Sag om tiltale for mandatsvig og passiv bestikkelse i forsvaret

RETTEN I HOLSTEBRO

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 10. maj 2023

Rettens nr. 7-3594/2022

Politiets nr. SØK-76171-00001-20

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte 1

Født (dato) 1 1956,

Tiltalte 2

Født (dato) 2 1959

Tiltalte 3

Født (dato) 3 1976

Tiltalte A/S

CVR nr. 1,

Tiltalte 4

Født (dato) 4 1967 og

Tiltalte ApS

CVR nr. 2

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 26. september 2022. Berigtiget anklageskrift er modtaget den 10. februar 2023.

Sagens forhold 1 og 7, tiltalepunkterne mod Medtiltalte, er på grund af dennes længerevarende sygdom under sagen udskilt til selvstændig forfølgning i medfør af retsplejelovens § 706.

Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3, Tiltalte A/S, Tiltalte 4 og Tiltalte ApS er tiltalt for overtræ-delse af

1.

Udskilt.

2.

Tiltalte 1

mandatsvig af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 280, nr. 1,

jf. § 286, stk. 2, og passiv bestikkelse efter straffelovens § 144

ved i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2019, som offent-ligt ansat kontorchef i Forsvarets Ejendomsstyrelse (nu Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse) med ansvar for bl.a. godkendelse af tilbud og fakturaer fra leverandører til vedligeholdelsesprojekter for Forsvarets Ejendomsstyrelse, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med Medtiltalte, som er særskilt tiltalt i sagens forhold 1 og 7, samt til dels med Tiltalte 3, som er særskilt tiltalt i sagens forhold 5, at have misbrugt en for Medtiltalte skabt adgang til at handle med retsvirkning for For-svarets Ejendomsstyrelse for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding og med henblik på uberettiget at modtage, fordre eller lade sig tilsige en gave eller anden fordel, idet tiltalte

a)i løbet af 2014, i forening og efter forudgående aftale eller fælles for-ståelse med Medtiltalte, købte et Køkken for i alt 82.427,40 kr. til privat brug af Virksomhed I/S (nu opløst), der var leverandør til Forsvarets Ejendomsstyrelse, og som efter aftale eller fælles forståelse med Medtiltalte og/eller tiltalte modregnede udgifterne hertil i Forsvarets Ejendomsstyrelses tilgodehavender hos leverandøren eller viderefakturerede udgifterne til Forsvarets Ejendomsstyrelse eller på lignende måde lod Forsvarets Ejendomsstyrelse afholde udgifterne;

b)i august 2014, i forening og efter forudgående aftale eller fælles for-ståelse med Medtiltalte, købte en elmarkise for i alt 32.500 kr. til privat brug af Virksomhed A/S 1, der var leverandør til Forsvarets Ejendomsstyrelse, og som efter aftale eller fælles forståel-se med Medtiltalte og/eller tiltalte modregnede udgifterne hertil i Forsvarets Ejendomsstyrelses tilgodehavender hos leverandø-ren eller viderefakturerede udgifterne til Forsvarets Ejendomsstyrelse eller på lignende måde lod Forsvarets Ejendomsstyrelse afholde ud-gifterne; og

c)i maj 2019, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forstå-else med Medtiltalte og Tiltalte 3, købte en Eico Luna emhætte og en Siemens vaskemaskine for i alt 9.816 kr. til privat brug via Tiltalte A/S, der var leverandør til Forsvarets Ejendomsstyrelse, og som efter aftale eller fælles forståelse med Medtiltalte og/eller tiltalte modregnede udgifterne hertil i For-svarets Ejendomsstyrelses tilgodehavender hos leverandøren eller vi-derefakturerede udgifterne til Forsvarets Ejendomsstyrelse eller på lignende måde lod Forsvarets Ejendomsstyrelse afholde udgifterne;

alt hvorved Forsvarets Ejendomsstyrelse blev påført et samlet tab på 124.743,40 kr. eller blev udsat for en væsentlig risiko herfor,

subsidiært

passiv bestikkelse efter straffelovens § 144,

ved i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2019, som offentligt ansat kontorchef i Forsvarets Ejendomsstyrelse (nu Forsvarsmini-steriets Ejendomsstyrelse) med ansvar for bl.a. godkendelse af tilbud og fak-turaer fra leverandører til vedligeholdelsesprojekter for Forsvarets Ejendoms-styrelse, uberettiget at have modtaget, fordret eller ladet sig tilsige en gave eller anden fordel, idet tiltalte

a)i løbet af 2014 modtog et Køkken til privat brug for i alt 82.427,40 kr. af Virksomhed I/S (nu opløst), der var leverandør til Forsvarets Ejendomsstyrelse, og som havde interes-se i at fortsætte hermed;

b)i august 2014 modtog en elmarkise til privat brug for i alt 32.500 kr.af Virksomhed A/S 1, der var leverandør til Forsvarets Ejendomsstyrelse, og som havde interesse i at fortsætte hermed; og

c)i maj 2019 modtog en Eico Luna emhætte og en Siemens vaskemas-kine til privat brug for i alt 9.816 kr. af Tiltalte A/S, der var leverandør til Forsvarets Ejendomsstyrelse, og som havde interesse i at fortsætte hermed,

3.

Tiltalte 2

aktiv bestikkelse efter straffelovens § 122

ved i løbet af 2014, som interessent og sælger i Virksomhed I/S (nu opløst), der var leverandør til Forsvarets Ejendomsstyrelse (nu Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse), uberettiget at have ydet, lovet eller tilbudt, Medtiltalte, der var offentligt ansat projektleder i Forsva-rets Ejendomsstyrelse, og som er særskilt tiltalt i sagens forhold 1 og 7, og Tiltalte 1, der var offentligt ansat som kontorchef i Forsvarets Ejen-domsstyrelse, og som er særskilt tiltalt i sagens forhold 2, og som begge hav-de ansvar for godkendelse af tilbud og fakturaer fra leverandører til vedlige-holdelsesprojekter for Forsvarets Ejendomsstyrelse, gave eller anden fordel, idet tiltalte, foranledigede, at Virksomhed I/S leverede et Køkken for 82.427,40 kr. til Tiltalte 1, for at formå Medtiltalte og Tiltalte 1 til at gøre eller undlade noget i tjenesten,

4.

Tiltalte 2

Mandatsvig af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 280, nr. 1, jf. § 286, stk. 2, og aktiv bestikkelse efter straffelovens § 122 ved i perioden fra den 1. marts 2017 og til den 31. december 2019, som inte-ressent og sælger i Virksomhed I/S (nu opløst), der var le-verandør til Forsvarets Ejendomsstyrelse (nu

styrelse), i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med Medtiltalte, der var offentligt ansat projektleder i Forsvarets Ejen-domsstyrelse, og som er særskilt tiltalt i sagens forhold 1 og 7, og som havde ansvar for bl.a. godkendelse af tilbud og fakturaer fra leverandører til vedli-geholdelsesprojekter for Forsvarets Ejendomsstyrelse, at have misbrugt en for Medtiltalte skabt adgang til at handle med retsvirkning for For-svarets Ejendomsstyrelse for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding og for at formå Medtiltalte til at gøre eller undlade noget i tjenesten ved uberettiget at yde, love eller tilbyde Medtiltalte gave eller anden fordel, idet tiltalte foranledigede, at Virksomhed I/S betalte fakturaer vedrørende køb af genstande og ydelser til privat brug for Medtiltalte eller til formål, der i øvrigt var Forsvarets Ejendomsstyrelse uvedkommende, for i alt 123.800,29 kr. i henhold til faktu-raerne oplistet i bilag 1h til dette anklageskrift, og som efter aftale eller fæl-les forståelse med Medtiltalte modregnede udgifterne hertil i For-svarets Ejendomsstyrelses tilgodehavender hos Virksomhed I/S eller viderefakturerede udgifterne til Forsvarets Ejendomsstyrelse eller på lignende måde lod Forsvarets Ejendomsstyrelse afholde udgifterne, hvor-ved Forsvarets Ejendomsstyrelse blev påført et tilsvarende tab eller blev ud-sat for en væsentlig risiko herfor,

5.

Tiltalte 3

mandatsvig efter straffelovens § 280, nr. 1, og aktiv bestikkelse efter straffelovens § 122

ved i perioden fra den 21. marts 2019 til den 31. december 2019, som direk-tør i Tiltalte A/S, der var leverandør til Forsvarets Ejendomsstyrelse (nu Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse), i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med Medtiltalte, der var offentligt an-sat projektleder i Forsvarets Ejendomsstyrelse, og som er særskilt tiltalt i sa-gens forhold 1 og 7, samt til dels med Tiltalte 1, der var offentligt an-sat kontorchef i Forsvarets Ejendomsstyrelse, og som er særskilt tiltalt i sa-gens forhold 2, og som begge havde ansvar for bl.a. godkendelse af tilbud og fakturaer fra leverandører til vedligeholdelsesprojekter for Forsvarets Ejen-domsstyrelse, at have misbrugt en for Medtiltalte og til dels en for Tiltalte 1 skabt adgang til at handle med retsvirkning for Forsvarets Ejendomsstyrelse for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding og for at formå Medtiltalte og til dels Tiltalte 1 til at gøre eller undlade noget i tjenesten ved uberettiget at yde, love eller tilbyde Medtiltalte og til dels Tiltalte 1 gave eller anden fordel, idet til-talte

a)i perioden, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståel-se med Medtiltalte, foranledigede, at Tiltalte A/S betalte fakturaer vedrørende køb af genstande og ydelser til privat brug for Medtiltalte eller til formål, der i øvrigt var

rets Ejendomsstyrelse uvedkommende, for i alt 28.500 kr. i henhold til fakturaerne oplistet i bilag 1f til dette anklageskrift, og som efter aftale eller fælles forståelse med Medtiltalte modregnede udgifterne hertil i Forsvarets Ejendomsstyrelses tilgodehavender hos Tiltalte A/S eller viderefakturerede udgifterne til Forsvarets Ejendomsstyrelse eller på lignende måde lod Forsvarets Ejendomssty-relse afholde udgifterne; og

b)i maj 2019, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståel-se med Medtiltalte og Tiltalte 1, foranledigede, at Tiltalte A/S købte en Eico Luna emhætte og en Siemens vas-kemaskine for i alt 9.816 kr. til privat brug for Tiltalte 1, og som efter aftale eller fælles forståelse med Medtiltalte og/ eller Tiltalte 1 modregnede udgifterne hertil i Forsvarets Ejen-domsstyrelses tilgodehavender hos Tiltalte A/S eller videre-fakturerede udgifterne til Forsvarets Ejendomsstyrelse eller på lignen-de måde lod Forsvarets Ejendomsstyrelse afholde udgifterne,

alt hvorved Forsvarets Ejendomsstyrelse blev påført et samlet tab på 38.316 kr. eller blev udsat for en væsentlig risiko herfor,

6.

Tiltalte A/S

mandatsvig efter straffelovens § 280, nr. 1, og aktiv bestikkelse efter straffelovens § 122

ved som juridisk person at være ansvarlig for de af dets direktør, Tiltalte 3, begåede overtrædelser beskrevet i forhold 5,

7.

Udskilt

8.

Tiltalte 2

forsøg på mandatsvig af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 280, nr. 1, jf. § 286, stk. 2, jf. 21, og aktiv bestikkelse efter straffelovens § 122

ved i løbet af 2019, som interessent og ansat i Virksomhed I/S (nu opløst), der var leverandør til Forsvarets Ejendomsstyrelse (nu For-svarsministeriets Ejendomsstyrelse), i forening og efter forudgående aftale el-ler fælles forståelse med Medtiltalte, der var offentligt ansat pro-jektleder i Forsvarets Ejendomsstyrelse med ansvar for bl.a. godkendelse af tilbud og fakturaer fra leverandører til vedligeholdelsesprojekter for Forsva-rets Ejendomsstyrelse, og som er særskilt tiltalt i sagens forhold 1 og 7, at have forsøgt at misbruge en for Medtiltalte skabt adgang til at

handle med retsvirkning for Forsvarets Ejendomsstyrelse for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding og for at formå Medtiltalte til at gøre eller undlade noget i tjenesten ved uberettiget at yde, love eller tilbyde Medtiltalte en gave eller anden fordel, idet Virksomhed I/S leverede et Køkken eller lignende for 589.000 kr. til privat brug for Medtiltalte, og som efter aftale eller fælles for-ståelse med Medtiltalte skulle have modregnet udgiften hertil i Forsvarets Ejendomsstyrelses tilgodehavender hos leverandøren eller viderefaktureret udgifterne til Forsvarets Ejendomsstyrelse eller på lignende måde ladet Forsvarets Ejendomsstyrelse afholde udgifterne, hvorved Forsva-rets Ejendomsstyrelse ville være blevet påført et tilsvarende tab eller udsat for en væsentlig risiko herfor, hvilket imidlertid mislykkedes, idet Medtiltalte blev suspenderet fra Forsvarets Ejendomsstyrelse forinden,

9.

Tiltalte 4

forsøg på mandatsvig efter straffelovens § 280, nr. 1, jf. § 21, og aktiv bestikkelse efter straffelovens § 122,

ved i eller omkring august 2019, som direktør i Tiltalte ApS, der var leverandør til Forsvarets Ejendomsstyrelse (nu Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse), i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståel-se med Medtiltalte, der var offentligt ansat projektleder i Forsva-rets Ejendomsstyrelse med ansvar for bl.a. godkendelse af tilbud og fakturaer fra leverandører til vedligeholdelsesprojekter for Forsvarets Ejendomsstyrel-se, og som er særskilt tiltalt i sagens forhold 1 og 7, at have forsøgt at mis-bruge en for Medtiltalte skabt adgang til at handle med retsvirk-ning for Forsvarets Ejendomsstyrelse for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding og for at formå Medtiltalte til at gøre eller und-lade noget i tjenesten ved at have forsøgt uberettiget at yde, love eller tilbyde Medtiltalte gave eller anden fordel, idet Tiltalte ApS betalte en faktura på 73.385 kr. for køb af to robotplæneklippere og diverse haveredskaber hos Virksomhed 1 til privat brug for Medtiltalte eller til formål, der i øvrigt var Forsvarets Ejendomsstyrelse uvedkom-mende, og som efter aftale eller fælles forståelse med Medtiltalte skulle have modregnet udgiften hertil i Forsvarets Ejendomsstyrelses tilgode-havender hos Tiltalte ApS eller viderefaktureret udgifterne til Forsvarets Ejendomsstyrelse eller på lignende måde ladet Forsvarets Ejen-domsstyrelse afholde udgifterne, hvorved Forsvarets Ejendomsstyrelse ville være blevet påført et tilsvarende tab eller udsat for en væsentlig risiko herfor, hvilket imidlertid mislykkedes, idet Medtiltalte blev suspenderet fra Forsvarets Ejendomsstyrelse forinden,

10.

Tiltalte ApS

forsøg på mandatsvig efter straffelovens § 280, nr. 1, jf. § 21, og forsøg

på aktiv bestikkelse efter straffelovens § 122, jf. § 21,

ved som juridisk person at være ansvarlig for de af dets direktør, Tiltalte 4, begåede overtrædelser beskrevet i forhold 9.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af udbyttet fra forhold 2 på 124.743,40 kr. hos Tiltalte 1, jf. straffelovens § 75, stk. 1.

Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig.

Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig.

Tiltalte 3 har nægtet sig skyldig.

Tiltalte A/S ved direktør Tiltalte 3 har nægtet sig skyldig.

Tiltalte 4 har nægtet sig skyldig.

Tiltalte ApS ved direktør Tiltalte 4 har nægtet sig skyldig.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har påstået, at Tiltalte 1 skal betale 124.743,40 kr. i erstatning. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har påstået, at 82.427,40 kr. af beløbet skyldes i solidarisk hæftelse med Medtiltalte og Tiltalte 2, 32.500 kr. af beløbet skyldes i solidarisk hæftelse med Medtiltalte, og 9.816 kr. skyldes i solida-risk hæftelse med Medtiltalte og Tiltalte 3.

De tiltalte har bestridt erstatningspligten.

De tiltalte har bestridt erstatningskravets størrelse.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har påstået, at Tiltalte 2 skal betale 206.227,69 kr. i erstatning. Forsvarsministeriets Ejendoms-styrelse har påstået, at 82.427,40 kr. af beløbet skyldes i solidarisk hæftelse med Medtiltalte og Tiltalte 1, og 123.800,29 kr. skyldes i solidarisk hæftelse med Medtiltalte.

De tiltalte har bestridt erstatningspligten.

De tiltalte har bestridt erstatningskravets størrelse.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har påstået, at Tiltalte 3

og Tiltalte A/S skal betale 38.316 kr. i erstatning. Forsvarsmini-steriets Ejendomsstyrelse har påstået, at 28.500 kr. af beløbet skyldes i soli-darisk hæftelse med Medtiltalte, og 9.816 kr. skyldes i solidarisk hæftelse med Medtiltalte og Tiltalte 1.

De tiltalte har bestridt erstatningspligten.

De tiltalte har bestridt erstatningskravets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er rejst følgende tiltale mod Medtiltalte:

1.

Medtiltalte

mandatsvig af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 280, nr. 1, jf. § 286, stk. 2, og passiv bestikkelse efter straffelovens § 144 ved i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2019, som offentligt ansat projektleder i Forsvarets Ejendomsstyrelse (nu Forsvarsmini-steriets Ejendomsstyrelse) med ansvar for bl.a. godkendelse af tilbud og fak-turaer fra leverandører til vedligeholdelsesprojekter for Forsvarets Ejendoms-styrelse, til dels i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med Tiltalte 1, der var kontorchef i Forsvarets Ejendomsstyrelse, og som er særskilt tiltalt i sagens forhold 2, Tiltalte 2, der var interessent i Virksomhed I/S (nu opløst), og som er særskilt tiltalt i sagens forhold 3, 4 og 8, samt Tiltalte 3, der var di-rektør i Tiltalte A/S, og som er særskilt tiltalt i sagens forhold 5, at have misbrugt en for ham skabt adgang til at handle med retsvirkning for Forsvarets Ejendomsstyrelse, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding og med henblik på uberettiget at modtage, fordre eller la-de sig tilsige en gave eller anden fordel, idet tiltalte

a)i perioden købte designermøbler, brugsgenstande og lignende til privat brug eller til formål, der i øvrigt var Forsvarets Ejendomssty-relse uvedkommende, for i alt 1.644.568 kr. hos Virksomhed A/S 2 for penge indbetalt til Virksomhed A/S 2 i henhold til fiktive fakturaer, som oplistet i bilag 1a til dette anklageskrift, hvilke fakturaer blev betalt af virksomhederne Tiltalte ApS, Virksomhed A/S 3, Tiltalte A/S, Virksomhed ApS, Virksomhed A/S 4, Virksomhed A/S 1, Virksomhed A/S 5, Virksomhed A/S 6, Virksomhed A/S 7 og Virksomhed A/S 8, der alle var leverandører til Forsvarets Ejendomssty-relse, og som efter aftale eller fælles forståelse med tiltalte modregne-de udgifterne hertil i Forsvarets Ejendomsstyrelses tilgodehavender hos leverandøren eller viderefakturerede udgifterne til Forsvarets Ejendomsstyrelse eller på lignende måde lod Forsvarets Ejendomssty-relse afholde udgifterne;

b)i løbet af 2014 købte diverse genstande og ydelser, bl.a. terrasse-brædder, til privat brug eller til formål, der i øvrigt var Forsvarets Ejendomsstyrelse uvedkommende, for i alt 70.722,63 kr. hos diverse virksomheder og butikker i henhold til fakturaerne oplistet i bilag 1b til dette anklageskrift, hvilke fakturaer blev betalt af Virksomhed A/S 9, der var leverandør til Forsvarets Ejen-domsstyrelse, og som efter aftale eller fælles forståelse med tiltalte modregnede udgifterne hertil i Forsvarets Ejendomsstyrelses tilgode-havender hos leverandøren eller viderefakturerede udgifterne til For-svarets Ejendomsstyrelse eller på lignende måde lod Forsvarets Ejen-domsstyrelse afholde udgifterne;

c)i løbet af 2014, i forening og efter forudgående aftale eller fælles for-ståelse med Tiltalte 1, købte et Køkken for i alt 82.427,40 kr. til privat brug for Tiltalte 1 af Virksomhed I/S (nu opløst), der var leverandør til Forsvarets Ejendomsstyrelse, og som efter aftale eller fælles forståelse med tiltal-te og/eller Tiltalte 1 modregnede udgifterne hertil i Forsvarets Ejendomsstyrelses tilgodehavender hos leverandøren eller viderefak-turerede udgifterne til Forsvarets Ejendomsstyrelse eller på lignende måde lod Forsvarets Ejendomsstyrelse afholde udgifterne;

d)i august 2014, i forening og efter forudgående aftale eller fælles for-ståelse med Tiltalte 1, købte en elmarkise for i alt 32.500 kr. til privat brug for Tiltalte 1 af Virksomhed A/S 1, der var leverandør til Forsvarets Ejendomsstyrelse, og som efter aftale el-ler fælles forståelse med tiltalte og/eller Tiltalte 1 modregnede udgifterne hertil i Forsvarets Ejendomsstyrelses tilgodehavender hos leverandøren eller viderefakturerede udgifterne til Forsvarets Ejen-domsstyrelse eller på lignende måde lod Forsvarets Ejendomsstyrelse afholde udgifterne;

e)i perioden fra 1. september 2014 til 1. marts 2019 købte diverse gen-stande og ydelser til privat brug eller til formål, der i øvrigt var For-svarets Ejendomsstyrelse uvedkommende, for i alt 131.667,49 kr. hos diverse virksomheder og butikker, herunder Virksomhed 2, Virksomhed 3 og Tiltalte A/S, i henhold til fakturaerne oplistet i bilag 1e til dette anklageskrift, hvilke fakturaer blev betalt af Tiltalte A/S, der var leverandør til Forsvarets Ejendoms-styrelse, og som efter aftale eller fælles forståelse med tiltalte mod-regnede udgifterne hertil i Forsvarets Ejendomsstyrelses tilgodeha-vender hos leverandøren eller viderefakturerede udgifterne til Forsva-rets Ejendomsstyrelse eller på lignende måde lod Forsvarets Ejen-domsstyrelse afholde udgifterne;

f)i perioden fra 21. marts 2019 til 31. december 2019, i forening og ef-

ter forudgående aftale eller fælles forståelse med Tiltalte 3, købte diverse genstande og ydelser til privat brug eller til formål, der i øvrigt var Forsvarets Ejendomsstyrelse uvedkommende, for i alt 28.500 kr. hos diverse virksomheder og butikker, herunder Virksomhed 3, i henhold til fakturaerne oplistet i bilag 1f til dette anklageskrift, hvilke fakturaer blev betalt af Tiltalte A/S, der var leverandør til Forsvarets Ejendomsstyrelse, og som efter aftale eller fælles forståelse med tiltalte modregnede udgifterne hertil i Forsvarets Ejendomsstyrelses tilgodehavender hos leverandøren eller viderefakturerede udgifterne til Forsvarets Ejendomsstyrelse eller på lignende måde lod Forsvarets Ejendomsstyrelse afholde udgifterne;

g)i eller omkring maj 2019, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med Tiltalte 1 og Tiltalte 3, købte en Eico Luna emhætte og en Siemens vaskemaskine for i alt 9.816 kr. til privat brug for Tiltalte 1, som blev betalt af Tiltalte A/S, der var leverandør til Forsvarets Ejendomsstyrelse, og som efter aftale eller fælles forståelse med tiltalte modregnede udgifterne hertil i Forsvarets Ejendomsstyrelses tilgodehavender hos leverandøren eller viderefakturerede udgifterne til Forsvarets Ejendomsstyrelse eller på lignende måde lod Forsvarets Ejendomsstyrelse afholde udgifterne;

h)i perioden fra 1. marts 2017 og til 31. december 2019, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med Tiltalte 2, købte diverse genstande og ydelser til privat brug eller til formål, der i øvrigt var Forsvarets Ejendomsstyrelse uvedkommende, for i alt 123.800,29 kr. hos diverse virksomheder og butikker, herunder Virksomhed 4 og Virksomhed A/S 10, i henhold til fakturaerne oplistet i bilag 1h til dette anklageskrift, hvilke fakturaer blev betalt af Virksomhed I/S (nu opløst), der var leverandør til Forsvarets Ejen-domsstyrelse, og som efter aftale eller fælles forståelse med tiltalte modregnede udgifterne hertil i Forsvarets Ejendomsstyrelses tilgode-havender hos leverandøren eller viderefakturerede udgifterne til For-svarets Ejendomsstyrelse eller på lignende måde lod Forsvarets Ejen-domsstyrelse afholde udgifterne;

i)i perioden fra 1. april 2018 til 1. juni 2019 købte køkken- og ha-veudstyr og lignende til privat brug eller til formål, der i øvrigt var Forsvarets Ejendomsstyrelse uvedkommende, for i alt 202.461,64 kr. hos Virksomhed A/S 10 og Virksomhed 1 i henhold til faktura-erne oplistet i bilag 1i til dette anklageskrift, hvilke fakturaer blev betalt af Virksomhed A/S 8, der var rammeleverandør til Forsvarets Ejendomsstyrelse, og som efter aftale eller fælles forståel-se med tiltalte modregnede udgifterne hertil i Forsvarets Ejendoms-styrelses tilgodehavender hos leverandøren eller viderefakturerede udgifterne til Forsvarets Ejendomsstyrelse eller på lignende måde lod Forsvarets Ejendomsstyrelse afholde udgifterne; og

j)omkring 6. august 2019 købte havemaskiner, haveudstyr og lignende til privat brug eller til formål, der i øvrigt var Forsvarets Ejendoms-styrelse uvedkommende, for i alt 42.199 kr. hos Virksomhed 1, som blev betalt af Virksomhed 5, der var leveran-dør til Forsvarets Ejendomsstyrelse, og som efter aftale eller fælles forståelse med tiltalte modregnede udgifterne hertil i Forsvarets Ejen-domsstyrelses tilgodehavender hos leverandøren eller viderefakture-rede udgifterne til Forsvarets Ejendomsstyrelse eller på lignende må-de lod Forsvarets Ejendomsstyrelse afholde udgifterne,

alt hvorved Forsvarets Ejendomsstyrelse blev påført et samlet tab på 2.368.662 kr. eller blev udsat for en væsentlig risiko herfor,

7.

