Tiltale for manddrab og forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, samt tiltale for trusler, vold og besiddelse af kniv. Påstand om konfiskation og erstatning

RETTEN I HELSINGØR

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 10. december 2021

Rettens nr. 10-363/2021

Politiets nr. 0900-73112-00011-20

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

CPR nr. (født 1965),

Tiltalte 2

CPR nr. (født 1995) og

Tiltalte 3

CPR nr. (født 2001)

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 14. januar 2021.

Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 er tiltalt for

1.-2.

alle tiltalte

manddrab efter straffelovens § 237 og forsøg på manddrab efter straf-felovens § 237, jf. § 21,

ved den 3. oktober 2020 over et kortere tidsrum omkring kl. 17.40 i haven tilhørende ejendommen beliggende Adresse 1 i By 1, i forening og/eller efter forudgående aftale eller fælles forståelse at have dræbt Forurettede 1 og forsøgt at dræbe Forurettede 2 og Forurettede 3 idet de tiltalte bevæbnet med knive forfulgte de forurettede i haven, hvor de tiltalte dannede en truende kreds samtidig med, at de tiltalte flere gange stak eller stak ud efter de forurettede med kni-vene, mens de råbte: "Jeg dræber dig", "Allahu Akbar, dræb dem" eller lig-nende, alt hvorved Forurettede 1 blev ramt af mindst et knivstik i overkroppen samt pådrog sig et overfladisk snitsår på højre under-arm og som følge heraf afgik ved døden samme dag, mens Forurettede 2 blev tilføjet et behandlingskrævende stiksår og to overfladiske snitsår på kroppen og Forurettede 3 blev tildelt et overfla-

disk snitsår i benet.

3.

Tiltalte 3

trusler efter straffelovens § 266,

ved den 10. maj 2018, ca. kl. 21.00 på Spisested, Adresse 2 i By 2, at have truet Forurettede 4, idet tiltalte udtalte: "Jeg stikker dig ned, hvis du ringer til politiet"eller lignende, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for Forurettede 4's liv, helbred eller velfærd.

4.

Tiltalte 3

vold efter straffelovens § 244, stk. 1,

ved på samme tid og sted i umiddelbar forlængelse af det i forhold 3 passe-rede, at have tildelt Forurettede 4 flere slag i hovedet.

5.

Tiltalte 3

overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 3, ved den 18. december 2019, ca. kl. 22.30 i Niverød Erhvervspark ud for nr. 2 i Nivå, på offentligt tilgængeligt sted og uden anerkendelsesværdigt for-mål, at have besiddet en springkniv med en bladlængde på 10 cm uden poli-tiets tilladelse.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om konfiskation af en springkniv hos Tiltalte 3, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig i forhold 1-2 men erkendt at have udøvet vold omfattet af straffelovens § 245, stk. 1 og § 246, som han dog har påstået sig frifundet for ud fra en nødværgebetragtning.

Tiltalte 3 har nægtet sig skyldig i forhold 1-2 og 3. Han har i forhold 4 erkendt sig skyldig i ét slag med flad hånd. Han han erkendt sig skyldig i forhold 5.

Tiltalte 3 har ikke haft bemærkninger til påstanden om konfiska-tion af en springkniv.

Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig i forhold 1-2.

Der er nedlagt påstand af Forurettede 2, Forurettede 3 Vidne 1 og Vidne 2 om, at de tiltalte Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 1 skal betale erstatning og godtgørelse i nærmere bestemt omfang.

Påstandene om erstatning og godtgørelse er behandlet nedenfor side 77.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af de tiltalte Tiltalte 3, Tiltalte 1 og Tiltalte 2 og af vidnerne Forurettede 2, Vidne 3, Vidne 4, Forurettede 3 Vidne 5, Vidne 6, Vidne 1, Vidne 7, Vidne 2, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11, Forurettede 4, politibetjent Vidne 12, politiassistent Vidne 13, Vidne 14 og politiassistent Vidne 15.

Tiltalte 3 har vedrørende forhold 1-2 forklaret, at han bor

på Adresse 1 i By 1 med sine brødre, Person 1 og Tiltalte 2, og sin far og mor, Tiltalte 1 og Person 2. Han husker ikke, om hans søster, Vidne 4, boede hjemme på det tidspunkt, eller hvornår hun flyttede. Han var ikke så tit hjemme.

Han havde mødt familien Efternavn 1 flere gange. Han kendte til, at der skulle være et møde den 3. oktober 2020, og han vidste, at der havde været et skænderi forinden. Skænderiet var mellem Forurettede 2 og Tiltalte 2. Han husker ikke, hvornår Tiltalte 2 og Forurettede 2 havde skænderiet. Han var hjemme, da mødet fandt sted. Han sad oppe på sit værelse. Hans dag startede normalt. Han vågnede kl. 15, da han havde været i byen dagen forinden. Han vidste ikke, at mødet skulle være senere samme dag. Han vidste, at der kom gæ-ster, og at det var Efternavn 1-familien. Han skulle ikke selv være med. Mødet foregik nede i stuen. På et tidspunkt fik han en besked fra Tiltalte 2 om, at han skulle komme ned i stuen, fordi det var respektløst at blive på værelset. Han var i gang med et spil på sin PlayStation, da han fik beskeden fra sin store-bror. Foreholdt sms-beskeder mellem ham og Tiltalte 2 (Ekstrakt 4 s. 80) forkla-rede tiltalte, at han svarede Tiltalte 2 efter sit spil. Han gik ned ca. 20-25 minut-ter senere, da han var færdig med at spille.

Han gik ned og satte sig og hilste pænt. Det første han hørte, var imamen Vidne 3, der snakkede om alt muligt islamisk. Imamen sagde blandt andet, at hvis man var gift, er det manden, der bestemmer. Han tænkte, hvad

det var, han var kommet ned til, og han begyndte at grine. Forurettede 2 spurgte ham, hvad han grinede af og truede ham med slag. Han nåede ikke at svare, før folk begyndte at diskutere. Han ved ikke, hvad de diskuterede. Hans far bad ham om at forlade stuen, fordi han var respektløs, men det mente han ikke selv, at han var. Hans far sagde ikke ordret, at han var respektløs.

Han blev sendt ud i køkkenet til sin søster Vidne 4, bror Person 1 og mor Person 2. Pludselig kom Forurettede 2 løbende aggressivt mod hans søster. Han tog en kød-kniv og stillede sig foran Forurettede 2 med den. Han holdt kniven oppe ved skul-deren mod Forurettede 2. Kniven var en normal, firkantet kødkniv. Han tog kni-ven for at beskytte sin søster. Han holdt kniven op, men den var ikke over hovedet. Han husker ikke præcist, hvordan han holdt den. Hans søster, bror og mor stod bag ham. Folk fjernede Forurettede 2, og han faldt selv til ro. Han husker ikke, hvem der fjernede Forurettede 2, men det var tiltaltes familie, der ad-skilte ham og Forurettede 2.

Forevist foto (Ekstrakt 3 s. 141) forklarede tiltalte, at køkkenet ligger over-for havedøren. Forevist foto (Ekstrakt 3 s. 133) forklarede tiltalte, at døren til stuen er bag bordet til højre. Han stod mellem spisebordet og køkkenbor-det sammen med Person 1, Vidne 4 og sin mor. Forurettede 2 kom ud i køkkenet fra stuen med knyttede næver og meget aggressiv. Der kom nogen og rev Forurettede 2 tilbage til stuen. Han sikrede sig, at hans familie var okay. Han hørte nogen råbe ude fra haven. Han kunne ikke se dem uden i haven, men han kunne høre, at der var stemmer udenfor. Han kunne høre mandlige, højtrå-bende stemmer. Han kan ikke huske, hvem der råbte, eller hvad der blev råbt.

Da han havde sikret sig, at hans søster, mor og lillebror havde det godt, gik han ud for at se, hvad der foregik. Da han kom ud, blev han mødt af et fly-vespark, så han faldt. Det skete ude i haven. Forevist oversigtsfoto (Ekstrakt 3 s. 181) forklarede tiltalte, at han stod ved hjørnet udenfor huset ved træet, lidt længere fremme end den røde pil på billedet. Han faldt ind i en torne-busk. Det var Forurettede 2 eller Forurettede 3, kaldet Kaldenavn, der sparke-de ham. Da han kom ud i haven, så han, at hans far fik tæsk med en rive. Han så ikke hvem, der tævede faderen, men det var en af brødrene Efternavn 1. De ligner hinanden og er begge lidt store i det. Han kunne se, at hans far blev slået med riven. Hans far stod op. Han fik selv et flyvespark og røg ind i tornebusken. Han blev bange, og rejste sig op igen. Så brød helvede løs og en mand afgik ved døden. Han så ikke, hvad Tiltalte 2 og hans far lavede, da det hele skete. Hans far lå vist på jorden. Folk var samlet om at hjælpe dem, der blødte, og man forsøgte at give førstehjælp. Det hele skete på få sekunder. Det var Forurettede 2 eller Forurettede 3, der sparkede ham. Han så ikke, hvad der skete med Forurettede 2. Han husker ikke, om Forurettede 2 lå ned, da han selv rejste sig fra tornebusken.

Foreholdt dele af sin forklaring under grundlovsforhøret (Ekstrakt 1 s. 62-63), forklarede tiltalte, at han forklarede sådan på grund af sin tilstand på da-

gen. Han sultede i arresten, og hans forklaring til politiet og i grundlovsfor-høret var derfor ikke korrekt. Han fortæller den korrekte historie i dag.

Han hjalp sin søster med at hjælpe Forurettede 2. Han hentede klude til at lægge pres på Forurettede 2's sår. Foreholdt dele af rapport (Tillægsekstrakt 2 s. 2), for-klarede tiltalte, at det er korrekt, at han havde Gucci sko på. Foreholdt dele af kriminaltekniske erklæringer (Ekstrakt 3 s. 205, 302 og 312) forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvorfor der er fundet DNA fra Forurettede 2 på hans ven-stre sko. Alle, der var til stede den dag i oktober, prøvede at hjælpe Forurettede 1 og Forurettede 2. Han stak ikke nogen med kniv i haven. Forespurgt af anklage-ren, om der kan være nogen, der ønsker at sværte tiltalte til, forklarede tiltal-te, at det godt kan være, at der er nogen, der vil sige, at han har gjort det. Han er ikke som sådan uvenner med nogen, men han er heller ikke venner med Forurettede 2 og hans familie. Forurettede 2's familie kan have grund til at sige det som hævn.

Foreholdt dele af personundersøgelse (Ekstrakt 4 s. 329-331 og 333) forkla-rede tiltalte, at hvis beskrivelsen af skader i undersøgelsen er kommet fra læ-gen, er det korrekt, at han havde de skader. Han går ud fra, at læsionerne stammer fra episoden. Sparket ramte ham på den ene arm. Han tog sin arm op for at parere sparket. Hudafskrabningerne kan være fra tornebusken. Han havde en langærmet trøje eller jakke på af mærket Tommy Hilfiger.

Han talte ikke med Forurettede 3 efter episoden. Foreholdt dele af teleoplysninger (Ekstrakt 4 s. 77), forklarede tiltalte, at han ringede til Person 3 den pågæl-dende aften, men han husker ikke, hvorfor han ringede til ham. Han ringede måske til Person 3, fordi Person 3's far var til stede. Person 3 er hans on-kel Vidne 5's søn. Han ringede senere til sin anden fætter, Person 4, der er Vidne 6's søn.

Adspurgt af sin forsvarer, advokat Peter Kragh, forklarede tiltalte, at han i oktober 2020 gik på Skole. Han var i gang med sit første år. Han er den mellemste søn i familien. Han blev ikke involveret meget i fa-milieproblemer, fordi han ikke er ældst. Han har en kæreste. Han gik op i skole, PlayStation og sin kæreste.

Efter sms'en fra Tiltalte 2 var det meget tydeligt, at han skulle komme ned i stu-en, så han ikke var respektløs overfor gæsterne. Han svarede først på beske-den 26 minutter senere, fordi han spillede PlayStation. Han forventede ikke at få besked om, at han skulle komme ned. Forurettede 2 råbte meget højt, da han kom ud i køkkenet. Forurettede 2 kom derud med knyttede næver imod hans sø-ster og råbte "Er det det her, du vil". Forurettede 2 var meget truende, og han følte, at han skulle beskytte sin søster. Han tog derfor kniven. Han stod med kni-ven i få sekunder, før de blev adskilt. Han gik ud i haven via hovedindgan-gen. Han gik ikke ud af terrassedøren. Han gik ud ad hoveddøren, fordi den-ne dør var tættest på. Han gik rundt om huset og så, at hans far fik tæsk med riven. Da han ville løbe hen og stoppe det, blev han mødt af cirkelsparket.

Det er svært at huske tidsforløbet, da det er 1 år siden. Det var ligesom en film, hvor der blev klippet. Der gik ikke lang tid, før han fandt ud af, at no-gen var blevet stukket ned.

Han havde selv en del mærker fra slagsmålet. Han husker ikke, at han på Rigshospitalet svarede på, om skaderne var sket i et slagsmål. Han havde et gult mærke på venstre arm. Foreholdt dele af personundersøgelse (Ekstrakt 4 s. 331, pkt. 4 og 5 og s. 333) forklarede tiltalte, at han blev ramt af sparket på biceps svarende til markeringen på tegningen. Han lod kniven blive lig-gende i køkkenet, da han gik ud. Han havde ikke en kniv med ud i haven. Vidne 4 hjalp Forurettede 2, og han hjalp Vidne 4. Vidne 4 lå og pressede på Forurettede 2's sår. Han sad på hug ved siden af. Han tog en klud fyldt med blod for at smi-de den ud og gav Vidne 4 nye klude. Det stod på indtil politiet kom og gav før-stehjælp.

Han hørte ikke råb om, at der skulle dræbes nogen eller lignende. Han taler arabisk, men han kunne ikke høre, hvad der blev sagt på det tidligere afspil-lede videoklip optaget fra naboen. Der var ingen kvinder i haven, da han kom ud. Han husker ikke, hvornår kvinderne kom ud, men det var i slutnin-gen af forløbet.

Adspurgt om, hvorfor han i dag har afgivet en ny forklaring, forklarede til-talte, at han den 3. oktober 2020 vågnede kl. 15, og han havde ikke spist, in-den han blev anholdt. Efter anholdelsen blev han lagt i et hul uden mad i mange timer. Han var vågen i mange timer uden mad, og det, som han for-talte, var ikke rigtigt. Han var meget sulten. På politistationen fik han opfat-telsen, at han ville blive løsladt, hvis han afgav forklaring. Han troede, at han kunne komme ud og forklarede, at han slet ikke var der, da episoden fandt sted. Det påvirkede han også, at det drejede sig om hans familie. Han kan ikke sætte ord på, hvad han føler om hele situationen.

Adspurgt af Tiltalte 1's forsvarer, advokat Mai-Brit Storm Thy-gesen, forklarede tiltalte, at Forurettede 2 og Forurettede 3 størrelsesmæssigt er dobbelt så store som ham, både i højde og bredde. De er begge kraftige af bygning og lidt store i det.

Adspurgt af anklageren og foreholdt foto (Ekstrakt 3 s. 5) forklarede tiltalte, at det ikke var den kniv, han smed fra sig. Kniven, som han smed, var helt firkantet.

Vedrørende forhold 3 og 4 har Tiltalte 3 forklaret, at han

var på Spisested den 10. maj 2018.

Forevist foto (Ekstrakt 4 s. 420) forklarede tiltalte, at han var sammen med et par kammerater ved Spisested. En fyr, der var Brøndby-fan, kom hen, og da Brøndby lige havde vundet deres kamp, sagde de tillykke. Fyren fandt ud af, at han var FCK-fan, og det endte med, at de kom op at toppes.

De skubbede til hinanden. Han gav fyren en flad på hovedet, fordi han blev skubbet. Han kan ikke huske, om det var fyren, der startede med at skubbe. Hans venner stoppede det. Han kan ikke huske, om han kun gav fyren en flad. Da han fandt ud af, at han skulle i retten for det, tænkte han, at det var mærkeligt, for de var lige gode om det. Han truede overhovedet ikke fyren. Han kender sig selv godt nok til at vide, at han ikke truer folk. Han talte med en 7-Eleven medarbejder om episoden, for der var noget overvågning, som han gerne ville have frem.

Forevist fotos (Ekstrakt 4, s. 438 og 439) forklarede tiltalte, at det højst sandsynligt er ham, der står til venstre på det første billede. Personen på det andet billede ligner ham.

Tiltalte forklarede, at han kan huske, at han hilste på Person 5, men han kan overhovedet ikke huske samtalen. Han kan huske, at de talte om noget med en kniv, og det syntes han var mærkeligt, for han går ikke rundt med kniv. Han er jo ikke spejder.

Adspurgt af sin forsvarer, advokat Peter Kragh, forklarede tiltalte, at han var stamkunde hos Spisested. På det ene billede står han med et glas, så der har nok været noget alkohol involveret. Han kan godt forestille sig, at han var lidt frembrusende, for han var ung, men han slår og truer ikke folk, uden at der er en grund til det.

Vedrørende forhold 5 har Tiltalte 3 forklaret efter at være

blevet forevist foto (Ekstrakt 4, s. 462), at det godt kan passe, at han havde den kniv på sig den dag.

Adspurgt af sin forsvarer, advokat Peter Kragh, forklarede tiltalte, at han og en kammerat var ude at køre i en BMW, som kammeraten havde lejet. Kni-ven lå i bilen. Da de blev stoppet af politiet, spurgte betjenten, om de havde noget ulovligt, og han gav med det samme kniven til betjenten. Betjenten sagde, at en af dem var nødt til at tage ansvaret for kniven, for det gav ikke mening, at ingen af dem ejede den.

Tiltalte 1 har forklaret, at han mødte Forurettede 2 første gang omkring 6-7 måneder før episoden, men at han ikke husker det præcist. Han mødte Forurettede 2 første gang i løbet af 2019. Han kendte ikke familien Efternavn 1 i forvejen og havde ingen holdning til dem. Han hadede ikke Forurettede 2, der lød fornuftig i starten. Han havde ingen grund til ikke at kunne lide Forurettede 2. Han kan ikke svare på, om de to familier havde samme værdier. Det vidste sig, at Forurettede 1 kendte ham, fra da han arbejdede som grønthandler, men han huskede ikke Forurettede 1 fra Grønttorvet. Han forhørte sig om Forurettede 2 i Roskilde. Forurettede 2 havde været forlovet 2-3 gange. Han fik at vide, at det var en familie, som man ikke ønskede at nærme sig. Faderen var fornuftig, men det var moderen ikke. Han billigede ægteskabet mellem Vidne 4 og Forurettede 2.

Vidne 4 fortalte på et tidspunkt inden den 3. oktober 2020, at Forurettede 2 havde sagt til hende, at forholdet var slut, og at hun ville have sine ting hjem. Det skete et stykke tid før ramadanen i foråret 2020. Forurettede 2 sendte Vidne 4 hjem til ham. Vidne 4 blev ikke boende hjemme, og hun flyttede på et tidspunkt til-bage til Forurettede 2. Vidne 4 boede sammen med Forurettede 2 i tiden op til den 3. okto-ber 2020, men flyttede hjem igen ca. 4-5 dage før den 3. oktober 2020. Det skyldtes de gamle problemer mellem Forurettede 2 og Tiltalte 2.

Problemerne startede i april, hvor Vidne 4 skulle hente sine ting i Roskilde. Det var aftalt, at Forurettede 2 ikke skulle være hjemme, og Tiltalte 2 tog med for at hjælpe Vidne 4. Da de ankom, så de Forurettede 2 ligge og sove, selvom det ikke var aftalt. Tiltalte 2 og Vidne 4 gik ud af lejligheden, så Forurettede 2 kunne få lov til at vaske sig. Tiltalte 2 sagde, at Forurettede 2 ikke måtte tale med Vidne 4. Forurettede 2 sagde, at Vidne 4 var hans kone. Tiltalte 2 troede, at Forurettede 2 og Vidne 4's ægteskab var op-hørt. Forurettede 2 provokerede og chikanerede Tiltalte 2 og Vidne 4, mens de pakkede tingene. Det endte med, at Forurettede 2 slog Tiltalte 2 6-7 gange. Tiltalte 2 slog ikke igen, fordi de var hjemme hos Forurettede 2. Tiltalte forsøgte efterfølgende flere gange at løse den gamle konflikt. Når Vidne 4 forsøgte at løse konflikten mel-lem Forurettede 2 og Tiltalte 2, hidsede Forurettede 2 sig op, og til sidst kunne Vidne 4 ikke mere. Vidne 4 kunne ikke fortsætte med at leve på den måde. Forurettede 2 forbød Vidne 4 at hendes familie besøgte dem. I forbindelse med den sidste aften i ra-madanen aftalte familien, at de skulle ned og besøge Vidne 4 i Roskilde, men Vidne 4 ringede en halv time før og aflyste. Han blev på et tidspunkt ringet op af imamen Person 6 fra By 2. Foreholdt dele af udlæsning af te-lefon (Ekstrakt 4 s. 68) forklarede tiltalte, at han den 28. september 2020 havde mange telefonsamtaler. Han husker ikke, om Vidne 4 var kommet hjem på det tidspunkt.

Forevist oversigtsfoto (Ekstrakt 3 s. 181) forklarede tiltalte, at når han får gæster, viser han dem generelt ind i huset via terrassedøren. Familien Efternavn 1 kom også ind ad terrassedøren. Hoveddøren er ved indkørslen til hu-set. Hvis Efternavn 1-familien var gået ind ad hoveddøren, skulle de igennem køkkenet, hvor Vidne 4 og Person 2 var i gang med at lave mad. De skulle sidde i stuen og løse problemerne mellem Forurettede 2 og Tiltalte 2. Imamerne skulle hjæl-pe med at løse problemet. Han kendte imam Person 6 fra By 2, mens imam Vidne 3 kom fra Roskilde. Forurettede 2 og hans far Forurettede 1 skulle kom-me. Han vidste ikke, at Forurettede 2's bror Forurettede 3 kom. Det var han chokeret over. Der er ikke tradition for, at man tager de unge mennesker med, fordi de unge farer meget hurtigt op. Forurettede 3 var med for at skræmme med sine store musk-ler. Det burde kun have været Forurettede 2 og hans far, der kom. Fra hans familie deltog hans lillebror, hans storebror, Tiltalte 2 og ham selv. Hans storebror er 60 år, og hans lillebror er 45 år. De skulle hjælpe med at løse konflikten. Tiltalte 2 og Forurettede 2 var med, fordi de var en del af problemet. Problemet skulle løses, så Vidne 4 og Forurettede 2 kunne flytte sammen igen. Vidne 4 måtte selv bestemme, om hun ville bo hjemme eller hos Forurettede 2.

Han husker ikke, hvornår mødet skulle starte, men gæsterne kom til tiden. Forevist foto (Ekstrakt 3 s. 141) forklarede tiltalte, at de sad i sofaen. Han husker ikke præcist, hvem der sad hvor. Forurettede 2 sad i den store sofa ved dø-ren mellem de to stuer. Han sad selv i den lille sofa. Måske Forurettede 3 også sad i den store sofa, og imam Vidne 3 sad ved siden af Forurettede 2 på en stol med ryggen mod køkkenet. Mødet startede ikke godt. Efternavn 1-familien kom ind ad terrassedøren, hvor han og Tiltalte 2 ventede og hilste på gæsterne. Forurettede 2 hilste på ham, men skubbede Tiltalte 2's hånd væk. Forurettede 2 er professionel bokser, og Forurettede 2's bror Forurettede 3 er 3 gange større end Tiltalte 3. De andre hilste. Det er tradition at hilse på hinanden, og det viser, at man respekterer hinan-den og vil løse problemet. Han blev frustreret over, at Forurettede 2 ikke ville hil-se på Tiltalte 2. Forurettede 2 ville have, at Tiltalte 2 skulle sige undskyld til ham. Han var ikke enig i, at Tiltalte 2 skulle undskylde, fordi det var Forurettede 2, der havde slået Tiltalte 2. Han sagde til Forurettede 2's far Forurettede 1, at Forurettede 2 ikke ville hilse. Forurettede 1 svarede bare, at det ville Forurettede 2 ikke. Forurettede 1 sagde, at de var kommet for at hente Vidne 4. Forurettede 1 sagde, at sharia-loven siger, at selv hvis en mand slår sin kone, må hun ikke forlade hjemmet uden mandens tilladel-se. Imam Vidne 3 begyndte at tale om sharialov, og hvad islam siger. Han blev bange og følte, at de havde løjet for ham. De var ikke kommet for at opnå forlig. Han følte, at imamen var på Forurettede 2's side.

Forurettede 2 og hans bror Forurettede 3 begyndte at true Tiltalte 2, mens de snakkede. De talte "gadesprog", og han forstod det ikke. Det var tydeligt, at de var kom-met for at lægge pres på Tiltalte 2. Truslerne foregik på dansk, men ellers fore-gik mødet på arabisk. Imam Vidne 3 prøvede at få ro på igen. Det lykkedes at få delvist ro igen, indtil Tiltalte 3 kom ned i stuen. Tiltalte 3 nåede kun at sidde i få sekunder, før Forurettede 2 truende spurgte, hvorfor Tiltalte 3 grinede. Tiltalte bad Tiltalte 3 om at gå ud af rummet. Han så ikke, hvor Tiltalte 3 gik hen, men han gik ud af døren mod køkkenet. Han så derefter ikke Tiltalte 3.

Hans bror Vidne 5 sagde derefter til Forurettede 2, at Vidne 4 ikke ville med, så længe Forurettede 2 havde den attitude. Vidne 4 sagde også ude fra køkkenet, at hun ikke skulle med Forurettede 2. Forurettede 2 rejste sig op og gik imod køkkenet. Han bøjede sig ned til Forurettede 2's fødder og sagde, at han ville kysse dem, hvis Forurettede 2 gik. Han ville gøre alt for at få Forurettede 2 til at gå. Forurettede 2 skubbede ham væk og gik ud i køkkenet. Alle råbte for at få Forurettede 2 ud. Person 2 faldt på et tids-punkt ude i køkkenet ved siden af sofaen. Han ved ikke, hvordan og hvornår hun væltede. Han kunne ikke skelne mellem hvem, der talte i køkkenet og i stuen. Da Forurettede 2 kom ud i køkkenet, angreb han Vidne 4. Der var både skub-beri og råberi, men han hørte ikke, hvad der blev råbt. Forurettede 2 og imam Vidne 3 gik ud af køkkenet. De gik ud mod stuen og ud i haven. Han havde fat i en kniv i køkkenet. Forevist foto (Ekstrakt 3 s. 7 og 9) forklarede tiltalte, at han ikke havde fat i den kniv, som lå i skuffen til højre for komfuret. Fore-vist foto (Ekstrakt 3 s. 226) og foreholdt dele af kriminaltekniske erklærin-ger (Ekstrakt 3 s. 234 og 250) forklarede tiltalte, at han ikke kan forklare, hvorfor hans blod blev fundet på kniven. Forevist foto (Ekstrakt 3 s. 27) og foreholdt dele af kriminaltekniske erklæringer (Ekstrakt 3 s. 229, 235 og

251) forklarede tiltalte, at han heller ikke ved, hvorfor hans blod blev fundet på kniven i skuffen til venstre for komfuret. Det er hans hjem, og han bruger knivene i skufferne. Han lægger normalt ikke knive med blod på i skuffen. Det var ikke de knive, som han havde fat i. Forevist foto (Ekstrakt 3 s. 5 og 6) forklarede tiltalte, at det var den kniv, som han havde fat i. Det var en Global kniv.

