Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 12. januar 2023 af Østre Landsrets 13. afdeling
(landsdommerne Louise Saul, Mikael Friis Rasmussen og Cecilie Kruse (kst.) med nævninger).
13. afd. nr. S-2764-21:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
(CPR nr. (Født 1992))
(advokat Michael Juul Eriksen, besk.)
Københavns Byrets dom af 17. september 2021 (SS 4-29539/2020) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse herunder således, at der ikke sker frakendelse af dansk indfødsret og udvisning.
Anklagemyndigheden har tillige anket med påstand om skærpelse af straffen og i øvrigt stadfæstelse.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og Vidne 1.
Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne 9, tidligere Person 20.
De i byretten af vidnerne Vidne 2 (fra Center for Terroranalyse (CTA)), politiassistent Vidne 3, Vidne 10, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7 og Vidne 11 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
- 2 -
Tiltalte har forklaret blandt andet, at det, som han og Person 1 var enige om, var, at Al-Qaedas metoder ikke var gode, jf. hans forklaring for byretten (dommen side 15). Hans forklaring i dommen side 11 skal ikke forstås sådan, at han skrev ordet ”Izharudeen” på sin Facebookprofil; ordet blev som en såkaldt meta description automatisk overført fra You-Tube i forbindelse med, at han på Facebook den 21. august 2013 delte linket til videoen ”Person 16 – ”Den forglemte forpligtelse” Del 2” .
Han var nok set med danske øjne temmelig religiøs på det tidspunkt, da han flyttede til København. Fra et muslimsk synspunkt var han ikke specielt religiøs. Han var mere religi-øs end sine familiemedlemmer, og hans overbevisninger gav anledning til diskussioner i familien. Når hans søster i chatbeskeden den 7. september 2015 skrev, at hans holdninger inden for islam havde ændret sig, drejede det sig mest om kulturelle aspekter. Det bekym-rede således hans far, at han gik klædt i kjortel i Danmark, og hans far bad ham om lade være med det.
Det er ca. 10 år siden, han blev opmærksom på Gruppe 2. Da han flyttede til Køben-havn, var det lidt tilfældigt, at han kom til at bo i Område 1, hvor også Gruppe 2 holdt til. Han havde søgt bolig forskellige steder, men endte med at måtte tage en lejlighed i Område 1. Her traf han bl.a. Person 5 og Person 6. Der var tale om overfladiske bekendtskaber. Han var hverken draget eller fascineret af Gruppe 2, men han hjalp dem med nogle praktiske ting. F.eks. bistod han Gruppe 2 med at flytte deres hjem-meside til et andet domæne. Det var ikke ham, der oprindelig havde oprettet deres hjem-meside, og han benyttede heller ikke hjemmesiden. Det var naturligt, at Gruppe 2 bad ham om hjælp til opgaven, idet han var og er it-kyndig og bl.a. har arbejdet i en pro-grammeringsvirksomhed. I 2013 havde han sit eget firma, som leverede it-løsninger.
Der kom en del mennesker hos Gruppe 2, idet der kun var én moske i området. Selv talte han mere med andre personer end dem fra Gruppe 2. Han debatterede nogle gange på nettet med personer fra Gruppe 2. På et tidspunkt stødte han på videoer, som Gruppe 2 lavede. Holdningsmæssigt var han ikke på linje med Gruppe 2. Han var mere enig med en prædikant, der hedder Navn 4, også kaldet Person 8, som tog afstand fra ekstremisme. Han gik til undervisning hos Person 8, og det var her, han og Person 1 mødtes. Han deltog ikke i Gruppe 2's møder eller i andre af deres aktiviteter. Han deltog én gang i noget af en Gruppe 2-demonstration. Han syntes imidlertid, at Gruppe 2's adfærd under demonstrationen var uacceptabel, hvor-
- 3 -
for han forlod den. Han var heller ikke enig i Gruppe 2's udlægning af, hvad der reli-giøst er kollektive forpligtelser, og hvad der er individuelle forpligtelser.
Han deltog i Gruppe 1's aktiviteter. Gruppe 1 udspringer ikke af Gruppe 2. Gruppe 1 betyder ikke at tilbede skaberen. Han har ikke forklaret til politiet, at Gruppe 1 betyder at tilbede skaberen, sådan som det er noteret i afhøringsrapport af 25. juni 2019. Politiet må have misforstået ham. Ingen af Gruppe 1's medlemmer støttede islamisk fundamentalisme, idet dette ikke var acceptabelt. Det er rigtigt, at Person 10 kom til arrangementer i Gruppe 1. Ingen talte om hellig krig eller lignende. Han har aldrig holdt tale i eller for Gruppe 1. Det hæfte om ekstremisme, som han omtalte nærmere i en besked til Person 2, var en folder med budskabet, at terrorisme ikke er tilladt. Forfatteren, Yusuf al-Qaradawi, var en egyptisk lærd, som var imod ekstremisme. Islamisk Stat udlovede på et tidspunkt en dusør på Yusuf al-Qaradawis hoved. Han ville gerne ud-brede Yusuf al-Qaradawis budskab, men hvis der til et Gruppe 1-arrangement kom folk fra ambassader, kunne det måske give anledning til dårlig stemning, hvis folderen lå fremme, idet Yusuf al-Qaradawi var imod tortur. Han er ikke enig i ph.d. Person 32's beskrivelse af Gruppe 1. Det er muligt, at Person 32 er for-sker, men han tager fejl.
Som forklaret for byretten kom han i Grimhøjmoskeen, men han kom også i andre moske-er. Han har været i alle moskeer i Aarhus. Ingen af de personer, han mødte i Grimhøjmo-skeen, stødte han senere på i regi af Gruppe 2.
Når han i chatbeskeden den 1. august 2013 spurgte Vidne 1, om han ville med i moske en samme dag og lidt efter skrev, ”der sker ik noget” , va r det for at berolige Vidne 1. Vidne 1 var kommet ud i kriminalitet og havde i forbindelse med salg af narkotika fået problemer med nogle personer i Område 4. Vidne 1 var derfor nervøs for at vise sig i moskeen, idet han var bange for at få tæsk.
Med udsagnet i grundlovsforhøret (dommen side 4) om, at han godt kan gå ind for stening, hvis det er autentisk, mente han, at der ikke findes ét sæt sharia-regler, der er mere rigtige end andre. Efter omstændighederne kan stening være ok. Håndafhugning er et socialt an-liggende; altså et spørgsmål om, hvilke strafformer en befolkning ønsker at indføre i sam-fundet. Personligt går han ind for, at man skal prøve at undgå at straffe folk og kun benytte straf som en yderste konsekvens. Han kan afvise, at han i 2013 havde et ønske om, at sha-ria-lovgivning skulle være gældende i Danmark.
- 4 -
Når han i chatbeskeden den 1. november 2015 til ”Person 4” skrev, at voldtægt er ”normalt i det her sa mfund og samfund der ikke bliver hersket med sharia” , mente han, at man i en islamisk ramme bedre kan arbejde præventivt, således at voldtægter helt undgås. Han ønsker f.eks. mere restriktive regler for brug af alkohol og narkotiske stoffer, idet det vil give et roligere natteliv og dermed færre voldtægter.
Han ved ikke, om han vil betegne Politiker 3 som en frafalden muslim, men han skal ikke henrettes. Når han i chatten med Person 4 den 3. juni 2015 skrev om Politiker 3, at ”Han er en stor kafir t aghout murtadd han er værre end det mest beskidte svin i Danm ark og værrere end ethvert dyr der findes” og ”hans hukm i islam er henrettelse” , var det udtryk for, at han og Person 4 lavede sjov. Det var almindeligt imellem dem.
Hans brug af begrebet F ard ’Ain i Facebooktråden i relation til videoen ”Den forglem te forpligtelse del 1” og til spørgsmålet om deltagelse i væbnet kamp var ikke i den betyd -ning, at der var tale om en individuel forpligtelse. Formålet med hans kommentar var at klarlægge, at hvis den enkelte muslim ønskede at deltage i væbnet kamp, var det en mulig-hed. Hvis der vitterligt var tale om, at deltagelse i væbnet kamp var en individuel forplig-telse, ville det betyde, at ca. en mia. muslimer var forpligtede til at drage i kamp, hvilket ikke giver mening.