Medtiltalte

forsøg på mandatsvig af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 280, nr. 1, jf. § 286, stk. 2, jf. § 21, og passiv bestikkelse efter straffelo-vens § 144

ved i løbet af 2019, som offentligt ansat projektleder i Forsvarets Ejendoms-styrelse (nu Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse) med ansvar for bl.a. god-kendelse af tilbud og fakturaer fra leverandører til vedligeholdelsesprojekter for Forsvarets Ejendomsstyrelse, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med til dels Tiltalte 2, der er særskilt tiltalt i sa-gens forhold 3, 4 og 8, og til dels Tiltalte 4, der er særskilt tiltalt i sa-gens forhold 9, at have forsøgt at misbruge en for ham skabt adgang til at handle med retsvirkning for Forsvarets Ejendomsstyrelse, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding med henblik på at modtage, fordre eller lade sig tilsige en gave eller anden fordel, idet tiltalte

a)i løbet af 2019, i forening og efter forudgående aftale eller fælles for-ståelse med Tiltalte 2, fik leveret og monteret et Køkken eller lignende til privat brug til en værdi af 589.000 kr. på sin privatadresse, hvilket blev leveret af Virksomhed I/S (nu opløst), der var leverandør til Forsvarets Ejendomsstyrelse, og som efter aftale eller fælles forståelse med tiltalte skulle modregne udgifterne hertil i Forsvarets Ejendomsstyrelses tilgodehavender hos leverandøren eller viderefakturere udgifterne til Forsvarets Ejendoms-styrelse eller på lignende måde lade Forsvarets Ejendomsstyrelse af-holde udgifterne; og

b)I løbet af 2019, i forening og efter forudgående aftale eller fælles for-ståelse med Tiltalte 4, købte to robotplæneklippere og andet haveudstyr til privat brug for Medtiltalte eller til formål, der i øvrigt var Forsvarets Ejendomsstyrelse uvedkommende, for i alt 73.385 kr. hos Virksomhed 1, hvilke blev betalt af

Tiltalte ApS, der var leverandør til Forsvarets Ejendomsstyrelse, og som efter aftale eller fælles forståelse med tiltalte skulle modregne udgifterne hertil i Forsvarets Ejendomsstyrelses tilgodehavender hos leverandøren eller viderefakturere udgifterne til Forsvarets Ejendoms-styrelse eller på lignende måde lade Forsvarets Ejendomsstyrelse af-holde udgifterne,

alt hvorved Forsvarets Ejendomsstyrelse ville være blevet påført et samlet tab på 662.385 kr. eller udsat for en væsentlig risiko herfor, hvilket imidlertid mislykkedes, idet Medtiltalte blev suspenderet fra Forsvarets Ejen-domsstyrelse forinden.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4.

Der er afgivet vidneforklaring af Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11, Vidne 12 og Vidne 13.

Forklaringerne afgivet af Medtiltalte til politirapport den 18. de-cember 2019, den 1. september 2020 og den 9. december 2020 er dokumenteret.

Tiltalte 1 har forklaret, at han var ansat i forsvaret i cirka 25 år. Han var først ansat som Stilling 1 og fik Skive som område. Efter nogle år blev han kaldt tilbage til By 1 og blev Stilling 2 der. Her blev han efter nogle år chef for Afdeling 1. Det var før 2014. Han skulle tage sig af Opgave i Midtjylland. Der kom en omstrukturering af hele forsvaret, og Forsvarets Ejendomsstyrelse (FES) kom på banen. Han fik selv en stilling som Stilling 3 i Hjørring. Det var i 2014 -2015. Den stilling havde han indtil cirka 2016, hvor han selv blev chef for hele landet. Hans kerneom-råde var at have styr på Opgave og budget. Han var indtil 2013 eller 2014 overordnet Medtiltalte, havde personaleansvar for ham og instruktionsbeføjelse overfor ham, men det var i By 1, og ikke i Hjørring. I Hjørring kom Tiltalte 1 over i produktion og samarbejde-de ikke længere med Medtiltalte.

Han har aldrig besøgt Medtiltalte, men på et tidspunkt havde Tiltalte 1 sommerhus i nærheden af Medtiltaltes bopæl på Djursland, og da kom Medtiltalte måske forbi til en kop kaffe. De to har i By 1 en gang om året spist med håndværksmestrene, som havde vundet licitationerne, men de har ikke mødtes i fritiden, bortset fra den ene gang til kaffe. Foreholdt at Medtiltalte i 2019 har skrevet om en

fisketur, ekstrakt 8, side 596, forklarede han, at han og Medtiltalte aldrig har været på en sådan fisketur sammen. Medtiltalte havde sin gang på vestkysten, og man kunne bestille rødspætter og krabbekløer hos ham. Det betalte man for.

Foreholdt tilbud fra Virksomhed 6 på under 100.000 kr., forklarede Tiltalte 1, at det lå udenfor hans afdeling. Den juridiske afdeling stod for udbud. Han tildelte opgaver og midler. Om FES derefter gav opgaven til den lavest-bydende eller lavede et udbud, ved han ikke. Han kendte til reglerne om op-gaver til en pris under 300.000 kr. Rammeaftaler blev klaret af juridisk afde-ling. Der blev lavet en ny hver tredje år indenfor forskellige områder. Der blev lavet et udbud, og nummer et kunne man tildele opgaver direkte. De an-dre fem kunne komme med tilbud på opgaver til en pris over 300.000 kr. Hvis der kom to tilbud ind på belysning, skulle man tage det billigste eller forkaste begge. Det ved han fra sine 40 år i byggebranchen. Licitationsloven gælder, men han arbejdede ikke med det i sin afdeling. Hvis nogen havde spurgt ham, ville han have sagt, at man skulle tage det billigste, medmindre der var forskel på, hvad tilbuddene indeholdt, og det burde der ikke kunne være, for så var udbuddet ikke lavet ordentligt.

Afdeling 1 i Hjørring var ikke hans afdeling, men han ved, at de skulle tage sig af Opgave. Der er altid et men. Det var der, da der var soldater i Afghanistan. Da skulle man tage sig godt af dem. Man kunne ikke i forbindelse med Opgave indkøbe møbler, så vidt han ved. Pizzaovne og lignende kunne heller ikke indkøbes som del af Opgave. Det var en anden afdeling.

Han har ikke kendt til alt det, der er fremme under denne sag. Medtiltalte var en dygtig projektleder. Foreholdt ekstrakt 8, side 592, mener han ikke, at det kun var et samarbejde med Medtiltalte. Det var Tiltalte 1's afdeling, der havde budgetansvaret. Man kunne mærke strømnin-ger for det kommende år, og det var relevant at snakke det igennem og høre, hvad der foregik i området. Han og Medtiltalte kunne godt tage en snak ind imellem, fordi de kendte hinanden fra før. Det var kontrolpunktet, der fik alle bilag ind. Tiltalte 1 havde kun overordnet kendskab til de opgaver, der skulle udføres.

Han blev i 2-3 måneder midlertidigt chef i Afdeling 1, og der kom nogle penge, som han hørte, om de kunne nå at omsætte inden årets udgang. Pers-onalet følte sig ikke presset, men sagde at de kunne nå det. Da han havde fået den melding, trak han sig tilbage og lod andre tage over. Det var over-ordnet Vidne 1's ansvar. Alle opgaver kom ind til ham først. Der var ikke budget til alt, og han besluttede, hvad der skulle bruges penge på. Sidst på året var der 18.000 linjer med opgaver, som skulle laves, og slet ikke budget til det hele. De satte sig sammen i afdelingen i typisk to dage, kiggede på budgetterne, blev enige og skrev prioriteringen ind i en bog, der blev godkendt af direktionen. Det var de opgaver, der blev udført i det føl-

gende år. Han var chef og havde ikke hands on i forhold til opgaveudførel-sen. Han traf kun beslutningen.

Han kendte ikke noget til, at nogen leverandører havde penge stående til se-nere brug. Det var helt tåbeligt, for de penge, han havde ansvaret for, gjorde mere nytte hos ham end hos andre. Det var ikke tilladt, og han vidste ikke, at han havde ressourcer liggende der. Han stolede blindt på de tal, han fik fra Afdeling 1. Det var et problem, hvis pengene ikke blev brugt i året, for så gik de tilbage i statskassen, og soldaterne fik ikke noget for dem, men han anede ikke, at der blev parkeret penge hos leverandører. Var pengene ikke brugt inden årsskiftet, måtte de sendes retur, og en ny bevilling gives. Han mener, at der er sendt penge retur. Der var ingen tale om forud-betalinger eller andet, der kunne hindre tilbagebetalinger. Man risikerede jo, at en leverandør gik konkurs, og pengene dermed var tabt. De klattede ikke penge væk bare for at få dem brugt.

Virksomhed A/S 2 og Virksomhed I/S ved han ikke, om der var på rammeaftaler om vedligehold. Møbelforretninger og køkken-firmaer var normalt ikke med i rammeaftalerne, så det tror han ikke, at de var, men han kendte ikke rammeaftalerne.

Det var meget omfattende at tage stilling til prioriteringen af midler, da der manglende penge.

Han så ikke indkøbsordrer, og fakturaer blev ikke gennemgået med ham.

Budgetterne var for et kalenderår. Årets budget kunne svinge mellem 300 og 600 millioner kroner. Beløbet blev meldt ud ved årets start, hvis de var heldi-ge, men det kunne også ske to måneder inde i året. Derfor havde man af og til ingen penge de første måneder. Det samlede budget skulle deles på på fle-re formål, og hans afdeling fik sin del inden for årets første to måneder. Ef-terfølgende kunne de blive nødt til at afgive penge til andre formål, hvor der var brugt for meget. Så skulle der findes et antal millioner. De kunne også være heldige at få flere midler. Det skete så sent som primo december for så vidt angår kystredningsstationerne. Det var procentvis meget lidt, man fik ekstra. Det er hurtigt at indkøbe lamper, hvis de er på lager, mens fx mure-rarbejde tog noget længere tid.

Han har ikke haft direkte kontakt til nogen af leverandørerne.

Hvis FES sendte penge retur, betød det nok ikke noget for næste års bevillin-ger. Man sagde, at leverede man en million tilbage, fik man en million mind-re, men han mener ikke, at det passer.

Tiltalte 1 har om forhold 2 a og foreholdt ekstrakt 6, side 24 ff, forklaret, at perspektivtegningerne intet har at gøre med hans sommerhus, men vedrører et køkken i hans tidligere hus, som aldrig blev lavet. Det er

rigtigt, at de fik leveret et køkken til sommerhuset. Det var Medtiltalte ikke inde over. Tiltalte 1 og hustruen fik en pris, da sommerhuset blev bygget, og regnede med, at køkkenet var med i tømrerens pris for sit arbejde. De brugte herefter sommerhuset i 5 år. De gemmer faktu-raer for hvert år i en kuvert, og da de skulle smide året for sommerhusbyggeriet væk, gennemgik de alle fakturaer, og det undrede ham, at de ikke havde en faktura på køkkenet. Han talte med tømreren om det og spurgte af nysgerrighed til prisen på køkkenet, men tømreren sagde, at han heller ikke havde betalt for det. Han undrede sig og tog ud til Tiltalte 2 ved Virksomhed I/S, der tog sin kompagnon med til et mø-de, hvor Tiltalte 1 spurgte om, hvem der havde betalt for køkkenet. Tiltalte 2 mente, at tømreren havde betalt, og da Tiltalte 1 afviste det, blev bogholderen næste dag spurgt og kunne bekræfte, at tømreren ikke havde betalt det. Tiltalte 1 bad herefter om en faktura, fik den og betalte. Det skete vist før denne sag kom frem, men det var no-genlunde samtidig.

Han og hustruen så i sin tid køkkenet i Virksomhed I/S og valgte en billig model. De godkendte helt sikkert nogle tegninger, og dem må tømreren havde fået. Køkkenet i sommerhuset er det, som ses i ekstrakt 6, side 92, og det kostede cirka 82.000 kr., hvilket beløb altså blev betalt 5 år efter. Bestillingen foregik helt normalt hos køkkenfirmaet. De fik en plantegning, godkendte den og fik leveret. Det var ham og Tiltalte 2, der forhandlede om købet. Han talte ikke penge med Tiltalte 2, men med tømreren. Medtiltalte havde ingen rolle at spille vedrørende sommerhuskøkkenet.

Ekstrakt 6, Side 48 ff, reklamation fra Medtiltalte til Virksomhed I/S, kender han ikke noget til. Han er sikker på, at han og Medtiltalte har siddet over en kop kaffe i sommerhuset, og enten har de talt om problemer med køkkenet, eller også har Medtiltalte selv set det, og han tilbød at ordne det for Tiltalte 1. Det var der ikke noget forkert i. Tiltalte 1 har nok ikke bedt Medtiltalte reklamere, men han husker det ikke klart. Der har åbenbart været noget, som han ikke vidste noget om. Medtiltalte havde ikke anden rolle i forhold køkkenet end den ene reklamation.

Foreholdt ekstrakt 7, side 35, har Tiltalte 1 forklaret, at han ikke hå-ber, at han har forklaret, at han ikke havde et køkken i sommerhuset, for det havde han, og det andet køkken blev aldrig lavet. Foreholdt ekstrakt 3, side 74, faktura på cirka 82.000 kr., bekræftede Tiltalte 1, at det må ved-røre køkkenet i sommerhuset. Efterfølgende fik han fakturaen og betalte den. Den var ved en forglemmelse ikke sendt af køkkenfirmaet. Fakturaen er dateret 3. januar 2020 og kom få dage efter samtalen med Tiltalte 2. Han regnede med, at tømreren havde betalt og var derfor rolig, indtil han talte med tømreren og fandt ud af, at han ikke havde betalt. Foreholdt ekstrakt 6, side 91, fastholdt han, at han var sikker på, at køkkenet var med i prisen, og der var som nævnt tale om et billigt køkken. Ekstrakt 6, side 92 er

tegningen af huset med køkkenet.

Han blev urolig under snakken med tømreren, der heller ikke havde betalt el-ler fået en faktura. Han frygtede, at han pludselig kunne blive rodet ind i be-stikkelsessagen. Tømreren kunne på stedet og uden nærmere undersøgelser sige, at han ikke havde betalt for køkkenet. Tømreren var med på rammeafta-len i Midtjylland. Han ved ikke, om tømreren havde relationer til Medtiltalte.

Tiltalte 1 har om forhold 2b forklaret, at han tog to tåbelige beslut-ninger, fordi han blev bange omkring markisen. Han har købt en markise af Medtiltalte. Medtiltalte tilbød ham en sådan for 15.000 kr. i hånden. Tiltalte 1 og hustruen drøftede det og ville gerne have markisen. Medtiltalte fik 15.000 kr. i en konvolut i Hjørring, og derefter gik det hurtigt. 14 dage senere var markisen monteret. Den blev pillet ned, da sagen begyndte at rulle. Han tænkte, at han ville få markisen væk, og så ville sagen forsvinde. Sagen forsvandt selvfølgelig ikke. Han var bange og frustreret, for han havde haft 25 gode år i forsvaret og ville ikke være en del af sagen. De 15.000 kr. havde han i kontanter til køb af inventar til sommerhuset. Hans forklaring nu er den rigtige. Den anden tåbelige be-slutning var, at han overfor politiet benægtede at have haft en markise. Han har ikke gennemlæst politirapporten, men han sagde, at han ikke havde haft en markise.

Medtiltalte ville have pengene kontant, og så kendte han en dygtig mand, der kunne levere. Tiltalte 1 overvejede ikke, at det måske ikke var helt efter bogen. Han troede ikke, at det var sort. Han fik ingen kvitte-ring. Han overvejede bestemt ikke, at det kunne være hæleri.

Tiltalte 1 har om forhold 2c forklaret, at han i 2019 fik leveret en em-hætte og en vaskemaskine. Han havde travlt på arbejde, og hans søn, Person 1, fik en lejlighed i København. Der manglede en emhætte og en vaskemaskine. Han spurgte Medtiltalte, om han kunne skaffe de ting, og det kun-ne han. Sønnen ville gerne have en anden farve emhætte, og Medtiltalte fik 400 kr. for det, og emhætte og vaskemaskine blev leveret i som-merhusets udhus. Der lå en seddel med adressen i København, som fakturaen skulle sendes til. Sedlen med adressen forsvandt ved levering, men sønnen fik ingen faktura. Tiltalte 1 rykkede flere gange Medtiltalte for fakturaen og fik til sidst at vide, at tingene var leveret fra Holstebro. Bestik-kelsessagen begyndte at ulme, og han fik sønnen til at skrive til leverandøren om at sende en faktura. Det ville de ikke, for sønnen var ikke registreret i regnskabsafdelingen. Han lod sønnen skrive om fakturaen, for han regnede med, at sønnen var registreret som køber. Da Person 1 ikke kunne komme igennem ringede han selv og kunne hverken få lov til at returnere eller betale. De nægtede at sende en faktura til ham, for FES havde betalt. Det fik alle alarmklokker til at ringe. Han ville betale, for tilsyneladende havde forsvaret betalt, og det gik ikke. Han gik til sin direktør, lagde kortene på bordet, og

dagen efter blev han sendt hjem. Det var frygteligt.

Han ved ikke, hvad messengerkorrespondancen vedrører, eller hvorfor den er kommet frem. Han ved ikke, hvad Medtiltalte har tænkt. Han kan slet ikke genkende det. Han var sikker på, at der blev faktureret til Person 1. Han ved ikke helt, hvad der er sket for Medtiltalte, og de kunne ik-ke få fat i ham. Det var dengang, Medtiltalte overvejede selvmord. Det med sms'er, som skulle slettes, siger ham intet. Alle var meget bekymre-de for Medtiltalte på dette tidspunkt.

Han har betalt for køkkenet og for markisen og har betalt 400 kr., for ombyt-ning af emhætten, så i hans øjne har han ikke tre gange fået leveret noget, som FES har betalt.

Der skete aldrig tilbageførsler, som Medtiltalte skriver, og det må politiet gerne undersøge hos både ham og hustruen.

Tiltalte 1 har foreholdt sin forklaring til retsbogen af 12. april 2023 supplerende forklaret, at opgaverne som udgangspunkt ikke kom ind til ham, men til et kontrolpunkt, hvor en en dygtig medarbejder kunne sætte kritiske opgaver i gang og i øvrigt listede tingene op. Sidst på året kiggede kontrolpunktet på alle opgaver og prioriterede dem. Tiltalte 1's an-svar var helt overordnet, og han var ikke med til at prioritere opgaverne.

Foreholdt retsbogens side 5 øverst, har Tiltalte 1 forklaret, at penge-ne lå hos ham som chef, men han prioriterede dem ikke. Det gjorde kontrolpunktet.

Han kendte ikke rammeaftalerne og havde ikke noget at gøre med dem, lige-som han ikke vidste, hvem der var med på rammeaftalen. Han mener ikke, at Virksomhed I/S og Virksomhed A/S 2 havde rammeaftaler. Der blev givet pen-ge til for eksempel en elektrikeropgave, men han vidste ikke, hvem der ud-førte den.

Foreholdt retsbogens side 7, sidste afsnit, har Tiltalte 1 forklaret, at han fik at vide, at der var leveret fra Tiltalte A/S. De 400 kr. for emhæt-ten blev bankoverført til Medtiltalte. Han kunne måske godt have overført 5.000 kr. til Medtiltalte, men han afventede at få en faktu-ra for de ting, sønnen gerne ville have

Tiltalte 3 har forklaret, at han kom ind i firmaet i 2006, hvor han overtog en del fra sin far. Siden faderens død i 2015 har han ejet 100 %.

Der har siden 2006 været et samarbejde mellem Tiltalte A/S og forsvaret. Tiltalte 3 har selv samarbejdet med Medtiltalte fra om-kring 2014. Relationen har over årene været sådan, at Medtiltalte kunne være stram i det og utilfreds. Sådan var det, da Tiltalte 3

kom ind i samarbejdet. Han var utilfreds med timer og mødetider.

Der blev ført en liste over betalinger, så de ikke blev snydt. Over årene blev der et stadig større indestående hos Tiltalte A/S. Listen blev styret af Tiltalte A/S' bogholder, Vidne 8, og så af Vidne 7. Som projektle-der var Tiltalte 3 også selv inde over listen.

Foreholdt ekstrakt 7, side 49, forklaring til politirapporten den 19. december 2019, 2.-3. afsnit, har Tiltalte 3 forklaret, at han havde en liste lig-gende. Den lå på pc'ens server, så bogholderen havde adgang til den. Vidne 8 og Vidne 7 sagde ikke, at det var problematisk at bruge den fremgangsmåde.

Da Vidne 7 sagde op, skyldtes det i høj grad problemer på hjemmefronten med dødsfald. Han skrev også i opsigelsen, at han havde en dårlig mavefor-nemmelse omkring listen. Det talte de om. Tiltalte 3 var da i Thai-land på ferie, så de var kun i kontakt per mail og muligvis en opringning. Vidne 7 sagde ikke mere i den forbindelse, end han skrev i opsigelsen. Tiltalte 3 husker ikke, hvornår han modtog opsigelsen, men det var nok den 21. marts 2019. Vidne 7 fratrådte straks og foretog end ikke overleve-ring til andre. De fortsatte efter Vidne 7's fratræden den hidtidige praksis. Tiltalte 3 havde spurgt selskabets revisor, som sagde, at den ikke var problematisk.

Medtiltalte arbejdede rundt i hele landet med vedligehold, projek-tering og renovering. Tiltalte A/S arbejdede for ham over hele landet.

Tiltalte A/S fik at vide, hvor tingene skulle hen. Derfor studsede han ikke over tingenes karakter. De fik fx at vide, at pizzaovnen skulle bruges i kanti-nen, og de har over årene leveret rigtig mange PH lamper til forsvaret. Dro-ner skulle bruges til at inspeicere tage og som et billigt alternativ til lifter.

Tiltalte 3 har aldrig været med til at rette til på fakturaer, så noget kom til at fremtræde som noget andet. Det mener han ikke, at han har. Fore-holdt ekstrakt 8, side 229, har han forklaret, at det drejede sig om et depot i By 1. Det er nok rigtigt, at han rettede fakturaen til, men de var selv med til at montere tørretumbleren, og ingen blev snydt.

Han husker ikke at have foreslået, at en pris blev hævet, så indeståendet hos Tiltalte A/S blev større. Foreholdt ekstrakt 8, side 230, har han forklaret, at han spurgte, om tilbuddet skulle hæves, for der var tit noget, der skulle la-ves. Han ville bare gøre det lettere for forsvaret. Deres system var meget specielt, og de kunne ikke få alle ting. Det var lettere at få de ting, når der var noget til gode. Han interesserede sig bare for, at tingene gik til forsvaret. Han gjorde det ikke for at få flere ordrer. Det var bare en service.

Registreringen på samme ordre i ekstrakt 1, side 31, havde ingen særlig be-tydning. Det vigtige var, at det var registreret. Posten Øvrige træk var udskilt

fra resten, for den vedrørte købte produkter og ikke timer. I nogle tilfælde foretog Medtiltalte selv indkøb og sendte fakturaen. Det måtte han godt. Overordnet er det, man ser på side 31, Medtiltaltes dispositi-oner. Der kunne godt være oprettet en sag for hvert enkelt indkøb eller være skrevet, hvor tingene skulle bruges. Det var ikke en bevidst overvejelse at la-de være. Meget er afhentet hos Tiltalte A/S.

Pengene på listen blev ikke brugt til Medtiltalte privat eller til an-dre privat. Foreholdt, at Medtiltalte har skrevet, at Tiltalte 3 vidste, at tingene gik til folk privat, fastholdt han, at han ikke havde vi-den om det, men han har haft folk ude i Medtiltaltes hjem for at sætte lamper op. Han ved ikke hvilke lamper, der var tale om.

Foreholdt ekstrakt 1, side 168, har Tiltalte 3 forklaret, at han var bekendt med Virksomhed 6's tilbud. De er lampeleverandører for Phillips og havde besigtiget stederne hos forsvaret. De sendte nok priserne til Medtiltalte, fordi de havde talt med ham. Tiltalte A/S købte lamperne gennem Virksomhed 7. Forsvaret er en kæmpekunde, så det sker, at man som un-derleverandør sender priser direkte til dem. Tiltalte A/S' pris var højere end Virksomhed 6's, fordi den var inklusive montering. Foreholdt ekstakt 1, side 177, har han forklaret, at Virksomhed 6 ikke kan montere. Tiltalte A/S må ikke købe direkte fra Phillips, så derfor købte de gennem andre. Medtiltalte kunne muligvis få tal fra Virksomhed 6 for at kontrollere Tiltalte A/S' pri-ser.

Tiltalte A/S sendte af og til et tilbud og efterfølgende blev det så en høje-re pris på grund af ekstraarbejder. Når prisen for lamperne til redningsstatio-nerne altid endte på 100.000 kr., skyldes det, at han blev bedt om det af Medtiltalte. Det gælder i alle sagerne med Ejendomstype. Der var typisk en masse ekstraarbejder, så det handlede ikke bare om at opbygge et større tilgodehavende på skyggekontoen, men nogle gange var det tilfældet.

Da Rigsrevisionen begyndte at kigge på Ejendomstype og stille spørgsmål, besvarede han flere mails. Han fortalte ikke om praksis med til-godehavender hos Tiltalte A/S, for han blev ikke spurgt ind til det. Han svarede sandfærdigt på spørgsmålene. Der var altid leveret varer for penge-ne. Der er dog sendt en enkelt kreditnota for noget, som alligevel ikke skulle laves. Han syntes, at det var naturligt at tage en snak med Medtiltalte om det, men mødet blev aldrig afholdt. De skrev kun på sms om et møde. Foreholdt ekstrakt 8, side 492, har han forklaret, at det ikke for ham var presserende at få samstemt forklaringer. Det var Medtiltalte, som gerne ville gøre det. Han mente ikke, at Tiltalte A/S havde gjort noget forkert, men sagen rullede jo i pressen, eller måske var det Rigsrevisionen, som da skrev. Foreholdt at han i ekstrakt 8, side 195, skrev og bad om, at de mødtes igen, erindrede han fortsat ikke, at der havde været et møde.

Foreholdt ekstrakt 4, side 59, har han forklaret, at hans far allerede forud for

2006 havde kontakt med Medtiltalte.

Foreholdt hjæpebilag med fremgangsmåde generelt, har Tiltalte 3 forklaret, at sidst på året gik der lidt panik i forsvaret, så da blev man bedt om at lægge noget oveni. Sidst på året havde forsvaret typisk fået nogle flere penge eller havde et budget, der ikke var brugt, og pengene skulle bruges in-den årets udløb.

I hans fars tid kom der også typisk nogle forudbetalinger sidst på året. Skyggekontoen var på ingen måde hemmelig i Tiltalte A/S. De andre projektledere i Tiltalte A/S kendte den også. Der blev løbende, flere gan-ge om måneden, brugt af skyggekontoen.

Foreholdt ekstrakt 4, side 61, har han forklaret, at det godt kan passe, at han selv kom ind over i 2014-15.

Der blev beslaglagt pc'ere hos ham, eller de blev kopieret under efterforsk-ningen.

Ekstrakt 4, side 110, viser arbejde, der er udført. Han fik første gang kend-skab til, at der verserede en sag, dagen før sagen kom i pressen.

Der er opsat lamper i Medtiltaltes kælder forud for sagen. Oplys-ningerne i hans system om dette arbejde kan ikke ændres uden at efterlade spor. Han har ikke kendskab til, at Medtiltalte har fået noget leveret gratis. Han fik udført helt sædvanlige opgaver.

Medtiltalte købte særligt de sidste par år selv varer og sendte fak-turaen til Tiltalte A/S til betaling fra skyggekontoen. Tidligere var det af mindre omfang, som han husker det. Det kunne være alt muligt, fx palleløfte-re, foldekasser og pizzaovne, som blev købt.

Isterningsmaskinen blev indkøbt, da Kaserne 1 blev renoveret med ny messe. Pizzaovnen skulle også bruges i messen. Kasernen blev renoveret over et par måneder. Foreholdt at der er 1 år mellem de to indkøb, har Tiltalte 3 forklaret, at der løbende blev indkøbt nyt.

Medtiltalte spurgte på et tidspunkt, om Tiltalte A/S kunne le-vere et pokalskab til de mange pokaler, som kasernen har. Han husker ikke årstallet. Han kan ikke forklaret, hvorfor der står arbejdsbord på fakturaen, men der blev også solgt nogle arbejdsborde til levering på Kaserne 1.

Der var mange pedeller på kasernerne, så dem købte Medtiltalte også ting ind til, fx blæser og trillebør.

PH lamper købte forsvaret rigtig mange af. Tiltalte A/S har leveret til he-le bygninger på en gang og til chefkontorer. Han har set foldekasserne på

lageret derude. Væglamper skulle også bruges på kasernen. Vinen skulle iføl-ge Medtiltalte bruges til vingaver til officererne. Tiltalte 3 var ikke vild med at købe vinen, og det sagde han, men han gjorde det al-ligevel. Han syntes ikke, at det var indretning af rum, men han fik at vide, at det var til forsvaret. Han tænkte ikke, at det kunne blive brugt til andet. Stry-gerullen var til kasernens vaskeri. Varmeblæserne var også til kasernen og kunne bruges mange steder.

Han vidste om købet af pokalskabet ikke, hvor det blev leveret fra. Det sagde Medtiltalte ikke. Han så fakturaen, for den var stilet til ham, og han godkendte den. Indkøbet skete over Tiltalte A/S, fordi forsvaret hav-de et tidgodehavende der. Han husker ikke, om Tiltalte A/S lavede lys i skabet.

Det var hans indtryk, at Medtiltalte ikke kun stod for Opgave, men også indretning af bygninger. Han studsede ikke over at po-kalskabet kom fra en møbelarkitekt.

Han havde ingen særlig opmærksomhed på Medtiltaltes brug af skyggekontoen. Der var ikke noget, som virkede forkert. Vidne 7's opsigelse havde heller ikke gjort ham opmærksom. Ingen havde sagt, at der var ting, som blev leveret til Medtiltalte privat. Der var kontrol over, hvad der blev købt. Tiltalte A/S fik at vide nøjagtigt, hvor tingene skulle bruges.

Han havde ikke noget at gøre med transport og levering af pokalskabet, og han vidste ikke, at det skulle leveres til Medtiltalte privat.

Tiltalte 3 har forklaret, at vaskemaskine og emhætte blev leveret efter, at der kom en mail fra Medtiltalte om, at det skulle leveres til forsvaret. Tiltalte A/S bestilte det, og emhætten blev efterfølgende sendt retur og erstattet af en anden. Medtiltalte hentede selv tingene og ville køre dem derop. Der var ikke noget, som gjorde Tiltalte 3 be-tænkelig i den forbindelse. Der blev hentet mange ting, som skulle andre ste-der hen i det område, som Medtiltalte dækkede.

Han var uenig i Vidne 7's vurdering af, at noget kunne være galt. Revisoren mente ikke, at der var noget galt, og hans egen fornemmelse var også, at alt var i orden. Nu kan han godt se, at der ikke var dokumentation på, hvor tin-gene kom hen.

Da sagen kom frem, lavede han et notat, ekstrakt 6, side 59. De havde ikke leveret en vaskemaskine i København og anede først ikke, hvad der var tale om, da Tiltalte 1 henvendte sig, men de leverer kun få af den type emhætter og fik derfor identificeret sagen. Tiltalte 1 og sønnen ville have en faktura, men der var sket betaling af forsvaret, så det kunne de ikke få. Tiltalte 1 accepterede det svar. Han ville så sende varerne retur,

men det ville Tiltalte 3 ikke acceptere, for det var forsvarets ejen-dom. Tiltalte 1 ville nok aflevere det på kasernen. Tingene var da i København hos Tiltalte 1's søn, eller det gik Tiltalte 3 i hvert fald ud fra, at de var. For Tiltalte 3 var varerne betalt, og sa-gen afsluttet. Han husker ikke, om det var ham eller Tiltalte 1, der nævnte den mulighed at returnere tingene til forsvaret, men de var umiddelbart forsvarets ejendom.

Tiltalte 2 har forklaret, at han indtrådte som medejer af Virksomhed I/S den 1. januar 2010 og udtrådte i starten af 2020. Der blev indgået udtrædelsesaftale af 14. januar 2020, ekstrakt 3, side 272, om øjeblikkelig udtræden på grund af denne sag.

Firmaet var noget presset af situationen og presseomtalen, og hovedleveran-døren, Virksomhed I/S, var ikke glad. Virksomhed I/S var lige blevet introduceret på Børsen og ønskede ikke Tiltalte 2 relateret til deres produkter. Vidne 10 var enig med Virksomhed I/S. Der var stor nervøsitet for virksomhedens overlevelse. Firmaet kunne ikke over-leve at miste en hovedleverandør. Han forlod derfor virksomheden med 12.500 kr. og intet andet.

I firmaet foretog han salg af produkter til private kunder og enkelte er-hvervskunder. Han havde intet at gøre med bogføring, men beskæftigede sig rent med salg. Han havde adgang til bogføringen, men kunne ikke finde ud af det. Vidne 11 foretog fakturering efter hans anvisninger. Det kunne også gå gennem Vidne 12 eller andre.

Når man solgte et køkken, betalte kunden normalt 60 % ved levering fra pro-ducenten til kunden. Det resterende beløb blev betalt, når installationen var færdig. Det kunne også gøres anderledes, men det erindrer han ikke konkret.

Han mødte første gang Medtiltalte omkring 2012 eller 2013. Han kom ind som enhver anden kunde. Han handlede ikke meget, men der var en stor sag om officersmessen i By 2, som skulle renoveres. Det var en god ordre, men nærmere 100.000 kr. end en million.

Han har mødt Medtiltalte privat flere gange. Det skete nogen tid efter 2012-2013. Der var tale om nogle få besøg hjemme hos Medtiltalte på Vej 1 og Vej 2.

Han har skrevet brev af 20. december 2019, ekstrakt 3, side 2. Firmaet havde bedt om hjælp til at gøre tingene rigtigt, og rådgiverne havde hjulpet med formuleringerne. Beløbet passer formentlig. De kunne via bogholderiet se forudbetalingerne. Han kunne også se forudbetalingerne i et excell ark, som han selv førte. Der var ikke et tilsvarende behov for at føre regnskab over forudbetalinger fra andre kunder. Han skrev brevet, fordi der manglede svar på nogle forudbetalinger, og hvordan de skulle bruges. Det hang ikke sam-

men med presseomtalen, men de drøftede ved årets udgang med Medtiltalte, hvad de mange penge skulle bruges til. Firmaet havde ikke tidligere skrevet et tilsvarende brev.

Der kom en indkøbsordre fra FES, og de kunne ikke umiddelbart se, hvad pengene skulle bruges til, så opgaven kunne ikke udføres. Der kom bare nog-le penge, som de så havde stående. Revisionen sagde, at pengene skulle med i regnskabet. Han ved ikke, hvorfor de ikke kunne få et klart svar. Det var Medtiltalte, som de talte med. Generelt blev forudbetalingerne brugt til renoveringsopgaver eller vedligehold af eksisterende bygninger. Somme tider blev der også købt løsøre. Løsøre var i småtingsafdelingen beløbsmæssigt; nogle tusinde kroner. Det var forsvarets penge, og Medtiltalte disponerede over dem. Han kunne bruge dem, som han ville. Der var i firmaet stor tillid til hans dispositioner. Tiltalte 2 var of-te ikke involveret i de enkelte fakturaer, men kun i de større køb af fx køkke-ner. Han husker ikke køb fra andre leverandører.

Foeholdt ekstrakt 3, side 4, har Tiltalte 2 forklaret, at han nok kender tallene, men han husker ikke nærmere. Beløbene på side 11 har han selv inført. Han går ud fra, at pengene kom fra Tiltalte A/S, men han kan ikke forklare, hvorfor det skete. Det var usædvanligt, men pengene skulle bruges til nogle opgaver. Han husker, at der har været tale med Medtiltalte om det, men ikke hvad der konkret blev sagt. Det var bare penge, som var til rådighed der. Han husker ikke, hvorfor forudbetalingerne kom. Praksis med forudbetalinger blev etableret i 2017, som han husker det. Ord-ningen med forudbetalinger i 2018 blev sendt per mail fra Medtiltalte. Der kom bare en besked om, at der kom nogle penge. Han kan ikke sva-re på, om der var en nærmere beskrivelse. Han satte bare beløbet ind i regnearket, for det var ikke en decideret indtægt ifølge revisionen. Når der kom fakturaer, skrev bogholderiet, at der skulle betales af tilgodehavender. Den nærmere fremgangsmåde husker han ikke. Der var kun kontakt med Medtiltalte hos forsvaret, og Medtiltalte sendte pengene. I praksis var det kun ham, der brugte af forudbetalingerne.

De fik forudbetalingerne, fordi der blev samlet sammen til projekter det kom-mende år, og sådanne ordrer håbede firmaet at få. Når de skulle have penge af forsvaret for indkøb, blev mindre serviceopgaver ofte betalt af tilgod-ehavendet. Medtiltalte bestemte, om det skulle ske sådan, eller om der skulle udstedes en faktura. Der blev leveret til depoter rundt omkring på forsvarets adresser. Medtiltalte hentede ufatteligt lidt selv, men det er nok sket. Mange af de små opgaver gik udenom Tiltalte 2.

Medtiltalte oplyste, at hans privatadresse var en embedsbolig, og Tiltalte 2 opfattede derfor ikke levering dertil som levering til privatadresse.

Alle bestilling, også fra andre leverandører, blev foretaget af Vidne 12

Tiltalte 2 kan ikke klart huske, om Medtiltalte har bestilt andre varer hos ham, men i så fald gav han ordren videre. Han er gået videre med bestillinger fra Medtiltalte.

Foreholdt ekstrakt 3, side 11, kunne Tiltalte 2 ikke svare på, hvorfor Virksomhed A/S 8 skulle betale en regning. Brevet tyder på, at de havde penge stående for det firma. Virksomhed A/S 8 var leve-randør til forsvaret.

Det ville gøre ondt, hvis firmaet skulle lukke, og derfor indgik han fratræ-delsesaftalen. Virksomheden er siden solgt.

Firmaet lavede ingen rammeaftaler med forsvaret.

Medtiltalte betalte ikke 60 % ved levering, for han var en personlig kunde, der skaffede dem mange ordrer. Han havde en særstatus. Der var de-suden leveringsproblemer vedrørende ordren. Derfor blev han en undtagelse fra hovedreglen.

For ham var Medtiltalte identisk med FES.

Vidne 11 stod for bogholderiet og Vidne 12 for indkøb. Han ville ikke selv kunne lave en faktura.

Vidne 11 og Vidne 10 var et par og levede sammen. Han ved ikke, om de var gift.

Tiltalte 2 har om levering af køkken til Tiltalte 1's som-merhus forklaret, at han kun husker, at Medtiltalte var en forlænget arm i forhold til opgaven. Han ved ikke hvorfor. Han vidste, at køkkenet var til et sommerhus. Det sagde enten Tiltalte 1 eller Medtiltalte.

Foreholdt ekstrakt 3, side 76-77, huskede han køkkenet, som det fremgår af tegningen. Den angivne leveringsadresse var vist Tiltalte 1's daværen-de privatadresse og ikke sommerhuset. Den slags fejl kan sagtens ske. Han var i kontakt med Tiltalte 1, for Tiltalte 1 skulle inden bestil-ling vælge det, han gerne ville have, og han og hustruen besøgte derfor buti-ken, hvor de blev ekspederet af Tiltalte 2. Tegningen bliver som regel lavet sammen med kunden. Der blev nok lavet en aftale i butikken. Medtiltalte havde ikke noget at gøre med bestillingen og var ikke inde i butikken. Han regner med, at Medtiltalte har anbefalet butik-ken, men han husker ikke, hvorfor han mener det.

Han har forstået, at der ikke blev sendt en faktura til tømreren. Tømreren havde entreprisen med at opføre sommerhuset og skulle have haft fakturaen, men det skete ved en fejl ikke. Tiltalte 1 sagde nok, at regningen

skulle sendes til hovedentreprenøren. Det er helt sædvanligt at ordne det på den måde. De fik desværre ikke sendt regningen. Det var en menneskelig fejl. Tingene blev ikke faktureret, som de skulle, og han kan ikke sige hvorfor. Fakturaen blev således ikke betalt. Flere år senere blev den betalt. Tiltalte 1 henvendte sig i butikken og sagde, at han havde fundet ud af, at der ikke var sket fakturering. De satte derfor en undersøgelse i gang i bogholderiet, som kunne bekræfte, at der ikke var sket fakturering. De blev enige om at lave en faktura. Den er i ekstrakt 3, side 74, faktura af 3. januar 2020. Det håndskrevne er ikke skrevet af ham. Han kan ikke genkende hånd-skriften. Den første linje kan være leveringsadressen, som den skulle have været, altså tømrerens adresse. Den anden linje kan han ikke forklare. OB står for ordrebekræftelse. Fakturaen blev betalt af Tiltalte 1.

Der var ingen aftaler om, at der skulle ske modregning i forsvarets tilgodeha-vender.

Det var udelukkende bogholderen, Vidne 11, som undersøgte, om der var sket betaling. Han husker ikke, om der var tale med hende om, hvorvidt der var sket betaling.

Foreholdt ekstrakt 7, side 41, bekræftede Tiltalte 2 at have sagt, at der var sket fakturering til tømreren, for det troede han dengang. Han sagde dog også, at det var uvist, om der overhoved var sendt en faktura.

Foreholdt ekstrakt 6, side 53f, har Tiltalte 2 forklaret, at han og Vidne 10 dengang var interessenter, og Vidne 11 stod for bogholderiet, men han ved ikke hvad de to, som var samlevende, har talt om. Bogholderiet burde have udstedt fakturaen i 2014.

Tiltalte 2 har om forhold 4 og ekstrakt 3, side 18, forklaret, at han ikke husker fakturaen på montering af diverse på Adresse 1 el-ler den efterfølgende ordrebekræftelse på rullebord m.m. Håndskriften på si-de 18,19 og 20 ligner Vidne 11's, men han er ikke helt sikker.

De regnede med, at Medtiltalte boede i en embedsbolig. Det mener han, at Vidne 10 sagde. Regningerne blev betalt af forsvarets tilgodehavdende. Tingene i sig selv kom ikke ind i firmaet, men blev sendt di-rekte fra leverandøren til kunden. De betalte regningen, fordi Medtiltalte bad om det. Han regnede med, at tingene var til vedligholdelse af en embedsbolig og tænkte ikke nærmere over det.

Han kan ikke sige om han har set ekstrakt 3, side 20. Han har under ingen omstændigheder foretaget bestillingen eller godkendt fakturaen. Han holdt bare styr på regnearket med forsvarets tilgodehavende. Tilsvarende fakturaen på side 21. Han husker ikke at have set en faktura på cykeludstyr. Det har generelt været sådan. Han har kun fået beløbene at vide fra bogholderiet bogholderiet. Han kan ikke sige nærmere om det. Det må man spørge

Vidne 12 om. Han ved ikke, om nogen undrede sig over bestillingerne, eller han husker det i hvert fald ikke.

Normal praksis var, at det var andre, der bestilte og godkendte fakturaer, så det giver ikke mening at foreholde ham dem. Det var normalt Vidne 12, der bestilte.

Han kan ikke svare på, om der var samtaler med Medtiltalte om nogle af bestillingerne, og han vidste ikke, at nogle ting blev leveret til ham privat. Han ved ikke, om bestillingsteamet har set regnearket, men de vidste, at der var et tilgodehavende, som Medtiltalte kunne bruge. Han erindrer ikke, at nogle varer, fx højstole, havde en speciel karakter. Han kan ikke svare på, hvad andre har talt om.

Der var som regel to personer i bestillingsteamet. Det var Vidne 12 som gen-nemgående person, og så var der en Person 2 og en Person 3, men Vidne 12 var den erfarne og dygtige. I bogholderiet var der kun Vidne 11.

De havde en forventning om, at forsvaret under alle omstændigheder kunne betale for de bestilte varer, hvad enten der var et tilgodehavende eller ej.

Han husker køkkenet, ekstrakt 3, side 89 ff, som Medtiltalte købte, og han stod selv for salget. Betaling skulle være sket helt normalt med udste-delse af en faktura til kunden og betaling med Medtiltaltes og Person 4's private midler. Det var aldrig på tale at betale af forsvarets tilgode-havende. Der skulle ske levering på Vej 2. Han husker ikke, om det skete korrektioner i forhold til den oprindelige aftale, men januar 2020 var meget hektisk for ham.

Købet blev planlagt ret hurtigt efter købet af Vej 2 i foråret 2019. Det kan godt passe, at de skrev om det i februar 2019, ekstrakt 3, side 165. Han ved ikke, om sms'en kan dreje sig om andet.

Der var over årene nogle private besøg, men det var mest Medtiltalte, der besøgte ham.

Han kan ikke forklare, hvorfor tilbuddet er dateret efter fakturaen. Køkkenet blev leveret omkring sommerferien 2019. Foreholdt ekstrakt 3, side 167, sms af 20. juni 2019, kan det godt passe, at levering var sket da, men der var vist en successiv levring til husets rum, og der var en del restordrer, så det kan forklare, at fakturering først skete et halvt år senere.

Foreholdt sms af 10. december 2019 kunne Tiltalte 2 ikke forkla-re, hvorfor han fik den sms, eller hvad den handler om. Han var meget overrasket over den og kan ikke forklare om baggrunden. Ønsket om en udspecificeret faktura undrede ham, for købet var minitiøst gennemgået i for-retningen. Han ved ikke, hvor det med prisen kommer fra, eller hvad

Medtiltalte mener med, at Tiltalte 2 skulle inddrages i en sag. Tiltalte 2 har aldrig sendt fupfakturaer eller fakturaer i det hele taget. Tilsyneladende var de ikke gode venner længere. Han kan ikke forkla-re nærmere om det.

Foreholdt sms af 6. oktober 2019 har Tiltalte 2 forklaret, at der her omtales tilbud på en opgave for forsvaret i By 2. Han mener, at der var mere end fire køkkener. Vidne 2 er nok Vidne 2. Han kan ik-ke forklare, hvad Vidne 2 ikke vidste.

Foreholdt ekstrakt 3, side 124, har Tiltalte 2 forklaret, at han intet aner om det indgåede forlig, da det ligger efter hans fratræden.

Foreholdt ekstrakt 3, side 87, har Tiltalte 2 forklaret, at han var presset. Det var tæt på hans udtræden. Han husker ikke nærmere om bag-grunden.

Foreholdt sms af 16. februar 2019 har Tiltalte 2 forklaret, at han ikke husker, om master badet blev planlagt allerede da, eller hvad det drejede sig om. Der blev kun leveret et master bad. Han kan ikke forklare, hvorfor der ikke blev lavet et tilbud før i december. Han var den eneste sælger og led under almindelig travlhed. Det er muligt, at der skulle tages nogle mål eller andet. Der sendes almindeligvis en ordrebekræftelse og perspektivtegninger, og det tror han også, at der er sket i denne sag. Der har nok været mange rettelser. Han kan ikke forklare, den sene fremkomst af tilbuddet.

Medtiltalte var en glad mand og altid positiv med gode kommenta-rer. Han kaldte alle "søde".

Køkkenet hos Medtiltalte var en stor opgave, og montering kunne godt strække sig over lang tid.

Tiltalte 4 har forklaret, at han ejer Tiltalte ApS alene. Det er nu lukket ned, fordi han har fået stress. I 2016-17 havde han 24 ansat-te. I slutningen af 2017 gik han ned med stress, og han afhændede over 2 år aktiviteterne, indtil der nu kun er ham selv, hans kone på deltid og hans søn, som arbejder for det. Da firmaet var stort gjorde han maling klart, ledede og fordelte og sad på kontoret. Da firmaet blev mindre, skulle han ud at arbejde, men helbredet ville det ikke, og han har reelt ikke lavet noget siden 2017. De lever nu af nogle gamle huse, som de istandsætter og udlejer.

Han har arbejdet for forsvaret og har arbejdet sammen med Medtiltalte i 5-6 år fra omkring 2014. Det var ikke altid Medtiltalte, som han havde kontakt med. Han talte også med en del andre. Forsvaret havde ikke tilgodehavender hos ham, og der var ikke situationer, hvor nogle indkøb skulle lægges oveni en entreprise.

Foreholdt ekstrakt 7, side 73 ff, politiafhøring den 13. januar 2021, har Tiltalte 4 forklaret, at det er rigtigt, at han har sagt, at der ingen skygge-konto var. Han husker ikke at have sagt, at der blev lagt beløb oveni ordrer.

Han har engang lagt noget ud, men han fik aldrig pengene. Det var nok for møbler, en stålreol, fra Virksomhed A/S 2. Den blev leveret på hans værksted og afhentet der af Medtiltalte. Han fik aldrig noget konkret at vide, og det smuttede i travlheden. Det var noget til en bygning. Medtiltalte prøvede nogle gange at få projekter gjort færdige for brugerne. Han regnede med, at han fik sine penge senere, men det skete aldrig. Han mener ikke, at have lagt noget ekstra ind i en indkøbsordre.

Det var noget med, at der ikke var penge til at gøre et projekt færdig, og der-for skulle han lægge ud for Virksomhed A/S 2. Han husker ikke, om han undrede sig. Han ville gerne holde sine mænd i arbejde og derfor stå sig godt med forsvaret. Han tænkte ikke over, om det kunne have konsekvenser at sige nej. Han husker ikke, om han overvejede, om det kunne koste arbejde. Det gik lidt hurtigt. Han husker ikke, om han har sagt, som der står i ekstrakt 7, side 78. Måske har han sagt det. Medtiltalte delte arbejde ud, så det var altid godt at stå sig godt med ham. Gjorde man ikke det, fik man in-genting.

Han drøftede først senere tingene med sin hustru. Hun vidste først senere no-get om det. Hun bogførte bare for ham. Han har nok sagt til politiet, at der havde været diskussioner med hende. Det tror han, at der var, men det er mange år siden, så han er ikke sikker. Som bogholder holdt hun ham i ørerne.

Han har måske på et tidspunkt sagt nej til at købe noget vin for Medtiltalte, men ellers husker han ikke at have sagt nej. Han tænkte ikke så meget over det, at han følte sig presset. Foreholdt ekstrakt 7, side 78, 1. afsnit, tror han bare, at han har sagt, at det var dumt at komme i unåde. Det fik ingen konsekvenser at sige nej til vinen. Han fik rammeaftalen ved at være billigst. Han havde sikkerhedsgodkendte medarbejdere, så han blev inviteret til at give tilbud. Han erindrer ikke at have sagt, som der stod længere nede på siden, men han ville gerne stå på god fod med Medtiltalte og få mulighed for at give en pris på arbejde. Han var ikke så meget under pres.

Man skal opfylde en masse kriterier for at få forsvaret som kunde. Det er sv-ært at komme i betragtning. Man skal vise, at man er økonomisk solid og ha-ve et vist antal folk til rådighed, så man kan klare et vist antal opgaver. Man skal også have en ren straffeattest. Når man skulle ind for at udføre en opga-ve, fik man et adgangskort for en vis periode. Den clearing havde Medtiltalte vist intet at gøre med.

Kontakten med Medtiltalte opstod, da Tiltalte 4 havde fået rammeaftalen. Medtiltalte kom og præsenterede sig. Der var også andre i By 1, hvor Tiltalte 4 har firma, og Medtiltalte var

mest i By 2.

Rammeaftalen gik op til et vist beløb. Der kom en indkøbsordre, og han skul-le sende en regning. Han har sendt regninger til hovedentreprenøren, når han var underentreprenør. Man gav afhængigt af størrelsen også bud på under-entrepriser. De blev som regel givet til overentreprenøren, der så afgav et samlet bud til Medtiltalte eller andre. Han havde kontakt med Medtiltalte om direkte maleropgaver.

Han blev bedt om at foretage indkøb af reoler og andet inventar for cirka 115.000 kr. Hans hustru, Person 5, kunne nok ikke forstå, at han skulle indkø-be det. Han opfattede det som, at der manglede finansiering til at gøre en bygning færdig, og Medtiltalte prøvede at opfylde brugernes ønsk-er. Udgiften var ikke med i tilbuddet, så det skulle betales ved siden af. Han regnede med at få pengene. Der var aldrig tale om, hvorvidt han skulle skrive en regning, men han havde haft til hensigt at skrive en. Det skete bare aldrig. Det sejlede ofte for ham.

Hans kunder i øvrigt var 5-6 boligforeninger, en masse private og flere kom-muner. Forsvaret var en kunde af varierende størrelse. Nogle år var forsvaret en tredjedel af omsætningen, og andre år var det beskedent.

Foreholdt ekstrakt 5, side 263, faktura fra Virksomhed 1 på blandt andet to robotplæneklippere, har Tiltalte 4 forklaret, at de skulle le-veres til ham selv. Han har en udlejningsejendom, hvor de skulle køre. De skulle monteres. Han kan ikke forklare og vidste ikke, at beløbet for monte-ring svarer præcist til betalingen for fem haveredskaber. Han talte med Medtiltalte om sine udfordringer med to græsplæner, og Medtiltalte havde en god forbindelse, der kunne skaffe plæneklipperne. Han fik en god pris og takkede ja. Han har aldrig købt haveredskaber til Medtiltalte. Foreholdt ekstrakt 5, side 77, midt, fastholdt han, at han ingen erindringer har om indkøb af haveredskaber.

I 2019 var der i firmaet kun hustruen på fleksjob, sønnen og en enketl maler, der stoppede i 2019 De havde sagt alle store arbejder fra sig eller solgt dem. De arbejdede fortsat lidt for FES, men de kunne kun klare småjobs. Firmaet skulle efter planen lukkes ned.

Der kom nogen ud og talte med ham i 2021. Der kom tre. Hustruen var til stede. Han ønskede at gennemlæse sin forklaring, men fik aldrig mulighed for det og fik heller ikke da beskikket en advokat. Det skete først i juni 2022. Han husker en afhøring af ham i februar 2021. Den blev foretaget af en da-me. Det kunne godt være den Person 6, som også var med første gang. De talte om indkøbene hos Virksomhed 1. Hustruen og han blev denne gang afhørt hver for sig. De sendte efterfølgende noget dokumentation til politiet. Det ordnede hustruen. Der blev svaret, at automowerne udgik af sagen. Det var rart. De troede, at det var det. Derefter hørte han ikke om au-

tomowerne før langt senere. De blev ikke nævnt, da han blev afhørt som di-rektør for selskabet.

Plæneklipperne var af forskellig størrelse, for de skulle bruges på plæner af forskellig størrelse ved en ejendom med 20 lejligheder. Montering var de kabler, der afgrænsede plæneklippernes område.

Plæneklipperne er leveret, men aldrig monteret, for der kom en uoverens-stemmelse mellem ham og Vidne 4 fra Virksomhed 1. Vidne 4 sagde, at de skulle ud til Medtiltalte, og Tiltalte 4 var uenig. De kom op at skændes om det. Tiltalte 4 havde kontaktet Vidne 4, fordi der al-drig var sket montering, og det var han gal over. Nu står de hos ham og skal monteres af et andet firma.

I 2019 havde han ingen interesse i at please Medtiltalte, for han havde alligevel ikke ansatte til at udføre større opgaver.

Foreholdt ekstrakt 7, side 81, øverst, sigtelsen, husker han ikke, hvad han svarede, da han blev sigtet. Foreholdt at det er noteret, at han erkendte sig-telsen, forklarede han, at betjenten ringede, da han var på vej på ferie, og be-tjenten sagde, at det nok var klogest at få en advokat. Den pågældende betjent havde været ude til afhøringen, og han lod plæneklipperne udgå. Efter ferien talte Tiltalte 4 med advokaten. Han husker ikke, at han da eller senere gjorde opmærksom på, at han ikke troede, at der var et forhold vedrø-rende plæneklipperne.

Tiltalte 4 har supplerende forklaret, at han fik besøg af Medtiltalte, der spurgte til hans helbred efter stresssygemeldingen. Medtiltalte havde nogle opgaver, men tiltalte kunne ikke påtage sig dem.

Tiltalte havde nævnt, at han skulle bruge to automowere til en ejendom i By 1, og Medtiltalte havde forbindelser, der kunne skaffe dem. Han bad også Virksomhed 8 om en pris på de samme automowere. Han fik et tilbud derfra. Medtiltaltes tilbud var dog det billigste. Rent praktisk klarede Medtiltalte bestillingen, og tiltalte fik en faktura, som han betalte.

Vidne 1 har forklaret, at hun siden 2019 har været chef i Afdeling 1 i FES, hvor Medtiltalte var ansat. I 2013-14 var hun nok chef for porteføljestyrelse i Afdeling 2. Hun har været ansat i styrelsen siden 2011.

Før 2019 var hun vidende om, at Medtiltalte var ansat, men hun havde ikke ledelsesansvar for ham. Hun overtog ham fra Tiltalte 1, der under en vakance var Medtiltaltes chef.

Hun er bekendt med Rigsrevisionens rapport. Kritikken ramte ret meget hen-des afdeling. Hun er enig i mange af rapportens konklusioner. Der var ting, de ikke var vidende om, og stor kritik af processen. Den del er hun enig i. Der var problemer med funktionsadskillelsen i indkøbsafdelingen, og det var det største problem. Funktionsadskillelse betyder, at der er en person, som bevilger, en person der foretager indkøbet, og en person der modtager varen og betaler for den. Det skal helst være tre forskellige personer, og særligt de to sidste funktioner skal varetages af to forskellige personer. Der var før Rigsrevisionens rapport ikke en systematisk kontrol med, at købte ting rent faktisk var der. Projektlederen havde prokura til at gennemføre og afslutte et køb. Det var på byggeprojekter, at der manglede funktionsadskillelse, for an-tagelsen var, at bestilte man renovering af en kaserne, ville man se, hvis det ikke skete. Hun mener, at der var funktionsadskillelse på indkøb af løsøre.

Foreholdt at der er købt en del løsøre, som måske er endt andre steder, har hun forklaret, at man i ledelsen var uvidende om det.

Hun blev først med efterforskningen bekendt med, at der var tilgodehavender hos forskellige leverandører. Det var almindeligt at holde en afleveringsfor-retning med leverandøren, men det var samme person, der foretog indkøb og afleveringsforretning.

Nu er der rettet op på tingene. Hun blev ansat med den opgave at rydde op i processerne og skabe ensartede processer. Da rapporten kom, lavede de en feberredning, hvor alle betalinger blev stoppet, mens de fik overblik, og der-efter blev der hurtigt etableret funktionsadskillelse. Der er lavet nye manua-ler, og procedurer er ændret, men de kan fortsat ikke forhindre, at der langs-omt opbygges et tilgodehavende hos en leverandør.

De firmaer, som har leveret løsøre, fx Virksomhed A/S 2, har forsvaret hende be-kendt ikke handlet med. Virksomhed 1 kan have været leverandør på driften, men det ved hun ikke.

Foreholdt bilag 1a, har vidnet forklaret, at hun ikke har kendskab til fragtfir-maet, men hun kan ikke udelukke, at de har leveret til forsvaret. Virksomhed 9 kan meget vel have leveret til driften. Hun har kun undersøgt Virksomhed A/S 2, og forsvaret har mange leverandører, så hun kan ikke være sikker.

De åbnede nogle mailbokse og fandt opgørelser over skyggekonti i Medtiltaltes mail samt forskellige versioner af tilbud, som de kunne gen-finde i opgørelserne. Der blev givet tilbud, som var højere end den reelle pris, og overskuddet blev ført over som et tilgodehavende. De interesserede sig i første omgang for Ejendomstype, for dem havde Rigsrevisionen spurgt til. Det var bestemt ikke praksis at opbygge sådanne tilgodehavender. En anden medarbejder, Vidne 3, havde gjort det samme, men uden at pengene gik ud af forsvaret. Alligevel blev han afskediget. Der er brugt meget energi på at tale om den praksis, og det synes ikke at være noget, an-

dre har gjort. Det er helt imod den måde, man arbejder på. Det er ikke den enkelte medarbejder, der skal prioritere midler. Det sker i stedet centralt.

Der var ikke fra ledelsens side et krav om at bruge alle penge før årets ud-gang og alternativt gemme dem. Der har været en tankegang om at gennem-føre projekter hurtigt sidst på året for at få pengene brugt. Det har gennem mange år været sådan, at der bruges mange penge sidst på året, men det var meget få medarbejdere, der havde et så stort afløb sidst på året.

Foreholdt ekstrakt 1, side 9, Ejendomstype i By 3, kunne vidnet bekræfte, at tilgodehavender blev opbygget på den måde. Der blev indhentet et tilbud fra en underleverandør, og differencen mellem leverandørens tilbud og underleverandørens blev sat ind på en skyggekonto. Hun ved ikke, om Virksomhed 6 kunne installere. Det er bemærkelsesværdigt, at prisen var den samme for alle Ejendomstype. Der var to tilbud, og det højeste blev faktureret forsvaret. Det var bemærkelsesværdigt, at alle tilbud var på 100.000 kr.

Hun kender til Tiltalte 1's sag. Hjemsendelsen skete efter en henven-delse fra Vidne 2. Hun har bare afleveret information, men ikke foretaget hjemsendelsen. Hun kender materialet bag. Hun kender kun til vas-kemaskinen ud fra henvendelsen fra Vidne 2. Han ringede meget påvirket og sagde, at Tiltalte 1 lige havde spurgt, om der var et sted på kasernen, hvor en vaskemaskine kunne placeres, for den tilhørte forsvaret. Hun bad om at få det i en mail. Det var efter, at sagen var begyndt at rulle i pressen. Hun undrede sig over, at Tiltalte 1 havde forsvarets vaskemaskine hos sig. Hun gik op til Tiltalte 1's chef, Person 7, og fortalte ham om henvendelsen, så han kunne håndtere det personalemæssigt, mens hun gik til jurist. Hun forventede, at der ville ske an-meldelse af forholdet. Hun ved, at Tiltalte 1 efter en samtale blev hjemsendt, og at Person 7 lavede en anmeldelse efterfølgende.

I oktober 2019 fik de indikationer om Ejendomstype, og hun bad Medtiltalte og Vidne 2 om en samtale. Hun spurgte ind til forholdene, og de erkendte, at de havde noteret modtagelse, før det var sket. Hun bad dem skrive om det til brug for Rigsrevisionen. Medtiltalte kom ind og var meget berørt. Han havde klokket i det, men ikke gjort noget for egen vindings skyld. Hun troede dengang, at det kun handlede om forker-te datoer for levering.

Da de hørte om whistlebloweren, eskalerede det. Hun mener ikke, at hun har talt med Medtiltalte i tiden op til, rapporten kom ud, over det med datoerne. Da rapporten kom, blev der allerede den 4. december 2019 foretaget politianmeldelse af Medtiltalte og Vidne 2.

Medtiltalte skrev til hendes private mail, og hun er i tvivl om, hvorvidt hun svarede på skrift eller ringede, men hun rådede ham til at gå til politiet med sine erkendelser. Han skrev, at han godt vidste, at han havde

gjort alt muligt forkert. Han var en samler og havde psykiske udfordringer. Han var en meget sårbar medarbejder i fleksjob og havde haft sygemeldinger. Det var en lang, forvirrende mail. Processerne havde været trælse, og han var aldrig blevet oplært, så han var kommet til at gøre nogle forkerte ting. Han nævnte i den forbindelse nogle konkrete ting.

Foreholdt ekstrakt 1, side 71 ff, mail fra Medtiltalte, har hun forklaret, at hun havde ringet til ham og fortalt, at han blev partshørt. Det blev han voldsomt berørt af, og hun opfordrede ham til at fortælle alt. Efter det kom de til at se på, hvad der var sket, og man kunne regne ud, at der var en oplevet accept af, at man iværksatte opgaver, der ikke kunne afsluttes in-den årets udgang. Medarbejdere kan havde oplevet det som acceptabelt at betale for opgaver, inden de var færdige, og den handlemåde har derfor ikke fået ansættelsesretlige konsekvenser for nogen medarbejdere, men det har fået konsekvenser, hvis man selv administrerede en buffer udenom systemet. Der har i organisationer været en chef, der var bekendt med den praksis med at iværksatte arbejde sent. Person 8 har rost den medarbejder, der fik pengene brugt. Der har været en forestilling om, at det kunne lade sig gøre. Der har i andre afdelinger været en generel undren over dispositionerne i december, der ikke altid var lige kloge, og der blev købt til lager til senere projekter. Der er derfor nu indkøb for 40 millioner kroner oplagret rundt omkring.

Person 7 blev opsagt i konsekvens af denne sag, og det blev direktøren også. De blev ikke politianmeldt. Der var mange drøftelser med politiets ef-terforskere for at sondre mellem det strafferetlige og det ansættelsesretlige i sagen.

Ledelsespraksis var, at man accepterede forudbetaling. Der var et pres for at få pengene brugt sidst på året, så der blev betalt for opgaver, der først var færdige i februar. Det blev ikke accepteret at lave opsparinger hos leveran-dører. Der var ikke styringsredskaber til at køre på tværs.

Forvaltningsmæssigt var det ikke i orden at have penge stående hos leveran-dører, for overskydende midler skulle tilbage i puljen og fordeles igen.

Der var et ledelsesmæssigt pres, fordi man skulle bruge bevilgede midler i stedet for at levere tilbage. Fandt man midler sidst på året, kunne man ikke nå at lave aftaler om udlån til andre afdelinger.

Hun overtog Medtiltalte fra Tiltalte 1 med besked om, at han var entusiastisk og dygtig, men et rodehoved, som der skulle ryddes op efter. Hun kunne rigtig godt lide Medtiltalte. Han var fleksansat, men havde langt den største produktion i afdelingen, og det havde hun reageret på, inden rapporten kom. Der kom også klager over ham, fordi han var speciel, og der skulle som sagt ryddes meget op, så han krævede meget energi fra en leder. Han hverken kunne eller ville ikke følge reglerne. Før hende var der nok en vis tilfredshed med, at han ikke fulgte reglerne, men

hun blev ansat til at rydde op i det. Der var et ledelsesmæssigt pres, som han beskriver, og som hun har fuld forståelse for. Medtiltalte agerede anderledes end andre medarbejdere.

Vidne 6 har forklaret, at han er møbelarkitekt og driver virksomhed med at tegne og producere møbler fra Virksomhed 3. Det er alt fra be-stillingsopgaver til skærebrætter og skabe.

Han har solgt ting til Medtiltalte. Det var i 2016. Medtiltalte kom og var ret begejstret for vidnets ting. Han ville gerne købe noget, men vidste ikke hvad. Han ringede og ville have noget til en ferielejlighed på Bornholm. Det endte vist med nogle skabe. Han købte forskellige ting. Der var meget tale om, hvad han skulle have, og det var lidt forvirrende. Medtiltalte tog selv tingene med hjem i sin bil.

Foreholdt ekstrakt 4, side 103, har vidnet forklaret, at der står Tiltalte A/S, fordi Medtiltalte skulle bruge tingene til sit firma. Han mener, at Medtiltalte sagde, at han havde et Firma. Han husker ikke, hvorfor han stilede fakturaen til Vidne 8, men det må han have fået at vide, at han skulle. Der står "arbejdsborde" på fakturaen, men der endte med at blive leveret et skab. Han er ikke helt sikker.

I 2019 var det samme mønster som tidligere. Der var hele tiden noget, der skulle laves om; træsorter, størrelser o.s.v. Skabet skulle bruges til pokaler i en idrætsklub eller lignende. Han husker ikke, hvem der betalte. Han sendte fakturaen på mail. Han husker ikke, om det var til samme firma. Den skulle stiles til Tiltalte 3. I 2019 skulle Medtiltalte hente skabet hjem, men så skulle han ud at rejse i stedet, og vidnet fik en adresse, som skabet skulle sendes til. En flyttemand sørgede for levering. Adressen fik vidnet nok på en mail.

Vidne 2 har forklaret, at han blev ansat i FES omkring 2016. Han var ansat i 4 år og fratrådte som følge af denne sag. Han blev partshørt efter en hjemsendelse og valgte at sige op. Han var ansat som Stilling 4. Han var først i Skive og derefter i By 2. Han varetog opgaver op til et vist beløb, og han skulle tage sig lidt af andre opgaver. Han bistod også andre afdelinger med at udføre byggeledelse. I princippet var der et rådgivende ingeniørfirma, som definerede de opgaver, der skulle udføres af vidnet og andre. Det var Afdeling 3 i Hjør-ring, der prioriterede opgaverne.

Når der var en opgave, tog de ud, besigtigede den og beskrev den. De fik til-bud hjem og fik den udført.

Der var rammeaftaler med entreprenører indenfor de forskellige områder, og vidnet brugte de rammeleverandører. Afhængigt af beløbet kunne man enten bare give opgaven til leverandør 1, eller man kunne indhente tilbud blandt

entreprenørerne på listen. Var projektet over en vis størrelse, gik det til en anden afdeling.

Han kender Tiltalte A/S. De havde en rammeaftale og lavede et fint styk-ke arbejde. De var meget brugt i både By 2 og tillige i Skive, indtil et andet firma kom ind i Skive.

Hvis der var lidt til overs i forhold til rammen for projektet, skete det, at vidnet fik udført andet arbejde indenfor rammen. Det skete for at omgå bureaukratiet. Man gik så rammen ud i projektet. Var der for eksempel bevilget 50.000 kr., men arbejdet kostede kun 45.000 kr., betalte man allige-vel 50.000 kr. og fik udført andre opgaver for de sidste 5.000 kr. På den må-de kunne man hurtigt få lavet noget for soldaterne. Tiltalte A/S har hjulpet på den måde.

Vidnet sad da som Stilling 4 i By 2, og han vidste, hvad der trængte rundt omkring, og det brugte han pengene til at få lavet. Disse sidste penge prioriterede han selv anvendelsen af. Der var ikke tale om millionbeløb. Han havde sine penge, og andre havde deres. Hver rådede over sit eget overskud. Medtiltalte havde sine egne overskud. Alle vidste, at man lavede småting indenfor rammen. Det gjaldt også Vidne 3. Der blev ofte lavet en ekstra stikkontakt eller lignende. Vidnet havde nok tilgodehavender på 60-100.000 kr. i løbet af et år.

Tiltalte A/S havde nogle penge stående for ham, som han fik lavet ting for.

En IKO er en indkøbsordre. Indkøbsordrer blev lavet i Hjørring, og vidnet kunne ikke - heller ikke it-teknisk - lave dem selv, men han kunne modtage varer. Han fik tildelt penge, og de skulle helst bruges inden årets udløb. Det kunne være svært eller umuligt sidst på året. Så satte man gang i arbejdet, fik lavet mest muligt og fik faktureret det, selvom det ikke var færdigt. Det var oftest igangsat. Det var almindelig praksis, og man talte åbent om det. Det var også kendt oppe i systemet i Hjørring. Tiltalte 1 og flere fra hans afdeling har italesat det. Vidnet har aldrig villet misbruge det system, men det kunne nok godt misbruges. De talte om, at de ikke skulle lave noget, som de kunne komme ind at sidde for. De tænkte ikke, at nogen berigede sig selv.

Tiltalte 1 kender vidnet som chef for Afdeling 3. Det var han, da vidnet blev ansat, og han var i stillingen tiden ud. De prøvede at tjene soldaternes interesser og talte med hans afdeling om at finde penge til projek-ter, der ikke var på listen. Tiltalte 1's afdeling lavede listen. Han og Tiltalte 1 talte måske sammen et par gange om måneden. Han har besøgt Tiltalte 1 en enkelt gang, men ellers havde de ingen privat re-lation. Medtiltalte sagde, at han og Tiltalte 1 havde arbejdet sammen i mange år, men han ved ikke om relationen også var privat.

Vidnet skrev en mail til Vidne 1 i december 2019, fordi Tiltalte 1 ringede om et eller andet, der skulle ind på Kaserne 1. Det var hårde hvidevarer, og det lød mærkeligt. Tiltalte 1 sagde noget med, at det var uheldigt, at tingene stod hos hans søn. Vidnet ringede til Vidne 1 og sagde, at det lød meget mærkeligt. Hun var chef for afdelingen. Han havde ikke selv lyst til at have noget med den sag at gø-re. Det var mærkeligt, at tingene pludselig skulle flyttes inde på kasernen, og det var i forbindelse med, at sagen kørte, så det lød som tyvekoster. Det tænkte han også dengang. Han sagde noget til Tiltalte 1 om, at det ville han ikke have noget at gøre med. Tiltalte 1 reagerede vist ved at sige, at det var fint. Han respekterede Tiltalte 1 og følte sig taget på bagkant. Vidnet har åbenbart skrevet en mail til Vidne 1, men det husker han ikke nærmere.

Foreholdt ekstrakt 7, side 117 øverst, har vidnet forklaret, at han ikke vidste, at Tiltalte 1's hus var renoveret for forsvarets penge, men der gik ryg-ter. Han har nægtet at underskrive rapporten, for han følte ikke, at hans ord var gengivet loyalt, og han var rystet over at være blevet sigtet selv. Han har nok hørt noget fra Medtiltalte. Han og Medtiltalte havde i meget begrænset omfang en privat relation. Medtiltalte er meget rar, og de har drukket en kop kaffe hos hinanden, men har ikke mødtes med familie. De havde det fint og sjovt sammen og arbejdede tæt sammen. De samarbejdede ikke med Tiltalte 1 om projekter. En større flok var fordi Tiltalte 1's hjem en dag i Randers. Tiltalte 1 sad i Afdeling 3, så de ringede til ham eller Person 9 for at få penge til opga-ver. De ringede oftest til Person 9.

Foreholdt ekstrakt 8, side 558, har vidnet forklaret, at det kunne lyde som en besked, Medtiltalte har sendt. Der er nok lavet en prioriterings-liste med ting, de gerne ville have igennem. Det er typisk Medtiltalte at smide 20 kg rødspætter ind. Han ved ikke, om der faktisk kom rød-spætter. Medtiltalte havde gang i mange ting og kunne også skaffe rødspætter.

Foreholdt besked af 8. april om opgaver udenfor rammeaftale, ekstrakt 8, si-de 558, har vidnet forklaret, at Medtiltalte nok fremhævede det, fordi der skulle laves et miljøfang, og den opgave skulle løftes af nogen, som kunne gøre det billigt. Det er muligt, at Medtiltalte tænkte på en specifik leverandør.

Korrespondancen om flåmaskinen husker han godt, men han husker ikke, hvad han lagde i det. Det ser ikke godt ud nu, hvor han ved, hvad der er fo-regået. Der var tale om at købe en flåmaskine til de fisk, som Medtiltalte købte. Flåmaskinen var ikke et punkt på prioriteringslisten og blev aldrig købt. Han tænkte dengang ikke på at gøre noget forkert.

Da Rigsrevisionen fattede interesse for Ejendomstype, var vidnet med

til at besvare henvendelsen. Han hjalp Medtiltalte med at lave nog-le dokumenter. Der var dialog med Tiltalte A/S.

Foreholdt ekstrakt 8, side 195, har vidnet forklaret, at han mener, at der var tale om nogle lamper. De lavede dokumenterne til det, og han troede, at de udførte opgaver for soldaterne. De var på grænsen til helt færdig. Der blev efterspurgt en masse dokumenter. Medtiltalte og Tiltalte 3 var i tvivl om, hvad der skulle leveres. Han husker ikke tale om tilgode-havender hos Tiltalte A/S. Pengene til projektet med Ejendomstype var kommet sent. Han tænkte ikke på at fortælle om tilgodehavender hos Tiltalte A/S. Der var tilsvarende aftaler med andre leverandører, men han har ikke kendskab til dem alle. Der var også penge hos Vidne 9 i Vi-borg og hos Tiltalte 4. Han er dog i tvivl om arbejdet for sidstnævnte blev udført for penge på en bufferkonto.

Medtiltaltes chef var først Person 10 og derefter Person 11. De var sektionsledere. Tiltalte 1 var måske også hans chef en kort stund, inden Vidne 1 kom. Han var ikke sektionschef, men dækkede en vakance. Afdelingen hed Afdeling 4 og tog sig af de lidt større projekter. Vidne 1 blev chef for Afdeling 1.

Vidnet kunne ikke lave en IKO, og han tror heller ikke, at systemet ville give ham lov. Der skulle laves IKO på alt andet end ISS' arbejde. Han har siden hørt, at Medtiltalte selv kunne varemodtage, men dengang spurgte han vidnet og andre, om de ville varemodtage for ham. Hans system kunne mere, fordi han over tid havde haft flere roller, har vidnet senere hørt.

Foreholdt ekstrakt 7, side 101, har vidnet forklaret, at han nok har sagt sådan under afhøringen, fordi han da var blevet bekendt med forholdene. Han ved ikke, om han dengang gav udtryk for, at det var efterfølgende viden.

Foreholdt ekstrakt 7, side 109, 2. afsnit, har vidnet forklaret, at han ikke læn-gere husker nærmere om, hvem der kunne gøre det. Han fik overført penge fra Medtiltaltes konto til at få en bygning malet. Der blev overført 100.000 kr. fra Medtiltaltes tilgodehavende. Måske var det lidt færre penge. Overførslen skete nok i et internt regnskab mellem Medtiltalte og Tiltalte A/S.

Foreholdt ekstrakt 7, side 109, sidste afsnit, 3. sætning, har vidnet forklaret, at han godt kan have sagt sådan. Det var almindeligt kendt, at opgaver, der kom op mod jul, ikke kunne laves inden årets udgang, og dermed blev vare-modtagelse noget underligt noget. De fik at vide, at de skulle varemodtage uden at vide, om der var leveret. Person 12 spurgte på flere seminarer ind til det med varemodtagelsen.

Han ved ikke, hvorfor der kunne være en interesse i bestikkelse af Tiltalte 1 og Medtiltalte. Det er hans indtryk, at det med flåmaski-

nen og rødspætterne var for sjov. Medtiltalte har også sendt penge til is til vidnets børn under en ferie. Han var den driftige mand. Der var lavet en prioriteringsliste, for der skulle bruges nogle penge. Der blev ikke givet noget internt for at undlade at kræve andel af reservepuljen. Det var almi-ndeligt kendt, at der var driftige folk, som kunne få ting gjort, og derfor gik man til dem, når man ville have gang i noget.

Tiltalte A/S tjente ikke penge ved at have bufferkontoen stående, og de fik ikke provision eller løfte om fortsat at være leverandør. Det er klart, at de fik opgaver for de sidste penge. Det blev ikke leveret til vidnet eller andre privat, som han ved det.

Vidne 3 har forklaret, at han blev ansat i FES i august 2015. Han blev afskediget for mere end 2 år siden. Han fik et brev om, at de indstillede ham til afsked, og det tog så nogle måneder. Det skyldtes, at han ikke havde overholdt en række regler. Det hele udsprang nok af sagen mod Medtiltalte.

Vidnet sad med mindre opgaver. Der var mindre projekter, som de kørte selv. Det var dem under 300.000 kr. Ved større projekter kom projektleder-ne som udgangspunkt ind over, men større opgaver kunne han også køre selv. Han fik en liste med opgaver og plukkede dem ud, der hørte til hans område. Han bestemte selv rækkefølgen, men havde et geografisk område at dække. Som Stilling 4 koordinerede han opgaver med brugerne og ordnede andre praktiske ting. Han brugte rammeleverandører til at udføre opgaverne. Dem under et vist beløb tildelte han direkte til rammeleverandør 1 og dem, der var større, skulle udbydes blandt andre rammeleverandører. Han husker ikke, hvordan der skete honorering efter rammeaftalen.

Tiltalte A/S havde ikke rammeaftale i 2015, og han brugte dem ikke. Se-nere gik de rammeaftale, og han brugte dem. Han har selv en enkelt gang haft et tilgodehavende hos Tiltalte A/S, da de kort før jul i 2018 blev tildelt en del penge. Medtiltalte havde fået pengene og spurgte, om de havde noget at bruge dem til. Medtiltalte ringede til vidnet, der var på Kreta, og han foreslog at skifte nogle lamper ud til LED. Han nåede ikke at bruge pengene, men der blev lavet en masse og betalt inden årets ud-gang. I januar - marts kom Tiltalte 3 og sagde, at der var penge til-bage.

Man kunne kun købe ydelser, og det kunne ikke lade sig gøre at få ydelsen leveret inden årets udgang. Derfor var det nødvendigt at stole på leverandø-ren og varemodtage, før arbejdet var færdigt. Han havde ikke noget at gøre med fakturaer. Man stak en finger op i luften og betalte for eksempel 600.000 kr. men det endte med kun at koste 500.000 kr. Det overskydende beløb kunne han så bruge på el-opgaver eller andet. Han fandt ikke på opga-ver selv, men brugte restbeløbet på ting, som soldaterne ønskede at få udført. Hans chefer var ikke involveret i det, men han talte med soldaterne på kaser-

nen om, hvad de ønskede sig. Der var andre leverandører, hvor det fungerede på samme måde. Et andet firma, tømrer Vidne 9, leverede nogle penge tilbage. Det fik han at vide af firmaet selv. Det var nok lige efter, at sa-gen begyndte at rulle.

Vidnet kunne ikke lave en IKO, men det kunne Medtiltalte. De var det grønne lys til at udføre en ordre. Medtiltalte måtte nok ikke selv modtage en ordre, som han havde lavet IKO på, men han vil ikke ude-lukke, at han gjorde det. Tiltalte 1 har han ikke det store kendskab til. De har talt sammen 1-2 gange. Han var chef for Afdeling 3 og højere oppe i hierarkiet end vidnet. Medtiltalte og Tiltalte 1 var tilsyneladende ret gode venner, for Medtiltalte talte sådan om ham, men han kender ikke deres private relation. Medtiltalte kunne godt blive tosset, hvis noget gik ham på, og så ville han tage fat i Kaldenavn, som han kaldt Tiltalte 1.

Vidnet er afhørt af politiet og har fået sit hjem ransaget. Foreholdt ekstrakt 7, side 139, 4. afsnit, har vidnet forklaret, at det er rigtigt, at han har sagt så-dan. Medtiltalte var et levende missil og gjorde, som der passede ham. Han opfattede, at Tiltalte 1 holdt hånden over ham. Han har ik-ke andet, som indikerer en privat relation. Han har ikke kendskab til, at de to mødtes privat. Medtiltalte kunne tillade sig at gøre mange ting, som ikke var efter bogen, og der måtte være folk højere oppe, som vidste det. Derfor tænkte han, at nogen holdt hånden over ham. I starten så vidnet meget op til Medtiltalte, for han fik meget fra hånden, og soldater-ne var glade for ham, mens andre forbandede ham.

Han kender ikke noget til en vaskemaskine og en emhætte. Han kender heller ikke betaling af markise eller andet til Tiltalte 1's sommerhus. Der blev vist nok leveret markiser i Adresse 2 i Århus. Det var Medtiltaltes projekt. Vidnet har muligvis varemodtaget.

Når man varemodtog, skete det ofte uden tjek af, at varen rent faktisk var leveret.

Vidnet kender ikke som sådan Virksomhed 1. Han har nok gjort op-mærksom på, at der var bestilt nogle redskaber, som skulle betales af en mu-rer, Person 13, til en Ejendomstype i By 4, og det undrede ham. Haveredskaber og Ejendomstype hører ikke sammen. Det var skrevet som om, beredskabsstyrelsen skulle havde maskinerne, men de havde deres egne. Han husker ikke hovedkonklusionen. Medtiltalte boede på Djursland, og han blev mistænksom. Han ringede til mureren, der bare sagde, at det var han blevet bedt om at betale. Han indberettede det til sin chef, for-di nogle klokker ringede. Vidnet var blevet bedt om at varemodtage det, men fik det vist aldrig gjort.

Han ville gerne være sikker, når han varemodtog, men han besigtigede ikke

altid. Han havde set Ejendomstype flere gange. Han varemodtog bare ved at trykke på en knap og ud fra oplysningerne på fakturaen. Det var kutyme. Han gjorde det, Medtiltalte sagde, at han skulle gøre.

Han havde ikke selv en privat relation til Medtiltalte, og de var ik-ke venner, Foreholdt ekstrakt 8, side 501, nr. 696-693, har vidnet forklaret, at det er en jargon. Det er sprogbruget i sms'er. Nr. 738 er tilsvarende bare en jargon. Sådan skrev han og Medtiltalte sammen.

Foreholdt ekstrakt 8, side 230, husker vidnet ikke nærmere. Han husker ikke eksempler på, at resttilgodehavender er brugt til noget andet end det, der stod på fakturaen. Foreholdt side 229, har vidnet forklaret, at han mener, at det var noget til Kaserne 2, hvor nogle soldater gerne ville have en tum-bler til deres tøj, men det måtte de ikke få. Den kunne Tiltalte 3 le-vere. Han husker det ikke nærmere.

Der var underliggende ordrer til en indkøbsordre, men han kender ikke meget til det. Han betragtede ikke Medtiltalte som sin chef, men han har en autoritet, og han så op til ham. Hvis Medtiltalte bad ham om noget, betragtede han det som en instruktion, og han gjorde det som oftest. Medtiltaltes chef var nok Tiltalte 1. Sådan var det ikke i hele perioden, for der blev lavet om i organisationen flere gange.

Varemodtagelse var en betingelse for betaling af fakturaen, vil han tro. Når han havde varemodtaget, var opgaven udført for hans vedkommende. Man varemodtog nogle gange på forhånd for at få pengene brugt, og der kunne være leveringstid.

Vidne 8 har forklaret, at hun blev ansat hos Tiltalte A/S den 20. februar 2002 og fratrådte i 2018, fordi hun gerne vil prøve noget nyt efter 16 år i firmaet. Hun er uddannet kontorassistent og har arbejdet med marketing og regnskab. Hos Tiltalte A/S stod hun for hele bogholderiet. Firmaet voksede meget i de 16 år. Hun ledede det hele i bogholderiet og nød fuld til-lid fra Tiltalte 3 og hans far før ham.

Hun ved, at der blev oparbejdet tilgodehavender i firmaet. Det var ikke u-sædvanligt, at offentlige institutioner havde penge, der skulle bruges inden 13. januar, og derfor kom der indkøbsordrer inden den dato. Det gjorde an-dre offentlige myndigheder også. Der blev udskrevet en faktura, og arbejdet blev først lavet efterfølgende. Det var en slags forudbetaling. Det var ikke nødvendigvis faste opgaver, der skulle udføres for pengene. Det gjaldt både for forsvaret og for andre. Der var bare penge, som skulle bruges for ikke at forsvinde. Indkøbsordrer kunne dække serviceopgaver som løbende besøg ved problemer, og da kendte man ikke opgaven eller dens omfang på for-hold. De skrev derfor bare en faktura på indkøbsordren. Var der betalt for mange penge, kom der flere ordrer, og pengene blev på den måde brugt.

Hun førte et regnskab over disse penge. Der var aftalt timeløn og avance, og løbende blev der lavet proformafakturaer, som blev betalt af det først indbe-talte beløb. Den oprindelige indkøbsordre havde ikke noget at gøre med, hvad der senere blev udført. Pengene blev brugt i en stor pærevælling mellem forsvarets adresser. Hun holdt styr på det i et regneark. Den, der havde sendt indkøbsordren, havde råderetten. Det kunne være Medtiltalte, Vidne 2 eller andre. Der var over tid mange, som sendte ind-købsordrer og havde opsparinger.

Når der skulle bruges af det overskydende beløb, blev det sat ind i et regne-ark for hver ordregiver, så hun på stedet kunne oplyse, hvad der var til gode, og den enkelte godkendte hver gang, der blev skrevet af på tilgodehavendet. I Tiltalte A/S godkendte Person 14 og senere Person 15, så Person 14 igen og til sidst fra sommeren 2017 Tiltalte 3 alle forsvarets fakturaer. Hun lavede benarbejdet, og han godkendte. Der kunne tages af forudbetalingen, når der blev udført arbejde, eller der kunne sendes en ny faktura. Det bestemte Medtiltalte. En ny faktura krævede en ny IKO.

De holdt møder, hvor tilgodehavendet blev gennemgået mellem hende, Medtiltalte og Tiltalte 3, og hvor Medtiltalte god-kendte tallene. Tilgodehavendet blev også brugt til at betale for andre leve-randører, som var indeholdt i Tiltalte A/S' arbejder. Der kunne være tale om værktøj, en ovn eller andet fra mange forskellige firmaet. Det kunne være udstyr til messerne på kasernen. Medtiltalte havde altid en forkla-ring og sagde, at soldaterne skulle have det godt. Det kunne være Tiltalte 3, der havde købt tingene efter aftale med forsvaret, og andre gang købte forsvaret det selv og fik fakturaen sendt til Tiltalte A/S. Det var al-tid efter aftale med for eksempel Medtiltalte.

Foreholdt bilag 1e kunne vidnet huske, at der blev leveret en isterningmaski-ne. Den skulle i en messe på kasernen til hyggefyraftensting. Det sagde Medtiltalte. Han er meget talende. Hun husker ikke, hvordan der skete levering. Der var ting, som blev leveret på stedet, og ting, som typisk Medtiltalte hentede hos Tiltalte A/S. Pizzaovnen skulle bruges i mes-serne, så soldaterne kunne have det godt. Vidne 6 husker hun ikke og heller ikke pokalskabe. De fik nogle gange fakturaer fra nogen, som ikke havde med el at gøre. Hun har set billeder af foldekasser og hjul, som hun ik-ke vil tro, der blev brugt hos Medtiltalte selv. Medtiltalte sagde, at de skulle bruges på et lager. Hun havde ingen mistanke om, at noget kunne ende hos private. Vinen er købt efter hendes fratræden.

Hun undrede sig, da hun skulle betale for en iPhone, men Medtiltalte sagde, at hans var gået i stykker på jobbet, så han havde fået lov til at få en ny. Han sagde ikke hvem, der havde givet ham lov, men hun regnede med, at det var en chef i forsvaret. Godkendelsen gik videre i Tiltalte A/S som en form for information. Hun undrede sig over, at forsvaret ikke indkøbte

dyre telefoner på en anden måde. Det var underligt, men hun tænkte ikke, at Medtiltalte tog noget til sig selv. Hun sagde ikke noget om det til andre, men hun spurgte Medtiltalte ind til den faktura. Nu tænker hun, at hun var naiv.

Der var i virksomheden ingen tale om det, for det var dagligdag gennem mange år. Det undrede dem, da politiet skulle have lavet ny bygning på Vej 3, forudbetalte lamper og efterfølgende skulle bruge færre lamper, så der blev til et køleskab eller lignende for restbeløbet. Person 15 sagde, at når de kunne, så kunne andre også.

Det stod kun i deres eget regneark, hvad der var til gode. Ingen tænkte over, at ting der blev afhentet kunne ende det forkerte sted, og de gjorde intet for at sikre sig mod det. Tiltalte 3 kendte regnearket, måske ikke i de-taljer, men han kendte systemet og godkendte fra 2017. Før da havde han som direktør kendskab til økonomien. Hun viste ham ikke regnearket, men der var økonomiopfølgninger.

Vidnet havde et næsten familiært forhold til Tiltalte A/S, og det var vigtigt for hende, at virksomheden kom godt videre efter hendes fratræden. Hun sagde op i god tid, og de fandt Vidne 7, som tiltrådte den 1. august. Han var der ikke så meget på grund af sygdom i familien, så der var ikke de planlagte 14 dages overlap mellem hende og ham. Hun kendte ikke Vidne 7 og var ikke med til at ansætte ham. Hun mener heller ikke, at andre i virksomheden kendte ham i forvejen. Han blev ansat på et helt almindelige opslag, som hun husker det. Hun brugte de 14 dage på at sætte ham ind i tin-gene, og hun fortalte ham om systemet med tilgodehavender. Hun betragtede det ikke som hemmelighedskræmmeri og gav ikke udtryk for noget sådant. Det kunne i perioder være Tiltalte A/S, der havde penge til gode, og det var bare et system til at holde styr på pengene. Vidne 7 reagere-de ikke på det, men på at hun ikke havde alt i elektronisk form. Det syntes han var dumt, og hun tænkte, at han ville blive klogere.

Politiet, børnehaver og andre brugte samme system. Der kunne i december komme et ønske om at få faktureret noget, der først kunne leveres næste år. Om politiet husker hun specifikt sagen med lamperne, hvor man fik noget andet for nogle af pengene.

Der kom også indkøbsordrer fra Vidne 2. Vidne 3 hus-ker hun kun som et navn. Der var også en varmemester og forgængere til de forskellige, som sendte indkøbsordrer eller fik dem sendt. Hun ved ikke, hvem der faktisk lavede indkøbsordrerne. På et tidspunkt kom de fra Hjør-ring. Ting kunne hentes af Medtiltalte, men også af Vidne 2. Der var ingen, som hentede for dem, når de havde bestilt. Medtiltalte kom på kontoret mere end en gang om ugen.

Hun spurgte ikke Medtiltalte ud, for han var meget talende, så det

var ikke nødvendigt. Det var let at mærke, om han var i godt humør eller ej. Det kunne høres, allerede når han smækkede bildøren. Han fortalte uopfor-dret om, hvad de enkelte ting skulle bruges til. Dronen skulle bruges til at tjekke tage, og det kunne godt give mening.

Der er vidnet bekendt ikke særlige regler om håndtering af forudbetalinger. Bilag lå både hos Tiltalte A/S og hos forsvaret. Regnearket blev kun sendt til Medtiltalte. Deres egen revision håndterede de saldi som igangværende arbejder. Det stod som en skyldig post. Hun har talt med revi-sor om det, og hun har ikke fået at vide, at der var noget galt i det. Der har ikke været antegninger om det i regnskabet.

Hun ved ikke, om den mailadresse, hun sendte tingene til, var en mail tilhø-rende forsvaret, en arbejdsmail eller en privat mail.

Vidne 7 har forklaret, at han har været ansat i Tiltalte A/S fra 1. august 2018 til medio marts eller april 2019 som økonomi-ansvarlig. Han skulle stå for den daglige bogføring, løn, klargøring til revisor og alt muligt kontorarbejde. Han er uddannet revisor med HD i regnskab og var kvalificeret til jobbet.

Han skrev den 31. oktober 2019 en mail til Person 16 ved politiet med en anmeldelse. Baggrunden var, at han i februar eller marts 2019 havde kontak-tet Rigsrevisionen, der gik i gang med en undersøgelse. Da var han fortsat ansat hos Tiltalte A/S. Han havde forinden forsøgt at sige til Tiltalte 3, at der foregik noget mærkeligt med forsvaret og Medtiltalte. Han talte med både Tiltalte 3 og revisor om det. Det skete i december 2018 og januar 2019. Han sagde til Tiltalte 3, at den må-de, det kørte på, med at Medtiltalte kom med fakturaer, der blev betalt med forsvarets penge, og den måde, der blev oparbejdet differencer i virksomheden, var mistænkelig. Vidnet førte regnearket over tilgodehavendet. Der var ikke andre, som havde den type forudbetalinger. Det var mærkeligt, at der skulle betaltes fakturaer fra andre firmaer. Tiltalte 3 sagde, at vidnet ikke skulle bekymre sig, men bare passe sit ar-bejde. I starten virkede Tiltalte 3 ikke irriteret over vidnets snak, men efterhånden blev han lidt irriteret.

Vidnet foreslog ikke en anden fremgangsmåde. Da revisor Person 17, der havde været virksomhedens revisor i en del år, havde lavet sin revision, sad de og talte sammen, og revisor sagde decideret, at det ikke skulle fremgå af hans dokumentation, hvad vidnet havde fortalt. Alt det vedrørende forsvaret skulle pilles ud. Vidnets mails og opgørelse skulle ud. Person 17 sagde ik-ke hvorfor, men det var nok, fordi det havde kørt sådan i mange år. Derefter kontaktede vidnet Rigsrevisionen.

Foreholdt ekstrakt 1, side 31, har vidnet forklaret, at IKO overskuddet frem-kom ved, at der kom en indkøbsordre på et beløb. Det sendte de en faktura

på. Selve arbejdet kom kun til at koste mindre, og derefter var der en diffe-rence, som blev stående. Regnearket viste han revisor, men han ville ikke ha-ve det som en del af sin dokumentation. Gælden fremgik af igangværende ar-bejder i regnskabet. Revisor havde derfor brug for at se regnearket, men spe-cifikationerne ville han ikke have, så han kunne se, hvad Medtiltalte havde til gode. Revisor havde kun projektstyringssystemet med i sin do-kumentation.

Der var også andre, Vidne 2 og Vidne 3, som havde penge til gode. Medtiltalte havde mest. De andre brugte deres til-godehavender på andres projekter hos forsvaret, så der blev udført el-arbejde for dem. Medtiltalte fik også lavet el-arbejde, men også andre ting. Vidnet fortalte revisor, at de kun modtog fakturaer på andet fra Medtiltalte. De var alle på hver deres måde særlige.

Det hele virkede meget løst, den måde Medtiltalte brugte penge og flyttede rundt på dem. Pludselig skulle der overføres penge fra Medtiltaltes regneark til Vidne 2's, så han havde mere at arbejde med. Det var underligt, for indkøbsordrer skulle gerne modsvare tilbud, og som det var, kunne forsvaret ikke have styr på, hvad pengene blev brugt til.

Vidnet sendte ikke regnearket til forsvaret. FES skulle ikke vide noget om det. Vidne 3 var inde til et møde engang, og han sagde, at Rigsrevi-sionen i hvert fald ikke skulle kende noget til det. Vidne 3 kom for at få en status på sin konto. Vidne 3 sagde ikke, hvorfor Rigsrevisi-onen ikke skulle kende noget til det. Det blev sagt efter en snak om, at Medtiltalte altid kunne skaffe ting. Det virkede nyt for Vidne 3, og han sagde så det med Rigsrevisionen. I øvrigt var der ingen tale om Rigsrevisionen.

Når Medtiltalte kom for at få en status på sit tilgodehavende, gav vidnet ham en udskrift. Han husker ikke, at han sendte opgørelsen til nogen i forsvaret. Det blev holdt i en lukket kreds. Det var indforstået, at det her gik lidt under radaren. Vidne 8 indførte ham i det, mens der ikke var an-dre på kontoret. Han kunne fornemme på hende, at det ikke kørte på den ret-te måde.

Der var sygdom i familien, da han startede i stillingen, så han blev ikke rigtigt sat ind i det, før han i december begyndte at grave i det. Vidne 8 sag-de direkte, at kun Tiltalte 3 og Medtiltalte skulle have de oplysninger. Sådan havde det fungeret i en del år. Det var underforstået, at det ikke skulle sendes til FES eller Rigsrevisionen. Han husker ikke, at hun direkte sagde, at det var ulovligt, bare at der var nogle transaktioner hos forsvaret, som kørte helt separat, og som hun holdt styr på i excel-ark. Inde i bogholderisystemet havde hun prøvet at gemme beløbene mest muligt. Hun havde sin egen opgørelse af Medtiltaltes tilgodehavende i et regne-ark. Det var ikke så udspecificeret. Vidnet samlede det i en konto. Hun gem-

te det i projekter. Så var det svært at få overblikket, så han lavede det om. Det var noget han selv lavede. Der var ingen, som sagde noget til det. De vil-le bare kunne se tilgodehavendet til enhver tid. Revisor kunne ikke lide det nye ark med specifikationer, og han slettede hele arket fra sin dokumentati-on. Derefter fremgik beløbet kun af en projektkonto.

Han kontaktede Rigsrevisionen om sine iagttagelser. Han fortalte, at han havde gravet tilbage og set, hvad der før var købt. De så regnearket, og han blev kaldt til møde 1-2 uger efter den første henvendelse. Der deltog en mas-se folk, og de gik i gang med en indledende undersøgelse. De sagde, at der kom ekstrapenge sidst på året, men de skulle bruges. Det, der var sket, var ikke korrekt. De var overraskede over de ting, der var købt, for eksempel lamper og droner. Der var en særlig indkøbsaftale om PH-lamper, og droner blev indkøbt i storkøb og under iagttagelse af særlige sikkerhedshensyn.

Foreholdt bilag 1 e har vidnet forklaret, at han efterfølgende har hørt om isterningmaskinen og de andre ting, der før var indkøbt. Det kunne ikke ses i indkøbspapirerne, hvad der rent faktisk var købt. For at se det skulle man grave ind bagved. Han så rigtig mange PH-lamper.

Medtiltalte kom med fakturaer og bad Tiltalte A/S betale dem. Han husker faktura på foldekasser og vogn. Han husker også fakturaen fra Vild med Vin. Medtiltalte havde bestilt gaver til alle mulige samar-bejdspartnere, og de var pakket ind som julegaver. De blev leveret hos Tiltalte A/S, og han tror, at både offentlige og private samarbejdspartnere fik gaverne. Han er usikker på, om Medtiltalte selv fik noget af det. Der var en faktura på en håndstøvsuger, som Medtiltalte selv hav-de hentet i Schousen, hvorefter han kom ud med fakturaen. Det talte vidnet med Tiltalte 3 om. Tiltalte 3 talte med Medtiltalte, som sagde, at der skulle betales fra hans konto.

Mange leverancer kom aldrig ud forbi Tiltalte A/S. De havde ikke styr på, hvor tingene kom hen. De så ikke effekterne fra Homeshop og Virksomhed 10. Mange forhold lugtede. Han mente ikke, at virksomheden gjorde, hvad man skulle for at sikre, at tingene endte det rette sted. Det virkede meget rodet. Vidnets mavefornemmelse var dårlig. Han gav derfor flere gange udtryk for det overfor Tiltalte 3, der til sidst blev skarp over det. Han havde ikke en direkte mistanke om, at tingene endte hos Medtiltalte selv; det virkede bare forkert. På et tidspunkt skulle der spares en masse penge på børneområdet, og det virkede forkert, at der samtidig stod en masse penge fra forsvaret hos Tiltalte A/S. Derfor kontaktede han Rigsrevisionen efter at have talt med sin familie om det.

Han husker ikke, om avancerne for arbejde udført for FES var meget højere end for andre kunder. Avancerne var ikke en del af hans henvendelse til Rigs-revisionen. Han gjorde ikke Tiltalte 3 opmærksom på, at der fore-gik noget ulovligt, men han mente ikke, at der var styr på, hvor pengene

endte. Medtiltaltes måde at køre tingene på indebar en risiko for, at noget endte det forkerte sted. Han mente, at Rigsrevisionen var den rette til at afgøre, om det var rigtigt.

Da han opsagde sin stilling, gjorde han opmærksom på, at transaktionerne næppe var lovlige, når der ikke var match mellem pris og beløb på fakturaer-ne.

Foreholdt ekstrakt 1, side 69, har vidnet forklaret, at det er hans oprindelige opsigelse, men den ville Tiltalte 3 ikke godtage og underskrive. Tiltalte 3 var lettere irriteret over det, der stod med FES. Det ville han ikke skrive under på, at vidnet havde gjort opmærksom på. Vidnet hen-tydede i opsigelsen til Medtiltalte. På det tidspunkt havde Rigsrevi-sionen sagt, at det regnskabsmæssigt ikke var lovligt at gøre tingene på den måde, men det var ikke klarlagt, at nogen tog af kassen. Den endelige opsi-gelse kom derfor til at se anderledes ud.

Politianmeldelsen kom først måneder senere. Han talte løbende talte med Rigsrevisionen. De fik ikke svar fra Forsvarsministeriet og mente, at der blev fabrikeret dokumentation. Han spurgte, om sagen skulle politianmeldes, og det, vurderede Rigsrevisionen, var relevant. De kunne ikke selv gøre det, men så gerne, at han gjorde det, fordi ministeriet ikke virkede til at ville. Ministeriet var svært at få i tale.

Han skrev til Midt- og Vestjyllands Politi, ekstrakt 1, side 6 f, og kan fortsat vedstå anmeldelsen i det hele. Der var ofte personlig kontakt mellem Tiltalte 3 og Medtiltalte. Medtiltalte kom i virksom-heden, som var han en ansat. Han kom hver eller hver anden uge.

Vidnet studsede ikke over avancen. Han og revisoren gennemgik engang økonomisystemet, og revisoren talte om, at avancen var højere end ved andre kunder, men vidnet havde ikke selv bemærket det.

Vidnet har forklaret, at han ikke mødte på arbejde efter opsigelsen. Hans stressniveau var højt, og han havde ikke lyst til at være der, så han sygemeld-te sig. Han ville have en underskrift på opsigelsen for at kunne dokumentere, at han selv havde gjort opmærksom på, at der foregik noget ulovligt. Han ville have sin ryg fri. Han talte ikke med nogen om, hvad der skulle stå i opsi-gelsen.

Han har sagt, at Tiltalte 3 var blandet ind i det hele, for det sagde hans mavefornemmelse. Når man har en højere avance, er der en gevinst til firmaet. Tiltalte 3 har måske godkendt ordningen med opsparinger til Medtiltalte i firmaet mod at få en højere avance på sine arbejder. Han mente, at Tiltalte 3 kunne være blandet ind i det hele.

Pokalskabe, emhætte og vaskemaskine er købt efter vidnets ansættelse.

Vidnet ved ikke, hvorfor der ikke er tiltalt for noget, som lå i perioden for hans ansættelse.

Havde han selv været revisor, ville have undersøgt tingene nærmere og være gået videre med det i stedet for at slette dokumentation. Revisoren burde ha-ve taget det alvorligt.

Der burde efter hans opfattelse være sket levering af alle varer hos forsvaret for at sikre, at de endte det rette sted. Varer burde desuden være købt det rette sted og i overensstemmelse med forsvarets indkøbsaftaler.

Foreholdt ekstrakt 4, side 1, har vidnet forklaret, at den omtalte fil er lavet af ham. Hver projektleder havde sin egen fane. Han kan genkende side 4. Den var vedlagt anmeldelsen og er udfærdiget af vidnet i december 2019.

Han har været med til at lave regnskabet for 2018. De igangværende arbejder indgår. Han er i tvivl om, i hvilket omfang beløbene fra regnearkene indgår i regnskabet. Revisor lavede et udtræk fra systemet, og der blev vist lavet en justering for forsvarets tilgodehavender, så ikke alt kom med, men han er ik-ke sikker. Revisor lavede en beregning af igangværende arbejder og slettede filen som dokumentation, men han mener også at den tilgodehavende saldo blev reguleret. Det er han dog i tvivl om.

Vidne 4 har forklaret, at han er indehaver af Virksomhed 1, som sælger have- og parkmaskiner. Der er fem ansatte plus ham selv og hustruen ansat i butikken.

Foreholdt faktura af 7. august 2019, ekstrakt 5, side 265, har han forklaret, at han husker købet af de to robotplæneklippere. Først ville Medtiltalte have en, og så ville han have to. De skulle bruges til et hus ved Viborg, som Medtiltalte var ved at købe. Medtiltalte skulle købe dem for Tiltalte 4, men de var til ham selv. Han skulle privat flytte i et hus, en villa, som de så på Google, og der skulle robotterne bruges. Den ene var stor nok til det hele, men Medtiltalte ville ikke lægge rør under en vej, og derfor ville han have en på hver side af vejen. De skulle monteres, når Medtiltalte var klar, men vidnet hørte aldrig noget fra ham.

Medtiltalte fik også nogle andre maskiner, og de skulle skrives som montering. Der blev købt en slåmaskine, klipper, en rive, en vogn og andet. Prisen på de ting passer med beløbet til montering. Montering var med i prisen på robotplæneklipperne, men maskinerne måtte ikke stå på fakturaen, og derfor kom de til at stå som montering. Maskinerne var bestilt hjem til Medtiltalte, så vidnet ville ikke brænde inde med dem.

Plæneklipperne var på lager, og de andre ting skulle bestilles hjem. Medtiltalte hentede de små maskiner, og robotterne stod hos vidnet i lang

tid, for det var meningen, at de skulle monteres, når Medtiltalte meldte klar.

Det var en lidt underlig handel, men han regnede med, at Tiltalte 4 skyldte Medtiltalte penge. Medtiltalte sagde, at Tiltalte 4 skyldte ham penge.

Vidnets firma kører hele tiden tilbud på, at montering er inkluderet i prisen. 13.000 kr. var nok i overkanten for montering i dette tilfælde. Normalt ko-ster det 2.500-4.000 kr. per stk., og her ville det nok koste 4.000 kr. per stk. Varerne blev forudbetalt inden afhentning.

En person, der præsenterede sig som Tiltalte 4, ringede efter cirka et år. Han ville have de robotter, og de skulle monteres hos ham. Det ville vidnet ikke, for det var ikke aftalen med Medtiltalte, og han ville ikke blandes mere ind i det, de havde gang i. Han ville derimod gerne sende dem, hvilket skete ugen efter med fragtmand. Han undrede sig over henvendelsen, for hvorfor skulle de pludselig derned. Han kunne dog godt lægge to og to sammen. Medtiltalte havde før boet i området, og folk snakkede om, at Medtiltalte havde købt noget, der ikke var til ham alligevel, altså ladet andre betale for det. Foreholdt ekstrakt 5, side 266, har vidnet forklaret, at robotplæneklipperne blev sendt omkring juli 2020.

Medtiltalte havde før handlet i butikken, og han har flere gange fået regningen udstedt til andre. Det er sket nogle år før denne hændelse. Han var ikke selv registreret som kunde og har ikke haft en konto, men har købt ved disken og i andres navne. Det kan godt passe, at han over tid har købt for små 200.000 kr.

Foreholdt ekstrakt 5 , side 268, faktura til Virksomhed A/S 8, har vidnet forklaret, at han ikke kan sætte tal på handlen med dem. Det er kun robotter-ne, som Medtiltalte ikke selv har hentet. Side 272 er andre af Medtiltaltes køb, men det var ikke for hans regning, så det må være købt for andre. Der er ikke andre kunder, som køber for andre end det firma, de arbejder for. Han og Medtiltalte er ikke venner, og de skylder ikke hinanden tjenester.

Der var snak om, at værktøjet skulle skrives som montering, for det vil vidnet normalt ikke, men han ville heller ikke brænde inde med værktøjet.

Han har leveret kabler med robotterne, men man kan sige, at han skylder montering.

Han husker ikke, om der med Tiltalte 4 var tale om bysladderen, men Tiltalte 4 lød som en presset mand.

Foreholdt vidnets forklaring til politirapporten, ekstrakt 7, side 151, kunne vidnet vedstå forklaringen. Den adfærd, som Tiltalte 4 udviste under

samtalen, er for vidnet at være presset.

Vidne 5 har forklaret, at hun arbejder for Virksomhed 11, som er et køkkenfirma, der hovedsageligt leverer til professionelle. Det har hun gjort i lidt over 10 år som kæde- og projektkonsulent, og hun har daglig kon-takt med kunder, små og store. De sælger professionelt køkkenudstyr så som store ovne, knive og gafler, og de sælger både eksklusive ting og helt almin-delige ting. De sælger alt, der skal bruges i en restaurant.

Hun har foretaget flere salg til Medtiltalte. Han ringede på et tidspunkt, da hun var ret ny i firmaet. Han præsenterede sig, og hun spurgte ind til hans ønsker. Hun fik at vide, at han handlede på en konto tilhørende Tiltalte A/S, der var hos dem, og hun oprettede en ordre, som hun sendte til ham. Hun ved ikke, hvordan kontoen er oprettet. Hun oprettede ikke se-nere Medtiltalte eller FES som kunder. På et tidspunkt skulle hun køre hans indkøb på en anden og en tredje konto. De to andre kontohavere var Virksomhed A/S 8 og Virksomhed I/S. Medtiltalte handlede kun fra firmakonti. Hun fortæller typisk kunderne om leveringstider på bestil-lingsvarer. Her var der nogle tungere ting, som skulle hjem fra Italien, og hun skulle levere på adressen tilkoblet kontoen.

Foreholdt bilag 1 e, har vidnet om købet af en isterningmaskine i 2014 for-klaret, at hun ikke erindrer handlen, men hun husker Medtiltalte og Tiltalte A/S.

Foreholdt bilag 1 h, nr. 10, har vidnet forklaret, at hun husker, at hun mod-tog en mail fra en anden person om at taste det på kontoen. Det er ikke unor-malt, at de bliver brugt på den måde. Det var en kvinde, der sendte en mail på, hvad hun skulle have. Det kan godt passe, at det var Vidne 12, når hun står på fakturaen. Det er vigtigt at have navnet på bestilleren og på den, der har godkendt ordren, påført fakturaen for at få betaling. Medtiltalte er også påført. Hun husker ikke de enkelte fakturaer, men det foregik på samme måde hver gang. Hun bider ekstrakt 3, side 36, mærke i, at det er en webordre, så kunden har selv været inde for at taste ordren, og hun har ikke haft noget at gøre med den. Det er almindeligt, at flere handler går ind over en konto, og derfor er hun omhyggelig med navne.

Hun kan ikke huske, om det altid var Vidne 12, som hun talte med. Foreholdt ekstrakt 5, side 216, mail af 19. november 2018, har hun forklaret, at mailen viser en typisk fremgangsmåde, og der er ikke noget usædvanligt ved den.

Medtiltalte har hun lavet flere handler med siden omkring 2018. Han var en gentagen kunde over en årrække. Han havde ingen konto selv. Hun vidste, at han handlede ind for andre. Det fortalte han, da hun spurgte. Virksomhed 11 lader ikke bare folk handle frit, men får dem kreditgodkendt in-den der afsendes større ordrer til dem.

Vidne 9 har forklaret, at han har haft sit tømrerfirma siden 1988, og i dag har han en kompagnon, men han ejer fortsat 30 % af selska-bet. Firmaet laver alt muligt tømrerarbejde og sætter for eksempel køkkener op.

Han har kendt Tiltalte 1 siden 2006 eller 2007 og har bygget et som-merhus for ham på Djursland. Det ligger på Adresse 3. Det gjorde han i 2015 eller 2016. Huset blev bygget fra grunden. Han installerede et køkken i det. Det arbejde blev udført ved en fejl, for det var reelt ikke en del af entre-prisen. Køkkenet var ikke ret stort, og han opdagede det først, da det var sat op. Monteringen blev ikke faktureret Tiltalte 1, for det var jo vidnets fejl. Køkkenet var leveret af Virksomhed I/S. Han handler ikke normalt med dem.

Entreprisen på sommerhuset var delt op. Det var ikke en stor entreprise for vidnet. Der var ikke en skriftlig aftale, men kun en mundtlig. Han ved ikke, hvordan køkkenet blev betalt. Han kan ikke sige, om der kan være en misfor-ståelse om køkkenet, men vidnet har intet haft at gøre med det. Hans firma har ikke betalt for køkkenet. Det er helt sikkert. Han har undersøgt det, da politiet henvendte sig.

Medtiltalte havde ingen rolle at spille i forbindelse med aftalen om sommerhuset. Tiltalte 1 kontaktede vidnet og bad ham udføre arbejdet.

Der var ikke en skyggekonto i vidnets firma for forsvaret. Foreholdt ekstrakt 7, side 329-330, 1. afsnit, har vidnet bekræftet, at han blev afhørt af politiet og har sagt, som der står. Der var et projekt i Thisted, hvor ikke alle penge var brugt, og de penge blev afleveret igen. Der var tilgodehavender, som re-laterede til konkrete projekter.

Der har ikke været en privat relation til Tiltalte 1 eller Medtiltalte. De har været ude at spise sammen, men det var rent arbejdsmæssigt. De har ikke fisket sammen. Foreholdt ekstrakt 8, side 596, sms nr. 1958 om fisketur, har vidnet forklaret, at han ikke har været på en sådan fisketur. Han ved ikke, hvorfor Medtiltalte skrev, som han gjorde.

Han returnerede omkring 800.000 kr. vedrørende et projekt til forsvaret. Det var nok op til julen 2019. Det er kun den ene gang, at der har stået penge så længe. De andre gange er de hurtigt blevet brugt til andre formål ved forsvaret.

Firmaet havde adresse på Vej 4.

Pengene kunne blive brugt til andre ting end det oprindelige formål, og så la-vede de et tilbud på det. Medtiltalte har ikke bedt dem betale for

arbejde eller effekter indkøbt fra andre leverandører. Vidnet betalte kun sine egne underentreprenører. Der lagde han 5 % oveni som avance til sig selv.

Vidne 13 har forklaret, at hun er direktør for og ejer af Virksomhed A/S 1. Der har hun været ansat i 26 år; siden 2013 som direktør.

Hun husker ikke som sådan leverancen til Adresse 3 i 2014, men hun har fundet papirerne frem. Der er bestilt af Medtiltalte. Montering skulle ske på Adresse 3. Der var intet usædvanligt ved bestillingen. Hun kendte Medtiltalte i forvejen og han arbejdede ved forsvaret. Leveringen var til forsvaret. Det var hendes klare indtryk, at markisen til Adresse 3 var til en bygning tilhørende forsvaret. Det blev ikke drøftet. Montøren sagde heller ikke, at det lignede et privat hus. Hun tænkte ikke over noget.

Foreholdt ekstrakt 6, side 2, har vidnet bekræftet, at det er et bilag fra hen-des firma. Der er et referancenummer - en IKO - fra forsvaret. Her starter det med 45. Søgenavn er Kaserne 1, for det var en ordre med to de-le. Noget skulle til en bygning på Kaserne 1, og noget skulle til Adresse 3. Prisen var samlet for begge leverancer og ikke udspecifice-ret.

Det er noteret, at der er sket montering på Adresse 3 den 21. oktober 2014. Det tog 6 timer. Der er faktureret cirka 42.000 kr. plus moms til FES. Det var en helt almindelig faktura.

Foreholdt ekstrakt 6, side 52, har vidnet forklaret, at hun ikke husker den mail. Korrespondancen side 32 husker hun heller ikke. Der er en udspecifika-tion af prisen på de to dele. Det er en typisk måde at gøre det på ved små ordrer. Der kom helt sikkert en indkøbsordre, og beløbet passer nok med den tidligere foreviste indkøbsordre. Hun har kun talt med Medtiltalte. Ekstrakt 6, side 1 er planlægningssedlen.

Vidne 12 har forklaret, at hun til maj har været ansat i 10 år i Virksomhed I/S. Hun er fortsat ansat i det nye firma, som har afløst det tidligere. Tiltalte 2 har været hendes chef. Han ejede firmaet sammen med Vidne 10. Hun var salgssupport og havde med både kun-desalg, bestillinger og leverancer at gøre. Hun håndterede også salg foretaget af andre sælgere ved at gennemføre bestillinger og sende dem videre. Der kunne derfor stå hendes navn på en bestilling, selvom en anden havde foretaget salget. Hun ved, at Virksomhed I/S arbejdede med FES. Det gjorde de vist også i 2013, men hun er ikke sikker. Det var for hen-de ikke en speciel kunde. Det var en stor kunde, tror hun nok, men hun så ik-ke regnskaber.

Hun kender Medtiltalte. Han kom af og til i butikken. Det var som regel ikke hende, der ekspederede ham. Han talte som regel med Tiltalte 2

og Tiltalte 2 lavede modsat hende tegninger til brug for bestilling. Hun sad typisk med små ting, og Medtiltalte købte store ting. Hun har dog nogle gange ekspederet ham.

Hun kender ikke noget til opsparinger fra FES i firmaet og har ikke hørt tale om noget sådant.

Foreholdt ekstrakt 3, side 29, har vidnet forklaret, at Vidne 11 var ansat som bogholder. I fakturaen ville hendes navn ofte stå, for leverandører-ne sendte fakturaer til hendes mailadresse. Hun havde ikke nødvendigvis ekspederet kunden. Når Medtiltalte handlede hos dem, ved hun ik-ke, om det altid var arbejdsmæssigt, eller om det også var privat.

Hun kender kun Tiltalte 1 af omtale. De har leveret til ham, og hun hørte siden, at han også er en del af denne sag. Foreholdt ekstrakt 3, side 76, kunne hun godt huske den faktura, for de solgte kun få af den fronttype. Den var kun inde i meget kort tid og blev så taget ud igen, fordi lågerne blev skæ-ve. Hun tror, at Tiltalte 1 købte den model, men hun husker det ikke 100 % sikkert. Der var nogle reklamationer på den type låger, og han var garanteret en af dem. Tiltalte 2 er anført, fordi han havde oprettet ord-ren. Hun kender intet til levering eller betaling af køkkenet. Reklamationen er sendt til hende, men hun husker den ikke. Der var problemer med den type køkken. Dengang vidste hun nok, hvad "Tiltalte 1's køkken" betød. Hun ved ikke, hvorfor Medtiltalte kontaktede hende på Tiltalte 1's vegne. De to har nok kendt hinanden. Hun husker ikke, at hun dengang undrede sig. Fakturaen side 74 kender hun intet til. Hun har ikke hørt om en betaling for et køkken lang tid efter levering. Hun kender ikke proceduren ved udsendel-se af regninger. Hun lagde bare en seddel til bogholderen, som klarede re-sten. Hun ved ikke, hvordan man sikrede sig betaling efter salg.

Forevist side 3 i bilag 1 h, effekt 3, har vidnet forklaret, at hun ikke husker noget med en røgeovn. Hun husker heller ikke en kølemaskine eller kædelå-se, men hun husker, at der blev leveret nogle Leander højstole til butikken. Hun ved ikke, hvem der hentede dem, men leverancen undrede hende, for den slags solgte de ikke. Hun spurgte Tiltalte 2 om det, og hun fik at vi-de, at det var ud til Kaserne 1. Hun fik ikke at vide, hvorfor det skulle via dem. Det undrede hende, at stolene blev leveret til dem. Hun har ikke bestilt stolene, men hun har bestilt andre ting, der undrede hende, for eksempel krukker. Det var heller ikke ting, som hørte til deres sortiment. Hun spurgte måske ind til det. Tiltalte 2 instruerede hende. Han sagde, at det var til Kaserne 1. Hun holdt på et tidspunkt op med at spør-ge, for hun fik samme svar hver gang. Han sagde ikke, hvem der var bestiller, men det var altid til Medtiltalte. Hun har måske talt med Vidne 11 om det, men hun husker det ikke nærmere. Cykelholderen siger hende ikke noget. Tilsvarende kokkeknive og gryder, men hun har været med til at bestille fra Virksomhed 11. Hun husker ikke en automatisk vinduesvas-ker eller en stumtjener. Hun undrede sig over en vis periode, men det blev

dagligdag. Hun var aldrig inde over betalingen af tingene.

Foreholdt ekstrakt 3, side 25, har vidnet forklaret, at det nok er Vidne 11's håndskrift, man ser på fakturaen.

Hun har ikke kendt noget til Medtiltaltes boligforhold, herunder om han boede i en embedsbolig.

Foreholdt ekstrakt 6, side 55, har vidnet forklaret, at håndskriften tilhører Vidne 11. Det kan hun med sikkerhed sige. Vidne 11 ekspederede aldrig kunder.

Vidnet blev ansat i 2013 til rengøring og ekspedition. I løbet af det første år begyndte hun også at købe ind. Der var skiftende sælgere. Tiltalte 2 hav-de travlt på arbejde. Hun havde også Vidne 10 som chef. Det skiftende, hvor mange der var ansat, men i gennemsnit var der fire.

Hun kunne selv håndtere mindre ordrer. Så aftalte hun ordren med kunden. Det gik udenom Tiltalte 2, men han vidste, hvad hun sad med. I starten instruerede Tiltalte 2 hende om alt vedrørende Medtiltalte, men med tiden gik Medtiltalte direkte til hende med mindre ordrer. Hun modtog reklamationen vedrørende Tiltalte 1's køkken, for hun håndterede alle reklamationer.

Hvis andre oprettede en kunde, ville deres navn stå anført som reference .

Hun har talt med Vidne 10 og Vidne 11 om denne sag efter, at den kom op.

Vidne 10 har forklaret, at han har drevet køkkenbutik i cirka 30 år. Tiltalte 2 blev ansat som sælger i 2007. Vidnet bryder sig ikke selv om at være sælger, men er snarere håndværker, så der blev ansat flere sælge-re. Efter noget tid tilbød han ham Tiltalte 2 kompagniskab, og omkring 2008 blev de kompagnoner.

Tiltalte 2 forlod forretningen i januar 2020, da fabrikken nok ellers ville tage forhandlingen fra dem. Det var Tiltalte 2, der havde stået med salget, og vidnet havde ikke selv kendskab til noget. Der var også ansatte sælgere i butikken, som Tiltalte 2 var chef for.

Vidnet har ikke været bekendt med forudbetalinger fra forsvaret. Tiltalte 2 stod for alt med salg og indkøbsordrer. Vidnet kendte ikke noget til et regneark med forudbetalinger, som Tiltalte 2 førte. Tiltalte 2 har intet nævnt om det, og vidnet har ikke set det. Han anede ikke, at de skyldte penge til en kunde. Vidnet var sjældent i butikken og talte måske med Tiltalte 2 to gange om ugen. Han har først hørt om dette, da denne sag kom frem.

Medtiltalte har vidnet set på byggepladser, og han har arbejdet for ham, da han fik lavet ting i sit hus i Viborg. Han vidste, at Medtiltalte var ansat ved forsvaret. Tiltalte 2 havde kundekontakten. Medtiltalte havde været Tiltalte 2's kunde hele tiden. Medtiltalte har købt varer mange gange, så han henvendte sig til Tiltalte 2 hver gang. De to kendte hinanden. Andre kunder gik nok også til den samme sæl-ger, hvis de handlede flere gange, men det var der ikke mange der gjorde.

Vidnet går ud fra, at Medtiltalte hver gang handlede til kasernen, når ses bort indkøbene til huset i Viborg, hvor Medtiltalte fik moderniseret et hus. Ting til huset er ikke skrevet til militæret, og der er betalt til vidnet for de varer. Resten var til erhvervskunde, og der stod leve-ringsadresse på alle fakturaer. Medtiltalte boede privat i boligen i Viborg.

For mange år siden boede Medtiltalte i Grenaa, og der forstod vid-net, at han boede i en tjenestebolig. At det ikke var en tjenestebolig, fandt vidnet først ud af, da den blev solgt. Da han første gang arbejdede for Medtiltalte i Grenaa, talte Medtiltalte på en måde, som fik vid-net til at ræsonnere, at det var en tjenestebolig. Medtiltalte sagde, at han opbevarede ting for militæret, og det ville man kun gøre i en tjeneste-bolig.

Foreholdt bilag 1 h, effekt 3, sammenholdt med ekstrakt 3, side 20, har vid-net forklaret, at han aldrig har set en røgeovn. Den kan dog være puttet ind i et køkken. Han kender intet til effekt 4 og 7, kædelåse eller Leander højstole. De indkøb kan godt se lidt mærkelige ud. Vidnet så ikke fakturaer på det, der kom ind. Han har heller ikke set varerne. Han har ikke hørt om et system, hvor de bestilte ting hjem, som blev hentet. Der var noget med en cykel, der skulle bruges på et depot. Måske har han hørt forkert, og det var en cykel-holder. Det var før, sagen kom frem. Han er ikke sikker. Stumtjeneren har han ikke set noget til. Selve princippet med at købe ind andre steder og lade hans firma betale, har han ikke hørt om, hverken vedrørende militæret eller vedrørende andre kunder. Han har ikke selv arbejdet i bogholderiet. Det er forkert at lade det køre gennem dem, når det kommer fra andre butikker. Militæret skal næppe bruge højstole. En stumtjener skulle måske bruges i en korporalmesse. Han ved ikke, om andre kunder har købt noget tilsvarende gennem dem.

Da sagen kom i medierne, blev han chokeret og talte med Tiltalte 2 om det. Tiltalte 2 sagde, at Medtiltalte ville komme til et møde, men det ville vidnet ikke have. Derfor kom Medtiltalte ikke. Vidnet kontaktede Advokat, som tog sagen for dem. Der var et par møder. Tiltalte 2 sagde, at han havde lavet det hele, og derefter del-tog vidnet ikke i flere møder. Han kunne ikke bidrage med noget.

Der blev lavet en fratrædelsesaftale, ekstrakt 3, side 271 f, for det forlangte fabrikken. Den er konciperet af Advokat, og vidnet kan ikke nærmere definere, hvilken handelspraksis, der er tale om. Der var tale om, at et beløb skulle tilbagebetales. Det havde vidnet ikke før hørt om. 500.000 kr. er mange penge, men de kunne godt betale dem. Vidnet kan ikke svare på, om han tidligere vidste, at der kunne være et tilbagebetalingskrav. Tilliden til Tiltalte 2 havde lidt skade, for blev der noget, der skulle tilbagebetales, var det Tiltalte 2's skyld. Advokat sagde, at det skulle skri-ves på den måde. Regnearket har muligvis været med til advokaten, men det ved han ikke.

Vidnet kendte ikke noget til, at der blev leveret et køkken til Tiltalte 1 i 2014, før Tiltalte 2 en morgen, lige inden denne sag kom op, sagde, at Tiltalte 1 ville komme til et møde om et køkken, der muligvis ikke var betalt, og vidnet skulle deltage. Der var et møde, og Tiltalte 1 sagde, at han ikke kunne se, om køkkenet var betalt. Tiltalte 2 kunne ik-ke se, at det var betalt, så de blev enige om at lave en faktura. Han spurgte bagefter Tiltalte 2 om, hvordan man kunne glemme en faktura på et helt køkken. Det undrede ham meget. Vidnet håber ikke, at der er mange af den slags for-glemmelser. Der bliver normalt oprettet sager på alle køkkener, og på den måde kan man holde øje med, at alle betalinger indgår.

Vidnet har ikke forstand på excel-arket, men Tiltalte 2 sagde, at han sty-rede samhandlen med forsvaret på et sådant. På almindelige kunder har de en sagsmappe med alle leveringer. Det kommer normalt ind i bogholderiet, og derefter bliver det udfaktureret. Bogholderiet holder styr på, at pengene der-efter kommer ind. Når der først er udskrevet en faktura, holder Vidne 11 øje med, at betalinger sker.

Tiltalte 2 står som reference på ekstrakt 3, side 76, fordi han havde kon-takten til kunden. Notaterne på side 74 viser, at der er holdt styr på indbeta-linger.

Tiltalte 1 dukkede op, fordi han gik sine sager igennem. Han havde måske en ide om, at han ikke havde betalt for køkkenet. Han kom ikke ind på, hvorfor han ikke havde handlet før, eller hvordan det kunne ske. Han ville bare have betalt. Han sagde, at han først troede, at udgiften til køkken havde været under entreprisen på opførsel af sommerhuset. Vidnet har aldrig før oplevet noget lignende. De plejer at skrive fakturaerne i den takt, arbejdet bliver udført. Han mindes heller ikke kunder, der er kommet, fordi de ikke fik en faktura. Han var rystet over, at der ikke var betalt.

Vidnet har forklaret, at Medtiltalte i 2019 fik leveret et køkken i Viborg, og vidnet har selv monteret det. Bestilling skete helt almindeligt med tegninger. Vidnet var med nede i huset og målte op til køkkenet. Det er ikke almindeligt at gøre det, inden projektet er aftalt. Derefter lavede Tiltalte 2 teg-ninger og forhandlede med kunden. Her blev der målt op først, og da det var

på plads, blev køkkenet bestilt. Køkkenet blev sat op i den private bolig. Medtiltalte fik nok lidt ekstra rabat og en længere betalingsfrist. Vidnet sagde i bilen til Tiltalte 2, at han forventede, at de fik en a conto betaling, fordi der var tale om et så dyrt køkken, men det fik de ikke, for der skulle hjemtages et kreditforeningslån senere. Da det var en gammel kunde, fik han lidt ekstra kredit. Den endelige faktura var nok på 400.000 kr. Der sælges ikke mange køkkener i det prisleje.

Normalt betaler kunden 50-70 % efter levering og resten, når opgaven er færdig, men det sker, at de tager hensyn til et kreditforeningslån. Der kan godt være 6-7 ugers leveringstid på køkkener. En kunde, som man kender godt, kan godt få kredit til lånet er hjemme.

Drøftelserne med Medtiltalte om det nye køkken, startede nok mellem Medtiltalte og Tiltalte 2, da huset var købt, men han ved det ikke. Selv hørte han nok om salget omkring 1. oktober, så montering kunne starte omkring 1. december. Foreholdt ekstrakt 8, side 752, sms 6, har vidnet forklaret, at der blev opsat garderobeskabe i kælderen og lavet bade-værelse, før køkkenet blev lavet. Om ekstrakt 8, side 753, sms 18, har vidnet forklaret, at han og Medtiltalte en morgen hjalp hinanden med at få lågerne ned i kælderen. Der kan godt være gået flere måneder mellem arbejdet i kælder og bestilling af køkken.

Vidnet tror ikke, at Tiltalte 2 kunne lave en faktura, og gjorde han det, ville bogholderen opdage det.

Vidnets husker ikke nærmere sin anden afhøring hos politiet. Foreholdt ekstrakt 7, side 193, husker vidnet ikke at have sagt, at der var sket fakture-ring til tømrer Vidne 9, man tømreren kan godt være nævnt. Han forholder sig ikke, som der står, for de kunne ikke finde en faktura.

Foreholdt ekstrakt 6, side 55, har vidnet forklaret, at han ikke synes, at det ligner Vidne 11's håndskrift, men han ser hende ikke skrive ret meget. Han kender ikke Adresse 4. Det kan være naturligt at faktu-rere til et tømrerfirma, hvis man leverer til dem.

Ejerforholdet mellem vidnet og Tiltalte 2 var således, at vidnet ejede bygningen, og virksomheden ejede han og Tiltalte 2 50/50.

De havde en revisor i regnskabet, og han holdt altid styr på forudbetalinger. Der var ingen drøftelse af det, men det blev skrevet ind i regnskabet. Det var naturligt, at der var nogle forudbetalinger. Der var kun indkøbsordrer fra militæret, så alle forudbetalinger var fra dem. Han husker ikke, hvor mange år der var forudbetalinger, men det var flere år. Samtidig med Tiltalte 2 var der 2-3 andre sælgere ansat. Vidne 12 solgte lidt, men tog sig og-så af reklamationer og andre ting.

Medtiltalte fik lavet alt det, de målte op til. Der var ingenting, han fravalgte på grund af økonomien. Der blev leveret et eller to badeværelser, skabe i kælderen og hele køkkenet.

Vidne 11 har forklaret, at har været ansat i Virksomhed I/S fra slutningen af 2009 og frem til 31. december 2022. Da solgte Vidne 10 butikken, og hun gjorde regnskabet færdigt og stop-pede selv. Hun og Vidne 10 har i 15 år været samlevende uden at være gift.

Hun ved ikke noget om forudbetalinger, for det styrede Tiltalte 2, og hun gjorde, som han sagde. Hun sad med bogholderiet. Alle debitorer kom gennem hende, og kun hun lavede fakturaer. Når der blev solgt et køkken til en kunde, blev der oprettet et projekt, og når det var sluttet, kunne man se dækningsgraden.

Der skulle ikke oprette projekter på salg til FES, for dem styrede Tiltalte 2. Så kunne hun ikke følge udgifter, indtægter og dækningsgrad på de salg. Det blev bogført, men ikke som enkelte projekter. Hun ved ikke, hvorfor hun skulle gøre det anderledes med FES. Hun kender ikke noget til forudbetalin-ger, men har nok fået af vide af Tiltalte 2, at nogle penge skulle bruges inden årets udgang, selv om levering først skulle ske senere. Det skulle så faktureres indkøbsordrer til en konto hos forsvaret.

Hun kender intet til et excel-ark. Foreholdt ekstrakt 3, side 7 ff, har vidnet forklaret, at hun ikke tidligere har set det. Hun tror, at det er lavet af Tiltalte 2 efter, at sagen kom frem, men hun ved det ikke. Tiltalte 2 har nok fortalt hende om det. Hun kendte ikke noget til differencer, før sagen kom frem. Tiltalte 2 har ikke fortalt hende mere om, hvad det var for noget. Da han stoppede i januar 2020 blev der en masse oprydning til hende, herunder nogle breve om tilbagebetaling. Det var hverken nemt eller sjovt. Hun fandt ud af, at der nok var nogle forudbetalinger, og hun forsøgte at skrive med FES, men de svarede ikke. De havde fået forudbetalt nogle varer, som ikke var leveret. Tiltalte 2 har alene administreret regnearkene. Hun kender ikke noget til noget, og hun ved ikke, hvordan beløbene blev administreret.

Foreholdt ekstrakt 3, side 29, husker hun ikke fakturaen, men hun er tydelig-vis blevet bedt om at bestille varen fra Schousen. Måske har hun bestilt det online. Det var ikke ualmindeligt, at kunder gerne ville have dem til at skaffe noget fra andre leverandører, og så gjorde de det. Foreholdt bilag 1 h, effekt 3, har hun forklaret, at det ikke var normalt at skaffe en røgeovn, for det er ikke tilbehør til et køkken. Hun kan ikke forklare, hvordan det er sket. Det var almindeligt at købe gennem Lystrup. Indkøb fra cykelbutikken, effekt 4, var heller ikke almindelig, men Tiltalte 2 må have bedt hende eller Vidne 12, nok Vidne 12, købe det hjem. Hun fik selv normalt ikke besked på at bestille sådanne nogle ting hjem. Foreholdt ekstrakt 3, side 37, har hun

forklaret, at hun husker, at Tiltalte 2 bad hende bestille en stumtjener, og hun fik det indtryk, at den skulle bruges ved militæret. Hun ved ikke, hvorfor den skulle over Virksomhed I/S. Hun havde tillid til, at Tiltalte 2 styrede det med militæret. Hun undrede sig derfor ikke, og det var som nævnt ikke så usædvanligt at skaffe noget til en kunde. De kunne fx bestille bænke for en kunde til badeværelset, når kunden havde set i bænken i udstil-lingen og gerne ville have den. Hun har aldrig oplevet at bestille andet end in-ventar til køkken eller badeværelse. Hun er ikke bestilt gryder og pander eller højstole for andre kunder og ville have undret sig, hvis Tiltalte 2 bad hende bestille noget sådant til militæret.

Hun kender Medtiltalte og gik ud fra, at han handlede på vegne forsvaret. Når man handlede for nogen, blev man ikke oprettet som er-hvervskunde i systemet. Der er forskel på privatkunder og erhvervskunder i systemet. Det var kun Medtiltalte og Tiltalte 2, der talte sam-men.

I 2020 spurgte Tiltalte 2, om der var betalt for Tiltalte 1's køk-ken. Der blev lavet en faktura den 3. januar 2020. Tiltalte 2 sagde til Vidne 10, at i dag kom Medtiltaltes chef til møde, for han var i tvivl, om han havde betalt sit køkken. Hun ved ikke, hvorfor tvivlen var opstået. Derefter havde de tre et møde om det. Det har hun fået fortalt, og hun deltog ikke selv i mødet. Tiltalte 2 spurgte, om Tiltalte 1 var oprettet som kunde, og det var han ikke. Derfor var han ikke blevet faktureret. Tiltalte 2 bad hende lave fakturaen, og den blev betalt. Det havde hun ikke prøvet før. På det tidspunkt var der kommet noget frem i pressen. Hun havde ikke noget at gøre med køkkenet i 2014.

Det er hendes håndskrift, man ser på ekstrakt 3, side 74. De gemte kun papir i 5 år, så det må være oplysninger fra Tiltalte 2, som hun har skrevet på. En servicesag er en reklamation. Det må også være en oplysning fra Tiltalte 2. Ordrebekræftelsen er udstedt til Tiltalte 1. Hun kendte ikke til kunden og manglede derfor ikke betaling i systemet. Fakturaen fra leve-randøren er givet til Tiltalte 2 efter, at hun har bogført den, og så har hun ikke hørt mere. Tiltalte 2 skulle styre betaling. Fabrikken har selv trukket sine penge, og fordi der ikke var et projekt, manglede hun ikke dækning af den faktura hos kunden.

Når varen blev leveret hos kunden, fik hun normalt fakturaen godkendt hos sælgeren, og hun fakturerede kunden, hvorefter hun holdt øje med, at der skete betaling. Her manglede hun et projekt, og hun styrede ikke indbetalin-gerne, for det sagde Tiltalte 2, at han nok skulle gøre.

Ved en almindelig privatkunde oprettede hun et projekt med kunden, og når varen kom fra leverandøren, fik hun fakturaen fra leverandøren og skrev den ind på projektet. Sammen med sælgeren fandt hun frem til, hvad der skulle stå på fakturaen til kunden, hun udsendte fakturaen, og hun holdt øje med, at

den blev betalt. Den fremgangsmåde gjaldt alle andre end FES. Tiltalte 2 kan i den konkrete sag have glemt at bede hende om at fakturere kunden.

Hun havde som bogholder ingen problemer med Tiltalte 2's fremgangs-måde med FES. Hun kunne sagtens bogføre betaling af køkkenet i 2020, selvom det var købt i 2014.

I 2019 leverede de et køkken til Medtiltalte og hans kone, Person 4, i Viborg. Det blev faktureret, men der var problemer med betaling, og Virksomhed I/S fik ikke det hele. Ellers kørte det helt normalt. Medtiltalte skulle sælge et andet hus eller have et lån hjemtaget, inden han kunne betale, og derfor fik han lidt længere kredit. Det forklarede Vidne 10, og der var tale om en god kunde. I øvrigt var der intet usædvanligt ved det. De fik ikke pengene, og hun talte med Medtiltaltes kone, som var meget vred over at blive rykket. Hun mente ikke, at det havde noget med hende at gøre. Hun havde ikke underskrevet ordrebekræftelsen. Det endte med, at de fik nogle af pengene, men ikke det hele.

Vidne 10 har sagt, at han troede, at Medtiltalte boede i en em-bedsbolig med tilhørende lager. Hun kender ikke noget til det.

Når Medtiltalte kom i butikken, betjente Tiltalte 2 ham meget hjerteligt. De to gik ud i frokoststuen og sad der bag lukkede døre.

Foreholdt ekstrakt 3, side 13, har vidnet forklaret, at Tiltalte 2 har lavet opgørelsen og håndteret fakturaerne. Vidne 12 har stået for de fleste bestillinger, og de er sket efter ordre fra Tiltalte 2. Foreholdt ekstrakt 6, side 56, har vidnet forklaret, at hun intet havde at gøre med varebestilling. Det er nok foretaget af Vidne 12 eller Tiltalte 2. Tiltalte 1 var ikke opført som kunde i bogføringssystemet, men muligvis i sælgernes system. Hun ved ikke, hvad nummeret refererede til. Hun opretter kunder med telefonnummer. Bilaget er noget, som Tiltalte 2 eller Vidne 12 har arbejdet med. Sælgerne arbejdede i et system kaldet Winner, og hun arbejdede i et helt andet system. Var der sendt en faktura til Vidne 9 ville den stadig være i bogføringssystemet, når papirbilag var smidt ud. Hun ved ikke, om Winner også gemte alting uden en tidsgrænse.

Hun og Vidne 10 talte om den politiafhøring, han var til. Hun husker ikke tale om at finde en faktura til Vidne 9 fra 2014. Det har hun ingen erindring om. Hun var ikke med til møder med revisor, men hun talte løbende med ham. Der var et år en påtegning i regnskabet om forudbetalinger. Det var der ikke noget galt i.

Personlige forhold

Der er udarbejdet personundersøgelse af 15. november 2022 vedrørende Tiltalte 1Tiltalte 1. Af denne fremgår:

"...

Kriminalforsorgens konklusion:

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte 1 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjene-ste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kri-minalforsorgen i prøvetiden.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøve-tid.

Kriminalforsorgens begrundelse:

Kriminalforsorgen har ved vurderingen lagt vægt på Tiltalte 1's gode og velordnede personlige og sociale forhold, herunder at han er i relevant beskæftigelse samt har et aktivt fritidsliv.

Endvidere har Kriminalforsorgen lagt vægt på, at Tiltalte 1 er motiveret for at samarbejde med Kriminalforsorgen og indstillet på at gennemføre samfundstjeneste såvel som tilsyn.

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at tilsyn af Kriminalforsorgen ale-ne vurderes relevant i forbindelse med afvikling af samfundstjeneste, da der ikke ses behov for yderligere kriminalitetsforebyggelse.

..."

Tiltalte 1 har om sine personlige forhold forklaret, at han er 67 år og pensionist, men har udsigt til et job per 1. august 2023. Han er gift med Person 18 og har to sønner, som er gift, og tre børnebørn. Han vil gerne samarbejde om samfundstjeneste.

Der er udarbejdet personundersøgelse af 2. januar 2023 vedrørende Tiltalte 2Tiltalte 2. Af denne fremgår:

"...

Kriminalforsorgens konklusion:

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte 2 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfunds-tjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøve-tid.

Kriminalforsorgens begrundelse:

Kriminalforsorgen har ved vurderingen lagt vægt på, at Tiltalte 2

som følge af sine personlige og sociale forhold vil være egnet til at afvikle samfundstjeneste. Dette på trods af, at det er beskrevet han har en skulderskade, samt gigt i hænderne. Det vurderes at skåne-hensynene kan tilgodeses ved valg af

samfundstjenestested. Kriminalforsorgen har ligeledes lagt vægt på Tiltalte 2's beskæftigelsessituation, hvor det er oplyst, at han er deltidsansat som chauffør, hvorfor han skønnes egnet til at afvikle samfundstjene-ste. Det er desuden tillagt vægt, at Tiltalte 2 ønsker at samarbejde med Kri-minalforsorgen omkring samfundstjeneste.

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte 2 på baggrund af hans gode sociale forhold ikke har nogle forsorgsmæssige behov. Det er derfor Kriminalforsorgens anbefaling at et evt. tilsyn ikke bør strække sig ud over længstetiden.

..."

Tiltalte 2 har om sine personlige forhold forklaret, at han flyttede til By 5 ved Aalborg i 2020, kort tid efter at denne sag kom frem. Han flyttede, fordi han fik et job i By 6, og fordi hans datter i By 7 blev alene under en graviditet og havde brug for hans hjælp. Nu er han ledig og håber at komme på efterløn fra den 22. august 2023. Han er 63 år gammel, enlig og bor til leje. Han vil gerne samarbejde om samfundstjeneste.

Der er udarbejdet personundersøgelse af 3. november 2022 vedrørende Tiltalte 3. Af denne fremgår:

"...

Kriminalforsorgens konklusion:

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte 3 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstje-neste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøve-tid.

Kriminalforsorgens begrundelse:

Kriminalforsorgen har ved vurderingen lagt vægt på Tiltalte 3 gode og velordnede personlige og sociale forhold herunder, at han har en fast tilknytning til arbejdsmarkedet som selvstændig elektriker.

Endvidere har Kriminalforsorgen lagt vægt på, at Tiltalte 3 er motiveret for at samarbejde med Kriminalforsorgen og indstillet på at gennemføre samfundstjeneste såvel som tilsyn.

..."

Tiltalte 3 har om sine personlige forhold forklaret, at han er opvok-set i Vestjylland, og hans far startede virksomheden Tiltalte A/S i 1996. Han kom med i 2006 efter at være uddannet i 2000. Han er gift og har været sammen med sin hustru i 6½ år. De har henholdsvis 2 og 3 børn fra tidligere forhold. Han dyrker Fritidsaktivitet i sin fritid.

Tiltalte 4 er ved vedtagelse af 22. februar 2022 straffet med bøde på 6.600 kr. og betinget førerretsfrakendelse for overtrædelse af færdselslo-vens § 42, stk. 1, nr. 2.

Der er udarbejdet personundersøgelse af 2. februar 2023 om Tiltalte 4. Af denne fremgår:

"...

Kriminalforsorgens konklusion:

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at det er tvivlsomt, hvorvidt Tiltalte 4 er i stand til at gennemføre et vilkår om samfundstje-neste. Kriminalforsorgen skal dog erklære sig indforstået med at søge et sådant vilkår gennemført, såfremt Tiltalte 4 i retten erklærer sig indforstået hermed. Det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden samt, at der fastsættes en for-holdsvis lang længstetid.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøve-tid.

Kriminalforsorgens begrundelse:

Kriminalforsorgen har ved vurderingen om samfundstjeneste lagt vægt på, at Tiltalte 4 har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmar-kedet, men at han ikke selv mener, at han på grund af sin stresslidelse og heraf afledte belastninger er i stand til at udføre samfundstjeneste, hvis han også skal fungere i sin hverdag og undgå at blive syg igen.

På denne baggrund skønner Kriminalforsorgen, at det er tvivlsomt, hvorvidt han kan gennemføre et vilkår om samfundstjeneste. Såfremt han i retten tilkendegiver, at han godt vil forsøge at udføre samfunds-tjeneste, er Kriminalforsorgen dog indstillet på at søge et sådant vilkår gennemført. Hertil anbefales en lang længste tid.

Han skønnes ikke at have brug for forsorgsmæssig støtte.

..."

Tiltalte 4 har om sine personlige forhold forklaret, at han næsten ikke arbejder selv. Hans søn og hustru klarer arbejdet i virksomheden, og han modtager blot en løn. Han blev sygmeldt i november 2017 og raskmeldt i 2019, fordi han da havde været sygemeldt i mere end 1 år, og systemet jagte-

de ham. Han kunne godt leve uden sygedagpenge. Han har investeret i huse i 34 år og har primært beskæftiget sig med det. Han har gennem årene sat al overkud i mursten, og virksomheden tjener nu 3.500.000 kr. om året ved ud-lejning. Den tjener til sammenligning kun 100.000-150.000 kr. ved egentligt malerarbejde, som udføres af sønnen. Han har svært ved at overskue at skulle udføre samfundstjeneste og mener ikke, at han kan. Han er stadig præget at stress.

Rettens begrundelse og afgørelse

Om baggrunden for denne sag kan det lægges til grund, at der i forsvaret i de omhandlede år blev gennemført mange projekter sidst på året, fordi der var et ledelsesmæssigt pres for at få årets bevillinger brugt. Ledelsesprakis var, at man i den forbindelse accepterede forudbetalinger for arbejder, som først kunne færdiggøres i det nye år.

Som beskrevet i Rigsrevisionens rapport var der før 2019 ikke etableret funktionsadskillelse i indkøbsafdelingen, hvorfor samme medarbejder kunne foretage et indkøb, kvittere for modtagelse og betale. Dette muliggjorde, at Medtiltalte og Vidne 3 kunne opbygge tilgodehavender hos leverandører ved at modtage og betale for tilbud, der var højere end den reelle pris for leverancen. Der var ifølge vidnet Vidne 1 ikke tale om en praksis, som var kendt eller accepteret af ledelsen, og den var i strid med forsvarets regler om, hvordan midler prioriteres.

I Vidne 3's tilfælde var der ikke brugt af de opsparede midler til forsvaret uvedkommende formål, hvorfor han blev afskediget, men ikke strafferetligt forfulgt, ligesom det ikke er oplyst, at der er rejst sager om bestikkelse i anledning af de tilgodehavender, som virksomhederne havde stående for Vidne 3.

Selve det forhold, at en medarbejder i forsvaret i samarbejde med en leverandør etablerede tilgodehavender hos leverandøren, de såkaldte skyggekonti, er således ikke er blevet anset for strafbart for hverken medarbejder eller leverandør i det omfang, tilgodehavenderne er blevet anvendt til forsvaret vedkommende formål.

Om forhold 2 - Tiltalte 1.

Det kan i forhold 2 a lægges til grund, at Tiltalte 1 i 2014 ikke betalte for det køkken til 82.427,40 kr., som han indkøbte hos Virksomhed I/S og fik monteret i sit nyopførte sommerhus.

Tiltalte 1 blev ved købet i 2013 oprettet som kunde i Virksomhed I/S' salgssystem. Han indgik selv aftalen med Virksomhed I/S, og der er ingen oplysninger om, om Medtiltalte på nogen måde var involveret i købet, udover at han hjalp med

en senere reklamation.

Tiltalte 1 har forklaret, at han regnede med, at køkkenet var betalt over tømrerentreprisen. Køkkenet fremgik af en projekttegning dateret 10. februar 2014, som var vedhæftet tømrerens tilbud på opførelse af nyt sommerhus i henhold til tegninger og beskrivelser af 10. februar 2014. Køkkenet fremgik ikke direkte af tilbuddets summariske tekst, som angav en samlet pris på 390.000 kr. plus moms for støbe-, kloak-, tømrer-, murer, maler-, VVS- og elarbejde.

Tiltalte 1 har forklaret, at han fem år senere gennemgik sine fakturaer med henblik på bortskaffelse, og han blev i den forbindelse opmærksom på, at han ikke havde en faktura på køkkenet. Han talte derfor med tømreren og derefter med Virksomhed I/S. Han fandt på den måde ud af, at tømreren ikke havde betalt køkkenet.

Vidne 11 har forklaret, at hun ikke i bogføringssystemet har kunnet finde en faktura på køkkenet, hverken til Tiltalte 1 eller til tømreren. Derfor hørte hun første gang om dette køkken, da Tiltalte 1 i slutningen af 2019 henvendte sig. Tiltalte 1 var således ikke oprettet som kunde i bogføringssystemet.

Hverken Tiltalte 2 eller de afhørte vidner har herudover haft nogen erindring om håndteringen af salget af køkkenet. Vidne 10 har dog tidligere vedstået en forklaring til politirapporten, hvoraf fremgik, at køkkenet var faktureret til tømreren, som det også skulle leveres til.

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at køkkenet må være betalt med forsvarets tilgodehavende hos enten Virksomhed I/S eller tømreren.

Tiltalte 2 har forklaret, at der ikke blev oparbejdet tilgodehavender for forsvaret hos Virksomhed I/S før i 2017, og der er ikke fremlagt dokumentation for, at denne forklaring er urigtig, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for tilgodehavender i 2014 hos tømreren. Tømreren har tidligere været sigtet under sagen, men sagen mod ham er påtaleopgivet.

På denne baggrund finder retten, at der uanset, at det er meget påfaldende, at Tiltalte 1 lige præcis, da denne sag blev kendt, sørgede for, at køkkenet blev betalt, ikke er ført det for domfældelse fornødne bevis for, at køkkenet er betalt med forsvarets penge. Det kan heller ikke fastslås, om det var meningen, at køkkenet ikke skulle betales – eventuelt var en gave fra Virksomhed I/S – eller om en manglende betaling ganske enkelt beroede på en menneskelig fejl hos Virksomhed I/S, eventuelt en fejl, som Tiltalte 1 var bekendt med, men undlod at

reagere på, indtil denne sag blev kendt.

Henset til uklarheden om de faktiske forhold, herunder at det ikke kan udelukkes, at der ved en fejl ikke er sket fakturering af køkkenet, er der ikke ført det for domfældelse fornødne bevis for, at Tiltalte 1 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 144 eller § 280, nr. 1.

Tiltalte 1 frifindes derfor i forhold 2 a.

Vedrørende forhold 2 b kan det lægges til grund, at Medtiltalte sammen med en ordre til forsvaret indkøbte en markise til Tiltalte 1's sommerhus. Markisen blev faktureret til forsvaret og betalt af dette.

Anklagemyndigheden har gjort gældende, at markisen er betalt af indeståendet på en skyggekonto, men der er ingen oplysninger om et tilgodehavende hos leverandøren af markisen, ligesom fakturaen ikke er sendt til betaling hos en anden leverandør. Retten lægger derfor til grund, at der i dette tilfælde ikke er tale om betaling med midler, der henstod hos en leverandør, men om at Medtiltalte har misbrugt sin adgang til at handle med retsvirkning for forsvaret til at lade dette betale en regning, der var forsvaret uvedkommende.

Tiltalte 1 har forklaret, at han troede, at Medtiltalte havde skaffet ham et fordelagtigt tilbud på en markise, og at han betalte den direkte til Medtiltalte med 15.000 kr. kontant i en kuvert. Denne forklaring er først fremkommet efter, at Tiltalte 1 havde forsøgt at skjule købet af markisen ved at benægte det og bortskaffe den, og forklaringen fremstår ikke troværdig. Tiltalte 1 må derfor have indset, at markisen blev betalt med forsvarets midler, og han har dermed medvirket til det af Medtiltalte begåede mandatsvig.

Tiltalte 1 er sigtet for forholdet i 2020, det vil sige mere end 5 år efter gerningstidspunktet. Der er efter værdien af forholdet både isoleret set og set i sammenhæng med tiltalen i øvrigt og henset til det meget begrænsede antal tiltalepunkter ikke grundlag for at henføre forholdet under straffelovens § 286, stk. 2. Det forhold, at Tiltalte 1 indtog en overordnet stilling ved forsvaret, kan ikke isoleret set føre til et andet resultat. Forholdet er derfor forældet, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 2.

Da Tiltalte 1 på det ovenfor anførte grundlag ikke har haft anledning til at tro, at en leverandør medvirkede til forholdet med det formål at yde ham en fordel, er der heller ikke grundlag for at dømme ham for overtrædelse af straffelovens § 144.

Tiltalte 1 frifindes herefter i forhold 2 b.

Vedrørende forhold 2 c kan det lægges til grund, at Medtiltalte

skaffede en emhætte og en vaskemaskine til brug for Tiltalte 1's søn. Efter korrespondancen mellem Medtiltalte og Tiltalte 1, hvorefter købesummen for tingene skulle tilbagebetales til Tiltalte 1's hustru i rater, kan det lægges til grund, at det ikke var hensigten, at Tiltalte 1 skulle betale for tingene, når bortses fra et mindre beløb for ombytning af emhætten. Tiltalte 1 må derfor have indset, at tingene blev betalt med forsvarets midler, og det kan lægges til grund, at betaling rent faktisk skete med forsvarets tilgodehavende hos Tiltalte A/S.

Tiltalte 1 har forklaret, at han ikke havde kendskab til dette tilgodehavende eller til andre tilgodehavender hos leverandører, og der er hverken fremlagt dokumenter eller afgivet vidneforklaringer, som modsiger dette. Det kan derfor ikke med den fornødne sikkerhed lægges til grund, at Tiltalte 1 havde kendskab til tilgodehavendet, men blot at han måtte regne med, at hvidevarerne på en eller anden måde blev betalt af forsvaret.

Medtiltaltes overførsler af forsvarets midler til forsvaret ubekendte konti hos leverandører med det formål i et vist omfang at benytte pengene til forsvaret uvedkommende formål, havde karakter af mandatsvig. Mandatsvig er fuldbyrdet, når formuetab faktisk er indtrådt, eller når den strafbare disposition har fremkaldt en væsentlig risiko for formuetabets indtræden. I dette tilfælde er mandatsviget derfor fuldbyrdet ved Medtiltaltes overførsel af pengene og altså tidligere end Tiltalte 1's bestilling af og modtagelse af hvidevarerne. Tiltalte 1 kan derfor ikke straffes for mandatsvig.

Der er allerede efter formuleringen af tiltalen ikke grundlag for at henføre forholdet under straffelovens § 290.

Da det som nævnt ikke er dokumenteret, at Tiltalte 1 havde kendskab til tilgodehavenderne hos leverandørerne, det vil sige den fordel, som ifølge anklagemyndigheden udgjorde bestikkelse, kan Tiltalte 1 heller ikke dømmes for overtrædelse af straffelovens § 144.

Tiltalte 1 frifindes herefter i forhold 2 c.

Om forhold 3, 4 og 8 - Tiltalte 2.

Tiltalte 2 i alle tre forhold nægtet sig skyldig og forklaret, at Virksomhed I/S fra 2017 modtog forudbetalinger fra forsvaret. Disse blev generelt brugt til renoveringsopgaver, men der blev også indkøbt løsøre for mindre beløb. De opsparede midler blev betragtet som nogen, Medtiltalte frit kunne disponere over. Tiltalte 2 styrede forudbetalingerne i et regneark.

Der er ikke fremkommet oplysninger om, at Tiltalte 2 havde modtaget anden information om den faktiske afgrænsning af Medtiltaltes

beføjelser i relation til indkøb, herunder om han kun måtte indkøbe til renovering af bygninger, eller om han også måtte indrette disse med løsøre, end den han modtog fra Medtiltalte selv. Tiltalte 2 havde lært Medtiltalte at kende som en kunde, der repræsenterede forsvaret, og som gennem en årrække i praksis kunne foretage indkøb af enhver art til forsvaret.

Det kan i forhold 3 lægges til grund, at Virksomhed I/S i 2014 har leveret et køkken til Tiltalte 1's sommerhus. Som gennemgået i forbindelse med tiltalen mod Tiltalte 1 er det uklart, om der er sket betaling for køkkenet med et tilgodehavende for forsvaret, er ydet en regulær gave fra en leverandør eller ved en simpel fejl ikke er opkrævet betaling, og der er ingen dokumentation for tilgodehavender for forsvaret hos Virksomhed I/S eller tømreren i 2014. Hverken Tiltalte 1, Tiltalte 2 eller andre har forklaret, at Medtiltalte på nogen måde tog del i købet af køkkenet, udover at han efterfølgende hjalp med en reklamation.

Der er derfor ikke i forhold til Tiltalte 2 ført det fornødne bevis for, at han i forhold 3 uberettiget har ydet Tiltalte 1 og/eller Medtiltalte en uberettiget fordel ved at stille en skyggekonto til rådighed for private indkøb, og at han dermed har overtrådt straffelovens § 122.

Tiltalte 2 frifindes derfor i forhold 3.

De i forhold 4 omhandlede indkøb er foretaget i 2017-2019, på hvilket tidspunkt der ifølge Tiltalte 2 var tilgodehavender for forsvaret hos Virksomhed I/S. Det kan lægges til grund, at genstandene er betalt af disse tilgodehavender.

Tre af indkøbene, bilag 1 h, nr. 1, 2 og 9, vedrører inventar og lignende leveret til Medtiltaltes daværende privatbolig, Adresse 1. Tiltalte 2 har forklaret, at han var af den opfattelse, at Medtiltalte boede i en embedsbolig med lager, og Vidne 10 har tilsvarende forklaret, at han mente, at boligen var en embedsbolig. Først da den blev solgt, blev han klar over, at det ikke var tilfældet. Det fremgår af sagen, at Virksomhed I/S har leveret inventar til embedsboliger i forsvaret, og Vidne 13 fra Virksomhed A/S 1 - mod hvem der ikke er rejst nogen sigtelse - har som vidne til forhold 2 b forklaret, at hun troede, at Tiltalte 1's sommerhus var en ejendom tilhørende forsvaret. Forklaringen er således ikke ganske usandsynlig og sammenholdt med de mangelfulde oplysninger om Tiltalte 2's kendskab til Medtiltaltes beføjelser som indkøber for forsvaret, er det ikke med den for domfældelse fornødne sikkerhed bevist, at Tiltalte 2 vidste eller måtte indse, at disse indkøb ikke var til forsvaret.

De øvrige genstande er kun i begrænset omfang fundet hos Medtiltalte, hvorfor det ikke kan udelukkes, at en del af tingene rent faktisk befinder sig på kaserner.

Kaserner er arbejdspladser for et stort antal ansatte med forskellig funktion og rang, og der foregår på og fra kaserner aktiviteter af meget forskellig karakter. Det kan således ikke anses for ganske usandsynligt, at en kaserne ville have brug for højstole til personalets familier eller for diverse cykel- og friluftsudstyr til aktiviteter i felten. Køkkenudstyr er i tre tilfælde indkøbt fra en leverandør til erhvervskunder, hvilket uanset prisklasse i sig selv indikerer, at indkøbene ikke var til privat brug. En Nanna Ditzel stumtjener kunne være til indretning af en officersmesse eller en officers kontor. Dertil kommer, at der er tale om relativt få indkøb til et samlet relativt mindre beløb foretaget over flere år.

Efter en samlet vurdering finder retten ikke, at det med den for domfældelse fornødne sikkerhed er bevist, at Tiltalte 2 har indset, at disse indkøb helt eller delvist var til privat brug, eller at han uberettiget ydede ansatte ved forsvaret en fordel i forbindelse med betaling af fakturaerne af forsvarets tilgodehavender, og der er derfor ikke bevist forsæt til overtrædelse af straffelovens § 280, nr. 1 eller § 122. Det bemærkes, at det er påfaldende, at alle disse forskelligartede genstande blev indkøbt via et køkkenfirma, og at Tiltalte 2 må have indset, at han medvirkede til at omgå forsvarets bevillingsregler, men at dette ikke er tilstrækkeligt til at finde ham skyldig i den rejste tiltale.

Tiltalte 2 frifindes derfor i forhold 4.

Det kan i forhold 8 lægges til grund, at køkken med videre til Medtiltaltes nye privatbolig blev leveret uden, at der mellem parterne lå en skriftlig aftale om, hvad der skulle leveres og til hvilken pris. Levering skete ifølge Tiltalte 2 omkring sommeren 2019.

Først efter denne sags opkomst, blev der den 6. januar 2020 udarbejdet et skriftligt tilbud på arbejdet, og det blev faktureret. Der var herefter en korrespondance mellem parterne om betalingen. Det må antages, at ingen af parterne på tidspunktet tænkte, at korrespondancen skulle bruges andet end internt mellem dem, men alligevel er der i den ingen antydninger af, at det ikke havde været meningen, at tingene skulle betales af Medtiltalte.

Vidne 11 har forklaret, at køkkenet blev faktureret på helt sædvanlig vis. Der blev ikke krævet delvis forudbetaling, og der blev givet en lidt længere kredit, fordi Medtiltalte var en god kunde, og han skulle have solgt et hus eller hjemtaget et kreditforeningslån, inden han kunne betale. Dette svarer til Vidne 10's forklaring.

Det bemærkes, at såfremt købesummen skulle betales af forsvarets

tilgodehavende hos Virksomhed I/S, som på tidspunktet nogenlunde svarede til værdien af køkken med videre, kan det undre, at beløbet ikke helt eller delvist var trukket, inden sagens opkomst i november 2019.

Retten finder på denne baggrund heller ikke, at der i forhold 8 er ført det for domfældelse fornødne bevis for hverken de faktiske forhold eller for Tiltalte 2's forsæt til overtrædelse af straffelovens § 280, nr. 1, jf. § 21, eller § 122.

Tiltalte 2 frifindes derfor i forhold 8.

Om forhold 5 og 6 - Tiltalte 3 og Tiltalte A/S.

Tiltalte 3 har nægtet sig skyldig og forklaret, at han i forhold til forsvaret og Medtiltalte blot videreførte den praksis, som havde været anvendt i hans fars tid som indehaver af virksomheden. Han havde ikke mistanke om, at noget var galt, og da hans relativt nyansatte økonomiansvarlige, Vidne 7, gav udtryk for, at forretningsgangen var mistænkelig, talte han med sin mangeårige statsautoriserede revisor, som ikke mente, at der var noget galt.

Der er alene rejst tiltale for de forhold, der ligger efter Vidne 7's advarsler, og det er således anklagemyndighedens synspunkt, at Tiltalte 3 indtil da ikke havde forsæt til overtrædelse af hverken straffelovens § 280, nr. 1, eller § 122.

Vidne 7 har forklaret, at han ved sin fratræden fra Tiltalte A/S mente, at forretningsgangen i forhold til Medtiltalte og forsvaret var mistænkelig, men han havde ikke en direkte mistanke om, at ting endte hos Medtiltalte selv. Han observerede heller ikke en særlig høj avance på samhandlen med forsvaret, men revisor gjorde engang en bemærkning om noget sådant.

Retten vurderer ikke, at Vidne 7's udtalelser alene og i en situation, hvor Tiltalte 3 ubestridt forelagde udtalelserne for sin revisor, som var uenig med Vidne 7, var tilstrækkelige til at skabe det for domfældelse fornødne forsæt hos Tiltalte 3 til at medvirke til mandatsvig, eller at han herefter måtte indse, at virksomhedens facilitering af en opsparing havde karakter af bestikkelse.

Tiltalte 3 og i konsekvens heraf Tiltalte A/S frifindes derfor for overtrædelse af såvel straffelovens § 280, nr. 1, som § 122.

Om forhold 9 og 10 - Tiltalte 4 og Tiltalte ApS.

Tiltalte 4 har nægtet sig skyldig og forklaret, at Medtiltalte

formidlede hans køb af to robotplæneklippere til brug ved en udlejningsejendom ejet af Tiltalte ApS.

Denne forklaring modsiges af Vidne 4's meget detaljerede og troværdige forklaring om, at robotplæneklipperne omkring august 2019 blev indkøbt af Medtiltalte til brug ved dennes private villa, og de skulle alene betales af Tiltalte 4. Montering var egentlig inklusiv i prisen, men kom på fakturaen med et beløb svarende til nogle mindre haveredskaber, som Medtiltalte også havde købt. Herefter kom denne sag op, og plæneklipperne stod hos Vidne 4, indtil Tiltalte 4 et år senere forlangte dem udleveret og fik dem tilsendt. Plæneklipperne er ifølge Tiltalte 4 aldrig blevet monteret og taget i brug.

Retten lægger på denne baggrund til grund, at plæneklipperne blev indkøbt til Medtiltaltes private brug, og at de kun skulle betales af Tiltalte 4.

Der er ingen oplysninger om, at Medtiltalte havde opsparet midler tilhørende forsvaret hos Tiltalte 4, Tiltalte 4 havde i 2019 ikke længere en rammeaftale med forsvaret, han havde været sygemeldt siden 2017, og malerdelen af hans virksomhed var stort set afviklet.

Der er på denne baggrund en sådan uklarhed om sagens faktiske omstændigheder herunder om, hvorfor Tiltalte 4 på dette tidspunkt skulle have haft interesse i at bestikke Medtiltalte og om, hvordan der skulle kunne ske viderefakturering til forsvaret i en situation, hvor Tiltalte 4's virksomhed som maler var minimal, og der ikke længere var en rammeaftale med forsvaret, at der ikke er ført det for domfældelse fornødne bevis for hverken forsøg på mandatsvig eller aktiv bestikkelse.

Tiltalte 4 og i konsekvens heraf Tiltalte ApS frifindes derfor for overtrædelse af såvel straffelovens § 280, nr. 1, som § 122, jf. til dels § 21.

Thi kendes for ret:

Tiltalte 1Tiltalte 1 frifindes.

Tiltalte 2Tiltalte 2 frifindes.

Tiltalte 3Tiltalte 3 frifindes.

Tiltalte Tiltalte A/S frifindes.

Tiltalte 4Tiltalte 4 frifindes.

Tiltalte ApSTiltalte ApS frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

Dommer

Tidligere ansat i forsvaret og tre leverandører til forsvaret frifundet

Dom afsagt: 10. maj 2023
To tidligere ansatte i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse var tiltalt for mandatsvig og passiv bestikkelse ved i flere tilfælde i årene 2014-2019 at have anvendt penge tilhørende forsvaret til private indkøb. Sagen mod den ene ansatte kunne ikke gennemføres på grund af sygdom. Pengene var overført til skyggekonti hos leverandører til forsvaret. Tre leverandører, og for de tos vedkommende tillige deres selskaber, var tiltalt for at have deltaget i mandatsviget og ydet aktiv bestikkelse.

Efter en henvendelse fra en whistleblower indledte anklagemyndigheden ultimo 2019 efterforskning af en sag om mandatsvig og bestikkelse vedrørende Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Der blev rejst tiltale for mandatsvig og passiv bestikkelse mod en projektleder, Medtiltalte, og en kontorchef, Tiltalte 1, i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse for i en række tilfælde i årene 2014 – 2019 at have modtaget genstande til privat brug, herunder køkkener, der var betalt med forsvarets penge. Det var ifølge tiltale muliggjort ved, at Medtiltalte ved systematisk overfakturering og i samarbejde med leverandører havde omplaceret pengene til at være tilgodehavender hos leverandørerne, såkaldte skyggekonti. Tiltalte 1 var tiltalt for i tre tilfælde at have modtaget effekter købt over skyggekonti. Medtiltalte var tiltalt for et større antal tilfælde.

Sagen mod Medtiltalte måtte efter, at hovedforhandlingen var påbegyndt, udskilles til selvstændig behandling, fordi Medtiltalte var længerevarende syg.

Der var endvidere rejst tiltale mod tre leverandører til forsvaret, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4, for aktiv bestikkelse og mandatsvig, til dels forsøg. Bestikkelsen bestod ifølge anklagemyndigheden i, at leverandørerne stillede skyggekonti til rådighed, som Medtiltalte og Tiltalte 1 skjult for forsvaret og den interne revision, kunne bruge til private for-mål. Leverandørerne brugte således forsvarets egne penge til at bestikke Medtiltalte og Tiltalte 1.

To selskaber var tillige tiltalt i sagen for som juridiske personer at være ansvarlige for lovovertrædelser be-gået af deres direktører, Tiltalte 3 og Tiltalte 4.

Samtlige tiltalte blev frifundet.

Af dommen fremgår følgende:

Rettens begrundelse og afgørelse

Om baggrunden for denne sag kan det lægges til grund, at der i forsvaret i de omhandlede år blev gennem-ført mange projekter sidst på året, fordi der var et ledelsesmæssigt pres for at få årets bevillinger brugt. Ledelsespraksis var, at man i den forbindelse accepterede forudbetalinger for arbejder, som først kunne fær-diggøres i det nye år.

Som beskrevet i Rigsrevisionens rapport var der før 2019 ikke etableret funktionsadskillelse i indkøbsafdelingen, hvorfor samme medarbejder kunne foretage et indkøb, kvittere for modtagelse og betale. Dette muliggjorde, at Medtiltalte og Vidne 3 kunne opbygge tilgodehavender hos leverandører ved at modtage og betale for tilbud, der var højere end den reelle pris for leverancen. Der var ifølge Vidne 1 ikke tale om en praksis, som var kendt eller accepteret af ledelsen, og den var i strid med forsvarets regler om, hvordan midler prioriteres.

I Vidne 3's tilfælde var der ikke brugt af de opsparede midler til forsvaret uvedkommende formål, hvorfor han blev afskediget, men ikke strafferetligt forfulgt, ligesom det ikke er oplyst, at der er rejst sager om bestikkelse i anledning af de tilgodehavender, som virksomhederne havde stående for Vidne 3.

Selve det forhold, at en medarbejder i forsvaret i samarbejde med en leverandør etablerede tilgodehavender hos leverandøren, de såkaldte skyggekonti, er således ikke er blevet anset for strafbart for hverken medarbejder eller leverandør i det omfang, tilgodehavenderne er blevet anvendt til forsvaret vedkommende formål.

Om forhold 2 - Tiltalte 1.

Det kan i forhold 2 a lægges til grund, at Tiltalte 1 i 2014 ikke betalte for det køkken til 82.427,40 kr., som han indkøbte hos Virksomhed I/S og fik monteret i sit nyopførte sommerhus.

Tiltalte 1 blev ved købet i 2013 oprettet som kunde i Virksomhed I/S' salgssystem. Han indgik selv aftalen med Virksomhed I/S, og der er ingen oplysninger om, om Medtiltalte på nogen måde var involveret i købet, udover at han hjalp med en senere reklamation.

Tiltalte 1 har forklaret, at han regnede med, at køkkenet var betalt over tømrerentreprisen. Køkkenet fremgik af en projekttegning dateret 10. februar 2014, som var vedhæftet tømrerens tilbud på opførelse af nyt sommerhus i henhold til tegninger og beskrivelser af 10. februar 2014. Køkkenet fremgik ikke direkte af tilbuddets summariske tekst, som angav en samlet pris på 390.000 kr. plus moms for støbe-, kloak-, tømrer-, murer, maler-, VVS- og elarbejde.

Tiltalte 1 har forklaret, at han fem år senere gennemgik sine fakturaer med henblik på bortskaffelse, og han blev i den forbindelse opmærksom på, at han ikke havde en faktura på køkkenet. Han talte derfor med tømreren og derefter med Virksomhed I/S. Han fandt på den måde ud af, at tømreren ikke havde betalt køkkenet.

Vidne 11 har forklaret, at hun ikke i bogføringssystemet har kunnet finde en faktura på køkkenet, hverken til Tiltalte 1 eller til tømreren. Derfor hørte hun første gang om dette køkken, da Tiltalte 1 i slutningen af 2019 henvendte sig. Tiltalte 1 var således ikke oprettet som kunde i bogføringssystemet.

Hverken Tiltalte 2 eller de afhørte vidner har herudover haft nogen erindring om håndteringen af salget af køkkenet. Vidne 10 har dog tidligere vedstået en forklaring til politirapporten, hvoraf fremgik, at køkkenet var faktureret til tømreren, som det også skulle leveres til.

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at køkkenet må være betalt med forsvarets tilgodehavende hos enten Virksomhed I/S eller tømreren.

Tiltalte 2 har forklaret, at der ikke blev oparbejdet tilgodehavender for forsvaret hos Virksomhed I/S før i 2017, og der er ikke fremlagt dokumentation for, at denne forklaring er urigtig, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for tilgodehavender i 2014 hos tømreren. Tømreren har tidligere været sigtet under sagen, men sagen mod ham er påtaleopgivet.

På denne baggrund finder retten, at der uanset, at det er meget påfaldende, at Tiltalte 1 lige præcis, da denne sag blev kendt, sørgede for, at køkkenet blev betalt, ikke er ført det for domfældelse fornødne bevis for, at køkkenet er betalt med forsvarets penge. Det kan heller ikke fastslås, om det var meningen, at køkkenet ikke skulle betales – eventuelt var en gave fra Virksomhed I/S – eller om en manglende betaling ganske enkelt beroede på en menneskelig fejl hos Virksomhed I/S, eventuelt en fejl, som Tiltalte 1 var bekendt med, men undlod   at reagere på, indtil denne sag blev kendt.

Henset til uklarheden om de faktiske forhold, herunder at det ikke kan udelukkes, at der ved en fejl ikke er sket fakturering af køkkenet, er der ikke ført det for domfældelse fornødne bevis for, at Tiltalte 1 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 144 eller § 280, nr. 1.

Tiltalte 1 frifindes derfor i forhold 2 a.

Vedrørende forhold 2 b kan det lægges til grund, at Medtiltalte sammen med en ordre til forsvaret indkøbte en markise til Tiltalte 1's sommerhus. Markisen blev faktureret til forsvaret og betalt af dette.

Anklagemyndigheden har gjort gældende, at markisen er betalt af indeståendet på en skyggekonto, men der er ingen oplysninger om et tilgodehavende hos leverandøren af markisen, ligesom fakturaen ikke er sendt til betaling hos en anden leverandør. Retten lægger derfor til grund, at der i dette tilfælde ikke er tale om betaling med midler, der henstod hos en leverandør, men om at Medtiltalte har misbrugt sin adgang til at handle med retsvirkning for forsvaret til at lade dette betale en regning, der var forsvaret uvedkommende.

Tiltalte 1 har forklaret, at han troede, at Medtiltalte havde skaffet ham et fordelagtigt tilbud på en markise, og at han betalte den direkte til Medtiltalte med 15.000 kr. kontant i en kuvert. Denne forklaring er først fremkommet efter, at Tiltalte 1 havde forsøgt at skjule købet af markisen ved at benægte det og bortskaffe den, og forklaringen fremstår ikke troværdig. Tiltalte 1 må derfor have indset, at markisen blev betalt med forsvarets midler, og han har dermed medvirket til det af Medtiltalte begåede mandatsvig.

Tiltalte 1 er sigtet for forholdet i 2020, det vil sige mere end 5 år efter gerningstidspunktet. Der er efter værdien af forholdet både isoleret set og set i sammenhæng med tiltalen i øvrigt og henset til det meget begrænsede antal tiltalepunkter ikke grundlag for at henføre forholdet under straffelovens § 286, stk. 2. Det forhold, at Tiltalte 1 indtog en overordnet stilling ved forsvaret, kan ikke isoleret set føre til et andet resultat. Forholdet er derfor forældet, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 2.

Da Tiltalte 1 på det ovenfor anførte grundlag ikke har haft anledning til at tro, at en leverandør medvirkede til forholdet med det formål at yde ham en fordel, er der heller ikke grundlag for at dømme ham for overtrædelse af straffelovens § 144.

Tiltalte 1 frifindes herefter i forhold 2 b.

Vedrørende forhold 2 c kan det lægges til grund, at Medtiltalte skaffede en emhætte og en vaskemaskine til brug   for Tiltalte 1's søn. Efter korrespondancen mellem Medtiltalte og Tiltalte 1, hvorefter købesummen for tingene skulle tilbagebetales til Tiltalte 1's hustru i rater, kan det lægges til grund, at det ikke var hensigten, at Tiltalte 1 skulle betale for tingene, når bortses fra et mindre beløb for ombytning af emhætten. Tiltalte 1 må derfor have indset, at tingene blev betalt med forsvarets midler, og det kan lægges til grund, at betaling rent faktisk skete med forsvarets tilgodehavende hos Tiltalte A/S.

Tiltalte 1 har forklaret, at han ikke havde kendskab til dette tilgodehavende eller til andre tilgodehavender hos leverandører, og der er hverken fremlagt dokumenter eller afgivet vidneforklaringer, som modsiger dette. Det kan derfor ikke med den fornødne sikkerhed lægges til grund, at Tiltalte 1 havde kendskab til tilgodehavendet, men blot at han måtte regne med, at hvidevarerne på en eller anden måde blev betalt af forsvaret.

Medtiltaltes overførsler af forsvarets midler til forsvaret ubekendte konti hos leverandører med det formål i et vist omfang at benytte pengene til forsvaret uvedkommende formål, havde karakter af mandatsvig. Mandatsvig er fuldbyrdet, når formuetab faktisk er indtrådt, eller når den strafbare disposition har fremkaldt en væsentlig risiko for formuetabets indtræden. I dette tilfælde er mandatsviget derfor fuldbyrdet ved Medtiltaltes overførsel af pengene og altså tidligere end Tiltalte 1's bestilling af og modtagelse af hvidevarerne. Tiltalte 1 kan derfor ikke straffes for mandatsvig.

Der er allerede efter formuleringen af tiltalen ikke grundlag for at henføre forholdet under straffelovens § 290.

Da det som nævnt ikke er dokumenteret, at Tiltalte 1 havde kendskab til tilgodehavenderne hos leverandørerne, det vil sige den fordel, som ifølge anklagemyndigheden udgjorde bestikkelse, kan Tiltalte 1 heller ikke dømmes for overtrædelse af straffelovens § 144.

Tiltalte 1 frifindes herefter i forhold 2 c.

Om forhold 3, 4 og 8 - Tiltalte 2.

Tiltalte 2 har i alle tre forhold nægtet sig skyldig og forklaret, at Virksomhed I/S fra 2017 modtog forudbetalinger fra forsvaret. Disse blev generelt brugt til renoveringsopgaver, men der blev også indkøbt løsøre for mindre beløb. De opsparede midler blev betragtet som nogen, Medtiltalte frit kunne disponere over. Tiltalte 2 styrede forudbetalingerne i et regneark.

Der er ikke fremkommet oplysninger om, at Tiltalte 2 havde modtaget anden information om den faktiske afgrænsning af Medtiltaltes beføjelser i relation til indkøb, herunder om han kun måtte indkøbe til renovering af bygninger, eller om han også måtte indrette disse med løsøre, end den han modtog fra Medtiltalte selv. Tiltalte 2 havde lært Medtiltalte at kende som en kunde, der repræsenterede forsvaret, og som gennem en årrække i praksis kunne foretage indkøb af enhver art til forsvaret.

Det kan i forhold 3 lægges til grund, at Virksomhed I/S i 2014 har leveret et køkken til Tiltalte 1's sommerhus. Som gennemgået i forbindelse med tiltalen mod Tiltalte 1 er det uklart, om der er sket betaling for køkkenet med et tilgodehavende for forsvaret, er ydet en regulær gave fra en leverandør eller ved en simpel fejl ikke er

opkrævet betaling, og der er ingen dokumentation for tilgodehavender for forsvaret hos Virksomhed I/S eller tømreren i 2014. Hverken Tiltalte 1, Tiltalte 2 eller andre har forklaret, at Medtiltalte på nogen måde tog del i købet af køkkenet, udover at han efterfølgende hjalp med en reklamation.

Der er derfor ikke i forhold til Tiltalte 2 ført det fornødne bevis for, at han i forhold 3 uberettiget har ydet Tiltalte 1 og/eller Medtiltalte en uberettiget fordel ved at stille en skyggekonto til rådighed for private indkøb, og at han dermed har overtrådt straffelovens § 122.

Tiltalte 2 frifindes derfor i forhold 3.

De i forhold 4 omhandlede indkøb er foretaget i 2017-2019, på hvilket tidspunkt der ifølge Tiltalte 2 var tilgodehavender for forsvaret hos Virksomhed I/S. Det kan lægges til grund, at genstandene er betalt af disse tilgodehavender.

Tre af indkøbene, bilag 1 h, nr. 1, 2 og 9, vedrører inventar og lignende leveret til Medtiltaltes daværende privatbolig, x-vej. Tiltalte 2 har forklaret, at han var af den opfattelse, at Medtiltalte boede i en embedsbolig med lager, og vidnet I har tilsvarende forklaret, at han mente, at boligen var en embedsbolig. Først da den blev   solgt, blev han klar over, at det ikke var tilfældet. Det fremgår af sagen, at Virksomhed I/S har leveret inventar til embedsboliger i forsvaret, og Vidne 13 fra Virksomhed A/S 1 - mod hvem der ikke er rejst nogen sigtelse - har som vidne til forhold 2 b forklaret, at hun troede, at Tiltalte 1's sommerhus var en ejendom tilhørende forsvaret. Forklaringen er således ikke ganske usandsynlig og sammenholdt med de mangelfulde oplysninger om Tiltalte 2's kendskab til Medtiltaltes beføjelser som indkøber for forsvaret, er det ikke med den for domfældelse fornødne sikkerhed bevist, at Tiltalte 2 vidste eller måtte indse, at disse indkøb ikke var til forsvaret.

De øvrige genstande er kun i begrænset omfang fundet hos Medtiltalte, hvorfor det ikke kan udelukkes, at en del   af tingene rent faktisk befinder sig på kaserner.

Kaserner er arbejdspladser for et stort antal ansatte med forskellig funktion og rang, og der foregår på og fra kaserner aktiviteter af meget forskellig karakter. Det kan således ikke anses for ganske usandsynligt, at en kaserne ville have brug for højstole til personalets familier eller for diverse cykel- og friluftsudstyr til aktiviteter i felten. Køkkenudstyr er i tre tilfælde indkøbt fra en leverandør til   erhvervskunder, hvilket uanset prisklasse i sig selv indikerer, at indkøbene ikke var til privat brug. En Nanna Ditzel stumtjener kunne være til indretning af en officersmesse eller en officers kontor. Dertil kommer, at der er tale om relativt få indkøb til et samlet relativt mindre beløb foretaget over flere år.

Efter en samlet vurdering finder retten ikke, at det med den for domfældelse fornødne sikkerhed er bevist, at Tiltalte 2 har indset, at disse indkøb helt eller delvist var til privat brug, eller at han uberettiget ydede ansatte ved forsvaret en fordel i forbindelse med betaling af fakturaerne af forsvarets tilgodehavender, og der er derfor ikke bevist forsæt til overtrædelse af straffelovens § 280, nr. 1 eller § 122. Det bemærkes, at det er påfaldende, at alle disse forskelligartede genstande blev indkøbt via et køkkenfirma, og at Tiltalte 2 må have indset, at han medvirkede til at omgå forsvarets bevillingsregler, men at dette ikke er tilstrækkeligt til at finde ham skyldig i den rejste tiltale.

Tiltalte 2 frifindes derfor i forhold 4.

Det kan i forhold 8 lægges til grund, at køkken med videre til Medtiltalte nye privatbolig blev leveret uden, at der mellem parterne lå en skriftlig aftale om, hvad der skulle leveres og til hvilken pris. Levering skete ifølge Tiltalte 2 omkring sommeren 2019.

Først efter denne sags opkomst, blev der den 6. januar 2020 udarbejdet et skriftligt tilbud på arbejdet, og det blev faktureret. Der var herefter en korrespondance mellem parterne om betalingen. Det må antages, at ingen af parterne på tidspunktet tænkte, at korrespondancen skulle bruges andet end internt mellem dem, men alligevel er der i den ingen antydninger af, at det ikke havde været meningen, at tingene skulle betales af Medtiltalte.

Vidne 11 har forklaret, at køkkenet blev faktureret på helt sædvanlig vis. Der blev ikke krævet delvis forudbetaling, og der blev givet en lidt længere kredit, fordi Medtiltalte var en god kunde, og han skulle have solgt et hus eller hjemtaget et kreditforeningslån, inden han kunne betale. Dette svarer til Vidne 10's forklaring.

Det bemærkes, at såfremt købesummen skulle betales af forsvarets tilgodehavende hos Virksomhed I/S, som på tidspunktet nogenlunde svarede til værdien af køkken med videre, kan det undre, at beløbet ikke helt eller delvist var trukket, inden sagens opkomst i november 2019.

Retten finder på denne baggrund heller ikke, at der i forhold 8 er ført det for domfældelse fornødne bevis for hverken de faktiske forhold eller for Tiltalte 2 forsæt til overtrædelse af straffelovens § 280, nr. 1, jf. § 21, eller § 122.

Tiltalte 2 frifindes derfor i forhold 8.

Om forhold 5 og 6 - Tiltalte 3 og Tiltalte A/S.

Tiltalte 3 har nægtet sig skyldig og forklaret, at han i forhold til forsvaret og Medtiltalte blot videreførte den praksis, som havde været anvendt i hans fars tid som indehaver af virksomheden. Han havde ikke mistanke om, at noget var galt, og da hans relativt nyansatte økonomiansvarlige, Vidne 7, gav udtryk for, at forretningsgangen var mistænkelig, talte han med sin mangeårige statsautoriserede revisor, som ikke mente, at der var noget galt.

Der er alene rejst tiltale for de forhold, der ligger efter Vidne 7's advarsler, og det er således anklagemyndighedens synspunkt, at Tiltalte 3 indtil da ikke havde forsæt til overtrædelse af hverken straffelovens § 280, nr. 1, eller § 122.

Vidne 7 har forklaret, at han ved sin fratræden fra Tiltalte A/S mente, at forretningsgangen i forhold til Medtiltalte og forsvaret var mistænkelig, men han havde ikke en direkte mistanke om, at ting endte hos Medtiltalte selv. Han observerede heller ikke en særlig høj avance på samhandlen med forsvaret, men revisor gjorde engang en bemærkning om noget sådant.

Retten vurderer ikke, at Vidne 7's udtalelser alene og i en situation, hvor Tiltalte 3 ubestridt forelagde udtalelserne for sin revisor, som var uenig med Vidne 7, var tilstrækkelige til at skabe det for domfældelse fornødne forsæt hos Tiltalte 3 til at medvirke til mandatsvig, eller at han herefter måtte indse, at virksomhedens facilitering af en opsparing havde karakter af bestikkelse.

Tiltalte 3 og i konsekvens heraf Tiltalte A/S frifindes derfor for overtrædelse af såvel straffelovens § 280, nr. 1, som § 122.

Om forhold 9 og 10 - Tiltalte 4 og Tiltalte ApS.

Tiltalte 4 har nægtet sig skyldig og forklaret, at Medtiltalte formidlede hans køb af to robotplæneklippere til brug ved en udlejningsejendom ejet af Tiltalte ApS.

Denne forklaring modsiges af Vidne 4's meget detaljerede og troværdige forklaring om, at robotplæneklipperne omkring august 2019 blev indkøbt af Medtiltalte til brug ved dennes private villa, og de skulle alene betales af Tiltalte 4. Montering var egentlig inklusiv i prisen, men kom på fakturaen med et beløb svarende til nogle mindre haveredskaber, som Medtiltalte også havde købt. Herefter kom denne sag op, og plæneklipperne stod hos Vidne 4, indtil Tiltalte 4 et år senere forlangte dem udleveret og fik dem tilsendt. Plæneklipperne er ifølge Tiltalte 4 aldrig blevet monteret og taget i brug.

Retten lægger på denne baggrund til grund, at plæneklipperne blev indkøbt til Medtiltaltes private brug, og at de kun skulle betales af Tiltalte 4.

Der er ingen oplysninger om, at Medtiltalte havde opsparet midler tilhørende forsvaret hos Tiltalte 4, Tiltalte 4 havde i 2019 ikke længere en rammeaftale med forsvaret, han havde været sygemeldt siden 2017, og malerdelen af hans virksomhed var stort set afviklet.

Der er på denne baggrund en sådan uklarhed om sagens faktiske omstændigheder herunder om, hvorfor Tiltalte 4 på dette tidspunkt skulle have haft interesse i at bestikke Medtiltalte og om, hvordan der skulle kunne ske viderefakturering til forsvaret i en situation, hvor Tiltalte 4's virksomhed som maler var minimal, og der ikke længere var en rammeaftale med forsvaret, at der ikke er ført det for domfældelse fornødne bevis for hverken forsøg på mandatsvig eller aktiv bestikkelse.

Tiltalte 4 og i konsekvens heraf Tiltalte ApS frifindes derfor for overtrædelse af såvel straffelovens § 280, nr. 1, som § 122, jf. til dels § 21.