Gå til indhold
Tilbage til søgning

Østre Landsret stadfæster af byrettens dom om tiltale for besiddelse af to pistoler isat magasiner med skarpe patroner samt hensynsløs kørsel. Påstand om konfiskation og udvisning

Østre LandsretStraffesag2. instans18. december 2023
Sagsnr.: 2531/23Retssagsnr.: SS-239/2023-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Straffesag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
SS-239/2023-OLR
Sagstype
Nævningesag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
2531/23
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantNaja Wærness Larsen; MyndighedAnklagemyndigheden; Rettens personaleBjarke Gano; Rettens personaleKristian Porsager Seierøe; Rettens personaleEmil Folker; PartsrepræsentantMai-Brit Storm Thygesen

Dom

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 18. december 2023 af Østre Landsrets 15. afdeling

(landsdommerne Kristian Porsager Seierøe, Bjarke Gano og Emil Folker (kst.) med næv-ninger).

15. afd. N nr. S-239-23:

Anklagemyndigheden

mod

1) Tiltalte 1

(CPR nr. (Født 1998))

(advokat Naja Wærness Larsen, besk.)

2) Tiltalte 2

(CPR nr. (Født 1994))

(advokat Mai-Brit Storm Thygesen, besk.)

Dom afsagt af Retten i Glostrup den 12. januar 2023 (DL-7964/2022) er anket af Tiltalte 2 med endelig påstand om frifindelse i forhold 1 og 4 samt delvis frifindelse i forhold 5, subsidiært formildelse således, at den idømte fængselsstraf nedsættes, og at der sker frifindelse for påstanden om udvisning.

Anklagemyndigheden har tillige anket dommen for så vidt angår begge de tiltalte med en-delig påstand om domfældelse efter anklageskriftet i forhold 1, herunder for overtrædelse af straffelovens § 81 a, samt skærpelse således, at fængselsstraffene forhøjes, og at Tiltalte 2 meddeles et indrejseforbud for bestandig.

Tiltalte 1 har endeligt påstået frifindelse i forhold 1 og i øvrigt formil-delse.

- 2 -

Ankesagen har ikke omfattet spørgsmålene om konfiskation og opholdsforbud i medfør af straffelovens § 79 a.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og vidnerne politiassistent Vidne 4, politiassistent Vidne 3, politiassistent Vidne 6, politiassistent Vidne 2 og tidligere politiassistent Vidne 1.

Den i byretten af vidnet våbentekniker Vidne 5 afgivne forklaring er dokumente-ret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte 1 har supplerende forklaret bl.a., at han til festen havde fået en forståelse af, at det var en stor bil, som de kunne låne til indbruddet. Manden, som han talte med, nævnte ikke specifikt, at det var en Audi. Han vidste godt, at bilen var stjå-let. Han havde også fået indtryk af, at der ville være indbrudsværktøj i bilen, som f.eks. en skruetrækker eller en saks. Han vil fortsat ikke sige, hvem der gav ham tippet om PH-lamperne og tilbuddet om at bruge Audien, men det var ikke personer fra NNV. Han er ikke stedkendt i By 2, og kendte heller ikke adressen på det sted, hvor de skulle begå ind-bruddet. De ville dog kunne finde firmaet, når de kørte forbi et stort, rødt skilt.   

Der lå en stor hvid pose med sort tøj på bagsædet. Det var ikke noget, som var aftalt på forhånd. Han tog tøjet på uden for bilen. Han kiggede ikke i bagagerummet eller rodede med de andre ting i bilen, fordi han ikke ville efterlade DNA-spor i en brugsstjålet bil. Han havde ikke taget sin telefon med af frygt for at tabe den under indbruddet.

Tiltalte 2 førte bilen, og han sad selv på bagsædet i højre side. Han er næsten 190 cm høj, og det ville derfor være lettere for ham at tage lamperne ned. De havde aftalt, at de begge skulle tjene nogle penge på indbruddet.

Fra de satte sig i Audien, til de kørte galt og ramte autoværnet, gik der ca. 5 minutter.

Han kender ikke noget til pistolerne, og han har ikke skiftet plads i bilen efter påkørslen. Politibetjenten tager fejl, når betjenten siger, at han skiftede plads.   

Han kender ikke Person 1.

- 3 -

Da han ved afhøringen den 6. februar 20 22 sagde, at ”vi lige har hentet den” , hentydede han til Audien. Han var forvirret og i chok. Sammenstødet med autoværnet var voldsomt, og han har i dag mén i nakken og ryggen. Det er rigtigt, at han i forbindelse med afhørin-gen den 20. juni 2022 viste på et kort, hvor de hentede Audien, og hvor de omtrentligt ville begå indbruddet.

En puljebil er en bil, der går lidt på skift og kan bruges til alle mulige formål. Den er ikke ejet af én bestemt person. Alle i miljøet kan bruge en puljebil til f.eks. indbrud eller røveri, og det er normalt, at der ligger tøj i en puljebil. Audien var en sådan puljebil, men ikke i regi af NNV, hvor det kun var ham, der kendte til den.

NNV blev opløst for ca. 1½ år siden, og han er afregistreret som bandemedlem i kriminal-forsorgen. Han kom væk fra den særligt sikrede bandeafdeling i sommeren 2022, og han betragter i dag sig selv som en normal, kriminel borger.

Tiltalte 2 har supplerende forklaret bl.a., at Tiltalte 1 til festen havde fået et tip om et sted, hvor de kunne begå et indbrud og stjæle lamper. Han var ikke selv til stede, da Tiltalte 1 fik tippet, men han var med efterfølgende, da de aftalte at låne en stor bil. De skulle have en større bil, fordi der ikke var plads i deres egen bil, der kun var en lille Toyota Aygo. Toyotaen, som mest blev brugt af Tiltalte 1, og som han og to andre venner en gang i mellem lånte, stod i en kammerats navn. Han vil af hensyn til sin egen sikkerhed ikke oplyse, hvem denne kammerat er.   

Tippet angik et sted i et industrikvarter mellem By 1 og By 2. Han fik ikke udpeget industrikvarteret, men han ved godt, hvor det ligger. Det bliver bare kaldt ”Område 2” . De skulle køre derhen og lede efter et stort, rødt skilt. Han kan ikke udpege industrikvarteret på et kort. Det kan passe, at det ligger i nærheden af Vej 1. Han kan ikke sige præcist, om stedet med det røde skilt er VirksomhedVej 2.   

De ville begå indbrud, fordi de manglede penge. De havde ikke planlagt indbruddet, men de ville køre derhen for at ”tjekke det ud” . Han tænkte på vej derhen, at det ikke var sik -kert, at det ville lykkedes at begå indbrud den dag. De ville ikke køre dertil i deres egen bil, fordi de var bange for at blive filmet af videoovervågning.   

- 4 -

Lamperne skulle rives ned uden brug af værktøj. De havde ikke medbragt maskering, fordi indbruddet ikke var planlagt. Når han også tog noget andet tøj på, selv om han skulle blive i bilen, mens Tiltalte 1 hentede lamperne, skyldtes det, at han ikke ville genkendes på video-overvågning. Måske skulle han gå med til indbrudsstedet. Han havde hverken medbragt sin mobiltelefon eller sit ur, fordi han var bange for at miste det i forbindelse med indbruddet. Han går ikke så tit med ur, og han ved ikke, hvornår det foto af ham, der fremgår af doku-mentationsrapporten af 17. august 2022, er taget.   

Han og Tiltalte 1 havde hentet Audien tæt på Område 1 ved en skole. Det kan godt passe, at skolen var Skole 2. De vidste begge, at Audien var stjålet. De kørte i ret-ning mod By 4, men de fandt herefter ud af, at de skulle i den anden retning, og lave-de en U-vending. De lavede endnu en U-vending ved motorvejen, fordi de troede, at det var vejen til By 1. De havde lånt Audien af et bandemedlem, men vedkommende var ikke medlem af NNV.   

Han ved ikke, om den pågælde nde bil var en ”puljebil” , men i givet fald bruges den af mange. Det var ikke en ”NNV-bil ”. To forskellige bander kan godt låne hinandens biler. Man kigger aldrig efter, hvad der ligger i en puljebil. Han sad ikke andre steder end på fø-rersædet. Så vidt han husker, lå der ikke noget på gulvet ved passagerdøren, da de steg ind i bilen. I forbindelse med uheldet fløj alt muligt rundt i bilen.   

Det er korrekt, at politiet efter uheldet bad ham om at kravle ud ad passagerdøren. Det var en betjent, der åbnede døren. Han lagde ikke mærke til, om der lå noget på gulvet i bilen, da han kravlede ud. Betjenten lagde ham i håndjern og placerede ham i rabatten. Han fik sin hætte trukket over hovedet. Han så ikke, om betjentene var inde i bilen. Den ene be-tjent, som han vil mene var politiassistent Vidne 4, blev stående hos ham. Han ved ikke, hvor den anden betjent var.   