Teksten ”Vores bror Person 16 taler om Izh arudeen” i forbindelse med linket til videoen ”Person 16 – ”Den forglemte forpligtelse” Del 2” er som nævnt en meta description og som sådan automatisk overført fra YouTube i forbindelse med linket på hans Facebook. De synspunkter, der fremføres i videoen, kan ikke genfindes i nogen autoriseret udlægning af islam. Synspunkterne stammer fra to engelske imamer, og blev adopteret af Gruppe 2. Han linkede udelukkende til videoen som led i en debat. Han havde på sin Facebook også opslag, som talte imod terrorisme. Der var ikke noget mærkeligt i, at Person 16 blev omtalt som ”Vores bror” , idet enhver muslim er en bror, også selv om vedkommende har ekstremistiske holdninger.
Det er ikke korrekt, at han ikke ville oplyse passwords til sin pc mv. til politiet. I forbindel-se med anholdelsen fik han en meget hårdhændet behandling, og han fik ikke at vide, hvad han var sigtet for. Han var i chok, og da politiet bad om koden til hans telefon, sagde han, at han først ville have en advokat. Han forstod på advokaten, at han var forpligtet til at give politiet adgang til telefonens indhold, og senere oplyste han alle sine passwords til politiet.
- 5 -
Han husker ikke hvornår. Han åbnede sin passwordmanager for politiet, således at de hav-de adgang til alle hans passwords. Hvis han på tidspunktet for politiets it-tekniske erklæ-ring af 23. oktober 2019 endnu ikke havde givet adgang til sine passwords, var det ikke på grund af indholdet på hans stationære pc. Han synes, det er ubehageligt, at der lå en del islam-fundamentalistisk materiale på pc’en, men i mappen ”Mappe 2” lå de r også en masse andet materiale, som talte imod Islamisk Stat og islamisk fundamentalisme.
Han lytter bl.a. til nasheeds, idet han har en bred musikalsk smag. Han har dog altid brugt mest tid på at lytte til mere produktive ting, som f.eks. taler. Også Islamisk Stat benyttede nasheeds, idet de er del af den islamiske kulturarv.
At der på hans pc lå bl.a. et kort over det sydlige Tyrkiet og nordlige Syrien med overskrif-ten ”Hijrah to the Islamic State” og underteksten ”What to Packup, Who to Contact, Where to Go…” samt et skema til ansøgning om visum til Tyrkiet, skyldes, at han havde installe -ret noget software, som automatisk downloadede materiale, som blev lagt op i de internet-fora, hvor han var aktiv. Han havde mange filer liggende, som på den måde var blevet downloadet automatisk. Han havde kun læst ca. 10 pct. af materialet. Dagen før anholdel-sen blev han opmærksom på forskelligt ekstremistisk materiale, som han ikke ønskede at have liggende på sin pc, og som han derfor slettede. Det gjaldt f.eks. de 25 videoer, som er omtalt i politiets it-tekniske erklæring af 9. december 2019. Alt det ekstremistiske materia-le, der blev fundet hos ham, stammer fra grupper, som han fulgte på nettet, og som automa-tisk blev importeret til hans pc. Han deltog ikke i grupper, hvor det var normalt at dele så-dant materialet, hvorfor nogen udenforstående nok har lagt materialerne ind i de pågæl-dende grupper. Heller ikke den af politiet genskabte fil m ed videoen ”ISIL drukner spio -ner ” har han downloadet. Også den er importeret t il hans pc via den nævnte software.
Han havde ikke et indgående kendskab til Person 1, selv om de havde en del i kontakt. Han traf som nævnt Person 1 i forbindelse med Person 8's undervisning. I forbin-delse med en flytning havde han i en periode sine møbler opmagasineret hos Person 1. Det var, mens han boede hos sin søster. Person 1 virkede meget reel. Det var et chok for ham, da Person 1 efter sin anden tur kom hjem fra Syrien og gav udtryk for nærmest fanatiske holdninger. Det er muligt, at Person 1 efter hjemkomsten fra sin første tur til Syrien havde været meget åbenmundet om turen, men på dette tidspunkt fortalte han ikke noget til tiltalte. Person 1 gik vist rundt og fortalte forskellige historier til forskellige personer.
- 6 -
Han undrede sig ikke over, at Person 1 efter sin første tur til Syrien nu kaldte sig Navn 2 i Facebookchatten. Bemærkn ingerne ”…hvis du hører hans historie” og ”første gang han var dernede” i chat ten med Vidne 1 den 22. august 2013 referere-de til, at Person 1 havde fortalt om de internt fordrevne i Syrien og om de mange, der var i nød. Han læste ikke Person 1's chatbesked den 31. august 2013 - ”Måske t ar jeg ovre til de danske brødre” – sådan, at Person 1 havde tilsluttet sig eller var ved at tilslutte sig Islamisk Stat. Efter hvad han vidste, var Person 1 imod terrorisme. Han tænkte, at Person 1 blot skulle mødes med nogle andre danskere.
Det lyder af meget, at der var i alt 589 kontakter mellem ham og Person 1 i perioden fra 8. marts 2013 til 5. september 2013. Mange af disse kontakter var imidlertid ganske korte beskeder sendt i umiddelbar forlængelse af hinanden. Kontakten mellem dem ophørte helt, efter de i forlængelse af Person 1's hjemkomst til Danmark havde haft et møde. Al jabyia kan betyde både uvidende og ekstremist.
Han kan ikke sige præcist, hvornår han blev klar over, at Person 1 var gået over til Isla-misk Stat. Der er nok tale om en efterrationalisering, når han for byretten (dommen side 14) forklared e, at det var, da videoen ”Den forglemte forpligtelse del 3” omkring den 26. august 2013 blev lagt på YouTube, at det gik op for ham, at de andre fra Gruppe 2 var gået over til Islamisk Stat. På dette tidspunkt antog han ikke, at Person 1 eller Vidne 1 skulle ned til Islamisk Stat. Det var slet ikke en tanke, han fik. Han genkendte nogle af personerne på videoen, men den havde ikke noget med Person 1 at gøre. Han havde på dette tidspunkt ingen kontakt med hverken Person 5 eller Person 6. Med hensyn til Vidne 1 handlede det om, at han skulle væk fra de problemer, han havde med kriminalitet, herunder handel med stoffer, og med det kriminelle miljø. Der var ikke tale om, at Vidne 1, der ikke var særligt vidende om islam, var på vej ned til Person 5 eller Person 6 eller andre med tilknytning til Islamisk Stat.
Det beror efter hans opfattelse på tilfældigheder, at han har haft kontakt og omgang med en række personer, som siden er blevet tiltalt eller dømt for terrorisme eller landsforræderi eller er blevet dræbt i Syrien.
I forbindelse med anklagerens dokumentation af it-teknisk erklæring af 2. december 2019 (vedrørende tiltaltes bærbare computer) har tiltalte forklaret, at han hverken har set eller downloadet vide oen ”ISIS drukner spioner” . Filen med denne video og de øvrige filer er som forklaret blevet importeret automatisk via programmet Telegram. Han kan ikke sige,
- 7 -
hvilke Telegram-grupper, han var aktiv i, men dette kan undersøges hos Telegram. Som forklaret deltog han ikke i grupper, hvor der blev delt materiale af ekstremistisk karakter. Han havde også Tor Browser installeret på sin bærbare pc for bl.a. at kunne tilgå hjemme-sider i udlandet. Tor Browser er hverken et ualmindeligt eller hemmeligt program, og det er ikke sådan, at man kan benytte Tor Browser uden helt at afsætte digitale spor.
