Dom
D O M
afsagt den 12. januar 2024 af Vestre Landsrets 1. afdeling (d ommerne Ida Skouvig, Marie Kathrine Nielsen og Sidse Højgaard (kst.)) i nævningesag
V.L. S – 1079 – 23
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
Født 1971
(advokat Bjarne Frøberg, Aarhus)
Retten i Viborg har den 12. maj 2023 under medvirken af nævninger afsagt dom i 1. in-stans (4717/2022).
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rej-ste tiltale samt skærpelse.
Tiltalte, har påstået frifindelse i det ikke erkendte omfang, og i øvrigt formildelse af straffen.
Forurettede 1 har nedlagt påstand om erstatning på 137.452,89 kr. for tabt arbejdsfortjeneste, 11.753,31 kr. for andet tab (udgifter til transport, parkering, fysioterapi, medicin samt terrassedør), godtgørelse på 85.500 kr. for svie og smerte og godtgørelse for tort med 30.000 kr., jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4, alt med renter efter erstat-ningsansvarslovens § 16.
- 2 -
Forurettede 2 har nedlagt påstand om erstatning på 513.408,90 kr. for tabt ar-bejdsfortjeneste, 2.725,05 kr. for udgifter til medicin, godtgørelse på 85.500 kr. for svie og smerte og godtgørelse for tort med 20.000 kr., jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4, alt med renter efter erstatningsansvarslovens § 16.
Tiltalte har i forhold til Forurettede 1 bestridt pligten til at betale erstatning og godtgørelse, men anerkendt erstatnings- og godtgørelseskravenes størrelse, dog har han bestridt størrelsen af tortgodtgørelsen.
Tiltalte har i forhold til Forurettede 2 bestridt pligten til at betale erstatning og godtgørelse og bestridt kravene størrelsesmæssigt, dog har tiltalte anerkendt størrelsen af kravet om tortgodtgørelse.
Forklaringer
Tiltalte og vidnerne Forurettede 1, Forurettede 2, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 1 og vicestatsobducent Vidne 6 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Tiltalte har supplerende forklaret, at Forurettede 2 forud for episoden havde spurgt, om han kunne bo hos dem, fordi han var blevet smidt ud af sin lejlighed. Han sagde, at Forurettede 2 kunne bo hos dem hver anden weekend, når han havde sin søn, Person 3. Han var bange for, at det ellers ville gå galt. Forurettede 1 lod Forurettede 2 bo hos dem alligevel. Når Forurettede 2 gennem årene har været hos dem, har tiltalte været sat over i et hjørne uden indflydelse. Der havde ophobet sig frustrationer i ham igennem 10 års afmagt. Det eskalerede. Den pågældende aften skete der forud for episoden ikke andet, end at Forurettede 2 havde sagt, at han kom hjem til aftensmad, men han kom alligevel ikke hjem til aftensmad. Forurettede 2 var heller ikke sulten, da han kom hjem, fordi han havde spist i byen.
Den pågældende aften havde tiltalte et blackout, og det første, som han husker, er, at han stod i kælderen og var ved at tage tøj på. Han var vred og gik ud i skoven.
Da han bestemte sig for at gå hjem fra skoven, var han så vred, at han ikke tænkte logisk. Det er ikke logisk at tænke: ”Nu går jeg hjem og tager et jagtgevær ”. Han var meget, me-get vred, da han bestemte sig for at gå hjem. Han har aldrig haft det sådan før.
- 3 -
Han ville skræmme Forurettede 2, så Forurettede 2 kunne forstå, at den respektløse behandling, som Forurettede 2 havde udsat ham for, ikke var gangbar længere. Han ville vise Forurettede 2, hvordan han havde det. Han ladede geværet med to patroner. Han tænkte, at det skulle være skræm-mende. Det var en visuel skræmmekampagne. Han ladede geværet for at kunne vise, at der var patroner i. Det var ikke for at skyde mod nogen. På vej ned ad trappen tænkte han: ”Hvad laver du nu” . Han var så vred, at han ikke st oppede. Han var et sted, hvor han for-håbentlig ikke kommer til at være igen. Han prøvede at virke skræmmende. Han havde ikke sagt noget, da han gik fra kælderen og op for at hente geværet. Han ville vise Forurettede 2 en side af sig selv, som han ikke havde vist før. Han ville vise, at det hele var nået for langt.
Da han kom ned fra soveværelset og stod i gangen, råbte han: ”Hvor er han” . Han prøvede at virke skræmmende. Forurettede 1 sad ved halvmuren i stuen. Han tænkte over, hvorfor hun sad og gemte sig. Han kunne ikke se Forurettede 2. Han kunne se stuen og en del af køkkenet. Da han var på vej ind i køkkenet, kom Forurettede 1 og tog fat i løbet på geværet. Han kunne ikke forstå, hvorfor hun reagerede sådan. Det havde intet med hende at gøre. Han tænker, at han må have sagt: ”Slip geværet” . Hun blev ved me d at holde på løbet med to hænder. Hun stod på hans venstre side. De var i halvbuen, der fører ind i køkkenet. Da hun tog fat i ge-været, kom det ned i vandret. Det pegede mod den dør, der senere blev skudt igennem. Geværet var fortsat sikret. Han tænkte, at hun ville slippe, hvis han skød. Han kiggede ud på terrassen. Han kunne se, at der ikke var nogen på terrassen. Det sikrede han sig. Der var ingen, der skulle rammes. Han havde ikke set Forurettede 2, siden han kom hjem fra skoven. Han afgav skuddet bevidst. Han husker ikke, om han sagde noget. Forurettede 1 havde fortsat fat i geværet med begge hænder, da han affyrede skuddet. Han kan ikke forklare, hvordan Forurettede 1 blev ramt af skuddet, når hun stod på siden. Han mener bestemt ikke, at hun stod for-an geværet. I hvert fald ikke efter hvad han husker. Det var hans løsning at affyre skuddet. Det var for at få Forurettede 1 til at slippe. Det var Forurettede 2, som han skulle have væk. Det hele gik meget hurtigt. Det eneste, som han husker, er, at Forurettede 1 havde fat i geværet. Han min-des ikke, at han selv var i bevægelse. Det slog ham ikke, at der var en risiko for, at hun ville blive ramt, fordi hun ikke havde berøring med geværet. Han tænkte ikke, at haglene kunne slå tilbage fra vinduet. Han havde ikke gjort det, hvis han tænkte, at der var en risiko for, at hun kunne blive ramt.
- 4 -
Han fortsatte ud på terrassen og afgav skud nummer to ud over træerne. Han råbte nok: ”Nu må du fandme holde dig væk” . Det næste, som han husker, er, at han og Forurettede 2 stod og tumlede med geværet. Så skreg Forurettede 1, og så husker han, at han så, at hun havde røde pletter på armen. Så tænkte han kun på at hjælpe hende. Men så tog Forurettede 2 fat i ham, smed ham ud på terrassen og ned på jorden. Det ville være umenneskeligt ikke at hjælpe hende.
Han tænkte, at Forurettede 2 var over alle bjerge, så da han afgav skud nummer to, var det bare en understregning. Så længe det ikke var rettet med nogen personer, var det ok at affyre skud nummer to. Skud nummer to blev derfor afgivet både i afmagt og som et signal til Forurettede 2. Hvis det var hans hensigt at ramme Forurettede 2, havde han ledt efter ham. Han kunne ikke se ham, og han anede ikke, hvor Forurettede 2 var.
Han gik tilbage til huset, så hans hunde ikke løb væk. Han var i chok, og han tænkte ikke klart. Han hørte efter, om der var nogen i huset. Der var ingen lyde. Så vidste han, at Forurettede 2 ikke var der. Og han vidste, at Forurettede 1 var sammen med Forurettede 2. Han skulle ikke ud og lede efter Forurettede 2, fordi det ville ikke gå ham godt. Inden han blev anholdt, bad han om, at der blev sendt en ambulance ud til Forurettede 1, fordi hun var blevet ramt. Alt i hans hoved var et stort virvar. Foreholdt, at der ingen steder er skrevet, at han spurgte om, hvad der var sket med Forurettede 1, har tiltalte forklaret, at han en uge efter episoden spurgte betjenten, hvad der var sket med Forurettede 1. Han aner ingenting om at sidde i en arrest. Ingen sagde noget om, hvordan han kunne spørge til Forurettede 1, hvordan han kunne få fat i tøj osv. Han gik i sit hospitalstøj i tre uger.
Han og Forurettede 1 er efterfølgende blevet skilt. De har haft brevkontakt. Deres relation er lagt lidt på is, fordi de ejer et hus, som han gerne vil have hende til at sælge, eller købe ham ud af, og han mener ikke, at hun skal have hele provenuet. Han har undskyldt over for Forurettede 1 den 12. maj 2023, hvor de fik lov til at tale sammen i et kvarter. Forud herfor havde han undskyldt inde i byretten. Forurettede 1 svarede, at hun var glad for at høre det.
Han har aldrig peget på Forurettede 1 med det ladte gevær. Fra han gik ud i skoven og kom til-bage igen, så han ikke Forurettede 2, før de stod og tumlede med geværet i køkkenet. Han fik ikke svar på sit råb om, hvor Forurettede 2 var, da han gik ned fra soveværelset.
