Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten stadfæster byrettens dom med de ændringer, at fængselsstraffen nedsættes for Tiltalte 2 og 3, og alle de tiltalte frifindes for påstanden om betaling af godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a til Person 10

Østre LandsretStraffesag2. instans6. september 2023
Sagsnr.: 2851/23Retssagsnr.: SS-3654/2021-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Straffesag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
SS-3654/2021-OLR
Sagstype
Nævningesag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
2851/23
Sagsdeltagere
Rettens personaleBodil Dalgaard Hammer; Rettens personaleKristoffer Gammelgaard Petersen; PartsrepræsentantMichael Juul Eriksen; Rettens personaleLouise Saul; MyndighedAnklagemyndigheden; PartsrepræsentantDanni Richter Larsen; Partsrepræsentant Karoline Døssing Normann

Dom

.

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 6. september 2023 af Østre Landsrets 13. afdeling

(landsdommerne Bodil Dalgaard Hammer, Louise Saul og Kristoffer Gammelgaard Peter-sen (kst.) med nævninger).

13. afd. N nr. S-3654-21 og S-2241-22:

Anklagemyndigheden

mod

1) Tiltalte 1

(CPR nr. (født 1965))

(advokat Danni Richter Larsen, besk.)

2) Tiltalte 3

(CPR nr. (født 2001))

(advokat Karoline Døssing Normann, besk.)

3) Tiltalte 2

(CPR nr. (født 1995))

(advokat Michael Juul Eriksen, besk.)

Dom afsagt af Retten i Helsingør den 10. december 2021 (10-363/2021) er anket af de til-talte.   

Tiltalte 1 har nedlagt endelig påstand om frifindelse for den rejste tilta-le, idet det er gjort gældende, at der for så vidt angår afdøde Forurettede 1 er tale om uagtsomt manddrab efter straffelovens § 241, subsidiært vold med døden til følge efter § 245, jf. § 246, og at der for så vidt angår Forurettede 2 er tale om lovligt nødværge, jf.

- 2 -

straffelovens § 13, stk. 1 eller 2, subsidiært vold efter straffelovens § 245. Der er subsidiært nedlagt påstand om formildelse.   

Tiltalte 2 har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært domfældelse efter straffelovens § 245, jf. § 246, og mere subsidiært formildelse.   

Tiltalte 3 har nedlagt endelig påstand om frifindelse i forhold 1-2 og i øvrigt formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse for alle de tiltalte.

Tiltalte 3 har endvidere særskilt anket dom afsagt af Retten i Helsingør den 28. juni 2022 (1-3797/2021) med påstand om formildelse, således at straffen udmåles samlet i de to sager.

Erstatningspåstande mv.

Vidne 1, der er enke efter Forurettede 1, har nedlagt på-stand om, at de tiltalte in solidum, subsidiært hver for sig, skal betale 1.055.630 kr. med procesrente af 303.000 kr. fra den 10. januar 2022 og af 752.630 kr. fra den 3. november 2022. Der er taget forbehold for yderligere erstatningskrav.   

Beløbet er opgjort som følger:

-130.000 kr. i godtgørelse til efterladte, jf. erstatningsansvarslovens § 26 a,

-173.000 kr. i overgangsbeløb til efterlevende ægtefælle, jf. erstatningsansvarslo-vens § 14 a,  

-752.630 kr. i forsørgertabserstatning, jf. erstatningsansvarslovens § 13.

De tiltalte har nedlagt påstand om, at kravene om erstatning og godtgørelse alene tages under påkendelse i samme omfang som for byretten, og har i øvrigt bestridt erstatnings-pligten og påstået frifindelse, subsidiært stadfæstelse i tilfælde af, at landsretten kommer frem til samme bevisresultat som byretten.   

Forurettede 2 har nedlagt påstand om, at de tiltalte in solidum, subsidiært hver for sig, skal betale 2.689.502,32 kr. med tillæg af procesrente af 334.302,75 kr. fra den 22. november 2021, af 82.000 kr. fra den 28. november 2021, af 1.923.405,24 kr. fra den 3.

- 3 -

november 2022 og af 349.794,33 kr. fra den 11. august 2023. Der er taget forbehold for yderligere erstatningskrav.   

Beløbet er opgjort som følger:

-82.000 kr. i godtgørelse for svie og smerte,

-1.528,75 kr. for udgift til lægeerklæringer,

-1.931.473,57 kr. for tabt arbejdsfortjeneste,

-489.500 kr. for varigt mén,

-35.000 kr. i godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4,

-150.000 kr. i godtgørelse til efterladte, jf. erstatningsansvarslovens § 26 a.

De tiltalte har nedlagt påstand om, at kravene om erstatning og godtgørelse alene tages under påkendelse i samme omfang som for byretten, og har i øvrigt bestridt erstatnings-pligten og påstået frifindelse, subsidiært stadfæstelse i tilfælde af, at landsretten kommer frem til samme bevisresultat som byretten.   

Forurettede 3 har nedlagt påstand om, at de tiltalte in solidum, subsidiært hver for sig, skal betale 1.126.749,71 kr. med tillæg af procesrente af 180.000 kr. fra den 22. november 2021, af 82.000 kr. fra den 28. november 2021, af 590.655,40 kr. fra den 13. november 2022 og af 274.094,31 kr. fra den 12. august 2023. Der er taget forbehold for yderligere erstatningskrav.  

Beløbet er opgjort som følger:

-82.000 kr. i godtgørelse for svie og smerte,

-713.690,50 kr. for tabt arbejdsfortjeneste,  

-1.059,21 kr. for udgifter til medicin,

-30.000 kr. i godtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4,

-150.000 kr. i godtgørelse til efterladte, jf. erstatningsansvarslovens § 26 a,

-150.000 kr. i forsørgertabserstatning jf. erstatningsansvarslovens § 12 og § 14.

De tiltalte har nedlagt påstand om, at kravene om erstatning og godtgørelse alene tages under påkendelse i samme omfang som for byretten, og har i øvrigt bestridt erstatnings-pligten og påstået frifindelse, subsidiært stadfæstelse i tilfælde af, at landsretten kommer frem til samme bevisresultat som byretten.   

Vidne 2 har nedlagt påstand om, at de tiltalte in solidum, subsidiært hver for sig, skal betale 212.000 kr. med procesrente af 165.475 kr. fra den 2. december 2021 og

- 4 -

af 46.525 kr. fra den 3. november 2022. Der er taget forbehold for yderligere erstatnings-krav.  

Beløbet er opgjort som følger:

-82.000 kr. i godtgørelse for svie og smerte,

-130.000 kr. i godtgørelse til efterladte, jf. erstatningsansvarslovens § 26 a.

De tiltalte har nedlagt påstand om, at kravene om erstatning og godtgørelse alene tages under påkendelse i samme omfang som for byretten, og har i øvrigt bestridt erstatnings-pligten og påstået frifindelse.   

Person 10 har nedlagt påstand om, at de tiltalte in solidum, subsidiært hver for sig, skal betale 290.288,78 kr. med procesrente af 130.000 kr. fra den 2. december 2021, af 82.000 kr. fra den 3. november 2022 og af 78.288,78 kr. fra den 12. august 2023. Der er taget forbehold for yderligere erstatningskrav.  

Beløbet er opgjort som følger:

-82.000 kr. i godtgørelse for svie og smerte,

-130.000 kr. i godtgørelse til efterladte, jf. erstatningsansvarslovens § 26 a,

-78.288,78 kr. for tabt arbejdsfortjeneste.

De tiltalte har nedlagt påstand om, at kravene ikke tages under påkendelse, da kravene ikke indgik under sagens behandling for byretten. De tiltalte har i øvrigt bestridt erstat-ningspligten og påstået frifindelse.   

Sagsoplysninger

Der er for landsretten foretaget dokumentation i samme omfang som for byretten, herunder ved afspilning af opkald til alarmcentralen og lyd optaget fra naboejendommens indkørsel. Den forbedrede udgave af lydoptagelsen fra naboens overvågningsanlæg har været forelagt for to forskellige, nye tolke, som har oversat og nedskrevet, hvad det har været muligt for dem hver især at høre.   

Der er endvidere indhentet en udtalelse fra Afdelingslæge vedrørende akutbehandlingen af afdøde Forurettede 1. Af udtalelsen af 24. august 2023 fremgår blandt andet: ”Vores umiddelbare konklusion i Traumecenteret var, at patienten havde fået et voldsomt knivstik i højre maveregion, hvorved leveren og mellemgulvet fik skader,

- 5 -

hvilket gav anledning til den voldsomme blødning i maveregionen og større mængder blod i lungehulen.”

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og af vidnerne Forurettede 2, Forurettede 3, Vidne 5, Vidne 3, poltiassistent Vidne 13, politiassistent Vidne 15 og Vidne 4. Endvidere har vidnerne specialkonsulent Vidne 16 og overlæge Vidne 17 afgivet forklaring.

De i byretten af vidnerne Vidne 6, Vidne 1, Vidne 7, Vidne 2, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11, politibetjent Vidne 12 og Vidne 14 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Endvidere er afdøde Person 6's forklaringer til politiet den 3. og 8. oktober 2020 dokumenteret.

Tiltalte 3 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke havde nærmere kendskab til, hvad mødet den 3. oktober 2020 skulle handle om. Han vidste bare, at der havde været nogle skænderier mellem Tiltalte 2 og Forurettede 2. Han vidste også, at der hav-de været problemer mellem Forurettede 2 og hans søster Vidne 4. Han havde besøgt Vidne 4 og Forurettede 2 et par gange i deres fælles hjem i Roskilde. Han havde også mødt Forurettede 2's familie et par gange. Han vidste ikke, om Forurettede 2 havde været voldelig over for Vidne 4. Han vidste ikke, hvem Vidne 3 var, men han vidste, at Vidne 3 kaldte sig imam og var kommet med Efternavn 1-familien. Han kendte derimod imam Person 6, som også del-tog i mødet sammen med hans egen familie.   

Han læste beskeden fra Tiltalte 2 om at komme ned i stuen, men valgte bevidst at vente lidt med at svare. Efter et kort ophold i stuen blev han som forklaret i byretten af sin far sendt ud i køkkenet, fordi han kom til at grine af, at imamen Vidne 3 talte om bl.a. shariaregler. Ud fra det han hørte, var Vidne 3Forurettede 2's side og ville have, at Vidne 4 skulle følge med Forurettede 2 hjem. Tiltalte 2 gik også ud i køkkenet, men han holdt ikke nærmere øje med, hvad Tiltalte 2 lavede, eller hvor Tiltalte 2 blev af.   

- 6 -

Han ved ikke, hvad det var, der gjorde, at Forurettede 2 pludselig efter kort tid kom ud i køkke-net med knyttede næver og virkede meget aggressiv. Han husker ikke længere, hvad Forurettede 2 sagde. Han havde ikke overhørt, hvad der var blevet sagt inde i stuen. Han tog det, der lå foran ham på bordet, og det var en kniv. Han tog den for at true Forurettede 2 væk fra sin sø-ster og de andre i køkkenet. Køkkenet er en slags frirum for kvinderne, og alene det at gå derud var nærmest en grænseoverskridende handling fra Forurettede 2's side. Han var bange for, at Forurettede 2 nærmest ville tage Vidne 4 ”med tvang ”. Han husker ikke, hvordan han holdt kni-ven, eller hvordan han stillede sig. Han var i en choktilstand. Han stod over for Forurettede 2 med kniven. Der var ca. en meters afstand mellem ham og Forurettede 2. Flere af de andre kom ind i køkkenet. Han husker ikke hvem. De andre fik Forurettede 2 væk fra køkkenet, og han lag-de kniven fra sig.   

Forevist foto, ekstrakten side 714, har tiltalte forklaret, at der var tale om en større, firkan-tet køkkenkniv som den, der ligger i skuffen på fotoet. Han kan ikke sige, om det var netop den kniv.   

På et tidspunkt så han Tiltalte 2 hoppe ud ad et vindue. Det var, mens han stod i køkkenet, og efter at episoden med Forurettede 2 var afsluttet. Han mener, at det var vinduet i køkkenet over sofaen, som Tiltalte 2 hoppede ud af. Det var kort før, han selv gik ud i haven. Han er ikke tidligere blevet spurgt ud om dette, og derfor har han ikke tidligere fortalt om det. Han har generelt været tilbageholdende med at svare på spørgsmål om sin egen familie.   

Han tog sine sko på og gik ud ad hoveddøren. Han tog som forklaret i byretten ikke nogen kniv med sig ud i haven. Han så sin far blive tæsket i haven. Som han husker det, var både Forurettede 1, Forurettede 2 og Forurettede 3 omkring hans far. Enten Forurettede 2 eller Forurettede 3 løb hen og gav til-talte et cirkelspark. Han vil tro, at det var Forurettede 3, der sparkede, men de to brødre ligner hin-anden. De er begge meget store. Han parerede sparket med armen, og de skader, han havde på armen, kan godt stamme derfra. Han røg ved sparket ind i et buskads. Han ved ikke, hvor længe han lå der. Da han igen kom op at stå, så han, at Forurettede 1 lå på græsset. Der lå vist også andre personer på græsset. Han husker ikke, om han på det tidspunkt så sin far eller Tiltalte 2. Han så ikke sine onkler. Vidne 4 var i gang med at hjælpe Forurettede 2. Han er usik-ker på tidsforløbet, men det er sådan, han husker det. Han husker ikke, at der blev råbt og skreget på den måde, som det fremgår af lydoptagelsen. Han kan heller ikke genkende sin egen stemme på lydoptagelsen.   

- 7 -

Han gik lidt frem og tilbage, mens han hjalp Vidne 4 med kludene og med at hjælpe Forurettede 2. Han går ud fra, at der i den forbindelse kan være kommet blod fra Forurettede 2 på hans sko og jakke. Han spurgte ikke nærmere ind til, hvad der var sket. Det var ret stressende at være i. Som han husker det, så han først Tiltalte 2 igen, da Tiltalte 2 ringede til alarmcentralen. Da be-fandt de sig på fortovet ude foran huset.

Det er rigtigt, at han havde en jakke af mrk. Hilfiger med grå ærmer. Det kan godt passe, at det var den jakke, han havde på den pågældende dag. Han husker ikke, om han havde smidt jakken i kurven i bryggerset, før han blev anholdt.   

Han husker ikke, hvorfor han kontaktede eller forsøgte at kontakte sine fætre, men det var nok fordi, han var meget bange og utryg ved situationen. Han blev ikke tilbudt cigaretter af sin far. Han ryger ikke foran sin far.   

Tiltalte 2 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke var så me-get inde i detaljerne omkring Forurettede 2 og Vidne 4's forhold forud for mødets afholdelse. Over-ordnet skulle mødet den 3. oktober 2020 handle om, hvorvidt Forurettede 2 og Vidne 4's forhold skulle fortsætte eller ej, fordi de ikke havde det godt sammen. Han vidste, at Vidne 4 var flyt-tet hjem til familien på grund af problemer, men kendte ikke nærmere til problemernes karakter. I deres kultur skal en skilsmisse helst undgås, og det er også den måde, pigerne oftest tænker. Så alle håbede på, at problemerne kunne løses. Nu afdøde imam Person 6 var en god bekendt af deres familie. Der var gjort klar til at servere mad for gæ-sterne til mødet, som var et forsoningsmøde.

Som forklaret i byretten var attituden fra Forurettede 2, Forurettede 3 og til dels også Forurettede 1 fra begyndelsen helt forkert, og mødet udviklede sig negativt. Efternavn 1-familien havde deres holdninger og krav, og de var ikke på nogen måde imødekommende. Imam Vidne 3's holdning var klart, at manden bestemmer alt, og Vidne 3 talte om sharia. Sådan foregår det ikke normalt i deres familie. Der var nok gået en halv times tid, da tiltalte skrev til Tiltalte 3 om at komme ned i stuen. Mødet varede ca. en time i alt, men efter 40-45 minutter måtte han gå ud i køkkenet, fordi han ikke rigtig kunne klare mere. Tiltalte 3 var gået ud i køkkenet ca. 10 minutter tidligere. Det var kun Tiltalte 3, der blev sendt i køkkenet af deres far. Han hørte ikke nærmere, hvad der blev sagt til Tiltalte 3, men det er rigtigt, at Tiltalte 3 grinte lidt upassende. Han kan godt forstå, hvorfor Tiltalte 3 grinte af, hvad der blev sagt. Hans onkel Vidne 5 gik også ud i køkkenet på et tidspunkt. Vidne 5 talte lidt med Vidne 4. Vidne 5 sagde noget med, at de bare skulle slappe af, og at der ikke ville komme til at ske mere. Vidne 5 gik ind i stuen igen,

- 8 -

og umiddelbart derefter afsluttede hans far mødet og bad Efternavn 1-familien om at gå. Han husker ikke, hvornår Person 1 nærmere var i køkkenet. Person 1, som er hans yngste bror, gik lidt frem og tilbage.   

Forurettede 2 kom derefter ind i køkkenet med en truende adfærd og henvendte sig til Vidne 4 for at få hende med hjem. På det tidspunkt stod Vidne 4, hans mor og Tiltalte 3 og vist også Person 1 i køkkenet. Han ved ikke, om onklen også var der. Allerede på det tidspunkt kom hans far løbende efter Forurettede 2. Hans far kom inde fra stuen og fortsatte ind i køkkenet og videre over til køkkenbordet. Hans far tog en kniv fra magnetholderen over køkkenbordet. Der hang flere store knive, som ligner hinanden. Han lagde ikke mærke til, om Tiltalte 3 også tog en kniv, da Forurettede 2 kom ud i køkkenet.   

Tiltalte og vist også nogle af de andre tog fat i faren og hev ham ud i bryggerset. De talte til ham, og hans far slap kniven og lod den falde på gulvet. Hans far gik derpå stille og ro-ligt tilbage i køkkenet. Han ved ikke, hvor hans mor og Vidne 4 befandt sig på det tidspunkt. Han talte kort med Person 6 om, at det ikke kunne være rigtigt, at Forurettede 2 bare kunne tage Vidne 4 med, når hun ikke ville.

Da tiltalte kom tilbage til køkkenet, var der ikke så mange tilbage. Måske var Tiltalte 3 stadig i køkkenet. De fleste var væk og stod udenfor. Hans onkel og en anden stod fortsat inden-for ved terrassedøren og spærrede den. Han kunne se sin far, som var ude i haven. Der fo-regik noget derude. Det var en slags tumult. Han kiggede igennem terrassedøren, og der var begrænset udsyn. Han kunne ikke nærmere se, hvad der foregik. Han hoppede ud ad vinduet ved siden af terrassedøren for at komme ud i haven og se, hvad der skete. Hans far befandt sig i baghaven et stykke fra hushjørnet sammen med Forurettede 2, Forurettede 3 og Forurettede 1. Han er ret sikker på, at de sloges, men han kunne ikke se, hvad der nærmere foregik. Forurettede 3 havde en rive i hånden, og straks Forurettede 3 fik øje på tiltalte, kom han over mod tiltalte og slog ud med riven mod ham. Han valgte at løbe væk. Han hørte ikke råben og skrigen, eller han lagde i hvert fald ikke mærke til det. Han løb gennem haven og rundt om huset via indkørs-len. Da han kom rundt om huset, mødte han Forurettede 2, som konfronterede ham. Han så, at Forurettede 2 blødte. Pludselig opdagede Forurettede 2, at han blødte, og så lagde han sig ned. Det var i nærheden af æbletræet.   

Tiltalte hørte sin mo r råbe: ”Din far, din far.” Han så, at hans far lå ned på græsset oven på Forurettede 1. Det kan også være, at det var Forurettede 1, der lå øverst. Han husker kun, at de lå helt tæt sammen. Han løb derover. Han trak sin far væk. Han så, at Forurettede 1 havde en kniv i sig.

- 9 -

Det var første gang, han så en kniv i haven. Han kan ikke svare på, hvordan Forurettede 1 nær-mere lå placeret. Der var én, der tog kniven ud, men han så ikke hvem.

Ved nærmere eftertanke er han i tvivl om, hvorvidt kniven sad i Forurettede 1, eller om kniven lå ved siden af Forurettede 1. Hans far må have taget en anden kniv med ud i haven, end den kniv som endte på gulvet i bryggerset. Han havde ikke set sin far tage nogen anden kniv.

Han talte med sin far, som havde svært ved at trække vejret. Han troede, at der var noget alvorligt galt med hans far. Det gik op for ham, at hans far ikke var blevet stukket. Han ringede derefter til alarmcentralen.   

Først efter han havde talt med alarmcentralen, bemærkede han Tiltalte 3 og sine andre fami-liemedlemmer igen. Det var først da, han fik et overblik. Han kan ikke placere folk under episoden ud over, hvad han har fortalt. Han så ikke nogen blive stukket med kniv.   

Han er næsten sikker på, at kniven efterfølgende blev smidt ind i en busk. Han ved ikke, hvem der gjorde det. Han havde fokus på opkaldet til alarmcentralen. Den kniv, der var blevet anvendt, var en af de store Globalknive, som ikke er brødknive, og som hang på metalskinnen over køkkenbordet. Han puttede ikke nogen kniv i opvaskemaskinen, som han ellers tidligere har fortalt om. Det var en anden, der gjorde det. Han ønsker ikke at for-tælle, hvem det var. Kniven blev sprittet af og vasket. Der blev ikke talt nærmere om det.   

I de 10 minutter, der gik, fra opkaldet til alarmcentralen til ambulancen kom, gjorde folk alt for at hjælpe de tilskadekomne. Det gjorde han også selv. Han hjalp bl.a. med at hente og aflevere klude.

Foreholdt at han ca. 5 minutter efter opkaldet til alarmcentralen foretog et telefonopkald til et nummer tilhørende Person 11, har tiltalte forklaret, at han ikke husker opkaldet nærmere. Det har ikke noget med sagen at gøre. Tiltalte 3 havde også foretaget et par opkald, og det var deres fætter Person 12, som kom kørende i en hvid bil. Han ønskede ikke at fortælle om det tidligere, fordi det er irrelevant. Tiltalte sagde til Person 12, at han blot kunne køre igen. Person 12 var alene i bilen.

Det er rigtigt, at han såvel i grundlovsforhøret som i byretten forklarede, at det var ham, der stak de forurettede med kniv. Han elsker sin far højt, og hans far har gået så meget igennem i sit liv. Hans far har gjort alt for deres familie. Han tog derfor skylden på sig.

- 10 -

Han var helt fra begyndelsen klar over, at det var hans far, der havde stukket Forurettede 1, og han regnede også med, at det var hans far, der havde stukket Forurettede 2. Han råbte forud for grundlovsforhøret til sin far og bror, at han nok skulle tage skylden.   

Hans far har nu insisteret på selv at stå inde for, hvad han har gjort. De talte sammen om det for 7-8 måneder siden. Det har været muligt for dem at tale sammen siden byrettens dom. Hans far sagde til ham, at han ikke kunne leve med, at hans søn ville tage skylden. Tiltalte svarede, at de kunne risikere, at de begge to ville blive dømt, og at han ikke syntes, at hans far skulle ændre sin forklaring. Han fik for nylig via sin advokat at vide, at hans far nu har tilstået over for politiet. Hvis det ikke var sket, ville han have fastholdt sin forkla-ring fra byretten. Der var på et tidspunkt en politikvinde, som sagde til ham, at politiet godt vidste, at han ville tage skylden for sin far.   

Det tidligere forklarede om, at han medbragte to knive i haven, som han svingede med, var opdigtet. Meget af det forklarede var opdigtet.   

Foreholdt dele af afhøringsrapport af 4. februar 2021 har tiltalte fastholdt, at hans tidligere beskrivelse af, hvad der skete i haven, var opdigtet. Han kan ikke længere huske, hvad han forklarede.   

Hvis der er kommet dna fra Forurettede 1 på hans bluse, kan han forestille sig, at det skete, da han gav Forurettede 1 hånden og hilste på ham ved ankomsten.   

Tiltalte 1 har supplerende forklaret blandt andet, at der ikke var en større konflikt familierne imellem. Det var et mindre problem mellem Forurettede 2 og Tiltalte 2, der var årsagen til det hele. Det var slet ikke noget, der kunne begrunde at planlægge et drab eller noget lignende.   

Vidne 4 var flyttet hjem få dage før mødet den 3. oktober 2020. Hun havde forgæves forsøgt at få løst konflikten mellem Tiltalte 2 og Forurettede 2, men Forurettede 2 havde hidset sig op. Han ved ikke, om der var andre årsager, men der var ting, der havde hobet sig op for Vidne 4. Forurettede 2 havde stillet krav om, at Tiltalte 2 skulle komme hjem til ham og sige undskyld. Han havde talt med Forurettede 2 i telefonen, men det endte med, at mødet kom i stand via imamerne. Mødet skulle dreje sig om at løse problemet med Tiltalte 2, og at Vidne 4 skulle vende tilbage, så de kunne blive én familie.   

- 11 -

Som forklaret i byretten kunne han allerede ved mødets begyndelse se, at gæsterne ankom med en helt anden indstilling til mødet. Især Forurettede 2 var ikke indstillet på at opnå en for-ligsmæssig løsning. Selv var han indstillet på at strække sig meget langt for at finde en løsning. Han opfattede både Forurettede 2 og Forurettede 3 som truende under mødet, og da imam Vidne 3 blev ved med at tale om shariaregler, holdt han selv lav profil og sagde ikke så me-get. Det er rigtigt, at han sendte Tiltalte 3 ud i køkkenet, fordi Tiltalte 3 på et tidspunkt grinte. Han husker ikke, hvornår Tiltalte 2 gik ud i køkkenet.

Han havde ikke involveret Tiltalte 3 i mødet, fordi Tiltalte 3 intet havde med sagen at gøre. Han vidste ikke, at Tiltalte 2 sendte en sms til Tiltalte 3.   

Til sidst afsluttede han mødet med at sige, at Vidne 4 ikke ville tage med Forurettede 2 hjem. Det tændte Forurettede 2 af. Forurettede 2 rejste sig på en angribende måde. Han fornemmede, at situatio-nen var på vej ud af kontrol, og det var derfor, han faldt på gulvet for at kysse Forurettede 2's fødder. Forurettede 2 skubbede ham imidlertid væk og gik ud i køkkenet.

Tiltalte gik efter Forurettede 2 ud i køkkenet. Han var bange. Der var skubberi og råberi i køkke-net. Han fik tunnelsyn og kunne ikke overskue det. Der var flere personer involveret. Stort set alle fra stuen var kommet ind i køkkenet. Han kan ikke præcisere, hvor folk befandt sig, eller hvad de gjorde. Han opfattede ikke, hvad der blev sagt.

Han husker ikke nærmere før det tidspunkt, hvor han gennem terrassedøren så Forurettede 2 og Forurettede 3 stå ude i haven. De var i færd med at tage fat i henholdsvis en stol og en rive. Han ved ikke, hvordan de var endt ude på terrassen. Hans hjerne havde indtil da været sat i stå. Da han så Forurettede 2 og Forurettede 3 gå til højre fra terrassen, tænkte han, at de nok ville gå ind gennem hoveddøren og tage Vidne 4. Han stod inde i stuen og kiggede på dem. Der var mange andre i stuen. Så hentede han en kniv i køkkenet. Han tog kniven for at beskytte sin familie, og fordi han var bange for, at Forurettede 2 og Forurettede 3 ville komme ind i huset igen, eller at de ville slås med hans børn. Han havde ikke tænkt over, hvad han nærmere ville gøre bortset fra, at han ville beskytte sin familie.   

Hans hustru Person 2 og imam Person 6 tog fat i tiltalte bagfra og skubbede ham hen til bryggerset. Han kan ikke afvise, at Tiltalte 2 også var med til at skubbe ham derud, men han så ik ke Tiltalte 2. Han råbte, ”Tiltalte 2 er ude, Tiltalte 2 er ud e” . Person 2 svarede ikke, men han hørte, at Tiltalte 2 svarede, at han var indenfor. Han kaldte efter Tiltalte 3, men Tiltalte 3 svarede ikke. Det er muligt, at nogen gik op for at se efter Tiltalte 3 ovenpå. Han hørte, at Tiltalte 2 sagde til sin mor,

- 12 -

at han ville gå ud for at lede efter Tiltalte 3, og at hun ikke skulle lade tiltalte følge efter. Han ved ikke, hvor Tiltalte 2 gik hen. Han faldt på gulvet i bryggerset og gav slip på kniven. Han rejste sig. Han kunne ikke se Tiltalte 2. På det tidspunkt var huset tomt bortset fra Person 2 og Person 6. Han tog derpå en anden kniv fra magnetholderen over køkkenbordet.   

Forevist foto af magnetholderen med påhængte knive, har tiltalte forklaret, at han tog kni-ven svarende til nr. 2 fra højre. Den lignede kniven, som var endt i bryggerset.

Han gik i retning mod terrassedøren, fordi Person 2 stod foran hoveddøren. Person 2 forsøgte at holde ham tilbage, men han fortsatte ud i haven.   

Han så, at Forurettede 2 og Forurettede 3 var ved æbletræet længere henne i haven. Det var dem, han fokuserede på, men haven var fyldt med mennesker. Han så ikke Tiltalte 2. Han opfattede det som om, at Forurettede 2 og Forurettede 3 forsøgte at angribe en person, og at hans bror forsøgte at stoppe dem. Forurettede 2 og Forurettede 3 vendte sig mod tiltalte, og straks han trådte ud på græsplæ-nen, angreb de ham. Det gik lynhurtigt. Først angreb Forurettede 3 ham med riven. Forurettede 2 slog derpå tiltalte med en knytnæve på kravebenet. Det var et bokseslag. Efter slaget forsøgte tiltalte at stikke Forurettede 2 med kniven, men så kom Forurettede 1 løbende, og så ramte tiltalte Forurettede 1 med kniven. Han ramte ikke Forurettede 2 med kniven, men han ramte Forurettede 1. Han havde ikke set Forurettede 1 komme. Han havde kniven i sin venstre hånd, og han svingede ligesom armen rundt. Forurettede 1 kom løbende, og han kunne ikke forhindre, at Forurettede 1 blev stukket. Forurettede 1 blev ramt i sin højre side af brystet eller maven. Tiltalte svingede armen med kniven for at forsvare sig mod Forurettede 2 og ikke for at ramme Forurettede 2 et bestemt sted.   

Da Forurettede 1 var blevet ramt af kniven, sprang Forurettede 1 på tiltalte og holdt fast rundt om til-talte med armene. Forurettede 1 blev ved med at holde tiltalte fast. Det var et angreb. Forurettede 1 angreb ham, og det var også derfor, Forurettede 1 var kommet løbende. Tiltalte havde stadig kniven i hånden. Han forsøgte nu at ramme Forurettede 2 ”uden om” Forurettede 1. Det lykkedes at ramme Forurettede 2 med kniven. Han ved ikke præcis, hvor han ramte Forurettede 2, men han ved helt sikkert, at han ramte Forurettede 2. Han ved ikke, hvor Forurettede 3 var henne på det tidspunkt.   

Umiddelbart efter at Forurettede 2 var blevet ramt, faldt tiltalte bagover og ned på græsplænen. Der var nogen, der trak ham ned. Forurettede 1 faldt oven på tiltalte, stadig i en slags omfavnel-se. Tiltalte havde stadig kniven i hånden. Han tror, at Forurettede 1 kom til at rive sig på kniven ved den lejlighed, men han ved det ikke.   

- 13 -

Han brugte kniven for at få angriberne væk, men han ville ikke ramme Forurettede 1. Han brug-te ikke kniven for at dræbe nogen. Han kunne ikke se, hvem der i øvrigt var omkring ham og Forurettede 1 og Forurettede 2. Der var mange mennesker. Han fokuserede kun på Forurettede 1 og Forurettede 2. Han slog ud med kniven 2 gange og kun 2 gange.   

Da de var faldet ned på græsset, forsøgte tiltalte at få skubbet Forurettede 1 væk, fordi tiltalte ikke kunne trække vejret. Det lykkedes at få skubbet Forurettede 1 væk. Han havde svært ved at rejse sig. Han satte sig på en stol på terrassen, og han fik et glas vand. Han så, at Vidne 4 og en af hans brødre var henne for at hjælpe Forurettede 2, der lå ned. Tiltalte 3 hjalp også til. Vidne 4 gik også over til Forurettede 1 for at hjælpe. Vidne 4 gik lidt frem og tilbage. Tiltalte 2 talte med Forurettede 3 om noget med en ambulance.

Han ved ikke, hvornår Tiltalte 3 var kommet ud i haven, og han bemærkede ikke Tiltalte 3, før Vidne 4 var i gang med at hjælpe Forurettede 2.   

Han ved ikke, hvad der skete med kniven efterfølgende. Han så ingen andre knive i haven. Det hele varede kun nogle sekunder.   

Da politiet kom til stede, blev de alle tre anholdt. Han tror, at det allerede var, mens politiet var til stede, at Tiltalte 2 råbte, at han ville tage skylden. Han husker ikke, om Tiltalte 2 også råbte, at de skulle sige, at det var ham, der havde gjort det alene.

Det har været hårdt for tiltalte, at hans søn tog skylden for at gøre noget, som tiltalte selv skal stå til regnskab for. Siden dagen efter grundlovsforhøret har han haft det dårligt med det. Han var bange for, at familien Efternavn 1 ville tage hævn over Tiltalte 2, hvis Tiltalte 2 blev løsladt. Forurettede 2 kan slet ikke lide Tiltalte 2. At ramme Tiltalte 2 ville også være en måde at ramme tiltalte på. Han havde ikke samme frygt med hensyn til Tiltalte 3, fordi Tiltalte 3 slet ikke har været blandet ind i nogen konflikt. Det er imidlertid familien Efternavn 1's ønske, at de alle tre skal i fængsel.   

Nu er der gået tid, og måske er det mere roligt nu. Desuden kan tiltaltes samvittighed ikke bære det længere. Det har været meget tyngende. Det er rigtigt, at Tiltalte 2 både i haven, men også forud for grundlovsforhøret sagde, at han ville tage skylden. Tiltalte svarede ham ik-ke. Han var ikke i stand til at svare Tiltalte 2. Han kan ikke forklare den følelse, han havde. Han er ikke i stand til at tale om det.   

- 14 -

Det er ikke rigtigt, at de alle tre var sammen om knivstikkeriet. Det var, som nu forklaret, alene tiltalte, der havde kniven og stak Forurettede 1 og Forurettede 2 med kniven.   

Vidnet Forurettede 2 har supplerende forklaret blandt andet, at Vidne 4 fortalte, at hun blev truet af sin far til at flytte hjem. Tiltalte 1 ville ikke have, at han og Vidne 4 dannede et tættere bånd. Han kan ikke forklare det nærmere. Han havde opdaget, at Vidne 4's familie ikke havde en ”sund adfærd” , men det vidste han ikke, da han og Vidne 4 fandt sammen. Vidne 4 turde ikke andet end at flytte hjem til sin familie. Det var kort før mødet den 3. okto-ber 2020.

Mødet blev afholdt for at belyse konflikten med Tiltalte 1 nærmere og for at få løst den. Det er rigtigt, at formålet også var at få Vidne 4 med hjem igen. Det hang sammen. Han ville ger-ne have Vidne 4 med hjem igen, og det ville hun også selv gerne.   

Imam Vidne 3 er en bekendt af familien, og vidnet har kendt Vidne 3 i mange år. Så vidt han ved, er Vidne 3 uddannet til imam. Han husker ikke, om Vidne 3 besøgte ham på hospitalet. Han har betegnet Vidne 3 som en ven af familien. Vidne 3 har dog ikke deltaget i familiens fester eller lignende. Vidnet ses ikke med Vidne 3 den dag i dag.   

Tiltalte 1 stod i haven, da de ankom, og viste dem væk fra hovedindgangen og hen til terras-sedøren. Det føltes forkert. Han vil mene, at det er almindelig respekt at vise gæster ind ad hoveddøren, også selvom imam Vidne 3 ikke havde været hos familien før. Hvis der er et problem med kvinder i køkkenet, kan det løses med, at de tager et tørklæde på. Han følte, at han hilste ordentligt ved ankomsten ved at lægge hånden på hjertet, og han så ikke Tiltalte 2 række hånden frem. Han fornemmede det måske, men han så det i hvert fald så sent, at han ikke ville gå tilbage igen for at give Tiltalte 2 hånden. Der var trykket stemning. Det blev et issue, at han ikke havde givet hånd til Tiltalte 2. Der blev ikke serveret mad, kaffe eller andet til mødet.

Imam Vidne 3 talte i positive vendinger på mødet. Vidne 3 talte ikke om sharia. Mødet kom til at handle om konflikten mellem vidnet og Tiltalte 2. På et tidspunkt blev Forurettede 3 truet af Tiltalte 2. Senere kom Tiltalte 3 ned i stuen og sad og grinede hånligt. Det var respektløst. Vidnet sagde højt på mødet, hvad Tiltalte 3 gjorde. De andre i rummet bad Tiltalte 3 om at opfø-re sig ordentligt. Det var ikke Tiltalte 3's grin, som var årsagen til, at Tiltalte 3 gik i køkkenet. Der var flere provokationer fra de tiltalte brødres side. Tiltalte 1 blev flere gange bedt om at få sine sønner til at ”styre sig” . Det gav ingen mening, at Tiltalte 1 i stedet for hviskede til

- 15 -

dem, og det hele endte med et angreb. Efter Tiltalte 1's hvisken forlod Tiltalte 2 og Tiltalte 3 mødet og gik ud i køkkenet. Han kan muligvis tidligere have brugt ordene, at de ”blev smidt ud i køkke net” . D et var måske, hvad han tænkte i situationen. Tiltalte 1 havde siddet med Tiltalte 2 på den ene side og Tiltalte 3 på den anden side med de to onkler imellem. Tiltalte 2 havde siddet tættest på havedøren.   

Vidnet nåede aldrig ud i køkkenet, men han rejste sig for at sige noget til Vidne 4. Han be-fandt sig i forvejen lige ved døråbningen til køkkenet. Det var på det tidspunkt, han blev angrebet. Tiltalte 2 og Tiltalte 3 kom løbende fra køkkenet med hver sin kniv. Han husker ikke, om de sagde noget. Kvinderne begyndte at råbe eller skrige. De to onkler og imam Vidne 3 stoppede Tiltalte 2 og Tiltalte 3, som fægtede meget truende med knivene, mens de gik mod vidnet. Vidne 4 var ikke på noget tidspunkt inde i stuen, hvor mødet foregik, men hun befand t i ”den anden stue” , som er i forbindels e med køkkenet. Der er nærmere tale om en sofagruppe for enden af køkkenet.

Der var ikke andre end Tiltalte 2 og Tiltalte 3, der forlod mødet. Ingen af onklerne gik ud i køk-kenet under mødet. Han har ingen tidsfornemmelse for mødet.   

Vidnet blev skubbet udenfor af flere af de andre, herunder sin far. Han befandt sig herefter udenfor på terrassen sammen med sin far og Forurettede 3. De tænkte, at de bare skulle hjem, og at det var overstået nu. Onklen Vidne 6 stod også udenfor på terrassen og holdt terras-sedøren. Onklen beklagede sin families opførsel.   

Vidnet så i et splitsekund Forurettede 3 tage fat i en rive, der lå på eller nær terrassen, og samtidig så han Tiltalte 2 og Tiltalte 3 komme i et nyt angreb. De kom løbende henover græsplænen og var løbet rundt om huset. De løb mod terrassen, hvor vidnet, Forurettede 3 og deres far befandt sig. Vidnet tog fat i en havestol.   

Der var måske en meter mellem Forurettede 3 og angriberne, og de forsøgte at komme hen for at stikke med knivene. Deres far forsøgte at beskytte vidnet og Forurettede 3, og de forsøgte at be-skytte faderen ved at forsøge at holde Tiltalte 2 og Tiltalte 3 tilbage. Deres far gik ind foran vid-net og Forurettede 3 og sagde, at de måtte skade ham, men ikke hans sønner. Det skete nær hjørnet af terrassen. Det kan ikke høres på lydfilen. Tiltalte 2 og Tiltalte 3 reagerede ikke på det. Som forklaret i byretten blev de alle tre presset længere tilbage i haven mod træet til venstre på fotoet.

- 16 -

Det hele gik herefter meget hurtigt. Der blev stukket ud efter dem med knivene under hele forløbet. Tiltalte 2 udtalte allerede i begyndelsen af forløbet, at han ville dræbe vidnet. Tiltalte 2 sagde ordret: ”Jeg dræber dig.” Det var også sådan, vidn et opfattede situationen. Det var det samme med Tiltalte 3. Der blev fægtet med begge knive i hovedhøjde og med store arm-bevægelser, og der kom angreb med kniv både fra siden og forfra.   

Vidnet opdagede Tiltalte 1, da de befandt ved træet. Forurettede 3, deres far og vidnet stod på det tidspunkt lidt fra hinanden. Vidnet stod med ryggen mod træet og holdt øje med Tiltalte 3 og Tiltalte 2. Forurettede 3 stod på vidnets højre side i en afstand af ca. en arms længde. Faderen stod lidt længere væk på den anden side af træet. Der var måske 2-3 meter fra vidnet og over til hans far. Tiltalte 2 gik mod Forurettede 3, og Tiltalte 3 kom mod vidnet. Samtidig kom Tiltalte 1 nu løbende skråt forbi vidnet med en kniv med retning direkte mod faderen. Tiltalte 1 gik meget målret-tet mod faderen. Vidnet skubbede Forurettede 3 væk fra Tiltalte 2's kniv. Stikket i vidnets ryg kom fra det sted, hvor Tiltalte 3 stod. Han så ikke, hvem der stak ham, men er i dag helt sikker på, at det var Tiltalte 3. Han så ikke, at Tiltalte 1 stak hans far, men han så Tiltalte 1 rejse sig op efter at være væltet over hans far. Hans far var helt blodig, og det var på det tidspunkt, at vidnet råbte så højt, at alting ligesom stoppede. Forurettede 3 løb over til faderen. Fordi han selv var ble-vet stukket, mistede han sine kræfter og faldt om. Han råbte, før han selv faldt om. Han brugte derved alle sine kræfter. Han så ikke, hvad Tiltalte 2 lavede på det tidspunkt.

Han så ikke, hvem der stak Forurettede 3 i benet. Han så som forklaret heller ikke, hvem der stak hans far, men han er sikker på, at det var Tiltalte 1 og evt. Tiltalte 2.

Foreholdt at han hidtil har været meget usikker på, hvem der stak hvem, og at han har givet udtryk for tvivl herom, har vidnet forklaret, at i begyndelsen flød det hele sammen for ham. Han har været i psykologbehandling siden episoden, og sidste år fik han en ny psykolog, som arbejder med traumebehandling efter nye teknikker. Der er tale om, at har arbejdet sig igennem, hvad der nærmere skete. Arbejdet med hukommelsen er sket bl.a. ved hjælp af lysbriller. Han har nu et klart billede af, hvad der skete. Selvom han vendte ryggen til, da han blev stukket, er han i dag ikke tvivl om, at det var Tiltalte 3, der stak ham.

Da han første gang blev afhørt af politiet, var han lige vågnet op efter operation. Han var forvirret og ”ude af sin krop” på det tidspunkt, og han havde netop fået at vide, at hans far var død. Det er muligt, at han ved denne afhøring har sagt, at det var Tiltalte 1, der stak ham i siden og derefter gik hen og stak Forurettede 1. Det kan også være, at det bare er sådan, politiet har opfattet det. Det var ikke sådan, det skete. Han har hele tiden sagt, at det var de tre til-

- 17 -

talte, der alle angreb med knive. Han er sikker på, at den forklaring, han har givet nu, er den rigtige forklaring. Han husker ikke, om han talte med en ambulanceredder om, hvem der havde stukket ham.   

Mens vidnet lå såret på græsplænen, kom Tiltalte 1 som forklaret i byretten hen og gned sit knæ ned i hovedet på ham. Tiltalte 1 sagde på arabisk: ”Er det, h vad du gerne vi lle have?” Bagefter samlede Tiltalte 1 sine sønner, og de stod alle tre og røg. De stod nærmest smågri-nende med et tilfreds udtryk i ansigtet. Ingen af de tiltalte forsøgte at hjælpe hverken vidnet eller hans far, hvorimod den øvrige familie forsøgte at hjælpe. Han så, at den yngste søn Person 1 gik ind i buskene.

Adspurgt nærmere om knivene, der blev anvendt, har vidnet forklaret, at han så, at Tiltalte 3 havde en lang kniv med sort håndtag. Det var den samme kniv, som Tiltalte 3 havde i hånden, da han og Tiltalte 2 kom mod vidnet i køkkenet. Det var Tiltalte 2, som havde en bred kniv sva-rende til, hvad han vil kalde en hakkekniv.

Vidnet har haft mange møder med sin bistandsadvokat. Det første møde var et fælles mø-de, hvor hele familien deltog. Møderne har drejet sig om at håndtere erstatningskrav og den slags. Han har også gennemlæst egne politiafhøringer med sin bistandsadvokat.   

Den planlagte operation, hvor han fik sat et net ind i maven, blev foretaget i februar 2022, og han blev raskmeldt i september 2022. Hans føleforstyrrelser og smerter i benet er kroni-ske. Han har fortsat ikke fuldstændig kontrol over sine urinveje. Han er fortsat i psykolo-gisk behandling, fordi hans hverdag er meget påvirket af episoden. Han har tvangstanker og har svært ved at sove. Han har muligvis PTSD.   

Hans brolægningsfirma blev stiftet i februar 2020, og da episoden skete, havde han fået en større sag, som han måtte framelde. Han arbejdede desuden i et rengøringsfirma ved siden af. Det kan han ikke længere. Han har en hverdag oppe at køre i dag, men han kan ikke arbejde fuld tid. Han har fundet en partner til virksomheden, som kan tage sig af driften.   

Vidnet Forurettede 3 har supplerende forklaret blandt andet, at han af og til talte med Vidne 4 og var ret fortrolig med hende. Han talte ikke med Vidne 4 om den episo-de, der havde været mellem Tiltalte 2 og Forurettede 2. Forurettede 2 havde fortalt, at han var blevet over-faldet af Tiltalte 2. Det interesserede ikke vidnet, og han troede, at problemet var løst. Som forklaret i byretten hørte han ugen før mødet, at Vidne 4 græd i telefonen. Hun fortalte, at

- 18 -

hun var blevet tvunget til at komme hjem. Han tænkte, at mødet nok havde noget med dette at gøre.   

Der var lidt dårlig stemning på mødet fra begyndelsen. Det var ikke noget, han tænkte så meget over. Det var Vidne 3, der indledte mødet med at tale om, hvad koranen sagde om forholdet me llem mennesker. Det var Vidne 3, der ”førte a n” i m æglingen. Han forstod nok ikke helt, hvad der blev sagt, og hans tanker var andetsteds. Der blev serveret kaffe og småkager til mødet.   

Efter episoden med Tiltalte 3 og Tiltalte 2, hvor vidnet bad Tiltalte 3 om at opføre sig pænt, kørte stemningen lidt op. Det er rigtig t, at vidnet sagde til Tiltalte 2, at de kunne ”tage den udenfor” , men det var som svar på den indirekte trussel fra Tiltalte 2, der lå i, at Tiltalte 2 sagde, ”du er i mit h us” , til vidnet. Der lå ikke noget nærmere i v idnets svar, og vidnet flyttede som forklaret over og satte sig mellem sin far og Forurettede 2. Han så derefter Tiltalte 1 hviske noget til Tiltalte 3 og Tiltalte 2, som derpå gik ud i køkkenet. Tiltalte 1 skubbede dem lidt på vej. Tiltalte 1 begyndte så at tale om, at Forurettede 2 og Vidne 4's forhold var slut, og sagde til Vidne 3: ”Hva d skylder vi dem, og hvad skylder de os?” Det var på det tidspunkt, Forurettede 2 rejste sig for at spørge Vidne 4, hvad hun mente om det. Vidnet mener, at Vidne 4 var i nærheden af døråbningen, og at Forurettede 2 spurgte: ”Vidne 4, hvad mener du om det her?” . Forurettede 2 sad på det tidspunkt yderst på sofaen tættest på køkkenet.   

I det samme kom Tiltalte 3 og Tiltalte 2 løbende ude fra køkkenet. De havde begge en kniv i hån-den holdt i hovedhøjde. Onklerne blokerede og gik imellem for at skærme af. Der var in-gen tvivl om, at Tiltalte 3 og Tiltalte 2 gik efter Forurettede 2 og vidnet. Han så ikke på dette tidspunkt Tiltalte 1 med nogen kniv. Hvis han tidligere har forklaret herom, må det være begrundet i, at det hele lige var sket, og at han var så påvirket af det.

Vidnet, Forurettede 2 og deres far blev gennet ud gennem terrassedøren, og onklen Vidne 6 blev stående på terrassen for at blokere døren. Vidnet tog hurtigt sine sko på. De skulle bare væk. Vidnet tænkte, at der ikke ville ske mere, selvom onklen kaldte sine nevøer for psykopater.   

Vidnet stilede mod udgangen og bilen, og han befandt sig ved endegavlen af huset, da han så Tiltalte 1 hoppe ud ad vinduet i køkkenstuen. Tiltalte 1 havde en stor kniv i hånden. Det var en firkantet hakkekniv. Han husker denne kniv mest tydeligt. Han er sikker på, at det kun var Tiltalte 1, der hoppede ud gennem vinduet. Hvis han tidligere har forklaret, at Tiltalte 3 og

- 19 -

Tiltalte 2 også hoppede ud ad vinduet, må det på samme måde være begrundet i, at det hele lige var sket, og at han var så påvirket af det.

Derpå greb han riven for at forsvare sig. Hans far og Forurettede 2 var bag vidnet. Han så ikke, hvor Tiltalte 3 og Tiltalte 2 var på det tidspunkt. Tiltalte 1 gik mod vidnet. Vidnet smed riven fra sig og tog i stedet en stol at forsvare sig med. Forurettede 2 havde også fat i en stol eller et bord. De bevægede sig langsomt baglæns. Han så pludselig Tiltalte 2 og Tiltalte 3, som befandt sig skråt bag ham. Han så ikke, hvor de kom fra. De havde begge knive. Han kan ikke beskrive kni-vene nærmere ud over, at det var køkkenknive. De kom fra venstre. Han havde ikke tidli-gere set dem. Hans far befandt et par meter til højre for vidnet. De stod alle tre med ryggen til træet med front rettet mod vejen. De var presset ”o p i en krog” . Fra dette tidspun kt så og ser vidnet det hele for sig i billeder eller brudstykker. Han kan ikke helt placere rækkeføl-gen.   

Tiltalte 1 gik fortsat direkte imod dem alle tre med kniven i hånden. Deres far gik ind foran sine sønner for at skærme dem. Han så, at Tiltalte 1 løb direkte ind i hans far med kniven. På det tidspunkt var vidnet i færd med at forsvare sig mod Tiltalte 3. Som forklaret i byretten stak Tiltalte 3 ud med sin kniv efter vidnet, men vidnet sparkede ud, faldt ned på jorden og blev derved ramt af kniven i benet. En af onklerne blokerede for Tiltalte 3. Vidnet rejste sig og fik øje på sin far, der lå ned på græsset. Der var blod. Han gik i baglås. Tiltalte 3 og Tiltalte 2 var stadig omkring dem, men vidnet havde fokus på sin far. Han hørte, at der blev råbt ”Forurettede 3” samtidig med, at han blev skubbet til af Forurettede 2. Han så da både Tiltalte 3 og Tiltalte 2 komme mod sig med knivene løftet. Han nåede kun lige at se dem, og så blev han skubbet bagud af Forurettede 2. Han røg ind i busken. Da han rejste sig, så han, at Forurettede 2 også var ble-vet stukket. Forurettede 2's trøje var fuld af blod.   

Det er muligt, at han tidligere har udtrykt tvivl om, hvem der stak ud efter ham og ramte ham med kniven i læggen, men han er ikke i tvivl om, at det var Tiltalte 3. Både Tiltalte 3 og Tiltalte 2 stak ud efter ham og Forurettede 2. Han ved ikke, hvem der ramte Forurettede 2. Vidnet har gennemgået traumebehandling, men ikke hos samme psykolog som Forurettede 2. Der har ikke været tale om samme behandlingsform som med Forurettede 2.   

Han fastholder, at han først så Tiltalte 1 med en kniv, da Tiltalte 1 kom udenfor. Tiltalte 1 var den første, der angreb med kniv. Tiltalte 1 angreb hans far ved at løbe ind i ham med kniven. Hans far væltede derved bagover, og Tiltalte 1 faldt ned ved siden af hans far. Han husker også et billede af, at Tiltalte 2 kom derover og stak vidnets far.   

- 20 -

På det tidspunkt, hvor vidnet rejste sig fra busken, så han, at Tiltalte 1 lige havde rejst sig. Tiltalte 1 befandt sig omkring hans far. Han lagde ikke mærke til, hvor Tiltalte 3 og Tiltalte 2 be-fandt sig. Mens vidnet lagde pres på sin fars sår, så han, at Tiltalte 1 som forklaret i byretten gik hen til Forurettede 2, der lå ned på græsset, og talte til ham. Efterfølgende gik Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 2 lidt væk, hvor de stillede sig og røg smøger med et lille smil på læben. Vidnet er slet ikke i tvivl om, at de alle tre var sammen om det, og at de havde til hensigt at dræbe. Han var den eneste, der slap billigt. Han er ikke i tvivl om, at det var orkestreret af Tiltalte 1. Episoden i haven gik meget hurtigt. Han husker, at Tiltalte 2 foretog sig et eller andet i busken efterfølgende. Det kan godt passe, at han tidligere har forklaret, at han så to knive blive kastet ind i busken.   

Vidnet mener at kunne høre sin fars stemme på lydfilen, og han kan også høre sig selv råbe til Gud. Han råbte på arabisk ”åh Gud, åh Gud” (Ya Allah) højt. Han sagde også til sin far, at han skulle holde ud. Onklen Vidne 6 sagde til hans far, at han skulle sige trosbeken-delsen. Det kunne faren ikke. Faren sagde, at han ikke kunne mere, og at han var tørstig.   

Begge onkler var ude i haven og begge forsøgte at stoppe angrebet. Det var først, da han lagde pres på sin fars sår, at han lagde mærke til Vidne 4 og Person 2.   

Det var, da Tiltalte 1 blev ført væk af politiet, at Tiltalte 1 på arabisk kom med en bemærkning til vidnet om, at han var den næste i rækken. Han opfattede bemærkningen sådan, at det ikke var slut endnu.   

Vidnet er i dag ansat 20 timer i sin søsters virksomhed, men han kan ikke overskue at ar-bejde så meget. Nogle dage går det meget godt, men han kan have dårlige nætter på grund af tanker. Han er også blevet overvægtig. Han går fortsat til psykolog af og til.   

Vidne 5 har supplerende forklaret blandt andet, at Forurettede 2 ringede til ham nogle dage før mødet. De havde en god kontakt. Han vidste ikke, om der var noget galt mellem Tiltalte 1 og Forurettede 2. Han forstod det sådan, at problemet var mellem Vidne 4 og Forurettede 2, og at det skyldtes en konflikt mellem Tiltalte 2 og Forurettede 2. Forurettede 2 havde flere gange lovet Vidne 4, at han ville forsones med Tiltalte 2, og det påvirkede Vidne 4, at det ikke var sket. Tanken med mødet var, at der skulle komme én, som skulle forklare, hvad der var rigtigt eller forkert, og så skulle de forsones. Hvis det lykkedes, skulle Vidne 4 følge med Forurettede 2 hjem, men kun hvis de to selv var enige om det, og hvis det med Tiltalte 2 var gået i orden.

- 21 -

Vidnet var på Forurettede 2's side på den måde, at han ikke mener, at en gift kvinde skal forlade sin mand uden at få lov, men under mødet udviste Forurettede 2 ikke respekt, og Forurettede 2 var ikke kommet for at forsones.

Under mødet sagde både Forurettede 2 og Forurettede 1 gentagne gange, at de var kommet for at hen-te Vidne 4 og ikke for at forsones med Tiltalte 2. Forurettede 2 havde afvist at hilse på Tiltalte 2, og så sad de i ca. 10 minutter i stuen, hvorefter Tiltalte 2 gik ud for at ryge en cigaret. Tiltalte 2 gik gennem køkkenet og ud ad hoveddøren. Vidnet gik også derud. De talte om, at hvis Forurettede 2 ikke ændrede sig og begyndte vise respekt for deres familie, ville Vidne 4 ikke have ham længere. Det var Vidne 4's egne ord, og vidnet fortalte dette til Forurettede 2 i slutningen af mødet, måske efter 20 eller 30 minutter. Det var efter, at Tiltalte 3 var kommet ned til mødet, men han hu-sker ikke, hvor Tiltalte 3 var på netop det tidspunkt. Efter han havde sagt dette, hidsede Forurettede 2 sig voldsomt op, rejste sig og gik 2-3 skridt over mod køkkenet. Han nåede næsten ind i køkkenet, hvor Vidne 4 og Person 2 var. Forurettede 2 sag de henvendt til Vidne 4: ”Du s kal komme med mig” eller noget i den retning. Vidnet skubbede derpå Forurettede 2 og blev ved med at skubbe ham, indtil Forurettede 2 var ude af terrassedøren. Han ved ikke, om der også var andre, som hjalp med at skubbe Forurettede 2 ud på terrassen. Han så ingen personer med knive inde i huset.   

Først var det kun Forurettede 2, Forurettede 3 og vidnet, der var på terrassen. Hans bror Vidne 6 ville også ud, men havde fået sin hånd i klemme i døren. Vidnet åbnede døren, og der kom flere personer ud. Det var alle mændene, der kom ud på terrassen undtagen Tiltalte 2 og Tiltalte 3. Tiltalte 1 gik også ud ad terrassedøren. Vidne 4 og Person 2 gik vist også ud, men han så dem ik-ke. Vidnet sagde til Efternavn 1-familien, at de skulle tage hjem. Der var ikke længere plads til forsoning. Efternavn 1-familien gik ikke i retning mod udgangen, men i retning mod sku-ret. Han så ikke Tiltalte 2 og Tiltalte 3 derude.   

Det var på det tidspunkt, at Forurettede 3 og Forurettede 2 tog henholdsvis en rive og en stol. Vidnet faldt, da de gik til angreb. Person 2 faldt også. Det var lige ved trappen fra terrassen ned til græsset. Han så ikke, hvem de angreb. Der var mange personer derude. Han så ikke, hvad der skete under slagsmålet, fordi han var faldet og ikke kunne se, hvad der foregik. Det gik hurtigt. Han havde fokus på Forurettede 2 og Forurettede 3. Det var først efter han rejste sig, at han så, at Tiltalte 1 og Forurettede 1 var faldet om, og at Forurettede 2 var blevet stukket. Forurettede 2 holdt sig på maven, og de andre kom med håndklæder. Han spurgte Forurettede 2, hvem der havde stukket ham, o g Forurettede 2 sagde: ”Din bror Tiltalte 1, han stak min far, og han stak mig” . Vidnet sagde

- 22 -

det til politiet under den første afhøring ude på stedet, men det blev ikke skrevet ned. Forurettede 3 sagde det samme til politiet, da de ankom til stedet.

Foreholdt, at han i byretten forklarede, at han så Forurettede 3 slå med riven, har vidnet forklaret, at han ikke i dag husker, hvordan det foregik. Han så ikke nogen med knive ude i haven, og han så ikke nogen fjerne knive fra haven. Da han så, at Forurettede 2 havde det dårligt, hjalp han Forurettede 2. Alle hjalp både Forurettede 1 og Forurettede 2. Det gælder også Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 1, der kom med håndklæder og et tæppe. Vidnet kan ikke huske, hvor Tiltalte 3 kom fra, da han kom ud i haven. Vidnet så først Tiltalte 3 til sidst.   

Vidne 3 har supplerende forklaret blandt andet, at han er imam og har under-vist i mange år. Han har kendt Forurettede 2, siden Forurettede 2 blev født, fordi han var venner med Forurettede 2's far. Han betragter sig lidt som en onkel for Forurettede 2, da han har kendt Efternavn 1-familien, siden de kom til Danmark i firserne. Han ses ikke med Forurettede 2, men han besøgte ham på hospitalet den 4. oktober 2020, og han var også til Forurettede 1's begravelse ugen efter. Han mødte Forurettede 2 tilfældigt for et par måneder siden, hvor han spurgte til, hvordan det gik med retssagen, men har ikke i øvrigt talt med ham. Han har ikke talt med Forurettede 2 om, hvad han har forklaret til politiet, og der har ikke været dialog om sagen mellem ham og Efternavn 1-familien.

Han er blevet afhørt til sagen flere gange, blandt andet på gerningsstedet. Han har også været indenretligt afhørt den 23. februar 2021 og afgav siden forklaring i byretten. Han optog afhøringen den 6. oktober 2020, som fandt sted på bopælen, med sin diktafon. Han spurgte ikke politiet om lov til at optage afhøringen, men diktafonen lå på bordet foran betjentene. Der er ikke nogen særlig forklaring på, hvorfor han optog sin forklaring, og den findes ikke længere.

Inden mødet hos Efternavn 2 familien den 3. oktober 2020 troede han, at der var god mulighed for at opnå forsoning. Der var ikke problemer i forholdet mellem mand og kone, og så kan alt andet altid løses. Problemet var egentlig bare, at to drenge havde været oppe at skæn-des. Han ved ikke, hvorfor Tiltalte 1 bad Vidne 4 komme hjem, bortset fra at det havde noget at gøre med det med Tiltalte 2 og Forurettede 2. Foreholdt, at han tidligere har forklaret, at det var hans opfattelse, at Tiltalte 1 havde hentet Vidne 4 hjem mod hendes vilje, har vidnet forklaret, at han bare ved, at Vidne 4 havde skrevet til Forurettede 2, at hun tog hjem, indtil konflikten mellem Tiltalte 2 og Forurettede 2 var løst. Vidnet regnede med, at Vidne 4 kunne tage med Forurettede 2 hjem efter mødet.

- 23 -

Da de ankom til mødet, hilste alle pænt på hinanden. Vidnet indledte som forklaret i by-retten med at sige noget om, at man skal have respekt for hinanden, og at alle problemer kan løses. De talte ikke om Vidne 4, ud over at vidnet spurgte Tiltalte 1, om der var problemer mellem Forurettede 2 og Vidne 4, hvortil Tiltalte 1 svarede, at der ikke var problemer. Tiltalte 1 insiste-rede på, at Forurettede 2 skulle anerkende, at han havde begået en fejl over for Tiltalte 2. Tiltalte 3 kom først ned til mødet senere. Vidnet blandede sig ikke i det, der foregik mellem hverken Forurettede 2 og Tiltalte 3 eller Forurettede 3 og Tiltalte 3. Han husker ikke, om Tiltalte 3 blev sendt ud af stuen. Der var ingen af deltagerne, der var væk fra mødet i længere tid, men flere fra Efternavn 2 familien ”pendlede” li dt frem og tilbage og hentede kaffe, vand mv. fra køkkenet. Den yngste bror, Person 1, var også kort inde i stuen.   

På et tidspunkt rejste Tiltalte 1 sig og gik ud i køkkenet. Tiltalte 1 vendte tilbage efter kort tid med en kniv i hånden. Vidnet sad på det tidspunkt på en stol med ryggen til døråbningen til køkkenet. Vidnet så kniven, der var rettet fremad mod familien Efternavn 1. Straks rejste begge Tiltalte 1's brødre og imam Person 6 sig og tog fat i Tiltalte 1. En af dem fik fat i kniven, og de fik ført Tiltalte 1 ud i køkkenet. Tiltalte 2 og Tiltalte 3 var fortsat i stuen.   

Den kniv, som Tiltalte 1 medbragte fra køkkenet, var en kniv med et bredt firkantet blad. Det var ikke den samme kniv, som Tiltalte 1 havde ude i haven. Han ved ikke, hvorfor Tiltalte 1 tog kniven, og der var intet under mødet, der kunne gøre, at Tiltalte 1 skulle blive så sur. Der var ikke blevet talt om, at Forurettede 2 og Vidne 4 ikke skulle være sammen mere. Da Tiltalte 1 kom ud fra køkkenet med kniven, vidste vidnet, at Tiltalte 1 ville gøre skade på et andet menneske. Der var ikke andre end Tiltalte 1, der havde knive indenfor, heller ikke Tiltalte 2 eller Tiltalte 3.

Foreholdt, at vidnet under den indenretlige afhøring af 23. februar 2021 har forklaret, at Tiltalte 2 og Tiltalte 3 stod med knive i hænderne og ville gå til angreb, er det korrekt, at han har forklaret sådan, men det var først udenfor, at han så, at Tiltalte 2 og Tiltalte 3 havde knive. Det kan godt være, at Tiltalte 2 og Tiltalte 3 har haft knive inde i stuen, hvis Forurettede 2 har forklaret det.   

Foreholdt, at vidnet under afhøringen den 28. oktober 2020 skulle have forklaret, at han inde i stuen havde hørt en fra Efternavn 2 familien sige: ” V i dræber dig og dine børn ”, har vidnet forklaret, at han ikke husker at have forklaret sådan til politiet. Han huskede episoden bedre dengang, end han gør nu.   

- 24 -

Efter episoden i stuen gik Forurettede 1, Forurettede 2, Forurettede 3 og vidnet ud på terrassen sammen med Tiltalte 1's brødre. Vidnet sagde til Forurettede 1 og hans sønner: ”Vi skal hjem – når folk henter våben, skal vi ikke være her længere.” De sku lle bare væk. De skulle ud via terrassen, fordi deres sko stod der. Pludselig kom Tiltalte 2 og Tiltalte 3 løbende rundt om huset. De kom løbende gennem haven mod terrassen. De må været kommet ud gennem hoveddøren, for de kom ikke ud ad terrassedøren. Han er ret sikker på, at han også så dem gennem et køkkenvindue, mens han stod i stuen ved terrassedøren. Han var slet ikke ude i køkkenet.   

Da Tiltalte 2 og Tiltalte 3 kom løbende, trådte deres ældste onkel frem for at prøve at stoppe dem. Alle mændene var nu udenfor. Vidne 4 og Person 2 var ikke udenfor. Tiltalte 2 og Tiltalte 3 havde begge en kniv i hånden, og de gik mod Forurettede 1 og hans sønner, som stod på græsset ud for terrassen. Det kan godt passe, at han tidligere har forklaret, at Tiltalte 2 eller Tiltalte 3 sagde, ”Vi knepper jer” , og ”I skal dø” , men han husker det ikke i dag. Vidnet er sikker på, at de kom for at stikke dem. Tiltalte 1's brødre havde prøvet at stoppe dem, men de nåede det ikke.   

Forurettede 1 stillede sig foran sine sønner. Tiltalte 2 og Tiltalte 3 stod overfor dem i ca. en armslæng-des afstand. Tiltalte 1 var der ikke endnu. Alle talte i munden på hinanden. Først stak Tiltalte 2 Forurettede 1 i maven, og Forurettede 1 væltede. Derefter kom Tiltalte 1 til og stak Forurettede 1, mens han var ved at falde. Samtidig trak Forurettede 2 sig tilbage mod træet, og Tiltalte 3 løb efter Forurettede 2 og stak ham i maven. Forurettede 2 blev ramt i maveregionen i højre side. Episoden med Forurettede 2 foregik tæt på træet. Der var ikke så stor afstand mellem Forurettede 2 og Forurettede 1. Forurettede 2 gik lidt baglæns. Forurettede 1 faldt først, og lidt efter faldt Forurettede 2. Han så Forurettede 2 blive stukket. Der blev stukket ud efter Forurettede 2 flere gange, og han vil tro, at Forurettede 2 blev ramt flere gange, men han ved ikke hvor mange gange.   

Foreholdt, at han under den indenretlige afhøring den 23. februar 2021 skulle have forkla-ret, at Forurettede 1 blev stukket første gang af Tiltalte 3 og faldt om, har vidnet forklaret, at han fik sagt navnet forkert, idet han rettelig mente Tiltalte 2. I begyndelsen blandede han navnene på de to brødre sammen, da de ligner hinanden meget. Foreholdt, at vidnet under den inden-retlige afhøring af 23. februar 2021 sk ulle have forklaret, at ”H an så, at Tiltalte 2 ramte Forurettede 2 flere gange i maven” , forklarede vidnet, at han ha r forklaret sådan, men at han mente Tiltalte 3. Han tog også fejl af navnene i byretten. Han ved ikke, om Tiltalte 3 ramte flere gange, men han stak i hvert fald ud med kniven flere gange.   

Det er rigtigt, at han under afhøringen på gerningsstedet den 3. oktober 2020 sagde, at det var Tiltalte 3, der stak Forurettede 1. Foreholdt, at han til afhøringen skulle have forkl aret, at ”Af -

- 25 -

hørte er sikker på, at der er flere af dem, der stikker med knivene, men kan ikke sige hvem   præcist det er d er stikker” , har vidnet forklaret, at det har han ikke sagt. Han sagde allerede den dag til politiet, hvem der stak.   

Foreholdt, at han under afhøringen den 6. oktober 2020 skulle have forklare t, at ”De an -greb nu Forurettede 1, Forurettede 2 og Forurettede 3, og Tiltalte 2 gik hen og stak Forurettede 1 i maven, så Forurettede 1 væltede, og så kom Tiltalte 1 og stak også Forurettede 1, da han l å ned.” bekræftede vid -net, at han har forklaret sådan. Forurettede 1 blev stukket flere gange. Tiltalte 1 kom løbende i et splitsekund og stak Forurettede 1, mens Forurettede 1 var ved at falde. Stikket var et overhåndsstik nedad, og Forurettede 1 blev ramt foran på brystet. Vidnet stod tæt på terrassen, da det skete. Det virkede som om, Tiltalte 1 gik direkte efter Forurettede 1. Han så ikke, hvor Tiltalte 1 kom fra.   

Foreholdt, at han under afhøringen den 28. oktober 2020 skulle have for klaret, at ”Afhørte var dog sikker på, at Tiltalte 1 kom ud gennem terrassedøren” , har vidnet forklaret, at h an ikke kan huske, om han har forklaret sådan til politiet. Forurettede 3 var ved siden af sin far, da Forurettede 1 blev stukket. Tiltalte 1 bukkede sig helt ned over Forurettede 1, efter at denne var faldet ned. Derefter rejste Tiltalte 1 sig og delte smøger ud til sine sønner. Ingen af dem virkede kede af det. Tiltalte 2 gik rundt og samlede knive ind. Han ved ikke, hvad Tiltalte 2 gjorde ved knivene. Vidnet talte ikke med Vidne 4 ude i haven. Han stod ved siden af Forurettede 1, men der var ikke noget, som han kunne hjælpe til med. Han ringede til politiet. Det var kun Tiltalte 2, der samlede knive op udenfor. Kvinderne kom ud af huset. Han kendte dem ikke.   

Vidnet politiassistent Vidne 13 har supplerende forklaret blandt andet, at det var ret kaotisk, da politiet ankom til stedet. Der lå to sårede personer i haven, og så var der Forurettede 3, som vidnet foretog den indledende afhøring af. Der var flere andre personer i haven, og de stod med afstand imellem sig. Der var flere inde i huset.   

Vidnet afhørte Forurettede 3 for at finde ud af, hvad der var sket, og denne udpe-gede som forklaret i byretten de tre tiltalte som gerningsmændene. Forurettede 3 virkede ikke til at være i tvivl. Han forklarede, at de var blevet angrebet af de to sønner, og at deres far kort efter kom med en kniv. Vidnet er sikker på, at Forurettede 3 sagde, at Tiltalte 2 havde haft en kniv, og at faren havde haft en kniv, men vidnet er i tvivl om, hvorvidt Forurettede 3 sagde, at Tiltalte 3 havde haft en kniv. Forurettede 3 var dog tydelig omkring, at de alle tre var med til at angribe.   

- 26 -

Vidnet foretog også i forbindelse med anholdelsen en indledende afhøring af Tiltalte 2. Tiltalte 2 forklarede først, at gerningsmændene var nogle hætteklædte personer, som var løbet væk. Det virkede som en underlig forklaring. Derefter ændrede det sig, og det virkede som om, Tiltalte 2 nu ville tage skylden. Han hørte Tiltalte 2 råbe noget på arabisk, mens Tiltalte 3 blev ført væk. Vidnet ved ikke, hvor Tiltalte 1 var på dette tidspunkt.   

Vidnet politiassistent Vidne 15 har supplerende forklaret blandt andet, at situationen var kaotisk, da de ankom til stedet. Der løb en del personer rundt, og der var trafik frem og tilbage med viskestykker blandt dem, der hjalp de to sårede. Han lagde ikke mærke til, hvem der var omkring de sårede. Han genkendte Tiltalte 2, som han tidligere havde truffet i forbindelse med forebyggelsesarbejde. Han lagde ikke mærke til hverken Tiltalte 3 eller deres far.   

Vidnet forsøgte at danne sig et overblik over situationen, og det var ikke vidnets opgave at anholde gerningsmændene. Han talte kort med Forurettede 3, som var meget oprevet over, hvad der var sket, og bekymret for sin far og bror. Det foregik, mens der blev ydet første-hjælp. Forklaringen fra Forurettede 3 kom i brudstykker. Forurettede 3 sagde, at Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 var gået mod de forurettede med knive.   

Vidne 4 har supplerende f orklaret blandt andet, at Forurettede 2's ”anden side” som forklaret i byretten viste sig efter brylluppet, og at hun følte, at hun hele tiden skulle ind-ordne sig. Forud for mødet den 3. oktober 2020 havde hun taget alle sine ting med hjem til sin familie, og hun var indstillet på, at de skulle skilles. Forurettede 2 virkede dog i dagene op til mødet mere forstående, og hun havde stadig håbet om, at de kunne finde sammen igen. Hun mistede dog hurtigt håbet efter, at mødet var begyndt. Forurettede 2 hilste ikke, og han hæ-vede stemmen helt fra begyndelsen. Hendes far forsøgte at tale roligt, men Forurettede 2 og Forurettede 3 talte på en helt anden måde.

Det er rigtigt, at Forurettede 2 kort efter, at hun var taget hjem til sin familie, havde truet med at hente hende, og at Forurettede 2 havde sagt, at han ikke ville komme alene. Det var første samta-le, hun havde med Forurettede 2, efter at hun var taget hjem.   

Forurettede 2 kom ud i køkkenet m ed knyttede hænder og spurgte: ”Er det virke lig det, du vil? ”Det blev sagt på en truende måde. Hun stod på det tidspunkt med en kniv og skar salat ved spisebordet. Hun stod med ryggen til køkkenvasken. Forurettede 2 gik tæt på hende og stillede sig ved køleskabet. Hun lagde nok kniven fra sig. Hun så ikke nogen tage den, og hun så

- 27 -

ikke andre have knive i hænderne. Hendes far var med til at skubbe Forurettede 2 ud af køkkenet og videre ud gennem terrassedøren. I den forbindelse slog Forurettede 2 på hendes far. Hun hu-sker ikke, hvor Tiltalte 2 og Tiltalte 3 befandt sig, men hun mener, at Tiltalte 3 var på vej til at gå ovenpå. Det er også muligt, at Tiltalte 3 stod foran hende, da Forurettede 2 kom ud i køkkenet.   

Hun stod indenfor i stuen og så på Forurettede 2, der stod på terrassen og ville ind. På det tids-punkt var der mange indenfor. Hun kan ikke forklare, hvordan det skete, at der pludselig var tumult og skrigeri udenfor. Alle va r ”oppe at køre” . Hun var i panik og ”gik rundt om sig selv” . Hun var bekymret, fo rdi hun oplevede Forurettede 2 som voldelig. Hun hørte ikke no-gen råbe om knive.   

Da hun kom ud i haven, så hun sin mor rejse sig, og hun så Forurettede 2 og Forurettede 1 ligge på græsset. Hun så ikke noget og ved ikke, hvad der var sket. Forurettede 3 råbte til hende, at hun skulle ringe til politiet.   

Det er rigtigt, at hun har forklaret, at hun så sin far blive slået med en rive. Det må have været, mens hun selv stod indenfor. Hun husker det ikke nærmere.

De var alle sammen med til at hjælpe både Forurettede 1 og Forurettede 2. Det gælder også hendes far. Viskestykker med blod blev båret ind i huset. Imam Vidne 3 sagde på et tids-punkt henvendt til vidnets mor, at de var nødt til at tage vidnet med. Hun husker ikke, om Vidne 3 var med til at hjælpe de tilskadekomne.   

Vidnet har efterfølgende under en telefonsamtale med sin veninde Vidne 7 fortalt om, at hun havde hørt fra en fætter, som kender Forurettede 2's fætter, at imam Vidne 3 skulle have sagt, at familien Efternavn 1 skulle tage hævn, men at moren havde sagt, at de bare skulle have alle tre i fængsel. Vidnet er sikker på, at de godt vidste, at det kun var hendes far, som havde haft en kniv. Hun overhørte selv Forurettede 3 sige til politiet, at det var hendes far, der var gerningsmanden.

Vidnet specialkonsulent Vidne 16 har forklaret blandt andet, at hun har været sags-styrer på sagen hos politiet. Det kan godt passe, at hun den 4. februar 2021 deltog i en af-høring af Tiltalte 2. Hun husker ikke nogen detaljer fra afhøringen, som hun ikke var ansvarlig for. Hun husker, at hun på et tidspunkt var med til at følge Tiltalte 2 udenfor, fordi han skulle ryge. Hun ville ikke sige noget til en sigtet person om politiets hypoteser om en sag.

- 28 -

Vidnet overlæge Vidne 17 har forklaret blandt andet, at hun er uddannet speciallæge i retsmedicin, og at hun har været supervisor på og ansvarlig for den forelig-gende obduktionsundersøgelse af 5. oktober 2020 vedrørende afdøde Forurettede 1. Der er foretaget den sædvanlige, grundige fotodokumentation.   

På grund af oplysninger om et muligt andet knivstik, foretog de grundige undersøgelser desangående. De fandt ingen sikre oplysninger om flere knivstik, hvilket også fremgår af konklusionen. Deres fund svarede til Traumecenterets konklusion om, at der blev fundet et voldsomt knivstik i højre maveregion, hvorved leveren og mellemgulvet fik skader, hvilket gav anledning til voldsom blødning i maveregionen og større mængder blod i lungehulen.   

Teoretisk kan det kirurgiske snit, der blev lavet ved redningsforsøgene, have dækket over et yderligere knivstik. Ved den akutte behandling bliver der skåret ret dybt afhængig også af den enkelte patient og omstændighederne.

Personlige oplysninger

Tiltalte 2 er yderligere straffet med flere bødestraffe og senest ved dom afsagt den 27. februar 2023 af Retten i Helsingør med fængsel i 14 dage for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og dom afsagt den 24. marts 2023 af Retten i Helsingør med bødestraf.

Tiltalte 3 er yderligere ved Retten i Helsingørs dom af 13. november 2020 straffet med bøde for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

De tiltalte har alle været fortsat frihedsberøvet under anken.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af landsrettens kendelse vedrørende skyldsspørgsmålet fremgår:

”Også efter bevisførelsen for landsretten lægges det af byretten beskrevne for-mål og indledende hændelsesforløb til grund for så vidt angår det afholdte mø-de den 3. oktober 2020 hos familien Efternavn 2. Det lægges som anført til grund, at der opstod skænderi og fysisk konfrontation mellem mødedeltagerne inde i hu-set. Det lægges endvidere til grund, at flere af de tiltalte tog fat i og havde kni-ve fremme inde i huset, at Forurettede 2, Forurettede 3 og Forurettede 1 sammen med Vidne 3 efter konfrontationen i køkkenet blev gennet eller

- 29 -

hjulpet ud på terrassen, hvor deres fodtøj stod, og at de to onkler fra familien Efternavn 2 befandt sig ved terrassedøren i den forbindelse.   

Herefter fandt episoden i haven sted. Episoden endte som beskrevet af byretten blandt andet med, at Forurettede 1 blev tildelt et dødeligt knivstik i højre side af brystkassen og at Forurettede 2 blev tildelt et alvorligt knivstik i højre side af ryggen (flanken). Det er oplyst, at den afspillede lydoptagelse, der har en varighed af 2 minutter og 47 sekunder, er optaget kl. 17.36. En overvåg-ningsvideo viser en person hoppe ud ad et vindue kl. 17.36.54, og det første alarmopkald indgik kl. 17.38. Et udenfor stående Vidne 7 har forklaret, at hun hørte høje lyde og stemmer fra ejendommen, at hun kiggede ind i haven, hvor hun så mange mennesker stå på terrassen, og at det lige plud-selig eskalerede til skrig og råb, hvorefter de alle sammen løb ud i haven.

For landsretten har de Tiltalte 1 og Tiltalte 2 ændret forklaring, idet det nu er forklaret, at Tiltalte 2 hidtil har påtaget sig skylden, men at det i virkeligheden var Tiltalte 1 og kun ham, der medbragte en kniv i haven. Tiltalte 1 har nu forklaret, at han havde fat i to knive, og at han tog fat i den første kniv i køkkenet, da Forurettede 2 og Forurettede 3 befandt sig udenfor ved terras-sen. Tiltalte 1 har forklaret, at han gav slip på den første kniv i bryggerset, men at han derpå tog en anden kniv fra magnetholderen over køkkenbordet, og at han medbragte denne kniv, da han gik ud i haven. Tiltalte 1 har fast-holdt, at hans familie var under angreb, og han har forklaret, at han ramte først Forurettede 1 og siden Forurettede 2 med kniven, som han anvendte i selvforsvar.

Samtlige nævninger og dommere finder det ubetænkeligt at tilsidesætte disse nye forklaringer som utroværdige. Forklaringerne fra de tiltalte og de øvrige familiemedlemmer om forløbet i haven er fortsat usammenhængende og ind-byrdes uoverensstemmende.

Samtlige nævninger og dommere finder det også efter bevisførelsen for lands-retten bevist, at de tre tiltalte i forening foretog et voldsomt og konfrontatorisk angreb under episoden i haven, og det findes i den forbindelse bevist, at alle de tiltalte var bevæbnet med kniv. Der er herved lagt vægt på, at Forurettede 2, Forurettede 3 og Vidne 3 vedholdende har forklaret om, at alle de tiltalte var bevæbnet med kniv og angreb de tre gæster fra famili-en Efternavn 1 med disse knive. De har forklaret, at der blev stukket ud efter dem flere gange i bryst- og hovedhøjde, og at de blev presset tilbage i haven og væk fra udgangen. Det kan lægges til grund, at Forurettede 1, Forurettede 2 og Forurettede 3 ikke på noget tidspunkt selv var bevæbnet med knive, og det lægges efter de afgivne forklaringer til grund, at Forurettede 2 og Forurettede 3 tog fat i henholdsvis en havestol og en rive for at forsøge at værge for sig.

Forklaringerne understøttes af flere omstændigheder, herunder den afspillede lydfil og de ovenfor anførte øvrige oplysninger samt oplysningerne om øvrige læsioner på både de forurettede og de tiltalte. Endvidere understøttes forklarin-gerne om tre gerningsmænd af, at Tiltalte 2 under sin første forkla-ring til politiet fortalte om tre hætteklædte personer, der pludselig var dukket op, og at samme tiltalte i byretten har forklaret om, at han efterfølgende skylle-de 2-3 knive.   

Det kan ikke lægges til grund, at der var tale om et knivangreb, som forud for mødets afholdelse var planlagt eller på anden måde aftalt. Det må lægges til

- 30 -

grund, at angrebet opstod ved en stærk ophidselse og en fælles forståelse mel-lem de tre tiltalte i forbindelse med mødets afslutning og konfrontationen i køkkenet.

Efter bevisførelsen kan det endvidere afvises, at der efter de anførte omstæn-digheder har været tale om nødværge efter straffelovens § 13, stk. 1 eller 2, for en eller flere af de tiltaltes vedkommende.

Samtlige nævninger og dommere udtaler:

Vi finder det bevist, at det var Tiltalte 1, der bevæbnet med en stor køkkenkniv tildelte Forurettede 1 det dødelige knivstik i højre side af brystkassen. Der er herved lagt vægt på forklaringerne herom fra Forurettede 2, Forurettede 3 og Vidne 3 sammenholdt med de konsistente forklaringer om, at Tiltalte 1 og Forurettede 1 faldt ned ”oveni hinanden” . Endvidere er der henset til til talte Tiltalte 1's egen forklaring herom.   

4 nævninger og 3 dommere udtaler herefter:

Det præcise hændelsesforløb under episoden i haven kan efter bevisførelsen ikke fastslås bortset fra, at det var Tiltalte 1, der som anført og med stor kraft tildelte Forurettede 1 et mindst 10 cm dybt knivstik i højre side af brystkassen. Det er ikke med den fornødne sikkerhed bevist, hvem der tildel-te Forurettede 2 det alvorlige knivstik i højre flanke, eller hvem der tildelte Forurettede 3 et mindre stiksår i benet. Det må lægges til grund, at episoden stoppede, da Forurettede 2 skreg højt efter selv at være blevet stukket med kniv, og der blev herefter ringet efter hjælp. Det kan ikke lægges til gr und, at der under episoden blev råbt: ”Jeg d ræ ber dig” , ”dræb dem” eller lignende.

Vi finder det på denne baggrund bevist, at Tiltalte 1 er skyldig i manddrab efter straffelovens § 237, idet han har indset det i hvert fald som overvejende sandsynligt, at Forurettede 1 ville dø som følge af det meget voldsomme knivstik, som tiltalte tildelte ham. I forhold til Forurettede 2 og Forurettede 3 findes det ikke bevist, at Tiltalte 1 har haft forsæt til manddrab, hvorfor han frifindes for drabsforsøg, men findes skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, ved i forening med de to øvrige til-talte at have udøvet legemsangreb af særligt rå og farlig karakter.   

Vi finder det ikke bevist, at de tiltalte Tiltalte 2 og Tiltalte 3 hver især har haft det til domfældelse fornødne forsæt til manddrab, hverken for så vidt angår Forurettede 1, Forurettede 2 eller Forurettede 3, hvor-for disse tiltalte frifindes for drab og drabsforsøg. Efter det i øvrigt ovenfor an-førte findes Tiltalte 2 og Tiltalte 3 begge skyldige i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, ved i forening med Tiltalte 1 at have udøvet legemsangreb af særligt rå og farlig karakter mod de tre gæster fra fa-milien Efternavn 1. Det findes endvidere påregneligt, at et knivstik i brystkassen kunne medføre døden. Forurettede 1's død var således en påregnelig følge af legemsangrebet og må tilregnes Tiltalte 2 og Tiltalte 3 som uagtsom. Tiltalte 2 og Tiltalte 3's medansvar for så vidt angår Forurettede 1 omfatter således også en overtrædelse af straffelovens § 246.

- 31 -

5 nævninger udtaler:

Vi tiltræder byrettens bevisbedømmelse og lægger til grund, at det var en eller flere af de tiltalte, der tildelte Forurettede 1 og Forurettede 2 knivstik, og vi finder det bevist, at alle de tiltalte har handlet i forening og efter fælles forståelse om, at der skulle anvendes knive som sket. Af de grunde byretten har anført, finder vi, at de tiltalte måtte indse det i hvert fald som overvejende sandsynligt, at Forurettede 1 og Forurettede 2 ville dø som følge af knivstikkene, hvorfor vi finder, at alle de tiltalte er skyldige i drab på Forurettede 1 og drabsforsøg på Forurettede 2. I forhold til Forurettede 3 finder vi, at de tiltalte alene er skyldige i at have udøvet legemsangreb af særligt rå og farlig karakter.

Vi stemmer således for at stadfæste byrettens bevisresultat.

Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2, er Tiltalte 1 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237 for så vidt an-går afdøde Forurettede 1 og i øvrigt skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1.   

Tiltalte 2 og Tiltalte 3 er skyldige i overtrædel-se af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 246, for så vidt angår afdøde Forurettede 1 og i øvrigt skyldige i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1.

Thi bestemmes:

Tiltalte 1 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237 for så vidt angår afdøde Forurettede 1 og i øvrigt skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1.   

Tiltalte 2 og Tiltalte 3 er skyldige i overtrædel-se af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 246, for så vidt angår afdøde Forurettede 1 og i øvrigt skyldige i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1.”

Straffastsættelse mv.

Der er afgivet 18 stemmer for, at Tiltalte 1 skal straffes med fængsel i 13 år, jf. straffelovens § 237 og § 245, stk. 1.

Tiltalte 2 skal straffes efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 246, jf. § 89.

Der er afgivet 15 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år, 2 stemmer for fængsel i 6 år og 6 måneder og 1 stemme for fængsel i 7 år.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at Tiltalte 2 straffes med fængsel i 6 år.

- 32 -

Tiltalte 3 skal straffes efter straffelovens § 244, stk. 1, § 245, stk. 1, jf. til dels § 246, jf. § 247, stk. 1, § 266 og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 3. Straffen fastsættes tillige efter færdselslovens § 117, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 54, stk. 1, nr. 2, § 117, stk. 2, nr. 3, § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 1. pkt., jf. til dels § 130, stk. 1, § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 3, stk. 1, og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf.

bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, jf. dagældende § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, jf. straffelovens § 89.

Der er afgivet 15 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år og 6 måneder og 3 stemmer for fængsel i 7 år.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at Tiltalte 3 straffes med fængsel i 6 år og 6 måneder.

På baggrund af den idømte langvarige fængselsstraf fastsættes ingen tillægsbøde efter færdselsloven, jf. lovens § 118 a, stk. 4.   

Den ved dommen af 28. juni 2022 fastsatte frakendelse af førerretten i 4 år gældende fra den 17. marts 2020 har ikke været omfattet af anken, og det har sit forblivende hermed.   

Erstatning og godtgørelse

De juridiske dommere har truffet beslutning om, at de dele af erstatningskravene, der ved-rører godtgørelse til efterladte efter erstatningsansvarslovens § 26 a, godtgørelse efter er-statningsansvarslovens § 26, stk. 4, samt, for Vidne 1's vedkommende, tillige overgangsbeløb efter erstatningsansvarslovens § 14 a, tages under påkendelse, mens de øvrige krav på tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte, læge- og medicinudgifter, varigt mén og forsørgertabserstatning ikke tages under påkendelse, jf. retsplejelovens § 991, stk. 4, og § 992, stk. 1.

De juridiske dommere tiltræder, at afdødes ægtefælle, Vidne 1, tilkendes et overgangsbeløb efter erstatningsansvarslovens § 14 a på 173.000 kr. og en godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a på 100.000 kr. Det tiltrædes endvidere, at Forurettede 3 tilkendes en godtgørelse efter § 26 a på 50.000 kr., men at de øvrige børn af afdøde af de grunde, der er nævnt af byretten, ikke tilkendes en sådan godtgørelse. Dette

- 33 -

gælder også for Person 10's vedkommende, idet hun efter det oplyste ligele-des på gerningstidspunktet var voksen og udeboende med egen familie.   

Endelig finder de juridiske dommere, at der er grundlag for at tilkende Forurettede 2 en godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4, på 35.000 kr. Der er herved lagt vægt på de omstændigheder, der er anført af byretten, uanset at der nu ikke er sket domfældelse for drabsforsøg. Det tiltrædes, at der ikke er grundlag for at tilkende Forurettede 3 en godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4.

De tiltalte findes fortsat solidarisk ansvarlige for de tilkendte beløb. Renter tillægges som bestemt af byretten fra den 10. januar 2022.

T h i k e n d e s f o r r et :

Tiltalte 1 straffes med fængsel i 13 år.

Tiltalte 2 straffes med fængsel i 6 år.

Tiltalte 3 straffes med fængsel i 6 år og 6 måneder.

I øvrigt stadfæstes byrettens dom af 10. december 2021.

Endvidere frifindes de tiltalte for påstanden om betaling af godtgørelse efter erstatningsan-svarslovens § 26 a til Person 10.

Det har sit forblivende med den ved dommen af 28. juni 2022 fastsatte frakendelse af fø-rerretten for Tiltalte 3 i 4 år gældende fra den 17. marts 2020.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.   

(Sign.)

.

.

- 34 -

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 2851/23
Rettens sags nr.: SS-3654/2021-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i HelsingørHEL
DDB sags nr.: 2983/23
Rettens sags nr.: SS-363/2021-HEL
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb