Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 25. marts 2010 af Østre Landsrets 11. afdeling
(landsdommerne Karsten Bo Knudsen, Anne Louise Bormann og Lena Falk (kst.)).
11. afd. a.s. nr. B-3047-09:
Appellant, tidligere Sagsøgte
(advokat Tage Siboni)
mod
Kuwait Petroleum (Danmark) A/S
(advokat Hans Vinstrup Henriksen)
Frederiksberg Rets dom af 12. oktober 2009 (BS K-746/2008) er anket af Appellant, tidligere Sagsøgte med påstand om frifindelse for så vidt angår kr. 11.333,10, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end påstået. Der kan tages bekræftende til genmæle over for et beløb på kr. 554,79.
Indstævnte, Kuwait Petroleum (Danmark) A/S (herefter Kuwait Petroleum), har påstået principalt stadfæstelse med den ændring, at indstævnte tillægges sagsomkostninger for byretten, subsidiært stadfæstelse, mere subsidiært at appellanten dømmes til at betale indstævnte kr. 8.554,79 med tillæg af procesrente heraf fra den 24. februar 2008 til betaling sker, og mest subsidiært at appellanten dømmes til at betale indstævnte kr. 1.754,79 med tillæg af procesrente heraf fra den 24. februar 2008 til betaling sker.
Forklaringer
- 2 -
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af Appellant, tidligere Sagsøgte, der har forklaret blandt andet, at Person første gang, han var hjemme hos hende, truede sin kæreste i telefonen, og derfor var hun bange for at sige fra over for ham. Han forlangte, at telefonen var på højttaler, når hun ringede til venner og familie. Hendes søn blev indlagt med lungebetændelse på grund af Persons rygning i lejligheden. Han røg heroin hver dag. Han sagde til hende, at hvis han slog hende ihjel, ville han kun få 4-5 års fængsel, og at et dansk fængsel var som en ferie. Person blev ikke stoppet ved grænsen til Tyskland, men i den by i Tyskland, hvor han købte BMW’en. Han var kun tilbage holdt et par timer. Begge gange de var på tanken på Vejlands Allé, skulle Person besøge sin ekskæreste. Hun kan ikke huske, hvilken dato hun udleverede kortet og koden, men det må have været forud for anvendelsen af kortet den 29. december 2007 på Vejlands Allé.
Procedure
Appellant, tidligere Sagsøgte har for landsretten yderligere gjort gældende, at det betydelige misbrug af kortet især skete den 8. januar 2008, at kortet blev spærret den 9. januar 2008, at hun modtog besked herom med brev af 10. januar 2008, at og hun herefter med rette kunne gå ud fra, at Kuwait Petroleum havde sikret sig mod yderligere misbrug. Appellant, tidligere Sagsøgte har endvidere gjort gældende, at de til grund for den danske lovgivning liggende direktiver bl.a. har forbrugerbeskyttelse som formål, og at den danske lovgivning må fortolkes i lyset heraf. Endelig har Appellant, tidligere Sagsøgte gjort gældende, at misbruget er sket i strid med de beløbsgrænser, der var aftalt, og at det har været konstaterbart for en eller flere medarbejdere hos Kuwait Petroleum, at der skete en usædvanlig anvendelse af kortet og et betydeligt merforbrug i forhold til den indgåede aftale, og at Kuwait Petroleums medarbejdere ved normal agtpågivenhed i det væsentlige kunne have hindret misbruget.
Kuwait Petroleum har heroverfor gjort gældende, at det bestrides, at der af medarbejdere hos Kuwait Petroleum er udvist adfærd, der er ansvarspådragende over for appellanten, og at grænsen for køb af kioskvarer er fastsat i Kuwait Petroleums interesse.
Parterne har herudover gjort de samme anbringender gældende som for byretten og procederet i overensstemmelse hermed.
Retsgrundlaget
- 3 -
Af forarbejderne til betalingsmiddellovens § 11, stk. 2, (L 63, Folketingsåret 1999/2000), fremgår blandt andet, at det ”forudsættes som tidligere, at selvrisikoen ikke vil blive gjort gældende af en udsteder over for en bruger i situationer, hvor det vil være klart stødende at lade brugeren hæfte, fx når betalingsmidlet er fratvunget brugeren ved anvendelse af vold eller trussel om vold ”. Af forarbejderne til § 11, stk. 2, fremgår, at bestemmelsen med enkelte ændringer svarer til bestemmelsen i den tidligere betalingskortlovs § 21, stk. 2.
Af forarbejderne til betalingskortlovens § 21, stk. 2, (FT 1991-92, tillæg A, spalte 1172) fremgår blandt andet, at der ”kan forekomme situationer, hvor det ville være klart stødende, om kortindehaver hæftede for selvrisikoen, f.eks. når kort og kode er fratvunget kortindehaver ved voldsanvendelse eller trussel herom. Det forudsættes, at kortindehaver i sådanne situationer vil opnå forsikringsdækning, eller at kortudsteder vil afstå fra at gøre selvrisikobestemmelsen gældende” .
Landsrettens begrundelse og resultat
Det tiltrædes, at aftalelovens § 28 ikke finder direkte anvendelse i denne sag. Det tiltrædes endvidere, at det i overensstemmelse med Appellants, tidligere Sagsøgte forklaring må lægges til grund, at Person med vold og trussel om vold truede hende til at udlevere kortet og den tilhørende kode, og at hævningerne på kortet foretaget efter den 22. december 2007 ikke er foretaget af hende.
Appellant, tidligere Sagsøgte har således udleveret koden til kortet til Person under omstændigheder, hvor hun må have indset, at der var risiko for misbrug, jf. den dagældende betalingsmiddellovs § 11, stk. 6.
Betalingsmiddellovens § 11, stk. 6, må i overensstemmelse med forarbejderne fortolkes således, at den ikke finder anvendelse, når kort og kode er fratvunget indehaveren ved voldsanvendelse eller trussel herom. Dette må imidlertid forudsætte, at kortindehaveren i overensstemmelse med princippet i aftalelovens § 28, stk. 2, underretter kortudsteder uden ugrundet ophold efter, at tvangen er ophørt.
Appellant, tidligere Sagsøgte har forklaret, at hun ikke er sikker på, hvornår hun blev aftvunget kortet og koden, men det må have været forud for benyttelsen af kortet den 29. december 2007.
- 4 -
Da det er usikkert, hvor lang tid, der gik, fra hun blev aftvunget kortet og koden, og indtil hævningerne den 29. december 2007, finder landsretten ikke, at hun hæfter for de hævninger, der er foretaget denne dag. Efter sin forklaring passede hun sit arbejde i den periode, hvor Person boede hos hende, og hun var ikke hele tiden sammen med ham. Hun havde endvidere mulighed for blandt andet at ringe til Arbejdernes Landsbank i en sammenlignelig situation. Landsretten finder det på denne baggrund ikke godtgjort, at hun ved vold eller trussel om vold var afskåret fra at underrette Kuwait Petroleum og anmode om spærring af kortet, og at dette i hvert fald kunne være sket inden de hævninger, der fandt sted den 1. januar 2008 og senere. Appellant, tidligere Sagsøgte hæfter derfor i medfør af betalingsmiddellovens § 11, stk. 6, for det misbrug af kortet, der er sket fra og med den 1. januar 2008.
Den væsentligste del af misbruget fandt sted den 8. januar 2008, og kortet blev spærret den 9. januar 2008. Der foreligger ikke oplysninger om, hvornår og hvordan hævningerne den 8. januar 2008 blev foretaget. Landsretten finder det derfor ikke godtgjort, at Kuwait Petroleums medarbejdere på et tidligere tidspunkt burde have opdaget, at kortet blev misbrugt.
Appellant, tidligere Sagsøgte skal derfor betale 11.151.56 kr. med tillæg af renter som påstået til Kuwait Petroleum.
Landsretten finder ikke, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at Appellant, tidligere Sagsøgte som den tabende part ikke skal betale sagsomkostninger for byretten. Under hensyn til sagens udfald, karakter og omfang skal Appellant, tidligere Sagsøgte i sagsomkostninger for begge retter betale til Kuwait Petroleum 20.000 kr. til dækning af salær til advokat.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Appellant, tidligere Sagsøgte, skal til indstævnte, Kuwait Petroleum (Danmark) A/S betale 11.151,56 kr. med tillæg af procesrente fra den 24. februar 2008 til betaling sker.
I sagsomkostninger for begge retter skal Appellant, tidligere Sagsøgte betale 20.000 kr. til indstævnte, Kuwait Petroleum (Danmark) A/S.
Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.
- 5 -
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.