Vidnet husker ikke, hvilken medicin han fik. Det var noget med, at han følte sig som en zombie og indespærret i sin egen krop, samt han ikke kunne føle sig ked af det. De kunne se, at han blev mere aggressiv og udadre-agerende. Hun udleverer ordineret medicin til patienterne, men havde

ikke selv kompetence til at beslutte, hvilken medicin patienterne fik or-dineret. Hun kunne dog godt komme med input til, hvilken medicin læ-gerne ordinerede, herunder hvilken medicin, der skulle gives "PN". PN betyder medicin efter behov."

Vidne 6 har under sagens hovedforhandling den 12. januar 2022 afgivet forklaring til retsbogen, hvoraf følgende fremgår herom:

"Vidnet forklarede om forhold 15 blandt andet, at episoden den pågæl-dende dag startede med, at tiltalte var på sin stue. Hun skulle give ham en besked sammen med overlægen og en mandlig kollega, Forurettede 3. De gik ned på tiltaltes værelse og gav ham beskeden. Tiltalte blev meget vred og rejste sig og gik over mod lægen, som han kaldte "din klamme luder" og flere andre ting. Han sagde også "du kan bare vente dig". Hun husker ikke, hvad beskeden til tiltalte gik ud på. De trak sig fra stuen, og Forurettede 3 gik op på kontoret. Lægen gik op til dø-ren, mens vidnet blev i miljøet med sofaer og køkken. Tiltalte kom ud fra sin stue og gik op for at tage kaffe. Forurettede 3 kom ud fra kon-toret og skulle ned til en anden patient, hvorved Forurettede 3 passerede det område, hvor tiltalte opholdt sig. Tiltalte gik hen mod Forurettede 3 og sag-de en masse skældsord så som, at han var en "stor fed neger", at tiltalte "ville opsøge ham, når han kom hjem" og "kneppe ham i røven". Tiltal-te gik helt tæt på Forurettede 3 og løftede en knyttet næve mod Forurettede 3. Til-talte var vred. Forurettede 3 tog hånden op for at beskytte sig. Tiltalte spyt-tede Forurettede 3 to gange i ansigtet. Hun gik imellem dem og tog om tiltal-te for at få ham væk. Tiltalte stod så tæt på Forurettede 3, at det ikke var plads til hende, da hun gik imellem dem. Hun tog tiltalte ned på hans stue. Tiltalte bakkede undervejs. Vidnet tog fat om hans mave og "guidede" tiltalte mod hans værelse. Tiltalte blev ved med at råbe og true Forurettede 3 med de samme gloser, som tidligere. Vidnet kan ikke sige, hvorfor det var Forurettede 3, der skulle "have en tur".

Vidnet har haft meget med tiltalte at gøre, og de to kunne fint nok sammen, selv om vidnet også flere gange har fået "turen". Hun har væ-ret vedholdende og har ikke vist angst for tiltalte, og det er nok derfor, at han ikke har været så vred på hende. Tiltalte har mange gange været meget truende, og de har haft mange episoder med han på afdelingen. Det er ubehageligt, når tiltalte siger, at han vil opsøge dem privat.

Foreholdt afhøringsrapport vidne, af 8. februar 2021 (ekstrakten, side 782, 4. afsnit), hvoraf fremgår, at hun til politiet skulle have forklaret, at tiltalte var mere ubehagelig, end han plejede at være, når han var vred, forklarede hun, at hun ikke kan huske at have forklaret sådan. Hun husker ikke, om der havde været noget tidligere på dagen. Hun husker, at tiltalte løftede næven, og at han ramte Forurettede 3 to gange med en spytklat.

Foreholdt samme rapport (ekstrakten, side 782, 5. afsnit), hvoraf frem-går, at hun til politiet skulle have forklaret, at hun stod sammen med Forurettede 3, at tiltalte kom helt hen til Forurettede 3, at tiltalte var meget foku-seret på Forurettede 3, der blev stående, selv om tiltalte kom tæt på, at tiltal-te spyttede på Forurettede 3, men at hun ikke kunne huske, om Forurettede 3 blev ramt, forklarede vidnet, at hun ikke husker, om hun har forklaret som anført. I dag husker hun klart, at tiltalte ramte Forurettede 3 i ansigtet med i hvert fald den ene spytklat.

Foreholdt tiltaltes forklaring om, at det var Forurettede 3, der var gået tæt på tiltalte, og at Forurettede 3 løftede sin albue mod tiltalte, forklarede vidnet, at det ikke var sådan, at det foregik. Da tiltalte løftede en knyttet næve mod Forurettede 3, løftede Forurettede 3 beskyttende sin arm. Det hele stoppede, da vidnet gik mellem dem og tog tiltalte med ned på stuen.

Videre foreholdt tiltaltes forklaring om at det ikke var en rigtig spytklat men kun luft , forklarede vidnet, at den ene spytklat ramte Forurettede 3 om-kring øjenregionen. De talte efterfølgende om dette også af hensyn til smitte.

Foreholdt politianmeldelse af 6. oktober 2020 (ekstrakten, side 774), hvoraf  fremgår blandt andet, at tiltalte skulle have forsøgt at få en medpatient med i overfald på Forurettede 3, forklarede vidnet, at det ikke si-ger hende noget.

Foreholdt at tiltalte initialt blev vred på stuen over noget med en mobil-telefon, forklarede vidnet, at hun ikke præcist kan huske, hvad tiltalte blev vred over. Om det også vedrørte rygning på værelset, husker hun ikke. Patienterne har en halv times telefontid i hvert vagtlag. Tiltalte gik ofte ind på sin journal på sundhed.dk og så, hvem der skrev, og hvad de skrev om ham, og han blev meget vred på dem, der havde skrevet i journalen. Hun er sikker på, at det er den episode, som Forurettede 3 har anmeldt, hun husker og har afgivet forklaring om."

Forurettede 3 har under sagens hovedforhandling den 24. ja-nuar 2022 afgivet forklaring til retsbogen, hvoraf følgende fremgår herom:

"Vidnet forklarede vedrørende forhold 15 blandt andet, at han er ud-dannet sygeplejerske, og at han har været ansat på Afsnit 1 siden 2018. Han var på arbejde på Afsnit 1 den 5. oktober 2020. Han kan ikke huske, hvor længe tiltalte da havde været på afsnittet. Han og overlæge Person 2 skulle give tiltalte en besked, og de gik ind på stuen til tiltalte. Der stod flere fra personalet udenfor. Vidnet tænker, at det var en dårlig besked, tiltalte skulle have. De gav ham beskeden, hvorefter tiltalte blev vred på overlægen og råbte. Tiltalte skældte ud og kaldte vidnet og overlægen alt muligt grimt, hvorefter overlægen og vidnet trak sig og gik. Han selv gik ned på kontoret. Da han efterfølgende skulle ud

og hjælpe en anden patient, observerede vidnet tiltalte stå ved kaffe-maskinen sammen med en anden patient. Da tiltalte så vidnet, blev til-talte  vred og begyndte igen at kalde vidnet alt muligt. Tiltalte kom tættere og tættere på vidnet, og han var til sidst meget tæt på. En kol-lega gik imellem dem og prøvede at føre tiltalte væk. Tiltalte løftede en knytnæve mod vidnet. Vidnet løftede sin albue for at beskytte sig. Til-talte spyttede herefter vidnet to gange i ansigtet. Der var tale om regu-lære spytklatter. Tiltalte truede samtidig vidnet og sagde "bare vent til når jeg kommer ud", "du skal kneppes hårdt", og "jeg finder dig!". To-nen var vred. Vidnet husker ikke, om det blev sagt råbende.

Vidnet husker i dag ikke, hvilken besked de skulle give tiltalte, idet de gik ind på tiltaltes værelse. Der var imidlertid flere episoder med mobil-telefon på stuen og rygning, så det var muligt, at beskeden omhandlede en af de to ting. Vidnet var tiltaltes kontaktperson denne dag. Vidnet har flere gange været tiltaltes kontaktperson, og det team, han arbejde-de i, havde kontakten til tiltalte. Der havde været flere episoder med tiltalte. Han havde blandt andet raseret afdelingen, og han havde flere gange truet personalet. Vidnet kan ikke huske, at der skulle være sket noget i forhold til tiltalte, inden de skulle give ham beskeden. Tiltalte lå på sengen, da de kom.

Foreholdt Vidne 6's forklaring, om at tiltalte stod så tæt på vidnet, at det ikke var plads til hende, da hun gik imellem, be-kræftede vidnet denne.

Foreholdt tiltaltes forklaring, om at det var vidnet, der gik tæt på ham, forklarede vidnet, at han ikke gik tæt på tiltalte. Det var tiltalte, der gik tæt på ham. Tiltalte kan ikke have opfattet det som en trussel, at vidnet løftede sin arm. Det var ren refleks for at beskytte sig.

Tiltalte var ikke generelt altid vred, men han var meget svingende. Der var ingen sammenhæng i forhold til, hvornår tiltalte var udadreageren-de. Tiltalte har flere gange haft vredesudbrud og truet personalet. Det var ikke første gang det skete. Vidnet husker ikke, om der var sket ændringer i tiltaltes medicin.

Det er den person, der udsættes for en episode, der afgør, om anmel-delse til politiet skal indgives. Vidnet valgte at anmelde forholdet, da han var bange og mente, at tiltaltes trusler skulle tages seriøst, og fordi tiltalte var kommet tæt på ham og havde spyttede ham to gange i an-sigtet. Vidnet husker ikke, om tiltalte forsøgte at få en anden medpati-ent med til at konfrontere vidnet.

Foreholdt sin anmeldelse af 6. oktober 2020, (ekstrakten side 774), hvoraf fremgår blandt andet, at han i forbindelse med anmeldelsen an-gav, at tiltalte forsøgte at få en anden patient med i et overfald på vid-

net, forklarede vidnet, at han fortsat ikke husker, om tiltalte forsøgte at få en anden patient med i overfaldet.

Adspurgt af sin bistandsadvokat forklarede vidnet, at han har haft ma-reridt efter episoden med tiltalte. Han er blevet mere opmærksom på ting, når han er hjemme, så som om døren er lukket og låst. Episoden har påvirket ham psykisk. Vidnet håber, at tiltalte ikke vil kunne gen-kende ham, hvis han ikke ser ham her i retten i dag."

Forurettede 4 har under sagens hovedforhandling den 1. februar 2022 afgivet forklaring til retsbogen, hvoraf følgende fremgår herom:

"Vidnet forklarede om forhold 16 blandt andet, at han den 5. januar 2021 var indlagt på Afsnit 2 på Retspsykiatrisk Afdeling i By. Tiltal-te havde tidligere lånt nogle cigaretter af vidnet, og vidnet ville have disse tilbage, eller i det mindste blot nogle af dem. Da vidnet spurgte tiltalte herom, slog tiltalte vidnet i hovedet med knyttet næve. Vidnet husker ikke hvor mange gange. Vidnet husker ikke så meget af, hvad der skete. Han husker heller ikke, om slaget var hårdt. Han faldt ikke om af slaget. Han husker ikke, at han har afgivet forklaring til po-litiet, eller om det skete andet. Han fik dog ikke sine cigaretter.

Bagefter var vidnet meget omtumlet og havde det ikke så godt. Han husker ikke, om han herunder havde ondt. Han var ikke faldet tidligere samme dag. Han mener, at han på et tidspunkt fik et epileptisk anfald, fordi der var taget noget medicin fra ham, men det var ikke denne dag. Han husker ikke, om det var før eller efter den her omhandlede episo-de. Det var første gang, han fik et epileptisk anfald.

Foreholdt sin forklaring til politiet, således som den er gengivet i afhø-ringsrapport forurettet af 18. januar 2021 (ekstrakten, side 794), be-kræftede vidnet at have forklaret, at knytnæveslaget ramte vidnet på højre kind. Han husker ikke, at han skulle have forklaret, at han efter-følgende blev sparket i maven, og at han faldt omkuld. Han husker, at han kaldte tiltalte en "hund". Han husker også, at personalet kom til stede. Tiltalte røg vist "i bælte" efter episoden."

Forurettede 5 har under sagens hovedforhandling den 28. ja-nuar 2022 afgivet forklaring til retsbogen, hvoraf følgende fremgår herom:

"Vidnet forklarede om forhold 17 blandt andet, at han den 5. januar 2021 var på psykiatrisk afdeling Afsnit 2 sammen med Forurettede 6. Om aftenen var vidnet og Forurettede 6 ude at ryge. Tiltalte svinede vidnet til, og vidnet svinede tiltalte til. Det endte med, at de kom op at toppes og slås med tiltalte. Tiltalte slog ud efter vidnet rigtig mange gange, og vidnet forsvarede sig selv, mens Forurettede 6 løb ind for at få hjælp.

Episoden i rygegården startede med, at vidnet og Forurettede 6 stod og spar-kede på en dør eller et vindue. Det brød tiltalte sig ikke om. Tiltalte spurgte, hvad fanden de havde gang i. Det gad vidnet ikke høre på, så han stillede sig hen foran tiltalte. Vidnet mener, at han skubbede tiltalte med begge hænder, hvorefter tiltalte slog vidnet med knyttet hånd. Sla-get ramte vidnet i hovedet bag øret. Vidnet slog herefter igen, men vid-net havde ikke slået tiltalte, hvis tiltalte ikke havde slået ham først. Han tror, at han slog tilbage næsten med det samme. Vidnet fik måske i alt 10 slag af tiltalte. Forurettede 6 gik imellem dem og fik et par slag af tiltalte. Efter vidnets opfattelse var det bare noget, der skete sådan et sted, og det var ikke så voldsomt, men han blev opfordret til at melde det til po-litiet af personalet på afdelingen. Det var personalet på afdelingen, der foretog anmeldelsen, men det er korrekt, at han erklærede sig indfor-stået hermed.

Foreholdt politiets afhøringsrapport forurettet af 21. januar 2021, ved-rørende en afhøring af vidnet den 20. januar 2021 (ekstrakten, side 807, 1. afsnit og 3. afsnit), hvoraf fremgår blandt andet, at han til poli-tiet skulle have forklaret, at han og Forurettede 6 ofte tjattede lidt til skral-despande mv. med deres fødder, mens de røg, og at tiltalte, da han så dem tjatte til skraldespandene, over for dem fremsatte ukvemsord som "fucking ludere" og "spassere", forklarede vidnet, at han ikke husker, om det var skraldespande eller vinduer, de tjattede til, men at han godt kan huske, at tiltalte kaldte dem de ukvemsord, der fremgår af afhø-ringsrapporten. Vidnet husker ikke, om der blev sagt "lille luder". Det er korrekt, at vidnet, som også forklaret til politiet (ekstrakten, side 807, 5. og 6. afsnit), ikke ville finde sig i udtalelserne, og at han gik frem mod tiltalte og tæt på ham, at tiltalte slog ham to gange, og at han slog tilbage. Forurettede 6 fik et par slag på hovedet, da han gik imellem dem. Vidnet husker ikke, om Forurettede 6 også blev sparket. Det er kor-rekt, at vidnet derefter gik mellem tiltalte og Forurettede 6, og at vidnet og tiltalte igen kom i slagsmål.

Vidnet var efterfølgende lidt øm i hovedet. Han bemærkede ikke, om tiltalte fik skader. Han ramte tiltalte et par gange. Vidnet blev nødt til at forsvare sig og følte sig nødsaget til at slå., da tiltalte er en stor fyr.

Udover tiltalte, vidnet og Forurettede 6, var der ikke andre til stede i ryge-gården. Foreholdt Forurettede 6's forklaring om, at en person ved navn Person 3 skulle have været til stede, forklarede vidnet, at Person 3 ikke var der, da episoden fandt sted. Person 3 havde værelse tæt på rygegården, så han kan have stået indenfor og set det. Person 3's værelse havde imidlertid ikke vindue ud mod rygegården, og man kan ikke se fra Person 3's værelse til rygegården. Rygegården er 5-6 meter x 2 meter, så vidnet ville have set det, hvis der var andre til stede i rygegården end dem, han har nævnt.

Efter episoden røg tiltalte i bælte et par dage på afdelingen. Vidnet selv fik lov til at gå frit rundt på afdelingen, da det var ham, der var blevet overfaldet. Efterfølgende blev tiltalte flyttet til en anden afdeling.

Vedrørende forhold 16 forklarede vidnet blandt andet, at på daværende tidspunkt var Forurettede 4 også patient på afdelingen. Der havde tidligere samme dag været en episode med mellem Forurettede 4 og til-talte. Vidnet var da 20-30 meter derfra. Alarmen gik, og han så, at Forurettede 4 lå ned og havde slået hovedet. Han så ikke, hvordan Forurettede 4 kom ned at ligge. Vidnet fik at vide, at at der havde været en uoverensstem-melse mellem tiltalte og Forurettede 4, men han så det ikke selv. Han husker ikke, om det var en anden patient eller personalet, der fortalte det."

Forurettede 6 har under sagens hovedforhandling den 27. januar 2022 afgivet forklaring til retsbogen, hvoraf følgende fremgår herom:

"Vidnet forklarede om forhold 17 blandt andet, at han den 5. januar 2021 om aftenen var sammen med Forurettede 5 på retspsyki-atrisk afdeling i By. Vidnet stod i rygegården og røg sammen med Forurettede 5, da tiltalte kom ud til dem. Tiltalte var meget sur og talte grimt til Forurettede 5. Forurettede 5 sagde til tiltalte: "Du har respekt for mig. Jeg har respekt for dig". Tiltalte kom da helt hen til Forurettede 5, og tiltalte og Forurettede 5 stod helt tæt på hinanden. Vidnet stod til venstre for Forurettede 5 på ca. 1-2 meters afstand. Tiltalt e begyndte at skubbe Forurettede 5, og dernæst slog tiltalte Forurettede 5 to gange i hovedet med knyttet hånd. Forurettede 5 sagde stop og slog tilbage i selvforsvar. Vidnet kunne dernæst se, at tiltalte og Forurettede 5 havde fat i hinanden. Vidnet ville stoppe tiltalte i at slå Forurettede 5 og gik imellem dem. Tiltalte slog dernæst vidnet med flad hånd i an-sigtet. Slaget ramte vidnet på venstre kind. Vidnet sagde stop til tiltal-te. Tiltalte tog vidnet ved kraven på vidnet og skubbede vidnet ind i døren eller væggen. Tiltalte slog dernæst igen Forurettede 5. Det var vidnet, der tilkaldte personalet. En anden patient, Person 3, var også i rygegår-den, men han var ikke tæt på dem. Rygegården er mindre end retsloka-let. Person 3 kunne godt se, hvad der skete. Det var vidnet, der startede med at råbe på personalet, og dernæst fortsatte Person 3. Der var ingen af dem, der forlod stedet. Tiltalte og Forurettede 5 fortsatte med at slås, men stoppede, da personalet kom. Vidnet havde hovedpine i tre dage på grund af slaget.

Foreholdt politiets afhøringsrapport af vidnet af 18. januar 2021 (ekstrakten, side 810, 7. afsnit), hvoraf fremgår, at vidnet til politiet skulle have forklaret, at tiltalte gav vidnet et knytnæveslag i hovedet, og at han efterfølgende gav vidnet et spark i maven, forklarede vidnet, at det ikke er korrekt. Tiltalte slog kun vidnet med flad hånd og skub-bede ham. Forurettede 5 slog én gang tiltalte i selvforsvar. Slaget ramte tiltal-te på skulderen. Det var efter, at tiltalte havde slået Forurettede 5. Vidnet ved

ikke, hvorfor tiltalte var sur, da han kom ud i rygeområdet. Vidnet og Forurettede 5 stod og sparkede på en skraldespand, da tiltalte kom ud. Det er muligt, at det var derfor, tiltalte blev sur. Han husker ikke, hvad tiltalte sagde.

Foreholdt at det fremgår af anmeldelsen (ekstrakten, side 802 ff.), at denne er foretaget af retspsykiatrisk afdeling, bekræftede vidnet, at det var personalet, der tog initiativ til at anmelde forholdet, og at han og Forurettede 5 samtykkede i, at anmeldelsen blev foretaget.

