Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 7. juni 2023 af Østre Landsrets 11. afdeling
(landsdommerne Ole Dybdahl, Anne Birgitte Fisker og Louise Pansa Lauemøller (kst.) med nævninger).
11. afd. nr. S-653-22:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
(CPR.nr. (Født 1988))
(advokat Eigil Strand, beskikket)
Retten i Odenses dom af 28. februar 2022 (5-5742/2021) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang, subsidiært formildelse således at der idømmes en tidsbestemt straf. Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 5.
Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale i forhold 4, 6, 9 og 10 samt påstand om stadfæstelse i for-hold 1, 2, 3, 7, 8, 11, 12, 13, 14, 15, 17 og 19 - 23. I forhold 16 har anklagemyndigheden nedlagt påstand om stadfæstelse, dog således at sparket ramte forurettedes overkrop eller ansigt. I forhold 18 har anklagemyndigheden nedlagt påstand om domfældelse i overens-stemmelse med den i byretten rejste tiltale, dog således at tiltalte frifindes vedrørende den del af tiltalen, der angår Forurettede 8. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om stadfæstelse af sanktionen, dog således at tiltalte idømmes forvaring tillige i medfør af straffelovens § 70, stk. 2.
- 2 -
Forurettede 1 har gentaget sin påstand for byretten om, at tiltalte skal betale 645 kr. i godtgørelse for svie og smerte samt 1.700 kr. i erstatning, med tillæg af procesrente fra den 17. februar 2022.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.
Forurettede 2 har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 100.000 kr. i godtgø-relse for tort med tillæg af procesrente fra den 20. februar 2022.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten men ikke kravets størrelse.
Psykiatrien i Region Syddanmark har nedlagt påstand om, at tiltale skal betale erstatning med 70.304,75 kr., subsidiært 65.609,66 kr.
Tiltalte har anerkendt erstatningspligten og opgørelsen af den subsidiære påstand.
Fængselsbetjent Forurettede 13 (ID-nr. 2) har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale i alt 85.500 kr. i godtgørelse for svie og smerte med tillæg af procesrente af 45.795 kr. fra den 19. januar 2022 og af 39.705 kr. fra den 11. februar 2023. Der er endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 51.511,14 kr. for tabt arbejdsfortjeneste med tillæg af procesrente fra den 11. februar 2023. Endelig er der nedlagt påstand om, at tiltalte skal anerkende at være erstatningsansvarlig for tabt arbejdsfortjeneste vedrørende perioden fra den 26. januar 2023 til landsrettens dom.
Tiltalte har anerkendt kravet vedrørende godtgørelse for svie og smerte med 45.795 kr. med tillæg af procesrente fra den 19. januar 2022, men har bestridt pligten vedrørende yderligere krav. Beløbsopgørelsen er ikke bestridt. Tiltalte har bestridt erstatningspligten vedrørende tabt arbejdsfortjeneste, men ikke beløbsopgørelsen.
Fængselsbetjent Forurettede 15 (ID-nr. 4) har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 3.010 kr. i godtgørelse for svie og smerte med tillæg af procesrente fra den 19. januar 2022.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten, men ikke kravets størrelse.
Forklaringer
- 3 -
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Forurettede 2, politibetjent Vidne 2, politibetjent Vidne 3, speciallæge Vidne 1, Forurettede 3, Vidne 4, Vidne 5, Forurettede 4, Forurettede 1, politibetjent Forurettede 10, politibetjent Forurettede 11, Forurettede 7, Forurettede 8, Forurettede 9, fængselsbetjent Forurettede 12 (ID-nr. 1), fængselsbetjent Vidne 7 (ID-nr. 5), Forurettede 5, fængselsbetjent Forurettede 14 (ID-nr. 3), fængselsbetjent Vidne 8 (ID-nr. 6), fængselsbetjent Forurettede 15 (ID-nr. 4), fængselsbetjent Vidne 9 (ID-nr. 7) og Forurettede 6.
Forklaringerne afgivet i byretten af Vidne 6 og fængselsbetjent Forurettede 13 (ID-nr. 2) blev dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
Tiltalte har forklaret bl.a. vedrørende forhold 1 bl.a., at han lige var kommet til afdelingen, da episoden fandt sted. Forurettede 1 var indlagt på afdelingen. Han kendte Forurettede 1, idet de tidligere har været indlagt samtidig. De var ikke uvenner. Den pågældende dag gik Forurettede 1 helt tæt på ham og nikkede ham en skalle, hvorefter han trådte et skridt tilbage og i ren refleks kastede lunken kaffe med mælk på Forurettede 1. Han kastede kaffen for at få Forurettede 1 væk. Forurettede 1 løb herefter ind på sit værelse. Konflikten mellem dem drejede sig om, at Forurettede 1 ville have, at de skulle købe kokain sammen, hvilket han havde afvist. Han fortalte perso-nalet om episoden, og de sagde at de havde set det. Han stod med ryggen mod personalet, og Forurettede 1 stod på den anden side. Personalet sad på kontoret bag glasruden. Det var tre da-mer, hvis navne han ikke kan huske. Personalet spurgte, om han ville anmelde det. Det ville han dog ikke.
Efter episoden blev han flyttet til en anden afdeling. Det skyldtes, at Forurettede 1 havde taget nogle billardkugler og lagt dem i en strømpe og sagt, at han ville slå tiltalte ihjel. Han var da selv inde på sit værelse, men hørte Forurettede 1's udtal else, og at personalet sagde ”læg kugler-ne” . Inden han blev flyttet til en anden afdeling, blev han tilset af en læge, der konsta tere-de, at han havde fået en rød plet på næsen. Han kan ikke huske noget om en IPad. Han havde ikke noget musikanlæg på sit værelse, men det havde Forurettede 1.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 14 bl.a., at han var presset over at være på afdelin-gen. Han havde i flere måneder bedt om at blive flyttet til en anden afdeling. Han fik mere og mere medicin og blev af den grund dårligere og dårligere. Han blev truet til at tage me-dicinen. Han fik seks forskellige præparater på dette tidspunkt. I dag får han kun Abilify og et antidepressivt middel. Han fik udleveret en skridttæller af personalet, og han gik mellem
- 4 -
30.- 40.000 skridt om dagen. Det var læge Person 2, som udskrev præparaterne til ham. Han havde læst sin behandlingsplan på internettet og konstateret usandheder. Lægen tog derfor hans NemID og gav ham blot mere medicin.
Det blev for meget for ham den pågældende dag. Han havde haft det dårligt i mange dage, og så blev det hele for meget. Han gjorde det i afmagt, fordi han ville flyttes. Han prøvede at ødelægge en radiator, og ruder gik også i stykker. Det hele varede omkring fem til ti minutter. Politiet kom efterfølgende. Han var rolig, da politiet kom. Han var godt klar over, at det var dumt, og han fortrød det. Han kunne godt se, at personalet blev bange, og det var ikke meningen. Han ville bare væk fra afdelingen Afsnit 1. Han havde jo på et tidspunkt talt med en psykiater udefra, der havde konkluderet, at han var egnet til straf. Han blev først flyttet fra afdelingen, da han sultestrejkede i ca. 14 dage omkring juletid. Han var ved at dø. Da han stoppede med at få medicin, fik han det bedre. Psykiater Person 15 var tit på afdelingen. Forurettede 2 var ansat og arbejdede på afdeling Afsnit 2, og han var på afdeling Afsnit 1. Person 15 var Forurettede 2's chef. Afdelingerne hang sammen.
Tiltalte forklarede supplerende vedrørende forhold 15 bl.a., at han ikke kan huske sin for-klaring for byretten som gengivet i dombogen. Det er lang tid siden. Han havde et ok for-hold til Forurettede 3. For mange år siden under en tidligere indlæggelse var der en episode, hvor han gjorde et udfald med albuen mod Forurettede 3. Forurettede 3 gjorde nu gjorde det samme mod ham formentlig for at gøre gengæld. Der var god afstand mellem dem. Han følte sig provokeret og lod som om, han spyttede efter Forurettede 3, men det var bare luft. Han gjorde det én gang. Han tror ikke, at han har sagt til Forurettede 3, at han vil kneppe ham. Sådan plejer han ikke at tale. Han har heller ikke sagt, at han vil finde Forurettede 3, når han blev udskrevet. Lægen Person 2 var vistnok til stede under episoden.
Tiltalte forklarede vedrørende sit forhold til Forurettede 2 bl.a., at han ikke har helt styr på årstal og datoer. Under hans indlæggelse på Sygehus 1 Psykiatriske afdeling sendte Forurettede 2 ham en sms, hvor hun spurgte, om han kunne holde på en hemmelighed. De begyndte herefter at kysse på afdelingen i hemmelighed. Det gjorde de nok i et par måne-der, indtil han blev overflyttet til Odense psykiatriske afdeling. Han troede, at de var kære-ster, mens han var indlagt. De gik ture i skoven, kyssede og hun hentede ham i bil, når han havde udgang. Hun blev ked af det, da han blev overflyttet til Odense psykiatriske afde-ling. Han blev overflyttet, fordi han var for velfungerende. De andre medpatienter, Person 16 og Person 17, skrev til ham, at Forurettede 2 var ked af det, efter han blev flyttet. Han var ikke indlagt længe i Odense. Når han var på udgang, så var han altid sammen med Forurettede 2 hjemme hos
- 5 -
hende. De havde det rigtig godt sammen. De skændtes ikke. Han og Forurettede 2 var kærester i ca. 1 ½ år og boede næsten sammen. De var intime sammen, mens de var kærester. Kon-flikterne mellem dem opstod i forbindelse med koncerten, som forklaret for byretten. Det var omkring et halvt år efter, at han blev udskrevet fra psykiatrisk afdeling i Odense. Kon-flikterne handlede om løgne og utroskab. Han er ret sikker på, at hun havde været ham utro. Han ønskede at skubbe Forurettede 2 fra sig. Han ville bare dø og tog en masse stoffer og drak to-tre flasker sprut hver dag. Han var ked af det. Han havde ikke et misbrug, da de var sammen, men da de blev uvenner, blev han selvdestruktiv. Det var Forurettede 2, der efter deres første brud kontaktede ham og spurgte, hvorfor hun ikke hørte fra ham. Han har skrevet flere mails til Forurettede 2, hvor han fortæller, at han er ked af det, der er sket, ligesom han und-skylder mange gange. Det er rigtigt, at han har truet hende. Han husker ikke ordret, hvad han skrev, da han var så påvirket af stoffer. Forurettede 2 har også på et tidspunkt mødtes med en anden patient fra Sygehus 1. Han ved det, da han har set en video af denne patient, der røg på Forurettede 2's vandpibe. Han går i dag til misbrugsbehandling i fængslet. Det er et gennemgå-ende mønster hos ham, at han bliver selvdestruktiv, tager stoffer mv., når han bliver ked af det. Han ønsker ikke at tage stoffer mere.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 4 bl.a., at perioden var præget af, at han tog amfeta-min og hash og drak. Han var påvirket hele tiden. Han gik fra slet ikke at tage stoffer og drikke til et stort forbrug. Det var på dette tidspunkt, Forurettede 2 og han gik fra hinanden første gang. Han har sikkert skrevet det, der står i mailen, men han kan ikke huske det. Han ved, at han skrev en masse slemme ting til Forurettede 2 for at skubbe hende fra sig. Han var såret over, at hun valgte at tage en anden med til koncerten. Han kan bekræfte, at det er hans mail-adresse, som beskederne er sendt fra. Men hans computer var blevet hacket af hans davæ-rende ven Person 18.
Han ved ikke, hvad han mente med, at han ville gå til medierne og politiet. Det kan have været det forhold, at hun som ansat på et psykiatrisk hospital havde forført ham som pati-ent. Han mente det ikke. Det var bare ment som ”hold dig væk” på en dum måde. Der var også en tidligere en episode med Forurettede 2 i sofaen, hvor han var gået ned i kælderen, og da han kom tilbage, havde Forurettede 2 fået et blåt øje. Han havde ikke givet hende et blåt øje. Der var en ven til stede i Forurettede 2's lejlighed, og han fik det til, at hun havde været sammen med ham. Der var en retssag om denne episode. Det er nok den sag, der blev behandlet i retten den 20. februar 2020.
- 6 -
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 2 og 3 bl.a., at han ikke kan huske noget herom, da han var så påvirket af stoffer og alkohol. Han har aldrig skrevet sådan til en kæreste eller slået en ekskæreste før. Men Forurettede 2 holdt ham for nar, og hun kendte hans psykosetærskel. Han skrev en masse ting, og det kan godt passe, at han skrev disse beskeder. Han har ikke sparket døren til Forurettede 2's lejlighed ind. Han holdt den pågældende dag fest i sin lejlighed, og han sad og drak sig stiv i rødvin med sine venner. Han har ikke været på hendes adresse og rode i hendes ting.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 7 bl.a., at han kan godt høre, at det er ham, der har indtalt en besked på telefonsvareren, men han husker ingenting. Han kan høre på sin stemme, at han var påvirket af alkohol og stoffer. Kat er Forurettede 2's kat. Han ville aldrig gøre katten noget, det var kun for at ramme Forurettede 2. Person 1 er Forurettede 2's veninde, der også arbejdede på retspsykiatrisk afdeling i By. Han ved ikke, hvorfor han nævnte hende. Han vil ikke afvise, at han har skrevet de omhandlede mails, men husker det ikke. Beskeden den 26. april 2020 kl. 21.28 på Forurettede 2's telefonsvarer om bl.a. lamper vedrørte nok nogle PH-lamper, som hun var glad for.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 8 bl.a., at han kan huske en smule fra dagen. Han var også påvirket den dag, da han dagen før havde taget stoffer. De mødtes udenfor Forurettede 2's lejlighed, og hun inviterede ham ind. Hun sagde, at hendes kat var væk. Det blev han ked af. Han trøstede hende og spurgte om, hun var utryg ved, at han var der, hvilket hun be-nægtede. Han talte med politiet, men han kan ikke huske, hvad de talte om. Han blev taget med på stationen og løsladt dagen efter. Han ved ikke, om han havde bedt om at få kontakt til sin forsvarer. Han har ikke truet hende. På dette tidspunkt, den 29. april 2020, havde hun ikke anmeldt ham, så han kan ikke have sagt noget om at trække en anmeldelse tilbage. Forurettede 2 kontaktede ham dagen efter og bad ham om at komme over for at tale om, hvad der var sket dagen før. Forurettede 2 fortalte, at hun var ked af, at hun havde kontaktet politiet, inden de overhovedet havde talt sammen, men hun havde troet, at det var ham, der havde taget hendes kat.