I 2013 havde han viden om it-sikkerhed qua sit arbejde med it, men han havde ikke instal-leret særlige programmer på sin pc mv. med it-sikkerhed som formål. Han har ikke benyt-tet særlig kryptering, og han har aldrig haft en krypteret telefon. Messenger på Facebook er ikke noget særligt sikkert kommunikationsmiddel. Det er Skype heller ikke. Det er rigtigt, at han under politiafhøringen den 25. juni 2019, jf. afhøringsrapport af samme dato, forkla-rede, at han havde en vpn-forbindelse og foretrækker at benytte WhatsApp til samtaler. Det var i 2018, han blokerede for indgående telefonopkald, idet de mange opkald ”spærrede” for WhatsApp-opkald og -samtaler på hans telefon. Han har brugt vpn-forbindelsen til bl.a. at se en tyrkisk serie. Man bliver ikke usynlig på internettet, fordi man benytter en vpn-forbindelse. Som han forklarede til politiet, benyttede han en app, der filtrerede alle indgå-ende opkald på hans telefon, men det havde intet at gøre med at undgå at blive aflyttet af politiet. Politiaflytning af hans telefonsamtaler var han ikke bekymret for, og han havde på fornemmelsen, at det faktisk foregik.
I samtalerne med Vidne 1 havde de mere generelle drøftelser om at hjælpe andre mennesker, men de brugte ikke nødvendigvis ordet ”nødhjælp” . Ud over chatbeskederne talte de også i telefon sammen og sendte sms-beskeder til hinanden. Vidne 1 nævn-te ikke på noget tidspunkt, at han ville til Syrien for at kæmpe i ordets krigeriske betyd-ning. Vidne 1 er ikke nogen soldatertype.
Han tror, at Vidne 1's spørgsmål til tiltalte i chatbeskeden den 22. august 2013 – ”R d et tilladt for mig at tage til Syrien” – gik på det juridiske, og ikke på om det var lovligt i religiøs forstand. Han synes ikke, at der lå noget indforstået i de efterfølgende chatbeske-der samme dag, heller ikke i bemærkningen om våben. Som forklaret for byretten var det at have våben udelukkende et spørgsmål om sikkerhed, idet det var almindeligt kendt, at Syrien på grund af borgerkrigen og udbredt kriminalitet var et farligt sted at opholde sig. Alle havde derfor brug for at kunne beskytte sig. Det var dem, som Vidne 1 skulle udføre nødhjælpsarbejde for, der skulle give ham våben. Dette fortalte han nok Vidne 1 i en telefonsamtale.
- 8 -
Det er rigtigt, at han for byretten forklarede (dommen side 25), at han ikke arrangerede Vidne 1's rejse eller fandt en rute til ham. Det er ikke uforeneligt med, at han i chatbeskeden den 22. august 2013 til Vidne 1 skrev ”Skal nok finde en bror som kan ruten” . Selv om det efter de stedlige regler ikke va r lovligt at krydse grænsen mellem Tyrkiet og Syrien, vidste han, at det godt kunne l ade sig gøre. Den ”bror” , han havde i tan -kerne, var Person 1, som efter sin første tur til Syrien havde fortalt, hvordan man kom ind i landet. Person 1 havde også fortalt, at folk flygtede fra deres hjem mv. Person 1 fortalte intet om deltagelse i kamp for Islamisk Stat, og selv om Person 1 efterfølgende er dømt som fremmedkriger i Syrien, stiller han sig tvivlende over for, om Person 1 fak-tisk havde kæmpet. Det harmonerer nemlig ikke med, at Person 1 havde modtaget i un-dervisning hos en imam, som talte imod terrorisme, ligesom Person 1 på daværende tidspunkt stod over for at skulle giftes med en dansk/kurdisk kvinde i Tyrkiet. Hvis Person 1 under sit første ophold i Syrien i sommeren 2013 faktisk havde været hos Islamisk Stat, er det ikke mærkeligt, at han ikke fortalte ham om det, idet han og Person 1 på det tidspunkt ikke havde kendt hinanden så længe.
Han antager, at oplysningen, ”de sørger for du har […] våben…” , jf. hans chatbesked den 22. august 2013 til Vidne 1, stammede fra Person 1, men den kan også stamme fra en anden, som havde været i Syrien. Vidne 1 skulle ikke ned til en af de traditi-onelle og etablerede nødhjælpsorganisationer, og våben var derfor nødvendige af hensyn til sikkerheden.
Som forklaret for byretten var det ikke væbnet eller militant kamp, han sigtede til, da han i chatbeskeden den 25. august 2013 til Vidne 1 skrev, ”fortæl dem du skal dø når din tid er inde og at Allah swt siger man sk al kæmpe” . Ordet kæmpe kan have fors kellige be-tydninger, og han brugte det i betydningen ”kæmpe for det, man tror på” . Han brugte dog også ordet for at markere, at det ville være forbundet med fare at tage til Syrien. Under alle omstændigheder havde han ingen intention om, at Vidne 1 skulle ned til en terror-gruppe. Det var Vidne 1 ikke egnet til, og det er et mirakel, at han ikke blev slået ihjel.
Han forstod ikke de første chatbeskeder, Vidne 1 skrev den 14. september 2013, og han blev meget overrasket, da Vidne 1 skrev, at han havde været i træningslejr. Det havde han ikke hørt om før. Det var derfor, han i den følgende chatbesked skrev ”subha -naAllah” , som er et udtryk for overrask else. Vidne 1's chatbesked kl. 18:03:30 var den første kontakt mellem dem i nog le uger. Hans spørgsmål ”Er du smuttet derfra :/” gik
- 9 -
på, om Vidne 1 havde forladt Syrien, ikke om han havde forladt træningslejren. Da Vidne 1 skrev, at han havde slået en og var blevet straffet for det, var det nærlig-gende at spørge, om han var blevet pisket, idet piskning er en normal straf i Mellemøsten.
Det var Person 1, han refererede til, da han i chatbeskeden til Vidne 1 den 15. september 2 013 skrev, ”Ja han nævnte godt han også fik taget sin tlf” . Hans forklaring for byretten (dommen side 44) om, at Person 1 havde fortalt dette i en telefonsamtale om-kring den 7.-9. september 2013, var efterrationalisering. Han er ikke sikker på, hvornår Person 1 fortalte om det med telefonerne. Han har vanskeligt ved at forholde sig til op-lysningerne i politirapport af 26. maj 2021 om, at teleselskabet den 6. september 2013 luk-kede Person 1's telefon på grund af for højt forbrug i udlandet, og at der til og fra telefo-nen havde været opkald/registreringer i perioden fra 8. marts 2013 til 5. september 2013. Han mener bestemt, at Person 1 ikke nævnte noget om at få frataget sin telefon, da Person 1 var tilbage i Danmark efter sin første tur til Syrien. Han husker ikke, om han og Person 1 kommunikerede i løbet af de ca. 4 uger i sommeren 2013, hvor der ikke var teleakti-vitet på Person 1's telefon.
Da han den 15. september 2013 skrev chatbeskederne til Vidne 1 og opfordrede ham til a t ”…giv Syrien en chance til” og ”…overvej Syrien igen…” , havde han måske fået at vide, at Person 1 havde været hos Islamisk Stat, og han vidste, at Vidne 1 var blevet knækket af en træningslejr i Syrien. Han skrev beskederne, fordi Vidne 1 ikke gav udtryk for, at han ville hjem til Danmark. F.eks. havde Vidne 1 i chat-beskeden den 22. august 2013 skrevet ”vil aldrig mere blive i Danmark” , og i chatbeskeden den 25. august 2013 havde han skrevet ”Glem Danmark” . Han forsøgte ikke at f å Vidne 1 til at rejse hjem til Danmark, da der sådan set ikke var noget galt med at være Syrien og hjælpe andre mennesker. Det var kun et problem, hvis Vidne 1 endte hos en terrorgruppe. Da han i chatbeskeden den 15. september 2013 til Vidne 1 skrev, ”…men hold dig til Person 1” , v ar han ikke klar over, at Person 1 havde været hos Islamisk Stat, idet Person 1 ikke var klar i spyttet. Under alle omstændigheder, var det hans opfat-telse, at Vidne 1 burde holde sig til Person 1, idet det ville være farligt for Vidne 1 at bevæge sig alene rundt i Syrien. Vidne 1's kendskab til islam var be-grænset, og han røg og var kriminel. Han ville ikke kunne overleve i en ekstrem islamisk gruppe. Han opfordrede heller ikke Vidne 1 til at tage til Tunesien, idet han syntes, at Vidne 1 skulle prøve at få det bedste ud af det, når han nu var taget helt til Syri-en. Ønsket om at komme til Tunesien, som Vidne 1 havde nævnt i chatbeskeden
- 10 -
den 25. august 2013, var vist en langsigtet plan. Han forsøgte ikke at tvinge Vidne 1 til at blive i Syrien.
