Dom
D O M
afsagt den 2. oktober 2024 af Vestre Landsrets 1. afdeling (dommerne Ida Skouvig og Henrik Præstgaard (kst.)) i nævningesag
V.L. S – 0041 – 24
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
Født 1982
(advokat Helle Kaad Iversen, Aarhus)
Retten i Aalborg har den 18. december 2023 under medvirken af nævninger afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 10-5214/2023).
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rej-ste tiltale og stadfæstelse af sanktionen.
Anklagemyndigheden har gentaget påstanden om konfiskation af en kniv.
Tiltalte har påstået forhold 1 henført under straffelovens § 245, og i øvrigt frifindelse. Til-talte har endvidere påstået formildelse. Efter afgørelsen af skyldsspørgsmålet har tiltalte påstået stadfæstelse af udvisningen.
Tiltalte har ikke haft bemærkninger til påstanden om konfiskation af en kniv.
- 2 -
Bistandsadvokat Tove Jørgensen har på vegne af Vidne 1, Erstatningspart 1 og Erstatningspart 2 påstået stadfæstelse af afgørelsen om erstatning og tortgodtgørelse, og således at der sker forrentning efter erstatningsansvarslovens § 16 fra den 21. december 2023.
Tiltalte har anerkendt kravene, herunder størrelsesmæssigt, hvis han findes skyldig i over-trædelse af straffelovens § 237. Hvis han findes skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, har han påstået frifindelse.
Supplerende oplysninger
Det fremgår af byrettens retsbog af 28. november 2023, at tiltalte, der er udleveret fra Itali-en på baggrund af en sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, under rets-mødet, hvor hans forsvarer var til stede, har samtykket i, at sagen behandles i overens-stemmelse med den tiltale, der fremgår af anklageskriftet.
Forklaringer
Tiltalte og vidnerne politibetjent Vidne 8, politiassistent Vidne 2, Vidne 5, Vidne 1, Vidne 6, Vidne 7, kriminal-tekniker Vidne 3 og speciallæge Vidne 4 har for landsretten i det væsentli-ge forklaret som i 1. instans.
Tiltalte har supplerende forklaret, at den forklaring, som han afgav for byretten, er korrekt gengivet, men at der er nogle ting, som han efterfølgende er kommet til at tænke på, som giver anledning til nogle ændringer.
Inden episoden havde han kendt Forurettede i 4 til 5 år. Han kendte Forurettede fra byen, fra Forurettedes arbejde som Stilling og fra sprogskolen. Hvis de mødtes på gaden, ville han have stoppet op og talt med ham. I deres kultur betragtede de hinanden som venner, men han kom ikke hos Forurettede privat. Der havde ikke været noget uvenskab mellem dem forud for den 3. juni 2022. Ons-dag forud for episoden ringede Forurettede til ham og spurgte, om han kunne komme hjem til Forurettede den 3. juni 2022 om aftenen. Han skulle komme forbi med noget maling og for at se på noget arbejde, som han skulle udføre for Forurettede. Han havde malerbøtten med om aftenen den
- 3 -
3. juni 2022. Malerbøtten stod på scooteren mellem hans ben. Han kørte hen til Forurettede om-kring kl. 21.20.
Forevist stillbilleder fra videoovervågning den 3. juni 2022, kl. 21.20, fra Vej 3 har tiltalte forklaret, at det er ham på scooteren. Han mener, at man på billederne kan se, at der er en bøtte maling mellem hans ben. Han tog hjem for at hente maling og styrthjelm. Still-billederne er optaget efter, at han havde været hjemme og hente malerbøtten og styrthjel-men. Han var på vej hen til Forurettede.
Han har ikke malet i Forurettedes lejlighed. Om mandagen forud for episoden spartlede han lidt hos Forurettede. Det var ca. kl. 21.30. Det er det eneste arbejde, som han har udført for Forurettede. Det tog kun 5 minutter at lave, og det var noget, som han gjorde som privatperson.
Forevist ugesedler vedrørende arbejde udført i februar 2022 på Adresse 1 har tiltalte forklaret, at arbejdet blev udført i lejligheden over Forurettedes lejlighed.
Da han den 3. juni 2022 ankom til Forurettedes lejlighed, pressede Forurettede ham til at komme med ind i lejligheden. Han kunne se på Forurettede, at Forurettede var stresset, forvirret og urolig. Han spurgte ikke Forurettede, hvad der var galt, men han kunne se på Forurettede, at Forurettede havde brug for at snakke. De talte om tiltaltes problemer med at få familiesammenføring, og Forurettede nævnte navnet på en advokat, som kunne hjælpe, men Forurettede anbefalede ham, at han ikke fik sin kone til Dan-mark, da man ikke kunne stole på kvinder. Han sagde til Forurettede, at han ikke ville blande sig i Forurettedes forhold til sin kone. Forurettede sagde til ham, hvordan kan du stole på din kone. Han sagde til Forurettede, at Forurettede skulle blande sig uden om tiltaltes forhold til sin kone, børn og mor. Han bad Forurettede om at holde kæft. Han blev chokeret over det, som Forurettede sagde til ham, fordi han savnede sin familie. Han havde dengang ikke set sin kone i 5 til 6 år, og det påvirkede ham meget, at Forurettede talte sådan om hans kone. Han blev sur på Forurettede og sagde, at han ville gå, og at Forurettede ikke var en ven. Forurettede skubbede til ham og ville ikke lade ham gå.
I begyndelsen havde stemningen mellem dem været okay, men da Forurettede begyndte at tale om hans kone, blev stemningen dårlig. Forurettede havde brug for at tale om det, da Forurettede var meget jaloux. Han sagde, at Forurettede ikke skulle blande sig i hans ægteskab. Det var på det tidspunkt, at han ville gå. Forurettede skubbede ham, da han ville gå. Forurettede talte også om tiltaltes afdøde mor, og det var meget fornærmende.
