Dom
RETTEN I KOLDING
DOM
afsagt den 21. januar 2022
Sag BS-47085/2020-KOL
Sagsøger 1
(Flyhjælp ApS)
og
Sagsøger 2
(Flyhjælp ApS)
mod
Ryanair Limited, Ryanair Corporate Head Office, Dublin Airport, Dublin, Irland
(advokat Henning Romme-Mølby)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 1. december 2020. Sagen vedrører flypassagerers ret til refusion af flybilletters pris efter EC Regulation 261/2004 (herefter benævnt ”Forordningen”) som følge af en aflysning af den planlagte flyvning.
Sagsøger 1 og Sagsøger 2 har nedlagt påstand om, at Ryanair Limited, Ryanair Corporate Head Office, Dublin Airport, Dublin, Irland skal til Sagsøger 1 og Sagsøger 2 betale 2.568,13 kr. med procesrente fra den 25. november 2020 af 2.568,13 kr.
2
Ryanair Limited, Ryanair Corporate Head Office, Dublin Airport, Dublin, Ir-land har nedlagt påstand om frifindelse.
Sagen er behandlet efter reglerne om småsager.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Parternes synspunkter
Sagsøger 1 og Sagsøger 2 har gjort gældende, at:
”…
3. Anbringender
Ad luftfartsselskabets pligt til at udbetale refusion
Nærværende sag omhandler refusionen af Sagsøgers ubrugte flybilletter.
Det gøres i den forbindelse gældende, at Sagsøgte er forpligtet til at udbe-tale den fulde købspris for billetterne til passagererne i nærværende sag.
Det fremgår af Forordningens artikel 5, stk. 1, litra ), at:
"Hvis en flyafgang aflyses, skal berørte passagerer: a) tilbydes bistand af det transporterende luftfartsselskab i overensstemmelse med artikel 8."
Af forordningens artikel 8, stk. 1, fremgår, at:
"Når der henvises til denne artikel tilbydes passageren valget mellem: a) -refusion inden syv dage i henhold til reglerne i artikel 7, stk. 3, af den ful-de købspris for billetten for så vidt angår den del eller de dele af rejsen, der ikke er blevet foretaget, og for så vidt angår den del eller de dele, der allere-de er foretaget, såfremt flyvningen ikke længere tjener noget formål i pas-sagerens oprindelige rejseplan,(...) - b) omlægning af rejsen under sam-menlignelige transportbetingelser til vedkommendes endelige bestemmel-sessted ved førstgivne lejlighed."
I henhold til ovenstående, skal passageren altså tilbydes valget mellem re-fusion eller omlægning af rejsen. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at refusionen af billetten ikke uden passagerernes skriftlige billigelse kan udbetales som voucher.
3
Der henvises i den forbindelse til Forordningens artikel 7, stk. 3, hvoraf det fremgår, at:
"Det i stk. 1 nævnte kompensationsbeløb udbetales kontant, ved elek-tronisk bankoverførsel, med bankanvisning eller bankcheck eller, med passagerens skriftlige billigelse, i rejsekuponer og/eller andre
tjenesteydelser."
Den fulde købspris for billetten skal altså betales kontant til passageren, og må ikke udbetales i vouchers eller andre ydelser, medmindre passageren skriftligt har givet samtykke hertil.
I nærværende sag, har Sagsøger ikke accepteret at få sin refusion udbetalt i form af vouchers, hvilket understøttes af, at der ikke er fremlagt doku-mentation for, at Sagsøger skulle have givet et sådant skriftligt samtykke. Det må tværtimod konkluderes, at Sagsøger netop har anmodet om kon-tant refusion af beløbet, jf. den fremsendte påkravsskrivelse samt doku-mentation for kravets afsendelse, som er fremlagt som sagens bilag 2.
Ad fremgangsmåden for afsendelse af krav
Sagsøgte kan ikke kræve, at sagsøger anmoder om refusion på en bestemt måde, fx gennem en bestemt formular på sagsøgtes hjemmeside. Dette er i strid med Forordningens art. 15, hvoraf det fremgår, at passagerernes ret-tigheder i henhold til Forordningen ikke må begrænses gennem en undta-gelse eller en restriktiv klausul. Såfremt sagsøger kun kunne søge gennem sagsøgtes online-formular, ville der være tale om en begrænsning i sagsø-gers mulighed for at søge kompensation. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er muligt at dokumentere i afsendelsen af krav, når der benyt-tes en online-formular, hvilket kan blive nødvendigt, såfremt sagen skal i Retten.
Københavns Byret har tidligere udtalt sig vedrørende flyselskabers krav om, at passagerer skal anmelde deres krav gennem bestemte online claim-forms eller bestemte mailadresser i BS-39833/2019. Retten udtalte:
"Det bemærkes indledningsvist, at der ikke i forordningen er fastsat et krav om, at flypassagerer, som anmoder om kompensation i anledning af, at deres fly forsinkes, skal anmelde disse krav på en særlig måde. Tværti-mod fremgår det af forordningens artikel 15, at forpligtelser over for pas-sagerer i henhold til denne forordning ikke må begrænses eller ophæves ved f.eks. en undtagelse eller en restriktiv klausul.
Efter indholdet af bilag A, der ikke som anført af sagsøgte kan betragtes som et autoreply, men som derimod er et svar om, at man skal genfrem-
4
sende beskeden, såfremt man allerede har et sagsnummer, finder retten, at sagsøgte ikke godtgjort, at påkravsskrivelser sendt til mailadressen feedba-ck.service@[AIRLINE].com ikke kommer frem til rette modtager. Bilag 1 og 2 anses derfor af retten som modtaget af sagsøgte."
Det ses således tydeligt, at krav sendt via mail til flyselskaberne må anses for modtaget af flyselskabet. Det må således kunne lægges til grund i nærværende sag, at sagsøgte ikke kan kræve, at sagsøger anmelder sit krav gennem en online claimform.
Både Retten i Aalborg samt Retten i Kolding ses allerede at have taget stil-ling til Sagsøgtes anbringende om, at sagen er unødigt anlagt, fordi passa-gerne ikke selv har rettet direkte krav til Sagsøgte gennem dennes online claimform, forud for Sagsøgers repræsentants fremsendelse af krav via mail og efterfølgende sagsanlæg.
I sagen BS-35449/2020-ALB, hvori Sagsøgte ligeledes var Sagsøgte, gjorde flyselskabet gældende, at sagen var unødigt anlagt, idet passagerne eller dennes repræsentant ikke havde gjort brug af Sagsøgtes online claimform. Flyselskabet havde i sagen fremlagt de samme bilag, som er vedlagt nær-værende sag. I sin afgørelse i sagen, kom Retten i Aalborg frem til følgen-de:
"Sagsomkostninger
Sagsøgte har gjort gældende, at sagen er unødigt anlagt med henvisning til, at passagererne ikke har benyttet anmeldelsesproceduren, som sagsøgte har anført som et krav i deres forretningsbetingelser.
Det indledningsvist, at der ikke i forordningen er fastsat et krav om, at flypassagerer, som anmoder om kompensation i anledning af, at deres fly forsinkes, skal anmelde disse krav på en særlig måde. Tværtimod fremgår det af forordningens artikel 15, at forpligtelser over for passagerer i hen-hold til denne forordning ikke må begrænses eller ophæves ved f.eks. en undtagelse eller en restriktiv klausul.
På denne baggrund skal sagsøgte betale sagsomkostninger til sagsøgeren."
Det ses derfor tydeligt at ovenstående dom, at Retten i Aalborg ikke me-ner, at Sagsøgte kan kræve, at Sagsøger anmelder kravet på en bestemt måde, men at passagerne skal tilkendes sagsomkostninger, såfremt passa-gerne kan dokumentere, at der er fremsendt påkravsskrivelse i overens-stemmelse med inkassolovens §10. Dette ses desuden også at være den
5
generelle holdning hos Københavns Byret, jf. dommen i BS-39833/2019-KBH.
Yderligere ses Retten i Kolding i sagen BS-2682/2020-KOL at have taget stilling til Sagsøgtes anbringender om, at passagerne ifølge Sagsøgtes for-retningsbetingelser er forpligtet til at benytte sig af Sagsøgtes online claim-form. I sagen BS-2682/2020-KOL, hvor Sagsøgte ligeledes var de samme som i nærværende sag, var også de samme anbringender gjort gældende, med støtte fra de samme bilag. I begge sager har Sagsøgte anført anbrin-gende om, at passagerne ifølge Sagsøgtes forretningsbetingelser 15.2, er forpligtet til selv at anmelde kravet direkte til Sagsøgte inden tredjepart involveres. Retten i Kolding kom i sin afgørelse frem til følgende:
"Påkravet af 25. juli 2019 er sendt af Flyhjælp ApS på vegne af de 4 passagerer. Retten finder, at vilkåret i flyselskabets rejsebetingelser om, at passagerer indledningsvis selv skal rette direkte kontakt til flyselskabet, forinden de må gøre det gennem tredjemand, der ikke er individuelt for-handlet med passagererne og udgør et betydeligt indgreb i deres mulighed som forbrugere for at forfølge krav efter forordningen, skal tilsidesættes som urimeligt. Retten tager derfor ikke flyselskabets afvisningspåstand som følge af manglende direkte kontakt til flyselskabet til følge."