Han fik først at vide, at han var sigtet for våbenbesiddelse og drabsforsøg, da de var på vej til undersøgelse for krudtpartikler. Han sagde allerede dengang, at han ikke havde noget med pistolerne at gøre. Han ville ikke skyde nogen, og han ville aldrig have sat sig ind i bilen, hvis han vidste, at der var noget at være nervøs for. Han ville gerne afgive forklaring til politiet, men hans tidligere forsvarer havde rådet ham til først at udtale sig, når svaret på DNA-undersøgelsen forelå.   

- 5 -

Det er et foto af ham i Instagram-opslaget den 12. februar 2022 på ”Profilnavn 1” . Den episode, der er nævnt i opslaget, har aldrig fundet sted. Det er ikke hans bøllehat på de medfølgende fotos. Han fandt først på et senere tidspunkt ud af, hvem Person 7 er. Henvisningen til Navn 2 kunne være hans kammerat Person 10. Han kan ikke sige, om opslaget havde noget med NNV at gøre. Han kendte ikke til ”Profilnavn 1” før denne sag. Personerne ba g ”Profilnavn 1” ha vde set sig sure på to andre.   

Han mødte Person 1 på en gårdtur under sin varetægtsfængsling. De grinte beg-ge, da de mødtes. Det var første gang, han mødte Person 1. De talte ikke om det pågældende foto i opslaget. Person 1 sagde, at det var ham selv, der havde pro-blemer med nogle andre.

Vidnet politiassistent Vidne 4 har supplerende forklaret bl.a., at hans fokus var at forhindre de tiltaltes eventuelle flugt fra Audien. Han stod først, hvor politimanden er placeret på foto nr. 3 i fotorapport af 6. februar 2022, og han trak sig herefter 1-1½ me-ter tilbage med sin politihund. Hans indkig i bilen var begrænset af airbags og vejrlig, men igennem den bagerste siderude og bagruden kunne han godt se, hvad der skete i kabinen. Han så bl.a., at begge de tiltalte rørte på sig. Den ene brugte mellem 8 og 10 sekunder på at bevæge sig fra det forreste passagersæde og om til bagsædet bag ved det forreste passager-sæde. Den anden, som sad på førersædet, flyttede sin overkrop fra side til side. Han kunne ikke se, om den pågældende foretog sig noget med sine arme.

Det var hans kollega, politiassistent Vidne 3, som skrev anholdelsesrapporten, og det er korrekt, at vidnets observationer af de tiltaltes bevægelser i Audien ikke fremgår af rapporten.

Han har ikke, som det ellers fremgår af gengivelsen af hans forklaring for byretten, forkla-ret, at han havd e ”et nogenlunde ind kig ige nnem sprækken i sideruden” . Han så ind i kabi-nen gennem den lille siderude og bagruden.

Foreholdt foto nr. 1 og 3 i fotorapport af 6. februar 2022 fastholdt vidnet, at Audiens lygter var slukkede, da de eftersatte bilen. Det, at bilen ikke havde lyset tændt, var en af grundene til, at de besluttede sig for at bringe den til standsning.

De fandt ikke grundlag for at tage fotos af pistolen, idet de besluttede sig for at overlade sporsikringen til Kriminalteknisk afdeling.

- 6 -

Vidnet politiassistent Vidne 3 har supplerende forklaret bl.a., at han stod ved bagenden af kranbilen, som er vist på foto nr. 1 i fotorapport af 6. februar 2022, før han kontaktede de tiltalte i Audien. Han havde ikke fuld visuel kontakt til dem igennem sideru-den, og han så ikke, om en person bevægede sig fra forsædet til bagsædet. Han så dog en overkrop, der drejede sig.   

Han fik straks øje på pistolen, da han åbnede den forreste passagerdør. Pistolen lå frit fremme, og den var ikke dækket af noget. Han beordrede den ene tiltalte, der sad på fører-sædet, til at kravle hen over passagersædet uden at røre pistolen på gulvet. Han havde hån-den på sin pistol, mens denne tiltalte kravlede ud af bilen. Anholdelsen foregik i overens-stemmelse med det taktiske koncept, som de er uddannet i. Politiassistent Vidne 4 ville endvidere have befundet sig i vidnets skudlinje, hvis han havde forsøgt at få den tiltalte ud ad førerdøren.   

De tilkaldte assistance, sørgede for transport af bilen til politigården og koncentrerede sig om de anholdte. De skønnede det ikke nødvendigt at sikre pistolen eller at optage fotos af den.

Han kiggede mindst én gang på speedometeret under eftersættelsen af Audien. Det var på strækningen på Ring 4 efter U-vendingen og frem til lyskrydset. De indhentede først Audi-en, da den holdt for rødt lys. Han så ikke andre biler, før de kom til lyskrydset.   