Person 33, som han og Vidne 1 nævnte i chatbeskederne den 22. august 2013, var en ung mand fra Aarhus, som var fætter til Vidne 9, tidligere Person 20. Person 33 kendte også Vidne 1. I chatbeskeden den 22. august 2013 nævnte Vidne 1, at Person 33 ca. en måned forinden havde spurgt, om Vidne 1 og Person 33 skulle tage til Syrien, men det var fordi, det dengang ikke var ualmindeligt at tale om at tage Syrien. I chatbeskeden den 28. august 2013, hvori Vidne 1 skrev, ”Person 33 må du ej glemme” , sigtede Vidne 1 til, at Person 33 var i risiko for at ryge ud i kriminalitet.
Han ved ikke, hvad Vidne 1 ville tale om, da Vidne 1 i sms-beskederne den 9. juni 2019 skrev, at de skulle mødes og have en snak. Tonen i Vidne 1's beskeder var muligvis lidt hård, men den var almindelig for Vidne 1, der var vant til at fær-des i hårde miljøer. De fik hverken den 9. juni 2019 eller senere mødt hinanden eller talt sammen.
Vidne 1 har forklaret bl.a., at han i 2013 ikke havde noget nærmere kend-skab til tiltaltes tilgang til islam. Han vidste, at tiltalte i hvert fald tidligere havde røget hash, hvilket ikke er så foreneligt med religionen. Da de begge boede i Aarhus, talte de aldrig om islam. Han har ingen fornemmelse af, hvornår tiltaltes interesse for islam blev forstærket. Han mindes ikke, at tiltalte vejledte ham i islam.
Han synes, det giver sig selv, hvad han mente, da han for byretten i straffesagen mod ham forklarede, at ” Tiltalte har fået kone og barn og vil gerne retlede ham og gøre ham mere religiøs” , og ” Tiltalte er på en måde vokset ud af gruppen” . Tiltalte hang ikke længere ud med ham og den øvrige vennegruppe. Han kan ikke forholde sig til, om tiltalte i stedet voksede ind i religion, eller om tiltalte ændrede sig og blev mere religiøs. Som han forkla-rede for landsretten i straffesagen mod ham, havde tiltalte altid været den klogeste i venne-gruppen, og derfor vidste tiltalte nok også mere om religion.
Man kan godt sige, at han i august 2013 havde givet lidt op på sit liv i Danmark. Han var i et dårligt miljø, som han gerne ville væk fra. Han husker ikke, om tiltalte gav udtryk for, at han ønskede ham væk fra det dårlige miljø. Han kan heller ikke huske, om han og tiltalte chattede sammen om islam, men det kan de godt have gjort. Han bad rigtignok tiltalte om hjælp til at komme ind i Syrien, jf. afhøringsrapport af 12. januar 2017, men han husker
- 11 -
ikke, at de i noget omfang talte om, hvad der nærmere skulle ske i Syrien. Som forklaret for byretten (dommen side 65) havde han ikke samtale med tiltalte om terrororganisationen Islamisk Stat, men de talte nok om en stat, som var islamisk. Han har aldrig hørt tiltalte tale om eller udtrykke sympati for Islamisk Stat. Han var nok ikke ligeglad med, hvad der skul-le ske, når han kom til Syrien, men han husker ikke, hvilke overvejelser han havde i for-hold til at tage til Syrien. For ham var der blot tale om et slags oplevelseseventyr.
Som forklaret for byretten (dommen side 54) var tiltalte blot en af flere, som han spurgte om hjælp til at komme til Syrien. Han spurgte forskellige folk, når han mødte dem. Der var faktisk flere personer i Aarhus, som havde været i Syrien. Tiltalte havde ingen indflydelse på hans beslutning om at rejse til Syrien. Beslutningen var allerede truffet, da han bad om tiltaltes hjælp til at komme ind i Syrien. Det, der var udslagsgivende for hans beslutning, var ikke én enkelt ting, men historierne i medierne om det syriske regimes fremfærd over for befolkningen spillede en stor rolle. Hertil kom, at han havde en straffesag hængende over hovedet. Han var blevet dømt for vold og afventede ankebehandlingen, og den sag ville han gerne være foruden. Der var således ikke tale om, at tiltalte hvervede ham til no-get som helst. Det var helt hans egen beslutning at tage til Syrien. Det eneste, tiltalte gjor-de, var at hjælpe med en rejserute og at formidle kontakt til Person 1.
Som forklaret for byretten (dommen side 53) var våben ikke fjernt for ham, hvilket skyld-tes det kriminelle miljø, han færdedes i. Han ved ikke, om tiltalte kendte til denne side af ham. Han husker ikke, om han blev overrasket, da tiltalte nævnte, at der ville være våben i Syrien. Han ved ikke, om han fandt det naturligt, at der ville være våben indblandet. Han tænkte nok bare, at våben var nødvendige for at overleve i Syrien.
I chatbeskeden til tiltalte den 22. august 2013, hvori han skrev ”din jihad her i DK” , brugte han ordet jihad i betydningen ”stræbe efter det gode” ; altså at tiltalte skull e stræbe efter at være en god muslim Danmark. Han brugte bestemt ikke jihad i den betydning, at tiltalte fra Danmark skulle skaffe kæmpere til Islamisk Stat.
Han ved ikke, hvorfor Vidne 9, tidligere Person 20 i august 2013 sagde til ham, at han bare kunne ”skyde sig selv dernede” , jf. hans chatbesked t il tiltalte den 28. august 2013. Det var bare et udtryk, Vidne 9, tidligere Person 20 brugte, og det havde ikke i relation til Syrien.
Han husker ikke, om han og tiltalte havde telefonsamtaler i tiden op til, at han rejste til Syrien. Han mener ikke, at han for byretten forklarede, at de havde telefonsamtaler, og
- 12 -
byrettens gengivelse af hans forklaring (dommen side 56) – ”Han fortalte ikke Tiltalte , at han ville deltage i revolutionen, men han tror, at det lå implicit i deres snak, for hvad skulle man ellers lave i Syrien ” – e r ikke en rigtig gengivelse. ”Implicit” er slet ikke et ord, han bruger. Han ved ikke, om tiltalte så ham som en type, der var klar til at gå i krig. Han og tiltalte skrev sammen på Messenger, men i øvrigt så han ikke, hvad tiltalte lagde på sin Facebook. Han er helt sikker på, at han ikke så, at tiltalte den 13. og 21. august 2013 delte link til ”Den glemte forpligtelse” -videoerne på YouTube, og han så heller ikke videoerne. Der var ingen sammenhæng mellem videoerne og hans beslutning om at tage til Syrien.
Han husker ikke, hvad det drejede sig om, da han i chatbeskeden den 16. august 2013 skrev til tiltalte: ”Hva har du taget mig for har hørt det hele” . Det er længe siden, og ud-sagnet bliver nu taget ud af en sammenhæng, men han er sikker på, at det ikke havde noget med videoerne at gøre. Heller ikke hans chatbesked til tiltalte den 22. august 2013 – ”R det tilladt for mig at tag til Syrien” – havde forbindelse med videoerne.
Han husker ikke, hvorfor han i grundlovsforhøret (i 2016) hverken nævnte Syrien, tiltalte eller Person 1. Det er rigtigt, at han i forbindelse med sin egen straffesag ikke ønskede at give politiet adgang til indholdet på sin telefon og Facebook mv. Det er noget, han af prin-cip ikke gør. Han havde ikke noget at skjule.
Han erindrer ikke, at han forud for rejsen til Syrien sagde til visse kammerater, at han tog afsted for at kæmpe, sådan som hans forklaring i grundlovsforhøret er gengivet. Hvis han har sagt til nogen, at han tog til Syrien for kæmpe, har han nok samtidig sagt, at det var en kamp for den undertrykte befolknings rettigheder og ikke en kamp for Islamisk Stat.
Det var ikke udtryk for andet end barnlig narcissisme, at han på vej til Syrien skiftede pro-filbillede på sin Facebook, således at han fremstod tørklædetildækket, og at han på vej til-bage til Danmark den 15. september 2013 indsatte baggrundsbilledet med teksten ”The Lions of Tawheed” . Han husker ikke, at der var noget, som særligt inspirerede ham til at gøre det. Som forklaret under straffesagen imod ham fjernede han efter hjemkomst til Danmark hurtigt profilbilledet, idet han ikke ville sættes i bås med en bøddel, som optrådte i en halshugningsvideo, der var blevet lagt på internettet. Han havde med profilbilledet alene ønsket at signalere, at han støttede en revolution – ikke Islamisk Stat.
Hans forklaring for byretten (dommen side 59) om, at det ikke undrede ham, at tiltalte vid-ste, hvordan man kom over grænsen til Syrien, var nok baseret på en antagelse om, at tiltal-
- 13 -
te havde talt med Person 1. Det er ikke noget, han har fra Person 1. Han husker ikke, hvad Person 1 fortalte. Tiltalte fortalte kun, at Person 1 havde været i Syrien, men uddybede det ikke nærmere. Han tog til Syrien uden at have talt med nogen om, hvad der skulle ske dernede. Det viste sig i øvrigt, at Person 1 ikke havde styr på noget som helst. Det var således ganske tilfældigt, og ikke Person 1's fortjeneste, at de lykkedes med at komme ind i Syrien.
Det kan godt være, at han under sin egen straffesag forklarede, at han troede, at Person 1 havde en ide om, at vidnet vidste, hvad der skulle ske i Syrien, men han ved ikke, om Person 1 faktisk havde den ide.
Som forklaret for byretten (dommen side 63) var han ked af at blive smidt ud af trænings-lejren, men han var i øvrigt glad for at være i Syrien. Problemet var, at han ikke var forbe-redt på noget af det, der skete dernede. Da han blev smidt ud af træningslejren, følte han, at han havde fejlet, fordi han ikke kunne klare træningen. Da han forlod Danmark, var der ikke en plan om, at han skulle i træningslejr i Syrien. Han tog bare afsted for at få en ople-velse, og han vidste ikke, hvad der ville ske. Som han forklarede for landsretten i straffesa-gen mod ham, var tiltalte nok ikke klar over, at han havde været i træningslejr i Syrien, før han den 14. september 2013 skrev til tiltalte, at træningslejren var meget hård.
Han forlod Syrien og tog til Tyrkiet den 14. september 2013. Han overvejede ikke at blive i Syrien og tilslutte sig FSA (Free Syrian Army). Dem skulle han ikke have noget med at gøre, idet de var nogle bøller, der bl.a. bedrev pengeafpresning. FSA havde ikke hjertet med i revolutionen. Det var baggrunden for, at han i chatbeskeden til Person 18 den 25. s eptember 2013 skrev ”Derfor fuck fsa og al le arabiske leder der nægter en islamisk stat” .
Han husker ikke, om tiltalte forsøgte at overtale ham til at tage tilbage til Syrien. I straffe-sagen mod ham forklarede han rigtignok for landsretten, at tiltalte vist gerne ville have, at han tog til Syrien igen, men han følte ikke, at tiltalte pressede ham.
Han kender Vidne 9, tidligere Person 20 fra det kriminelle miljø i Aarhus. De har boet sammen i flere perioder, bl.a. i tiden op til, at han tog til Syrien. På det tidspunkt havde de boet sammen i en periode på 6-12 måneder. Vidne 9, tidligere Person 20 var ikke en tæt ven eller som en bror. Vidne 9, tidligere Person 20 var vist ikke den første, han kontaktede efter at være kommet ud af Syrien. Da han skrev chatbeskeden den 15. september 2013 kl. 01:18 til Vidne 9, tidligere Person 20, havde han
- 14 -
således allerede kontaktet en eller flere andre personer. Da han tog til Syrien, havde Vidne 9, tidligere Person 20 ikke været klar over, hvad han skulle i Syrien. Der lå således ikke noget indfor-stået i, at han i chatbeskeden t il Vidne 9, tidligere Person 20 skrev ”den der træningslejr” . Vidne 9, tidligere Person 20 fik først med denne besked at vide, at han havde været i træningslejr i Syrien. For-ud for sin afrejse havde han og Vidne 9, tidligere Person 20 slet ikke talt om Syrien. Han kan sige med 100 pct. sikkerhed, at de aldrig havde haft samtaler om situationen i Syrien eller om Isla-misk Stat. Vidne 9, tidligere Person 20 var vist lidt ”storebror -bekymret” for ham, men han betragtede ikke Vidne 9, tidligere Person 20 som en bror. Det var bare belejligt at bo sammen med ham.
Det er rigtigt, at han og Vidne 9, tidligere Person 20 på et tidspunkt så en halshugningsvideo sammen. Det var efter hans tur til Syrien. Hvis Vidne 9, tidligere Person 20 siger, at de så videoen før, han tog til Syrien, tager Vidne 9, tidligere Person 20 fejl. De kan ikke have set videoen før Syrien-turen, idet disse videoer slet ikke var lagt på nettet på det tidspunkt. Efter turen til Syrien var han i Tunesien i 9-10 måneder, og først derefter så han og Vidne 9, tidligere Person 20 nogle videoer.
Vidne 9, tidligere Person 20 har forklaret bl.a., at han i 2013 var gode venner med Vidne 1, som han har kendt, siden de var 12-13 år. Fra 2011 eller 2012 boede de sammen i 1-2 år. De var vist ikke længere samboende, da Vidne 1 tog til Syrien i 2013. Han kender ikke tiltalte, og han har aldrig mødt eller i øvrigt haft kontakt med tiltalte. Han har én gang hørt Vidne 1 nævne tiltaltes navn.
Han og Vidne 1 talte om og diskuterede mange ting, herunder situationen i Syrien. De talte ikke om oprørsgrupperinger i Syrien. Vidne 1 fortalte, at han ønskede at komme til Syrien, men der var ingen tale om, at Vidne 1 ville til Syrien for at kæmpe. Fra det tidspunkt, hvor Vidne 1 begyndte at tale om at tage til Syrien, til han faktisk rejste, gik der kun en måneds tid. Vidne 1 efterlyste i omgangskredsen tøj, som han kunne tage med til Syrien. Vidne 1 sagde ikke, at han skulle til Isla-misk Stat. Det kan godt være, at der, som han har forklaret for landsretten i straffesagen mod Vidne 1, gik 2-3 måneder, fra Vidne 1 begyndte at tale om at tage til Syrien, til han tog afsted. Det gik i hvert fald meget stærkt. Vidne 1 havde talt med en, der hed Tiltalte . Han ved ikke, hvorfor Vidne 1 ønskede at komme til Syrien. Som forklaret for landsretten i straffesagen mod Vidne 1 havde det måske noget at gøre med mediernes beskrivelse af situationen for kvinder og børn i Syrien. Vidne 1 ville efter hans opfattelse slet ikke egne sig til militant virksomhed. Vidne 1 er meget doven, og han kan slet ikke forestille sig Vidne 1 bære våben og kæmpe.
- 15 -
Person 33 er hans fætter og en, Vidne 1 talte med. Det er muligt, at Person 33 kørte Vidne 1 til Hamborg. Han ved ikke, hvem der betalte for Vidne 1's flybillet.
Han havde ikke kontakt med Vidne 1, da denne efterfølgende var i Tunesien. De var i kontakt, lige da Vidne 1 havde forladt Syrien og nu var i Tyrkiet. Det er dog muligt, at Vidne 1 også ringede til ham fra Tunesien.
Efter Vidne 1 havde været i Syrien, var de fortsat venner, men de boede ikke sam-men, og de så mindre til hinanden. På et eller flere tidspunkter så de nogle voldsomme vi-deoer sammen. Han er i tvivl om, hvornår de så disse videoer. Som forklaret for landsretten i straffesagen mod Vidne 1 så Vidne 1 videoer med krigsscener og eksplo-sioner, men det var vist før, Vidne 1 tog til Syrien. Han har ikke set halshugnings-videoer, og han ved ikke om Vidne 1 har. Det er muligt, at de sammen har set nog-le falske halshugningsvideoer. Han husker ikke, om det var før eller efter, Vidne 1 var i Syrien. De to navne på bortførte amerikanere, som han blev foreholdt under sin for-klaring for landsretten i straffesagen mod Vidne 1, siger ham ikke noget.
Det var en gåde og et chok for ham og Vidne 1's andre kammerater, at Vidne 1 tog til Syrien. Han og kammeraterne forsøgte alle at tale Vidne 1 fra det, idet det ikke var for sjov at tage til Syrien på det tidspunkt. Ingen af dem kunne forstå, hvad Vidne 1 ville i Syrien. Vidne 1 samlede tøj ind, som han ville medbringe til Syrien som nødhjælp. De anbefalede Vidne 1 at kontakte etablerede, professionelle hjælpeorganisationer. Han advarede Vidne 1 om, at det ville være farligt at tage til Syrien – ikke fordi han troede, at Vidne 1 ville tilslutte sig Islamisk Stat, men fordi det også ville være farligt at udføre nødhjælpsarbejde i Syrien. Der var ingen tale om, at Vidne 1 skulle til en træningslejr i Syrien. Det hørte han først om, da han og Vidne 1 skrev sammen om natten den 15. september 2013, efter Vidne 1 var kommet ud af Syrien og opholdt sig i Tyrkiet. Han synes ikke, at der er noget indforstået i deres chatbeskeder, hvo r bl.a. ”den der træningslejr” omtales. Vidne 1 havde ikke før rejsen til Syrien sagt direkte, at han skulle i træningslejr i Syrien. Så vidt han vidste, skulle Vidne 1 ned til en nødhjælpsorganisation. Når han i chatten skrev, at han godt kunne forestille sig, at træningslejren havde været hård, og ”det er jo ikke for s jov dernede jo” , var det med reference til den generelle situation i Syrien.
Sagens øvrige oplysninger
- 16 -
Der er også for landsretten dokumenteret et omfattende materiale, herunder chatbeskederne udvekslet mellem tiltalte og Vidne 1 i perioderne 1.-31. august 2013 og 14.-23. september 2013 samt chatbeskederne udvekslet mellem tiltalte, Vidne 1 og Person 1 (under navnet Navn 2) i perioden fra 22. august 2013 til 23. septem-ber 2013.
I forbindelse med dokumentationen af chatbeskede rne er der afspillet fire videoer: ”Den forglemte forpligtelse” del 1, som efter det oplyste blev lagt på YouTube den 13. august 2013 og delt af tiltalte på Facebook den 14. a ugust 2013, ”Den forglemte forpligtelse” del 2, som efter det oplyste blev lagt på YouTube den 21. august 2013 og delt af tiltalte på Facebook samme dag eller dagen efter, ”Den forglemte forpligtelse” del 3, som efter det oplyste blev lagt på YouTube omkri ng den 26. august 2013, og ”Den forglemte fo rpligtel-se” del 4, som efter det oply ste blev lagt på YouTube den 30. august 2013.
Af CTA-erklæring af 5. juli 2017 om den militant islamistiske gruppe, der kalder sig Den Islamiske Stat, fremgår bl.a., at gruppen allerede forud for 2013 var oplistet som en terror-organisation af FN, at gruppen i april 2013 annoncerede en sammenslutning mellem sig og en al-Qaeda-affilieret, militant islamistisk gruppe i Syrien, at gruppen herefter kaldte sig Den Islamiske Stat i Irak og Levanten (ISIL), at gruppen i 2013 var ansvarlig for bombe-angreb og personbortførelser i bl.a. Syrien, at gruppen har anvendt åbne medier til at pub-licere videooptagelser af henrettelser og mishandling af civile gidsler mv. og at gruppen i 2014 ændrede navn til Den Islamiske Stat (IS).
Det fremgår af sagen, at Interpol i marts 2016 oplyste dansk politi om, at den amerikanske regering havde modtaget en liste opfanget fra ISIL, og at listen indeholdt godt 5.000 navne på formodede udenlandske ISIL-krigere. Dansk politi kunne ud fra listen identificere 17 personer som værende danske statsborgere eller bosiddende i Danmark. Person 1 er en af disse personer, og der er dokumenteret en udfyldt blanket, som ubestridt vedrører Person 1's indmeldelse/registrering hos ISIL. Også Vidne 1 blev identificeret som en af personerne på listen, og der er ligeledes dokumenteret en udfyldt blanket vedrørende hans indmeldelse/registrering hos ISIL.
Der er dokumenteret bl.a. straffedomme vedrørende Person 1 og Vidne 1.
Personlige oplysninger
- 17 -
Tiltalte har om de personlige forhold supplerende forklaret bl.a., at han i 2018 blev uddan-net cand.merc. (it.) fra CBS. Han drev fra 2013 selvstændig virksomhed med levering af serviceydelser indenfor programmering. Virksomheden havde mest private kunder, herun-der Virksomhed. Under uddannelsen havde han tillige arbejde i en anden program-meringsvirksomhed. Han har også haft forskellige vikaropgaver, og han var som teenager ansat i Dansk Supermarked i 3 år.
Hans børn er nu henholdsvis næsten 4 år og 8 år. Han har under varetægtsfængslingen lø-bende haft kontakt med sine børn. Hans ægtefælle bor i en lejelejlighed på Østerbro. Hun er dansk statsborger. Hun taler ikke arabisk, men berbisk. De taler dansk sammen. Også deres børn taler dansk, idet hans datter dog taler en smule engelsk. Ingen af børnene taler arabisk eller berbisk. Hans forældre og tre søstre samt familie på hans mors side bor i Danmark.
Han mener ikke i chatbeskeder at have tilkendegivet over for Vidne 1, at hans børn bliver opdraget til at tale arabisk og berbisk. Børnenes bedsteforældre bruger arabiske kær-lighedsudtryk, når de er sammen med børnene. I hans barndomshjem talte hans far arabisk.
Indeståendet på hans marokkanske bankkonto stammer fra kunder i hans virksomhed. Det var på disse kunders initiativ og i deres interesse, at pengene blev overført til en konto i Marokko. Hans bedstefar døde under byretssagen, hvorefter han ikke længere har slægt-ninge i Marokko. Hans forklaring til politiet, som den er gengivet i politirapport af 25. juni 2019, kan muligt forstås sådan, at de under ferieopholdet besøgte tiltaltes onkel i Marokko. Det var dog rettelig i Spanien, de besøgte hans onkel.
Hvis han bliver udvist til Marokko, vil de marokkanske myndigheder slå hårdt ned på ham. Han vil derfor ikke have mulighed for at tage sin familie med til Marokko, idet det også vil være farligt for dem at være i Marokko. Den eneste dansker, der som udvist til Marokko faktisk er blevet udsendt til landet – Person 34 – er blevet dømt til døden i Marokko.
Tiltalte har været fortsat frihedsberøvet under anken.
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldsspørgsmålet
Af landsrettens kendelse vedrørende skyldsspørgsmålet fremgår:
- 18 -
” Landsrettens begrundelse og resultat
Forhold 1
Det er hovedspørgsmålet, om tiltalte i august 2013 hvervede Vidne 1 til at tilslutte sig en terrororganisation – Islamisk Stat i Irak og Levanten (ISIL) – og til at lade sig træne, instruere eller på anden måde oplære i at begå eller fremme terror-handlinger omfattet af straffelovens § 114 eller § 114 a.
Af forarbejderne til straffelov ens § 114 c fremgår bl.a., at der ved ”hvervning sigtes til handlinger, hvorved en anden person engageres, rekrutteres eller hyres til et be-stemt formål. Hvervning kræver ikke nødvendigvis et kontraktforhold mellem den, der hverves, og f.eks. den organisation, der hverves til. Hvervning er en form for mellemmandsvirksomhed. Hvervning kan ske på forskellige måder, f.eks. ved per-sonlig henvendelse. Forbindelsen kan også etableres ved hverveannoncer, hverve-kampagner eller lignende udsendt f.eks. via internettet, hvorved den hvervede opnår kontakt til den gruppe eller sammenslutning, der hver ves til.”
Samtlige nævninger og dommere finder, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale, og udtaler:
Efter oplysningerne i CTA-erklæring af 18. juli 2017 vedrørende Gruppe 2 kan det lægges til grund, at Gruppe 2 omkring 2009 blev oprettet som en såkaldt sharia4-gruppe af personer med tilhørsforhold til Område 1, at Gruppe 2 som islamistisk gruppe havde som mål at få indført sharialovgivning i Danmark og glo-balt i form af etablering af et kalifat eller en islamisk stat, at der fra Gruppe 2 udgik militant islamistisk propaganda og opfordringer til personer om at rejse til Sy-rien eller Irak med henblik på der at tilslutte sig militant islamistiske grupper, og at Person 5 og Person 6 var toneangivende personer i Gruppe 2, og i slut-ningen af 2012 begge rejste til Syrien for at deltage i væbnet kamp for oprettelsen af en islamisk stat.
Det kan endvidere lægges til grund, at tiltalte i 2012 kom i forbindelse med Gruppe 2, herunder med Person 5 og Person 6. Tiltalte har forklaret bl.a., at han kom i moskeen i Område 1, hvor medlemmer af Gruppe 2 ofte kom, men at hans bekendtskaber med Person 5 og Person 6 alene var overfladiske. Tiltalte har forklaret, at han ikke var medlem af Gruppe 2, og at han anså Gruppe 2 som en gruppe af ekstremister, hvis holdninger han tog afstand fra. For landsret-ten har tiltalte forklaret, at han én gang har deltaget i en Gruppe 2-demonstration, dog ikke i hele demonstrationen. Tiltalte har endvidere forklaret, at han kender 8-10 personer, der har været i Syrien, og at det beror på tilfældigheder, at han har haft kontakt og omgang med en række personer, som efterfølgende er blevet tiltalt eller dømt for terrorisme eller landsforræderi eller er blevet dræbt i Syrien.
Det findes ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at han tog afstand fra Gruppe 2. Den omstændighed, at tiltalte den 18. november 2012 oprettede in-ternetdomænet Hjemmeside til brug for Gruppe 2, tyder på, at tiltalte havde en tættere tilknytning til Gruppe 2. At tiltalte ikke tog afstand fra Gruppe 2, men at hans religiøse overbevisninger i 2012-2013 tværtimod fuldt ud flugtede med Gruppe 2's holdninger, støttes endvidere af, at tiltalte senere blev aktiv i Gruppe 1, som ifølge den af ph.d. i jihadisme, Person 32, udar-bejdede profilbeskrivelse, er en salafistisk gruppe, som er vokset ud af den fraktion af Gruppe 2, der støttede Islamisk Stat. At tiltalte sympatiserede med Gruppe 2 støttes også af øvrige oplysninger i sagen, herunder fotos og politiets it-tekniske undersøgelser, hvorefter det kan lægges til grund, at der på tiltaltes compu-
- 19 -
tere og en ekstern harddisk har ligget ekstremistisk og militant islamistisk materiale af betydeligt omfang, herunder materiale hidrørende fra Gruppe 2.
Det tiltrædes, at det af byretten er lagt til grund, at tiltalte og Person 1 traf hinan-den i regi af Gruppe 2. Det bemærkes herved, at tiltalte i grundlovsforhøret forklarede, at han kendte Person 1 fra moskeen i København. For byretten vedstod tiltalte dette og forklarede, at det er muligt, at han og Person 1 traf hinanden i for-bindelse med nogle arrangementer hos Gruppe 2, dog at tiltalte ikke generelt deltog i Gruppe 2's arrangementer. Hos Person 1 er der da også fundet digita-le fotos oprettet den 20. decem ber 2012 og den 6. januar 2013 med teksten ”Vi støt -ter Gruppe 2” henholdsvis ”Gruppe 2” . For landsretten har tiltalte imid -lertid fragået sine tidligere forklaringer, idet han nu har forklaret, at han ikke deltog i Gruppe 2's møder eller i andre af deres aktiviteter, at han gik til undervisning hos en prædikant ved navn Person 8, som tog afstand fra ekstremisme, og at det var hos Person 8, han traf Person 1. Under hensyn til de skiftende forklarin-ger tilsidesættes tiltaltes forklaring for landsretten som utroværdig.
Tiltalte anførte i de senere chatbeskeder til Vidne 1, at han personligt kendte Person 1, som han herefter karakteriserede som ”10000%” sunnimuslim, og det kan på denne baggrund og efter den meget venskabelige tone i de beskeder, som til-talte og Person 1 udvekslede på Facebook den 18. og 19. januar 2013, lægges til grund, at der allerede på dette tidspunkt var en tæt relation mellem tiltalte og Person 1.
Tiltalte har forklaret, at det godt kan passe, at han den 7. februar 2013 indsatte bille-det med teksten ”The Lions of Tawheed” s om baggrundsbillede på sin Facebookpro-fil. Ifølge CTA-erklæring af 18. august 2017 om ”Lions of Tawheed” indeholder det -te begreb en reference til muslimsk tro på monoteisme – guds (Allahs) absolutte en-hed – og det anføres i erklæringen, at The Lions of Tawheed er et tilnavn, som mili-tante islamister ofte har brugt om sig selv.
I perioden fra 8. marts 2013 til 5. september 2013 var der i alt 589 kontakter mellem tiltaltes telefon og Person 1's telefon. Tiltalte har for byretten forklaret, at han ikke tror, at han og Person 1 havde så megen kontakt i tiden op til, at Person 1 første gang rejste til Syrien. Dette er imidlertid ganske uforeneligt med, at der mellem tiltal-te og Person 1 var i alt 77 telekontakter i uge 27 og 28, senest den 14. juli 2013.
Det kan på baggrund af straffesagen mod Person 1 lægges til grund, at han i 2013 lod sig hverve som ”kæmper” til terrororganisati onen ISIL, idet han bl.a. i en kortere periode fra den 14. juli 2013 havde ophold i Syrien, hvor han i hvert fald deltog i træning og våbenbrug, hvorefter han returnerede til Danmark. Ved Højesterets dom af 14. november 2017 blev Person 1 for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 114 c, stk. 3, straffet med fængsel i 6 år samt frakendt sin danske indfødsret og udvist med indrejseforbud for bestandig.
Fuldt foreneligt med, at Person 1 fra medio juli 2013 befandt sig hos ISIL i Syrien uden adgang til sin telefon, var der i ugerne 29-31 ikke en eneste kontakt mellem til-taltes og Person 1's telefoner. Fra den 5. august 2013 (uge 32) og de følgende uger var der atter telekontakt mellem dem i betydeligt omfang.
Om det forhold, at Person 1 efter hjemkomsten til Danmark i august 2013 nu kald-te sig Navn 2 på Facebook/Messenger, har tiltalte forklaret, at han ik-ke undrede sig, og tiltalte har for landsretten fastholdt, at Person 1 i perioden mel-
- 20 -
lem sine rejser til Syrien ikke fortalte til ham, at han under sit første ophold havde været hos Islamisk Stat. Tiltalte har imidlertid forklaret skiftende og usikkert om, hvornår han faktisk blev klar over dette.
Under hensyn hertil og til den beskrevne tætte relation og det religiøse fællesskab mellem tiltalte og Person 1, deres omfattende telekontakt fra marts til september 2013 og det pludselige og fuldstændige ophør af telekontakt imellem dem under Person 1's ophold hos ISIL samt indholdet af flere af de chatbeskeder, som tiltalte sendte til Vidne 1 den 22. august 2013, er det ubetænkeligt at lægge til grund, at Person 1 allerede efter hjemkomsten fra sit første ophold hos ISIL fortalte tiltal-te herom.
Tiltalte har heller ikke for landsretten bestridt, at ISIL var en terrororganisation. Efter bevisførelsen, herunder CTA-erklæringen af 5. juli 2017 og forklaringen afgivet af Vidne 2, kan det da også lægges til grund, at ISIL både før og efter ger-ningsperioden var en gruppe eller sammenslutning, der som organisation var ansvar-lig for i betydeligt omfang at begå terrorhandlinger omfattet af straffelovens § 114 og § 114 a.
Efter bevisførelsen, herunder tiltaltes forklaring om at han fulgte med i konflikten i Syrien i 2012-2013 via nyhedskanaler og sociale medier, lægges det til grund, at det i august 2013 stod tiltalte klart, at ISIL var en terrororganisation.
Det kan efter tiltaltes forklaring og indholdet af de udvekslede chatbeskeder lægges til grund, at tiltalte satte Vidne 1 i forbindelse med Person 1 med henblik på, at Person 1 hjalp Vidne 1 ind i Syrien.
Det kan også lægges til grund, at Vidne 1 omkring den 1. september 2013 indrejste i Syrien, hvor han med Person 1 som umiddelbar anbefaler tilsluttede sig ISIL, og at Vidne 1 herefter i en ISIL-træningslejr modtog træning i våben-brug samt træning, instruktion eller på anden måde oplæring i bombesprængning.
Med disse bemærkninger og af de grunde, som byretten i øvrigt har anført, herunder de af byretten fremhævede chatbeskeder og indho ldet af ”Den forglemte fo rpligtel-se” -videoerne, som tiltalte delte og omtalte, er det bevist, at tiltalte hvervede Vidne 1 til at tilslutte sig terrororganisationen ISIL for at fremme ISIL-handlinger omfattet af straffelovens § 114 eller § 114 a. Ved på den anførte måde i løbet af au-gust 2013 at opmuntre, planlægge og formidle kontakten til Person 1 findes tiltalte som mellemmand at have øvet en indflydelse på Vidne 1, der var af afgøren-de betydning for, at Vidne 1 besluttede sig for og faktisk rejste til Syrien og her tilsluttede sig terrororganisationen ISIL.
Det tiltrædes af de grunde, byretten har anført, at tiltalte endvidere er skyldig i forsøg på overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 1.
Forhold 2
Under hensyn til bevisresultatet vedrørende forhold 1 og af de grunde, der i øvrigt er anført af byretten, finder samtlige nævninger og dommere også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er skyldig.
Tiltalte er herefter skyldig i forhold 1 og 2.
Thi bestemmes:
- 21 -
By rettens skyldkendelse stadfæstes.”
Straffastsættelse
Der er afgivet 3 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år, 12 stemmer for at fast-sætte straffen til fængsel i 5 år og 3 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 4 år.
Efter stemmeflertallet fastsættes straffen til fængsel i 5 år.
Alle voterende har lagt vægt på, at tiltalte har begået meget alvorlige forbrydelser i forbin-delse med terrorisme. Således er tiltalte fundet skyldig i at have hvervet Vidne 1 til terrororganisationen ISIL med henblik på at fremme terrorhandlinger, jf. straffelovens § 114 c, stk. 1, samt yderligere et forsøg herpå, efter at Vidne 1 havde forladt ISIL. Tiltalte er herudover fundet skyldig i medvirken til, at Vidne 1 har ladet sig træne mv. til at begå handlinger omfattet af straffelovens § 114 eller § 114 a, jf. § 114 d, stk. 3.
Alle voterende bemærker, at sagsbehandlingstiden efter sagens alvor og kompleksitet ikke kan føre til en nedsættelse af straffen.
Frakendelse af dansk indfødsret og udvisning
Landsretten tiltræder byrettens bemærkninger vedrørende retsgrundlaget.
Tiltalte har anført, at han ved udvisning til Marokko vil blive udsat for repressalier af de marokkanske myndigheder og muligvis blive dømt til døden. Også hans familie vil blive udsat for repressalier i Marokko, hvorfor det i praksis ikke vil være muligt for hans ægte-fælle og børn at følge med til Marokko.
Landsretten bemærker, at der i forbindelse med afgørelsen af spørgsmålet om frakendelse af indfødsret eller udvisning ikke skal tages stilling til, om den pågældende i hjemlandet risikerer at blive udsat for behandling i strid med artikel 3 i Den Europæiske Menneske-rettighedskonvention. Denne vurdering skal først ske, når der efter udlændingelovens regler skal tages stilling til, om den pågældende skal udsendes fra Danmark, jf. herved Højesterets dom af 14. november 2017 (UfR 2018.769). Der skal heller ikke i forbindelse med spørgsmålet om frakendelse af indfødsret eller udvisning tages stilling til, om den pågældende i hjemlandet risikerer at blive straffet for den samme forbrydelse (dobbelt-
- 22 -
straf), jf. herved bl.a. præmis 59 i Menneskerettighedsdomstolens dom af 17. november 2014 i sagen M.E. mod Danmark (nr. 58363/10).
Landsretten tiltræder, at det er lagt til grund, at tiltalte både er dansk og marokkansk stats-borger. Tiltalte skal som nævnt straffes med fængsel i 5 år for overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 1, jf. til dels § 21, og for medvirken til overtrædelse af straffelovens § 114 d, stk. 3. Der er derfor som anført af byretten hjemmel til at frakende ham dansk indfødsret i medfør af indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, ligesom der i så fald er hjemmel til at udvise ham efter bl.a. udlændingelovens § 22, nr. 6.
Om frakendelse af indfødsret herefter skal ske beror som anført af byretten på en proporti-onalitetsafvejning. Hvis frakendelse skal ske, skal tiltalte endvidere udvises, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. den dagældende udlæn-dingelovs § 26, stk. 2, sammenholdt med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention. Formålet med udvisning er at forebygge uro eller forbrydelse, og det beror således også efter artikel 8 på en proportionalitetsvurdering, om udvisning kan ske.
Tiltalte har som nævnt begået meget alvorlige forbrydelser i forbindelse med terrorisme, hvilket skal straffes med fængsel i 5 år. Udgangspunktet efter forarbejderne til indfødsrets-lovens § 8 B, stk. 1, er herefter, at han skal frakendes sin danske indfødsret, ligesom der er meget tungtvejende grunde, der taler for, at han skal udvises af Danmark.
Der er afgivet 18 stemmer for, at tiltalte skal frakendes sin danske indfødsret og udvises med indrejseforbud for bestandig.
Samtlige voterende tiltræder efter en samlet afvejning og af de grunde, byrettens flertal har anført, at hverken frakendelse af dansk indfødsret eller udvisning med indrejseforbud for bestandig udgør et uproportionalt indgreb i forhold til tiltalte. Det er herunder tiltrådt, at tiltalte har en ikke uvæsentlig tilknytning til Marokko, og at tiltaltes ægtefælle og børn må antages ikke at være uden forudsætninger for at følge med tiltalte til Marokko.
T h i k e n d e s f o r r et :
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte , stadfæstes med den ændring, at tiltalte straffes med fængsel i 5 år.
- 23 -
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.