Han havde ikke knækket geværet, da han begyndte at tumle med Forurettede 2. Han mener, at det må være Forurettede 2, der har knækket geværet, så patronhylstrene er endt på gulvet i køkkenet.
- 5 -
Det er rigtigt, at han løb over til naboerne i Adresse 3 og bad dem ringe efter en ambulance, og at han sagde, at det var gået helt galt. Det var vigtigt for ham at gøre. Han kunne ikke gå tilbage, fordi Forurettede 2 var der. Han kunne mærke, at han havde våde og kolde bukser. Han løb over til naboen, fordi Forurettede 1 skulle have noget hjælp. Han satte sig i indkørslen til Adresse 3. Det var mørkt og blæste lidt.
Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at det, som er beskrevet om hans personlige forhold i personundersøgelsen af 27. oktober 2022, fortsat er gældende. Han har fortsat kontakt til sin søster, som han kan bo hos, når han bliver løsladt.
Forurettede 1 har supplerende forklaret, at der ikke skete noget særligt den dag, der gjorde, at situationen eskalerede. Hun er stadig overrasket over, at det kunne ske. Tiltalte var vildt provokerende ude på badeværelset. Hun husker ikke, hvad han holdt i hånden. Han ville ikke give hende, hvad han havde i hånden. Hun gav ham en lussing, og han skubbede til hende. Han var provokerende og fuld.
Han sagde ikke noget, da han gik op ad trappen, efter han kom hjem fra skoven. Hun troe-de, at han gjorde som alle andre aftener. Han plejede at gå tidligt i seng og sove sin bran-dert ud. Da Forurettede 2 råbte, at hun skulle komme væk, fordi tiltalte hentede sit gevær, tænkte hun først, at det ikke kunne passe. Men hun kunne høre på den måde, som Forurettede 2 råbte, at der var noget helt galt. Hun satte sig derfor i skjul bag halvmuren. Hun tænkte, om hun skulle rende igennem entreen eller stuen ud af huset. Hun tænkte, at hun ikke skulle stikke hovedet frem, for så kun han ramme hende. Tiltalte har ikke truet hende med et jagtgevær tidligere. Tiltalte har tidligere slået hende med en knytnæve i hovedet, og hun har en anden gang fået et bukket ribben. Hun så ikke for sig, at han ville true med et jagtgevær. Hun har ingen forklaring på, hvorfor det eskalerede den aften.
Da hun ville løbe ud gennem stuen, kom tiltalte også ind i stuen. Hun gik derfor over og tog fat i gevær et. Hun sagde ”Hvad fanden har du gang i” , da hun gik hen imod ham. Hans øjne var helt sorte. Hun har oplevet det en gang før, da han slog hende med knytnæven. Hun husker ikke, at han sagde noget. Hun havde fat i løbet, så det pegede opad. Da han gik imod hende, tror hun, at tiltalte må have holdt geværet på skrå og opad. De stod i stuen tæt på halvmuren. De tumlede rundt med geværet. De tumlede måske rundt i et minut. Tiltalte gik fremad, og hun blev ved med at holde fast, så han ikke kunne skyde hende, eller hvem han ville skyde. Hun husker ikke, at han sagde, at hun skulle give slip. De endte ude i køk-
- 6 -
kenet foran komfuret. Så kom der et skud. Hun husker ikke, hvordan geværet pegede. Hun stod mellem køkkenøen og komfuret, og tiltalte stod foran hende. Hun stod tættest på ter-rassedøren. Da skuddet blev affyret, holdt hun stadig fast i geværet for at sikre sig, at der ikke blev skudt. Hun tror ikke, at der blev sagt noget. Hun husker det ikke. Der gik lang tid, før hun opdagede, at hun var blevet skudt. Hun gik rundt for at finde sin telefon. Hun så ned og så en masse blod.
Lige efter første skud gik tiltalte hen og skød ud over terrassen. Hun tror ikke, at han sagde noget. Hun hørte ham affyre det andet skud. Hun så det ikke. Hun tror, at hun fortsat var i køkkenet.
Fra tiltalte kom ned ad trappen, til han skød anden gang, havde hun ikke set eller hørt Forurettede 2. Der var måske gået ti minutter. Hun vidste, at Forurettede 2 var i haven, fordi Forurettede 2 havde råbt ude fra terrassen, hvor han stod og ”dampede ”, da han så tiltalte tage sit jagtgevær frem. Hun kunne derfor regne ud, at Forurettede 2 måtte være i haven. Hun tænkte derfor, at til-talte skød ud i haven mod Forurettede 2. Tiltalte forsøgte ikke at hjælpe hende, efter hun var ble-vet skudt. Han sagde ikke noget til hende.