Vidnet politiassistent Vidne 6 har supplerende forklaret bl.a., at undersøgel-sen af den pågældende Audi blev gennemført på sædvanlig vis. Bilen blev undersøgt den 6. februar 2022 af hans kollega Person 15 og den 15. februar 2022 af ham selv. Årsagen til, at undersøgelsen af bilen ikke blev afsluttet før den 15. februar 2022, kan være enten ressourcemæssige hensyn eller taktiske overvejelser. Hans kollega fandt den første pistol og sikrede denne. Bilen burde herefter nok på et tidligere tidspunkt være undersøgt nærme-re efter yderligere våben og f.eks. mobiltelefoner. Han ved ikke, om hans kollega flyttede på solskærmen.

I forbindelse med undersøgelsen havde han iført sig dragt, mundbind og handsker. Han skiftede handsker, hver gang han rørte ved en ny effekt. Han sikrede sig ved iførelse af handsker, at der ikke blev overført DNA andre steder end ved handskens håndrod. Så vidt han husker, var sideairbags udløst fra loftet af bilen. De blev i forbindelse med undersøgel-

- 7 -

sen skåret fri med en skalpel. Han tog fotos af bilens interiør, således som det så ud, da han undersøgte bilen. Bilen var først af autotransporten placeret udenfor, men den blev senere af en anden autotransport skubbet ind i en garage, fordi vinduerne på bilen stod åbne.   

Det er korrekt, at han har afgivet vidneforklaring om undersøgelsen af bilen i en anden sag. Afhøringen vedrørte den pistol, som han fandt under førersædet. Det kan godt passe, at sagen vedrørte et manddrab begået i Vej 3.

Vidnet politiassistent Vidne 2 har supplerende forklaret bl.a., at Gruppe X er anderledes end de grupperinger, som de normalt monitorerer i Efterretnings- og Ana-lysesektionen. Gruppe X udspringer efter politiets opfattelse af et kriminelt netværk, som er internationalt forankret i bl.a. Spanien og Marokko. Netværkets primære omdrejnings-punkt er indsmugling og videreoverdragelse af narkotika, men netværket er muligvis også involveret i andre kriminelle aktiviteter. Ud fra det samlede efterretningsbillede vurderede politiet i tiden omkring gerningstidspunktet i denne sag, at en række personer i Danmark med tilknytning til netværket udviste en sådan adfærd, at de kunne betragtes som en ban-degruppering, som politiet herefter navngav Gruppe X. Gruppen bestod på daværende tidspunkt af Person 2, Person 1, Person 16, Person 17 og Person 11.   

Han kan ikke sige noget om en eventuel rollefordeling mellem de fem medlemmer af gruppen, men det var politiets indtryk, at der var en flad struktur.   

Han er bekendt med, at modsætningsforholdet mellem Navn 3-brødrene og dele af NNV går lang tid tilbage. Det samme gælder Person 1's fjendskab med flere medlemmer af NNV. Den omstændighed, at konflikten med Gruppe X omfattede hele NNV-grupperingen, bygger han bl.a. på, at ledelsen af NNV blandede sig i konflikten, og på ind-holdet af to telefonsamtaler fra kriminalforsorgen, som er optaget, mens Person 11 afsonede, og hvorunder der tales om konflikten.

Vedrørende telefonsamtalen den 1. februar 2022 vurderer han ud fra konteksten, at Person 11, Person 18 og Person 2 bl.a. taler om Person 10, som er lederen af NNV, samt om et udkast til en besked eller et opslag, som er rettet mod NNV. Han kender ud-trykke t ”harb” fra andre sager, og det betyder formentlig krig eller kon flikt. ”Kaldenavn 1” er et øgenavn for Person 7 fra NNV, og det kan derfor være ham, som de taler om. ”Person 19” kan godt være en politimand, men han ved det ikke. ”Kaldenavn 2” er et øgenavn for

- 8 -

Person 20, som er lederen af banden LTF. Han kan ikke ud fra sammenhængen udlede, hvilken tidligere konflikt, de taler om, eller hvad menes med ”de kommer for at lægg e et eksempel næste gang” . ”Kaldenavn 3” kan måske være en henvisning til Person 21. ”Spyttet i Vej 4 ” kan være en reference til skyderiet den 12. januar 2022. Han tror, at der i løbet af samtalen bliver læst op fra Instagram-profilen ”Profilnavn 1” , idet flere passager sva-rer til indholdet af opslag herpå. Det lader til, at Person 18 ikke kender profilen. Han forstår endvidere samtalen sådan, at Person 18 på et tidspunkt har kommunikeret med Person 7 og Person 10, og at det er NNV-gruppen som sådan, der er utilfreds med opslage ne på ”Profilnavn 1” . Han er ikke klar over, hvad ”butterchicken ”og ”bum bum ”h entyder til. ”Navn 4” var ikke en del af Gru ppe X. Det er muligt, at Person 18 har været et bindeled mellem NNV og Gruppe X.

