Sag om prøvelse af administrative bestemte frihedsberøvelser.

Retten i Århus

DOM

Afsagt den 25. november 2010 i sag nr. BS 11-3193/2009:

Sagsøger 1

Adresse 1

By 1

og

Sagsøger 2

Adresse 2

By 2

og

Sagsøger 3

Adresse 3

By 3

mod

Københavns Politi

(Klage over administrativt bestemt frihedsberøvelse)

Sagens baggrund og parternes påstand

Lørdag den 10. oktober 2009 blev Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Sagsøger 3 frihedsberøvet af politiet i medfør af politilo-vens § 5, stk. 3 i forbindelse med uroligheder op til en landskamp mellem Sverige og Danmark i København.

Sagsøger 1 var frihedsberøvet fra kl. 16.45 til kl. 00.06, i alt 7 timer og 21 minutter.

Sagsøger 2 var frihedsberøvet fra kl. 15.50 til kl. 23.27, i alt 7 timer og 37 minutter.

Sagsøger 3 var frihedsberøvet fra kl. 15.50 til kl. 23.34, i alt 7 timer og 44 minutter.

Ved brev af 15. oktober 2007 fremsatte advokat Trine Nytrup på vegne af Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Sagsøger 3 overfor Københavns Politi begæring om, at lovligheden af frihedsberøvelsen blev prøvet af retten i henhold til retsplejelovens kapitel 43 a, ligesom hun fremsatte krav om erstatning i medfør af retsplejelovens § 469, stk. 6.

Den 4. november 2009 indbragte Københavns Politi herefter sagen om

STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D36

prøvelse af de administrativt bestemte frihedsberøvelser for henholdsvis Retten i Århus (Sagsøger 1), Retten i Randers (Sagsøger 2) og Retten i Horsens (Sagsøger 3). Der er efterfølgende indgået værnetingsaftaler, således at alle tre sager er behandlet sammen ved retten i Århus.

Klagerne har nedlagt følgende påstande:

Principalt: De administrative frihedsberøvelser kendes ulovlige i deres helhed, og Københavns Politi tilpligtes til Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Sagsøger 3 at betale 6.600 kr. i erstatning til hver med tillæg af rente efter reglerne i renteloven fra den 15. oktober 2009.

Subsidiært: De administrative frihedsberøvelser kendes ulovlige i deres helhed - dog således at der alene tilkendes forhøjet torterstatning for den del af frihedsberøvelsen, der udstrækker sig over 6 timer - og Københavns Politi tilpligtes til Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Sagsøger 3 at betale 4.400 kr. i erstatning til hver med tillæg af rente efter reglerne i renteloven fra den 15. oktober 2009.

Mere Subsidiært: De administrative frihedsberøvelser kendes ulovlige, for så vidt angår den del af frihedsberøvelsen, der strækker sig ud over 6 timer, og Københavns Politi tilpligtes til Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Sagsøger 3 at betale 4.400 i erstatning til hver med tillæg af rente efter reglerne i renteloven fra den 15. oktober 2009.

Københavns Politi har nedlagt påstand om, at de administrative frihedsberøvelser godkendes og om frifindelse for påstandene om erstatning.

Sagens oplysninger

Sagen har været behandlet ved tre retsmøder den 11. marts 2010, den 6. september 2010 og den 28. oktober 2010.

Retten har beskikket advokat for klagerne, jf. retsplejelovens § 470.

Af ”Redegørelse for frihedsberøvelser i forbindelse med fodboldlandskampen mellem Danmark og Sverige den 10. oktober 2009” udarbejdet af politikommissær Vidne 1, fremgår blandt andet:

”…

Jfr. vedlagte trusselsvurdering havde de danske og svenske klub hooligangrupper sat hinanden stævne i forbindelse med kampen, så ud fra disse oplysninger og Strategien for fodbold i øvrigt blev følgende operationelle overvejelser iagttaget:

·Kampen skulle spilles en lørdag.

·Det var en afgørende kamp for at komme med til WM i 2010.

·Tilskuerne ville formentlig komme tidlig til byen og have god tid til at indtage øl mv. på værtshuse for restaurationer.

STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D36

·Kamptidspunktet var kl. 2000, så kampen var først færdig kl. 2200, hvor det øvrige natteliv i København begynder.

·Tilskuerne ville formentlig ikke tage hjem lige efter kampen, idet de havde fri dagen efter.

·Trusselsvurderingen, der lægger op til vilje om sammenstød/slagsmål.

Manøvreideen for den operationelle indsats blev iværksat ud fra følgende manøvre

·Offensiv dialog allerede fra kl, 1200 hvor de første fan/tilskuere blev erkendt.

·Forhindring af sammenstød mellem voldelige fan.

·Hvis der var sammenstød, så i første omgang sigtelser, men hvis det ikke var muligt, så frihedsberøvelser jfr. politiloven § 5, stk. 3 for dem, der var anstif-tere. Der skulle ikke frihedsberøves mange personer først på dagen, idet de så skulle løslades under eller lige efter kampen. De kunne så søge tilbage til by-en igen og genoptage slagsmål m.v.

Kl. 1541 konstaterede vi det første store slagsmål mellem danske og svenske fodbold-fans på Amager Torv.

Det blev besluttet jfr. ovenstående at frihedsberøve 5 – 6 toneangivende fans for at sindede muligt ville falde til ro, hvorefter resten ville tage til Parken for at se fodbold.

Frem til kampstart blev der frihedsberøvet enkeltpersoner, der til stadighed virkede som anstiftere og dirigenter til slagsmål.

Manøvreideen var hele tiden en målrettet dialog for at få det store antal fan/tilskuere til at opføre sig ordentligt og tage til Parken for at se landskampen.

Kl. 2000 konstaterer vi, at landskampen er en begivenhed for fredelige mennesker, der ønsker at se fodbold. Samtidig har vi stadig de danske og svenske klubhooligan i ind-re by. De har placeret sig rundt omkring på værtshuse, hvor de planlægger nye sam-menstød under og efter kampen i det indre København.

Kl. 2116 forlader en gruppe på ca. 40 personer Pub og Sport Vester Voldgade og går mod indre by. Manøvreideen er at hvis de forsøger at komme i slagsmål med andre, skal de frihedsberøves, jfr. politiloven § 5, stk. 3 af hensyn til den offentlige orden i øvrigt.

Kl. 2121 opstod der masseslagsmål på Strøget Frederiksberggade ud for Streckers værtshus, mellem ovenstående danske gruppe og svenske hooligan. Ved politiets an-komst var danskerne løbet fra stedet og svenskerne havde barrikaderet sig på værtshu-set, hvorefter de smadrede en del inventar. Alle svenskere blev anholdt og sigtet for værtshusuorden.

Kl. 2251 blev den danske gruppe (35 stk.) hooligan, som hele dagen havde været an-stiftere til slagsmål bl.a. på Amager Torv og ved Streckers truffet på Wall-Street Bol-tens Grd. De blev bed om at forlade stedet, og tage hjem. Da de ikke ønskede dette blev de frihedsberøvet jfr. politilovens § 5, stk. 3, for at forhindre yderligere konfron-tation.

Efter ovenstående frihedsberøvelse var der helt ro i byen resten af lørdagen og søndag morgen.

…”

Forklaringer

Sagsøger 2 har forklaret, at han den 10. oktober 2009 tog til København for at se landskampen Danmark - Sverige. Han ankom til København ved middagstid. Han fulgtes med ca. 25 venner og bekendte. De mødtes med 5-10 andre venner, som er bosat i København, og gik på værtshus og drak øl. Værtshuset hedder vist nok Wall Street Pub. De

STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D36

sidstnævnte venner havde vist nok også nogle venner og bekendte med. Det var første gang, han var på Wall Street Pub. På et tidspunkt forlod de Wall Street Pub for at gå til en større beværtning, fordi der ikke længere var plads til dem allesammen.

Da de kom ud fra Wall Street Pub, gik de vist nok først til højre og drejede så til venstre og landede på Strøget. De ville fortsætte til venstre ad Strøget til et andet værtshus, men blev af politiet bedt om at gå til højre. Det gjorde de så. De blev herefter bedt om at gå ind ad en sidegade på højre hånd og vente der. Mens de stod i sidegaden, kom der 2 betjente og erklærede ham for anholdt. De var nok en gruppe på i alt 40-50 personer, men udover ham selv var der kun 5 fra gruppen, der blev anholdt, heriblandt Sagsøger 3. Han fik at vide, at politiet havde fået besked om at plukke 2 fra Århus ud og anholde dem. De 2 skulle angiveligt bestemme over andre fra Århus.

Før de blev anholdt, havde de drukket nogle øl, så de sang og var i godt humør, da de gik fra Wall Street Pub. Han gik ca. midt i gruppen - måske i den forreste halvdel. Han gav ingen ordrer til nogen, men fulgte bare efter sine københavnske bekendtskaber. Der var ingen, der råbte truende, eller lignende. De havde ingen planer om at opsøge svenskere. Overhovedet ikke. Han vidste slet ikke, hvor der var svenskere, og havde ikke noget at snakke med svenskere om. De skulle bare på værtshus og derefter til landskamp.

Det skal nok passe, at han blev anholdt kl. 15.50. De blev alle 6 anholdte kørt til politistationen, hvor der blev taget fotos. Der blev ikke udfyldt papirer. Han opholdt sig nok ca. 8 timer på stationen. Det kan godt passe, at han blev løsladt kl. 23.27. Mens han og de 5 andre sad i cellen, kom der en betjent ind og kaldte på en af dem,Person 1, og sagde, at Person 1 skulle løslades. Person 1 forlod herefter cellen. Derefter fik han selv besked om, at han ville blive løsladt. Inden han nåede at komme ud af cellen, kom der imidlertid besked om, at han lige skulle vente i yderligere 5 minutter, før han blev løsladt. Person 1 kom også tilbage til cellen. Der gik herefter lang tid - måske 2 timer - før han blev løsladt. Han fik ingen forklaring på ventetiden.

Efter løsladelsen ventede han på Sagsøger 3, som blev løsladt ca. 10 minutter senere. De tog sammen en taxa til banegården og derfra et tog til Århus. Han bor til dagligt i Århus. De ca. 25 personer, der fulgtes fra Århus til København, er venner og bekendte. Nogle af dem har han kendt siden skoletiden, mens andre er arbejdskolleger osv. Han var dengang i arbejdsprøvning efter en tilskadekomst.

Han og nogle af de andre i gruppen havde før været til sportsarrangementer sammen. Han har enkelte gange, nok 2-3 gange tidligere, været præventivt anholdt i forbindelse med sportsarrangementer, heraf én gang i Århus. Han er ikke hooligan. Ved hooligans forstår han personer, der tager til

STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D36

fodboldkampe for at slås med modstanderens tilhængere. Han er heller ikke med i White Pride, men kender nogen, der er. Han har aldrig selv været med i White Pride, men har deltaget i arrangementer, hvor der har været medlemmer af White Pride med. Han ved ikke, om der var White Pride folk med i København den 10. oktober.

Op til anholdelsen drak han vel ca. 6 almindelige øl i løbet af ca. 4 timer, og han var ikke fuld. Han vidste ikke, hvem Person 1 var, før de blev anbragt i cellen sammen. Der var ingen ballade i luften på noget tidspunkt. Alle var i godt humør, og der var god stemning.

Han har hørt om Århus Casuals, men kender ingen derfra. Han hverken er eller har været leder af White Pride. Han har hørt i pressen, at SSU skulle være noget "Brøndby-noget", men kender ikke nærmere til grupperingen. Han gav ikke ordrer til andre den 10. oktober 2009 og skilte sig ikke ud fra mængden, bortset fra at han måske var blegere end de fleste.

Sagsøger 3 har forklaret, at han var med i samme gruppe som Sagsøger 2 indtil anholdelsen, og at han således kom til København ved middagstid den 10. oktober.

Han er ikke medlem af White Pride, men kender folk fra White Pride miljøet fra andre sammenhænge. Ham bekendt var der ingen fra White Pride i gruppen. Stemningen var god. Folk var halvberusede og sang og festede.

Han er ikke kendt i København og kan ikke finde rundt der. Da de kom ud fra Wall Street Pub, gik de hen til en anden gade, og dér bad politiet dem om at gå ind i en sidegade. I sidegaden blev de anholdt. Han gik vist nok i yderkanten af gruppen, men husker ikke præcist hvor. Han husker heller ikke, om han gik i nærheden af Sagsøger 2. Der var overhovedet ingen snak om slagsmål. De ville bare finde et værtshus med mere plads og feste.

Han kan ikke forestille sig, at han har optrådt på en måde, så andre kunne tro, at han har dirigeret noget som helst. Han blev anholdt af en civil betjent fra Århus. Betjenten kom hen til ham og sagde: "Kaldenavn, du er anholdt". Kaldenavn er hans kælenavn. Betjenten sagde også, at Århus Politi var blev bedt af Københavns Politi om at pille 2 mand fra Århus ud og anholde dem. Det foregik stille og roligt. Han fik ingen nærmere begrundelse for anholdelsen, ud over at det var en præventiv anholdelse. De var i alt 6 personer fra gruppen, der blev anholdt. De blev placeret i samme celle på politistationen. Sagsøger 2 var den eneste i gruppen, han kendte.

Han blev anholdt kl. 15.50 og løsladt kl. 23.34. Politiet kom ind i cellen ca. 10 minutter før der var forløbet 6 timer fra anholdelsen og pillede først én person og dernæst Sagsøger 2 ud til løsladelse. Inden Sagsøger 2 var nået ud af cellen, fik han at vide, at han skulle vente 5 minutter mere, og den person, der havde forladt cellen, kom tilbage. Der gik herefter ca. 1½ time, før der

STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D36

skete løsladelse. Betjenten, der anholdt ham, er en, han havde kontakt til i en sag for ca. 2-3 år siden, og hedder Vidne 2.

Han har før været tilbageholdt i forbindelse med fodboldkampe, nok 2 gange. Den ene gang var Vidne 2 til stede. Anholdelserne, som begge gange var præventive, skete i Esbjerg og i Aalborg. I begge tilfælde opholdt han sig tilfældigvis på et værtshus, hvor en anden gæst optrådte voldeligt mod politiet, hvorefter alle gæster blev anholdt.

Han havde ikke billet til landskampen, for han havde ingen penge, men ville i Fælledparken og se kampen på storskærm. Der var på ingen måde ballade i luften op til anholdelsen. De var ca. 25 personer, som fulgtes ad fra Århus. De tog en bus, linie 888, fra rutebilstationen i Århus. Det var en broget flok af venner, personer han havde mødt tilfældigt i byen osv. Det var nok et par dage før landskampen, at de fandt ud af, at de ville følges ad til København. Han husker ikke, hvem han aftalte turen med. Det hele foregik stille og roligt - også efter at de var blevet indbragt til politistationen. Både de anholdte og politiet opførte sig pænt.

Sagsøger 1 har forklaret, at han rejste til København med toget fra Århus dagen før landskampen sammen med en af sine kammerater for at besøge venner i København. De skulle derefter til landskamp med vennerne.

Den 10. oktober mødtes han med vennerne fra København på Wall Street Pub. Han forlod Wall Street Pub samtidig med Sagsøger 2 og Sagsøger 3. Stemningen var god. Ingen optrådte truende, og han hørte ingen snak om slagsmål.

Efter at Sagsøger 3 og Sagsøger 2 var blevet anholdt, gik han sammen med nogle kammerater til en anden pub. Han ringede til en kammerat fra Århus, som han havde snakket med på Wall Street Pub. Han kunne ikke forstå, hvor kammeraten blev af. Det viste sig, at kammeraten stod på en plads overfor Tivoli - han ved ikke, hvad pladsen hedder. Han gik derhen. Hans kammerat havde mavesår og var dårlig. De stod og snakkede sammen, da en af hans københavner-venner ringede og spurgte, hvor han var. Han fortalte, hvor han var, og københavner-vennen kom herefter hen til dem. De talte kort tid sammen, hvorefter der kom en hundevogn og et salatfad. Begge køretøjer parkerede tæt ved dem. Da hans københavner-ven så politiet, gik han, for han ville ikke have noget med politiet at gøre. Salatfadet kørte nu hen til ham og hans kammerat og de blev bedt om at oplyse deres navne. Ca. 2 minutter senere blev han kontaktet af hundepatruljen og bedt om at sætte sig ind i hundevognen, hvor han blev anholdt.

Politiet sagde først, at de havde overhørt en telefonsamtale, han havde haft, men det blev senere lavet om til, at et vidne havde overhørt en telefonsamtale, han havde haft. Den eneste telefonsamtale han havde ført, var samtalen med københavner-vennen, da københavner-vennen ringede og

STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D36

spurgte, hvor han var. Hans ven fra Århus med mavesår hedder Vidne 3. En anden ven, Vidne 4, stod sammen med Vidne 3 og ham, da københavner-vennen ringede.

Det skal nok passe, at han blev anholdt kl. 16.45. Han kunne høre, at politiet først skulle have tilladelse til at tage ham med ind på stationen. Under køreturen ind til stationen sagde betjentene til ham, at han skulle være glad for, at han ikke blev sigtet for noget. Han blev først sat ind i en celle med 2 svenskere, men blev efter ca. 2 timer flyttet til en anden celle, hvor de endte med at sidde i alt 8 personer sammen. Det var meget ulækkert, fordi de var så mange, og luftfugtigheden var meget høj.

Da han på et tidspunkt fandt ud af, at klokken var over 23.00, gjorde han opmærksom på, at man kun kan være præventivt anholdt i op til 6 timer, men fik at vide, at det skulle han ikke bekymre sig om. Han blev først løsladt kl. 00.06 og fik da at vide, at hans kammerater ville blive løsladt i løbet af et par timer. Der gik dog ca. 4 timer, før det skete.

Han havde ikke aftalt noget slagsmål med nogen før anholdelsen. Han havde billet til landskampen og agtede at bruge billetten. Han kendte dengang Sagsøger 2 og Sagsøger 3 fra byture og havde før været til landskampe med dem.

Han har et par gange tidligere været præventivt anholdt i forbindelse med fodboldkampe. Han husker ikke præcist hvornår og hvor, for det er lang tid siden. Han så ikke Sagsøger 3 og Sagsøger 2 på Wall Street Pub. Han opholdt sig det meste af tiden lige uden for pubben, fordi han havde tømmermænd. Den kammerat han fulgtes med fra Århus til København hedder Person 2. Person 2 var med på Wall Street Pub, men de fulgtes ikke ad fra Wall Street Pub.

Der var ikke mange mennesker på den side af gaden, hvor han stod, da han blev anholdt af politiet. Han stod som sagt med en ven, der havde det dårligt, så de var stille og rolige.

Mens han sad i cellen, fik han at vide, at andre, som han kendte, også var blevet anholdt. Det foregik på den måde, at han spurgte en af de andre indsatte, hvilken klub den pågældende holdt med. Da den pågældende svarede Brøndby, og Sagsøger 3 også er tilhænger af Brøndby, spurgte han pågældende, om Sagsøger 3 var blevet anholdt, hvilket pågældende bekræftede. Atmosfæren på politistationen var stille og rolig, men han blev irriteret, da han fik at vide, at han ikke skulle blande sig i, at der var gået 6 timer fra anholdelsen.

I starten sagde politiet, at de selv havde overhørt, at han planlagde slagsmål med nogle svenskere over telefonen. Derfor undrede det ham, da han senere blev anbragt sammen med 2 svenskere i cellen.

Vidne 3 har forklaret, at han var i København den 10.

STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D36

oktober 2009. Han skulle til landskamp. Han ankom til København sammen med blandt andet Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Sagsøger 3 dagen før.

Den 10. oktober inden landskampen drak han øl på et værtshus sammen med de andre. Han fik det dårligt og forlod værtshuset sammen med Vidne 4. De gik hen til en plads ved Tivoli. Sagsøger 1 kom lige efter. Mens de stod og snakkede, kom der et salatfad og en hundepatrulje. Politifolkene registrerede deres navne og ringede ind på stationen, hvorefter patruljen tog Sagsøger 1 til side og kørte af sted med ham. Han husker ikke, om Sagsøger 1 talte i telefon med nogen, men tror det ikke. Der var ingen forudgående aftale om, og de snakkede ikke om, at der skulle være slagsmål. De talte ikke om, at der kunne være risiko for, at de blev administrativt frihedsberøvet. Han har selv flere gange været frihedsberøvet i forbindelse med fodboldkampe.

Vidne 5 har forklaret, at han kender Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Sagsøger 3 og fulgtes med dem til landskampen Danmark-Sverige i København den 10. oktober 2009. De havde aftalt, at de først skulle mødes med venner og derefter se kampen.

De mødtes med en del venner og var en halvstor gruppe, som ville gå hen til en pub. De gik og sang og skålede med folk, de ikke kendte. Han nåede selv ind på pubben, men flere af de andre blev anholdt, inden de nåede så langt. Stemningen var god. Der var ingen snak eller planer om slagsmål. Han holdt ikke øje med Sagsøger 2 og Sagsøger 3 Han lagde ikke mærke til, at de optrådte voldeligt eller lignende. Han mindes ikke, han talte med de andre om, at de risikerede at blive administrativt frihedsberøvet. Han blev senere samme dag overfaldet af nogle svenskere på Rådhuspladsen og i den anledning frihedsberøvet på politigården. Han har tidligere været administrativt frihedsberøvet, måske et par gange, i forbindelse med fodboldarrangementer. Han husker ikke hvor det foregik, men det var sikkert i Århus.

Vidne 4 har forklaret, at han kender Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Sagsøger 3 og var sammen med dem den omhandlede dag. Inden landskampen hyggede de sig, og gik rundt ved Tivoli mv. Der var ikke nogen, der optrådte provokerende. Der var heller ingen snak om slåskamp. De havde ikke planlagt, at der skulle være slåskamp.

På et tidspunkt stod han sammen med Vidne 3 og Sagsøger 1 ved springvandet over for Tivoli og kiggede over mod Tivolis hovedindgang, da der kom en mandskabsvogn. Nogle civile betjente bad om at få oplyst deres navne og tog Sagsøger 1 med derfra. De så ikke Sagsøger 1 mere den dag. Inden Sagsøger 1 blev taget med, stod de og talte stille og roligt og var på vej ind for at få en øl. Han husker ikke, om Sagsøger 1 talte i telefon. Han vil tro, han havde kunnet huske det, hvis han havde hørt Sagsøger 1 snakke i telefon om, at der skulle være slåskamp. Vidnet havde selv en gang tidligere været administrativt frihedsberøvet i forbindelse med en fodboldkamp, han husker ikke

STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D36

hvorhenne. Han blev også frihedsberøvet den 10. oktober, nogen tid efter at politiet havde taget Sagsøger 1 med. Han husker ikke, hvor lang tid der gik, før han blev frihedsberøvet. Han blev løsladt efter 3-4 timer, fordi politiet ikke kunne få fat i hans medicin.

Vidne 1 har forklaret, at han den 10. oktober 2009 var operationsleder og sad i kommando-centralen i forbindelse med fodboldlandskampen mellem Danmark og Sverige. Politiet havde modtaget efterretninger om, at forskellige klubfraktioner fra Danmark og Sverige ville sætte hinanden stævne i forbindelse med kampen. Politiet var derfor forberedt på, at man ikke som sædvanlig bare ville stå overfor et publikum af feststemte danske og svenske tilhængere. Informationerne kom fra politiets "spottere" i de forskellige klubmiljøer. De havde meldinger om, at der ville være et samarbejde mellem danske og svenske klubber. I starten var man lidt i tvivl om konstellationen: om der ville være sammenstød mellem danskere på den ene side og svenskere på den anden, eller om der ville være en kombination af nationaliteter på begge sider.

Landskampen var et stort arrangement, for der var tale om en afgørende kvalifikationskamp. Det betød meget for beredskabet, at kampen skulle spilles på en lørdag, for det betød, at tilskuerne formentlig ville komme tidligt til byen og have god tid til at drikke øl mv. forud for kampen, som først skulle spilles klokken 20.00.

Politiets forberedelser var rettet mod forskellige steder i byen. Tanken var, at man i god tid ville lokalisere de forskellige grupper, tale dem til ro og dermed lægge en dæmper på gemytterne, før de nåede ud i parken. Politiet satte styrkerne ind og grupperede sig allerede ved 14-tiden, som følge af efterretninger om, at tilskuerne ville komme tidligt og feste. De fik lokaliseret fan-grupperne via spottere, og det viste sig, at grupperne var opdelt i en svensk og en dansk gruppering. De konstaterede det første store slagsmål mellem danske og svenske fodboldfans kl. ca. 15.40. Slagsmålet foregik midt på Strøget ved restauration Dubliners, hvor den svenske gruppe befandt sig. De havde forinden lokaliseret de danske grupperinger til Boltens Gaard. Efterretningerne gik på, at de danske deltagere var tilhængere af Brøndby, Lyngby og AGF. Efterretningerne kom fra politifolk fra klubbernes hjembyer. Politifolkene var kommet til København for at assistere og gen-kendte tilhængerne.

Slagsmålet kom noget overrumplende, men de fik isoleret de svenske tilhængere på Dubliners, og fik ledt de danske deltagere ned af en lille sidegade til Strøget, Valkendorffsgade. Det drejede sig om en gruppe på i alt cirka 50-60 danske fans. Han ved ikke, hvor mange, der direkte deltog i slagsmålet, men forstod på de lokale indberetninger, at der var cirka 50-60 personer på hver side. Slagsmål af en sådan art er meget utryghedsskabende og ser voldsomme ud for almindelige mennesker, der befinder sig på Strøget.

STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D36

Side 10/18

Han sad selv i kommandocentralen, men var løbende i kontakt med folk på stedet. Afgørelsen om frihedsberøvelse af personer som ikke kunne sigtes, det vil sige frihedsberøvelser i medfør af politiloven, blev truffet af ham. Planen var, at der kun skulle ske frihedsberøvelse af de, der var anstiftere. De ville desuden så vidt muligt undgå at anholde mange personer først på dagen, idet de pågældende så ville skulle løslades under eller lige efter kampen og dermed kunne søge tilbage til byen og genoptage slagsmålene.

Han benyttede de lokale spottere til at identificere i alt 6 toneangivende personer, som blev frihedsberøvet. Udpegningen byggede på politifolkenes forudgående kendskab til personerne og aktuelle observationer. Det var naturligvis personernes aktuelle adfærd, der var det afgørende. Personerne blev ikke frihedsberøvet, hvis de ikke optrådte som anstiftere. Der blev anholdt i alt cirka 138 personer i løbet af hele dagen. Heraf blev cirka halvdelen frihedsberøvet i medfør af politiloven uden sigtelser.

Det var især hen imod midnat, at der blev anholdt et meget stort antal danskere, men der var fortsat uroligheder i tidsrummet fra klokken 16 -klokken 20 efter urolighederne på Amagertorv. Gruppen af danskere på Amagertorv fik lov til at gå videre, efter af de 6 var blevet anholdt. Gruppen fortsatte til Rådhuspladsen. Det forlød, at de forventede, at svenskerne ville komme og angribe dem der. Der opstod til stadighed små slagsmål i området Axeltorv/Tivoli/H.C Andersens Boulevard/Vesterbro-gade, og der blev frihedsberøvet personer, som virkede som anstiftere til slagsmålene. Det var den samme gruppe, som havde optrådt ved Amagertorv. Det forlød fra betjentene, at personerne i gruppen slet ikke havde billetter til Parken.

Cirka samtidig med at landskampen gik i gang, rykkede den danske gruppe over i Vester Voldgade på værtshuset Pub og Sport. Cirka kl. 21.20 opstod der et masseslagsmål på Strøget ud for Streckers værtshus mellem den før omtalte danske gruppe og en gruppe svenskere. Da politiet kom, var danskerne løbet fra stedet. Der var således uroligheder hele aftenen parallelt med landskampen, men ikke i selve Parken. Det var ikke noget nyt, at urolighederne var det primære formål for de folk, politiet fra starten havde forsøgt at få en dialog med. Landskampen sluttede klokken 22.00. Der var 42.000 tilskuere til kampen, men tilskuerne gav ingen problemer.

Efter slagsmålet ud for Streckers værtshus blev svenskerne anholdt kl. 21.45. Den danske gruppe forsvandt ind i Boltens Gaard, men blev lokaliseret på Wall Street kl. 22.51. De blev bedt om at forlade stedet og tage hjem, fordi man på dette tidspunkt forudså, at cirka 40.000 personer var på vej ind mod midtbyen fra Parken. Det ønskede de ikke, og de blev derefter frihedsberøvet i medfør af politilovens § 5, stk. 3, for at forhindre yderligere konfrontationer. Det var den samme gruppe, som før havde deltaget i slagsmålet på Amagertorv, Rådhuspladsen og Strøget. Disse sidste anholdelser skete ved midnatstid. Derefter blev der ro.

Løsladelserne skete på baggrund af en vurdering af situationen i byen. De

STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D36

Side 11/18

begyndte at løslade de frihedsberøvede efter midnat, da der var opstået ro i byen, og da de vurderede, at der ikke var nogle, de løsladte kunne komme i konfrontation med. Han er naturligvis bekendt med 6 timers reglen i politiloven, men det kan være nødvendigt at gå ud over fristen. Det gjorde de helt bevidst den omhandlede aften. Hvis der ikke havde været uro, da de 6 timer var gået, havde der ikke været belæg for ikke at lukke personerne ud. Formålet var helt klart at undgå konfrontationer og slagsmål og utrygheds-skabende situationer. De foretog løbende vurderinger under frihedsberøvelsen.

Der er normalt ikke problemer i relation til 6 timers reglen ved kampe, som spilles tidligere på dagen/hverdage, hvor folk ikke kommer så tidligt. Der var en efterforsker med i kommandoencentralen, og det var ham, der løbende havde kontakt med Bellahøj omkring anholdelserne. De friheds-berøvede med sigtelser blev løbende løsladt efter kampen. Med hensyn til dem, som var friheds-berøvet efter politiloven, blev der foretaget en samlet, generel vurdering, hvorefter de pågældende løbende blev løsladt en efter en, da faresituationen var væk. Han var involveret i den generelle vurdering omkring den tidsmæssige udstrækning af frihedsberøvelserne, ikke den konkrete vurdering.

Kommandocentralen blev lukket ned godt midnat, da rapportørerne rundt omkring i byen meldte, at der var stille, og at folk var på vej hjem/på vej til deres hoteller. Løsladelserne skete som sagt efter en generel vurdering fra kommandocentralen, men blev effektueret ude på Bellahøj. De skønnede, at de anholdte ville gruppere sig igen og på ny starte slagsmål, hvis de blev lukket ud, før der var ro i byen. Den første administrative frihedsberøvelse skete blandt deltagerne i den gruppe, der efterfølgende blev ved med at flytte rundt i byen, og som startede og sluttede med at være i Boltens Gaard. Man forsøgte først med en dialog og visiterede hele gruppen. Han fik desuden udpeget de 5-6 personer, som man skønnede var toneangivende, og de blev straks anholdt. De pågældende fik således ikke chance for at fortsætte. Der var et arrangement på Østerbro Stadion ved siden af parken, hvor man på storskærm mod betaling kunne følge kampen. Billetterne til Parken var udsolgte.

Han husker, at en enkelt af de frihedsberøvede efter politiloven blev anholdt ved springvandet overfor Tivoli. En hundefører ringede således ind og fortalte, at han havde overhørt en telefonsamtale, hvor en person tilkendegav, at der skulle planlægges nye slagsmål. Han husker ikke hundeførerens navn. Hundeføreren spurgte, om den pågældende skulle frihedsberøves, hvortil vidnet svarede ja.

E-mail korrespondance fra den 27. oktober 2009 mellem Person 3 og Vidne 6 blev dokumenteret.

Vidnet forklarede, at det var ham, der var KSN-leder. Han opfattede hunde-førerens henvendelse sådan, at hundeføreren selv havde overhørt samtalen.

STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D36

Side 12/18

Han ville dog ikke have resolveret anderledes, hvis han havde fået at vide, at betjenten havde oplysningen fra en civil borger som beskrevet i e-mailen. Hans beslutning ville have været nøjagtigt den samme, for man ønskede jo at undgå konfrontationer. Han er sikker på, at han kun i et enkelt tilfælde besluttede, at der skulle tilbageholdes en person efter politiloven på grundlag af personens telefonsamtale. Bilag 17-19 er ikke udfyldt af ham. Udfyldningen er sket løbende ud fra meldinger over radioen.

Politiassistent Vidne 2, Århus Politi, har forklaret, at han deltog som medlem af en specialpatrulje i politiopgaven i København den 10. oktober 2009 i forbindelse med landskampen. Der var efterretninger om, at hooligans fra Århus ville deltage sammen med andre hooligans fra Danmark i slagsmål mod svenske fodboldtilhængere. Københavns Politi ønskede hjælp fra politi rundt i landet med kendskab til personer fra de lokale fraktioner. Han mødtes med kollegaer ved 11-tiden til en briefing. Derefter tog han sammen med en kollega fra Østjyllands Politi rundt i byen, for at se om de kunne genkende hooligans fra Århus. De havde fået at vide, at der var set folk fra Brøndby på et bestemt værtshus og tog derhen. De så blandt andet Sagsøger 1 og Sagsøger 2. Sagsøger 2 sad sammen med lederen af Brøndbyfraktionen "South Side United - SSU", Person 4. Stemningen var god, og der var ingen uro. Vidnet stod lidt udenfor og talte med folk fra Århus. Da var klokken nok cirka 13.00. Han og hans kollega og nogle andre betjente tog derefter opstilling overfor værtshuset for at holde øje med, hvad der skete. Der var forlydender om, at svenskerne og danskerne skulle mødes og slås. På et tidspunkt begyndte de danske hooligans at forlade værtshuset og gå ned af Strøget mod Amagertorv.

Han har arbejdet i specialpatruljen i 4 år og havde tidligere truffet Sagsøger 1 og Sagsøger 2 gentagne gange i forbindelse med slåskampe ved fodboldkampe. Han havde set dem deltage i slagsmål og hørt dem råbe White Pride Hooligan. Han og hans kollegaer fulgte efter gruppen og rapporterede til KSN. Da de nærmede sig Amagertorv, blev der sat gruppevogne på tværs, hvorved gruppen blev afskåret fra at tørne sammen med de svenske fodboldtilhængere. De danske hooligans blev derefter vendt rundt og ført ind i en sidegade, hvor de blev registreret og visiteret.

Der blev meldt fra KSN, at de skulle udtage 2 ledende hooligans fra Århus. Hans kollega og han var enige om at udtage Sagsøger 2 og Sagsøger 3. Det foregik stille og roligt. Baggrunden for at Sagsøger 2 blev taget med, var at han jo var set tale med Person 4 samt deres forudgående kendskab til ham. Sagsøger 3 kaldet "Kaldenavn", blev også taget med efter deres kendskab til ham. Han skrev en rapport om anholdelserne nogle timer senere.

Foreholdt bilag 46, nederst til 47 øverst, hvorefter både Sagsøger 2 og Sagsøger 3 flere gange gav ordrer til de øvrige hooligans fra Århus forklarede vidnet, at han i dag ikke husker nærmere herom, men når han har skrevet sådan, var det sådan, det var. Meningen med

STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D36

Side 13/18

at anholde de to var at skabe ro og forhindre, at der opstod sammenstød. Dette forehavende lykkedes åbenbart, for han var selv til stede under landskampen, og der var det tydeligt, at de Århusianske hooligans manglede nogen til at styre dem. Da gruppen fra værtshuset blev ledt ind af sidegaden, var der vist nok et par, der forsøgte at forsvinde i mængden, men gruppen fulgte politiets anvisninger.

White Pride tilhængerne er karakteriseret ved at være meget strukturerede. Det er helt klart, at der er styring på. Der gives nogle dessiner fra ledelsen, og så rettes der ind. De tre fraktioner, som befandt sig inde på værtshuset, kom fra Århus, Brøndby og Lyngby og er normalt ikke venner. De kom ud sammen og gik i samlet flok mod Amagertorv, hvor de svenske hooligans skulle være.

Vicepolitikommissær Vidne 7, Københavns Politi, har forklaret, at han den 10. oktober 2010 deltog i politiets aktion som delingsfører for Gruppe, der bestod af i alt 38 personer. Gruppen skulle køre sektorpatrulje i den indre by. Han kørte i én gruppevogn, og folkene i 4 andre vogne, såkaldte golfere. Han foretog i den forbindelse nogle frihedsberøvelser. Det foregik på den måde, at han gav en melding om situationen til KSN, der så tog stilling til, om der skulle ske anholdelser.

Han var med til at foretage 6 frihedsberøvelser efter samarbejde og oplysninger fra spottere fra andre politikredse. Sagsøger 2 og Sagsøger 3 var blandt de anholdte. Vidnet havde det overordnede ansvar, men selve anholdelsen blev foretaget af hans folk.

Vicepolitikommissær Vidne 8, Station Bellahøj, har forklaret, at han den 10. oktober 2009 deltog i forbindelse med placeringen af de anholdte, opretholdelsen af anholdelserne samt løsladelserne af de anholdte. Når Københavns Politi planlægger større aktioner, hvor man forventer mange anholdelser, bliver han sædvanligvis sat på som ansvarlig og skal sørge for, at alt går rigtigt til, når de anholdte placeres på Bellahøj.

Den omhandlede aften blev han assisteret af 2 ledere, der hver havde assistance af 2 kollegaer, som tog sig af visitationen og fotooptagelserne af de anholdte. Derudover var der cirka 10 betjente til stede for at hjælpe til. Blandt hans opgaver var at kontrollere, at 6-timers fristen blev overholdt. De løb ind i det problem, at fristen udløb klokken 21.50 for 2 af de personer, der blev tilbageholdt efter politiloven. Han tog kontakt til lederen af KSN inden fristens udløb. Det kom samtidig til bataljer på gaden, og ledelsen besluttede derfor, at de pågældende ikke skulle lukkes ud. Man ønskede ikke at hælde ild på bålet. Beslutningen blev truffet af ledelsen, idet han ikke selv har kompetence til den slags. Han talte med KSN mange gange i løbet af aftenen fra klokken 21.30 og frem. Der kom rigtig mange anholdte ind frem til klokken cirka 23, og de nåede op på i alt 136 anholdte, hvoraf cirka halvdelen blev tilbageholdt i medfør af politiloven. Han holdt sig løbende orienteret om, hvornår de skulle begynde at lukke ud. Det var ikke sådan, at

STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D36

Side 14/18

han ringede og spurgte på konkrete navne, men der blev løbende foretaget en vurdering for alles vedkommende fra det tidspunkt, hvor fristerne begyndte at springe. Han kunne via radiokorrespondancen følge med i, at der begyndte at falde ro på efter anholdelserne i Boltens Gaard, og til sidst fik han en bekræftelse på, at han kunne begynde at lukke de anholdte efter politiloven ud. Han fører ingen log på sin telefon og kan derfor ikke præcis sige, hvornår det var. Som han husker det, var der vist nok en enkelt anholdt under 18 år, som blev hentet af sine forældre inden fristens udløb, men derudover var der ikke andre, der blev lukket ud før de to først anholdte. Det kan meget vel være, at nogle af hans kollegaer var begyndt at hive folk ud fra cellerne før fristens udløb, da meldingen kom fra KSN, for de er allesammen altid meget opmærksomme på 6-timers reglen. Hvis de pågældende herefter kom retur til deres celle, er det fordi, der kom en melding fra KSN om, at de fortsat skulle tilbageholdes.

Politiassistent Vidne 6, Københavns Politi, har forklaret, at han deltog som hundefører under politiopgaven i København den 10. oktober 2009. Han var med til administrativt at frihedsberøve en person på Axel Torv. Han husker ikke den pågældendes navn, men det var den eneste person, han var med til at frihedsberøve. Han og en kollega holdt i en bil ved Axel Torv og observerede, da en borger - en mand på 40-45 år med sin ca. 5-årige søn ved hånden - henvendte sig til dem og oplyste, at tre personer, som han udpegede på ganske kort afstand, var i færd med at aftale slagsmål, idet de stod og ringede rundt til kammerater og sagde til dem, at de skulle komme hen til indgangen ved Tivoli og prøve at se, om de kunne komme op at slås med nogle svenske tilhængere. Borgeren havde overhørt samtalerne, umiddelbart inden han henvendte sig, og udpegede specielt én af de tre. Den pågældende stod på det tidspunkt stadigvæk og snakkede i mobiltelefon. Vidnet og hans kollega vurderede anmelderens troværdighed som høj. Anmelderen lignede ikke en typisk fodboldtilhænger.

Vidnet blev ved med at holde øje med personen, der stod med telefonen ved øret. Da de tre mænd så, at vidnet og hans kollega havde fået øje på dem, begyndte de at gå i hver sin retning. Herefter foretog vidnet tilbageholdelse af den person, der havde stået med telefonen ved øret. Nogle kollegaer i en gruppevogn, som var kommet til i mellemtiden, tilbageholdt de to andre personer.

Vidnet ringede efterfølgende og forelagde tilbageholdelsen for KSN og fik at vide, at den pågældende skulle tilbageholdes. Det er vidnet, der har udfærdiget anholdelseskortet, bilag 64. Anholdelsen blev foretaget på Axel Torv, og det han iagttog, skete på Axel Torv. Det var anmelderen, der overhørte personerne planlægge slagsmål - ikke ham. Det lykkedes ham ikke i skyndingen at sikre anmelderens navn. Han foretog tilbageholdelsen efter politiloven og vurderede i den forbindelse, at tilbageholdelsen var nødvendig for at forebygge slagsmål. Han er sikker på, at han ikke misforstod, hvad anmelderen sagde. Han husker ikke ordret, hvad

STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D36

Side 15/18

anmelderen sagde, men han var ikke i tvivl om, at anmelderen havde overhørt, at den pågældende havde opfordret til slagsmål. Da vidnet forelagde tilbageholdelsen for KSN-lederen, fortalte han helt klart, at det var anmelderen og ikke ham selv, der havde overhørt samtalen. Han er ikke klar over, om de to andre personer, som personen han tilbageholdt fulgtes med, senere fik lov at gå.

Parternes synspunkter

Københavns Politi har blandt andet gjort gældende, at fristen for indbringelse for retten i medfør af retsplejelovens § 469, stk. 2, 1. pkt. kun er overskredet ganske lidt, og at det ikke bør have nogen betydning for sagens afgørelse.

De foretagne frihedsberøvelser har hjemmel i politilovens § 5, og det må efter forklaringerne, navnlig fra politifolkene, lægges til grund, at det var nødvendigt at gribe til frihedsberøvelser i den givne situation. For så vidt angår frihedsberøvelsen af Sagsøger 2 og Sagsøger 3, må det efter vidnet Vidne 2's forklaring lægges til grund, at tilbageholdelsen skete, efter at de pågældende konkret var blevet set i samtale med en kendt aktivist og/eller set give ordrer til andre, kombineret med at de pågældende var kendt for tidligere at have været frihedsberøvet flere gange i forbindelse med tilsvarende arrangementer. For så vidt angår tilbageholdelsen af Sagsøger 1, må der lægges vægt på vidneforkla-ringen afgivet af Vidne 6, hvorefter en troværdig borger havde overhørt, at Sagsøger 1 havde planlagt og opfordret til slagsmål. Forklaringen skal sammenholdes med forklaringen afgivet af vidnet Vidne 1, hvorefter pågældende ville have truffet beslutning om friheds-berøvelse, også selv om han havde forstået Vidne 6's besked sådan, at det var en borger og ikke betjenten selv, der havde overhørt Sagsøger 1's samtale.

Der var i den konkrete situation desuden tilstrækkelig hjemmel i politilovens § 5, stk. 3 til at overskride seks timers fristen, idet formålet med frihedsberøvelsen efter de forklaringer der er afgivet, ville have været forspildt, hvis man havde lukket klagerne ud inden for fristen.

Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Sagsøger 3 har blandt andet gjort gældende, at der, hvis frihedsberøvelserne kendes ulovlige, skal udbetales tortgodtgørelse svarende til det dobbelte af det takstmæssige beløb, jf. Rigsadvokatens Meddelelser nr. 1/2009 og UfR89.266V.

Med hensyn til udstrækningen af frihedsberøvelsen til mere end seks timer indikerer forarbejderne til den seneste ændring af politilovens § 8, stk. 4 klart, at betingelserne ikke var opfyldt i nærværende sag.

STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D36

Side 16/18

For så vidt angår tilbageholdelsen af Sagsøger 1, må der lægges vægt på, at borgeren kan have misforstået det, Sagsøger 1 sagde i telefonen. Man kan ikke på denne måde benytte en privat borger til at udføre politimæssige opgaver, og der er ikke tilstrækkelig grundlag for at anse betingelserne for frihedsberøvelsen af Sagsøger 1 for opfyldt. For så vidt angår Sagsøger 2 og Sagsøger 3, er der efter de foreliggende oplysninger ikke bevis for, at de pågældende var på vej til at indlade sig i slagsmål. Det må derimod lægges til grund, at de pågældende udelukkende blev udtaget og tilbageholdt på grund af politiets forudgående kendskab til dem. Politiassistent Vidne 2 har forklaret, at Sagsøger 2 skulle have givet ordrer, men ikke nærmere præciseret, hvad disse ordrer angik, og det er ikke bevist, at Sagsøger 2 og Sagsøger 3 har forsøgt at anstifte slagsmål, og at frihedsberøvelsen af dem var nødvendig og mindre indgribende foranstaltninger ikke tilstrækkelige. De pågældende fulgte jo tværtimod politiets anvisninger, således som Vidne 2 har forklaret.

Rettens begrundelse og afgørelse

Københavns Politi burde have indbragt sagerne for retten inden 5 dage efter modtagelsen, jf. retsplejelovens § 469, stk. 2. Retten finder dog ikke, at den manglende rettidige indbringelse i sig selv er ansvarspådragende med den følge, at klagerne er berettigede til erstatning.

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at Københavns Politi forud for fodboldlandskampen mellem Danmark og Sverige den 10. oktober 2009 havde efterretninger om, at danske og svenske hooligangrupper havde sat hinanden stævne i forbindelse med kampen, og at politiet kl. 15.41 konstaterede det første store slagsmål mellem danske og svenske fodboldfans på Amager Torv. Der var derfor en konkret og nærliggende fare for forstyrrelse af den offentlige orden, og politiet havde pligt til at forsøge at afværge denne, jf. politilovens § 5, stk. 1.

Efter politiassistent Vidne 2's vidneforklaring, sammenholdt med den politirapport, vidnet udarbejdede den 11. oktober 2009, bilag 47 - 48, lægger retten til grund, at anholdelserne af Sagsøger 2 og Sagsøger 3 fandt sted, efter at vidnet den 10. oktober 2009 konkret havde iagttaget, at de pågældende snakkede med en aktivist fra Brøndby-fraktionen ”South Side United” og gav ordrer til andre, kombineret med at de pågældende var kendt af politiet for tidligere flere gange at have været frihedsberøvet i forbindelse med tilsvarende fodbold-arrangementer.

Retten lægger efter politiassistent Vidne 6's vidneforklaring, sammenholdt med vidneforklaringen afgivet af politikommissær Vidne 1, desuden til grund, at Sagsøger 1, som tidligere ligeledes havde været frihedsberøvet flere gange i forbindelse med tilsvarende arrangementer, blev frihedsberøvet, fordi en borger, som

STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D36

Side 17/18

Vidne 6 og hans kollega vurderede som meget troværdig, uopfordret henvendte sig med oplysning om, at han netop havde overhørt at en person, som han samtidig udpegede som Sagsøger 1, telefonisk tilkaldte andre med opfordring til, at de sammen indlod sig i slagsmål med svenske fodboldtilhængere ved Tivoli.

Mindre indgribende midler kunne under disse omstændigheder ikke anses tilstrækkelige til at afværge fare for yderligere uroligheder, og retten finder ikke, at Københavns Politi overskred deres beføjelser ved på det anførte grundlag at frihedsberøve Sagsøger 2, Sagsøger 3 og Sagsøger 1 efter politilovens § 5, stk. 3.

Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at der i løbet af eftermiddagen og aftenen blev anholdt i alt cirka 138 personer, hvoraf ca. halvdelen blev tilbageholdt i medfør af politiloven, at urolighederne fortsatte eftermiddagen og aftenen igennem, og at frihedsberøvelsen af klagerne blev ophævet, så snart der efter politiets vurdering var ro i byen, efter at en gruppe bestående af 35 danskere var blevet anholdt hen imod midnat. Retten finder under de foreliggende omstændigheder ikke grundlag for at tilsidesætte politiets skøn, hvorefter løsladelse af de frihedsberøvede inden der var ro i byen indebar en konkret og nærliggende fare for yderligere uroligheder, herunder sammenstød med tilskuere, som efter kampens afslutning var blevet lukket ud af Parken og endnu i stort tal befandt sig på gaderne

Det fremgår af politilovens § 5, stk. 3, 2. pkt., at frihedsberøvelsen skal være så kortvarig som muligt og så vidt muligt ikke må udstrækkes ud over 6 timer. Det er i forarbejderne til bestemmelsen, lovforslag nr. 159 af 2/4 2004 s. 32, 2. spalte, anført, at formålet med frihedsberøvelsen skal indgå ved vurderingen, og at personen derfor skal løslades, når de omstændigheder, der gav anledning til frihedsberøvelsen, ikke længere er til stede. Det fremgår samme sted ligeledes, at overskridelse af 6-timers grænsen forudsættes normalt kun at ville kunne ske i forbindelse med aktioner med frihedsbe-røvelse af et større antal personer, hvor den tid, der vil medgå til transport til politistationen, registrering og identifikation af de frihedsberøvede, i praksis ikke vil gøre det muligt at overholde 6-timers fristen.

Selv om frihedsberøvelsen efter motiverne til bestemmelsen således kun undtagelsesvis bør udstrækkes ud over 6 timer, når overskridelsen ikke er begrundet i at praktiske forhold i forbindelse med frihedsberøvelse af et større antal personer gør det umuligt at overholde fristen, finder retten på den anførte baggrund, under hensyn til formålet med frihedsberøvelsen sammenholdt med urolighedernes organiserede karakter, omfang og tids-mæssige udstrækning samt længden af de konkrete fristoverskridelser, at betingelserne for at frihedsberøve Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Sagsøger 3 i medfør af politilovens § 5, stk. 3 i mere end 6 timer som sket var opfyldt.

STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D36

Side 18/18

Der er herefter ikke grundlag for at tillægge Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Sagsøger 3 erstatning.

Thi kendes for ret:

Københavns Politis administrative frihedsberøvelser fra den 10. til den 11. oktober 2009 af Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Sagsøger 3 godkendes som lovligt gjort.

Københavns Politi frifindes for de nedlagte erstatningspåstande.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

Dommer

STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D36