Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 15. december 2023 af Østre Landsrets 5. afdeling
(landsdommerne Kåre Mønsted, Ole Græsbøll Olesen og Rikke Kirstine Malkov-Hansen (kst.) med nævninger).
5. afd. N nr. S-1172-22:
Anklagemyndigheden
mod
1) Tiltalte 2
(CPR nr. (Født 2000))
(advokat Peter Secher, besk.)
2) Tiltalte 4
(CPR nr. (Født 1996))
(advokat Anders Schønnemann Olesen, besk.)
3) Tiltalte 5
(CPR nr. (Født 1995))
(advokat Thomas Lindberg Brædder, besk.)
4) Tiltalte 3
(CPR nr. (Født 1993))
(advokat Michael Juul Eriksen, besk.)
5) Tiltalte 7
(CPR nr. (Født 1992))
(advokat Jane Ranum, besk.)
6) Tiltalte 1
(CPR nr. (Født 1991))
(advokat Jesper Storm Thygesen, besk.)
7) Tiltalte 6
(CPR nr. (Født 1998))
(advokat Rune Wiborg, besk.)
- 2 -
Dom afsagt af Retten i Glostrup den 3. april 2022 (DL-745/2021) er anket af Tiltalte 2, Tiltalte 4, Tiltalte 5, Tiltalte 3, Tiltalte 7 og Tiltalte 1 med påstand om frifindelse, subsi-diært formildelse.
Tiltalte 6 har anket dommen med endelig påstand om frifindelse i det ikke er-kendte omfang, således at der i forhold 1 skal ske domfældelse for forsøg på røveri og i forhold 2 skal ske domfældelse for overtrædelse af straffelovens § 192 a for besiddelse og brug af en pistol, og i øvrigt formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse dog således, at der påstås frifindelse for dommens bestemmelse om opholdsforbud.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og vidnerne Forurettede 2, Forurettede 1, Vidne 14, Vidne 12, Vidne 19, fængselsbetjent Vidne 27, politiassistent Vidne 32, politias-sistent Vidne 33, specialkonsulent Vidne 26 og Vidne 21.
Der er endvidere afgivet forklaring af vidnerne Vidne 34 og Vidne 35.
De i byretten af vidnerne Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, politiassistent Vidne 10, Vidne 11, Vidne 13, Vidne 15, Vidne 16, Vidne 17, Vidne 18, Vidne 20, Vidne 22, Vidne 23, Vidne 24, bilinspektør Vidne 25, Vidne 1, Vidne 28, Vidne 29, specialkonsulent Vidne 30 og politiassistent Vidne 31 afgivne for-klaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
Tiltalte 6 har forklaret supplerende blandt andet, at der er forkerte gen-givelser af dele af hans forklaring for byretten. Han og tolken forstår hinanden. Han husker kaldenavnene på de medtiltalte, men ikke vil gå ind herpå, da han ikke ønsker at udtale sig
- 3 -
om andre personer. Han kaldte ofte Tiltalte 2 for Tiltalte 2, men han har hørt kaldenavnet Kaldenavn 2, som han dog ikke brugte. Der er forskel på hans forklaring i grund-lovsforhøret og byretten vedrørende de tidspunkter, hvor han var i Danmark, fordi han i grundlovsforhøret var stresset, bange og nervøs, men det han forklarede i byretten om, at han var i Danmark fra den 17. marts til den 17. maj 2020, kan godt passe. Mens han var i Danmark, arbejdede han lidt med salg af hash uden for Christiania. Der var også en dårlig tolk i grundlovsforhøret, så han talte mest dansk og prøvede at benægte alt. Endvidere var han beruset under grundlovsforhøret. Han blev anholdt i et værelse, hvor der blev fundet flasker. Det er rigtigt, at han blev anholdt den 29. juni 2020 omkring kl. 8 og blev fremstil-let i grundlovsforhør den næste dag kl. 10, hvor han havde det det dårligt og havde hoved-pine. Han følte sig beruset.
Han husker ikke nærmere, hvornår han fik tilbudt at købe bilen af mærket Opel Insignia, men det var måske i ugen op til den 17. maj 2020. Han ved ikke, hvilke nummerplader bilen havde.
Med de øvrige personer, der kom i Ejendom, talte han normalt engelsk, men han kan også tale lidt arabisk. Der var også nogle, der talte somalisk, og der blev talt lidt svensk.
Forklaringen i byretten om, at han ikke er glad for våben, var ord, som anklageren lagde i munden på ham, men der er vel ingen, der er glade for våben, som han heller ikke bryder sig specielt om. Når der findes billeder af ham med våben, skyldes det, at han blot spillede med. Billedet med en sølvfarvet pistol er fra Sverige, og på et andet billede, kan man tyde-ligt se, at det foregår i Danmark, men det er ikke hans pistoler. Han ved måske, hvem de tilhører, og det er ikke personer, der sidder i denne retssal.
Korrespondancen om køb af en Uzi hang sammen med, at en vens ven, spurgte ham, om han ikke kunne kontakte den pågældende og spørge specifikt til køb af denne Uzi, men han har ikke mødt de pågældende. Det var en tjeneste, han gjorde vedkommende. Han havde ikke tænkt sig at købe Uzi’en. Vennens ven havde sagt, at ham, som han skrev til, havde stjålet våbnet, og den pågældende vens ven var blevet blokeret af modtageren. Han ved ikke, hvad der skete efterfølgende. Han har kun brugt en Uzi i et videospil, og han har intet kendskab til brug af en Uzi i en bandekonflikt.
Filmen af ham med et våben i en bil var ikke noget særligt. De kørte blot lidt rundt og hav-de dette attrapvåben, og han gik rundt og legede med attrapvåbenet. Det var første gang, at
- 4 -
han gik rundt med et attrapvåben. Der var en periode, hvor han havde en attrappistol på sig, da han følte sig truet, og han ville så kunne skyde tilbage og vide, at ingen ville blive ramt. Han skulle bruge attrappistolen til at skræmme personer, der havde røvet ham i Danmark, og han ville røve tilbage, hvad der var blevet røvet fra ham. Det er chokerende for ham, at der blev skudt efter en person. En af de personer, der blev skudt efter i VW Golfen, havde røvet ham i relation til noget narkotika, og den anden var stik-i rend-dreng for røveren. Han tror, at der var tre eller fire personer, der røvede ham. Han kender ikke dem, der røvede ham, men han ved, hvem de er. Røveriet var i februar 2020, før han lærte de øvrige tiltalte at kende.
Røveriet foregik på Christiania mellem kl. 18 og 20, hvor han var i anledning af sit arbej-de. Han opsøgte de pågældende, da han ville købe noget hash, og de påstod, at de havde noget, som han kunne købe. De havde lært hinanden at kende i februar 2020, da han pleje-de at stå i en bod på Christiania, hvor de andre handlede. Han gav de pågældende nogle penge til købet, og de tog pengene med til den bil, de var kørende i, og hvor de påstod, at de havde hash, men de kom aldrig tilbage med hashen. Der var 3-4 stykker, hvoraf en sad i bilen. Det var under 10 kg hash, men han vil ikke svare på, hvor mange penge han gav, eller hvor han havde pengene fra. Han havde tidligere både købt af og solgt hash til de på-gældende og stolede på dem.
Han stod ved hashboden og kunne ikke følge med i, hvad der skete, men gav de pågælden-de pengene, og bad sin ven, som han ikke vil sige mere om, følge med til bilen. Da vennen kom tilbage, fortalte han, at de var blevet røvet, idet de pågældende blot var kørt væk i bilen. Han ved ikke, om der blev brugt trusler eller vold, men da de har taget pengene, me-ner han, at der er tale om et røveri. Det er ikke meldt til politiet, og dem i hashboden fik ikke noget at vide, da de ikke havde noget med sagen at gøre. Han så ikke bilen.
Hashen, som han skulle købe, var ikke til en hashbod, men skulle til Sverige. Hans svenske ven, som han ikke vil sige, hvem er, skulle have hashen med til Sverige. Det, at han stod i en hashbod, havde ikke noget at gøre med, hvad han lavede i sin fritid. Han vil ikke sige, hvem han arbejdede for i hashboden, men det var danskere. Han ved ikke, om de havde bandetilknytning. Han havde fået arbejdet i hashboden gennem en, som han kender i Sve-rige. Han havde været tilknyttet boden 4 måneder, inden han blev taget på Christiania i forbindelse med en anden sag. Han ved ikke, hvornår det var. Han ved ikke, om hashsalget på Christiania blev styret af bander.
- 5 -
Han prøvede efterfølgende at finde ud af, hvem de pågældende var. Han kendte kun navnet på den ene, der er araber, og som han kendte under navnet Forurettede 1. Han havde talt flere gange med Forurettede 1 og kendte derfor navnet. Det var Forurettede 1, der førte ordet, da han blev tilbudt at købe hash. Forurettede 2, der blot var stikirenddreng for Forurettede 1, var aldrig målet. Han ved ikke, om Forurettede 2 var til stede på Christiania i forbindelse med røveriet, men han har hørt navnet, når de var sammen, og Forurettede 2 vidste, hvad der skulle foregå. Forurettede 1 havde påstået, at han kunne sælge til en attraktiv pris og påstod, at han havde en organisation, der kunne smugle hash ind, men folk på gaden praler med ting, de ikke har. Han ved ikke, om Forurettede 1 havde en chef i en hashbod.
Han og nogle venner i Sverige havde en fælles konto, og da de ville købe af Forurettede 1, for-svandt pengene, idet de blev røvet af Forurettede 1. Han vil ikke sige, hvem vennerne i Sverige er. Han har måske købt lidt hash tidligere af Forurettede 1 i form af smagsprøver for at teste stoffet.
Han besluttede sig for at få pengene tilbage, eller også ville han have fat i de pågældendes eventuelle varer, eller hvad de i øvrigt måtte have af værdi, men ikke våben.
For at få pengene tilbage prøvede han at samle information, og han vidste, fra hvilket om-råde de pågældende stammede. Informationen stammede bl.a. fra de samtaler, som de hav-de haft tidligere ved hashboden, hvor de lærte hinanden at kende. Han havde hørt lidt om, hvor de kom fra, men han er ikke så god til dansk geografi. Han ved ikke, om de kom fra København. Hans ven fra Sverige vidste lidt mere, ligesom andre svenske venner, der hav-de mistet penge på dagen, som hjalp med at samle information. De var færre end 10. Han prøvede at komme i kontakt med Forurettede 1, men havde ikke noget telefonnummer, og han så hverken ham eller Forurettede 2 på Christiania efterfølgende. Planen var at få pengene tilba-ge, når de vidste, hvor Forurettede 1 gemte sine ting. Den dag, hvor de fandt ham i By 2, havde de information om, at der fandtes en slags lager i By 2, og de ville tage til By 2 og hente noget.
Han har først forklaret først herom nu, da det er sandheden, og han kan fremlægge yderli-gere bevis herfor. Han havde tidligere tænkt, at sandheden ville komme frem. Han tænkte, at når fyren kom frem, ville han fortælle herom, men havde ikke tænkt, at så mange uskyl-dige skulle blive dømt for mordforsøg. Skyderiet skulle ikke være sket, men de skulle have stoppet bilen og kidnappet personerne i bilen for at få dem til at vise, hvor de gemte sig
- 6 -
deres sager. De skulle have stoppet bilen ved at skyde op i luften, men det gik galt, og der blev skudt efter bilen og dækkene.
Tanken var, at der skulle skydes to gange op i luften for at stoppe bilen. Det var ham, der kørte Opel Insigniaen, og det var de to andre, der skulle skyde op i luften. Han havde ikke nogen våben på sig, men i bilen så han en AK-47 i bagagerummet. Der var også et hånd-våben i bilen. De to andre har efterfølgende på spørgsmål om, hvorfor der blev skudt 27 gange sagt, at de var ved at blive kørt ned, og at de derfor ville skyde mod bilens dæk, men kuglerne fløj rundt i luften. Han fik det dårligt, da der blev skudt efter bilen i By 2. Han var chokeret over, at dette skulle udvikle sig til mordforsøg.
På billedet af Audi S3’en på vej mod Kø benhavn, som er taget ganske få minutter efter skyderiet, sidder han i bilen på bagsædet i midten. Personen på passagersædet foran er en af hans barndomsvenner, der efterfølgende er rejst til sit hjemland. Vennen boede dengang i Sverige. Han vil ikke sige, hvem det er, og han har ikke længere kontakt med ham. Føre-ren af bilen husker han ikke præcist, hvem var, men det var hans vens ven.
De personer, der var i bilen, da de kørte fra Ejendom forinden skyderiet, var hoppet ud af bilen ved Føtex. Han var med i bilen fra Ejendom. Han tror ikke, at føreren er Tiltalte 3. Han ved ikke noget om det. Det var ikke Tiltalte 3, der stod ud af bilen ved Føtex. De havde været 4 personer, der i en bil forlod Ejendom. En af disse hoppede af, da han skul-le besøge sin mor, og den pågældende tog sin telefon med, mens de andre stod af ved Fø-tex og tog en taxi. Han kørte selv bilen videre til By 2. Han husker ikke præcist, hvilken Føtex der er tale om, men ikke den, der er nærmest Ejendom, når man er drejet til venstre fra udkørslen fra p-kælderen. Han ved ikke, om det var en Føtex. Der var to butikker tæt på, og det var den butik, der lå i nærheden, men lidt længere væk. Det var en kort køretur til denne butik.
Da de kørte, vidste han, at de skulle have fat i ham, der havde stjålet penge fra ham, og have lidt e kstra tilbage. Han havde placeret GPS’en på Golfen for, at de kunne finde ham, der havde røvet ham, men ikke for at dræbe. ”De” er hans venner for Sverige. De l avede penge sammen, og da pengene pludselig forsvandt fra deres fælles konto, var de nødt til at få dem tilbage. Det var planlagt, men de ville blot stjæle pengene tilbage. Han havde for-brudt sig mod de øvriges tillid og bad om at blive kørt, når han havde brug for det, for ikke at bruge taxi. Han skulle bruge bilen, men kan ikke fortælle, hvordan samtalen forløb. Det kan være, at der var en anden, der skulle bruge bilen. Den ene, der ses på overvågningen i
- 7 -
kælderen, kom ikke ud at køre med dem, men blev i kælderen, og de to andre bad han om at forlade bilen, da han sagde, at han skulle bruge den. Han vil ikke nævne navne. Enhver har ret til at tale for sig selv.
Nærmere adspurgt om forløbet i By 2 den 17. maj 2020 har tiltalte forklaret, at de var tre; ham selv, en barndomsven og denne vens ven, som han ikke kendte så godt. Ham, der førte S3’en efte r skyderiet, vidste ikke noget om det, men hans barndomsven sagde, at de kunne stole på den pågældende, og at han kunne føre bilen. Han var allerede i Danmark, hvor han arbejdede med et eller andet. De lavede en bestilling og ville sende en løber for at finde frem til, hvor Forurettede 1 havde sin lejlighed.
De ville skræmme Forurettede 1 lidt ved at vise våben og i værste tilfælde skyde to gange op i luften. Han husker ikke præcist, hvad de havde besluttet sig for. De kunne ikke blot storme ind i en lejlighed, der kunne være en familielejlighed, så de ville vente nedenfor. De var kommet frem til, at Forurettede 1 var i en lejlighed i By 2 og fulgte bilen fra motorvejen, men de så ikke præcist, hvilken lejlighed Forurettede 1 gik ind i. Han husker ikke, hvordan de fandt frem til bilen, som de fulgte.
Hans svenske barndomsven kørte til By 2 i Insigniaen med våben, mens vennens ven kørte til By 2 i S3’en. Der var kun de to biler i nvolveret. Han ved ikke, hvornår våbnene blev placeret i bilen, hvor de kom fra, eller hvem der havde skaffet dem. De skulle bruge S3’en, fordi Insigniaen dryppede benzin og kunne løbe tør. Derfor havde de en dunk med benzin i bilen. S3’en var en hurtigere bil, der skulle være der, hvis der skete noget, og så kunne de bruge den som en plan B. Der var ikke andre end de tre, der vidste, hvad der skulle ske i By 2.
Han og barndomsvennen skulle følge efter Forurettede 1 op til lejligheden og true ham. De skulle møde ham udenfor, men de så ikke, hvilken dør han gik ind af, og alt gik galt. De vidste, at når Forurettede 2 havde brug for at fylde op, så tog Forurettede 2 til denne lejlighed, så de vidste, at Forurettede 1 havde noget i denne lejlighed.
De skulle have det lille våben og noget peberspray med til lejligheden. Pebersprayen var til at bruge, hvis Forurettede 1 ikke ville samarbejde. Det lille våben skulle bruges til at true med. Det var mærkeligt for ham, at maskinpistolen var i bilen. Han blev chokeret, da hans ven åbnede den taske, hvor begge våben lå i sammen med pebersprayen, og han så der maskin-
- 8 -
pistolen. De havde aftalt, at de skulle have noget med, så de kunne true, men de havde ikke aftalt hvilke våben, og han vidste ikke, da de kørte, hvilke våben, der var i bilen.
Han er enig i, at det havde været ret udramatisk på Christiania, og at det ser mærkeligt ud, at der så skulle bruges våben i By 2, men det var hårde tider på grund af Corona, og de ville være sikre på at få pengene tilbage. Han kunne ikke blot sige, når de traf Forurettede 2 eller en anden under deres forfølgelse, at de ville have deres penge tilbage. Således foregår det ikke, og der var brug for noget til at skræmme med, hvilket også kunne have været et bat eller en kniv. Det var ikke aftalt specifikt, at det skulle være skydevåben, og det kunne også være en attrap. Da det gik op for ham, at der var våben i bilen, opstod tanken hos ham om, at der kunne skydes op i luften. Måske mente hans ven noget andet.
Da de var ankommet til By 2, kunne han på sporingstelefonen se, at Golfen, hvori Forurettede 1 var, var kørt frem. Det var ikke planen, at Golfen skulle køre. De ville blot have set, hvor Forurettede 1 og Forurettede 2 kom ud fra, men de kom for sent. De så ikke, at de placerede sig i bilen, men at Golfen kørte frem. Han forsøgte at starte bilen, men kunne ikke, og han har nok via sporingstelefonen s agt, at S3’eren skulle være klar.
Golfen kørte forbi dem og lavede en u-vending, hvorefter den kørte tilbage mod dem med høj fart. Der blev skudt to gange op i luften, men Golfen ville ikke stoppe. Det var ham, der skød de to skud op i luften med pistolen. Han var steget ud af bilen, da han så, at Gol-fen var på vej, og han skød for at få den til at stoppe. Da var hans barndomsven allerede ved bagagerummet og tog maskinpistolen. Han løb selv ud på vejen for at stoppe Golfen, der kørte mod ham, hvorfor han trak sig tilbage for at redde sit liv. Han ved ikke, hvad der skete, men han kunne se, at hele pistolens magasin pludseligt var tømt. Han havde taget det ene våben, der lå i bilen, og hans ven var hoppet ud af bilen, da Golfen var ved at foretage u-vendingen.
