Sag om værdiansættelsen af anskaffelsessummen på unoterede anparter, hvor Boet efter Afdøde ved værdiansættelsen har foretaget forhøjelse af anskaffelsessummen

Anskaffelsessummen på unoterede anparter

Retten var enig med Landsskatteretten i, at man ikke kunne godkende en foretaget forhøjelse af anskaffelsessummen på unoterede anparter

Sagsnummer BS-50419/2020-KOL

Sagen kort fortalt

Sagen vedrørte værdiansættelsen af anskaffelsessummen på unoterede an parter, hvor sagsøger (et dødsbo) ved værdiansættelsen havde fore taget forhøjelse af anskaffelsessummen med 17 mio. kr., som var fremkommet ved gælds  kon ver tering.

Hverken SKAT eller Landsskatteretten ville godkende forhøjelsen af anskaf fel ses sum men og forhøjede boets aktieavance med ca. 13,2 mio. kr.

Under sagen skulle Landskatterettens afgørelse af 28. september 2020, som korrigeret ved afgørelse af 13. november 2020, derfor efterprøves.

Landsskatteretten havde således truffet afgørelse om, at den konverterede fordring på 17 mio. kr. ikke kunne medregnes ved opgørelsen af boets anskaffelsessum for anparterne i et ejendomsselskab, og at boets skattepligtige avance på anparterne i ejendomsselskabet derfor skulle forhøjes med 17 mio. kr. Landsskatteretten traf også afgørelse om, at en fordring på ca. 3,8 mio. kr. var værdiløs, og at boets skattepligtige avance på anparterne i et andet selskab, som boet var ejer af, som følge deraf skulle nedsættes med dette beløb. Derved fremkom Landsskatterettens forhøjelse af boets skattepligtige nettoavance på aktier/anparter på ca. 13,2 mio. kr. (17 minus 3,8 mio. kr.).

Sagsøger krævede, at Skatteministeriet skulle anerkende, at boets skattepligtige nettoavance på aktier/anparter skulle nedsættes med de ca. 13,2 mio. kr.

Skatteministeriet ville frifindes.

Sagens udfald

Retten kunne tiltræde Landsskatterettens afgørelse og frifandt derfor Skatteministeriet.

Retten henviste bl.a. til, at det fremgår af ligningslovens § 2, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skatteplig  tige indkomst for så vidt angår kontrollerede transaktioner mellem en aktionær og selskaber, der kontrolleres af aktionæren, skal anvendes priser og vilkår, der er i overensstemmelse med "armslængdeprincippet".

Retten henviste også til, at det under de konkrete omstændigheder var sagsøgers bevisbyrde, at dispositionerne ikke også var sket med henblik på at opnå en skattemæssig fordel (omgåelse).

Sagsøger skulle betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 225.000 kr. inkl. moms.

Sagen var en tredommersag, og dommerne var enige om sagens udfald.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Retten i Kolding den 13. september 2023.