Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om forsøg på manddrab

Østre LandsretStraffesag2. instans30. september 2024
Sagsnr.: 1190/24Retssagsnr.: SS-3435/2023-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Straffesag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
SS-3435/2023-OLR
Sagstype
Nævningesag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1190/24
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden; PartsrepræsentantJane Ranum; Rettens personaleKåre Mønsted; Rettens personaleKnud-Erik Kofoed; Rettens personaleBo Østergaard

Dom

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 30. september 2024 af Østre Landsrets 5. afdeling (landsdommerne Kåre Mønsted, Bo Østergaard og Knud-Erik Kofoed (kst.)   med nævninger).

5. afd. N nr. S-3435-23:

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

(CPR nr. (Født 2004))

(advokat Jane Ranum, besk.)

Dom afsagt af Retten på Frederiksberg den 16. november 2023 (1901/2023) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse i forhold 5 og i øvrigt formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet politibetjent Vidne 4.

Der er endvidere afgivet forklaring af vidnet retsgenetiker Vidne 6.

De i byretten af vidnerne Vidne 1 og Vidne 3 afgivne forklaringer er dokumente-ret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har vedrørende forhold 5 supplerende forklaret blandt andet, at han kom i parken 2-3 gange om ugen, hvor han mødte sine venner. I parken så han ind imellem nogle personer

- 2 -

trække lidt ud i hjørnerne. Forurettede 1 var ikke blandt disse personer. På billede 3 i fotorapporten med anmelderens billeder er det Forurettede 1, der står ved den grønne container. Vidne 2 står til venstre i lysegrå trøje. Tiltalte kan ikke genkende de øvrige. De to mænd på billede 4 lagde han ikke mærke til. Han har ingen forklaring på, hvordan hans dna er kommet på cellofan, som en del af heroinen var pakket ind i.

Vidnet politibetjent Vidne 7 har supplerende forklaret blandt andet, at de traf de to personer, der blev sigtet, på legepladsen ikke langt fra det sted, hvor de lidt efter fandt de to poser med amfetamin. Hundepatruljen fandt ikke noget på selve legepladsen. Anmelder havde oplyst om personer, der gik frem og tilbage til en bil, der holdt parkeret på Område 1 tæt ved legepladsen, og hundepatruljen søgte derfor også der, hvor hunden markerede ved den bil, hvori heroinen blev fundet.   

Vidnet retsgenetiker Vidne 6 har forklaret blandt andet, at den mest sandsynli-ge forklaring på, at dna er blevet påført en given overflade, er en primær overførsel ved, at den person, som sporet hidrører fra, har berørt overfladen. Det kan også ske ved en sekun-dær overførsel, men dette er mindre sandsynligt. Ved sekundær overførsel vil der ske en fortynding af sporet. En begyndende nedbrydning af et dna-spor kan betyde, at det ikke ved den almindelige procedure er muligt at beregne, hvorvidt dna-profilen taler for eller imod, at en del af det undersøgte dna stammer fra en mistænkt. I nogle tilfælde kan man ved at anvende en mere avanceret metode foretage beregningen.

Personlige oplysninger

Tiltalte er senest straffet ved dom af 27. november 2023 med bøde efter lov om euforise-rende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59.

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret blandt andet, at han blev over-flyttet til Vestre Fængsel, da han fyldte 18 år. I Vestre Fængsel påbegyndte han et misbrug. Han er pr. 1. september 2024 overgået til afsoning i Nyborg Statsfængsel. Han skal først være 6 måneder på en behandlingsafdeling, og herefter har han fået plads på en uddannel-sesafdeling, hvor han vil tage en fuld HF-eksamen. Han har stadig sin kæreste.   

Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.

Landsrettens begrundelse og resultat

- 3 -

Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet i forhold 5 fremgår:

 Også efter bevisførelsen for landsretten finder samtlige nævninger og domme-re, at tiltalte af de grunde, der er anført af byretten, er skyldig i forhold 5.

Thi bestemmes:

Tiltalte findes skyldig i forhold 5.

Samtlige dommere og nævninger finder af de af byrettens flertal anførte grunde, at straf-fen, der fastsættes i medfør af de i dommen anførte bestemmelser, er passende udmålt til fængsel i 8 år. Det tiltrædes samtidig, at det har sit forblivende med Retten på Frederiks-bergs dom af 12. maj 2022, jf. straffelovens § 61, stk. 1 og 2.

T h i  k e n d e s f o r r et :

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes.   

Tiltalte betaler sagens omkostninger for landsretten.

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 1190/24
Rettens sags nr.: SS-3435/2023-OLR
Afsluttet
1. instansRetten på FrederiksbergFRB
DDB sags nr.: 3040/23
Rettens sags nr.: SS-1901/2023-FRB
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb