Dom
Retten på Frederiksberg
Udskrift af dombogen
DOM
Afsagt den 7. maj 2009 i sag nr. BS H-170/2008:
Sagsøger 1
Adresse 1
2500 Valby
og
Sagsøger 2
Adresse 2
2500 Valby
mod
Sagsøgte
v/Bestyrelsesformand Vidne 1 (nu Person) Adresse 3
2500 Valby
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagsøgte vedtog på en ekstraordinær generalforsam-ling den 23. april 2007 at ændre foreningens formålsparagraf, med henblik på at skabe grundlag for at nedlægge rørstruktur til lysledernetværk i fore-ningens fortove og veje.
I denne sag har 2 af foreningens medlemmer, Sagsøger 1 og Sagsøger 2 nedlagt følgende påstande:
Sagsøgernes påstande er
1)
Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at den på den ekstraordinære generalfor-samling den 23. april 2007 trufne beslutning om ændring af sagsøgtes hidti-ge formålsparagraf, ikke er bindende for sagsøgerne.
2)
Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgte er forpligtet til at ændre den trufne beslutning om ændring af sagsøgtes formålsparagraf, således at sag-søgtes formålsparagraf affattes som forinden den ekstraordinære generalfor-samling den 23. april 2007.
3)
Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at friholde sagsøgerne for samtlige omkost-ninger, som sagsøgerne er blevet opkrævet på grund af sagsøgtes formålspa-ragraf.
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D35
Side 2/6
Sagsøgtes påstand er frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje-lovens § 218 a, stk. 2.
Byggeforeningen omfatter 102 matrikelnumre og ca. 140 husstande og ejerne har pligt til at være medlem af foreningen.
Det fremgår af § 2 i byggeforeningens vedtægter, at foreningens formål er: "
- at varetage medlemmernes interesser såvel indadtil som udadtil.
- at vedligeholde foreningens veje, fortove, allé træer og andre fælles anlæg ......."
Byggeforeningens formålsparagraf har ikke været ændret siden den 16. februar 1898, hvor foreningen blev stiftet.
I forbindelse med gennemførelse af vejprojekt med deraf følgende opgravning af veje og fortove til en samlet pris på ca. 6 mill. kr. blev der fremsat forslag om, at der samtidig blev nedgravet tomme rør til brug for lyslederkabler. Udgiften hertil udgjorde kr. 586.361,25. Udgiften for den enkelte matrikel er beregnet til kr. 5.900. Forslag herom blev vedtaget på foreningens generalforsamling den 21. marts 2006. Som følge af indsigelser mod denne beslutning blev der på foreningens ordinære generalforsamling den 21. marts 2007 fremsat forslag om at ændre foreningens formålsparagraf således at den hidtidige formulering: ” at vedligeholde foreningens veje, fortove, allétræer og andre fælles anlæg” foresloges ændret til : ” at vedligeholde foreningens veje, fortove, allétræer og andre fælles anlæg. Under dette formål kan der i foreningens fortove og vje etableres rørstruktur til lysledernetværk, som anvendes og vedligeholdes i henhold til foreningens formål” .
Forslaget blev vedtaget med 84 stemmer mod 9 stemmer. 8 undlod at stemme.
Det fremgår af foreningens vedtægter § 17, at vedtægtsændringer kræver tilslutning fra mindst 140 stemmer på generalforsamlingen. Hvis dette stemmetal ikke opnås, men mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for, skal der afholdes en ekstraordinær generalforsamling, hvor eneste punkt på dagsordenen skal være den pågældende vedtægtsændring. Også på denne generalforsamling kræves 2/3 af de afgivne stemmer for en vedtagelse, mens der ikke er noget mindstekrav om det samlede antal afgivne stemmer.
Der blev herefter indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling den 23. april 2007, hvor eneste punkt på dagsordenen var forslaget om ændring af formålsparagraffen. Forslaget blev vedtaget med 61 stemmer for og 4 mod.
Bestyrelsen vedtog samtidig at overdrage brugsretten til tomrørsstrukturen
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D35
Side 3/6
til en separat forening VOB Medienet, der stiftedes samme dag. Ifølge de foreliggende oplysninger har foreningen opnået tilslutning fra omkring 40 medlemmer. Udgiften for tilslutning for medlemmerne af medieforeningen udgør kr. 17.000,00. Medlemsskabet er forbeholdt medlemmerne af Sagsøgte.
Forklaringer
Der er afgivet forklaringer af Sagsøger 2, Vidne 1 og Vidne 2.
Parternes synspunkter
Sagsøgeren har i påstandsdokument af 11. marts 2009 gjort følgende syns-punkter gældende:
".....
at generalforsamlingsbeslutningen om ændring af paragraffen er uforbindende
overfor sagsøgeren,
at generalforsamlingsbeslutningen er ugyldig, idet etableringen af rørstruktur til
lysledernetværk falder udenfor foreningens formål,
at udvidelse af sagsøgtes formålsparagraf til at omhandle etablering af rørstruk-
tur til lysledernetværk, falder udenfor hvad sagsøgtes formål er, idet sagsøgte alene er at betragte som et administrationsfællesskab,
at udvidelse af sagsøgtes formålsparagraf til at omhandle etablering af rørstruk-
tør til lysledernetværk, falder udenfor sagsøgtes formål, idet sagsøgtes beføjel-ser må ske restriktivt under hensyntagen til, at der er tvungen medlemsskab af byggeforeningen,
at etablering af tomrørstruktøren blev iværksat forinden forslaget var blevet ved-
taget på ekstraordinær generalforsamling, og således iværksat forinden afstem-ning om projektet havde fundet sted,
at det forhold at sagsøgte hos sagsøgtes tvungne medlemmer ønskede at indhente
godkendelse til et allerede iværksat projekt til over ½ mio. krævede skærpet krav til beslutningskompetencen - med andre ord krævede enstemmighed.
at brugsretten til tomrørstrukturen efterfølgende etablering og betaling fra sag-
søgte blev overdraget vederlagsfrit til en selvstændig medieforening, der tæller 40 husstande fra sagsøgte,
at bestemmende indflydelse på den nedlagte tomrørstruktør, etableret og bekostet
af sagsøgte er overgivet til 40 husstande,
at der reelt på intet tidspunkt har været tale om et projekt for varetagelse af sag-
søgtes formålsbestemmelse, men alene et projekt til gavn for et mindretal hos sagsøgte,
at projektet om nedlæggelse af tomrørstruktur burde være iværksat udenom sag-
søgte og iværksat selvstændig af VOBM, som overtog projektet efter sagsøgtes betaling på over ½ mio.,
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D35
Side 4/6
at der ingen besparelser er ved at melde sig ind i den separate forening i forhold
til prisniveauet hos eksempelvis TDC.
....."
Sagsøgeren har under hovedforhandlingen gjort gældende, at beslutningen om at ændre formålsparagraffen under alle omstændigheder mindst krævede tilslutning fra 2/3 af alle stemmeberettigede.
Sagsøgte har i påstandsdokument af 19. maj 2008 gjort følgende synspunk-ter gældende:
"
at den ændring af sagsøgtes vedtægters § 2, som blev vedtaget på sagsøgtes ekstra-
ordinære generalforsamling den 23. april 2007, gyldigt kunne foretages, og der-for har fuld virkning for de sagsøgende.
Det bestrides,
at sagsøgte kan tilpligtes at ændre vedtægternes formålsparagraf, og at sagsøgte skal friholde de sagsøgende for de omkostninger, som måtte følge af
vedtægtsændringen.
det væsentlige for denne sag er at fokusere på, at vedtægternes § 2 angiver, at foreningens formål er ” at varetage medlemmernes interesser, såvel indadtil som udadtil” .
Det lægges til grund,
at det er fortolkningen af ovennævnte formålsbestemmelse, der har betydning for nærværende sag, hvor den omstridte vedtægtsændring, om at der i foreningens fortov og veje kunne etableres rørstruktur til lysledernetværk
blev vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling den 23. april 2007.
at der er enighed mellem parterne om, at den vedtægtsbestemte, formelle,
fremgangsmåde ved vedtægtsændringen er overholdt.
at de sagsøgendes afgørende anbringende er, at generalforsamlingen ikke gyldigt kunne beslutte den omstridte vedtægtsændring, idet beslutning om etablering af en rørstruktur falder udenfor generalforsamlingens
kompetence, når henses til fortolkningen af § 2 i vedtægterne.
Det gøres gældende,
at etablering af det i forslaget nævnte rørsystem, kunne ske med en meget
væsentlig besparelse, når foreningens fortov i forvejen var opgravede.
at der ved bedømmelsen af vedtægternes rækkevidde skal tages afgørende hensyn til den tekniske udvikling på et hastigt fremadskridende marked.
Sagsøgte er stiftet for mere end 100 år siden, og vedtægterne er senest ændret i 2004.
at det i 2008 er et helt naturligt forekommende problem, hvordan grundejerforeninger, ejerforeninger, og andelsboligforeninger skal etablere kommunikationssystemer, som er tidssvarende. De elektroniske
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D35
Side 5/6
kommunikationssystemer er i allerhøjeste grad påtrængende for
foreningerne, og det er nødvendigt for foreningerne at forholde sig hertil.
at den mindretalsbeskyttelse, som fremgår af litteraturen for såvel ejerlejlighedsforeninger som andelsboligforeninger, ikke er anvendelig på
nærværende sag, idet det er almindeligt antaget, at foranstaltninger, som er – om ikke absolut nødvendige – men dog fornuftige, hensigtsmæssige og i overensstemmelse med medlemmernes samlede interesser, kan vedtages. I hvert fald med den majoritet som påbydes ved vedtægtsændringer.
at det ville være direkte økonomisk uansvarligt ikke at forberede foreningen til etablering af fremføring af lysfibre, når der var mulighed for en kraftig
besparelse da fortovene allerede var opgravet.
Foreningens bestyrelse kunne modsætningsvis bebrejdes, at man ikke ”fulgte op” på en mulighed for, billigst muligt, at etablere forberedelsen til etablering af de tekniske foranstaltninger, som er blevet en almindelig og naturlig del af fællesskabet i en grundejerforening.
at den vedtægtsændring som sagsøgte har foretaget, er en ændring der fuldt ud kan foretages, uden at den vetoret, som i andre situationer tilkommer et
enkelt medlem, kan påberåbes.
at ændringen af vedtægterne er en naturlig og nødvendig ændring, som er nødvendig for at sagsøgte, i medlemmernes interesse, kan følge med i den
tekniske udvikling.
......"
Rettens begrundelse og afgørelse:
Medlemskabet af Sagsøgte er i henhold til forenin-gens vedtægter tvunget for ejerne. Selv om der kunne opnåes en besparelse ved at nedlægge tomrør i forbindelse med den igangværende renovering af fortove og veje, finder retten, at en sådan foranstaltning falder uden for fore-ningens formål. Retten finder endvidere, at den vedtagne ændring af forenin-gens formål, der giver grundlag for en beslutning om nedlæggelse af tomrør må kræve tilslutning fra samtlige medlemmer. Retten lægger herved vægt på, at muligheden for gennem nedlæggelse af tomrør at skaffe sig adgang til lysledernetværk ikke er en nødvendig foranstaltning. Foreningens medlem-mer havde ifølge de afgivne forklaringer adgang til telefon, TV og internet via kabel. Hertil kommer, at nedlæggelse af tomrør indebar en ikke ubetyde-lig udgift for foreningens medlemmer, og at rørene efterfølgende vederlags-frit blev overdraget til medieforeningen og alene har været til gavn for medi-eforeningens medlemmer.
Som følge af det anførte tages sagsøgernes påstande til følge.
Efter sagens udfald og sagens karakter bestemmes det, at sagsøgte i sagsom-kostninger til sagsøgerne skal betale kr. 20.500,00. Heraf udgør kr. 500 rets-afgift og kr. 20.000,00 dækning af udgift til advokatbistand.
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D35
Side 6/6
Thi kendes for ret:
Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at den på den ekstraordinære generalfor-samling den 23. april 2007 trufne beslutning om ændring af sagsøgtes hidti-ge formålsparagraf, ikke er bindende for sagsøgerne.
Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgte er forpligtet til at ændre den trufne beslutning om ændring af sagsøgtes formålsparagraf, således at sag-søgtes formålsparagraf affattes som forinden den ekstraordinære generalfor-samling den 23. april 2007.
Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at friholde sagsøgerne for samtlige omkost-ninger, som sagsøgerne er blevet opkrævet på grund af sagsøgtes formålspa-ragraf.
Sagsøgte skal inden 14 dage til sagsøgerne betale kr. 20.500,00 i sagsom-kostninger.
Dommer
STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D35