Vidnet forklarede om forhold 16 blandt andet, at han tidligere samme dag havde set tiltalte slå Forurettede 4. Forurettede 4 så fjernsyn i fællesrummet, da tiltalte kom til stede og var meget sur. Tiltalte sagde noget på dansk til Forurettede 4, som vidnet ikke forstod. Forurettede 4 spurgte tiltal-te, om han havde problemer. Tiltalte slog derefter Forurettede 4 i gulvet. Vid-net så således tiltalte slå Forurettede 4 én gang. Slaget var med flad hånd. Per-sonalet kom hurtig til stede og stoppede det. Vidnet husker ikke, hvor-når det skete, men måske var det kl. 10 eller 11. Foreholdt at det kan være sket kl. 14, husker vidnet det ikke.

Tiltalte tog også halsgreb og truede personalet med at dræbe dem."

Forurettede 7 har under sagens hovedforhandling den 1. februar 2022 afgivet forklaring til retsbogen, hvoraf følgende fremgår herom:

"Vidnet forklarede om forhold 16 blandt andet, at hun den pågældende dag "sad fastvagt" på en stue lidt længere nede ad gangen. Hun befandt sig nok på en afstand af ca. 20 meter i lige linje til kaffeautomaten. Hun husker ikke, hvor bordtennisbordet stod. Tiltalte gik op og ned ad gan-gen, hvilket er normalt. Det skete noget tumult ved kaffeautomaten mellem tiltalte og Forurettede 4. Vidnet så tiltalte "ramme ud" efter Forurettede 4 med et knytnæveslag. Slaget ramte Forurettede 4 i ansigtet, hvorved Forurettede 4 faldt til jorden. Vidnet så herefter tiltalte sparke ud ef-ter Forurettede 4, der lå på gulvet. Tiltalte sparkede i hvert fald ud én eller to gange. Vidnet husker ikke, hvor sparket ramte Forurettede 4, men han blev ramt. Vidnet trykkede alarm, fordi hun ikke selv kunne gå fra sin post, og der kom herefter personale til stede. Hun råbte op samtidig med, at hun trykkede alarm. Personalet gik mellem tiltalte og Forurettede 4 og stoppe-de dem. De fik Forurettede 4 op at stå og prøvede at holde tiltalte tilbage. Vidnet har ikke set Forurettede 4 gøre noget mod tiltalte. Hun havde hørt, at de talte om et eller andet. Hun husker ikke, om Forurettede 4 samme dag hav-de haft et epileptisk anfald, om han var faldet og havde slået hovedet, eller om der i øvrigt var sket noget med ham tidligere på dagen. Hun husker heller ikke, om Forurettede 4 havde forbinding på hovedet.

Foreholdt sin forklaring til politiet, således som den er gengivet i afhø-ringsrapport vidne af 20. januar 2021 (ekstrakten, side 797, 1. - 3. af-snit), bekræftede vidnet at have forklaret som anført. Det eneste, hun

så, var, at Forurettede 4 lå på gulvet med løftede arme, og at tiltalte sparkede ud efter ham. Hun husker ikke umiddelbart, at Forurettede 4 fik skader i form af et blåt øje og skrammer, således som det fremgår af gengivelsen af hendes forklaring (ekstrakten side 797, næstsidste afsnit).

Foreholdt at det af hendes forklaring til politirapport (ekstrakten side 796, 1. afsnit), fremgår, at hun skulle have forklaret, at hun stod og spillede bordtennis med en patient, da episoden udspillede sig, forklare-de vidnet, at hun i dag ikke husker, om hun på tidspunktet for episoden mellem tiltalte og Forurettede 4 sad fastvagt eller spillede bordtennis. Hun gjorde begge ting den pågældende dag. Uanset hvad havde hun udsyn til kaffemaskinen i en lige linje og så, hvad der skete.

Vidnet forklarede om forhold 18 blandt andet, at hun er social- og sundhedsassistent og var på arbejde den 3. februar 2021. Deres afde-ling er opdelt i to afsnit, som de kalder "lukket" og "lille lukket". Det er plads til 6 patienter på "lille lukket" og 8 patienter på "lukket". Til-talte var indlagt på "lille lukket". Omkring kl. 18 skulle hun sidde "miljøvagt", dvs. sidde og observere i et miljø med sofamøbler ude for-an kontoret med glasafskærmning. Det havde indtil da været en rolig dag. Op mod spisetid var tiltalte imidlertid blevet tiltagende dårlig, og de havde fået en lille briefing, idet de fra en medpatient havde fået et hint om, at tiltalte kunne finde på at stikke af den pågældende dag. De valgte derfor at være to ude i miljøet. Det endte med, at vidnet og hen-des kollega Forurettede 8 gik ud for at sidde miljøvagt. De sid-der normalt et fast sted, hvor de kan overskue hele afdelingen, og hvorfra de kan ses fra kontoret. Tiltalte gik da frem og tilbage i miljøet. Dette var i sig selv ikke unormalt, men tiltalte havde i stedet for sine sædvanlige klipklappere iført sig kondisko og taget jakke på. Vidnet blev stående, så hun havde ryggen mod vinduerne til kontoret. Forurettede 8 spurgte, om hun ikke ville sidde ned. Vidnet svarede, at hun hellere vil-le stå op, hvis der skete noget. Forurettede 8 satte sig i et hjørne nogle meter fra vidnet. Vidnet stod tæt på vinduet ind til kontoret, da tiltalte gik op mod vidnet og sagde, at han gerne ville bede om noget "PN", som er beroligende medicin i form af diazepam, der kan gives efter behov. Vidnet sagde, at hun ville gå ud på kontoret for at høre, om han kunne få det. Tiltalte stod da foran hende. Hun skulle bruge sit kort for at låse sig ind på kontoret, og hun skulle forbi ham.

Da hun passerede tiltalte tæt på kontoret, tog han fat i hende og sagde, at han skulle have nøglerne. Tiltalte holdt samtidig en genstand op mod hendes hals, men hun kunne ikke se, hvad det var. Tiltalte havde også fat om hendes ene håndled. Han pressede hende op mod vinduet og sagde, at han skulle ud. Vidnet sagde, at han ikke kunne bruge nøgler-ne til at komme ud med, men at han skulle bruge hendes nøglekort. Til-talte trak vidnet hen mod slusen. Han stod ved siden af hende - lige op ad hende. Tiltalte trak vidnet over til kortaflæseren ved døren til slusen.

Hun kunne mærke, at han fortsat holdt et eller andet op mod hendes hals, men hun kunne hverken mærke eller se, hvad det var. Hun fik sat kortet op mod kortaflæseren og trykket koden, hvorefter tiltalte trak hende ind i slusen. Det gik stærkt, og vidnet tænkte kun på at trykke koden rigtigt. Tiltalte var desperat for at komme ud og var truende. Det gik så hurtigt, at vidnet først og fremmest havde fokus på at trykke sin kode rigtig for ikke at gøre ham mere opkørt og vred. Vidnet hus-ker ikke, om tiltalte sagde noget, udover at han ville ud. Da de stod inde i slusen, sagde vidnet til tiltalte, at hun var nødt til at bruge kort og trykke koden ved den anden dør. Tiltalte trak da vidnet hen til den anden dør, idet de nu var inde i selve slusen. Mens hun trykkede koden ved kortaflæseren til den anden dør, kunne hun mærke, at tiltalte stadig holdt noget mod hendes hals. Hun trykkede koden og råbte: "Der er åbent, der er åbent", hvorefter tiltalte åbnede den anden dør og løb ud. På det tidspunkt havde tiltalte sluppet taget om vidnets håndled.

Nærmere adspurgt forklarede vidnet, at den første dør skal være luk-ket, for det er muligt at åbne den anden dør. Hun husker ikke, om til-talte sagde, at hun skulle åbne den første dør. Hun husker heller ikke, om hun sagde andet til tiltalte end som tidligere forklaret. Forurettede 8 havde set, hvad der skete, men vidnet havde ikke overblik over, hvor det øv-rige personale var, idet hun var presset op mod et hjørne. Hun husker nu, at hun til at starte med ikke kunne åbne den anden dør i slusen, og at Forurettede 8 havde presset sig med ind i sluserummet. Vidnet husker ikke, om også kollegaen Forurettede 9 var der. Vidnet tror, at den første dør smækkede i af sig selv, men hun husker det ikke. Man skal bruge håndtaget til at åbne den anden dør og komme ud. Da vidnet sagde "der er åbent, der er åbent", slap tiltalte som beskrevet hende og løb. Vidnet husker ikke, om Forurettede 8 åbnede den anden dør, eller om tiltalte selv gjorde det. Tiltalte løb ned ad gangen, da den anden dør var blevet åbnet. Vidnet ved ikke, hvad der derefter skete, udover hvad hun har fået fortalt.

Efter at tiltalte var løbet, faldt vidnet helt sammen. Hun kunne høre alarmen, og hendes kollegaer fra afsnittet kom løbende igennem slusen. Vidnet løb tilbage på afdelingen gennem slusen, idet hun tænkte, at der ikke var nogen tilbage til at passe på de øvrige patienter. Der var imid-lertid ro på de øvrige patienter, og hun løb derfor ud for at hjælpe ved alarmen. Da hun kom tilbage til kontoret, og der faldt ro på, græd hun. Hun tror, at tiltalte havde planlagt det hele.

Foreholdt sin forklaring til politirapport, således som den er gengivet i afhøringsrapport forurettet af 3. februar 2021 (ekstrakten, side 833, sidste afsnit og side 834, 4. afsnit) bekræftede vidnet, at hun har forkla-ret sådan, og herunder at tiltalte holdt en skarp genstand mod hendes hals, og at hun troede, at det var en kniv, en spids genstand, siden han truede med den ved at holde den mod hendes hals. Det er rigtigt, at

hun var bange og rystet i situationen . De skal altid være på vagt, men særligt med én som tiltalte skal de altid være særlig meget på vagt. Hun tror ikke, at det gjorde nogen forskel for tiltalte, at hun var en kvinde. Endelig foreholdt sin forklaring til politirapporten (ekstrakten, side 835, 1. afsnit) forklarede hun, at hun nu, efter at have fået læst forkla-ringen op, husker, at Forurettede 9 holdt den første dør til slusen åben, mens hun var inde i slusen med tiltalte, hvorfor den anden dør ikke kunne åb-nes, og at hun derfor sagde til Forurettede 9, at Forurettede 9 skulle lukke den første dør, så tiltalte kunne slippe ud, hvorefter Forurettede 9  lukkede den første dør til slusen.

Hele episoden, fra at tiltalte tog fat på hende, og indtil tiltalte løb fra stedet, tog nok 15 sekunder. Foreholdt, at hun til politiet skulle have forklaret, at det hele skete i løbet af 30 sekunder, bekræftede vidnet, at hun kan have forklaret sådan.

Hun har kendt tiltalte som patient gennem 10 år. Hun ved ikke, hvor-dan hans generelle trivsel var. Han var ikke som sådan utryg ved at væ-re på afdelingen, han ville bare væk og ud. Han havde ikke tidligere gi-vet udtryk for dette overfor vidnet.

Hun var den pågældende aften berørt af episoden. Hun har modtaget psykologhjælp et par gange, men var tilbage i aftenvagt dagen efter. Hun har ikke noget erstatningskrav."

Forurettede 8 har under sagens hovedforhandling den 1. februar 2022 afgivet forklaring til retsbogen, hvoraf følgende fremgår herom:

"Vidnet forklarede om forhold 18 blandt andet, at hun er social- og sundhedsassistent. Den 3. februar 2021 var hun på arbejde på Retspsy-kiatrisk Afdeling i By, afdeling Afsnit 2. De vidste ud fra deres erfa-ring og på grund af tiltaltes adfærd, herunder at han havde overtøj på, at der den pågældende aften "var noget i gærde". De aftalte derfor, at der skulle være to i miljøet. Der er to stole i miljøet lige udenfor konto-ret. Den ene står på hjørnet ved kontoret og den anden inde i et indhak. Vidnet satte sig på den første stol på hjørnet. Forurettede 7 blev stående inde ved muren, idet hun ikke kunne tænke sig at sidde ned. De byttede plads, og vidnet satte sig ind i hjørnet, mens Forurettede 7 stod tæt på kon-toret. Tiltalte kom ind i opholdsstuen og gik rundt. På vej mod Forurettede 7 spurgte tiltalte, om han kunne få noget "PN". Forurettede 7 skyndte sig at rejse sig og gik hen mod kontoret, men inden Forurettede 7 nåede døren, tog tiltalte hende som gidsel. Han tog rundt om hende bagfra og stak noget op til hendes hals. Han sagde, at hun skulle låse ham ud. Vidnet trykkede straks alarm og fulgte efter Forurettede 7, så Forurettede 7 ikke skulle være alene med tiltalte. Vidnet var helt oppe ad tiltaltes ryg. Hun sagde til tiltalte, at hun skulle med ud. Forurettede 7 tastede dem ud ad den første

dør til slusen.  Man kan ikke åbne den anden dør i slusen, før den første dør er lukket. Der kom andet personale til stede. De vendte sig og sag-de til kollegerne, at de skulle lukke døren, så de kunne lade tiltalte lø-be. De var enige om, at de bare skulle lade tiltalte rende, idet det var for farligt at gøre andet. Forurettede 9 stod da og holdt den første dør. Hun mener, at det var hende, der sagde til Forurettede 9, at Forurettede 9 skulle lukke den første dør. Forurettede 9 lukkede herefter døren. Forurettede 7 fik låst den anden dør i slusen op. Tiltalte havde fat i Forurettede 7, indtil den anden dør blev åbnet, hvorefter han stak af. Fordi der var trykket alarm, kom der en masse personale løbende ned ad gangen. Vidnet lod Forurettede 7 blive in-de i slusen. Vidnet løb selv efter tiltalte og råbte til sine kollegaer, at de skulle lade tiltalte løbe, for at der ikke var andre, der skulle komme til skade. Vidnet formoder, at det var en tandbørste, som tiltalte trykkede ind mod siden af Forurettede 7's hals. Vidnet mindes ikke, om tandbørsten som forklaret af tiltalte blev holdt blidt mod halsen. Vidnet konstatere-de, at der var et mærke efter tandbørsten på Forurettede 7's hals, så tand-børsten må i hvert tilfælde have været holdt mod Forurettede 7's hals med nogen kraft.

Da vidnet kom tilbage, var der ringet til politiet, og kollegaer havde ta-get sig af Forurettede 7. Forurettede 7 græd under hele forløbet og havde det ikke godt. Først bagefter, da vidnet talte i telefon med sin overlæge, begyndte hun at tudbrøle. Vidnet ved ikke, hvordan Forurettede 9 havde det. Forurettede 9 kom aldrig med ud i slusen.

Foreholdt sin forklaring til politiet, således som den er gengivet i afhø-ringsrapport vidne af 4. februar 2021 vedrørende afhøring af hende den 3. februar 2021, hvilken forklaring er oplæst og godkendt (ekstrakten side 840, 2. afsnit til side 841, 1. afsnit) kan hun have forklaret, som anført. Tiltalte virkede den pågældende dag målrettet. Han havde kon-disko på. Det har han ofte, men han gik også tit i klipklapper.

Foreholdt Forurettede 7's forklaring i retten, om at de havde fået et tip fra en anden patient om, at tiltalte den pågældende dag havde planlagt at flygte fra afdelingen, forklarede vidnet, at det vist er kor-rekt. Tiltalte var under episoden truende. Han talte højt og kommande-rende. Vidnet har kendt tiltalte siden 2008. Hun ved, at når det er nu, så er det nu, og så skal man rette ind for ikke at komme til skade. Hun vil sige, at tiltalte er farlig. Hans øjne var meget direkte og sorte i situa-tionen. Det har hun set før, når tiltalte er vred. Det er korrekt, at tiltalte ikke udøvede vold udover at presse tandbørsten mod Forurettede 7's hals. Vidnet bekræftede at have forklaret til politiet, at tiltalte var mørk i blikket. Hun oplevede selv situationen som truende, og hun synes ikke, at det var rart at være i situationen.

Foreholdt at det af hendes forklaring til politirapporten (ekstrakten, si-de 841, sidste afsnit) fremgår, at hun skulle have forklaret, at der ikke

havde været  problemer med tiltalte i dagene op til episoden, bekræfte-de hun at have forklaret sådan, og at det var sådan, det var.

Hun kan ikke huske, om hun havde talt med tiltalte tidligere på aftenen. Foreholdt at det skulle have været snevejr denne dag forklarede vidnet, at hun og tiltalte sagtens kan have talt om dette. Vidnet husker nu, at tiltalte sagde, at han ville væk derfra, og at det ikke var sjovt at være at derinde, men at man skulle være udenfor og lave sneboldkamp. Hun oplevede ikke samtalen som værende problematisk. Vidnet ville godt kunne have sagt, at de kunne tage en sneboldkamp i haven. Hun husker ikke, hvordan stemningen i øvrigt var. Vidnet har haft tiltalte i fast te-am, og deres forhold har været fint. De har haft mange oplevelser sam-men både gode og mindre gode. Tiltalte havde over for hende givet ud-tryk for, at han ikke kunne lide at være på afdelingen, idet der ikke var så mange muligheder. Muligvis var tiltalte heller ikke glad for overlæ-gen på afdelingen. Vidnet mener imidlertid ikke, at tiltalte kan have op-levet modvilje fra personalet, eller at personalet ikke kunne lide ham. Vidnet har ikke selv modvilje mod ham. Hun har ikke hørt noget om, at tiltalte skulle have gjort noget ved en kollega."

Forurettede 9 har under sagens hovedforhandling den 1. februar 2022 afgivet forklaring til retsbogen, hvoraf følgende fremgår herom:

"Vidnet forklarede om forhold 18 blandt andet, at de den pågældende dag var lidt mere opmærksomme på tiltalte. Vidnet var af en anden pa-tient informeret om, at tiltalte ville prøve at komme ud af afdelingen. Hun havde ikke selv tænkt over, at det kunne ske. Hun så, at tiltalte begyndte at gå frem og tilbage på gangen med overtøj på. Han plejede ikke at have jakke på indenfor. To kollegaer, Forurettede 7 og Forurettede 8, sad i afsnittet. Tiltalte gik hen til den ene af kollegaerne, Forurettede 7. Forurettede 7 rejste sig op. Vidnet går ud fra, at tiltalte bad om "PN". Forurettede 7 og tiltalte gik hen mod kontordøren. Hun troede, at Forurettede 7 var ved at trykke sig ind på kontoret. Forurettede 8 rejste sig op og fulgte efter. Vidnet kiggede ud ad vinduet fra kontoret og kunne se, at tiltalte stod bag Forurettede 7, og at han have fat om hende. Han holdt også noget op mod halsen af hende og havde armen rundt om Forurettede 7's hals. Han sagde, at de skulle lukke døren op. Vidnet trykkede alarm. Inden vidnet fik låst sig ud af kontoret, var tiltalte og Forurettede 7 nået hen ind i slusen. Forurettede 8 var fulgt efter dem og stod helt tæt på tiltalte. Vidnet fik fat i den første dør til slusen og åbnede døren for at komme ud og hjælpe sine kollegaer. Tiltalte og Forurettede 8 sagde til hende, at hun skulle lukke den før-ste dør. Vidnet lukkede derefter den første dør, idet de ellers ikke kun-ne få den anden dør op. Hun kiggede gennem ruden til slusen. Tiltalte var da truende, havde stadig fat om Forurettede 7 og holdt genstanden op mod hendes hals. Hun kunne ikke se, hvad det var for en genstand. Der kom andre kollegaer til stede. Da tiltalte var løbet ud af den anden dør i slusen, løb vidnet igennem slusen sammen med de andre. Forurettede 8 og

Forurettede 7 var da inde i slusen. Det er dog også muligt, at det kun var Forurettede 7, der sad på gulvet inde i slusen, og at Forurettede 8 var løbet videre. Forurettede 7 var rystet og sad og græd.

Det var en voldsom situation at være ude i, også fordi, at hun følte sig hjælpeløs. Hun tror, at det først var bagefter, at hun blev bange. Det må være en forfærdelig oplevelse for hendes kollegaer, og hun var ban-ge på deres vegne. Vidnet oplevede tiltaltes adfærd som værende tru-ende. Når han sagde noget, var det på en kommanderende måde."

Vidnet politibetjent Forurettede 10 har under sagens hovedforhandling den 27. januar 2022 afgivet forklaring til retsbogen, hvoraf følgende fremgår herom:

"Vidnet forklarede om forhold 19 og 20 blandt andet, at han den 3. februar 2021 sammen med politibetjent Forurettede 11 blev sendt til By i anledning af, at en person var stukket af fra psykiatrisk af-deling. Den pågældende skulle have truet sig ud med en knivlignende genstand. De fik at vide, at personen havde forladt stedet. De kørte til stationen i By. Vidnet gik op på den ene perron, hvor han fandt tiltalte, som sad og gemte sig bag en vogn. De konfronterede ham, og han blev anholdt. Dette foregik stille og roligt. Tiltalte blev ilagt hånd-jern og fulgte med uden problemer. Vidnet mener, at de visiterede til-talte, hvor de fandt en tandbørste. Han husker ikke farven på den, men den var ikke tilvirket. Der var tvivl om, hvorvidt tiltalte skulle tilbage til afdelingen, eller hvor han skulle placeres. Det endte med, efter ca. 20 minutter, at de fik at vide, at de skulle køre ham til Odense. De var først kørt til psykiatrisk afdeling i By, men der var noget om, at personalet der ikke ønskede, at tiltalte skulle være der. På det tidspunkt var der rimeligt roligt på bagsædet ved tiltalte.

Da de begyndte at køre mod Odense, sad vidnet på førersædet, mens Forurettede 11 sad bag i bilen ved siden af tiltalte. De kørte langsomt, da det sneede meget. Undervejs byttede de plads, fordi tiltalte blev urolig, og Forurettede 11 havde svært ved at holde ham. Vidnet mener, at Forurettede 11 bad tiltal-te rette sig efter, hvad hun sagde, men det gjorde tiltalte ikke. Tiltalte hidsede sig op og begyndte at true vidnet. Vidnet husker ikke ordret, hvad tiltalte sagde. Nogle af truslerne blev gentaget, og nogle var rettet mod vidnets familie. Det var noget med, at vidnet skulle dø eller slås ihjel, og hans søster skulle kneppes. Tiltalte var samtidig tiltagende u-rolig, hvorfor vidnet holdt tiltaltes ansigtet ind mod ryglænet af sædet foran sig. Vidnet mener også, at tiltalte fremkom med nedsættende ord rettet mod ham. Tiltalte sagde endvidere noget, der var rettet specifikt mod Forurettede 11 som kvinde.

Foreholdt politiets afhøringsrapport af vidnet (ekstrakten, side 880, 6. afsnit), hvoraf fremgår at vidnet under afhøringen skulle have forklaret,

at tiltalte under transporten sagde "fuck hvor skal du dø", "det bliver en langsommere og mere smertefuld død, end du kan forestille dig", "jeg slår dig ihjel", "hele din familie bliver udslettet", "jeg knepper din søster" og "jeg nakker dig", forklarede vidnet, at han har forklaret så-dan til politiet, og at disse udsagn lyder meget rigtige. Det foregik un-der hele turen. Det gik lidt op og ned, og lejlighedsvis var der perioder med ro på. Jo mere han havde fat i tiltalte, jo mere vred og truende var han. Mens vidnet havde fat i tiltalte, sagde tiltalte noget om, at der ville ske noget med vidnet, hvis han ikke slap sit greb. Vidnet husker, at til-talte sagde "hund" og "landsforræder" til ham. Han husker ikke i dag, om tiltalte sagde "træl" og "svans", men hvis det fremgår af rapporten, passer det. Han husker, at tiltalte sagde noget seksuelt til Forurettede 11. Det er muligt, at tiltalte sagde, det gjorde ondt, da vidnet holdt ham. Vidnet husker ikke, hvad han svarede. Tiltalte havde hænderne på ryggen. Det er muligt, at tiltalte bad om at få løsnet trykket. Som vidnet husker det, slækkede han på sit greb, når tiltalte blev mere rolig Vidnet husker ik-ke, hvor mange gange tiltalte bad om at få løsnet grebet. Det er muligt,

at grebet nogle gange kunne gøre ondt.

Videre foreholdt sin forklaring til ovennævnte politirapport (ekstrakten, side 881, 2. afsnit), hvorefter han skulle have forklaret, at tiltalte sagde "jeg knepper dig Forurettede 11", forklarede vidnet, at det lyder meget rigtigt.

Foreholdt politiets afhøringsrapport af politibetjent Forurettede 11 (ekstrakten side 883, 4. afsnit), hvorefter Forurettede 11 til politiet skulle have forklaret, at tiltalte rettet mod vidnet skulle have udtalt "fuck jeg smad-rer dig", "bare vendt til jeg finder dig efter det her, så skal du dø", "fuck hvor skal du dø, og imens du dør, knepper jeg din kollega Forurettede 11", "jeg starter med den mindste i din familie og din søster", "fuck hvor skal du lide en smertefuld død", "fjern dig fra min nakke, eller jeg dræber dig", "jeg nakker dig, når jeg finder dig" og "hvis jeg var dig, ville jeg bede til gud, for du kommer til at miste alt - bare vent", lyder dette bekendt.

Han mener ikke, at han havde mere med tiltalte at gøre, efter de ankom til politigården. Han antager, at tiltalte blev hensat i detentionen. Han ved ikke, hvad der gjorde tiltalte udadreagerende.

På ny foreholdt sin forklaring til politirapport (nu ekstrakten, side 880, 2. afsnit), hvoraf fremgår, at tiltalte under transporten blev udadreage-rende og forlangte at få lyset slukket, hvilket vidnet nægtede, og at han herefter udtalte blandt andet, at han ville lægge sig ovenpå kollegaen Forurettede 11, og at tiltalte efterfølgende lænede sig ind over Forurettede 11, der for-søgte at presse ham op mod højre bagdør, forklarede vidnet, at han ik-ke kan huske, at tiltalte bad om at få lyset slukket. Vidnet kan godt fin-de på at have lyset på bagsædet tændt, når han sidder der. Da han førte

patruljevognen, kunne han over skulderen og i bakspejlet se, at tiltalte bevægede på sig. Han kan ikke svare på, om tiltalte rokkede frem og tilbage. Han kan godt huske tiltaltes udtalelse om at ville lægge sig ind over Forurettede 11, og at tiltalte derefter lænede sig ind over Forurettede 11. Det var herefter, at han og Forurettede 11 byttede plads."

Vidnet politibetjent Forurettede 11 har under sagens hovedforhandling den 1. februar 2022 afgivet forklaring til retsbogen, hvoraf følgende fremgår:

"Vidnet forklarede om forhold 19 og 20 blandt andet, at hun den på-gældende dag, sammen med sin kollega Forurettede 10, blev sendt til Psykiatrisk Afdeling i By, fordi en fange var flygtet. De kørte mod By og fik undervejs oplyst, at personalet på stedet fortalte, at en fange var flygtet, og at han havde anvendt en tandbørste tilvirket som en kniv. De kom frem og fik fat i tiltalte. Det kan godt passe, at det var på banegården i By. De anholdt tiltalte. I patruljevog-nen blev tiltalte opfarende og udadreagerende. Forurettede 10 var i starten fører af patruljebilen, mens vidnet sad bagi hos tiltalte. De byttede imidlertid plads undervejs, da tiltalte blev udadreagerende. Tiltalte udtalte i for-bindelse hermed, at han ville slå vidnets kollega Forurettede 10 ihjel samt nogle andre ting, som vidnet ikke husker. Hun tror, at tiltalte et par gange sagde, at han ville slå Forurettede 10 ihjel. Vidnet husker det også som om, at tiltalte sagde noget om, at han ville finde ud af, hvor Forurettede 10 boede. Til-talte sagde også noget grimt til vidnet, som hun dog ikke husker.

Foreholdt sin forklaring til politirapport, således som den er gengivet i afhøringsrapport forurettet af 3. februar 2021 (ekstrakten, side 883), efter hvilken  hun skulle have forklaret, at tiltalte til Forurettede 10 skulle have udtalt: "fuck jeg smadrer dig", "bare vent til jeg finder dig efter det her, så skal du dø", "Fuck hvor skal du dø, og imens du dør knepper jeg din kollega, Forurettede 11", "Jeg starter med den mindste i din familie og din sø-ster", "Fuck hvor skal du lide en smertefuld død", "Fjern dig fra min nakke eller jeg dræber dig", "jeg nakker dig, når jeg finder dig", og "hvis jeg var dig, ville jeg bede til gud, for du kommer til at miste alt", forklarede vidnet, at når udtalelserne bliver læst op, kan hun godt hus-ke, at tiltalte udtalte sådan. Hun husker imidlertid fortsat ikke, hvad til-talte sagde specifikt rettet mod hende.

Foreholdt at hendes kollega politibetjent Forurettede 10 i retten har forklaret, at tiltalte rettet mod vidnet udtalte "jeg knepper dig Forurettede 11", bekræftede vidnet, at hun nu husker, at tiltalte udtalte dette. Hun hus-ker ikke hvilke ukvemsord, tiltalte brugte mod Forurettede 10.

Foreholdt ordene "træl", "svans" og "landsforræder" forklarede vidnet, at det godt kan passe, at tiltalte brugte disse ord rettet mod Forurettede 10, men at hun ikke husker det.

Vidnet tror, at tiltalte var sur over, at de fik fat i ham, fordi han ville væk derfra. Selve anholdelsen foregik imidlertid forholdsvis stille og rolig, og tiltalte kom ikke til skade under anholdelsen. Det er korrekt, at de holdt og ventede 20 minutter, før de kørte mod Odense. Stemnin-gen var trykket, idet tiltalte var utilfreds med at skulle med. Som vidnet husker det, kom tiltalte ikke med en begrundelse for, hvorfor han svi-nede dem til. Det er muligt, at han var utilfreds med, at lyset i patrulje-vognen var tændt. Indtransporten var voldsomt, idet det sneede og var meget glat. Hun kunne ikke køre mere end 40 km/t. Det var derfor en lang tur, fordi hendes kollega boksede med tiltalte på bagsædet. Det var Forurettede 10, der holdt tiltalte fast under indtransporten. Til-talte sagde mere, når han blev holdt fast. Han bad om at blive løsnet. Han blev ved med at være lige truende. Vidnet husker ikke, om tiltalte fik løsnet sine håndjern. Hun ved, at Forurettede 10 fik tiltaltes hoved trykket ned. Det var, mens vidnet var fører af patruljebilen. Tiltalte måtte også på et tidspunkt undervejs holdes op mod ruden, så han ikke blev ved med at gøre udfald mod vidnets kollega. De kørte tiltalte til politigår-den i Odense. Dagen efter skulle tiltalte fremstilles i grundlovsforhør. Vidnet havde ikke mere med sagen at gøre."

Vidnet fængselsbetjent Forurettede 12, ID-nr. 1 har under sagens hovedforhand-ling den 1. februar 2022 afgivet forklaring til retsbogen, hvoraf følgende fremgår:

"Vidnet forklarede om forhold 21 blandt andet, at han den 28. juni 2021 var på tjeneste som fængselsbetjent i Nyborg Fængsels arrestaf-deling. Vidnet sad inde på kontoret på afdelingens gang. Hver indsat har en knap til et kaldeanlæg. Opkaldet fra en celle går til kontoret. Til-talte vidste godt, at vidnet var på arbejde, idet de havde sagt godmor-gen til hinanden. Vidnet fik på det omtrentlige tidspunkt, der er angivet i anklageskriftet, et opkald fra tiltalte over kaldeanlægget. Det var et af mange opkald fra tiltalte den pågældende morgen. Tiltalte ville have, at de skulle løslade ham, idet han ikke burde sidde der mere. Vidnet for-søgte at forklare, at det kunne de ikke bare gøre, før de enten fik ret-tens ord eller andre papirer på det. Tiltalte havde siddet på afdelingen et stykke tid, og vidnet går ud fra, at tiltalte kunne genkende ham på stemmen. Der havde ikke været nogen uoverensstemmelser mellem dem om morgenen. Tiltalte blev ved med at "køre i", at de skulle løsla-de ham, og at de holdt ham fængslet uberettiget. På et tidspunkt sagde tiltalte til vidnet, at han var en "lille hund ", at "han bare skulle have no-gen på hovedet", og at "hvis han ville have krig, skulle han sørge for det". Der blev brugt mange grimme gloser, og vidnet husker ikke dem alle. Vidnet afsluttede opkaldet et par gange, men tiltalte kaldte op igen med det samme. Vidnet husker ikke at have afgivet forklaring til politi-et om forholdet. Han husker heller ikke, hvordan opkaldene fra tiltalte sluttede. Vidnet mener, at han den pågældende dag gik hjem kl. 14.00. Tiltalte ringede mange gange og sparkede også på celledøren.

Foreholdt sin forklaring til politirapport, således som forklaringen er gengivet i afhøringsrapport forurettet af 10. juli 2021 (ekstrakten, side 897, 1.-4. afsnit), forklarede vidnet, at hvis de indsatte vil i kontakt med deres advokat, skriver personalet til advokaten. Det er korrekt, at tiltalte kommanderede vidnet til at ringe til advokaten med det samme. Vidnet sagde til tiltalte, at han ville skrive en mail til advokaten, hvilket han også gjorde. Det er korrekt, at vidnet på et tidspunkt afbrød sam-talen med tiltalte over samtaleanlægget, idet dialog var umulig. Det er ligeledes korrekt, at tiltalte til vidnet forinden havde sagt: "jeg klapper dig en på hovedet Forurettede 12", "jeg kommer efter dig, når jeg kommer ud herfra Forurettede 12", "jeg skal nok finde dig", og "hvis du vil have krig, skal du nok få det". Det er også korrekt, at tiltalte flere gange specifikt nævnte vidnets navn.

Der var ikke forinden sket noget specielt, der skulle gøre, at tiltalte blev sur på vidnet. Vidnet tror ikke, at der var nogen efterfølgende kontakt mellem ham og tiltalte. Næste gang, vidnet var på tjeneste, var den førstkommende torsdag, hvilket var efter det tidspunkt, hvor tiltal-te havde slået vidnets kollega ned og var blevet overflyttet til Vestre Fængsel."

Vidnet fængselsbetjent Vidne 7, ID-nr. 5 har under sagens hovedforhand-ling den 1. februar 2022 afgivet forklaring til retsbogen, hvoraf følgende fremgår:

"Vidnet forklarede om forhold 21 blandt andet, at hun den pågældende dag var på tjeneste som fængselsbetjent på Nyborg Fængsel. Hun fun-gerede som koordinator den pågældende dag. Vidnet overhørte, at til-talte ringede på kaldeanlægget til fængselsbetjenten i "buret", Forurettede 12. Tiltalte råbte rigtig meget. Forurettede 12 forsøgte at dæmpe ham. Tiltalte blev ved med at kalde op og råbe. Til sidst lagde Forurettede 12 derfor på. Tiltalte ringede imidlertid op igen. Tiltalte kom under opkaldene med udtalel-ser som, at Forurettede 12 "bare skulle høre efter", hvad tiltalte sagde, "for ellers startede der en krig" eller noget i den retning. Vidnet husker ikke, om der blev sagt andet, udover at der blev sagt mange grimme ting, herun-der trusler og ukvemsord. Udtrykket "Hund" kunne sagtens have været et af de ord, der blev brugt, men vidnet husker det ikke specifikt. Vid-net blev afhørt en del gange af politiet i sommeren 2021, men hun hus-ker ikke, om hun blev afhørt til denne sag.

Foreholdt sin forklaring til politiet, således som den fremgår af afhø-ringsrapport vidne af 8. juli 2021 (ekstrakten, side 899), forklarede vid-net, at hun altid får politiet til at læse højt, hvad hun har udtalt under afhøringen, så det må være rigtigt, at tiltalte sagde "jeg klapper dig én på hovedet Forurettede 12", og "jeg kommer efter dig, når jeg kommer ud her-fra Forurettede 12". Hun ved, at tiltalte brugte Forurettede 12's navn rigtig mange gange,

så tiltalte må således have vidst, at det var Forurettede 12, der var i den anden ende. Vidnet er ikke bekendt med, at der skulle være sket noget tidli-gere på dagen, som kunne være årsag til, at tiltalte skulle svine Forurettede 12 til."

Vidnet fængselsbetjent Forurettede 13, ID-nr. 2 har under sagens hovedfor-handling den 28. januar 2022 afgivet forklaring til retsbogen, hvoraf følgende fremgår herom:

"Vidnet forklarede om forhold 22 blandt andet, at tiltalte skulle ud af cellen og på gårdtur. De var fire betjente, der skulle følge tiltalte på gårdturen. Tiltalte sad på Nyborg Fængsels farligste afdeling, Nordre 0. På den afdeling er de som regel fire, når en indsat skal ud af cellen. De åbnede døren til tiltaltes celle og stod i den reglementerede formati-on. Vidnets arbejdstelefon ringede. Han husker ikke, om han nåede at trykke rød eller grøn, eller om han tog telefonen. På vej ud af hoveddø-ren i den sydlige ende blev der råbt "landsforræder", og vidnet blev slå-et bagfra. Slaget ramte i siden eller baghovedet. Han ved ikke, om der blev slået med flad eller med knyttet hånd, men han følte det som om, at han blev slået med en jernstang. Dernæst faldt vidnet om. Han gik ud som et lys. Han var helt væk i et par sekunder og husker ikke noget. Han vågnede ved, at en kollega råbte "åh nej vi er ved at blive overfal-det" eller lignende. Hans kvindelige kollega var ved at trække sig væk fra tiltalte. Vidnet rejste sig og slog ud efter tiltalte. Han husker ikke, om han ramte tiltalte. De var da udenfor. Vidnet ville skubbe tiltalte el-ler slå ud efter ham for at få ham væk fra vidnets kvindelige kollega. Vidnet fik tiltaltes opmærksomhed. Tiltalte slog igen vidnet. Slaget var et knytnæveslag, der ramte ved kæben. Det rystede vidnet. Han var i forvejen svimmel efter det første slag. Det hele var tåget. Hans kollega sprøjtede med peberspray, og det ramte også vidnet. Tiltalte prøvede for tredje gang at slå ud efter vidnet. Vidnet prøvede at sparke tiltalte væk. Tiltalte havde paraderne oppe og prøvede at slå ud efter vidnet. Han husker ikke, om tiltalte ramte ham. De kom om på vestsiden af nordre fløj. Adrenalinet pumpede. Han husker ikke så meget af, hvad der derefter skete. Der kom flere kollegaer til stede, og tiltalte lå på jorden. Vidnet var nok med til at pacificere tiltalte i ca. 5 sekunder. Vidnet bevægede sig derefter væk.

Vidnet blev efterfølgende rigtig svimmel og havde lyst til at sove. Han havde også meget ondt i hovedet. Han fik taget blodtryk, og ambulan-cen kom. Da de skulle have ham op, sagde han, at han havde ondt i ryggen. Det føltes som et lynnedslag. Han troede, at han lå oven på sit magtanvendelsesbælte, men det havde kollegerne taget af ham. I ambu-lancen fik han en sovende fornemmelse i sit venstre ben og venstre si-de, som var den side, han var væltet ned på. Vidnet er stadig sygemeldt og har ikke været på arbejde siden episoden.

Han kan huske, at det var en sygeplejerske fra fængslet, der ringede til ham på mobilen få øjeblikke inden, at han blev slået, men han husker ikke hvilken sygeplejerske. Måske er det noget, han har fået at vide bagefter. Sygeplejersken kunne høre, at han tog telefonen eller lagde på, og hun så ud af vinduet fra sygefløjen, at der skete et eller andet.

Foreholdt tiltalte forklaring om, at tiltalte hørte ordet "voldtægtsforbryder", bestred vidnet at have sagt dette. Han har heller ikke sagt andet, som tiltalte kunne opfatte som provokerende.

Anklageren afspillede videoovervågning fra kælderen i Nyborg Fængs-el fra den 30. juni 2021 ca. kl. 12.00, videoovervågning fra Nyborg Fængsel, Kamera 20 PTZ, videoovervågning fra Nyborg Fængsel, Ka-mera 6 PTZ, og videoovervågning fra Nyborg Fængsel, Kamera 10.