Forurettede 2 og imam Vidne 3 gik fra stuen ud i haven. Forurettede 3 var måske gået derud sekunder før. Han ved ikke, om Forurettede 1 også var ude i haven. Han så, at Forurettede 3 havde en rive i hånden, og Forurettede 2 tog en havestol. Forurettede 2 og Forurettede 3 gik mod Tiltalte 2 med riven og stolen. Han tænkte, at hans familie var under angreb, og han gik ind og tog en kniv på den magnetiske knivholder i køkke-net. Han kunne ikke lukke havedøren ud til haven, fordi hans sønner var udenfor. Forevist oversigtsfoto (Ekstrakt 3 s. 118) forklarede tiltalte, at Forurettede 2 og imam Vidne 3 gik fra stuen ud i haven gennem terrassedøren. Tiltalte 3 og Tiltalte 2 gik ud ad hoveddøren. Han ved ikke, hvilken vej de to gik rundt om huset. Forurettede 3 og Forurettede 2 gik om mod bagenden af huset og haven, og han tænkte, at et betød, at de ikke var på vej tilbage i bilen men ville angribe. Han gik derfor ud i køkkenet og tog en kniv. Hans bror Vidne 6 og imam Person 6 fangede ham, så han ikke kunne komme ud med kniven. De blev ved med at holde ham fast, indtil han gav slip på kniven. Derefter slap de ham. Det var imam Person 6, der fik taget kniven fra ham.

Han forsøgte derefter at gå ud for at se, hvad der foregik i haven. Han gik ud ad terrassedøren og blev straks angrebet. Forurettede 2 slog ham på skulderen og brækkede hans kraveben. Forurettede 1 sprang op på ham, og de faldt ned på jor-den. Forurettede 3 kom over med riven. Han faldt på jorden med Forurettede 1 ovenpå sig. Forevist foto (Ekstrakt 2 s. 121) forklarede tiltalte, at det var den rive, som Forurettede 3 bar. Person 2 var også i haven, og hun faldt ned sammen med ham, fordi hun havde fat i ham. Person 2 stod bag ved ham, så da han faldt, faldt Person 2 også. De faldt alle tre. Han har problemer med vejrtrækningen. Da Forurettede 1 faldt ned ovenpå ham, kunne han ikke trække vejret eller se noget. Han forsøgte at rejse sig, men hans ben kunne ikke bære ham. Han så, at Forurettede 2 og Forurettede 1 lå på jorden, og han så, at Vidne 4 og Vidne 5 hjalp Forurettede 2. Forurettede 3 var ved Forurettede 1. Tiltalte 2 gik frem og tilbage og vidste ikke, hvad han skulle gøre. Han ved ikke, hvordan Tiltalte 2 kom ud i haven. Forevist foto (Ekstrakt 3 s. 172) forklarede tiltalte, at han ikke så nogen komme ud af vinduet. Vindu-et er i stuen, hvor mødet foregik. Forevist foto (Ekstrakt 4 s. 399) forklarede tiltalte, at han ikke husker, om vinduet blev åbnet.

Hans kraveben var brækket, og han blev undersøgt på Rigshospitalet. Fore-holdt dele af personundersøgelse (Ekstrakt 4 s. 302 og 307) forklarede tiltal-te, at han ikke ved, om lægens notater er rigtige. Det er sikkert korrekt, når lægen har skrevet det. Han ved ikke, om skaderne skete ved episoden i ha-ven. Han ved, at Forurettede 2 brækkede hans kraveben, da han angreb, at han faldt på jorden, og at de havde en rive. Det er umuligt at huske, hvor skader-ne kom fra. Forevist foto (Ekstrakt 3 s. 218) forklarede tiltalte, at det er hans

bukser. Foreholdt dele af kriminaltekniske erklæringer (Ekstrakt 3 s. 270 og 248) forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvordan blod fra Forurettede 1 er havnet på ham. Forurettede 1 lå ovenpå ham, men han ved ikke, om Forurettede 1 blødte. Han så ikke, at Forurettede 1 var kommet til skade. Forevist foto (Ekstrakt 3 s. 207) forklarede tiltalte, han ikke ved, om det er hans trøje. Foreholdt dele af rap-port (Ekstrakt 4 s. 300) og dele af kriminaltekniske erklæringer (Ekstrakt 3 s. 270, 234 og 249) forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvorfor der er blod fra Forurettede 1 på ryggen af trøjen. Han var henne ved Forurettede 2, da han lå i ha-ven. Han spurgte Forurettede 2, om han var glad nu, hvor de var nået dertil. Forurettede 2 havde forårsaget katastrofen.

Tiltalte forklarede, at han føler, at hans liv er blevet ødelagt af episoden. Det er svært at beskrive sine følelser. Han er ked af det, og han kan ikke fatte, at det er nået så vidt. Formålet var, at de skulle finde et forlig, så alle kunne le-ve et normalt liv. De havde forberedt laks og kaffe. De havde ikke planlagt noget, og han kan ikke fatte, at det er kommet så vidt her i Danmark. Han bebrejder ikke sin egen familie, at det er endt her. Efternavn 1-familien opfør-te sig ikke ordentligt den dag, og de respekterede ikke hans hjem. Forurettede 2 og hans bror ønsker, at hele familien skal havne i fængsel. Han gik ud på terras-sen og blev øjeblikkelig angrebet. Han har ikke stukket nogen med kniv. Han havde slet ikke en kniv med udenfor.

Adspurgt af sin forsvarer, advokat Mai-Brit Storm Thygesen, forklarede til-talte, at han havde en fornemmelse af, at Forurettede 2 ikke var ordentlig overfor Vidne 4 i deres ægteskab. Forurettede 2 tvang Vidne 4 til ikke at se sin familie i for-bindelse med ramadanen. Når han talte i telefon med Vidne 4, var hun bange for, at Forurettede 2 lyttede med. Forurettede 2 bestemte over Vidne 4, og han undertrykte og skræmte hende. Det viste sig også ved, at Vidne 4's smykker blev anbragt hos Forurettede 2's mor. Da Vidne 4 kom hjem til dem, sagde hun, at hun ikke kunne mere, for Forurettede 2 undertrykte hende og hidsede sig op over ingenting.

Han blev bedt om at holde et forsoningsmøde, for at de skulle få et lykkeligt liv. Han ønskede, at hans datter skulle være glad og have et lykkeligt liv. Imam Person 6 ringede og bad ham om at holde mødet. Formålet med mø-det var at løse problemet mellem Tiltalte 2 og Forurettede 2, så alt kunne blive nor-malt igen, og Vidne 4 og Forurettede 2 kunne finde sammen igen. Det hele var for-bundet, og den ene ting ville hjælpe den anden. De forberedte mad og købte laks, fordi de vidste, at Forurettede 1 kunne lide dette. Vidne 4 og Person 2 stod i køk-kenet og lavede mad i 3 timer. Person 2 ville gerne have, at gæsterne kom ind ad terrassedøren, da hun og Vidne 4 stod i køkkenet og lavede mad. Person 2 havde tørklæde på, men det havde Vidne 4 ikke.

Han tog imod gæsterne ude og guidede dem om til terrassedøren. Gæsterne kom samtidig med hans to brødre. Både Forurettede 2, Forurettede 3 og Forurettede 1 havde været i deres hjem før. Begge døre bliver brugt, når de har gæster. Efternavn 1-familien vidste, at man kan komme rundt om huset. De kender huset godt. Når man skal ud af huset og hjem, er det mest logisk at gå ud ad terrassedø-

ren og til venstre ud mod indkørslen og vejen. Imam Vidne 3 fortalte, mens han sad hos dem, at han har opfostret Forurettede 2, og imamen klappede Forurettede 2 på skulderen. Han kender imam Person 6 godt. Forurettede 1 startede med at tale om sharia-loven, og imam Vidne 3 støttede ham. Han havde ikke tidligere hørt Efternavn 1-familien støtte op om sharia-loven. Han selv faster, beder og læser i koranen.

Han faldt på knæ for Forurettede 2 og kyssede hans fødder, fordi han fik en for-nemmelse af, at de ville tage Vidne 4 med sig med magt. Jo mere han gav Forurettede 2, des mere krævede han. Han tog kniven, fordi han følte, at hans familie var under angreb. Han ville beskytte familien. Han brugte ikke kniven, og han fik ikke truet nogen med den. De andre var allerede i haven og havde ta-get haveredskaberne. Forevist foto (Ekstrakt 3 s. 5) forklarede tiltalte, at han tabte kniven i bryggerset, efter imamen holdt fast i ham. Han fik ikke fat i andre knive, og han havde ikke våben med ud i haven. Han husker ikke, om han blødte nogen steder. Han husker heller ikke, om han fik forbinding på på hospitalet.

Han er ikke klar over, om han fik et angstanfald, da han faldt bagover med Forurettede 1 og Person 2. Hans hjerte bankede hurtigt, og hans hals var helt tør. Han var ikke i stand til at slås, sparke eller andet. Da der faldt lidt ro på, sat-te han sig på en stol, og det gik op for ham, at Forurettede 2 og Forurettede 1 var blevet stukket. Forurettede 1 sagde, at han frøs, og han bad Vidne 4 eller Tiltalte 2 om at hente et tæppe. Han kunne ikke selv hente et tæppe, da han stadig ikke var i stand til at stå op. Han husker ikke, hvem der hentede tæppet. Han ved ikke, hvem der ringede 112. Han ringede ikke selv, men han vidste, at der blev ringet. Han var ikke klar over, hvor alvorligt det var med Forurettede 1. Vidne 5 og Vidne 4 hjalp Forurettede 2 og Forurettede 1 på græsset. Han så ikke Tiltalte 2 ved Forurettede 2. Forurettede 3 bad Tiltalte 2 undersøge, hvor langt ambulancen var. Han kan ikke glemme, at de bliver beskyldt for drab. Hvis de havde til hensigt at dræbe, hvorfor forts-atte de så ikke og gjorde det færdig. Forurettede 2 og Forurettede 1 lå i flere minutter, og de hjalp dem.

Forurettede 2 bærer nag, og han ønsker at hævne sig på dem. Han troede, at fami-lien Efternavn 1 kom for forsoning, men lige så snart de trådte ind i hans hjem, var han sikker på, at de kun var der for at presse dem og tage Vidne 4 med mod deres og Vidne 4's vilje. Dette blev bekræftet af, at de havde muskel-manden Forurettede 3 med, at de slet ikke smilede, og at Forurettede 2 sprang ud i køkke-net efter Vidne 4. Forurettede 3 sagde, at han slet ikke ville komme, men at hans bror trak ham med. De planlagde i Roskilde, at de ville tage Vidne 4 med.

Adspurgt af Tiltalte 2's forsvarer, advokat Janus Malcolm Peder-sen, forklarede tiltalte, at han så Tiltalte 2 efter episoden i Roskilde. Han kunne se, at Tiltalte 2 havde skader på læben, øjet og næsen efter slag.

Tiltalte 2 har forklaret, at hans forhold til Forurettede 2 ikke var det bedste. Han havde dog ikke længe før, hans søster kom hjem, ringet og

spurgt Forurettede 2, om han havde brug for hjælp, og om han havde det godt. De arbejdede begge som brolæggere. Det var først 2 dage inden episoden med Forurettede 2, at han fandt ud af, at der var problemer i Forurettede 2 og Vidne 4's forhold.

Forurettede 2 tæskede ham den lørdag, han skulle hjælpe med at hente Vidne 4's ting. Forurettede 2 havde sparket hans søster ud hjemmefra og sagt til hende, at de ikke længere skulle være sammen. Forurettede 2 skulle ikke være hjemme om lør-dagen, og derfor skulle Vidne 4 hente sine ting den dag. Forurettede 2 arbejdede sort om lørdagen. De kørte sammen til lejligheden. Vidne 4 havde ikke talt med Forurettede 2 forinden, men hun skrev til ham, da de var på vej derned. Forurettede 2 svarede ikke. Vidne 4 låste sig ind og så, at Forurettede 2 lå og sov. De spurgte Forurettede 2, om han lige skulle bruge ti minutter til at vaske sig, og så kunne de komme tilbage. Det havde Forurettede 2 ikke brug for. Vidne 4 ville dog alligevel vente til Forurettede 2 var stået op, og de gik ned i kælderen og ventede lidt. Da de kom op igen, sad Forurettede 2 i stuen i sin computerstol. Forurettede 2 sagde til Vidne 4, at han ikke troede, at hun skulle hente alle sine ting. Det fik tiltalte til at grine, for han forstod ikke, hvad Forurettede 2 havde regnet med. Det var jo Forurettede 2, der havde besluttet, at de ikke længere skulle være sammen. Det endte med, at Forurettede 2 sagde til ham, at han ikke skulle blande sig. Tiltalte svarede, at så vidt han vidste, var Vidne 4 ikke længere hans kone. Forurettede 2 skubbede ham, og han greb fat om Forurettede 2 i refleks. De havde fat i hinanden, og han lagde Forurettede 2 ned. Det var, da de rejste sig igen, at Forurettede 2 slog ham. Han slog ikke igen og ventede bare på, at Forurettede 2 blev færdig. Han ville bare af-sted.

Vidne 4 havde ikke sagt, at hun og Forurettede 2 ikke var sammen, men Forurettede 2 havde smidt Vidne 4 ud, og derfor troede han, at de var blevet skilt. Ved mid-dagsbordet samme aften forklarede han sin familie, hvad der var sket, og de kunne se, at han havde skader. Han forsøgte at komme i dialog med Forurettede 2 gennem Vidne 4. Han spurgte løbende Vidne 4, hvad der skete med Forurettede 2. Han havde det fint nok med Vidne 4 og Forurettede 2. Han ønskede bare, at der kom en løsning på, om de skulle være sammen eller ej. Han bar ikke nag til Forurettede 2. Mødet den 3. oktober 2020 gik blandt andet ud på, at alt skulle løses. Der skulle ikke være flere uenigheder. Alle kort skulle på bordet, så man kunne finde ud af, om Forurettede 2 og Vidne 4 skulle være sammen eller ej. Foreholdt ud-skrifter af sine telefonopkald den 28. september 2020 (Ekstrakt 4, side 95) forklarede tiltalte, at det sker, at han taler meget i telefon med familiemed-lemmer. Han kan ikke huske opkaldene, eller hvad der blev talt om. Det var ikke noget særligt.

På mødet den 3. oktober 2020 forstod han omtrent alt, hvad der blev sagt, men han kan ikke huske et ord af det i dag. De regnede med, at det var et problemløsningsmøde, men allerede da Forurettede 2 og hans familie og Vidne 3, som Forurettede 2's familie kalder imam, trådte ind i haven, kunne han se, at de kom med en attitude. Han tror ikke på, at Vidne 3 er imam. Tiltalte hilste på alle undtagen Forurettede 2, som ikke ville hilse. Han rakte hånden ud, men Forurettede 2 gav ikke hånd. Det blev kommenteret af hans far, men Forurettede 2's

far sagde, at Forurettede 2 havde ret til ikke at give hånd. Foreholdt sms-besked af 3. oktober 2020 (Ekstrakt 4, side 80) forklarede tiltalte, at han skrev til sin bror Tiltalte 3, fordi Efternavn 1 familien havde en meget truende adfærd. Han følte sig meget bange. Han troede, at alle ville falde lidt til ro, hvis Tiltalte 3 kom ned. Tiltalte 3 kom kort tid efter, at han havde sendt sms'en. Tiltalte var ikke med til hele mødet, for han var også i køkkenet hos sin søster og mor. Han var sur og ville rase ud. Hans onkel Vidne 5 kom ud i køkke-net og spurgte, hvorfor han var sur. Han forklarede hvorfor, og Vidne 5 sagde, at det var ved at være slut.

Mødet forløb sådan, at gæsterne kom ind. Personen, der viede Forurettede 2 og Vidne 4, Person 6, var også til stede. Det er tradition, at imamen, der har viet parret, eller den ældste mand, er den, der har ordet først, men da de kom ind, tog Vidne 3 ordet. Vidne 3 tog hele styringen og talte om alt muligt og modarbejdede hans familie. Vidne 3 gav Efternavn 1 familien ret i alt. Tema-et for mødet var Forurettede 2 og Vidne 4's forhold, men de talte også om episoden, hvor Forurettede 2 slog ham. Vidne 3 tvang ham og Forurettede 2 til at give hånd. På mø-det skabte Forurettede 2 sig og snakkede nedladende og uden respekt. Det gjorde Forurettede 2 også over for tiltaltes far, og det blev han dårlig og nervøs over. Det var grunden til, at han bad Tiltalte 3 om at komme ned. Det var mere frustre-rende, at Forurettede 2 talte grimt til hans far, end at han talte grimt til ham. Hans far kan tåle meget, han bider det bare i sig.

Det var de ting, som Forurettede 2 sagde, som fik mødet til at stoppe. Tiltalte stod i køkkenet og hørte hans far bede Efternavn 1 familien om at forlade huset. Forurettede 2 blev sur og reagerede voldeligt og aggressivt. Han kunne høre, at Forurettede 2 rejste sig. Ordene fra Forurettede 2 var så slemme, så han ikke rigtig kun-ne høre det. Tiltalte tog en kniv i samme øjeblik og truede Forurettede 2 væk. Han stod i køkkenet med sin søster, da Forurettede 2 rejste sig op.

Forevist fotos fra køkkenet (Ekstrakt 3, side 133) forklarede tiltalte, at han stod, hvor det venstre foto er taget fra. Forurettede 2 kom ud i køkkenet ad døren til højre på det højre foto. Forurettede 2 kom mod dem. Han kan ikke huske hvad Forurettede 2 sagde, men noget med, at Vidne 4 skulle med Forurettede 2. Han ved ikke, hvad der skete rundt om ham. Han tog kniven fra en magnetiske knivholder på væggen. Forevist fotos (Ekstrakt 3, side 135) forklarede tiltalte, at det var en af de to knive til højre på det højre foto. Han "frontede" Forurettede 2 og truede ham med kniven. Så kom alle fra stuen løbende ind i køkkenet. Det hele gik meget stærkt. Han blev holdt af sin far og sine onkler. Forurettede 2 trak sig tilba-ge. Forevist fotos (Ekstrakt 3, side 140) forklarede tiltalte, at han stod ved den venstre sofa på det højre foto. Han kunne se ud gennem døren ind til stue. Da alle gik væk, kunne han gennem terrassedøren se, at der var tumult ude i haven. Han så sin mor blive væltet. Han kunne ikke se, præcist hvor hun stod, men det var enten på terrassen eller i haven. Han så ikke, hvem der væltede hende. Han løb ud i haven og så, at Forurettede 2 og Forurettede 2's far, Forurettede 1, og Forurettede 2's lillebror, Forurettede 3, kaldet Kaldenavn, stod og slog på hans far. Forurettede 3 stod med en rive. De slog

med havemøbler. Forurettede 2 stod med knyttede hænder. Tiltalte så ikke andre havemøbler. Det var ude på græsset ud for terrassedøren, at Forurettede 1, Forurettede 2 og Forurettede 3 overfaldt hans far.

Forevist foto (Ekstrakt 3, side 181) forklarede tiltalte, at det skete nogle me-ter ud i haven i lige linje fra terrassen. Han begyndte at bruge knivene, som han aldrig havde givet slip på. Han havde en kniv i hver hånd og svingede med dem. Han vil ikke vise, hvordan han svingede med knivene. Han vil heller ikke fortælle nærmere om, hvad han gjorde med knivene. Det eneste, han ville sørge for, var, at der ikke skete hans far noget.

Han blev vist snittet af den rive, som Forurettede 3 stod med. Han stoppede med knivene, da han kunne se, at de ikke længere gjorde modstand. Forurettede 2 fortsatte med at ville slås, efter at han var blevet stukket. Han tror ikke, at Forurettede 2 vidste, hvor meget han blødte. Da det gik op for Forurettede 2, lagde han sig ned. Forurettede 3 blev ikke ramt på samme måde som Forurettede 1 og Forurettede 2. Til-talte stoppede, da han så, at hans far ikke længere var i fare. Han ved ikke, hvem der ellers var i haven.

Anklageren afspillede på ny videoen med lyd optaget fra naboejendommens indkørsel.

Tiltalte forklarede, at optagelsen starter, da hans far begyndte at få tæsk. Han kan ikke høre et ord af det, der blev råbt. Han hørte ikke et eneste arabisk ord. Foreholdt transskription af optagelsen (Ekstrakt 4, side 377) forklarede tiltalte, at der ikke blev sagt noget af det, der er nedskrevet. Han ved ikke, om hans egen stemme kan høres.

Anklageren afspillede herefter optagelsen i en version renset for baggrunds-støj.

Tiltalte forklarede, at de eneste ord, han kan høre, er "far", som blev råbt 2 gange. Han er normalt ikke bange for mennesker, der er større end ham, men i stuen sammen med Forurettede 3 og Forurettede 2 følte han sig truet. Han frygtede ikke Forurettede 2 til dagligt, men i stuen var der lagt op til, at situationen godt kunne ende galt på grund af Forurettede 2. Han gav ikke Forurettede 2 modstand, da han og Vidne 4 var hjemme for at hente Vidne 4's ting, fordi han stod med sin søster og ikke vidste, hvad Forurettede 2 så ville gøre. Ude i haven handlede han i panik og frygt, og så er man i stand til mere, end man regner med. Han stak med kni-vene på det sted, hvor de overfaldt hans far. Han kan huske, at han skyllede i hver fald den ene kniv. Han skyllede vist 2-3 knive. Han satte knivene i op-vaskemaskinen men startede den ikke.

Tiltalte forklarede, at efter episoden gik han væk fra huset i et lille øjeblik. Forevist foto (Ekstrakt 4, side 388) forklarede tiltalte, at han gik op til enden af vejen og tilbage igen. Han var oppe for at holde øje med ambulancen. Han gav ikke noget til nogen, men det er rigtig, at han var i kontakt med no-

gen i en hvid bil. Han vil ikke forklare, hvem det var eller hvorfor, han var i kontakt med dem, for det er helt irrelevant for sagen. Han ringede 112 efter episoden i haven.

Anklageren afspillede lydopkald til alarmcentralen fra den 3. oktober 2020 kl. 17.37.

Tiltalte forklarede, at han ringede 112, fordi det var gået i en hel gal retning. Han sagde i telefonen, at det ikke var så slemt for at sikre, at ambulancen kom hurtigere. På den måde vidste de, at de trygt kunne komme og ikke be-høvede at vente på politiet. Han var på daværende tidspunkt i tvivl om, hvor mange der var blevet stukket. Han fortalte også en lille røverhistorie om, at gerningsmanden var løbet, men kort tid efter fortalte han, at det var ham, der havde stukket. Foreholdt dele af personundersøgelse (Ekstrakt 4, side 322-323) forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, hvilke skader han fik. Han forsøger ikke at tage skylden for sin far eller sin bror. Det kunne han aldrig finde på.

Adspurgt af sin forsvarer, advokat Janus Malcolm Pedersen, forklarede til-talte, at hensigten med mødet den 3. oktober 2020 var, at konflikten skulle løses, så Forurettede 2 og Vidne 4 enten skulle være sammen eller skilles. Konflik-ten mellem ham og Forurettede 2 skulle også løses, men det var ikke den primære grund til mødet. Forurettede 2 gik ikke særlig meget op i religion eller islam, men på mødet gik han lige pludselig meget op i sharia lovgivningen vedrørende forholdet mellem mand og kone. Det var Forurettede 2, der bestemte, og Vidne 4 havde ikke noget at skulle have sagt. En kvinde må heller ikke forlade sin mand uden grund, og det er ikke nok, at hun ikke kan lide ham. Tiltalte mente dog ikke, at Forurettede 2 skulle bestemme, om Vidne 4 skulle med ham hjem. Hvis Vidne 4 ikke ville, skulle hun ikke. Hun havde sin ret til selv at be-stemme over sit liv, og selv deres far kunne ikke bestemme, hvad Vidne 4 skulle gøre. Vidne 4 deltog ikke i mødet, for det er ikke normalt, at en kvinde sidder i selskab med mænd og en imam. Hun var dog alligevel med, for hun lyttede med fra køkkenet og kunne give ham eller deres far en besked. Vidne 3 gav Forurettede 2 ret. Jo mere tiltalte tænker på episoden, jo mere sikker er han på, at Vidne 3 ikke var imam. Den anden imam, som var til stede på mødet var Person 6. Det var ham, der viede Vidne 4 og Forurettede 2. Imamen var i 80-erne, og alligevel fik han ikke et ord indført. Det var unaturligt. Imamen var en meget ydmyg person, som ikke sagde fra, selvom det ikke foregik rig-tigt. Normalt er det manden, der sørger for alt vedrørende brylluppet, herun-der at finde en imam til at gennemføre vielsen, men Forurettede 2's familie spurgte tiltaltes familie, for de kendte ikke selv en imam.

Vidne 4 kom hjem en torsdag og fortalte, at Forurettede 2 havde sendt hende en be-sked om, at hun skulle skride og tage sin ting med, og at de skulle skilles. Han var på intet tidspunkt aggressiv eller truende overfor Forurettede 2, da han befandt sig i Forurettede 2's hjem. Han var ydmyg hele tiden. De skulle bare hente Vidne 4's ting og ud igen. Det var, da han sagde til Forurettede 2, at det ikke ragede

ham, at Vidne 4 hentede alle sine ting, da det var Forurettede 2, der ville skilles, at Forurettede 2 rejste sig og slog ham.

Det var helt bevidst, at Forurettede 2 ikke gav hånd til ham den 3. oktober 2020. Det var som om, det glædede Forurettede 2 ikke at hilse på ham. Forurettede 2 hilste på de andre men uden at kigge på dem. Gæsterne ankom samtidig, og han og hans far stod og tog imod dem, da de kom ind i huset. Normalt skal der helst være så få som muligt til sådan et møde, for det er meget privat, men delta-gerne den dag havde alle en rolle. Hans farbrødre var med, fordi hans far og dennes brødre er meget tætte. De kom til Danmark sammen. Det undrede ham, at Forurettede 2's far var med, for Forurettede 2 havde aldrig blandet sin far ind i noget. Det gav ingen mening, at Forurettede 2 havde taget sin bror og den unge imam med. Det var ikke hans intention at slå nogen ihjel. I fængslet sætter han fluer og edderkopper fri, og han kunne aldrig finde på at tage liv.

Forurettede 2 har forklaret, at han og Vidne 4 har været muslimsk gift, og at de blev skilt i januar i år. Det var meningen, at de også skulle giftes borgerligt, men det nåede de ikke. De mødte hinanden i 2019 via Facebook og blev meget hurtigt kærester. De flyttede sammen efter deres bryllup den 2. november 2019. De boede i hans søsters lejlighed i Roskilde. Han havde et godt forhold til Vidne 4's familie. Han havde mødt dem en del gange og blev ofte inviteret til spisning hjemme hos dem. Hans relation til Vidne 4's far, Tiltalte 1 var god. Tiltalte 1 virkede som en god far og en god person. Det føltes som en sund familie at komme ind i. Efter bryllup-pet ændrede det sig, og relationen til Vidne 4's familie var ikke længere god. Det var som om, der kom en anden version af familien frem, efter at dørene var lukket. Vidne 4's familie besøgte dem aldrig, og de havde forventninger til ham og Vidne 4. Omvendt skulle han og Vidne 4 ikke forvente noget af dem. Det var ikke rart, og hverken han eller Vidne 4 forstod, hvorfor de ændrede ad-færd. De brugte dog ikke meget energi på det. Han er selvstændig brolægger og har meget travlt på arbejdet. Det medførte blot, at han og Vidne 4's familie gled stille og roligt fra hinanden. Han hjalp dem dog stadig, når de havde brug for det, og i marts 2020 reparerede deres hus.

Hans ægteskab med Vidne 4 var godt, men de havde selvfølgelig op- og nedtu-re som alle andre almindelige par. De skulle lige vænne sig til at bo sammen og lære hinandens vaner at kende. De flyttede sammen tidligt, så de kendte ikke hinanden særlig godt. De blandede ikke andre ind i deres problemer. I april 2020 gik det dog meget skævt, og Vidne 4 tog hjem til sin familie i nogen tid. De skulle have lidt luft fra hinanden. Det var en fælles beslutning. Der blev ikke talt om skilsmisse. Tiltalte 1 ringede til ham 3 dage senere og talte om skilsmisse. Han svarede slet ikke på det, for han var meget chokeret. Han sagde, at han ikke havde besluttet sig for, hvilken vej han og Vidne 4 skulle gå. Tiltalte 1 ringede igen 2 dage senere og snakkede om sig selv. Tiltalte 1 fortalte, hvad han gjorde for alle andre, at han betragtede sig som en mentor, at han så vidnet som en søn, og at vidnet kunne regne med ham. Tiltalte 1 sagde, at han skulle tage sig den tid, han havde brug for, og at han ikke

håbede, at han og Vidne 4 gik fra hinanden. Han aftalte med Tiltalte 1, at Vidne 4 skulle komme hjem den efterfølgende lørdag og hente lidt tøj, for hun havde ikke taget noget med, da hun tog afsted.

Vidnet forklarede, at han lå og sov, da Vidne 4 og Tiltalte 2 kom. Det var aftalt at Vidne 4 skulle komme alene. Han var kommet tidligere hjem fra arbejde end planlagt og havde lagt sig til at sove. Efter at have hilst på Vidne 4 og Tiltalte 2 gik han ud og vaskede sit ansigt. Han satte sig derefter ved sit computer-bord. Tiltalte 2 stod et par meter fra ham. Han så, at Vidne 4 pakkede alle sine ting, og det undrede ham. Han rejste sig og spurgte Vidne 4, hvorfor hun pak-kede alle sine ting. Tiltalte 2 sagde til ham, at han ikke måtte snakke til hans sø-ster. Han svarede Tiltalte 2, at det var hans kone. Tiltalte 2 svarede nej og hoppede direkte på ham. De endte i tumult og brødes nede på gulvet. Han fik rejst sig og førte Tiltalte 2 ud af lejligheden. Vidne 4 fulgte med ud. Han slog ikke Tiltalte 2, og der var ingen vinder. Det var meget chokerende for ham. Normalt ville han have ringet til sin far i en sådan situation, men han valgte at ringe til Tiltalte 1 på grund af den samtale, de havde haft få dage forinden. Han stolede på Tiltalte 1 og følte sig tryg. Han sagde til Tiltalte 1, at han syntes, at det var meget ubehageligt, det der lige var sket med Tiltalte 2, og at det ikke måtte ske. Tiltalte 1 lagde på, ringede til Tiltalte 2 og ringede tilbage til vidnet. Han havde forventet en anden reaktion fra Tiltalte 1, og han havde forventet, at Tiltalte 1 løste kon-flikten med det samme. Det formåede Tiltalte 1 ikke. Han kan ikke huske, om Tiltalte 1 nævnte noget om skilsmisse på det tidspunkt.

Et par dage senere flyttede Vidne 4 hjem, og stemningen blev bedre. De kom tættere på hinanden. De begyndte at lede efter bolig og fik en fælles interes-se og et mål. Han fik ikke talt ud med Tiltalte 2. Efter en måned ringede Tiltalte 1 og fortalte Tiltalte 2's version af episoden i lejligheden og bad ham fortælle sin version. På det tidspunkt var der "kommet is på det", og det medførte blot, at vidnet blev skubbet længere væk fra Vidne 4's familie. Episoden med Tiltalte 2 fik til gengæld ikke betydning for hans og Vidne 4's forhold. De købte hus i slut-ningen af september 2020. Han havde besluttet, at de skulle holde det hem-meligt, indtil handlen var endelig, for når man tager et stort skridt i livet som at købe hus, siger man det ikke højt, før man har opnået det. Søndagen inden den 3. oktober 2020 var handlen endelig, og han og Vidne 4 skulle ud at spise om aftenen. Da han kom fra arbejde, var Vidne 4's mor, moster, kusine og lille-bror i lejligheden, og der var en trykket stemning. Vidne 4 fortalte bagefter, at hun havde fortalt sin familie om huskøbet. Hun fortalte ikke, hvordan fami-lien havde reageret på nyheden.

Dagen efter var han på arbejde, og bagefter så han, at Vidne 4 havde ringet fle-re gange. Da han ringede tilbage til hende, var hun grædefærdig og lød ban-ge. Hun fortalte, at hendes far havde truet hende og sagt, "Hvis du elsker Forurettede 2, så pakker du dine ting og flytter hjem". Da han kom hjem var lejlighe-den tømt for Vidne 4's ting. Vidne 4 kunne ikke selv bestemme, hvad hun ville. Hun blev styret af sin far. Det var hårdt at opleve sin kone sådan, og det gav ingen mening. Han vidste ikke, hvordan han skulle reagere på det. Vidne 4 for-

talte, at hun sad i bilen i sine forældres indkørsel, da hun ringede, og selvom der ikke var nogen hjemme, turde hun ikke at køre væk fra familien. Hun fortalte, at hun var bange for sin far, og at hun aldrig før havde set ham så-dan eller hørt ham tale sådan. Han havde truet med at gøre skade på vidnet og deres hjem, hvis hun ikke kom hjem. Vidnet blev frustreret og ringede til sin far, for han vidste ikke, hvad han skulle gøre. Hans far prøvede at beroli-ge ham og bad ham ringe til Vidne 3 og fortælle hvad der var sket. Han har kendt Vidne 3, siden han var helt lille. Vidne 3 er imam og kendt som en dygtig konfliktløser. Vidne 3 sagde, at han og vidnets far nok skulle løse det, og at vidnet bare skulle tage det med ro og passe sin hverdag. Vidne 3 kontak-tede den anden imam, Person 6, og de planlagde et møde. Det var Person 6, der viede ham og Vidne 4. Hans far fortalte ham, at de havde ar-rangeret, at de skulle mødes om lørdagen. Vidnet talte også med Tiltalte 1's bror, Vidne 5. Vidne 5 fortalte, at det ikke var godt, det hans bror hav-de gjort, men at Tiltalte 1 var meget stædig, og at Vidne 5 ikke havde kunnet løse det.

Vidnet tog til mødet sammen med sin far, sin bror Forurettede 3, kaldet Kaldenavn, og Vidne 3. Forurettede 3 ville ikke med til mødet men tog med som støtte for vidnet. Vidnet havde talt med Vidne 4 op til mødet og også lidt om lørdagen. De havde dog ikke talt om mødet. Vidne 4 ville gerne blive i æg-teskabet. Han troede, at mødet kom i stand for at forstå konflikten med Tiltalte 1. Det var ikke hans indtryk, at Vidne 4's familie ønskede, at de blev skilt. Han havde ikke forestillet sig, at der skulle ske noget voldeligt på mødet. Han havde inden mødet talt med sin far om, hvorfor de skulle mødes, for de havde jo ikke gjort noget. Hans far sagde, at de gjorde det for at få løst pro-blemet.

Forholdt sms-besked af 3. oktober 2020 (Ekstrakt 4, side 179) forklarede vidnet, at han skrev til Vidne 3 for at aflyse mødet. Det var inden, han havde talt med sin far. Han følte, at det var de andre, der havde skabt et problem, og han forstod ikke, hvorfor han skulle være med til at løse det. Der var ikke nogen konflikt mellem ham og Vidne 4. Efter at have talt med sin far, ringede han igen til Vidne 3 og sendte adressen til det sted, hvor mødet skulle holdes. Både hans far og Vidne 3 sagde til ham, at det var bedst, at de tog afsted, at det var respektløst at aflyse så sent, og at de skulle have løst konflikten.

Han kørte sammen med sin far og Forurettede 3 til Vidne 4's families hus i By 1. Tiltalte 1's brødre, Vidne 5 og Vidne 6, og Person 6 var lige ankommet, og Vidne 3 ankom næsten samtidig med vidnet. De hilste alle pænt på hinanden og fulgtes ned ad indkørslen og hen mod huset. Forevist foto (Ekstrakt 3, si-de 181) forklarede vidnet, at de parkerede lidt længere fremme end den hvi-de bil. Vidne 3 parkerede på en parkeringsplads, som ikke kan ses på fotoet. Inden de kom hen til hovedindgangen, kaldte Tiltalte 1 på dem og bad dem gå ind ad terrassedøren. Normalt kommer alle gæster ind ad hoveddøren, og det er også den vej, han altid er kommet ind. Det var meget, meget usædvanligt, at de skulle ind ad terrassedøren. Det var meget skummelt, og det satte no-

gen følelser i gang i ham. Han er aldrig blevet vist ind ad terrassedøren. Hel-ler ikke om sommeren, selvom man skulle direkte ud i haven. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 stod indenfor på hver side af terrassedøren. Vidnet tog sin hånd til brystet og sagde, "Salam". Tiltalte 1 rakte hånden frem, og han gav hånd til Tiltalte 1 og gik videre ind. Han så ikke, om Tiltalte 2 også rakte hånden frem. Der var en meget, meget trykket stemning i stuen. Det var som at være i en grå zone, og det var meget ubehageligt.

Forevist foto (Ekstrakt 4, side 141) forklarede vidnet, at det var i det rum, de sad. Forevist tegning (Ekstrakt 2, side 237) forklarede vidnet, at mødedelta-gerne sad, som han har tegnet. Person 6 sad i sofaen sammen med vidnet og vidnets far. På et tidspunkt kom Tiltalte 2's bror, Tiltalte 3, ind og satte sig ved siden af Forurettede 3 og Vidne 6. Mødet startede med, at Vidne 3 citerede noget fra koranen om, at mennesker skal være gode ved hi-nanden og andre positive ting. Det var for at få en god energi frem. Det var jo en fredsmægling. Det foregik på arabisk, og han forstod, hvad der blev sagt. Derefter spurgte Vidne 3, hvad konflikten drejede sig om, og Tiltalte 1 sag-de, at det var en konflikt mellem vidnet og Tiltalte 2. Vidne 3 bad først Tiltalte 2 og derefter vidnet fortælle deres version af episoden i april. Vidne 3 fortolkede deres versioner og sagde, at de begge havde fejlet. De havde provokeret hi-nanden og var begge skyld i konflikten. Vidne 3 sagde, at de skulle rejse sig og give hinanden hånd, og det gjorde de. Derefter spurgte Vidne 3 Tiltalte 1, hvad det næste problem var, men Tiltalte 1 var ikke tilfreds. Tiltalte 1 ville have, at skylden for episoden mellem vidnet og Tiltalte 2 skulle fordeles i procenter. Vidne 3 fortalte Tiltalte 1, at sådan gjorde man ikke. Person 6 blandende sig lidt, for Tiltalte 1 var meget ophidset. Det var vigtigt for Tiltalte 1, at det blev gjort op i procenter. Det virkede som om, at Tiltalte 1 ikke ville acceptere, at de havde li-ge meget skyld, og ville have, at vidnet skulle være taberen og ydmyges. Vidne 3 prøvede at berolige Tiltalte 1 og sige, at sagen var lukket, nu hvor drengene havde givet hinanden hånden, men det ville Tiltalte 1 ikke acceptere.

Under diskussionen kom Tiltalte 3 ned i stuen. Tiltalte 2 truede Forurettede 3 bag om ryg-gen på Tiltalte 1. Tiltalte 2 sagde, at Forurettede 3 skulle vente, til de kom udenfor. Hver-ken vidnet eller Forurettede 3 havde sagt noget, så de forstod ikke, hvorfor Tiltalte 2 sagde sådan. Deres far fik Forurettede 3 til at sætte sig mellem sig og vidnet. Tiltalte 1 hviskede noget i sine sønners ører, og Tiltalte 2 og Tiltalte 3 forlod rummet. De gik ind i køkken alrummet, og vidnet kunne ikke længere se dem.

Forevist foto (Ekstrakt 3, side 133) bekræftede vidnet, at det var det rum, sønnerne gik ind i. Derefter rejste Tiltalte 1 sig, gik hen til vidnet og bukkede sig ned, så hans hoved var tæt ved vidnets, og bad vidnet slå sig. Det ville han ikke. Han følte, at det var meget stødende, det Tiltalte 1 gjorde. Vidne 3 og Person 6 bad Tiltalte 1 om at sætte sig ned, hvilket han gjorde. Tiltalte 1 var ra-sende. Tiltalte 1 råbte, at ægteskabet var slut. Vidnet kunne se Vidne 4 i køkke-net, og han rejste sig for at spørge hende, om hun accepterede sin fars be-slutning. I det sekund han rejste sig, kom hendes brødre løbende fra køkke-net med knive i hånden. Han kan ikke huske, om han overhovedet nåede at

sige noget, før de kom. Tiltalte 2 havde en sølvfarvet hakkekniv i den ene hånd. Knivbladet var lige bredt hele vejen, og kniven var ca. 15 cm. lang. Tiltalte 3's kniv var aflang og spids og omkring 20 cm. lang.

Forevist foto (Ekstrakt 3, side 223) forklarede vidnet, at han ikke har set den kniv før. Bredden af knivbladet stemmer, men han kan ikke genkende spid-sen. Tiltalte 2's kniv var også lysere i farven. Forevist fotos (Ekstrakt 3, side 135) forklarede vidnet, at håndtaget på Tiltalte 3's kniv var sort. Det kunne godt være nr. 2 kniv fra venstre på det venstre foto. Tiltalte 2 og Tiltalte 3 holdt knivene i hovedhøjde på en angribende måde og pegende mod ham. De nåede ikke hen til ham, for Vidne 3, Vidne 5 og endnu en kom imellem som et skjold. Hans far tog fat i ham og Forurettede 3 og fik dem ud ad terrassedøren.

Forevist foto (Ekstrakt 3, side 181) forklarede vidnet, at Tiltalte 1's bror Vidne 6 også kom ud på terrassen. Vidne 6 holdt terrassedøren lukket udefra og bad dem skynde sig væk. Vidnet troede, at det hele var slut, nu da de var kommet udenfor, og at alle ville falde til ro. Han stod på terrassen og tog sko på, da Tiltalte 2 og Tiltalte 3 kom stormende rundt om huset med knive i hænder-ne. Tiltalte 2's kniv var den samme, som den, han havde haft i hånden indenfor. Tiltalte 2 og Tiltalte 3 kom løbende fra højre side af huset set fra haven. Forurettede 3 tog en rive, og vidnet tog en stol for at beskytte sig. Tiltalte 2 sagde en masse ting, som han ikke husker, men han kan huske, at Tiltalte 2 sagde, at han ville dræbe ham. Tiltalte 2 sagde det med ophidset og grov stemme, mens han fægtede med sin kniv. Tiltalte 2 havde kun én kniv. Han kan ikke huske, om Tiltalte 3 sagde no-get. Vidnets far forsøgte at beskytte dem ved at gå ind foran ham og Forurettede 3. Faderen sagde samtidig til Tiltalte 2 og Tiltalte 3, at de måtte skade ham og ikke hans sønner. Faderen var forsvarsløs.

Så kom Tiltalte 1 også med en kniv i hånden. Vidnet så ikke, hvor Tiltalte 1 kom fra, men Tiltalte 1 kom skråt ned fra terrassen. De stod på det tidspunkt på græsset lidt til venstre for terrassen, og de blev skubbet længere og længere tilbage. Han så noget grønligt over Tiltalte 1's kniv og ved ikke, om det var no-get på kniven eller skæret fra græsplænen. Derefter var der nogle sekunder, som vidnet ikke kan huske, men hvor de blev presset i retning mod træet. På det tidspunkt havde de hverken riven eller stolen til at forsvare sig. Tiltalte 1 gik målrettet forbi ham, mens han prøvede at beskytte sig og sin bror mod Tiltalte 1's sønner. Et eller andet fik ham til at vende sig og skubbe Forurettede 3 væk, og så blev han ramt af et stik i højre side af ryggen. Det var enten Tiltalte 3 el-ler Tiltalte 2, der stak ham. Han fik også skader ved sine lår og hofter. Der var tale om et fælles angreb og ikke et 1 mod 1 angreb. De var 3 mand, som gik til angreb på dem med knive, og man vidste ikke, hvor man skulle holde øje for at undgå at blive ramt. De tiltalte vidste, hvad de gjorde, det var planlagt, og de pressede dem i fællesskab. Samtidig med, at han skubbede sin bror, så han Tiltalte 1 ved deres far. Han så Tiltalte 1 rejse sig, og så, at der var blod på hans fars mave og bryst. Han råbte, for på det tidspunkt gik virkeligheden op for ham. Alt havde indtil da virket så uvirkeligt. Han ved ikke, om han eller hans far blev stukket først.

Der var en del mennesker udenfor under episoden i haven. Han kan ikke si-ge, om de havde været der lige fra begyndelsen, men han så dem, før han faldt om. Han opfattede ikke, at der var nogen, som prøvede at stoppe no-gen. De var mere tilskuere. Han kunne i hvert fald genkende Vidne 4 og Person 2. Lige inden han faldt til jorden, skreg han højt. Skriget, som kom helt ne-de fra maven, fik det hele til at stoppe. Forevist foto (Ekstrakt 3, side 181) forklarede vidnet, at han faldt om under træet til venstre på fotoet. Han var iført sorte bukser, en hvid langærmet trøje og en sort vest. Forevist fotos (Ekstrakt 3, side 156, 157 og 159) forklarede vidnet, at han kun havde ét stiksår.

Anklageren afspillede herefter videoen med lyd optaget fra naboejendom-mens indkørsel.

Vidnet forklarede, at alle minder fra dagen kom tilbage, da han hørte lydfi-len. Han kunne høre på måden, han råber "far", at det var et advarselsråb, fordi han blev angrebet. Det var et brøl, der kom helt nede fra maven. Han er sikker på, at lydfilen startede, da Tiltalte 2 og Tiltalte 3 kom stormende og langede ud efter dem med knive. De stod alene med en rive og en stol som forsvar, og hans far havde ikke noget at beskytte sig med. Det var, da han stadig stod på terrassen, at han vendte sig og så Forurettede 3 med riven og Tiltalte 3 og Tiltalte 2 med knivene. Han og Forurettede 3 forsøgte at stoppe Tiltalte 2 og Tiltalte 3 og trak sig stille og roligt tilbage i haven. Sidste gang han så sin far stå op, var da faderen gik imellem dem og Tiltalte 2 og Tiltalte 3. Næste gang han så sin far, lå faderen ned og var helt blodig. Da han selv kom ned at ligge, løb Forurettede 3 hen til deres far. Forurettede 3 var både ved vidnet og deres far. Forurettede 3 pressede på hans fars sår. Vidne 5 pressede på vidnets stiksår, og Vidne 6 gav ham mund til mund. Han troede, at det var enden, og sagde trosbekendelsen. Alt blev hvidt og koldt.

Han kan genkende sin egen og sin fars stemme på lydfilen. Han kan ikke genkende kvinderne, der skriger. Person 2 og Vidne 4 stod næsten lige foran ham, da han faldt om. Vidne 4 kiggede på ham, og han kunne se, at det gjorde ondt på hende. Han kan ikke huske, om hun gjorde noget. Hun var mest ved hans far. Da vidnet lå på jorden, kom Tiltalte 1 hen og gned sit knæ ned i hove-det på ham og sagde "bøsserøv" på arabisk. Det var som om, Tiltalte 1 gjorde det som en ekstra straf. Han kan ikke huske, om Tiltalte 1 sagde noget til Forurettede 3. Tiltalte 1 rejste sig igen, og gik over til Tiltalte 2 og Tiltalte 3 og delte smøger ud. Så stod de og grinede over det, der var sket. Knivene blev kastet i busken bagved det sted, hvor han lå, og han så, at Person 1 og Tiltalte 2 rodede i busken efter dem. Person 1 fandt knivene og gik med dem. Han så ikke, hvor Person 1 gik hen. Han aner ikke, hvordan det hele kunne ende så galt. Der var intet, der pegede i den retning. Det eneste, der giver mening for ham, er, at når fa-milien ikke kunne få ham ned med nakken psykisk, måtte de gøre det fysisk. Hver gang nogen talte Tiltalte 1 imod på mødet, blev Tiltalte 1 mere og mere sur. Derefter hviskede Tiltalte 1 Tiltalte 2 og Tiltalte 3 i ørerne. Han tror, at det var der, de

besluttede sig for at dræbe.

Anklageren afspillede lydopkald til alarmcentralen fra den 3. oktober 2020 kl. 17.39.

Vidnet forklarede, at det var Vidne 4, der talte til sidst i opkaldet. Foreholdt fra personundersøgelse af 3. oktober 2020 (Ekstrakt 4, side 273) bekræftede vidnet, at han havde de beskrevne skader. Han er 175 cm og ikke 190 cm høj. Han blev udskrevet lige inden hans fars begravelse.

Han troede den gang, at mødet drejede sig om at løse konflikten med ham og Tiltalte 2, for at han og Vidne 4 kunne tage hjem sammen igen. I dag tror han, at Efternavn 2 familiens hensigt med mødet var at få ham ned med nakken.

Adspurgt af Tiltalte 2's forsvarer, advokat Janus Malcolm Peder-sen, forklarede vidnet, at Vidne 4 ikke sagde noget under mødet. Hun var ikke en del af mødet. Hun sad ude i køkken alrummet. Ingen spurgte Vidne 4, hvad hun ville, for konflikten havde ikke noget med hans og Vidne 4's forhold at gø-re. Det var Tiltalte 1, der ikke ønskede, at de skulle være sammen. Han har vist talt med politiet 3 gange siden episoden. Han ved ikke, hvad der er af oplys-ninger i sagen og ved ikke, hvad de andre har forklaret. Han og hans familie var til et fællesmøde med deres bistandsadvokat, advokat Tyge Trier. De tal-te ikke om deres forklaringer til politiet. De blev orienteret om den situation, de stod i med hensyn til erstatning. Han husker ikke, hvornår mødet blev af-holdt. Mødet tog vist ikke særlig lang tid. Han havde det hårdt både fysisk og psykisk på det tidspunkt og husker ikke så godt fra den tid.

Da Vidne 4 og Tiltalte 2 kom hjem i lejligheden, stod Vidne 4 i soveværelset og pak-kede sine ting, da han talte til hende og blev afbrudt af Tiltalte 2. Meget hurtigt derefter stod Tiltalte 2 lige foran ham og angreb ham. Tiltalte 2 løb hen imod ham med hænderne oppe og truede ham. Tiltalte 2 ville slå ham, men han forsvarede sig selv, og de endte på gulvet. Han rejste sig og holdt rundt om Tiltalte 2 og løftede ham ud af lejligheden. Han slog ikke Tiltalte 2. Han ved ikke om Tiltalte 2 fik mærker efter episoden. Foreholdt dele af afhøringsrapport (Ekstrakt 2, si-de 225) forklarede vidnet, at det nok skal passe, at han forklarede sådan, men han husker det ikke sådan i dag. Han husker ikke, at han slog Tiltalte 2, men at han forsvarede sig selv, og at de endte på gulvet. Han overvejede ik-ke at kontakte Tiltalte 2 efter episoden i lejligheden. Han kontaktede i stedet Tiltalte 1. Det var hårdt at blive angrebet i sit eget hjem, for det er ens helligste sted. Der har været en tidligere episode med Tiltalte 2. Vidnet befandt sig i Vidne 4's forældres køkken på et tidspunkt, hvor han og Vidne 4 var forlovet. Vidne 4 kom ned ad trappen, og han sagde, "Hej, smukke". Tiltalte 2 blev aggressiv og gal over, at han talte sådan til Vidne 4. Person 2 sagde til vidnet, at han ikke skul-le tage sig af Tiltalte 2, for Tiltalte 2 handlede, før han tænkte, og var ikke til at trænge igennem til.

Vidne 3 var ikke med til hans og Vidne 4's bryllup. Der var ingen grund til, at han

skulle finde en imam, for Vidne 4 havde allerede en. Vidne 4 valgte en imam, som var tæt på Efternavn 2 familien. I deres kultur hører alt vedrørende planlæg-ning af forlovelsen under kvindens familie, og så er det manden og hans fa-milie der sørger for brylluppet. Forlovelsen holdes i den by, kvinden kom-mer fra eller bor i, og brylluppet holdes der, hvor manden bor.

Han vidste, at Vidne 4 gerne ville tilbage til ham, men at der måske lige skulle gå en uge eller to, og at tingene så ville løse sig af sig selv. Alligevel tog han med til mødet den 3. oktober 2020 efter at have talt med sin far. Inden mø-det havde han fortalt Vidne 3, hvad der var sket i april måned. Vidne 3 ville ikke tage parti på forhånd og sagde, at han ville have det fulde overblik på mødet og høre begge versioner. Hvis Vidne 4 ikke ville med hjem, skulle hun ikke det, men Vidne 4 turde ikke tage med ham hjem på grund af sin far.

Hvis Tiltalte 2 rakte sin hånd frem, så var det ikke noget, vidnet så, og det ville også have været for sent, for vidnet var allerede gået forbi Tiltalte 2 og ind i stu-en. Han var ikke sur på Tiltalte 2, men han var heller ikke helt okay med ham. Hvis Tiltalte 2 havde rakt hånden frem, ville han have givet hånd til Tiltalte 2, for vidnet var meget respektfuld. Det er dog også respektfuldt at hilse med hån-den på brystet. Foreholdt dele af afhøringsrapport (Ekstrakt 2, side 228) for-klarede vidnet, at han kom med respekt og hilste med hånden på brystet. Det var, fordi Tiltalte 2 ikke rakte ikke hånden frem, at han ikke gav hånd. Vidne 3 var med som konfliktmægler. Vidne 3 var talerør for ham og hans far, og det var derfor, Vidne 3 førte ordet. Person 6 havde ikke noget imod det, og det skete naturligt.

Tiltalte 2 og Tiltalte 3 ville ud i køkkenet. Han var på intet tidspunkt selv ude i køkkenet. Foreholdt dele af afhøringsrapport (Ekstrakt 2, side 221) forklare-de vidnet, at han aldrig har forklaret, at han gik ud i køkkenet. Han har heller ikke forklaret, at det var Tiltalte 1, der stak ham ude i haven. Han ved med sik-kerhed, at det var enten Tiltalte 2 eller Tiltalte 3. Han kan ikke huske, om Tiltalte 1 gned sit knæ i hovedet på ham før eller efter alarmopkaldet.

Adspurgt af Tiltalte 3's forsvarer, advokat Peter Kragh, forklarede vidnet, at godt kan huske rækkefølgen af det, der skete den 3. oktober 2020. Den står klart i hans erindring. Foreholdt dele af afhøringsrapport (Ekstrakt 2, side 234, 2. afsnit) forklarede vidnet, at han ikke kan huske, om han sagde til politiet, at han havde svært ved at give detaljer omkring hændelsen. Vidne 3 var en ven af familien, og familien havde et tæt forhold til Vidne 3. Han har ik-ke set Vidne 3 siden faderens begravelse, og de har ikke talt sammen siden den 3. oktober 2020. De bryder sig ikke om at tale om sagen, fordi det er meget ubehageligt. Han har heller ikke talt med Forurettede 3 om hændelsen.