Han vurderer, at telefonsamtalen den 16. februar 2022 er mellem Person 11 og Person 2. ”Kaldenavn 4” er et øgenavn for Person 16. Han kan ikke sige, hvem ”Navn 4” er, men det kan godt være, at det er broren Person 22. Han tror, at udtalelsen ”Person 1 er røget for en g øb” handler om, at Person 1 på dette tidspunkt er blevet anholdt for at have besiddet en pistol.

Han har ajourført ”Dokumentationsrapport – Konflikt af 17. august 2022 ” den 13. novem -ber 2023 med bl.a. oplysning om, at Person 1 er blevet dømt for besiddelse af en pistol, der blev fundet på et loft den 14. februar 2022, og for overfaldet den 14. april 2022 i Vestre Fængsel på Person 4, som har tilknytning til Ellemarken og NNV. Begge for-hold blev af byretten henført under straffelovens § 81 a som følge af konflikten mellem NNV-gruppen og Gruppe X. Dommen er anket til landsretten. Herudover har han tilføjet, at Person 2 samt Person 23 og Person 7 fra NNV er dømt for vold i forbindelse med episoden i krydset mellem Vej 5 og Vej 6 den 22. februar 2022. Der skete frifindelse for overtrædelse af straffelovens § 81 a, idet retten fandt, at der var tale om per-sonlige uoverensstemmelser. Denne dom er endelig.

Foreholdt ”D okumentationsrapport – Person af 15. august 2022 ” forklarede han, at udlæs -ningen viste, at nogle af stillbillederne af bøllehatten på Instagram-profilen ”Profilnavn 1” stammede fra en videosekvens på ca. 4 se kunder, der var lagret i forskellige versioner på Person 1's mobiltelefon. Da Person 1's mobiltelefon var logget ind på profilen, da han blev anholdt, og da politiet tillige fandt et foto af Tiltalte 2, som efterfølgende var lagt op på profilen med en tekst, antog politiet, at Person 1 administrerede profilen. Han kan ikke sige om videoen og billedet blev optaget med

- 9 -

Person 1's mobiltelefon, eller om Person 1 har modtaget filerne fra en anden person. Udlæsningen tilvejebragte også en gruppechat fra Snapch at benævnt ”Profilnavn 2” , som senere skiftede gruppenavn til ”Profilnavn 3” , som efter politi-ets opfattelse vidnede om en form for koordinering af materialet vedrørende personer med tilknytning til NNV. Han kan ikke identificere den person, som man kan se på et stillbille-de fra en video fundet på Person 1's mobiltelefon, og som har fået klippet sit hår af. Han ved ikke, hvem Person 24 er, og han kan ikke sige, om det er ham på billedet fra videoen. Snapchat-brugernavnet Brugernavn tilhører efter politiets opfattelse Person 2.   

Det er politiets vurdering, at der var flere administratorer, som på samme tid havde adgang til at lave opslag på ”Profilnavn 1” , herunder Person 2. Han ved ikke, hvor mange administratorer der har været. Det er ikke politiets opfattelse, at administratorrettighederne til profilen blev delt med alle.   

Der er flere gange refereret personligt til Person 7 i de opslag på ”Profilnavn 1” , som er medtaget i rapporten. Rapporten indeholder alene et mindre udpluk af opslag på profilen, hvor der også blev lagt meget materiale op vedrørende andre bander. De andre bander blev dog ikke hængt ud på samme måde, som det var været tilfældet med NNV.

Vedrørende opslaget den 12. februar 2022 kl. 00.21 forklarede vidnet, at det er korrekt, at en del af konflikten bunder i et dårligt forhold mellem Navn 3-familien og Person 7. Han er ikke stødt på, at den af politiet benævnte Gruppe X har benyttet et navn, logo eller andre former for insignier. Gruppen har ikke et hierarki.   

Politiet blev opmærksomme på Person 5, som er svensk statsborger, i slutningen af 2021. Person 5 var tilknyttet Imad-gruppen i Sverige, som er en gruppe med tætte relationer til NNV. Så vidt han ved, er Person 5 ikke truffet sammen med de tiltalte i sagen. Det er politiets op-fattelse, at drabet i Vej 3 ikke havde noget at gøre med NNV eller med konflikten mellem NNV og Gruppe X.