Foreholdt sin forklaring for byretten, hvorefter hun skulle have forklaret, at tiltalte gik ud på terrassen og skød anden gang, har vidnet forklaret, at hun ikke ved, om tiltalte var inde i huset, men hun tror, at han stod inde i huset, da han affyrede det andet skud. Hun hørte et skud, mens hun ledte efter sin telefon. Tiltalte stod foran det vindue, der efterfølgende gik i stykker. Det første skud ramte hende i armen. Hun ved ikke, hvor mange hagl der er i en patron. Hvis der var flere hagl, ved hun ikke, hvor de ramte.
Foreholdt en del af sin forklaring til politiet, som var lydoptaget, og som blev afspillet, har vidnet forklaret, at hun ikke kan genkende sin egen stemme på afhøringen. Hun kan høre, at hun siger, at hun drak en flaske rødvin. Hun husker det sådan, at hun den pågældende aften havde drukket to glas rødvin, og at hun og Forurettede 2 havde delt en flaske hvidvin.
Siden byretten afsagde dom den 12. maj 2023, er der ikke sket noget i forhold til hendes arbejdssituation. Hun går fortsat til behandling. Hun er i et PTSD-forløb og går til psyko-log og kiropraktor. Genoptræningsforløbet på sygehuset angik hendes arm. De kunne ikke gøre mere. Hun går derfor nu til kiropraktor. Shockwave har ikke hjulpet på armen. Hun
- 7 -
har ikke været hos kiropraktoren et stykke tid, fordi hun har haft en dårlig periode. Hun tror ikke, at det bliver bedre. Lægerne tror heller ikke, at det bliver bedre.
Forurettede 2 har supplerende forklaret, at der sædvanligvis var nogle diskussi-oner mellem tiltalte og hans mor. Han blandede sig ikke i diskussionerne.
Tiltalte sagde ingenting, da han kom tilbage fra skoven. Vidnet kunne ikke aflæse, om til-talte virkede vred. Han så gennem vinduet, at tiltalte tog geværet frem. Han tænkte, at til-talte var vred, fordi det ikke var jagtsæson. Han kunne også se på tiltaltes bevægelser, at han var vred.
Da tiltalte kom ned med geværet, var han selv ude på terrassen.
Da han i byretten forklarede, at afstanden fra ham til tiltalte var 3 meter, var det blot et hurtigt svar. Men der var nok 2 meter mellem dem. Han så ind gennem ruden, og så kom det første skud. Han kunne se, at tiltalte stod med et jagtgevær, og at hans mor tog fat i det. De stod ved halvmuren. Han så ikke, om de stod overfor hinanden. Det gik stærkt. Han nåede bare at stikke hovedet frem i måske 3-4 sekunder. Da geværet blev affyret, pegede geværet ud mod ham. Da han trak hovedet væk fra vinduet, gik der 1 til 2 sekunder til skuddet blev affyret. Det var hans opfattelse, at tiltalte så ham. Han så selv lige ind i løbet på jagtgeværet. Han tror, at grunden til, at tiltalte skød, var for at ramme ham. Det andet skud blev affyret ud mod haven. Han tror derfor, at tiltalte skød efter ham. Inden tiltalte affyrede det første skud, spurgte tiltalte, hvor han var. Der blev ikke sagt noget mellem første og andet skud.
Efter første skud løb han ned under terrassen. Der gik kun et par sekunder, så lød andet skud. Han vil tro, at han havde 10 sekunder til at nå ned under terrassen. Han troede, at tiltalte ville skyde ned gennem terrassebrædderne, fordi han troede, at tiltalte havde set ham der. Tiltalte sagde ikke noget, da han skød anden gang. Tiltalte kunne ikke se, at han var løbet under terrassen, og når tiltalte skød mod haven, tror han, at det skyldtes, at tiltalte tænkte, at han var løbet ud i haven.
Han påbegyndte et arbejde i april 2022. Han blev sygemeldt i juni 2022. Hans hoved kunne ikke være med derude, selvom han havde brugt otte måneder på at gennemføre uddannel-sen, som foregik på en skole i Esbjerg. Han sov hele tiden. Det har noget at gøre med epi-
- 8 -
soden. Han havde ikke problemer med at gennemføre uddannelsen. Han blev sygemeldt i 3 år, hvorefter jobcenter og kommune skal vurdere, om der er sket en bedring. De mener også, at han har taget skade af episoden. Han er blevet opereret i højre arm. Den fungerer fint nok. Den er lidt følelsesløs. Han kan godt løfte med den. Han har gået til genoptræ-ning. Nu skal han begynde i et PTSD-forløb. Han har søvnproblemer. Det havde han ikke tidligere. Nu er han på dobbeltdosis sovemedicin. Han kan ikke få diagnosen PTSD, før han har været gennem forløbet. Han har kun haft udgifter til medicin.
Vidne 2 har supplerende forklaret, at de, da de kørte ind i indkørslen, så tiltalte gå rundt der. Da hun i byretten forklarede, at tiltalte så zombieagtig ud, skyldtes det, at tiltalte var meget stiv i kroppen og bleg. Hun kunne med det samme se, at der var noget galt. Noget af det første, som tiltalte sagde, var: ”At h an bare ikke kunne klare det me re” . Hun vidste ikke, hvad der var sket, så hun vidste ikke, hvad hun skulle spørge om. Men hun spurgte, hvad der var sket. Der gik ikke lang tid, før tiltalte sagde, at hun skulle ringe til politiet. Hun talte med politiet, samtidig med hun talte med tiltalte. På et tidspunkt sagde han, at han troede, at Forurettede 1 var blevet ramt, og at hun var blevet skudt. Hun spurgte: ”hvad” . Hun er ikke sikker på, at han svarede, at han havde skudt. Tiltalte uddybede ikke, hvad det var, som han ikke kunne klare mere.
Hun husker tiltaltes råb som jamrende og lidt hysterisk. Han sagde ikke noget specielt. Idet tiltalte sagde, at han troede, at Forurettede 1 var blevet ramt, opfattede hun det sådan, at tiltalte udtrykte bekymring for Forurettede 1. Hun husker ikke, hvornår det gik op for hende, at Forurettede 1 og Forurettede 2 var hos den anden nabo, men det var undervejs i hendes samtale med politiet. De kunne se ambulancerne ankomme, og at de holdt uden for byen. Der gik et stykke tid, in-den de kørte ind i byen. Hun havde ikke tidligere oplevet egentlige uoverensstemmelser mellem tiltalte og Forurettede 1. Tiltale sagde ikke, hvorfor hun skulle ringe til politiet. Det ske-te meget hurtigt efter, at de var kommet hjem. Hun talte med tiltalte, mens hun talte med politiet. Hun troede, at dem i vagtcentralen kunne høre, hvad tiltalte sagde.
Vidne 3 har supplerende forklaret, at tiltalte kun sagde om Forurettede 1, at han tro-ede, at han havde skudt hende. Han sagde ikke andet om Forurettede 1. Tiltalte sagde noget om at være sprunget igennem en rude. Han fik ikke fat i det, som tiltalte mente, men tiltalte sagde det i forbindelse med, at han kunne se, at tiltalte blødte. Tiltalte sagde ikke noget nærmere om, hvad der var foregået i huset. Han spurgte ind til, hvad tiltalte havde lavet, og så svarede tiltalte, at han bare havde fået nok. Han spurgte ikke nærmere ind til det. Tiltalte
- 9 -
var grædende og hysterisk, ligesom han råbte meget. Det var svært at kommunikere med tiltalte. Han forsøgte at forklare tiltalte, at han skulle slappe lidt af, så de bedre kunne for-stå ham. Det var som om, at tiltalte havde været gået i panik, fordi han havde fået nok. Til-talte må have hentydet til et eller andet. Tiltalte udtrykte ikke, at han var bekymret for Forurettede 2 eller Forurettede 1. Han sagde, at han troede, at han havde ramt Forurettede 1. I begyndelsen var det mest Vidne 2, som talte med tiltalte. Lige da de kom hjem, gik han ind med to indkøbspo-ser. Vidne 2 ringede til politiet, fordi tiltalte bad om det. Vidne 2 havde ringet til politiet, da han kom ud igen.
Vidne 4 har supplerende forklaret, at hun synes, at tiltalte og Forurettede 1 var go-de naboer. De har blandt andet mødtes til et glas vin en gang imellem. Hun havde ikke oplevet konfrontationer mellem Forurettede 1 og tiltalte. Det var i hvert fald ikke det billede, som hun havde af sine naboer. Hun husker, at Forurettede 2 kom løbende ind. Forurettede 2 sagde, at tiltalte havde skudt. Hun husker ikke, om han sagde, at det var ham eller Forurettede 1, som var blevet ramt. Men Forurettede 2 blødte meget, så derfor troede hun, at det var Forurettede 2, der var ble-vet ramt. Forurettede 2 råbte og var ophidset osv. Det var meget naturligt. Hun synes, at der gik enormt lang tid, før ambulancen kom. Hun gav dem begge førstehjælp. Fra Forurettede 1 havde moderrollen over for Forurettede 2 og forsøgte at få ham til at slappe af, blev Forurettede 1 helt tavs. Da Forurettede 1 havde fået Forurettede 2 til at slappe lidt af, begyndte Forurettede 1 at bede hende om at passe på hundene. Men hun vidste, at hundene ikke kunne lide fremmede, så hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre. Til sidst fik Forurettede 1 det rigtig skidt. Forurettede 1 blev bleg og sagde ingenting.