Vidnet ved ikke, om der tidligere samme dag skulle have været uover-ensstemmelser med tiltalte. Han var normalt ikke på tiltaltes afdeling. Som vidnet husker det, var det tiltalte mod ham.

Adspurgt af sin bistandsadvokat forklarede vidnet, at han har fået en diskusprolaps i lænderyggen som følge af tiltaltes slag. Det har betydet, at vidnet ikke har kunnet fungere normalt. Han har smerter i ben og ryg og nedsat kraft i venstre ben samt søvnløse nætter. Indtil videre har han ikke fået kirurgisk behandling. Han er scannet på Middelfart Ryg-center og videresendt til fysioterapeut, der har videresendt ham til Spi-ne & Mind Fysio i Odense, hvor han fortsat går til behandling og ge-noptræning én gang om ugen. Han har været fuldtidssygemeldt siden den 30. juni 2021. Han havde kraftig hovedpine i tre dage og var svim-mel i en uge. Han har i dag ikke følgevirkninger af slagene i hovedet. Han har været og er fortsat psykisk påvirket af, hvad der skete og har fået behandling hos en psykiater. Nu går han til psykolog. Han har fået stillet diagnosen PTSD. Hans fortsatte ansættelse er sendt til Helbreds-nævnet."

Vidnet fængselsbetjent Forurettede 14, ID-nr. 3 har under sagens hovedforhand-ling den 28. januar 2022 afgivet forklaring til retsbogen, hvoraf følgende fremgår:

"Vidnet forklarede om forhold 22 blandt andet, at han sammen med tre kollegaer skulle have tiltalte på gårdtur. De tog ham ud fra cellen og stillede sig op i formation, som de skulle. Vidnet var bag tiltalte. Han havde på forhånd trukket peberspray, som han skulle. De gik op ad trappen. Forurettede 13's telefon ringede. Vidnet sagde til Forurettede 13, at han skulle lade den ringe. Forurettede 13 kiggede ned på telefonen. Han tog den ikke op til sig. Vidnet husker ikke, om Forurettede 13 sagde noget. I samme øjeblik slog tiltalte Forurettede 13 med knyttet hånd, hvorefter Forurettede 13 faldt tilbage. Tiltalte vendte sig mod vidnet og spurgte, om han også skulle

have én. Vidnet nåede at flytte sig samtidig med, at tiltalte slog ud efter ham med knyttet hånd. Slaget ramte ikke, fordi vidnet flyttede sig. Til-talte "røg tilbage" på Forurettede 13. De stod meget tæt, og det lignede, at til-talte igen slog Forurettede 13. Vidnet tror, at slaget ramte, men det var svært at se, fordi de stod så tæt. Vidnet husker ikke helt, hvad der dernæst skete, men vidnet stod forrest. Måske skubbede han tiltalte væk fra Forurettede 13. Tiltalte fik peberspray af dem alle tre og løb væk. Tiltalte råb-te til nogen, der spillede fodbold på den anden side af hegnet, at de skulle komme og hjælpe ham. Vidnet og hans kollegaer løb videre, og de løb i den forbindelse ind i deres egen peberspray. Han løb efter tiltal-te. Han ved ikke, om tiltalte nåede at sætte sig, men de kom op på hans ryg, og han væltede ned. De kom ned at ligge på tiltalte, som lå på en lille græshøj. Det var ham, der først var over tiltalte.

Der var ingen af dem, der sagde noget provokerende til tiltalte i forbin-delse med episoden. Tiltalte var i forvejen irritabel den dag, idet han ca. 20 minutter forinden havde haft besøg af sin daværende advokat. Vid-net havde stået udenfor advokatrummet under besøget og kunne høre, at der var rigtig dårlig stemning. Tiltalte var sur og gik rundt inde i rummet. Både tiltalte og advokaten råbte. Det virkede som om, tiltalte var faldet ned, da de skulle have ham ud af cellen. Der var intet, der in-dikerede, at han kunne finde på at slå.

Foreholdt tiltaltes forklaring om, at der blev sagt "voldtægtsforbryder", har vidnet aldrig hørt dette. Der blev ikke sagt noget provokerende til tiltalte."

Vidnet fængselsbetjent Vidne 8, ID-nr. 6 har under sagens hovedforhandling den 28. januar 2022 afgivet forklaring til retsbogen, hvoraf følgende fremgår herom:

"Vidnet forklarede om forhold 22 blandt andet, at hun sammen med tre kollegaer den pågældende dag var nede for at hente tiltalte i cellen. De er ikke altid fire betjente på indsatte i Nordre 0. Ledelsen foretager en konkret vurdering i forhold til hver enkelt af de indsatte. Tiltalte havde været noget ustabil i løbet af formiddagen, og en sygeplejerske havde talt med ham. I dagene op til havde han også været ustabil. De var godt klar over, at han ikke havde det godt. Kort forinden havde han haft be-søg af sin advokat. De havde en fornemmelse af, at mødet ikke var gå-et godt. Det var et kort møde.

De lukkede tiltalte ud af cellen. Tiltalte spurgte efter sine cigaretter og rakte ud med hånden efter cigaretterne. Han var da rolig. De gik op ad trappen. I døren på vej ud, overfaldt han umotiveret Forurettede 13. Forinden havde Forurettede 13's telefon ringet. Forurettede 13 tog den. Vidnet ved ikke, om Forurettede 13 sagde noget i telefonen. Tiltalte slog ud efter Forurettede 13, og han vendte sig herefter for at slå på Forurettede 14. Hun så ikke, om slaget ramte.

Forurettede 14 var ikke kommet helt ud, og vidnet stod udenfor. Tiltalte vendte sig halvvejs rundt slog Forurettede 13 og sagde til Forurettede 14 "skal du også have én" eller noget i den stil. På det tidspunkt havde vidnet "tunnelsyn" og fuldt fokus på tiltalte. Tiltalte slog voldsomt ud med ar-me og ben.

Udenfor bygningen gik tiltalte igen på Forurettede 13 med slag. Han slog ud flere gange. Vidnet ved ikke, om slagene ramte. Hun lagde ikke mærke til, om tiltalte også sparkede Forurettede 13. Det hele gik meget stærkt. Person 8, som var "spydspids" og gik forrest, fik tilkaldt hjælp. De andre trak peberspray og brugte den mod tiltalte. Tiltalte løb væk, idet han råbte til de andre indsatte, at de skulle "hjælpe ham" eller noget i den stil. Tiltalte blev lagt ned på vestsiden af nordre fløj på en græsskråning op mod fodboldbanen. Vidnet lagde sig på tiltaltes ben og forsøgte at få håndjern på ham. Tiltalte lå på den ene arm. Der kom flere til stede, og de fik trukket tiltalte ned på vejen, så de kunne få håndjern på ham.

Der blev ikke sagt noget provokerende, krænkende eller noget, som til-talte har kunnet opfatte som en provokation rettet mod ham. Foreholdt tiltaltes forklaring, om at der blev sagt "voldtægtsforbryder", forklare-de vidnet, at dette ikke siger hende noget."

Vidnet fængselsbetjent Forurettede 15, ID-nr. 4 har under sagens hovedforhand-ling den 28. januar 2022 afgivet forklaring til retsbogen, hvoraf følgende fremgår herom:

"Vidnet forklarede om forhold 23 blandt andet, at han den 7. august 2021 var på tjeneste på den afdeling i Vestre Fængsel, hvor tiltalte sad varetægtsfængslet. Det er en særlig sikret afdeling for folk med udfor-dringer. Aftenen forinden havde vidnet siddet som vagthavende. De var meget opmærksomme på tiltalte, som var vred og blev ved med at spørge, hvorfor de truede ham. Det gav ingen mening, da de intet gjor-de, som kunne betragtes som truende. Tiltalte fremstod paranoid

Der er en regel om, at de skal sige godmorgen til alle på afdelingen. Tiltalte havde den 7. august 2021 om morgenen ringet over samtalean-lægget og sagt, at han ikke ville være på afdelingen. De valgte blot si-ge, at de kom om lidt, da de først skulle gå rundt med morgenmad. De valgte at begynde hos tiltalte. Han fik sin mad. For at få ham ud af sit vrede lune, sagde de til ham, at han gerne måtte gå i bad, og de bad ham gøre sig klar. Tiltalte svarede "ok", tog sin mad og gik ind for at hente håndklædet, mens de stillede sig op i formation ude foran cellen. Tiltalte kom ud af cellen og valgte at slå vidnet på på vej til badeværel-set. Der var tale om et knytnæveslag, der ramte vidnet i panden og på næseryggen. Vidnet nåede at træde lidt tilbage og tage sine arme op. Tiltalte ramte derved med slaget også vidnets lillefinger, som brække-de.

Slaget ramte hårdere, end vidnet ville have troet. Han tør næsten ikke tænke på den skade, slaget ville have gjort, hvis han ikke havde nået at værge for sig og træde lidt tilbage. Han var på skadestuen samme dag og var sygemeldt frem til den 21. august 2021, hvor han skulle på ferie. Han havde da stadig skinne på fingeren. Skinnen sad på i 6 uger. Ud over skaden på lillefingeren var vidnet også efter slaget hævet i panden, samt havde "brusen" i næsen.

Anklageren afspillede videoovervågning fra Vestre Fængsel, gangareal mod celle 612, fra den 7. august 2021 mellem kl. 8.00 og 8.30.

Vidnet forklarede i tilknytning hertil, at han stod bagerst. Vidne 9 stod ved siden af vidnet ind mod væggen og betjente madvognen. Man kan se, at Vidne 9 er den fængselsbetjent, der først får fat i tiltalte. Tiltalte "cyklede" rundt med benene. Både han selv og Vidne 9 fik peberspray i øjnene. Vidnet skyllede sine øjne og tjekkede sin næse. Tiltalte skulle efterfølgende i sikringscellen. På vej ind til cellen begyndte tiltalte igen at gøre modstand og ville ikke medvirke og gå frivilligt ind i cellen.

Vidnet tror ikke, at slaget var bestemt for nogen bestemt, men blot for den der stod der. Foreholdt tiltaltes forklaring i retten om, at vidnet trådte frem mod tiltalte og fremstod truende, forklarede vidnet, at han stod bagest og at han - som det fremgår af videoovervågningen - ikke gik frem mod tiltalte.

Det var i tiden op til episoden, at tiltalte begyndte at sige, at han ville væk fra afdelingen. Han sagde ikke hvorfor. Tiltalte var stoppet med sin medicin, og var psykotisk og paranoid. Vidnet mener, at han dagen forinden havde lavet et notat om, at de skulle være fem mand hos tiltal-te ved vækning. De er normalt ikke fem mand på en indsat, da der så mangler en som vagthavende ved skærmene. I dette tilfælde vurderede de, at det var nødvendigt, da muligheden var der. Tiltalte havde ikke givet udtryk for, at han var utryg ved at være på afdelingen.

Adspurgt af sin bistandsadvokat forklarede vidnet, at han ikke har ge-ner efter slaget. Det er muligt, at hans finger skal rettes kirurgisk op. Episoden er anmeldt som en arbejdsulykke."

Vidnet fængselsbetjent Vidne 9, ID-nr. 7 har under sagens hovedforhand-ling den 28. januar 2022 afgivet forklaring til retsbogen, hvoraf følgende fremgår herom:

"Vidnet forklarede om forhold 23 blandt andet, at de den pågældende dag henvendte sig til tiltalte for at give ham morgenmad. De begynder altid med at sige godmorgen til alle indsatte. Tiltalte stod meget an-spændt og virkede vred. Han ville på toilettet. De bad ham vente og

sagde, at de først skulle sige godmorgen til alle. Derefter gik de tilbage til tiltaltes celle og tilbød ham morgenmad, medicin, bad og toilet. Til-talte virkede da stadig vred og anspændt og stod med knyttede næver. De stillede sig i en bue ud for cellen, så tiltalte skulle gå til højre. Tiltal-te trådte ud af cellen, tog to skridt og gik over og slog vidnets kollega i hovedet uden varsel. Der opstod herefter en magtanvendelse rettet mod tiltalte. De faldt i den forbindelse hårdt ned på gulvet, og der blev anvendt peberspray, som ramte vidnet, hans kollegaer samt tiltalte. Vidnet blev ramt i øjnene og kunne ikke se ret meget. Han kom ned og fik fat i tiltaltes højre arm. Tiltalte var stadig voldsom.

Om tiltaltes ageren i den periode, hvor episoden fandt sted, forklarede vidnet, at tiltalte næsten hver gang, de kom hen til døren, sagde, at de truede ham. De svarede, at de bare passede deres job. De foregående dage havde de kunne mærke en vrede hos tiltalte. Tiltalte kunne ikke li-de at være på afdelingen, hvor der ikke var nogen aktivitet. De havde vurderet ham til at være farlig, hvorfor de også var fem betjente, der åbnede for tiltalte om morgenen.

Vidnet har været fængselsbetjent i 30 år. De ser nogen episoder, men denne episode var særlig voldsom. Vidnet var efterfølgende rystet. Han slog sig, da de faldt ned. Vidnet har tidligere haft en skulderskade, som kan være blusset op ved faldet."

* * *

Forurettede 2 blev undersøgt på Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet, den 16. maj 2020 fra kl. 19.00 - 20.50. Af erklæring af 18. maj 2020 om personundersøgelsen fremgår følgende blandt andet:

"Hændelsesforløb:

Der forelå ikke politirapport.

Politiet ved pa Person 9 og pa Person 10 oplyste, at undersøgtes ekskæreste (vores PU 11 S/2020) havde opsøgt hende på hjemadressen, skubbet hende ned i en sofa, og efterfølgende taget kvæ-lertag på hende, hvorefter han havde forsøgt at trække tøjet af hende. På et tidspunkt havde han haft held til at stikke to fingre op i hendes skede. Hun havde tillige fået flere slag i ansigtet.

Undersøgte bekræftede disse oplysninger, og forklarede, at hun havde stået på terrassen, da hun var blevet opsøgt af ekskæresten. De havde for cirka en måned siden slået op, hvilket han ikke ville acceptere og var vred over. Han gik ind i hendes hjem, selvom hun ikke ville tale med ham, og han blev vredere og vredere da det under samtalen blev klart for ham, at hun ikke ønskede at give ham en chance til. Han sag-de, at "hvis hun ikke ville det, var de fjender, og så kunne han lige så godt slå hende ihjel". Han havde skubbet hende ind i stuen, skubbet

hende ned i sofaen, hvorefter han lagde sig oven på hende. Tidligt i for-løbet var han begyndt at forsøge at trække hendes bukser ned, men hun havde kæmpet kraftigt imod dette og holdt fast i buksekanten. Generelt havde hun kæmpet meget imod, og der opstod, som hun sagde, "meget tumult", og hun havde råbt "Hjælp", "Av", "Lad være" og "Jeg kan ik-ke få luft", men det havde ført til, at han både havde holdt sin hånd over hendes mund og næse samt klemt om hendes hals ad flere omgan-ge for at få hende til at tie stille, ligesom han på et tidspunkt sagde, at "han ville få hende til at besvime".

Undersøgte panikkede dog bare endnu mere ved dette, da hun havde meget svært ved at få vejret. Ekskæresten havde på et tidspunkt sagt, at "hun skulle holde mund, ellers ville han virkelig give hende noget at skrige over", og hun var ikke i tvivl om, at han mente, at han så ville voldtage hende.

Ekskæresten havde også sagt til hende i forløbet, at "hun kunne selv bestemme, om det her skulle foregå stille og roligt eller voldsomt", og hun var igen ikke i tvivl om, at der var tale om, at han ville have sex med hende.

Undersøgte stoppede dog ikke med at skrige, hvilket førte til, at eks-kæresten slog hende flere gange i ansigtet, mindst et slag med knytnæ-ve i panden, et-to slag på næsen med knytnæve samt slag og masen i begge sider af ansigtet med sine albuer. Hun var dog lidt usikker på, om det kun var på højre side af ansigtet. Hun var sikker på, at han hav-de åbnet sine egne bukser i dette forløb.

Undersøgte fortsatte med at kæmpe imod, råbe og skrige, og til sidst havde ekskæresten sagt "Nu går jeg", hvorefter han rejste sig op. Han stod dog fortsat bøjet over hende, og fik held til at trække hendes buk-ser yderligere ned, hvorefter han stak to fingre op i hendes skede, og lugtede derefter til sine fingre "for at finde ud af, om hun havde været sammen med andre". Det gjorde ikke decideret ondt, men var meget u-behageligt.

Undersøgte havde ikke haft besvimelsesfornemmeiser over de omtalte greb om næsen, munden og halsen.

På undersøgelsestidspunktet var undersøgte øm i panden, ved højre kæberand, på venstre kind, ved venstre langfinger, og på næseryggen. Undersøgte forklarede, at ekskæresten havde kysset hende omkring munden og måske på den ene eller begge kinder.

Undersøgte havde bidt ekskæresten i den ene hånd i forbindelse med, at han havde holdt hende over munden. Hun kunne dog ikke huske, hvilken en af hans hænder.

...

Konklusion:

Ved undersøgelsen af den 35-årige Forurettede 2, CPR nr., der angiveligt cirka 5 timer forud for undersøgelsen havde været udsat for vold og voldtægtsforsøg, fandtes af læsioner hudaf-skrabninger, blodunderløbne mærker og kvæstningssår i ansigtet (1-6), hudafskrabninger og blodunderløbne mærker på halsen (7-10), talrige blodunderløbne mærker og hudafskrabninger på armene og hænderne (11-26) samt hudafskrabninger og blodunderløbne mærker på begge ben (27-34).

Læsionerne var friske, og kan være opstået på tidspunktet for det angi-veligt passerede, fraset hudafskrabningen på højre lillefinger (18) og de blodunderløbne mærker på benene (28-33), som var af ældre dato.

De blodunderløbne mærker i ansigtet (l-4), det blodunderløbne mærke og kvæstningssåret på læberne (5-6) kan, som oplyst, skyldtes knytnæ-veslag. De øvrige læsioner skyldes stump vold med forskellig retning, og kan være opstået ved neglekrads eller lignende i en situation som det af undersøgte beskrevne. De påviste hudafskrabninger og blodun-derløbne mærker på halsen (7-10) var uspecifikke, men kan være op-stået ved halsgreb.

Ved den gynækologiske undersøgelse fandtes normale forhold.

Det skal bemærkes, at samleje eller anden penetration ikke altid forår-sager læsion af kønsdelene. Beføling medfører sædvanligvis ingen bli-vende forandringer.

Ved den mikroskopiske undersøgelse af sekret fra skeden og ende-tarmsåbningen fandtes ingen sædceller i skedeindgang, skedebund eller endetarmsåbning.

Undersøgte kan ikke antages at få varige fysiske men af de påviste læ-sioner.

Undersøgte angav sig grebet om halsen, men der var ikke punktforme-de blødninger i øjnenes bindehinder eller i ansigtshuden, og således ik-ke holdepunkt for, at et eventuelt greb har været kraftigt og langvarigt, og dermed livsfarligt."

Også Tiltalte blev undersøgt på Retsmedicinsk Institut, Syd-dansk Universitet. Undersøgelsen fandt sted den 17. maj 2020 fra kl. 00.15 -01.15. Følgende fremgår af en erklæring af 20. maj 2020 om personundersø-gelsen blandt andet:

"Helbredstilstand:

Undersøgte led af psykisk sygdom i form af personlighedsforstyrrelse

og psykose. Han benægtede at have psykose eller lignende symptomer i øjeblikket. Han havde været indlagt talrige gange på Psykiatrisk Afde-ling i Odense og By. Derudover led han af asthma.

For den psykiske sygdom fik undersøgte medicin i form ar Abilify® og Olanzapin, og mod astma tog han inhalation Bricanyl®.

Undersøgte røg 10-20 cigaretter dagligt. Han drak kun sjældent alko-hol. Han røg indimellem hash, senest dagen før undersøgelsen, og han tog sommetider amfetamin, senest dagen før undersøgelsen.

...