- 4 -
Han sagde ”din idiot” til Forurettede, og han ville forlade lejligheden, men han fik ikke lov til at gå ud. Forurettede slog ham med knytnæve, så han faldt. Forurettede kom imod ham, og han sparkede efter Forurettede og ramte Forurettede på læben. Han slog og sparkede Forurettede i ansigtet. Forurettede blødte og løb ud i køkkenet og hentede en kniv. Da han så Forurettede med en kniv, blev han chokeret. Forurettede kom imod ham med kniven i hånden. Han spurgte Forurettede, om han var dum, og om det var alvor. Tiltalte sagde ”væk med kniven” . Forurettede gik mod ham og svingede kniven. Knivens skæfte ramte tiltalte i panden. Han fik et sår i panden. Han skubbede Forurettede væk med en hånd, da han ikke turde komme tæt på Forurettede. Forurettede stak ud efter ham med kniven en gang mere, og han greb fast om begge Forurettedes håndled med hænderne. Forurettede holdt fortsat fast i kni-ven. Han trak Forurettede mod sig forover og ind mod sig selv. Han hev Forurettede ud til sin højre side, og Forurettede faldt ned mod gulvet. Han brugte sit højre ben til at vælte Forurettede, så Forurettede faldt. Det var noget selvforsvar, som han havde lært i militæret i Syrien. Han ville have Forurettede til at falde, for at han selv kunne løbe ud af lejligheden.
Forurettede sagde ”av” , da han faldt. Han så ikke, hvor kniven var, da Forurettede lå ned, men Forurettede havde kniven i hånden, da Forurettede væltede ned på gulvet. Forurettede landede på brystet og havde ansigtet i gulvet. Han ville hjælpe Forurettede, da han kunne se, at Forurettede var kommet til skade. Han begyndte at ringe 112. Forurettede vendte sig om på sin højre side. Forurettede spurgte, om han kunne se, hvad der var sket med ham. Han så blod, og kniven sad i Forurettedes bryst. Han sagde, at Forurettede ikke skulle flytte sig, og at han ville ringe efter en ambulance. Kniven var ikke i Forurettedes bryst, inden Forurettede faldt. Han så ikke kniven gå ind i brystet.
Foreholdt sin forklaring gengivet i byrettens dom side 5, 2. afsnit, 5. linje, om, at Forurettede stak sig selv allerede inden faldet, har tiltalte forklaret, at det ikke er en korrekt gengivelse af den forklaring, som han afgav i byretten. Forklaringen er måske oversat forkert. Han har ikke forklaret noget om, at Forurettede stak sig selv inden faldet.
Forurettede hev kniven ud af brystet og angreb tiltalte igen, mens tiltalte forsøgte at ringe efter en ambulance. Han havde trykket ”11” , men nåede ikke at trykke ”2” , inden Forurettede kom og an-greb ham bagfra. Tiltalte var nødt til at forsvare sig. Han tog sin jakke af for at forvirre Forurettede med den og for at tage kniven fra Forurettede. Det var en tyk jakke, som han fægtede og for-svarede sig selv med. Han havde ikke noget andet at forsvare sig med. Han har ikke tidli-gere fortalt om det med jakken, og det er en af de ting, som han er kommet til at tænke på, efter sagen blev behandlet i byretten.
- 5 -
Han slog jakken ud mod Forurettedes ansigt og tog fat om den hånd, der holdt kniven. Han fik ikke kniven fra Forurettede. Han sagde, ”giv mig kniven” , men han fik den ikke. Da han holdt fat i Forurettedes hånd, blev Forurettede ramt af kniven igen, men han ved ikke hvor. Forurettede sagde ”av, av” igen. Tiltalte sagde ”smid kniven” . Han fornemmede, at Forurettede blev ramt af kniven, men han så det ikke.
Han var bange for selv at komme til skade, og han var bange for, at Forurettede kom yderligere til skade. Han ville gerne væk fra lejligheden. Tiltalte blev ramt af kniven på armen og på tommeltotten i forbindelse med, at han forsøgte at få kniven fra Forurettede. Kniven var også tæt på hans hals. Hvis han ikke havde været stærkere end Forurettede, ville han selv være blevet ramt mere af kniven. Han blev ramt af kniven, efter at han havde forsøgt at sløre Forurettedes syn med jakken.
Først havde Forurettede kniven i højre hånd, og derefter skiftede han kniven over i venstre hånd. Da det gik op for Forurettede, at Forurettede ikke kunne klare ham, løb Forurettede ud på altanen. Forurettede opgav og forlod lejligheden først. Tiltalte havde først tænkt sig at flygte, men da han så, at Forurettede var såret, ville han hjælpe Forurettede. Fra altanen truede Forurettede med at hente sin klan. Døren til altanen blev ikke lukket af Forurettede. Han husker ikke, om Forurettede lukkede altandøren. Forurettede kastede kniven ud på gaden og hoppede ud fra altanen. Forurettede sagde ikke noget, da han hoppede ud fra alta-nen. Det var lettere at komme ud på gaden via altandøren. Der skete kun noget i stuen og på altanen. Efter at Forurettede var hoppet ud fra altanen, forsøgte tiltalte ikke igen at ringe 112. Det tænkte han ikke over, da han ville se, om der var sket noget med Forurettede i forbindelse med, at Forurettede hoppede ud fra altanen. Han gik derfor ud for at tjekke, om altanen var højt oppe. Han gik ud ad hoveddøren og rundt om hjørnet, hvor han så Forurettede løbe ude på vejen. Der var kommet andre mennesker til, og det var derfor ikke nødvendigt at ringe efter 112. Han troede, at de, der kom for at hjælpe, var en del af Forurettedes klan, og han blev derfor bange. Der var 4 til 5 personer til stede. Forurettede stoppede en bil, men han så ikke, om det kunne være personer fra Forurettedes klan. Han kørte derefter væk fra stedet. Selvom han var blevet angrebet af Forurettede, overvejede han ikke at ringe efter politiet. Det var en chokerende episode, og han blev selv bange. Han tænkte, at det danske politi var ligesom det syriske politi, og derfor turde han ikke ringe efter politiet.
Efter episoden tog han hen til sin bror, Vidne 6, da Forurettedes klan ved, hvor tiltalte bor. Tiltalte blødte fra ansigtet, og Vidne 6 spurgte, hvad der var sket. Han svarede, at han havde været oppe at slås med Forurettede om noget arbejde. Han fortalte ikke nærmere om det. Han behøver
- 6 -
ikke fortælle sin bror om det hele, da han ikke er noget barn. Han fortalte ikke Vidne 6 om diskussionen om, hvorvidt man kan stole på sin kone. Det kom ikke Vidne 6 ved. Han spurg-te Vidne 6, om Vidne 6 ville køre ham til Tyskland, men det ville Vidne 6 ikke, idet det var tiltal-tes eget problem. Han gik ind i køkkenet for at vaske hænder, og imens hørte han, at Vidne 6 talte med Vidne 7. Han vidste derfor, at Vidne 7 var på vej til Vidne 6. Tiltalte gik udenfor og ventede på Vidne 7. Han ville spørge Vidne 7, om Vidne 7 ville køre ham til Tyskland. Han sagde til Vidne 7, at der havde været et lille slagsmål. Han har ikke fortalt Vidne 7 og Vidne 6, hvad der virkelig skete. Det er kun i byretten og nu i landsretten, at han har forklaret, hvad der virke-lig skete.
Han flygtede til Tyskland og videre til Italien, hvor han blev anholdt. Han var bange for, at afdødes klan ville tage hævn. Han skulle være væk i 4 dage, så situationen kunne falde til ro. Når Forurettede var blevet frisk igen, kunne tiltalte komme tilbage og sige undskyld, og så kunne de blive gode venner igen.
Det var meningen, at han ville tage til Tyrkiet og besøge sin familie. Han ville være væk 1 uge eller 14 dage. Han var ikke bekymret for, at Forurettedes klan herefter ville komme efter ham, da han dengang ikke vidste, at Forurettede var død. Han kom ikke selv tilbage til Danmark, da han blev anholdt i Italien.
Den 3. juni 2022 havde han været på Spillehal, inden han kørte ud til Forurettede. Han kom på Spillehal 2 til 4 gange om ugen. Hans økonomiske situation var god den 3. juni 2022. Han manglede ikke penge.
Forevist rapport af 29. juni 2022 om kontooplysninger fra Spar Nord, hvoraf fremgår, at tiltalte pr. den 31. maj 2022 havde et indestående på 103,81 kr., og at der efterfølgende ikke havde været transaktioner, har tiltalte forklaret, at han ikke plejede at sætte penge i banken, og at han i stedet havde kontanter. Der var ikke uenighed mellem ham og Forurettede om penge.
Forurettede fik mange skader, og han fik selv kun få skader. Dette skyldes, at Forurettede overfaldt ham, mens han forsvarede sig selv. Han skubbede Forurettede tilbage, mens tiltalte holdt om Forurettedes hånd, der havde fat i kniven. Derved ramte kniven ind i brystet på Forurettede. Det var for at for-svare sig selv, og det var ikke for at skade Forurettede. Tiltalte har aldrig selv haft kniven i hån-
- 7 -
den. Det var ikke med vilje, at han stak Forurettede. Fra første sekund sagde han til Forurettede, at Forurettede skulle passe på med kniven, og at det var farligt.
Læsionen på læben opstod ved, at tiltalte sparkede Forurettede, og skaden ved skulderen opstod, da han skubbede til Forurettede, der holdt kniven. De øvrige skader opstod under tumulten. Forurettede stak ikke sig selv. Der er ingen der stikker sig selv. Skaderne på Forurettede, som i obduktionser-klæringen er beskrevet som afværgelæsioner, opstod ved, at han holdt Forurettedes hænder, og at Forurettede i den forbindelse kom til skade.
Foreholdt på ny, at det af byrettens gengivelse af hans forklaring fremgår, at Forurettede stak sig selv, har tiltalte gentaget sin forklaring om, at han ikke har forklaret sådan, og at det må være en tolkefejl.
Adspurgt af forsvareren har tiltalte forklaret, at han kom til Danmark i 2013 fra Syrien. Han er kurdisk s yrer, hvilket Forurettede også er. Når han omtaler ”klan” , mener han en gru ppe af personer, som kommer fra samme område. Klanerne har våben, og de kontrollerer et om-råde. Tiltalte kommer ikke fra en klan, men det gjorde Forurettede. Man tog konflikter internt, og det er hverken politi eller domstol, der afgør konflikterne. Det er den afdødes familie, der skal tage hævn. Det var derfor, at han rejste ud af landet umiddelbart efter episoden. Forurettede havde mange familiemedlemmer i Hobro.
Forurettede havde det ikke godt, da tiltalte ankom til lejligheden, og Forurettede ville gerne tale med ham om det. Forurettede var meget jaloux, da hans kone havde været ham utro, hvilket Forurettede sagde til ham. Det var det, der fik Forurettede til at sige til ham, at tiltalte ikke kunne stole på sin egen ko-ne.
Tilbage i 2022 var det omkring 5 til 6 år siden, at han sidst havde set sin egen familie. Det er ikke nemt at få visum til Tyrkiet, da det kræver et gyldigt pas, og hans pas er kun gyldigt i 2 år ad gangen, og det tager et år at få visum til Tyrkiet. Han har et barn i Tyrkiet, som nu er 7 år gammel. Det er en stor sorg for ham, at han ikke kan være sammen med sin kone og sit barn. Det er grunden til, at han blev så vred. Dertil kom, at Forurettede også fornærmede hans afdøde mor. Han blev vred og ville ikke længere tale med Forurettede. Han ville gå, men Forurettede skubbede ham, og derefter fik tiltalte to knytnæveslag af Forurettede. Det ene slag ramte i panden, og det andet slag ramte på munden. Man kunne se på den afdødes knoer, at de var blålige, og det skyldes, at Forurettede slog ham en gang på hagen og en gang i panden. Knytnæveslagene
- 8 -
medførte, at tiltalte faldt til jorden. Forurettede ville slå ud efter tiltalte igen, og derfor sparkede han ud efter Forurettede og ramte ham på munden. Derefter løb Forurettede ud i køkkenet for at hente en kniv. Mens Forurettede var ude i køkkenet, rejste tiltalte sig op. Forurettede kom løbende mod ham med kniven. Inde i stuen opstod der tumult, og derved blev møblerne blandt andet skubbet rundt. Han blev ramt af knivens skæfte.
Forevist foto af tiltalte optaget i forbindelse med, at han blev anholdt i Italien, byrettens ekstrakt side 812, har tiltalte forklaret, at skaden over hans venstre øjenbryn stammer fra, at han blev ramt med knivskæftet. Skaden over hans højre øje skyldes knytnæveslaget.
Det første stik fik Forurettede, da han faldt. Forurettede rejste sig op og ville stikke tiltalte. Tiltalte tog sin jakke af for at forsvarer sig med den. Forurettede holdt kniven i sin hånd, og tiltalte tog fat i Forurettedes hænder og førte Forurettedes hænder, så Forurettede blev stukket. Da han holdt fat i Forurettedes hænder, kunne Forurettede ikke bevæge sine hænder. Det var ham, der stak Forurettede, men mens Forurettede selv holdt kni-ven. Tiltalte var meget vred, og Forurettede ville ikke slippe kniven. Tiltalte havde ikke på noget tidspunkt selv fat i kniven. Han er en fredelig person, og han har aldrig før stukket nogen med en kniv. Han har aldrig før haft problemer med andre, og han har aldrig før gjort no-gen noget.
Han vil i dag mene, at han overreagerede, men det hele gik så stærkt. Det var Forurettede, der kom med kniven. Han forstår ikke, hvorfor Forurettede ude på vejen skulle have sagt, at tiltalte vil slå Forurettede ihjel. Tiltalte har ikke på noget tidspunkt i lejligheden sagt, at han ville slå Forurettede ihjel.
Da han blev hentet af politiet i Italien, spurgte han en af betjentene, om manden, som han havde stukket, havde det godt. Han vidste ikke på det tidspunkt, at Forurettede var død. Det fandt han først ud af under grundlovsforhøret.
Da Forurettede hoppede ud fra altanen, regnede han ikke med, at Forurettede var kommet alvorligt til skade. Forurettede kunne gå, og derfor regnede han ikke med, at skaderne var så alvorlige.
Adspurgt af anklageren har tiltalte forklaret, at han ikke fik lov til at komme ud af lejlighe-den, da han blev angrebet af Forurettede med kniven. Han kunne ikke gå ud ad hoveddøren, fordi Forurettede stod i vejen for ham. Han tænkte ikke på at gå ud ad altandøren. Han vidste ikke, hvor langt ned der var fra altanen. Han blev meget vred på Forurettede, da Forurettede nævnte hans kone og mor. Han sagde nogle grimme ting til Forurettede, og derfor blev Forurettede også vred på ham.
- 9 -
Adspurgt af forsvareren har tiltalte forklaret, at Forurettede faldt, fordi tiltalte fældede Forurettede. Da Forurettede faldt, havde Forurettede kniven i hånden, og Forurettede slap ikke kniven, da han faldt med brystet ned i kniven. Tiltalte havde fat i Forurettedes hænder, så han ikke kunne bevæge hænderne. Tiltal-te var meget stærkere end Forurettede.
Politibetjent Vidne 8 har supplerende forklaret, at det første, de observe-rede, da de ankom til stedet, var, at der holdt en personbil, og at der lå en mand i rabatten. Der var en person ved den mand, som var kommet til skade, og der stod et vidne ved kni-ven, der lå på Vej 1. Han talte vist ikke med personen, som var ved den tilskadekom-ne. Vidnet gik over og sikrede kniven. Han går ud fra, at der var ringet 112, da de var til-kaldt via vagtcentralen. Han bemærkede ikke, om personen ved den tilskadekomne talte i telefon. Han talte ikke med den tilskadekomne, men han var kortvarigt ovre ved ham. Det var i den forbindelse, at han bemærkede skaderne. Den tilskadekomne lå helt stille og svæ-vede ind og ud af bevidstheden. Manden mumlede, og han kunne ikke tyde, hvad der blev mumlet. Han har i rapporten skrevet, at der var afværgelæsioner, da det var hans formod-ning på grund af det stiksår, som personen havde, og det på skulderen lignede afværgelæ-sioner.
Foreholdt ekstrakten side 26, 1. til 3. afsnit, har vidnet forklaret, at de godt vidste, at der var rekvireret ambulance mv. De var den første vogn på stedet. Det var politibetjent Person 4, der sad ved den tilskadekomne. Hans opgave var blandt andet at sikre, at de ikke blev angrebet af en eventuel gerningsmand.
Det var en sensommeraften, og der var gode lysforhold. Han var kortvarigt henne ved den tilskadekomne, og ellers sørgede han for at sikre stedet, kniven og omgivelserne.
Han er sikker på sin observation om, at den tilskadekomne svævede ind og ud af be-vidstheden, selvom han kun var henne ved den tilskadekomne i kort tid. Det er ikke noget, som han fik oplyst af Person 4. Det var hans egne observation.
Politiassistent Vidne 2 har supplerende forklaret, at han deltog i ransagningen af Adresse 4. De kom hurtigt og voldsomt ind i lejligheden. Som han husker det, kom der to kvinder ud fra et værelse, da de trængte ind i lejligheden. Lidt efter kom der også en ældre mand. De talte ikke med dem alle sammen. Et af børnene tolkede lidt for en af kvin-
- 10 -
derne. Det var primært en kvinde, de talte med, og hun oplyste, at tiltalte havde været forbi tidligere på aftenen, og at tiltalte havde været smurt ind i blod. Tiltalte havde forladt lejlig-heden igen. Beboerne i lejligheden fortalte ellers ikke om, hvilken tilstand tiltalte var i, eller hvor tiltalte var på vej hen. De talte ikke med beboerne om de spor, de fandt.
Da de sparkede døren ind, var det hans fornemmelse, at nogle af beboerne var gået i seng. De var kun lige kommet ind, da de blev mødt af de første personer, og derfor tror han ikke, at alle personerne sov. Manden havde joggingtøj på. I lejligheden var der en ældre mand, to kvinder og fire børn. Pigen, der fungerede som tolk, var teenager.
”Smurt ind i blod” var beboernes eget begreb, og derfor blev det skrevet ind i rapporten. Der var blodplamager på dørhåndtaget og en mindre blodplamage ved karmen. Der var endvidere en lidt større plamage af blod ved styrthjelmen. Han ved ikke, om efterforskerne efterfølgende fandt yderligere sport efter blod.
Vidne 5 har forklaret, at det nok var både ham og hans datter, der blev opmærksomme på manden. Det var datteren, der sagde, at hun troede, at manden havde brug for hjælp. Han parkerede bilen og steg ud. Han husker ikke, om manden lå ned, da vidnet steg ud af bilen. Hvis hans datter steg ud, blev hun ved bilen, men det havde han ikke fokus på. Han ringede 112, og mens han talte med alarmcentralen, gik han hen mod manden. Han husker ikke, hvor mange sekunder der gik, inden han kom igennem til alarmcentralen. Han var et stykke fra manden, da han fik hul igennem til 112. Han løb ikke mod manden, da han også var lidt bange i situationen. Da han kom hen til manden, lå manden på kørebanen. Manden blødte fra flere steder blandt andet fra armen og fra brystet. Manden var ret blodig. Man-den ville gerne have hjælp, men han ville først have manden ind i siden af vejen, så de ikke blev påkørt. Det var hans vurdering, at manden godt selv kunne komme ind til siden.
Manden var gået ud på vejen for at få hjælp. Det var helt tydeligt, at mandens intention var at få hjælp. Manden gestikulerede med håndbevægelser, at han havde brug for hjælp. Vid-net var bange for selv at komme til skade, men han var ikke i tvivl om, at manden havde brug for hjælp. Manden talte, og han forstod, hvad der blev sagt. Han kan i dag ikke huske alt, hvad der blev sagt, men han husker tydeligt, at manden sagde ”Pas på, han vil slå mig ihjel” . Manden talte ikke højt, da manden var ilde tilredt. Han husker tydeligt ordene, da vidnet blev bange for, om han selv var i fare. Da det blev sagt, var datteren 10 meter væk. Han husker det sådan, at han havde forbindelse til 112, da manden sagde det med at passe
- 11 -
på, men vidnet er ikke helt sikker. Der var ikke andre end ham og manden til stede, da det blev sagt. Han mener, at han havde telefonen oppe ved øret, mens han talte med alarmcen-tralen. Opkaldet til alarmcentralen varede længe. Vidnet ringede op, før han kom hen til manden, og vidnet lagde først på, da paramedicineren var begyndt på førstehjælp. Det var noget sent i forløbet, at alarmcentralen bad ham om at slå video til, og det var efter, at manden havde sagt ”Pas på, han vil slå mig ihjel” .
Manden stirrede frem for sig og virkede meget bange og i chok. På det tidspunkt faldt manden ind og ud af bevidstheden. Manden har sikkert sagt andre ting, men det, vidnet husker i dag, er kun det med ”Pas på, han vil slå mig ihjel” . Det blev sagt en gang.
Han er kendt på stedet og bor omkring 100 meter væk. Forevist foto, ekstrakten side 200, har vidnet forklaret, at han kom kørende fra højre side af billedet mod venstre og drejede ind på vejen, som ses på billedet. Han så manden første gang længere mod højre, end det er muligt at se på billedet. Manden faldt om i højre vejbane af Vej 1. Han husker ikke, om han var nået helt hen til manden, inden han fik kontakt med 112.
Forevist foto, byrettens ekstrakt side 200, har vidnet forklaret, at han vil skønne, at der måske er 20 til 25 meter fra altanen med den røde pil til det sted, hvor han så manden før-ste gang.
Han ville først ignorere manden, da han havde sin datter med i bilen. Hans første tanke var, at manden var fuld eller påvirket, og han havde derfor ikke lyst til at blande sig.
Foreholdt afhøringsrapport, byrettens ekstrakt side 709, nederste afsnit, 4. linje, om, at der var ventetid, inden opkaldet til 112 gik igennem, har vidnet forklaret, at det lyder rigtigt, at der var lidt ventetid, inden han kom igennem til 112. Han husker, at han var frustreret over ventetiden. Det er hans gæt, at ventetiden var mindre end et minut.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at hendes ægteskab med Forurettede var godt. Det var et ganske almindeligt ægteskab. De havde været sammen siden 2012 og havde 2 børn sam-men.
Der var ingen ændring i Forurettedes adfærd op til den 3. juni 2022. Hun kommunikerede med ham 3-4 gange om dagen, mens hun var i Irak. De sms’ede og sendte billeder, og de talte
- 12 -
også sammen. Forurettede fortalte generelt om, hvad han lavede. Forurettede nævnte tiltalte. Det var no-get med maling af lejligheden, og at aftalen med tiltalte herom blev aflyst, men hun husker det ikke nærmere. Forurettede sagde, at han havde talt med tiltalte og aflyst aftalen. Det var me-ningen, at hun og Forurettede skulle flytte fra lejligheden, idet de efter nytår skulle købe et hus.
Hun kender tiltalte fra Hobro. Hun ved, hvem han er, men de hilser ikke på hinanden. Når hun ikke lukkede døren op den dag, da han bankede på, skyldtes det, at hun ikke åbner for nogen, som hun ikke kender.
Hun er ikke kommet i tanke om noget, der kan forklare, hvorfor Forurettede blev slået ihjel. Det var normalt, at de havde store beløb liggende i lejligheden som det beløb på 200.000 kr., som hun har forklaret om. Hun ved ikke, om pengene er blevet stjålet. Hun har nævnt over for politiet, at pengene var væk. Der var ikke andre end hende og Forurettede, der vidste, at pen-gene var der.
Kniven, der blev fundet på Vej 1, var med 100 % sikkerhed ikke deres. Det ved hun, fordi det var hende, der stod for madlavningen.
Det er rigtigt, at Forurettedes brødre sad på tilhørerpladserne, da hun afgav forklaring i byretten. Hun ønsker ikke at svare på, om det indebar, at det var en presset situation for hende.
Da hun afgav forklaring til politiet den 6. juni 2022, havde hun det psykisk ikke ret godt. Hun var da lige kommet hjem fra Irak. Måske har hun dengang nævnt nogle datoer, som hun ikke kan huske i dag. Hun er klar over, at tiltalte har været hos dem én gang. Hun kan ikke huske, om hun har sagt det til politiet, som er skrevet i rapporten.
Hun er sikker på, at aftalen med tiltalte blev aflyst. Hun mener ikke, at hun blev spurgt derom i byretten.
Der lå ca. 200.000 kr., 7.000 euro og smykker i en bøtte i køkkenet. Der lå også penge i soveværelset. I soveværelset lå der en kniv. Kniven var der, fordi de var bange for røveri. Som flygtning er man usikker på fremtiden, og derfor gemte de kontanter i hjemmet. Det store beløb i køkkenet var gemt bag emhætten, hvor det ikke kunne ses. Man skulle kravle op på køkkenbordet. Derfra kunne man se ned bag emhætten. Der blev ikke lavet malerar-bejde i køkkenet. Hun er enig i, at det ikke er særlig sandsynligt, at tiltalte har set pengene
- 13 -
bag emhætten. Hun viste politiet, hvordan man skulle kravle op på bordet for at se penge-ne. Man skulle bruge en stol for at komme op, og derfor kunne man udefra se, hvad der skete.
Det er rigtigt, at der er knive af mindst 3 forskellige mærker i køkkenet. Hun har kun set den kniv, der blev anvendt under episoden, fotograferet fra en side. Det er hendes opfattel-se, at den kniv, der blev brugt, var en fiskekniv. Det blev drøftet i retten under byrettens be handling af sagen. Tiltalte blev kaldt for ”Kaldenavn” . Det er ken dt i Hobro.
Billedet af kniven på side 185 i ekstrakten er det billede, hun har fået forevist af kniven. Hun tror ikke, at hun har set andre billeder af kniven. Forevist billede af kniven side 184 i ekstrakten, har hun forklaret, at hun ikke har set det billede før. Hun er fortsat af den opfat-telse, at det ikke var deres kniv.
Hun havde et godt ægteskab med Forurettede. Der har aldrig været jalousi mellem dem. Hun hav-de venner og gik i skole. Hun er ikke bekendt med, at Forurettede havde svært ved at stole på kvinder. Hvis Forurettede havde været jaloux, havde han ikke ladet hende rejse til Irak.
Foto 1, ekstrakten side 320, er fra deres køkken. De penge og smykker, der er forsvundet, var gemt i et rum der, hvor den røde pil peger hen på billedet side 321 i ekstrakten. Hun har selv lagt stanniolet, som ses på billedet ekstrakten side 323, i rummet. Pengene lå i stanniolet. Noget af guldet har hun fået tilbage fra politiet. Det, der er forsvundet, er det, der lå i det hemmelige rum.
Vidne 6 har supplerende forklaret, at han ofte talte sammen med sin bror. Det gjorde han også op til den 3. juni 2022. I perioden op til den 3. juni var tiltalte helt, som han plejede. Han talte ikke med tiltalte om Forurettede op til den 3. juni 2022.
Da tiltalte kom om aftenen den 3. juni 2022, sagde tiltalte, at han og Forurettede havde været oppe at slås. Tiltalte sagde kun, at Forurettede havde slået han, og at han havde slået tilbage. Tiltalte nævnte ikke andet. Tiltalte havde de skader, vidnet har forklaret om i byretten. Han husker ikke andre skader. Han husker ikke at have forklaret, at tiltalte blev irriteret over, at han spurgte til tiltaltes skader. Det er muligt, at tiltalte græd. Tiltalte var trist og ked af det, mens han var hos vidnet. Det er muligt, at tiltalte ringede til sin kone, men han husker det ikke nærmere i dag. Tiltalte lagde på, men vidnet talte ikke med tiltalte om, hvorfor han
- 14 -
lagde på. Vidnet havde ikke lyst til at høre, hvad der var sket, og bad tiltalte om at forlade lejligheden. De nåede derfor ikke så langt i snakken om, hvad der var sket. Tiltalte var vil-lig til at gå.
Det er rigtigt, at han og hans bror lånte penge af hinanden. Det var i størrelsesordenen 1.000 - 3.000 kr. Han ved ikke, om tiltalte manglede penge, da de var på Spillehal den 3. juni 2022. Tiltalte havde ikke økonomiske problemer. Tiltalte fik fast løn i malerfirmaet.
Tiltalte var, inden episoden fandt sted, en helt almindelig rolig person, der passede sit ar-bejde og kom på besøg hos dem. Tiltalte har altid været en stille og rolig person. Tiltalte savnede sin familie. Han tror, tiltalte græd, da han var i lejligheden, fordi tiltalte var ked af det, men han spurgte ikke tiltalte herom.
Det er rigtigt, at tiltalte var bange for, at Forurettedes familie ville komme efter ham. Han kan be-kræfte, at det i Syrien er sædvanligt, at familien til en forurettet vil hævne sig. Det er mu-ligt, at nogle familier også vil gøre det i Danmark. Andre familier gør det ikke. Han for-ventede ikke, at episoden ville give vidnet problemer, men han ville helst holde sig ude af det.
Vidne 7 har supplerende forklaret, at tiltalte kan blive lidt hidsig, når han er sammen med børn, idet han savner sin søn i Tyrkiet.
Han talte med tiltalte, når de mødtes. Han havde et helt normalt forhold til tiltalte. Den pågældende aften var tiltalte lidt hidsig og var ked af det og fortrød det. Han kan ikke i dag huske, hvordan tiltalte var hidsig. Tiltalte var ikke hidsig i bilen, da de kørte til By 1. I bilen var tiltalte rolig, men i chok. Tiltalte var meget stille i bilen, og han var også ked af det. Han husker ikke, hvad tiltalte sagde om, hvad der var sket. Tiltalte sagde, at han ville være væk i 2-3 dage, indtil det hele var faldet til ro. Der, hvor Forurettede kom fra, var klanerne fortsat en tradition. Han forstod på tiltalte, at det bare var et lille problem, og at tiltalte der-for ikke ville være væk i længere tid.
Med hidsig mener han, at tiltalte bliver provokeret hurtigere end andre. Den pågældende aften bar tiltalte præg af, at han havde været udsat for problemer. Han skældte ikke ud på andre. Når tiltalte var hidsig over for børnene, skyldtes det, at han elskede dem. Det var en
- 15 -
normal reaktion at blive hidsig i en situation som den, der var opstået. Der er forskel på at være hidsig og aggressiv.
Der var blod i tiltaltes hår den pågældende aften, og han havde også sår i ansigtet. Måske var der kommet blod i tiltaltes hår, da tiltalte vaskede sårene. Bortset fra den episode, hvor tiltalte var hidsig over for vidnets datter, har han ikke oplevet tiltalte hidsig.
Det er normalt, at klanerne hævner sig.
Kriminaltekniker Vidne 3 har supplerende forklaret, at de havde været inde på bade-værelset i lejligheden, men de vurderede, at der ikke var sket noget inde på badeværelset. Udtrykket blodtilsmudsninger betyder, at der er blod på en flade. Blodtilsmudsninger kan deles op i dryp, stænk og udtværinger.
De vurderede, at der havde været kamp i stuen på grund af den måde, som møblerne stod på og mængden af blod i stuen. De vurderede, at der havde været aktivitet på altanen ud fra mængden af blod. De tror ikke, at der havde været kamp ude på altanen, men der havde været en form for aktivitet. Den forurettede kan være hoppet ud fra altanen. De ved ikke, om gerningsmanden havde været ude på altanen.
Når de skal lave deres vurderinger ud fra mængden af blod på et gerningssted, har det be-tydning, hvor meget tøj, personen der blødte, har haft på. Der skal være meget blod for at en person, som er stukket med kniv, afgiver blodstænk. Det vil være normalt, at der kom-mer blodudtværinger.
Kniven blev sendt til laboratoriet til undersøgelse, og hun foretog ikke aftørring for DNA på kniven. Hun målte og tog billeder af kniven. Hun ved ikke, hvor aftørringen for DNA på kniven er sket, men ud fra beskrivelsen i den retsgenetiske erklæring af 25. juli 2022, ekstrakten side 461, sammenholdt med billederne på ekstrakten side 241 og 242, er det hendes vurdering, at aftørringen er sket ved overgangen mellem skæfte og knivblad på knivens venstre side, når kniven holdes med ægkanten nedad. ”FA” er en forkortel se for fingeraftryk.
Speciallæge Vidne 4 har supplerende forklaret, at oplysningen om stikdybden af læsion 3 og 15 på henholdsvis 11,5 cm og 5 cm ikke er helt sikre. Der var sket en del
- 16 -
behandling af afdøde efter episoden, og det kan have betydning for opmåling af stikdyb-den. Hjertet og lungerne bevæger sig desuden, mens man er i live. Da de lavede deres ob-duktionserklæring, var en stor del af hjertesækken fjernet. Der er derfor en del forbehold i erklæringen vedrørende stikdybden. Brystkassen kan i forbindelse med behandlingen også være blevet presset sammen, og det kan også have betydning, når de måler stikdybden. I forhold til læsion 3 kan afvigelsen være flere cm. Det er hendes vurdering, at afvigelsen kan variere 1 til 2 cm.
På grund af de store operative indgreb er det ikke muligt at sige noget helt præcist om stik-vinklen på læsion 3. Hun kan dog sige, at stikket er kommet fra højre mod venstre og mod hjertet, men de kan ikke angive det præcist.
Ud fra oplysningerne fra kirurgerne var det deres vurdering, at læsion 15 oprindelig var to læsioner, men de kunne som følge af behandlingerne ikke selv konstatere det med sikker-hed. Læsion 12 til 14, som var i samme område som læsion 15, støtter denne vurdering. Usikkerheden i forhold til dybden af læsion 15 er måske i mm op til omkring 1 cm.
Det er deres vurdering, at der som minimum skulle moderat kraft til for at lave læsion 3. Det vurderede de ud fra skaderne på knoglen. Der kan også have været brugt stor kraft, men det kan de kun konkludere, hvis knoglen har været skåret over.
Når de vurderer, at en skade er selvforskyldt, sker det typisk på baggrund af flere ensartede skader, eller hvis der har været tøvelæsioner. Hun ved ikke, om læsion 3 kunne være selv-påført, men det er der ikke noget, der tyder på. Hun kan dog ikke udelukke det.
De blodunderløbne mærker på knoerne var uspecifikke, men følger efter stumpe traumer. De kan ikke udtale sig om, hvorvidt mærkerne er kommet ved, at knoerne har slået mod noget, eller noget er slået mod knoerne. Skaderne på knoerne kunne være opstået ved, at afdøde havde givet et knytnæveslag. Mærkerne var ikke friske, og det giver en usikkerhed i forhold til konklusionen. Der var ikke tilsvarende blodunderløbne mærker på venstre hånd. Hvis man slår med en knytnæve, ses der ofte skader som læsion 9 til 11. Hvis man slår med knytnæve, kan der opstå brud på knoerne, typisk på 5. kno.
- 17 -
Læsion 7 og 16 har de beskrevet som afværgelæsioner ud fra skadernes placering. Det havde ikke noget med læsionernes udseende at gøre. Læsionerne kunne også være opstået på alle mulige andre måder.
Læsion 3 kan have medført døden. De andre læsioner kan også have haft betydning i for-hold til, at manden efterfølgende afgik ved døden. Der var eksempelvis en pulsåreblødning i armen ved læsion 15, men den havde lægerne fået styr på, da han ankom til sygehuset. Hun ved ikke, hvor meget blod han havde mistet, inden lægerne fik styr på den blødning. De tror, at det var læsion 3, der var årsag til, at han afgik ved døden.
Hun kan ikke sige, at man generelt vil tabe en kniv, hvis man stikker sig selv. Hun kan ikke udtale sig om, hvorvidt kniven blev hugget ind i personen, eller om personen faldt oven på kniven. Hvis man falder oven på kniven, så vil personens vægt have betydning for stikkets dybde. Hun har svært ved at forestille sig den situation.
Det er hendes vurdering, at kniven var spids, men det afhænger af, hvad man sammenlig-ner kniven med.
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldsspørgsmålet:
Der er om skyldsspørgsmålet afsagt
” K e n d e l s e:
Begge dommere og alle nævninger udtaler:
Forhold 1:
Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at det er bevist, at Forurettede den 3. juni 2022 i sin lejlighed, hvor han befandt sig sammen med tiltalte, pådrog sig flere stik og snit på kroppen fra en kniv, hvor-ved han fik flere dybe stiklæsioner bl.a. med skade på hjerte, lunge og knogler, og at han som følge heraf afgik ved døden den 7. juni 2022. Det tiltrædes herved også, at det efter de
- 18 -
lægelige oplysninger er bevist, at dødsårsagen var en stiklæsion i hjerte og lunge (læsion 3).
Tiltalte har heller ikke for landsretten afgivet en troværdig forklaring om, hvordan Forurettede pådrog sig skaderne. Han har således for landsretten fastholdt sin forklaring om, at stiklæsionen i hjerte og lunge (læsion 3) opstod ved, at Forurettede fik kniven i brystet, da denne faldt med kniven i hånden. Tiltalte har desu-den forklaret skiftende om det øvrige forløb, til dels afhængigt af, om han er blevet ud-spurgt af anklageren eller forsvareren. Under hensyn hertil og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, herunder om betydningen af de øvrige oplysninger i sagen, tiltrædes det, at tiltaltes forklaring om, hvordan Forurettede pådrog sig skaderne, må tilsidesættes, og at det derfor er bevist, at det var tiltalte, der påførte Forurettede stik og snit på kroppen som beskrevet i tiltalen.
Efter karakteren af læsionerne, der er påført med kniv, herunder navnlig læsion 3, der med moderat til stor kraft og med betydelig stikdybe ramte hjerte og lunge, tiltræder landsret-ten, at det er bevist, at det har stået klart for tiltalte, at det var overvejende sandsynligt, at Forurettede ville dø som følge af voldsudøvelsen, og at tiltalte derfor har haft forsæt til manddrab, jf. straffelovens § 237.
Det tiltrædes således, at tiltalte er fundet skyldig i tiltalen i dette forhold.
Forhold 2
Det er heller ikke efter bevisførelsen for landsretten bevist, at tiltalte medbragte kniven til Forurettedes lejlighed, ligesom det ikke er bevist, at han medtog kniven, da han forlod lejligheden. Det tiltrædes derfor, at det ikke er bevist, at tiltalte har besiddet kniven på offentligt tilgængeligt sted. Herefter, og da det i forhold 1 er bevist, at tiltalte i lejligheden besad og anvendte kniven til at udøve vold, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig som sket i dette forhold.
T h i b e s t e m m e s:
Byrettens afgørelse af skyldsspørgsmålet stadfæstes.”
- 19 -
Sanktion
Alle voterende udtaler følgende:
Straffen fastsættes til fængsel i 12 år, dog således, at der i medfør af straffelovens § 86, stk. 5, sker afkortning for den periode fra den 5. til den 21. juni 2022, hvor tiltalte har været frihedsberøvet i Italien.
Med denne ændring tiltrædes byrettens afgørelse om straffen.
Ved fastsættelsen af straffen er der lagt vægt på de samme forhold, som byretten har an-ført. Det, som tiltalte har forklaret om baggrunden for episodens opståen, kan ikke føre til et andet resultat.
Anklagemyndigheden og tiltalte har nedlagt samstemmende påstande om stadfæstelse af afgørelsen om konfiskation og om udvisning med et indrejseforbud for bestandigt, dog således at udvisning sker i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 1, 2 og 6. Det tiltrædes med denne ændring, at påstandene er taget til følge.
De juridiske dommere udtaler:
Tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237. Det tiltrædes derfor, at han skal betale erstatning og godtgørelse til Vidne 1, Erstatningspart 1 og Erstatningspart 2. Tiltalte har ikke bestridt opgørelsen af kravene. Påstandene om erstatning og godtgørelse tages derfor til følge. Kravene forrentes efter erstatningsansvarslovens § 16 fra den 21. december 2023.
Med de anførte ændringer stadfæstes byrettens dom.
Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.
T h i k e n d e s f o r r e t:
- 20 -
Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at der i straffen sker afkortning for frihedsbe-røvelsen i udlandet for perioden 5.- 21. juni 2022, og således at kravene på erstatning og godtgørelse forrentes fra den 21. december 2023.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Ida Skouvig Henrik Præstgaard
(kst.)