Person 11 har afsonet fængselsstraf i perioden fra maj 2020 til efteråret 2022. Han me-ner ikke, at en fængsling udelukker, at en person kan agere i en bandegruppering. Herud-over er politiets vurdering af, at Person 11 var medlem af Gruppe X, også baseret på andre efterretninger og oplysninger.   

- 10 -

Person 16 og Person 17 var ikke fængslet i 2022. Han kan ikke redegøre nærmere for deres færden. Person 16 blev dog truffet i Danmark omkring ja-nuar 2022.

Politiets antagelse om, at skydevåbnene i Audien havde forbindelse til konflikten mellem NNV og Gruppe X bygger også på lukkede kilder og øvrige efterretninger, som ikke kan fremlægges.

NNV-gruppen har igennem tiden haft flere konflikter med andre grupperinger, men han er ikke enig med Vidne 1 i, at NNV på gerningstidspunktet for denne sag skulle have haft andre modparter end Gruppe X.

Profilen ”Profilnavn 1 ” har haft flere backup-profiler, hvor siden kunne køre videre på. Han har ikke undersøgt, om profilerne ”Profilnavn 4” og ”Profilnavn 5” har til -knytning til ”Profilnavn 1” . Han ved ikke, hvem der i dag administrerer profilerne.

Vidnet tidligere politiassistent Vidne 1 har supplerende forkla-ret bl.a., at han fortsat ikke er ansat i politiet. Han husker ikke, om der den 4. februar 2022 var en skudepisode på Vej 3. Hans konklusioner fremkom på baggrund af en lø-bende monitorering, men han kan ikke længere redegøre for, hvordan de forskellige for-hold blev koblet sammen. Navnet Person 2 kan han huske fra dengang, men han husker ikke længere, om Person 2 havde noget med Instagram-profilen ”Profilnavn 1” a t gøre.

Personlige oplysninger

Tiltalte 1 er yderligere straffet

ved Københavns Byrets dom af 27. marts 2023 med bøde for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer,  

ved Københavns Byrets dom af 13. april 2023 med bøde for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer,  

ved Københavns Byrets dom af 17. april 2023 med bøde for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer,  

ved Retten på Frederiksbergs dom af 29. juni 2023 med fængsel i 3 måneder for overtræ-delse af bl.a. straffelovens § 293 a og § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1.

- 11 -

Tiltalte 1 har om sine personlige forhold supplerende forklaret bl.a., at han under sin varetægtsfængsling har været stoffri, og han har gennemført flere AMU-kurser vedrørende bl.a. madlavning. Han vil efter sin løsladelse gerne arbejde som kok.  

Tiltalte 2 har om sine personlige forhold supplerende forklaret bl.a., at han og Person 13 har haft fælles forældremyndighed over Barn fra fødslen og indtil frihedsberøvelsen i denne sag. Han har boet sammen med Person 13, indtil Barn var 3 eller 4 år. Han var ikke registreret i folkeregisteret på Person 13's adresse, men han sov der næsten hver nat, og han havde en del af sit tøj på adressen. Han og Person 13 gik fra hinanden i 2019, hvorefter han havde samvær med Barn hver an-den weekend. Hun kunne desuden mødes med Barn på en legeplads i løbet af ugen efter aftale med Person 13. Han så hende næsten hver dag, før han blev frihedsberøvet. Han har en meget tæt relation til Person 13, som ser frem til hans løsladelse. Hun ser også hans familie.

Efter dommen i byretten har Person 13 og Barn besøgt ham i fængslet. Person 13 og Barn er danske statsborgere, og han ved ikke, om de vil besøge ham i Libanon, hvis han bliver ud-vist. Så vidt han husker, har han været i Libanon to gange. Den ene gang var på en ferierej-se med Person 13, og den anden gang var i forbindelse med, at han skulle forny sit pas i de-cember 2021. Han husker ikke, om han herudover har været på feriebesøg i Libanon, som det fremgår af udtalelsen fra Udlændingestyrelsen, der er gengivet i dommen af 30. maj 2013.   

Det kan godt passe, at han også har været i Libanon, da han var yngre, men han husker det ikke i dag. Han husker ikke, om han boede i Libanon i perioden fra den 22. august 1999 til den 6. oktober 2001, som det fremgår af udskriften fra folkeregisteret.   

Det er korrekt, som det fremgår af dommen af 2. september 2019, at han har familie i Li-banon, som han ikke har kontakt til. Det er hans far, der har en onkel eller to i Libanon, men han har aldrig talt med dem. Han ved ikke, om de stadig er i live. Han kender ikke nogen i Libanon.   

Han er ikke klar over, om hans søster Person 25 er udrejst til Libanon den 9. ja-nuar 2023, som det fremgår af udskriften fra folkeregisteret. Hun er uddannet socialrådgi-ver i Danmark, og hun har tidligere været udrejst til Mellemøsten i forbindelse med sit ar-bejde hos Unicef.

- 12 -

De tiltalte har været fortsat frihedsberøvet under anken.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet

Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår:

”Samtlige nævninger og dommere udtaler:

Forhold 1

Vedrørende overtrædelse af straffelovens § 192 a

Vi lægger til grund efter bevisførelsen, herunder til dels de tiltaltes egne forkla-ringer og forklaringerne fra vidnerne politiassistent Vidne 4 og politiassistent Vidne 3, at Tiltalte 2 mistede herredøm-met over den brugsstjålne Audi A5 og påkørte autoværnet ved tilkørselsrampen til Hillerødmotorvejen i Gladsaxe i forbindelse med, at han og Tiltalte 1 forsøgte at komme væk fra politiet. De tiltalte var begge iført sorte handsker og halsedisser samt sorte hættetrøjer og joggingbukser uden på et andet sæt tøj, og de var ikke i besiddelse af mobiltelefoner.   

Politiassistent Vidne 4 har forklaret bl.a., at han forud for anhol-delsen observerede, at begge de tiltalte rørte på sig i bilens kabine. Ud fra vid-nets forklaring, som til dels støttes af politiassistent Vidne 3's forkla-ring om, at der var meget bevægelse i bilen, finder vi, at det er bevist, at Tiltalte 1 flyttede sig fra passagersædet og om til bagsædet, og at Tiltalte 2, som sad på førersædet, samtidig bevægede sin overkrop fra side til side.

Politiassistent Vidne 3 har videre forklaret bl.a., at han i forbindelse med anholdelsen af de tiltalte så, at der lå en pistol på gulvet foran passagersæ-det. Da bilen efterfølgende blev ransaget på Albertslund Politigård den 6. og 15. februar 2022 fandt politiet bl.a. de i tiltalen nævnte pistoler, der som anført af byretten var funktionsdygtige og isat magasiner med skarp ammunition. Den ene pistol lå ved undersøgelsen på gulvet foran passagersædet under en sol-skærm og ved siden af en lighter. Den anden pistol, der var en ombygget gas/signalpistol, lå på gulvet ved bagenden af førersædet under et par sorte bukser og et badmintonketcheretui. Mellem førersædet og midterkonsollen fandt politiet endvidere en løs 9 mm patron samt i bagagerummet en plastik-dunk med 4 liter brandbar væske.

Vi finder, at de tiltaltes forklaringer om, at de ikke vidste, at der lå to pistoler med tilhørende ammunition i bilen, og at de den pågældende aften havde tænkt sig at begå et indbrud i et firma i et industrikvarter i By 2 eller By 1 for at stjæle PH-lamper, må tilsidesættes som utroværdige.

Vi har herved navnlig lagt vægt på de ovenfor anførte omstændigheder, herun-der at de tiltalte forsøgte at flygte fra politiet, at Tiltalte 1 efter kollisionen med autoværnet flyttede sig væk passagersædet, hvor der lå en pistol, at Tiltalte 2, der sad på førersædet, bagved hvilket den an-den pistol senere blev fundet, samtidig bevægede sin overkrop, samt at de beg-

- 13 -

ge var maskeret med sort tøj og havde undladt at medbringe deres mobiltelefo-ner, hvilket må antages at have skyldtes ønsket om at skjule deres færden. Som anført af byretten fremstår forklaringerne fra de tiltalte om indbruddet endvide-re usammenhængende og konstruerede, og der blev ikke i bilen fundet værktøj, der kunne bruges til indbrud eller nedtagelse af lamper.   

Vi finder på den baggrund og henset til, at pistolerne var umiddelbart tilgænge-lige for de tiltalte, at de tiltalte i forening har besiddet de i tiltalen nævnte pisto-ler isat ammunition samt den løse patron. Under hensyn til omstændighederne ved besiddelsen af pistolerne og de tiltaltes daværende tilknytning til NNV-grupperingen finder vi endvidere, at forholdet er omfattet af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3.   

Vedrørende straffelovens § 81 a

Det er bl.a. en betingelse for anvendelse af straffelovens § 81 a, at en overtræ-delse af de heri nævnte bestemmelser, heriblandt straffelovens § 192 a, har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af perso-ner.

