Dom
Retten på Frederiksberg
D O M
afsagt den 16. november 2023
Rettens nr. 1901/2023
Politiets nr. 0100-73112-00017-22
Anklagemyndigheden
mod
Arrestant Tiltalte
CPR nr. (Født 2004)
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 23. februar 2023.
Tiltalte er tiltalt for
1.
forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 b,
ved den 15. juli 2022 ca. kl. 20.35 ud for Frederiksborgvej 118A-C i Køben-havn, på offentligt tilgængeligt sted, ved brug af det i forhold 2 nævnte sky-devåben, at have forsøgt at dræbe Forurettede 1, idet tiltalte affyrede ikke under 13 skud mod Forurettede 1 der kom kørende i personbil Reg. nr. 1 med forsæt til at dræbe ham, hvilket imidlertid mislykkedes, idet mindst tre af skuddene ramte bilen, mens Forurettede 1 ikke blev ramt.
2.
overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlo-vens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3,
ved på samme tid og sted som i forhold 1, uden politiets tilladelse og under særligt skærpende omstændigheder, at have været i besiddelse af en pistol, af ukendt mærke, isat skarp ammunition, som kunne og blev affyret i pisto-len, som det er beskrevet i sagens forhold 1.
3.
overtrædelse af straffelovens § 121,
ved den 23. september 2022 i tidsrummet mellem ca. kl. 12.00 og 14.30 på den offentlige Institution på Adresse 1 i København med hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale at have overfaldet tre ansatte på Institution, idet tiltalte kaldte Forurettede 2, Forurettede 3 og Forurettede 4
Std 75274
side 2
for "bøsse", "svans", "junkier" eller lignende samt sagde "jeg knepper jer" eller lignende.
4.
overtrædelse af straffelovens § 119 stk. 1,
ved på samme tid og sted og mod det samme personale som er nævnt i sa-gens forhold 3, at have truet med at øve vold mod nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, idet tiltalte udtalte "dræber jer", "bare vent og se jeg dræber dig", "jeg får en kanon ind og sky-der dig i hovedet", "jeg dræber din kone og dine børn og jeg får to til at spar-ke døren ind hos din familie" eller lignende.
5.
overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiseren-de stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 2, stk. 3, jf. bilag 1, liste, A, nr. 2,
ved den 25. marts 2022 ca. kl. 14.15 i en personbil med Reg. nr. 2 ud for Adresse 2 i København, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med Forurettede 1 og Vidne 1, hvis sager behandles særskilt, med henblik på videreoverdragelse at have været i besiddelse af 148,48 gram heroin.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsel.
Tiltalte har i forhold 1 nægtet sig skyldig i den rejste tiltale, men erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 252. Tiltalte har er-kendt sig skyldig i forhold 2 og 3 og erkendt sig delvist skyldig i forhold 4, idet han har nægtet at have sagt: ”Jeg får en kanon ind og skyder dig i hove-det” . Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 5.
Forsvareren har på tiltaltes vegne nedlagt påstand om rettens mildeste dom.
Sagens oplysninger
Forklaringer
Der er under sagen afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Forurettede 1, Vidne 2, Forurettede 2, Vidne 3, politibetjent Vidne 4, Vidne 1 og Vidne 5.
side 3
Tiltalte har afgivet følgende forklaring:
Ad forhold 1 og 2
Tiltalte forklarede, at det er rigtigt, at det er ham, der skyder på videoen. Det kan godt passe, at han affyrede mindst 13 skud mod bilen, der kom kørende. Det var Forurettede 1, der sad i bilen. Forurettede 1 var en ven på daværende tidspunkt. Han kender Forurettede 1 fra Nordvest, hvor han kommer fra. Den bil, Forurettede 1 kørte i, var tiltaltes bil.
Bilen var købt dagen før - den 14. juli 2022 - i By. Person 1 havde set bilen på DBA og havde forhandlet med sælgeren. De kørte sammen ud og købte bilen. Det var tiltalte, der gerne ville have en bil. Det var Person 1, der forhandlede med sælger, da Person 1 havde mere erfaring med bilkøb end tiltalte. Tiltalte havde ikke kørekort, men på daværende tidspunkt var det sejt, at have en bil. De havde fået en, der kørte sort taxa, til at køre dem til By. Det var ikke en, tiltalte kendte. De var chaufføren, tiltalte, Person 1 og Forurettede 1 i bilen.
Efter at have købt bilen, der var en Opel, kørte Forurettede 1, Person 1 og tiltalte derfra. Ham, der havde kørt dem til By, kørte derfra i sin egen bil.
Den 15. juli 2022 ved 20-tiden kørte tiltalte, Vidne 2 og Forurettede 1 i bilen. De kørte fra Landsdommervej 1 til Netto ved Lygten. Tiltalte og Vidne 2 sad bagi, og Forurettede 1 kørte bilen. Forurettede 1 sagde, at han skulle have bilen, da han skulle bruge den, men tiltalte sagde, at det var hans bil, og Forurettede 1 skulle ikke bruge den. Tiltalte svarede nok lidt flabet, og Forurettede 1 blev sur. Forurettede 1 åbnede bagdøren og tog kvælertag på tiltalte. Det varede måske i 3-4 sekunder, men tiltalte følte det som længere tid. Vidne 2 skilte dem ad, hvorpå Forurettede 1 tog bilen og kørte. Forurettede 1 sagde ikke, hvorfor han skulle have bilen eller til hvad, men tiltalte ville ikke have, at han skulle have bilen, da det var tiltaltes bil. Det var Forurettede 1, der kørte bilen, da tiltalte ikke kunne finde ud af at køre bil. Tiltalte gjorde ikke noget, da Forurettede 1 tog fat i ham, han frøs ligesom fast, men bagefter blev han meget sur, ophidset og frustreret.
Tiltalte og Vidne 2 kom gående ad Oldermandsvej og ved Dollarstore gik tiltalte ind i og købte nogle gule handsker. Han købte handskerne, da han var sur og ophidset, og han ville have sin bil tilbage. Han vil skræmme Forurettede 1 ved at holde en pistol. Tiltalte havde ikke pistolen på sig, da han købte handskerne, men han vidste godt, hvor den var. Det var ikke hans plan at skyde efter bilen, da han købte handskerne. Han købte handskerne for at bruge dem til at holde pistolen.
Efter at have købt handskerne, skrev han til Forurettede 1, at de skulle mødes ved Dansekapellet. Tiltalte ville have sin bil tilbage. Tiltalte gik fra Dollarstore mod Dansekapellet. De nåede ikke at mødes ved Dansekapellet. Da tiltalte kom løbende over vejen mod Dansekapellet, så han bilen med Forurettede 1 komme
side 4
imod ham. Han kunne kende bilen. Det var alene hans hensigt at krydse gaden mod Dansekapellet, da han så bilen. Han var lige kommet ud af tunnellen og skulle krydse vejen, da Dansekapellet lå på den anden side af Frederiksborgvej. Der var et fodgængerfelt længere oppe ad vejen, men han havde ikke tænkt på at gå over der.
Tiltalte skrev til Forurettede 1 for at spørge, hvor han var, og han prøvede også at ringe til Forurettede 1, men Forurettede 1 svarede ikke.
Tiltalte var stadig sammen med Vidne 2, der prøvede at tale tiltalte ned og stoppe ham. Tiltalte var stadig sur, da de gik ad Oldermandsvej, efter han havde købt handskerne. Han ville have sin bil tilbage. Han ville true Forurettede 1 og skræmme ham med en pistol, men det var ikke hans hensigt at skyde.
Pistolen lå i en busk i Bispeparken. Der var flere, der viste, at pistolen lå der. Han har ikke lyst til at oplyse, hvorfor han vidste, at pistolen lå der.
Han færdes med mennesker på sin egen alder, og det er ikke nogen, han regner med, har adgang til våben.
Tiltalte og Vidne 2 gik op ad Frederiksborgvej og gennem Bispeparken, hvor han tog pistolen i busken. De gik mod Dansekapellet. Vidne 2 prøvede at tale tiltalte til ro og holdt fast i ham, da de gik gennem tunnelen. Tiltalte fik vredet sig fri af Vidne 2's greb, lige inden de var ude af tunnelen, og det var derfor, at man på videoen, at han kom løbende ud af tunnelen og over vejen. Han var sur og frustreret, fordi Forurettede 1 havde taget bilen. Bilen betød meget for ham.
Forespurgt hvorfor han kun har en handske på på videoen, forklarede tiltalte, at han mener, at han tabte den anden handske, da han vred sig fri fra Vidne 2.
Han så Opel’en komme kørende med høj hastighed og vidste, at det var Forurettede 1, der kørte den, da det jo var Forurettede 1, der havde taget bilen. Forurettede 1 havde ikke sagt, at han kom kørende ad Frederiksborgvej.
Da bilen var meget tæt på tiltalte, begyndte han at skyde. Han kan ikke sige, hvad afstanden var, men lidt mindre end den afstand, der er mellem ham og anklageren i retten i dag.
Han talte ikke, hvor mange gange han skød, men det kan godt passe, at det var mindst 13 gange.
Han skød skuddene hurtigt efter hinanden. Det var ikke sådan, at han bare trykkede løs, men det var heller ikke langsomt. Selve skudepisoden tog få sekunder.
Han skød, fordi han gerne ville have sin bil tilbage. Det var hans formål at
side 5
gøre Forurettede 1 bange, og selv om Forurettede 1 er 10 år ældre end tiltalte, skulle Forurettede 1 ikke tage bilen, og Forurettede 1 skulle ikke være respektløs overfor ham. Det var hans formål, at Forurettede 1 skulle stoppe.
Han sigtede både op og ned, da han skød. Han sigtede mest ud i luften. Han sigtede ikke på bilen eller i nærheden af den. Han sigtede ikke efter Forurettede 1.
Foreholdt at der var skudhul i fronten af bilen og ved venstre bagdør, forklarede tiltalte, at der blev skudt 13 gange, så det kan være, at et skud var gået op og et ned. Han havde kontrol over skuddene. Han er ikke en erfaren skytte. Han har skudt på nogle skydebaner i Tyrkiet ellers har han ikke skudt.
Han havde ikke tænkt det som en mulighed, at han ville ramme Forurettede 1 med skuddene. Hvis det havde været hans formål, havde han nok ramt ham. Han havde kontrol over, hvor skuddene ramte.
Det var ikke tiltaltes hensigt, at Forurettede 1 skulle rammes, og han havde ikke tænkt, at der var en risiko for at Forurettede 1 kunne blive ramt og dø.
Han var tæt på bilen, da han skød, da bilen kom kørende med høj fart mod tiltalte. Han løb ikke frem mod bilen, det var bilen, der kom kørende mod ham.
Han skød 13 gange, da hans formål var, at Forurettede 1 skulle blive lidt mere bange end hvis han bare havde affyret et skud.
Han havde ikke tænkt på, at han bare kunne skyde op i luften, hvis han bare ville skræmme Forurettede 1.
Han regnede med, at der var patroner i pistolen, da han fandt den, men det var ikke noget, han tjekkede. Han havde ikke ladt pistolen, og han havde ikke rørt ved patronerne.
Foreholdt at der på en af patronerne er et dna-match med tiltalte, forklarede han, at han ikke havde åbnet magasinet, og han havde ikke rørt ved nogle af patronerne.
Han kan ikke sige i hvilken højde, han skød. Når han skød nedad, var det ikke lige ned i jorden, armen pegede lige ud men lidt ned. Når han skød op, pegede pistolen op ad.
Da han havde skudt, løb han hjem. Han ved ikke, hvad Forurettede 1 gjorde, men han vil tro, at han kørte væk. Han regnede ikke med, at Forurettede 1 var ramt, da han jo kørte væk helt almindeligt.
Han var hjemme et par timer og bestemte sig for at rejse væk et stykke tid
side 6
for at få tankerne væk. Han prøvede at købe en billet i lufthavnen samme aften, men det kunne han ikke. Han ville rejse til Tyrkiet på ferie. Det var ikke på grund af skudepisoden, han ville rejse, han trængte bare til frisk ilt til hovedet og til at komme lidt væk fra Nordvest. Det hang måske lidt sammen med skyderiet, at han ønskede at komme lidt væk. Han ville have ferie og se nogle nye mennesker.
Da det ikke lykkedes at købe en billet i lufthavnen, tog han hjem igen. Næste dag lykkedes det at købe en billet til Tyrkiet med mellemlanding i Kosovo. Han rejste den 16. juli 2022. Han kendte en i Tyrkiet, som han boede hos. Ham, han boede hos, skulle åbne en forretning, og det hjalp tiltalte ham med.
Tiltaltes familie ville gerne have, at han kom hjem igen.
Tiltalte og Forurettede 1 fik løst deres konflikt og fundet ud af tingene, mens tiltalte var i Tyrkiet. De blev venner igen. Han har ikke set Forurettede 1 siden episoden, da tiltalte har siddet fængslet siden, men hvis de mødtes i dag, ville der ikke være noget uvenskab mellem dem. Det var nogle mennesker fra Nordvest, der havde mæglet og løst konflikten for dem.
Han var i Tyrkiet en måneds tid og bestemte sig for at tage hjem, dagen før han rejste hjem. Han skulle starte i skole, og hans forældre havde også bedt ham komme hjem. Han blev anholdt i lufthavnen, da han landede.
Forespurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han har kendt Forurettede 1 i 3-4 år. Tiltalte var 17 år på gerningstidspunktet, Forurettede 1 var omkring 10-12 år ældre. De var venner, men ikke venner på samme måde, som han er venner med folk på sin egen alder. Forurettede 1 er fra området. Forurettede 1 er oprettet som kontakt på tiltaltes telefon og de skrev ind imellem sammen. De havde et fint forhold, der var ingen problemer mellem dem. Forurettede 1 var slet ikke involveret i at købe bilen dagen før. Det var sejt at have en bil, selv om han var 17 år og ikke havde kørekort. Nogle af hans venner havde kørekort og kunne køre bilen.
Person 1 var på Forurettede 1's alder og også fra området. Tiltalte og Person 1 var venner. Han taler lidt bedre med Person 1 end med Forurettede 1. Han har kendt Person 1 længere tid og er tættere på ham.
Person 1 havde styr på det med biler. Tiltalte havde hængt ud i området, og Person 1 var kommet. Tiltalte havde spurgt, om Person 1 kunne hjælpe ham med at finde en bil. De havde sammen kigget på DBA, og Person 1 havde skrevet til et par forskellige sælgere. Bilen i By, havde Person 1 sagt, var et godt tilbud, som de skulle slå til på hurtigst muligt.
En halv time efter kom den chauffør, der kørte dem til By. Aftalen var, at Person 1 skulle lægge ud for bilen, der kostede 7.000 kr., og så skulle tiltalte
side 7
give Person 1 10.000 kr. dagen efter. Person 1 ville så tjene lidt på det også, fordi han havde hjulpet med det.
Vidne 2 er hans gode ven. Han er et eller to år ældre end tiltalte. I sommeren 2022 var de sammen hver dag, og Vidne 2 var en tæt ven.
Vidne 2 var med i By og købe bilen den 14. juli 2022. Han var bare med på tur, fordi de hang ud sammen, han havde ikke noget med bilen at gøre.
Tiltalte betragtede det lidt som sin egen bil, da de havde hentet den, men det var ikke sådan, at han sagde til de andre, at det kun var hans bil.
Person 1 tog bilen med hjem den 14. juli, efter de havde hentet den. Aftalen var, at ham og Person 1 skulle mødes dagen efter. Vidne 2 ville mødes med dem senere.
Når han skulle mødes med Person 1 dagen efter, skulle tiltalte give Person 1 pengene, og tiltalte skulle have bilen. Det var ikke sådan, at han bare skulle have bilen og gå, de kunne godt være sammen, bagefter han fik bilen.
Tiltalte og Person 1 mødtes og var sammen hele dagen. Vidne 2 var også sammen med dem. Forurettede 1 kom senere. De var også sammen med 3-4 andre af tiltaltes venner. De var sammen i Nordvest-området og hang bare ud. De var blandt andet sammen ved et casino på Landsdommervej og ved en kiosk. Det var steder, de hang meget ud. Bilen var parkeret på vejen tæt ved kiosken.
Ved 20-tiden, efter de havde hængt ud på Landsdommervej, smuttede Person 1, da han skulle mødes med en pige. Tiltalte havde en nøgle til bilen og Person 1 havde også en nøgle.
Tiltalte, Forurettede 1 og Vidne 2 kørte fra Landsdommervej til Nettos parkeringsplads. De skulle bare hænge ud og ryge nogle joints. Ved Nettos parkeringsplads sagde Forurettede 1, at tiltalte og Vidne 2 skulle hoppe ud af bilen, og det gik op for tiltalte, at Forurettede 1 ville bruge bilen og ikke ville have tiltalte og Vidne 2 med.
Tiltalte ville ikke have, at Forurettede 1 lånte bilen. Han kendte godt Forurettede 1's type og vidste, at hvis Forurettede 1 lånte bilen, ville han først få den tilbage 2-3 dage efter. Forurettede 1 er ikke en type, han har lyst til at låne sin bil eller andre ting til.
Forurettede 1 sagde ”jeg skal bruge bilen, hop ud” . Tiltalte sagde nej. Forurettede 1 sagde, at det skulle han. Vidne 2 og tiltalte sad stadig på bagsædet. Forurettede 1 steg ud af bilen og åbnede døren til tiltalte, der sad bag førersædet. Forurettede 1 tog kvælertag på tiltalte. Vidne 2 prøvede at stoppe det fra sin plads i bilen, men det kunne han ikke, og Vidne 2 steg derpå ud af bilen og gik rundt om bilen og hev Forurettede 1 væk. I forbindelse med, at Vidne 2 hev Forurettede 1 og tiltalte fra
side 8
hinanden, kom tiltalte ud af bilen. Det var ikke en slåskamp, men Forurettede 1 tog et reel kvælertag på tiltalte.
Han blev sur, frustreret og lidt ked af det over episoden. Der havde ikke været noget af den kaliber før mellem tiltalte og Forurettede 1. Han følte ikke, at Forurettede 1 viste respekt for ham, og han følte, at Forurettede 1 bare så ham som et lille barn, der skulle sige ja, når Forurettede 1 sagde, at han skulle have bilen.
Forurettede 1 tog kort efter – måske 20-30 sekunder efter - bilen og kørte væk. Da Forurettede 1 var kørt, gik tiltalte og Vidne 2 op ad Oldermandsvej.
Efter tiltalte havde købt handskerne, endte tiltalte og Vidne 2 ved Bispeparken 22, hvor tunnellen var.
Forevist kort fra Google Earth over området udpegede tiltalte, hvor tunnelen, han kom ud fra på videoovervågningen, ligger.
Han havde hentet pistolen i busken, men han havde ikke rørt ved patronerne. Han har ikke tidligere rørt ved dem og ved ikke, hvordan hans dna er kommet der.
Han løb mod Dansekapellet. Det var hans mening at løbe hele vejen derop, da det var hans opfattelse, at Forurettede 1 havde ventet noget tid på ham.
Han genkendte bilen, da den kom kørende. Da han først fik øje på bilen, var den et godt stykke væk. Han kunne sagtens genkende den, han var ikke i tvivl om, at det var den bil. Han kunne se, at Forurettede 1 sad i bilen. Afstanden til bilen var cirka som afstanden mellem der, hvor han sidder i retten i dag og op til dommerne eller måske lidt længere.
Det var hans hensigt at få bilen til at stoppe og få Forurettede 1 til at stige ud af bilen. Tiltalte ville bare gerne have bilen. Han skød mod bilen, da den havde front mod ham, men der var bilen et godt stykke væk.
Foreholdt billede af bilen, Powerpoint, slide 41, forklarede tiltalte, at bilen var langt væk ved det første skud.
Første gang han så bilen, var bilen omkring det sted på Google maps kortet, hvor træerne på venstre side starter. Da han startede med at skyde, var bilen langt væk.
I starten holdt han pistolen med begge hænder, men da han skød, holdt han den kun med en hånd. Han holdt pistolen med begge hænder i starten for at få indikeret, hvor han skød.
Da bilen var kørt forbi ham, skød han mod bilen, mens han løb og kiggede i den anden retning.
side 9
Tiltalte havde regnet med, at Forurettede 1 ville stoppe op og give ham bilen, når han skød mod den.
Han var selv rystet bagefter over situationen, og det var også grunden til, at han løb hjem. Han skød i tiltro til. at der ikke var nogen, der kom til skade. Det var ikke planen, at der var nogen, der skulle komme til skade.
Forespurgt af anklageren forklarede tiltalte, at han var rystet over hele situationen efter episoden. Han følte selv, at der var styr på situationen og på, at der ikke var nogen, der kom til skade. Han tænkte ikke, at det var en mulighed, at Forurettede 1 var kommet til skade. Han talte først med Forurettede 1 tre dage efter. Han havde læste på Ekstra Bladet, at der ikke var nogen, der var blevet ramt.
Han stod nok 10-12 meter væk, da han ramte bilen med skud fra siden. Han gik lidt tilbage, da bilen kom kørende hurtigt imod ham. Bilen kørte stadig, da han ramte den på siden. Han kan ikke huske, om bilen var ud for ham, da han skød og ramte den på siden eller om bilen var kørt forbi ham på det tidspunkt, og han så skød efter den.
Det var hans hensigt at få bilen tilbage og så ville han få skudhullerne i bilen lavet. Han vidste godt, at der var en risiko for, at bilen kunne køre galt og blive ødelagt, når han skød mod den. Han ville bare gerne have bilen tilbage, uanset om den var ødelagt. Han ville heller have den tilbage ødelagt end slet ikke at få den tilbage.
Foreholdt fra politirapport med gennemgang af udlæsning af iPhone fundet hos Tiltalte, bilag M-2-12-1, ekstrakt 1, side 457, forklarede tiltalte, at det var den artikel, han havde læst på Ekstra Bladet. Han var bare nysgerrig efter at læse artiklen, det var ikke fordi, at han troede, at Forurettede 1 var blevet ramt.
Foreholdt snapchatbesked fra politirapport med gennemgang af udlæsning af iPhone fundet hos Tiltalte, bilag M-2-12-1, ekstrakt 1, side 457, forklarede tiltalte, at Person 2 havde spurgt, hvor meget det kostede at være på skydebanen i Tyrkiet, da hendes veninde også var i Tyrkiet, og det var det, han havde svaret på. Det havde ikke noget med skudepisoden at gøre. Person 2 er hans kæreste.
Foreholdt politirapport med gennemgang af udlæsning af iPhone fundet hos Tiltalte, bilag M-2-12-1, ekstrakt 1, side 458 – billede af pas – forklarede tiltalte, at hans ven skulle købe en flybillet til tiltalte, da han skulle til Tyrkiet. Tiltalte havde ingen erfaring med at købe flybillet alene, da han aldrig havde rejst alene. Han havde ikke fået lov til at købe en flybillet i lufthavnen, og tiltalte havde derfor ringet og bedt en ven hjælpe. Det var ikke for at skjule, at han skulle til udlandet, hvis det havde været
side 10
det, havde han ikke købt billetten i sit eget navn.
Ad forhold 3 og 4
Tiltalte forklarede, at han lige var blevet varetægtsfængslet på Institution. Han var vågnet om morgenen og var gået ud i køkkenet for at spise med de andre. Han havde en smørkniv i hånden, og en pædagog havde synes, at han var truende med smørkniven. Pædagogen ringede til sin afdelingsleder Forurettede 4, og Forurettede 4 kom over på afdelingen. Forurettede 4 førte tiltalte ind på værelset og sagde, at han ville kigge på overvågningen for at se, om tiltalte havde været truende. Tiltalte havde sagt, at det var fint nok. Forurettede 4 var kommet tilbage og havde sagt, at han havde set overvågningen, og at tiltalte ikke ville blive politianmeldt, da han ikke var truende.
Han var stadig lidt sur over, at han var blevet ført ind på værelset, og han kom op at skændes med Forurettede 4. Der blev råbt nogle grimme ord og sagt nogle ord i frustration. Han var blevet presset helt op mod hjørnet af Forurettede 2, Forurettede 3 og Forurettede 4, og tiltalte gav Forurettede 4 et lille skub ned i sengen. Forurettede 4 rejste sig og lavede magtanvendelse. Da tiltalte lå på gulvet, sagde han nogle grimme ord, fordi han var vred, frustreret og ked af det. Han husker ikke præcist, hvad han sagde, men han sagde nogle grimme ord til Forurettede 2, Forurettede 3 og Forurettede 4.
Det kan godt passe, at han har sagt noget i stil med det, der er angivet i forhold 4, men han har ikke sagt ”jeg får en kanon ind og skyder dig i hovedet” .
Han var sur over det med smørkniven, og så var han sur over, at de havde fundet hans telefon på værelset. Man må ikke have telefon på værelset på Institution. Han sagde mange ting til Forurettede 4, han sagde også noget om sin sag, men han husker ikke præcist hvad. Han var sur over, at de fandt telefonen, da han var blevet vant til at have telefonen, også om aftenen. Det var heller ikke så fedt, at politiet fik telefonen, men det var ikke noget, han kunne gøre noget ved, så det tænkte han ikke så meget over.
Ad forhold 5
Tiltalte forklarede, at han havde en fin relation til Forurettede 1 i marts 2022. Han kender ikke Vidne 1, han har aldrig hørt hans navn, før han blev sigtet i sagen. Han kender godt området ved Område 1 og kommer der, der ligger blandt andet en frisør, han kommer hos. Den 25. marts 2022 var han var i Område 1 med Person 3. De var gået ind på legepladsen, og der var 8-9 andre drenge. Nogle spillede fodbold, nogle snakkede og nogle røg en joint. Tiltalte og Person 3 havde hilst på de andre, og de havde nok været der 10-15 minutter, hvor de havde snakket lidt med de andre. Person 3 er hans gode ven. Han kendte også de andre, der var der, det var folk fra området. Han solgte ikke stoffer i parken.
side 11
Han kender ikke den Golf, der omtalt i forhold 5.
Foreholdt billeder i bilag 4-5, ekstrakt 2, forhold 5, side 46-47, forklarede tiltalte, at han ikke har set cellofanpakkerne før. Han har ikke rørt ved dem. Han ved ikke, hvordan hans dna er kommet på cellofanen. Han har ikke rørt ved det. Han kender intet til bilen eller til cellofanpakkerne.
Han ved ikke, om de to andre har noget med det at gøre.
Forespurgt af anklageren forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at politiet kom til stede, da han opholdt sig i parken ved Område 1. Politiet stoppede ham udenfor parken, hvor han blev sigtet. De fandt ikke noget på ham.
Forespurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at sigtelsen efterfølgende blev frafaldet, og de fik lov til at gå. Politiet tog også billeder af dem i forbindelse med, at de var til stede i parken ved Område 1.
Vidnet, Forurettede 1, har afgivet følgende forklaring:
Ad forhold 1 og 2
Vidnet forklarede, at han ikke kan huske, hvad han lavede den 15. juli 2022 om aftenen. Han kan ikke huske, om han var ude og køre. Han husker ikke, om han kom kørende ad Frederiksborgvej. Han husker ikke, om der blev skudt mod en bil, han kom kørende i. Han kan slet ikke huske noget om den dag. Det er ikke, fordi han ikke vil huske det, men det er længe siden.
Foreholdt at tiltalte har erkendt at have skudt mod en bil, vidnet kom kørende i, fastholdt vidnet, at han ikke kan huske den pågældende dag. Det er ikke sjældent, at der bliver skudt i nordvest kvarteret.
Anklageren afspillede videoklip fra videoovervågning på Frederiksborgvej den 15. juli 2022 kl. 20.38.
Vidnet forklarede, at han stadig ikke kan huske den pågældende dag eller, om han kom kørende ad Frederiksborgvej.
Vidnet kender ikke noget til en Opel, som tiltalte skulle eje.
Forevist fotos af kommunikation vedrørende Tlf nr. 1, koster 201, i politirapport gennemgang af udlæsning af Samsung-mobiltelefon tilhørende Forurettede 1, bilag D-12-1, ekstrakt 1, side 151, forklarede vidnet, at det godt kan passe, at de har skrevet sammen den pågældende dag, men han husker ikke beskederne. Han kender godt tiltalte, der er en dreng fra kvarteret. Han har tit set tiltalte og mødtes med ham, men han husker ikke den pågældende dag.
side 12
Foreholdt at tiltalte har forklaret, at det var hans Opel, og at vidnet havde taget den, forklarede vidnet, at det kender han ikke noget til.
Han nægter ikke at have kørt den pågældende bil, men han kan ikke huske det.
Han husker ikke, om han har været omkring Frederiksborgvej den pågældende dag. Han benægter det ikke, men han kan ikke huske det.
Han har kendt tiltalte, siden tiltalte var en lille dreng. De er ikke venner som sådan, da de ikke er jævnalderne. De er vokset op i samme kvarter. Når man er fra samme kvarter, tager man sig pænt af hinanden. De har ikke været uvenner.
Forespurgt om han var bekendt med, at tiltalte havde opholdt sig i udlandet i tiden efter skudepisoden, forklarede vidnet, at politiet var kommet hjem til ham en morgen og havde ransaget hans hjem og fortalt, at de havde anholdt tiltalte og nogle andre. Politiet havde fortalt, at tiltale havde været i udlandet. Vidnet har ikke været i kontakt med tiltalte, mens han var i udlandet, i hvert fald ikke noget han husker.
Vidnet husker ikke, at der skulle have været en uoverensstemmelse mellem ham og tiltalte op til den 15. juli 2022.
Forespurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke har nogle uoverensstemmelser med tiltalte i dag.
Ad forhold 5
Vidnet ønskede ikke at udtale sig.
Vidne 2Vidne 2 har afgivet følgende forklaring:
Ad forhold 1-2
Vidnet forklarede, at han er gode venner med tiltalte. De har kendt hinanden et par år. De hang en del ud sammen, inden de blev anholdt. Han kender Forurettede 1, som også er en ven. Han ses ikke så ofte med Forurettede 1 som med tiltalte. Han kender Person 1, som han også ser.
Han var med i By og købe bilen sammen med tiltalte og Person 1. De lavede ikke rigtig noget, efter de havde hentet bilen.
Han husker ikke, hvad han lavede på dagen for skyderiet. Han mener, at han var sammen med tiltalte, men han kan ikke rigtig huske det. Han kan ikke huske, om han var sammen med Forurettede 1 den dag. Han kan heller ikke huske,
side 13
om de var sammen i Opel’en.
Han kan godt huske, at der var en episode, hvor Forurettede 1 blev sur og begyndte at råbe af tiltalte og tog fat i tiltalte. Han kan ikke huske, hvorfor Forurettede 1 blev sur. Han kan heller ikke huske, hvad Forurettede 1 sagde, men det var ikke nogle særlig pæne ting, Forurettede 1 sagde om tiltalte.
Tiltalte og Forurettede 1 blev lidt uvenner, men det var ikke det helt store. Forurettede 1 tog fat i tiltalte og dominerede ham. Han kan ikke huske, hvor i bilen, de sad. Han kan bare huske, at de holdt ved Netto, og at tiltalte og Forurettede 1 kom op og skændes. Forurettede 1 tog fat i trøjen på tiltalte og ruskede ham, som han så det, men han så det ikke ordentligt.
Tiltalte sagde, at Forurettede 1 skulle lade ham være, og vidnet fjernede Forurettede 1. Tiltalte var ked af det sur på Forurettede 1. Tiltalte sagde ikke noget til Forurettede 1. Han husker ikke, hvorfor Forurettede 1 tog fat i tiltalte. Han husker ikke, om det drejede sig om, at Forurettede 1 gerne ville have bilen.
Foreholdt fra politirapport med afhøring af vidnet, bilag M-4-3-1, ekstrakt 1, side 542, hvoraf fremgår, at vidnet skulle have forklaret ” Senere på dagen ender de tilfældigt bag ved Netto ved Lygten. Dette er omkring 15 – 20 min. før skyderiet. Forurettede 1 førte bilen, Tiltalte sad lige bagved og afhørte sad skråt bagved. Tiltalte og Forurettede 1 begyndte pludseligt at diskutere vedr. bilen, idet Forurettede 1 ville bruge bilen, men afhørte vidste ikke til hvad. Forurettede 1 ville beholde bilen, men fortalte ikke hvorfor. Tiltalte kunne ikke finde ud af at køre bil. Forurettede 1 sagde også, at han ville komme tilbage med bilen igen senere.” forklarede vidnet, at han ikke husker at have forklaret sådan til politiet. Det kan godt være, at det var fordi, Forurettede 1 ville bruge bilen, men han husker det ikke.
Efter episoden kørte Forurettede 1 væk i bilen, og tiltalte var ked af det og talte til sig selv og sagde ”han skal gøres bange” og ”jeg skal få ham til at pisse i bukserne” . Vidnet vidste ikke på hvilken måde, tiltalte ville gøre Forurettede 1 bange.
Tiltalte og vidnet gik derfra. Vidnet gik lidt bag tiltalte og hørte bare tiltalte hviske til sig selv, at Forurettede 1 skulle gøres bange.
De gik til Dollarstore på Frederiksborgvej. Han husker ikke, hvad tiltalte købte. Det kan godt være, at det var nogle handsker. Tiltalte sagde ikke rigtig andet, end at han ville skræmme Forurettede 1.
De gik ad Frederiksborgvej til Bispeparken. Tiltalte kiggede lidt rundt i parken og fandt en pose frem. Vidnet vidste ikke, hvad der var i posen. Han kunne så se, at det var en pistol, der lå i posen. Han husker ikke, hvor tiltalte fandt posen.
Foreholdt at tiltalte har forklaret, at han fandt den i en busk, forklarede
side 14
vidnet, at det godt kan passe, men det var ikke noget, han så.
Vidnet gik lidt i panik, da han så pistolen. Han har aldrig været ude for sådan noget før. Han tænkte bare, at det skulle stoppes. Han prøvede at hive fat i tiltalte, men tiltalte sagde, at Forurettede 1 skulle skræmmes. Det endte med, at tiltalte løb fra vidnet.
Vidnet havde alle mulige tanker i hovedet. Han tænkte, at tiltalte havde fundet pistolen for at skræmme Forurettede 1. Hvis tiltalte ville have ramt Forurettede 1, havde han nok ramt ham. Han forsøgte at tale tiltalte ned ved at sige ”tag det roligt” , ”træk vejret” , og ”vi er alle sammen venner” .
Tiltalte sagde kun noget med, at han ville skræmme Forurettede 1.
Vidnet tænkte, at det ikke var godt, når der var en pistol indblandet. Han prøvede derfor at tale tiltalte ned. Han tænkte ikke, at tiltalte ville dræbe nogen, men det kunne godt være, at han ville skyde for at skræmme.
Vidnet talte i telefon med Forurettede 1 og sagde til ham, at han bare skulle smutte derfra. Vidnet ville ikke have, at der skulle ske noget. Han advarede Forurettede 1, fordi tiltalte havde en pistol.
Da tiltalte fik vristet sig fri, løb tiltalte ud på vejen, hvor Forurettede 1 tilfældigvis kom kørende forbi. Det var tilfældigt, da der var flere veje, men han kørte tilfældigvis på den vej, hvor tiltalte var.
Han ved ikke, om tiltalte så Forurettede 1 komme kørende. Han tror ikke, at tiltalte havde hørt vidnet advare Forurettede 1.
Tiltalte affyrede skud, da Forurettede 1 kom kørende. Han så ikke rigtigt, hvor der blev skudt.
Det var i tunnelen mellem Jakob Lindbergs Vej og Bispeparken, tiltalte fik vristet sig fri af vidnet og løb. Han hørte nogle skud blive afgivet og løb ud på vejen, hvor han så tiltalte skyde mod bilen. Skuddene var ikke rettet mod Forurettede 1, men mod bilen.
Vidnet ved ikke, hvor mange skud der blev afgivet, men det var flere. Skuddene kom rimelig hurtigt efter hinanden. Han husker ikke, hvor meget tid der gik imellem skuddene.
Vidnet så ikke, om bilen blev ramt.
Han så ikke skyderiet fra starten, da han befandt i tunnellen.
Tiltalte skød, da bilen kom kørende imod ham. Han tror også, at der blev skudt, da bilen kørte forbi, men han husker det ikke.
side 15
Han ved ikke, hvad han tænkte, da der blev skudt. Det er ikke normalt. Han løb bare hjem. Han vidste ikke, hvad han ellers skulle gøre. Han blev lidt chokeret over, at der blev skudt og tænkte fuck. Han tænkte ikke, at der kunne være nogen, der var blevet ramt. Han gik ud fra, at tiltalte bare gjorde det for at skræmme Forurettede 1.
Det var hans fornemmelse, at tiltalte havde kontrol over, hvor han skød. Han regnede med, at tiltalte bare skød lidt rundt for at gøre Forurettede 1 bange.
Han så ikke, om bilen blev ramt eller hvor tiltalte skød. Han fik efterfølgende at vide, at Forurettede 1 ikke var blevet ramt. De sekunder, han så skyderiet, følte han, at tiltalte havde kontrol over, hvor han skød. Tiltalte sigtede ikke decideret mod Forurettede 1, men nærmere mod bilen.
Han kan ikke huske, om han efterfølgende har talt med nogen om skyderiet, men det har han nok. Han husker ikke, at han har omtalt episoden som drabsforsøg.
Forespurgt bekræftede vidnet, at Tlf nr. 2 var hans telefonnummer.
Foreholdt fra politirapport vedrørende samtaler fra tlf. Tlf nr. 2 d. 26. juli 2022, bilag M-14-1-1, ekstrakt 1, side 729, hvor vidnet skulle have sagt ” der er ikke nogen der blev ramt. du skal tænke på at det er skud (utydeligt)... drabsforsøg” , forklarede vidnet, at han ikke husker samtalen. Han husker heller ikke, hvem han talte med i baggrunden.
Han ved ikke, hvad der blev af tiltalte, efter han selv løb hjem. Da han kom hjem, skiftede han tøj. Han prøvede ikke at få kontakt til tiltalte eller Forurettede 1 for at høre, hvad der var sket.
Han mødte Forurettede 1 et par dage efter, hvor Forurettede 1 sagde tak, fordi vidnet havde advaret ham. Vidnet havde svaret, at det skulle han ikke takke for, og at hans liv ikke var på spil, da intentionen bare var at gøre ham bange. Vidnet havde forklaret Forurettede 1, at det nok bare havde været for at skræmme ham, og det havde Forurettede 1 nok også været enig i.
Foreholdt fra afhøringsrapport af vidnet, bilag M-4-3-1, ekstrakt 1, side 548, hvoraf fremgår, at vidnet skulle have forklaret ” Afhørte mødte nogle dage senere Forurettede 1 i kvarteret. De snakkede sammen, og Forurettede 1 sagde mange tak fordi afhørte havde advaret ham, det havde nok reddet Forurettede 1's liv.” forklarede vidnet, at han ikke havde sagt, at det nok havde reddet Forurettede 1's liv. Han husker ikke om Forurettede 1 havde sagt, at det nok havde reddet hans liv.
Forespurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han opfattede Forurettede 1 som voldelig og dominerende overfor tiltalte, da de var ved Netto. Det var ikke rimeligt af Forurettede 1.
side 16
Foreholdt fra afhøringsrapport af vidnet, bilag M-4-3-1, ekstrakt 1, side 545, hvoraf fremgår, at vidnet skulle have forklaret ” Tiltalte svarede flabet igen, at han skulle bruge bilen. Forurettede 1 blev ”træt” af Tiltalte, hvorfor han steg ud af bilen, og åbnede bildøren ind til Tiltalte, og tog fat i Tiltaltes krave.” forklarede vidnet, at det godt kan passe, at han har forklaret noget i den stil.
Foreholdt fra afhøringsrapport af vidnet, bilag M-4-3-1, ekstrakt 1, side 545, hvoraf fremgår, at vidnet skulle have forklaret ” Adspurgt forklarede afhørte, at Forurettede 1 i den forbindelse sagde noget i retning af ”Lad vær med spille smart” - Forurettede 1 var vred.” forklarede vidnet, at han ikke husker at have forklaret sådan, men Forurettede 1 var vred.
Foreholdt fra afhøringsrapport af vidnet, bilag M-4-3-1, ekstrakt 1, side 545, hvoraf fremgår, at vidnet skulle have forklaret ” Forurettede 1 tog så hårdt fat i Tiltalte, at denne blev presset op mod afhørte som sad ved siden af.” forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan.
Både vidnet og tiltalte sad stadig i bilen, da Forurettede 1 tog fat i tiltalte.
Han kan ikke huske, hvor langt foran vidnet, tiltalte var, da han begyndte at skyde. Tiltalte var begyndt at skyde, da vidnet kom ud af tunnellen. Han følte, at tiltalte kiggede i skudretningen hele tiden, mens han skød, og derfor følte han, at tiltalte havde styr på det.
Foreholdt at det af videoovervågningen fremgår, at tiltalte kiggede i en anden retning, mens han skød, da bilen var kørt forbi, forklarede vidnet, at det ikke siger ham noget.
Det var ikke vidnets opfattelse, at Forurettede 1 kørte særlig hurtigt. Det var også derfor, han tænkte, at hvis tiltalte ville have ramt Forurettede 1, kunne han have gjort det.
Forespurgt af anklageren forklarede vidnet, at han ikke ved, hvorfor tiltalte løb ud på vejen. Han ved ikke, hvor tiltalte skulle hen.
Forurettede 2 har afgivet følgende forklaring:
Ad forhold 3-4
Vidnet forklarede, at han i september 2022 arbejdede som idrætskoordinator og vejleder for de unge på Institution.
Den pågældende dag var han på afdelingen sammen med to unge, som ikke deltog i den daglige undervisning. Den ene var tiltalte. Tiltalte rendte og bankede på døren til den anden unge, og vidnet prøvede at stoppe det, men det kom til en konflikt mellem vidnet og tiltalte. Konflikten fortsatte og endte i køkkenet, hvor tiltalte tog fat i en smørkniv. Konflikten eskalerede derfra.
side 17
Til at startede med var det vidnet og en kollega, der var i køkkenet, men der kom andre kollegaer til. Tiltalte lagde smørkniven og fulgt til sit værelse. På tiltaltes værelse opstod der en konflikt med en af vidnets kollegaer.
På grund af uroen på værelset, blev vidnet og nogle kollegaer kaldt derind og blev bedt om at vende sengen. Man fandt en telefon ved tiltaltes sengetøj. Tiltalte blev mere opkørt efter fundet af telefonen.
De var nødt til at fastholde tiltalte, som kom med trusler. Vidnet var ikke på tiltaltes værelse hele tiden. Det var hans kollega, der talte med tiltalte på værelset, og vidnet blev tilkaldt for at vende sengen.
Foreholdt at tiltalte ifølge anklageskriftet skulle have sagt ”jeg får en kanon ind og skyder dig i hovedet” forklarede vidnet, at han ikke husker den specifikke sætning.
Vidnet var ikke på tiltaltes værelse lige efter fundet af telefonen, og han ved derfor ikke, om tiltalte sagde noget i den forbindelse.
Tiltalte råbte og kastede med tingene på værelset, ligesom han skubbede til en af vidnets kollegaer. Det var grunden til, at de kom ind og fastholdt ham.
Vidne 3 har afgivet følgende forklaring:
Ad forhold 5
Vidnet forklarede, at han ikke kan huske den eksakte dato. Han kan godt huske, at han indgav en anmeldelse til politiet. Han boede i Område 1 på det tidspunkt. Han mener, at anmeldelsen vedrørte handel med stoffer.
Han har to børn, som for nogle år siden flere gange var blevet tilbudt stoffer. Der bliver solgt stoffer på pladsen i Område 1.
Han husker ikke, hvad han sagde til politiet i forbindelse med anmeldelsen.
Foreholdt billeder i bilag B-3-2, ekstrakt 2, forhold 5, side 26, forklarede vidnet, at der vist var nogle mennesker, som kom fra legepladsen og steg ind i en bil. Han kan ikke beskrive personerne nærmere, han så dem fra lang afstand.
Han havde set en del mennesker, som havde en mistænkelig adfærd. Han havde set dem før, og de havde tilbudt hans børn stoffer. Det var derfor, at han ringede til politiet.
Det var alle mænd, og mange af dem havde mørkt tøj på. Det var en spredt aldersgruppe. Han har svært ved at sætte alder på men vil tro, at de var 20-25 år. Det var ikke nogle personer, han kendte.
side 18
Efter han havde foretaget anmeldelsen, havde politiet taget telefonisk kontakt til ham, og mens han talte med dem, så han nogle personer gå fra stedet og hen til bilen.
Han kan huske, at politiet kom, og han mener, at de pågreb nogen, men han er ikke sikker.
Han var ikke sammen med politiet, han var i lejligheden. Han så derfor kun det hele tiden på afstand.
Han så, at politiet pågreb nogle personer 100-200 meter væk, men han kunne ikke se personerne tydeligt, det var nærmere silhuetter. Han mener ikke, at han havde politiet i røret, da de pågreb nogle personer.
Han kan ikke huske, om politiet havde spurgt ham om noget med de personer, de havde pågrebet.
Foreholdt fra afhøringsrapport af anmelder, bilag 3-1, ekstrakt 2, side 20, hvoraf fremgår, at vidnet skulle have forklaret ” Afhørte forklarede at han tidligere på dagen havde set op mod 10 mænd som stod nede ved lege pladsen ved Område 1 ud for nummer 26, København. Han forklarede. at han tit ser mændene i området, og at de ofte laver ballade.” forklarede vidnet, at det ikke er sådan han husker det, men det er muligt, at han har forklaret sådan.
Foreholdt fra afhøringsrapport af anmelder, bilag 3-1, ekstrakt 2, side 21, hvoraf fremgår, at vidnet skulle have forklaret ” Afhørte forklarede. al han var sikker på. at de gik og solgte stoffer, og at han kunne se. at de gik og gemte nogle poser rundt omkring i buskene på legepladsen. Ydermere forklarede han, at de sommetider befinder sig inde i beboernes gårde. hvor de er højlydte og ryger.” forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han har forklaret sådan. Når han kiggede ud af vinduet, kunne han se, at de rendte rundt ovre ved buskene, og han kunne se, at de sad og røg hash. Han formodede at de gemte stoffer i buskene.
Foreholdt fra afhøringsrapport af anmelder, bilag 3-1, ekstrakt 2, side 21, hvoraf fremgår, at vidnet skulle have forklaret ” Slutteligt forklarede afhørte, at det tit var mænd som var udenlandske af udseende, der befandt sig de steder, og at deres aldre varierede meget. Dog beskrev han to mænd. som befandt sig i parken på det tidspunkt, hvor vi afhørte ham. Han beskrev mændene som.” forklarede vidnet, at han kan huske, at de alle sammen havde sort tøj på. Han husker ikke at have forklaret at de var 17-20 år.
Han mener, at politiet anholdt nogen, men hvem ved han ikke. Han vil ikke kunne kende nogen af personerne i dag, da han kun så dem på afstand.
Forespurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke kan huske, om han
side 19
tog flere billeder et eller flere billeder, men han har afleveret dem til politiet, som han tog.
Han har før – vist 2-3 gange - ringet til politiet, når han har haft en formodning om, at der blev solgt stoffer.
Forevist foto i fotorapport billeder fra anmelder, bilag 3-2, ekstrakt 2, side 28, forklarede vidnet, at han ikke kan huske, om han har taget det billede, men det tror han. Han kan ikke kan huske om det var en af de biler, der er på billedet. Han kan huske, at bilen var sort.
Forevist foto i fotorapport billeder fra anmelder, bilag 3-2, ekstrakt 2, side 29, forklarede vidnet, at han ikke kan ikke huske billedet, men det er muligt, at det er nogle af de personer.
Forevist foto i fotorapport billeder fra anmelder, bilag 3-2, ekstrakt 2, side 30, forklarede vidnet, at han godt kan huske, at han har taget det billede. Det var vist samme dag.
Han havde taget billederne, fordi politiet havde bedt ham om at dokumentere det.
Han kan ikke sige, hvor lang tid der gik, fra han anmeldte det, til politiet kom, men det var indenfor en time.
Forevist foto i fotorapport billeder fra anmelder, bilag 3-2, ekstrakt 2, side 30, forklarede vidnet, at han ikke mener, at have set de to personer på billedet før. De to personer på billedet var en del af den klynge, som sad og røg hash.
Forevist foto i fotorapport billeder fra anmelder, bilag 3-2, ekstrakt 2, side 29, forklarede vidnet, at han ikke kan se personerne, der står i en klynge, godt nok til at sige, om han har set dem før.
Han har taget billeder af dem, som han mente havde noget med stofferne at gøre.
Vidnet, pb. Vidne 4, har afgivet følgende forklaring:
Ad forhold 5
Vidnet forklarede, at han var på arbejde i beredskabsenheden på Bellahøj den pågældende dag. Det er den enhed, der kører ud, når der bliver ringet til politiet.
Der kom en anmeldelse om, at der foregik narkosalg ved Område 1 og Område 2. De kørte derud og undersøgte det, men de kunne ikke se, at der foregik noget. Vidnets kollega ringede til anmelder, som forklarede, at
side 20
der havde været nogle mennesker i parken og omkring en bil. Mens vidnets kollega talte med anmelder, sagde anmelder, at der var to personer i parken. Der ankom en patrulje mere.
De anholdt de to personer og afhørte dem, men de fandt ikke noget stof på dem, og de blev løsladt igen.
Da de undersøgte parken nærmere, fandt de to pakker med stoffer. De fik en narkohund ud, der markerede ved højre side af bilen. De fik åbnet bilen og fandt to cellofanpakker. De to første pakker, de fandt, viste sig at være amfetamin, og de pakker, de fandt i bilen, viste sig at indeholde ca. 150 gram brun heroin.
Da de ankom til stedet, gik de rundt i parken, men de så ikke nogle personer, der kunne kædes til handel med stoffer. Da hans makker talte med anmelder, gjorde anmelder dem opmærksom på, at der nu stod to personer, der ifølge anmelder havde noget med narkosalget at gøre.
Han var selv med til at visitere og sigte de to personer.
Han kan ikke i dag huske, om tiltalte var en af de to personer.
De traf de to personer inde i parken ved Område 1 og hjørnet af Vej.
De fandt ikke nogen stoffer på de to personer, og de frafaldt derfor sigtelsen mod dem, og de fik lov at gå.
Han kan ikke huske, om de fik nogen bekræftelse fra anmelder på, om det var de rigtige, de havde fat i.
Efter de havde sikret og håndteret stofferne, blev stofferne videregivet til deres efterforskningsafdeling, der arbejdede videre med sagen.
Forespurgt af forsvareren forklarede vidnet, at de to personer kom gående fra gaden ved Område 1 foran bebyggelsen, hvor der er et indhak, ca. 50 meter før Vej og drejede derpå ind i parken. Han er helt sikker på, at de to personer var inde i parken.
Foreholdt tiltaltes forklaring om, at de ikke var inde i parken, fastholdt vidnet, at de var inde i parken, og at det var inde i parken de sigtede og visiterede de to personer.
Det var hans kollega der ringede til anmelder. De havde alene telefonisk kontakt med anmelder, mens de var derude.
Vidne 1 har afgivet følgende forklaring:
side 21
Ad forhold 5
Forespurgt af forsvareren forklarede vidnet, at Golf’en med Reg. nr. 2 er hans kones bil.
Han havde lånt den ud til sin svoger den pågældende dag. Hans svoger hedder Forurettede 1.
Han har været til afhøring hos politiet vedrørende forholdet. Politiet viste ham nogle billeder, som var taget af et vidne, der havde ringet til politiet, fordi han synes der var foregået noget mærkeligt. Politiet havde vist ham billederne da han var til fysisk afhøring hos politiet. Han kunne kun kende svogeren, han kendte ikke de andre. Der var et eller to billeder, hvor han kunne se, at det var svogeren. På det ene billede var svogeren i nærheden af bilen. Han kunne ikke se svogerens ansigt på billedet, men han kunne kende ham alligevel.
Forevist fotos i fotorapport billeder fra anmelder, bilag 3-2, ekstrakt 2, side 27, forklarede vidnet, at det er svært for ham at se, da billedet er mere uklart, end det han så hos politiet.
Forevist foto i fotorapport billeder fra anmelder, bilag 3-2, ekstrakt 2, side 28, forklarede vidnet, at den sorte bil er hans kones bil.
Forevist foto i fotorapport billeder fra anmelder, bilag 3-2, ekstrakt 2, side 29, forklarede vidnet, at han ikke kan se, hvem det er, der er på billedet, det er meget uklart.
Det kan godt passe, at det er de billeder, han så hos politiet. Der var et billede mere, hvor de stod på en legeplads. Der var også et billede, hvor de havde lagt nogle ting ned i hans kaffekop, som han dagligt bruger.
Da han havde set billederne hos politiet, havde han kunne udpege svogeren på et af de billeder, hvor der stod flere sammen på en plads. Han kunne blandt andet kende svogeren på den jakke, han havde på.
Forespurgt af anklageren forklarede vidnet, at det var hans svoger, der havde lånt bilen den pågældende dag. Han ved ikke, om hans svoger har lånt bilen ud til andre, men det skulle han helst ikke.
Han kender ikke tiltalte hverken af navn eller udseende.
Foreholdt foto i fotorapport, ransagning af køretøj, bilag 4-4, ekstrakt 2, side 43, forklarede vidnet, at det var den kaffekop, politiet havde vist ham et billede af. Det var hans kaffekop, som han selvfølgelig har rørt ved, da han drikker kaffe af den hver morgen.
Vidne 5Vidne 5 har afgivet følgende forklaring:
side 22
Ad forhold 1-2
Vidnet forklarede, at hun den pågældende dag sad på en bænk på Frederiksborgvej sammen med sin søster. Hun så to unge drenge komme løbende ud midt på gaden. Den ene tog en pistol frem og begyndte at skyde.
Bænken, de sad på, vendte mod Frederiksborgvej. Hun kender ikke gaden Jakob Lindbergs Vej. Bænken var placeret overfor kirkegården.
Forevist øverste foto i politirapport videogennemgang af hoster V1-3 – overvågning fra FSB, bilag V-2-5-2, ekstrakt 1, side 928, forklarede vidnet, at det er hende og hendes søster, der sidder på bænken. Det er hende, der sidder til højre i den hvide bluse. Hun ved ikke, hvad den vej hedder, hvor skiltet ”ensrettet” hænger.
Forevist nederste foto i politirapport videogennemgang af hoster V1-3 – overvågning fra FSB, bilag V-2-5-2, ekstrakt 1, side 928, forklarede vidnet, at hun så en person komme løbende, der hvor den røde pil er.
Hun så to mænd i alt. Den ene stoppede lidt før kørebanen, mens den anden løb ud midt på kørebanen. Personen, der løb ud midt på kørebanen, tog en pistol frem og begyndte at skyde. Hun husker ikke, hvordan han skød. Hun så ikke, om der var noget i nærheden af, der hvor han skød, hverken mennesker, hunde eller biler. Det så ud som om, han sigtede mod noget, men hun så ikke hvad. Han skød ligeud og holdt pistolen lige frem for sig. Hun ved ikke, hvor mange skud der blev affyret, måske 3-4 skud.
Da der begyndte at blive skudt, tog hende og hendes søster deres ting og løb. De løb rundt om hjørnet ved ensrettet skiltet og løb væk.
Samtidig med at de løb, begyndte de unge mænd også at løbe. Det er derfor hendes indtryk, at episoden sluttede der.
Den person, der blev stående lige inden kørebanen, stod ca. 2 meter til venstre for bænken, hvor de sad.
Hun gjorde sig ikke tanker om, hvorvidt han skød mod noget, hun tænkte bare på, at hende og hendes søster skulle komme væk.
Hun talte personligt med politiet samme aften og blev afhørt. Det kan godt passe, at det var under en time efter skudepisoden.
Hun så ham kun skyde i en retning, og det var fremad/ligeud. Hun så ham kun pege samme sted og i samme retning. Han skød ned ad gaden ind mod byen. Hun så ham kun skyde den vej.
Hun kan ikke huske, om hun talte med politiet to gange samme aften.
side 23
Hendes mor var ikke til stede til at starte med, men hun blev tilkaldt.
Hun har ikke gennemlæst afhøringsrapporterne eller godkendt dem.
Foreholdt fra afhøringsrapport af vidnet, bilag E-1-2, ekstrakt 1, side 201, hvor hun skulle have forklaret ” Afhørte kunne ikke forstå, hvorfor han stod midt ude på vejen og skød efter ”ingenting” , for der var hverken mennesker eller biler på gaden.” forklarede vidnet, at det er rigtigt, at hun har forklaret sådan til politiet. Det var sådan det var, der var hverken mennesker eller biler på vejen.
Foreholdt fra afhøringsrapport af vidnet, bilag E-1-2, ekstrakt 1, side 204, hvor hun skulle have forklaret ” Afhørte forklarede, at der ikke var nogen mennesker i nærheden ud over hende og hendes søster, da A skød. Der var heller ingen biler med mennesker i.” forklarede vidnet, at hun ikke kan huske at have forklaret sådan.
Foreholdt fra afhøringsrapport af vidnet, bilag E-1-2, ekstrakt 1, side 204, hvor hun skulle have forklaret ” Afhørte havde lagt mærke til, at der få sekunder inden skyderiet, kørte biler forbi hende på Frederiksborgvej i retning mod Tuborgvej mod syd” , forklarede vidnet, at det godt kan passe, at hun har forklaret sådan, men det er svært at huske i dag.
Forespurgt af anklageren forklarede vidnet, at hun ikke har lagt mærke til, om der holdt biler parkeret langs Frederiksborgvej. Hun havde et fint udsyn lige ud mod kirkegården fra bænken.
Forevist nederste foto i politirapport videogennemgang af hoster V1-3 – overvågning fra FSB, bilag V-2-5-2, ekstrakt 1, side 928, forklarede vidnet, at hun ikke kunne se så meget op og ned af vejen, der var hendes udsyn begrænset.
Da hun så ham skyde, var det lige ud for der, hvor hun sad, så hun kunne sagtens se ham.
Hun kunne ikke se om der var nogle længere oppe eller nede ad vejen, der var hendes udsyn begrænset.
Hun vil tro, at hun hørte 3-4 skud. De blev affyret lige efter hinanden.
Han begyndte at skyde med det samme, da han løb ud på vejen.
Hun så ikke, om han havde ramt noget nede ad vejen, da hun bare ville væk fra stedet.
Hun var bange for, at de ville skyde hende og hendes søster, fordi de havde set det.
side 24
Det så ud, som om den anden person talte i telefon, han havde i hvert fald en telefon op ved øret.
Forevist foto i fotomappe vedr. forsøg på manddrab, bilag V-2-5-3, ekstrakt 1, side 932, forklarede vidnet, at det er rigtigt, at de sad der, og det er manden på billedet, der var på vej ud på kørebanen. Der holdt ikke nogen biler lige ud for det sted, hvor de sad.
Gerningsmanden var ude på kørebanen, da han begyndte at skyde.
Dokumentation
Der er under sagen dokumenteret blandt andet videooptagelser og fotografi-er fra gerningsstedet på gerningstidspunktet i forhold 1 og 2, kriminalteknis-ke erklæringer og politirapporter samt retsgenetisk undersøgelser vedrørende dna-spor. Endvidere er der dokumenteret fotografier med relation til ger-ningssted og -tidspunt i forhold 5.
Personlige forhold
Tiltalte er tidligere straffet af betydning for sagen ved:
Københavns Byrets dom af 2. december 2020 med en bøde på 1.500 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 3, jf. be-kendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1.
Retten på Frederiksbergs betingede dom af 12. maj 2022 med fængsel i 10 dage og konfiskation af alprazolampiller for overtrædelse af lov om eufori-serende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3 og § 2, stk. 4, jf. dagældende be-kendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, jf. § 3, jf. bilag 1, liste E, nr. 2, nu § 30, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag 1, liste E, nr. 2. Prøvetid på 1 år med tilsyn af Kriminalforsorgen.
Retten på Frederiksbergs dom af 16. maj 2023 for overtrædelse af, lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om eufori-serende stoffer dagældende § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1 (nugældende § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59), jf. straf-felovens § 81 c, jf. straffelovens § 89. Det har sit forblivende ved Frederiks-berg rets dom af 12. maj 2022.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at det var meningen, at han skulle starte på HF i august sidste år. Han havde afsluttet 10. klasse og derpå gået 5-6 måneder på Gymnasium, men var stoppet og havde derpå haft lidt småjobs. Han havde ikke misbrugsproblemer. Han boede hos sine forældre i Nordvest. Han har en kæreste, som han har haft i flere år.
side 25
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 12. august 2022.
Rettens begrundelse og afgørelse
Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
Samtlige voterende udtaler:
Forhold 1 og 2:
Retten finder det efter tiltaltes erkendelse sammenholdt med resultatet af de tekniske undersøgelser godtgjort, at tiltalte skød ikke under 13 skud mod den personbil med Reg. nr. 1, som blev ført af Forurettede 1.
Retten lægger endvidere efter indholdet af den foreliggende videooptagelse af forløbet til grund, at tiltalte kom løbende hurtigt ud fra Jacob Lindbergs Vej uden at stoppe op, og at han i forbindelse med, at han fortsatte ud på Frederiksborgvej, trak pistolen op af en pose, som han smed fra sig, hvorefter han straks begyndte at skyde mod forurettede, som kom kørende ad Frederiksborgvej.
Retten finder ikke, at ovennævnte forløb støtter tiltaltes forklaring om, at der var tale om en spontan handling. Tvært imod fremstår forløbet som velovervejet og målrettet. Retten lægger i den forbindelse efter videooptagelsen til grund, at de fleste af skuddene blev afgivet direkte mod den passerende bil, heraf flere skud i meget kort afstand.
På denne baggrund, og under hensyn til antallet af skud, finder retten det ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at han kun skød for at skræmme forurettede.
Tiltalte har således afgivet flere skud på meget kort afstand ind mod forurettede i den bil, han førte. To af disse skud gik gennem bilens karosseri, og efter de tekniske undersøgelser må det lægges til grund, at et af skuddene ville have ramt forurettede, hvis det ikke var blevet stoppet af sædestolpen. Efter en samlet vurdering af det anførte forløb finder retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at det må have fremstået som en overvejende sandsynlighed for tiltalte, at forurettede kunne være blevet dræbt af et eller flere af skuddene.
Retten finder på denne baggrund, at tiltalte er skyldig i forsøg på manddrab, jf. straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 b, og i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og nr. 3.
Forhold 3:
Tiltalte har uden forbeholdt erkendt sig skyldig. Tiltaltes erkendelse
side 26
understøttes af de i øvrigt foreliggende oplysninger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale i dette forhold.
Forhold 4:
Tiltalte har erkendt at være fremkommet med de i anklageskriftet anførte udtalelser, dog med undtagelse af udsagnet: ”Jeg får en kanon ind og skyder dig i hovedet.” Tiltaltes erkendelse er understøttet af de i øvrigt foreliggende oplysninger. Det er herefter bevist, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale i dette forhold, dog således, at der efter bevisførelsen og i overensstemmelse med anklagemyndighedens endelige påstand ikke er grundlag for at dømme tiltalte for at have udtalt: ”Jeg får en kanon ind og skyder dig i hovedet” . Forhold 5:
Det lægges efter bevisførelsen til grund, at der i forbindelse med en ransagning foretaget den 25. marts 2023 af en personbil med Reg. nr. 2, som holdt parkeret ud for Adresse 2, blev fundet 2 cellofanomviklede pakker med henholdsvis 99,78 og 48,70 gram heroin, og at de to identisk indpakkede poser med heroin lå sammen i bilens handskerum.
Det lægges endvidere efter Vidne 1's forklaring til grund, at Forurettede 1 på det pågældende tidspunkt havde rådighed over bilen, og efter tiltaltes forklaring, at han og Forurettede 1 var venner.
Der er på den ene af de to pakker med heroin fundet dna fra flere personer, herunder dna, der med den største grad af sandsynlighed stammer fra tiltalte. Herefter, og da det må lægges til grund, at tiltalte var i området omkring Område 1 på gerningstidspunktet, hvor han kortvarigt blev sigtet af politiet og visiteret, er det bevist, at tiltalte har besiddet den i sagen omhandlede heroin i forening med en eller flere unavngivne medgerningsmænd.
Tiltalte er herefter skyldig i den rejste tiltale i dette forhold.
Derfor bestemmes:
Tiltalte er skyldig i forhold 1-5, dog frifindes tiltalte i forhold 4 for at have udtalt: "Jeg får en kanon ind og skyder dig hovedet".
Sanktionsspørgsmålet
Straffen fastsættes efter straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 b, § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og nr. 3, straffelovens § 121, § 119, stk. 1, og § 191, stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om eu-foriserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 2, stk. 3, jf. bilag 1, liste, A, nr. 2, jf. straffelovens § 89.
side 27
Idet alle voterende er enige om, at det har sit forblivende med Retten på Fre-deriksbergs dom af 12. maj 2022, jf. straffelovens § 61, stk. 1, og stk. 2, er der afgivet 8 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 8 år og 4 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 7 år.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Straffen fastsættes derfor til fængsel i 8 år.
Alle voterende er ved fastsættelse af straffen enige om, at der som udgangs-punkt skal lægges vægt på praksis for fastsættelse af straffen for forsøg på manddrab ved brug af skydevåben og i den forbindelse, at tiltalte var under 18 år på gerningstidspunktet. Det bemærkes i den forbindelse, at anklage-myndigheden ikke har henvist til straffelovens § 81 b i forhold 2, og samtli-ge voterende er enige om, at der herved er sket en påtalebegrænsning. End-videre finder alle voterende, at der efter bevisførelsen i forhold 5 ikke er grundlag for at anse tiltaltes medvirken for at have haft en central betydning for videreformidlingen af de i forholdet omhandlede stoffer.
Mindretallet har ved straffastsættelsen herudover ønsket at tillægge tiltaltes unge alder større vægt end flertallet.
Thi kendes for ret:
Tiltalte skal straffes med fængsel i 8 år.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer 1Dommer 2 Dommer 3