Det er således tydeligt af Retten i Koldings afgørelse, at Sagsøgte ikke kan kræve at passagerne selv anmelder kravet, inden disse taget kontakt til tredjepart, der i nærværende sag er Sagsøgers repræsentant Flyhjælp ApS.
Med støtte i ovenstående domme, kan det således konkluderes, at Sagsøg-te ikke kan kræve, at Sagsøger anmelder kravet via Sagsøgtes online claimform, ej heller kan Sagsøgte kræve, at Sagsøger selv taget kontakt til Sagsøgte, inden Sagsøger taget kontakt til tredjepart.
Idet Sagsøger i nærværende sag har taget kontakt til tredjepart og under-skrevet en fuldmagt, jf. dokument i sagen, hvorefter Sagsøgers repræsen-tant har fremsendt krav i overensstemmelse med inkassolovens §10, jf. bi-lag 2. Da Sagsøger efter kravets afsendelse ikke havde grund til at tro, at Sagsøgte ønskede at betale kravet samt da betaling først er sket efter sags-anlæg, ses nærværende sag ikke at være unødigt anlagt.
Ad rette betalingssted
Det gøres gældende, at betaling med frigørende virkning udelukkende kan ske til passagerernes repræsentant, Flyhjælp ApS, og at enhver beta-ling direkte til passagererne herefter vil anses som værende ugyldig.
6
Der er i nærværende sag underskrevet en gyldig fuldmagt mellem passa-gererne og Flyhjælp ApS, som det også fremgår af de uploadede fuldmag-ter på sagen. Som det tydeligt fremgår af disse, har passagererne givet Flyhjælp ApS fuldmagt til at repræsentere dem i forbindelse med nærvæ-rende refusionskrav og til inddrivelsen heraf fra flyselskabet. Det kan endvidere læses af fuldmagten, at Sagsøger har overdraget betalingslegi-timationen til Flyhjælp ApS, hvorfor denne er eneberettiget til at modtage betalingen for det fremsatte krav. Hertil skal det bemærkes, at passagerer-ne i denne forbindelse, jf. fuldmagten, har frasagt sig muligheden for selv at inddrive kravet. Der er således naturligvis ikke mulighed for, at det samme krav rettes mod Sagsøgte flere gange.
Det fremgår endvidere af den fremsendte påkravsskrivelse, at det korrekte betalingssted er den i påkravsskrivelsen angivne konto, se hertil Bilag 1. Der er således sket behørig denunciation ved fremsendelse af fuldmagt og påkravsskrivelse til Sagsøgte forinden sagens anlæggelse. Dokumentation for kravets afsendelse er vedlagt som sagens bilag 2.
Sagsøgte har således siden 26. oktober 2020 været klar over, at betalingsle-gitimationen tilhører Sagsøgers repræsentant.
Der er taget stilling til netop spørgsmålet om rette betalingssted i sagen BS-29197/2019-KBH, hvilken afgørelse senere blev stadfæstet af Østre Landsret i sagen BS-29659/2020-OLR.
Landsretten var enig i byrettens afgørelse om, at betaling med frigørende virkning udelukkende kan ske til passagerernes repræsentant:
” ...Det følger derudover af gældsbrevslovens § 29, at betaling med frigø-rende virkning alene kan ske til den oprindelige fordringshaver, medmin-dre skyldneren vidste, at fordringshaveren ikke længere havde ret til at modtage betalingen.
Det fremgår klart af fuldmagterne i sagen, at [PASSAGERERNES RE-PRÆSENTANT] var berettiget på sagsøgernes vegne til at modtage even-tuel kompensation fra sagsøgte. Sagsøgerne og [PASSAGERERNES RE-PRÆSENTANT] må endvidere anses at have indgået en gyldig aftale vedrørende udbetalingen af kompensationen, navnlig at denne skal udbe-tales først til [PASSAGERERNES REPRÆSENTANT].
Efter sagens oplysninger må det lægges til grund, at sagsøgte var bekendt med, at sagsøgerne i henhold til fuldmagterne ønskede, at betaling skulle ske til [PASSAGERERNES REPRÆSENTANT].
7
Retten finder herefter, at det må lægges til grund, at meddelelsen i på-kravsskrivelsen sammenholdt med de vedlagte fuldmagter har en sådan karakter, at sagsøgte burde have vidst, at betaling kun kan ske til [PAS-SAGERERNES REPRÆSENTANT], og sagsøgerne indirekte har med-delt betalingsstedet som værende [PASSAGERERNES REPRÆSEN-TANTS] anførte konto, jf. princippet i gældsbrevslovens § 3... Under disse omstændigheder og henset til, at fuldmagtsforholdene er ubestridte, og sagsøgte har anerkendt kompensationskravene, må sagsøgtes vægring mod at betale til [PASSAGERERNES REPRÆSENTANTS] konto anses for ubegrundet.”
Der var i ovenstående sag, på samme måde som i nærværende, ligeledes fremsendt påkravsskrivelse og fuldmagter til luftfartsselskabet forinden sagen blev indbragt for Retten. Det fremgik ligeledes af disse, at betalings-legitimationen var overdraget til passagerernes repræsentant og korrekte betalingssted fremgik tydeligt af den fremsendte påkravsskrivelse.
Sammenfattende skal det bemærkes, at passagerernes ret til at få udbetalt den fulde købspris for deres billetter tydeligt fremgår af forordningen. Hertil kommer, jf. ovenstående, at passagererne er i deres fulde ret til at overdrage betalingslegitimationen til deres repræsentant, hvorfor betaling med frigørende virkning udelukkende kan ske til denne.
Dommen er vedlagt sagens bilag.
Dokumentation for brug af kort til betaling
Sagsøger fremlægger bilag 7, som dokumenterer hvilket kort der er brugt til købet af billetten gennem Etraveli. Kortet er ikke tilsvarende, hvad sagsøgte har overført tilbage til. Såfremt sagsøgte mener at skulle have be-talt til rejseagenten, er der intet til hinder for at sagsøgte rejser regreskrav mod rejseudbyderen for beløbet de mener at skulle skylde, jf. artikel 13.
…”
Ryanair Limited, Ryanair Corporate Head Office, Dublin Airport, Dublin, Irland har gjort gældende, at:
”…
ANBRINGENDER
Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det gældende,
Atsagen er unødigt anlagt, idet Luftfartsselskabet allerede før sagens anlæggelse har udbetalt refusion til Passagererne for deres ubrugte flybilletter,
8
Atbetalingsbekræftelse fremstår dokumenteret på baggrund af den fremlagte bevisdokumentation vedlagt som sagens bilag C og D.
…”
Rettens begrundelse og resultat
Det bemærkes, at passagererne har anført påstanden, som hidrørende for én flyrejse, men beløbsmæssigt må det lægges til grund, at det vedrører to flyrejser til og fra Rom hhv. den 2. april og den 7. april 2020 med bookningsnumrene, Nr. 1 og Nr. 2.
Efter bilag c og d lægges det til grund, at flyselskabet den 3. marts 2020 og 11. marts 2020 har tilbageført betalingen for billetterne til det mastercard, som de blev betalt med den 19. september 2019. Af passagerens kontoudtog, bilag 7, fremgår det, at de har betalt 2.780 kr. til Etraveli med et andet betalingskort. Passagererne har åbenbart købt billetterne via Etraveli. Det lægges efter dette til grund, at flyselskabet har tilbagebetalt billetternes pris til Etraveli. Da Etraveli har optrådt som agent for passagererne i forhold til bestilling og betaling af bil-letterne, kunne flyselskabet med frigørende virkning tilbagebetale prisen for disse til Etraveli, da de ikke forud herfor havde modtaget anden besked fra pas-sagererne. Beløbene blev betalt længe inden påkrav fra flyhjælp, og der er der-for betalt med frigørende virkning for både ud og hjemrejse.
Efter ovenstående frifindes flyselskabet.
Efter sagens udfald skal passagerne betale sagsomkostninger til flyselskabet. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 1.260 kr. Flyselskabet er momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Ryanair Limited, Ryanair Corporate Head Office, Dublin Airport, Dublin, Irland frifindes.
Sagsøger 2 og Sagsøger 1 skal inden 14 dage til Ryanair Limited, Ryanair Corporate Head Office, Dublin Airport, Dublin, Irland betale sagsomkostninger med 1.260 kr.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
2
Publiceret til portalen d. 21-01-2022 kl. 08:46
Modtagere: Sagsøger 2, Anden partsrepræsentant Flyhjælp ApS, Sagsøger 1, Advokat Henning Romme-Mølby, Sagsøgte Ryanair Limited, Ryanair Corporate Head Office, Dublin Airport, Dublin, Irland