Dom
RETTEN I AALBORG
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 18. december 2023
Rettens nr. 10-5214/2023
Politiets nr. 5100-73112-00004-22
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
født Dato 1982
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 7. juli 2023.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1.
overtrædelse af straffelovens § 237, manddrab, ved den 3. juni 2022 i tidsrummet fra kl. 21.20 til kl. 21.55 i og ved lejligheden Adresse 1 i Hobro at have dræbt Forurettede, idet tiltalte tildelte Forurettede flere stik og snit på kroppen med en kniv, hvorved Forurettede bl.a. på-drog sig flere dybe stiklæsioner bl.a. med skade på hjerte, lunge og knogler til følge, og alt hvorved Forurettede afgik ved døden den 7. juni 2022, kl. 19.27,
2.
overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1, ved den 3. juni 2022 i tidsrummet fra kl. 21.20 til kl. 21.55 på offentligt tilgængelige steder i Hobro samt i lejligheden Adresse 1 i Hobro uden aner-kendelsesværdigt formål og uden politiets tilladelse at have besiddet og, som i forhold 1 beskrevet, anvendt en kniv, hvis klinge oversteg 12 cm.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte idømmes fængsel i 12 år.
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af en kniv hos tiltalte, jf. straf-felovens § 75, stk. 2.
Std 75274
side 2
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om udvisning i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 1, 2, 6 og 8, samt § 23, nr. 2 og 3, med indrejseforbud for bestandig, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Tiltalte har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstanden og har påstået frifindelse over for udvisningspåstanden, subsidiært at varighe-den af indrejseforbuddet alene fastsættes til 6 år.
Erstatning og godtgørelse
Vidne 1 har nedlagt påstand om, at Tiltalte i erstatning og godtgørelse skal betale i alt 1.384.000 kr., heraf 1.099.500 kr. i forsørgertab-serstatning, jf. erstatningsansvarslovens § 13, 184.500 kr. i overgangsbeløb, jf. erstatningsansvarslovens § 14 a, og 100.000 kr. i godtgørelse, jf. erstat-ningsansvarslovens § 26 a, med renter efter erstatningsansvarslovens § 16.
Erstatningspart 1 har nedlagt påstand om, at Tiltalte i erstatning og godtgørelse skal betale i alt 404.744 kr., heraf 304.744 kr. i forsørgertab-serstatning, jf. erstatningsansvarslovens § 14 og 100.000 kr. i godtgørelse, jf. erstatningsansvarslovens § 26 a, med renter efter erstatningsansvarslovens § 16.
Erstatningspart 2 har nedlagt påstand om, at Tiltalte i erstatning og godtgørelse skal betale i alt 341.964 kr., heraf 241.964 kr. i forsørgertab-serstatning, jf. erstatningsansvarslovens § 14 og 100.000 kr. i godtgørelse, jf. erstatningsansvarslovens § 26 a, med renter efter erstatningsansvarslovens § 16.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten, men har anerkendt krave-ne størrelsesmæssigt.
Sagens oplysninger
Der indgik den 3. juni 2022 kl. 21.54 et alarmopkald via 112 om, at en mand var blevet stukket i brystet og lå på gaden uden for Adresse 2 i Hobro. Da politiet ankom kl. 21.59 stod flere personer omkring en mand, Forurettede, som lå på jorden ud for Adresse 3. Manden var såret, og der blev ydet førstehjælp. Midt på Vej 1 ud for nr. 37 lå en kniv med sort skæfte og en ca. 15 cm lang tynd klinge. Der var synligt blod på både knivbladet og skæftet.
Nedenfor altanen til lejligheden Adresse 1, hvor Forurettede boede sammen med sin kone og børn, blev der fundet en blomsterkasse med blod på kanten, og under samme altan blev der fundet fle-
side 3
re blodplamager. Ved politiets besigtigelse af altanen tilhørende Adresse 1 blev der fundet blod på altankanten og -siden, ligesom der sås blod på den udvendige side af altandøren. I lejligheden blev der fundet flere blodplamager.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne, politiassistent Vidne 2, kriminaltekniker Vidne 3, speciallæge Vidne 4, Vidne 1, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, politibetjent Vidne 8, Vidne 9 og Vidne 10.
Forklaringerne er gengivet således i retsbogen:
"...
Tiltalte forklarede, at han havde kendt nu afdøde, Forurettede, i 4-5 år. De var ikke venner, men de boede i samme område i Hobro og hilste på hinanden samt talte lidt sammen, når de tilfældigt mødtes på gaden. De talte kun om småting, f.eks. hvordan det gik med arbejdet og lignende. De besøgte ikke hinanden privat. Han opfattede Forurettede, som en al-mindelig, god person.
En uge forud for episoden blev han klippet af Forurettede hos Butik i Hobro. Forurettede inviterede ham hjem til sig, fordi Forurettede havde en dør, der trængte til at bli-ve malet. Tiltalte har arbejdet som maler i mange år. Planen var, at tiltalte i første omgang skulle gå med Forurettede hjem for at se, hvad der skulle laves. Han sagde til Forurettede, at han kun havde tid til at male én dør, men Forurettede forsøgte at presse ham til at lave noget mere. Pludselig var der flere døre og et loft, der skulle ordnes. Han lovede at lære Forurettede, hvordan man gjorde, så Forurettede her-efter selv kunne ordne det. Forurettede prøvede at presse ham til at begynde med det sam-me, selvom han sagde, at han var træt. Vidne 9 overhørte samtalen.
Han og Forurettede fulgtes herefter ad til Forurettedes lejlighed. Det var første gang, han var i lejligheden. Forurettede viste ham døren, der skulle males. Forurettede viste ham også køkkenet og andre steder, der trængte til maling, og spurgte, om han kunne komme om mandagen og spartle lofter og lukke huller. Det var hele tiden mere og mere, der skulle laves. Når han sagde til Forurettede, at han kun havde tid til at male én dør, var det, som om Forurettede blev lidt ked af det. Han gik derfor med til at komme tilbage om mandagen og gå igang med at spartle.
Han ankom til lejligheden mandag omkring kl. 21.30, da Forurettede først skulle luk-ke sin butik. Det er korrekt, at det var mandag forud for episoden om freda-gen, jf. forhold 1. Han havde en spartel og spartelmasse med og reparerede hullerne. Det tog ikke mere end 5-10 minutter. Herefter sad han og Forurettede i stuen og spiste vandmelon. Forurettede ville igen have ham til at lave flere ting for sig. Han fastholdt, at han ikke havde tid. Forurettede spurgte også, om han kunne
side 4
købe maling for ham gennem sit firma, hvilket var billigere. Han lovede Forurettede at købe en bøtte maling til 500 kr. Andet skulle han ikke lave. Forurettede gav ham penge til at købe maling for, men han tog ikke noget for spartlingen. Han havde heller ikke selv betalt for klipningen. De gjorde hinanden en tjeneste. Aftalen var herefter, at Forurettede skulle ringe til tiltalte, når tiltalte skulle komme forbi med malingen.
Onsdagen efter ringede Forurettede. De talte lidt om, hvordan de havde det, og Forurettede spurgte, om han kunne komme med malingen om fredagen. Forurettede ville lukke butikken omkring kl. 19-19.30, og tiltalte skulle derfor komme ved 21-tiden.
Fredag den 3. juni 2022 tog han som aftalt hjem til Forurettede ved 21-21.30-tiden. Han kørte derhen på sin hvide scooter. Det var den scooter, politiet fandt hos hans bror, Person 1. Bøtten med maling havde han stående ved sine fødder. Han bankede på og gav malingen til Forurettede. Han var på vej på værtshus og på Spillehal og sagde, at han ikke havde tid, da Forurettede bød ham indenfor. Forurettede blev ved med at sige, at han skulle komme ind. Forurettede sagde også, at han ikke havde det godt og gerne ville tale lidt med tiltalte. Derfor gik han til sidst med ind. Han bemærkede, at Forurettede virkede fraværende i blikket. Det var som om, at der var noget galt. Forurettede satte malingen ud på altanen, og de sludrede lidt om deres arbejde. Forurettede begyndte igen at spørge, om tiltalte kunne male hans døre. Han sagde, at det tidligst kunne blive i hans sommerferie. Det drejede sig nok om 2 dages arbejde. Forurettede sagde, at det var OK, men han kunne tydeligt se i Forurettedes øjne, at han ikke var tilfreds.
Herefter talte de lidt om deres familier. Han fortalte Forurettede, at han flere gange havde søgt om at få sin kone og sit barn familiesammenført til Danmark, men hver gang havde fået afslag. Forurettede sagde, at han kendte en god advokat, Person 2, der kunne hjælpe med at søge familiesammenføring. Forurettede ringede til ad-vokaten fra tiltaltes telefon, men advokaten besvarede ikke opkaldet. Under opkaldet modtog Forurettede en besked på sin egen telefon. Forurettede så overrasket og smilende ud, da han læste beskeden. Han kunne på Forurettedes udtryk se, at det var en vigtig besked. Forurettede så på ham og sagde, at han skulle lade være med at tænke på familiesammenføring. Forurettede fortalte, at beskeden var fra hans kone, Vidne 1, og at hun ikke stolede på, hvad han gik og lavede, når hun ikke var der. Vidne 1 havde været på ferie i 2 uger. Forurettede sagde også, at når Vidne 1 ikke stolede på ham, hvordan skulle han så kunne stole på hende. Herefter så Forurettede på ham og sagde, "hvordan kan du stole på din kone og barn, når du har væ-ret væk fra dem i næsten 5 år". Han sagde til Forurettede, at han ikke skulle blande sig i hans forhold, og at Forurettede ikke havde ret til at tale om ham og hans kone. Forurettede svarede, at det, han sagde, var virkeligheden. Han sagde til Forurettede, at han skulle holde kæft, og at han ikke havde ret til at tale om tiltaltes ære, hans kvinde og deres liv. Han havde heller ikke sagt noget om Forurettedes familie. Det er klart, at han blev sur over, at Forurettede begyndte at tale om hans kone. Han sagde til Forurettede, at de ikke kunne være venner, at han aldrig ville se ham mere og heller ikke hilse på ham på gaden.
side 5
Tiltalte ville herefter forlade lejligheden. Han rejste sig for at gå. Da han på vej ud i entréen skulle forbi Forurettede, skubbede Forurettede ham i brystet med én flad hånd. Han sagde, at Forurettede skulle gå væk og viftede hans hånd til side. Herefter skubbede Forurettede ham med begge hænder, så han røg tilbage. Han sagde til Forurettede, at det var nok, og at han gerne ville gå. Han havde ikke lyst til at være der mere og tænkte, hvorfor Forurettede mon gjorde sådan mod ham. Da han ikke kun-ne komme forbi Forurettede, skubbede han til ham, hvorefter Forurettede slog ham med knyttet hånd i panden, så der kom blod. Tiltalte var meget rystet. Forurettede slog ham to gange mere i ansigtet, så han faldt ned på ryggen på gulvet. Da Forurettede igen ville slå ham, sparkede han Forurettede i ansigtet ved munden eller tænderne. Han havde sko på. Forurettede løb herefter ud i køkkenet, hvor han hentede en kniv, som han kom tilbage med. Forurettede stod lige foran ham med kniven løftet i hån-den, så knivbladet pegede frem mellem tommel og pegefinger mod tiltalte. Forurettede sagde ikke noget. Tiltalte sagde et par gange, "er du skør, først angriber du mig, og nu kommer du med en kniv." Herefter angreb Forurettede ham med kni-ven og ramte ham med skaftet på panden, så han blødte. Han sagde flere gang, at Forurettede skulle lade være. Han gjorde ikke noget ved Forurettede, men gik tæt på ham. Han var overrasket over, at Forurettede var vred. Forurettede drejede kniven rundt, så knivens blad vendte ind mod Forurettede, mens han fægtede med armene. Tiltalte ønskede kun at forsvare sig selv. Han tog fat om Forurettedes arme og holdt fast, mens han skubbede ham væk. Forurettede kom imidlertid tilbage og angreb ham igen. Forurettede stak ud efter ham med kniven i området omkring hans brystkasse/ hals, men ramte ham ikke. Han var noget kraftigere og stærkere end Forurettede og kunne derfor godt holde hans arme. Kniven var ikke mere end ca. 25 cm fra ham. Han forsøgte at få kniven fra Forurettede, men det lykkedes ikke.
Han holdt om begge Forurettedes håndled og trak ham ind mod sig samtidig med, at han fejede benene væk under ham, så Forurettede røg ud til siden og ned på gulvet, hvor han landede på maven ovenpå kniven. Forurettede blev herved stukket i brystet. Det kunne han se. Han kan ikke sige, hvor langt kniven gik ind, da han ikke er læge. Faktisk stak Forurettede sig selv allerede inden faldet i forbindelse med, at hans hånd med kniven røg tilbage, efter talte havde trukket ham ind mod sig. Det var omkring brystet, at Forurettede stak sig selv. Han kan ikke nærmere beskri-ve, hvordan Forurettede faldt, da det efterhånden er så længe siden, det skete.
Tiltalte tænkte først kun på at forlade lejligheden, men da han så, at Forurettede var ramt af kniven, blev han på stedet for at hjælpe ham. Det er kun menneske-ligt. Forurettede skulle ikke ligge på den måde. Han sagde til Forurettede, at han ville ringe 112. Han gik hen til bordet, hvor hans telefon lå. Mens han var ved at ringe 112, kom Forurettede mod ham bagfra. Forurettede havde taget kniven ud af sit bryst og an-greb ham igen. Han skubbede til Forurettede for at få kniven fra ham. Forurettede havde ik-ke så mange kræfter som før. Forurettede ramte ham herunder på armen med kniven. Han sagde til Forurettede, "er du skør, jeg vil gerne hjælpe dig, og du rammer mig". Han har ikke efterfølgende, heller ikke i forbindelse med anholdelsen, fortalt nogen, at han var blevet ramt. Det blødte ikke så meget. Han blev også såret på tommelfingeren.
side 6
Forurettede blev ved med at holde fast i kniven, og han kunne ikke få den fra ham. Han var bange for at blive ramt. Han sagde flere gange, at Forurettede skulle give ham kniven. Han prøvede kun at forsvare sig selv og berolige Forurettede, der dog ikke faldt til ro, men truede ham med, at hele hans familie, hans klan, ville komme efter ham. Herefter gik Forurettede ud på altanen, hvor han kastede kniven fra sig ud på vejen, hvorefter han hoppede ud over altanen og gik ud på ve-jen. Tiltalte løb ud af lejligheden og ned for at hjælpe Forurettede. Det var det ene-ste, han tænkte på. Bagefter ville han ringe 112. Da han kom om hjørnet, så han Forurettede gå rundt ude på vejen. Der var flere mennesker omkring ham. Her-efter tog han sin scooter og kørte hjem til sin bror.
Foreholdt, at Forurettede i følge obduktionsrapporten ud over stikket i brystet havde flere stik og snit, herunder et dybt stik i skulderen, forklarede tiltalte, at han og Forurettede i anden omgang nærmest havde været oppe at slås, da han forsøgte at tage kniven fra Forurettede. Under den tumult, der opstod, ramte Forurettede sig selv med kniven flere gange. Han blev kun selv ramt de nævnte 3 gange, på panden, på tommeltotten og på armen. Forurettede havde kniven i højre hånd, men på et tids-punkt tog han den over i venstre hånd. Han var måske blevet træt i højre hånd.
Tiltalte har ikke på noget tidspunkt stukket Forurettede med kniven. Han har heller ikke på nogen måde været truende overfor ham. Forurettede virkede ikke bange for ham, men Forurettede forstod, at han ikke var så stærk som tiltalte. Derfor hoppede Forurettede til sidst ud over altanen for at hente sin klan. Han kan ikke sige, hvorfor Forurettede ikke gik ud ad hoveddøren.
...
Tiltalte forklarede, at han kørte fra Forurettede og hjem til sin bror, da Forurettedes pårø-rende vidste, hvor han boede, og han var bange for dem. Hans bror var hjem-me, da han ankom. Hans bror bemærkede, at han havde blod på sig. Han for-talte, at han havde haft nogle uoverensstemmelser med Forurettede. Han fortalte ik-ke noget om kniven eller de nærmere detaljer. Det var alene noget mellem ham og Forurettede. Han er ikke et lille barn. Han kan godt forsvare sig selv. Han bad sin bror om at køre ham til Tyskland. Han var i chok. Det var første gang, at han havde oplevet sådan noget, og han vidste ikke, hvad han skulle gøre. Han var aldrig blev truet med en kniv før. Forurettede havde meget familie i Hobro, og han tænkte, at de ville komme efter ham. Han ville tage til udlan-det for at slappe af nogle dage, hvorefter han ville vende tilbage til Danmark. Hans bror sagde, at han ikke ville køre ham til Tyskland, og at tiltalte skulle melde sig til politiet. Senere kom hans brors svoger, Vidne 7. Han fortalte Vidne 7, at han havde skændtes med Forurettede. Han sagde ikke noget om kniven. Vidne 7 kunne heller ikke hjælpe ham til Tyskland. Vidne 7 kendte dog en mand, der ofte kørte til Tyskland. Han kan ikke huske mandens navn, men manden tog ham med fra Hobro til Tyskland. Han husker ikke, om Vidne 7 kørte ham noget af vejen. Han fortalte ikke nogen af dem, hvad der var sket i lejlighe-den.
side 7
I dag er første gang siden episoden, han har fortalt nogen om, hvad der ske-te. Selvom han har siddet varetægtsfængslet i 1½ år, har han ikke sagt noget om det. Det er et spørgsmål om hans ære.
På spørgsmål fra forsvareren forklarede tiltalte, at han kom til Danmark i 2013. Han har været maler i knap 25 år og har arbejdet som maler i Danmark i 8½ år. Han har i hele perioden i Danmark været ansat i samme firma. Han er gift og har et barn. Hans kone og barn bor begge i Tyrkiet. Det er næsten 6 år siden, han har set dem. Han taler med sin ægtefælle i telefonen.
Han havde ikke en kniv med, da han tog hjem til Forurettede den 3. juni 2022. Han har aldrig før set den kniv, Forurettede brugte. Forurettede var ikke hans ven, men bare én han hilste på. Han havde ikke kniven i hånden på noget tidspunkt. Det var egentlig Vidne 9, der skulle have klippet ham ugen inden episoden, men da Vidne 9 havde ondt i ryggen, og Forurettede alligevel var i salonen, endte det med, at Forurettede klippede ham.
Den 3. juni 2022 fik han fri fra arbejde omkring kl. 13-13.30. Han tog hjem, tog et bad og spiste lidt, hvorefter han ringede til sin familie. Herefter tog han hen til Vidne 9, hvor han hyggede sig lidt og derfra til Spillehal. Han tog der-efter hjem, hentede malingen og kørte hen til Forurettede. Årsagen til, at Forurettede brugte hans telefon til at ringe til advokat Person 2, var, at advokaten så kunne se til-taltes nummer og ringe tilbage til ham. Han blev vred på Forurettede, fordi Forurettede hå-nede ham og angreb hans liv og ære. Forurettede blev også vred på ham. Under tu-multen i stuen væltede bordet og andre ting, og et billede faldt ned fra væg-gen. Tiltalte håbede hele tiden på, at Forurettede ville stoppe. Han forstod ikke, hvorfor Forurettede var så vred. Hele episoden varede nok omkring 10 minutter. Han har svært ved at forklare, hvordan Forurettede stak sig selv. Han vil meget ger-ne demonstrere det, eventuelt med hjælp fra tolken.
...
Tiltalte forklarede videre, at han aldrig havde tænkt, at Forurettede skulle dø. De tal-te godt sammen, og han regnede med, at de kunne blive gode venner igen. Han er meget trist og ked af det, der er sket. De første 6 måneder efter epi-soden, havde han mareridt og kunne ikke sove om natten. Han har også tænkt meget på Forurettedes børn. De skal ikke se på tiltalte som ham, der slog der-es far ihjel. Der var tale om et uheld.
Da han blev anholdt, fik han at vide, at han havde ret til ikke at udtale sig. Han har haft i alt 5 forskellige advokater. Han har fulgt deres råd om ikke at udtale sig. Hvis de havde rådet ham til det modsatte, havde han gjort det.
...
Politiassistent Vidne 2 forklarede, at han har været ansat ved Nordjyllands Politi i 20 år. Han arbejder p.t. som hundefører og var på arbej-de den 3. juni 2022 om aftenen. Sammen med sin makker blev han kaldt ud til en opgave i Hobro. De fik oplyst, at der var fundet en livløs person på ga-
side 8
den. Da de ankom, var der allerede andre patruljer på stedet. Han og hans makker delte området mellem sig og søgte med deres hunde. I den forbin-delse bemærkede han, at der var et videokamera på hjørnet ved Vej 1.
På et tidspunkt blev de bedt om at være opmærksomme på en knallert/scoo-ter, som var kørt fra stedet. En af de andre patruljer fandt en scooter, der svarede til signalementet ud for Adresse 4. Han blev sammen med sin makker sendt til stedet, hvor de hurtigt konstaterede, at den registrerede ejer af scooteren havde forbindelse til adressen. En kollega havde endvidere konstateret, at der var blod på scooteren og ved håndtaget på den udvendige side af døren ind til lejligheden, der lå stuen til venstre. De blev bedt om hur-tigt at trænge ind i lejligheden og lede efter gerningsmanden. De sparkede døren ind til lejligheden. Det kan godt passe, at klokken var omkring kl. 03.01. I lejligheden befandt sig én mand, to kvinder og fire mindreårige børn. Tiltalte var der ikke. De tilstedeværende sagde, at tiltalte havde været der tidligere på aftenen. Han var kommet forbi omkring midnat og havde været smurt ind i blod.
Herefter ransagede de lejligheden. De fandt en blodlignende plamage på dør-karmen ind til køkkenet. På en kummefryser lå en styrthjelm, ligeledes med en plamage på indersiden der lignede blod. De fotodokumenterede deres fund og trak sig herefter hurtigt væk for ikke at forurene eventuelle spor.
...
Kriminaltekniker Vidne 3 forklarede, at de ikke fandt blod ved indgan-gen til lejligheden. Det gjorde de derimod på og ved altanen, hvor der var synligt blod. Der var endvidere bloddryp fra altankassen og for ca. hver ½ meter frem til findestedet. Når de beskriver blodet på altanen som blodtils-mudsning, var det ikke nødvendigvis en stor mængde blod, det drejede sig om. Det er dog mere end blot et blodstænk eller -dryp. Derudover er en blodtilsmudsning kendetegnet ved, at der har været bevægelse i blodet, f.eks. hvis nogen er trådt eller faldet i det. Det kan også være smurt ud i forbindel-se med, at en person er sprunget ned fra altanen.
Forevist foto 5 og 6 fra fotomappen af 4. juni 2022 vedrørende gerningssted-sundersøgelsen, bilag B-1-0-1, ekstrakten side 142 og 143, forklarede vidnet, at de små gule pile er afsat af hundeførerne, og det markerede kan være alt muligt. De gule skilte med numre på, er nogle hun og hendes kollega har pla-ceret og viser, hvor der blev fundet blod.
Forevist foto 11 fra samme fotomappe, ekstrakten side 148, forklarede vid-net, at hun ikke kan komme altanens højde fra jorden nærmere, end at det var en høj stueetage.
Forevist foto 15 fra samme fotomappe, ekstrakten side 152, forklarede vid-net, at her ses en blodtilsmudsning. Der var ikke synligt blod på selv dør-håndtaget, men der blev sikret dna-spor herfra.
side 9
Foreholdt erklæringen vedrørende gerningsstedsundersøgelsen pkt. 4, side 5-6, 7. afsnit, og foto 15 i den tilhørende fotomappe fra entréen, ekstrakten si-de 128-129 og 157, forklarede vidnet, at blodtilsmudsningen sad mellem håndtaget og den indvendige vrider.
Foreholdt samme erklæring side 6, 8. afsnit, ekstrakten side 129, forklarede vidnet, at der ikke er et foto af denne blodtilsmudsning, der var midt på dø-ren ind til stuen i en højde omkring dørhåndtaget.
Foreholdt side 7 i samme erklæring, 1. og 2. afsnit om stuen, ekstrakten side 130, forklarede vidnet, at når det beskrives som blodstænk, er det udtryk for, at blodet er kommet gennem luften og afsat på en flade. Det kan skyldes en hurtig bevægelse. Hvis man f.eks. bløder fra armen og hurtigt flytter den, vil der kunne komme et blodstænk herfra. Hun kan ikke komme mere specifikt ind på blodstænk, da hun ikke er blodstænksanalytiker, men hun ved, at der ikke kommer blodstænk, første gang man slår eller snitter sig. Det kan der derimod komme, hvis man snitter eller slår i et allerede åbent sår.
Blodet på spisebordet var en udtværing, jf. det, der er nævnt vedrørende stu-en i samme sides 3. afsnit. Der var altså nogen, der havde tværet rundt i blo-det. Det kan godt have været en hånd, selvom der ikke var fingeraftryk. Der var blod på både den indvendige og udvendige side af altandøren.
Foreholdt erklæringens side 8, 5. pkt., ekstrakten side 131, og foto 47, eks-trakten side 185, forklarede vidnet, at knivbladet blev målt fra spids til skæf-tet på det længste sted. Hun foretog ikke selv aftørringen af kniven. Det gjor-de hendes kollega. Hun har dog ofte selv gjort det. Når de aftørrer steder, hvor der ikke er synligt blod, er det i et forsøg på at finde dna fra en, der ikke har blødt. Der kan endvidere godt være blod på et område, selvom det ikke er synligt.
På spørgsmål fra forsvareren forklarede vidnet, at hendes opgave består i at undersøge gerningsstedet for at sikre spor, herunder at foretage aftørringer for dna. Hun er således den første, der undersøger gerningsstedet. Det bety-der ikke, at hun er den første på stedet. Der vil normalt altid have været poli-tifolk før hende. Hun er ret sikker på, at det var dem, der i den konkrete sag havde sat en måtte i klemme i døren, så hun kunne komme ind. Herefter be-vogtede de stedet. Hun foretog ikke en nærmere vurdering af det, hun fandt Hun har således ikke set nærmere på de fundne penge, men så godt, at de lå der.
De så sig rundt i hele lejligheden og fik hurtigt identificeret stuen som det sted, hvor det var foregået. De var ikke inde på badeværelset. Det vurderede de ikke relevant. De lavede en spottest omkring køkkenvasken. Der stod u-rent service på køkkenbordet og i vasken. Hvis en person havde vasket hæn-der her, ville der være mulighed for, at vedkommende havde afsat spor i form
side 10
af dna. De overvejede ikke, om nogen havde været oppe at stå på køkken-bordet.
Hvis man har stukket en med en kniv og efterfølgende svinger rundt med den blodige kniv, kan der komme blod herfra på omgivelserne. Det kaldes afkast. Det er noget andet end blodstænk, der kommer direkte fra såret.
Det er korrekt, at kniven på skæftet havde en lille skade. Hun vurderede, at det stammede fra almindelig slitage. Hvis det havde været relevant, ville hun have beskrevet det nærmere. Som hun husker det, var der brune døre i lejlig-heden.
...
Speciallæge Vidne 4, forklarede, at stiklæsionen i hjerte og lunge var grunden til, at den afdøde afgik ved døden. Et stik er en læsion, som er dybere, end den er langt. Et snit er omvendt længere, end det er dybt. Læsio-nens karakter kan indirekte sige noget om, hvordan kniven har været rettet mod vedkommende. Ved en stiklæsion kan man nogle gange være heldig at kunne sige noget om formen på kniven, mens det er sværere at sige noget om en snitlæsion, som oftest heller ikke er så alvorlig. Det kan endvidere være meget svært at sige noget om, hvor dyb en stiklæsion er, mens en snitlæsion er mere overfladisk. En skarprandet læsion er en læsion påført med en skarp genstand. Det kan i teorien godt være en negl, men så vil der være en bue ef-ter neglens form.
Læsion 7 på oversigten var meget karakteristisk for en skarprandet læsion. Den var ikke kun overfladisk. Et så rent snit ville en negl ikke kunne lave.
Læsion 8 var så ukarakteristisk, at den kunne stamme fra mange ting. Det kan ikke 100 % udelukkes, at det kan have været fra en negl, men læsionen bar ikke præg heraf.
Læsion 7 og 16 har de noteret som afværgelæsioner. Det skyldes udelukken-de placeringen heraf. Læsionerne sad på steder, som typisk rammes, hvis man værger for sig.
Foreholdt obduktionserklæringens side 11, om stikkanaler, ekstrakten side 574, forklarede vidnet, at der gik fire dage, før vedkommende afgik ved dø-den. I den mellemliggende periode havde kirurgerne arbejdet intensivt med ham. Hans brystkasse var således skåret fuldstændig op for at give plads til indvendig hjertemassage. Det betød, at de skulle være meget forsigtige med at konkludere noget om stikdybden. Når der står 11,5 og 5 cm, skal det såle-des tages med et lille forbehold. Det kan både være lidt mindre og lidt mere.
Læsion 3 var den læsion, som var årsag til vedkommendes død. Det er ikke muligt at give en præcis vinkel og retning på stikket. De kunne dog konstate-re, at læsionen lå højere end hjertet, så stikket må være kommet lidt oppefra
side 11
og være gået en smule bagud mod venstre. Vedkommendes placering, da han blev stukket, har dog også haft betydning herfor. De kan derfor ikke være mere præcise. Deres vurdering af, at stikket er foretaget med moderat til stor kraft, bygger de på, at der var en læsion i knoglen, som dog ikke var gen-nemskåret. Hvis stiklæsionen havde medført et knoglebrud, måtte den have været forøvet med stor kraft. Allerede det at gennembryde huden kræver dog nogen kraft. Knivens skarphed har også stor betydning.
Læsion 15 så umiddelbart ud til kun at være én læsion, men de kunne se, at kirurgerne havde beskrevet, at der var to læsioner og således to stikkanaler. Det kunne de dog, formentlig som følge af kirurgernes efterfølgende arbejde, ikke se.
Foreholdt side 1 i obduktionserklæringen ad læsion 15, ekstrakten side 564, forklarede vidnet, at de to underliggende læsioner ikke nødvendigvis skyldes to indstik. Ét enkelt indstik kan således godt medføre to underliggende læsio-ner. Det kan f.eks. opstå, hvis man bevæger kniven i såret, eller hvis den så-rede selv har bevæget sig. Der vil altid være bevægelse i en krop, og navnlig jo tættere stikket ligger på hjertet. De kunne ikke med sikkerhed sige, om der her var tale om det ene eller det andet.
Oplyst om tiltaltes forklaring vedrørende hændelsesforløbet forklarede vidnet i relation til læsion 3, at et menneske normalt, hvis man rammer sig selv med en kniv, straks vil slippe kniven. Hvis vedkommende skulle have stukket sig selv, ville det kræve, at han havde holdt fast på kniven samtidig med, at den blev presset længere ind. De øvrige læsioner ville man bedre kunne påføre sig selv. De sidder alle steder, hvor man godt kan komme til.
På spørgsmål fra forsvareren forklarede vidnet, at det betyder noget for stik-læsionen, om kniven var skarp. Forevist foto af kniven, bilag B-1-2-2, eks-trakten side 241, forklarede vidnet, at jo mere spids kniven er, jo mindre overflade skal der brydes gennem huden, og desto mindre kraft kræves. Læ-sion 3 var en stiklæsion. Kniven kom således ind med spidsen først. Hun kan ikke udtale sig om rækkefølgen af læsionerne. Hvis man skærer ned i en mus-kel, vil musklens vægt, sålænge man ikke rører ved den, kunne beskytte lidt mod en blødning, ved at lukke for hullet. Hvis det er et stik i et hjerte, har det imidlertid den modsatte effekt. Her vil hjertets bevægelser forstærke blødningen. Hun kan på grund af kirurgernes arbejde ikke med sikkerhed si-ge, hvilken form for skade, der konkret har været tale om. Læsionerne på knoerne var ret uspecifikke. Der var blå mærker, som kunne stamme fra et stumpt traume, herunder fra slag.
...
Vidne 1 forklarede, at hun var gift med Forurettede. Hun var i Irak, da episoden fandt sted. Hun havde kendt Forurettede siden 2012. Da hun kom til Danmark i 2015, havde Forurettede boet i Danmark i 14 måneder. De havde et godt ægteskab og fortalte normalt hinanden alt om, hvad de gik og lavede. Forurettede var Stilling
side 12
med egen Butik.
Hun vidste, hvem tiltalte var, men kun fordi de begge boede i Hobro. De var ikke venner. Hun og Forurettede havde talt om tiltalte. Det var noget med, at tiltalte skulle male for dem. Omkring en uge før hændelsen ringede Forurettede imidlertid til tiltalte og sagde, at han ikke behøvede at male alligevel. Hun og Forurettede skulle flytte fra lejligheden, og derfor skulle der ikke males. Hun ved ikke, hvad der blev aftalt mellem Forurettede og tiltalte. Hun ved heller ikke, om tiltalte var i lejlig-heden, mens hun var bortrejst.
Foreholdt side 3 i afhøringsrapport af 6. juni 2022, bilag J-6-4, ekstrakten si-de 1195, 3. afsnit, 1.-3. linje, hvoraf fremgår:
"Afhørte ved, at Tiltalte var hjemme hos Forurettede i sidste uge, formentlig ons-dag den 1. juni, imens afhørte var på ferie. Forurettede havde bestilt Tiltalte til at komme hjem til deres bopæl, da han ville have malet køkkenet og dør-karmene i lejligheden samt nogle små reparationer",
forklarede vidnet, at hun ikke havde sovet i to døgn, da hun kom tilbage til Danmark. Hun kunne ikke koncentrere sig om afhøringen. I dag kan hun med sikkerhed sige, at hun ikke havde fået besked om, at tiltalte skulle kom-me og male lejligheden.
Foreholdt resten af afsnittet i samme rapport:
"Afhørte tilføjede, at Tiltalte arbejder som maler. Afhørte talte med Forurettede fo-rud for den 1. juni, om det bestilte arbejde, da hun ikke mente, at køk-kenet og dørkarmene trængte til at blive malet – de blev derfor enige om, at Tiltalte kun skulle lave de små reparationer i væggene, hvorpå der var nogle ridser. Hun mente, at der kun var arbejde i 5-10 minutter med de reparationer, som de skulle have lavet. Hun er 100% sikker på, at Tiltalte kom hjem til Forurettede efter kl. 18:00, da Forurettede først er hjemme fra ar-bejde på det tidspunkt og han vil aldrig give nøglen til nogen, hvorfor hun er sikker på, at han var hjemme, da Tiltalte kom hjem til dem. Hun ved ikke, hvor lang tid Tiltalte var hjemme hos Forurettede den aften. På forespørgsel ved hun heller ikke, hvad Tiltalte sagde til, at han ikke skulle male køkke-net og dørkarmene, som Forurettede først havde aftalt med ham",
forklarede vidnet, at hun ikke har forklaret sådan. Hendes mand ville aldrig give nøglen til nogen. Politiet stillede nogle spørgsmål, og hun fortalte politi-et, at Forurettede arbejdede til kl. 18.00, så hvis tiltalte var der, måtte det have være efter kl. 18, men hun ved ikke, om han var der. Hun husker ikke, om det var aftalt, at tiltalte skulle lave små reparationer. Vidnet ved heller ikke, om Forurettede købte maling af tiltalte. Hun ved ikke, hvor malerbøtten på altanen kom fra.
Hun sms'ede med Forurettede den pågældende dag. Han var på arbejde i Butik. Han havde fri omkring kl. 18.40. Forurettede skrev, at han skulle spise pizza
side 13
med sine venner og derefter på biblioteket, og at han ville skrive en sms, når han kom hjem. Forevist sms-beskederne på foto 1 i fotomappe, bilag J-6-8-2, ekstrakten side 1213, der blev læst op, forklarede vidnet, at beskederne er skrevet på arabisk. Kl. 20.52 skrev Forurettede, at han var kommet hjem. Forurettede havde ikke sagt noget om, at han skulle mødes med nogen, når han kom hjem. Han skulle læse til eksamen. Det var derfor, han tog tidligt hjem. Forurettede ville have fortalt hende det, hvis han skulle have besøg. Han havde intet sagt om tiltal-te. Hun kan ikke huske, om hun talte i telefon med Forurettede.
Det var ikke tilladt for nogen at gå ind med sko på hos dem. De havde gulv-tæppe i hele lejligheden. Hun kan ikke forestille sig, at Forurettede ville lade en gæst beholde skoene på. Hun har aldrig selv haft kontakt med tiltalte. Hun ved, at tiltalte på et tidspunkt skulle male hos overboen. Han ringede på hos dem, men hun åbnede ikke døren. Hun ved ikke, hvad han ville, men hun tænkte, at det havde noget med maling at gøre. Forurettede og vidnet havde talt om, at tiltal-te skulle male hos dem, men de blev enige om, at det ikke var nødvendigt. Hun ved ikke, om det var tiltalte, der spurgte, om han skulle male, eller om det var Forurettede, der spurgte. Forurettede var en meget rolig person, der aldrig blev hid-sig eller aggressiv. Hun ved ikke, hvorfor Forurettede skulle slås ihjel. Der var stjålet nogle penge og noget guld. Pengene havde ligget i nogle bøtter ovenpå ska-bet i køkkenet. Der var i alt 200.000 danske kroner og 7.000 euro. Hun ved, at pengene var der, da hun rejste 10 dage forud for episoden. Hun kan ikke forestille sig, at Forurettede skulle have flyttet pengene, men hun ved det ikke. Forurettede plejede at lægge de penge, han tjente i salonen, i en kommode i soveværelset, når han kom hjem om aftenen. De penge, der var i soveværelset, var ikke stjålet. Dem har hun fået tilbage. Det var de penge, der lå i køkkenet, der var væk. Der manglede også nogle smykker, som ligeledes havde ligget i bøtter-ne i køkkenet. Hun havde set dem, lige inden hun rejste. De havde knive i køkkenet og også en kniv i soveværelset, da de generelt var bange for røveri og indbrud.
Forevist foto 48 i bilag B-1-0-1, ekstrakten side 185, forklarede vidnet, at hun aldrig har set kniven før. Hun er 100 % sikker på, at det ikke er deres kniv. De knive, de havde, var ét sæt.
På spørgsmål fra forsvareren forklarede vidnet, at hun ikke har talt med no-gen om, at hun skulle vidne i dag. Hun ved ikke, hvad der skete i sidste rets-møde.
Foreholdt afhøringsrapporten af 6. juni 2022, ekstrakten side 1195, 1. afsnit, hvoraf fremgår:
"På forespørgsel ved afhørte ikke, hvorfra Forurettede kender Tiltalte, men hun ved, at Tiltalte kommer nede i Forurettedes Butik. Forurettede har for nogle år siden sagt, at Tiltalte var en provokerende type og afhørte ved, at de havde en diskussion på et tidspunkt, da Tiltalte udtalte Forurettedes navn forkert, hvilket Forurettede påtalte og derved diskuterede de, men afhørte tilføjede, at det er fle-
side 14
re år siden og at der aldrig har været uvenskab mellem Forurettede og Tiltalte",
forklarede vidnet, at tiltalte ikke blev klippet hos Forurettede, så vidt hun ved. Hun har kun fortalt politiet, at tiltalte og Forurettede sandsynligvis hilste på tiltalte, hvis tiltalte gik forbi salonen. Forurettede havde på et tidspunkt sagt til tiltalte, at han ud-talte hans navn forkert. Hun har ikke sagt til politiet, at tiltalte og Forurettede har haft en diskussion vedrørende det. Det er korrekt, at hun har sagt, at der ikke var uvenskab mellem Forurettede og tiltalte. Hun var forvirret på tidspunktet, hvor hun blev afhørt af politiet, og hun kan ikke huske præcist, hvad hun forklare-de til politiet. Forurettede har aldrig sagt, at tiltalte var en provokerende type.
Foreholdt side 3, 1. afsnit i afhøringsrapport af 14. juni 2022, bilag J-6-8, ekstrakten side 1206, hvoraf fremgår:
"Vedrørende pengene som var fundet i skotøjsæske i garderobeskabet, var det penge, som var fra Butik. Hun ved ikke hvor mange penge der var i æsken. Pengene er udleveret til hende, men hun har ik-ke talt dem op",
forklarede vidnet, at hun talte pengene, hver gang hun modtog nogen, men at hun ikke vidste, hvor mange penge der i alt var i kassen.
Foreholdt samme side, 2. afsnit, hvoraf fremgår:
"Vedrørende "hemmeligt rum” som var i køkkenet, bag ved et skab, så har de gemt penge i rummet i 4 år. Pengene var deres private penge, som de gemte til ”dårlige tider” . Hun mener de har haft 200.000 Dkr og 7000 Euro. Da hun talte med Forurettede om søndagen, sagde han at han ville flytte alle pengene. Hun ved ikke hvor han lagde dem. Hun mener pengene skulle flyttes fordi der var planer for Tiltalte skulle male deres køkken. Hun har været i Butik for at lede efter pengene, men de var der ikke",
forklarede vidnet, at det ikke er korrekt, at hun har forklaret sådan. Hun har aldrig sagt, at Forurettede ville flytte pengene. Det vidste hun ikke, om han havde planer om. Hun kunne se, da hun sammen med politiet kom hjem til lejlighe-den, at bøtterne var tomme. Politiet spurgte i den forbindelse, om Forurettede kunne have flyttet pengene.
Foreholdt samme rapport side 6, 1. afsnit, 1. linje, ekstrakten side 1209, hvoraf fremgår:
"Søndagen inden drabet fortalte Forurettede, at Tiltalte havde været i deres lejlig-hed for at lave en reparation i entréen",
forklarede vidnet, at det er rigtigt, at hun sagde det til politiet, men hun rin-gede efterfølgende og talte med en kvindelig betjent uden tolk, hvor hun trak
side 15
udtalelsen tilbage, da hun ikke kunne huske om det var det, der var sket.
Foreholdt afhøringsrapport af 6. juni 2022, ekstrakten side 1194, 3. afsnit, 1.-3. og 6.-8. linje, hvoraf fremgår:
"På forespørgsel oplyste afhørte, at Forurettede qua sit arbejde ofte havde en del penge til at ligge hjemme på bopælen. Han gemte altid pengene i et skab i soveværelset. Hun forklarede, at der er et klædeskab og hvis man står over for skabet, så er der en stor låge og 2 små låger.
...
Ved siden af pengene har afhørte sine smykker, som er i en lille blå po-se. Afhørte har fået guld i gave af sin mand og andre familiemedlem-mer. Hun har ca. 150 gram guld i form af kæder, armbånd, vedhæng og ringe etc.",
forklarede vidnet, at det er korrekt, at de havde penge fra salonen i lejlighe-den. Pengene blev gemt i en skotøjsæske i et skab i soveværelset. Det er kor-rekt, at hun havde smykker i køkkenet. Dette fortalte hun også til politiet.
Det var hende, der styrede pengene. Det var kun Forurettede og vidnet, der vidste, at pengene var i bøtterne i køkkenet. Man kunne se udefra, når hun skulle gemme penge i skabet i køkkenet. Forurettede lagde også penge i skabet, og der kan måske have været en, der har set det fra gaden. Normalt var gardinerne dog trukket for. Hun tænker, at der måske er én, der har fortalt tiltalte om penge-ne, eller også har han selv set det. Det er dog udelukkende noget, hun gætter på.
Hun ved ikke, hvorfor Forurettede ringede til Tiltalte om onsdagen. Måske var det den-gang, han sagde til tiltalte, at han ikke skulle male. Mens hun var ude at rejse, talte hun med Forurettede om, at tiltalte ikke skulle male alligevel.
Kniven i soveværelset tilhørte samme sæt som det sæt, der var i køkkenet. Der var ikke gemt andre knive i lejligheden. Forevist foto nr. 30 i fotomap-pen, bilag B-1-3-2, ekstrakten side 295, forklarede vidnet, at hun kan gen-kende kniven.
Forurettede var ikke bange for, at hun skulle være sammen med en anden på sin rejse til Iran. Forurettede var ikke jaloux. Vidnet er helt sikker på, at de havde et godt æg-teskab.
Vidnet forklarede supplerende på spørgsmål fra anklageren, efter at være fo-revist fotos nr. 5-8, 10, 11, 13 og 14, bilag B-1-3-2, ekstrakten side 270-273, 275, 276, 278 og 279, at det, hun med sæt af knive mente, var, at de havde forskellige sæt knive, men alle knive tilhørte et sæt. Forevist foto 48 i bilag B-1-0-1, ekstrakten side 185, forklarede vidnet, at hun er 100 % sikker på, at det ikke var deres kniv.
...
side 16
Vidne 5 forklarede, at han den pågældende aften kom kørende ad Vej 1. Han havde sin datter med i bilen. Hans datter blev opmærksom på en mand, der kom gående på fortovet. Manden slingrede voldsomt. Han gik nærmest i zigzag. Han troede først, at manden var fuld, men stoppede, da hans datter sagde, at manden havde brug for hjælp. Han gik hen mod man-den, der var gået ud på vejen. Her forsøgte han at stoppe flere biler, hvoref-ter han faldt om midt på vejen. Det var tydeligt, at manden var ilde tilredt, han blødte kraftigt og bad om hjælp. Vidnet ville gerne hjælpe manden, men var også selv lidt bange. Han vidste ikke, hvorfor manden blødte, og han ville ikke risikere selv at blive ramt af en bil. Han sagde derfor til manden, at han skulle kravle ind i siden af vejen. Han bemærkede, at manden blødte fra flere steder fra kroppen.
Da manden var kommet ind til siden, ydede vidnet førstehjælp, så godt han kunne. Inden da havde han ringet 112, og de guidede ham. Manden virkede meget bange og var nærmest panisk i øjnene. Han virkede frustreret og var ikke aggressiv. Manden sagde til vidnet, ”pas på, han vil slå mig ihjel” . Vid-net kiggede rundt, men kunne ikke få øje på nogen. Manden fortalte ikke, hvem det var, der ville slå ham ihjel. Herefter lå manden bare på ryggen og stirrede op i luften. Manden havde blod på tøjet, og vidnet fik selv blod på hænderne og på tøjet. Vidnets datter gjorde ham opmærksom på, at der lå en kniv omkring 50 meter væk. Der kom andre til, og vidnet sagde til de tilste-deværende, at de skulle sikre kniven uden at røre ved den.
Foreholdt side 2, 2. afsnit, 1. linje i afhøringsrapport af 3. juni 2022, bilag E-1-2, ekstrakten side 706, hvoraf fremgår:
"Manden sagde til Vidne 5: ”Han vil slå mig ihjel” ,
forklarede vidnet, at der er korrekt, at han har forklaret sådan.
Foreholdt side 3, 1. afsnit, linje 1-3 i afhøringsrapport af 14. juni 2022, bilag E-1-2-2, ekstrakten side 710, hvoraf fremgår:
"Forurettede kravlede selv lidt ind og afhørte hjalp han det sidste styk-ke ind i græsrabatten, så de var i sikkerhed for bilerne. Manden var me-get bange. Han havde helt åbenstående øje og lignede en, der var i chok. Manden sagde nu: ”PAS PÅ HAN VIL SLÅ MIG IHJEL” ",
forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan. Det er også så-dan, han husker det i dag.
På spørgsmål fra forsvareren forklarede vidnet, at han husker, at han ringede 112, før han var hos manden. Han talte telefonisk med vagtcentralen. De sendte ham et link til streaming af en video. Herefter kunne vagtcentralen føl-ge med i, hvad der skete. Han ved ikke, hvorfor mandens udtalelse ikke er
side 17
med på videoen eller telefonopkaldet.
...
Vidne 6 forklarede, at han er tiltaltes bror. Han bor i Hobro på Adresse 4. Han kom til Danmark i 2013. Tiltalte kom til Danmark ca. 1 år efter. De har som brødre altid haft et tæt forhold til hinan-den og boede, også inden de kom til Danmark, i samme by. Han vil betegne tiltalte som et helt almindeligt menneske, der passer sit arbejde. De har set hi-nanden 2-4 gange om ugen, hvor tiltalte har besøgt vidnet og hans familie. Nogle gange har tiltalte spist med, andre gange har det været helt korte be-søg. Han kendte ikke Forurettede personligt, men han vidste, at han var Stilling og hil-ste på ham, hvis han mødte ham i byen. Han ved ikke, om tiltalte og Forurettede kendte hinanden. Han har aldrig hørt tiltalte omtale Forurettede.
Den 3. juni 2022 kom tiltalte hjem til vidnet om natten. Han husker ikke tids-punktet nærmere, men det kan godt passe, at det var ved 22-tiden. Han hav-de forud herfor senest talt med tiltalte om formiddagen, hvor tiltalte havde besøgt ham. Tiltalte havde leget lidt med hans børn og var derefter taget af-sted igen. Tiltalte sagde ikke, hvad han skulle i løbet af dagen. Han ved ikke, om tiltalte malede for nogen i sin fritid. Han har ikke hørt tale om, at tiltalte skulle male eller lignende for Forurettede. Da tiltalte kom tilbage samme aften, ringe-de han på døren, og tiltaltes hustru åbnede. Tiltalte kom ind i stuen, og vid-net kunne se, at han havde et sår på læben, der blødte. Da han spurgte, hvad der var sket, fortalte tiltalte, at han havde været oppe at slås med Forurettede. Tiltal-te virkede irriteret, ked af det og trist. Han bemærkede ikke, om der var an-dre skader på tiltalte.
Foreholdt side 3, 2. afsnit, i afhøringsrapport af 6. juni 2022, bilag H-9-3, ekstrakten side 1098, hvoraf fremgår:
"Adspurgt til Tiltaltes tilstand, da han kom til han i lejligheden, forklarede han at han var hævet ved øjnene og ved læberne. Han havde en skade ved øjet der blødte. Han havde blod på hænderne og blod i ansigtet. Han kunne ikke se om der var skader på hænderne. Han havde ikke lagt mærke til det, da Tiltalte var i lejligheden i max 5 minutter",
forklarede vidnet, at det godt kan være, at han forklarede sådan, men han husker det ikke i dag. Han lagde ikke mærke til, om tiltalte havde meget blod på sig. Tiltalte fortalte ikke, hvorfor han havde været oppe at slås med Forurettede. Vidnet gav ikke tiltalte lov til at fortælle mere. Han ville ikke selv have balla-de og sagde til tiltalte, at det var hans eget problem, og at han skulle gå. He-refter forlod tiltalte lejligheden. Tiltalte var der ikke i mere end 5 minutter. Han ved ikke, hvor tiltalte tog hen, men tiltalte blev ked af det, da han smed ham ud.
Vidnet satte sig, røg en cigaret og ringede til sin svoger, Vidne 7, der er gift med hans kones søster. Det er almindelig kutyme i Syrien, at man, når der er
side 18
ballade i familien, kontakter andre familiemedlemmer. Vidnet bad Vidne 7 om at komme. Han fortalte Vidne 7, at han havde smidt tiltalte ud af lejligheden. Vidne 7 kom sammen med sin kone og 3 børn på 9, 10 og 13 år. Vidnet var selv ked af det, fordi han havde smidt tiltalte ud. Det var ikke på grund af slåskampen, han ringede til Vidne 7, men fordi der var problemer i familien. Han ville tale med Vidne 7 personligt. Derfor bad han Vidne 7, der boede i Aar-hus, om at komme. Det var der ikke noget usædvanligt ved. Vidne 7 og hans familie kom alligevel næsten hver weekend og besøgte dem. Samtidig med at Vidne 7 ankom, kom også tiltalte tilbage. Han ved ikke, om tiltalte og Vidne 7 havde mødt hinanden udenfor. Vidne 7 spurgte vidnet, hvad der var sket. Han sagde til Vidne 7, at han skulle spørge tiltalte. Tiltalte fortalte Vidne 7, at han havde været oppe at slås med Forurettede. Tiltalte nævnte ikke noget om, at der var sket et uheld. Vidnet sagde til tiltalte, at han selv måtte tage ansvaret for det, der var sket. Han var irriteret på tiltalte. De var kommet til Danmark for at arbejde og klare sig selv, ikke for at slås. Tiltalte ringede, mens han var der, via FaceTime til sin kone, der bor i Tyrkiet. Han hørte tiltaltes kone spørge tiltalte, hvorfor han havde et sår på læben. Tiltalte fortalte sin kone, at han havde været oppe at slås med en ven. Da hun spurgte nærmere ind til det, lagde han på. Tiltalte sagde ikke, at der var brugt våben i forbindelse med slåskampen.
Foreholdt side 3, 2. afsnit, i afhøringsrapport af 13. december 2022, bilag H-9-4-1, ekstrakten side 1105, hvoraf fremgår:
"Tiltalte og Forurettede blev uenige om prisen på noget malerarbejde, Tiltalte skulle udfører for Forurettede. De blev uvenner, og der opstod slagsmål",
forklarede vidnet, at han ikke husker at have forklaret sådan, men hvis det fremgår af rapporten, må han have sagt det. I dag kan han ikke huske noget om det.
Tiltalte sagde, at han ville tage til Tyskland og blive væk et par dag, da det godt kunne være, at Forurettedes familie eller pårørende ville komme efter ham. Det blandede vidnet sig ikke i. Han spurgte heller ikke mere ind til det. Tiltalte spurgte, om han ville køre ham til Tyskland, men det ville han ikke. Herefter spurgte tiltalte Vidne 7, om han ville køre ham, men Vidne 7 havde ikke kørekort. Vidne 7 havde en ven i By 1, der kunne køre tiltalte, og Vidne 7 kørte ham dertil. Vidnet kørte efter i en anden bil, da han ville give tiltalte 3.000 kr., som han skyldte ham.
På spørgsmål fra forsvareren forklarede vidnet, at tiltalte er glad for vidnets børn. De har også besøgt ham i arresten. Vidnet var på Spillehal i løbet af da-gen. Tiltalte var der også. De spillede på spillemaskiner og talte derfor ikke meget sammen. Tiltalte var helt, som han plejede. Han tror ikke, at tiltalte gik med kniv. Han har aldrig set ham med én. Han ved ikke, hvorfor tiltalte var irriteret, da han kom hjem til vidnet om aftenen. Da han spurgte ind til så-ret på læben, blev tiltalte irriteret. Han græd også. Tiltaltes kone blev ked af
side 19
at høre, at tiltalte og Forurettede havde skændtes. Hun spurgte, hvorfor de havde været oppe at slås, men tiltalte afsluttede samtalen. Han husker det ikke præ-cist, men måske talte tiltalte og hans kone om, at tiltalte skulle komme til Tyrkiet.
Han ved, at tiltalte lavede malerarbejde i sin fritid. Tiltalte er normalt ikke en person, han skændes med. De har jævnligt lånt penge af hinanden, dog ikke store beløb. Han husker ikke, om tiltalte havde et sår i panden.
Foreholdt side 2, 2. afsnit, 2. linje-3. afsnit, i afhøringsrapport af 4. juni 2022, bilag H-9-1, ekstrakten side 1092, hvoraf fremgår:
"Det var Tiltalte som kom forbi, hvilket han gjorde ca. 3-4 gange om ugen. Tiltalte gik først ud i køkkenet, og afhørte antog at det var for at drikke noget vand. Herefter kom Tiltalte ind i stuen, og afhørte kunne se at Tiltalte blødte fra hovedet og fra næsen, og at han var hævet omkring munden.
Afhørte spurgte Tiltalte hvad der var sket, hvortil Tiltalte svarede, at han var kommet op at skændes med en ven – og at de havde slået hinanden",
forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan. Det kan godt passe, at tiltalte var i køkkenet, inden han kom ind i stuen. Han husker ikke i dag hvilke skader, tiltalte havde.
...
Vidne 7 forklarede, at han er i familie med Vidne 6. Deres koner er søstre. Han kender tiltalte overfladisk gennem Person 1, som han har besøgt ca. én gang om ugen sammen med sine børn. Det har mest været i weekenderne, og nogle gange har tiltalte også været der. Han boede på daværende tidspunkt i Aarhus. Hans indtryk af tiltalte var, at tiltalte var en almindelig person. Tiltalte var hidsig og nem at hidse op. Han har selv ople-vet tiltalte hidsig, men aldrig voldelig.
Foreholdt side 2, 4. afsnit, 6.-8. linje, i afhøringsrapport af 9. august 2022, ekstrakten side 1373, hvoraf fremgår:
"Sigtede så måske Tiltalte én gang om måneden ved besøg hos Person 1 i Hobro.
Sigtede kendte Tiltalte som en hidsig person. På et tidspunkt, hvor der var uoverensstemmelse mellem børnene, slog Tiltalte sigtedes datter",
forklarede vidnet, at det er korrekt, at han har forklaret sådan. Det er også korrekt, at det foregik sådan. Tiltalte kunne ikke styre det, når han blev hid-sig.
Han blev ringet op den 3. juni 2022 om aftenen af Person 1, der spurgte: "kan du komme nu, vi har et problem". Person 1 sagde, at han kunne tage børnene
side 20
med. Det syntes han ikke, at der var noget mærkeligt ved. Han husker ikke hvad klokken var, men det var om aftenen, og han var på vej i fitnesscenter i By 1. Person 1 sagde ikke, hvorfor han skulle komme. Han tankede bilen, hentede sin familie i Aarhus og kørte mod Hobro. Undervejs ringede Person 1 og spurgte, hvorfor han var forsinket. Han husker ikke, om han også talte med tiltalte på vej til Hobro. Det var ikke noget unormalt ved, at han skulle besøge Person 1.
Han husker ikke, om tiltalte var hos Person 1, da han og familien ankom, eller om han kom lige efter. Person 1's kone græd og fortalte ham, at der var et pro-blem med tiltalte. Senere sagde hun, at der havde været et slagsmål mellem tiltalte og Forurettede. Han kendte ikke Forurettede, og hun fortalte ikke, hvad der nærmere var sket. Tiltalte fortalte heller ikke noget om det. Person 1 var sur over, at til-talte lavede ballade og ikke kunne opføre sig ordentligt. Tiltalte sagde ikke noget om, at der var sket et uheld, eller at der havde været våben involveret. Tiltalte virkede noget forvirret. Han kunne se på ham, at han havde været oppe at slås. Han havde ridser og blod i ansigtet, bl.a. en ridse ved næsen og én i panden. Han ved ikke, om det var tiltaltes eget blod.
Foreholdt side 3, 3. sidste afsnit i samme afhøringsrapport, ekstrakten side 1380, hvoraf fremgår:
"Omkring skader på Tiltalte forklarede sigtede, at Tiltaltes hår normalt var
gråt/hvidt, men denne aften var det helt rødt. Det var voldsomt. Tiltalte gjorde ikke noget for at fjerne blodet. Han vaskede sig ikke. Tiltalte var ik-ke selv kommet til skade. Han var blevet kradset meget lidt i ansigtet. Ellers ingen skader",
forklarede vidnet, at man kunne se, at der var blod i tiltaltes ansigtet. Tiltalte havde også blod i håret. Hans ansigt var rødt, men der var ikke synlige ska-der. Stemningen i lejligheden var trist. Kvinderne sad og græd. På et tids-punkt sagde tiltalte, at han var nødt til at tage til Tyskland i 2-3 dage. Tiltalte var bange for, at nogen fra Forurettedes familie ville slå ham. Tiltalte talte i telefon med sin kone, men han husker ikke, hvad der blev talt om. Han kan dog hus-ke, at tiltaltes kone sagde til tiltalte, at han var hidsig, at han ikke skulle slås eller lave ballade, og at han skulle komme til Tyrkiet. Tiltalte er meget hidsig. Person 1 bad vidnet køre tiltalte til Tyskland. Da han sagde, at han ikke havde kørekort, blev han spurgt, om der var en anden, der kunne køre tiltalte. Han foreslog en af sine kammerater fra By 1. Han kørte herefter tiltalte til By 1. Der var ikke andre med i bilen. Tiltalte fortalte, at han var kommet op at slås med Forurettede, og at han havde et problem. Han ville til Tyskland og slappe af et par dage. Han sagde ikke andet.
På spørgsmål fra forsvareren forklarede vidnet, at han har kendt tiltalte siden 2019, hvor vidnet kom til Danmark. Han så tiltalte omkring en gang om må-neden hjemme hos Person 1. Det er korrekt, at tiltalte var lidt hidsig. Dette kun-ne vidnet fornemme. Det er ikke noget, han konkret har oplevet. Dog husker
side 21
han én gang, hvor børnene skændtes, og tiltalte blandede sig ved at råbe af dem. Det er ikke korrekt, at tiltalte har slået vidnets datter, men han for-skrækkede hende. Tiltalte var ked af det den pågældende aften. Han havde tårer i øjnene. Det var normalt, at tiltalte blev bange for Forurettedes familie. Tiltalte og Forurettede stammer fra hver deres klan i Syrien.
På spørgsmål fra anklageren forklarede vidnet, at det er korrekt, at tiltalte var hidsig, og at han har set tiltalte være hidsig. Han husker ikke andre episo-der end den med børnene.
...
Politibetjent Vidne 8 forklarede, at han var på arbejde den 3. juni 2022. Han havde på daværende tidspunkt været ansat ved lokalpolitiet Himmerland i Hobro i halvandet år. Han kørte almindelig beredskabspatrulje. Vidnet og hans kollega var de første på stedet den pågældende dag. De fik en melding om et knivstikkeri på Vej 1 i Hobro. De var fremme efter 5-7 minutter. Da de ankom, holdt der en personbil i græsrabatten, hvor der også lå en mand på jorden. Vidnets kollega løb hen til manden og gav førstehjælp. Han var selv kortvarigt henne ved manden, hvorefter han blev gjort opmærk-som på , at der lå en kniv på Vej 1. Han sikrede kniven. Den var med sort skæfte og 12-15 cm klinge. Der var blod på både skæftet og bladet. Manden, der lå på jorden, var en udenlandsk yngre mand. Han kunne se, at mandens tøj var vådt og formodede, at det var blod. Manden trak vejret overfladisk og svævede ind og ud af bevidstheden. Han bemærkede, at man-den havde læsioner på skulderen og armen. Han husker ikke, om han så an-dre læsioner. Det var vidnets vurdering, at skaderne stammede fra kniven.
Foreholdt side 2, 3. afsnit, i rapport af 4. juni 2022, ekstrakten side 27, hvor-af fremgår:
"Manden lå på ryggen, på jorden ved græsrabatten med hovedet ud mod vejen og fødderne ind mod fortovet. Han var iført sorte jogging-bukser, grå t-shirt og sort hættetrøje med lynlås. Han havde bare fød-der. T-shirten og hættetrøjen var vædet i blod. Han røg ud og ind af bevidstheden. Han havde en synlig skade øverst i højre side af brystet, som formeligt stammede fra et knivstik. Han havde ligeledes, hvad der formentlig var afværgelæsioner ved venstre skulder og arm",
forklarede vidnet, at han har beskrevet det som afværgelæsioner, da det var hans umiddelbare indtryk. Der kom en anden patruljebil til stedet og tillige ambulance og paramediciner samt en helikopter.
På spørgsmål fra forsvareren forklarede vidnet, at tidspunkterne i rapporten er noteret ud fra hans ur. De ankom til stedet kl. 21.59. Manden lå på ryggen i græsrabatten. Vidnet husker, at der var yderligere 3-5 vidner tilstede. Et af vidnerne stod ved kniven.
...
side 22
Vidne 9 forklarede, at han kendte Forurettede og tiltalte. Han er selv Stilling, og Forurettede var hans ven. Det var ham, der oplærte Forurettede som Stilling. Han har kendt Forurettede siden den dag, Forurettede flyttede til Hobro. Han husker ikke, hvornår det var. Forurettede var en meget respektfuld mand. Han har intet dårligt at sige om ham. Han kender også tiltalte, der har malet både hans hus og salon. Han har endvidere klippet tiltalte mange gange. Tiltalte kom meget i Butik og var som en ven for ham. Tiltalte var en respektfuld mand. Han var en god person. Han har heller ikke noget dårlig at sige om ham.
Han så tiltalte om lørdagen ca. en uge inden episoden. Tiltalte kom for at få klippet sit hår. Det var efter fyraften. Han og Forurettede havde lige ordnet hinan-dens hår, og han gik og ryddede op, derfor bad han Forurettede klippe tiltalte. Alle var glade og hyggede sig. Tiltalte og Forurettede talte om maling. Det var meningen, at tiltalte skulle male noget hjemme hos Forurettede. De aftalte, at tiltalte skulle gå med Forurettede hjem og se på det. De gik og var væk i ca. 25 minutter, hvor-efter de kom tilbage til salonen. Stemningen var fortsat hyggelig. Han ved ikke, om tiltalte gerne ville male for Forurettede, men stemningen var god mellem dem.
...
Vidne 10 forklarede, at han på daværende tidspunkt i halvandet år havde arbejdet i spillehallen Spillehal i Hobro, onsdag og fredag. Tiltalte var der stort set hver gang, han var på arbejde. Tiltalte spillede på spilleautoma-terne. Når tiltalte ankom, var han meget afslappet og sagde altid "hej", men når han gik igang med at spille, var ham meget fokuseret. Han ved ikke, hvor store beløb tiltalte spillede for.
Den 3. juni 2022 var tiltalte i spillehallen. Han husker, at han talte med ham to gange. Første gang var, da tiltalte havde vundet 300-400 kr. og var kom-met til at putte gevinstsedlen i vekselautomaten. Det fik de rettet op på. An-den gang fortalte tiltalte ham, at hans kone og børn boede i et andet land.
På spørgsmål fra forsvareren forklarede vidnet, at der var flere spillemaskiner i et rum. Han har aldrig set tiltalte blive vred eller aggressiv. Tiltalte gik dog meget op i at spille. Han ved ikke, om tiltalte skyldte penge til nogen. Han har aldrig oplevet tiltalte beruset eller utilstedelig. Den 3. juni virkede tiltalte ikke anderledes, end han plejede.
..."
Sagens øvrige oplysninger
Det fremgår blandt andet af den kriminaltekniske erklæring vedrørende ger-ningsstedsundersøgelsen af lejligheden beliggende Adresse 1 i Hobro, at der i entréen på det indvendige dørhåndtag på indgangsdøren til lejligheden og området omkring dette sås enkelte blodtilsmudsninger. På dø-ren ind til stuen sås på den udvendige dørplade blodtilsmudsninger. Der blev konstateret blod på stuedørens dørhåndtag ud mod entréen. Et billede var
side 23
faldet ned af væggen, mens tre af spisebordsstolene lå ned omkring bordet, og sofabordet stod skråt ud fra den ene sofa. På billedet og på væggen ved siden af sås enkelte blodstænk i et område målt fra gulvet/fodpanelet og ca. en meter op. På spisebordets østvendte del sås udtværinger, som gav reakti-on som for blod. På gulvtæppet sås enkelte blodtilsmudsninger. På dørtrinnet og på inddækningen omkring altandøren sås blodige tilsmudsninger. På selve døren, det indvendige dørhåndtag og på gerigten til højre for døren sås også blodige tilsmudsninger.
Af videoovervågningsmateriale fra Adresse 5 i Hobro, tæt på gernings-stedet, fremgår, at en hvid scooter med en person kl. 21.54 kørte ad Vej 2 i vestlig retning. En hvid scooter, der tilhørte tiltalte, blev senere fundet med blod på sædet og venstre håndtag ud for Adresse 4 i Hobro. Tiltaltes bror, Vidne 6, havde bopæl Adresse 4, og i forbindelse med en ransagning af lejligheden kl. 03.01 den 4. juni 2022 blev der på yder-siden af dørhåndtaget på hoveddøren observeret en mindre plamage af blod, ligesom der inde i lejligheden var en plamage af blod på dørkarmen ind til køkkenet. På en kummefryser i hjørnet af køkkenet lå der en mørk styrt-hjelm med friske blodlignende afsmitninger i stoffet på indersiden. Tiltalte var ikke til stede i lejligheden.
Tiltalte blev anholdt i By 2 den 6. juni 2022 kl. 01.30. På et foto af tiltaltes ansigt formentlig optaget i By 2 den 5. juni 2022 kl. 20.35 ses et rødt mær-ke eller lignende over tiltaltes venstre øjenbryn.
Af personundersøgelse af tiltalte foretaget den 21. juni 2022 af statsobducent Person 3 og Speciallæge 1, Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet, fremgår bl.a.:
"...
Resumé og konklusion
Ved undersøgelsen af den 40-årige mand, der er anholdt og sigtet i en sag om manddrab begået knap 3 uger forud for undersøgelsen, fandtes:
Rødme af huden på bugen (1) og højre arm (3), blodunderløbne mær-ker på ryggen (2), hudafskrabninger på venstre ben (10-11), skarpran-det læsion i højre håndflade (5) og sår på armene (4, 6-9).
Herudover talrige afrundede og let hævede elementer/sår på arme, hænder, ben og fødder.
De påviste områder med rødme af huden (1, 3), hudafskrabningen på venstre ben (11), de blodunderløbne mærker på ryggen (2) og den skarprandede læsion i højre hånd (5) var forholdsvis friske og skønnes opstået efter tidspunktet for aktuelle hændelse. Hudafskrabningen var følge efter et mindre ukarakteristisk stumpt traume, mens de øvrige læ-sioner kan være opstået som oplyst.
side 24
De øvrige læsioner (4, 6-10) var ældre og det kan ikke udelukkes, at de kan være opstået omkring tidspunktet for aktuelle hændelse, men de kan også både være ældre og/eller friskere. De er følger efter henhold-svis mindre ukarakteristisk stumpt traume (10) og uspecifikke (4, 6-9).
De påviste afrundede og let hævede elementer/sår var af varierende al-dre og forenelig med at være følger efter insektbid, som oplyst.
..."
Undersøgelser af afdøde:
Det fremgår af obduktionserklæring af 16. juni 2022, afgivet af Speciallæge 2 og speciallæge Vidne 4, Institut for Retsmedicin, Aar-hus Universitet, bl.a.:
"...
Resumé og konklusion
Ved obduktion af den 37-årige mand, der, ifølge, det oplyste, blev fun-det knivstukket i hjertet på gaden, fik hjertestop, blev genoplivet, men døde på sygehuset efter 4 dage, fandtes:
Skarprandet læsion opadtil på højre side af brystkassen (3), underlig-gende stikkanal med to skarprandede læsioner i knogledelen af højre 2. ribbens underside, ind i højre lungehule, gennem højre lunge og ind i højre hjerteøre. Læsionerne i lunge og hjerte var sammensyede. Skar-prandede læsioner på venstre overarm (12, 13, 14) og skulder (15) med to underliggende overfladiske skarprandede læsioner i overarms-knoglen samt skarprandede læsioner på højre hånd (7) og venstre un-derarm (16). Enkelte hudafskrabninger i ansigtet (1), højre håndled (8), venstre knæ (17) og fodryg (18), blodunderløbne mærker på højre hånds 2.-4. kno (9, 10, 11), kvæstningssår på indersiden af underlæben (2) samt operationsfølger med gennemskæring af brystkassen under 4. ribbensbue (4), dræn til begge lungehuler (5, 6), samt operativt fjernet forreste del af hjertesækken.
Der fandtes i øvrigt brud af ribben 5-7 på højre side fortil og 3-5 på venstre side uden omkringliggende blødning.
Der påvistes ingen forud bestående sygdomsbetingede organforandrin-ger.
Det er oplyst, at nu afdøde blev fundet på gaden i Hobro, fredag 03.06.2022. Han blev med helikopter transporteret til Aarhus Universi-tetshospital hvor han ved ankomst fik hjertestop. Der blev påvist stik ind i højre lungehule gennem højre lunge ind i hjertesæk hvor der fandt-es en del blod (hjertetam-ponade) og stik ind i højre hjerteøre, læsio-nerne blev sammensyet. Brystkassen blev operativt åbnet og der blev
side 25
givet intern hjertemassage samt blod. Han blev genoplivet, men grun-det det store blodtab, lavt blodtryk samt hjertestoppet havde nu afdø-des hjerte haft iltmangel og der fandtes massiv væskeophobning og yderligere behandling fandtes udsigtsløs.
Afdøde blev erklæret død den 07.06.2022, kl. 19.27.
Den umiddelbare dødsårsag antages at være iltmangel med væske-opstemning i hjernevævet efter forblødning og langvarigt hjertestop. Den tilgrundliggende dødsårsag antages at være blod i hjertesæk og lungehule efter stiklæsion i hjerte og lunge.
De påviste læsioner (1-3, 7-18) kan være opstået i forbindelse med ak-tuelle hændelse den 03.06.2022.
Læsionerne med gennemskæring af brystkassen under 4. ribbensbue (4) samt dræn til begge lungehuler (5, 6) sammen med de brækkede ribben 5-7 på højre side fortil og 3-5 på venstre side uden omkringliggende blødning er følger efter omfattende genoplivningsforsøg og operations-følger.
De påviste skarprandede læsioner på brystkasse (3) og arme (7, 12-16) er følger efter skarpe traumer påført med skarp genstand såsom kniv eller lignende. Læsion 3, 12-16 er følger efter stik, hvor læsion 3 har karakter efter stik med en enægget kniv. Læsion 7 er følger efter snit. De påviste skarprandede læsioner på højre hånd (7) og venstre under-arm (16) har karakter af afværgelignende læsioner.
Hudafskrabningerne (1, 8, 17, 18), de blodunderløbne mærker (9, 10, 11) samt kvæstningssåret på indersiden af underlæben (2) er følger ef-ter mindre, ukarakteristiske, stumpe traumer.
Det må antages, at læsion 3 og 15 er påført med moderat til stor kraft, da der er læsioner i højre 2. ribben samt læsioner i overarmsknoglen. Læsion (12-14) må som minimum være påført med moderat kraft, idet der ikke er påvist læsion af knogle.
Vedrørende retning og dybde af de påviste stiklæsioner 3 og 15 henvi-ses til erklæringens side 11.
Der vil blive foretaget supplerende vævsmikroskopisk undersøgelse og retskemisk undersøgelse på materiale sikret fra indlæggelsen ved per-sonundersøgelsen (05.01.377.22). Når resultaterne heraf foreligger fremsendes en supplerende erklæring.
...
Der er påvist følgende stikkanaler:
Kanal A: Fra læsion 3 opadtil på højre side af brystet med læsion gen-nem ribbensmuskulaturen mellem højre 2. og 3. ribben, ses to skarpe
side 26
læsioner ("hak") i undersiden af højre 2. ribben, men læsion ind i højre lungehule med to læsioner af højre lunges overlap, efter det oplyste indstik i hjertesæk og med læsion i højre hjerteøre, med retning bagud, nedad og lidt mod venstre, med en dybde udmålt til 11,5 cm med hjer-tets placering ved obduktionen.
Kanal B: Fra læsion 15 over venstre skulder ses muskulatur og blød-delslæsion med flere mindre sammensyede kar dybt i læsionen. Læsio-nen måler minimum 5 cm i dybden. En egentlig stikkanal kan ikke iden-tificeres, men fortil på overarmsknoglen ses to overfladiske skråtforlø-bende læsioner i knoglen, hver målende 2 x 0,1 cm.
..."
Af supplerende erklæring af 27. juni 2022, afgivet af Speciallæge 2 og speciallæge Vidne 4, Institut for Retsmedicin, Aarhus Univer-sitet, fremgår bl.a.:
"...
Afsluttende konklusion
Ved obduktionen af den 37-årige mand, der ifølge det oplyste blev fun-det knivstukket i hjertet på gaden, fik hjertestop, blev genoplivet, men døde på sygehuset efter 4 dage, foreligger nu resultatet af de supple-rende undersøgelser.
På basis af disse, det oplyste og fundne ændres den umiddelbare og til-grundliggende dødsårsag ikke i forhold til tidligere fremsendte.
Der er ved den retskemiske undersøgelse, udført på hospitalsblod, ud-taget ved indlæggelsen 4 dage forud for døden, påvist ketamin i be-handlingsmæssigt niveau. Ketamin anvendes ved fuld bedøvelse. Afdø-de har ikke været påvirket af alkohol eller misbrugsstoffet på indlæg-gelsestidspunktet.
Tidligere fremsendte resumé og konklusion forbliver i øvrigt uændret.
..."
Anklageren og forsvareren har stillet nogle supplerende spørgsmål, der er be-svaret af Speciallæge 2 og speciallæge Vidne 4, Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet i erklæring af 3. maj 2023. Heraf frem-går bl.a., at de skarprandede læsioner i knogledelen af både venstre over-armsknogle og højre 2. ribbens underside kan være følge efter bevægelse af kniven i såret eller bevægelse af nu afdøde. D et kan ikke oplyses, i hvilken rækkefølge stikkene er påført. Der er gået minutter og ikke timer, fra afdøde blev påført stikket i brystet (læsion 3), til han faldt om. De blodunderløbne mærker på højre 2., 3. og 4. kno (læsion 9, 10 og 11) er følger efter mindre ukarakteristiske stumpe traumer og kan være følge efter anslag med knyttet
side 27
hånd mod en anden person, genstand eller lignende. De påviste læsioner 7 og 8 udgør skarprandede overfladiske læsioner og har ikke karakter af negle-mærker.
Kriminaltekniske og retsgenetiske undersøgelser:
Det fremgår af kriminalteknisk erklæring af 6. februar 2023 efter afstøbning af afdødes ribbensbrusk ved læsion 3, at denne læsion er identificeret som på-ført med den kniv, der blev fundet på Vej 1.
Det fremgår af de kriminaltekniske erklæringer sammenholdt med de retsge-netiske undersøgelser bl.a., at der fra knivbladet og skæftet var dna-materiale fra afdøde, mens der på knivskæftet var dna-materiale, der med den højeste grad af sandsynlighed kan stamme fra tiltalte.
En del af det fundne dna-materiale fra den østlige væg i afdødes lejlighed kan tillige med den højeste grad af sandsynlighed stamme fra tiltalte.
Der var fra blodet på scooteren dna-materiale, der med den højeste grad af sandsynlighed kan stamme fra afdøde.
Der var fra blodet på dørkarmen ind mod køkkenet i lejligheden Adresse 4 samt fra indersiden af styrthjelmen dna-materiale, der med den højeste grad af sandsynlighed kan stamme fra afdøde.
Af det tøj, der blev sikret fra tiltalte efter hans udlevering fra Italien, var der på tiltaltes bukser/bælte samt venstre sko dna-materiale, der med den højeste grad af sandsynlighed kan stamme fra afdøde.
Personlige forhold
Tiltalte er ikke relevant straffet.
Tiltalte har været mentalundersøgt. Af retspsykiatrisk erklæring afgivet den 31. august 2022 af Overlæge, Retspsykiatrien, Aalborg Universitetshospital, fremgår bl.a.:
"...
Konklusion
Tiltalte har ved den retspsykiatriske undersøgelse ikke væ-ret sindssyg, og der er ej heller holdepunkter for at antage, at han har været dette på tidspunktet for de nu påsigtede handlinger.
Han findes begavet lavt i normalområdet. Der er ingen tegn på sygdom indenfor den epileptiforme sygdomskategori eller dementiel tilstand.
Han har gennem nogle år haft et vist alkoholforbrug, mest i weekender,
side 28
men ikke et dagligt misbrug. Han angiver et sporadisk forbrug af hash. Han indtog angiveligt alkohol og hash på dagen for det nu påsigtede, men der er ikke holdepunkter for at antage, at han var i en såkaldt pa-tologisk rustilstand.
Observanden er opvokset i Syrien under almindelige vilkår. Han har gennemført seks års obligatorisk skolegang i hjemlandet. Han var uen-gageret i skoleforløbet og har erhvervet sig begrænsede skrive-, læse-og regnefærdigheder. Han begyndte at arbejde som i 5-årig, først som syerske, senere har han gennem en årrække arbejdet som ufaglært ma-ler. Han har aftjent værnepligt i hjemlandet. Grundet krig i hjemlandet blev han udsat for traumatiske oplevelser/tortur og flygtede til Dan-mark i 2013. Han har gået på sprogskole, men taler meget sparsomt dansk og har brug for tolkebistand under mentalundersøgelsen. Obser-vanden er gift og har et barn med en syrisk kvinde, som er bosiddende i Tyrkiet. Han har fået afslag på ansøgning om familiesammenføring.
Han har haft en enkelt kontakt til det psykiatriske behandlingssystem, hvor han i 2018 blev henvist til Center for flygtninge grundet mistanke om PTSD. Der blev ikke fundet holdepunkter herfor og han blev af-sluttet til egen læge med henblik på mulig henvisning til smerteklinik el-ler center for selvmordsforebyggelse i tilfælde af, at der skulle opstå selvmordstanker. Han har aldrig været i psykofarmakologisk behand-ling.
Under mentalundersøgelsen er der ikke set tegn på psykotisk sygdom, alvorlig affektiv lidelse eller svær personlighedsforstyrrelse.
Tiltalte findes herefter mest sandsynligt omfattet af den i straffelovens § 69 omhandlede personkreds, men der kan ikke, såfremt han findes skyldig i det nu påsigtede, peges på en foranstaltning jf. samme lovs § 68, 2. pkt., som værende mere formålstjenlig end eventu-elt forskyldt straf.
..."
Det fremgår af udtalelse fra Udlændingestyrelsen af 14. august 2023 bl.a.:
"...
Opholdsgrundlag og længde
Tiltalte fik den 30. september 2013 opholdstilladelse i Dan-mark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 indtil den 30. september 2018. Pågældendes opholdstilladelse er senest den 25. august 2020 forlænget indtil den 2. oktober 2022.
Pågældende har pt. en verserende sag om forlængelse af sin opholdstil-ladelse og har under alle omstændigheder ret til processuelt ophold, mens sagen verserer.
side 29
Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til udvis-ningsbestemmelserne regnes fra den 30. september 2013, hvor pågæl-dende fik opholdstilladelse i Danmark, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 2.
Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en ud-lænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.
Tiltalte har således – når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes – haft lovligt ophold i Danmark i ca. 8 år og 9 måneder.
Udvisningshjemmelen
Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betin-gelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 6.
Efter udlændingelovens § 22, nr. 6 kan en udlænding, som har haft lov-ligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 237 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsbe-røvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.
§ 26, stk. 2
Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvi-se til politiets afhøringsrapport af 28. februar 2023.
Heraf fremgår at Tiltalte blandt andet har oplyst, at han:
Har danske kollegaer, men har ikke rigtig danske venner,
Er opvokset i Syrien, hvor han gik i skole indtil 5. klasse, hvor-efter han begyndte at arbejde,
Har arbejdet for Virksomhed i Hobro i 8 år,
Kan ikke skrive eller læse dansk, men forstår det meste dansk og kan også tale sproget i kortere sætninger,
Er gift med syrisk flygtning, som er bosiddende i Tyrkiet, hvor han også besøger hende
side 30
Har en søn på 5 år i Tyrkiet, som han aldrig har set,
Har en bror i Danmark, som han har et meget tæt forhold og har ikke øvrig familie i Danmark,
Har ingen familie tilbage i Syrien, da hans forældre er døde, samt Taler kurdisk-kurmangi og arabisk, men kan ikke skrive kurdisk og kun skrive og læse lidt arabisk, samt
Er af den opfattelse, at han enten vil blive henrettet ved tilbage-venden til Syrien, idet han er eftersøgt af regimet, eller at Forurettedes familieklan vil slå ham ihjel som 'blodhævn', idet det ligger i kul-turen.
Udtalelse om udvisningsspørgsmålet
Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændin-gelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks interna-tionale forpligtelser.
På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 12 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndighe-den nedlægger påstand om udvisning.
Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning ned-lægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6.
..."
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har stor tilknytning til Danmark, hvor han har arbejde, venner og familie. Det er hans ønske på længere sigt at kunne bo i Danmark sammen med sin hustru og søn. De har to gange forgæves søgt familiesammenføring og vil forsøge igen. Hans hustru og barn bor p.t. i Tyrkiet. Det er 8 år siden, han sidst så sin hust-ru. Hans familie i Danmark består af hans bror, svigerinde og deres 3 børn, som alle bor i Hobro. Han er tæt knyttet til sine nevøer og niecer, der har be-søgt ham i arresten. Han har ingen familie i Syrien. Han flygtede fra Syrien til Tyrkiet i 2005, hvor han opholdt sig meget kort, inden han tog videre til Grækenland. Her boede han i 2-3 år. Han tog derefter tilbage til Syrien. I 2013 rejste han til Danmark. Han taler og skriver arabisk og kan tale kurdisk. Han har ingen mulighed for at vende tilbage til Syrien. Han er politisk flygt-ning og vil få problemer med myndighederne. Der er risiko for, at han vil bli-ve henrettet.
Tiltalte blev anholdt i By 2, Italien, den 6. juni 2022, og an-holdt på dansk grund den 21. juni 2022. Han har siden været frihedsberøvet.
Rettens begrundelse og afgørelse
side 31
Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
"...
Kendelse:
Alle dommere og nævninger udtaler:
Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at Forurettede afgik ved døden den 7. juni 2022 som følge af knivstik, han blev påført den 3. juni 2022 forud for kl. 21.55 i sin lejlighed på Adresse 1, i Hob-ro, hvor han befandt sig sammen med tiltalte. Der lægges i den forbindelse blandt andet vægt på de lægelige oplysninger, hvoraf fremgår, at dødsårsagen var en stiklæsion i hjerte og lunge (læsion 3), der er udmålt til en dybde på 11,5 cm og anses for påført med moderat til stor kraft. Herudover er der på-vist yderligere 6 stik- og snitlæsioner på afdøde, hvoraf en (læsion 15), over venstre skulder, måler 5 cm i dybden og også anses for påført med moderat til stor kraft. To af de nævnte skarprandede læsioner, på højre hånd og vens-tre underarm, vurderes ud fra placeringen som afværgelæsioner.
Efter dna-erklæringerne og de kriminaltekniske erklæringer er gerningsvåb-net den kniv, som blev fundet liggende på Vej 1 tæt ved, hvor Forurettede faldt om. Der er således påvist dna fra såvel tiltalte som fra afdøde på kniven. Det kan videre efter såvel de kriminaltekniske erklærin-ger og fotos vedrørende blodspor lægges til grund, at Forurettede efter at være blevet påført de nævnte læsioner flygtede via stuelejlig-hedens altan og ud på Vej 1, hvor han fik hjælp. Det kan i den forbin-delse efter forklaringen afgivet af Vidne 5 lægges til grund, at Forurettede, da der blev ydet førstehjælp, sagde ”pas på, han vil slå mig ihjel” . Tiltalte forlod straks efter hændelsen stedet og flygtede vi-dere til Tyskland og senere Italien, hvor han blev anholdt. Det kan efter tiltal-tes egen forklaring og forklaringerne afgivet af vidnerne Vidne 6 og Vidne 7 lægges til grund, at tiltalte ikke, da han mødte dem i forlængelse af hændelsen, forklarede, hvad der nærmere var sket. Tiltaltes forklaring om det passerede er således først fremkommet under hovedfor-handlingen cirka 1½ år efter hændelsen. Hertil kommer, at den på flere punk-ter forekommer utroværdig og usandsynlig. Forklaringen om, at afdøde i for-bindelse med håndgemæng mellem de to påførte sig selv det dødelige stik i hjertet, er således ud fra enhver praktisk betragtning så usandsynlig, at den må tilsidesættes. Hertil kommer, at de øvrige 6 skarprandede læsioner taler i samme retning. Tiltaltes forklaring om, at afdøde under håndgemænget på-førte sig selv disse i sig selv ganske omfattende læsioner, forekommer ligele-des helt usandsynlig. Det samlede skadesbillede, der støttes af dna-undersø-gelserne, taler også klart for, at det var tiltalte, der anvendte kniven og afdø-de, der forsvarede sig mod angreb med kniv. Det var således afdøde, der fik omfattende og dødelige knivlæsioner, mens det kan lægges til grund, at tiltal-te alene fik smålæsioner som følge af hændelsen. Tiltaltes forklaring om, at
side 32
han blev angrebet af Forurettede med kniv, tilsidesættes der-for også. Denne bevisvurdering støttes i øvrigt af de to læsioner, som i ob-duktionserklæringen vurderes som afværgelæsioner.
Retten finder det derfor bevist, at tiltalte påførte Forurettede flere stik og snit på kroppen som anført i tiltalen. Efter stiksårets placering (læsion 3) i den højre del af den øvre brystregion, dybden af stikket og den kraft, der må være anvendt, finder retten, at tiltalte må have anset det for overvejende sandsynligt, at knivstikket ville medføre døden.
Retten finder derfor tiltalte skyldig efter tiltalen i forhold 1.
Med hensyn til forhold 2 finder retten ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse det for bevist, at tiltalte medbragte kniven til afdødes lejlighed. Retten finder det derfor ikke bevist, at tiltalte har været i besiddelse af kniven på offentligt tilgængelige steder, men alene i lejligheden, hvorfor han frifindes for overtræ-delse af knivlovens § 1. Med denne bemærkning findes han - som følge af be-visvurderingen ovenfor - også skyldig i forhold 2.
Derfor bestemmes:
Tiltalte er i forhold 1 skyldig i manddrab efter straffelo-vens § 237.
Tiltalte er i forhold 2 skyldig i overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.
..."
Retten har truffet følgende enstemmige afgørelse vedrørende sanktions-spørgsmålet m.v.:
Straffastsættelse
Straffen fastsættes til fængsel i 12 år, jf. straffelovens § 237 og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.
Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at drab efter praksis som ud-gangspunkt straffes med fængsel i 12 år. Det beror på en konkret vurdering, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan bevirke, at dette ud-gangspunkt fraviges i skærpende eller formildende retning. Retten har efter sagens omstændigheder ikke fundet grundlag for at fravige udgangspunktet.
Konfiskation
Retten følger påstanden om konfiskation, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.
Udvisning
Tiltalte er syrisk statsborger og er i den foreliggende sag blevet idømt 12 års fængsel for bl.a. manddrab. Der er herefter hjemmel til at udvise tiltalte efter
side 33
udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 1, 2, 6 og 8, samt § 23, nr. 2 og 3. Tiltalte skal således udvises ubetinget med indrejseforbud for bestandig, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, medmindre udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Spørgsmålet er herefter, om en sådan udvisning vil være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om respekt for familie- og privatliv.
Det beror på en proportionalitetsafvejning, om udvisning af tiltalte vil være forenelig med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. I afvejningen indgår på den ene side det samfundsmæssige behov for udvisning
- særligt under hensyn til alvoren og karakteren af den kriminalitet, som til-talte har begået. På den anden side indgår varigheden af tiltaltes ophold her i landet og styrken af hans familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til hen-holdsvis Syrien og Danmark.
Tiltalte er i dag 41 år og har efter det oplyste en ægtefælle og en søn i Tyrki-et, som han forgæves har forsøgt at få familiesammenført her til landet. Han har således hverken samlever, ægtefælle eller børn i Danmark, og hans eneste familiemæssige relation her er hans bror og dennes familie. Han kom til lan-det som 31-årig og har haft lovligt ophold i ca. 8 år og 9 måneder. Han har under sagen haft tolkebistand, idet han ikke taler tilstrækkeligt dansk, som han heller ikke kan skrive eller læse. Han har haft arbejde i Danmark, men har ingen danske venner. Han taler kurdisk-kurmangi og arabisk, men kan dog efter det oplyste ikke skrive kurdisk og kun skrive samt læse lidt arabisk. Retten finder, at tiltalte må anses for at have en væsentligt større tilknytning til Syrien, hvor han er født, opvokset og taler sproget, end til Danmark. He-refter, og efter arten og grovheden af den kriminalitet som tiltalte nu er dømt for, finder retten, at de hensyn, som taler for at udvise tiltalte er så tungtve-jende, at de har større vægt end de hensyn, som taler imod udvisning af ham.
Samtlige dommere og nævninger finder således efter en samlet vurdering, at ubetinget udvisning af tiltalte med indrejseforbud for bestandig ikke er et u-proportionalt indgreb i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention.
Tiltalte udvises derfor ubetinget med indrejseforbud for bestandig, jf. udlæn-dingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 1, 2, 6 og 8, samt § 23, nr. 2 og 3, jf. § 32, stk. 4, nr. 7.
Erstatning og godtgørelse
Dommerne tager påstandene om erstatning og godtgørelse i det anerkendte omfang til følge som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret:
Tiltalte straffes med fængsel i 12 år.
side 34
Der konfiskeres en kniv.
Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud for bestandig.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltalte skal inden 14 dage med renter efter erstatningsansvarslo-vens § 16 til Vidne 1 betale 1.384.000 kr., til Erstatningspart 1 betale 404.744 kr. og til Erstatningspart 2 betale 341.964 kr., alle c/o advokat Tove Jør-gensen, Lille Torv 6A, 1. sal, 8000 Aarhus C.
Dommer 1Dommer 2 Dommer 3