Dom
RETTEN I ROSKILDE
DOM
afsagt den 23. april 2021
Sag BS-43209/2019-ROS
Politiforbundet som mandatar for Sagsøger
(advokat Laura Tholstrup)
mod
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
(advokat Sara Due Ilsøe)
Denne afgørelse er truffet af Dommer 1, Dommer 2 og Dommer 3.
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag, der er anlagt den 30. september 2019, vedrører, om sagsøgte, Ar-bejdsmarkedets Erhvervssikring, skal anerkende, at Sagsøger, der er bevilget fleksjob, har et sikkert, varigt erhvervsevnetab, der berettiger ham til udbetaling af forskud på erstatning for tab af erhvervsevne, selv om han modta-ger ledighedsydelse.
Sagen rejser navnlig spørgsmål om fortolkningen af bestemmelserne i arbejds-skadesikringslovens § 16, stk. 3, (nu § 16, stk. 6), § 17, stk. 3, og § 17 a, stk. 3, (nu § 17 a, stk. 4).
Sagsøger har nedlagt påstand om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal an-erkende, at Sagsøger, har ret til erstatning for et sikkert, varigt erhvervsevnetab på 25 pct., subsidiært en af retten fastsat mindre procentsats, dog minimum 15 pct., gældende fra den 31. juli 2018, subsidiært den 27. juni 2019.
2
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har nedlagt påstand om frifindelse, subsi-diært hjemvisning.
Oplysningerne i sagen
Det fremgår af sagen, at Sagsøger fra 1984 i en årrække arbejdede som polititje-nestemand, indtil han i 2011 blev afskediget på grund posttraumatisk stresssyn-drom, PTSD, der blev anerkendt som en erhvervssygdom.
Siden har Arbejdsskadestyrelsen, nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og An-kestyrelsen truffet afgørelse i sagen en række gange.
Arbejdsskadestyrelsen modtog således den 13. november 2009 anmeldelse af en erhvervsbetinget sygdom i form af posttraumatisk stresssyndrom, PTSD, hos Sagsøger (tidligere Navn) opstået i forbindelse med hans arbejde gennem en årrække som polititjenestemand.
Den 13. juli 2011 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om anerkendelse af den anmeldte sygdom som en erhvervssygdom omfattet af arbejdsskadesikrings-loven. Arbejdsskadestyrelsen traf i samme forbindelse afgørelse om, at Sagsøger ikke havde ret til godtgørelse for varigt mén og ikke havde ret til erstatning for tab af erhvervsevne.
Af afgørelsen fremgår bl.a.:
”Sagens oplysninger
Det er oplyst, at du i 1984 begyndte på politiskolen. Fra 1987 til 1990 var du ansat på Station. Fra 1990 til 1996 var du ansat i By 1. I 1996 begyndte du hos uropatruljen i By 2.
I Årstal havde en mand skudt sig selv i hovedet hos en læge, og der var blod og røg over det hele.
I Årstal blev du kaldt hen til et færdselsuheld, hvor tre mennesker var ble-vet dræbt. De lå på asfalten, da du kom. Du lagde herefter et tæppe over dem.
I Årstal blev du kaldt til et motorcykeluheld. Motorcyklisten skreg og råbte, og du turde ikke fjerne styrthjelmen. Samme år var der et dobbeltfærdsels-drab på Karslunde motorvej. To mennesker på 19 år var blevet kørt ned af en taxa. Pigens ansigt var smadret og hun manglede et stykke af sit lår. Drengen døde et halvt år senere. Du skulle fortælle det til de pårørende.
3
I Årstal skulle du fortælle en familie, at deres 18-årige søn var blevet leven-de begravet på arbejdet. De reagerede voldsomt, og sagde hvad du bildte dig. Du har oplevet, at folk har slået dig.
I Årstal skulle du underrette en mor, at hendes 20-årige datter var død.
Du har været involveret i nazidemontrationer i By 2 og gadekampe.
I Årstal var du involveret i Sag, hvor du blev anklaget for vold i pressen.
Din sidste dag på politistationen i By 2 i august 1998 besvimede du. Du blev kørt på sygehuset, hvorefter du en time efter blev udskrevet.
I november 1998 blev du overflyttet til By 2 politistation, hvor du sad i ekspeditionen. Du holdte op efter en måned og blev sygemeldt i en må-ned. Du blev overflyttet til kriminalpolitier efter nytår 1998/1999 indtil ef-terår 1999, hvor du blev overflyttet til ordenspolitiet i By 2.
I august/september 1998 var du under pres i forbindelse med arbejdsskift. Lige efter opstart af dit nye arbejde, begyndte det at sortne for øjnene, og du fik symptomer på akut angst og blev indlagt på sygehus. Du havde mareridt.
I februar 1999 kom du under behandling hos Psykiater. Psykiateren stillede diagnosen posttraumatisk stress syndrom. Du kom under behandling og fik god effekt af denne.
Du arbejdede hos ordenspolitiet indtil 2003. Personalechefen var en ube-hagelig mand, du kom i konflikt med en kollega.
Du ansøgte herefter om turnustjeneste, som sluttede i 2006.
I 2006 begyndte du at arbejde for By 3 politi, hvor det gik fint.
I 2007 kom politireformen, hvorefter du blev rykket til By 4 i august.
Fra 1. august 2007 og fremefter var du ansat hos Borgerservice på området for næringsbreve og alkoholbevillinger.
Du havde en stabil periode op til 2008, hvor du under pres igen fik symp-tomer, og var sygemeldt i en kort periode.
4
Politikreds har bekræftet dobbelt færdselsdrabet på de to unge mennesker i Årstal, nazi demonstrationen i Årstal, din involvering i Sag i Årstal. Derudover har de oplyst, at flere af hændel-serne ikke er atypiske for en politimand at blive udsat for.
Rigspolitiet har oplyst, at de ikke kan finde dokumentation for de forskel-lige punkter der er henvist til i arbejdsbeskrivelsen, men at opgaverne ikke var atypiske for dit arbejdsområde.
Anerkendelse
Afgørelse
Vi har anerkendt den anmeldte sygdom som arbejdsskade efter punkt F.1 i fortegnelsen over erhvervssygdomme. (Lov om arbejdsskadesikring § 7, stk. 1, nr. 1)
…
Begrundelse
Vi vurderer, at din sygdom i form af posttraumatisk stress syndrom er for-årsaget af dit arbejde som politibetjent op til 1999, hvor du var udsat for forskellige traumatiske hændelser.
Vi har herved lagt vægt på, at der er tidsmæssig sammenhæng mellem be-lastningen og sygdommens opståen.
Din sygdom i form af posttraumatisk stress syndrom kan derfor anerken-des efter fortegnelsens punkt F1.
…
Varigt mén
Afgørelse
Vi vurderer, at dit mén efter arbejdsskaden er mindre end 5 procent. Det betyder, at du ikke får udbetalt nogen godtgørelse for varigt mén.
…
Begrundelse
Vi vurderer, at dit varige mén som følge af sygdommen er mindre end 5 procent.
Vi har herved lagt vægt på, at du i 1998/1999 fik behandling hos en psykia-ter, og havde god effekt af behandlingen, og kunne arbejde forskellige ste-der lige efter.
5
Vi vurderer, at dine nuværende gener skyldes andre forhold end belast-ningen frem til 1999, hvor du var udsat for traumatiske hændelser. Det er indgået i vores vurdering, at dine psykiske gener som følge af sygdom-men posttraumatisk stress syndrom forsvandt efter behandling, og at du først fik gener nogle år efter påbegyndelse af andet arbejde.
…
Tab af erhvervsevne
Afgørelse
Din erhvervsevne er nedsat mindre end 15 procent. Det betyder, at du ik-ke kan få erstatning for tab af erhvervsevne efter lov om arbejdsskadesik-ring.
…
Begrundelse
Vi vurderer, at skadens begrænsede følger i sig selv ikke medfører, at din erhvervsevne er nedsat.
Vi har lagt vægt på, at du har kunnet arbejde forskellige steder, og at du med skadens begrænsede følger kunne oppebære samme indtjening som før sygdommens opståen.
Du har derfor ikke ret til erstatning for tab af erhvervsevne.”
Afgørelsen blev påklaget til Ankestyrelsen, som ved afgørelse af 22. december 2011 fastsatte Sagsøgers varige mén som følge af arbejdsskaden til 15 pct. og hjemviste spørgsmålet om erhvervsevnetab.
Af afgørelsen fremgår bl.a.:
”Begrundelsen for afgørelsen om varigt men
Vi vurderer, at følgerne af den anerkendte arbejdsbetingede lidelse i form af PTSD svarer til méntabellens afsnit om J.2. om moderat posttraumatisk belastningsreaktion, som svarer til en méngrad på 15 procent.
Vi har lagt vægt på oplysningerne om, at du sover dårligt om natten, idet du drømmer om de døde og sårede mennesker, du har set. Du bliver i den forbindelse grådlabil og græder. Du har vekslende selvmordstanker, men du vil ikke byde din kone og dine børn det. Du er nedtrykt og har ingen energi. Dit selvværd er ikke godt. Din koncentrationsevne og korttids-hukommelse er nedsat, og du er irritabel og hidsig. Du vil hellere være derhjemme end at besøge nogen.
6
Ifølge de lægelige oplysninger er der beskrevet anxiøse og depressive symptomer, der reaktiverer tidligere flash back oplevelser, hvor sympto-merne forværres under pres. Der er beskrevet flash back oplevelser, dårlig søvn, vægttab samt 3 kerne og 8 ledsagesymptomer ved depression sva-rende til en svært behandlingskrævende tilstand i form af blandede PTSD- samt angst- og depressionssymptomer.
Det er vores vurdering, at dine psykiske gener skyldes den anerkendte er-hvervssygdom i form af PTSD. Vi har lagt vægt på, at du siden 1998/99 har haft periodisk depression med vedvarende behov for antidepressiv medicin og med forværring af symptomer under pres. Der har været symptomfri intervaller under antidepressiv behandling, men ved forsøg på at ophøre med behandlingen er symptomerne blevet forværrede. Vi vurderer, at dine nuværende psykiske gener er en del af periodisk depres-sion, der er udløst af din PTSD.
Vi bemærker, at der i de lægelige akter er beskrevet forværring af dine symptomer i forbindelse med familierelaterede forhold. Vi vurderer, at disse forhold alene er årsag til forbigående gener.
Der udbetales godtgørelse for varigt mén, hvis méngraden er 5 procent el-ler mere.
Arbejdsskadestyrelsen udarbejder ud fra erfaringer fra tidligere tilfælde en vejledende méntabel med méngrader for de mest almindelige skader. Ankestyrelsen tager normalt udgangspunkt i denne tabel ved vurderingen af en skade.
…
Begrundelsen for afgørelsen om hjemvisning af spørgsmålet om tab af erhvervsevne
Vi vurderer, at sagen ikke er godt nok oplyst til, at vi kan træffe afgørelse, om du har ret til erstatning for tab af erhvervsevne.
Vi har lagt vægt på, at der mangler oplysninger, der kan belyse din nuvæ-rende erhvervsmæssige situation.
Arbejdsskadestyrelsen skal indhente sådanne oplysninger. De skal heref-ter træffe en ny afgørelse om, hvorvidt du har ret til erstatning.”
7
Arbejdsskadestyrelsen traf den 30. marts 2012 afgørelse om Sagsøgers erhverv-sevnetab, som blev fastsat til 65 pct, mens årslønnen inden skaden blev fastsat til 426.000 kr.
Af afgørelsen fremgår bl.a.:
”Begrundelse
Vi har ved vurderingen af erhvervsevnetabet lagt vægt på, at du før ska-den har haft en lang og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor du si-den 1984 har været ansat i Politiet.
Det fremgår af din besvarelse på spørgeskemaet, at du modtager sygedag-penge samt kvalificeret sygepension fra politiet. Din løn fra politiet er stoppet pr. 1. februar 2011 grundet arbejdsskaden.
Din arbejdsgiver har i spørgeskemaet oplyst, atr du er meddelt afsked med egen pension på grund af helbredsmæssige utjenstdygtighed med udgangen af januar måned 2011.
Af akterne fra kommunen fremgår, at din sygemelding alene skyldes ar-bejdsskadens følger i form af psykiske gener og at muligheden for at gen-optage arbejdet i Politiet, hvor du har arbejdet siden 1984, er udelukket.
Vi vurderer, at du, såfremt du ikke havde haft den anerkendte arbejdsska-de med væsentlig psykiske gener, ville kunne arbejde inden for dit hidtidi-ge erhverv, med et årligt indtægtsniveau, svarende til niveauet før skaden.
Du kan ikke genoptage dit arbejde i politiet igen. Du er gentagne gange knækket under de stressende forhold, der i politiet.
På denne baggrund vurderer vi, at din erhvervsevne som følge af af den psykiske arbejdsskade er nedsat.
Det er dog også vores vurdering, at du fortsat må antages at have en min-dre erhvervsevne i behold, som du vil kunne udnytte og udføre arbejde, der ikke medfører stress og krav som kan medføre psykisk belastning, med passende skånehensyn og på nedsat tid.
Vi har herefter skønnet, at skadesfølgerne kan begrunde et erhvervsevne-tab på 65 procent.
Ydelsen løber fra den 1. februar 2011, hvor din indtægt fra Politiet ophør-te.”
8
Den 12. september 2012 traf Kommune 1 afgørelse om tilkendelse af fleksjob, idet kommunen vurderede, at Sagsøgers arbejdsevne var varigt og væ-sentligt nedsat som følge af hans psykiske gener.
Af afgørelsen, der blev meddelt ved brev af 14. september 2012, fremgår bl.a.:
”Flekjobudvalget har på møde d. 12. september 2012 truffet afgørelse om, at du er omfattet af bestemmelserne for fleksjob.
Fleksjobudvalget har vurderet at du opfylder bestemmelserne for tilken-delse af fleksjob i henhold til LAB§ 70 fra d. 01.10.2012.
Fleksjobudvalget har i deres afgørelse lagt vægt på, at du lider af varige psykiske men i form af PTSD symptomer. Der kan ikke tilbydes yderlige behandling hverken medicinsk eller terapeutisk. Behandlingsmuligheder-ne er udtømte og tilstanden stationær. Der har været foretaget tilstrække-lig afklaring af arbejdsevnen via Erhvervspsykiatrisk center og virksom-hedspraktik, som godtgører, at din arbejdsevne er varigt nedsat i alle er-hverv.
Med denne begrundelse er der i dag truffet afgørelse om at stoppe din sag om sygedagpenge med virkning efter d. 30.9.2012.”
Arbejdsskadestyrelsen genoptog spørgsmålet om Sagsøgers tab af erhvervsevne og traf den 26. september 2012 en ny midlertidig afgørelse i sagen, hvorved Sagsøgers erhvervsevnetab blev fastsat til 50 pct.
Af afgørelsen fremgår bl.a.:
”I forbindelse med, at vi har oplyst sagen i forhold til størrelsen af din til-skadekomstpension, er vi blevet opmærksomme på, at vi har truffet afgø-relse om tab af erhvervsevne den 30. marts 2012 uden at lægge tilstrække-lig vægt på de kommunale oplysninger.
Afgørelsen af 30. marts 2012 er derved behæftet med en væsentlig fejl, hvorfor vi har genoptaget afgørelsen af 30. marts 2012 forvaltningsretligt.”
Afgørelsen blev indbragt for Ankestyrelsen, som ved afgørelse af 11. november 2013 nåede frem til, at Arbejdsskadestyrelsen ikke havde grundlag for at genop-tage og ophæve afgørelsen af 30. marts 2012, hvorfor Sagsøger fortsat havde ret til midlertidig løbende erstatning for tab af erhvervsevne på 65 pct., indtil Ar-bejdsskadestyrelsen traf en ny afgørelse om Sagsøgers erhvervsevnetab.
9
Af afgørelsen fremgår bl.a.:
”Begrundelsen for afgørelsen
Arbejdsskadestyrelsen genoptog ved afgørelsen af 26. september 2012 deres tidligere afgørelse af 30. marts 2012 på ulovbestemt grundlag, hvor-ved de ophævede afgørelsen om, at du havde ret til midlertidig løbende erstatning for tab af erhvervsevne på 65 procent fra den 1. februar 2011.
Arbejdsskadestyrelsen begrunder deres genoptagelse med, at de havde begået sagsbehandlingsfejl ved den tidligere afgørelse af 30. marts 2012, idet de ikke havde lagt tilstrækkelig vægt på de kommunale oplysninger.
Arbejdsskadestyrelsen begrunder herefter størrelsen af erhvervsevnetabet
- som de nu vurderer til 50 procent - på samme måde som de begrundede erhvervsevnetabet på 65 procent, idet de dog også inddrager oplysninger fra Kommune 1 om, at du har været arbejdsprøvet, og at du nu er vi-siteret til fleksjob.
En myndighed kan genoptage sin egen afgørelse på forvaltningsretligt grundlag, hvis en/flere af følgende betingelser er opfyldt:
• Hvis der kommer nye oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet resultat, hvis oplysningerne var indhentet i forbindelse med den oprindelige afgørelse,
• hvis der sker en væsentlig ændring med tilbagevirkende kraft af de retlige forhold, som den oprindelige afgørelse blev afgjort efter, eller
• hvis der i forbindelse med den oprindelige afgørelse blev begået væ-sentlige sagsbehandlingsfejl.
Vi vurderer, at disse betingelser ikke var opfyldt.
Vi har lagt vægt på, at oplysningen om, at arbejdsprøvningen havde vist en arbejdsevne på 16 timer om ugen, og at du var visiteret til fleksjob, først blev modtaget i Arbejdsskadestyrelsen den 24. august 2012 i forbindelse med en telefonsamtale med Kommune 1.
Af de kommunale akter, der var indhentet forud for Arbejdsskadestyrel-sens afgørelse den 30. marts 2012, fremgik det alene, at du var henvist til arbejdsprøvning, og at du skulle starte med at arbejde 12 timer om ugen.
10
Af de kommunale akter, som Arbejdsskadestyrelsen har indhentet og modtaget i oktober 2012 til brug for revision i sagen, fremgår det, at du var i et afklaringsforløb frem til maj 2012. Først efter dette tidspunkt tog kom-munen skridt til at vurdere spørgsmålet om bevilling af fleksjob.
Oplysningen om, at du var visiteret til fleksjob, forelå således ikke på tids-punktet for den tidligere afgørelse af 30. marts 2012, og kunne derfor ikke være indhentet inden Arbejdsskadestyrelsen traf deres afgørelse.
Det er således ikke en sagsbehandlingsfejl, at Arbejdsskadestyrelsen ikke lagde tilstrækkelig vægt på de kommunale oplysninger, hvis disse oplys-ninger udgøres af oplysningen om, at du var visiteret til fleksjob.
Vi har videre lagt vægt på, at det skøn over din erhvervsevne, som Ar-bejdsskadestyrelsen udøvede i deres afgørelse af 30. marts 2012, heller ik-ke kan anses for at være åbenbart forkert eller klart i strid med praksis. Der er således heller ikke af denne grund tale om en ulovlig afgørelse eller en sagsbehandlingsfejl.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at der er tale om et skøn, og at dette skøn er baseret på oplysninger om din psykiske tilstand, herunder den fastsatte méngrad, din alder, tidligere erfaring og tilknytning til arbejds-markedet.
Det fremgår således, at du har et varigt men på 15 procent for psykiske ge-ner, at du i dag er 52 år, og at du gennem 24 år har arbejdet i politiet med forskellige opgaver, herunder administrative opgaver, samt at du i 2009 havde en årsløn på 426.000 kr.
Vores ændring af Arbejdsskadestyrelsens afgørelse betyder, at der ikke var grundlag for at ophæve den tidligere afgørelse af 30. marts 2012. Den-ne afgørelse gælder således fortsat, og du har derfor ret til en midlertidig, løbende erstatning på 65 procent fra den 1. februar 2011 og indtil Arbejds-skadestyrelsen træffer en ny afgørelse om erhvervsevnetabet.”
Den 27. februar 2014 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring midlertidig afgø-relse om, at Sagsøgers erhvervsevnetab fortsat var 65 pct.
Den 12. maj 2014 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse om midlerti-dig erstatning for tab af erhvervsevne på 35 pct.
Af afgørelsen fremgår bl.a.:
11
”Vi har tidligere anerkendt din psykiske sygdom PTSD som en arbejdes-skade, da du under dit arbejde som politibetjent har været udsat for vold-somme hændelser.
Ankestyrelsen har fastsat dit varige mén til 15 procent for dine psykiske gener.
Vi har tidligere vurderet dit tab aferhvervsevne til 65 procent, du var på det tidspunkt tilkendt tjenestemandspension.
Det fremgår af de kommunale akter at du den 12. september 2012 er til-kendt fleksjob. Du har siden været på ledighedsydelse.
Du er den 1. januar 2014 ansat i et midlertidigt fleksjob i Kommune 1 på 6 måneder. Du har modtaget løn på 38.885 kroner for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. marts 2014, samt fleksløntislkud på 22.850 kroner i perioden fra den 1. januar 2014 til den 28. februar 2014.
Din årsløn er tidligere beregnet til 426.000 kroner.
Du er nu 53 år og har skånehensyn overfor psykisk belastende arbejde.”
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring traf ny midlertidig afgørelse om Sagsøgers erhvervsevnetab den 18. april 2017, hvorved Sagsøgers erhvervsevnetab blev fastsat for fire forskellige perioder.
Af afgørelsen fremgår bl.a.:
”Vi har truffet en midlertidig afgørelse om dit tab af erhvervsevne.
Dit aktuelle tab af erhvervsevne som følge af arbejdsskaden er fastsat til 60 procent. Erstatningen gælder fra den 1. januar 2017.
Dit tab af erhvervsevne som følge af arbejdsskaden er fastsat til 35 procent i perioden fra den 13. maj 2014 til den 31. januar 2015.
Dit tab af erhvervsevne som følge af arbejdsskaden er fastsat til 65 procent i perioden fra den 1. februar 2015 til den 31. maj 2016.
Dit tab af erhvervsevne som følge af arbejdsskaden er fastsat til 35 procent i perioden fra den 1. juni 2016 til den 31. december 2016.
12
Vi ser på din sag igen den 1. april 2018.
…
Begrundelse
Vi traf senest afgørelse om dit tab af erhvervsevne den 12. maj 2014. Du var ansat i et fleksjob. Dit tab af erhvervsevne blev fastsat ud fra forskellen mellem lønnen i fleksjobbet og det kommunale tilskud og hvad du kunne have tjent på afgørelsens tidspunkt, hvis arbejdsskaden ikke var sket. Dit tab af erhvervsevne blev fastsat til 35 procent. Vi har skrevet til dig, at vi ville vurdere dit tab af erhvervsevne igen. Vi har nu truffet en ny afgørelse om dit tab af erhvervsevne.
Din erhvervsmæssige situation har ændret sig flere gange siden vores se-neste afgørelse om tab af erhvervsevne. Derfor har vi vurderet dit tab af erhvervsevne i forskellige perioder.
Perioden fra den 13. maj 2014 til den 31. januar 2015:
Du er den 12. september 2012 bevilliget et midlertidigt fleksjob. I ovenstå-ende periode har du fortsat været ansat i et fleksjob hos Kommune 1.
Da du er ansat i fleksjob ved vi ikke, hvordan din erhvervsmæssige situa-tion ender med at blive. Vi har derfor truffet en midlertidig afgørelse om dit tab af erhvervsevne. Det betyder, at vi vil vurdere din ret til erstatning igen på et senere tidspunkt.
Dit tab af erhvervsevne er fastsat ud fra forskellen mellem lønnen i fleksjobbet og det kommunale tilskud, og hvad du kunne have tjent uden arbejdsskaden.
Før skaden kunne du tjene omkring 425.000 kroner årligt (se beregning i vores afgørelse om årsløn af den 26. september 2012). Det svarer til 481.000 kroner årligt i 2014-niveau.
Din aktuelle løn inklusiv det kommunale tilskud er 321.700,26 kroner år-ligt (se beregning i afsnittet om aktuel løn).
Du har dermed en lønnedgang på 159.984,32 kr. Det svarer til en lønned-gang på 33,2 procent.
Det betyder, at vi har fastsat dit tab af erhvervsevne som følge af arbejds-skaden til 35 procent, under din ansættelse i fleksjob.
13
Den hidtil udbetalte løbende erstatning fortsætter uændret.
…
Perioden fra den 1. februar 2015 til den 31. maj 2016:
Du modtager ledighedsydelse, fordi du er visiteret til et fleksjob, og vi ved ikke, hvordan din erhvervsmæssige situation ender med at blive. Vi har derfor truffet en midlertidig afgørelse om dit tab af erhvervsevne. Det be-tyder, at vi vil vurdere din ret til erstatning igen på et senere tidspunkt.
Dit tab af erhvervsevne er fastsat ud fra forskellen mellem ledighedsydel-sen, og hvad du kunne have tjent uden arbejdsskaden.
Før skaden kunne du tjene omkring 425.000 kroner årligt (se beregning i vores afgørelse om årsløn af den 29. september 2012). Det svarer til om-kring 488.000 kroner årligt i 2015-niveau.
Din aktuelle indtjening er 182.016 kroner årligt (se beregning i afsnittet om aktuel løn).
Du har dermed en lønnedgang på 306.535,77 kr. Det svarer til en lønned-gang på 62,7 procent.
Det betyder, at vi har fastsat dit tab af erhvervsevne som følge af arbejds-skaden til 65 procent, mens du modtager ledighedsydelse.
Du har ret til erstatning fra den 1. februar 2015, hvor du overgik til ledig-hedsydelse. Vi finder, at der fra dette tidspunkt er påvist et tab af erhverv-sevne svarende til 60 procent.
…
Perioden fra den 1. januar 2017 og foreløbig:
Det fremgår af oplysninger fra eIndkomst, at du overgik til ledighedsydel-se igen den 1. januar 2017.
Vi er opmærksomme på, at du har været ansat i 2 fleksjobs efter vores se-neste afgørelse og at du er over 40 år. Imidlertid kan vi ikke træffe en en-delig afgørelse, når du modtager ledighedsydelse. Vi har derfor truffet en midlertidig afgørelse om dit tab af erhvervsevne. Det betyder, at vi vil vurdere din ret til erstatning igen på et senere tidspunkt.
14
Dit tab af erhvervsevne er fastsat ud fra forskellen mellem ledighedsydel-sen, og hvad du kunne have tjent uden arbejdsskaden.
Før skaden kunne du tjene omkring 426.000 kroner årligt (se beregning i vores afgørelse om årsløn af den 26. september 2012). Det svarer til om-kring 506.000 kroner årligt i 2017-niveau.
Din aktuelle indtjening er 198.828 kroner årligt (se beregning i afsnittet om aktuel løn).
Du har dermed en lønnedgang på 307.382,27 kr. Det svarer til en lønned-gang på 60,7 procent.
Det betyder, at vi har fastsat dit tab af erhvervsevne som følge af arbejds-skaden til 60 procent, mens du modtager ledighedsydelse
Du har ret til erstatning fra den 1. januar 2017, hvor du overgik til ledig-hedsydelse. Vi finder, at der fra dette tidspunkt er påvist et tab af erhverv-sevne svarende til 60 procent.”
Den 27. marts 2018 meddelte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at spørgsmå-let om Sagsøgers erhvervsevnetab skulle vurderes igen.
I forbindelse med besvarelsen af det spørgeskema om hans løn og jobsituation, som han også tidligere havde besvaret, anmodede Sagsøger ved sin advokat den 12. juli 2018 om fastsættelse af sit sikre, endelige erhvervsevnetab.
Af anmodningen fremgår bl.a.:
”Jeg har modtaget AES’ meddelelse om, at der nu vil blive truffet ny afgø-relse om erhvervsevnetab.
Som det fremgår af sagen, modtager Sagsøger fortsat ledighedsydelse. Da AES sidst traf afgørelse om erhvervsevnetabet den 18. april 2017 modtog Sagsøger også ledighedsydelse, og erhvervsevnetabet blev fastsat til 60 %. Han havde dog været ansat i fleksjob i perioderne 13. maj 2014 til den 31. januar 2015, og 1. juni 2016 til 31. december 2016. I begge perioder blev er-hvervsevnetabet fastsat til 35 %.
Det er min opfattelse, at Sagsøger har et sikkert erhvervsevnetab på mini-mum 15 %, og at AES kan træffe afgørelse herom. I lyset af den seneste af-gørelse, er der efter min opfattelse belæg for, at Sagsøger har et sikkert er-
15
hvervsevnetab på 35 %. Hans årsløn inden skaden er fastsat til 425.000 kr. svarende til 516.000 kr. i 2018 niveau. Henset til min klients helbreds- og erhvervsmæssige situation efter arbejdsskaden, er det ikke sandsynligt at han vil komme tjene en lignende løn igen. Han har været ansat i fleksjob af flere omgange, og her har der kunnet konstateres et erhvervsevnetab på 35 % svarende til en indkomst på omkring 335.000 kr. i 2018-niveau. Der er ikke belæg for en antagelse om, at han vil komme til at tjene mere end det, såfremt han igen bliver ansat i fleksjob.
Et erhvervsevnetab på 15 % svarer til, at Sagsøger vil kunne opnå en ind-komst på omkring 440.000 kr., hvilket synes ganske usandsynligt. Der må derfor som minimum kunne træffes afgørelse om et sikkert erhvervsevne-tab på 15 %.
Jeg er klar over, at der efter ASL § 17 a stk. 4 ikke kan træffes nogen ende-lig afgørelse om Sagsøgers erhvervsevnetab, så længe han modtager ledig-hedsydelse. Bestemmelsen er dog ikke til hinder for, at der nu træffes af-gørelse om det sikre erhvervsevnetab, og at det resten af det aktuelle er-hvervsevnetab fastsættes midlertidigt.”
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring traf midlertidig afgørelse i sagen den 31. juli 2018 og fastsatte fortsat Sagsøgers erhvervsevnetab til 60 pct. Det fremgår i sam-me forbindelse, at det månedlige beløb, som Sagsøger hidtil havde fået udbetalt, ville fortsætte uændret
Af afgørelsen fremgår bl.a.:
”Høringssvar
Din advokat har fremsendt oplysninger om, at der ønskes et sikkert tab af erhvervsevne udbetalt som et kapitalbeløb. Da du modtager ledighesd-ydelse er det ikke muligt at træffe afgørelse om dit sikre tab af erhvervsev-ne jøvnfør ASL §17a stk 4.
…
Begrundelse
Vi traf senest afgørelse om dit tab af erhvervsevne den 18. april 2017. Du modtog ledighedsydelse. Dit tab af erhvervsevne blev fastsat ud fra for-skellen mellem ledighedsydelsen og hvad du kunne have tjent på afgørel-sens tidspunkt, hvis arbejdsskaden ikke var sket. Dit tab af erhvervsevne blev fastsat til 60 procent. Vi har skrevet til dig, at vi ville vurdere dit tab af erhvervsevne igen. Vi har nu truffet en ny afgørelse om dit tab af er-hvervsevne.
16
Du modtager fortsat ledighedsydelse, fordi du er visiteret til et fleksjob. Vi skal derfor træffe en midlertidig afgørelse om dit tab af erhvervsevne. Det betyder, at vi vil vurdere din ret til erstatning igen på et senere tidspunkt.
Dit tab af erhvervsevne er fastsat ud fra forskellen mellem ledighedsydel-sen, og hvad du kunne have tjent uden arbejdsskaden.
Før skaden kunne du tjene 425.766 kroner årligt (se beregning i vores afgø-relse om årsløn af 30. marts 2012). Det svarer til 517.001,57 kroner årligt i 2018-niveau.
Din aktuelle indtjening er 16.488 kroner om måneden i ledighedsydelse og 284 kroner i atp. Det giver en indkomst på 201.264 årligt (se beregning i af-snittet om aktuel løn).
Du har dermed en lønnedgang p. 315.737,57 kr. Det svarer til en lønned-gang p. 61,1 procent.
Det betyder, at vi har fastsat dit tab af erhvervsevne som følge af arbejds-skaden til 60 procent, mens du modtager ledighedsydelse.
Den løbende ydelse fortsætter uændret.”
Den 26. februar 2019 meddelte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at spørgs-målet om Sagsøgers erhvervsevnetab skulle vurderes igen.
I forbindelse med besvarelsen af spørgeskemaet anmodede Sagsøger ved sin ad-vokat den 15. marts 2019 atter om fastsættelse af sit sikre, endelige erhvervsev-netab.
Af anmodningen fremgår bl.a.:
”…
Hermed fremsendes svar på spørgeskema. Som det fremgår, modtager Sagsøger fortsat ledighedsydelse.
Med henvisning til mine bemærkninger i mail af 12. juli 2018 skal jeg end-nu engang anmode om, at AES nu fastsætter Sagsøgers sikre erhvervsev-netab. Sagsøger har været ansat i fleksjob i perioderne 13. maj 2014 til den 31. januar 2015 og 1. juni 2016 til 31. december 2016. I begge perioder blev erhvervsevnetabet fastsat til 35 %.
I betragtning af Sagsøgers helbreds- og erhvervsmæssige situation som føl-ge af arbejdsskaden er det indlysende, at han har et sikkert erhvervsevne-tab på i hvert fald 15 %. Et erhvervsevnetab på 15 % svarer til, at Sagsøger
17
vil kunne opnå en indkomst på omkring 440.000 kr., når der tages ud-gangspunkt i hans løn inden skaden, hvilket synes ganske usandsynligt. Der må derfor som minimum kunne træffes afgørelse om et sikkert er-hvervsevnetab på 15 %.
ASL § 17 a stk. 4 er ikke til hinder for, at der nu træffes afgørelse om det sikre erhvervsevnetab, som herefter udbetales som et kapitalbeløb, og at resten af det aktuelle erhvervsevnetab fastsættes midlertidigt og udbetales som en løbende ydelse. Bestemmelsen regulerer alene, hvorvidt der kan træffes en endelig afgørelse, og det er ikke det, anmodningen går på. Anmodningen går derimod på forskud på erstatning jf. § 16, stk. 3. § 17 a, stk. 4 betyder ikke, at § 16 stk. 3 ikke finder anvendelse, når den tilskade-komne modtager ledighedsydelse.
I bemærkningerne til bestemmelsen, som tidligere fandtes i § 17 a, stk. 3, fremgår det, at ” erstatninger, der udbetales efter en midlertidig afgørelse efter § 17 a, stk. 3, ikke kan kapitaliseres. Det svarer til reglen for andre midlertidige er-statninger” (LFF 2005-11-16 nr. 73). I en situation, hvor den skadelidte er visiteret til fleksjob og modtager ledighedsydelse, er der altså ikke tilsigtet andre regler, end hvad der gælder for alle andre situationer, hvor tilskade-komne er tilkendt midlertidig erhvervsevnetabserstatning. I U 2002.730 H udtalte Højesteret:
” Praksis med midlertidige erstatninger har ikke sammenhæng med forskud på er-statning, jf. lovens § 31, stk. 3. Forskud kan ydes inden for det beløb, Arbejdsska-destyrelsen skønner, der under alle omstændigheder vil blive tilkendt.” Den omtalte § 31, stk. 3 svarer til den nugældende § 16, stk. 3.
Idet det ikke er til hinder for fastsættelse af det sikre erhvervsevnetab, at Sagsøger modtager ledighedsydelse, og idet det hans situation taget be-tragtning er helt åbenbart, at han har et sikkert erhvervsevnetab på i hvert fald 15 %, må AES nu kunne fastsætte det sikre erhvervsevnetab.”
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring traf midlertidig afgørelse i sagen den 27. ju-ni 2019, hvorved Sagsøgers erhvervsevnetab fortsat blev fastsat til 60 pct.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring traf samtidig afgørelse om, at Sagsøger ikke kunne få udbetalt en del af sin erstatning som et engangsbeløb.
Af afgørelsen fremgår bl.a.:
”Begrundelse
Vi traf senest afgørelse om dit tab af erhvervsevne den 31. juli 2018. Du modtog ledighedsydelse. Dit tab af erhvervsevne blev fastsat ud fra for-skellen mellem ledighedsydelsen og hvad du kunne have tjent på afgørel-sens tidspunkt, hvis arbejdsskaden ikke var sket. Dit tab af erhvervsevne blev fastsat til 60 procent. Vi har skrevet til dig, at vi ville vurdere dit tab
18
af erhvervsevne igen. Vi har nu truffet en ny afgørelse om dit tab af er-hvervsevne.
Du modtager forsat ledighedsydelse, fordi du er visiteret til et fleksjob. Vi skal derfor træffe en midlertidig afgørelse om dit tab af erhvervsevne. Det betyder, at vi vil vurdere din ret til erstatning igen på et senere tidspunkt.
Dit tab af erhvervsevne er fastsat ud fra forskellen mellem ledighedsydel-sen, og hvad du kunne have tjent uden arbejdsskaden.
Før skaden kunne du tjene 425.766 kroner årligt (se beregning i vores afgø-relse om årsløn af 30. marts 2012). Det svarer til 517.001,57 kroner årligt i 2018-niveau.
Din aktuelle indtjening er 199.076,40 kroner årligt (se beregning i afsnittet om aktuel løn).
Du har dermed en lønnedgang på 317.925,17 kr. Det svarer til en lønned-gang på 61,5 procent.
Det betyder, at vi har fastsat dit tab af erhvervsevne som følge af arbejds-skaden til 60 procent, mens du modtager ledighedsydelse. Den løbende ydelse fortsætter uændret.
DU KAN IKKE FÅ UDBETALT EN ENGANGSERSTATNING
Laura Tholstrup fra Elmer advokater har i forbindelse med besvarelsen af spørgeskemaet om job og lønforhold anmodet om, at vi tager stilling til, om en del af dit tab af erhvervsevne kan vurderes som sikkert og dermed udbetales som et engangsbeløb.
Du modtager aktuelt ledighedsydelse. Vi kan derfor ikke på nuværende tidspunkt vurdere, om en del af dit tab kan betragtes som sikkert.
Loven giver ikke mulighed for at tilkende sikkert tab af erhvervsevne for personer, der aktuelt modtager ledighedsydelse. Efter lov om arbejdsska-desikring § 17 a, stk. 4, kan der kun træffes endelig afgørelse for personer, der er ansat i fleksjob.
Hvis du kommer i fleksjob, skal du oplyse os om dette. Når du er ansat i et fleksjob, kan du igen bede om, at vi tager stilling til, om en del af dit tab af erhvervsevne kan vurderes som sikkert.”
19
Sagsøger indleverede herefter den 30. september 2019 stævning i sagen med den ovenfor anførte påstand.
Den 28. februar 2020 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring atter midlertidig afgørelse i sagen og fastsatte på ny Sagsøgers erhvervsevnetab til 60 pct. Det fremgår i samme forbindelse, at det månedlige beløb, som Sagsøger hidtil havde fået udbetalt, ville fortsætte uændret
Forklaring
Der er afgivet forklaring af Sagsøger.
Sagsøger har forklaret, at han er født den Dato 1961 og dermed bliver 60 år til Dato. Han var ansat hos politiet fra den 1. juni 1984, til han blev opsagt pr. 1. februar 2011 på grund af sygdom. Han havde da været langtidssygemeldt siden 2009 med PTSD og blev afskediget som følge heraf. Hans PTSD blev anerkendt som en arbejdsskade. Han fik først sygedagpenge og blev i 2012 tilkendt fleksjob. Han mente da og mener fortsat at have noget at tilbyde samfundet og at kunne arbejde på deltid.
Han har siden haft to fleksjobs. Det første var et barselsvikariat i kontrolgrup-pen i Kommune 1, der arbejder med kontrol af spørgsmål om uberettiget udbetaling af sociale ydelser, som han havde i ca. 1 ½ år fra den 1. oktober 2013 til den 1. januar 2015. Det andet var i Kommune 2, hvor han blev ansat den 1. juli 2016. I den første periode arbejdede han i kommunens telefon-sluse, og det var planen, at han derefter skulle overgå til kontrolgruppen. Hans ansættelse ophørte imidlertid den 31. december 2016 i forbindelse med persona-leændringer i kommunen.
Det er svært at finde et egnet fleksjob, fordi det skal være inden for en overkom-melig afstand i et relevant antal timer, hvor der kan tages hensyn til hans skåne-behov, og der er kun få fleksjob til rådighed. Corona-pandemien har ikke gjort det lettere. Han er god til kontrolarbejde og har søgt en række stillinger, herun-der uopfordret, ligesom han har en profil på bl.a. LinkedIn. Hans hjemkommu-ne søger også at bistå ham bl.a. med en jobcoach.
Han kan med løn fra fleksjob og fleksjobydelse næppe tjene mere end 310.000 kr. om året. Det er ikke sandsynligt, at han kan tjene 388.000 kr., svarende til 75 pct. af hans løn i 2018-niveau, og reelt umuligt, at han kan tjene 440.000 kr., sva-rende til 85 pct.
Hans situation med vedvarende midlertidige afgørelser skaber en meget stor usikkerhed, der stresser ham meget. Han har i den aktuelle situation ikke en re-alistisk forventning om at finde et fleksjob inden for det første år.
20
Retsgrundlaget
Af arbejdsskadesikringslovens § 16 (om frister for Arbejdsmarkedets Erhvervs-sikrings afgørelser efter bestemmelser i loven) fremgår af den nugældende stk. 6, at forskud på erstatning for tab af erhvervsevne og på godtgørelse for varigt mén kan udbetales i tiden inden den endelige afgørelse.
Af samme lovs § 17 (om erstatning for tab af erhvervsevne) fremgår af stk. 3, at hvis den erhvervsmæssige situation ikke er afklaret, kan Arbejdsmarkedets Er-hvervssikring træffe en midlertidig afgørelse om erstatning for erhvervsevne-tab.
Af lovens § 17 a, stk. 4, fremgår, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer midlertidig afgørelse efter stk. 1 (om fastsættelse af tabet af erhvervsevne for personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til fleksjob eller er i fleksjob), når tilskadekomne modtager ledighedsydelse, eller når der ikke er bevilget perma-nent fleksjob. For personer, der er i fleksjob, kan Arbejdsmarkedets Erhvervs-sikring uanset 1. pkt. efter anmodning fra tilskadekomne træffe endelig afgørel-se efter stk. 1, når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, at de erhvervs-mæssige forhold er tilstrækkeligt afklarede.
Bestemmelsen i § 16, stk. 6, blev indsat som § 26, stk. 3, ved lov nr. 142 af 25. marts 1987 om ændring af lov om arbejdsskadeforsikring.
Af forarbejderne (lovforslag nr. L 113 af 26. november 1987) fremgår af be-mærkningerne til bestemmelsen i betænkning afgivet af socialudvalget den 6. marts 1987 bl.a.:
”Samtidig foreslås det at lovfæste hidtidige praksis, hvorefter forsikrings-selskaberne efter henstilling fra Sikringsstyrelsen udbetaler forskud på en forventet erstatning. Herved understreges skadelidtes muligheder for at opnå ydelser, selv om erstatningsspørgsmålet endnu ikke er endeligt af-gjort. Forskud kan således udbetales, når skaden er anerkendt, og når det skønnes sandsynligt, at der tilkendes erstatning. Forskuddet kan ydes i bå-de perioden inden udløbet af 2 års-fristen og efter denne frist i de tilfælde, hvor endelig afgørelse af erstatningsspørgsmålet undtagelsesvis ikke er sket, fordi den pågældendes tilstand ikke er stationær.”
Bestemmelsen i § 17, stk. 3, blev indsat som § 31, stk. 4, ved lov nr. 493 af 12. ju-ni 1996 om ændring af lov om forsikring mod følger af arbejdsskade.
På daværende tidspunkt var bestemmelsen i § 26, stk. 3, flyttet til § 31, stk. 3.
21
Af bemærkningerne til bestemmelsen (lovforslag nr. L 237 af 10. april 1996) fremgår bl.a.:
”Ved forslaget kodificeres Arbejdsskadestyrelsens praksis, der udspringer fra 1978-lovens ikrafttrædelse, og som efterfølgende har været anvendt i stigende omfang. Der kan efter denne praksis træffes midlertidig afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab, når der foreligger særlige omstændig-heder. Dette er tilfældet, når skadelidte er under revalidering, omskoling eller uddannelse m.v., på grund af følgerne af en anerkendt arbejdsskade.
Af betænkning nr. 792/77, der indgår i forarbejderne til 1978-loven, frem-går, at »endelig erstatning bør … i mange tilfælde ikke tilkendes, før en passende og realistisk revalidering er gennemført eller forsøgt. Sikrings-styrelsen (nu Arbejdsskadestyrelsen) må dog tilrettelægge sin sagsbehand-ling således, at skadelidte ikke kommer til at vente urimeligt længe på sin erstatning, men samtidig indarbejde en revisionspraksis således, at den endelige erstatnings udmåling kommer til at svare til skadelidtes faktiske tab…«
I almindelighed kan afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne først træffes, når der efter revalidering, optræning eller sygebehandling er grundlag for at skønne over skadelidtes fremtidige erhvervsmuligheder, jf. lovens § 31, stk. 1. Samtidig skal afgørelse om erstatning for tab af er-hvervsevne træffes snarest muligt og senest inden 2 år fra skadens anmel-delse, jf. § 31, stk. 1, 2. pkt.
Tidsfristen på de 2 år kan betyde, at der endnu ikke er et tilstrækkeligt grundlag for »den endelige erstatningsudmåling«, således at der inden for tidsfristen alene er grundlag for afgørelse om »midlertidig erstatningsud-måling«, der forudsætter: (1) der kan foretages et rimeligt skøn over ska-delidtes fremtidige indtjeningsmuligheder, og (2) der er tale om et utvivls-omt konstateret erhvervsevnetab.
En midlertidig erstatningsudmåling vil være i form af en løbende ydelse, der ikke kapitaliseres.
Efter afsluttet revalidering m.v. vil sagen blive taget optil endelig erstat-ningsudmåling på grundlag af den skadelidtes fremtidige erhvervsmulig-heder på dette tidspunkt. Ved udmålingen heraf sikres, at den midlertidi-ge erstatningsudmåling indgår, således at det totale erstatningsbeløb sva-rer til skadelidtes faktiske tab af erhvervsevne.
22
Praksis med midlertidige erstatninger har ikke sammenhæng med forskud på erstatning, jf. lovens § 31, stk. 3. Forskud kan ydes inden for det beløb, Arbejdsskadestyrelsen skønner, der under alle omstændigheder vil blive tilkendt.”
Ved lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring blev de førnævnte da-gældende bestemmelser i § 31, stk. 3 og stk. 4, indsat som henholdsvis § 16, stk. 3, og § 17, stk. 3.
Af bemærkningerne til disse bestemmelser (lovforslag nr. L 216 af 9. april 2003) fremgår bl.a.:
”Til § 16
Bestemmelsen afløser gældende lovs § 31.
Gældende lovs § 31, stk. 4, om midlertidige afgørelser om erstatning for tab af erhvervsevne foreslås flyttet til forslagets § 17, stk. 3, således at be-stemmelserne om erhvervsevnetab samles.
Den gældende 2 års frist for erstatningsafgørelsen i sagen foreslås nedsat til 1 år.
…
Dog bevares 2 års fristen for de sager, der eventuelt skal forelægges for Er-hvervssygdomsudvalget. Det skyldes, at forelæggelsen af sagerne for Er-hvervssygdomsudvalget i sig selv forlænger sagsbehandlingen med ½ til 1 år. Det vil ikke i disse sager være muligt at træffe afgørelse inden 1 år efter skadens anmeldelse.
Nedsættelsen af fristen for erstatningsafgørelsen i sagen fra 2 år til 1 år vil indebære et forøget antal sager, hvor der vil blive truffet en midlertidig af-gørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, når tilskadekomnes er-hvervsmæssige forhold ikke er afklaret. Det skyldes, at der ikke er mulig-hed for at dispensere fra fristen.
Arbejdsskadestyrelsen har ved 1-års-fristens udløb mulighed for dels at træffe en egentlig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne efter for-slagets § 17 og mulighed for at træffe en midlertidig afgørelse om erstat-ning for tab af erhvervsevne efter § 17, stk. 3. Træffer Arbejdsskadestyrel-sen en egentlig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne efter § 17, kan afgørelsen genoptages efter forslagets § 42. Træffer Arbejdsskadesty-
23
relsen en midlertidig afgørelse efter § 17, stk. 3, skal denne afgørelse gen-optages enten straks eller senere.
…
Til § 17
Bestemmelsen afløser gældende lovs § 32.
Gældende lovs § 31, stk. 4, om midlertidige afgørelser om erstatning for tab af erhvervsevne er i justeret form indsat som nyt stk. 3. Herved samles bestemmelserne om erstatning for tab af erhvervsevne i samme paragraf.
Den nye bestemmelse i stk. 3 er i forhold til gældende lovs § 31, stk. 4, ju-steret, idet Arbejdsskadestyrelsen kan træffe midlertidige skønsmæssige afgørelser om erstatning for tab af erhvervsevne i de situationer, hvor den erhvervsmæssige situation ikke er afklaret. Det er ikke længere en betin-gelse, at der foreligger særlige omstændigheder. Dette indebærer ikke en ændring i forhold til gældende praksis, men er alene en kodificering af gældende praksis.
Det bemærkes, at det ved Højesterets dom af 10. januar 2002, gengivet i UfR 2002, side 730, er fastslået, at det er muligt at træffe en midlertidig af-gørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, selv om den tilskadekomne ikke har en varig nedsættelse af erhvervsevnen.
Videre fremgår det af dommen (og af Højesterets dom af 9. oktober 2002, gengivet i UfR 2003, side 47), at tabet af erhvervsevne ved en midlertidig afgørelse skal fastsættes ud fra et skøn på afgørelsestidspunktet over, hvad det aktuelt er – altså uden hensyntagen til den tilskadekomnes for-ventede erhvervsevne efter endt omskoling.
I Højesterets dom af 11. marts 2003 er det fastslået, at tabet af erhvervsev-ne til personer, som under revalidering modtager revalideringsydelse, skal fastsættes ud fra arbejdsskadesikringslovens § 32, alene med den for-skel, at tidsperspektivet skal begrænses til den periode, hvori den usikker-hed, som begrunder den midlertidige afgørelse, gør sig gældende, og såle-des uden hensyntagen til den forventede erhvervsevne efter afklaring af den foreliggende usikkerhed. Ved vurderingen af »tilskadekomnes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde« er der derfor ikke grundlag for at tage hensyn til, at tilskadekomne er under revalidering og modtager revalide-ringsydelse.
24
Midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikrings-loven er herefter begrebsmæssigt ikke det samme som midlertidig erstat-ning for tab af erhvervsevne efter erstatningsansvarsloven, hvor der for-udsættes en varig nedsættelse af erhvervsevnen.
Midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikrings-loven kan herefter blandt andet tilkendes, når tilskadekomne for eksempel modtager sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge. Herved kan tilska-dekomne også sikres et forsørgelsesgrundlag i de situationer, hvor en af-gørelse om midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne indebærer, at udbetaling af sygedagpenge ophører, jf. dagpengelovens § 22. Endvidere kan der træffes afgørelse om midlertidig erstatning for tab af erhvervsev-ne, når tilskadekomne er under revalidering eller omskoling.”
Ved lov nr. 1388 af 21. december 2005 blev § 17 a indsat i arbejdsskadesikrings-loven med følgende ordlyd:
”Tabet af erhvervsevne for personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til fleksjob eller er i fleksjob, fastsættes på grundlag af forskellen mellem indtjeningen før arbejdsskaden og ledighedsydelsen eller indtjeningen i fleksjobbet.
Stk. 2. Indtjeningen før arbejdsskaden udgør det beløb, som tilskadekomne kunne have tjent på afgørelsestidspunktet, hvis arbejdsskaden ikke var indtrådt.
Stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen træffer midlertidig afgørelse efter stk. 1, når tilskadekomne modtager ledighedsydelse.”
Af de almindelige bemærkninger (lovforslag nr. 73 af 16. november 2005) frem-går bl.a.:
”Samspillet mellem reglerne om erstatning for tab af erhvervsevne og fleksjob
Højesteret har den 22. december 2003 afsagt dom, hvorefter erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven til personer, der efter en arbejdsskade er i fleksjob, skal fastsættes uafhængigt af den løn, som tilskadekomne modtager i fleksjobbet. Der henvises til Ugeskrift for Retsvæsen 2004, side 867.
Det følger af Højesterets dom, at tilskadekomnes indtjening i fleksjobbet ikke kan lægges til grund ved vurderingen af tabet af erhvervsevne. I ste-det skal tabet fastsættes skønsmæssigt, som om muligheden for et fleksjob ikke forelå.
25
Det indebærer, at tilskadekomne både kan modtage løn fra fleksjobbet og erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven. Den til-skadekomne modtager løn i sit fleksjob og modtager samtidig erstatning for tab af erhvervsevne. Tilskadekomne opnår herved i mange situationer en indtjening, der ligger over indtjeningen før arbejdsskaden. Tilskade-komne opnår således kompensation ud over 100 pct. af hidtidig indtje-ning.
Dette lovforslag begrænser kompensation ud over 100 pct.
…
Ankestyrelsen har i principielle afgørelser, der er offentliggjort i Sociale Meddelelser SM U 10-04 og SM U 11-04, fundet, at tilskadekomnes er-hvervsmæssige forhold på baggrund af principperne i Højesterets dom er afklaret, når tilskadekomne har fået et fleksjob. Det indebærer, at der som udgangspunkt skal træffes endelig afgørelse i disse sager
…
Det foreslås at indføre en særlig regel om fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne til personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til fleksjob eller i fleksjob.
Reglen fraviger fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne som for-tolket ved Højesterets dom af 22. december 2003.
Reglen genindfører tidligere administrativ praksis, hvorefter tabet af er-hvervsevne til disse personer fastsættes på grundlag af forskellen på løn-nen før arbejdsskaden og lønnen i fleksjobbet.
…
Grundprincippet er at sidestille personer i fleksjob med personer i ikke støttet erhverv, for så vidt angår erstatning for tab af erhvervsevne.
Der er ikke retssikkerhedsmæssige problemer ved denne ændring, idet til-skadekomne bevarer sin ret til at få sagen genoptaget, hvis det efterfølgen-de viser sig, at pågældende ikke kan bevare fleksjobbet, men eventuelt må overgå til førtidspension
Det forudsættes, at praksis med hensyn til at træffe endelige afgørelser, når tilskadekomne har fået et fleksjob, opretholdes, idet det dog bemær-kes, at der vil blive truffet midlertidig afgørelse om erstatning for tab af er-hvervsevne, når tilskadekomne er visiteret til et fleksjob og modtager le-
26
dighedsydelse. Det skyldes, at indtjeningen i fleksjobbet ikke kendes på dette tidspunkt.
I forbindelse med midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhverv-sevne fastsætter Arbejdsskadestyrelsen revision i sagen med henblik på en eventuel ændring af afgørelsen.”
Af bemærkningerne til bestemmelserne fremgår bl.a.:
”Ved forslaget opretholdes de gældende regler for erstatning for tab af er-hvervsevne, og det præciseres, at der gælder en særlig regel for personer visiteret til eller i fleksjob, der indsættes som § 17 a.
…
Det foreslås at indføre en særlig regel for erstatning for tab af erhvervsev-ne til personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til fleksjob eller i fleksjob. Det foreslås, at erstatningen i disse sager fastsættes på grundlag af forskellen mellem lønnen før arbejdsskaden og lønnen i fleksjobbet.
Tabet gradueres mellem 0 pct. og 100 pct. efter hidtidig praksis.
Det indebærer, at tabet normalt skal udgøre mindst 15 pct. for at berettige til erstatning, og at tabet gradueres i spring på 5 procentpoint.
Ved forslaget genindføres Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens praksis før højesteretsdommen af 22. december 2003. Der henvises til Uge-skrift for Retsvæsen 2004, side 867.
Den erhvervsmæssige situation anses ifølge praksis for afklaret, når tilska-dekomne er visiteret til fleksjob. Der henvises til Ankestyrelsens principaf-gørelser i SM U-10-04 og 11-04. Da tilskadekomne imidlertid modtager le-dighedsydelse i perioden, inden pågældende opnår et egentligt fleksjob, og da ledighedsydelsen er lavere end indtægten i fleksjob, er der behov for at tilkende en midlertidig løbende erstatning, indtil pågældende kommer i egentligt fleksjob, hvorefter den midlertidige erstatning vil blive afløst af en endelig erstatning fastsat på baggrund af indtjeningen i fleksjobbet. Det foreslås, at den midlertidige løbende erstatning ikke skal kunne kapitalise-res.
…
Forslaget ændrer ikke ved tilskadekomnes muligheder for at få genopta-get sagen, hvis pågældende for eksempel ikke kan bevare fleksjobbet, men må overgå til førtidspension.
27
Efter loven skal Arbejdsskadestyrelsen træffe afgørelsen inden for 1 år ef-ter, at arbejdsskaden er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen.
Tilskadekomne kan på dette tidspunkt, især ved erhvervssygdomme, have været ude af erhverv i en kortere eller længere årrække.
For at sikre, at tilskadekomnes erstatning ikke forringes som følge af den-ne sagsbehandlingstid, fastsættes i stk. 2, at indtjeningen før arbejdsska-den udgør det beløb, som tilskadekomne kunne have tjent på afgørelses-tidspunktet, hvis arbejdsskaden ikke var indtrådt.
…
Det foreslås, at erstatninger, der udbetales efter en midlertidig afgørelse efter § 17 a, stk. 3, ikke kan kapitaliseres. Det svarer til reglen for andre midlertidige erstatninger.”
Bestemmelsen i § 17 a, stk. 3, blev ved § 9, nr. 2, i lov nr. 1380 af 23. december 2012 flyttet til § 17 a, stk. 4, og ordlyden ændret til følgende:
”Arbejdsskadestyrelsen træffer midlertidig afgørelse efter stk. 1, når tilska-dekomne modtager ledighedsydelse, eller når der ikke er bevilget perma-nent fleksjob. For personer, der er i fleksjob, kan Arbejdsskadestyrelsen uanset 1. pkt. efter anmodning fra tilskadekomne træffe endelig afgørelse efter stk. 1, når styrelsen vurderer, at de erhvervsmæssige forhold er til-strækkeligt afklarede”
Ændringen blev indført som konsekvens af ændringen af bl.a. fleksjobreglerne, hvor der indførtes midlertidige fleksjob.
Af ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserne i § 21, stk. 1, og § 22, stk. 9, fremgår, at loven træder i kraft den 1. januar 2013, og at § 9 har virkning for sa-ger, hvor tilskadekomne på ikrafttrædelsesdagen eller senere bevilges fleksjob eller visiteres til fleksjob. Har tilskadekomne før ikrafttrædelsesdagen fået bevil-get fleksjob, eller er tilskadekomne før ikrafttrædelsesdagen visiteret til fleksjob, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Af de almindelige bemærkninger (lovforslag nr. 53 af 1. november 2012) frem-går bl.a.:
”2.7. Konsekvensændringer i andre love som følge af udmøntningen af reformen af førtidspension og fleksjob
28
2.7.1. Lov om arbejdsarbejdsskadesikring
2.7.1.1. Gældende ret
Efter gældende regler i arbejdsskadesikringsloven fastsættes tabet af er-hvervsevne til personer, der er i fleksjob eller er visiteret til fleksjob på grundlag af forskellen mellem indtjeningen før arbejdsskaden og ledig-hedsydelsen eller indtjeningen i fleksjobbet. Indtjeningen i fleksjobbet ud-gør i dag den overenskomstmæssige løn for det pågældende arbejde. Efter gældende regler får arbejdsgiveren et tilskud fra kommunen til denne løn.
Når tilskadekomne er tilkendt fleksjob efter gældende regler anses tabet af erhvervsevne for varigt. Det betyder, at Arbejdsskadestyrelsen skal træffe endelige afgørelser.
…
2.7.1.2. Den foreslåede ordning
Reformen af fleksjob nødvendiggør en teknisk justering af den særlige re-gel i § 17 a i arbejdsskadesikringsloven med henblik på at bevare de prin-cipper for fastsættelse af tabet af erhvervsevne, der blev indført ved lov nr. 1388 af 21. december 2005.
§ 17 a indeholder en særlig regel om fastsættelse af erstatning for tab af er-hvervsevne til personer, der efter en arbejdsskade er i fleksjob eller visite-res til fleksjob. Reglen fraviger hovedreglen i § 17, stk. 2, om vurdering af tabet af erhvervsevne til personer, der har mistet erhvervsevnen.
Ved reformen af fleksjob indføres nu midlertidige fleksjob. Det indebærer, at Arbejdsskadestyrelsen som udgangspunkt ikke træffer endelige afgørel-ser i de sager, hvor tilskadekomne får tilkendt et midlertidigt fleksjob. Hvis nedsættelsen af erhvervsevnen helt eller delvist med sikkerhed kan vurderes, kan Arbejdsskadestyrelsen dog træffe endelig afgørelse om er-statning for tab af erhvervsevne.
De midlertidige fleksjob nødvendiggør således en justering af reglen i § 17 a for at præcisere, at Arbejdsskadestyrelsen kan træffe både endelige og midlertidige afgørelser om erstatning for tab af erhvervsevne, når tilskade-komne er tilkendt et fleksjob.”
Af bemærkningerne til § 17 a, stk. 4, fremgår bl.a.:
29
”Efter de gældende regler, anses den erhvervsmæssige situation for ende-ligt afklaret i forhold til erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsska-desikringsloven, når en person er tilkendt fleksjob. Det betyder, at Ar-bejdsskadestyrelsen skal træffe afgørelse om endelig erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven. Dette har betydning for ud-betalingen af erstatningen.
Når der er truffet endelig afgørelse om erstatningen, kan erstatningen in-den for reglerne af § 27 i arbejdsskadesikringsloven udbetales som et en-gangsbeløb (kapitalerstatning), for så vidt angår den del af erstatningen, der svarer til et tab af erhvervsevne på 50 pct.
Når der i stedet er truffet en midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, kan erstatningen ikke udbetales som et engangsbeløb. I ste-det udbetales der en løbende erstatning til tilskadekomne.
Arbejdsskadestyrelsen træffer efter gældende regler midlertidig afgørelse vedrørende tilskadekomne, der er visiteret til fleksjob og modtager ledig-hedsydelse.
Uanset om der er truffet endelig eller midlertidig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, kan sagen genoptages efter lovens almindelige regler om genoptagelse.
…
Det foreslås i forslaget til § 9, nr. 2, at der skal træffes midlertidig afgørelse både, når tilskadekomne modtager ledighedsydelse, og når der ikke er be-vilget permanent fleksjob. Det betyder, at de tilskadekomne, der får bevil-get midlertidige fleksjob også får en midlertidig erstatning for tab af er-hvervsevne. For så vidt angår tilskadekomne på ledighedsydelse sker der ingen ændringer.
Det foreslås tillige i forslaget til § 9, nr. 2, at Arbejdsskadestyrelsen i visse situationer fortsat kan træffe endelig afgørelse, når tilskadekomne har fået tilkendt et midlertidigt fleksjob.
Den endelige afgørelse kan træffes i de situationer, hvor Arbejdsskadesty-relsen vurderer, at de erhvervsmæssige forhold med sikkerhed medfører et tab af erhvervsevne.
For at Arbejdsskadestyrelsen kan træffe endelige afgørelser om tabet af er-hvervsevne er det som hidtil en forudsætning, at Arbejdsskadestyrelsen
30
har modtaget det fornødne vurderingsgrundlag til at kunne vurdere et sikkert varigt (endeligt) tab af erhvervsevnen på et forsvarligt grundlag.”
Ved lov nr. 550 af 7. maj 2019 blev bestemmelsen i § 16, stk. 3, flyttet til stk. 6 med ikrafttræden den 1. januar 2020.
Parternes synspunkter
Sagsøger har i sit påstandsdokument anført bl.a.:
”Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt Sagsøger har et sikkert, varigt erhvervsevnetab som følge af den anerkendte erhvervssygdom i form af posttraumatisk stresssyndrom (PTSD), og hvorvidt han har ret til erstat-ning herfor fastsat som et kapitalbeløb. Sagsøger har modtaget godtgørelse for varigt mén svarende til 15 % som følge af arbejdsskaden og har i perio-den 1. februar 2011 og frem til i dag modtaget midlertidig erhvervsevne-tabserstatning i form af løbende ydelser.
Sagsøger har flere gange anmodet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) om at fastsætte det sikre erhvervsevnetab, hvilket AES har afslået med den begrundelse, at der efter arbejdsskadesikringsloven ikke kan træffes endelig afgørelse om erhvervsevnetabserstatning, når den tilskade-komne modtager ledighedsydelse. AES har meddelt afslag på at træffe af-gørelse om det sikre erhvervsevnetab ved afgørelser af 31. juli 2018 og 27. juni 2019 …
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at Sagsøger er be-rettiget til forskud på endelig erhvervsevnetabserstatning, idet han har et sikkert, varigt erhvervsevnetab på mere end 15 % som følge af den aner-kendte arbejdsskade og siden september 2012 har været visiteret til fleksjob og af flere omgange været ansat i fleksjob.
Det gøres gældende, at det forhold, at Sagsøger modtager ledighedsydelse, ikke i sig selv forhindrer muligheden for at få tilkendt erstatning for et sik-kert, varigt erhvervsevnetab udmålt som et kapitalbeløb. Det er Sagsøgers opfattelse, at det hverken af forarbejderne til eller ordlyden af ASL §§ 17 a, 17 eller 16 kan udledes, at den mulighed ikke foreligger.
Det skal understreges, at Sagsøger ikke påstår sig berettiget til en endelig afgørelse om sit erhvervsevnetab som følge af arbejdsskaden og dermed en endelig afslutning af sagen. Derimod påstår han sig berettiget til erstat-ning for den del af erhvervsevnetabet, som under alle omstændigheder vil blive tilkendt.
31
Bestemmelsen om forskud på endelig erstatning, som på afgørelsestids-punktet fandtes i ASL § 16, stk. 3 (nu § 16, stk. 6 og tidligere §§ 26 og 31) er indsat før både bestemmelsen i § 17, stk. 3 om midlertidige erstatninger og § 17 a om udmåling af erhvervsevnetabserstatning for tilskadekomne, der er visiteret til fleksjob. Som det fremgår af bemærkningerne til bestemmel-sen, var indførelsen af bestemmelsen et udtryk for kodificering af hidtidig praksis om udbetaling af forskud på forventet erstatning. Som det videre fremgår af bemærkningerne, kan forskud udbetales, når skaden er anerkendt, og når det skønnes sandsynligt, at der tilkendes erstatning.
Hverken ved indsættelsen af § 17 stk. 3 eller § 17 a, herunder den tidligere stk. 3 og den nugældende stk. 4, har lovgiver anført noget om, at indførel-sen af bestemmelserne skulle have indvirkning på muligheden for få ud-betalt forskud på forventet erstatning jf. den nugældende § 16.
Tværtimod fremgår det af bemærkningerne til § 17, stk. 3, at praksis med midlertidige erstatninger ikke har sammenhæng med forskud på erstatning og at forskud kan ydes inden for det beløb, Arbejdsskadestyrelsen skønner, der under al-le omstændigheder vil blive tilkendt.
For så vidt angår reglen i § 17 a, stk. 3 (nugældende stk. 4) er det i forarbej-derne eksplicit anført, at reglen svarer til reglen for andre midlertidige er-statninger. Intet sted er det anført, at reglen i § 17 a, stk. 4 skulle indebære, at der ikke kan gives forskud på forventet endelig erstatning til tilskade-komne, som modtager ledighedsydelse. Der findes flere eksempler på, at AES træffer en midlertidig afgørelse om erhvervsevnetabserstatning, men fastsætter en del af det midlertidige erhvervsevnetab som sikkert, hvilket så kan udbetales som et kapitalbeløb. Der er dermed ikke truffet endelig afgørelse i sagen, idet sagen senere tages til revision. Et eksempel på en så-dan afgørelse er fremlagt som bilag … Som det fremgår af afgørelsen, er der tale om en situation, hvor den tilskadekomne er tilkendt et midlerti-digt fleksjob, og på tidspunktet for afgørelsen er ansat i et fleksjob. AES har ved afgørelsen fastsat erhvervsevnetabet til aktuelt 40 %, men vurde-ret, at 30 % heraf er sikkert. Den sikre del udbetales som et kapitalbeløb, mens den resterende del af erstatningen udbetales som en løbende ydelse.
AES har ikke i den … omhandlede sag truffet en endelig afgørelse. Der er alene givet forskud på den endelige erstatning, som kan tilkendes, når den tilskadekomnes erhvervsmæssige situation vurderes at være tilstrækkeligt afklaret. Det er på den baggrund Sagsøgers opfattelse, at havde den tilska-dekomne tilfældigvis modtaget ledighedsydelse, fordi den pågældende ik-ke aktuelt var ansat i et fleksjob, havde det ikke været i strid med ASL § 17 a, stk. 4 eller den tidligere § 17 a, stk. 3 at træffe en sådan afgørelse. Det af-gørende er alene, om der må forventes at blive tilkendt endelig erstatning
32
og i hvilken størrelsesorden. Den vurdering har AES ikke foretaget i Sagsøgers sag. Her har AES alene begrundet afslaget med, at Sagsøger modta-ger ledighedsydelse, hvilket efter Sagsøgers opfattelse ikke er i overens-stemmelse med loven.
Det gøres gældende, at den praksis, som afgørelserne af 31. juli 2018 og 27. juni 2019 er udtryk for, medfører en forskelsbehandling på arbejdsskadede personer, som er tilkendt fleksjob, og som aktuelt er i arbejde, og dem, som ikke er. En sådan forskelsbehandling har ikke hjemmel i arbejdsska-desikringsloven. I stedet for blot af afvise Sagsøgers anmodning om fast-sættelse af et sikkert, varigt erhvervsevnetab under henvisning til, at han modtager ledighedsydelse, skal der foretages en konkret vurdering af, hvilken erhvervsevnetabserstatning, han under alle omstændigheder vil blive tilkendt.
Sagsøger er således ikke enig med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i, at bestemmelsen i § 16, stk. 3 (nu stk. 6) viger for reglen i § 17 a, stk. 3 (nu-gældende stk. 4), idet en sådan fortolkning hverken har støtte i ordlyden eller forarbejderne. Det skal i den forbindelse understreges, at reglerne ik-ke angår det samme. § 16, stk. 3 (nu stk. 6) angår forskud på endelig erstat-ning, mens § 17 a, stk. 3 (nu stk. 4) angår, hvornår der kan træffes en ende-lig afgørelse.
Om erhvervsevnetabets størrelse
For så vidt angår spørgsmålet om størrelsen af Sagsøgers erhvervsevnetab efter arbejdsskadesikringsloven, skal det fremhæves, at Sagsøger har været ansat i fleksjob af flere omgange, og at der hver gang har kunnet konstate-res et erhvervsevnetab på 35 % beregnet efter § 17 a, stk. 1.
Sagsøgers løn inden skaden er af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fast-sat til 425.000 kr. svarende til 528.000 kr. i 2019-niveau efter de regule-ringssatser, som følger af arbejdsskadesikringsloven. Der er ikke belæg for en antagelse om, at han vil komme til at tjene tilnærmelsesvist det beløb, såfremt han på ny bliver ansat i fleksjob.
Et erhvervsevnetab på 25 % svarer til, at Sagsøger ville kunne opnå en ind-komst på omkring 400.000 kr. Et erhvervsevnetab på 15 % svarer til, at han ville kunne opnå en indkomst på ca. 450.000 kr. I betragtning af Sagsøgers helbreds- og erhvervsmæssige situation efter anmeldelse af erhvervssyg-dommen i 2009, er en indkomst af den størrelse usandsynlig, hvorfor det gøres gældende, at Sagsøger har et sikkert erhvervsevnetab på 25 %, og i hvert fald 15 %, og at han er berettiget til erstatning herfor i form af et ka-pitalbeløb.
33
Til støtte for den nedlagte påstand gøres samlet gældende,
at Sagsøger har et sikkert, varigt erhvervsevnetab som følge af den aner-kendte arbejdsskade på i hvert fald 25 %,
at Sagsøger er berettiget til erstatning for det sikre, varige erhvervsevne-tab udmålt som et kapitalbeløb jf. arbejdsskadesikringslovens § 16, stk. 3 (nuværende stk. 6)
at Arbejdsskadesikringslovens §§ 17 og 17 a ikke er til hinder for, at der gives forskud på den erstatning for et sikkert, varigt erhvervsevne-tab, som under alle omstændigheder vil blive tilkendt, selvom Sagsøger modtager ledighedsydelse,
at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har forsømt at tage stilling til, hvilken del af Sagsøgers erhvervsevnetab, som er sikkert og under al-le omstændigheder vil blive tilkendt, idet afgørelserne om afslag ale-ne er begrundet med, at Sagsøger modtager ledighedsydelse,
at den praksis, som afgørelserne af 31. juli 2018 og 27. juni 2019 er ud-tryk for, medfører en uhjemlet forskelsbehandling på arbejdsskadede personer, som er tilkendt fleksjob, og som aktuelt er i arbejde, og dem, som ikke er.”
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har i sit påstandsdokument anført bl.a.:
”Det er i sagen ubestridt, at Sagsøger på tidspunktet for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 27. juni 2019 … modtog ledighedsydelse.
Sagen angår alene, om Sagsøger har et sikkert varigt erhvervsevnetab som følge af den anerkendte erhvervssygdom og har ret til forskud på erstat-ning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringslovens § 16, stk. 3, selv om han modtager ledighedsydelse, jf. arbejdsskadesikringslovens § 17 a, stk. 4. …
Det gøres overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser af 31. juli 2018 … og 27. ju-ni 2019 …
Lovgiver har i ordlyden og i forarbejderne til arbejdsskadesikringslovens § 17 a, stk. 4, eksplicit tilkendegivet, at der skal sondres mellem tilskade-komne, som modtager ledighedsydelse, og tilskadekomne, som er bevilget fleksjob. Det er således fastslået, at alene for tilskadekomne, der er tilkendt
34
midlertidigt fleksjob, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffe ende-lig afgørelse om erhvervsevnetab. Der er derfor ikke tale om en uhjemlet forskelsbehandling som anført af Sagsøger.
For så vidt angår personer ansat i et midlertidigt fleksjob, kan der træffes endelig afgørelse, når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har ”det fornødne vurderingsgrundlag for at kunne vurdere et sikkert varigt (endeligt) tab af er-hvervsevnen på et forsvarligt grundlag. ”
Den mulighed har lovgiver ikke givet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i forhold til skadelidte, der modtager ledighedsydelse. Det fremgår således af § 17 a, stk. 4, modsætningsvis, at der ikke kan træffes en endelig afgørel-se, når skadelidte modtager ledighedsydelse.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan heller ikke foregribe den senere, endelige afgørelse ved at træffe afgørelse om et forskud på erstatning i henhold til den endelige afgørelse i medfør af § 16, stk. 3.
Da lovgiver netop har bestemt, at der skal sondres mellem tilskadekomne i midlertidige fleksjob og tilskadekomne, der modtager ledighedsydelse, og afgørelsen fremlagt som bilag … angår en tilskadekomne i midlertidigt fleksjob, er afgørelsen ikke relevant for nærværende sag.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er derfor ikke enig med Sagsøger i, at det ikke ville have været i strid med arbejdsskadesikringslovens § 17 a, stk. 4, hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde truffet afgørelsen fremlagt som bilag … selv, hvis den tilskadekomne i sagen ikke var i et midlertidigt fleksjob, men modtog ledighedsydelse.
Bestemmelsen i § 16, stk. 3, blev indført i 1987, og viger for særreglen i § 17 a, stk. 4, indført i 2005 (dengang som § 17 a, stk. 3).
Hjemvisning
Såfremt retten måtte finde, at der er grundlag for at udbetale forskud efter § 16, stk. 3, selv om Sagsøger modtager ledighedsydelse, skal sagen hjem-vises til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med henblik på udmåling af Sagsøgers sikre varige tab af erhvervsevne.”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
35
Det er ubestridt, at Sagsøger, der fra 1984 havde arbejdet som polititjeneste-mand, i 2011 blev afskediget på grund posttraumatisk stresssyndrom, PTSD. Det er ligeledes ubestridt, at Sagsøgers PTSD den 13. juli 2011 på baggrund af en anmeldelse af 13. november 2009 blev anerkendt som en erhvervssygdom om-fattet af arbejdsskadesikringsloven, og at han den 12. september 2012 blev til-kendt fleksjob. Endelig er det ubestridt, at Sagsøger på tidspunktet for Arbejds-markedets Erhvervssikrings afgørelser af 31. juli 2018 og 27. juni 2019 modtog ledighedsydelse.
Det fremgår af arbejdsskadesikringslovens § 16, stk. 3, nu stk. 6, at forskud på erstatning for tab af erhvervsevne og på godtgørelse for varigt mén kan udbeta-les i tiden inden den endelige afgørelse. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 142 af 25. marts 1987, og det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at den er en lovfæstelse af hidtidig praksis om udbetaling af forskud på forventet er-statning for at understrege skadelidtes muligheder for at opnå ydelser, selv om erstatningsspørgsmålet ikke er endeligt afgjort. Forskud kan således udbetales, når skaden er anerkendt, og når det skønnes sandsynligt, at der tilkendes erstat-ning.
Med indsættelsen af bestemmelsen i § 17, stk. 3, ved lov nr. 493 af 12. juni 1996 blev der etableret hjemmel til at yde midlertidig erstatning for tabt erhvervsev-ne, hvis den erhvervsmæssige situation ikke er afklaret. Af forarbejderne til be-stemmelsen fremgår, at den er en kodifikation af praksis, og at praksis med midlertidige erstatninger ikke har sammenhæng med forskud på erstatning, jf. lovens § 31, stk. 3 (den nugældende § 16, stk. 6), der kan ydes inden for det be-løb, Arbejdsskadestyrelsen skønner, der under alle omstændigheder vil blive tilkendt.
Indsættelsen af bestemmelsen i § 17 a, stk. 3, ved lov nr. 1388 af 21. december 2005 vedrører afgørelser om midlertidig erstatning for tabt erhvervsevne for personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til fleksjob eller er i fleksjob, når den tilskadekomne modtager ledighedsydelse. Af forarbejderne fremgår, at lovændringen har sammenhæng med en afgørelse fra Højesteret om samspillet mellem reglerne om erstatning for tab af erhvervsevne og fleksjob og tilsigter at opretholde hidtidig praksis, samt at § 17 a, stk. 3, svarer til reglen for andre midlertidige erstatninger.
Ved lov nr. 1380 af 23. december 2012, hvor bestemmelsen blev flyttet til § 17 a, stk. 4, blev ordlyden ændret til at vedrøre situationer, hvor den tilskadekomne modtager ledighedsydelse, eller der ikke er bevilget permanent fleksjob. Af for-arbejderne fremgår, at lovændringen er nødvendiggjort af reformen af fleksjob, hvor der indførtes midlertidige fleksjob, som en teknisk justering af bestemmel-
36
sen i § 17 a med henblik på at bevare de principper for fastsættelse af tabet af er-hvervsevne, der blev indført ved lov nr. 1388 af 21. december 2005.
På den anførte baggrund og efter sammenhængen mellem de nævnte bestem-melser finder retten, at hverken ordlyden af eller forarbejderne til disse bestem-melser og de senere ændringer hertil giver grundlag for at fastslå, at det var hensigten med bestemmelserne i § 17, stk. 3, og § 17 a, stk. 4, at afskaffe mulig-heden for at give forskud på erstatning efter bestemmelsen i § 16, stk. 3, nu stk. 6.
Retten finder herefter, at bestemmelserne om midlertidig erstatning for tab af erhvervsevne i arbejdsskadesikringslovens § 17, stk. 3, og § 17 a, stk. 4, ikke udelukker, at der efter § 16, stk. 3, nu stk. 6, kan ydes et forskud på den endeli-ge erstatning for tab af erhvervsevne i en situation som den foreliggende, hvor Sagsøger modtager ledighedsydelse.
Herefter, og da retten ikke finder at have det fornødne grundlag for at træffe af-gørelse om størrelsen af Sagsøgers sikre, varige tab af erhvervsevne, hjemvises sagen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med henblik på, at der træffes af-gørelse om udbetaling af forskud på erstatning for Sagsøgers tab af erhvervsev-ne.
Sagsomkostningerne er efter sagens karakter, omfang, værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af udgifter til advokatbistand med 50.000 kr. og af retsafgift med 4.000 kr., i alt 54.000 kr. Sagsøger er ikke momsregistreret.
T H I K E N D E S F O R R E T :
Sagen hjemvises til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med henblik på udbeta-ling af forskud på erstatning for Sagsøgers tab af erhvervsevne.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal til Sagsøger betale sagsomkostninger med 54.000 kr.
Sagsomkostningsbeløbet skal betales inden 14 dage og forrentes efter rente-lovens § 8 a.
2
Publiceret til portalen d. 23-04-2021 kl. 12:00
Modtagere: Sagsøgte S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Sagsøger, Advokat Laura Tholstrup, Advokat Sara Due Ilsøe, Mandatar Politiforbundet