Objektiv undersøgelse:

Undersøgte var en fysisk normalt udviklet mand, højde 188 cm, vægt 86 kg.

Man fornemmede ved undersøgelsen underliggende psykiatrisk syg-dom, og undersøgte fremstod påvirket af alkohol eller sløvende medi-cin. Han medvirkede godt ved undersøgelsen, hvor han var helt af-klædt.

Der fremkom ikke hår eller andre spor ved afklædning på papirstykker.

...

Konklusion:

Ved undersøgelsen af den 32-årige Tiltalte, CPR nr., der angiveligt cirka 10 timer forud for undersøgelsen havde været ger-ningsmand til vold og voldtægtsforsøg, fandtes af læsioner hudafskrab-ninger på begge albuer (1, 3), på begge hænder (2-6), og på benene (7-9).

Læsionerne på hænderne (2, 4, 6) var friske, og kan være opstået på tidspunktet for det angiveligt passerede. De øvrige læsioner var ikke friske.

Læsionerne skyldtes stump vold, og var ukarakteristiske.

Ingen af læsionerne havde karakter af bidemærke. Hudafskrabningen på venstre håndkant (4) var dog placeret et sted, hvor man typisk kun-ne blive bidt i hånden, som beskrevet."

Læge Person 11 har i erklæring til politiet af 5. august 2021 anført følgende vedrørende fængselsbetjenten Forurettede 13, ID-nr. 2 (forhold 22):

"...

Ovenstående patient har i forbindelse med arbejd som fængselbetjent angiveligt været udsat for et slag fra indsat, den 30.06.21.

Hendelsen har ført til konsekvenser i form af diskusprolaps med på-virkning af en nerverod, noget der går udover hans gangfuntkion og mobilitet af venstre fod. Han har haft kroniske rygsmerter siden hen-delsen.

Patienten fik en hjernerystelse, symptomerne er nu aftaget.

Patienten har psykiske følger i form af en belastningsreaktion/PTSD-agtige symptomer.

Patienten modtager opfølgning fra læge og psykolog. Patienten vil for-mentlig blive henvist til psykiater mhp diagostisk vurdering ved næste besøg."

Læge Person 12 har i politiattest af 28. septem-ber 2021 vedørende fængselsbetjenten Forurettede 15, ID-nr. 4 (forhold 23) an-ført følgende blandt andet vedørende det objektive fund, at der i ansigtet var et tydeligt blåt mærke på panden. Der var ingen tegn til fraktur/brud. Det fremgår videre, at der på højre hånds lillefinger fandtes hævelse og mis-farvning. Forurettede kunne ikke strække 4. og 5. finger fuldt.

Det blev foretaget røntgenfotografering, der viste brud i lillefingeren.

I politiattesten er det videre anført, at det forefundne kan antages at være fremkommet på den angivne tid og den angivne måde. Endeligt er det anført, at det skønnes, at forurettede vil få forbigående mén i form af 2 dropfingre på højre hånd. Det skønnes ikke, at forurettede vil vil få varige mén.

* * *

Der har under sagens hovedforhandling været afspillet en række lydfiler af 22. december 2019, sikret fra Forurettede 2's telefonsvarer (forhold 4), samt en række lydfiler af 26. og 27. april 2020, ligeledes sikret fra Forurettede 2's telefonsvarer (forhold 7).

Endvidere har der været afspillet fire videoklip fra Nyborg Fængsel optaget den 30. juni 2021 omkring kl. 12 (forhold 22), samt et videoklip fra Vestre Fængsel optaget den 7. august 2021 omkring kl. 8 - 8.30 (forhold 23).

* * *

Tiltalte er tidligere straffet

veddenne rets dom af 26. april 2004 for overtrædelse af blandt andet straf-felovens § 119, stk. 1, med betinget dom uden straffastsættelse.

veddenne rets dom af 21. september 2004 for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 21, samt § 123 med ungdomssanktion. Straffen om-fattede også den betingede straf i dommen af 26. april 2004.

vedMiddelfart rets dom af 16. februar 2005 for overtrædelse af straffelo-vens § 119, stk. 1, med fængsel i 20 dage.

veddenne rets dom af 23. januar 2006 efter straffelovens § 244, jf. til dels § 247, stk. 1, jf. til dels § 23, samt bekendtgørelse om euforiserende

stoffer med fængsel i 3 måneder.

veddenne rets dom af 21. juni 2006 efter straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, med fængsel i 4 måneder.

veddenne rets dom af 14. marts 2008 for overtrædelse af straffelovens § 244, § 245 og § 246, alt jf. § 247, stk. 1, § 291, stk. 2, samt lov om forbud mod visse dopingmidler med dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling.

Ved samme rets kendelse af 26. juli 2011 blev den idømt foranstaltning ændret, således at tiltalte skulle undergive sig behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdeligen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlæ-gen kunne træffe bestemmelse om genindlæggelse.

veddenne rets dom af 24. oktober 2012 for overtrædelse af straffelovens § 293 a, jf. til dels § 21 og § 23, samt § 290, stk. 1, og lov om euforise-rende stoffer og lov om forbud mod visse dopingmidler med fængsel i 30 dage og en bøde. Den ved dom af 14. marts idømte foranstaltning, der blev ændret ved kendelse af 26. juli 2011, blev ophævet.

vedØstre Landsrets ankedom af 17. februar 2014 efter straffelovens § 285, jf. § 276, jf. § 21, og § 293, stk. 1, samt våbenloven og færdselsloven med fængsel i 40 dage og bøde. Fængselsstraffen blev gjort betinget mmod en prøvetid på 1 år på nærmere angivne vilkår.

vedØstre Landsrets ankedom af 9. juni 2015 for overtrædelse af straffelo-vens § 119, stk. 1, med dom til behandlig på psykiatrisk afdeling, såle-des at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kunne træffe bestem-melse om indlæggelse og med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning. Østre Landsrets dom af 17. februar 2014 blev ophævet.

vedØstre Landsrets ankedom af 9. juni 2015 for overtrædelse af straffelo-vens § 119, stk. 1, med dom til behandling på psykiatrisk afdeling i 5 år, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kunne træffe bestemmelse om indlæggelse og med tilsyn af Kriminalforsorgen i for-bindelse med afdelingen under udskrivning. Denne rets dom af 17. feb-ruar 2014 blev ophævet. Ved denne rets dom af 5. april 2017 blev den idømte foranstaltning ophævet, og

veddenne rets dom af 5. april 2017 for røveri og overtrædelse af straffelo-vens § 119, stk. 1, med dom til behandling på psykiatrisk afdeling i 5 år med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under ud-skrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kunne træffe bestemmelse om genindlæggelse. Ved Østre Landsrets kendelse

af 13. juli 2021 blev det bestemt, at den idømte foranstaltning blev op-retholdt.

Tiltalte har været mentalundersøgt. Følgende fremgår af retspsykiatrisk er-klæring af 2. december 2020 blandt andet:

"KONKLUSION OG BEGRUNDELSE:

Observanden er en 32-årig mand, som tidligt i opvæksten har været ud-sat for svigt og blev som 6-årig anbragt udenfor hjemmet. Han har boet på adskillige institutioner, hvor man også tidligt har observeret tegn på adfærdsforstyrrelse.

Han har 9. klasses afgangseksamen.

Han udviklede i de tidlige teenageår et misbrug primært af amfetamin og hash.

Han blev første gang idømt ungdomssanktion som 16-årig i 2004. Si-denhen blev han idømt dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling i 2008 efter overtrædelse af straffelovens § 237. I 2011 ændredes denne foranstaltning til dom til psykiatrisk behandling og samtidig frafaldt man skizofrenidiagnosen. I årene 2011 til 2020 har observanden været indlagt adskillige gange med stofudløst sindssygdom, og der har i sam-me periode været adskillige sigtelser og 4 retssager på baggrund af for-skelligartet berigelses- og stofrelateret kriminalitet. I 2015 blev der endvidere afsagt dom til psykiatrisk behandling på baggrund af vold mod personale på psykiatrisk afdeling efter straffelovens § 119, stk. 1.

Aktuelt er observanden sigtet i 10 forhold vedr. personfarlig kriminali-tet herunder voldtægtsforsøg. Observanden erkender ikke de påsigtede forhold og forholder sig ansvarsfralæggende til disse. Observanden kan have været påvirket af stoffer på tidspunktet for det nu påsigtede, men der er ikke mistanke om abnorm rustilstand.

Observanden er normalt begavet og således ikke om fattet af straffelo-vens § 16, stk. 2. Observanden findes ikke sikkert sindssyg og en sinds-sygelig tilstand vurderes ej heller at have været til stede på tidspunkter-ne for den påsigtedc kriminalitet. Således er observanden ikke omfattet af straffelovens § 16, stk. 1. Derimod findes han i kraft af sin personlig-hedsforstyrrelse i karakterafvigende retning omfattet af straffelovens § 69 afgrænsede personkreds.

Såfremt observanden findes skyldig i den nu påsigtede kriminalitet, kan der dog ikke peges på foranstaltninger efter straffelovens § 68, 2., som me-re formålstjenlig end almindelig straf for at imødegå en betydelig risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet.

Som svar på anmodning om stillingtagen til farlighed i henhold til straffelo-vens § 70, må på det foreliggende anføres, at observanden næppe udgør en sådan fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, at forvaring er fornø-dent for at forebygge denne fare. "

Af en supplerende mentalerklæring af 16. februar 2021 fremgår følgende blandt andet:

"Observanden er en 32-årig mand, som tidligt i opvæksten har været udsat for svigt og omsorgssvigt og som 6-årig anbragt udenfor hjem-met. Han har boet på adskillige institutioner, hvor man også tidligt i hans udvikling har observeret tegn på svære adfærdsforstyrrelser. Ob-servanden udviklede i de tidlige teenageår et misbrug af især amfetamin og hash. Han har adskillige tidligere domme, herunder første gang som 16-årig i 2004, hvor han blev idømt ungdomssanktion, og sidenhen i 2008 idømt dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling. Psykopatologi-en har i 2011 været opfattet som udtryk for en skizofrenilidelse, men igennem årene er det blevet klart, at observandens tilbøjelighed til at udvikle psykotiske symptomer optræder, når han er i stofmisbrug, hvorfor man har frafaldet skizofrenidiagnosen.

Aktuelt er observanden sigtet i 21 forhold vedr. personfarlig kriminali-tet, herunder vold, voldtægtsforsøg og trusler om vold. Observanden erkender sig i det væsentlige ikke skyldig i de påsigtede forhold og for-holder sig ansvarsfralæggende til disse. Han kan ved nogle af forholde-ne have været påvirket af stoffer, men der er ikke mistanke om abnorm rustilstand.

Observanden er normalt begavet og således ikke omfattet af straffelo-vens § 16, stk. 2. Han findes ikke sindssyg og en sindssygelig tilstand vurderes ej heller at have været til stede på tidspunkterne for den på-sigtede kriminalitet. Således er observanden ikke omfattet af straffelo-vens § 16, stk. 1. Derimod findes han i kraft af sin personlighedsfor-styrrelse i karakterafvigende retning præget af rethaveriskhed, impulsi-vitet, kynisme, let krænkbarhed og voldsparathed samt risikovillighed omfattet af straffelovens § 69. Såfremt observanden findes skyldig i den nu påsigtede kriminalitet, kan der dog ikke peges på foranstaltnin-ger efter straffelovens § 68, 2. pkt. som mere formålstjenlig end almin-delig straf for at imødegå en betydelig risiko for ligeartet personfarlig kriminalitet.

Som svar på anmodning om stillingtagen til farlighed i henhold til straf-felovens § 70, kan det specielt set i lyset af den seneste ophobning af personfarlig kriminalitet, ikke udelukkes, at forvaring i henhold til straffelovens § 70 er nødvendig for at imødegå en væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed."

Sagen har været forelagt Retslægerådet, der har afgivet en udtalelse af 30. marts 2021. Af udtalelsen fremgår følgende blandt andet:

"Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet, under henvisning til tidligere responsa, blandt andet af 22. juli 2019, og på grundlag af de foreliggende akter med rets psykiatrisk erklæring af 2. december 2020 ved overlægerne Person 13 og Person 2 samt supple-rende erklæring af 16. februar 2021 ved overlæge Person 14, begge ved Psykiatrisk afdeling, By, udtale, at Tiltalte sandsynligvis ikke har været sindssyg på tidspunkterne for det påsigte-de og heller ikke er det aktuelt. Han var sandsynligvis påvirket af rus-midler på visse af tidspunkterne for det påsigtede, men der er ikke hol-depunkt for at antage, at han har befundet sig i en abnorm rustilstand. Han er normalt begavet og lider ikke af epilepsi.

Tiltalte har haft en belastet opvækst præget af forældrenes mis-brug og tidlige anbringelser på adskillige institutioner og i plejefamilie. Han har gennemført 9. klasses afgangseksamen trods afbrudt skole-gang, men har ingen uddannelse. Han har fra 15-18-års alderen udvik-let et betydeligt misbrug af hash og andre psykoaktive stoffer, herunder amfetamin.

Tiltalte blev i 2008 idømt anbringelsesdom, som blev ændret i 2011, og har tidligere haft diagnosen skizofreni, som han også er arve-ligt disponeret til. Det er i forløbet af hans behandlingsdomme imidler-tid vurderet, at der har været tale om misbrugsudløst psykose. Han har i længere perioder kunnet klare sig uden antipsykotisk medicin og har i perioder med misbrug længerevarende været psykotisk. Han har været indlagt på psykiatrisk afdeling talrige gange ofte i opkørt tilstand efter et forløb med svært misbrug. Ofte har han været aggressiv og truende og klart psykotisk andre gange forpint og ulykkelig. Atter andre gange har han ønsket hjælp til at finde en bolig.

Ved aktuelle mentalobservation vurderer man ikke, at Tiltalte med sikkerhed har været sindssyg på tidspunkterne for de påsigtede handlinger. Derimod var han det kortvarigt efter disse handlinger, idet hans amfetaminmisbrug eskalerede. Han findes dog aktuelt ikke husen-de sindssygelige træk under observationen, som delvis er foregået uden antipsykotisk behandling gennem flere uger. Han er uden anger og ud-viser tilbøjelighed til at lægge skyld og ansvar i forhold til egne handlin-ger ud i omgivelserne. Ved klinisk og psykologisk undersøgelse vurde-res han normalt begavet, men med en skrøbelig og forstyrret personlig-hedsstruktur med letvakt paranoidt beredskab og lav psykosetærskel. Man konkluderede, at han har stor risiko for at recidivere i ligeartet kriminalitet.

Efter Retslægerådets opfattelse er Tiltalte herefter omfattet af

straffelovens § 69. Såfremt han findes skyldig i det påsigtede, kan rådet imidlertid ikke pege på foranstaltninger efter samme lovs § 68, 2. pkt., som mere formålstjenlige end straf til imødegåelse af risikoen for ny kriminalitet.

På baggrund af oplysningerne om det tidligere pådømte og det nu på-sigtede sammen med det øvrige om Tiltalte personlighedsmæssi-ge egenart oplyste og den foreliggende risikovurdering, finder Retslæ-gerådet, at Tiltalte udgør en væsentlig og nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og at anvendelse af forvaring i stedet for fængsel med overvejende sandsynlighed er påkrævet for at forebygge denne fare."

I en supplerende retspsykiatrisk erklæring af 7. oktober 2021 er anført føl-gende konklusion og begrundelse:

"31-årig mand sigtet for omfattende og varieret personfarlig kriminali-tet, i form af forsøg på voldtægt, trusler og vold, og hvor der i decem-ber 2020 og februar 2021 er afgivet mentalerklæring, hvor han, som ved tidligere mentalundersøgelser, ikke findes sindssyg, og således ikke omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, men i kraft af personlighedsfor-styrrelse i karakterafvigende retning omfattet af straffelovens § 69, og hvor man senest ikke har kunnet udelukke, at dom til forvaring er nødvendig for at imødegå en væsentlig fare for andres liv, legeme, hel-bred eller frihed, og hvor Retslægerådet efterfølgende har tilsluttet sig dette.

Observanden har efterfølgende, under ophold i dels Nyborg Arrest, dels Vestre Fængsel, udøvet vold i forhold til fængselspersonale, og hvor der under hans ophold i især Vestre Fængsel er opstået tvivl om tilstedeværelse af sindssygdom, hvorefter man har rekvireret ny supple-rende mentalundersøgelse. Man har fra Vestre Fængsel i denne forbindelse især bemærket, at man der har observereret tegn og symp-tomer på mulig sindssygdom på trods af igangværende behandling med antipsykotisk præparat, og anbefalet at ny mentalundersøgelse foregår under indlæggelse på psykiatrisk hospital, og under nedtrapning af den-ne behandling.

Observanden har under længerevarende indlæggelser på retspsykiatrisk afdeling frem til februar 2021 været observeret uden antipsykotisk be-handling og her ikke frembudt tegn eller symptomer på sindssygdom. Den aktuelle behandling er iværksat under indsættelse i Nyborg Arrest efter observandens eget ønske, idet han fra tidligere oplevede akkurat denne behandling for hans vedkommende mest effektiv mod angst og uro, og hvor han ved behandlingens iværksættelse fandtes u-den tegn eller symptomer på sindssygdom.

Observanden er nu genundersøgt under indsættelse i Vestre Fængsel,

og han fortæller her om oplevelser i Nyborg Fængsel og Vestre Fængs-el, hvor han har hørt lyde eller stemmer, og hvor han har oplevet disse sanseindtryk som bevis på mishandling eller krig, men hvor hans ople-velser vurderes uden sindssygelig kvalitet eller intensitet, men som illu-sionære mistydninger som en del af et øget paranoidt beredskab, hvor observanden i kraft af sin skrøbelige personlighedsstruktur også fra tid-ligere er kendt med tilsvarende.

Observanden oplever, formentlig helt reelt, varetægtsfængsling som psykisk belastende, og ønsker overflytning til psykiatrisk afdeling, lige-som der foreligger retslig kendelse om varetægtsfængsling i surrogat, når plads haves. Retspsykiatrisk Afdeling i By må dog fasthol-de, og har ved kontakt til landets øvrige retspsykiatriske afsnit fået til-svarende tilbagemelding, at observanden med baggrund i sin voldspa-rathed og tiltagende farlighed, ikke kan rummes på retspsykiatrisk af-deling, og herefter med sikkerhed ikke heller på almenpsykiatrisk afde-ling.

Konklusivt må herefter anføres, at observanden med overvejende sandsynlighed ikke er sindssyg, og ikke har været det på tidspunktet for de påsigtede forhold, at han er normalt begavet, og ikke på tids-punktet for de forhold har været påvirket af rusmidler. Observanden er således hverken omfattet af den af straffelovens § 16, stk. 1 eller § 16, stk. 2 afgrænsede personkreds.

Observanden findes, uændret fra mentalerklæringer fra december 2020 og februar 2021, i kraft af sin personlighedsforstyrrelse i karakterafvi-gende retning præget af rethaveriskhed, impulsivitet, kynisme, let krænkbarhed og voldsparathed omfattet af straffelovens § 69, men der kan ikke peges på foranstaltninger efter straffelovens § 68, 2. pkt. som mere formålstjenlig end almindelig straf for at imødegå en betydelig risiko for ligeartet personfarlig kriminalitet.

Tilsvarende må uændret anføres, at ophobningen af personfarlig og va-rieret kriminalitet, og især i lyset af den seneste ophobning af påsigtede forhold, må observanden ses for så farlig, at forvaring i henhold til straffelovens § 70 sandsynligvis er nødvendig for at imødegå en væ-sentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed.

Observanden findes ikke suicidaltruet, og uden sikre tegn eller sympto-mer på sindssygdom, hvorefter overførsel til psykiatrisk afdelingen ikke findes nødvendig.

Herudover må anføres, at observanden frembyder en farlighed af så al-vorlig, overhængende og nærliggende karakter, at han sikkerhedsmæs-sigt ikke på forsvarlig måde kan rummes i psykiatrisk regi, herunder ik-ke heller på retspsykiatrisk afsnit."

Retslægerådet har i en supplerende udtalelelse af 22. december 2021 udtalt følgende:

"Med sagens til bagesendelse skal Retslægerådet, under henvisning til tidligere responsa, senest af 30. marts 2021, og på grundlag af de fore-liggende akter med retspsykiatrisk erklæring af 7. oktober 2021 ved overlægerne Person 15 og Person 2, Retspsykiatrisk af-deling, By, udtale, at Tiltalte sandsynligvis ikke har været sindssyg på tidspunkterne for det påsigtede og heller ikke er det aktu-elt. Han var sandsynligvis påvirket af rusmidler på visse af tidspunkter-ne for det påsigtede, men der er ikke holdepunkt for at antage, at han har befundet sig i en abnorm rustilstand. Han er normalt begavet og li-der ikke af epilepsi.

Tiltalte har haft en belastet opvækst præget af forældrenes mis-brug og tidlige anbringelser på adskillige institutioner og i plejefamilie. Han har gennemført 9. klasses afgangseksamen trods afbrudt skole-gang, men han har ingen uddannelse. Han har fra 15-18-års alderen ud-viklet et betydeligt misbrug af hash og andre psykoaktive stoffer, her-under amfetamin.

Tiltalte blev i 2008 idømt anbringelse, som blev ændret i 2011, og han har tidligere haft diagnosen skizofreni. På baggrund af forløbet af hans behandlingsdomme er det imidlertid vurderet, at der har været tale om misbrugsudløst psykose. Han har således i længere perioder kunne klare sig uden antipsykotisk medicin og har i perioder med mis-brug længerevarende været psykotisk. Han har været indlagt på psyki-atrisk afdeling talrige gange ofte i opkørt tilstand efter et forløb med svært misbrug.

Ved aktuelle mentalobservation vurderer man, i overensstemmelse med de seneste mentalobservationer, ikke, at Tiltalte har været sinds-syg på tidspunkterne for de påsigtede handlinger, og at han heller ikke er det ved undersøgelsen. Han er uden anger og udviser tilbøjelighed til at lægge skyld og ansvar i forhold til egne handlinger ud i omgivelser-ne. Ved klinisk og psykologisk undersøgelse vurderes han normalt be-gavet, men med en skrøbelig og forstyrret personlighedsstruktur med letvakt paranoidt beredskab og lav psykosetærskel. I mentalerklærin-gen konkluderer man, at han har stor risiko for at recidivere i ligeartet kriminalitet af personfarlig art.

Efter Retslægerådets opfattelse er Tiltalte herefter omfattet af straffelovens § 69. Såfremt han findes skyldig i det påsigtede, kan rådet imidlertid ikke pege på foranstaltninger, efter samme lovs § 68, 2. pkt., som mere formålstjenlige end straf til imødegåelse af en betydelig risiko for ny kriminalitet.

På baggrund af oplysningerne om det tidligere pådømte og det nu på-sigtede sammen med det øvrige om Tiltalte personlighedsmæssi-ge egenart oplyste og den foreliggende risikovurdering, finder Retslæ-gerådet, at Tiltalte udgør en såvel væsentlig som nærliggende fa-re for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og at anvendelse af forva-ring i stedet for fængsel med overvejende sandsynlighed er påkrævet for at forebygge denne fare."

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret blandt andet, at at han ad flere omgange – også forud for 2018 – har boet alene. I 2018 hav-de han en periode, hvor han var udskrevet fra psykiatrisk afdeling og havde det godt. Han var sammen med venner og folk, der kan lide ham, og som han kan lide. Han begyndte på HF på en linje med e-sport. Han fulgte studiet på almindelige vilkår i ca. 3 måneder. Han havde i 2018 kun periodisk misbrug. Når han er følelsesmæssigt presset, har han en tendens til misbrug. Han mis-brugte ikke, da han var kæreste med Forurettede 2.

Det har ind i mellem hjulpet ham at være indlagt på en psykiatrisk afdeling, når personalet har været venlige og har behandlet ham godt. Hvis de ikke har behandlet ham godt, bliver han meget presset. Han kan bedst lide ikke at væ-re indlagt. Da han blev indlagt på psykiatrisk afdeling i By i maj 2020, blev han behandlet skidt. Dette fordi afdelingen havde været Forurettede 2's arbejdsplads gennem 9 år. De gav ham megen medicin. Han har det bedst, når han ikke får medicin. Nogle præparater giver ham bi-virkninger i form af psykoser, udadreagerende adfærd, frygt og uro i kroppen og hyperaktivitet. Nogle gange kommer han også til at sige ting, som han bagefter fortryder. Han ser ikke sig selv som personfarlig. Han slår ikke an-dre, medmindre de slår ham. Han har fortalt personalet om bivirkningerne, og de har også set nogle af disse. Hans Bistandsværge, har anmeldt bivirkningerne, og nogle af disse er også anerkendt som bivirk-ninger.

Han havde det godt, mens han var i arresten i Kolding, da han der havde gårdture og fællesskab med medindsatte, og personalet behandlede ham godt. Der var kun én vagt på ham i Kolding. Det var, mens han var indsat i Vestre Fængsel, at han talte med 2 personer i forhold til mentalerklæringen. Han kan ikke huske, hvor lang tid samtalen varede.

Han kan godt genkende noget af det, der står i mentalerklæringerne. Han har været presset og er blevet dårligt behandlet. Han har siddet isoleret rigtig længe. Han har i perioder været i medicinsk behandling, men han synes ikke, at behandlingen virker. Det, der virker bedst, er at have sin frihed og at være sammen med mennesker, der han lide ham, og som han kan lide.

* * *

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 3. februar 2021 til

den 8. juli 2021 og igen fra den 12. juli 2021.

Rettens begrundelse og afgørelse

Skyldsspørgsmålet:

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

"Forhold 1:

4 nævninger og 3 dommere udtaler:

Tiltalte har om dette forhold forklaret blandt andet, at han den 29. ok-tober 2019 havde en diskussion med Forurettede 1 på Retspsyki-atrisk Afdeling i By, hvor de begge var indlagt. Tiltalte havde en kop halvlunken kaffe i hånden, og da Forurettede 1 pludselig nikkede tiltalte en lille skalle, trådte tiltalte tilbage og pr. refleks hældte kaffen i hovedet på Forurettede 1. Tiltalte kan ikke afvise at have provokeret Forurettede 1, men tiltalte havde ikke slået ham.

Forurettede 1 har omvendt om dette forhold forklaret blandt an-det, at han den pågældende morgen havde bedt tiltalte om at skrue ned for musikken, hvilket tiltalte blev sur over. Tiltalte stod med en kop kaffe i hånden, som han hældte ud over vidnets ansigt, ligesom tiltalte tildelte ham et knytnæveslag i baghovedet, idet han var på vej væk fra episoden. Forurettede 1's forklaring herom har fremstået trovær-dig.

Efter den stedfundne bevisførelse, herunder forklaringen afgivet af Forurettede 1, finder vi, at der ikke foreligger bevis for, at tiltalte har slået Forurettede 1 flere gange i hovedet, som angivet i ankla-geskriftet, men alene bevis for, at tiltalte har slået Forurettede 1 én gang i hove-det med knyttet hånd, samt hældt kaffe i hovedet på Forurettede 1.

Med denne modifikation finder vi, at tiltalte er skyldig i overensstem-melse med anklageskriftet i dette forhold.

1 nævning udtaler:

I dette forhold foreligger der kun bevis i form af forklaringer fra tiltalte og Forurettede 1. Efter en samlet vurdering af den stedfundne be-visførelse finder jeg, at der ikke foreligger det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at tiltalte er skyldig. Jeg stemmer derfor for at frifinde tiltalte i dette forhold.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at tiltalte er skyldig som fastslået af flertallet, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4.

Forhold 2:

5 nævninger og 3 dommere udtaler:

Tiltalte har angående dette forhold forklaret blandt andet, at han ikke husker, om han har sagt de ting til Forurettede 2, der fremgår af anklageskriftet, men at han ikke kan afvise det.

Forurettede 2 har herom forklaret blandt andet, at tiltalte un-der telefonsamtalen den 8. februar 2020 fremsatte de trusler, som er gengivet i anklageskriftets forhold 2. Forurettede 2's forkla-ring herom har for nævningetinget fremstået troværdig og lægges til grund .

Herefter, og da nævningetinget finder, at truslerne er omfattet af straf-felovens § 266, er tiltalte i dette forhold skyldig i overensstemmelse med i anklageskriftet.

Forhold 3:

5 nævninger og 3 dommere udtaler:

Tiltalte har vedrørende dette forhold forklaret, at det ikke skulle undre ham, hvis han har skrevet som angivet i anklageskriftet til Forurettede 2, mens han var påvirket af stoffer og ikke havde sovet.

Forurettede 2 har forklaret herom, at hun fra tiltalte har mod-taget de mails, som er gengivet i anklageskriftet, og som har været do-kumenteret under sagen, hvilket lægges til grund.

Da også disse trusler er omfattet af straffelovens § 266, finder nævnin-getinget tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet i dette forhold.

Forhold 4:

5 nævninger og 3 dommere udtaler:

Tiltalte har om dette forhold forklaret blandt andet, at han sikkert godt kan have sagt og skrevet som anført i anklageskriftet, men at han hav-de taget stoffer, drukket alkohol, var såret og ikke havde sovet i mange dage .

Forurettede 2 har om dette forhold forklaret blandt andet, at tiltalte eksempelvis truede med at "lave en Navn" på hende, og at truslerne kom på mails og havde det indhold, som er angivet i ankla-

geskriftet. Hun husker, at hun i forbindelse med anmeldelsen af forhol-det afspillede beskederne på telefonsvareren for politiet, men at hun i dag ikke husker det præcise indhold i beskederne.

På dette grundlag, og efter den stedfundne bevisførelse i øvrigt, herun-der de dokumenterede mails sendt fra tiltalte til Forurettede 2 den 22. december 2019 kl. 02.08 og kl. 02.12, samt den under hoved-forhandlingen afspillede telefonsvarerbesked modtaget den 22. decem-ber 2019 kl. 17.22, finder nævningetinget, at ytringerne er fremsat af tiltalte over for Forurettede 2 som angivet i anklageskriftet.

Nævningetinget finder, at indholdet af de to mails sendt om natten den 22. december 2019 er omfattet af straffelovens § 266 og blev fremsat i anledning af hendes forventede eller allerede afgivne forklaring til poli-tiet, hvorfor disse ytringer findes omfattet af straffelovens § 123, stk. 1. Nævningetinget finder imidlertid ikke bevist, at indholdet af telefonsva-rerbeskeden modtaget den 22. december 2019 kl. 17.22 udgør en så-dan trussel om at foretage en strafbar handling, at ytringen er omfattet af straffelovens § 266 og dermed § 123, stk. 1. Tiltalte frifindes derfor for denne ytring.

Med denne begrænsning finder nævningetinget i dette forhold tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Forhold 5:

5 nævninger og 3 dommere udtaler:

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i dette forhold.

Forhold 6:

5 nævninger og 3 dommere udtaler:

Tiltalte har under sin forklaring om dette forhold i al væsentlighed be-kræftet de faktiske omstændigheder, der er beskrevet i anklageskriftet, men også forklaret, at han på intet tidspunkt havde til hensigt at forsø-ge at voldtage Forurettede 2.

Også Forurettede 2 har under sin forklaring bekræftet, at epi-soden omtrentligt fandt sted som beskrevet i anklageskriftet. Herunder har Forurettede 2 nærmere forklaret blandt andet, at tiltalte skubbede hende ned på sofaen og lagde sig bag hende, så de lå i ske, at han tog hånden op under hendes bluse og rørte ved brystet, og at hun græd og begyndte at skubbe tiltalte væk, imens hun gav udtryk for, at

hun ikke ville have det. Forurettede 2 har videre forklaret, at tiltalte blev mere vred og skubbede hende rundt, så hun kom til at ligge på ryggen, og at han sad ovenpå hendes ben eller havde fat i dem, så hun ikke kunne komme væk. Tiltalte prøvede herefter at trække hendes bukser ned med den ene hånd, mens han med den anden hånd på skift slog hende, holdt fast i hende om halsen eller holdt hende for munden og næsen, mens hun græd, råbte og skreg "hjælp", "stop" og blev ban-ge, hvorefter tiltalte sagde, at hvis hun ikke ville tie stille, skulle han gi-ve hende noget at græde over. I den forbindelse bed Forurettede 2 tiltalte i hånden. Det er også forklaret, at hun havde råbt og skreget og kæmpet imod lige frem til, at tiltalte stak fingre op i skeden på hende, og først derefter stoppede tiltalte med at holde og slå hende. Vidnet har igennem hele forløbet fastholdt sin forklaring om, at hun ik-ke var i tvivl om, at tiltalte ville have sex med hende. Forurettede 2's forklaring har for nævningetinget fremstået troværdig, sam-menhængende og uden tegn på overdrivelse.

Af personundersøgelse af Forurettede 2, foretaget ved Ret-smedicinsk Institut den 16. maj 2020, fremgår, at hun blandt andet hav-de seks skader i ansigtet, fire skader på halsen, 16 skader på arme og hænder, seks skader på benene og en skade i lysken. Det fremgår vide-re af undersøgelsen, at Forurettede 2 i forbindelse med personunder-søgelsen oplyste, at hun havde været udsat for et voldtægtsforsøg, at hun ikke var i tvivl om, at tiltalte ville have sex med hende, og at han ville voldtage hende.

Personundersøgelsen af tiltalte foretaget ved Retsmedicinsk Institut den 20. maj 2020 viste, at tiltalte blandt andet havde en skade på albu-en, en skade på højre hånd samt tre skader på venstre hånd.

Speciallæge Vidne 1 har vedrørende dette forhold forkla-ret blandt andet, at de mange skader fundet ved personundersøgelsen af Forurettede 2 stemmer overens med hendes forklaring om hændelsesforløbet, og at Forurettede 2 selv brugte ordet voldtægt under forsamtalen til undersøgelsen. Videre har speciallægen forklaret, at der ikke var noget ved de læsioner, der blev konstateret ved personundersøgelse af tiltalte, der ikke stemmer overens med Forurettede 2's forklaring om, at hun kæmpede imod og bed tiltal-te i hånden.

Resultatet af de retsgenetiske undersøgelser viste, at tiltalte med den størst mulige sandsynlighed havde dna fra Forurettede 2 på højre hånd, ligesom Forurettede 2 med den størst mulige sandsynlighed havde tiltaltes dna på sin hals.

På denne baggrund, og efter den stedfundne bevisførelse i øvrigt, finder nævningetinget, at tiltalte er skyldig i forsøg på voldtægt, andet seksu-

elt forhold end samleje og vold, således som det er beskrevet i ankla-geskriftets forhold 6.

4 nævninger og 3 dommere udtaler herefter:

Efter en samlet vurdering finder vi, at der ikke er ført det til domfæl-delse i en straffesag fornødne bevis for, at voldsudøvelsen har haft en sådan grovhed og karakter, at det kvalificerer til at være omfattet af straffelovens § 245, hvorfor voldsudøvelsen alene kan henføres under straffelovens § 244. Med denne begrænsning finder vi, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet i dette forhold.

1 nævning udtaler herom:

Efter en samlet vurdering finder jeg, at volden har en sådan karakter og et sådant omfang, at den samlet set findes omfattet af straffelovens § 245.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at tiltalte er skyldig som fastslået af flertallet, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4.

Forhold 6a:

5 nævninger og 3 dommere udtaler:

Tiltalte har, trods mulighed herfor, ikke afgivet forklaring til dette for-hold.

Forurettede 2 har vedrørende forholdet forklaret blandt andet, at da episoden omtalt i forhold 6 var afsluttet, sagde tiltalte, at han ville slå hende ihjel, hvis hun anmeldte det.

Herefter og sammenholdt med den dokumenterede mail fra tiltalte til Forurettede 2 sendt den 16. maj 2020, finder nævningetinget det bevist, at tiltalte over for Forurettede 2 har fremsat de yt-ringer, der er gengivet i anklageskriftets forhold 6a.

Truslen indeholdt i mailen findes omfattet af straffelovens § 266, mens den mundtlige trussel, der blev fremsat efter det i forhold 6 passerede, findes omfattet af straffelovens § 123, stk. 1, da den blev fremsat i an-ledning af hendes forventede forklaring til politiet.

Nævningetinget finder herefter tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet i forhold 6a.

Forhold 7:

5 nævninger og 3 dommere udtaler:

Tiltalte har angående dette forhold forklaret blandt andet, at han muligt kan have skrevet som anført i anklageskriftet. Han husker det dog ikke , da han havde taget piller og stoffer samt drukket alkohol og også ved denne lejlighed var følelsesmæssigt påvirket, da han skrev til Forurettede 2.

Forurettede 2 har om forholdet forklaret blandt andet, at til-talte omkring den 26. og 27. april 2020 fremsatte trusler over for hen-de, dels via beskeder indtalt på hendes telefonsvarer og dels via mails, som hun alle har afspillet, henholdsvis forevist politiet.

Herefter, og sammenholdt med de under hovedforhandlingen afspillede lydoptagelser fra Forurettede 2's telefonsvarer fra perioden 26. april til 27. april 2020 og den dokumenterede mailkorrespondance fra tiltalte til Forurettede 2 af henholdsvis 24. april, 26. april og 27. april 2020, finder nævningetinget det bevist, at tiltalte over for Forurettede 2 har fremsat de ytringer, der er gengivet i anklageskriftets forhold 7, som alle findes omfattet af straffelovens § 266. Tiltalte er derfor skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet i forhold 7.

Forhold 8:

5 nævninger og 3 dommere udtaler:

Tiltalte har vedrørende dette forhold benægtet at have truet Forurettede 2 med at slå hende ihjel, hvis ikke hun trak anmeldelsen til-bage.

Heroverfor står Forurettede 2's forklaring om, at tiltalte, da de kom ind lejligheden den 29. april 2020, var vred over, at hun havde an-meldt ham til politiet for truslerne fra den 24. til den 27. april 2020, og at tiltalte, inden politiet kom, sagde, at han ville slå hende ihjel, hvis hun ikke trak anmeldelsen tilbage.

Politibetjent Vidne 3 har om forhold 8 forklaret blandt andet, at Forurettede 2 den 29. april 2020 var ked af det og panisk, fordi tiltalte blev ved med at opsøge hende. Hun græd og kunne ikke udtryk-ke sig. Hun var bange for tiltalte, og vidnet mente, at Forurettede 2 til ham sagde, at tiltalte havde truet hende med et eller andet, hvis hun ikke trak en tidligere anmeldelse tilbage. Politibetjent Vidne 2 har tilsvarende bekræftet, at Forurettede 2 var me-get ked af det, da de ankom, herunder at hun græd og var "oppe at kø-re".

4 nævninger og 3 dommere udtaler herefter:

Efter den stedfundne bevisførelse, herunder forklaringen fra Forurettede 2, der til dels er understøttet af forklaringen fra politibe-tjent Vidne 3 og politibetjent Vidne 2, hvilke tre forklarin-ger for os har fremstået troværdige, finder vi tiltalte skyldig i overens-stemmelse med anklageskriftet i dette forhold.

1 nævning udtaler herom:

I dette forhold foreligger der kun direkte beviser i form af forklaringer fra tiltalte og Forurettede 2. Efter en samlet vurdering af be-visførelsen finder jeg, at der ikke foreligger det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at tiltalte er skyldig. Jeg stemmer derfor for at frifinde tiltalte i dette forhold.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at tiltalte er skyldig som fastslået af flertallet, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4.

Forhold 9:

5 nævninger og 3 dommere udtaler:

Tiltalte har om dette forhold forklaret, at han ikke husker, om han har fremsat trusler som anført i anklageskriftet.

Forurettede 2 har herom forklaret blandt andet, at tiltalte ind-fandt sig på hendes bopæl om natten og truede med at gå til pressen og fortælle, at hun var en dårlig Stilling, og at han følte sig udnyttet som patient, men at han tilbød, at han ikke ville gå til pressen, hvis hun gav ham et "handjob", hvilket hun afviste, hvorefter tiltalte forlod ste-det. Nævningetinget lægger Forurettede 2's forklaring herom til grund.

På den anførte baggrund findes det ikke bevist, at tiltalte ved det passe-rede havde forsæt til at forsøge at begå voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, hvorfor han frifindes herfor. Tiltalte findes imid-lertid, ved at have handlet som fastslået, at have gjort sig skyldig i for-søg på ulovlig tvang.

Parterne har under sagens hovedforhandling haft lejlighed til at udtale sig herom. Forholdet findes herefter i medfør af retsplejelovens § 883, stk. 4, at kunne henføres under straffelovens § 260, stk. 1, nr. 2, jf. § 21, idet tiltalte ved truslen om at gå til pressen, hvilken trussel i sig selv ville være retmæssig, hvis den ikke blev anvendt i et ulovligt formåls tjeneste, har forsøgt at tvinge Forurettede 2 til at give ham et ”handjob” . Nævningetinget finder således tiltalte skyldig med de nævn-te modifikationer.

Forhold 10:

5 nævninger og 3 dommere udtaler:

Tiltalte har angående dette forhold forklaret blandt andet, at han bed Forurettede 2 i skulderen og skubbede hende ned i sengen. Hun tog selv bukserne af, hvorefter han med hendes accept stak en fin-ger op i skeden på hende.

Heroverfor står Forurettede 2's forklaring om, at tiltalte skub-bede hende ned på sengen, fik bukserne af hende og stak fingre op i skridtet på hende. Forud for at hun fik foreholdt sin forklaring til politi-rapport, forklarede hun, at tiltalte ikke "ville noget" den dag og har nærmere forklaret, at hun således ikke tror, at tiltalte ville have samleje med hende i situationen. Tiltalte kunne imidlertid ikke tro, at vidnet var med på, at han stak fingrene op i hende.

4 nævninger og 3 dommere udtaler herefter:

Først efter gentagne gange at have fået foreholdt sin forklaring til poli-tirapport forklarede vidnet, at hun tænkte, at tiltalte i situationen ville have sex med hende. Herefter, og i øvrigt på baggrund af det ovenfor anførte, finder vi, at der ikke er ført tilstrækkeligt bevis for, at tiltalte havde forsæt til forsøg på voldtægt, hvorfor tiltalte frifindes for denne del af tiltalen. Vi finder imidlertid efter indholdet af Forurettede 2's forklaring sammenholdt med tiltaltes forklaring om de faktiske forhold, at tiltalte ved at stikke fingrene op i skeden på Forurettede 2, hvilket skete efter, at tiltalte havde skubbet hende ned i sengen og trukket bukserne af hende, er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 225.

Med denne begrænsning finder vi, at tiltalte er skyldig i henhold til an-klageskriftet.

1 nævning udtaler herom:

Efter en samlet vurdering af bevisførelsen finder jeg, at der er ført et tilstrækkeligt bevis for, at tiltalte havde forsæt til at begå fuldbyrdet voldtægt. Jeg stemmer derfor for, at tiltalte i det hele er skyldig i hen-hold til anklageskriftet.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at tiltalte er skyldig som fastslået af flertallet, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4.

Forhold 11:

5 nævninger og 3 dommere udtaler:

Vedrørende dette forhold har tiltalte forklaret blandt andet, at han ikke tror, at der var en episode igen dagen efter episoden i Forurettede 2's fars lejlighed (forhold 10), og at der på intet tidspunkt, i forbin-delse med de episoder han er tiltalt for, været tale om, at han havde lyst til at have sex med Forurettede 2.

Forurettede 2 har heroverfor forklaret blandt andet, at hun husker tiltalte som mere aggressiv under episoden den 4. maj 2020, end han havde været dagen før. Hun huskede ikke, hvordan det skete, men de endte i hendes seng. Tiltalte prøvede på at kysse hende og lægge op til noget seksuelt. Hun havde derfor en oplevelse af, at han ville have sex med hende inde i sengen. Tiltalte kunne godt mærke, at hun ikke ville have sex med ham, idet hun kæmpede imod og prøvede at skubbe ham væk, ligesom hun sparkede ud efter ham. Tiltalte gav hende en lussing, og de kæmpede i nogle minutter. Hun kæmpede imod, indtil tiltalte stoppede sit forehavende. Hun havde efterfølgende store blå mærker på skinnebenene.

Af personundersøgelsen foretaget ved Retsmedicinsk Institut den 16. maj 2020 af Forurettede 2 fremgår, at hun blandt andet havde fem skader på benene i form af blågrønne mærker, og at Forurettede 2 under personundersøgelsen til speciallægen havde oplyst, at disse gamle læsioner på benene stammede fra, da ex-kæresten tidligere havde overfaldet hende.

Speciallæge Vidne 1 har om mærkerne på Forurettede 2's ben forklaret, at det ikke er muligt med sikkerhed at fastslå, hvornår mærkerne på benene er opstået, idet farverne på ældre læsio-ner er svære at konkludere ud fra. Farverne på mærkerne på Forurettede 2's ben var blågrønne og er dermed påført noget tilbage i tid i forhold til den 16. maj 2020, hvor personundersøgelsen blev ud-ført. Det er dog usædvanligt at se blå mærker, der er 14 dage gamle.

Efter den samlede bevisførelse, herunder særligt den af Forurettede 2 afgivne forklaring, der for nævningetinget har fremstået trovær-dig, sammenhængende og uden tegn på overdrivelse, og som i hvert fald til dels støttes af de objektive fund ved personundersøgelsen den 16. maj 2020, samt den af speciallæge Vidne 1 afgivne forklaring, finder nævningetinget, at tiltalte er skyldig i overensstem-melse med anklageskriftet i forhold 11.

Forhold 12:

5 nævninger og 3 dommere udtaler:

Tiltalte har om dette forhold forklaret blandt andet, at han husker, at Forurettede 2 i maj 2020 kørte ham til Psykiatrisk Afdeling. Han husker, at han sagde noget til hende i bilen, men han husker ikke hvad.

Forurettede 2 har herom forklaret, at tiltalte den 4. maj 2020 i bilen på vej til Retspsykiatrisk Afdeling havde sagt til hende, at hvis hun fik ham dømt til en anbringelse, så tog han gerne 16 år ekstra for at slå hende ihjel eller noget i den stil. Hun har i retten vedstået forklarin-gen afgivet til politiet om, at tiltalte under køreturen udtalte, at "hvis du anmelder det her, så kan det godt være, jeg får en anbringelsesdom, men når jeg er færdig med den, så finder jeg dig og slår dig ihjel og får en ny anbringelsesdom” .

På denne baggrund, herunder særligt efter den af Forurettede 2 afgivne forklaring, finder nævningetinget tiltalte skyldig i overens-stemmelse med anklageskriftet i dette forhold.

Forhold 13:

5 nævninger og 3 dommere udtaler:

Angående dette forhold har tiltalte forklaret blandt andet, at han ikke mener, at han sagde noget truende til Forurettede 2, inden den i forhold 6 beskrevne episode fandt sted. Han har aldrig sagt til Forurettede 2, at han ville slå hende ihjel.

Heroverfor står Forurettede 2's forklaring herom, hvorefter tiltalte den 16. maj 2020 sagde, at han ville komme hjem til hende om natten og lydløst slå hende ihjel med et koben. Efter at have været fore-holdt sin forklaring til politirapport bekræftede Forurettede 2 videre, at tiltalte ved samme lejlighed også sagde til hende, at hvis hun ikke ville have kontakt med tiltalte, ville han slå hende ihjel. Begge ud-talelser findes omfattet af straffelovens § 266.

Efter den stedfundne bevisførelse, herunder særligt den af Forurettede 2 afgivne forklaring, der også angående dette forhold for nævningetinget har fremstået troværdig, finder nævningetinget tiltalte skyldig i overensstemmelse anklageskriftet i dette forhold.

Forhold 14:

5 nævninger og 3 dommere udtaler:

Tiltalte har vedrørende forhold 14 forklaret, at han den 16. juli 2020 var indlagt i henhold til dom på Retspsykiatrisk Afdeling. Han ville ger-ne flyttes fra afdelingen, hvilket han havde udtrykt ønske om overfor

overlægen, uden der var sket noget. Han havde set en anden patient smadre afdelingen og blive flyttet på grund af det. Han havde derfor tænkt over, om han skulle gøre det samme. Da han ikke måtte få corn-flakes om aftenen, fik det bægeret til at flyde over, og han ødelagde møbler, alarmer og vinduer på afdelingen.

Vidne 4 har herom forklaret, at hun den pågældende aften var på arbejde på Retspsykiatrisk Afdeling i By, og at til-tale blev vred over ikke at måtte få nogle cornflakes. Tiltalte rev heref-ter alarmer ned fra loftet, ligesom han kastede med borde og stole mod vinduerne ud til gårdhaven og slog en stol mod ruden ind til kontoret, hvor vidnet sad.

Det beskrevne hændelsesforløb er til dels bekræftet af Vidne 5, ligesom der under hovedforhandlingen har været forevist fotos af afdelingen efter episoden.

Herefter, og på baggrund af tiltaltes i hvert fald delvise erkendelse, fin-der nævningetinget tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklagesk-riftet i forhold 14.

Forhold 15

5 nævninger og 3 dommere udtaler:

Tiltalte har om forhold 15 forklaret blandt andet, at han ikke spyttede Forurettede 3 i ansigtet, men at han alene lod som om, og at der kun var tale om luft og ikke en rigtig spytklat, og han har ikke sagt de ting til Forurettede 3, der er gengivet i anklageskriftet.

Forurettede 3 har omvendt til forhold 15 forklaret, at tiltalte den 5. oktober 2020 på Psykiatrisk Afdeling, hvor vidnet var på arbejde som sygeplejerske, spyttede ham to gange i ansigtet og sagde ”bare vent til når jeg kommer ud", "du skal kneppes hårdt", og "jeg fin-der dig!".

Denne forklaring er underbygget af forklaringen fra Vidne 6, der har forklaret, at tiltalte spyttede Forurettede 3 to gange i ansigtet og sagde en masse skældsord til Forurettede 3, såsom at tiltalte "ville opsøge ham, når han kom hjem" og "kneppe ham i røven".

Efter de af vidnerne Forurettede 3 og Vidne 6 afgivne forklaringer, som har været troværdige og i alt væsentlighed samstemmende, finder nævningetinget tiltalte skyldig i overensstem-melse anklageskriftet i dette forhold.

Forhold 16:

5 nævninger og 3 dommere udtaler:

Angående dette forhold har tiltalte forklaret blandt andet, at Forurettede 4 den 5. januar 2021 truede ham på Retspsykiatrisk Af-deling, hvor de begge var indlagt, og at han derfor bakkede og skubbe-de Forurettede 4 væk for at holde Forurettede 4 på afstand. Han sparkede også Forurettede 4 en gang over skinnebenet for at få ham til at gå væk. Tiltalte har afvist at have slået Forurettede 4 i ansigtet med knyttet hånd og har forklaret, at Forurettede 4 ikke var faldet om.

Heroverfor har Forurettede 4 forklaret, at tiltalte på bag-grund af en uoverensstemmelse om nogle cigaretter tildelte ham et knytnæveslag i ansigtet, men at han ikke husker yderligere fra episo-den.

Forurettede 7 har om dette forhold forklaret blandt andet, at hun den pågældende dag var på arbejde som sygeplejerske, og at hun så tiltalte tildele Forurettede 4 et knytnæveslag, som fik Forurettede 4 til at falde omkuld, og at tiltalte herefter sparkede Forurettede 4 i hvert fald én gang, imens Forurettede 4 lå på gulvet, men at hun ikke kunne se, hvor sparket ramte.

Dette er understøttet af forklaringen fra Forurettede 6, der til dette forhold har forklaret blandt andet, at han den 5. januar 2021 havde set tiltalte slå Forurettede 4 i gulvet.

Efter den stedfundne bevisførelse, herunder navnlig forklaringerne afgi-vet af Forurettede 7 og Forurettede 4, finder nævningetinget, at der ikke foreligger bevis for, at tiltalte har tildelt Forurettede 4 flere spark på kroppen eller flere gange har tildelt Forurettede 4 flere spark mod ansigtet, som angivet i anklageskriftet, men alene bevis for, at tiltalte har slået Forurettede 4 én gang i hovedet med knyttet hånd samt sparket Forurettede 4 én gang, imens denne lå ned.

Med denne begrænsning er tiltalte skyldig i overensstemmelse ankla-geskriftet i dette forhold.

Forhold 17:

5 nævninger og 3 dommere udtaler:

Tiltalte har vedrørende dette forhold forklaret blandt andet, at Forurettede 5 den 5. januar 2021 i rygegården på Retspsykiatrisk Af-deling på Sygehus, hvor de begge var indlagt, pludselig gav ham to knytnæveslag i ansigtet. Tiltalte slog ikke ud efter Forurettede 5 eller

Forurettede 6.

Heroverfor står Forurettede 5's forklaring om, at han ik-ke ville finde sig i udtalelserne fra tiltalte, hvorfor han gik frem mod til-talte, så han stod tæt på tiltalte, hvorefter han skubbede tiltalte væk. Herefter slog tiltalte ham to gange med knyttet hånd, og vidnet slog herefter igen. Videre blev det forklaret, at vidnet ikke ville have slået tiltalte, hvis tiltalte ikke havde slået ham først. Vidnet så også Forurettede 6 få par slag på hovedet, da denne gik imellem dem for at stoppe episo-den. Vidnet husker ikke, om Forurettede 6 også blev sparket.

Denne forklaring er i al væsentlighed underbygget af forklaringen fra Forurettede 6, der til forhold 17 har forklaret blandt andet, at tiltalte begyndte at skubbe Forurettede 5, og dernæst slog tiltalte Forurettede 5 to gange i hovedet med knyttet hånd, hvorefter Forurettede 5 slog igen i selvforsvar, og at tiltalte, idet vidnet ville stoppe tiltalte i at slå Forurettede 5 og gik imellem dem, slog vidnet med flad hånd i ansig-tet.

Uanset, at det lægges til grund, at situationen senere udviklede sig til et gensidigt slagsmål mellem tiltalte og Forurettede 5, finder nævningetinget efter en samlet vurdering af den stedfundne bevisførelse det bevist, at tiltalte har slået Forurettede 5 to gange i hovedet med knyttet hånd samt slået Forurettede 6 en gang i ansigtet med flad hånd.

Med denne begrænsning er tiltalte skyldig i overensstemmelse med an-klageskriftet i dette forhold.

Forhold 18:

5 nævninger og 3 dommere udtaler:

Tiltalte har under sin forklaring om dette forhold hovedsageligt bekræf-tet de faktiske omstændigheder, der er beskrevet i anklageskriftet, her-under at han ved at true med en tandbørste tvang Forurettede 7 til at åbne de to døre i slusen på Retspsykiatrisk afdeling i By og derved flygtede derfra.

Forurettede 7 har til forhold 18 forklaret blandt andet, at da hun den 3. februar 2021 var på arbejde på Retspsykiatrisk Afdeling i By, tog tiltalte fat i hende og sagde, at han skulle have nøgler-ne. Tiltalte holdt en genstand op mod hendes hals, som hun ikke kunne se, hvad var. Tiltalte havde samtidig fat om hendes ene håndled. Han pressede hende op mod vinduet og sagde, at han skulle ud, hvorefter tiltalte trak hende hen mod slusen, hvor hun fik sat kortet op mod kor-taflæseren og trykket koden, hvorefter tiltalte trak hende ind i slusen.

Tiltalte trak vidnet hen til den anden dør i slusen. Vidnets kollega Forurettede 9 holdt den første dør til slusen åben, hvorfor den anden dør ikke kunne åbnes, hvorfor vidnet sagde til Forurettede 9, at denne skulle lukke den første dør, så tiltalte kunne slippe ud, hvorefter Forurettede 9 lukkede den første dør til slusen, alt imens vidnet fortsat kunne mærke, at tiltalte stadig holdt noget mod hendes hals. Hun trykkede koden, hvorefter til-talte åbnede den anden dør, slap vidnets håndled og løb ud. Denne for-klaring har for nævningetinget fremstået særdeles troværdig og sam-menhængende.

Vidnerne Forurettede 8 og Forurettede 9 har i alt væsentlighed bekræftet Forurettede 7's forklaring. Disse vidner har givet udtryk for, at de var berørte af situationen, men ikke direkte blev truet af tiltalte. Ingen har vidnerne har forklaret, at tiltalte gik truende frem mod Forurettede 9.

På denne baggrund finder nævningetinget, at tiltalte er skyldig i over-ensstemmelse med anklageskriftet dog med den modifikation, at det ik-ke findes bevist, at tiltalte har truet Forurettede 9 og Forurettede 8 eller har gået truende frem mod Forurettede 9 .

Med denne begrænsning finder n ævningetinget tiltalte skyldig i over-ensstemmelse med anklageskriftet i dette forhold.

Forhold 19 og 20:

5 nævninger og 3 dommere udtaler:

Om disse forhold har tiltalte forklaret blandt andet, at han den 3. febru-ar 2021, efter at være blevet anholdt på togstationen i By, sad med hænderne på ryggen og i håndjern på bagsædet af patruljevognen. Han kunne ikke sidde ordentligt og sad og rokkede frem og tilbage. Betjenten på bagsædet maste derfor sin albue op mod tiltalte og presse-de ham ind mod vinduet for at få ham til at side mere roligt. Han bad flere gange betjenten om at lade være, da han ikke kunne få luft. Til at begynde med talte han pænt, men sagde dernæst ”en masse lort” , her-under nok også noget truede til den mandlige betjent. Han kan ikke huske præcis, om han sagde de ting, der er anført i tiltalen i forhold 20, men han sagde en masse ting.

Vidnet politibetjent Forurettede 10 har herom forklaret, at tiltalte hidsede sig op under transporten og begyndte at true vidnet. Nogle af truslerne blev gentaget, og nogle var rettet mod vidnets familie. Trus-lerne gik på, at vidnet skulle dø eller slås ihjel, og at hans søster skulle kneppes. Tiltalte fremkom også med nedsættende ord rettet mod ham. Tiltalte sagde endvidere noget, der var rettet specifikt mod vidnets kol-lega Forurettede 11. Vidnet huskede initialt ikke ordret, hvad tiltalte

sagde, men foreholdt politirapporten genkende vidnet truslerne opreg-net i anklageskriftet som de trusler, tiltalte fremkom med.

Denne forklaring er i al væsentlighed understøttet af vidneforklaringen fra politibetjent Forurettede 11, der har forklaret, at tiltalte blev ud-adreagerende og i forbindelse hermed udtalte, at han ville slå Forurettede 10 ihjel, hvilket blev sagt flere gange samt nogle andre ting, som vidnet ikke husker i dag. Tiltalte sagde også noget om, at han ville finde ud af, hvor Forurettede 10 boede, ligesom tiltalte også sagde noget grimt til vidnet. Foreholdt udtalelserne gengivet i anklageskriftet bekræftede vidnet, at tiltalte udtalte således i bilen.

Efter de af vidnerne politibetjent Forurettede 10 og politibetjent Forurettede 11 afgivne forklaringer, som har fremstået troværdige og som til dels støttes af tiltaltes egen forklaring, finder nævningetinget til-talte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet i disse forhold.

Forhold 21:

5 nævninger og 3 dommere udtaler:

Tiltalte har angående dette forhold forklaret blandt andet, at han den 28. juni 2021 var indsat i arresten i Nyborg Fængsel. Videre har tiltalte bekræftet, at han over kaldeanlægget kaldte fængselsbetjenten "hund"og "svin", men han husker ikke, hvad han i øvrigt sagde, eller om han truede fængselsbetjenten. Måske sagde han til fængselsbetjenten, at han nok skulle finde ham.

Vidnet fængselsbetjent Forurettede 12, ID-nr. 1, har herom forklaret, at til-talte den pågældende dag blev ved med at kontakte ham over kaldean-lægget, hvor tiltalte blev ved med at tale om, at de skulle løslade ham, og at de holdt ham fængslet uberettiget. På et tidspunkt sagde tiltalte til vidnet, at han var en "lille hund ", at "han bare skulle have nogen på ho-vedet", og at "hvis han ville have krig, skulle han sørge for det". Der blev brugt mange grimme gloser, og vidnet huskede ikke dem alle. På et tidspunkt afbrød vidnet samtalen med tiltalte over samtaleanlægget, idet dialog var umulig. Forinden havde tiltalte sagt: "jeg klapper dig en på hovedet Forurettede 12", "jeg kommer efter dig, når jeg kommer ud herfra Forurettede 12", "jeg skal nok finde dig", og "hvis du vil have krig, skal du nok få det".

Denne forklaring, der for nævningetinget har fremstået troværdig, er tillige understøttet af vidneforklaringen fra fængselsbetjent Vidne 7, ID-nr. 5, der bekræftede, at tiltalte blev ved med at kalde op på anlæg-get, og at der under opkaldene blev sagt mange grimme ting, herunder trusler og ukvemsord, herunder ved brug af Forurettede 12's navn. Foreholdt sin forklaring til politirapporten har vidnet tillige bekræftet at have forkla-

ret som angivet.

Nævningetinget lægger efter nævnte forklaringer til grund, at tiltalte over for fængselsbetjent Forurettede 12, ID-nr. 1, udtalte sig som beskrevet i anklageskriftet.

Udsagnet, hvorved tiltalte kaldte fængselsbetjent Forurettede 12, ID-nr. 1, ”en hund” , findes omfattet af straffelovens § 121, mens de øvrige ud-sagn beskrevet i anklageskriftet findes omfattet af straffelovens § 119, stk. 1.

Med disse bemærkninger finder nævningetinget tiltalte skyldig i over-ensstemmelse med anklageskriftet i dette forhold.

Forhold 22:

5 nævninger og 3 dommere udtaler:

Tiltalte har vedrørende dette forhold forklaret blandt andet, at han den 30. juni 2021 skulle på gårdtur i Nyborg Fængsel, og 4-5 vagter hente-de ham fra cellen. En af fængselsbetjentene bag ham sagde ”voldtægtsforbryder” , hvilket han ikke ville finde sig i. Han vendte sig derfor om og slog ud efter fængselsbetjenten, der herefter ”knaldede tiltalte én” . Tiltalte slog dernæst ud efter betjenten for at holde ham på afstand, hvorefter tiltalte fik peberspray fra alle sider. Han slog ikke ud efter andre. Videre har tiltalte forklaret, at optagelserne fra videoover-vågningen virker redigerede, idet de ikke viser situationen, som han huskede den. Tiltalte har afvist, at det er ham, der ses slå på overvåg-ningsvideoen.

Vidnet fængselsbetjent Forurettede 13, ID-nr. 2, har heroverfor forklaret, at tiltalte på vej ud ad hoveddøren i den sydlige ende slog vidnet ned bagfra. Slaget ramte i siden eller baghovedet. Han ved ikke, om der blev slået med flad eller med knyttet hånd, men han følte det som om, at han blev slået med en jernstang. Dernæst faldt vidnet om og var helt væk i et par sekunder. Vidnet rejste sig op og slog ud efter tiltalte. Han husker ikke, om han ramte tiltalte. Vidnet gjorde dette for at få tiltalte væk fra vidnets kvindelige kollega, hvorefter tiltalte igen slog vidnet. Slaget var et knytnæveslag, der ramte ved kæben. Tiltalte prøvede en tredje gang at slå ud efter vidnet, men vidnet husker ikke, om tiltalte denne gang ramte ham.

Denne forklaring er i det væsentligste støttet af forklaringen fra vidnet fængselsbetjent Forurettede 14, ID-nr. 3, der har forklaret blandt andet, at Forurettede 13's mobiltelefon ringede, idet de gik op ad trappen. Forurettede 13 kig-gede ned på mobiltelefonen, hvorved tiltalte i samme øjeblik slog Forurettede 13 med knyttet hånd, hvorefter Forurettede 13 faldt tilbage. Tiltalte vendte

sig dernæst mod vidnet og spurgte, om han også skulle have én. Vidnet nåede at flytte sig samtidig med, at tiltalte slog ud efter ham med knyt-tet hånd. Slaget ramte ikke, fordi vidnet flyttede sig. Tiltalte "røg tilba-ge" på Forurettede 13, hvor det lignede, at tiltalte igen slog Forurettede 13. Vidnet tror, at slaget ramte, men det var svært at se, fordi de stod så tæt.

Videre har vidnet fængselsbetjent Vidne 8, ID-nr. 6, i overensstemmel-se hermed forklaret blandt andet, at tiltalte umotiveret overfaldt Forurettede 13, da de skulle op ad trappen med tiltalte, der skulle på gårdtur. Tiltal-te slog ud efter Forurettede 13 og sagde til Forurettede 14 "skal du også have én" el-ler noget i den stil, hvorefter han slog ud efter Forurettede 14. Udenfor byg-ningen gik tiltalte igen på Forurettede 13 med slag. Tiltalte slog ud flere gan-ge. Vidnet ved ikke, om slagene ramte. Hun lagde ikke mærke til, om tiltalte også sparkede Forurettede 13.

Efter de af vidnerne fængselsbetjentene Forurettede 13, Forurettede 14 og Vidne 8 afgiv-ne forklaringer, som har fremstået troværdige, og som i alt væsentlig-hed er i overensstemmelse med indholdet af den afspillede videoover-vågning fra Nyborg Fængsel af 30. juni 2021, samt de lægelige oplys-ninger om skaderne på Forurettede 13, finder n ævningetinget tiltalte skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Forhold 23:

5 nævninger og 3 dommere udtaler:

Tiltalte har om dette forhold forklaret blandt andet, at han den 7. au-gust 2021 var indsat i Vestre Fængsel, og at han følte sig truet af fængselsbetjentene. Der kom den pågældende dag fem fængselsbetjente ind i cellen, som stod og kiggede på ham ”med sorte øjne” . Fængsels-betjenten Forurettede 15, der havde presset og truet tiltalte fra dag ét, kiggede også på tiltalte med mørke sorte øjne og gik tæt på ham med hænderne oppe. Tiltalte ville skubbe Forurettede 15 væk, fordi han følte sig utryg, hvor-ved han ramte Forurettede 15's hænder. Dernæst fik han peberspray fra alle si-der.

Vidnet fængselsbetjent Forurettede 15, ID-nr. 4, har heroverfor forklaret blandt andet, at tiltalte den pågældende dag skulle i bad, hvorfor vidnet sammen med sine kolleger stillede sig op i formation ude foran cellen. Tiltalte kom ud af cellen og slog på sin vej til badeværelset vidnet i ho-vedet. Der var tale om et knytnæveslag, der ramte vidnet i panden og på næseryggen. Vidnet nåede i øjeblikket at træde lidt tilbage og tage sine arme op for at vægre sig mod slaget. Tiltalte ramte derved med slaget også vidnets lillefinger, som brækkede. Som det også fremgår af videoovervågningen, gik han i situationen ikke frem mod tiltalte.

Denne forklaring er i al væsentlighed støttet af forklaringen fra vidnet fængselsbetjent Vidne 9, ID-nr. 7, der har forklaret blandt andet, at tiltalte den pågældende dag virkede vred, anspændt og stod med knyt-tede næver. De stillede sig i en bue ud for cellen, så tiltalte skulle gå til højre for at komme ud på badeværelset. Da tiltalte trådte ud af cellen, tog han to skridt frem mod vidnets kollega Forurettede 15 og slog denne i ho-vedet uden varsel.

På baggrund af de af vidnerne Forurettede 15 og Vidne 9 afgivne forklaringer, som har fremstået troværdige, og som støttes af den afspillede videoo-vervågning fra Vestre Fængsel af 7. august 2021, samt oplysningerne i politiattesten om skaderne på fængselsbetjent Forurettede 15 efter episoden, finder nævningetinget tiltalte skyldig i overensstemmelse med ankla-geskriftet i dette forhold.

Herefter

bestemmes:

Tiltalte er skyldig i forhold 1, dog kun i at have slået Forurettede 1 én gang i hovedet med knyttet hånd, samt hældt kaffe i hovedet på Forurettede 1.

Tiltalte er skyldig i forhold 2.

Tiltalte er skyldig i forhold 3.

Tiltalte er skyldig i forhold 4, dog ikke for så vidt angår telefonsvarer-beskeden med indholdet: "..Jeg går til medierne og jeg går til politiet, hvis du ikke trækker din anmeldelse tilbage eller ringer til mig, så vi kan lave en aftale. Du styrer det selv, men du er fucking klam Forurettede 2".

Tiltalte er skyldig i forhold 5.

Tiltalte er skyldig i forhold 6, dog således, at voldsudøvelsen alene henføres under straffelovens § 244.

Tiltalte er skyldig i forhold 6a.

Tiltalte er skyldig i forhold 7.

Tiltalte er skyldig i forhold 8.

Tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 1, nr. 2, jf. § 21, men frifindes i øvrigt i forhold 9.

Tiltalte er skyldig i forhold 10, dog ikke i forsøg på voldtægt, jf. straf-felovens § 216, stk. 1, jf. § 21.

Tiltalte er skyldig i forhold 11.

Tiltalte er skyldig i forhold 12.

Tiltalte er skyldig i forhold 13.

Tiltalte er skyldig i forhold 14.

Tiltalte er skyldig i forhold 15.

Tiltalte er skyldig i forhold 16, dog kun i at have slået Forurettede 4 én gang med knyttet hånd og i at have sparket Forurettede 4 én gang, mens denne lå ned.

Tiltalte er skyldig i forhold 17, dog kun i at have slået Forurettede 6 én gang i ansigtet med flad hånd, ligesom tiltalte fri-findes for at have sparket Forurettede 6.

Tiltalte er skyldig i forhold 18, dog ikke i at have truet Forurettede 9 og Forurettede 8 eller at have gået truende frem mod Forurettede 9.

Tiltalte er skyldig i forhold 19.

Tiltalte er skyldig i forhold 20.

Tiltalte er skyldig i forhold 21.

Tiltalte er skyldig i forhold 22.

Tiltalte er skyldig i forhold 23."

Sanktionsspørgsmålet

Et enigt nævningeting finder, at Tiltalte er omfattet af straffelovens § 69, men at det ikke findes formålstjenligt i stedet for straf at træffe bestem-melse om foranstaltning som nævnt i straffelovens § 68, 2. pkt.

Der er herved lagt vægt på de under sagen fremkomne oplysninger om Tiltaltes personlige forhold, herunder navnlig indholdet af de retspsykiat-risk erklæringer af 2. december 2020, 16. februar 2021 og 7. oktober 2021, samt Retslægerådets udtalelser af 30. marts 2021 og 22. december 2021.

Tiltaltes sanktion skal derfor findes inden for det kriminalretlige sankti-onssystem.

Straffen fastsættes efter straffelovens § 119, stk. 1, § 121, § 123, stk. 1, § 216, stk. 1, jf. til dels § 225, § 244, stk. 1, § 260, stk. 1, § 266, § 276, jf. § 287, stk. 1, og § 291, stk. 2.

Der er afgivet 10 stemmer for at idømme tiltalte forvaring i medfør af straffe-lovens § 70, stk. 1.

Efter straffelovens § 70, stk. 1, som omhandler blandt andet alvorlig volds-forbrydelse og trusler af den i § 266 nævnte art, kan en person dømmes til forvaring, hvis det efter karakteren af det begåede forhold og oplysningerne om hans person, herunder navnlig om tidligere kriminalitet, må antages, at han frembyder nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og anvendelse af forvaring i stedet for fængsel er påkrævet for at forebygge denne fare.

Tiltalte er under denne sag fundet skyldig i blandt andet alvorlige og særdeles omfangsrige trusler og vidnetrusler (forhold 2, 3, 4, 6a, 7, 8, 12 og 13) begå-et over for samme kvinde, som han havde haft et kæresteforhold til. Hertil kommer talrige trusler fremsat over for fængsels- og politibetjente samt en ansat på retspsykiatrisk afdeling (forhold 15, 19, 21 og 22). Endvidere er til-talte fundet skyldig i vold begået mod andre patienter på retspsykiatrisk afde-ling (forhold 1, 16 og 17) og mod fængselsbetjente og ansatte på retspsykiat-risk afdeling (forhold 15, 18, 22 og 23). Endvidere er tiltalte fundet skyldig i tre tilfælde af forsøg på voldtægt eller fuldbyrdet voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje (forhold 6, 10 og 11), hvorunder der navnlig i forhold 6 blev udøvet vold i et ikke ubetydeligt omfang, herunder ved kvælertag. Nævnte tre forhold er inden for relativt kort tid begået mod samme kvinde, som de først nævnte trusler og vidnetrusler blev fremsat over for.

Ved lov nr. 274 af 15. april 1997 blev straffelovens § 70 ændret, således at seksualforbrydelser blev udskilt til et selvstændigt stk. 2. Det fremgår af lo-vens forarbejder (lovforslag nr. 12 af 2. oktober 1996, de almindelige be-mærkninger, pkt. 3.5.2. og de specielle bemærkninger til § 1, nr. 8 og 9), at formålet med lovændringen var at foretage en mindre udvidelse af adgangen til at idømme forvaring for så vidt angår grove seksualforbrydelser. Der ses ikke ved lovændringen at være tilsigtet en indskrænkning af adgangen til at idømme forvaring i de tilfælde, hvor en tiltalt er fundet skyldig i såvel vold og trusler som seksualforbrydelser, og hvor den samlede grovhed og karakter af de forhold, tiltalte er fundet skyldig i, ville opfylde kriminalitetskravet efter den dagældende affattelse af § 70, nr. 1.

På den anførte baggrund finder retten efter en samlet vurdering, at de nævnte forhold, der angår vold og trusler, i hvert fald i sammenhæng med de øvrige nævnte forhold, som tiltalte er fundet skyldig i, opfylder kravet i straffelovens § 70, stk. 1, nr. 1.

Tiltalte er i perioden 2004-2017 straffet gentagne gange. Hovedparten af

dommene angår personfarlig kriminalitet, herunder adskillige overtrædelser af straffelovens § 119, stk. 1, røveri efter straffelovens § 288, vold efter straffelovens § 244, stk. 1, samt i et tilfælde vold efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 246, ved at stikke en kvinde i brystet med en kniv, hvorved hun var i overhængende livsfare. Siden 2017 har tiltalte i væsentlige perioder i henhold til denne rets dom af 5. april 2017 været undergivet behandling på psykiatrisk afdeling.

Det fremgår af de retspsykiatriske erklæringer, at tiltalte ved undersøgelserne forholdt sig ansvarsfralæggende til de forhold, han på daværende tidspunkt var sigtet eller tiltalt for, og at han blev vurderet til at have en personligheds-forstyrrelse i karakterafvigende retning præget af rethaveriskhed, impulsivi-tet, kynisme, let krænkbarhed og voldsparathed. Videre blev det vurderet, at tiltalte frembyder en farlighed af så alvorlig, overhængende og nærliggende karakter, at han sikkerhedsmæssigt ikke på forsvarlig måde kan rummes i psykiatrisk regi, herunder ikke heller på retspsykiatrisk afsnit.

Retslægerådet har i to udtalelser udtalt, at tiltalte er omfattet af straffelovens § 69, men at der ikke kan peges på foranstaltninger efter § 68, 2. pkt., som mere formålstjenlige end straf til imødegåelse af en betydelig risiko for ny kriminalitet. Retslægerådet har endvidere udtalt, at der på baggrund af oplys-ningerne om det tidligere pådømte og det nu påsigtede sammen med det øvri-ge om tiltaltes personlighedsmæssige egenart oplyste og den foreliggende ri-sikovurdering, at tiltalte udgør en såvel væsentlig som nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og at anvendelse af forvaring i stedet for fængsel med overvejende sandsynlighed er påkrævet for at forebygge denne fare.

På denne baggrund finder retten, at også betingelserne i straffelovens § 70, stk. 1, nr. 2 og 3, er opfyldt.

Retten har herefter ikke anledning til at tage stilling til, om betingelserne i straffelovens § 70, stk. 2, tillige måtte være opfyldt, jf. herved U 2021.5275 H.

Der er afgivet 10 stemmer for at ophæve den foranstaltning, som tiltalte blev idømt ved dommen af 5. april 2017, jf. straffelovens § 89 a, stk. 2.

Erstatning og godtgørelse:

Forurettede 1

De juridiske dommere tager som følge af bevisresultatet i forhold 1 kravet om betaling af godtgørelse for svie og smerte med 645 kr. til følge som ne-denfor bestemt. Det er efter alene Forurettede 1's forklaring ikke godtgjort, at tiltalte ødelagte vidnets iPad, idet tillige bemærkes, at der ikke er rejst tiltalte herfor. Tiltalte frifindes derfor for kravet om erstatning for en ødelagt iPad. Beløbet forrentes efter erstatningsansvarslovens § 16 fra en

måned efter forsvarerens og rettens modtagelse af kravet den 17. januar 2022, jf. U 2016.3292 H og U 2018.293 H.

Forurettede 2

Efter bevisresultatet i forhold 6, 10 og 11 tager de juridiske dommere Forurettede 2's påstand om betaling af godtgørelse for tort til følge som nedenfor bestemt. Godtgørelseskravet, der af tiltalte størrelsesmæssigt er u-bestridt, er i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, jf. stk. 2, fastsat efter nævnte forholds karakter og grovhed, herunder omfanget af den udøve-de vold i forbindelse hermed. Kravet er forrentet i henhold til Forurettede 2's påstand herom, der af tiltalte ikke er bestridt.

Psykiatrien i Region Syddanmark

Som følge af bevisresultatet i forhold 14 tager de juridiske dommere Psykiat-rien i Region Syddanmarks erstatningskrav, der for så vidt angår erstatnings-pligten og opgørelsen af den subsidiære påstand er anerkendt af tiltalte, til følge som nedenfor bestemt. Det bemærkes i tilknytning hertil, at den princi-pale påstand indeholder et erstatningskrav vedrørende en ødelagt radiator, der ikke er rejst tiltale for, at tiltalte skulle have ødelagt. Kravet forrentes fra en måned efter, at påstanden er nedlagt i retten af anklagemyndigheden på vegne af skadelidte.

Fængselsbetjenten Forurettede 13, ID-nr. 2

De juridiske dommere tager som følge af bevisresultatet i forhold 22 sam-menholdt med Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 6. januar 2022 og de fremlagte lægejournaler kravet om betaling af godtgørelse for svie og smerte med 45.795 kr. til følge som nedenfor bestemt, idet tillige be-mærkes, at kravet af tiltalte er ubestridt, herunder rentepåstanden.

Fængselsbetjenten Forurettede 15, ID-nr. 4

Efter bevisresultatet i forhold 23 sammenholdt med de fremlagte journaler og politiattesten, tager de juridiske dommere kravet om betaling af godtgørelse for svie og smerte med 3.010 kr. til følge som nedenfor bestemt. Beløbet for-rentes efter erstatningsansvarslovens § 16 fra en måned efter forsvarerens og rettens modtagelse af kravet den 19. januar 2022, jf. U 2016.3292 H og U 2018.293 H.

Thi kendes for ret:

Tiltalte idømmes forvaring.

Den ved rettens dom af 5. april 2017 idømte foranstaltning ophæves.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage betale:

-   645 kr. m ed procesrente fra den 17. februar  2022 til Forurettede 1

Forurettede 1 v/advokat Vilhelm Dickmeiss, Albanigade 44, 1. 5000 Odense C,

-  100.000 kr. med procesrente fra den 20. februar 2022 til Forurettede 2

Forurettede 2 v/advokat Annette Petersen, Vindegade 74, 3. sal, 5000 Odense C,

-  65.609,66 kr. med procesrente fra den 21. marts 2022 til Psykiatri-

en i Region Syddanmark, c/o Psykiatrisk Afdeling By, Adresse 1, By,

-  45.795 kr. med procesrente fra den 19. januar 2022 til Forurettede 13, ID-nr. 2

ID-nr. 2 v/advokat Karsten Høj, Borgergade 24B, 6. sal, 1300 Kø-benhavn K og

-  3.010 kr. med procesrente fra den 19. februar 2022 til Forurettede 15, ID-nr. 4

ID-nr. 4 v/advokat Karsten Høj, Borgergade 24B, 6. sal, 1300 Kø-benhavn K.

Dommer 1

Dommer 2

Dommer 2Dommer 3