Det var kun maskinpistolen og pebersprayen, der var i tasken i bagagerummet, mens barn-domsvennen allerede havde taget pistolen med ind i bilen. Da barndomsvennen var aggres-siv og listede rundt med et ladt våben, havde han allerede, inden de kom til stedet, taget pistolen fra ham.
Han husker ikke nærmere om skudafgivelsen. Maskinpistolen blev brugt, da Golfen var lige ved at passere dem. Det var hans barndomsven, der skød med maskinpistolen for at
- 9 -
stoppe bilen, hvilket pistolen ikke kunne bruges til. Det hele var meget hektisk og politiet var på vej, når der var afgivet 26 skud.
Det stemmer med det, som han siger, at bilen kun blev beskudt fra venstre side, da de ville stoppe bilen. Kuglerne begyndte at flyve, da han sprang til side for ikke at blive ramt.
Han kan ikke s ige, hvor S3’eren kørte hen bagefter. Han havde det dårligt, og hans far, der også havde det dårligt, havde ringet. Han ville over til sin far.
Han vil ikke sige, hvem der den 17. maj 2023 kl. 17.39 sammen med ham på videoover-vågningen ses komme ud i p-kælderen. Han gik bagerst. Han husker ikke, hvilken bil han forlod p-kælderen i. Af de tre andre personer, der kom ud i kælderen, kørte de to med i bilen, mens den tredje blev i kælderen. De to, der kørte med, skulle fikse noget, herunder skulle den ene noget med sin mor. Der blev en lidt ophidset stemning, da han sagde, at han skulle bruge bilen, så han ved ikke, om de tog en taxi, men han bad dem forlade bilen på en p-plads foran en butik med et gult skilt. De var gået sammen ned i kælderen, da han skulle klare noget, og de andre skulle noget andet.
Han ved ikke, hvorfor de ikke tog to biler fra p-kælderen, når han skulle samle sin svenske ven op. Stedet, hvor han skulle samle vennen op, fandt han via en GPS-funktion, men han husker ikke, hvor det var. Da han havde parkeret Nissan Qashqaien, skulle de køre videre i Insigniaen, der var parkeret et sted, da det var en stjålet bil. Efter kort tid kom Audi S3’eren til, men han husker ikke hvor. Han har vist under sag en set en video, der viser, at de to biler fulgtes til By 2. Han kørte Insigniaen og bekymrerede sig ikke om, at han ikke havde kørekort.
Nærmere adspurgt om anbringelsen af GPS’en på Golfen har tiltalte forklaret, at tiden fra februar til maj 2020 blev brugt på at finde bilen. Der findes en anden GPS anbragt på Gol-fen, hvilken GPS er forbundet til hans private telefonnummer. Han vil gerne fremskaffe bevis for denne nye forklaring.
Den første GPS blev placeret relativt kort tid efter røveriet i februar 2020, måske allerede i samme måned. Han fik i kke ideen, og det var ikke ham, der købte GPS’en, men han bidrog måsk e med nogle penge hertil og husker i øvrigt ikke, hvordan det foregik. GPS’en blev købt i en butik. Han fik GPS’ en af en ven, der ikke sidder i retten.
- 10 -
Han placerede denne GPS, da de vidste, hvilken bil den skulle placeres på. Den blev place-ret, da bilen var hos en mekaniker, som han ikke ved hvor er. Der var lukket hos mekanike-ren, og Golfen stod parkeret udenfor. Hans ven havde tidligere på dagen set, at bilen var placeret der. GPS’en blev placeret ved højre eller venstre hjul. Køreturen dertil tog ca. 25 minutter, og de kørte bl.a. ad motorvej. Han husker ikke, hvilke venner han da var sammen med. De kørte nok i Nissan Qashqaien. GPS’ en fun gerede fint de første to uger, hvorefter der opstod nogle problemer. De slog ikke til i den periode, da de først ville finde ud af, hvor Forurettede 1 gemte sine sager.
Den nye GPS blev også købt i en forretning, men ikke af ham. Han husker ikke, hvornår han fik denne. Han aktiverede denne GPS på taget af Ejendom, fordi han skulle ryge samti-dig, og ikke måtte ryge i lejligheden. Han talte med sin ven i telefonen og gik op på taget, mens han talte med sin ven om aktivering, og denne kunne hjælpe, hvis noget gik galt. Den første GPS var begyndt at virke igen, men batteristatus var lav, og derfor skulle der sættes en ny på Golfen. Han husker ikke, hvor han fik sim-kort og sporingstelefonen fra. Inden GPS’en blev aktiveret, havde han denne og sporingstelefonen i si n taske i vaskerummet i lejligheden, hvor der var nogle hylder.
Den nye GPS blev aktiveret den dag, hvor den første GPS igen begyndte at virke. Han havde også GPS på sin bil og motorcykel. Aktivering sker ved at sætte et simkort i og bru-ge en app. Han kan ikke forklare, hvorfor sim-kort og GPS ikke blev aktiveret på samme tid. Der var andre i lejligheden, men han fortalte dem ikke, hvorfor han gik op på taget.
Da den nye GPS blev placeret, var det nok det rette tidspunkt. Det skete den 7. maj 2020, og han har nok fået en til at køre sig. De tre andre, der var med i bilen, vidste ikke, hvad han skulle. Han vil ikke sige, hvem de tre andre i bilen var.
Han tror, at de kørte i Nissan Qashqaien, da GPS’en blev placeret, men han husker ikke, hvem han fulgtes med. På videoen optaget i p-kælderen den 15. maj 2020 kl. 04.24 ses Tiltalte 1, der senere under turen steg ud af bilen, men han vil ikke svare på, hvem de to øvrige, der også ses på videoen sammen med ham, er.
Der var flere, der skulle ordne nogle ting. Det kunne f.eks. være, at der skulle tankes, og han havde sagt, at han kørte en tur. Han husker ikke, hvem der kørte bilen ud af p-kælderen, men de kom frem til en adresse, og så sagde han, at han gerne ville låne bilen. Han havde GPS’en med s ig. Han er enig i, at Tiltalte 1 på en video optaget på en tankstation
- 11 -
kl. 04.51 ses stige ud af bilen af førerdøren. Tiltalte 1 skulle nok tanke bilen, og han har nok sagt til Tiltalte 1, at han gerne ville med, når Tiltalte 1 skulle ud at køre.
De kørte videre fra tankstationen, men han kender ikke den danske geografi, men og når Tiltalte 1 skulle ud at køre, men han ved, at Tiltalte 1 sprang af et sted, da Tiltalte 1 skulle ha-ve nogle penge og skulle ind i en lejlighed, men han ved ikke hvor. Han kunne ved hjælp af den første GPS se, hvor de skulle hen. Han synes, at det trak ud med Tiltalte 1, og så kom der en anden ven forbi, som han bad køre, mens Tiltalte 1 var inde i lejligheden. Han sad selv på bagsædet, men husker ikke i hvilken side. Tiltalte 1 havde kørt bilen til lejligheden og skulle blot være væk et par minutter, og da det tog længere tid, og hans ven kom, kørte han og hans ven derfra.
Han havde kontaktet sin ven, der vidste, at de var ude, ligesom vennen selv var ude. Ven-nen blev sat af en taxi i nærheden af, hvor bilen holdt. De kunne se taxien fra bilen. Han husker ikke, hvor lang tid der gik, inden vennen kom. Det hele var stressende, og han hav-de brug for, at det gik hurtigt.
Han ved ikke, hvor og hvornår Tiltalte 1 forlod bilen, men ved kun, at Tiltalte 1 hoppede ud af bilen, og at han ikke orkede at vente på Tiltalte 1. Det var ikke tanken, at Tiltalte 1 skulle køre ham til Vej 1. Han kunne eventuelt have taget en taxi, og Tiltalte 1 vidste ikke, hvor han skulle køres hen, men han kunne eventuelt vise vej med GPS’en. Han skulle un-der alle omstændigheder have mødtes med sin svenske ven i løbet af denne køretur. Han ved ikke præcist, hvordan de kommunikerede, eller hvilken telefon der blev brugt hertil.
Han husker ikke, om der var andre end ham og den svenske ven i bilen ved Vej 1, men der var flere end ham og Tiltalte 1, der i parkeringskælderen steg ind i Nissan Qashqai-en. Ved ankomsten til p-pladsen ved Vej 1 kørte den svenske ven bilen, mens han selv steg ud og placerede GPS’en. Han kan ikke huske, hvem der yd erligere steg ud af bi-len på p-pladsen. Han har på forespørgsel nok bare sagt, at han skulle tjekke, om der var en nøgle.
Han husker ikke, da bilen kom tilbage til p-kælderen, eller hvorfor den i kælderen kørte frem og tilbage. Ved døren i p-kælderen ses han derefter på en video sammen nogle andre personer, som han ikke vil forklare hvem er, herunder hvem der åbnede døren. Han husker ikke, hvad de da talte om.
- 12 -
De fulgte efter Forurettede 1 for at finde ud af, hvor han gemte sine sager. De vidste, hvor hans familie boede, hvilket de havde fundet ud af ve d at følge GPS’en, og der blev taget noter. Hans venner, som også havde mistet penge, havde fundet ud af, hvilken bil Forurettede 1 brug-te.
Når de fulgte efter Forurettede 1 kunne det ske fra en taxi eller en bil, man kunne låne af en ven. Han har lånt flere biler af venner i Danmark. Sine venner i Danmark kendte han fra forskellige steder. Han har lånt biler af nogle af de medtiltalte. Han har lånt Nissan Qashqaien, men Opel Insigniaen var købt af ham selv, ligesom hans venner havde brug for den. Han har nok lagt nogle penge til købet. Den skulle bruges til at køre rundt den dag, hvor skyderiet skete. Han havde gode relationer til sine danske venner, hvoraf nogle måske sidder i retten, så han kunne ikke bruge deres biler til røveriet. Nøglerne til Nissanen lå i lejligheden, og han sagde blot, at han skulle bruge den, og når ingen sagde noget, tog han nøglerne, eller det blev sagt, at han blot kunne tage bilen. Det var ikke noget, de talte om, men nøglerne lå der.
S3’en l ånte han fra lejligheden, mens de havde være t i Belgien og Frankrig i Q5’en. Der var ikke faste chauffører på de biler, der blev brugt. Der lå i lejligheden i Ejendom nøgler til flere biler, og man skulle ikke nødvendigvis spørge, inden man tog en bil, og hvis man ikke gjorde noget dumt eller ulovligt, kunne man låne en bil. Hans svenske venner har ikke været i lejligheden, men måske været oppe på taget. Hans svenske venner ved, hvem de medtiltalte er.
Han husker ikke, hvad der skete i perioden mellem den 8. og 15. maj 2020, men hvis der var sket noget vigtigt, ville han nok kunne huske det.
Det var ikke planen, at der skulle ske noget den 15. maj 2020 om aftenen, og køreturen denne aften havde ikke noget med det, der skete den 17. maj 2020, at gøre. Han var blandt de personer, der ses på videoen fra p-kælderen om aftenen, men vil ikke sige, hvem de andre er. Han sad i en af de biler, der forlod kælderen, og de andre sad sikkert også i en af bilerne.
Han ved ikke, hvad der skete, da S3’eren, Nissan Qashqa ien og Golfen den 15. maj 2020 om aftenen nogenlunde samtidig blev konstateret samme sted via APNG kl. 21.07, men det var tilfældigt, ellers ville han kunne have husket det. Der skete intet relevant denne dag, og
- 13 -
han mindes ikke, hvad han skulle, eller hvad de andre skulle. Også de andre registreringer vedrørende kørsel denne aften til efter midnat er tilfældige.
Det var heller ikke tanken, at der skulle ske noget den 16. maj 2020. Han vil ikke forklare, hvem der på overvågningsvideoen omkring kl. 21 ses komme ud i p-kælderen bortset fra, at han er en af dem. Også registreringerne for kørslerne herefter er tilfældige. Han havde sporingstelefonen med, men det var tilfældigt, herunder at også en såkaldt Aquariustelefon var med. Han havde ikke en sådan telefon, og den skulle ikke bruges den 17. maj 2020.
Han tog efter skyderiet i By 2 den 17. maj 2020 tilbage til Ejendom for at hente sit tøj, da han ville til Sverige. Han ville til Sverige, da han far skulle opereres dagen efter. Tiltalte 2 tog med til Sverige, da han havde talt meget om, hvordan der var i Sverige. Han havde nok sagt til Tiltalte 2, at han kunne tage med, fordi han nok skulle til en fest der. Han talte ikke med Tiltalte 2 eller andre i Ejendom om, hvad der var sket. Han kørte ikke til Sverige med S3’eren, da han ikke ville blive taget uden kørekort.
Han ved ikke, om Tiltalte 5 og Tiltalte 3 vidste, hvor S3’eren stod, eller hvordan de fandt ud af, hvor den stod. Denne bil skulle til Sverige, da han lige havde solgt sin bil og havde brug for noget at køre i. Den kørte hurtigt, og han ønskede ikke at blive stoppet af politiet, hvis det blev aktuelt. Han bad om at få S3’eren til Sverige, og Tiltalte 3 og Tiltalte 5 blev blandet ind i det for at gøre ham en tjeneste.
De videoer, der er fundet på en telefon, fra lejlighed i Sverige og fra en bil, hvor han ses med våben, er blot drengestreger. Han husker ikke, hvor lejligheden lå, men pistolen, som han ses med i lejligheden, kunne ikke affyre skarp ammunition. Videoen, hvor han ses i bilen, er nok fra Danmark. Videoerne er ikke optaget to eller tre dage efter skyderiet i By 2. Han er ikke vant til at håndtere våben, men har set noget på musikvideoer.
På billederne ”created” den 21. og 23. maj 2020, sidder han på bagsædet af en bil. Han var sammen med Tiltalte 3 og Tiltalte 2 i bilen. Det kan godt være, at billederne er taget på disse tidspunkter, men han ved ikke, om de er taget før eller efter skyderiet. Han forstår ikke, at han skulle være nervøs på vegne af Tiltalte 3 og Tiltalte 2 ved at være sammen med dem, når de ikke havde gjort noget.
På en anden video, hvor han ses med en pistol, er der skrevet en forkortelse af hans navn ”Kaldenavn 1” og ”Section 8” . Han tror, at Section 8 er et tøjmærke. Han har ikke noget med Hu-
- 14 -
sum at gøre. Han er ikke tidligere blevet dømt og mistænkt herfor. Han ved ikke, hvorfor der på et billede af en celle fra september 2020 kan ses, at der i væggen bl.a. er ridset ”Sec-tion 8” , men der er ridset så meget på cellevæggene, og han har ikke gjort det.
Hans bror overførte via nogle personer i Danmark penge til ham, mens han var fængslet. Når man som fængslet får penge, får man ikke at vide, hvem der har sendt pengene. Man må ikke have kontanter i fængslet, men de skal indsættes på en konto. Han kender ikke de personer, der er registreret at have overført penge til ham.
Han husker ikke, om han har lavet den google-søgning vedrørende en politiaktion, som han også blev spurgt til i byretten, eller den søgning om en bandekonflikt, der er fundet på hans telefon, og som han også blev spurgt om i byretten.
Han kender ikke noget til den ammunition, der blev fundet kælderen i By 5, Sverige.
De medtiltalte har han kendt siden januar 2020 og har mødt dem forskellige steder, herun-der i nogle festlokaler, og i andre sammenhænge. De er venner og sov nogle gange i sam-me lejlighed. De medtiltalte har ikke medvirket til skyderiet. Der er ingen, der har bedt ham forklare som sket, og han er heller ikke blevet presset eller tvunget til noget, som han ikke har lyst til. Han har haft det dårligt, fordi de medtiltalte er blevet idømt livstid, og der-for er han nu kommet med den rigtige forklaring. Han havde ikke tænkt, at det ville kom-me så langt, men at sandheden ville komme frem ved, at nogen sagde eller gjorde noget. Dommere og anklagere i byretten havde kun det synspunkt, at det var et mordforsøg med bandetilknytning, og de vidste, at det ikke var rigtigt. Han kunne ikke skaffe bevis for, hvordan det hang sammen, da han sad inde. Det ville ikke have hjulpet ham, hvis han efter byrettens dom havde fortalt, hvad der foregik. Han kunne kun vente på, at sagen kom i landsretten. Efter skyldkendelsen ville dommeren ikke lade advokaten tale med sin klient, hvilket flere kan bevidne. Hvis man forsøgte at sige noget under byretssagen, blev man smidt ud af lokalet, hvilket han også gjorde. Det var dog ikke under hans egen forklaring. Han fik i byretten lov til at forklare sig, men anklageren talte kun om mordforsøg, og når han forsøgte at forklare noget andet, lagde anklageren bare ordene i munden på ham. Han fik ikke i byretten mulighed for at sige, at det var ham. Han tænkte i byretten, at han kunne slippe for det.
Tiltalte 4 har forklaret supplerende blandt andet, at han i dag godt vil udtale sig om andre personer i sagen. I byretten ville han kun udtale sig om sig selv, men
- 15 -
nu føler han ikke, at der er noget at skjule. Han vil ikke udtale sig om en tidligere dom, som han har modtaget, da den ikke har noget med denne sag at gøre.
Han kom i lejligheden i Ejendom første gang i slutningen af april 2020. Han husker ikke, hvilken frisure han da havde. Det er ham, der ses på videoen fra p-kælderen den 7. maj 2020 kl. 00.19. Kl. 01.15 ses på videoen Tiltalte 1 og ham selv bagerst. Han husker ikke, hvor de har været henne. Han har ikke kendskab til GPS’en.
Han var med på turen, da bilen kørte ud af p-kælderen den 15. maj 2020. Da de kørte, vid-ste han ikke, hvor de skulle hen, men han ville gerne med ud og f.eks. ryge en joint. Kl. 04.24 ses på en videooptagelse Tiltalte 1, ham, Tiltalte 2 og Tiltalte 6. Han vil mene, at de alle satte sig ind i bilen, men han kan ikke huske noget fra denne dag. Han var med i bilen, da de holdt ved Shell-tanken, og han vil tro, at de andre fra kæl-deren også var i bilen, men han husker det ikke, eller hvad de skulle i By 2. Han ville have kunnet huske, hvis der havde været en GPS eller sporingstelefon. Han husker ikke, om de stoppede andre steder end ved Shell-tanken, om nogen steg ud, eller om de var hos Vidne 19. Han har ikke kendskab til kørslen og sammenhængen med Forurettede 1's og dennes kærestes bopæl. Det var ikke usædvanligt, at de kørte om nat-ten, og han skulle nok bare ud at ryge en joint.
Han kan tydeligt se på videooptagelsen fra p-kælderen, hvor han ses den 15. maj 2020 kl. 06.20, se, at han er meget påvirket af hash. Han kan se det på sine øjne og på den måde, han bevæger sin mund på. Det har han ikke tidligere forklaret, da han ikke er blevet spurgt herom.
Han ved ikke, om det var fast, i hvilke biler han kørte, men han havde ikke nogen fast plads i bilerne. Han husker ikke, om der var køreture, hvor de havde andre personers tele-foner med, og han husker heller ikke, om han har set andre telefoner.
Han vil ikke udtale sig om de dele af anklageskriftet, som han ikke er nævnt i, og de vi-deoklip, der har tilknytning hertil.
Han har ikke kendskab til noget skyderi, og der er ikke talt herom i lejligheden. Han har ikke set skydevåben i lejligheden. Han havde ikke skiftetøj i lejligheden, men det havde andre nok. Han har ikke set krypterede telefoner i lejligheden og har ikke kendskab hertil.
- 16 -
Han kender Person 20, der er en bekendt, der også kom i Ejendom, men han husker ikke hvor meget. De personer, der kom i lejligheden, kendte hinanden på kryds og tværs.
Han var ikke opmærksom på, at der skete noget særligt de relevante dage. Det var de sam-me kedelige dage.
Tiltalte 2 har forklaret supplerende blandt andet, at han rettelig i byret-ten ikke har sagt ”sin” telefon, men ”en” telefon, da han ikke havde sin egen telefon i den pågældende periode. Han har ikke før under sagens behandling i landsretten hørt Tiltalte 6's ændrede forklaring. Alle de tiltalte er hans venner. Han har ikke haft mu-lighed for at drøfte sagen med de øvrige tiltalte. Det er rigtigt, at han og Tiltalte 3 var varetægtsfængslet på samme afdeling på et tidspunkt, men de talte ikke om sa-gen.
Det er rigtigt, at han er sammen med Tiltalte 6 på videoer fra en lejlighed og en bil. Han har ikke kendskab til, om den pistol, der ses på videoerne, kunne skyde med skarpt, men han ville have filmet alligevel, da han filmer alt. Han husker ikke, hvornår de pågældende vi-deoer er optaget, men det kan godt passe, at det er kort efter skyderiet i By 2. Det kan også passe, at videoerne er optaget med Tiltalte 6's telefon.
Han lånte i den pågældende periode forskellige telefoner fra andre, men han husker ikke fra hvem. Han lånte typisk en telefon af Tiltalte 6, meget muligt også omkring den 17. maj 2020.
På videoen fra p-pladsen i By 1 er der noget hvidt forneden på jakken, som bæres af den person, der stiger ud af bilen, da Tiltalte 6 skal stige ind. Det er der ikke på hans jakke, og han kan ikke genkende sig selv. I øvrigt har hans jakke et hvidt mærke på ærmet på venstre overarm. Det er meget muligt, at der var stop under turen til p-pladsen. Han husker ikke, hvad der skete, da han var optaget af en telefon.
Han husker ikke, hvorfor de kørte ud den 16. maj 2020 efter midnat. Rettelig ventede han den 17. maj 2020 i kælderen ikke sammen med en anden person, men han ventede på en anden person. Han havde skrevet med Tiltalte 5 fra en lånt telefon i lejligheden, om Tiltalte 5 kunne hente ham, da han skulle hjem til sin mor, og Tiltalte 5 var på vej til Ejendom. I kælderen havde han ikke nogen telefon. Tiltalte 5 hentede ham i Q5’eren og kørte ham hjem til hans mor, efter at han havde været med i By 3, hvor Tiltalte 5 eller den an-
- 17 -
den person havde en hastende aftale. Hans mor bor på Boligkvarter 2. Tiltalte 5 skulle inden turen hente noget i lejligheden, går han ud fra, og han ventede selv i bilen imens. Det var ikke Tiltalte 3's telefon, som Tiltalte 5 skulle hente i lejligheden. Han havde på forhånd fået at vide, at det var muligt, at han kunne blive sat af på Boligkvarter 2, inden der blev kørt til By 3. De havde ikke travlt, da de kørte fra kælderen.
Han kan huske glimt af turen, hvor de var 4 personer i bilen. Det var foruden ham selv Tiltalte 5, Vidne 21 og Tiltalte 4. Han er efter sagens behandling i byretten kommet i tanke om, at de samlede en yderligere person, Tiltalte 3, op ved Netto. Det er han kommet i tanke om efter at have set de mange videoer. Han kan ikke huske, hvad de andre skulle, men har hørt noget herom under sagen. Han kan på videooptagelsen af bilen, da den kører op fra kælderen, genkende Vidne 21 og Tiltalte 5 på forsæderne af bilen.
Han tog hjem for at spise ramadan-mad med sin familie, og da han ikke havde tøj i Ejendom, skiftede han til et nyt sæt tøj. Han vidste ikke, at Tiltalte 6 havde været involveret i et skyderi, eller at Tiltalte 6 havde skiftet tøj. Han har ikke bemærket S3’eren i Sverige, hvor han mener, at de kørte rundt i taxi.
Han kender ikke noget til nogle noter fra henholdsvis den 8. marts og den 15. november 2019 med nogle registreringsnumre. Der kan være, at nogen har lånt hans telefon.
Hans profil på Instagram indeholder tallet ”27” , da han fik at vide, at der skulle være i nummer i profilen.
De penge, som han har fået overført, mens han var varetægtsfængslet, har han fået overført fra nogle kvinder. Han kender alle dem, der har overført penge til ham. Pengene blev over-ført, så han kunne købe mad.
Han har kalden avnet ”Kaldenavn 2” , i hvert f ald som fornavn, men han ved ikke, hvorfor dette navn står blandt en række navne på en væg i fængslet.
Tiltalte 1 har forklaret supplerende blandt andet, at det rettelig var ret tæt på McDonalds, Vej 4 i By 1, at han skulle mødes med Vidne 19.
Han har fra politiet fået at vide, at Husum-gruppen er en personkreds, der færdes i Husum, men politiet har ikke sagt, hvorfor han og de øvrige tiltalte, der er hans venner, anses for
- 18 -
medlemmer af Husum-gruppen. Ingen af dem er medlemmer af Husum-gruppen. Han vil ikke udtale sig om en tidligere straffedom vedrørende ham afsagt af Retten på Frederiks-berg, da sagen ikke har noget med denne sag at gøre. Han vil fortsat ikke forklare nærmere om trusler fra LTF.
Fotoet fundet på hans telefon af en kuvert til Vidne 21 med en seddel fik han sendt fra Vidne 21, da Vidne 21 syntes, at det var mærkeligt, at han havde fået dette brev. Han kender ikke Vidne 21's adresse, men Vidne 21 sagde, at han havde fundet brevet i sin postkasse. Han havde da læst, at mange var blevet anholdt i By 1, men han vidste ikke, hvad det drejede sig om. Han tror, at Vidne 21 har sendt fotoet til andre, men ved det ikke. Han tror, at han var i Sverige den 4. juli 2020, hvor fotoet er fra.
Vidne 8 var dengang Tiltalte 7's kæreste, og han tror, at Tiltalte 7 havde lånt bilerne af hende. Han kørte selv mest i Nissanen, da han ikke selv hav-de en bil. Han var i dagene i maj 2020, som denne sag vedrører, den primære bruger af Nissanen, men havde ikke været det i mange dage. Han tog blot bilen og kan ikke huske om andre i Ejendom brugte bilerne. S3´eren tilhørte nok Person 7, der er Tiltalte 7's storebror, selv om bilen stod i Vidne 8's navn. S3´eren har han kun kørt i i Sverige. Han var i Sverige i et par uger, hvor han besøgte en svensk ven, Person 5. Han har familierelationer til Person 5. Han husker ikke, om han, da han var i Sverige, fortsat havde lejligheden i Ejendom.
Tiltalte 6 havde S3´eren i Sverige, hvor de begge kørte i bilen. S3´eren var i Sverige, da den skulle repareres, og det var billigere i Sverige. Det var Vidne 19, der kørte bilen til Sverige, hvilket han har set på videoovervågninger. Vidne 19 var en af hans venner, men han husker ikke, om Vidne 19 har sovet i Ejendom. Der kom mange menne-sker i Ejendom, men de var ikke nødvendigvis alle hans venner.
Han vidste, inden han tog til Sverige, at Tiltalte 6 havde S3´eren i Sverige. Det havde Tiltalte 7, kaldet Kaldenavn 4, fortalt ham, da han skulle til Sverige. Han vidste ikke da, at S3´eren var foto-graferet kort tid efter skyderiet af ATK, men han har fået det at vide under retssagen. Det var en ”ærlig bil” , dvs. at den ikke var stjålet. Han har ikke talt med andre i sagen om det pågældende ATK-foto.
Billedet fundet på hans telefon vedrørende efterlysning af S3´eren er et Snapchat-billede sendt til ham af Tiltalte 6, da bilen muligvis var stjålet. Billedet er ikke sendt direkte til ham, men han kunne klikke på det. Han talte med Tiltalte 6 om, at bilen var stjålet.
- 19 -
Han var i Danmark chauffør for mange. Af de medtiltalte havde kun Tiltalte 5 og Tiltalte 7 dengang kørekort. Han tror ikke, at Tiltalte 3 havde kørekort, og han kan ikke huske, om Tiltalte 3 da kørte bil. Han kender ikke til en rollefordeling blandt dem, der kom i lejligheden i Ejendom.
Før han lejede lejligheden i Ejendom, havde han adresse på Adresse 10 i By 13. Han kan ikke svare på, hvorfor han ikke kunne blive i lejligheden i By 13, men han ville gerne have to steder at sove. Han havde begge lejligheder og betalte henholdsvis 2.500 kr. og 17.500 kr. i husleje. Han fik som elektriker udbetalt 8.000 kr. i løn hver 14. dag. Han lånte også penge af Vidne 19 og Tiltalte 7, når han havde brug for det, men han kan ikke sige hvor tit.
Det var normalt, at der var aktivitet i lejligheden Ejendom sent om aftenen, om natten eller tidligt om morgenen. Han sov om dagen, hvor der også var andre i lejligheden. Han havde ikke arbejde i maj 2020 på grund af corona-lukning. Det er en et-værelses-lejlighed møble-ret med to enkeltsenge, et spisebord og en sofa. Hvis der var andre lejligheden, sov de i sofaen eller den ekstra seng, men han husker ikke, om det skete flere gange. Der var ingen af de andre, der ses på videoovervågningerne, der boede i lejligheden, men han ved ikke, om de sov der om dagen.
Han har ikke slettet oplysninger om aktivitet på sin telefon i dagene fra den 13. til 18. maj 2020, men da han ikke havde taletid på telefonen på dette tidspunkt, brugte han internetde-ling og modtog kun indgående opkald. Der er registreret opkald til og fra Person 23, der er Tiltalte 3's kones lillesøster. Han kan godt huske, at Tiltalte 3 lånte telefonen, og andre kan også have lånt den.
Hvis man har taletid på sin telefon, kan man bruge andres internet til internetdeling, hvilket han gjorde, når han var uden for Ejendom, mens han i Ejendom brugte internettet der. Det var den måde, han kommunikerede på på det pågældende tidspunkt. Han har ikke taget sim-kortet ud af sin telefon i disse dage og sat det i en anden telefon. Han er ikke bekendt med, om andre af de tiltalte har gjort det.
Det skete kun en aften, at han hentede penge. Han hentede pengene hos Vidne 19 som et lån til forbrug.
- 20 -
Tiltalte 6 og Tiltalte 4 var med i bilen den 15. maj 2020, da den forlod Ejendom lige efter kl. 04.24. Han kørte bilen, men husker ikke, hvor de andre sad i bilen. De havde ikke faste pladser i bilen. Han kendte ikke da noget til en sporingstelefon eller en GPS og hørte først om Tiltalte 6's forklaring herom, da den fremkom i landsretten.
Bilens GPS angav under turen flere muligheder for tankning, da bilen på motorvejen gik på reservetanken. Det er rigtigt, at der blev tanket tættere på Ejendom end på By 8, og han husker ikke, hvorfor de kørte til By 8.
Han skulle hente penge hos Vidne 19, der boede i en lejlighed i et hus på Vej 4. Han havde fra Ejendom skrevet til Vidne 19 om at komme og hente penge og vidste derfor, hvor Vidne 19 opholdt sig. Da de kom til Vidne 19's bopæl, var de alle fire, som havde forladt Ejendom, i bilen.
Han nævnte rettelig ikke i byretten, at Vidne 19 boede i nærheden af Circle K, men i nærhe-den af McDonalds, der ligger ved Circle K. Han har ikke rettet dette tidligere, da han ikke mente, at det havde den store betydning.
De kom kørende ad Vej 4 til Vidne 19's lejlighed, der lå i en hvid villa lige ved lyskryd-set mellem Vej 4 og Vej 16 vest for Vej 16 på den sydlige side af Vej 4. Han kender ikke husnummeret, men havde været der før. Han tror lejligheden var i det andet hus fra krydset. Der blev ikke fremvist et kort, da han afgav forklaring i byretten. Han bad ikke i byretten om at se et kort. Han har ikke i byretten sagt, at han ikke kunne udpege den eksakte adresse.
Forevist et billede fra Google, lå lejligheden rettelig i det fjerde hus fra krydset Vej 4/Vej 16, hvor der udenfor ses parkeret en hvid Audi.
Da han ankom til Vidne 19, ringede han på, men det er en fejl, når det i referatet af hans for-klaring i byretten er anført, at han vækkede Vidne 19. Han var der 15-20 minutter. Hans for-klaring er ikke tilpasset andre oplysninger i sagen, herunder om GPS-koordinater.
Han vil ikke udtale sig om, hvem i bilen der kørte til Vej 1, men han var ikke med. En af de andre personer i bilen kan have haft et mærke på højre ærme under jakken. Det var ikke på grund af LTF, at han ikke kom på Vej 1. Han husker ikke, at de den pågældende dag også var i By 2.
- 21 -
Det var ikke normalt ham, der betalte parkeringsbilletter. Han ville i byretten kun udtale sig om sig selv og ikke de medtiltalte. Han husker ikke, om han tidligere har vidst, hvor de andre havde været den 15. maj 2020 om aftenen. Da han kørte til sine forældre om aftenen i Nissanen, var Tiltalte 3 med i bilen. De kørte på det pågældende tidspunkt, da han skulle spise kl. 21.00 på grund af ramadan. Han kendte ikke noget til GPS´en. Hans forældre boede da på Adresse 11, Brønshøj. Han og Tiltalte 3 kørte direkte dertil fra Ejendom. Han mener ikke, at han så forurettedes Golf denne aften.
Han kan have glemt sin telefon i bilen, da han blev sat af ved sine forældre, og i øvrigt var det ikke ham, der brugte telefonen på det pågældende tidspunkt. Det ses, at opkaldene ved-rørte Tiltalte 3's lillesøsters telefon. Han husker ikke, hvem der var i Nissanen, herunder om Tiltalte 3 var der, da han blev hentet hos sine forældre. Det kan passe, at han blev hentet mellem kl. 00.52 og kl. 01.05 den 16. maj 2020, og at han var med i Nissanen, da den kl. 01.07 blev registreret på APNG, men han var ikke i bilen kl. 23.56 den 15. maj 2020. De var 5 i bilen, da de kom til Ejendom, og på rampen til p-kælderen samlede de Tiltalte 7 op, så de var 6 personer, der kørte ned i kælderen. Han tror, at Tiltalte 7 var kommet i en taxi. Formålet med at samle ham op var, at Tiltalte 7 kunne komme med ind i lejligheden.
På overvågningen fra p-kælderen den 16. maj 2020 kl. 01.18 ses han gå han ind ad døren, og Tiltalte 3 giver ham hans trøje tilbage. Tiltalte 3 havde lånt trøjen. Det var normalt, at de lånte tøj af hinanden. Det var normalt at bruge Northface-jakker, hvilket flere, der kom i Ejendom, gjorde.
Den 16. maj 2020 kl. 21.05 kørte Tiltalte 5, Tiltalte 3 og han ud af p-kælderen og til Adresse 4 i By 11, hvor de spiste hos Tiltalte 7's storebror, Vidne 18. Han har været i lejligheden flere gange, da han har en god relation til Tiltalte 7. De var måske invite-ret til at spise i lejligheden. Han husker ikke, hvor længe de var i lejligheden, men det var nok nogle timer, hvor de hyggede. Han husker ikke, om der var flere end de fem i lejlighe-den. De kørte i Q5´eren, og han mener, at de kørte uden stop, til bilen blev observeret på APNG kl. 21.29. Han husker ikke, hvem der kørte i Nissanen. Han så ikke Golfen denne aften.
Han ved ikke, hvad en Aquarius-telefon er, og han husker ikke, om han så andre telefoner i lejligheden. De kørte i Q5´en tilbage til Ejendom med ham som chauffør, mens Tiltalte 5 havde været chauffør på udturen, men Tiltalte 5 ser ikke så godt i mørke. Han kan selv godt
- 22 -
lide at køre bil. Han husker ikke, om han så Nissanen denne aften, og om de var i lejlighe-den til omkring kl. 00.52 den 17. maj 2020. Han husker ikke, hvorfor der blev bestilt en taxi, eller om han var i lejligheden, da der blev bestilt en taxi. Det var nok Tiltalte 7, der bestilte den, når han senere sad i taxi´en. Han husker ikke noget om glemte telefoner denne aften.
På video-overvågningen den 18. maj 2020 kl. 05.53 fra p-kælderen ses han, da han hjalp Vidne 19 med p-automaten. Han kom fra lejligheden ned i p-kælderen, som det ses på en anden video-overvågning. Han havde da også badesandaler på.
Person 21, der har overført penge til ham, mens han var indsat, er en veninde. Nogle af de andre tiltalte kendte hende også. Han ved ikke, hvorfor hun overførte penge til ham. Vidne 21 er en ven, der overførte penge på grund af venskab. Han tror ikke, at Vidne 21 var medlem af Husum-Gruppen. Person 24, der også har overført penge, siger ham ikke noget. Vidne 28, der overførte penge, er Vidne 18's nabo på Adresse 4. Han tror, at Vidne 18 har fået Vidne 28 til at overføre pengene. Han har ikke noget forhold til Vidne 28.
Det, der er ridset i en væg i en celle, og som ses på et billede fra den 28. september 2020, ved han ikke hvad betyder. Han kender ikke den person, Person 25, der sad i cellen. Han har spurgt i arresten, hvem det var, og han har fået at vide, at pågældende boede i Køge. ”Kaldenavn 8” er hans kaldenavn, og han vil ikke udtale sig om de øvrige ting, der er ridset på væggen. Han har ikke hørt om Tiltalte 6's forklaring, herunder om røveriet på Christiania, før i landsretten. Han vidste, at der var videoovervågning i p-kælderen.
Han er nær ven med Tiltalte 3 og flere af de andre tiltalte bortset fra Tiltalte 6 og Tiltalte 5.
Tiltalte 3 har forklaret supplerende blandt andet, at han rettelig i by-retten sagde 5 kg hash, og at han rettelig kom til Boligkvarter 2 i Q5´eren, men blev hentet af Nissanen. Han forklarede ikke i byretten, at ”snyde -telefonen” kunne optage. Den 17. maj 2020 kl. 22.39 var han rettelig iført sin egen jakke, som han havde haft lånt ud. Det var rettelig Tiltalte 4 og ikke Tiltalte 1, der ankom i Q5´eren sam-men med Tiltalte 5 og Vidne 21, da han blev samlet op ved en Netto den 17. maj 2020.
Han vil ikke udtale sig om Tiltalte 6's forklaring.
- 23 -
Han ville efter råd fra sin daværende advokat ikke udtale sig til politiet, før de havde gen-nemgået sagen, og derfor gik der 4 måneder efter anholdelsen, inden han udtalte sig. Han tog selv kontakt til politiet for at blive afhørt. Det havde ikke sammenhæng med, at be-søgs- og brevkontrollen vedrørende hans kæreste var blevet ophævet. Han havde ikke haft mulighed for at drøfte sagen med andre medtiltalte. Han har dog nok talt med Tiltalte 2 om sagen, da de i september 2020 havde nogle gårdture sammen.
Han sagde til politiet, at han ville afhøres, da hans tidligere advokat blev ved med at trække afhøringen ud. Han havde ikke et ønske om, at advokaten nødvendigvis skulle være til ste-de ved afhøringen. Advokaten blev skiftet ud kort efter.
Han tror ikke, at han var i Ejendom før den 15. maj 2020, og når hans telefon i perioden fra den 7. til den 15. maj 2020 er gået på en mast på Artillerivej, må det hænge sammen med, at han boede i Ørestaden ved Fields på det pågældende tidspunkt, hvortil der fra masten var ca. 6 minutter i bil.
Under kørslen den 15. maj 2020 kl. 21.07 har han ikke set forurettedes Golf. Han sad i Nissanen, hvor de ikke havde faste pladser. Han har først hørt om Golfen under denne rets-sag. Han husker ikke, hvad de lavede den pågældende aften, men de har nok skullet hente noget i By 11. Han husker ikke, om S3´eren og Nissanen fulgtes ad på motorvejen, eller om han blev sat af i By 11. Han tror ikke, at han kl. 23.56 var i Nissanen. Det var tilfæl-digt, at de kørte fra Ejendom kl. 20.55, og det havde intet med GPS´en at gøre.
Når de kørte i bil, var han på sin telefon optaget af Snapchat. Han besvarede aldrig sin mors telefoniske opkald. Hans mor blev ved med at ringe, hvis han ikke svarede straks. Den 15. maj 2020 omkring kl. 22 besvarede han ikke sin kærestes opkald, da de var uven-ner på dette tidspunkt. Der kan være dage, hvor han ikke ringer tilbage til sin mor, der også havde Whatsapp. Hun ringede hele tiden, men han kan ikke svare på, hvorfor hun ringede så meget den 15. til 17. maj 2020. Han fortalte ikke sin mor om sine ulovlige aktiviteter, herunder hashhandel. Han har ikke sagt til hende, at han skulle ud at slå nogen ihjel den 17. maj 2020.
Person 23 er hans ekskones lillesøster. Han brugte Tiltalte 1's telefon til at ringe til sin ekskone, der brugte en telefon, der var registreret til lillesøsteren. Han brugte Tiltalte 1's telefon, da han og ekskonen havde blokeret hinanden. Han havde hele tiden sin egen tele-
- 24 -
fon hos sig. Politiet har aflyttet nogle telefonsamtaler den 15. maj 2020 omkring kl. 01.45 med hans ekskone, hvor hun var meget sur på ham. De var uvenner på dette tidspunkt. Det var nok efter den 15. maj 2020 kl. 20.52, hvor han og ekskonen talte sammen, at de bloke-rede hinanden. Han ved ikke, hvor længe de var uvenner og havde blokeret hinanden. Det er sket flere gange, at de har blokeret hinanden, når de var uvenner. Det var kun familie-medlemmer, der ringede til ham. Resten af hans kommunikation foregik via Snapchat.
Den 16. maj 2020 kl. 02.12 talte han og ekskonen sammen, hvor han brugte sin egen tele-fon. De talte samme igen kl. 02.20, og da har han nok sagt til hende, at de skulle fjerne blokeringen, så de kunne tale sammen. Han glemte telefonen hos en ven i By 11, som han ikke husker, hvem var, men han tror, at det var Tiltalte 7's bror, der hedder Vidne 18. Han har flere venner i By 11, herunder en der arbejder som pædagog. Han kan godt huske, at han har besøgt Vidne 18 med Tiltalte 1, og det kan godt have været den 16. maj 2020, og så må han have besøgt pædagogen en anden dag.
Han var bekendt med, at mange brugte Tiltalte 7's taxi-app. Han tror ikke, at det var Tiltalte 7 der i en taxi hentede hans telefon, da Tiltalte 7 var med oppe i lejligheden sammen med ham.
Den 16. maj 2020, hvor han kørte i Q5´eren efter kl. 22.20, så han ikke sporingstelefonen. Han ved ikke, hvad det er. De kørte fra Ejendom i Nissanen og Q5´en, men de to biler skil-tes, og da hans telefon kl. 22.23 gik på en telemast ved By 11 var, de to biler ikke sam-men.
Den 17. maj 2020 omkring kl. 17.39 drejede de i bilen til venstre, da de kom op fra p-kælderen, for at køre til en Netto ved Artillerivej. Han er ikke særlig stedkendt. Han husker ikke, om han førte bilen, men hvis han førte bilen, var det fordi, at han skulle skynde sig for at møde Person 4's ven. Han ved ikke, hvor de andre i bilen skulle hen, og han ved ikke, om de andre havde travlt. Han tror ikke, at Tiltalte 2 var med i bilen, men Tiltalte 6 var med. Han har ikke lyst til at sige, hvem de andre i bilen var, da de var maskere-de. Man kan se på videoovervågningen, at de andre var maskerede, men det var meget normalt, at folk brugte hætter og hættetrøjer. De havde kasketter og hættetrøjer på, hvilket af nogle anses for maskering.
Det var ham, der bestemte, at de først skulle køre til Netto, da han var bange for, at den, der ventede på ham, og som havde ventet i 20 minutter i Sydhavnen, ville forsvinde. Ved
- 25 -
Netto fik han 5 kg hash på kredit. Han fik det i en pose, der var fyldt 70-80 %. Det var en joke, når Person 4 senere den 17. maj 2020 under en telefonsamtale mellem de to sagde, at han ikke havde kunnet få fat på ham i 2-3 dage. De havde talt sammen tidligere samme dag og dagen før. Person 4 er en del af hans ekskones familie, og Person 4 kendte til omstændighe-derne mellem ekskonen og ham. Han havde mødt Person 4 ved Netto på Artillerivej natten mellem den 16. og 17. maj 2020.
Foreholdt to aflyttede telefonsamtaler den 15. maj 2020 henholdsvis kl. 02.04 og kl. 02.10 mellem ham og Person 4 har tiltalte forklaret, at de derefter havde mødt hinanden ved Netto på Artillerivej vedrørende hashen, hvor han fik en plade hash på 100 g som en prøve for at se, om det var noget, han kunne arbejde med. Senere samme dag lavede de en aftale om, at han skulle mødes med Person 4's ven den 17. maj 2020 for at få de 5 kg hash.
Han kunne ikke få hashen ved Sydhavnen, da Person 4's ven havde ventet der i 20 minutter. Så for at fremskynde det, skulle de mødes ved Netto på Artillerivej.
Han mener fortsat, at Tiltalte 2 var med på køreturen til By 3 i Q5´en. Det kan godt pas-se, at han til politiet i to tilfælde under den samme afhøring har forklaret, at de var 4 perso-ner i bilen, men da Tiltalte 2 i byretten forklarede, at han var med på turen til By 3, kom han i tanke om, at Tiltalte 2 også var med på turen. Han gav besked til Tiltalte 5 om, hvor de skulle hente ham.
Stille og rolig kørsel er for ham ikke nødvendigvis det, som andre opfatter som rolig kør-sel. De kørte hurtigere end ”klipgrænsen” , hvilket for ham er det samme som fartgrænsen. Der var ikke så mange biler på vejene, da der var corona, og man kunne se, om der er poli-tibiler på gaden. De kørte med en for ham normal hastighed til By 3, som forklaret i byretten, hvilket er over hastighedsgrænsen. De havde ikke særlig travlt med at komme til By 3. De tankede på vejen på et sted, hvor der vist også lå en McDonalds, men de var ikke inde at spise.
Han brugte telefonen på vej til By 3 blandt andet for at kommunikere på Wickr med den person, som han skulle mødes med. Han læser generelt også meget i Ekstra-Bladet og BT på telefonen. Han bruger mest telefonen til Snapchat, og hvis han skal lave noget ulovligt, bruger han Wickr, men han bruger ikke telefonen så meget til almindelige opkald og sms´er.
- 26 -
Det er ikke ham på førersædet af S3´eren på ATK-billedet den 17. maj 2020 kl. 18.34.
Da de efter turen til By 3 kom til Boligkvarter 2, var de alle 5 i bilen. Tiltalte 2 skulle hjem til sin mor, mens han selv skulle besøge sin ven. Nissanen så han igen på Boligkvarter 2, men han ved ikke, hvem der kørte den, og hvordan den var kommet der. De maskerede mænd så han ikke på Boligkvarter 2, men senere samme aften i Ejendom. Han kom tilbage til Ejendom sammen med Tiltalte 2 og Vidne 21, men husker ikke, hvilket tøj de havde på.
Kl. 21.11 den 17. maj 2020 besvarede han et opkald fra sin mor, der blev ved med at kime ham ned. Han havde sin telefon på sig også tidligere på dagen, hvor han ikke besvarede opkald fra sin mor.
Det var sammen med Tiltalte 5, at han gik til Fisketorvet, hvor de mødte Vidne 24. Han vil ikke fortælle, hvor mange penge han fik i By 3 og derefter gemte i en lejlighed.
Han husker ikke, hvad der skete, da hans telefon ifølge masteoplysninger omkring kl. 21 til kl. 22 den 17. maj 2020 gik på nogle telemaster, herunder i nærheden af By 6.
Han husker ikke, at Tiltalte 2 denne aften skiftede tøj, men han og Tiltalte 7 skiftede jakker. Han ved dog, at Tiltalte 2 ofte tog hjem til sin mor og spiste og skiftede tøj.
Da han og Tiltalte 5 kom tilbage til Ejendom, blev han af nogle af de andre spurgt, om han ville med på en tur for at sætte Vidne 19 af ved S3´eren, der skulle lånes til en i Sverige. Han kan i dag ikke huske noget om gaderæs, men hvis han har forklaret herom, må han henhol-de sig hertil. Turen foregik på et for ham normalt tidspunkt. Han kendte da ikke noget til skyderiet og vidste ikke, at Tiltalte 6 skulle bruge bilen i Sverige. Bilen skulle ikke til Sverige for at blive skaffet af vejen. Han ved heller ikke, hvorfor Tiltalte 6 og Tiltalte 2 tog til Sverige denne aften. Han fik i lejligheden, lige inden de kørte at vide, hvor S3´eren var parkeret, men han husker ikke, hvem der sagde det. Bilen var parkeret omkring By 13 eller Glos-trup. Han tror, at Vidne 19 havde nøglerne til S3´eren, da det er ham, der havde kørt bilen, men han husker det ikke. Vidne 19 skulle køre, da han havde kørekort.
Han husker ikke, hvad han og Vidne 19 talte om, da de på videoovervågningen den 18. maj 2020 kl. 1.48 fra p-kælderen ses gå sammen. Det er tilfældigt, at Tiltalte 5 går lidt for sig selv.
- 27 -
Han kender ikke noget til en Aquarius-telefon og har først hørt herom i byretten. Han har ikke set eller hørt om våben i biler eller i Ejendom. Han kan ikke rigtig lide skydevåben og har ikke haft et skydevåben i hånden. Et billede ”created” den 23. maj 2020 af ham i en bil, hvor det ligner Tiltalte 6 på bagsædet, er ikke nødvendigvis taget på dette tidspunkt, og han ved ikke, om det er taget før eller efter den 17. maj 2020. Han kan ikke se, om det er ham, der kan skimtes på et billede, hvor Tiltalte 6 ses med en pistol, men han kan ikke udelukke det. Tiltalte 6 har muligvis haft en attrappistol, men han husker det ikke.
Han var fører af den bil, hvorfra der er optaget en video, hvor Tiltalte 6 og Tiltalte 2 ses på bagsædet, og hvor Tiltalte 6 ses med en pistollignende genstand. Han sms´ede samtidig og har ikke set, hvad der foregik på bagsædet. De kører på motorvejen i Danmark. Han har ikke været i Sverige. Han kan ikke huske, hvornår det var. Han vil ikke kommentere skriften på Tiltalte 2's t-shirt, ”Section8” , da det ikke er ham, der har t-shirten på.
En anden videofilm, hvor Tiltalte 2 viser t-shirten, høres han sige blandt andet ”Section8” , da det er fra en sang af Lil Baby, hvori ”Section8” in dgår. Det lyder, som om han på vide-oen siger ”Family Section8 gang” , som har tilknytning til sangen og ikke Husum -gruppen.
Han kaldes ”Kaldenavn 5” og ikke ”Navn 1” . Tiltalte 2 bliver kaldt ”Kaldenavn 2” og Tiltalte 7 for ”Kaldenavn 4” . Han ved ikke, hvorfor nogle navne er ridset i en cellevæg, men han tror, at det har noget med Husum-gruppen at gøre.
Politiet har målt hans højde til 192 cm uden sko og 196 cm med sko, men da blev hen pres-set ned. Han er også målt af lægen til 198 cm med sko. Han har aldrig kørt bil barfodet. Hans pas er fra 2013, hvor han oplyste sin højde til 191 cm, da det også stod i det tidligere pas.
Han gik i perioden frem til den 17. maj 2020 i en Nike-hættetrøje. Den Moncler-jakke, som han på videoovervågningen ses med sent den 17. maj 2020, er hans, og han har haft den længe. Tiltalte 7 havde lånt den i længere tid, og han fik den tilbage den 17. maj 2020 på Boligkvarter 2, hvor Tiltalte 7 i stedet fik hættetrøjen, da Tiltalte 7 stod i undertrøje og frøs.
Han har ikke haft en stor smartphone. Han havde kun den telefon, som han havde med til By 3.
- 28 -
Tiltalte 5 har forklaret supplerende blandt andet, at han ikke ønsker at udtale sig om, hvem de fire kammerater, der kom i Ejendom, er, men en af dem er en af de medtiltalte. De medtiltalte er kammerater, som han har kendt siden starten af 2020.
Hans veninde ville gerne sælge sin bil og lease en anden, og aftalen blev så, at han lejede en bil af hende. Han ønsker ikke at udtale sig om, hvem veninden er. I maj 2020 kørte han i Q5´eren, men andre kørte også i denne bil. Han vil ikke udtale sig herom. Han kender de øvrige biler. Han har set andre køre Nissanen og en køre i S3´en. Han har hørt om Husum-gruppen, men har ikke kendskab til, om de medtiltalte anses for omfattet heraf.
Han skrev under på sin tilknytning til Husum-gruppen, da han blev varetægtsfængslet, da han, hvis han ikke skrev under herpå, ville blive isoleret.
Person 26, der har indbetalt penge til ham, da han var varetægtsfængslet, ved han ikke, hvem er. Person 27 var hans kæreste. Person 28, der også har overført penge til ham, kender han, men han vil ikke udtale sig om, hvem han er.
Han husker ikke, hvad han foretog sig den 6. maj 2020 omkring kl. 20.13, men han må have bestilt en taxi, som han kørte med hjem, hvilket er på grænsen mellem By 10 og By 1. Han sov hjemme til næste morgen.
Teleregistreringen den 8. maj 2020 kl. 01.11 må være en taxi, der ringede til ham. Der blev typisk ringet til ham, inden taxien var der, da bestillingen var knyttet til hans telefon. Han har nok befundet sig på gaden, da han ventede på taxien. Han tænker, at han tog hjem for at sove. Han var også hjemme samme dag omkring kl. 15.40. Han havde måske lånt Q5´en ud. Han havde lånt den ud til nogle kammerater, der ikke kom i Ejendom, men han vil ikke sige hvem. Der er ingen fra Ejendom, der har lånt Q5´en, uden at han var med som passa-ger.
Han tog til Jylland den 10. maj 2020, hvor han besøgte forskellige venner, og han kom retur den 13. maj 2020. Han har ikke stjålet en Insigna. Den 13. maj 2020 om eftermidda-gen hentede han nogle vinterdæk hos et leasingselskab, fordi de skulle opbevares hos lea-singtager. Det er han kommet i tanke om efter at have set masteoplysningerne. Han tog senere samme dag igen til Jylland, og han kom tilbage fra Jylland den 15. maj 2020 om aftenen. Masteplaceringerne viser, at han omkring kl. 22.15 var im nærheden af By 17.
- 29 -
Den 15. maj 2020 kl. 22.44 ses han på videoovervågningen i p-kælderen i Ejendom ved opgangsdøren med nogle personer, som han ikke vil udtale sig om. Han husker ikke, hvad han skulle.
Han bestilte efterfølgende i By 6 omkring kl. 23.30 en taxi hjem. Han er ikke sikker på, at han havde Q5´en. Han ringede til sin mor for at fortælle, at han var på vej hjem. Han ringede senest til sin mor, hvor hans telefon gik på en mast i By 1 kl. 23.40. Hjemmet lå syd for Vej 17. Han ved ikke, hvorfor en Aquaruis-telefon lidt efter går på en mast tæt på. Han har aldrig hørt om en Aquarius-telefon og ved ikke, hvad det er.
Han tænker, at han derefter sov hjemme. Fra sin mor bestilte han en taxi til By 1 om-kring kl. 12.30 den 16. maj 2020, da han ikke havde Q5´en.
Han husker ikke, hvem han forlod Ejendom sammen med den 16. maj 2020 kl. 21.05, eller om Nissanen også var med. Det tager ikke 25 minutter at køre derfra til det ANPG-kamera, hvor Q5´en derefter er registreret kl. 21.34. Han husker ikke, hvor han kørte hen, eller hvad han lavede. Han ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt Vidne 18 er en kammerat, men han har et par kammerater på Vej 18. Han husker ikke, om han den på-gældende aften var hos Vidne 18.
På baggrund af rådata fra den 16. maj 2020 lige før midnat til omkring kl. 01.30 den 17. maj 2020, ser det ud til, at han har korresponderet med sin mor. Ingen andre ville bruge hans telefon til at korrespondere med hende.
Han ankom til Ejendom den 17. maj 2020 kl. 02.45. Han kan ikke forklare, hvorfor hans telefon ifølge teleoplysningerne går på en mast i København NV og der sendes en Snap-chat-besked, den 17. maj 2020 kl. 03.05, når han på dette tidspunkt var i Ejendom.
Den 17. maj 2020 kl. 6 kan det passe, at han var hjemme i By 1, hvor han var, indtil han kørte til Ejendom, inden han kørte til By 3.
Den 17. maj 2020 skulle han være chauffør for en kammerat i forbindelse med kammera-tens hashhandel. Han vil ikke udtale sig om, hvem kammeraten var. Han fandt først ud af, da han ankom til Ejendom, at kammeraten ikke var i lejligheden. Han skulle ikke hente tele-
- 30 -
foner i lejligheden. Han vil ikke forklare, hvem han ses sammen med på overvågningsvi-deoer, og han vil ikke udtale sig om andre personer.
De havde aftalt, at en tredje kammerat, der kom ind i bilen, skulle køres hjem til Boligkvarter 2. Måske fik han at vide, at kammeraten ikke var i lejligheden, da han selv var i p-kælderen. Han ville hente et nøglekort til lejligheden, da han vidste, at han skulle tilbage Ejendom. Det var spontant, at to andre, der kom ud i p-kælderen, tog med på turen. Han havde sagt, hvor han skulle hen.
Han var fører af Q5´eren, da den forlod p-kælderen omkring kl. 17.54. Han kan ikke se, hvem der var i bilen, men der sad to personer på bagsædet. Han kan ikke huske, om det var ved en Netto, at han skulle samle kammeraten op, men han tror, at han fik beskeden i lej-ligheden måske som en Wickr-besked.
Han mener ikke, at han har sagt, at han kørt e ”130 -140 km/t” , men at han har sagt, at han kørte til ”klipgrænsen” . Han plejede ik ke at overholde hastighedsgrænserne, men forsøgte at holde sig under ”klipgrænsen” også i bymæssig bebyggelse, hvor han normalt kører 60-70 km/t. Når der står en 90 km/t-tavle ved tilkørslen til motorvejen, anser han det pågæl-dende sted for en motorvej, men han husker ikke, om han dér kørte 130-140 km/t. Han husker ikke nærmere kørselsforløbet til motorvejen.
Han husker, at han omkring kl. 21 den 17. maj 2020 kom tilbage til Ejendom, og at der kom en taxi. Han vidste, at taxien, hvori der var 4 personer, kom fra Boligkvarter 2. Han kom også selv fra Boligkvarter 2 og havde to personer med i Q5´en, så der var ikke plads til dem alle i bi-len.
Han forlod Ejendom igen kl. 21.05 som fører af Q5´en. Han husker ikke, at de mødte Nissa-nen, eller hvad han skulle. Det skete ofte, at han var chauffør for nogle og eventuelt skulle hente dem. Det var forskelligt, hvordan det blev aftalt, og han kunne også være sammen med de pågældende. Han spurgte ikke, hvorfor folk skulle køres, men han vidste f.eks. godt, at turen til By 3 var vedrørende salg af hash.
Han vil ikke udtale sig om, hvad han lavede på Fisketorvet den 17. maj 2020 om aftenen, eller hvem han var sammen med, men det handlede om penge.
- 31 -
Den 18. maj 2020 var han med i Q5´en, da der skulle køres en anden person til S3´eren, men han var ikke fører af bilen. Det var på det pågældende tidspunkt corona, så hans døgn-rytme var uregelmæssig. Han var blevet spurgt, om han ville køre, men var for træt. Da bilen var leaset, ville han dog med, hvis de blev stoppet. Han husker ikke, hvem der vidste, hvor S3´eren stod. Han huskede det nok bedre i byretten. Personen, der kørte i Golfen, skulle køre S3´eren til Sverige, og det var nemmest, hvis Golfen stod i lufthavnen, da på-gældende så kunne tage toget tilbage til lufthavnen fra Sverige.
Da han den 18. maj 2020 ankom til Ejendom kl. 01.33, gik han op i lejligheden. Han vidste ikke, at Vidne 19 skulle komme. Hvis han havde vidst det, ville han have mødt ham i kælderen. Det er rigtigt, at han efter et par minutter åbner døren for en anden person i p-kælderen. Han var lige kommet fra lufthavnen, men vidste da ikke, at en anden gerne ville stille sin bil der. Ellers kunne han være blevet i lufthavnen og have ventet der, eller han kunne være kørt direkte til S3´eren.
Natten mellem den 17. og 18. maj 2020 sov han i Ejendom, da han havde en aftale med to andre om, at de skulle hente en kammerat, der blev løsladt fra Nyborg Statsfængsel. De to kammerater boede i Sydhavnen, og derfor var det nemmest, at han sov i Ejendom. Det kan passe, at de på turen var inde på en rasteplads ved Circle K i By 18. De hastighedsbe-regninger, som politi har lavet for køreturen, kan godt passe.
Hvis han skulle køre til motorvejen fra Ejendom, drejede han til venstre op fra p-kælderen. Selvom han ikke var god til at finde rundt på Amager, var han chauffør, da han havde rå-dighed over bilen og kunne bruge GPS´en til at finde rundt.
Han husker ikke beskederne sendt mellem ham og Tiltalte 2 fra den 25. maj 2020, eller hvad de handlede om. Han bor på 15. sal. Han har boet på Falster, men han tror ikke, at han var på Falster. Vedrørende en besked fra den 26. juni 2020 kan han godt hu-ske, at politiet havde ransaget hans bopæl hos hans mor på Vej 19 i By 1. Han var ikke hjemme under ransagningen. Han blev frustreret over, at politiet beskyldte ham for at være bandemedlem. Ransagningen fandt sted, da han var blevet anholdt i en bil, hvor der blev fundet en kniv. Han vil ikke sige, hvem de andre i bilen var. Han vil fortsat ikke udta-le sig om andre personer. Han ønsker ikke at udtale sig om, hvorfor han spurgte Tiltalte 2, om de havde sagt noget til hans familie.
- 32 -
Det var rettelig nogle uger før anholdelsen, at politiet havde været hjemme hos ham, og politiet ville ikke fortælle, hvad han var sigtet for og skulle afhøres om. Men han tænkte, at det kunne have sammenhæng med noget hash, som han tidligere var blevet taget med. Han tog kontakt til advokat Karoline Normann, og han bad hende kontakte politiet for at få sig-telsen oplyst.
Han blev anholdt den 22. september 2020 i Nykøbing Falster, hvor han besøgte en kamme-rat. Han var ankommet aftenen før og havde forinden talt med advokaten telefonisk, men han nåede ikke forbi hendes kontor for at få oplyst mærmere om sigtelsen og sagen. Det tøj, som politiet fandt ved anholdelsen, var noget af det tøj, som han ses med på overvåg-ningsvideoerne. Han sov, da politiet kom, og han fik kendskab til sigtelsen. Kammeraten i Nykøbing Falster havde ikke noget med Ejendom at gøre, men var en barndomsven. Q5´en var også på adressen i Nykøbing. Han har ikke skilt sig af med genstande på grund af epi-soden i By 2 inden anholdelsen. Politiet havde, da han var blevet anholdt den 25. juni 2020, taget hans telefon, en Samsung, i bevaring. I januar 2021 forsøgte advokaten at ar-rangere en afhøring hos politiet.
Det stemmer, at han havde fået ophævet sin besøgs- og brevkontrol i forhold til blandt an-dre sin kæreste, inden han afgav forklaring til politiet den 3. februar 2021, men hans kære-ste aflagde ham rettelig først besøg i maj 2021.
Han har så vidt muligt altid sin telefon på sig, men han kan have glemt den, eller den kan have ligget til opladning. Han har ikke lånt den ud.
Han har været i By 3 flere gange, hvilket blev søgt belyst af den tidligere advokat før byretssagen. Han har tjent lidt penge ved hashhandel.
Tiltalte 7 har forklaret supplerende blandt andet, at det rettelig var Person 7, der lånte Nissanen, og at der blev fundet en æske til en Aqaurius-telefon, men ikke selve telefonen, under ransagningen, men han vidste ikke, at æsken var i lejligheden. Han havde ikke set æsken. Han har kun kælenavnet ”Kaldenavn 4” . De medtiltalte er en del af de venner, som politiet opfatter som medlemmer af Husum-gruppen.
Det var broderen Person 7, der lånte S3´eren, mens han selv formidlede Nissanen videre, så andre kunne køre i den. Han havde ikke ansvaret for bilerne, og de kunne blot bruges.
- 33 -
Han havde fået frataget sit kørekort under en sag, som han havde anket, men han kørte ikke bil, herunder også fordi han var efterlyst til afsoning. Han husker ikke, om førerretten var inddraget under ankesagen. Han havde ikke noget med S3´eren at gøre. Det var hans brors og Vidne 8's problem. Han skaffede ikke biler til folk.
Han lavede ikke noget specielt natten mellem den 6. og 7. maj 2020, hvor der var corona-tid. Han havde ikke arbejde på daværende tidspunkt. Han har først i landsretten hørt om Tiltalte 6's forklaring om aktivering af GPS´en. Han ved ikke, om han var i lej-ligheden på dette tidspunkt. Der måtte ikke ryges i lejligheden. De kom eller forlod ofte lejligheden på skæve tidspunkter i corona-tiden, men de talte ikke om, hvad hinanden la-vede, og hvis han havde spurgt, ville han blot få at vide, at der skulle ordnes noget. Nogle gik måske ud at spise.
Han husker ikke, at han kom til Ejendom den 7. maj 2020 om morgenen, men han vil ikke bestride, at han gjorde. Det skete ofte, at han kun var i lejligheden i en kortere periode, så han ved ikke, hvornår han gik. Han har ikke set noget til GPS´en eller hørt tale herom, men folk gik ofte op på tagterrassen, herunder for at ryge.
Insigniaen kender han ikke noget til og har ikke været med til at stjæle den.
Han husker ikke, at han lukkede nogen ind i lejligheden den 15. maj 2020 om morgenen. Han har lukket nogen ind mange gange. Samme aften var han ude at køre, og de var forbi hans kammerat i By 19, der har et autoværksted der, hvorefter han kom til Ejendom kl. 18.37.
Den 15. maj 2020 kørte de ud fra Ejendom kl. 20.55. Hans mor havde ringet ½ time før. Kørslen derefter havde ikke noget med forurettedes Golfs færden at gøre. Han satte sig ind i S3´eren, da ham, der kørte, ville sætte ham af hos hans storebror, Vidne 18, i Brønshøj ved mosen. Han blev sat af mellem kl. 21 og 22. Han sad i S3´eren kl. 21.07, men havde aldrig set Golfen før og lagde ikke mærke til den. Han var også i bilen kl. 21.13, men tror ikke, at han var i bilen kl. 21.45, da han nok var sat af inden. Det kan godt være, at S3´eren og Nis-sanen fulgtes på motorvejen, men de skulle ikke det samme sted hen.
Vidne 18 var lige gået fra sin ekskone, og han talte med ham i tre timer. Da han havde været sammen med sin storebror i 2-3 timer, gik hans telefon ud, eller hans abonnement udløb. Han kom tilbage til Ejendom med sin storebror og ventede udenfor 10-20 minutter, hvor
- 34 -
han ringede til Tiltalte 1, der sagde, at de snart var der. Det var tilfældigt, at han hoppede ind i Nissanen, da den kørte ned ad rampen. Det var ren dovenskab. Han hav-de stået udenfor og røget en joint, da man ikke kunne ryge joints i kælderen. Han ved med sikkerhed, at de ikke havde kørt seks personer i bilen, da han ikke ville risikere at blive stoppet, fordi de var så mange i bilen.
Det var hans bror, Vidne 18, han gik rundt om mosen med og overnattede hos på Adresse 4. Han var der en del gange i maj 2020, hvor han overnattede. Vidne 28 er sømand, men han husker ikke, om Vidne 28 da var ude at sejle. Hvis der ikke var plads andre steder i lejligheden, overnattede han i stuen. Vidne 28 og Vidne 17 var en del af hans vennekreds og både dem og Vidne 18 anser politiet for at være en del af Husum-gruppen. Han var ikke bekendt med, om nogle af de tre da brugte en krypteret telefon.
Der var mange i hans brors lejlighed den 16. maj 2020 om aftenen. Blandt andre kom Tiltalte 5, Tiltalte 1 og Tiltalte 3. Han er sikker på, at han ikke blev bedt om at hente Tiltalte 3's telefon, da han da var efterlyst til afsoning. Desu-den kunne Tiltalte 3 ikke sende ham for at hente en telefon. Han er tæt på flere af de medtil-talte, men ikke så tæt på Tiltalte 3, at han kunne blive bedt om at hente en telefon til Tiltalte 3.
Han tog ikke til Ejendom natten mellem den 16. og 17. maj 2020, men blev hos sin bror. Han bestilte en taxi den 17. maj 2020 kl. 03.01, da han havde app´en på sin telefon. De andre havde ikke app´en på grund af dovenskab. Taxien blev ikke bestilt til ham selv, og han ved ikke, hvorfor der ikke blev brugt en bil.
Han tog den 17. maj 2020 en taxi til Boligkvarter 2. Tiltalte 3, kaldet Kaldenavn 5, Tiltalte 1, Tiltalte 5 og Tiltalte 4, var der også. Det husker han, da han havde en diskussion med Tiltalte 3. Han husker ikke, om han så Q5´eren, men den må have været der, da Tiltalte 5 var der. Tiltalte 1, Tiltalte 4 og Person 3 stod ud af taxien, da de kom tilbage til Ejendom. Han havde ikke andres telefoner med i taxien.
Han havde lånt Tiltalte 3's Moncler windbreaker nogle dage før og tog den på til Boligkvarter 2. Han havde haft jakken i længere tid. Det var en dyr jakke, men da Tiltalte 3 og han havde samme højde, lånte de tit hinandens tøj. Han husker ikke, hvad der står på den trøje, som han på overvågningsvideoen ses med denne dag kl. 17.57 i p-kælderen. Det er hans trøje. Han havde senere Tiltalte 3's trøje på, men det kan have været under hans egen trøje, hvilket
- 35 -
også kan ses ved, at han har to hættetrøjer på. Han var lidt forvirret, da han forklarede her-om i byretten.
Han kom i Ejendom efter skyderiet i By 2. Han havde ikke noget at skjule. Han har ikke været i Sverige.
En halskæde med vedhæng, der er fundet i en celle, hvori han havde siddet, tilhører en kammerat, Person 29. Kæden havde han lånt, og h an havde den på, da han blev anholdt. ”H” står for Person 29 og ikke for Husum. Det, der var ridset på væggen i cellen, havde ikke noget med ham at gøre. Der var mange indsatte på denne afdeling, også fra Husum, og der stod meget på væggene, men han har ikke skrevet på dem.
I maj 2020 var han efterlyst til afsoning, og han blev anholdt den 18. eller 19. august 2020. Han ville gerne have haft cellen undersøgt, da 8 andre fra Husum havde været i cellen før ham. Der skrives så meget på cellevæggene, men han husker ikke, hvad der var skrevet, da han kom ind i cellen. Han skulle afsone samlet 13 måneder for berigelseskriminalitet. Han er aldrig dømt for personfarlig kriminalitet. Han blev løsladt den 20. september 2021 efter afsoning af fuld tid. I denne sag blev han sigtet i oktober 2020, men ikke varetægtsfængslet før han blev anholdt den 3. november 2021.
I perioden fra september til november 2021 blev han truffet af politiet 8 til 10 gange, må-ske kun 6 gange, hvor der var tale om rutinetjek, uden at nærværende sag blev omtalt.
Under afsoningen modtog han penge fra sin bror og dennes kone, Person 30, samt hans veninde, Person 31.
Han har haft sit telefonnummer i et par år og kommunikerede primært på Snapchat og In-stagram, men havde sjældent almindelige telefonsamtaler. Han havde normalt altid sin telefon på sig og kan ikke se, hvorfor han skulle køre med andres telefoner.
Han kørte meget i taxi, og det var ikke unormalt, at han kørte midt om natten. Han har ikke været chauffør i Nissanen eller S3´eren. Han har hørt, at S3´eren var i Sverige og husker ikke, om han har sagt det til Tiltalte 1, men det kan han godt have gjort. Han havde ikke interesse i denne bil. Han var kæreste med Person 24, som hans bror kendte rigtig godt. Tiltalte 1 kendte hende nok også.
- 36 -
Man kunne bruge hoveddøren fra gaden til at komme ind i Ejendom. Det krævede et nøgle-kort at komme ind, men ikke ud. Der var overvågningskamera i opgangen ved indgangsdø-ren. Der er nok kommet mellem 30 og 50 personer i lejligheden i maj 2020.
Han var ikke den 17. maj 2020 på nogen måde involveret i, hvad anklagemyndigheden kalder oprydningen.
Den 16. maj 2020 kl. 00.18 ses han på overvågningen med Tiltalte 3's Moncler-jakke i p-kælderen, og så vidt han husker, gik han derefter op i Ejendom, som han forlod via af ho-veddøren iført Moncler-jakken. Den 17. maj 2020 kl. 17.57 ses han i p-kælderen uden Moncler-jakken, da han ikke skulle ud. Ellers havde han den på indtil dette tidspunkt, når han forlod Ejendom. Der er ikke lommer i den trøje, som han ses med på dette tidspunkt på overvågningsvideoen. Det er ham, der på videoen den 17. maj 2020 kl. 19.18 kommer gå-ende som nr. 2, og at han har Tiltalte 3's Moncler-jakke på. Senere, da de ankom med taxi og gik ned ad rampen kl. 20.55, ses han med hænderne i lommen på den trøje, som han havde på. Det kan ikke være hans trøje, som han har hænderne i lommerne på, men det kan godt lade sig gøre, selvom han havde sin egen trøje yderst. Han havde ikke betænkeligheder ved at have Tiltalte 3's trøje på.
Forurettede 2 har forklaret supplerende blandt andet, at det var Forurettede 1, der bemærkede, at der var noget mærkeligt med bilen, der kørte bag dem. Han hu-sker ikke, at Forurettede 1 sagde noget om maskering. Han husker heller ikke, om han har for-klaret til politiet om maskering, men hvis det står i politirapporten, passer det.
Han kunne se huden omkring øjnene på de pågældende gerningsmænd. Det er derfor, at han har forklaret, at gerningsmændene havde udenlandsk udseende.
Kærgruppen fra By 1 kender han ikke nærmere til. En fællesbil er en bil, der bruges af flere. Han ved ikke, om Forurettede 1 havde tilknytning til Kærgruppen, men de havde begge gået i folkeskolen med flere herfra.
Han skulle lave Forurettede 1's bil, hvilket var aftalt, da de tilfældigt mødtes, men de så ikke dengang så meget til hinanden.
- 37 -
Han har ved afhøring hos politiet for ca. 14 dage siden fået oplysninger om, at baggrunden for skyderiet skulle være hash, men det ved han ikke noget om. Han har ikke talt med Forurettede 1 herom.
I maj 2020 kom han ikke på Christiania, men han er tidligere kommet der og også lidt ef-terfølgende. Han har ikke solgt hash og har ikke kendskab til, om Forurettede 1 var tilknyttet hashsalget på Christiania. Han var ikke stik-i-rend-dreng for Forurettede 1. Der var ikke narko i Vidne 2's lejlighed, og han har ikke kendskab til, at der skulle være nar-ko i Vidne 3's lejlighed.
Han husker ikke, at de umiddelbart forud for skyderiet skulle være ved at køre nogen ned.
De kontaktede ikke politiet efter skyderiet på grund af stress, men en forhandler ringede til dem, og derefter blev de anholdt og kørt til afhøring. Han har kun været ude af køre i Gol-fen denne dag.
Forurettede 1 har forklaret supplerende blandt andet, at han ikke husker, hvor mange personer der var til stede ved skyderiet. Han tænkte kun på at komme væk.
Han kan godt have forklaret om antallet af personer i S3´en og Insigniaen, som det fremgår af politirapport vedrørende hans indtransport af 17. maj 2020, men han husker det ikke. Han kan godt huske, at han forklarede, at en Audi spærrede vejen, og det husker han også i dag. Insigniaen spærrede ikke vejen. Han husker ikke, hvad han under indtransporten sag-de om personen i S3´eren, eller om gerningsmændene var af mellemøstligt udseende.
Han tror ikke, at han var ved at ramme nogen på vejen væk. Han tænkte ikke over, om han under skyderiet, hvor han dukkede sig ned, var ved at køre nogen ned. Han kan ikke afvise, at han var ved at køre nogen ned. Det kan godt passe, at han til politiet har forklaret, at han ikke var ved at køre nogen ned. Han lagde ikke mærke til nogen foran bilen. Ved politiets genafhøring af ham den 14. november 2023 forklarede han, at han kørte lige ud og ikke var ved at køre nogen ned. Personerne, der skød, befandt sig nok foran til venstre for bilen.
Han så ikke de våben, der blev brugt, men han gik ud fra, at det var pistoler. Det var nok på grund af lyden. Han og Forurettede 2 medbragte ikke noget til lejligheden efter skudepiso-den.
- 38 -
Da han talte med politiet fornyelig, kom han i tanke om, at der måske 1½ uge før skyderiet var noget med tyveri af hash. Han havde under en af boderne på Christiania fundet en pose med hash. Posen var åben, og den tog han med ud på vejen. Han vil ikke udtale sig om kvantummet. Han vil ikke svare på, om han til politiet om mængden af hash, som han tog på Christiania, forklarede, at det var 6-8 kg. Han tog posen med hjem. Der var kun hash i posen. En mand var ved at sælge hash til nogle andre fra boden. Han gik stille og roligt fra stedet og tror ikke, at han blev råbt an. Personen i hashboden kendte han ikke, men han har set ham sælge hash på Christiania. Personen var mørk og ca. 170 høj som ham selv og af almindelig af bygning. Personen i boden talte gebrokkent dansk. Det er rigtigt, at han til politiet har forklaret, at den pågældende talte svensk eller norsk. Han kan udpege Tiltalte 6 som den person, som han så på Christiania.
Han var på Christiania med nogle venner, men de vidste ikke, at han tog posen, som han gemte under jakken. Den var af Netto-pose størrelse. De kørte derfra i bil. Han husker ik-ke, om Forurettede 2 var med, eller om han har været på Christiania med Forurettede 2. Han mener ikke, at Forurettede 2 sådan rigtig var stik-i-rend-dreng for ham. Hen gik i folkeskole med Forurettede 2, men havde ikke set ham i lang tid. De kom begge, hvor deres kærester boe-de, og mødtes så tilfældigt før maj 2020. De var begge interesserede i biler, og den 17. maj 2020 skulle Forurettede 2 lave bilen for ham.
Han havde overtaget bilen fra LTF, men det vidste han først efter skyderiet. Han havde hørt gennem folk, at LTF havde kørt i bilen, og han tror, at det havde været en puljebil. Det siger ham ikke noget, at Person 32 skulle have brugt Golfen, herunder senest den 9. maj 2020.
Kørslen den 15. maj 2020 kl. 21.07 siger ham fortsat ikke noget. Han husker ikke, om han på andre tidspunkter end den 15. maj 2020 har kørt stærkt. Han har ikke oplevet at blive jagtet af en bil.
Foreholdt oplysninger om en skudafgivelse på Adresse 12 den 10. maj 2020, passer det ikke, at han da var kørende i Golfen, men i en Citroën. Han var ude at køre med sin kæreste, og der blev skudt mod dem, hvor hans kæreste blev ramt i skulderen. Han husker ikke, hvor mange skud der blev afgivet. Han ved ikke, hvorfor der blev skudt.
Han husker en episode, hvor en person døde i den lejlighed, hvor han havde folkeregister-adresse. Han vil helst ikke tale om det. Han var da ikke selv i lejligheden, men der var en
- 39 -
nøgle under måtten. Han ved, hvem afdøde var, men ikke om afdøde var medlem af LTF. Han var ikke selv en del af LTF og havde ingen relation hertil. Han ved ikke, hvem der låste sig ind i lejligheden, men folk låste sig blot ind og hyggede sig. Han kender ikke nav-net på afdøde eller dennes kælenavn. Han blev kontaktet af politiet, der gjorde ham be-kendt med episoden, men han husker ikke hvornår. Han har ikke talt med personer, der var i lejligheden.
De tænkte den 17. maj 2020 på at kontakte politiet, men de var ikke kommet dertil, da de lige skulle finde ud af, hvad der var sket.
Personerne fra Kærene i By 1 var ikke nogen, han var sammen med. Gruppen omfatte-de dem, der boede i området.
Vidne 14 har forklaret supplerende blandt andet, at det godt kan passe, at den person, som han så i bilen, havde skæg, men han kan ikke sige, om den pågældende havde skæg eller kløede sig på hagen. Det var dog ligesom om, at vedkom-mende vippede med skægget.
Det kan godt passe, at han til politiet har udtalt, at vedkommende kløede sig på hagen, som om vedkommende havde skæg. Han har ikke set noget skæg, og det var i givet fald ikke noget voldsomt skæg som f.eks. en julemand.
Den pågældende var mørk i huden, og han gættede på, at vedkommende var af tyrkisk af-stamning, da han har tyrkiske venner. Han husker ikke lige, om der på det tidspunkt var andre mennesker på gaden, men efter skuddene kom 5-10 personer ud på gaden.
Der plejede ikke at være personer på gaden eller holde en bil, hvor bilen holdt, hvorfor han kiggede ind i bilen.
Vidne 12 har forklaret supplerende blandt andet, at det var på for-skellige tidspunkter, at han observerede, at der blev røget. Han bor selv i Ejendom, men så ikke, hvad der foregik om natten. Det var indgangsdøren til opgangen, der blev ødelagt.
Ved elevatorerne var der videoovervågning i stueetagen, og hvis man tog trappen, ville man også blive set på videoovervågningen ved elevatoren. Man kan ikke komme ind uden at blive set på videoovervågningen ved elevatoren. Det gangområde, der ikke var video-
- 40 -
overvågning af, var ved indgangsdørene til lejlighederne, og det er der fortsat ikke. Der er alene kameraer i stueplan ved elevatorerne, men ikke i elevatorerne. Der er nu yderligere sat kameraer op i gangen mellem dørene til henholdsvis udgangen til gaden og til gården, hvorfra man kan gå ind til elevatorerne.
Den relevante lejlighed var på godt 100 m² med et stort rum samt et badeværelse. Den er beregnet til to personer. Lejligheden lejedes ikke ud møbleret, men Person 11 kunne have lejet møbler, fra da lejligheden blev brugt af ”Hotel” som hotellejlighed.
Han har set ca. 5 personer i lejligheden, og da han så de samme personer i kælderen, var de i en gruppe på 5-10 personer.
Han ved ikke, om de pågældende brugte tagterrassen, som lå to etager over lejligheden. Den var på ca. 3.000 m² og opdelt i mindre områder, hvor det område, der hørte til nr. 79 E, var på ca. 200 m². Man kunne bevæge sig mellem de enkelte områder på tagterrassen.
Det er nok korrekt, hvis politiet i en oplysningsrapport har skrevet, at der blev røget lidt hash på tagterrassen.
Lejekontrakten var ganske almindelig og formentlig indgået i november 2019. Der kan have været andre unge mennesker, der brugte andre lejligheder på samme måde som den-ne. Han husker ikke, hvornår der ikke længere kom personer i lejligheden.
Politiet har fået alt videomateriale udleveret, da politiet har fået hele harddisken.
Vidne 19 har forklaret supplerende blandt andet, at Airbnb-lejligheden på Vej 4 lå skråt over for Circle K på sydsiden af Vej 4 omkring lyskrydset ved Vej 20 i retning mod motorvejen. Lejligheden lå i et lyst hus med 2 plan. Han husker ikke helt placeringen. Han husker ikke, hvorfor han i byretten tegnede en ring på kortet og ikke satte et kryds. Man kan godt gå langs Vej 4, men normalt kører man der.
Det kan godt være, at han i foråret 2020 havde lejet flere Airbnb-lejligheder i By 13, men han husker det ikke. Den på Vej 4 havde han lejet et par gange. Han kender ikke By 13 særlig godt. Han husker ikke, om han i byretten forklarede, at man fra Circle K skulle bevæge sig 250 meter i retning mod By 13 for at komme til lejligheden. Ringen på
- 41 -
kortet, som han satte i byretten, satte han, fordi man skulle bevæge sig i retning mod mo-torvejen.
Han var vågen, da Tiltalte 1 kom til lejligheden den 15. maj 2020. Det var i morgentimerne og ikke ved midnat, at Tiltalte 1 kom Han ville låne penge til Tiltalte 1, hvis han havde brug for penge. De var gode venner og vokset op sammen, så han spurgte ikke, hvad pengene skulle bruges til. Det var nok 2-3.000 kr. Det var ikke ofte, at Tiltalte 1 lånte penge af ham, og det var ikke normalt, at de mødtes på dette tidspunkt. Han husker ikke, hvornår de aftalte, at de skulle mødes.
Nogle af hans venner, hans kæreste og noget familie lånte hans mors Golf, hvis de havde brug for det. Han kan ikke huske, hvem af hans venner der lånte bilen for tre år siden.
Han husker ikke nærmere sammenhængen mellem, at S3´eren skulle til Sverige, og at en de tiltaltes familiemedlem var blevet syg. Det siger ham noget, at bilen måske skulle bru-ges til ræs. Han kan ikke huske, om Vidne 20, Tiltalte 3 eller Tiltalte 5 havde kørekort.
Han kan ikke huske, om han vidste, hvor S3´eren var. Der var ingen, der fortalte, at han skulle parkere sin bil i lufthavnen, men så kunne han tage den, når han kom tilbage fra Sverige. Han husker ikke at have talt med Tiltalte 3 og Tiltalte 5 herom.
Vidne 20 er han vokset op sammen med i Husum, og derfor spurgte han ham, om han ville med. Han plejede dengang at tale med Vidne 20. Han vidste ikke noget om, hvorvidt Vidne 20 var medlem af Husum-gruppen.
Han husker ikke, om han mødte Tiltalte 7 i Sverige, og hvem den fjerde person, som han mødte i Sverige, var. Han husker ikke, om han skulle til fest. Han husker ikke særligt godt. Det var adressen, hvor han skulle mødes med nogen, som han havde svært ved at finde. Han husker ikke, om han havde fået adressen, men han skulle nok mødes med Tiltalte 6.
Det er ikke ofte, at han kører til Sverige med en bil eller bliver bedt herom, men han husker ikke nærmere, da det er lang tid siden. Tiltalte 7 var ikke i Sverige. Han kender flere, der hedder Navn 2.
- 42 -
Nogle af de tiltalte er han vokset op sammen med i Husum, hvorfra han kender alle de til-talte. De er gode venner. Han tror ikke, at han har hørt om et skyderi i By 2.
Vidne 27 har forklaret supplerende blandt andet, at der var fire fra grupperingen Husum, der var på gårdtur for sig selv. Grupperingerne er normalt adskilt. Han ved ikke, hvordan inddelingen af grupperne sker. Han husker ikke længere, hvilket sprog der blev talt. En ung kollega overhørte også episoden. Der var ingen reaktion fra den forurettede.
Episoden var ret kortvarig, og han husker ikke, hvor langt væk han var, men måske et par meter. Han skrev det ned, som han hørte, og han kan ikke sige, om der forinden var sagt noget på somalisk. Det var en lille ting, der blev skrevet, for at det skulle stoppe.
Vidne 32 har forklaret supplerende blandt andet, at forskellen på Person 20's og Tiltalte 4's udseende blandt andet er noget med øjenbrynene og bredden på næsen, hvor Tiltalte 4's næse er smallere. Endvidere har han lagt vægt på gangart, og at Tiltalte 4 havde hænderne i lommen mv. som forklaret i byretten. Han har mødt Tiltalte 4 rigtig mange gange, måske 15-20 gange, hvilket er meget i hans arbejde. Han har også talt med Tiltalte 4.
På videoovervågning fra p-kælderen den 15. maj 2020 kl. 06.07 ses Tiltalte 4 i højre side af billedet. Tiltalte 4's mimik, der ses på overvågningen, har han ikke tidligere bemærket.
Han har visiteret Tiltalte 4 på mistanke om, at han var påvirket af euforiserende stoffer, men han ved ikke, om dette førte til straffesager. Han ved ikke, hvordan Tiltalte 4 så ud i narkop-åvirket tilstand.
Tiltalte 2 har han mødt endnu flere gange på Boligkvarter 2, hvor Tiltalte 2, så vidt han husker, boede sammen med sin mor og nogle brødre. Han har nok mødt Tiltalte 2 30 gange der. Det er ved nogle højhuse tæt på Svømmehal, hvor der også er et grønt område. Der er mange overvågningskameraer i området, men man vil godt kunne færdes der uden at blive fanget af overvågningskameraer.
Vidne 21 var en af de yngre personer, der var i Husum, og han har også genkendt Vidne 21 i denne sag på baggrund af sit lokal- og personkendskab. Han har truffet ham flere gange.
- 43 -
Vidne 33 har forklaret supplerende blandt andet, at han udelukkende står for analysen af andres oplysninger. Han er ikke bekendt med anony-me kilders identitet, men den kendes af de pågældende polititjenestemænd.
Politiet skelner ikke længere mellem medlemmer af grupper og tilknytning til en gruppe på grund af en Højesteretsdom om aktindsigt. Tilknytning dækker således over både ledere af grupper og personer med en mere løs forbindelse til en gruppe. Politiet er i besiddelse af materiale om hierarkiet i Husum-gruppen, som de ikke kan fremlægge.
Da politiet sondrede mellem, om man var medlem af eller tilknyttet en gruppe, blev man opfattet som medlem, hvis man havde en form for stærkere tilknytning end personer, der blot blev anset som tilknyttede en gruppe f.eks. på grund af en mistænkelig adfærd i en kortere eller længere periode.
Man har ikke tilknytning til en gruppe, blot fordi man er vokset op i et område eller har gået i skole med personer med tilknytning til en gruppe. Er politiet i tvivl, bliver den på-gældende ikke anset som havende tilknytning til en gruppe.
Husum-gruppen har eksisteret siden 2018, men med en anden personsammensætning end den, der sås i 2019 og 2020. Navnet har politiet givet gruppen, men det blev også brugt i miljøet. Højhusene på Boligkvarter 2 var ikke et af opholdsstederne for gruppen. Da politiet mo-nitorerede Husum-gruppen i 2018, havde de ikke særlig indsigt i de tilknyttedes navne. Det var før 2018, at de begyndte af monitorere Husum-gruppen. Vurderingerne i denne sag er baseret på oplysninger fra omkring gerningstidspunktet.
Han ved ikke, hvor ”Section8” stammer fra, om det har relation til musik eller er et tøj-mærke. Ham bekendt har de ikke fundet medlemslister eller et foto med den samlede Hu-sum-gruppe, men de tilknyttede er knyttet sammen på grund af den samlede monitorering.
Kærene-gruppen fra Rødovre blev monitoreret i 2018 og blev en del af LTF-Rødovre, men har ikke længere tilknytning til LTF.
Politiet vurderede, at konflikten mellem Husum-gruppen og LTF i foråret 2020, antændte modsætningsforholdet mellem Kærene-gruppen og Husum-gruppen. Konflikten døde efter politiets opfattelse ud, da personer fra begge grupperinger blev fængslet.
- 44 -
Kærene-gruppen havde tilknytning til nogle vejnavne i Rødovre, hvori indgik ”kær” , men gruppen færdedes også andre steder i Rødovre. Hvis man var tilknyttet Husum-gruppen, vil han bestemt mene, at man skulle være varsom med at færdes i Rødovre, da der var konflikt mellem grupperne.
Politiet monitorerer ikke længere Husum-gruppen og NNV-gruppen, da Husum-gruppen i slutningen af 2021 langsomt blev optaget i NNV-gruppen som en afdeling betegnet som NNV Section8. Hele NNV-gruppen blev i slutningen af 2022 indlemmet i blandt andet Hells Angels.
Den relationsbekræftelse, som Tiltalte 5 underskrev ved sin varetægtsfængs-ling, bruges af Kriminalforsorgen til placering af de indsatte. Flere af de tiltalte har under-skrevet relationsrapporter vedrørende NNV Section8. Tiltalte 5 har ikke skrevet under på, at han var tilknyttet NNV-Section8.
Tiltalte 3 har heller ikke skrevet under på, at han var tilknyttet NNV-Section8.
I relation til en episode den 25. juni 2020, der indgår i vurderingen af Tiltalte 2's bandetilknytning, kan han ikke svare på, om de trufne personer var i den samme bil uden nærmere undersøgelser. Det er ikke sikkert, at formålet med f.eks. en køretur, hvor der træffes personer med formodet bandetilknytning, indgår i vurderingen af bandetilknyt-ningen. Politiet ser på hele sammenhængen, men formålet kan indgå. Der er i forhold til vurderingen af Tiltalte 2's bandetilknytning lagt vægt på de fire episoder, der er nævnt i den relevante politirapport. Han ved ikke, hvad formålet med køreturen i den svenske bil var, og det indgår ikke i vurderingen, om de pågældende lugtede af hash, eller om de pågæl-dende f.eks. blot havde været ude at grille. For så vidt angår episoden den 2. marts 2020 indgik det ikke i vurderingen, om de pågældende havde været på familiebesøg, og det er ikke undersøgt nærmere. Episoderne skal ses i sammenhæng med de øvrige oplysninger, som politiet er i besiddelse af, og som er nævnt i rapporten. Det vil sige oplysningerne om tags og indbetalinger under varetægtsfængslingen.
Han er bekendt med en person ved navn Vidne 19, der også vurderedes tilknyttet Husum-gruppen. Person 33 er han også bekendt med, men han husker ikke, om pågældende på daværende tidspunkt havde tilknytning til Husum-gruppen, men det havde han nok. Person 33
- 45 -
er i hvert fald på et eller andet tidspunkt vurderet at have tilknytning til gruppen. Person 3 var også en del af Husum-gruppen på gerningstidspunktet.
Person 20 var på et tidspunkt tilknyttet Husum-gruppen, men han kan ikke sige hvornår, og han kan ikke på grundlag af rapport af 19. august 2020 komme det nærmere. Han ved ikke, om Person 34 var tilknyttet Husum-gruppen på gerningstidspunktet, men der var på et tidspunkt en eller anden form for tilknytning.
Der kan med hensyn til konfliktrapporterne være oplysninger, der er lagt vægt på, men som ikke kan fremlægges, hvilket ikke er tilfældet for personrapporterne.
Vidne 21 har haft tilknytning til Husum-gruppen, men han kan ikke sige hvornår, og om han blev opfattet som medlem eller blot tilknyttet. Han blev anset for tilknyttet gruppen i august 2020.
Til brug for vurderingen af, at Tiltalte 7 var tilknyttet Husum-gruppen, indgik ikke oplysninger om, at han var truffet af politiet. Han kan ikke fremlægge oplysninger på, hvor for ”Kaldenavn 9” er et navn for Tiltalte 7. Han har ikke oplysninger om, at Tiltalte 7 har erklæret sig som tilknyttet Husum-gruppen eller NNV Section8.
Han er ikke bekendt med, at der til brug for ankesagen er lavet en rapport vedrørende ind-betalinger til Tiltalte 7, men rapporten ligner den, som politiet lavede til brug for byretten, og oplysningerne heri indgår i den samlede vurdering vedrørende Tiltalte 7. Den enkeltstå-ende indbetaling gør ikke den pågældende til bandetilknyttet.
Hvis man er dømt for personfarlig kriminalitet, kan der være lagt vægt herpå ved vurderin-gen af bandetilknytning, men det er en konkret vurdering.
Tiltalte 1 har ikke skrevet under på tilknytning til Husum-gruppen eller NNV Section8. Episoden den 27. marts 2020, der er omtalt i rapporten vedrørende Tiltalte 1, omfatter to hændelser, henholdsvis hvor en person blev ramt af skud, og hvor en per-son blev påkørt. Episoden den 28. juli 2020 er medtaget i rapporten, da også efterfølgende hændelser kan indgå i en samlet vurdering vedrørende tilknytningen på gerningstidspunk-tet. At der ved episoden den 8. januar 2020 blev fundet en hashjoint, har ikke i sig selv betydning for vurderingen.
- 46 -
Der er kun lagt vægt på de oplysninger, der fremgår af tilknytningsrapporterne.
Vidne 26 har forklaret supplerende blandt andet, at han rette-lig i byretten sagde potentiel livsfare, for så vidt angår skuddene, der ramte børneværelset. Det kan rettelig ikke udelukkes, at de to 9 mm patroner er affyret i samme våben. Endvide-re er patronhylstre i gengivelsen af hans forklaring i byretten blandet sammen med projek-tiler.
Når der er fundet en kappedel i badeværelset i lejligheden, er det udtryk for, at projektilet er fragmenteret ved passage af vinduesrammen, og derfor må delene have haft en vis ha-stighed med potentiel livsfare til følge. Projektildelen fundet på badeværelset må for at ende på badeværelset have ramt noget på vejen. Han gætter på, at delen har ramt døren, men der fandtes ikke noget mærke på den ganske almindelige indvendige dør, hvilket be-tyder, at hastigheden ikke har været voldsom, men han vurderer, at også en projektildel, der ikke er i stand til at sætte mærke på en dør, vil kunne gennembryde hud.
Et anslagsmærke er et mærke, hvor et projektil stoppes. Den patron, der passer til en AK47 er af kaliber 7.62.
Han mener, at de røde baner på skitsen over skudbaner, er skudbanen for 9 mm projektiler, mens de blå baner er for projektiler af kaliber 7.62.
Han kan kun sige, at patronerne fundet i Sverige, er med samme bundmærkning, som nog-le af de anvendte patroner, hvilket kan tyde på, at de er fremstillet det samme sted.
9 mm ammunition er den type, de oftest ser i skudsager, mens kaliber 7.62 ammunition ses i flere sager. Patroner med sporlys har efter hans opfattelse ikke nogen betydning i skudsa-ger, og han tror, at der i sådanne sager benyttes den ammunition, der kan fås fat i.
Når han har brugt betegnelsen bandevåben, er det på grundlag af de oplysninger, som han har fået fra politiet. Tidligere sås i større omfang end nu AK47´ere som bandevåben.
Halvautomatisk betyder, at våbnet ved skudafgivelse automatisk genlader til brug for næste skud, der herefter kan afgives ved påvirkning af aftrækkeren. Almindelige pistoler er i dag normalt halvautomatiske.
- 47 -
Han har på baggrund af Snapchatvideoer vurderet, at den pistol, der ses i en lejlighed, er en omdannet tyrkisk gas- og signalpistol uden spærring af løbet, og at den pistol, der ses i et køretøj, er en østrigsk gas- og signalpistol, der ikke synes omdannet og har spærring af løbet. Han vurderer, at ingen af pistolerne er attrapper.
En gas- og signalpistol kan affyre patroner, der kun har knald- og lyseffekt, men kan ikke affyre projektiler. Der vil oftest være en spærring i løbet for at trykket kan hjælpe med gen-ladning, ligesom det herved kan ses, at det er en gas- og signalpistol. Pistolen uden spær-ring af løbet vurderer han på grund af det skævt borede løb og den manglende spærring til at være omdannet. Endvidere ses der på videoen ved siden af pistolen at være det, der af ham vurderes som en skarp patron, hvilket indgår i hans vurdering af, at pistolen er om-dannet til at affyre skarp ammunition.
Skud med et halvautomatisk våben kan afgives lige så hurtigt, som man kan flytte fingeren på aftrækkeren, og et magasin tømmes hurtigt. Man kan høre forskel på et fuld- og halvau-tomatisk våben ved lyden af skudhastigheden. Han kan ikke sige, om nogle er skuddene mod Golfen er afgivet fuldautomatisk eller halvautomatisk. Der fås halvautomatiske sky-devåben til kaliber 7.62, ligesom der findes repeterrifler, hvor der skal tages et egentligt ladegreb for at genlade. En pistol har et ret kort løb.
Vidne 21 har forklaret supplerende blandt andet, at politiet under afhøringen af ham blot sagde noget, som de så skrev ned. Han fik ikke lov til at gennemlæse sin forkla-ring, selvom han sagde, at han gerne ville.
Han har ikke til politiet forklaret, at han godt vidste, at Husum-gruppen var i konflikt med LTF. Han vidste ikke, hvad Husum-gruppen var.
Han var med på turen til By 3 den 17. maj 2020, fordi det var hyggeligt. Af samme grund var Tiltalte 2 med på turen. Han husker ikke, hvad de foretog sig i By 3, eller hvor længe de var der. Den McDonalds, som de på turen stoppede ved, husker han ikke, hvor ligger, eller om de gjorde stop der på vej til eller fra By 3. Han kan ikke udtale sig om hastigheden, som de kørte med, men de har nok ikke haft travlt, når de stop-pede ved McDonalds. Han vidste ikke dengang, hvor By 3 ligger i forhold til By 2, men i dag ved han, hvor By 3 ligger.
- 48 -
Han kan i dag ikke huske, om Tiltalte 2 var i bilen, inden de startede i p-kælderen, men han var temmelig sikker herpå i byretten. Han kan ikke tage stilling til, hvor mange personer der var i bilen, da Q5´en lidt efter kl. 18.14 den 17. maj 2020 forlod p-kælderen.
I dag husker han mindre vedrørende Tiltalte 3's deltagelse i turen, og han kan derfor ikke i dag bekræfte, hvad der er gengivet i hans forklaring fra byretten herom.
Han var sammen med nogen hele dagen, men det er svært for ham at huske. Han var ikke alene hele dagen, og så vidt husker var det Tiltalte 5, Tiltalte 4, Tiltalte 2 og Tiltalte 3, som han var sammen med.
Det er svært at sige, om han i dag kan huske, at Tiltalte 2 blev sat af på Boligkvarter 2, men han har selv været på Boligkvarter 2. Han har også været på Amager, og han var sammen med Tiltalte 3 denne dag, men han kan ikke huske nærmere. Han husker heller ikke noget nærmere vedrørende Fisketorvet. Han kigger hele tiden efter damer. Han hænger ofte ud på Fiske-torvet, men han husker ikke tydeligt, om han var der den pågældende dag. Han kan både have været der og ikke været der denne dag.
Han mener ikke, at han hørte om skudepisoden i By 2 denne dag, og måske var det først, da han blev opsøgt af politiet, at han hørte herom. Han talte ikke med dem fra Ejendom om episoden.
Det er rigtigt, at han også i byretten i flere tilfælde ændrede forklaring, hvilket skyldtes, at han var ung. Han har nok prøvet at tilpasse sin forklaring for at få det til at lyde godt.
Hans kammerat Tiltalte 3 bor i By 15, hvor hans telefon gik på en telemast kl. 21.33 den 17. maj 2020. At hans telefon samme dato går på en mast på Vej 17 kl. 21.56, siger ham ikke noget.
Vidne 34 har forklaret blandt andet, at han bor på Adresse 13 i By 1, hvor han har boet i 17-18 år. Han bor sammen med en kammerat og sine børn. Han har aldrig udlejet sin bolig, og der har aldrig boet en person med navnet Vidne 19 eller en ukendt person i huset.
- 49 -
Vidne 35 har forklaret blandt andet, at han er tidligere IT-efterforsker, men ikke længere arbejder i politiet. Han har arbejdet og arbejder med GPS-tracking.
Han har ingen konkret viden om sporingstelefonen og GPS-trackeren i denne sag, men han har set på udlæsningerne heraf. Han har fået oplyst, hvilken tracker der var tale om. Track-eren er ca. 15 cm gange 10 cm. Der er tale om en ret simpel tracker, og denne monteres ved brug af en magnet. Han ved ikke, hvordan denne tracker var sat op, men der er en standardopsætning af en tracker. En hvilken som helst telefon, der kan modtage en sms, kan bruges som sporingstelefon. På sporingstelefonen kan man så se, hvor GPS-trackeren er.
Han har ikke været med til at udlæse trackeren og forestiller sig, at de tidspunkter, der er nævnt i udskriften fra udlæsningen, er i UTC-tid, men han ved det ikke. En tracker kan opsættes til, hvilken tidszone der ønskes. Han kender ikke opsætningen på GPS-trackeren. Ifølge en politirapport er tidszonen ikke udlæst, og han har svært ved at sammenligne de forskellige oplysninger om tidszoner i sagens rapporter. Der bør ikke være to forskellige tidszoner ved udlæsning af en GPS-tracker.
Nøjagtigheden af de udlæste koordinater afhænger blandt andet af, om trackeren har været afskærmet f.eks. på grund af sin placering bag en skærm, men der kan der være en unøjag-tighed på ned til 10 meter og op til 50 meter. Andre signaler kan også forstyrre signalet fra en tracker. Jo dårligere signalet er, jo større usikkerhed kan der være.
De udlæste koordinater tager ikke hensyn til eventuelle højdeforskelle, og man kan derfor ikke se, på hvilket niveau i f.eks. et hus en GPS-tracker har befundet sig.
De hastigheder, der er angivet i skemaet for udlæsningen af trackeren den 15. maj 2020 kl. 20.15-20.16, er hastighederne på det pågældende tidspunkt, og der kan have været andre hastigheder mellem de to positioner.
Man kan opsætte en GPS-tracker til, hvor ofte man ønsker en position, men han ved ikke, om der kan fås en position hvert sekund. Typisk sendes der positioner, når trackeren er i bevægelse, hvor der vil blive sendt positioner oftere.
- 50 -
Det er ret simpelt at håndtere og opsætte en GPS-tracker, der kan følges via en app, sms-beskeder eller en browser. Alle, der har koden, vil kunne følge en tracker via app´en, hvor man i modsætning til sms-beskeder også får historikken, men der vil være en vis tidsmæs-sig forsinkelse, både hvis der bruges sms og app. Den foreviste manual tyder på, at der kun kan fås positioner hvert 20. sekund, når der anvendes sms-beskeder.
Et batteri i en tracker kan sagtens holde 1½ til 2 måneder, men det afhænger af, hvor ofte trackeren bruges.
Personlige oplysninger
Tiltalte 6 er yderligere straffet ved domme afsagt henholdsvis den 18. maj 2022, den 2. februar og den 5. juli 2023 af Københavns Byret med bøder for overtræ-delse af lovgivningen om euforiserende stoffer.
Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte 5, Tiltalte 7 og Tiltalte 6 har været fortsat frihedsberøvede un-der anken.
Tiltalte 4 og Tiltalte 1 har været frihedsberøvede under anken fra domsafsigelsen i byretten den 3. april 2022.
Landsrettens begrundelse og resultat
Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår:
” Formuleringen af anklageskriftet
Samtlige nævninger og dommere udtaler:
Episoderne henholdsvis den 15. maj 2020 fra ca. kl. 20.50 til den 16. maj 2020 ca. kl. 01.30 og den 16. maj 2020 fra ca. kl. 21.30 til den 17. maj 2020 ca. kl. 02.40, som af byretten i dommen er benævnt drabsforsøg I og II, er i anklage-skriftet beskrevet som forsøg på at dræbe de to forurettede, idet man ved brug af GPS-tracker med sporingstelefon forsøgte at opspore en nærmere angivet VW Golf.
Anklageskriftet indeholder derimod ikke en beskrivelse af, hvorledes de foru-rettede skulle være forsøgt dræbt, herunder f.eks. om der blev medbragt våben.
Vi finder, at anklageskriftet ved beskrivelsen af de nævnte episoder ikke inde-holder en kort beskrivelse af udførelsesmåden, og anklageskriftet opfylder for disse episoder således ikke kravene i retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 4, og de pågældende episoder burde allerede derfor ikke være behandlet som selvstæn-dige drabsforsøg.
- 51 -
Som følge heraf frifindes samtlige de tiltalte for drabsforsøg ved de to beskrev-ne episoder.
Det bemærkes, at der ikke herved er taget stilling til, om de beskrevne episoder kan anses for at være forberedelseshandlinger til den skudepisode, der fandt sted den 17. maj 2020 ca. kl. 18.30 i By 2.
Tilknytning til Husumgruppen
Samtlige nævninger og dommere udtaler:
Det fremgår af overvågningsvideoer og de tiltaltes forklaringer, at de alle i pe-rioden fra den 6. til den 17. maj 2020 i varierende omfang kom i Ejendom, og at de i samme periode færdedes sammen i forskellige mindre grupper, herunder kørte sammen i flere af de af sagen omfattede biler.
Herefter, og når bortses fra byrettens bemærkning i dommen om, hvad den en-kelte tiltalte i byretten er dømt for, tiltrædes det af de grunde, som byretten i øvrigt har anført, at alle de tiltalte i den relevante periode var tilknyttet Husum-gruppen.
Det kan efter det anførte ikke føre til et andet resultat for Tiltalte 7, at han ikke af politiet i den relevante periode, hvor han var eftersøgt, er antruffet sammen med andre med tilknytning til Husum-gruppen.
Uanset denne tilknytning skal der under alle omstændigheder tages stilling til, om den enkelte tiltalte kan gøres strafferetligt ansvarlig for drabsforsøg eller medvirken hertil i forbindelse med skudepisoden den 17. maj 2020 ca. kl.
18.30 i By 2.
Skudepisoden den 17. maj 2020 i By 2 – Tiltalte 6 Der blev den 17. maj 2020 ca. kl. 18.30 i By 2 affyret 26 skud med henholds-vis en pistol med kaliber 9x19 mm og et andet våben med kaliber 7.62x39 mm, hvoraf seks skud ramte den VW Golf, som Forurettede 1 og Forurettede 2 befandt sig i uden at blive ramt.
Tiltalte 6 har for landsretten forklaret blandt andet, at han deltog i skyderiet sammen med en svensk ven og dennes ven, hvor han selv affyrede skuddene afgivet med pistolen, mens skuddene affyret med det andet våben blev afgivet af hans svenske ven.
Baggrunden herfor var ifølge forklaringen for landsretten det, som Tiltalte 6 har betegnet som et røveri på Christiania vedrørende nogle penge til køb af hash, hvilke penge de ville true sig til at få tilbage, herunder ved eventuelt at skyde op i luften. Han havde ført Opel Insigniaen til By 2 og havde set en AK-47 i bilen i bagagerummet, men havde ikke selv medbragt våben. Han var blevet chokeret over at se våben i bilen, men de havde aftalt at skulle have no-get at true med. Det var de to andre, der skulle skyde op i luften. Den svenske ven var kørt med til By 2 i Insigniaen, mens vennens ven førte den Audi S3, som de kørte væk i efter skyderiet. Det var også vennens ven, der efterfølgende førte S3´eren, hvilket ses på det ATK-foto, der er taget ganske kort tid efter skyderiet.
- 52 -
Tiltalte 6 har endvidere om selve skudepisoden for landsretten forklaret, at han, da de var ankommet til By 2, på sporingstelefonen kunne se, at Forurettede 1's Golf begyndte at køre, hvilket ikke var planen. Golfen kørte forbi dem og lavede en u-vending, hvorefter den kørte mod dem med høj fart. Golfen stoppede ikke, da han efter at være steget ud af Insigniaen med pistolen, som han havde frataget sin svenske ven i bilen, skød to gange op i luften. Men det hele gik galt, og der blev derefter skudt efter bilen og dækkene. Han løb ud på vejen for at stoppe Golfen, der kørte mod ham, hvorfor han trak sig tilbage for at redde sit liv. Han ved ikke, hvad der derefter skete, men han kunne se, at pistolens magasin pludselig var tømt.
Det fremgår af de tekniske undersøgelser og forklaringen fra vidnet, våbentek-niker Vidne 26, at Golfen blev ramt af de seks skud på venstre side, hvoraf et, muligvis det første, ramte Golfens venstre forlygte i venstre side lidt skråt forfra. Placeringen af skuddene, der ramte bilen, tyder på, at skuddene er afgi-vet fra forskellige standpladser, mens bilen bevægede sig fremad og dermed på vej væk. Vidne 26 har endvidere forklaret blandt andet, at personerne i bi-len befandt sig i potentiel livsfare.
Samtlige nævninger og dommere finder herefter, at det er bevist, at de pågæl-dende skud ikke blev afgivet som nødværge, og tilsidesætter Tiltalte 6's for-klaring om, at der alene skulle skydes op i luften som led i et røveri.
Skuddene blev afgivet mod en bil, hvori der befandt sig føreren og yderligere en person, og vi finder efter det ovenfor anførte om skudafgivelsen, at Tiltalte 6 og medgerningsmændene må have indset det som overvejende sandsynligt, at de pågældende skud ville være dræbende.
Vi tiltræder derfor, at Tiltalte 6 vedrørende denne episode i forhold 1 er fun-det skyldig i forsøg på manddrab, jf. straffelovens § 237, jf. 21, samt i sagens forhold 2 er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 3, jf.
stk. 1.
Skudepisoden den 17. maj 2020 i By 2 – de Tiltalte 2 og Tiltalte 3
Spørgsmålet er herefter, om de Tiltalte 2 og Tiltalte 3 deltog i skudepisoden den 17. maj 2020 i By 2, herunder om de befandt sig i S3´eren, da denne bil ses med tre personer på et ATK-foto optaget på Vej 3 den 17. maj 2020 kl. 18.32.
Om forløbet inden skudepisoden fremgår det af videoovervågningen fra p-kælderen i Ejendom, at de Tiltalte 6, Tiltalte 3 og Tiltalte 2 sammen med en ukendt person denne dag kom ind i p-kælderen, hvorefter den metalgrå Nissan Qashqai kort efter, kl. 17.39, forlod p-kælderen. Nissanen ses herefter på et ANPG-kamera kl. 17.50 på Motorring 3 ved Glostrup, hvorefter den kl. 17.52 ses på et overvågningskamera på Vej 4. Der er herefter ikke registreret oplysninger om, hvor denne bil befandt sig, før kl. 21.44 samme aften.
Tiltalte 6 har for landsretten under sin usikre og utroværdige forklaring for-klaret blandt andet, at han ikke vil sige, hvem der på videoovervågningen fra p-kælderen ses sammen med ham, men at to af de tre personer forlod p-kælderen i en bil sammen med ham, mens den tredje person blev i kælderen. Han husker ikke, hvilken bil han forlod p-kælderen i, men kun at han bad de øvrige forlade
- 53 -
bilen foran en butik med et gult skilt. Herefter kørte han videre i Nissanen, der blev parkeret det sted, hvor den stjålne Insignia var parkeret, og hvor S3´eren kom til, hvorefter de to biler fulgtes til By 2 med ham som fører af Insignia-en. At S3´eren og Insigniaen fulgtes til By 2 støttes af videoovervågning fra By 2 kl. 18.17, hvorefter alene S3´eren ses på samme videoovervågning kl. 18.34, hvor den forinden var blevet fotograferet af ATK-kameraet kl. 18.32.
Tiltalte 3 har forklaret blandt andet, at han forlod Ejendom kl. 17.39 i Nissanen, og at han ikke tror, at Tiltalte 2 var i bilen. Han har endvidere for-klaret blandt andet, at han herefter blev sat af ved en Netto ved Artillerivej (Axel Heides Gade) i forbindelse med en hashhandel, hvor han lidt senere blev samlet op af Audi Q5´eren for at køre til By 3 for at overdrage hashen. Han mener, at Tiltalte 2 var med på turen til By 3. Han brugte under turen til By 3 sin mobiltelefon til internetaktiviteter.
Tiltalte 2 har forklaret blandt andet, at han ikke forlod Ejendom i Nissanen kl. 17.39, men ventede i p-kælderen på Tiltalte 5, der samlede ham op i Q5´eren for at køre ham hjem til sin mor på Boligkvarter 2, og at han var med på turen til By 3, hvilket han er kommet i tanke om, at Tiltalte 3 også var.
På videoovervågning fra p-kælderen i Ejendom ses Tiltalte 5 ankom-me i Q5´eren kl. 17.54, og de Tiltalte 5 og Tiltalte 4 samt Vidne 21 ses kl. 18.10 gå ind i p-kælderen, hvorefter Q5´eren ses forlade p-kælderen kl. 18.14. Q5´eren ses godt 5 minutter senere på et ANPG-foto på motorvejen på Vestamager. Det kan efter de afgivne forklaringer og tekniske beviser lægges til grund, at Q5´eren herefter kørte til By 3 og retur, og at Tiltalte 3's mobiltelefon gik på telemaster, der stemmer med, at te-lefonen var med på turen til By 3.
Tiltalte 5 har forklaret blandt andet, at han var fører af Q5´eren, da den forlod Ejendom, og at han skulle være chauffør for en kammerat i forbindel-se med dennes hashhandel, men at han ikke vil sige, hvem vennen var. Han kan ikke huske, om det var ved Netto, at kammeraten skulle samles op. Det var endvidere aftalt, at en tredje kammerat skulle køres til Boligkvarter 2.
Tiltalte 4 og Vidne 21 har ikke ved deres utroværdige forklaringer kunnet bekræfte de Tiltalte 3'sog Tiltalte 2's ikke særligt troværdige forklarin-ger om omstændighederne i forbindelse med deres deltagelse i køreturen til og fra By 3.
6 nævninger og samtlige dommere udtaler herefter:
Vi kan ikke på grundlag af de afgivne forklaringer om de hastigheder, som fle-re af de tiltalte kørte med, og som er bekræftet blandt andet ved tidspunktet for, hvornår Nissanen kan ses på ANPG-fotoet optaget ved Glostrup samme dag kl. 17.50, udelukke, at Q5´eren fra den forlod Ejendoms p-kælder kl. 18.14 til den ses på ANPG-fotoet taget godt 5 minutter senere kan have samlet Tiltalte 3 op ved Netto på Axel Heides Gade. Dette gælder uanset resultatet af po-litiets rekonstruktion af dette kørselsforløb, hvor politiet overholdt hastigheds-grænserne.
- 54 -
Endvidere fremgår det af teleoplysningerne, at der var internetaktivitet på Tiltalte 3's mobiltelefon under køreturen til By 3, og det er ikke bevist, at denne aktivitet alene skyldtes automatiske opdateringer af apps.
Endelig har Vidne 14 for landsretten forklaret blandt andet, at han ikke kan sige, om den person, han så vente i S3´eren på Vej 2, havde skæg eller kløede sig på hagen, men at det var som om pågældende vip-pede med skægget, der dog ikke var noget julemandsskæg. Et andet vidne har dog forklaret, at personen på førersædet af S3´eren var maskeret.
Det kan således ikke udelukkes, at i hvert fald Tiltalte 3 deltog i køretu-ren til By 3 på gerningstidspunktet. Det bemærkes i den forbindelse, at det kan lægges til grund, at Tiltalte 6 på vej til gerningsstedet skiftede bil, og at Nissanen, som i hvert fald Tiltalte 3 sammen med Tiltalte 6 forlod Ejendom i kl. 17.39, ikke var til stede på gerningsstedet. Endvidere kan Tiltalte 3 ikke med sikkerhed genkendes som fører på det ATK-foto af S3´eren, der ifølge blandt andet vidneforklaringer blev brugt til at køre fra gerningsste-det, og som blev taget kl. 18.32 på Vej 3.
Efter en samlet vurdering finder vi det herefter ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed bevist, at Tiltalte 3 deltog i skudepiso-den i By 2. Det bemærkes i den forbindelse, at oplysningerne om Tiltalte 3's højde og vurderingen af højden på føreren af S3´eren ikke entydigt pe-ger på, at denne tiltalte var fører af S3´eren.
3 nævninger udtaler:
Vi finder det navnlig efter ATK-fotoet og vurderingen af højden af føreren af S3´eren bevist, at Tiltalte 3 deltog i skudepisoden i By 2 sammen med Tiltalte 6, idet det bemærkes, at vi finder forklaringen om, at han var med på køreturen til By 3, helt usandsynlig, da der ikke har været tidsmæssig mu-lighed for, at denne tiltalte kan være samlet op af Q5´eren ved Netto på Axel Heides Gade, inden den var ved ANPG-kameraet på motorvejen på Vestama-ger.
Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2, er det herefter ikke bevist, at Tiltalte 3 deltog i skudepisoden i By 2.
Samtlige nævninger og dommere finder, uanset Tiltalte 2's utroværdige forkla-ring om, at han blev i p-kælderen efter kl. 17.39, hvor han lidt senere blev sam-let op af Q5´eren, at det ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed er bevist, at denne tiltalte deltog i skudepisoden i By 2, hvorved navnlig er lagt vægt på, at han ikke kan genkendes på ATK-fotoet, ligesom der under kørslen fra Ejendom til By 2 blev skiftet bil.
Køreturen til By 3 omkring tidspunktet for skudepisoden - Tiltalte 5
6 nævninger og samtlige dommere udtaler:
Vi finder allerede efter det af flertallet ovenfor anførte vedrørende Tiltalte 3, at det ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed er bevist, at Tiltalte 5 på køreturen til By 3 medbragte Tiltalte 3's mobiltelefon for at forsøge at give denne tiltalte et alibi.
- 55 -
1 nævning udtaler:
Jeg er enig med flertallet med den begrundelse, at det ikke med den til dom-fældelse i en straffesag fornødne sikkerhed er bevist, at Tiltalte 5 var bekendt med, at Tiltalte 3's mobiltelefon var medbragt på køreturen, uanset at denne tiltalte ikke selv var med på køreturen.
2 nævninger udtaler:
Vi finder det efter det, der er anført ovenfor af mindretallet vedrørende Tiltalte 3, og da Tiltalte 5 må have været klar over, at Tiltalte 3's mobiltelefon var medbragt på køreturen, uanset at denne tiltalte ikke selv var med på køreturen, at det er bevist, at Tiltalte 5 på køreturen til By 3 medbragte Tiltalte 3's mobiltelefon for at forsøge at give denne tiltalte et alibi.
Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2, er det herefter ikke bevist, at Tiltalte 5 på køreturen til By 3 medbragte Tiltalte 3's mobiltelefon for at forsøge at give denne tiltalte et alibi.
Aktivering af GPS-tracker og tilhørende mobiltelefon (sporingstelefon)
Tiltalte 6 har forklaret, at han aktiverede GPS-trackeren og sporingstelefo-nen, hvilket skete på taget af Ejendom.
Samtlige nævninger og dommere finder for så vidt angår de øvrige tiltalte, at det ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed er bevist, at de øvrige tiltalte, som måtte have været i Ejendom på tidspunktet for aktive-ringen af GPS-trackeren og sporingstelefonen, har medvirket hertil eller været bekendt med formålet med aktiveringen.
Den såkaldte GPS-tur
Tiltalte 6 har for landsretten forklaret, at han den 15. maj 2020 ca. kl. 05.25 på en p-plads på Vej 1 i By 1 placerede GPS-trackeren på forurette-des Golf.
Samtlige nævninger og dommere lægger efter navnlig videoovervågningen fra p-kælderen i Ejendom, Shelltanken i By 8 og p-pladsen på Vej 1 til grund, at de Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 4 sammen med Tiltalte 6 i Nissanen kørte til p-pladsen, og at de alle vidste, at GPS-trackeren af Tiltalte 6 blev placeret på forurettedes Golf.
Dette gælder uanset disse tiltaltes utroværdige forklaringer om deres manglen-de kendskab til formålet med køreturen og Tiltalte 1's helt utroværdige forklaring om, at det ikke er ham, der på videoovervågningen ses som fører af Nissanen med skrift på højre jakkeærme, da den kører ind på p-pladsen på Vej 1, men at han derimod opholdt sig hos Vidne 19.
3 nævninger og samtlige dommere udtaler herefter:
Der foreligger ikke i sagen oplysninger, herunder kommunikation mellem de tiltalte, der peger på, at der skulle foretages et drab eller skaffes våben hertil før tidspunktet for skudepisoden i By 2 den 17. maj 2020. Vi finder det derfor ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed bevist, at de tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 4 måtte indse, at placeringen af GPS-trackeren var en forberedelseshandling til drab på Forurettede 1 og Forurettede 2.
- 56 -
6 nævninger udtaler:
Vi finder efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at de tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 4 måtte indse, at placeringen af GPS-trackeren var en for-beredelseshandling til et drab på Forurettede 1 og Forurettede 2.
Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2, er det herefter ikke bevist, at de tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 4 ved placeringen af GPS-trackeren medvirkede til drabsforsøget den 17. maj 2020.
Køreturene henholdsvis den 15. og 16. maj 2020
Tiltalte 6 deltog i begge køreture, men samtlige nævninger og dommere fin-der det ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed bevist, at de øvrige tiltalte, der deltog i disse køreture, måtte indse, at køreturene var forberedelseshandlinger til drab på Forurettede 1 og Forurettede 2.
Forløbet efter skudepisoden den 17. maj 2020
Samtlige nævninger og dommere finder ikke, at forløbet efter drabsforsøget, herunder transporten af S3´eren til Sverige, efter det ovenfor anførte kan til-lægges nogen selvstændig betydning.
Konklusion vedrørende forhold 1 for så vidt angår de tiltalte Tiltalte 2, Tiltalte 4, Tiltalte 5, Tiltalte 3, Tiltalte 7 og Tiltalte 1
Efter det anførte frifindes disse tiltalte herefter i forhold 1.
Forhold 2
Som anført ovenfor tiltræder samtlige nævninger og dommere, at Tiltalte 6 er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 3, jf. stk. 1, mens Tiltalte 7 efter frifindelsen i forhold 1 ligeledes frifindes i forhold 2.
6 nævninger og samtlige dommere stemmer efter det, der er anført ovenfor af flertallet vedrørende Tiltalte 3, for at frifinde denne tiltalte i forhold 2, mens 3 nævninger efter det, der er anført ovenfor af mindretallet vedrørende denne tiltalte, finder ham skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 3, jf. stk. 1.
7 nævninger og samtlige dommere stemmer efter det, der er anført ovenfor vedrørende Tiltalte 5 og køreturen til By 3, for at frifinde denne tiltalte i forhold 2, mens 2 nævninger efter det, der er anført ovenfor af mindre-tallet på 2 nævninger om denne køretur, finder denne tiltalte skyldig i overtræ-delse af straffelovens § 192 a, stk. 3, jf. stk. 1.
3 nævninger og samtlige dommere stemmer efter det, der af disse er anført ovenfor vedrørende GPS-turen, for at frifinde de tiltalte Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 4 i forhold 2, mens 6 nævninger efter det, der af dem er anført ovenfor vedrøren-de denne køretur, finder disse tiltalte skyldige i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 3, jf. stk. 1.
Efter udfaldet af afstemningen, jf. retsplejelovens § 931, stk. 2, frifindes de til-talte, bortset fra Tiltalte 6, i forhold 2.
- 57 -
Om anvendelse af straffelovens § 81 a i forhold 1 og 2 vedrørende Tiltalte 6
Samtlige nævninger og dommere udtaler
Som anført ovenfor må Tiltalte 6 på gerningstidspunktet anses som tilknyttet Husumgruppen, og vi tiltræder af de grunde, som byretten har anført, at foru-rettede Forurettede 1 på samme tidspunkt må anses for tilknyttet LTF.
Endvidere tiltræder vi af de grunde, som byretten har anført, og sammenholdt med Østre Landsrets ankedomme af 14. juni 2022 og 13. oktober 2023 samt Retten i Glostrups dom af 6. december 2021, at der omkring gerningstidspunk-tet verserede en bandekonflikt mellem Husumgruppen og LTF, hvori der an-vendtes skydevåben, og at drabsforsøget den 17. maj 2020 i By 2 under an-vendelse af skydevåben havde baggrund i denne konflikt, således at Tiltalte 6 i forhold 1 har overtrådt straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 2, og i for-hold 2 har overtrådt straffelovens § 192 a, stk. 3, jf. stk. 1, jf. § 81 a, stk. 1.
Forhold 3
Også efter bevisførelsen for landsretten finder samtlige nævninger og domme-re, at Tiltalte 2 af de grunde, der er anført af byretten, er skyldig i dette for-hold.
T h i b e s t e m m e s :
Tiltalte 6 findes i forhold 1 skyldig i overtrædelse af straffe-lovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 2, og i forhold 2 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 3, jf. stk. 1, jf. § 81 a, stk. 1.
De tiltalte Tiltalte 2, Tiltalte 4, Tiltalte 5, Tiltalte 3, Tiltalte 7 og Tiltalte 1 frifindes i forhold 1 og 2.
Tiltalte 2 findes i forhold 3 skyldig i overtrædelse af straf-felovens § 266.”
Der afsiges herefter frifindelsesdom som nedenfor bestemt vedrørende de tiltalte Tiltalte 4, Tiltalte 5, Tiltalte 3, Tiltalte 7 og Tiltalte 1.
Der er afgivet 18 stemmer for at fastsætte straffen for Tiltalte 2 til fængsel i 30 dage.
Straffen for denne tiltalte fastsættes som en tillægsstraf i medfør af straffelovens § 266, jf. § 89.
Der er ved strafudmålingen lagt vægt på forholdets karakter.
- 58 -
Der er afgivet 17 stemmer for at fastsætte straffen for Tiltalte 6 til fæng-sel i 14 år og 1 stemme for fængsel i 15 år.
Efter stemmeudfaldet fastsættes straffen til fængsel 14 år, jf. retsplejelovens § 931, stk. 3.
Straffen for denne tiltalte fastsættes som en tillægsstraf i medfør af straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 a, stk. 2, og § 192 a, stk. 3, jf. stk. 1, jf. § 81 a, stk. 1, jf. i det hele § 89.
Der er ved strafudmålingen lagt vægt på forholdenes karakter og farlighed, herunder at der var flere gerningsmænd og blev brugt to skydevåben på et offentligt tilgængeligt sted.
Samtlige nævninge og dommere tiltræder af de grunde, som byretten har anført, at Tiltalte 6 er udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig.
I overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand frifindes samtlige de tiltalte for dommens bestemmelse om opholdsforbud.
T h i k e n d e s f o r r et :
Tiltalte 4, Tiltalte 5, Tiltalte 3, Tiltalte 7 og Tiltalte 1 frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter for så vidt angår disse tiltalte.
Tiltalte 2 straffes med en tillægsstraf af fængsel i 30 dage og frifindes for dommens bestemmelse om opholdsforbud.
Tiltalte 6 straffes med en tillægsstraf af fængsel i 14 år og frifindes for dom-mens bestemmelse om opholdsforbud.
Dommens bestemmelse om udvisning af Tiltalte 6 med indrejseforbud for be-standig stadfæstes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for byretten vedrørende Tiltalte 2, dog bortset fra 4.000 kr. med tillæg af moms af salæret til den for ham for byretten
- 59 -
beskikkede forsvarer, der skal betales endeligt af ham, mens Tiltalte 6 skal betale de ham vedrørende sagsomkostninger for byretten.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten vedrørende Tiltalte 2 og Tiltalte 6.