Hun bandt Forurettede 2 ind i viskestykker. I begyndelsen vidste hun ikke, at Forurettede 1 var så hårdt såret, som hun var. Det skyldtes, at Forurettede 1 havde beskytterrollen over for Forurettede 2. Men både Forurettede 2 og Forurettede 1 blødte vildt meget. Hun fik pakket dem begge ind i viskestykker. Hun endte med at gå ud og råbe, at nu måtte der komme nogle og hjælpe hende. Hun har hørt, at der kun gik 20 minutter, men det føltes som enormt lang tid. Forurettede 1 nåede at blive rigtig dårlig.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at han ikke forud for episoden havde oplevet nogen konfrontationer mellem tiltalte og Forurettede 2 eller Forurettede 1. Da Forurettede 2 kom ind i deres hjem, sagde han, at tiltalte havde skudt hans mor. Forurettede 2 snakkede og blødte voldsomt. Forurettede 2 sagde ikke noget om hvorfor. Forurettede 1 kom kort efter. Det var ham, som ringede 112. Han var meget bekymret for Forurettede 1 og Forurettede 2. De blødte voldsomt meget. Forurettede 2
- 10 -
råbte, at nu skulle der komme en ambulance, fordi han blødte. Vidnet stod i deres stue, som er lokalet ved siden af køkkenet. Han talte med politiet det meste af tiden. Da stod han ikke ved siden af Forurettede 1 og Forurettede 2. Han hørte ikke ret meget af, hvad Forurettede 1 sagde. Han gik op i at få hjælp frem.
Vicestatsobducent Vidne 6 har supplerende forklaret, at han i sit job laver undersøgelser i vold- og voldtægtssager og andre alvorlige straffesager. Ved undersøgelser af levende personer beskriver de skaderne, og hvordan de kan være opstået. Han laver sine undersøgelser på baggrund af sin viden som retsmediciner, ligesom det sker på baggrund af den viden, som han oparbejdede som læge, forud for han blev retsmediciner. Han har lavet undersøgelser af de tre involverede personer. Det har han gjort på baggrund af materiale fra de kliniske læger og sin besigtigelse af sårene. De kliniske læger startede behandlingen og sikrede opfølgningen heraf.
De kunne ud fra Forurettede 1's sår se, at det var opstået ved et skud. Der blev også fundet små haglpatroner i såret. De kunne se, at der var tale om et flerprojektilsår. Den måde, det ram-te huden på, var meget tangentielt, så det var ind og ud i samme læsion. Ved haglskud er det ikke altid, at haglene grundet kraften kommer ud igen. Der var en stor skade og et stort hul. Ud fra de kliniske oplysninger i form af røntgen kunne de se, at der ikke lå en masse hagl i armen. Haglene måtte derfor have ødelagt musklerne i armen og have fortsat videre ud. Haglbygen er kommet fra hånden, bevæget sig mod albuen og dernæst mod overarmen, og den har lavet den skade, der er markeret med det mørke skraverede område på tegnin-gen for personundersøgelsen. Skuddet må være kommet nedefra og op i forhold til armen.
Man har tre grader af livsfare, og vurderingen foretages ud fra, hvad der vil ske, hvis per-sonen ikke får nogen lægelig hjælp. I dette tilfælde var der ikke blevet ramt en stor pulsåre. Men der, hvor Forurettede 1 var blevet ramt, var der blodkar. Efter omfanget af skaderne kunne hun forbløde. Hvis der ikke var blevet lagt knebelpres indledningsvist, kunne hun forbløde. Skaden var også udbredt, og haglskud er ikke rent. Ved blotlæggelsen af så meget musku-latur, som der var, kan der komme bakterier i såret. Der blev også givet forebyggende anti-biotika. Hvis der ikke var blevet det, ville der være stor chance for, at der gik betændelse i såret, og dermed var der risiko for blodforgiftning, som man også kan dø af. Hun kan der-for have været i livsfare. Da de vurderede det ud fra flere ting, kan de ikke nå til den kon-klusion, at hun ikke havde været i livsfare. Beskrivelsen af, at hun blev bleg og svagere og svagere, understøtter hans svar.