Vi finder som anført af 1 nævning og 3 dommere i byretten, at der ikke er ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at de tiltaltes besiddelse af de to pistoler havde baggrund i eller var egnet til at fremkalde en konflikt melle m ”grupper af personer” .

Vi finder således heller ikke ved den for landsretten stedfundne bevisførelse, herunder forklaringen fra politiassistent Vidne 2 og referater-ne af optagede samtaler fra kriminalforsorgen, at der er ført tilstrækkeligt bevis for, at de personer, som af politiet blev monitoreret som ”Gruppe X” , og som efter sagens oplysninger hverken havde fast struktur, rollefordeling, tilholds-sted, navn eller lignende, virkede med et fælles sigte eller mål og/eller havde et fast reaktionsmønster i bestemte situationer.   

Det er derfor ikke bevist, at betingelsen i straffelovens § 81 a, stk. 1, om, at overtrædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem ”grupper af personer” , er opfyldt for så vidt a ngår den af politiet benævnte ”Gruppe X” , og vi finder på denne baggrund, at forhold 1 ikke kan henføres under bestemmelsen.   

Forhold 4 og 5

Også efter bevisførelsen for landsretten finder vi, at Tiltalte 2 af de grunde, der er anført af byretten, er skyldig i disse forhold i samme omfang, som er fastslået af byretten.   

T h i  b e s t e m m e s:

Tiltalte 1 findes i forhold 1 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3. Forholdet henføres ikke under straffelo-vens § 81 a, stk. 1.

Tiltalte 2 findes i forhold 1 skyldig i overtrædelse af straf-felovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk.

- 14 -

1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 3. Forholdet henføres ikke under straffelovens § 81 a, stk. 1.   

I forhold 4 og 5 stadfæstes byrettens bevisresultat.”

Sanktionsspørgsmålet

Strafudmåling

Samtlige voterende stemmer vedrørende begge de tiltalte for at stadfæste de af byretten udmålte fængselsstraffe, der skal fastsættes efter de bestemmelser, der er anført i dommen, dog at fængselsstraffen også for så vidt angår Tiltalte 1 skal fastsættes som en tillægsstraf efter straffelovens § 89 i forhold til de efter gerningstids-punktet i den foreliggende sag afsagte domme.

Vi har ved udmålingen af tillægsstraffene lagt vægt på karakteren og grovheden af de be-gåede forhold, herunder navnlig at sagens forhold 1 blev begået i forening på offentligt tilgængeligt sted og vedrørte to pistoler isat ammunition og en løs patron, og på de tiltaltes forstraffe for personfarlig kriminalitet.  

Udvisning

Samtlige voterende udtaler:   

Det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 22, nr. 8, og § 32, stk. 4, nr. 7, og stk. 5, nr. 1, at Tiltalte 2 skal udvises med et indrejseforbud for bestandig, medmin-dre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herun-der Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og artikel 20 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, som er fortolket af EU-Domstolen ved bl.a. dom af 13. september 2016 i sag C-304/14, CS, og dom af 10. maj 2017 i sag C-133/15, H.C. Chavez Vilchez m.fl.

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder vi, at det ikke vil være uproportionalt at udvise Tiltalte 2, der i øvrigt efter det oplyste er sund og rask.

Vi finder endvidere efter en samlet vurdering af alle sagens omstændigheder, at der ikke består et sådant afhængighedsforhold mellem Tiltalte 2 og hans mindreårige barn, Barn, der er dansk statsborger ligesom sin mor, Person 13, som har eneforældremyndighed over hende, og hos hvem hun bor, at

- 15 -

Barn bliver nødt til at forlade Den Europæiske Unions område ved en udvisning af ham.   

På denne baggrund tiltræder vi, at Tiltalte 2 skal udvises, og at indrejsefor-buddet af de grunde, der er anført af byretten, skal fastsættes til 12 år.

Førerretsfrakendelse

Samtlige voterende stemmer af de af byretten anførte grunde for, at Tiltalte 2 i medfør af de af byretten anførte bestemmelser skal frakendes førerretten, og at der ikke er grundlag for at fastsætte perioden for den ubetingede frakendelse til mindre end 3 år og 6 måneder.   

T h i k e n d e s f o r r et :

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte 1 og Tiltalte 2 stadfæ-stes.   

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten for så vidt angår Tiltalte 1.

Tiltalte 2 skal betale sagens omkostninger for landsretten for så vidt angår ham.   

(Sign.)

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 2531/23
Rettens sags nr.: SS-239/2023-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i GlostrupGLO
DDB sags nr.: 1315/23
Rettens sags nr.: SS-7964/2022-GLO
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb