Kendelse
Retten i Kolding
Udskrift af retsbogen
Den 26. juni 2009 kl. 09:00 blev retten sat i Juristkontor 4 af Dommer.
Der blev foretaget i offentligt retsmøde
sag nr. BS 2-1112/2008:
Sagsøger A/S
AdresseAdresse
6000 Kolding
mod
Bestseller retail Spain S.L.U.
C/Secretario artiles 36. Escalera izq 1
36007 Las Palmas
Gran Canaria
Ingen indkaldt eller mødt.
Der blev fremlagt:
Mail af 9. juni 2009 fra advokat Gert Drews.
Mail af 9. juni 2009 fra advokat Ole Clausen ved Advokatfuldmægtig.
Der blev afsagt
Kendelse
Under denne sag. som er anlagt den 8. maj 2008. har Sagsøger A/S påstået sagsøgte. Bestseller retail Spain S.L.U.. dømt til at betale 380.321. 90 euro med procesrente fra sagens anlæg.
Sagsøgte har påstået frifindelse,
Sagen vedrører sagsøgerens krav om betaling for indretning af en række af sagsøgtes butikker i Spanien. nærmere bestemt på Gran Canaria og Tenerife. Sagsøgeren har anført, at sagsøgte kan sagsøges i Danmark. jf. domskonventionen artikel 5, nr. 1, jf. retsplejelovens § 247. og at sagen skal afgøres efter dansk ret. jf. lovvalgskonventionen. artikel 4. nr. 2.
Sagsøgte har påstået principalt afvisning. subsidiært frifindelse.
Sagsøgte har til støtte for afvisningspåstanden anført. at der ikke er værneting for tvisten i Danmark. Til støtte for frifindelsespåstanden har sagsøgte anført. at der er mangler ved det udførte arbejde,
Retten har udskilt spørgsmålet om værneting om lovvalg til særskilt
forhandling og afgørelse, jf. retsplejelovens § 253, stk. l.
Det er ikke over for retten oplyst, hvordan og hvor aftalen mellem parterne
er indgået. Dog må det efter det oplyste antages, at forhandlingerne for
sagsøgteer forestået af en dansker, "Person", som fakturaer og
ordrebekræftelser er attesteret til. Fakturaerne er affattet dels på engelsk dels på spansk og den anvendte møntfod er euro. Det fremgår, at sagsøgeren har hovedsæde i Kolding. Det fremgår ikke entydigt, hvem der er sagsøgerens bankforbindelse. Der er i de fleste af de fremlagte fakturaer angivet en dansk bankforbindelse, Nordea Bank A/S, men også enkelte steder en spansk bankforbindelse, Banco Santander. Der er tidligere sket indbetaling til sagsøgerens bankforbindelse i Danmark.
Anbringender
Parterne har i deres påstandsdokumenter gjort følgende anbringender
gældende, der er gentaget og uddybet under forhandlingen.
Sagsøgerens anbringender:
"Værneting
Det gøres gældende, at der er værneting i Danmark ved Retten i Kolding.
Det bestrides, at sagen ikke er anlagt ved rette værneting.
Til støtte herfor gøres det gældende, at der er tale om et pengekrav, som ligger
tilgrund for nærværende sag. Der henvises i den forbindelse til
Domskonventionens artikel 5, nr. 1, jf. retsplejelovens § 247, hvorefter et pengekrav, som udspringer af et kontraktforhold, kan opfyldes der, hvor kreditor har hjemsted, jf. gældsbrevslovens § 3.
Det i påstanden anførte pengekrav er den kontraktmæssige rettighed, som
sagsøger påberåber sig som grundlag for søgsmålet.
Det gøres således gældende, at der er tale om et kontraktforhold omfattet af
Bruxelles I-forordning artikel 5, nr. 1, litra a.
Lovvalg
Detgøres gældende, at lovvalget er dansk ret, idet der henvises til
lovvalgskonventionens artikel 4. nr. 2, hvorefter der er en formodning om, at aftalen har sin nærmeste tilknytning til det land, hvor den part, der skal præstere den for aftalen karakteristiske ydelse, har sin bopæl, hvilket er Kolding, Danmark.
Det gøres således gældende, at der er en formodning om, at aftalen har sin
nærmeste tilknytning til realdebitors bopæl.
Der er ikke grundlag for at fravige formodningsreglen i artikel 4, nr. 2,
selvom arbejdet blev udført i et andet land.
Det gøres således gældende, at sagen har sin nærmeste tilknytning til
Danmark, og at tvisten derfor skal afgøres efter dansk ret..."
Sagsøgtes anbringender:
"Sagsøgte er et i Spanien hjemmehørende og indregistreret selskab. Sagsøgte
har ikke værneting i Danmark. Da sagen ikke er anlagt ved rette værneting, påstås sagen afvist.
Såfremt en udlænding skal kunne sagsøges ved en dansk domstol, kræves der
særskilt og udtrykkelig lovhjemmel hertil. Sagsøgeren har bevisbyrden herfor.
Sagsøgeren påberåber sig domskonventionens art. 5 som hjemmel herfor.
I henhold til denne bestemmelse kan en person, der har bopæl på en
medlemsstats område, sagsøges i en anden medlemsstat, i en sag om kontraktforhold ved retten på det sted, hvor den forpligtelse, der ligger til grund for sagen, er opfyldt eller skal opfyldes.
Denne sag omhandler et kontraktforhold mellem parterne vedrørende
sagsøgers forpligtelse til at indrette nogle butikker i Spanien. Denne forpligtelse er ikke opfyldt. Den uopfyldte forpligtelse har følgevirkninger for parternes økonomiske mellemværende. Det er uafklaret, hvem af parterne, der som følge heraf har penge til gode hos den anden part.
Sagens reelle og faktiske problemstilling, og dermed tvistens centrale emne,
er indretningen af butikker i Spanien. Det vil være påkrævet under sagen at m det mangelfulde indretningsarbejde belyst og dokumenteret ved syn og skøn af butikkerne i Spanien.
Den forpligtelse, der ligger til grund for sagen, er således sagsøgers
forpligtelse til at udføre et mangelfrit indretningsarbejde i butikker i Spanien. Denne forpligtelse kan kun opfyldes i Spanien. Følgelig kan hverken domskonventionen, art. 5, nr. l, eller retsplejelovens § 247. danne grundlag for værneting i Danmark.
Parternes uenighed om deres økonomiske mellemværende er en biting, der er
direkteafledet af sagens problemstilling vedrørende det mangelfulde
indretningsarbejde i Spanien. Det er som nævnt uafklaret, hvem af parterne, der har penge til gode hos den anden part. Det kan derfor ikke på forhånd udelukkes, at sagsøgte når der har været afholdt syn og skøn (i Spanien) — nedlægger selvstændig betalingspåstand. Det kan i den forbindelse ikke være
processuelt afgørende for værnetingsspørgsmålet, hvem af to parter, der først nedlægger en betalingspåstand overfor den anden part.
Det fremgår endvidere af domskonventionens art. 5, at opfyldelsesstedet for
den forpligtelse, der ligger til grund for sagen, ved salg af varer, er det sted i en medlemsstat, hvor varerne i henhold til aftalen er blevet leveret eller skulle have været leveret, og ved levering af tjenesteydelser, det sted i en medlemsstat, hvor tjenesteydelserne i henhold til aftalen er blevet leveret eller skulle have været leveret.
Det fremgår således direkte af domskonventionen, at rette værneting i denne
sag er i Spanien.
Såfremt det måtte lægges til grund, at den afgørende forpligtelse i denne sag
er opfyldelse af sagsøgers bestridte pengekrav, gøres det gældende, at en sådan forpligtelse skal opfyldes i Spanien og ikke i Danmark.
Det fremgår af note 25 til domskonventionen i Karnov 2007, at med hensyn
til pengeskyld lader spansk ret debitors bopæl være opfyldelsesstedet, mens dansk ret, jf. gældsbrevslovens § 3, stk. l, anser kreditors bopæl for opfyldelsesstedet. Pengeskyld er således efter spansk ret henteskyld og ikke bringeskyld (som efter dansk ret).
Såfremt dansk ret skal anvendes i denne sag, kræves der særskilt og
udtrykkelig lovhjemmel hertil.
Sagsøgeren påberåber sig lovvalgskonventionens art. 4 som hjemmel herfor.
I henhold til denne bestemmelse er en aftale underkastet loven i det land, som
den har sin nærmeste tilknytning til. Det fremgår af Karnovs note 22 hertil,
atblandt de tilknytningsmomenter, som kan tillægges betydning for
lovvalget, kan nævnes stedet, hvor en ydelse i henhold til aftalen skal erlægges, især den for aftalen karakteristiske ydelse, kontraktens sprog og den anvendte møntfod.
Ydelsen i henhold til aftalen skal erlægges i Spanien. Sagsøgerens fakturaer
og ordrebekræftelser er affattet på spansk og engelsk, og den anvendte møntfod er euro, jf. bilag 2-6.
Formodningsreglen i lovvalgskonventionens art. 4, stk. 2, er alene en
udfyldende formodningsregel, der ikke finder anvendelse, når konkrete holdepunkter taler for et andet resultat, som tilfældet er i denne sag, jf. også art. 4. stk. 5.
Følgelig kan gældsbrevsloven § 3. stk. 1 ikke finde anvendelse.
Med de ovenfor anførte begrundelser gøres det derfor gældende, at retten i
Koldingikke er rette værneting, hvorfor sagen påstås afvist…”
Rettens begrundelse og resultat:
Retten finder ikke, at parterne i forbindelse med aftaleindgåelsen har
foretaget et udtrykkeligt lovvalg, eller at et sådant lovvalg med rimelig sikkerhed fremgår af omstændighederne i øvrigt. Ifølge lovvalgskonventionens artikel 4 er parternes mellemværende herefter underkastet loven i det land, som tvisten efter en samlet bedømmelse af parternes retsforhold har sin nærmeste tilknytning til. Som sagen er forelagt retten, findes der ikke tilstrækkeligt grundlag for at fravige formodningsreglen i lovvalgskonventionen, art. 4, stk. 2, hvorefter sagen har sin nærmeste tilknytning til det land, hvor den part, der skal præstere den for aftalen karakteristiske ydelse har sin bopæl. Retten lægger til grund, at den karakteristiske ydelse er butiksinsindretningen, som ubestridt er præsteret af det sagsøgende selskab. Som følge heraf har sagen sin nærmeste tilknytning til Danmark, således at dansk ret finder anvendelse på parternes retsforhold.
Som sagen er anlagt er det sagsøgtes betalingsforpligtelse, som danner
grundlag for søgsmålet. Parterne har ubestridt ikke indgået en aftale om opfyldelsesstedet, der herefter er sagsøgerens forretningssted, jf. gældsbrevlovens § 3, stk. 1. Herefter og da Retten i Kolding ubestridt er værneting i henhold domskonventiones art. 5, litra a, når lovvalget er dansk, fremmes sagen til realitetsbehandling i overensstemmelse med sagsøgerens påstand.
Derfor bestemmes:
Dansk ret finder anvendelse på parternes retsforhold,
Sagen fremmes ved Retten i Kolding.
Sagen udsat.
Retten hævet.
Dommer