Tiltalte forklarede supplerende vedrørende forhold 9, at han i byretten rettelig sagde, at han ikke havde udtalt som anført i tiltalen. Han var i Forurettede 2's lejlighed den dag, hvor han blev løsladt, som forklaret ovenfor vedrørende forhold 8. Hun sagde undskyld, og de sluttede som venner, hvorefter han tog hjem. De røg måske en cigaret sammen. Han har ikke frem-sat trusler over for Forurettede 2. Det med at offentliggøre noget strafbart kan nok kun dreje sig
- 7 -
om, at de var sammen, mens hun var Stilling, og han var indlagt. Han var ikke påvir-ket af stoffer, da han lige var blevet løsladt.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 10 bl.a., at Adresse 3 var Forurettede 2's fars lejlighed. Han havde tidligere hjulpet Forurettede 2 med at tømme lejligheden efter hendes fars død. Han kom uanmeldt forbi. Alle gardiner var trukket for. Han ringede på, men ingen svarede. Anden gang han ringede på, åbnede Forurettede 2 døren. Han sagde til hende, at han hav-de kunnet høre, at hun havde haft sex med en anden mand i lejligheden. Hun sagde, at det ikke var rigtigt og inviterede ham indenfor. Han tror, at Forurettede 2 havde lukket den anden mand ud ad hoveddøren. Han kom selv ind ad bagdøren. Han havde udefra kunnet høre tydeligt, at hun havde sex med en mand på badeværelset. De talte om det, og Forurettede 2 sagde, at han selv kunne mærke efter. Han prøvede at gå, men Forurettede 2 ville ikke lade ham gå, så derfor bed han hende i skulderen. Det var for at komme forbi hende. Han ville bare hjem. Han bed ikke hårdt, det var ren markering. Han trak hende vist tilbage i sengen for, at hun ikke skulle falde og slå sig. Sengen stod bag ved ham i soveværelset. Forurettede 2 blev ved med at sige, at han skulle blive. Han sagde ”fint” , så lad mig se, om du lugter. Hun trak derefter selv bukser og trusser ned, hvorefter han stak en pegefinger ind i hende og ud igen og lug-tede til den. Han stod ved sengen med et knæ på sengen og et ben på jorden. Der var ikke noget seksuelt i det. Han to g fingeren ud og sagde ”føj, den lugter af pik” . Han havde ikke lyst til at have sex med hende. Hun sagde ”fuck dig” og sparkede ham i hovedet. Han fik ikke nogen skader. Så gik han hjem. Han var ked af det og druknede sig i stoffer og alko-hol. De havde aftalt, at de ville fortælle det til hinanden, hvis de var sammen med andre. Han sagde, at hun ikke skulle kontakte ham, men hun kontaktede ham løbende. Han hørte først om anmeldelsen, da han den 16. maj 2020 blev anholdt af politiet.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 11 bl.a., at der ikke var var nogen episode den på-gældende dag. Han husker ikke, om han var hjemme hos Forurettede 2 den dag. De røg dagligt smøger sammen. I den første halvdel af maj sås de vistnok dagligt. Han ville kunne huske det, hvis han havde været i karambolage med Forurettede 2. Han kender ikke noget til blå mærker på Forurettede 2's ben. Han har ikke været inde og rode i hendes soveværelse. Forurettede 2 er lille, ca. 160 cm høj. Han ønsker ikke, at der skal ske hende noget.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 12 bl.a., at Forurettede 2 kørte ham til psykiatrisk afdeling dagen efter, at han havde været i Forurettede 2's fars lejlighed. Han havde det skidt. Forurettede 2 kontak-tede ham og kom hen til hans lejlighed. De stod ude på parkeringspladsen og talte sammen i fem til ti minutter. De talte om, at han havde det psykiskdårligt. Han husker ikke, om han
- 8 -
havde taget stoffer, men det tror han. Han foreslog selv, at han skulle på psykiatrisk afde-ling, og Forurettede 2 tilbød at køre ham. Han pakkede ikke noget. Han sad foran, og hun kørte. Der skete ikke noget på køreturen, der tog ca. fem minutter. Han er sikker på, at han ikke truede hende. Han ville bare ud på psykiatrisk afdeling. Forurettede 2 er et lille nips, og han har derfor svært ved at true hende, når han står over for hende. Han var vistnok indlagt i ca. 14 dage, hvor han fik det bedre.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 6 a bl.a., at han ikke husker at have skrevet en så-dan mail. Da han gik ud ad døren som forklaret vedrørende forhold 6, sagde han til Forurettede 2, at hun ikke skulle kontakte ham. Han har senere i denne sag læst, at Forurettede 2 kørte ham til træning. Han skrev, om hun ville hente ham, og hun svarede, at det var slut mellem dem. Han var indlagt igen på psykiatrisk afdeling i Odense fra den 17. maj 2020.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 13 bl.a., at han ikke mener, at han har sagt sådan til Forurettede 2. Han havde en masse værktøj, men det er ikke noget, han kunne finde på at bruge. Forurettede 2 har altid lukket ham ind, så han ved ikke, hvorfor han skulle bruge et koben.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 6 bl.a., at de mødtes foran Forurettede 2's lejlighed. Han kom uanmeldt forbi for at ryge en cigaret. Han tror, at han beholdt sko og jakke på, da de skulle ud at ryge. Han tror, at hun havde været forbi ham to til tre gange i dagene før. De var ikke kærester, idet de havde aftalt at holde en pause. Han blev påvirket af, at han fandt tre adresser tilknyttet Person 4 på hendes telefon. Det bekræftede, at Forurettede 2 havde noget kø-rende med Person 4. Han blev ked af det og utryg. Han følte sig udnyttet. Han har ikke mere at sige end det, han allerede har forklaret i byretten. Det hele gik så stærkt, og det er så lang tid siden. Han ved ikke, hvorfor han smed hende ned i sofaen, men det var nok, fordi hun stod i vejen for, at han kunne gå. Han tror, at han trak hende i den ene arm, men han husker det ikke. Han trak bukserne ned på hende, men det var ikke for at voldtage hende. Da han skubbede hende ned i sofaen, havde hun fat i ham, så han røg med ned på knæ. Han ved ikke, hvorfor han trak bukserne ned. Bukserne kom ikke længere ned end til knæene ved frakkekanten. Måske skete det på vej op ad sofaen. Forurettede 2 havde sorte leggings på uden lynlås. Han rørte ikke hendes trusser, og han havde ikke fingre op i hende. Han tror, at han rørte hendes ene bryst udenpå den store frakke.
Han husker, at Forurettede 2 rev ham, men han husker ikke, at hun bed ham. Han forsøgte ikke at voldtage hende. Hun sagde, at han skulle gå, og så gik han. Han ved ikke, hvorfor han holdt hende for munden og næsen. Det var i meget kort tid. Han tror, at han gjorde det to
- 9 -
gange af et halvt til et sekunds varighed. Det var for at undgå, at hun skulle sparke. Det skete før det med bukserne. Det med bukserne skete, da han rejste sig op for at gå. Han trak i hendes leggings for at undgå, at hun skulle sparke ham. Han tog kvælertag på hende. Det var ikke et hårdt kvælertag. Han havde fat med én hånd i to sekunder. Han kvalte ikke, det var kun en markering. Han stoppede sig selv. Det kan være, at han skiftevis tog fat om næse, mund og hals, men det er noget han har læst. Hun var hele tiden ved bevidsthed. Han kan ikke huske, hvorfor han tog fat om halsen på hende.
Han markerede bare med albuen. Han har gået til kampsport, og han ved, at det er meget værre at slå med albuen end med hånden. Hvis han havde slået, så havde hun fået et sår eller en revne.
Han tog ikke sine egne bukser af. Han følte sig krænket. Han ville derfor vise hende, at han kunne krænke hende, hvis han ville. Han havde ingen intentioner om at have sex med hen-de. Han havde ikke lyst til hende. Han rørte ikke ved hendes underliv, trusser eller andet. Det endte med, at han skubbede hendes ben ti l side og gik sin vej. Han sagde ”lad mig væ-r e” . Han tog hj em til sin lejlighed og blev anholdt omkring midnat. Han blev undersøgt af en læge, da han blev anholdt.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 16 bl.a., at han ikke havde nogen relation til Forurettede 4. Han var lige kommet til afdelingen, og de havde været indlagt samtidigt i ca. fire dage. Han havde lånt en cigaret af Forurettede 4 fem til seks gange og havde lovet at give dem tilbage igen, når han fik penge. De havde i øvrigt ikke været uenige om noget. Forurettede 4 sagde til ham, at han skulle have en hel pakke cigaretter, hvorefter Forurettede 4 gik helt op i hovedet på ham og stirrede stift på ham. Forurettede 4 virkede truende. Han svarede Forurettede 4, at han kun skyld-te ham seks cigaretter, men han måtte gerne få en hel pakke, hvis Forurettede 4 lod være med at true. Han trak sig herefter tilbage fra Forurettede 4 for at få afstand, men Forurettede 4 blev ved med at gå frem mod ham. Han gik baglæns måske en fem til ti meter. Mens han gik baglæns, skubbede han Forurettede 4 med én hånd. Til sidst sparkede han Forurettede 4 på højre skinneben for at holde ham væk. Det var ikke særligt hårdt. Forurettede 4 tog sig til benet men faldt ikke. Han har ikke slået Forurettede 4. Forurettede 4 havde bandage på hovedet, så han ville ikke slå ham.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 17 bl.a., at han ikke kendte Forurettede 5 og Forurettede 6 sær-ligt godt. De havde talt lidt sammen, og der havde ikke været uoverensstemmelser. Forurettede 5 og Forurettede 6 stod og sparkede på en rude, og han bad dem om at lade være, da han havde hovedpine. Mens han sad på en bænk og var ved at tænde en cigaret, fik han helt uventet et
- 10 -
knytnæveslag i hovedet og et på læben. Forurettede 6 gik imellem ham og Forurettede 5. Han er helt sikker på, at han ikke begik vold mod nogen af dem. Ham bekendt var det kun ham, der fik skader. Han blev tilset af en læge, der dokumenterede skader på ham. Han talte ikke efter-følgende med Forurettede 5 om episoden. Personalet kom hurtigt til stede. Han var sur efter hæn-delsen, og han blev bæltefikseret. Han lå i bælte i to til tre dage og blev derefter overflyttet til en anden afdeling. Han anmeldte ikke volden.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 18 bl.a., at han havde taget kokain dagen før. Han var ikke vant til det, så han blev utilpas. Tankerne kørte hurtigt, og han var presset. Han havde ikke planlagt at undvige fra afdelingen. Han hørte en stemme i radioen, der sagde til ham, at han skulle stikke af, ellers ville han blive slået ihjel. Det har han ikke prøvet før eller siden. Han tog med det samme overtøj på. Det hele gik meget stærkt. Han tog fat i Forurettede 7's ene arm og førte tandbørsten op til halsen. Han bluffede med den. Den pegede op mod hende, ligesom en kniv. Han holdt om den ende med tandbørstehårene. Han stod ved siden af hende. Han holdt den nok op mod halsen på hende, indtil han løb. Han var flov og pinlig, og han ville bare væk. Han følte, at de andre var bange, hvilket han også selv var. Det, der tog længst tid, var at de to kolleger skulle åbne døren. Alarmen gik med det samme. Han løb ud, og et helt hold løb efter ham. Han råbte ”ahhhhhhh” og løb hen t il banegården. Han havde en mobiltelefon uden simkort med sig, men ellers ingenting. Da han stod på perronen, kom politiet.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 19 og 20 bl.a., at han ikke ved, hvor længe han stod på perronen, inden politiet kom. Han så de blå blink på politibilen, så han kunne godt være stukket af, men det gad han ikke. Politiet kørte ham tilbage til afdelingen, men der ville man ikke have ham ind. Under den videre transport sad han og gyngede frem og tilbage i politibilen med håndjern på ryggen, idet han søgte at kompensere for, at det gjorde ondt i ryggen. Politiet sagde, at han skulle sidde ordentligt. På dette tidspunkt havde han ikke gjort noget. Han begyndte at bande og svovle, da han fik mast hovedet mod ruden. Betjen-ten pressede sin albue mod hans hals, og det gjorde ondt. Han sad med håndjern på og al-buen i nakken i over 50 minutter, og han bad flere gange betjenten om at fjerne sin arm. Han husker kun, at det gjorde ondt, og at han sagde ting, herunder trusler, til politiet. Han kan ikke huske, hvad han sagde. Han blev kørt til detentionen på politigården i Odense, og var efterfølgende placeret 2-3 dage i arresten i Kolding. Han havde ondt i nakken en uge efter episoden, men søgte ikke læge.
- 11 -
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 21 bl.a., at episoden med fængselsbetjent Forurettede 12 i Nyborg Fængsel fandt sted efter, at han ufrivilligt havde siddet i isolation mellem seks til otte måneder. Han ved ikke, hvorfor han sad i isolation, men han tror, at det var psykiate-ren, der havde besluttet det. Han havde tidligere mødt Forurettede 12, da han var 16 år. Forurettede 12 hav-de skubbet ham ind på en celle og truet ham, men sagde efterfølgende undskyld. I Nyborg Fængsel havde der ikke været kontroverser mellem dem før denne episode. Han har for-mentlig sagt hund og møgsvin til ham, men han husker det ikke. Han var presset og knæk-ket af otte måneder i isolation. Han vidste ikke, at det var Forurettede 12, han talte med i kaldean-lægget. Det var ikke målrettet mod ham, men han kunne høre på stemmen, at det var Forurettede 12. Forurettede 12 sagde, at han skulle tale ordentligt og smed røret på, hvorefter han ringede Forurettede 12 op igen. Han kom bagefter i forhør. Han var ikke enig i fængslets version af sagen. Foreholdt forhørsprotokol af 29. juni 2021 fra Nyborg Fængsel forklarede han, at han ikke vidste, om Person 19 var den, der bestemte, men det var ham, der kom. Han ved ikke, om der var andre med. Efter episoden blev han pålagt yderligere dage i isolation.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 22 bl.a., at han hele tiden havde været i isolation i kælderen i Nyborg Fængsel, hvor de hårdeste fanger er placeret. Han var dagligt på gårdtur mellem en halv og en hel time. Det var forskelligt, hvor mange fængselsbetjente der fulgte ham. Han havde ikke været uvenner med Forurettede 13 før. Forurettede 13 talte i telefon, og han hørte ham sige, at tiltalte var en voldtægtsforbryder. Han var sikker på, at Forurettede 13 talte om ham, hvorfor han slog Forurettede 13 med knyttet hånd. Han tror, at han slog ham i hovedet. Han slog ud én gang mere, men ramte ikke. Ordet ”voldtæ gtsforbryder ” fik ham hylet helt ud af den. Han havde som sagt været i isolation i otte måneder og var kørt ned psykisk. Tiltalte blev ramt af et knytnæveslag samtidig, muligvis to slag. Han sagde ikke til fængselsbetjent Forurettede 14, at han også skulle have et. Perioden i isolation havde påvirket ham meget, og han var lidt småpsykotisk. Han husker forholdet anderledes end det, der fremgår af videoopta-gelserne. Forevist videooptagelse af episoden, forklarede han, at han husker det som om, det foregik et andet sted uden for fængselsbygningen. Han lagde sig frivilligt ned på jor-den. Videoovervågningen viser ikke, da han blev ført væk. I så fald ville man kunne se, at han var smadret i hovedet og blødte. Bagefter kom han i observationscelle, hvor han var fastspændt 1-2 dage. Efter hans erindring var det almindeligt på den pågældende afdeling, at en fængselsbetjent altid havde en peberspray fremme i forbindelse med ledsagelse. Ef-terfølgende blev han flyttet til København. Han tror, at hans tidligere forsvarer, advokat Forsvarer, har anmeldt det til politiet.
- 12 -
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 23 bl.a., at han ikke ved, hvor længe han havde sid-det i Vestre Fængsel. Han sad på en særlig sikret afdeling, og han gik på gårdtur alene. Han havde sagt, at han ønskede fællesskab. Han blev ikke risikovurderet hver tredje måned, som man skal. Han havde en dårlig relation til fængselsbetjent Forurettede 15, der fra dag ét havde truet og presset ham. Forurettede 15 låste ham jævnligt inde på toilettet i to timer ad gangen. Forurettede 15 sagde, at han ikke måtte ringe mere end én gang. Der var ofte tre til fire fængselsbetjen-te til stede ved morgenmaden, men sjældent fem. Han følte sig truet af dem, da de stod og kiggede på ham med deres mørke øjne. Han tænkte slet ikke. Han havde bare fået nok. Det er rigtigt, at han slog og skubbede. Det fremgår af videoen. Han husker ikke, om han slog med flad eller knyttet hånd. De var ikke inde i hans celle, men de kom alle fem ind til ham efterfølgende, da han blev bæltefikseret. Han fik kastet et lagen over hovedet, hvorefter de slog ham med køller. Alle fem slog, og han fik over 20 slag. Han brækkede en hånd/pege-finger og fik hjernerystelse, men blev ikke tilset af en læge, selvom han bad om det. Det fremgår også af en retsbog fra en fristforlængelse, at han havde et blåt øje. Overfaldet stoppede, da der kom en sygeplejerske og en yderligere person ind. Sygeplejersken græd, da han så tiltalte. Foreholdt Kriminalforsorgens politianmeldelse af 7. august 2021 bekræf-tede tiltalte, at han bad om at blive flyttet på grund af manglende aktivitet, men han har ikke sagt, at han ikke kan styre sit temperament.
Forurettede 2 har forklaret bl.a., at hun var ansat som Stilling ved Sygehus 1 Retspsykiatriske Afdeling fra den 1. januar 2008 til oktober/november 2019 eller vistnok rettelig i knap otte år. Hun opsagde selv sin stilling, i princippet for at hun kunne være sammen med tiltalte. De var kærester, da hun opsagde sin stilling. Hun fortalte ikke sin arbejdsgiver om årsagen til opsigelsen. Hun mødte tiltalte første gang, da han blev ind-lagt i oktober 2018 i henhold til en behandlingsdom. Hun ved ikke, hvad han var dømt for. Fra februar 2019 havde de noget kørende. De begyndte at indlede et rigtigt forhold i april 2019, efter at han var blevet flyttet til Odense Psykiatriske Afdeling, hvorfra han fik ud-gang. Hun har haft kontakt med en anden patient privat.
I den første periode, hvor de var kærester, dvs. indtil oktober 2019, var deres forhold lidt turbulent. Tiltalte kunne godt tage stoffer og blive presset. Det betød, at der kom konflikter mellem dem. Konflikterne handlede om, at han tog stoffer, og hen mod sommeren 2019 begyndte han at tro, at hun var sammen med andre mænd. Når han tog stoffer, blev han også motorisk urolig, og det ”gik stærkt for ham inde i hovedet” . Disse forhold blev tilta-gende hen mod sommeren.
- 13 -
I perioden fra den 29. februar 2020 til den 8. april 2020 var de igen kærester. Da hun selv opsøgte tiltalte i slutningen af februar 2020, var hun for så vidt stadig bange for ham. Be-kymringen for, at hun ville blive udsat for vold igen som i oktober 2019, lå i hende. Der er ingen logisk forklaring på, at hun genoptog forholdet igen. Forholdet sluttede igen den 8. april 2020, hvor han kom hjem til hende og rodede i hendes skabe mv. for at finde beviser på, at hun var sammen med andre mænd. Hun havde før den 8. april 2020 sagt til ham, at hvis det blev værre med mistro mv., kunne de ikke være sammen. Hun afsluttede forholdet den 8. april 2020. Tiltalte tog derpå bare hjem, og de skrev videre på sms. Det var stille og roligt.
I perioden inden den 16. maj 2020 mødtes de flere gange for at ryge cigaretter. Enten op-søgte tiltalte hende ved hendes lejlighed, eller de havde aftalt, at hun kom over til ham. Dette gjorde de også, efter at hun havde afsluttet forholdet den 8. april 2020. I perioden fra den 8. april 2020 til den 16. maj 2020 var det kaotisk. Hun modtog flere hundrede mails. Sagen var, at hvis hun sagde nej til at mødes, så kom truslerne.
I sommeren 2021 og frem til september 2021 sendte tiltalte mails til hende, som hun ikke svarede på. Der var dels tale om kærlige undskyldninger, dels grimme ukvemsord og mis-tro om, at hun var sammen med andre mænd. Hun svarede ham ikke. Hun rettede henven-delse til politiet herom, idet hun troede, at han var varetægtsfængslet. Hun og tiltalte havde ikke i øvrigt haft kontakt siden maj 2020.
I løbet af deres forhold blev tiltalte tiltagende presset. Han blev paranoid og psykotisk og tog hash, både mens han var indlagt, og når han ikke var indlagt.
Generelt var hendes og tiltaltes kommunikation til tider almindelig og hyggelig, til tider fremsatte han trusler mv. Efter episoden i oktober 2019 blokerede hun ham for telefonisk kontakt, åbnede igen for telefonisk kontakt i februar/marts 2020 og blokerede ham igen i april 2020. I de perioder, hvor hun havde blokeret ham, var der kontakt på mail. Han brug-te flere forskellige mailadresser. Han kontaktede hende også over Facebook. Hun ophæve-de blokeringen, fordi de begyndte at ses igen. Hun tror, at årsagen til hans trusler var ren desperation og afmagt. De mødtes og røg cigaretter næsten dagligt. Hun kunne holde ham i ro ved at ses med ham i mindre doser. Dette kan måske have givet ham håb om, at de kun-ne finde sammen igen. Hun er aldrig mødt uanmeldt op hos ham.
- 14 -
Vidnet forklarede vedrørende forhold 4 bl.a., at tiltalte blev indlagt på psykiatrisk afdeling lige efter episoden i oktober 2019. Fra oktober 2019 til december 2019 havde de en smule kontakt over sms vedrørende nogle ting, som han havde liggende hjemme hos hende. I december 2019 kom han første gang med direkte trusler. Hun svarede ikke på dem. Han ringede vist også uden at indtale beskeder. Hun tog ikke telefonen. Derefter blokerede hun for telefonisk kontakt. Han sendte så nogle mails, som hun vist ikke svarede på. Hun opfat-tede det som trusler fremsat for, at hun skulle kontakte ham. Han sagde ind i mellem, at hun som Stilling havde udnyttet ham. Beskeden om det blå øje drejede sig om vol-den i oktober 2019. Hun kontaktede politiet om beskederne, for at det skulle stoppe. Hun var bange for tiltalte, herunder for at han skulle opsøge hende. Politiet fortalte hende i imidlertid, at han var indlagt. Hun ønskede ikke en straffesag mod tiltalte, blot at politiet fik ham til at holde op. Hun og tiltalte talte herefter først i telefon igen i januar 2020. Fore-holdt mails af 18. december 2019 fra tiltalte med teksten ”jeg tikker og ber dig … kan vi ikke godt snakke lidt? Eller vil du i det mindste ikke skrive du er kommet videre og jeg ikke har en chance ? Så skal jeg nok lade dig være … men vil dig rigtig gerne!!! MVH Tiltalte” og ”skriv til mig at jeg skal lade dig være… ellers opsøger jeg dig, når jeg kommer ud i håb om du vil snak ke med mig” , svarede hun ham ikke. Hun havde mange gange sagt, at det var slut.
Vidnet forklarede vedrørende forhold 2 og 3 bl.a., at han kontaktede hende igen engang i januar 2020, da han var blevet udskrevet. Det drejede sig om nogle om ting, han havde liggende hjemme hos hende. Det kan godt passe, at han var blevet udskrevet fra psykiatrisk afdeling den 24. januar 2020. Hun reagerede på hans henvendelse, og han opsøgte hende også én gang i lejligheden. De havde talt sammen måske den 7. februar 2020. Han havde også inden den 8. februar 2020 hentet sin cykel, der stod foran hendes lejlighed. Det trap-pede op, og til sidst måtte hun sige, at de ikke skulle have kontakt. Efter hendes opfattelse kom truslerne, fordi hun afviste at have kontakt og at være kæreste med ham. Den 8. fe-bruar havde de en længere samtale af under 1 times varighed. Det var vist tidlig aften. På grund af hans trusler blev hun blev bange for, at han ville opsøge hende og være voldelig over for hende. Det har hun også sagt til ham i telefonen. Hun tog hen til en veninde kort efter samtalen, fordi hun var bange. De efterfølgende mails svarede hun ikke på. Hun kon-taktede politiet kort efter, at hun var kommet hen til veninden. Politiet ville ringe til hende dagen efter for at følge op på sagen. Dagen efter ringede politiet og fortalte, at hendes dør var sparket ind. Hun tror, at det var tiltalte, der havde gjort det. I slutningen af februar 2020, da de var begyndt at se hinanden igen, gav tiltalte hende nogle smykker tilbage og fortalte i den forbindelse, at det var ham, der havde været i lejligheden den dag, hvor døren
- 15 -
var sparket ind. Han havde da taget smykkerne. Han har kun sparket døren ind én gang. En anden gang tog han håndtaget af døren.
Vidnet forklarede vedrørende forhold 7 bl.a., at fra hun afviste tiltalte den 8. februar 2020, og indtil disse trusler blev fremsat, havde de telefonisk kontakt og mødtes også. Kat er hendes kat. Person 1 var hendes kollega på Sygehus 1 Psykiatriske Afdeling og hendes ven-inde. Tiltaltes b esked om, at ”Der mistede Person 1 sit arbejde” gik nok på, at Person 1 havde en relation til en person, som havde været indlagt. De talte vist ikke sammen i de dage, hvor truslerne blev fremsat, men i dagene forinden havde tiltalte spurgt hende, om de kunne lave mad og se tv sammen. Det havde hun afvist, og så kom truslerne. Hun svarede ikke på trus-lerne. Hun gik ikke til politiet ved de første t rusler, idet hun gik i ”overlevelses -mode” . Hun prøvede hele tiden at regne ud, hvordan det var bedst at reagere for at få ham til at holde op. Hun havde flere gange tidligere rettet henvendelse til politiet, uden at det havde fået tiltalte til at stoppe. Tiltalte var vedblevet med at true. Ud fra det, hun havde sagt og skrevet til tiltalte, kunne han ikke have været i tvivl om, at det var slut mellem dem.
Vidnet forklarede vedrørende forhold 8 bl.a., at hun var på vej til sin bil, der holdt ved hendes bopæl, da hun mødte tiltalte. Hun var på vej ud for at lede efter katten. Hun fortalte ham, at katten var væk. De gik ind i hendes lejlighed at undgå at diskutere på et offentligt sted og nok også for, at hun kunne få sendt en besked til sin veninde, der så kunne tilkalde politiet. Hun sendte beskeden til veninden fra lejligheden. I lejligheden truede han efter ganske kort tid som forklaret for byretten. Det er hendes opfattelse, at han refererede til hendes anmeldelse om truslerne fremsat den 24.-27. april. De snakkede vistnok om disse trusler. Hun havde ikke selv fortalt ham, at hun havde anmeldt disse trusler. Episoden i oktober 2019 var ligesom ”parkeret” melle m dem, så det var efter hendes opfattelse ikke det forhold, han refererede til i sin trussel. Hun græd, fordi katten var væk, og fordi hun var frustreret over situationen med tiltalte, der blev ved med at true. Truslen blev fremsat, in-den politiet ankom. Politiet ankom 5-10 minutter efter, at hun havde skrevet til sin veninde. Tiltalte kom igen samme dag ca. kl. 22. Politiet havde forinden ringet til hende og fortalt, at tiltalte var blevet løsladt. Der gik højst en time fra politiets opringning, til tiltalte kom. Hun lukkede ham ind for at prøve at få kontrol over situationen. Hun frygtede, at der kunne ske noget, når ham kom. Mens han var i lejligheden, var han opmærksom på, om der var lyd fra sirener. Det havde han også været i forbindelse med de andre episoder, hvor han opsøgte hende, både før og efter denne dag. Det var især, når han havde taget stoffer, at han lyttede efter sirener.
- 16 -
Vidnet forklarede vedrørende forhold 9 bl.a., at
Vidnet forklarede vedrørende forhold 10 bl.a., at
- 17 -
Vidnet forklarede vedrørende forhold 11 bl.a., at
- 18 -
Vidnet forklarede vedrørende forhold 12 bl.a., at han i sin lejlighed pakkede nogle ting. Han var vred og utilpas. Køreturen fra hans bopæl til Odense Psykiatrisk Akutmodtagelse tog ca. 5 minutter. Under køreturen skiftede tiltalte mellem at have det rigtigt skidt og være meget vred. Hans trusler hang sammen med det, der netop var sket i hendes lejlighed. De talte dog ikke om episoden. Hun blev bange, idet han truede med at dræbe hende langt ud i fremtiden. De talte vist ikke om andet på turen.
Vidnet forklarede vedrørende f orhold 6 a og 13 bl.a., at tiltalte ankom uanmeldt den 15. maj 2021, hvor de havde en samtale uden for hendes lejlighed. Tiltalte havde været indlagt indtil den 15. maj 2021. Under denne indlæggelse havde han vist ikke skrevet til hende. De talte ikke om at genoptage forholdet. Den 16. maj om morgenen kørte hun ham til træning. Det havde aftalt det via mails. Hun svarede ikke på hans trussel, der kom, efter at hun hav-de skrevet til ham, at hun ikke ville hente ham, og at de ikke skulle have kontakt. Han hav-de ikke hendes telefonnummer. Han kan ikke have troet, at de var kærester. Hun har nok også som tidligere begrundet det med, at de begge fik det dårligt, når de var sammen. Må-ske 1-2 timer derefter kom han hen til hendes lejlighed. Hun stod ude på terrassen og var ved at male nogle møbler. Det var på dette tidspunkt, de diskuterede i ca. 30 minutter. Efter forhold 6, som forklaret om nedenfor, sagde han som forklaret for byretten, da han var på vej ud ad døren. Der blev ikke sagt andet. Truslen angik anmeldelse om det, der lige var sket, som forklaret om i forhold 6. Hun kørte til politiet umiddelbart efter, at han var gået. Hun ville anmelde det, der var sket i forhold 6. De øvrige trusler og krænkelser kom så frem, da hun talte med politiet. Den 16. maj 2021 havde hun nok ikke haft mulighed for at skrive til veninden for, at denne kunne ringe til politiet, og havde efter den forrige episo-de nok også opgivet håbet om, at det ville hjælpe at tilkalde politiet.
Vidnet forklarede vedrørende forhold 6 bl.a., at de, da han ankom, havde en diskussion om, at de ikke skulle have kontakt. Under denne samtale beskrev han, hvordan han vil slå hen-de ihjel. Han ville komme om natten og med et våben brække hendes terrassedør op. Han var bange, forpint og paranoid. Han gik rundt og holdt øje og kiggede ud ad vinduerne. Han bad hende i en kommanderende tone sætte sig i sofaen. Hun havde leggings, en trøje, undertøj og en kort vindjakke på. I sofaen lå han bag hende og holdt fast om hendes mave. Han befølte hendes bryst inden for tøjet. Hun græd. Hun forsøgte at fjerne hans hånd fra brystet. Lige så snart hun var blevet lagt ned, og han havde taget fat i hendes bukser, be-gyndte hun at gøre modstand. Hun tænkte, at han enten ville voldtage hende eller være voldelig over for hende. Det skiftede mellem, at hun fik slag, fik hans hånd over både næse og mund, og at han havde ordentligt fat om hendes hals. Han havde fat om hendes hals
- 19 -
flere gange, måske 3-5 gange. Når han holdt for hendes næse og mund, var det i nogle se-kunder, og hun kunne ikke få vejret. Hun husker ikke, om han slog hende med albuen, men kan ikke afvise det. Han gik til kampsport og havde været til træning i kampsport om mor-genen. Hans hænder skiftede mellem at have fat i hendes bukser eller hende og fat i sine egne bukser. Det er hendes indtryk, at han ville tage sine bukser af. Hun tror dog ikke, at han fik sine egne bukser af. Tiltalte havde måske joggingbukser på. Hun kunne godt se hans bukser under episoden. Han tog kvælertag eller holdt hende for mund og næse med én hånd, idet han brugte den anden hånd ved sine bukser. Mens de kæmpede, sad han ovenpå hendes ben og skiftede derefter position. På et tidspunkt i forløbet bed hun ham i hånden vistnok mellem tommel og pegefinger, da han holdt hende hen over munden. Han havde to fingre kortvarigt oppe i hende. Han bevægede ikke fingrene. Han stod mellem hendes ben. Han stod vist på gulvet og havde vist sine knæ på sofaen. Hendes ben var vist ud over so-faen med overkroppen på sædet. Han tog bagefter de to fingre op til hendes ansigt. Han sagde, at han kunne lugte, at hun havde været sammen med en anden. Han gik sekunder derefter. På vej ud ad døren sagde han, at han ville slå hende ihjel, hvis hun anmeldte det. Hun så ikke, om han havde nogen skader, da han gik. Tiltalte havde ikke taget overtøjet af.
På bistandsadvokatens spørgsmål forklarede vidnet bl.a., at perioden står sløret for hende. Hun var i ”o verlevelses-mode” hele tiden. Hun vidste aldrig, hvornår han ville komme igen. Siden hun afgav forklaring i byretten, har hun ikke fået det bedre. Hun har stadig angst og får stadig hjælp. Hun blev i januar 2020 afskediget i det job, som hun tiltrådte, efter at hun havde sagt op fra jobbet på Sygehus 1 Psykiatriske Afdeling.
Vidne 2 har vedrørende forhold 8 forklaret bl.a., at de blev sendt ud til husspektakler. De havde af vagtcentralen fået at vide, at det drejede sig om Tiltalte og en Forurettede 2 og trusler, muligvis om tæsk. De talte ikke selv med anmelder. De var på stedet inden for nogle minutter. Da de ankom, stod døren ind til lejligheden åben. I lejlig-heden traf de nu tiltalte og Forurettede 2. Hun var meget ked af det og græd. Hun var nær-mest hysterisk, da de ankom. Det virkede som om, at hun på grund af deres ankomst kunne trække vejret igen. Hun blev lidt mere rolig. Tiltalte var forholdsvis rolig og virkede lidt sløv i sin tale. Vidnet tænkte, at tiltalte muligvis var påvirket af stoffer. Han havde vist ikke haft kontakt med tiltalte tidligere og vist heller ikke efterfølgende. De fik tiltalte uden-for, og Forurettede 2 og hans kollega blev indenfor i lejligheden. Han befandt sig udenfor sammen med tiltalte i ca. 15-20 minutter. Tiltalte fortalte, at Forurettede 2 var hans ekskæ-reste, og at der var lidt problemer. Vidnets kollega fortalte på stedet om sin samtale med Forurettede 2 i lejligheden, at tiltalte skulle have sagt til hende, at hun skulle trække en an-
- 20 -
meldelse tilbage, ellers ville han slå hende ihjel. Tiltalte blev sigtet for vidnetrusler og an-holdt. De fandt i øvrigt ikke noget af interesse på stedet. De kørte tiltalte til politigården, hvor andre kolleger tog over. Vidnet skrev umiddelbart herefter rapport om sagen. Han har forud for retsmødet i dag genopfrisket sin hukommelse ved at læse ”rapport fortsat” . Inden han læste rapporten, kunne han huske sagen i samme omfang, som det fremgår af hans forklaring for byretten. Hukommelsen om detaljer kom mere og mere tilbage, efter at han havde læst rapporten.
Politibetjent Vidne 3 har vedrørende forhold 8 forklaret bl.a., at meldingen fra vagtcen-tralen vistnok angik husspektakler og noget med en ekskæreste. De fik vist også at vide, at det var kvindens veninde, der havde ringet til politiet. De var fremme efter nogle minutter. De kørte med udrykning. Kvinden var vist inde i lejligheden, da de ankom. Tiltalte stod måske lige ved indgangen til lejligheden. Kvinden var ked af det og bange. Hun nærmest rystede. Efter nogle sekunder slappede hun lidt mere af. Han talte med kvinden. Derefter gik han ud til sin kollega og fortalte, hvad kvinden havde oplyst. De var der i ca. 15-30 minutter. Kvinden fortalte noget med, at tiltalte havde truet hende. Han husker det ikke præcist. Kvinden oplyste, at hun have mødt tiltalte på Sygehus 1 Psykiatriske Afdeling, som han har forklaret i byretten. Hun fortalte, at hun tidligere havde anmeldt ham for vold eller voldtægtsforsøg, og at det var den anmeldelse, som tiltaltes trussel vedrørte. Hun var i øvrigt sikker på, at tiltalte havde gjort noget ved hendes kat, som havde været væk et styk-ke tid. Han drøftede sigtelsen med kollegaen. De sammenholdt tiltaltes og kvindens forkla-ringer. Han husker ikke, hvad tiltalte havde forklaret. De anholdt tiltalte for vidnetrusler, og tiltalte blev gjort bekendt med sigtelsen for vidnetrusler. Han husker ikke præcist sigtel-sen, men er ikke i tvivl om, at sigtelsen angik vidnetrusler som anført i rapporten. Han hu-sker ikke sin samtale med tiltalte nærmere. Tilt alte så meget ”tåget” ud og var påvirket. Tiltalte snakkede snøvlende, lidt i slowmotion. Vidnet havde ikke tidligere truffet tiltalte, men har truffet ham efterfølgende. Stenen, de fandt i tiltaltes lomme, var ikke en brosten, men en sten, som fyldte godt i hånden. Kvinden havde ikke nævnt noget om stenen.
Speciallæge i retsmedicin Vidne 1 har vedrørende forhold 6 forklaret bl.a., at blå mærker i reglen vil være forsvundet efter 14 dage. Man kan dog ikke fuldstændigt udelukke, at der kan ses mærker også efter 12-14 dage. Generelt ses blå mærker i længere tid, hvor der er fedt på legemet. Generelt vil det også være sådan, at hvis man trykker hårdt, vil blødningen under huden værre større, og det vil tage lidt længere tid, før mærket forsvinder, end ved et mindre tryk. Men efter 12-14 dage vil stort set alle mærker være
- 21 -
forsvundet. Ved meget store blødninger, f.eks. efter trafikuheld, kan de blødunderløbne mærker dog være til stede i flere uger.
Der var flere forskellige læsioner på halsen, men man kan ikke vurdere, om de er kommet ved et greb eller ved flere greb. Hvis ofret bevæger sig samtidig med et halsgreb, kan der komme flere mærker fra ét greb. At læsionerne på halsen er uspecifikke betyder, at der ikke er mærker fra en bestemt given genstand. Man kan ikke sige noget om hårdheden af grebet ud over det anførte i rapporten om, at der ikke blev konstateret punktformerede blødninger, og at blodcirkulationen til hovedet ikke havde været påvirket. Man kan ikke vurdere, om hun har haft svært ved at trække vejret. Det farlige ved et halsgreb er, at man kan afskære blodtilførslen til hjernen. Lige inden man trykker tilførslen til hjernen fra, trykker man på blodårer, der fører blodet væk fra hovedet. Dette indebærer, at der opstår et tryk i hovedet, hvorved de små blodkar begynder at briste. Dette viser sig som punktfor-mede blødninger. Når der er punktformede blødninger, har man været i livsfare. Klemmes der hårdt fra starten, skal der kun klemmes på halsen i 10-30 sekunder, før punktformerede blødninger opstår. Hvis der klemmes med en tynd snor, der klemmer helt til, f.eks. når folk hænger sig, går der kun 5-6 sekunder. Man kan ikke sige noget om, hvor hårdt der har væ-ret klemt i dette tilfælde. Han kan ikke sige, om et eventuelt halsgreb var foretaget med 1 eller 2 hænder. En knytnæve eller et albueslag vil tit afsætte en læsion, mens et slag med flad hånd typisk alene vil afsætte rødt mærke, der forsvinder.
Han har altid en indledende samtale med den forurettede, hvor han selv tager notater. Det gjaldt også Forurettede 2. Han har citeret Forurettede 2 ret præcist i erklæringen. Hvis hun havde underbygget sine udsagn yderligere, ville han have anført det. Hvis den pågældende siger noget under den efterfølgende undersøgelse, skriver han også dette ned.
Der var mange og forholdsvis små læsioner, der sad mange forskellige steder på kroppen. Det passer godt med et forløb, hvor der foregår en masse, dvs. en slagsmålslignende situa-tion. Man kalder en skade frisk vurderet ud fra skadens udseende, dvs. hvor langt helings-processen er nået. En frisk skade betyder, at den er påført inden for 24 timer.
Vedrørende hans undersøgelse af tiltalte har han anført, at mærket på tiltaltes håndryg skyl-des stump vold. Man kunne ikke se bidemærker, men mærket på håndryggen kan godt stamme fra et bid. Tiltalte virkede sløv i tale og udseende. Han skønnede derfor, at tiltalte var påvirket af alkohol eller sløvende medicin. Det var ikke noget, han havde talt med til-talte om.
- 22 -
Forurettede 3 har vedrørende forhold 15 forklaret bl.a., at hans ansættelse ved Sygehus 1 Psykiatriske Afdeling ophørte i juli 2021 uafhængigt af denne sag. Tiltalte hav-de været indlagt gentagne gange forud for indlæggelsen, da denne episode fandt sted, og havde tidligere været udadreagerende. Der var altid konflikter mellem tiltalte og persona-let. Der var ikke noget mønster i, hvornår tiltalte blev vred og irriteret. Han selv havde vist ikke tidligere haft uoverensstemmelser med tiltalte. Denne dag var flere personaler gået med hen til tiltaltes stue, idet man aldrig vidste, hvordan han ville reagere. De havde vurde-ret, at det kunne udvikle sig, når de skulle give ham den omhandlede besked. Han husker ikke, hvad beskeden drejede sig om. Dette kunne f.eks. være noget om, at han ikke måtte have mobiltelefon eller lign. Foreholdt hans anmeldelse til politiet af 6. oktober 2020, hvoraf fremgår, at beskeden drejede sig om, at tiltalte ikke måtte have mobiltelefon på sin stue, bekræftede vidnet sin anmeldelse. Tiltalte kaldte dem grimme skældsord. Herefter gik vidnet og overlægen Person 2 fra tiltaltes stue. Han selv gik ind på kontoret. Kort tid derefter befandt tiltalte sig ved kaffemaskinen. Tiltalte så vidnet og kaldte ham alt muligt. Tiltalte gik virkelig tæt på ham, måske 30-40 cm fra vidnets ansigt. Tiltalte fremkom med trusler som forklaret for byretten. Tiltalte løftede en knytnæve mod vidnet, mens tiltalte stod me-get tæt på vidnet. Vidnet løftede armen for at beskytte sig. Tiltalte spyttede ham to gange i ansigtet. Det var ikke luft. Der kom med det samme en kollega, der gik imellem dem. Epi-soden ved kaffemaskinen, der nok varede nogle minutter, sluttede vist herefter. Han gik ind på kontoret og tørrede spyttet væk. Hele episoden fra indledningen på tiltaltes stue og til, at vidnet gik ind og tørrede spyttet af, varede nok 1 time. Truslerne sidder stadig i ham, f.eks. låser han nu altid døren derhjemme. Han husker ikke, om tiltalte var medicineret på dette tidspunkt. Tiltalte havde en computer på sit værelse, som han brugte til spil. Han tror ikke, at tiltalte havde adgang til internettet.
Vidne 4 har om forhold 14 forklaret bl.a., at hun den 1. november 2023 igen er blevet ansat ved Sygehus 1 Psykiatriske Afdeling. Forud for denne episode kendte hun tiltalte fra Afsnit 2. De havde ikke tidligere haft uoverensstemmelser. Tiltalte havde det dårligt denne aften. I nogle perioder var han ked af at være på afdelingen. Han havde nævnt, at han gerne ville i fængsel i stedet. Han spurgte, om han kunne få sin vilje, hvis kastede med en stol. Vidnet svarede, at det ikke ville hjælpe. Medarbejderen Vidne 5 talte derefter med tiltalte i rygenichen, mens vidnet befandt sig på kontoret. Hun har ikke nogen tidsfornemmelse vedrørende varigheden af forløbet. Mens han kastede med tingene som forklaret for byretten, råbte han en masse skældsord. Han var meget udadreagerende. Han
- 23 -
stoppede, da han fik øje på politiet. Efter episoden forblev han på afdelingen. Det er over-lægen, der træffer beslutning, om en patient skal flyttes.
Vidne 5 har vedrørende forhold 14 forklaret bl.a., at hun og tiltalte havde ikke haft nogen uoverensstemmelser. Hun overhørte, at han bad om cornflakes, idet hun befandt sig på kontoret. Hun blandede sig ikke i snakken om cornflakes. Hun husker ikke at have set, at han kastede en stol. Efterfølgende på gangen talte hun med ham om, at de havde en aftale om, at hun skulle hjælpe ham med at falde til ro, når han var vred. På det tidspunkt var han begyndt at rive alarmer ned. Hun sad fast vagt ved ham senere, mens han var bæltefikseret. Han blev vist ikke løsnet denne nat. Hun blev svinet til af ham, mens hun sad vagt. Patienter begik næsten dagligt hærværk på afdelingen. Tiltalte havde mange gange øvet hærværk på afdelingen. Denne dag var det dog mere voldsomt. Hun og tiltalte havde løbende haft samtaler om, at han var ked af at være på afdelingen. Tiltalte mente, at han havde et dårligt samarbejde med overlægen Person 2 og ønskede at blive flyttet fra afdelin-gen. Han mente, at den medicin, han fik, gjorde, at han ikke kunne mærke sine følelser. Hun gav denne oplysning videre til lægerne, og der blev talt med lægerne om ændring af hans medicin. Spørgsmålet om hans medicinering blev løbende observeret af personale-gruppen. Medicinen havde måske ikke den rigtige effekt for tiltalte. Lægerne gik dagligt stuegang, hvor de talte med patienterne om bl.a. medicinering. Patienter kunne godt gøre noget for at komme væk fra afdelingen, nemlig ved at gøre personalet fortræd. Hun husker ikke, om tiltalte blev flyttet fra afdelingen efter denne episode.
Forurettede 4 har vedrørende forhold 16 forklaret bl.a., at han første gang mødte tiltalte på afdelingen. Vidnet havde vist været indlagt i et par måneder. Tiltalte hav-de jævnligt lånt cigaretter af vidnet. Han husker ikke, hvor mange cigaretter, han havde lånt tiltalte. Det var nok to pakker. Det var ikke kun seks cigaretter. Vidnet spurgte denne dag bare, om han måtte få nogle af de cigaretter, som tiltalte havde lånt af ham. Tiltalte gav ham ét slag. Han husker ikke, om det var med knyttet hånd. Han blev ramt på kinden. Da han kom til sig selv, lå han på gulvet. Han ved ikke, hvordan han var kommet ned på gul-vet. Han var øm på kinden efter slaget. Denne dag havde han formentlig hovedet forbun-det, idet han havde slået hovedet ved et fald på grund af et epileptisk anfald. Han var blevet syet. Han husker ikke, om det var sket samme dag. Han er kun faldet én gang på grund epilepsi. Han har dog ikke epilepsi. Faldet skyldtes, at man havde taget noget medicin fra ham for hurtigt.
- 24 -
Forurettede 1 har om forhold 1 forklaret bl.a., at han og tiltalte den 29. oktober 2019 havde været indlagt samtidigt i nogle måneder. Forud for denne dag havde der ikke været uoverensstemmelser mellem dem. Musikken kom fra tiltalte, som havde sine store høretelefoner med ud på gangen. Først bad vidnet tiltalte om at skrue ned. Han kan ikke huske, at de skulle have talt om køb af kokain. Vidnet tager ikke kokain, så han ved ikke, hvor tiltalte har det fra. Tiltalte tog høretelefonerne af og blev sur. Tiltalte har nok sagt skrid eller lignende. Derefter hældte tiltalte kaffen på vidnet. Han har ikke nikket tiltalte en skalle. Han fik kaffen over ansigt og krop. Han husker ikke, om kruset også blev kastet på ham, eller om det kun var kaffen. Tiltalte kastede kaffen med vilje. Det sved i ansigtet. Vidnet løb derefter ind på sit værelse. Vidnet havde haft sin iPad i hånden, da han gik ud på gangen for at bede tiltalte om at skrue ned. Vidnet løb ud på gangen igen for at hente sin iPad. Tiltalte kastede nu hans iPad ned i gulvet. Politiet må have misforstå-et rækkefølgen. Vidnet løb derefter ind på sit værelse igen. Tiltalte løb efter ham og gav ham et slag i hovedet bagfra. Det kan godt passe, at han i byretten forklarede, at tiltalte prøvede at stikke ham i øjnene. Det skete, da vidnet prøvede at løbe ind på sit værelse igen. Tiltalte tog fat i vidnet bagfra og med hånden over vidnets ansigt forsøgte tiltalte at stikke vidnet i øjnene. Det kan godt være, at vidnet i den forbindelse har revet ud mod tiltalte for at komme væk fra ham. Samme dag var han ikke hævet i ansigtet. Han var ved læge både samme dag og dagen efter. Dagen efter konstaterede en læge, at hans ansigt var hævet. Han fik pamol begge dage. Han husker med sikkerhed, at tiltalte gav ham 1 knytnæveslag. Han havde ondt i øjne og ansigt i tre dage. Han havde købt iPad ‘en brugt for 1.700 kr.
Politibetjent Forurettede 10 har vedrørende forhold 19 og 20 forklaret bl.a., at han kørte patrulje med sin kollega, politibetjent Forurettede 11. De modtog en melding fra vagtcentralen om, at en person havde truet personalet til at lukke sig ud fra Sygehus 1 Psy-kiatriske Afdeling med en knivl ignende genstand, og at der var tale om en ”gidsell ignende situat ion” . Han kan i dag ikke huske, om det var vagtcentralen, der sendte dem til By Banegård. De parkerede patruljebilen ved banegården og gik op på hver sin perron. Han fandt tiltalte, der sad på hug og gemte sig. Tiltalte rettede ikke selv henvendelse til politiet. Han tilkaldte sin kollega over radioen, og hun ankom efter 2 sekunder. Han havde tidligere set tiltalte i detentionen. Tiltalte indvilligede i at få håndjern på, og det foregik stille og roligt. Han husker ikke, om tiltalte lå ned eller stod op. Det kan godt passe, at han havde pebersprayen fremme. De placerede tiltalte i patruljebilen og kørte til Sygehus 1 Psykiatriske Afdeling. Tiltalte gav ikke udtryk for, at han ikke ville tilbage. Det er normal procedure at give en anholdt sikkerhedssele på i patruljebilen, så det fik tiltalte givetvis også. Tiltalte havde håndjernene på ryggen. De ventede sammen med tiltalte i bilen uden
- 25 -
for Sygehus 1 Psykiatriske Afdeling i ca. 20 minutter eller måske op til en time. På dette tidspunkt begyndte tiltalte at være utålmodig. Afdelingen meddelte, at de ikke ville modta-ge tiltalte, hvorefter de kørte mod Odense Politistation. Turen tog omkring en lille time på grund af dårligt vejr. Han kørte patruljebilen, og kollegaen sad på bagsædet med tiltalte. De byttede plads undervejs, idet tiltalte begyndte at blive urolig og pressede sig op ad kol-legaen, der havde svært ved at holde ham. De skulle sikre, at tiltalte ikke havde mulighed for at sparke, nikke skaller eller lign. under kørslen. Han havde fat i tiltaltes arme og nak-ke. Det er rigtigt, at tiltaltes hoved blev holdt fast mod ruden. Han skulle have godt fast i tiltalte, når han var urolig. Måske blev tiltalte mere ophidset af, at han havde fat i ham. I starten bad de tiltalte om at tie stille, og gjorde ham opmærksom på, at han ville blive sigtet for trusler. Men det ikke havde nogen effekt på tiltalte. Tiltalte vekslede mellem at hidse sig op og være mere rolig. I dag husker han ikke ordlyden af tiltaltes trusler, men han hu-skede dem meget tydeligt, da han blev afhørt to timer efter hændelsen. Han havde ikke indtryk af, at tiltalte var påvirket af stoffer eller andet. Vidnet kan bekræfte, at tiltalte sagde ukvemsord såsom ”hund” , ”sva ns ” og ”landsforræder” .
Politibetjent Forurettede 11 har vedrørende forhold 19 og 20 forklaret bl.a., at hun kørte patrulje med sin kollega, politibetjent Forurettede 10. De fik en melding fra vagt-centralen om, at en person var flygtet fra Sygehus 1 Psykiatriske Afdeling, og at pågæl-dende havde truet personalet med en knivlignede genstand. Hun kan ikke huske, om de fik at vide, at det var en tilvirket tandbørste. Det kan godt være, at vagtcentralen oplyste, at personen var gået mod By Banegård. Hun kendte ikke tiltalte i forvejen. Tiltalte lå ned på jorden, da hun kom til perronen, og hendes kollega havde trukket pebersprayen. Hun gav tiltalte håndjern på. Anholdelsen foregik stille og roligt. Tiltalte havde en tand-børste på sig. De kørte tiltalte tilbage til Sygehus 1 Psykiatriske Afdeling og ventede uden-for i måske en times tid, da afdelingen ikke ville modtage ham. Hun husker ikke, om tiltal-te gav om udtryk for, at han ikke ville tilbage. De kørte herefter til Odense Politistation. Under kørslen ændrede tiltalte adfærd. Tiltalte var sur over, at lyset var tændt, og han be-gyndte at læne sig mod hende, pressede benene i gulvet og kørte hovedet op og ned mod ryggen af passagerforsædet. Hun byttede herefter plads med kollegaen, da han havde flere kræfter end hende. Det tog længere tid end normalt at køre til Odense Politistation, da det var glat. Tiltalte fremsatte trusler og skældsord mod dem under hele turen som forklaret for byretten. Der var ikke tidspunkter, hvor tiltalte forholdt sig roligt. Hun fulgte i bakspejlet med i, hvad der foregik. Tiltalte var udadreagerende, og han gjorde udfald mod hendes kollega ved at presse sit hoved hen mod ham. Adspurgt hvad hun under sin forklaring i b yretten mente med, at hendes kollega ”boksede med tiltalte på bagsædet” forklarede vid-
- 26 -
net, at det betød, at tiltalte var urolig og gjorde udfald mod hendes kollega, som prøvede at holde ham væk. Tiltalte havde hænderne med håndjern på ryggen, og han har formentlig haft sele på. Hun mener ikke, at de kunne have løsnet håndjernene på tiltalte.
Forurettede 7 har vedrørende forhold 16 forklaret bl.a., at hun var på arbejde på Sygehus 1 Psykiatriske Afdeling. Hun husker nu, at hun spillede bordtennis, da episo-den fandt sted. Tiltalte og Forurettede 4 stod ved kaffeautomaten og var højrø-stede. Hun stod ca. 20-30 meter fra dem. Hun så, at tiltalte tildelte Forurettede 4 ét knytnæveslag og ét spark. Forurettede 4 lå på gulvet, da tiltalte sparkede og ramte ham på overkroppen eller i hovedet. Hun husker ikke, om tiltalte havde fodtøj på. Der var en vis hårdhed i sparket, som når man sparker til en bold. Hun så ikke Forurettede 4 gøre tiltalte noget. Der blev trykket på alarmen, og personale kom til stede, hvorefter det stoppede. Forurettede 4 havde på et tidspunkt haft et epileptisk anfald, var faldet og havde hovedet bundet ind, men hun kan ikke sige, om det var sket forud for denne episode. Senere på dagen så hun, at Forurettede 4 havde røde mærker og hævelser i ansigtet. Patienterne låner tit cigaretter af hinanden, hvilket ofte er årsag til konflikter. Hun havde kendt tiltalte i nogle år. Forurettede 4 var relativt ny patient.
Videre forklarede vidnet vedrørende forhold 18 bl.a., at personalet mellem kl. 17.00 -17.45 fik et tip fra en medpatient om, at tiltalte planlagde at flygte fra afdelingen. Det blev drøftet i personalegruppen, og de besluttede, at de skulle være to på vagt i fællesmiljøet, så de var klar, hvis der skete noget. Hun og kollegaen Forurettede 8 begyndte de-res vagt i fællesmiljøet” ca. kl. 18.05. Det kan godt passe, at gerningstidspunktet var kl. 18.24. De observerede, at tiltalte gik rundt med overtøj og sko på. Forevist billede af op-holdsstuen (foto 1 i fotorapport) forklarede vidnet, at hun sad i en stod, der stod op ad vin-duet mod kontoret. Tiltalte stod midt i fællesmiljøet og spurgte, om han kunne få noget ”PN” , der er en form for beroligende medicin. Hun rejste sig og gik rundt om hjørnet af kontoret, men nåede ikke hen til kortlæseren, før tiltalte tog hårdt fat om hendes håndled og pressede hende op mod ruden med en skarp, blå genstand mod hendes hals. Tiltalte ville have nøgler, så han kunne komme ud. Hun sagde, at han ikke kunne komme ud uden et kort. Hendes kollega, Forurettede 8, så det hele og sagde til tiltalte, at han skulle stoppe. Tiltalte førte hende over til den første slusedør. Det eneste, hun tænkte på, var at indtaste koden rigtigt for ikke at gøre ham vred. Der var trykket alarm. Det hele gik meget hurtigt. Hun fik åbnet den første slusedør, og de gik hen mod den anden slusedør. Hendes kollega, Forurettede 9, kom hurtigt ud fra kontoret og fulgte med ind i slusen. Forurettede 9 sagde, at hun var bange for, at tiltalte ville slå vidnet ihjel. Hun råbte til Forurettede 9, at hun skulle lukke den første slusedør, idet den anden slusedør ikke kunne åbne, hvis den første var åben. Af sikkerheds-
- 27 -
mæssige årsager prøvede de ikke at forhindre tiltalte i at forlade afdelingen. Hun fik tryk-ket koden til den anden slusedør, og tiltalte løb væk. Under hele forløbet, indtil tiltalte løb, havde han hårdt fat i hendes håndled og den skarpe genstand mod hendes hals. Da tiltalte var væk, faldt hun grædende sammen på gulvet og mistede alt luft. Hun var bange under hele forløbet. Hun rejste sig for at følge op på de andre patienter, der havde overværet epi-soden. Hun blev afhørt på stedet af politiet ca. en time efter episoden. På afdelingen har patienterne ikke adgang til knive. Blå tandbørster udleveres ved indlæggelse. Efterfølgende var hun rød på håndleddet og på halsen efter tryk. Det aftog dagen efter. Hun var tilbage på arbejdet dagen efter. Det var hendes egen beslutning. Det var samme hold, og de havde alle behov for at se hinanden efter episoden. Hun fik efterfølgende psykologhjælp.
Forurettede 8 har vedrørende forhold 18 forklaret bl.a., at hun ikke ved, hvor længe tiltalte havde været på afdelingen. Tiltalte havde tidligere sagt, at han ikke kunne lide at være på afdelingen, da der ikke var så mange aktiviteter. Han savnede uden-dørs aktiviteter, som f.eks. fodbold. Hun ved ikke, hvorfor tiltalte ikke kunne lide overlæ-gen, Person 20, på Afsnit 2. Hun fornemmede, at der var noget under opsejling den pågæl-dende dag, idet tiltalte gik rundt med sko og overtøj på indendørs. De havde nok også fået et tip om, at han ville stikke af.
Hun gik helt tæt på tiltalte og Forurettede 7 og befandt sig måske 10 cm fra dem, halvt bag tiltalte og skråt bag Forurettede 7. Tiltalte trykkede en genstand mod Forurettede 7's hals. Det var ikke muligt at se, om genstanden var spids eller rund. Forurettede 7 havde sin ryg mod tiltaltes mave. Hun rørte eller skubbede let til tiltalte, mens hun sagde, at hun skulle med ind i slu-sen. Hun tog ikke fat i ham, for så ville der måske være sket noget med hende også. Hun var bange for at gøre noget forkert, der kunne eskalere situationen. Hun kan ikke huske, hvem der lukkede den første slusedør, men hun kan godt have bedt Forurettede 9 om det. Måske var det tiltalte eller Forurettede 7, der sagde, at den første dør skulle lukkes. Da tiltalte løb, løb hun efter ham for at beskytte sine kolleger. Hun følte sig truet og var bange under episoden. Hun havde ondt i maven. Da tiltalte løb væk, sank Forurettede 7 sammen i et hjørne. Hun fik efterfølgende tilbudt psykologhjælp men husker ikke, om hun tog imod det. Det hele tog nok omkring fem minutter, men det føltes som en evighed.
Forurettede 9 har vedrørende forhold 18 forklaret bl.a., at hun befandt sig på kontoret bag glasruderne. Hun så, at Forurettede 7 kom gående mod kontoret. Hun troe-de, at Forurettede 7 skulle hente medicin, og kunne ikke forstå, hvorfor det tog så lang tid for Forurettede 7 at låse sig ind på kontoret. Hun kiggede ud af glasruden og så, at Forurettede 7 og en
- 28 -
anden kollega, Forurettede 8, var ved at låse sig ind i slusen. Hun trykke-de alarm og låste sig ud af kontoret. Da hun kom hen til slusen, var den første dør lukket, og Forurettede 7, Forurettede 8 og tiltalte befandt sig i slusen. Da hun havde låst den første dør til slu-sen op, så hun, at tiltalte stadig havde fat i Forurettede 7. Det var vist Forurettede 8, der forsøgte at låse dør nr. 2 op. Det var vist både tiltalte, Forurettede 7 og Forurettede 8, der bad hende om at lukke den første dør. Det kan godt passe, at tiltalte på en bydende måde beor drede: ”luk så den dør” . Tiltalte havde stadig fat i Forurettede 7 og gik ikke frem mod vidnet Hun lukkede herefter dø-ren, så de andre kunne komme ud. Da tiltalte løb afsted, faldt Forurettede 7 grædende sammen på gulvet i slusen. Forurettede 7 var meget rystet. Efterfølgende blev vidnet bange, men i situa-tionen kørte adrenalinen, og hun tænkte kun på, hvad hun kunne gøre for at hjælpe. Hun fik tilbudt psykologhjælp men husker ikke, om hun tog imod det.
Fængselsbetjent Forurettede 12 (ID-nr. 1) har vedrørende forhold 21 forklaret bl.a., at han ikke husker, hvor længe tiltalte havde været på afdelingen, men deres relation havde indtil den-ne dag været god. Han var godt klar over, at tiltalte havde psykiske udfordringer og fik medicin. Tiltalte svingede meget op og ned. På gode dage var det muligt at have en fornuf-tig samtale med ham. Denne dag opførte tiltalte sig uroligt i cellen, idet han sparkede på døren og blev ved med at foretage opkald til kontoret via cellens kaldeanlæg. Det var første gang, at tiltalte opførte sig sådan i Nyborg Fængsel. I starten var tiltaltes ytringer ikke ret-tet mod direkte mod vidnet, men det blev de. Det hele strakte sig over et par timer. Trusler og ukvemsord blev sagt flere gange over en rum tid. Han prøvede at få tiltalte til at dæmpe sig, men det var ikke muligt at trænge ind til ham. Tiltalte sagde som anført i anklageskrif-tet, herunder vidnets navn. Han tror, at han lagde røret på og prøvede at ignorere det. Han skrev samme dag en rapport om det passerede. Han blev bange for de fremsatte trusler. Fængselsbetjent Vidne 7 var også på kontoret. Hun overhørte, hvad tiltalte sagde til ham. Han havde ikke kontakt til tiltalte efterfølgende.
Fængselsbetjent Vidne 7 (ID-nr. 5) har vedrørende forhold 21 forklaret bl.a., at hun ikke ved, hvor længe tiltalte havde været på afdelingen. Hun kendte kun tiltalte af navn. Nor-malt havde hun ikke noget at gøre med varetægtsarrestanterne. Hun var på fælleskontoret for at hilse på Forurettede 12, da der blev kaldt op fra tiltaltes celle. Hun ved ikke, om det var første gang tiltalte kaldte op. Tiltalte havde et højt toneleje og fremkom med trusler og ukvems-ord, som hun har forklaret i byretten. Tiltalte var aggressiv. Hun ved ikke, om tiltalte spar-kede til ting i cellen. Tiltalte kaldte op til kontoret ad flere omgange over fem til ti minut-ter. Hun havde efterfølgende ikke kontakt til tiltalte. Hendes kollega Forurettede 12 skrev efterføl-gende en rapport, og han må have skrevet hende på som vidne. Efter at hun havde afgivet
- 29 -
forklaring til politiet, læste den rapportoptagende politibetjent afhøringsrapporten op for hende. Hun har genopfrisket sin hukommelse ved at læse politirapporten igennem, inden hun afgav vidneforklaring i byretten, og inden hun mødte for landsretten i dag.
Forurettede 5 har vedrørende forhold 17 forklaret bl.a., at han alene kendte Tiltalte fra Sygehus 1 Psykiatriske Afdeling. Tiltalte var ny på afdelingen og hav-de på tidspunktet for episoden været der omkring en uge. Vidnet havde ikke haft nogen uoverensstemmelser med tiltalte før. Han prøvede altid at tage godt imod nye patienter. Forurettede 6, der havde været indlagt i ca. en måned, kendte han kun også fra afdelingen. Forurettede 6 og vidnet sparkede til nogle skraldespande, hvilket tiltalte blev irriteret over. Tiltalte bad dem om at holde op og sagde en masse skældsord. Han ville ikke ”bukke sig” for tiltalte, så han stillede sig op foran tiltalte og sagde, at de skulle have re-spekt for hinanden. Så skubbede han tiltalte med begge hænder. Tiltalte væltede ikke af skubbet. De stod omkring en meter fra hinanden. Tiltalte blev sur og slog vidnet med knyt-tet hånd i hvert fald én gang. Slaget ramte vidnet. Han forsvarede sig mod tiltalte ved at slå igen med knyttet hånd. Også dette slag ramte. De kom op at slås. Vidnet blev ramt ca. 10 gange. Det hele varede i cirka 20-30 sekunder. Forurettede 6 var med det samme gået imellem dem for at skille dem ad og blev ramt af tiltaltes slag en eller to gange. Han kan ikke sige, om slaget/slagene, der ramte Forurettede 6, var med flad eller knyttet hånd. Slagene var nok til-tænkt vidnet. Han tror, at Forurettede 6 blev ramt i hovedet. Forurettede 6 løb ind efter personalet. Han var efterfølgende lidt øm bag øret. Han så ikke, om Forurettede 6 havde fået skader.
Fængselsbetjent Forurettede 14 (ID-nr. 3) har vedrørende forhold 22 forklaret bl.a., at han tidli-gere havde mødt tiltalte i forbindelse med gårdture, men de havde ikke talt sammen før, og de havde ikke haft nogen kontroverser. Tiltalte sad på en særlig sikret afdeling, hvor de indsatte er i cellen i omkring 23 timer i døgnet. Han ved ikke, hvorfor tiltalte sad på denne afdeling, eller hvor længe han havde siddet der. Han var forud for episoden blevet kaldt ned til besøgsrummet, idet tiltalte var irriteret på sin forsvarer, der besøgte ham. Tiltalte blev ført tilbage på sin celle igen, inden han skulle på gårdtur. Det var tilfældigt, at vidnet blev kaldt tilbage til afdelingen for at hjælpe med at føre tiltalte ud på gårdtur. Det tager normalt to minutter at gå fra den sikrede afdeling til gården, hvor de indsatte har gårdtur. Ledelsen havde efter en konkret vurdering besluttet, at der skulle være fire fængselsbetjen-te til stede, når tiltalte skulle på gårdtur. Der skulle gå én foran tiltalte, to på hver sin side af tiltalte og én bagved tiltalte. Der var endvidere en instruks om, at den ene fængselsbe-tjent skulle have trukket sin peberspray, hvilket betyder, at man skal have pebersprayen i hånden. Han gik bag tiltalte og havde pebersprayen i hånden. Tiltalte gav pludselig vidnets
- 30 -
kollega, fængselsbetjent Forurettede 13, et knytnæveslag uden grund. Han havde ikke hørt nogen sige ”voldtægtsforbryder” . Der var ingen, der sagde noget til hinanden. Han tror ikke, at Forurettede 13 tog sin arbejdstelefon, da den ringede. Ifølge fængslets sikkerhedsprocedure må man ikke tage sin telefon, hvis den ringer, når man går med indsatte. Efter at tiltalte havde slået Forurettede 13, vendte tiltalte sig rundt og spurgte, om vidnet også skulle have én, hvorefter tiltalte slog ud efter vidnet, der nåede at flytte hovedet. Forurettede 13 og tiltalte stod herefter helt tæt op ad hinanden, hvorfor det var svært at se præcist, hvad der skete. Det lignede, at til-talte igen slog og ramte Forurettede 13, der forsøgte at beskytte sig. De anvendte peberspray mod tiltalte, men det hjalp ikke. Tiltalte råbte til andre indsatte, der spillede fodbold, at de skulle komme og hjælpe ham. Tiltalte løb. På en skråning kom vidnet tæt på tiltalte og hoppede op på ryggen af ham, så han blev lagt ned på jorden. Kolleger overtog efterfølgende pacifi-ceringen af tiltalte. Han tror, at tiltalte ramte en kantsten, da han faldt ned på jorden, idet der lå lidt blod. Han fik selv peberspray i øjnene, men havde ellers ikke nogen skader. Forurettede 13 havde det meget dårligt. Forurettede 13 lå ned og sagde, at han ikke kunne mærke sine ben. Forurettede 13 blev hentet af en ambulance.
Fængselsbetjent Vidne 8 (ID-nr. 6) har vedrørende forhold 22 forklaret bl.a., at hun tidligere havde haft kontakt med tiltalte, da han sad på sikringsafdelingen. Hun havde ikke haft no-gen uoverensstemmelser med tiltalte. Ledelsen havde – ud fra en konkret sikkerhedsvurde-ring – besluttet, at de skulle være fire fængselsbetjente om tiltalte, når han skulle føres til og fra cellen. Tiltalte havde haft det dårligt op til hændelsen, og han var ustabil den pågæl-dende dag. Han fremstod lidt småparanoid og psykisk dårlig, hvorfor de besluttede at til-kalde en læge, så han kunne få afslappende medicin. Inden episoden havde tiltalte haft be-søg af sin forsvarer i besøgsrummet. Det var et meget kort besøg, og tiltalte blev ført tilba-ge til sin celle, da han var ophidset. Han ringede efterfølgende flere gange til kontoret, hvor hun talte med ham. Da tiltalte skulle på gårdtur, var hun med til at følge ham. Hendes kol-lega, fængselsbetjent Forurettede 13, og vidnet gik på hver sin side af tiltalte. Fængselsbetjent Person 8 gik foran tiltalte og fængselsbetjent Forurettede 14 gik bagved. Hun tilbød tiltalte cigaretter for at mærke, hvordan han havde det. Han virkede rolig. Umiddelbart efter at de var trådt udenfor, besvarede Forurettede 13 et opkald på sin arbejdstelefon. Forurettede 14 havde umiddelbart forinden sagt til Forurettede 13, at han ikke skulle besvare opkaldet. Det er en sikkerhedsproce-dure, at man ikke må besvare opkald, når en indsat skal føres til og fra sin celle. I det sam-me tildelte tiltalte Forurettede 13 et slag, hvorved Forurettede 13's hoved ramte ind i bygningen. Der var omkring en halv meters afstand mellem Forurettede 13 og tiltalte. Det er svært at sige, hvor man-ge gange Forurettede 13 blev slået. Arme og ben kørte rundt på tiltalte, der slog og sparkede. Hun ved ikke, om Forurettede 13 blev ramt mere end den ene gang. Forurettede 13 slog ikke tiltalte igen,
- 31 -
men beskyttede sig. Der var ingen, der havde sagt, at tiltalte var voldtægtsforbryder. Hun var med til at pacificere tiltalte. Vidnet lagde håndjern på tiltaltes ene arm, da han lå på den anden. De holdt tiltalte nede, men de lå ikke oven på ham. Hun bad tiltalte om at tage hæn-derne om bag ryggen. Det er normal procedure. Der var ikke mere dialog end det. De gjor-de, som de skulle ifølge proceduren. Under episoden kaldte tiltalte på andre indsatte, der var på gårdtur, og bad om hjælp. Hun fik under episoden peberspray i øjnene, og vidnet kunne næsten ikke se noget. Forurettede 13 lå ned på jorden og havde det rigtig dårligt. Hun var meget bekymret for ham, da Forurettede 13 ik ke ”pylrer” uden grund. Der blev ringet efter en ambulance og rykket herfor, idet de mente, at det hastede. Hændelsen var meget voldsom. Hun så ikke nogen skader på tiltalte, men han hostede meget lidt blod op. Det er normalt at hoste blod op, når man udsættes for peberspray. Der kom nok ca. 20 kolleger til.
Fængselsbetjent Forurettede 15 (ID-nr. 4) har vedrørende forhold 23 forklaret bl.a., at han kendte tiltalte, der havde siddet i afdelingen i en længere periode og også havde været placeret der tidligere. Han er ikke bekendt med årsagen til, at tiltalte blev overført fra Nyborg Fængsel til Vestre Fængsel. Tiltalte havde over for personalet givet udtryk for, at han havde det psykisk dårligt, og at han var bange og utryg. De vurderede, at han ikke havde det godt. Han ved ikke, om tiltalte blev tilset af en læge. Den pågældende dag var tiltalte vred og havde ringet til kontoret og sagt, at han ikke ville være der. Vreden var ikke rettet mod nogen bestemt. Tiltalte havde et kropssprog, der gjorde, at de vurderede, at de skulle være ekstra opmærksomme på ham. Der var omkring 20 meter fra tiltaltes celle til badefacilite-terne. Det kom som en overraskelse, at tiltalte slog ham. Der var tale om ét slag. Han blev ramt på næseryggen og panden. Hans lillefinger blev ramt, da tiltalte trak sin arm bagud. Han havde på intet tidspunkt været truende over for tiltalte. Tiltalte ”cyklede rundt med benene” , da han blev pacificeret. Den foretagne magtanvendelse blev skrevet ned i en rap-port. Han skulle på orlov i seks måneder 14 dage efter episoden. Lillefingeren er blevet skæv, men han har valgt ikke at lade den operere Han arbejder fortsat som fængselsbetjent.
Fængselsbetjent Vidne 9 (ID-nr. 7) har vedrørende forhold 23 forklaret bl.a., at han ikke i forvejen havde kendskab til tiltalte, og han kan ikke huske, hvor længe tiltalte havde været placeret på sikringsafdelingen. Han mener, at tiltalte blev overført til afdelingen, fordi han havde udøvet vold mod personalet eller andre indsatte. Det er ledelsen, der foretager far-lighedsvurderingen af de indsatte bl.a. ud fra de informationer, som de får fra fængselsbe-tjentene. Tiltalte havde tidligere givet udtryk for, at han var utilfreds med at være der, idet der ikke var mulighed for aktiviteter og fællesskab. De indsatte i sikringsafdelingen kan godt opholde sig i cellen 23 timer i døgnet. Da de den pågældende dag sagde godmorgen
- 32 -
til tiltalte, kunne de mærke, at han ikke havde det godt og var ved siden af sig selv. Hans blik var rettet stift mod personalet, og han havde en anderledes attitude. Han fik tilbudt morgenmad, medicin og toiletbesøg. Tiltalte ville på toilettet og i bad. Umiddelbart efter, at tiltalte kom ud fra cellen, tildelte han uden varsel vidnets kollega, fængselsbetjent Forurettede 15, et slag i ansigtet. Der var ikke nogen, der havde været truende over for tiltalte. Vidnet fik peberspray i øjnene, og han kunne som følge heraf ikke se noget. Han fokuserede på at få pacificeret tiltalte. Episoden var voldsom. Tiltalte blev efterfølgende bragt til en sik-ringscelle, hvor han blev spændt fast.
Forurettede 6 har vedrørende forhold 16 forklaret bl.a., at han kendte Forurettede 4, Forurettede 5 og tiltalte fra Sygehus 1 Psykiatriske Af-deling. Han havde været indlagt samtidig med Forurettede 5 i ca. tre måneder, og tiltalte havde på dette tidspunkt været indlagt i ca. en uge. Tiltalte var generelt meget sur på både patien-ter og personale. For så vidt angår episoden med Forurettede 4, stod tiltalte og Forurettede 4 tæt på hin-anden. Tiltalte var vred og sagde noget til Forurettede 4, som vidnet ikke forstod. Han ved ikke, om de talte om cigaretter, og om tiltalte havde lånt cigaretter af Forurettede 4. Tiltalte slog Forurettede 4 én gang med flad hånd, mens Forurettede 4 stod op, og derefter to gange med knyttet hånd, mens Forurettede 4 lå ned på gulvet. Tiltalte talte grimt til Forurettede 4. Han kan ikke huske, om Forurettede 4 havde forbinding på hovedet. Vedrørende forhold 17 forklarede vidnet, at han senere var ude at ryge med Forurettede 5 i rygegården. Tiltalte var der også. Vidnet og Forurettede 5 sparkede til nogle skraldespande, og tiltalte blev meget sur på dem og råbte ad dem. Forurettede 5 sagde til tiltalte, at han respekterede tiltalte, og tiltalte skulle også respektere ham. De to kom herefter op at slås. Det vil sige, at tiltalte gik hen mod Forurettede 5 og skubbede Forurettede 5. Tiltalte slog derefter Forurettede 5 tre gange med knyttet hånd på brystkassen og i hovedet. Forurettede 5 slog herefter tiltal-te med knyttet hånd to til tre gange på armen. Tiltalte skubbede mest. Han gik imellem dem og sagde, at de skulle stoppe med at slå. Tiltalte skubbede ham på brystkassen og gav ham en lussing på venstre kind. Efter hans opfattelse var lussingen tiltænkt Forurettede 5, og til-talte kom ved en fejl til at ramme vidnet i stedet for. Vidnet tilkaldte herefter personalet, der kom til stede. Vidnet havde efterfølgende hovedpine i tre dage. Han blev ikke tilset af en læge, men fik Panodil. Der var ikke nogen, der havde fået skader. Under episoden så tiltalte ud til at have det meget dårligt.
Personlige oplysninger
I tillæg til de domme, der er nævnt i byrettens dom, er tiltalte tillige straffet ved Retten i Nykøbing Falsters dom af 18. august 2022 med fængsel i 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 81, nr. 12, og § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 81, nr. 12.
- 33 -
Der er under sagens behandling for landsretten foretaget en ny mentalundersøgelse ved Århus Universitetshospital Psykiatrien. Af konklusionen i retspsykiatrisk erklæring af 27. april 2023 fremgår:
”Tiltalte (observanden) er en nu 35-årig mand, ugift, kontanthjælpsmodta-ger, der blandt andet tidligere er dømt for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, flere tilfælde af vold, vold eller trussel om vold mod nogen i of-fentlig tjeneste, tyveri og hærværk. Han er den 28.02.2022 ved byretten idømt forvaring for blandt andet forsøg på voldtægt, voldtægt i form af andet seksuelt forhold end samleje, vidnetrusler, vold eller trussel om vold mod nogen i offentlig tjeneste, trusler, tyveri og hærværk begået i perioden fra den 20.12.2019 til den 07.08.2021.
Dommen blev anket af observanden, der vedrørende skyldspørgsmålet har nedlagt påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang. Han har erkendt sig skyldig i forhold 5. Østre Landsret har den 01.02.2023 afgjort skyldsspørgsmålet. Sanktion afventer aktuelle mentalundersøgelse.
Der er afgivet retspsykiatrisk erklæring og to supplerende retspsykiatriske erklæ-ringer fra Retspsykiatrisk Afdeling i Sygehus 1 i sagen, ligesom der forelægger to udtalelser fra Retslægerådet.
Af Østre Landsret er der den 16.01.2023 afsagt kendelse om ny mentalundersø-gelse med henvisning habilitetsspørgsmålet, da en af de forurettede i sagen har været ansat ved Psykiatrisk Afdeling i Sygehus 1.
Herværende undersøgelse er lavet som en ny og fuldstændig mentalundersøgelse suppleret med psykologisk undersøgelse.
Observanden er ved mentalundersøgelsen her ikke fundet sindssyg, og det kan heller ikke antages, at han har været sindssyg eller har befundet sig i en tilstand li-gestillet hermed på tidspunkterne for den kriminalitet, han senest er fundet skyldig i. Han er normalt begavet og lider ikke af epilepsi. Han været under indflydelse af rusmidler, herunder kokain, amfetamin, alkohol og beroligende medicin på tids-punktet for nogle af de pådømte forhold, men der ikke mistanke om, at han har befundet sig i en tilstand af abnorm rus.
Observanden er opvokset under følelsesmæssigt belastende forhold præget af for-ældrenes misbrug og tidlige separation samt anbringelser fra ung alder på forskel-lige institutioner og behandlingshjem. Trods mange flytninger og afbrudte skole-forløb har han gennemført 9. klasses afgangseksamen, men han har ikke taget ud-dannelse og har begrænset arbejdsmæssig erfaring. Fra 12-18-årsalderen udvikle-de han et betydeligt misbrug af amfetamin og hash, ligesom der tilkom andet mis-brug, blandt andet af beroligende, vanedannende medicin. Han blev tidligt invol-veret i kriminalitet og blev 16 år gammel dømt for blandt andet forsøg på vold, trusler og berigelseskriminalitet. Senere 16 år gammel blev han idømt en ung-domssanktion og senere ubetinget fængselsstraf for vold eller trussel om vold mod personale. Der fulgte adskillige flere domme for lignende og for kvalificeret vold, berigelseskriminalitet, færdselslovsovertrædelser, mv.
I 2008 blev observanden idømt anbringelsesdom, da der i forbindelse med men-talundersøgelse (2007) var mistanke om udvikling af skizofreni, som observanden er disponeret for (halvsøster). I forløbet af behandlingsdommen blev det imidler-tid vurderet, at der havde været tale om misbrugsudløste psykoser af overvejende kortere varighed. Han var ordineret antipsykotisk virkende medicin, som han dog ikke altid tog, men selv uden medicin kunne han klare sig i lange periode uden at udvikle psykotiske symptomer på ny. I perioder med intensivt misbrug af især amfetamin han har været sindssyg i længere perioder.
- 34 -
Anbringelsesdommen blev i 2011 ændret til en behandlingsdom, der blev ophævet i 2012. I 2015 blev han på ny dømt til psykiatrisk behandling, da han fortsat under indflydelse af rusmidler kunne blive psykotisk med undertiden voldsom affekt og aggressivitet til følge. Han har været indlagt på psykiatrisk afdeling adskillige gange i henhold til behandlingsdom efter misbrugstilbagefald og adfærdsændring til følge.
I 2017 fik han igen dom til psykiatrisk behandling og denne har været gældende frem til den 28.02.2022, hvor han blev dømt til forvaring ved byretten. Observanden har siden grundlovsforhør den 04.02.2021 været varetægtsfængslet i arresthuse og fængsler. Der har ikke herunder været mistanke om sindssygdom el-ler sindssygelige symptomer. Han har i en kort periode fået en mindre dosis anti-psykotisk virkende medicin givet som beroligende og tankesamlende til natten, men får det ikke længere.
Ved herværende mentalundersøgelse er observanden fundet præget af en grund-læggende forstyrret personlighedsstruktur med narcissistiske og dyssociale træk og ved testning høj grad af psykopati og høj risiko for fremtidig ligeartet krimina-litet.
Observanden er herefter omfattet af straffelovens § 69. Der kan imidlertid ikke peges på foranstaltninger jf. samme lovs § 68, 2. punktum, som mere formålstjen-lige end straf til imødegåelse af en høj risiko for ny kriminalitet.
På baggrund af oplysninger om den tidligere og senest pådømte kriminalitet sam-men med observandens personlighedsmæssige egenart og den foreliggende risi-kovurdering, findes observanden at udgøre en såvel væsentlig som nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og anvendelse af forvaring i stedet for fængsel findes med overvejende sandsynlighed påkrævet for at forebygge denne fare.”
Retslægerådet har herefter afgivet udtalelse den 17. maj 2023, hvoraf fremgår:
”Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet, under henvisning til tidligere ud-talelser, senest af 22. december 2021, og på grundlag af de foreliggende akter med retspsykiatrisk erklæring af 27. april 2023 ved overlæge Person 21, Retspsy-kiatrisk afdeling, Skejby sygehus, udtale, at Tiltalte ikke er sindssyg og hel-ler ikke kan antages at have været sindssyg eller i en hermed ligestillet tilstand på tidspunkterne for det påsigtede. Han var sandsynligvis påvirket af rusmidler på visse af tidspunkterne for det påsigtede, men der er ikke holdepunkt for at antage, at han har befundet sig i en abnorm rustilstand. Han er normalt begavet og lider ikke af epilepsi.
Tiltalte har haft en belastet opvækst præget af forældrenes misbrug og tidli-ge anbringelser på adskillige institutioner og i plejefamilie. Han har gennemført niende klasses afgangseksamen trods afbrudt skolegang, men han har ingen ud-dannelse. Han har fra 15- til 18-års alderen udviklet et betydeligt misbrug af hash og andre psykoaktive stoffer herunder amfetamin.
Tiltalte blev i 2008 idømt anbringelse i psykiatrisk afdeling, som blev æn-dret i 2011, og han har tidligere haft diagnosen skizofreni. På baggrund af forløbet af hans behandlingsdomme er det imidlertid vurderet, at der har været tale om misbrugsudløst psykose. Han har således i længere perioder kunne klare sig uden antipsykotisk medicin og har i perioder med misbrug længerevarende været
- 35 -
psykotisk. Han har været indlagt på psykiatrisk afdeling talrige gange ofte i opkørt tilstand efter et forløb med svært misbrug.
Ved aktuelle mentalobservation vurderes det, i overensstemmelse med de seneste mentalobservationer, ikke, at Tiltalte har været sindssyg på tidspunkterne for det påsigtede, og at han heller ikke er sindssyg ved undersøgelsen. Personlig-hedsmæssigt er han forstyrret med blandt andet egocentricitet, lav frustrationstole-rance, impulsivitet, optagethed af egen behovstilfredsstillelse, manglende evne til indlevelse i andres følelser, tanker og forhold, en misbrugs- og kriminaliseret livs-stil, lav grad af skyldfølelse, problemer med at rumme ubehagelige følelser, krænkbarhed og voldsparathed. I mentalerklæringen konkluderes, at han har stor risiko for at recidivere i ligeartet kriminalitet af personfarlig art.
Efter Retslægerådets opfattelse er Tiltalte herefter omfattet af straffelovens § 69. Såfremt han findes skyldig i det påsigtede, kan rådet imidlertid ikke pege på foranstaltninger, efter samme lovs § 68, 2. pkt., som mere formålstjenlige til imø-degåelse af en betydelig risiko for ny kriminalitet, end straf.
På baggrund af oplysningerne om det tidligere pådømte, det nu påsigtede samt med det øvrigt oplyste om Tiltaltes personlighedsmæssige egenart og den foreliggende risikovurdering, finder Retslægerådet, at Tiltalte udgør en så-vel væsentlig som nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, at anvendelse af forvaring, jf. straffelovens § 70, i stedet for fængsel med overvejen-de sandsynlighed er påkrævet for at forebygge denne fare.”
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret navnlig, at tingene fungerede godt i perio-der af barndommen, bl.a. i den periode, hvor han tog 9. klasses eksamen. Han har tidligere uden problemer boet sammen med en kvinde i sammenlagt 4 ½ år. Generelt vil han gerne uddanne sig. Han har også gennemført Uddannelse. Han er tilbudt ansættelse i Virksomhed, hvor han kan lære en del vvs-arbejde. Han har formentlig også mulighed for at blive ansat i en virksomhed, der beskæftiger sig med betonbyggeri. Lægen, der forestod den nye mentalundersøgelse, gav over for ham udtryk for, at hun blot ville læne sig op ad de tidli-gere erklæringer fra overlæge Person 15. Han havde håbet på en reel, ny vurdering. Op-lysningerne om stofmisbrug i mentalerklæringerne er overdrevne. Blandt andet har mis-bruget de senere år være sporadisk dog med nogle mere intensive perioder. Den eneste medicin, han tager i dag, er inden sovetid for såkaldte ”retsless legs ”. Han tager således ikke antipsykotisk eller beroligende medicin. I Enner Mark fængsel, hvor han opholder sig nu, arbejder han hver dag, hvorefter der er fællesskab til kl. 19.
Tiltalte har været fortsat frihedsberøvet under ankesagen.
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldspørgsmålet
Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår:
- 36 -
”Også efter bevisførelsen for landsretten finder samtlige nævninge og domme-re af de grunde, der er anført af byretten, at Tiltalte i forhold 1 er skyldig i at have slået Forurettede 1 én gang i hovedet og i at have kastet kaffe i hovedet på ham. Ved denne afgørelse er der tillige lagt vægt på, at Forurettede 1 søgte lægebistand vedrørende smerter ved øjnene umiddelbart efter det passerede. Der er ikke grundlag for at dømme for at have slået med knyttet hånd, idet der ikke er rejst tiltale herfor.
Også efter bevisførelsen for landsretten finder samtlige nævninge og dommere, at Tiltalte af de grunde, der er anført af byretten, er skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale i forhold 2, 3, 6 a, 7, 12, 13, 14, 15, 19 – 21, 22 og 23.
Efter bevisførelsen for landsretten finder samtlige nævninge og dommere, at Tiltalte i forhold 4 er skyldig i vidnetrusler i overensstemmelse med den rejste tiltale. Ved denne afgørelse er der lagt vægt på de grunde, der er anført af byretten. Landsretten har endvidere lagt vægt på, at tiltaltes trussel om at gå til medierne eller til politiet, hvis hun ikke trak sin anmeldelse tilbage el-ler ringede til ham, udgør en trussel om at anmelde eller åbenbare et strafbart forhold begået af Forurettede 2, hvorfor truslen er omfattet af straffe-lovens § 260, stk. 1, nr. 2. Det er herved indgået i vurderingen, at tiltalte den 11. februar 2020 anmeldte til politiet, at Forurettede 2 som ansat på Retspsykiatrisk Afdeling i Sygehus 1 havde haft en seksuel relation til ham, mens han var anbragt på institutionen.
Også efter bevisførelsen for landsretten finder samtlige nævninge og dommere, at Tiltalte af de grunde, der er anført af byretten, og idet der tillige er lagt vægt på domfældelsen i forhold 11, i forhold 6 er skyldig i forsøg på voldtægt og i voldtægt i form af andet seksuelt forhold end samleje, som anført i tiltalen. Landsretten tiltræder, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at hen-føre den udøvede vold under straffelovens § 245, stk. 1. Der er herved lagt vægt på, at der efter den foretagne personundersøgelse af Forurettede 2 ikke blev konstateret punktformede blødninger i øjnenes bindehinder eller i ansigtshuden, og at der var ikke holdepunkt for, at et greb om halsen havde væ-ret kraftigt og langvarigt og dermed livsfarligt. Landsretten finder heller ikke, at den samlede voldsudøvelse har haft en sådan karakter, at den udøvede vold kan henføres under straffelovens § 245, stk. 1. Tiltalte frifindes derfor for over-trædelse af straffelovens § 245, stk. 1.
Også efter bevisførelsen for landsretten finder samtlige nævninge og dommere, at Tiltalte af de grunde, der er anført af byretten, i forhold 8 er skyldig i vidnetrusler som anført i tiltalen. Dette gælder, uanset om tiltaltes trusler måtte relatere sig til Forurettede 2's anmeldelse til politiet af truslerne fremsat af tiltalte i perioden den 24. april – 27. april 2020 eller hendes tidligere anmeldelser til politiet.
Efter bevisførelsen for landsretten finder samtlige nævninge og dommere, at Tiltalte i forhold 9 er skyldig i forsøg på voldtægt i form af andet seksuelt forhold end samleje i overensstemmelse med den rejste tiltale. Lands-retten har lagt vægt på Forurettede 2's troværdige forklaring om, at til-talte truede med at gå til pressen, hvis hun ikke gav ham et ”handjob” . Efter bevisførelsen findes der at være tale om en trussel om at åbenbare et strafbart
- 37 -
forhold begået af Forurettede 2. Truslen er derfor omfattet af straffe-lovens § 260, stk. 1, nr. 2. Som anført vedrørende forhold 4 er det indgået i vurderingen, at tiltalte den 11. februar 2020 anmeldte til politiet, at Forurettede 2 som ansat på Retspsykiatrisk Afdeling i Sygehus 1 havde haft en seksuel relation til ham, mens han var anbragt på institutionen. Da truslen er fremsat for at opnå et andet seksuelt forhold end samleje, findes tiltalte skyldig i tiltalen.
Også efter bevisførelsen for landsretten finder samtlige nævninge og dommere af de grunde, der er anført af byrettens flertal, at Tiltalte i forhold 10 er skyldig i voldtægt i form af andet seksuelt forhold end samleje, jf. straffe-lovens § 216, stk. 1, jf. § 225, som fastslået af byretten. Landsretten tiltræder, at der efter Forurettede 2's forklaring ikke er tilstrækkeligt grundlag for tillige at dømme for forsøg på voldtægt. Tiltalte frifindes derfor for forsøg på voldtægt, jf. straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 21.
Også efter bevisførelsen for landsretten finder samtlige nævninge og dommere, at Tiltalte i forhold 11 er skyldig i forsøg på voldtægt, jf. straffe-lovens § 216, stk. 1, jf. § 21. Der er herved lagt vægt på Forurettede 2's troværdige forklaring, herunder hendes gentagne forklaring for byretten om, at hun følte, at tiltalte ville have samleje/sex med hende, og hendes forkla-ring for landsretten om, at tiltalte formentlig rent impulsmæssigt ikke kunne styre, at han ville have sex. Der er tillige lagt vægt på, at tiltalte i forlængelse af det, der skete i sengen, onanerede ud over hende på badeværelset, hvor hun havde søgt tilflugt.
I forhold 16 og 17 finder alle dommere og nævninge også efter de for landsret-ten afgivne vidneforklaringer og af de grunde, som byretten har anført, at tiltal-te er skyldig i vold i det omfang, som byretten har fastslået, dog således at til-taltes spark i forhold 16 ramte forurettede i hvert fald på den øvre del af krop-pen.
Vedrørende forhold 18 bemærkes, at anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frifindelse vedrørende den del af tiltalen, der angår Forurettede 8. Tiltalte frifindes derfor for denne del af tiltalen. Efter de af vidner-ne afgivne, detaljerede og troværdige forklaringer for byretten og landsretten finder alle dommere og nævninge, at tiltalte i øvrigt er skyldig i vold og trusler om vold mod offentligt ansatte og ulovlig tvang som anført i tiltalen. Det be-mærkes herved, at Forurettede 9 for landsretten har forklaret, at tiltalte også truende beordrede hende til at lukke døren, idet han dog ikke gik frem mod hende.
T h i b e s t e m m e s :
Tiltalte findes i forhold 2, 3, 4, 6 a, 7, 8, 9, 11, 12, 13, 14, 15, 19, 20, 21, 22 og 23 skyldig i tiltalen.
Tiltalte findes i forhold 1 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, i det omfang, som byretten har fastslået, dog således at der ikke dømmes for at have slået med knyttet hånd.
- 38 -
Tiltalte findes i forhold 6 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, jf. 21, og § 216, stk. 1, jf. § 225. Tiltalte frifindes for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1.
Tiltalte findes i forhold 10 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 225, og frifindes for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 21.
Tiltalte findes i forhold 16 og 17 skyldig i overtrædelse af straf-felovens § 244, stk. 1, i det omfang, som byretten har fastslået, dog således at tiltaltes spark i forhold 16 ramte forurettede i hvert fald på den øvre del af kroppen.
Tiltalte findes i forhold 18 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og § 260, stk. 1, nr. 1, i overensstemmelse med tiltalen med den begrænsning, at han ikke gik frem mod Forurettede 9, og således at han frifin-des vedrørende den del af tiltalen, der angår Forurettede 8. ”
Sanktionen
Der er afgivet 10 stemmer for at idømme tiltalte forvaring og 8 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 7 år og 6 måneder.
Alle nævninger og dommere finder, at betingelserne for at idømme forvaring efter straffe-lovens § 70, stk. 2, ikke er opfyldt. Som anført i Højesterets dom gengivet i UfR 2017.2531 må det i sager, hvor den tiltalte ikke tidligere er dømt for alvorlig seksualfor-brydelse, kræves, at de begåede forhold og oplysningerne om tiltaltes person i særlig høj grad giver grundlag for at antage, at der er en risiko for gentagelse, som gør forvaring på-krævet.
Tiltalte er nu dømt for to voldtægtsforsøg, voldtægt i form af andet seksuelt forhold end samleje og forsøg på voldtægt i form af andet seksuelt forhold end samleje. Forhold 6, 10 og 11 findes omfattet af straffelovens § 70, stk. 2, nr. 1.
Spørgsmålet er herefter, om det efter karakteren af disse forhold og oplysningerne om til-taltes person må antages, at han frembyder væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og om anvendelse af forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet for at fore-bygge denne fare, jf. straffelovens § 70, stk. 2, nr. 2 og 3.
De omhandlede seksualkrænkelser er alle begået over for tiltaltes tidligere kæreste over en kort periode, og der i intet tilfælde tale om fuldbyrdet voldtægt. På denne baggrund findes betingelserne i straffelovens § 70, stk. 2, nr. 2 og 3, ikke opfyldt.
- 39 -
Alle nævninger og dommere finder endvidere, at betingelserne i straffelovens § 70, stk. 1, nr. 1 og 2, for at idømme forvaring, er opfyldt. Der er herved lagt vægt på karakteren og omfanget af den nu begåede kriminalitet og tidligere kriminalitet samt på tiltaltes person-lighedsmæssige egenart, der efter mentalerklæringen af 27. april 2023 og Retslægerådets udtalelse af 17. maj 2023 indebærer, at han udgør en såvel væsentlig som nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed.
Flertallet (10 stemmer) finder tillige, at betingelsen i straffelovens § 70, stk. 1, nr. 3, for at idømme forvaring er opfyldt. Flertallet har lagt vægt på antallet af forhold og deres karak-ter sammenholdt med vurderingen i mentalerklæringen af 27. april 2023 og Retslægerådets udtalelse af 17. maj 2023, hvorefter anvendelse af forvaring med overvejende sandsynlig-hed må anses for påkrævet for at forebygge denne fare.
Mindretallet (8 stemmer) finder det henset til kriminalitetens karakter, herunder at der ikke er tale om grov vold, betænkeligt at anse forvaring for påkrævet, jf. straffelovens § 70, stk. 1, nr. 3. Mindretallet finder, at straffen som en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, bør fast-sættes til fængsel i 7 år og 6 måneder.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at tiltalte idømmes forvaring.
Anklagemyndigheden har oplyst, at den foranstaltning, som tiltalte blev idømt den 5. april 2017, nu er udløbet.
Tiltalte har været fortsat frihedsberøvet under ankesagen.
Erstatning
De juridiske dommere finder, at der ikke foreligger fornøden dokumentation for, at Forurettede 1 (forhold 1) har været syg. Tiltalte frifindes derfor for kravet vedrørende godt-gørelse for svie og smerte. Det tiltrædes endvidere af de grunde, som byretten har anført, at tiltalte frifindes for kravet om erstatning for ødelagt IPad.
Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at tiltalte til Forurettede 2 skal betale 100.000 kr. i godtgørelse for tort med tillæg af renter som bestemt af byretten.
- 40 -
Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages Psykiatrien i Region Syddanmark s princi-pale påstand til følge, således at tiltalte til Psykiatrien i Region Syddanmark skal betale 70.304,75 kr. med tillæg af procesrente fra den 31. marts 2022. Der henvises til de grunde, som byretten har anført, og til at tiltalte for landsretten har forklaret, at han også prøvede at ødelægge en radiator. Det forhold, at tiltalen ikke specifikt nævner en radiator, kan efter hærværksforholdets karakter ikke føre til et andet resultat.
De juridiske dommere tiltræder af de grunde, som byretten har anført, at tiltalte til fæng-selsbetjent Forurettede 13 (ID-nr. 2) skal betale 45.795 kr. i godtgørelse for svie og smerte med tillæg af procesrente fra den 19. januar 2022.
De juridiske dommere finder på grundlag af det, der er fremlagt for landsretten, at der ikke er fuldt tilstrækkeligt bevis for årsagsforbindelse og adækvans i relation til yderligere syg-domsperiode fra den 29. januar 2022 og frem. Kravet vedrørende yderligere godtgørelse for svie og smert samt kravet vedrørende tabt arbejdsfortjeneste henskydes derfor til civilt søgsmål eller afgørelse ved Erstatningsnævnet.
De juridiske dommere tiltræder af de grunde, som byretten har anført, at tiltalte til fæng-selsbetjent Forurettede 15 (ID-nr. 4) skal betale 3.010 kr. i godtgørelse for svie og smerte med til-læg af procesrente fra den 19. januar 2022.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom stadfæstes, dog således
at Tiltalte frifindes for de af Forurettede 1 nedlagte påstande, og
at Tiltalte inden 14 dage til Psykiatrien i Region Syddanmark skal betale 70.304,75 kr. med tillæg af procesrente fra den 31. marts 2022.
Tiltalte betaler sagens omkostninger for landsretten.
- 41 -