Foreholdt uddrag af fonetisk afhøring (Lydfil 2, 8 minutter og 15 sekunder inde i afhøringen) forklarede vidnet, at han husker hændelsen bedre i dag, for minderne er begyndt at komme tilbage. Han har gået til psykolog og er meget mere klar i hovedet i dag. Han kan også bedre klare at høre videoen

med lyd optaget fra naboens indkørsel, og i dag kan han genkende sin egen og faderens stemme på optagelsen. Da den blev afspillet i februar 2021 brød han sammen og var ikke i stand til at høre den. Han var på det tidspunkt på medicin og meget rystet. Mens han sloges med Tiltalte 3 og Tiltalte 2, kom Tiltalte 1 ud med en kniv. Han tænkte, at Tiltalte 1 ville træde i karakter og stoppe sine sønner. De kunne ikke komme væk fra huset uden at blive angrebet, for man kunne ikke gå baglæns på terrassen. Han ville ikke være en kujon og prøve at stikke af og efterlade sin far og bror. Da han blev stukket, så han en per-son gå forbi sig, og i dag kan han huske, at det var Tiltalte 1. De tiltalte gik ef-ter at stikke dem ned.

Forespurgt af Tiltalte 3's forsvarer, advokat Peter Kragh, forklare-de vidnet, at han ikke husker, hvornår kvinderne kom ud i haven. Foreholdt dele af sin forklaring i det indenretlige forhør (Ekstrakt 1, side 132), forkla-rede vidnet, at kvinderne var i haven, da han var blevet stukket ned. Han kan høre på videooptagelsen fra naboens indkørsel, at der var kvindeskrig fra be-gyndelsen. På det tidspunkt var der ikke nogen, der var blevet stukket. Det skete først i slutningen af optagelsen.

Forespurgt af Tiltalte 1's forsvarer, advokat Mai-Brit Storm Thy-gesen, forklarede vidnet, at han ikke tror, at hovedkonflikten var mellem Tiltalte 2 og ham. Han tror nu, at hovedkonflikten var, at Tiltalte 1 valgte at tvangs-fjerne Vidne 4 med trusler. Med tvangsfjerne mener han mod Vidne 4's vilje. Fo-reholdt dele af afhøringsrapport (Ekstrakt 2, side 225, 7. afsnit) forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han forklarede sådan. Han og Vidne 4 løste imidler-tid deres konflikt, retablerede forholdet og købte et hus. Han tror ikke, at Vidne 4 syntes, at de havde problemer i deres forhold. Han tror, at Tiltalte 1 havde en anden opfattelse, da Tiltalte 1 ikke ønskede, at de købte hus sammen. Vidne 4 fortalte, at Tiltalte 1 ikke ville have, at de dannede en tættere relation ved at købe hus sammen. Tiltalte 1 har aldrig sagt til vidnet, at han syntes, at vidnet og Vidne 4 havde problemer. Vidnet talte ikke med Vidne 4, da de kom hjem til hendes familie den 3. oktober 2020. Han havde ikke mulighed for at hilse på hende, for hun stod ikke i en vinkel, hvor han kunne se hende. Det var ikke meningen, at de skulle spise hos Efternavn 2 familien. Der var ikke aktivitet i køkkenet, og der lugtede heller ikke af mad. De fik ikke serveret noget under mødet. Han observerede i hvert fald ikke, at der var kager og kaffe. Da han og hans familie og Vidne 3 kom ud ad terrassedøren, var der ingen i haven. Se-nere så han en masse mennesker i haven, men han kan ikke sætte ansigter på dem.

Adspurgt af bistandsadvokaten forklarede vidnet til kravet om godtgørelse for svie og smerte, at han har været syg lige siden, hans far blev dræbt. Det kan godt passe, at det i dag svarer til 384 dage. Han lå på hospitalet i en uge og blev udskrevet til faderens begravelse. Han har siden episoden den 3. ok-tober 2020 haft fysiske og psykiske smerter. Han kan ikke bukke sig ned og løfte ting, og han har fået en overfølsomhed i låret. Han har kroniske smerter og skal opereres igen og have sat et net ind i maven for at holde indvoldene

på plads. Han skulle have været opereret i december 2021, men nu er opera-tionen rykket til februar 2022. De fysiske smerter og gener forhindrer ham i at varetage sit arbejde. Han også psykiske mén fra episoden.

Vidnet forklarede til kravet om § 26 a godtgørelse, at han havde en hel sær-lig tilknytning til sin far. Hans far var hans bedste ven. De havde mange pro-jekter sammen, og hans far støttede ham og førte ham på rette vej. Han køb-te på et tidspunkt et hus i By 3, som han renoverede sammen med sin far. De startede i 2016 og var næsten i mål i oktober 2020. Hans far fulgte ham tæt i boksekarrieren. Faderen tænkte altid på sin børn før sig selv og gav mere, end han fik. Vidnet spiste aftensmad med sin far 3-4 dage om u-gen, og de sås dagligt. Han kan vedstå citatet på erstatningsopgørelsens side 2. Hans far gav ham tryghed. Når alt var ved at falde sammen, var det hans far, han gik til. Det var ubeskrivelig smertefuldt at se sin far blive slået ihjel. Det gjorde så ondt i kroppen, at han ikke kunne være i sig selv. Det var den værste dag nogensinde i hans liv.

Vidnet forklarede til kravet om tabt arbejdsfortjeneste, at hans firma hedder hedder Virksomhed ApS 1. Han ejer firmaet. Han udbetalte løn til sig selv på 38.800 kr. om måneden. Det kan godt passe, at han har modtaget 203.973 kr. i sygedagpenge fra kommunen.

Vidne 3 har forklaret, at han er imam i Bydel, og at han tidligere har været imam i Roskilde. Han har fuldtidsarbejde som ingeniør. Han har kendt Efternavn 1 familien siden de kom til Danmark. Han kendte ikke familien Efternavn 2 inden mødet den 3. oktober 2020. Forurettede 2 ringede og fortalte, at der var et problem mellem ham og hans svigerfamilie. Forurettede 2 forklarede, at Tiltalte 2 og hans kone Vidne 4 havde hentet hendes ting, og at der opstod tumult, hvor han og Tiltalte 2 havde skubbet til hinanden. Vidne 4's far, Tiltalte 1, havde ringet til sin datter og sagt, at hun skulle komme hjem omgående. Forurettede 2 ville gerne vide, hvordan problemet skulle løses. Vidnet foreslog, at de ringede til imam, Person 6. Han talte med Person 6, som sagde, at han kendte Efternavn 2 familien og ville tale med dem. Person 6 sagde også, at vidnet skulle være mægler for Efternavn 1 familien. Han talte med Efternavn 1 familien om, at det var mest respektfuldt at mødes hos Efternavn 2 familien. Han spurgte Forurettede 2, om der var en konflikt mellem Forurettede 2 og Vidne 4, men det var der ikke. Forurettede 2's ord betød dog ikke mere en Efternavn 2 familiens ord, og vidnet ville på mødet få tingene på plads og løst.

Den 3. oktober 2020 ringede han til Forurettede 2 efter at have fået en sms fra ham. Han sagde til Forurettede 2, som ikke havde lyst til at deltage i mødet, at de skulle møde op, for ellers ville de tabe ansigt overfor Efternavn 2 familien og Person 6. Man skal holde sine aftaler, og man skal generelt ikke tabe ansigt. Han talte også med Forurettede 1, som sagde, at de kom. Han kørte selv til adressen og mødte familien Efternavn 1 og Tiltalte 1's brødre ved hovedindgangen. De gik gennem haven og blev vist ind ad havedøren.

Han startede med at prise Allah og læse op fra Koranen. Han fortalte, at man skal være gode mod hinanden og respektere hinanden. Han forklarede også, at det vigtigste var at få løst konflikter og være tilgivende overfor hinanden, og at alt nok skulle blive godt på et tidspunkt. Det var et forsoningsmøde. Første punkt var tumulten mellem Forurettede 2 og Tiltalte 2. Det var hans opfattelse, at fejlen lå hos begge parter og skyldtes, at de var unge. Han kunne se, at Tiltalte 1 ikke accepterede det, han sagde. Tiltalte 1 ville have Forurettede 2 til at er-kende, at han havde gjort noget forkert. Vidnet sagde, at det ikke var vigtigt, hvem der havde skylden, og Tiltalte 2 og Forurettede 2 rejste sig og gav hinanden hånden. Person 6 sagde ingenting. Vidnet spurgte derefter Tiltalte 1 om forhol-det mellem Vidne 4 og Forurettede 2. Tiltalte 1 sagde, at deres forhold var suverænt godt, og fortalte, at de skulle købe hus sammen. Tiltalte 1 begyndte derefter igen at tage fat i det med Forurettede 2 og Tiltalte 2. Forurettede 2's bror, Forurettede 3, kaldet Kaldenavn, og Tiltalte 3 kiggede på hinanden og begyndte at tale lidt hårdt til hinanden. Forurettede 2 hævede stemmen og bad Forurettede 3 om at tie stille og sagde, at Forurettede 3 skulle sætte sig ved ham.

Så gik Tiltalte 1 ud i køkkenet, mens de andre, herunder Tiltalte 1's 2 brødre, fortsatte med at snakke. Pludselig kom Tiltalte 1 med en kniv og ville angribe Efternavn 1-familien. Tiltalte 1 holdt kniven i skulderhøjde. Person 6 rejste sig og forsøgte at tage kniven fra Tiltalte 1. Det lignede en slagterkniv. Forevist foto (Ekstrakt 3, side 223) forklarede vidnet, at kniven ligner den kniv, Tiltalte 1 havde i hånden. De var flere om at tage kniven fra Tiltalte 1, herunder Tiltalte 1's to brødre. Tiltalte 1 blev skubbet op mod væggen, og så blev kniven taget fra ham. Vidnet bad Efternavn 1 familien gå ud ad havedøren og komme væk. Mens de prøvede at få dem ud, så han Tiltalte 2 og Tiltalte 3 gå ud af hoveddøren og rundt om huset og om i haven. Han kunne se, at Tiltalte 2 og Tiltalte 3 løb højre om huset, og at de havde knive med. Tiltalte 1's storebror låste havedøren. Tiltalte 1 bankede på havedøren for at komme ud. Alle stod udenfor, da de to brødre kom løbende om i haven. De ville fange Forurettede 2, Forurettede 3 og Forurettede 1 ved terrassen. Der blev råbt og skreget alt muligt, men han kan ikke huske, hvad der blev sagt. Han ville bare gerne hjem og have familien Efternavn 1 med. Han stod ved havedøren med den ældste onkel og Tiltalte 1. Han havde endnu ikke fået sko på. Forurettede 2, Forurettede 3 og Forurettede 1 gik ud på græsset, da brødrene kom løbende. Han og Tiltalte 1's brødre prøvede at stoppe dem. Han blev skubbet til side. Forurettede 1 ville have sine børn bag sig. Vidnet så, at Tiltalte 2 stak Forurettede 1 i maven, og Forurettede 1 væltede. Samtidig løb Tiltalte 3 hen mod Forurettede 2 og stak ham i maven. Forurettede 2 væltede om bag et træ. Da Forurettede 1 var blevet stukket i maven og lå ned, kom Tiltalte 1 løbende med en kniv. Tiltalte 1 stak Forurettede 1 i maven, mens Forurettede 1 lå ned.

Foreholdt dele af sin forklaring i det indenretlige forhør (Ekstrakt 1, side 139) forklarede vidnet, at han på det tidspunkt ikke kendte navnene på de forskellige personer, hvilket han også fortalte politiet. Politiet havde ingen billeder af de tiltalte, så han er kommet til at bytte rundt på navnene. Han har nu udpeget hvem, der gjorde hvad. Efter at Tiltalte 1 havde stukket Forurettede 1, rejste Tiltalte 1 sig og delte smøger ud til sine sønner, og så stod de alle 3

og røg. Vidnet har aldrig nogensinde oplevet noget lignende i de 30 år, han har været mægler. Han så ikke, om der skete noget med Forurettede 3, men han hør-te, at Tiltalte 1 sagde til Forurettede 3, "Din tur kommer". Tiltalte 3 truede vidnet og bad ham tage familien Efternavn 1 væk fra deres grund. Han svarede Tiltalte 3, at han ikke kunne få sårede folk ud. Han så, at Tiltalte 2 gik rundt og samlede knive op. De lignede slagterknive. Han holdt en klud for Forurettede 1's sår, og der var flere, som hjalp til. Vidne 4 forsøgte at hjælpe Forurettede 2. Han så ikke, at nogen af de tiltalte forsøgte at hjælpe. Situationen stoppede, da der lå to mennesker med åbne sår. Han kan ikke sige, om den kniv, som Tiltalte 1 kom ud med, var den samme som den, Tiltalte 1 havde indenfor. Kvinderne kom ud i haven, ef-ter at Forurettede 2 og Forurettede 1 var blevet stukket ned. Man kunne høre dem råbe og skrige.

Han kunne ikke se, at der overhovedet var et reelt problem mellem familier-ne. Efternavn 2 familien havde imidlertid et problem, når de ville gøre Forurettede 1 og Forurettede 2 ondt. Efternavn 2 familien ønskede ikke at løse problemet. De ville starte en krig.

Forespurgt af Tiltalte 2's forsvarer, advokat Janus Malcolm Peder-sen, forklarede vidnet, at der var god stemning, da de ankom. De spiste ka-ger og drak kaffe, og det gør man ikke med nogen, man er sur på. Han ved ikke, hvad der førte til, at Tiltalte 1 hentede en kniv. Person 6 er ikke imam. Han er blot en ældre herre med meget erfaring. Person 6 skulle deltage i mø-det, fordi han havde kendt familien Efternavn 2 i mange år. De har været naboer og respekterede hinanden. Person 6 kendte også Forurettede 1. Vidnet var ikke klar over, at det var Person 6, der viede Forurettede 2 og Vidne 4. Alle muslimer kan vie folk. Person 6 og han havde inden mødet aftalt, at vidnet skulle føre ordet for at vise respekt og for at vise, at de kom med gode intentioner og gerne ville løse konflikten.

Forurettede 2 og Tiltalte 2 valgte selv at sige undskyld og give hinanden hånden. Tiltalte 2 var ikke utilfreds. Det var Tiltalte 1, der var sur. Han sagde til Tiltalte 1, at det bedste var at give det tid, og at det nok skulle blive godt. Han troede, at tin-gene var løst, så han forstod ikke, at Tiltalte 1 hentede en kniv. Der var ingen problemer mellem Vidne 4 og Forurettede 2. Tiltalte 1 havde jo selv fortalt, de havde det godt og skulle købe hus. Formålet med mødet var at tale om konflikten i Forurettede 2's lejlighed. Vidne 4 havde sagt til Forurettede 2, at Tiltalte 1 havde bedt hende komme hjem, fordi han ville have konflikten mellem Forurettede 2 og Tiltalte 2 løst. Ingen talte med Vidne 4 på mødet, og han så hende først efter, at Forurettede 2 og Forurettede 1 var blevet stukket ned. Det var, da han var på vej mod havedøren og vendte sig for at se efter Tiltalte 1, at han gennem køkkenvinduet så Tiltalte 3 og Tiltalte 2 ude foran huset. Foreholdt dele af afhøringsrapport (Ekstrakt 2, side 75) forklarede vidnet, at han ikke kendte sønnernes navne på daværende tidspunkt.

Vidnet pegede herefter på Tiltalte 3 og forklarede, at det var de-nne tiltalte, som stak Forurettede 2. Vidnet pegede på Tiltalte 2 og for-

klarede, at det var denne tiltalte, som stak Forurettede 1 første gang. Endelig pe-gede vidnet på Tiltalte 1 og forklarede, at det var Tiltalte 1, som stak Forurettede 1 anden gang.

Foreholdt dele af sin forklaring i det indenretlige forhør (Ekstrakt 1, side 140) udpegede vidnet endnu en gang de tiltalte og gentog det, han netop havde forklaret om de tiltaltes rolle under episoden.

Forespurgt af Tiltalte 3's forsvarer, advokat Peter Kragh, pegede vidnet på Tiltalte 2 og forklarede, at det var denne tiltalte, som samlede knivene sammen.

Vidnet forklarede, at Efternavn 1 familien ikke gjorde modstand, da Efternavn 2 fa-milien kom løbende med knivene. Indenfor i stuen hørte han ikke Tiltalte 1 be-de Forurettede 2 om at slå ham i ansigtet. Han kan i hvert fald ikke huske det.

Forespurgt af Tiltalte 1's forsvarer, advokat Mai-Brit Storm Thy-gesen, forklarede vidnet, at han ikke ved, hvem der gik ud i haven først. Da han så kniven i Tiltalte 1's hånd, sagde han til familien Efternavn 1, "Gå ud! Vi skal hjem!" De gik ud, da han sagde det. Havedøren blev derefter lukket. Han ved ikke, hvem der lukkede den. Tiltalte 1's storebror, som stadig var in-denfor, bankede på ruden og ville ud. Efternavn 1 familien stod med ryggen til og var ved at tage sko på. Tiltalte 1's storebror kom ud på terrassen, og Tiltalte 1 og Tiltalte 1's lillebror var på vej ud, da Tiltalte 1's drenge kom løbende med kni-ve. Vidnet og Efternavn 1 familien kunne derfor ikke komme ud til bilerne. Han så ikke nogen med en rive eller en havestol. Det hele startede på terras-sen men blev flyttet ned på græsset. Han ved ikke, om han råbte, men han ville have dem til at stoppe og få Efternavn 1 familien med hjem. Ingen hørte efter.

Vidne 4 har forklaret, at hun lærte Forurettede 2 at kende i sommeren 2019. Hun husker ikke præcist hvornår, men de mødte hinanden på Facebook. De blev forlovet 3 uger efter, at de mødte hinanden, og de blev gift 3 måneder senere. De flyttede sammen i Roskilde. Det gik ikke så godt imellem dem. Det gik nok for stærkt med at flytte sammen, for det ville Forurettede 2 og hans familie gerne have, og hun fandt ud af, at hun ikke havde det godt psykisk. Da hun lærte Forurettede 2 bedre at kende, så hun en anden side af ham. Hun talte ikke med nogen om det.

Hun flyttede hjem til sine forældre i starten af 2020. Hun flyttede hjem, fordi hun ikke havde det særlig godt. Hun følte sig trådt på. Hun kommer fra en familie, hvor de er opvokset med, at de selv bestemmer og ikke har nogen rammer. Hun og hendes familie er meget velintegreret i Danmark og har derfor ikke firkantede kulturelle eller religiøse rammer. Fordi hun blev isla-misk gift med Forurettede 2, skulle hun indordne sig under noget, som hun ikke kunne være i. I starten af 2020 talte hun med Forurettede 2 om tingene, og at hun ikke var glad. Hun havde holdt tilbage med at fortælle, hvad hun følte.

Forurettede 2 opdagede, at der var noget galt, da hun græd mange nætter i træk. Hun forklarede Forurettede 2, at hun var ked af det, og fortalte ham, hvad der var galt. De aftalte, at hun skulle tage hjem til sin familie.

Hun vendte tilbage til Forurettede 2 efter 1-2 uger, fordi han sagde, at de nok skul-le løse tingene, og at det nok skulle ændre sig. De aftalte, at hun skulle sige til, hvis der var noget, hun ikke var glad for, hvilket hun ikke havde turdet før. De fik ikke løst problemerne, og det var hele tiden hende, der skulle bæ-re over og tilpasse sig. Forurettede 2 tænkte nok, at problemerne var løst. Hun tal-te ikke med sin familie om det, men hendes venner, bekendte og kollegaer kunne mærke, at der var noget galt. De spurgte hende, hvorfor hun var, som hun var. De kunne fornemme, at hendes energi, som normalt er positiv og optimistisk, ikke var den samme, mens hun var sammen med Forurettede 2. Folk bemærkede, at hun ændrede sig.

Hun og Forurettede 2 købte et hus sammen. Det var ikke en hemmelighed, og alle vidste det, også hendes kollegaer på arbejdet. Hun fortalte det til dem, inden at de købte huset. Der var nogle problemer med at underskrive kontrakten, og derfor trak det lidt ud. De endte med at underskrive i september 2020, men de havde en mundtlig aftale om købet mindst en måned før.

I slutningen af september 2020 tog hun hjem til sin familie igen, for hun ind-så, at hun ikke kunne være i det. Det hele var på grund af Forurettede 2 og hans familie, specielt Forurettede 2's mor. Deres familier kommer fra forskellige kultu-rer. Det var hendes egen beslutning at tage hjem, og hun talte ikke med Forurettede 2 om det. Hun talte med sin egen familie om det, men det var først på selve dagen, da hun kom hjem. Hun havde alle sine ting med hjem i septem-ber 2020. Hun var fast besluttet på, at hun bare skulle hjem.

Da hun tog hjem til sin familie i april 2020, havde hun ikke alle sine ting med. Hun tog til Roskilde med sin bror Tiltalte 2 for at hente sine ting. Hun havde aftalt med Forurettede 2, at hun skulle hente alle sine ting om lørdagen, hvor Forurettede 2 var på arbejde. Nogle dage inden havde hun og Forurettede 2 aftalt, at de skulle slutte deres forhold, og at hun skulle hente alle sine ting. Hun havde Tiltalte 2 med som hjælp. Da hun og Tiltalte 2 kørte derned, skrev hun til Forurettede 2, at de var på vej. Forurettede 2 svarede ikke.

Da de kom frem, låste hun sig ind, og de fandt ud af, at Forurettede 2 alligevel var hjemme. Han lå og sov. Hun vækkede ham og sagde, at de var der, og at de ville gå ud, så han lige kunne vågne og derefter forlade stedet, imens hun pakkede. Forurettede 2 sagde, at de ikke behøvede at gå, men det gjorde de. De gik ned i kælderen efter nogle kufferter, og de prøvede at trække tiden lidt ud. De gik op og ind i lejligheden igen. De talte ikke med Forurettede 2 mens hun pakkede sine ting. Det gik meget stille og roligt. Hun nåede at pakke mange af sine ting ned, da Forurettede 2 pludselig spurgte, hvorfor hun pakkede det hele. Det undrede hende, at han spurgte om det, for de havde jo aftalt, at det var helt slut. Hun fornemmede, at Forurettede 2 ikke havde samme opfattelse, og at

han havde indtryk af, at hun kun skulle hente nogle ting. Hun havde fortalt til sin familie, at de skulle skilles. Tiltalte 2 sagde til Forurettede 2, at det var et mær-keligt spørgsmål, for hun skulle jo flytte hjem igen. Forurettede 2 udbrød, at Tiltalte 2 ikke skulle blande sig. Forurettede 2 sagde, at han havde ret til at tale med sin ko-ne. Tiltalte 2 svarede, at hun og Forurettede 2 var blevet skilt. Forurettede 2 skubbede til Tiltalte 2 og sagde, at Tiltalte 2 ikke skulle blande sig. Stemningen blev slem, og hun var bekymret for Tiltalte 2. Hun vidste, at Forurettede 2 elsker at slås. Forurettede 2 er tidligere bokser. Stemningen var dårlig på grund af Forurettede 2's råb og skubbe-ri. Hun tog Tiltalte 2 i hånden og sagde, at de skulle gå. Forurettede 2 blev ved med at skubbe Tiltalte 2, og det endte med, at Tiltalte 2 faldt ned på gulvet. Hun prøvede at skubbe Forurettede 2 væk. Forurettede 2 begyndte at bokse Tiltalte 2 i ansigtet med knytte-de næver. Det er svært at tale om. Tiltalte 2 fik næseblod, og han blødte måske også fra munden. Tiltalte 2 slog ikke igen. Han stod bare med armene ned langs siden og modtog slagene fra Forurettede 2. De fik fjernet sig fra situationen, men hun kan ikke huske hvordan.

De kom ud fra lejligheden. Hun blev nærmest båret eller smidt ud af Forurettede 2. De gik ud og fik noget luft og trak vejret. Hun gik tilbage til Forurettede 2 alene og sagde, at hun skulle have sine ting. Forurettede 2 råbte og skreg ad hende og sagde nogle grimme ting. Til sidst faldt Forurettede 2 ned og sagde til hende, at hun gerne måtte tage sine ting. Hun og Tiltalte 2 fik tingene ud i bilen.

De talte i telefon med hendes far, Tiltalte 1, da de kørte derfra. Hun kan ikke huske hvem, der ringede til hvem, men hendes far sagde, at de skulle gå der-fra. Tiltalte 1 fortalte, at han og Forurettede 2 havde talt sammen.

Hun og Forurettede 2 fandt sammen igen. Hun talte med Forurettede 2 i telefonen sam-me dag, og Forurettede 2 sagde, at han ikke ville have, at det skulle slutte. Han sagde, at de nok skulle løse det, og at det var en lille ting. Hun kunne ikke forstå, at han sagde det, for han havde lige gennemtæsket Tiltalte 2. Hun gik al-ligevel tilbage til Forurettede 2, og han lovede hende flere gange, at han og Tiltalte 2 nok skulle løse situationen.

Problemet blev ikke løst i perioden fra april til september 2020, og det fyldte hele tiden i deres forhold, for Forurettede 2 ville have, at Tiltalte 2 skulle komme hjem og sige undskyld til ham. Hun kunne ikke forstå det, da det var Forurettede 2, der tæskede Tiltalte 2, men Forurettede 2 mente, at det var hende og Tiltalte 2, der angreb ham, og derfor skulle Tiltalte 2 sige undskyld. Forurettede 2 og Tiltalte 2 talte ik-ke sammen. Hun var talerør mellem Tiltalte 2 og Forurettede 2.

Forurettede 2 var ikke til stede på samme måde derefter. Han var skeptisk, når hun besøgte sin familie, og han ønskede ikke at deltage i sammenkomster med hendes familie. Forurettede 2 trak sig fra hendes familie, og han fik hende til at fø-le sig forkert, når hun ville være sammen med sin familie. Hun talte med sin far om det. Hendes far er hendes bedste ven. Hun tog hjem i slutningen af september 2020, da problemet ikke løste sig. Det var hendes egen beslutning at tage hjem. Hun er meget godtroende og naiv som person. Hun troede på,

at tingene ville løse sig, og at tingene skulle have tid. Der var mange andre ting i hendes og Forurettede 2's forhold, som hun ikke har forklaret om her i retten. Hun pakkede sine ting, da Forurettede 2 ikke var hjemme. Hendes moster hjalp hende.

Hun tog hjem og ville skilles, og det mente hun, at hun selv kunne beslutte. Det kunne hun ikke i Forurettede 2, hans familie og imamens optik. Forurettede 2 og hans familie kontaktede en imam, som de kendte, og mødet den 3. oktober 2020 blev aftalt. Hun forstod ikke, hvorfor der skulle være en imam med til mødet. Forurettede 2 og hun havde en lang snak i telefonen, hvor han sagde, at han gerne ville løse problemerne. Det var meningen, at de på mødet skulle løse problemerne i deres forhold og konflikten mellem Forurettede 2 og Tiltalte 2.

Forurettede 2, hans lillebror Forurettede 3, hans far Forurettede 1, og imamen Vidne 3 var med til mødet. Fra hendes familie deltog hun selv, hendes mor Person 2, Tiltalte 2, hendes anden bror Tiltalte 3, hendes far, 2 onkler og deres imam Person 6. Det var mændene, der holdt mødet, og det blev til, at hun og hendes mor var i køkkenet. Det var fordi, der var imamer med. Hun overhør-te fra køkkenet, hvad der blev sagt. Hun og hendes mor forberedte mad til gæsterne. Gæsterne fik wienerbrød, kaffe og te, og bagefter lavede de mad. Det var meningen, at gæsterne skulle blive til aftensmad.

Efternavn 1 familien og deres imam kom ind i stuen via terrassen. Gæster bru-ger altid terrassedøren, og de plejer altid at få folk ind den vej. På den måde kan folk se, hvor de kan ryge, og de skal ikke igennem køkkenet, hvor der laves mad. Hun og hendes mor tilberedte blandt andet laks, for hendes far købte altid laks, når Forurettede 2 kom på besøg. Forurettede 2 kan godt lide laks. De lavede også nogle grønne ting, som man steger på panden, og ris og kød. De var i gang med madlavningen, mens der var møde i stuen. Hun overhørte alt fra mødet. Det var ikke et stille og roligt møde. Det udviklede sig og tonele-jet var højt. Hun kunne høre, at de hævede stemmerne, og at der var trusler. På et tidspunkt hørte hun Tiltalte 3 grine eller fnise ad en kommentar. Derefter hørte hun Forurettede 2's lillebror Forurettede 3 sige til Tiltalte 3, at han skulle holde kæft, og "lad os tage den udenfor". Tiltalte 3 var ikke med til hele mødet. Han havde været oppe på sit værelse det meste af tiden. Hun husker ikke, hvornår Tiltalte 3 kom ned til mødet. Tiltalte 3 var kun kortvarigt med til mødet, og han for-lod stuen igen efter truslerne. Imamen Vidne 3 kom med nogle kommenta-rer om, hvordan forholdet mellem mand og kone skal være. Hun hørte sin far sige, at der skulle være ro på.

I starten af mødet var der en diskussion om, at Tiltalte 2 rakte hånden ud til Forurettede 2, der ikke hilste på ham. Man fik indtryk af, at Forurettede 2 ikke kom for at løse konflikten. Forurettede 2 og Tiltalte 2 fik afsluttet konflikten og gav hånd, men det var noget, imamen Vidne 3 fik dem til, og det var tydeligt, at konflikten ikke var løst. Imamen begyndte herefter at tale om, hvordan forholdet mel-lem mand og kone skulle være. Imamen talte om, at det var forkert, at hun var taget hjem, og det var det, Tiltalte 3 fniste ad. Tiltalte 3 forlod stuen og kom

ud i køkkenet og talte med hende og deres mor. Hun gik udenfor sammen med Tiltalte 2 og sin onkel, og de røg en cigaret. Hun sagde til dem, at hun slet ikke ville have, at de fandt en løsning, for hun kunne ikke leve med Forurettede 2's indstilling og hans temperament. Forurettede 2 havde for anden eller tredje gang lovet, at alt skulle blive godt, men han havde ikke ændret sig. Hun sagde til onklen og Tiltalte 2, at hun ikke kunne mere.

De gik ind igen, og hun hørte sin onkel fortælle de andre, at hun ikke ville prøve mere. Forurettede 2 rejste sig og gik imod hende med knyttede hænder ude i køkkenet. Han gik hurtigt og råbte noget, hun ikke hørte. Hun fik et kæmpe chok og blev bange. Tiltalte 3 og hendes mor var i køkkenet på det tidspunkt. Alle kom ud i køkkenet og prøvede at skubbe Forurettede 2 væk og ud af huset. Der skete meget på en gang, og hun kan i dag ikke sige, hvem "alle" var. Hun så sin far skubbe Forurettede 2 ud, men Forurettede 2 blev ved med at prøve at komme ind. Forurettede 2 blev skubbet ud af køkkenet mod stuen og terrassedø-ren. Det lykkedes at få Forurettede 2 ud, og på et tidspunkt stod Forurettede 2 udenfor terrassedøren med front mod døren og ville ind igen. Nogle af de andre stod omkring Forurettede 2. Hendes mor var ikke en af dem. Hun ved ikke, hvor resten af Forurettede 2's familie eller deres imam var. Det er svært at huske, hvad der skete fra det tidspunkt, hvor Forurettede 2 kom mod hende i køkkenet, men der opstod noget skubberi og råben for at få Forurettede 2 ud. Tiltalte 2 råbte, at der skul-le ringes til politiet.

Hun gik ud på terrassen, og alle var udenfor. Hun ved ikke, om hun var helt alene i huset, men der var mere tomt i huset end udenfor. Det var grunden til, at hun gik udenfor. Hun hørte sin mor skrige og så, at moderen lå på græsset ved terrassen. Hun fik et chok. Hun kiggede længere ud i haven og så, at Forurettede 2 og hans far Forurettede 1 også lå på græsset. Hun føler, at hun gik frem og tilbage i panik. Hun kan ikke fortælle kronologisk, hvad der skete eller hvorfor. Hun ved ikke, hvordan hendes mor, Forurettede 2 og Forurettede 2's far kom ned at ligge. Det var moderens skrig, hun reagerede på. Hun husker ik-ke, hvem der mere var i haven, men hun antog, at det var alle.

Så kom hun til sig selv og var klar over, at der skulle ageres. Hun hentede nogle viskestykker i køkkenet. Alle var rundt om Forurettede 2 og hans far og prø-vede at holde for sårene. Forurettede 2 og hans far var blevet stukket. Hun regner med, at de var blevet stukket med en kniv, for hun så såret. Hun så ikke no-gen knive. Hun ringede 112, og Tiltalte 2 ringede også til 112. Hun ved ikke, om der var andre, der ringede 112. Hun forsøgte at hjælpe både Forurettede 2 og Forurettede 1. Hun hjalp også andre med at hjælpe. Hendes onkel Vidne 5 og Tiltalte 2 hjalp Forurettede 2. Onklen holdt på såret, og Tiltalte 2 ringede 112. Folk gik ind og ud af huset. De hentede ting og talte med 112. Da hun hentede viske-stykker, så hun Tiltalte 3. De tog viskestykkerne sammen fra skuffen i køkke-net. Hun så ikke hvem, Tiltalte 3 hjalp. Forurettede 3 hjalp Forurettede 1. Hendes far havde også viskestykker i hænderne. Da hun var på vej ind, var hendes far på vej ud med viskestykker. Forurettede 2 ringede også til 112, og hun fik telefonen af Forurettede 2. Hun registrerede ikke, om der manglede nogen personer ud i haven.

Alle var med til at hjælpe. Det endte, da politiet og ambulancerne kom. Hun så ikke på noget tidspunkt mænd med knive, hverken før, under eller efter episoden. Hun så ikke knive i haven eller andre usædvanlige steder.

Det var hende og hendes mor, der lavede mad. Hun plejer at bruge spisebor-det, når hun hakker ting. Hun havde en kniv liggende, som hun brugte til at skære salaten. Hun plejer ikke at lægge kniven på spisebordet, så den lå et lidt atypisk sted. Hun plejer at lægge kniven på køkkenbordet.

Hun var ikke glad i ægteskabet med Forurettede 2. Hun købte hus med Forurettede 2, fordi hun gerne ville prøve at løse problemerne med ham. Det var et hånd-værkertilbud, de købte, og formålet var at sætte det i stand og sælge det igen. Sælgerne var desperate. Det var ikke en permanent løsning. Huset blev ikke købt med henblik på, at de skulle bo der sammen. Hun tænkte også, at huset kunne være en løsning, og at det ville hjælpe, at de flyttede lidt længe-re væk fra Forurettede 2's familie. I Roskilde boede de 5 minutters gåafstand fra hans familie. Hun skulle ses med hans mor mindst hver anden dag, og de blev sure, fordi hun ikke besøgte dem. Huset, de købte, lå et kvarter væk i bil. Det kunne være, at familien bedre kunne forstå, at de ikke kunne ses så ofte, når de flyttede længere væk.

Hun fortalte Forurettede 2, at hun tog hjem for at blive skilt. Foreholdt sms-kor-respondance mellem hende og Forurettede 2 (Ekstrakt 4, s. 134, sms nr. 39(2)) forklarede vidnet, at hun skrev til Forurettede 2, at han skulle ringe til hendes on-kel Vidne 5, fordi Forurettede 2 havde ringet mange gange til Tiltalte 1.

Foreholdt sms-korrespondance mellem hende og Forurettede 2 (Ekstrakt 4, s. 135, sms nr. 44(1), s. 136, sms nr. 45(2) og nr. 48, s. 137, sms nr. 49(2) og nr. 50(1), s. 138, sms nr. 52, s. 139, sms nr. 53, s. 153, sms nr. 85(1), nr. 86(1) og nr. 87 og s. 173, sms nr. 148) forklarede vidnet, at hun var bange for Forurettede 2. Forurettede 2 er voldelig, og det har hun set med egne øjne. Hun var derfor nervøs for at tage hjem til ham. Hun skrev som hun gjorde for at holde Forurettede 2 hen og for at "please" ham. Hun vidste ikke, hvad Forurettede 2 kunne finde på. Han var utilregnelig. Han sagde, at hvis hun ikke kom tilbage til ham, ville han komme efter hende, og han ville ikke komme alene. Det sagde han den første dag, hvor hun var taget hjem til hendes familie. Hun var bange. Det var ikke trist for hende at komme hjem til By 1. Hun svarede Forurettede 2, at hun også savnede ham, fordi de havde haft en længere samtale og hendes svar skal ses i den sammenhæng. Hun skrev alle sms'erne for at holde Forurettede 2 hen. Hun og Forurettede 2 havde talt sammen, og han ville have det løst. Hun har ikke været sønderknust overfor Forurettede 2, men hun sagde til ham, at hun var splittet og i tvivl. Hun skrev til Forurettede 2 og spurgte, hvorfor hun ikke havde fået en godmorgen-besked, fordi hun var nervøs for, hvad Forurettede 2's tanker kunne være, siden han ikke havde skrevet til hende. Hun skrev, at hun også savnede Forurettede 2, fordi han ikke skulle blive sur. Hun "pleasede"ham, for hun ønskede ikke at være sammen med ham. Den 2. oktober 2020 skrev hun "sov dejligt min skat", fordi hun ville holde Forurettede 2 hen, og fordi

de tidligere havde talt om, at Forurettede 2 gerne ville have konflikterne løst. Hun kaldte ham skat, fordi hun tænkte, at tingene kunne blive løst, når de talte sammen. Hun var naiv, og det fortryder hun rigtig meget.

Adspurgt af Tiltalte 2's forsvarer, advokat Janus Malcolm Peder-sen, forklarede vidnet, at hun var i tvivl om hendes og Forurettede 2's forhold. Hun havde håb for forholdet helt frem til den 3. oktober 2020. Hun var splittet, men hun var i det, og hun ville prøve at gøre alt til, at det gik godt. Når man er i en specifik situation, tager man mere risiko på sig for at løse dem. Det er ligesom hvis man har købt et hus, der ser perfekt ud, og hvis det viser sig, at huset er ødelagt, vil man sætte flere penge til for at sætte det i stand. Man forlader ikke bare huset eller sælger det. Sådan havde hun det med Forurettede 2. Hun glemte sig selv og satte sig selv til side for, at de skulle få et normalt forhold. Det var hendes håb. Hun tænkte, at de skulle have fjernet et kæmpe problem, der fyldte meget, men det skete ikke. Hun levede på en måde, som ikke var hende. Hun er meget familiemenneske, og hun sætter stor pris på sin familie. Hun forestillede sig, at når hun blev gift, skulle hendes mand og-så være en del af hendes familie. Hun havde det fint med, at Forurettede 2 ikke ønskede at deltage i familiearrangementer, men han krævede for meget af hende, når det kom til hans familie. Hun følte, at hans familien troede, at de ejede hende.

Hun bestemte over sit eget liv i sin egen familien, men ikke i Forurettede 2's. Forurettede 2's mor Vidne 1 blandede sig meget i hendes udseende og det tøj, hun gik i. Hvis hun skulle ud med veninder, kunne hans mor komme med stikpiller til hende om, hvordan hun så ud. Om søndagen elsker hun at være alene og la-ve ingenting, men det brød Forurettede 2 sig ikke om. Han ville have, at hun skul-le bruge dagen med hans mor. Hun skulle tage forbi Forurettede 2's mor efter ar-bejde. Det var ikke fordi, Forurettede 2's mor var syg, men i Forurettede 2's familie var det sådan, at når en søn fik en kone, blev konen svigermoderens. Det var ik-ke godt psykisk. Hun skulle hele tiden tænke på, hvad Forurettede 2's familie tænkte. Forurettede 2's mor blandede sig også i den mad, som hun lavede til Forurettede 2. Vidnet fortalte Forurettede 2 om moderen. Han blev ikke sur, men han men-te, at hans mor havde ret. Forurettede 2 støttede hende ikke. Forurettede 2's mor kunne råbe ad hende, hvis hun for eksempel ikke havde oploadet billeder af ham på de sociale medier. Forurettede 2's mor spurgte hende, om hun var flov, og om det var fordi, hun syntes, at Forurettede 2 var grim.

Hun vil beskrive deres ægteskab op til den 3. oktober 2020 som problema-tisk. Forurettede 2 levede bare, som han ville, og det var hende, der gav afkald på det hele. Hun havde det psykisk dårligt, også på arbejdet. Forurettede 2 vidste ik-ke, at hun ikke havde det godt. Hun havde svært ved at fortælle ham det, for hun måtte ikke tale med ham om de ting, der gik hende på og vedrørte hans mor. Problemet var, at Forurettede 2 kun kunne se ting fra sit eget synspunkt. Hun nævnte flere gange for Forurettede 2, at hun ikke var glad, men han forholdt sig ikke til det. Han vidste det dog godt.

Hendes far er ikke styrende og kontrollerende overfor hende. Før episoden i april 2020 var det forskelligt, hvordan hun og Forurettede 2 talte om, at ægteska-bet var slut. Hun blev chokeret over hans reaktion i lejligheden, da hun og Tiltalte 2 kom for at hente hendes ting. De havde skrevet sammen både på sms og andre medier, og de var enige om, at det var slut. Da Tiltalte 2 og Forurettede 2 kom op at slås i lejligheden, var der et tidspunkt, hvor de begge to lå ned. Forurettede 2 lå ovenpå Tiltalte 2, og hun tror, at han holdt Tiltalte 2 nede. Tiltalte 2 prøvede at skubbe Forurettede 2 væk, da Forurettede 2 slog ham, men hun kan ikke huske, om Forurettede 2 væltede. Tiltalte 2 forsøgte ikke at slå Forurettede 2.

Til mødet den 3. oktober 2020 skulle de bare tale om det, der skete mellem Forurettede 2 og Tiltalte 2 i april. Alle skulle bare være venner. Forurettede 2's og hendes forhold skulle også løses på mødet. Formålet var, at de skulle have den store byrde væk med episoden fra lejligheden, og så skulle de prøve igen. Efter Forurettede 2's attitude til mødet følte hun sig lige pludselig dum over at ville prø-ve at finde sammen med Forurettede 2 igen. Det gik op for hende, at Forurettede 2 var den samme, og at han ikke ændrede sig. Hun sagde det til sin onkel Vidne 5. Tiltalte 2 var med udenfor, da hun talte med onklen. Vidne 5 sagde det i stuen, og Forurettede 2 kom og truede hende. Hun kan ikke huske, om Tiltalte 2 gik med ind. Tiltalte 2 var ude at ryge med onklen, da hun sagde det til onklen, men hun ved ikke, hvor Tiltalte 2 var, da Forurettede 2 truede hende.

Adspurgt af Tiltalte 3's forsvarer, advokat Peter Kragh, forklarede vidnet, at hun hørte, at Forurettede 3 med et højt tonefald sagde til Tiltalte 3, at han skulle holde kæft. Forurettede 3 er stor og høj. Forurettede 3 sagde det på en meget ubehage-lig måde. Tiltalte 3 kom ud i køkkenet til hende. Hun husker ikke, om Tiltalte 3 sagde noget.

Foreholdt uddrag af fonetisk afhøring (Lydfil, 1 time, 17 minutter og 37 se-kunder inde i afhøringen) forklarede vidnet, at hun godt kan huske, at Tiltalte 3 rystede på hovedet og sagde, at det var latterligt, og spurgte hvad Forurettede 2 var for en type. Forurettede 2 gik hen mod hende med tunge skridt og knyttede næver, mens han råbte et eller andet højt. Tiltalte 3 stod foran hende. Hun hus-ker ikke så meget derefter.

Hun har ikke været i kontakt med Efternavn 1 familien efter drabet. Hun har dog hørt et rygte om, at deres imam, Vidne 3, skulle have sagt til Efternavn 1 familien, at de ifølge sharia loven må hævne sig på Efternavn 2-familien. Ifølge rygtet sagde Forurettede 2's mor, at Efternavn 1 familien bare ville hævne sig ved at få alle 3 fra Efternavn 2 familien i fængsel. Dette har hun også talt med Person 7 om. Person 7 er Tiltalte 3's kæreste og hendes veninde.

Der blev afspillet uddrag af den fonetiske afhøring (Lydfil, 32 minutter og 17 sekunder inde i afhøringen).

Adspurgt af Tiltalte 1's forsvarer, advokat Mai-Brit Storm Thygesen, forklarede vidnet, at Forurettede 2 godt kunne lide at slås. Han har tidligere fortalt

historier om, at han kunne finde på at stå bestemte steder med mange men-nesker for at havne i slåskamp. Hun har fået flere historier, hvor han er kom-met hjem og har fortalt, at han har tæsket en fyr, og så har hun oplevet det med Tiltalte 2. Hun har oplevet hans korte lunte og hans temperament. Hun har blandt andet oplevet Forurettede 2 tale i telefon og blive sur, hvorefter han banke-de i bordet og i væggen. Forurettede 2 har været professionel bokser, men han havde ikke så meget tid til træning. Han har kun været verbalt voldelig over-for hende, men hun har også altid været god til at please ham og tale situati-onen ned og på den måde komme ud af det. Forurettede 2 og hans mor udsatte hende for psykisk terror.

Hun har ikke talt med sin familie om deres problemer. Hun holdt det for sig selv. Hun har nogle gange talt med sin far om, hvordan Forurettede 2 var som per-son, og han gav hende råd til, hvordan man skulle være overfor sådan en ty-pe. Hun blev ikke "tvangsfjernet hjem" af sin far, tværtimod. Hendes far er den i hendes liv, der siger til hende, at hun skal tænke sig om, være tålmo-dig, og at hun ikke skal tage forhastede beslutninger. Han har aldrig tvunget hende til noget som helst.

Den 3. oktober 2020 tror hun, at Efternavn 1 familien ønskede at lave et "statement" på mødet. Forurettede 2 ville vise, at manden har magten og bestem-mer, hvordan tingene skal være. Hun kunne allerede, da de kom ind, for-nemme, at de ikke ville løse noget, men at de ville tvinge hende med tilbage. Hun tænker, at de ville tage hende med med magt, hvis hun ikke ville. Midt i det efterfølgende kæmpe kaos og panik, hvor folk prøvede at hjælpe dem, der lå på jorden, kom imamen, Vidne 3, hen til hende, mens hun stod med sin mor, og sagde, at de blev nødt til at tage vidnet med. Hun flyttede sig væk fra ham.

Da Forurettede 2 kom ud i køkkenet med knyttede næver, lagde hendes far sig ned og kyssede Forurettede 2's fødder. Hendes far var rystet, og han ville gøre alt for sine børn. Hendes far bad Forurettede 2 slå ham i stedet. Hun husker ikke Forurettede 2's reaktion.

Hendes far bad dem om at tage det roligt. Han sagde, at det ikke var godt med den hårde tone. Inde i huset så hun, at der var tumult, og at nogen slo-ges. Hun kan ikke huske, hvem det var i køkkenet. De prøvede at få Forurettede 2 ud, så Forurettede 2 var en del af det. Tiltalte 3 stod foran hende, og hendes far prø-vede at skubbe Forurettede 2 ud. Hun husker ikke, om hun så sin far ligge ned udenfor. Hun så, at hendes far blev slået med en rive, men det er uklart for hende, hvem der slog med riven. Hun så, at riven ramte ham på skulderen. Hun var frem og tilbage. Da det var overstået, oplevede hun, at faren havde smerter. Hendes far var chokeret.

Hun så ikke, at hendes far og brødre stod og røg og grinede af episoden. Hendes far var chokeret og bekymret, og alle forsøgte at hjælpe. Hun så Tiltalte 3 hente viskestykker. Tiltalte 2 sad på hug, mens han ringede 112, og hendes

far sagde til Forurettede 1, at han skulle trække vejret.

Det var efter, at Forurettede 2 havde rejst sig op inden i stuen, og inden de kom udenfor i haven, at Tiltalte 2 råbte, at de skulle ringe til politiet. Hun ved ikke specifikt, hvem han sagde det til. Hun tror, at Tiltalte 2 oplevede en trussel, og at det var fordi, at han havde oplevet Forurettede 2 sur før. Der var så vidt hun ved ingen, der ringede til politiet. Forurettede 2 kan godt lide laks. Det var meningen, at de 2 familier skulle spise sammen til sidst. De regnede ikke med, at ima-merne skulle spise med.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at hun husker episoden "i bokse", og at hun er traumatiseret. Det var ligesom om, at videoen med lydoptagel-sen hjalp hende til at huske, og da hun blev spurgt af advokat Mai-Brit Storm Thygesen, kom hun i tanke om, at hendes far var blevet slået med en rive. Grunden til, at det først er i dag, at hun har forklaret om psykisk vold, er, at hun ikke er blevet spurgt om det før. Hun vil gerne have alt frem nu. Politiet har ikke spurgt, hvad hun har været udsat for, og derfor har hun ikke fortalt om det.

Forurettede 3 har forklaret, at han bliver kaldt Forurettede 3. Hans bror Forurettede 2 var gift med Vidne 4. Vidne 4 var vidnets eneste relation til famili-en Efternavn 2. Han kender ikke Efternavn 2 familien særlig godt. Han var meget tæt med Vidne 4, og de kunne tale om alt. Han opfattede Efternavn 2 familien som en simpel familie, men de virkede meget søde. Han mødte dem 2-3 gange.

Vidne 4 og Forurettede 2's forhold var normalt. De var meget glade for hinanden. Han havde ikke hørt om problemer mellem dem ud over en lille episode i sommeren 2020, hvor de holdt en pause fra hinanden i et par dage. Han fik at vide, at Tiltalte 2 havde overfaldet Forurettede 2. Han ved kun, at det var inde i Forurettede 2's lejlighed. Han ved ikke, hvad der skete. Han tænkte bare, at det ville løse sig, så han interesserede sig ikke for det. Pausen var for at de skulle fin-de sammen igen. Den varede meget kort tid, og så var Vidne 4 tilbage.

Han hørte om mødet den 3. oktober 2020 om fredagen før mødet. Om tirsda-gen eller onsdagen i ugen op til var han på vej hjem fra arbejde med Forurettede 2, da Forurettede 2 fik et opkald fra Vidne 4. Forurettede 2's telefon var på højtaler, og han hørte Vidne 4 græde i telefonen. Forurettede 2 sagde, at han ville ringe til politiet, hvorefter han lagde på. Vidne 4 fortalte i opkaldet, at hendes far havde sagt, at hvis hun elskede ham, skulle hun komme hjem. Forurettede 2 ville ringe til politi-et, men vidnet fik talt Forurettede 2 ned. Han ved ikke, hvorfor Vidne 4's far, Tiltalte 1 sagde sådan til Vidne 4. Han fandt senere ud af, at Vidne 4 havde været hjemme hos deres mor og hente nogle ting. Han hørte ikke mere om, hvorfor Vidne 4 skulle hjem til sin far. Det var Forurettede 2, der fortalte ham om mødet den 3., mens de var på arbejde. Han havde ikke haft fri i mange weekender og gad ikke tage med til mødet. Han ville ikke involveres i andres problemer.

Forurettede 2 sagde ikke hvorfor han gerne ville have vidnet med til mødet. Vid-

net vidste, at deres far også skulle med, og at mødet skulle holdes, fordi Tiltalte 1 havde bedt Vidne 4 om at komme hjem. Han havde andre aftaler lørdag aften, og han orkede ikke at deltage men tog med. Han kørte derop med sin far og Forurettede 2. De parkerede ved indkørslen og stødte på Vidne 4's onkler Vidne 5 og Vidne 6 og deres imam Person 6. Efterfølgende kom Vidne 3, og alle hilste pænt på hinanden. De gik sammen ned ad ind-kørslen til huset og blev peget hen mod terrassen. Det undrede ham, at de ik-ke skulle ind ad hovedindgangen. De 2 andre gange han havde været på be-søg, var han aldrig blevet vist ind igennem terrassedøren. Det var Tiltalte 1, der pegede dem rundt om huset og tog imod dem. De ankom kl. 16. Han vidste ikke andet end, at mødet handlede om, at Tiltalte 1 havde bedt Vidne 4 om at komme hjem. Han ved ikke, hvorfor de skulle ind ad terrassedøren. Han kom ind som den sidste og hilste på Tiltalte 1, som stod til venstre for døren, og Tiltalte 2, som stod til højre. Han så ikke, hvordan de andre hilste. Det var en meget smal dørindgang. Han hørte noget om, at Forurettede 2 og Tiltalte 2 ikke havde hilst ordentligt, men Forurettede 2 sagde hej på arabisk på en pæn måde. Der blev talt kort om, at Forurettede 2 ikke havde givet hånd til Tiltalte 2.

Forevist tegning (Ekstrakt 2, s. 271) forklarede vidnet, at det var sådan, de sad. Tiltalte 3 kom ned ca. 10 minutter senere. Mæglingen foregik på "tungt"arabisk, og han forstod kun 50 % af det, der blev sagt. De satte sig til rette, og imamen Vidne 3 overtog mæglingen. Vidne 3 talte om fred og ro og den slags. Vidne 3 sagde til Tiltalte 1, at han kunne forstå, at der var et problem, og at det var derfor, de var der. De troede, at de var der for at løse en konflikt mellem Forurettede 2 og Tiltalte 1, fordi Tiltalte 1 havde bedt Vidne 4 om at komme hjem. Men nu var det problemet mellem Tiltalte 2 og Forurettede 2, der skulle løses. Det var Tiltalte 1, der bragte det op. Det var åbenbart det problem, der skulle løses. Forurettede 2 og Tiltalte 2 fortalte hver deres version. Vidne 3 sagde, at der var sket en mis-forståelse, og bad Tiltalte 2 og Forurettede 2 rejse sig op og give hinanden hånden. Det gjorde de, og så sagde Vidne 3, at nu var problemet løst. Vidne 3 spurgte der-næst Tiltalte 1, hvad det var for et problem han havde, siden Vidne 4 skulle kom-me hjem.

Vidnet skulle på date kl. 19.00, så han var ærlig talt ikke helt mentalt til ste-de. Han var ligeglad, og han sad og tænkte på transporten tilbage til Roskil-de. Han sad bare og kiggede på uret og prøvede at regne logistikken ud. Tiltalte 1 vendte tilbage til problemet mellem Tiltalte 2 og Tiltalte 1. Tiltalte 1 ville vide, hvem der havde været værst i konflikten. Vidne 3 sagde, at han skulle stoppe, for problemet var løst nu hvor Tiltalte 2 og Forurettede 2 havde givet hinanden hån-den. De talte videre, men Tiltalte 1 vendte tilbage til spørgsmålet om skyld igen. Tiltalte 1 spurgte Vidne 3, hvordan han ville fordele skylden mellem Tiltalte 2 og Forurettede 2. Vidne 3 sagde til Tiltalte 1, at han hældte benzin på bålet. Tiltalte 1 trak sig lidt.

Tiltalte 3 kom ind i stuen 10-15 minutter efter, at mødet startede. Forurettede 2 sagde et eller andet, som fik Tiltalte 3 til at smile flabet. Vidnet sagde til Tiltalte 3, at han skulle opføre sig pænt. Da han sagde det, hoppede Tiltalte 2 ind bagved sin

far, slog vidnet på skulderen og spurgte med dræberøjne, hvad vidnet sagde til hans bror Tiltalte 3. Han svarede Tiltalte 2, at de skulle opføre sig pænt. Tiltalte 2 sagde, at de var i deres hus, underforstået, at Tiltalte 2 dermed ikke ville gøre vidnet noget, fordi han var gæst. Vidnet svarede, at de kunne gå udenfor. Det var hans måde at reagere på Tiltalte 2's trussel. Han ville ikke udenfor, det var bare hans reaktion. Bagefter var der en optrappet stemning, og hans far og Forurettede 2 bad ham om sætte sig over imellem dem, hvilket han gjorde.

Vidnet forklarede, at han så, at Tiltalte 1 mumlede noget til Tiltalte 3 og Tiltalte 2, og at de 2 gik ud i køkkenet. Tiltalte 1 sagde derefter, at ægteskabet var slut, og han spurgte, hvad de skyldte hinanden, så tingene kunne gøres op. Forurettede 2 rejste sig op og spurgte Vidne 4, om hun accepterede dette, og om det var det, som Vidne 4 ønskede. I det samme kom Tiltalte 3 og Tiltalte 2 løbende ind i stuen med knive i hovedhøjde. Tiltalte 2 og Tiltalte 3 kom i retning af dem, og de kom for at stikke dem ned. De holdt knivene op til overkroppen. Onklerne og Vidne 3 skærmede for dem, og vidnets far tog vidnet og Forurettede 2 med ud. Hans far beskyttede vidnet og Forurettede 2. En af onklerne, Vidne 6, kom med dem ud på terrassen og sagde, at de skulle skynde sig væk. Vidne 6 sagde på arabisk, at han kendte sin familie, og at de var psykopater. Stemningen var ophidset, og de skulle skynde sig væk.

Knivene, som Tiltalte 2 og Tiltalte 3 kom med inde fra køkkenet, var store knive. Den ene kniv var firkantet og mindede om en hakkekniv. Han ved ikke hvem, der havde kniven. Den var ca. 15-20 cm i længden og 5-6 cm i bred-den, og den var firkantet hele vejen.

Vidnet, Forurettede 2 og deres far stod uden for sammen med Vidne 6. Onklen holdt døren, så der ikke kunne komme nogen ud, men det endte med, at han slap døren. Vidne 6 råbte til dem, at de skulle skynde sig væk. Deres sko stod ude på terrassen. Han nåede at få sine sko på, for de var lige til at stikke ned i. Han gik 2 trin ned ad terrassen.

Forevist oversigtsfotos (Ekstrakt 3, s. 181 og s. 172) forklarede vidnet, at da han stod for enden af terrassen ved hjørnet af huset gavl, så han, at Tiltalte 1 hoppede ud af vinduet mod vejen med en kniv. Det var vinduet bagved sofa-en i stuen. Tiltalte 1 havde en stor kniv i hånden. Det var en kødkniv. Han tog en rive for at forsvare sig selv men kunne ikke bruge riven til noget og ka-stede den væk. Han tog et skridt tilbage, da Tiltalte 1 kom imod ham. Han tog fat i en stol eller et bord for at holde Tiltalte 1 på afstand og forsvare sig selv. Det gjorde Forurettede 2 også. Tiltalte 1 kom gående i høj fart med kniven fremme i brysthøjde. Han ramte ikke Tiltalte 1 med riven, og han kastede ikke riven mod Tiltalte 1. Forurettede 2 og vidnet stod side om side. På det tidspunkt var de rykket længere tilbage i haven. Tiltalte 1 kom imod dem, og de blev trukket op i et hjørne af haven. Tiltalte 3 og Tiltalte 2 stod der også med knive.

Vidnet, Forurettede 2 og deres far blev omringet med knive. Tiltalte 3 og Tiltalte 2 må være kommet fra venstre side. Hans far stod lige bagved ham, og vidnet og

Forurettede 2 prøvede at forsvare deres far. De blev presset op i en krog og angre-bet. Deres far skubbede dem væk og råbte "dræb mig, men dræb ikke mine børn". De stod nærmest oppe i hjørnet af haven. Tiltalte 3 stod på venstre side. Tiltalte 3 angreb vidnet med kniv og stak ud efter vidnet i bryst- og hovedhøj-de. Vidnet sparkede Tiltalte 3 væk, og da vidnet faldt blev han snittet i læggen af Tiltalte 3. Da han rejste sig op, så han sin far ligge på højre side med blod overalt. Han gik i baglås. Han hørte Forurettede 2 råbe hans navn højt. Da han vendte hovedet, så han Tiltalte 2 og Tiltalte 3 kom løbende imod ham igen. Forurettede 2 fik skubbet ham væk. Han landende i en busk og hørte, at Forurettede 2 råbte ”aaahhh” . Så var han klar over, at Forurettede 2 også var blevet stukket. Det var som om, vidnet var til stede fysisk men ikke mentalt. Det gik op for ham, at både hans far og bror var blevet stukket ned. Han så ikke, at Tiltalte 2 og Tiltalte 3 angreb ham med knive, før Forurettede 2 råbte.

Det var Tiltalte 2 eller Tiltalte 3, der stak Forurettede 2, og det var Tiltalte 1, der stak Forurettede 1. Han så, at Tiltalte 1 kom løbende ind i hans far med kniven hævet til bry-stet. Tiltalte 1 stak ikke med kniven men løb med kniven hævet ind i hans far. Tiltalte 1 væltede ned over hans far. Vidnet og hans far blev angrebet på sam-me tid. Der skete ikke mere med hans far bagefter. Det skete nede omkring det sted, hvor pilen er på oversigtsfotoet, ved et træ og busk.

Vidnet kastede sig over til Forurettede 2, da han kom op at stå, og trak op i Forurettede 2's trøje og lagde pres på hans sår. En af onklerne kom også og hjalp Forurettede 2. Onklen var forvirret og chokeret. Han løb over til sin far, trak trøjen op på ham og lagde pres på såret. Hans far var fyldt med blod, og det var svært at finde såret. Det var Vidne 5, der hjalp Forurettede 2, og Vidne 6 hjalp hans far.

Han så, at Tiltalte 1 gik over til Forurettede 2 og nærmest lagde sig ned på Forurettede 2 og sagde noget. Han hørte ikke det første, men derefter sagde Tiltalte 1 til Forurettede 2 på arabisk ”min pik op i dig” . Vidne 5 skubbede Tiltalte 1 væk. Vidnet så Tiltalte 2 gå hen mod busken ved Forurettede 2. Vidnet ved ikke, om Tiltalte 2 gemte noget eller ledte efter noget. På det tidspunkt gik det op for ham, hvilke mennesker de havde med at gøre, for han så, at Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 2 stod og smilede, mens de røg smøger, som Tiltalte 1 havde delt ud til sine sønner. Vidnet fik opfattelsen af, at de syntes, at det var godt gået. En far med 2 børn burde være et forbillede. Han ved ikke, hvorfor angrebet stoppede. Onklerne prøvede at stoppe det men kunne ikke. Foruden vidnet, Forurettede 2, deres far, Tiltalte 1, Tiltalte 3, Tiltalte 2 og de 2 onkler, var Vidne 3 og imam Person 6 også i haven. Han så også, at Vidne 4 og Person 2 var ude i haven. Han er ret sik-ker på, at Vidne 4 og Person 2 også var ude i haven undervejs.

Anklageren afspillede videoen med lyd optaget fra naboejendommens ind-kørsel.

Vidnet forklarede, at optagelsen dækker fra episodens start til dens slutning. Han kan høre sin egen stemme. Han råbte efter Gud og bad om Guds hjælp.

Han genkender ikke andre stemmer. Han talte ikke med Efternavn 2 familien ef-terfølgende. Han råbte til dem og Vidne 4, at de skulle ringe efter en ambulan-ce. Han så, at Person 1 gik rundt og samlede noget sammen. Han regner med, at det var knive, for han så Person 1 gå op mod huset med en kniv.

Han oplevede, at det hele handlede om, hvem der ramte dem først. Det var ikke en 1 til 1 kamp. Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 var sammen om det. Han er slet ikke i tvivl om, hvad de ville. Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 var lige aktive, da de kom ud af huset. Tiltalte 1 burde være et forbillede for sine sønner og have stoppet det, men han var den værste. Onklerne forsøgte at stoppe dem i ha-ven, men de tiltalte stoppede af sig selv. De kunne godt have fortsat, men det var som om, at de var tilfredse.

Da han var ved sin far, kiggede faderen på ham og sagde, at han ikke kunne mere, og at han var tørstig. Vidnet blev ved med at kalde på Forurettede 2 for at sørge for, at Forurettede 2 holdt sig vågen. Onklerne, Person 2 og Vidne 4 hjalp. Person 2 kom med et lille håndklæde, som han brugte til at lægge pres på sin fars sår. Vidne 4 ringede efter en ambulance og spurgte rederen, om faderen måtte få noget vand.

Politiet og ambulancefolkene kom og overtog det hele. Politiet forsøgte at få styr på situationen. Indsatslederen fortalte vidnet, at politiet havde fået at vi-de, at det var maskerede mænd, der havde gjort det, og at de var løbet. Han blev sur og fortalte indsatslederen, at det var Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3, der havde gjort det, og han pegede dem ud. Betjentene løb over og lagde Tiltalte 1 i håndjern. Hans far kom meget hurtigt afsted med ambulancen, og han ven-tede på, at Forurettede 2 også blev kørt væk i ambulancen. Han og Vidne 3 fulgtes ad i indkørslen. Tiltalte 1 blev ført forbi dem i håndjern og sagde på arabisk, "Forurettede 3, din tur er ikke kommet endnu". Vidnet kiggede på Tiltalte 1 og spurgte på dansk, "Hvad siger du?" Tiltalte 1 prøvede at angribe ham men blev trukket væk af politiet. Vidnet kørte efter ambulancerne til hospitalet.

Forevist fotos (Ekstrakt 2, s. 273) forklarede vidnet, at hullet i bukserne og såret på venstre ben ved læggen stammer fra episoden. Han tog ikke på ska-destuen, for såret skulle ikke sys.

Han ved ikke hvordan, det kunne ende så galt, og søger stadig svar på det. Han så ikke tegn på, at det kunne ende, som det gjorde, og hvis han havde haft den mindste fornemmelse, var de ikke taget afsted.

Adspurgt af Tiltalte 2's forsvarer, advokat Janus Malcolm Peder-sen, forklarede vidnet, at han ikke fortalte Forurettede 2, at han ikke ville med til mødet den 3. oktober 2020. Han tog med for at vise respekt for familierne. Han var ikke tvunget til at tage med. Det var af egen fri vilje, han deltog i mødet. Han fik at vide, at mødet skulle starte kl. 16.00, og regnede ud, at han godt kunne nå at mødes med sin date klokken 19.00.

Han vidste, at der var en konflikt, som Vidne 4's far og Forurettede 2 skulle løse, men han satte sig ikke ind i det. Det var hans opfattelse, at det var et vigtigt møde. Han fik den opfattelse, fordi Tiltalte 1 ud af det blå ringede og bad Vidne 4 om at komme hjem, og fordi han selv havde hørt Vidne 4 grædende i tele-fonen. Han vidste også, at Vidne 4 var kommet grædende hjem til hans mor. Det undrede ham, at Tiltalte 1 ville have Vidne 4 hjem, for Vidne 4 og Forurettede 2 hav-de ingen problemer. Han ville ikke blandes ind i noget, som ikke havde no-get med ham at gøre, så han spurgte heller ikke nærmere ind til årsagen til mødet. Det var først på selve dagen, at han fik at vide, at Vidne 3 skulle med. Det er muligt, at Forurettede 2 også havde nævnt det under arbejdet om fredagen, men det var ikke noget, han havde lagt mærke til. Vidnet var bare med til mødet, og han deltog ikke rigtigt.

Da han spurgte Tiltalte 2, om de skulle "tage den udenfor", var det ikke bogsta-veligt ment. Det var hans reaktion, fordi han følte, at Tiltalte 2 truede ham. Det kan da godt være, at Tiltalte 2 troede, at han ville ud og slås, men det var ikke det, han ville. Da Tiltalte 2 sagde, at han var i deres hus, tænkte han, at Tiltalte 2 underforstået mente, at den eneste grund til, at Tiltalte 2 ikke gjorde ham noget, var fordi, at han var gæst.

Han havde ikke øje på sin far, før han så Tiltalte 1 komme løbende med en kniv mod faderen. Tiltalte 1 holdt kniven i brysthøjde. Han så ikke, om andre var fremme ved hans far før Tiltalte 1, men det kan der sagtens have været. Han kæmpede selv med Tiltalte 3, og han ved ikke, hvor Tiltalte 2 var henne på det tidspunkt.

Han og Forurettede 2 var til møde med deres bistandsadvokat ca. 3-4 uger efter deres fars begravelse. Begravelsen fandt sted søndagen efter den 3. oktober 2020. Mødet hos advokaten varede ½ - 1 time. De skulle danne sig et over-blik over, hvordan sagen gik, hvor de stod i sagen, og om de tiltalte var vare-tægtsfængslet.

Foreholdt rapport (Ekstrakt 2, s. 218) forklarede vidnet, at det kan godt væ-re, at mødet varede omkring 3 timer, men han husker det ikke. Han var ikke sig selv på det tidspunkt og havde ingen tidsfornemmelse.

Adspurgt af Tiltalte 3's forsvarer, advokat Peter Kragh, forklarede vidnet, at han så, at Tiltalte 1 mumlede noget til Tiltalte 3 og Tiltalte 2. Tiltalte 1 hvis-kede dem i øret. Vidnet kunne ikke høre, hvad der blevet sagt, og han kunne ikke rigtig fornemme, hvad de skulle.

Foreholdt uddrag af fonetisk afhøring (Lydfil, 42 minutter inde i afhøringen) forklarede vidnet, at det var sådan han opfattede situationen. Han så Tiltalte 1 som den første oppe langs huset, og derefter kom Tiltalte 2 og Tiltalte 3 løbende. Det var hans opfattelse, at de kom fra den anden side af huset, men hans fo-kus var kun på Tiltalte 1.

Foreholdt uddrag af afhøringsrapport (Ekstrakt 2, s. 253, 2. afsnit) forklare-de vidnet, at hvis der står, at han har forklaret sådan, så er det nok sådan, han har forklaret. Han havde lige fået at vide, at hans far var død, og hans bror var også indlagt. Han huskede derfor ikke klart. Han væltede ned, efter at have sparket Tiltalte 3, der stak ud efter ham med kniven. Han blev ramt af kni-ven i læggen. Tiltalte 3 faldt ikke.

Foreholdt uddrag af afhøringsrapport (Ekstrakt 2, s. 253, 1. afsnit, og s. 259, 2. afsnit) forklarede vidnet, at hvis der står, at han har forklaret sådan, så er det nok sådan, han har forklaret. Han er fuldstændig sikker på sin forklaring i dag. Han har gået til psykolog i mange timer og husker det hele meget be-dre i dag. Han er sikker på, at han så Tiltalte 3 med en kniv.

Forholdt uddrag af rapport (Ekstrakt 1, s. 174) forklarede vidnet, at han ikke husker, hvad han sagde på gerningsstedet. Han husker ikke, at han beskrev en kokkekniv. Der var tre personer med knive. Han huske ikke, at han skulle have forklaret, at kun Tiltalte 1 og Tiltalte 2 havde knive.

Adspurgt af Tiltalte 1's forsvarer, advokat Mai-Brit Storm Thygesen, forklarede vidnet, at han ikke fik gennemgået afhøringsrapporter på mødet med sin bistandsadvokat. Mødet handlede mere om erstatningskravet. Han så heller ikke bilag i sagen. I forbindelse med den indenretlige afhøring fik han heller ikke gennemgået sine tidligere afhøringer. Forurettede 2 har været bok-ser, og han styrketræner selv lidt. Vidnet har ikke været bokser.

Adspurgt af bistandsadvokaten forklarede vidnet til kravet om godtgørelse for svie og smerte, at han har været syg i 384 dage. Han har været sygemeldt siden den 3. oktober 2020, fordi det ramte ham hårdt at opleve det, som han oplevede. Han har lukket sig selv inde, og han har ikke haft lyst til at se no-gen. Han har isoleret sig meget og haft en form for angst. Han har en læge fra Trekroner Lægehus, men den fremlagte lægeerklæring er fra Himmelev Lægehus. Han ved ikke, hvornår han vil være i stand til at arbejde igen. Han håber, at han kan arbejde igen, når der kommer en afslutning på det hele.

Vidnet forklarede til kravet om tortgodtgørelse, at han ikke kan svare på, hvad episoden har gjort ved ham. Episoden har påvirket ham meget.

Vidnet forklarede til kravet om tabt arbejdsfortjeneste, at han var ansat hos Forurettede 2. Han startede i juni eller juli 2020 i en fuldtidsstilling. Han fik 38.000 kr. pr. md. i løn. Har arbejdede som brolægger. Han er dygtig og er pengene værd. Det var en reel løn, og han arbejdede hårdt. Han har ikke væ-ret involveret i, om han har fået sygedagpenge.

Vidnet forklarede til kravet om § 26 a godtgørelse, at han boede hjemme hos sine forældre i oktober 2020, og at han havde sit eget værelse. Han har selv indrettet sit værelse, der ligger lige ved hovedindgangen, og 3 dage før epi-soden hængte hans far et tv op til ham. Han var registreret på kolonihavehu-

sets adresse. Kolonihavehuset ligger 5 minutter væk fra forældrenes hus. Han boede for det meste hjemme. Kolonihavehuset brugte han i weekender-ne sammen med vennerne som et frirum, men ellers brugte han tiden hjem-me. Hans far kom også i kolonihavehuset. Hans far ryddede op i kolonihave-huset, slog græs og ordnede forskelligt. Han spiste sammen med sin far hver dag, bortset fra de dage, hvor han spiste ude. De spiste sammen ca. 4-5 gan-ge om ugen. Hans far og han spillede kort på en café, og de spillede fodbold sammen om lørdagen. Det foregik ikke i en rigtig fodboldklub, men i en klub for de ældre, som lod de unge komme med. Hans far og han spillede både med og mod hinanden til fodbold. Hans far var ikke bare en far for ham. Han kunne tale med sin far om alt, og hans far var en omsorgsfuld, kærlig og behjælpelig person. De var venner, og de kaldte ham "Navn" og ikke far. Han så sin far hver dag. De sås også i stuen sammen eller så tv, når hans far sad og røg en smøg i køkkenet. Episoden har ændret ham. Han har ikke ord for det at have været vidne til, at hans far blev myrdet. Det har ødelagt ham, og han skal leve med det hver dag. Han har fået en hel anden forståelse for livet.

Vidne 5 har forklaret, at han var med til mødet den 3. oktober 2020 hos sin bror Tiltalte 1 og hans familie i By 1. Han ankom ca. kl. 16.30 og var alene. De skulle mødes, fordi Forurettede 2, Vidne 4 og Tiltalte 2 skulle forsones. Tiltalte 2, Tiltalte 1, Person 6, Vidne 3, Forurettede 1, Forurettede 2, Forurettede 2's bror Forurettede 3 og vidnets bror Vidne 6 var med til mødet. Der skulle foregå en slags mægling mellem Forurettede 2 og Tiltalte 2 og Vidne 4 og Forurettede 2. Forurettede 2 ville hente Vidne 4, og der var en konflikt på grund af Tiltalte 2.

Han hørte om mødet første gang 4-5 dage inden mødet. Forurettede 2 ringede til ham og fortalte, at Vidne 4 havde forladt hjemmet, og at han gerne ville have hende tilbage. Vidnet sagde, at han ville tale med sin bror Tiltalte 1 herom, og at Forurettede 2 skulle give ham 2-3 dage, og så skulle de nok prøve at løse det. Han opfordrede Forurettede 2 til at søge forsoning med Tiltalte 2, for det påvirkede Vidne 4. Forurettede 2 sagde, at Tiltalte 2 skulle komme til ham og sige undskyld. Vid-net foreslog, at de holdt et møde til forsoning. Forurettede 2 havde prøvet at tale med Tiltalte 1, men Tiltalte 1 ville ikke tale med Forurettede 2. Vidnet var på Forurettede 2's side, og han støttede Forurettede 2. Forurettede 2 arrangerede mødet hjemme hos Tiltalte 1.

Forurettede 2 kom med sin familie og Vidne 3. Da vidnet talte med Forurettede 2, sagde Forurettede 2, at han ville komme med sin sheik, og at de havde fastsat dato og tidspunkt.

Vidnet ringede til Tiltalte 1, men Tiltalte 1 talte med Person 6. Efter at Tiltalte 1 havde talt med Person 6, talte vidnet med ham. Person 6 er ikke imam, men det var ham, der viede Forurettede 2 og Vidne 4. Person 6 kendte til religionen og til sharia-lov. Vidnet kendte lidt til situationen med Forurettede 2 og Vidne 4. Når man holder denne slags møder, er det normalt, at man tager de ældste i familien med som vidner.

Mødet blev holdt i stuen hjemme hos Tiltalte 1. Han ankom samtidig med Efternavn 1 familien. De hilste på hinanden på parkeringspladsen, og han fulgtes med dem ind. Det er normalt traditionen, at de ældste kommer ind først og så de unge, men Forurettede 2 var ligeglad og gik ind som den første. Når han besøger sin bror, Tiltalte 1, går han typisk ind ad terrassedøren, så man er tæt på, hvor man skal ryge. Han gør det samme derhjemme. Den 3. oktober 2020 gik de også ind ad terrassedøren sammen med Efternavn 1 familien.

Da Forurettede 2 gik ind i stuen hilste han på Tiltalte 1, men han ville ikke hilse på Tiltalte 2. Tiltalte 1 spurgte Forurettede 2, hvorfor han var kommet, når han ikke ville hilse på Tiltalte 2. Alle andre gav hånd til hinanden. Vidnet og Forurettede 2 havde givet hånd til hinanden på parkeringspladsen. Tiltalte 2 rakte hånden ud til Forurettede 2, men Forurettede 2 ville ikke tage den. Forurettede 2 hidsede sig op og sagde med hævet stemme, at han ikke var kommet for forsoning men for at hente Vidne 4.

Sådan startede mødet. Forurettede 2 var ikke respektfuld i sin måde at tale på. Tiltalte 1 gjorde Vidne 3 opmærksom på, at Forurettede 2 ikke ville hilse, men Vidne 3 sag-de, at Forurettede 2 var som en søn for ham, og at de skulle bære over med ham. Forurettede 2 talte hele tiden, og Vidne 3 støttede ham. Det er normalt traditionen, at den ældste taler først, men Person 6 sagde ikke noget, og det var Vidne 3, der talte. Vidnet sagde ikke selv noget i begyndelsen af mødet, men da Forurettede 2 hidsede sig op, sagde han, at Vidne 4 ikke ville forlade sin familie hvis Forurettede 2 hidsede sig op.

Efter at Forurettede 2 ikke ville hilse på Tiltalte 2, gik Tiltalte 2 ud for at ryge en cigaret. Vidnet gik efter Tiltalte 2 og stod udenfor med Tiltalte 2 og Vidne 4. Vidne 4 sagde, at hvis Forurettede 2 ikke kunne acceptere hendes familie og ikke ville hilse på hen-des bror, ville hun ikke tage med Forurettede 2. Det var det, vidnet sagde til Forurettede 2 til sidst i mødet, da der ikke blev fundet en løsning. Den eneste ting, de løste, var, at Forurettede 2 hilste på Tiltalte 2 efter 10 minutter. Det var dog ikke no-get, Forurettede 2 ville, og Forurettede 2 var ikke tilfreds. De snakkede også om at Forurettede 2 ikke respekterede Tiltalte 1 ved ikke at ville besøge dem i højtiderne, og Tiltalte 2 fortalte om episoden i lejligheden. Problemerne blev ikke løst.

Tiltalte 3 kom til stede 5-10 minutter før mødet blev afbrudt og konflikten star-tede. Der var en masse problemer. Hver gang de talte om noget, kom der et nyt problem. Når Forurettede 2 talte til Tiltalte 1 var det uden respekt. Tiltalte 3 smilede på et tidspunkt, og Forurettede 3 spurgte Tiltalte 3, hvorfor han grinede. Forurettede 3 ville ha-ve Tiltalte 3 med ud og slås. Tiltalte 3 svarede, at han blot smilede. Forurettede 3 talte der-efter med Tiltalte 2 og sagde som en trussel, at de skulle gå udenfor. Det var kun Tiltalte 3, der havde sagt noget. Tiltalte 2 sagde ikke noget. Tiltalte 2 blandede sig og spurgte Forurettede 3, hvorfor han sagde sådan noget til hans bror. Tiltalte 1 spurgte Forurettede 3, om de ville slå Tiltalte 2 i hans hjem. Tiltalte 1 sagde til Tiltalte 3, at han skul-le gå ud, og det gjorde Tiltalte 3. Han kunne ikke se, om Tiltalte 3 gik i køkkenet eller op på sit værelse.

Vidnet sagde til Forurettede 2, at Vidne 4 ikke ville med ham hjem, da Forurettede 2 ikke havde respekt for nogen eller noget, og han ikke ville løse det. Forurettede 2 hid-sede sig op og løb ud mod Vidne 4 i køkkenet. Forurettede 2 gik nærmest til angreb på køkkenet. Vidnet løb efter Forurettede 2 og stoppede ham. Vidnet skubbede Forurettede 2 ud af køkkenet og videre ud af huset og sagde, at han skulle gå. Vid-net skubbede Forurettede 2 ud ad terrassedøren og lukkede den, men hans bror Vidne 6 fik sin ene hånd i klemme i døren, så han åbnede terrassedøren igen. Han var selv gået med udenfor sammen med Forurettede 2 og Forurettede 3 for at få ro på. Da han gav slip på døren, gik Forurettede 1, Vidne 6 og Vidne 3 ud ad dø-ren. Forurettede 2 tog fat i en stol, og Forurettede 3 tog en rive, og så gik de til angreb. Forurettede 1 tog sin jakke af og angreb også. Vidnet ville have fat i Forurettede 2 og så kun på Forurettede 2, og han så derfor ikke, hvem de angreb.

Efternavn 1 familien stod på terrassen og gik til venstre om huset, hvilket er modsat retningen ud til vejen. De gik altså den forkerte vej i forhold til, at de skulle hjem. Han så ikke hvem, de angreb. De sloges alle sammen, men han så ikke, hvem personerne var, for han havde sit ansigt rettet mod Forurettede 2. Vidnet faldt på et trin på terrassen, fordi Forurettede 2 og Forurettede 3 skubbede ham i forbindelse med deres angreb. Da han lå ned, så han, at de angreb nogen med noget. De angreb Tiltalte 2, Tiltalte 1 og Tiltalte 3. Han ved ikke, hvordan Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 kom ud i haven. Han ved ikke, om de kom ud af terras-sedøren. Han fokuserede hele tiden på Forurettede 2 og Forurettede 3 for at sikre, at de ik-ke gjorde hans bror og dennes sønner fortræd.

Bagefter var alle faldet omkuld på jorden. Han så sin bror og Forurettede 2 falde om. Han ved ikke, hvorfor de faldt. Forurettede 3 stod bag ved sin far og slog med riven. Han ved ikke hvem, Forurettede 3 slog. Han gik hen for at hjælpe Forurettede 2. Da han kiggede, så han, at Forurettede 2 og Forurettede 1 var blevet ramt med knive. Han lagde ikke mærke til, hvor Tiltalte 1 var. Han kiggede kun på Forurettede 2. Tiltalte 1 rejste sig, men de andre blev liggende. Han hørte Forurettede 1 sige, at han frøs. Tiltalte 1 hentede et tæppe til Forurettede 1. De kom med håndklæder, og han hjalp Forurettede 2. Forurettede 1 og Forurettede 2 lå ca. 1 meter fra hinanden i nærheden af et æb-letræ.

Forevist oversigtsfoto (Ekstrakt 3, s. 181) forklarede vidnet, at de befandt sig tæt på den røde pil på billedet, henne omkring skuret. Det var også i den retning, de gik, da de skulle ud, men man kan ikke komme ud der. Han så, at Forurettede 1 og Forurettede 2 var kommet til skade, men de snakkede, så han troede, at det var nogle små slag. Han så ikke Forurettede 1's skader, for Forurettede 3 havde dækket hans mave. Vidnet sad og hjalp Forurettede 2. Ambulancen var forsinket, så han bad Forurettede 2 om at ringe til alarmcentralen igen. Alle hjalp Forurettede 2 og Forurettede 1. Nogen hentede håndklæder, og én kom med vand til Forurettede 1. Vidne 4 og Person 2 hjalp også. De var alle med undtagelse af Vidne 3 ude i haven. Han ved ikke, hvor Vidne 3 var henne. Han så ikke andre gå væk i tiden indtil ambulan-cen kom. Vidne 3 gik rundt og talte i telefon. Da politiet og ambulanceredder-ne kom, overtog de. Forurettede 2 ville gerne have, at han blev ved hans side.

Forurettede 2 og Forurettede 3 havde fat i en stol og rive, men han så dem ikke slå med dem. De løb bare med dem. Til allersidst så han dog, at Forurettede 3 slog med ri-ven, mens Forurettede 3 han stod bag sin far. Han så ikke, hvem Forurettede 3 slog på. Han så ingen knive på noget tidspunkt. Han hørte, at der blev råbt, at der var en kniv, men der var meget råberi. Han ved ikke hvem, der råbte det. Han talte kun med Forurettede 2. Han sagde til Forurettede 2, at han skulle sige trosbekendelsen. Han sagde ikke noget til andre, heller ikke til Tiltalte 3.

Foreholdt dele af afhøringsrapport (Ekstrakt 2, s. 171) forklarede vidnet, at han ikke kan huske, at han har forklaret sådan til politiet. Han husker ikke, hvornår han så Tiltalte 3 i haven. Han så Tiltalte 1 til sidst, da det hele var over-stået. Tiltalte 1 hjalp Forurettede 1 og kom blandt andet med et tæppe. Han så også først Tiltalte 2 til sidst. Han så ikke Tiltalte 3, Tiltalte 1 og Tiltalte 2 ude i haven før til sidst. Forurettede 2 og Forurettede 3 angreb Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 1, men han så ikke Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 1. Hans fokus var på Forurettede 2 og Forurettede 3. Da han så såret på Forurettede 2 var han klar over, at Forurettede 2 var blevet stukket med en kniv. Han så ikke nogen knive i haven.

Forevist tegning (Ekstrakt 2, s. 183) forklarede vidnet, at han ikke genken-der tegningen. Det er ikke ham, der har tegnet den.

Vidnet forklarede, at han ikke så nogen knive den 3. oktober 2020. Han hør-te nogen tale om knive, da Forurettede 2 og Forurettede 3 begyndte at slå med riven og en stol. Der var ca. 10-11 personer til stede, og han ved ikke, hvem der talte om knivene. Foreholdt afhøringsrapport (Ekstrakt 2, s. 171, midtfor) forklarede vidnet, at han ikke husker at have sagt, at det var Forurettede 3, der sagde "knive, knive". Han husker ikke at have sagt sådan til politiet, og han har ikke læst politirapporten. Han har ikke sagt sådan til politiet, for der var mange perso-ner til stede, og alle talte samtidig.

Han fik Forurettede 2 og Forurettede 3 ud ad terrassedøren, for han ville ikke have, at de sloges indenfor. Forurettede 1 blev indenfor sammen med imamen. Da vidnet luk-kede døren, ramte han sin bror Vidne 6's hånd. Dørene blev åbnet igen, og de andre med undtagelse af Tiltalte 2 og Tiltalte 3 kom ud på terrassen. Han ved ik-ke, hvordan Tiltalte 2 og Tiltalte 3 kom ud i haven. Lige så snart de andre kom ud, blev de angrebet af Forurettede 3 og Forurettede 2. Vidnet ved ikke, hvor Tiltalte 2 og Tiltalte 3 var.

Forevist tegning (Ekstrakt 2, s. 183, nederst) forklarede vidnet, at han ikke husker tegningen særlig godt. Forevist tegningen øverst på samme side for-klarede vidnet, at han ikke husker, om Tiltalte 3 kom fra højre eller venstre side af huset. Tiltalte 1, Vidne 6, Forurettede 1, Vidne 3 og måske Person 2 kom ud af ter-rassedøren. Forurettede 2 og Forurettede 3 angreb Tiltalte 3 og Tiltalte 2, og så kom Forurettede 1 og Tiltalte 1. Der var tumult mellem dem alle. Det hele tog knap 1½ minut. Alle faldt til ro, da de pludselig så blod . Alle hjalp, bortset fra Vidne 3, som han ik-ke ved hvad lavede. Han husker ikke, om han sagde noget til Tiltalte 3, for han hjalp Forurettede 3 det meste af tiden.

Forholdt dele af afhøringsrapport (Ekstrakt 2, s. 171, sidste afsnit) forklare-de vidnet, at han ikke husker at han sagde, "Gå væk herfra" til Tiltalte 3. Han så ikke Tiltalte 1 med en kniv indenfor, for han stod hele tiden ved Forurettede 2, som ikke skulle lave ballade. Han forsøgte at få Forurettede 2 ud af køkkenet. Køkke-net er småt. Der kan nærmest kun være 2 personer derude, men de var om-kring 15 personer til stede, så han så ikke, hvad der foregik.

Adspurgt af Tiltalte 2's forsvarer, advokat Janus Malcolm Peder-sen, forklarede vidnet, at han ikke husker, hvor Tiltalte 2 præcist var, da det hele stoppede, men Tiltalte 2 ringede til politiet og hjalp med at hente vand til Forurettede 1.

De skulle mødes for at løse problemerne mellem Forurettede 2 og Tiltalte 2, og pro-blemerne mellem Forurettede 2 og Vidne 4. Det var ikke dem, der valgte at imamer-ne skulle med til mødet. Forurettede 2 og hans far havde kontaktet Vidne 3 og Person 6, og de fastsatte tidspunktet for mødet. Tiltalte 1 havde forklaret ham, at ho-vedkonflikten var mellem Vidne 4 og Forurettede 2, og at der efterfølgende var et problem mellem Tiltalte 2 og Forurettede 2. Vidne 4 ønskede ikke at vende tilbage til Forurettede 2, men Forurettede 2 ville gerne fortsætte.

Forurettede 2 ville først ikke hilse på Tiltalte 2 og skubbede til Tiltalte 2's hånd. Vidne 3 be-gyndte at tale om, at en kvinde efter sharia loven ikke kan forlade hjemmet uden sin mands samtykke. Tiltalte 2 gik ud for at ryge, før det hele skete, og vidnet og Vidne 4 fulgte med. Vidne 4 sagde ordret til ham og Tiltalte 2, at hvis Forurettede 2 fortsatte med at være sådan og ikke vil forsones med hendes bror, ville hun ikke vende tilbage til ham. Forurettede 2 havde lovet Vidne 4 mange gange, at han ville blive bedre, men han havde ikke holdt sit løfte. Vidne 4 sagde desu-den, at hun ikke kunne leve uden sin familie. Han fortalte ikke Forurettede 2, hvad Vidne 4 havde sagt, for han fornemmede, at det ikke ville blive løst. Vidnet sagde til allersidst til Forurettede 2, at Vidne 4 ikke ville mere. Forurettede 2 hidsede sig op og gik ud i køkkenet til Vidne 4, som var ved at lave mad. Forurettede 2 sagde til Vidne 4, at hun skulle med.

Adspurgt af Tiltalte 1's forsvarer, advokat Mai-Brit Storm Thy-gesen, forklarede vidnet, at Tiltalte 1 påtalte, at Forurettede 2 ikke ville hilse på Tiltalte 2. Forurettede 1 sagde derefter til Tiltalte 1, at de ikke var kommet for at hilse på Tiltalte 2 men for at hente Vidne 4. Vidnet husker ikke, om Tiltalte 1 svarede på det. Da Vidne 3 talte om sharia, kom Tiltalte 3 til at smile, og så blev Forurettede 3 hidsig og sagde noget i retning af "vent til vi kommer udenfor". Foreholdt dele af af-høringsrapport (Ekstrakt 2, s. 164, 3. afsnit, nederst) forklarede vidnet, at Forurettede 3 også råbte ad Tiltalte 2 og sagde, at han ville slås. Så flyttede de Forurettede 3, som havde siddet tæt ved Tiltalte 3 og Tiltalte 1, til en anden plads. Det er sådan, at når nogen er på besøg i deres hjem, skal gæsterne respekteres og man kan ikke gøre dem noget. Hvis en af gæsterne kom imod ham eller hans datter, ville han selvfølgelig forsvare sig. Tiltalte 1 var den sidste eller en af de sidste, der kom ud i haven. Han kom ud gennem terrassedøren. Da vidnet slap dø-

ren, kom alle sammen ud. Der gik 4-5 personer ud samtidig. Forurettede 1 løb og tog jakken af. Der var ikke nogen, der kom ud i haven gennem vinduet. Han stod selv ved vinduet. Han så ikke noget i Tiltalte 1's hænder, da Tiltalte 1 kom ud af terrassedøren. Tiltalte 1 løb, fordi hans sønner blev slået. Det var ikke første gang, at Forurettede 2 slog Tiltalte 2.

Han kender Område. Han var på Område en måned efter episoden, fordi et familiemedlem døde. Han mødte Forurettede 2 på pladsen, og 2 minutter senere kom Forurettede 2 tilbage og stirrede ham i øjnene. Vidnet spurgte Forurettede 2, hvorfor han kiggede sådan, og Forurettede 2 sagde, at vid-nets bror havde slået hans far i ihjel. Forurettede 2 kom helt hen og truede ham. Han ved ikke, hvad Forurettede 2 lavede på Område, men han havde arbejdstøj på og sagde, at han arbejdede der. Vidnet var på Område en lørdag.

Vidne 6 har forklaret, at han er bror til Tiltalte 1. Han var til møde hos sin bror den 3. oktober 2020. Der var en invitation til Forurettede 1, der skulle komme og tale om Vidne 4. De skulle bare komme og snakke, og han skulle være med til forberedelserne og til at tage imod dem. Vidne 3 skulle komme sammen med Efternavn 1 familien. Forurettede 1 kom med sine sønner Forurettede 2 og Forurettede 3. Det var Vidne 3 og Person 6, der arrangerede mødet. Person 6 fortalte Efternavn 2 familien om mødet. Person 6 var en god mand. Person 6 var ligesom en bror for ham, og de var rigtig gode venner. De var også naboer, da Person 6 flyttede til By 1 for at være tættere på ham.

Han blev oplyst om mødet 3 dage før den 3. oktober 2020. Tiltalte 1 fortalte, at de var i gang med at forberede mad og frugt. Alt var godt. Mødet vedrørte noget privat mellem Vidne 4 og hendes mand Forurettede 2. Vidne 4 var hjemme, da mødet fandt sted. Hun var ude i køkkenet. Han havde ikke fået noget at vide, om hvad mødet drejede sig om, og han ved stadig ikke helt, hvad problemet var. Det er pigen, der bestemmer. Hos arabere kommer man ikke bare og ta-ger en pige fra gaden eller familien. Han ved ikke om andet, der skulle tales om. Han ved ikke, om Vidne 4 var taget hjem til sin familie nogle dage før mødet. Han vidste heller ikke, at der var et problem mellem Forurettede 2 og Tiltalte 2. Foreholdt dele af afhøringsrapport (Ekstrakt 2, s. 186, 3. afsnit) forklare-de vidnet, at det er rigtigt, at han forklarede sådan til politiet. Det var før mødet, at han ikke vidste noget om problemerne. De talte om problemerne til mødet, for konflikten havde også at gøre med Vidne 4 og Forurettede 2, for de skulle jo hente nogle af hendes ting. Forurettede 2 havde bedt Vidne 4 tage hjem til sine forældre. Han hørte ikke andet end det. Han ved ikke, om Forurettede 2 ville af med hende, og han vil ikke svare på noget, som han ikke ved. Han skulle bare hjælpe til.

Vidnet mødte Efternavn 1 familien og Vidne 3 udenfor huset, for de ankom på samme tid. Han hilste på dem, og de gik indenfor sammen. Det var Vidne 3 og Person 6, der ledede mødet. Der blev taget imod Efternavn 1 familien uden-

for, og de blev vist ind med respekt. Forurettede 2 gik ind og ville ikke hilse på Tiltalte 2. Hverken Vidne 3 eller Person 6 er imamer. De er almindelige personer som deltog i mødet for at få dem forsonet. Konflikterne blev ikke løst på mødet. Han ved ikke, om Forurettede 2 og Tiltalte 2 gav hinanden hånden.

Foreholdt dele af afhøringsrapport (Ekstrakt 2, s. 187, sidste afsnit) forklare-de vidnet, at han ikke husker at have sagt sådan til politiet. Han har ikke læst eller underskrevet rapporten. Han husker ikke, at Tiltalte 3 var med i stuen på noget tidspunkt. Han ved ikke, hvor længe mødet varede. Han kan ikke hus-ke, hvordan mødet sluttede. Han kan ikke huske ret meget fra mødet. Der var ikke nogen, der blev uvenner indenfor i hjemmet. De blev uvenner uden-for hjemmet. Han vil gerne fortælle det, som han kan huske, men han husker ikke så godt. Under mødet gik han ud for at ryge. Efterfølgende sagde hans lillebror Vidne 5 til dem, at ægteskabet ikke kunne lykkedes. Det var fordi der skete et skænderi i forbindelse med snakken. Der blev råbt op og den slags. Det var Forurettede 2, Forurettede 3 og Vidne 3, der råbte op. De ville angribe køkke-net og tage Vidne 4 med magt. Vidne 5 sagde til dem, at pigen ikke ville med, og at de skulle gå. De gik ikke.

Forurettede 2, Forurettede 3 og Vidne 3 gik ud ad terrassedøren, og det gjorde alle de andre også. Døren blev lukket, mens han stadig var indenfor. Han ved ikke, hvem der lukkede døren, men han fik han sin hånd i klemme i døren. Da han kom ud, bar Forurettede 2 en stol, og Forurettede 3 stod med en rive. Forurettede 1 var i gang med at tage jakken af for at slås, mens han løb i den modsatte retning af udgangen, hvor bilen holdt. Han fik fat i Forurettede 1 lige ved terrassen og bad ham om at falde til ro. Pludselig var de alle væltet oven på hinanden. Han så, at Forurettede 1 havde fået et slag og hjalp ham. Forurettede 1 sagde, at han var ble-vet ramt. Han så ikke, hvordan Forurettede 1 kom til skade, men han så såret. Forurettede 2 og Forurettede 3 begyndte at få fat i våben for at slås med Tiltalte 2 og vid-nets bror Tiltalte 1. Våbnene var stolen og riven. Tiltalte 1 lå på jorden.

De ville slås mod dem, der var udenfor. Han forstod ikke hvorfor, de hente-de stole og riven. Han så ikke, hvem der ramte Forurettede 2. Han blev distrahe-ret, fordi han sad og hjalp Forurettede 1 og kun havde fokus på ham. Han så der-for heller ikke, hvad Forurettede 2 lavede, fra han tog stolen, og til han lå såret på jorden. Vidne 5 hjalp Forurettede 2. Han så ikke slag, eller hvad der skete. Efter at han havde haft fat i Forurettede 1 for at standse ham, kom Forurettede 1 tilbage kort efter og sagde, at han var blevet såret. Fra han slap Forurettede 1 ved terrassen, og til Forurettede 1 kom tilbage og sagde, at han var såret og faldt om, gik der 5-10 se-kunder. Han ved ikke, hvor Forurettede 1 gik hen, da han slap ham. Forurettede 1 hav-de en stol.

Vidnet forklarede, at det ikke var særlig lyst, og han så ikke så godt. Vidnet gik ud i haven som den sidste. Da han kom ud i haven, var Forurettede 1, Forurettede 2, Forurettede 3, Person 6, Vidne 5, Tiltalte 2 og Tiltalte 1 derude. De var alle derude. Han så dog ikke Tiltalte 3 i haven. Vidne 4 og hendes mor Person 2 kom ud i haven se-nere. Han var ved at hjælpe Forurettede 1, da de kom ud. Vidne 4 eller Tiltalte 2 ringede

efter en ambulance og politiet. Forurettede 1 bad om vand. Han så heller ikke Tiltalte 3 på det tidspunkt. Han hørte ikke nogen sige eller råbe noget derude. Han var der for at hjælpe Forurettede 1, som var den vigtigste af dem, som var til ste-de. Han bad Forurettede 1 om at sige trosbekendelsen. Da ambulancen kom, sag-de han til redderne, at Forurettede 1 skulle med først. Forurettede 1 frøs, og Tiltalte 1 gav ham et tæppe. Tiltalte 1 var blevet slået, men det vidste han ikke på det tids-punkt. Forurettede 3 havde slået Tiltalte 1 med riven, men det fik han først at vi-de en uge efter episoden.

Forurettede 2 og Forurettede 3 fik fat i deres våben, lige så snart de kom ud i haven. Forurettede 1 havde ingen våben men ville have taget en stol, da han tog jakken af. Det gjorde han dog ikke. Tiltalte 2, Tiltalte 1 og Person 2 lå ned i haven. De var faldet alle sammen. De andre faldt om samtidig med Forurettede 1 og Forurettede 2. Der var tumult. Med det mener han, at én faldt dér, én faldt der, og én faldt dér. Han så nogen på jorden, en var faldet på trappen og nogen slog hinan-den. Han så ikke hvem, Forurettede 1 og Forurettede 2 var i kontakt med. Han så heller ikke, hvordan de andre kom ned at ligge. Han så ingen knive. Efter ambu-lancen var kommet, fandt han ud af, at hans bror var blevet slået med riven. Han så ikke nogen knive på andre eller på jorden. Inde i huset så han heller ikke, at nogen havde fat i knive. Foreholdt Tiltalte 1's forklaring om, at Tiltalte 1 på et tidspunkt inde i huset havde en kniv i hånden, forklarede vidnet, at han ikke så Tiltalte 1 med en kniv.

Adspurgt af Tiltalte 2's forsvarer, advokat Janus Malcolm Peder-sen, forklarede vidnet, at han ankom samtidig med Efternavn 1 familien. De kom ind i huset via terrassedøren. De plejer altid at gå ind ad terrassedøren, for de ryger og stiller deres sko der, så det er nemt, når de skal ud at ryge. Kvinderne var indenfor og i gang med at forberede kaffe. De fleste gange kommer han og hans kone ind ad terrassedøren.

Han kendte ikke Vidne 3 inden, men han kender Vidne 3's far fra Libanon. Han var ikke klar over, hvorfor Vidne 3 var med til mødet. Han ved heller ikke, hvorfor Forurettede 3 var med til mødet, og det undrede ham. Det undrede ham også, at Forurettede 1 og de to sønner kom i en bil, og at Vidne 3 kom i en an-den bil. Han tog selv derover sammen med Person 6 i Person 6's bil.

Lige før konflikten stormede Forurettede 2 ud i køkkenet sammen med Vidne 3. Det virkede som om, at Forurettede 2 ønskede at lave problemer. Forurettede 2 gik ikke ud i køkkenet for at snakke med Vidne 4, for hvorfor skulle Vidne 3 så gå med. Han husker ikke, hvor Tiltalte 2 var henne, da episoden i køkkenet fandt sted. Han husker ikke, at Tiltalte 2 også gik ud i køkkenet. Han ved ikke, hvad Forurettede 2 og hans familie havde tænkt, men han tror, at de ville tage Vidne 4 med med magt. Med det mener han, at tage hende med uden hendes eller faderens samtykke. Men Vidne 4 er jo ikke en Ipad eller en Iphone. Hun kunne tage med, hvis hun selv ville, og hendes far var enig. Vidne 4 og Tiltalte 1's forhold er godt. Tiltalte 1 er ikke kun Vidne 4's far, han er også hendes ven. Tiltalte 1 er ikke en streng far.

Adspurgt af Tiltalte 3's forsvarer, advokat Peter Kragh, forklarede vidnet, at han ikke kan sige, hvor lang tid tumulten udenfor varede. Han så ikke Tiltalte 3 i haven, for han var jo nede på jorden ved Forurettede 1. Person 2 og Vidne 4 kom ud, da der var kommet ro på, og de var med til at hjælpe Forurettede 1 og Forurettede 2.

Adspurgt af Tiltalte 1's forsvarer, advokat Mai-Brit Storm Thygesen, forklarede vidnet, at Tiltalte 1 bød Efternavn 1 familien velkommen. Da de kom ind i huset, sagde Tiltalte 1 en masse store ting om, at de var velkomne, og at de, uanset hvad der var imellem dem, nu var familie. Han husker ikke, om det var Forurettede 3 eller Forurettede 2, der på et tidspunkt stod på en sofa og ville slås. Han ved ikke, hvem personen ville slås med.

Foreholdt dele af afhøringsrapport (Ekstrakt 2, side 187, nederst) forklarede vidnet, at han nu husker, at han har forklaret sådan til politiet. Det var fordi Tiltalte 3 smilede. Forurettede 2 ville slå Tiltalte 3. Det var den episode, der startede he-le tumulten. Det var forkert at ville gå ind på det sted, hvor kvinderne be-fandt sig. Han hørte, at Forurettede 2 sagde til Forurettede 3, at han skulle ringe til Person 8, og at Person 8 var klar og i området. Efternavn 1 familien gik ikke hen mod deres bil. De gik den modsatte vej, og det var måske, fordi ham Person 8 skulle være klar. Vidne 5 bad på et tidspunkt Efternavn 1 familien om at gå, og så var det, at Efternavn 1 familien gik ud og begyndte at angribe. Foreholdt dele af afhø-ringsrapport (Ekstrakt 2, side 181, 3. afsnit) forklarede vidnet, at han ikke husker at have forklaret sådan til politiet.

Vidne 1 har forklaret, at hendes søn Forurettede 2 var gift med Vidne 4. De havde et godt forhold, og de var meget glade for hinanden. De levede et almindeligt liv. De købte et hus for at bo sammen pr. 1. novem-ber 2020. Hun har to døtre, og da Vidne 4 kom ind i familien, fik hun en tredje datter. Hun og Vidne 4 havde et meget godt forhold. Vidne 4 var et rigtig godt menneske, og Vidne 4 elskede hendes søn. Hun har kun set Efternavn 2 familien i forbindelse med brylluppet. Hun har ikke set familien siden bryllupsfesten.

Hun havde en samtale med Vidne 4 lørdagen inden den 3. oktober 2020. Hun var hjemme, da Vidne 4 ringede til hende. Vidne 4 var meget ked af det og græd. Hun var helt brudt sammen, og hendes psyke var helt ødelagt. Hun spurgte Vidne 4, hvad der var sket, og om det havde noget med Forurettede 2 at gøre. Det havde det slet ikke. Vidne 4 fortalte, at hendes far havde truet hende til at kom-me hjem. Vidne 4 var også blevet bedt om at tage hjem til vidnet for at hente en taske med guld og smykker. Efter de havde afsluttet telefonsamtalen, gik der et halvt minut, og så kom Vidne 4 ind ad døren. Vidne 4 må have været på vej, imens de talte sammen. Vidne 4 satte sig ned, og vidnet spurgte Vidne 4, hvad der var sket. Vidne 4 græd og sagde, at hun ikke kunne fortælle, hvad hendes far havde sagt. Vidne 4's far havde sagt så beskidte ord, at man ikke kunne udtale dem. Faren havde truet hende og sagt, at hvis hun ikke kom hjem, ville han komme og ødelægge hendes hjem.

Hun sagde til Vidne 4, at det jo ikke var en jungle, de boede i, og at Danmark var en retsstat med politi og love. Hun sagde til Vidne 4, at Vidne 4 ikke skulle være bange, men Vidne 4 sagde, at hun skulle hjem, og at vidnet ikke kendte hendes far, og hvordan han kunne være. Hun tilbød Vidne 4 at ringe til politi-et, men det ville Vidne 4 ikke. Vidne 4 tog guldet og gik ned til sin moster, som ventede på hende. De havde også hentet alt Vidne 4's tøj fra lejligheden, hvor hun boede med Forurettede 2. Hun spurgte Vidne 4, hvorfor hun skulle tage guldet og tøjet. Vidne 4 sagde, at hun ville vise sin far, at hun gjorde, hvad han havde bedt hende om. Hun har ikke talt med Vidne 4 derefter, men hun bad Vidne 4 om at ringe til hende og fortælle, hvordan det gik hos hendes forældre. Det gjor-de Vidne 4 ikke, men Forurettede 2 og Vidne 4 talte sammen derefter. Forurettede 2 fortalte vidnet, at Vidne 4 ville have, at han skulle hente Vidne 4 fra hendes familie. Vid-net fik om fredagen at vide, at der skulle være et møde om lørdagen den 3. oktober 2020. Hun fik det at vide af Forurettede 3, som bliver kaldt Forurettede 3. Forurettede 3 var meget ked af det, og da hun spurgte, hvad der var galt, fortalte han, at de dagen efter ville tage hen og hente Vidne 4. Vidnets mand, Forurettede 1, og Forurettede 2 ville have Forurettede 3 med, men det ville han ikke. Han skulle mødes med en kvinde om lørdagen, og mødet hos Efternavn 2 familien ødelagde mødet med hende.

De vidste ikke, hvad årsagen var til, at Vidne 4's familie tog Vidne 4. Da Vidne 4 ringede og sagde til Forurettede 2, at han skulle hente hende, var det naturligt at tage hen og tale med Efternavn 2 familien. De ville tage hen og tale om, hvorfor Vidne 4 var taget hjem. Hvis Vidne 4 ikke ville med Forurettede 2 hjem, var det helt okay og acceptabelt. Vidne 3 og den afdøde Person 6 skulle med til mødet. Vidne 3 og Person 6 havde lavet den religiøse vielse af Vidne 4 og Forurettede 2, og når der bliver afholdt et sådant møde, bør de være med. Vidne 4 er voksen, og man kan ikke bare tage hende fra hendes hjem. De skulle høre, hvad Efternavn 2 familiens krav var og løse konflikten. Forurettede 2 og Vidne 4 skulle ikke skilles. De havde jo lige købt et hus for at bo sammen. Der var ikke tale om skilsmisse i familien. Hvis Forurettede 2 og Vidne 4 ønskede at blive skilt, kun-ne de godt blive skilt. Det var ikke hendes indtryk, at de var på vej mod skilsmisse. Vidnet har ikke sagt at familien kunne tage hævn over Efternavn 2 fa-milien ved at få alle 3 dømt.

Adspurgt af Tiltalte 2's forsvarer, advokat Janus Malcolm Peder-sen, forklarede vidnet, at Forurettede 2 og Vidne 4 havde et godt ægteskab. Vidne 4 var glad for Forurettede 2. Vidne 4 sagde til hende, at hun elskede Forurettede 2 så meget, og at hun ikke havde drømt om at komme ind i så god en familie. De åbnede muligheden for Vidne 4 for at være en del af husstanden, og det tog Vidne 4 imod. Vidne 4 var glad for det, og for at de er åbne mennesker. Forurettede 2 var be-stemt en god ægtemand, og han var glad for Vidne 4 som hustru. Hvis de ikke ville hinanden, ville de ikke have købt et hus for at starte et nyt liv sammen.

Foreholdt dele af afhøringsrapport (Ekstrakt 2, s. 207, 2. afsnit) forklarede vidnet, at hun ikke husker at have forklaret sådan til politiet. Forurettede 1 blev

begravet den 12. oktober 2020 og det kan godt være, at hun har sagt noget, som hun ikke var bevidst om. I et ægteskab kan der være noget i begyndels-en af ægteskabet. Det var i begyndelsen af Forurettede 2's og Vidne 4's ægteskab, at der var nogle småting. Det kan hun godt have sagt til politiet. Det var i star-ten, at Forurettede 2 ikke følte, at han var gift med Vidne 4 og at han ligeså godt kunne ligge sammen med en søster. Hun fortalte Forurettede 2, at det er naturligt i begyndelsen af et ægteskab, at pigen er lidt tilbageholdende, hvis pigen al-drig har haft et forhold. Forurettede 2 havde haft forhold til andre kvinder og hav-de måske andre forventninger.

Foreholdt 3. afsnit på samme side i afhøringsrapporten forklarede vidnet, at hun ikke har forklaret sådan til politiet. Hun har ikke sagt noget om børn, for hun ville ikke blande sig i, om de skulle have børn eller ej. Det havde hun ikke ret til at blande sig i.

Foreholdt uddrag af fonetisk afhøring forklarede vidnet, at hun svarede på spørgsmål fra politidamen. Hun var ikke sig selv. Det var begyndelsen og ikke slutningen af ægteskabet hun snakkede om. Deres ægteskab blev godt, da de begyndte at forstå hinanden. Deres forhold fra begyndelsen var godt, men det er naturligt, at der er små uoverensstemmelser i starten.

Foreholdt nederst på samme side i afhøringsrapporten forklarede vidnet, at hun har forklaret sådan. Hun mente ikke, at Vidne 4 ikke ville vise Forurettede 2 til nogen, men Vidne 4 kunne ikke lide det, og det respekterede hun. Hun var ik-ke glad for, at Vidne 4 ikke ville vise Forurettede 2 til nogen. Hvis Vidne 4 ikke ville være sammen med Forurettede 2, var hun fri til at rejse. Forurettede 2 kunne ikke be-stemme, at Vidne 4 ikke måtte gå. De havde valgt hinanden, og de valgte også selv, om de ville gå fra hinanden. Hun har ikke talt med Vidne 4 om, at Vidne 4 kunne gå, hvis hun ville.

Adspurgt af Tiltalte 2's forsvarer, advokat Janus Malcolm Peder-sen, forklarede Vidne 1, at Vidne 4 selvfølgelig kunne forlade Forurettede 2, hvis hun ville. Det var ikke noget Forurettede 2 bestemte. Vidne 4 bestemte over sit eget liv.

Foreholdt dele af afhøringsrapport (Ekstrakt 2, side 210, 2. afsnit) forklarede vidnet, at hun ikke har forklaret sådan til politiet. Hun har forklaret, at da Vidne 4 kom hjem til hende og græd, fordi hendes far havde ringet hende hjem, sagde vidnet til Vidne 4, at Vidne 4 nu var Vidne 4 Efternavn 1 og ikke Vidne 4 Efternavn 2, og at hun var en voksen kvinde, der selv bestemte. Hun sagde til Vidne 4, at ingen kunne tvinge hende til noget, men Vidne 4 sagde, at hun var nødt til det. Hun spurgte, om Vidne 4 havde talt med Forurettede 2 om, hvad hendes fa-milie gjorde. Det havde Vidne 4 ikke. Hun sagde til Vidne 4, at Vidne 4 var nødt til at fortælle det til Forurettede 2. Hun har ikke forklaret sådan, som der står i rap-porten. Vidne 4's familie havde ikke ret til at sige, at hun skulle komme.

Foreholdt dele af afhøringsrapport (Ekstrakt 2, s. 211, sidste afsnit), forkla-

rede vidnet, at hun ikke har forklaret sådan. Det var ikke sådan, det blev for-muleret. Foreholdt dele af afhøringsrapport (Ekstrakt 2, s. 212, 4. afsnit) for-klarede vidnet, at hun ikke har forklaret sådan til politiet. Hun afgav forkla-ring 4 dage efter, at hendes mand blev begravet, og hun havde det dårligt psykisk.

Foreholdt dele af afhøringsrapport (Ekstrakt 2, side 213, 1. afsnit) forklarede vidnet, at der, som hun allerede har forklaret, var nogle gnidninger i begyn-delsen af Forurettede 2 og Vidne 4's ægteskab. Forurettede 2 sagde til Vidne 4, at hun skulle tage hjem til sine forældre i en uges tid, og så skulle de efterfølgende finde ud af, hvad de ville. De havde ikke som sådan problemer, men der var nogle punkter, som de ikke var 100 procent enige om. De aftalte, at Vidne 4 skulle tage hjem til sin familie. Efter ca. 3 dage kom Vidne 4 hjem med Tiltalte 2. Da Vidne 4 kom hjem, blev døren åbnet, og Vidne 4 og Tiltalte 2 gik ind. Forurettede 2 skulle til at sige noget og blev slået af Tiltalte 2. Tiltalte 2 sagde, at Forurettede 2 ikke måtte tale med hans søster. Tiltalte 2 skubbede til Forurettede 2, og Forurettede 2 skubbede tilbage og bad Tiltalte 2 om at gå. Det er naturligt at skubbe tilbage, når man bliver skub-bet. De skubbede til hinanden, og Forurettede 2 åbnede døren og ville have Tiltalte 2 ud. Hun var ikke selv til stede men har fået det fortalt.

Foreholdt dele af afhøringsrapport (Ekstrakt 2, s. 214, sidste afsnit) forklare-de vidnet, at hun ikke har forklaret sådan til politiet. Hun forklarede det, som hun har fortalt i dag. Hun blev spurgt, hvad Forurettede 1 ville sige, hvis hen-des søn havde slået Tiltalte 2. Hun forklarede på den måde, som hun blev spurgt i oktober 2020.

Uddrag af fonetisk afhøring (Lydfil, 1 time, 24 minutter og 18 sekunder inde i afhøringen) blev afspillet.

Adspurgt af Tiltalte 3's forsvarer, advokat Peter Kragh, forklarede vidnet, at hun ikke husker, om hun under afhøringen blev afbrudt af sin bi-standsadvokat. Hun husker heller ikke, at hun skulle ud og tale med bi-standsadvokaten, og at hun ikke forklarede om hele episoden i april 2020 til politiet. Hun har fortalt om episoden til politiet. Episoden var en bagatel. Den ene kom ind og slog på den anden, og så slog denne tilbage. Det var en lille ting.

Adspurgt af Tiltalte 1's forsvarer, advokat Mai-Brit Storm Thy-gesen, forklarede vidnet, at hun ikke havde nogen samtaler med Vidne 4 om, hvad hun forventede af Vidne 4 som sin svigerdatter. Hun sagde ikke til Vidne 4, at de to skulle tilbringe mere tid sammen. Hun talte med Vidne 4 om billeder-ne på de sociale medier. Hun spurgte Vidne 4, fordi andre piger plejer at dele billeder af deres ægtemand der, men Vidne 4 kunne ikke lide det, og det re-spekterede hun. Det var ikke hendes ret at bebrejde Vidne 4. I deres familie var der åbent og frit, mens der i Efternavn 2 familien var lukkethed. Hun så, hvordan Forurettede 2 og Vidne 4 var glade for hinanden. Forurettede 2 har før haft kærester. Forurettede 2 kom og fortalte hende, at han i starten så Vidne 4 mere som sin søster end

sin kone. Forurettede 2 sagde, at han i starten ikke følte for Vidne 4, som han havde gjort for sine andre veninder. Vidnet sagde til Forurettede 2, at det var naturligt, hvis Vidne 4 ikke havde de erfaringer med andre, som han havde. Hun sagde til ham, at det med tiden ville blive mere naturligt mellem dem. Efterfølgen-de gav Forurettede 2 hende ret og sagde, at det bare skulle have tid. Hun bad ikke Vidne 4 om at komme hjem til sig. Vidne 4 plejede selv at ringe og spørge, om hun var hjemme, og om hun måtte kigge forbi. Forurettede 2 sagde ikke, at Vidne 4 skulle besøge hans mor.

Bistandsadvokaten oplæste den i erstatningsopgørelsen indeholdte beskri-velse af forholdet mellem vidnet og hendes afdøde ægtefælle, Forurettede 3. Vidnet vedstod erklæringen.

Vidne 7 har forklaret, at hun den 3. oktober 2020 var hjemme hos sine forældre, som bor på Adresse 3 i By 1. Ca. ved 15-tiden skulle hun ud med skrald. Det var lige inden det blev mørkt. Hun kunne hø-re høje lyde og stemmer og troede først, at der var fest. Lydene kom fra gen-boens have skråt over for forældrenes ejendom. Hun gik over til en privat parkeringsplads og stillede sig ved hækken ind til genboens have og kiggede ind. Der var normalt ikke støj fra haven, og hun blev nysgerrig. Hun kunne se nogenlunde ind i haven, for hækken var lige blevet klippet. Hun så 10-15 mennesker, som stod oppe på terrassen rundt om et bord. Lige pludselig es-kalerede det til skrig, og hun fik benene på nakken og løb væk derfra. Der blev råbt både på dansk og et arabisk sprog. Hun kunne ikke høre samtale, men hun kunne høre ord som ”fuck” og det ene og det andet. Personerne be-gyndte at råbe og så løb de alle sammen ud i haven. Hun fik selv benene på nakken og løb hjem til sine forældre. Hun genkendte ikke nogen af perso-nerne. Hun stod på afstand af dem, og de var mørke i huden. Da hun kom hjem, sagde hun til sine forældre, at de skulle låse døren.

Hendes mor ville ringe til politiet, men da de gik op på 1. sal og kunne se ned i haven, så de, at nogen var ved at ringe efter hjælp. Hun så personerne løbe rundt og til sidst lå 2 personer i hver sin side af haven. Hun genkendte ikke nogen, da hun kiggede ned. Der var løberi og nogen, der stod rundt om de 2, der lå ned. Så kom ambulancen og politiet.

Foreholdt dele af afhøringsrapport (Ekstrakt 2, s. 54, 2. afsnit) forklarede vidnet, at det godt kan passe, at hun har forklaret sådan. Hun genkendte mo-deren i familien men ikke andre. De har tidligere talt med moderen, og de havde et godt naboskab. Foreholdt dele af afhøringsrapport (Ekstrakt 2, s. 53, nederst og s. 54, 1. afsnit, anden sidste linje) forklarede vidnet, at hun godt kan have forklaret sådan til politiet og at der var trusler. Hun husker ik-ke at have sagt, at hun hørte, at der blev sagt, "jeg dræber dig", men det hele var voldsomt og eskalerede.

Forevist foto (Ekstrakt 2, s. 57) forklarede vidnet, at hun stod det sted, der er markeret med et gult kryds. Der var mange flere blade på hækken den 3. ok-

tober 2020, så det var sværere at kigge ind end på billedet. Personerne star-tede med at stå samlet, og derefter løb de rundt. De løb alle ud i haven i hver deres retning. Hun så ikke, om nogen var efter nogen, eller om de var lige gode om det. .

Adspurgt af Tiltalte 2's forsvarer, advokat Janus Malcolm Peder-sen, forklarede vidnet, at der var 10-15 mennesker ude i haven. Det er umu-ligt at sige, hvor mange, der råbte og skreg, men der var mange stemmer.

Adspurgt af Tiltalte 1's forsvarer, advokat Mai-Brit Storm Thygesen, forklarede vidnet, at hendes forældre ikke har overvågning i indkørslen. Det er naboen til det hus, hvor det skete, som har overvågningskameraet.

Foreholdt dele af afhøringsrapport (Ekstrakt 2, s. 54, 2. afsnit) forklarede vidnet, at hun ikke har sagt noget om et kamera til politiet. Hun har ingen tidsfornemmelse om, hvornår redderne kom, men det gik forholdsvist hur-tigt. Foreholdt nederst på samme side af afhøringsrapporten forklarede vid-net, at hun kun stod få minutter ved hækken og kiggede, og at hun resten af tiden kiggede inde fra huset. Det kan godt passe, at hele episoden varede ca. 45 minutter. Hun husker ikke, om der var råb og skrig i alle 45 minutter. Hun gik til og fra vinduet på 1. salen, og hun stod ikke og kiggede hele ti-den. Da politiet og ambulancerne kom, tænkte hun, at der var styr på det. Hun så, at der var nogen, der løb rundt om huset. Hun ved ikke hvor mange, der løb rundt om huset.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at der blev løbet både den ene og den anden vej rundt om huset. Hun så ikke nogen, der løb ud fra grunden.

Vidne 2 har forklaret, at hun er Forurettede 1's datter. Hun var ikke med til mødet den 3. oktober 2020, men hun blev bekendt med mødet på selve dagen. Hun fik et opkald fra sin mor, der fortal-te, at Vidne 4's far havde bedt Vidne 4 om at komme hjem. Moderen fortalte og-så, at Vidne 4 havde bedt Forurettede 2 komme med hendes svigerfar. Forurettede 2 ville gerne have et møde for at få en dialog. Det var noget, hun fik at vide af både moderen og hendes bror Forurettede 3. Hun talte med Forurettede 3 på dagen. Forurettede 3 havde lige været henne og træne, og han fortalte, at han skulle med Forurettede 2 og der-es far til mødet. Forurettede 3 var ikke særlig glad for, at han skulle med til mødet, for han skulle have været sammen med nogle venner men droppede det. Han tog med Forurettede 2 og deres far af respekt for dem og for Efternavn 2 familien.

Vidnet oplevede Vidne 4 og Forurettede 2 som to nygifte mennesker, der skulle lære hinanden bedre at kende. De tog en lille pause i foråret, hvor Vidne 4 tog hjem til sin familie, men hun kom hjem til Forurettede 2 efter et par dage. Deres forhold begyndte at blomstre, og Vidne 4 fortalte hende hvor godt, det var blevet efter pausen. Vidne 4 begyndte at åbne sig mere, og hendes forhold til Vidne 4 blev også bedre. Hun talte i telefon med Vidne 4 i 1½ time, og de fik et helt andet forhold og var tætte på hinanden. De hyggede sig og spiste sammen, og de

skrev sms'er til hinanden. Hun fik at vide, at grunden til, at familierne skulle mødes, var, at Vidne 4's far Tiltalte 1 ringede og sagde, at Vidne 4 ville blive hentet af sin moster. Der var ingen problemer mellem Vidne 4 og Forurettede 2, så der var ingen grund til det. Det var meget mærkeligt. Forurettede 2 var på arbejde, da det skete. Vidne 4 fortalte ikke hende noget om det. Dagen før Vidne 4 kørte hjem til sin familie, havde de en helt normal samtale. Forurettede 2 forstod ikke, hvorfor Vidne 4's far havde bedt hende om at komme hjem på den måde. Vidnet talte ikke med Forurettede 2 eller sin far om mødet. Hun ringede til sin far, men han tog ikke telefonen.

De var sammen med Efternavn 2 familien meget få gange inden brylluppet. De var sammen med dem i forbindelse med forlovelsen og planlægningen af brylluppet. Efter brylluppet mødte hun ikke Efternavn 2 familien. Til Forurettede 2's fødselsdag valgte Vidne 4 ikke at have sin familie med. De lavede en lille sur-prise-fest for Vidne 4, hvor de indbød Vidne 4's familie, men de ville ikke med. De havde flere små arrangementer, hvor Vidne 4 men ikke hendes familie del-tog. Vidne 4 hjalp heller ikke selv til for at få sin familie med. Vidne 4 inviterede dem ikke, og hun sagde, at de ikke behøvede at invitere dem.

Hun skrev sammen med Vidne 4 den 24. september 2020, og det var menin-gen, at de skulle mødes. Dagen efter fandt hun ud af, at Vidne 4 var taget hjem. Hun valgte derefter ikke at kontakte Vidne 4. Vidne 4 kontaktede hende den 1. oktober 2020 pr. sms og bad hende opsige lejligheden, fordi de havde købt hus. Forurettede 2 bekræftede, at de skulle flytte i hus den 1. december 2020, og at lejligheden skulle opsiges.

Hendes mor ringede igen senere den 3. oktober 2020 og sagde, at mødet var aflyst, og så blev mødet alligevel gennemført. Hun fik at vide, at Vidne 3 skulle med. Efter den 3. oktober 2020 har de ikke prøvet at kontakte Efternavn 2 familien.

Adspurgt af bistandsadvokaten forklarede vidnet, at hun efter episoden den 3. oktober 2020, hvor hun mistede sin far, var sygemeldt frem til den 18. marts 2021. Hele hendes verden faldt sammen. Hendes far var hendes ven, hendes sjæleven og hendes idol. Hun så meget op til ham. Hendes far var hendes pædagog og rådgiver. Han så aldrig noget negativt og hjalp hende til at se verden positivt og give mennesker en chance. Hun mistede sin far rent fysisk, men hun besøger ham på gravpladsen og taler med ham. Hun har ik-ke nogen venner mere, fordi hun ikke trives på cafeer og lignende. Hun har mistet alt efterfølgende. Hun har kun sig selv og sin familie tilbage. Efter raskmeldingen startede hun ikke på arbejde igen, idet hun fik en lille pige og gik på barsel. Hun starter måske igen som pædagogisk konsulent på Institution.

I 2020 så hun sin far hver dag. Hun valgte at starte en virksomhed, samtidig med at hun arbejdede som pædagogisk konsulent. Hendes far hjalp hende med at starte op med blandt andet at oprette skattekonto, vælge revisor m.v.

Det var et lille rengøringsfirma, hun startede. Hun så sin far derhjemme, i kolonihaven eller når de var ude på opgaver. Hendes far besøgte hende også i By 4, hvor hun bor med sin familie. Hendes mand arbejder 15 timer i døgnet, men hun følte sig ikke alene, fordi hendes far ofte var der. Hun var sammen med sin far så ofte, at hun ikke følte, at hun var flyttet hjemmefra. De spiste sammen 3-5 gange om ugen, enten til frokost eller aftensmad. Hun og hendes far var tæt knyttet, fordi hun er det ældste barn. Hun så meget op til ham, hans måde at være på og det liv, som han fik efter sin flugt til Dan-mark som ung. Han fungerede godt i samfundet, fik en karriere, og hans børn fik gode uddannelser.

Forurettede 3 er det yngste barn, og Forurettede 3 og deres far havde et specielt forhold. De spillede fodbold og kort og gik i fitness sammen. Forurettede 3 boede hjemme og var derfor meget til stede i hjemmet. Han blev forkælet. Deres far ville have, at Forurettede 3 skulle have en uddannelse, så han kunne få det samme som sine sø-skende. Forurettede 3 har selv sagt, at han ikke har behov for at flytte hjemmefra. Forurettede 3 følte sig tryg og knyttet til deres forældre, særligt deres far. Forurettede 3 har ikke fundet en kæreste endnu. De har en meget åben familie, og de må gøre, hvad de vil.

Adspurgt af Tiltalte 3's forsvarer, advokat Peter Kragh, forklarede vidnet, at hun er på barsel nu. Hendes far hjalp hende med hendes forret-ning, der nu er et succesfuldt rengøringsfirma. Firmaet startede i april 2020. Det har ikke kørt kontinuerligt, siden hendes far døde, og de har været ved at dreje nøglen om. Hun har en passion for firmaet, fordi hendes far var med til at starte det, men hun syntes, at det er svært. Hun har gode medarbejdere, der har sørget for, at de ikke drejede nøglen om. De har mistet arbejdsopga-ver og har kun udført meget små opgaver siden oktober. De er tidligere gået i nul og også lidt i minus. Fra oktober 2020 til marts 2021 blev der i firmaet udført visse faste opgaver. Hun har ikke selv kunnet være til stede i firmaet. Det er hende, der ejer virksomheden.

Vidne 8 har forklaret, at han er paramediciner og arbejder som ambulanceredder hos Falck. Han var på arbejde den 3. oktober 2020. De fik en melding på stationen i Fredensborg om knivstikkeri. Det var en kode rød alarm, hvilket betyder, at de ikke må køre frem til stedet, før politiet har sik-ret, at det er sikkert for ambulanceredderne. Da de ankom, var der meget po-liti til stede, og de blev guidet om i haven. Da vidnet kom ud i haven, så han 2 personer ligge på jorden. Han gik hen til den nærmeste, som var en dreng. Han fik at vide af politiet, at han skulle gå over til faderen, der var kommet værre til skade. Vidnet gav faderen ilt og fik at vide, at han var blevet stuk-ket med kniv. Der var vist 2 indstikssteder, men politiet havde sat en forbin-ding på området, hvor faderen var blevet stukket. Faderen var i live og vå-gen, og de gik i gang med behandling. Han talte med faderen, der sagde, at han havde ondt og lå og ømmede sig. Lægen ankom, og faderens tilstand var meget kritisk, og han skulle afsted. Der var meget politi på stedet, og i star-ten var der en "kaosfase", indtil de havde dannet sig et overblik. Det var

hans indtryk, at politiet havde styr på situationen. Der var mange, som rendte rundt i og udenfor huset. De 2, der var såret, lå i haven, og der stod nogle venner eller familiemedlemmer ved terrassen. Der blev råbt noget, men på et sprog, som han ikke forstår. Det lød som råb i frustration og af-magt. Det var en ældre herre, der råbte.

Vidnet var den første sundhedsfaglige person på stedet, og akutlægen ankom 3 - 5 minutter senere. Vidnet orienterede lægen om sine iagttagelser, og læ-gen vurderede, at faderen var mest tilredt, og at det var faderen, de skulle ha-ve fokus på. Han så ikke selv stiksårene, da politiet havde lagt en forbinding. De 2 ambulancer kom samtidig. Faderen blev lagt på en båre og båret ind i den ene ambulance. Den anden ambulance tog sig af drengen. Begge patien-ter var i kritisk tilstand og skulle have lagt drop og have medicin for at stop-pe den indvendige blødning. Det var politiet, der fortalte vidnet, at faderen havde 2 indstikssår. Vidnet var med i ambulancen med faderen. Da de kørte fra stedet, var faderen stadig vågen, men hans tilstand blev konstant forvær-ret på grund af blødningen. De prøvede at stoppe blødningen, men det endte med, at faderen fik hjertestop i ambulancen. Han og akutlægen prøvede at genoplive faderen hele vejen til Rigshospitalet, og han havde stadig hjerte-stop, da han blev overleveret til Rigshospitalets personale. I ambulancen tog de forbindingen af, men der var rigtig meget blod, og lægen lagde et aflast-ningssnit, så det var virkelig svært at se, hvor stort indstiksstedet var. Fore-holdt dele af afhøringsrapport (Ekstrakt 2, s. 3, 2. afsnit) forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han forklarede sådan, og at han kun så 1 stiksår, da de tog forbindingen af, men han fik at vide, at der var to sår.

Vidne 9 har forklaret, at han er uddannet læge, og at han var på arbejde den 3. oktober 2020. Han kørte i akutlægebilen, da de blev kaldt til en hændelse i Nordsjælland. Meldingen lød, at 2 personer var blevet stukket med kniv. Politiet var fremme, da de ankom, og de var også i radiokontakt med politiet på vej til stedet. Der var godt styr på situationen, da de ankom, og området var sikret, så han og paramedicineren kunne arbejde i sikkerhed. Da de kom ind ad indkørslen, viste politiet dem om i haven, hvor 2 mænd, en yngre og en ældre, lå på jorden. Politiet havde allerede lagt forbinding på dem. Han og kollegaen aftalte, at de ville tage en tilskadekommen hver. Han kom hen til den ældre mand, der af politiet var forbundet på maven. Det så kritisk ud. Ambulancen var ankommet ca. 1 minut tidligere. Han satte sig ved den ældre mand og mærkede på puls og temperatur og spurgte til klager-ne. Patienten svarede ikke, men kiggede på vidnet og trak vejret overfladisk med hurtig puls. Han vurderede patienten som kritisk og fik ham hurtigt ud i ambulancen. Han talte også til patienten i ambulancen, men han svarede ik-ke. Patienten var fremmed af udseende og forstod ham måske ikke. Han prø-vede vist også at tale til ham på engelsk. Patienten var stille, bleg, havde hurtig puls, og var blevet stukket et sted, hvor man potentielt kan blive al-vorligt skadet. Han betragtede patientens situation som meget kritisk. Såret var forbundet af politiet, og han kan ikke huske, om han åbnede forbindin-gen. Patienten blev overleveret til en anden læge, som kørte med i ambulan-

cen til Rigshospitalet.

Sønnen var blevet flyttet ud i den anden ambulance, mens vidnet var i ambu-lancen med faderen, og vidnet kørte med i den ambulance, som kørte sønnen til Rigshospitalet. Sønnen var også stukket et sted i maven, som var potenti-elt kritisk, men han fremstod ikke så truet på livet som faderen. Patienten var vågen og talte og virkede ikke som en, der havde blødt. Hvis man mister meget blod fra kroppen, bliver det kritisk, og hvis patienten ikke længere bløder meget, er det ikke så kritisk. Sønnen så stabil ud, men det kunne også være, at han var blevet stukket et sted, som man ikke bløder voldsomt fra. Sønnen var meget bekymret for, om der var sket hans lillebror, som også var på stedet, noget. Sønnen talte med sin kone gennem ambulancedøren og bad hende få styr på, om broderen var okay. Han kan ikke huske, om sønnen spurgte til sin far. Han så sønnens sår inde i ambulancen, hvor de pakkede forbindingen ud og så på, om der var en aktiv blødning. Det var der ikke, og de pakkede forbindingen sammen igen. Han vurderede patienten som kri-tisk, da skaden potentielt var meget livstruende, men stabil.

Vidne 10 har forklaret, at han er uddannet anæstesilæge og kører som ambulancelæge. Han var på arbejde den 3. oktober 2020, hvor de kørte til et knivstikkeri. Meldingen lød, at en far og en søn var blevet stukket med kniv. Da han ankom til skadestedet, var faderen var på vej ind i ambulancen. Han mødte sine kollega, som var udstyret med skudsikker vest, i indkørslen, og de aftalte, at han skulle hoppe direkte ind i ambulancen til den svært til-skadekomne. Vidnet kunne se på patienten, at det var alvorligt. Patienten havde et knivstik nede under ribbenskonturen, og det er et meget alvorligt sted at blive ramt. Han prøvede at få kontakt med faderen. Faderen var vå-gen og trak vejret, men vidnet kunne ikke komme i kontakt med ham. Han går ud fra, at han så den knivlæsion, som han har beskrevet i sin rapport. Han behøvede ikke lede efter andre knivlæsioner, for den ene læsion var ri-gelig til, at faderens tilstand var livstruende. Han lagde en IV-adgang, men det var svært, da faderen var nedkølet. Han blandede plasma og startede be-handling med dette. Derudover åbnede han brystkassen med et hul på højre side, så eventuelt blod, der pressede på lunger og hjerte, kunne løbe ud. Det var et såkaldt aflastningssnit. Endelig lagde han endnu en veneadgang. Pati-enten fik hjertestop, da de ankom til indgangen ved traumeafdelingen. De fortsatte med at behandle på patienten, selvom han ikke kan sige, om patien-ten var i live eller ej. Der var elektrisk aktivitet på EKG'et, men han kunne ikke mærke puls på patienten. Han var bevidst om, at patienten næppe over-levede.

Foreholdt dele af afhøringsrapport (Ekstrakt 2, s. 14, 3. sidste afsnit) forkla-rede vidnet, at det sagtens kan være, at han forklarede sådan. Han kan ikke huske særlig meget af episoden. Efter han fik indkaldelsen fra retten, har han læst på papirerne.