- 11 -
Der var blevet skudt med et flerprojektilvåben, som starter med en samlet byge, der på lidt afstand spreder sig. De fandt ikke krudtsværtning - heller ikke inde i såret. Der var derfor ikke skudt på klos hold. Da haglene ikke havde spredt sig meget, var skuddet heller ikke sket på afstand. De er derfor endt med at sige, at det er et nærskud til afstandsskud. Det skyldes navnlig såret. Den omstændighed, at skuddet gik gennem hendes tøj, kan sløre krudttatoveringen, som kan sidde i tøjet i stedet for huden. Uden adgang til tøjet kan han ikke vurdere, om skuddet har været afgivet tættere på. Politiet tager sig af tøj og beskriver det. Retsmedicinere tager sig af beskrivelsen af mennesket.
De kan ikke se, hvordan Forurettede 1 stod eller sad, da skuddet gik af, fordi armen er bevæge-lig. Armen har ikke været i en position, hvor den pegede mod kroppen, for så ville han have forventet, at kroppen også var blevet ramt. Man kan undersøge hendes position ud fra fund af hagl på gerningsstedet.
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldsspørgsmålet:
Der er om skyldsspørgsmålet afsagt
” K e n d e l s e:
Forhold 1
Alle nævninger og dommere udtaler:
Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at der om aftenen den 21. marts 2022 opstod en uoverensstemmelse mellem Forurettede 1 og til-talte, imens Forurettede 2 var til stede. Uoverensstemmelsen havde ka-rakter af en dagligdags kontrovers. Tiltalte blev bl.a. vred på Forurettede 2 og forlod huset. Da tiltalte efter en times tid kom tilbage til huset, var han efter sin egen forklaring fortsat meget vred, og han gik fra kælderen op i sovevæ-relset på 1. sal uden at sige noget til Forurettede 1 og Forurettede 2. Tiltalte, som er jæger, tog herefter sit dobbeltløbede haglgevær
- 12 -
frem fra et skab og ladede det med to patroner, hvorefter han gik ned ad trappen samtidig med, at han efter sin egen forklaring tænkte: ”Hvad laver du nu? ”.
Landsretten lægger efter Forurettede 2's forklaring, som støttes af Forurettede 1's forklaring, til grund, at Forurettede 2 stod ude på terrassen og ”dampede” , da han igennem vinduet til soveværelse t så tiltalte tage sit haglgevær frem. Forurettede 2 råbte til Forurettede 1, at hun skulle komme ud af huset.
Tiltalte bevægede sig fra overetagen ned i stueetagen. Tiltalte råbte flere gange: ”Hvor er h an? ”. Forurettede 2 har forklaret, at han hørte tiltalte råbe: ”Hvor er han ? ”.
Forurettede 1, der befandt sig i stueetagen, gemte sig indled-ningsvist bag en halvmur mellem køkken og stue. Da tiltalte kom ind i stuen, tog Forurettede 1 fat i haglgeværets løb, og efter noget tumult endte tiltalte og Forurettede 1 i køkkenet mellem køkkenøen og komfu-ret.
Landsretten lægger efter forklaringerne til grund, at Forurettede 1 i køkkenet havde fat med begge hænder om løbet på haglgeværet, som pegede mod terrassedøren, da tiltalte efter sin egen forklaring bevidst afsikrede geværet og trykkede på aftrækkeren, hvorved han affyrede et skud. En del af haglene ram-te ruden i terrassedøren, som smadrede, og haglbægeret endte ude i haven.
Umiddelbart derefter gik tiltalte ud på terrassen, hvor han affyrede skud nummer 2 ud i haven. Haglbægeret endte i samme retning lidt længere ude i haven.
Forurettede 2
6 nævninger og 3 dommere udtaler:
Efter forklaringerne fra tiltalte og Forurettede 2 ledte tiltalte efter Forurettede 2.
- 13 -
Vi lægger efter Forurettede 2's forklaring til grund, at han stod på ter-rassen ud for køkkenet ved afgivelsen af det første skud. Forklaringen herom støt-tes af, at han umiddelbart forinden efter både sin egen og Forurettede 1's forklaring advarede Forurettede 1 fra terrassen. Vi læg-ger endvidere efter Forurettede 2's forklaring til grund, at han, da han stak hovedet frem for at se gennem terrassedøren ind i køkkenet, så tiltalte stå i køkkenet med haglgeværet på få meters afstand, at haglgeværet pegede direkte mod ham, da det blev affyret, og at det er hans opfattelse, at tiltalte så ham.
Tiltalte har selv forklaret, at terrassen var oplyst. Han har desuden forklaret, at han var klar over, at Forurettede 1 holdt fast i haglgeværets løb. Her-efter, og da tiltaltes forklaring om, at han affyrede skuddet gennem terrassedøren for at få Forurettede 1 til at slippe geværet, fremstår utroværdig, finder vi det ubetænkeligt at anse det for bevist, at tiltalte var klar over, at Forurettede 2 befandt sig på terrassen få meter fra ham, og at tiltalte affyrede skuddet med henblik på at ramme Forurettede 2. Dette støttes også af, at tiltalte umiddelbart efter det første skud gik ud på terrassen og affyrede skud nummer 2.
Tiltalte har derved i hvert fald indset det for overvejende sandsynligt, at Forurettede 2 ville afgå ved døden som følge af det afgivne skud.
Tiltalte er i anklageskriftet tiltalt for drabsforsøg på Forurettede 1 og Forurettede 2 ved afgivelse af to skud. Den omstændighed, at det er første skud, som efter bevisresultatet udgør drabsforsøget mod Forurettede 2, er, som tiltalen er formuleret, ikke til hinder for at dømme tiltalte for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21
Vi stemmer derfor for, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21.
3 nævninger udtaler:
Vi lægger til grund, at tiltalte ville skræmme Forurettede 2 ved afgivel-sen af skud, men at tiltalte ikke vidste, at Forurettede 2 var på terras-
- 14 -
sen. Vi finder det derfor alene bevist, at tiltalte af grov kådhed eller på lignende hensynsløs vis affyrede skuddene og forvoldte nærliggende fare for Forurettede 2's liv eller førlighed. Vi stemmer derfor for, at tiltalte er skyldig i over-trædelse af straffelovens § 252, stk. 1.
Der træffes afgørelse efter udfaldet af stemmeafgivningen, hvorefter tiltalte er skyldig i drabsforsøg mod Forurettede 2, jf. straffelovens § 237, jf. § 21.
Forurettede 1
Alle nævninger og dommere udtaler:
Forurettede 1 havde som anført ovenfor fat med begge hænder om løbet på haglgeværet, da tiltalte bevidst afsikrede haglgeværet og affyrede det første skud. Herefter og efter vicestatsobducent Vidne 6's forklaring lægger landsretten til grund, at Forurettede 1 var meget tæt på mundingen af haglgeværets løb, og hun stod på en sådan måde foran løbet, at hun blev påført en skudlæsion i armen.
Under disse omstændigheder har tiltalte, der er jæger, i hvert fald indset mulighe-den for, at Forurettede 1 blev ramt af skuddet med døden til følge, og han forholdt sig accepterende til denne mulighed for det tilfælde, at det faktisk skete. Landsretten tiltræder derfor, at tiltalte i forhold til Forurettede 1 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, jf. 21.
Tiltalte er herefter skyldig i den principale tiltale i forhold 1.
Forhold 2
Alle nævninger og dommere udtaler:
Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at tiltalte er skyldig i tiltalen i forhold 2.
- 15 -
T h i b e s t e m m e s:
Tiltalte er i det hele skyldig i den principale tiltale i forhold 1. Tiltalte er endvide-re skyldig i forhold 2. “
Straffastsættelse
Der er afgivet 18 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 8 år.
I overensstemmelse hermed fastsættes straffen til fængsel i 8 år.
Ved fastsættelsen af straffen har alle voterende lagt vægt på karakteren af forhold 1, her-under at de to drabsforsøg blev begået ved anvendelse af et dobbeltløbet haglgevær i eget hjem, og at angrebet blev udført uden, at Forurettede 1 og Forurettede 2 gav nogen anledning hertil.
De juridiske dommere tager efter udfaldet af skyldsspørgsmålet og den fremlagte doku-mentation Forurettede 1's krav om godtgørelse for svie og smerte, tortgodt-gørelse og erstatning for andet tab (udgifter til transport, parkering, fysioterapi, medicin samt terrassedør) til følge som nedenfor bestemt. Der er ved fastsættelsen af tortgodtgørel-sen lagt vægt på forholdenes karakter.
De øvrige krav tages ikke under påkendelse.
De juridiske dommere tager efter udfaldet af skyldsspørgsmålet og forholdenes karakter Forurettede 2's krav om tortgodtgørelse til følge som nedenfor bestemt. Efter den fremlagte dokumentation tages de øvrige krav om erstatning og godtgørelse ikke under påkendelse.
Med de anførte ændringer stadfæster landsretten byrettens dom.
Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.
- 16 -
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at Tiltalte, straffes med fængsel i 8 år, og at tiltalte inden 14 dage skal betale 20.000 kr. til Forurettede 2 med renter efter erstatningsansvarslovens § 16 fra den 12. juni 2023 og 127.253,31 kr. til Forurettede 1 med renter efter erstatningsansvarslovens § 16 af 120.203,75 kr. fra den 12. juni 2023 og af 7.049,56 kr. fra den 12. februar 2024.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Ida Skouvig Marie Kathrine Nielsen Sidse Højgaard
(kst.)