Dom
RETTEN I AALBORG
DOM
afsagt den 4. november 2021
Principalt: Sagsøgte dømmes til at betale kr. 29.006,56 til sagsøger med tillæg af renter fra den 14. juni 2020 jf. rentelovens § 3, stk. 2 til betaling sker.
Subsidiært: Sagsøgte dømmes til, til sagsøger at betale et efter et af rettens skøn
nærmerefastsat beløb med tillæg af renter jf. Rentelovens § 3, stk. 2 og 3 til
betaling sker.
Sagsøgte, Forsikringsselskabet Himmerland G/S, har fremsat påstand om
frifindelse, hvori er indeholdt en subsidiær påstand om frifindelse mod betaling af et mindre beløb end det af sagsøger påstævnte.
2
Retten har truffet bestemmelse om, at sagen ikke skal behandles efter reglerne om småsager.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Det fremgår af sagen, at Aalborg Kommune har betalt sygedagpenge til Person, delt omfattende sygedagpengerefusion til dennes arbejdsgiver og dels sygedagpenge til skadelidte selv i perioden fra 19. april 2017 til den 26. januar 2019, efter Person var involveret i en trafikulykke den 11. marts 2017. Forsikringsselskabet Himmerland G/S (herefter: forsikringsselskabet) betalte kommunens sygedagpengeregreskrav den 4. maj 2020, og kommunen modtog beløbet den 6. maj. Aalborg Kommune fremsatte krav om forrentning den 14. maj 2020, hvilket forsikringsselskabet afviste den 12. juni 2020.
I forbindelse med behandlingen af personskadesagen, har skadelidtes advokat flere gange fremsendt journaloversigter til forsikringsselskabet, hvortil forsik-ringsselskabet har anmodet om flere oplysninger for at vurdere skaden hen-holdsvis den 20. juni 2018 og 2. marts 2020.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af Vidne.
Vidne har forklaret, at han er uddannet jurist og arbejder hos Forsikringsselskabet Himmerland G/S. Han arbejder med compliance og er in-volveret i større skadesager, herunder personskadesager.
Når forsikringsselskabet modtager en anmeldelse af en skade, sker det ved modtagelse af en skadesblanket, og skaden bliver tildelt et skadesnummer. Én hændelse giver et skadesnummer. Der kan sagtens være flere sager på samme skadesnummer, således at skadesnummeret både kan indeholde en personska-desag, en sag for ulykkesforsikringen og en regressag. Skadesnummeret, som nærværende sag blev behandlet under, blev oprettet i marts 2017, hvor forsik-ringsselskabet oprettede personskadesagen under skadesnummeret. Han op-startede selv sagsbehandlingen af personskadesagen, og på et tidspunkt over-tog en kollega personskadesagen indtil 2018, hvor han overtog den på ny. Han opstartede også selv den kommunale regressag, som han har behandlet fra start til slut.
Forsikringsselskabet modtog generelt mange lægelige akter og kommunale ak-ter i sagen. Fra juli 2017 var skadelidte repræsenteret af advokat, og alt fra ad-vokaten blev langt under personskadesagen. Lidt tilfældigt fandt han på et
3
tidspunkt ud af, at der også verserede en patientskadesag. Der var flere ting i sagen, hvor forsikringsselskabet manglede oplysninger. Han oplyste i per-sonskadesagen, at forsikringsselskabet havde brug for flere oplysninger, da sa-gen var på vej i Arbejdsmarkedets erhvervssikring til vurdering af méngraden. Arbejdsmarkedets erhvervssikring blev dog først hørt i maj 2020. Han bad flere gange om lægelige oplysninger på den skadelidte, da han skulle vurdere om tidligere skader havde nogen betydning for det, som de nu skulle bedømme.
I august 2019 udbetalte forsikringsselskabet et aconto beløb til den skadelidte på 75.000 kr. Det skete på baggrund af en henvendelse fra skadelidte, som hav-de svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Han er ikke helt sikker på, om der egentlig var grundlag for at udbetale acontobeløbet, når han ser på det i dag. Den 12. juli 2019 udbetalte de tabt arbejdsfortjeneste til skadelidte, da de på det tidspunkt nu kendte det præcise beløb.
Aalborg kommune fremsatte krav om betaling af regres for sygedagpenge den 13. november 2017. Kravet var ikke tilstrækkeligt dokumenteret, og forsikrings-selskabet bad derfor om de kommunale akter, så forsikringsselskabet kunne vurdere, om erstatningsbetingelserne var opfyldt.
Han modtog brev af 20. januar 2020 fra advokat Janne Wandahl, som var den første henvendelse fra advokaten i den kommunale sag. Det ville være tids-mæssigt uoverskueligt for forsikringsselskabet, hvis de selv skulle finde oplys-ninger til den kommunale sag ved at lede personskadesagen igennem. Det er kommunen, der skal opgøre sit krav, og det havde de ikke gjort før dette tids-punkt.
Parternes synspunkter
Aalborg kommune har i sit påstandsdokument anført følgende:
”…
SAGENS FAKTISKE OG RETLIGE OMSTÆNDIGHEDER: Denne sag drejer sig om betaling af renter jf. EAL § 16 af et af sagsøgte til sagsøger udbetalt sygedagpengeregresbeløb jf. EAL § 17, stk. 1.
Sygedagpengeregreskravet udgjorde kr. 389.429,00 og omfattede dels sygedagpengerefusion betalt til sygedagpengemodtagers arbejdsgiver dels sygedagpenge udbetalt til sygedagpengemodtager selv i perioden fra den 19. april 2017 til den 26. januar 2019. Sagsøgte betalte sagsøgers sygedagpengeregres - krav 4. maj 2020 jf. bilag 1 – betalingsmeddelelse af den 4. maj 2020. Sagsøger modtog betalingen den 6. maj 2020.
Sagsøger har jf. bilag 4 og 16 krævet kravet forrentet jf. Erstatnings-ansvarslovens § 16:
Af kr. 276.937,00 fra den 20.2.2020 til 16. juni 2020, hvor betaling skete kr. 7.146,11
4
Af kr. 112.492,00 fra den 13.12.2017 til 16. juni 2020, hvor betaling skete kr. 22.725,85
I alt kr. 29.871,96
Heraf har sagsøgte den 7. maj 2021 betalt kr. 865,40. Restkravet udgør herefter kr. 29.006,56, og dermed påstanden. Sagsøgte har afvist at for-rente kravet yderligere, hvorfor denne sag.
Krav efter loven, herunder sygedagpengeregreskrav, kan forrentes, når forfaldstidspunktet er nået, jf. EAL § 16.
Sagsøger fremsatte første gang regreskrav i sagen den 13. november 2017 med kr. 112.492,00 – bilag 6. Af brevet af den 13. november 2017 fremgår, at der her var vedlagt journaloversigt fra den tilskadekomnes opholdskommune, Aalborg Kommune for perioden fra den 25. april 2017 til den 10. november 2017 samt journaloplysninger fra Aalborg Universitetshospital for perioden fra ulykken den 11. marts til den 12. september 2017.
Desuden havde sagsøgte fra sygedagpengemodtagers advokat også da modtaget kommunale sagsakter samt en række lægelige oplysninger jf. bilag 21 – brev fra sygedagpengemodtagers advokat til sagsøgte af den 1. september 2021. Sagsøgte havde altså allerede på dette tidspunkt grundlag for at vurdere såvel årsagsforbindelse samt spørgsmålet om kommunens tabsbegrænsningspligt i forhold til det fremsatte krav.
Sagsøgte betalte den 7. marts 2018 a conto erstatning for tabt arbejds-fortjeneste til sygedagpengemodtager med kr. 75.000,00 og betalte igen erstatning for tabt arbejdsfortjeneste med yderligere kr. 628.831,73 frem til den 5. juli 2019 jf. bilag 18. Sygedagpengeudbetalingerne ophørte den 26. januar 2019.
Sagsøger opgjorde den 20. januar 2020 bilag 8 yderligere sygedagpen-geregreskrav på i alt kr. 389.429,-for perioden 19. april 2017 til den 26. januar 2019, jf. bilag 19 – kopi af skærmprint fra Kommunens davæ-rende sygedagpengeudbetalingssystem af den 20. januar 2020, svarende til det beløb, som sagsøgte senere betalte til sagsøger.
Sagsøger gjorde i brevet til sagsøgte gældende, at det fremsatte krav skulle forrentes i overensstemmelse med EAL § 16.
Som bilag 20-29 fremlægges:
Bilag 20 – brev fra sygedagpengemodtagers advokat til sagsøger af den 24. august 2021
Bilag 21 – brev fra sygedagpengemodtagers advokat til sagsøgte af den 1. september 2017
Bilag 22 – brev fra sygedagpengemodtagers advokat til sagsøgte af den 19. januar 2018
Bilag 23 – brev fra sygedagpengemodtagers advokat til sagsøgte af den 25. januar 2018
Bilag 24 - brev fra sygedagpengemodtagers advokat til sagsøgte af den 28. marts 2018
5
Bilag 25 - brev fra sygedagpengemodtagers advokat til sagsøgte af den 24. juli 2018
Bilag 26 – brev fra sygedagpengemodtagers advokat til sagsøgte af den 5. september 2021
Bilag 27 – brev fra sygedagpengemodtagers advokat til sagsøgte af den 26. november 2018
Bilag 28 - brev fra sygedagpengemodtagers advokat til sagsøgte af den 28. maj 2019
Bilag 29 - brev fra sygedagpengemodtagers advokat til sagsøgte af den 12. juli 2019
Med bilag 21 og 23 var af sygedagpengemodtagers advokat til sagsøgte blevet fremsendt kommunale sagsakter frem til den 23. januar 2018. Med bilag 24 og 25 og 26 var desuden af sygedagpengemodtagers ad-vokat blevet fremsendt yderligere kommunalt, og med bilag 28 af 28. maj 2019 var tillige af sygedagpengemodtagers advokat blevet frem-sendt opdaterede kommunale sagsakter siden sidst.
Sagsøgte var derfor allerede både den 13. november 2017 og den 20. ja-nuar 2020 i besiddelse af de med bilagene 6, 8, 21, 23, 24, 25, 26 og 28 nævnte kommunale sagsakter samt de med bilag 6, 8 og 21-29 frem-sendte lægelige sagsakter samt, hvad der i øvrigt forelå på sagen.
Sagsøgte afviste sagsøgers regreskrav i første omgang med henvisning til, Kommunen skulle fremsende dokumentation for, at sygemeldingen udelukkende skyldtes følger af ulykken den 12/3 2017, og at det skal dokumenteres, at det er ulykken, som er årsag til sygemeldingen i hele sygeperioden, og at der ikke er konkurrerende årsager (jf. bilag 10)
I forbindelse med kravet af den 20. januar 2020 afviste sagsøgte kravet med henvisning til, at kommunen skulle dokumentere, at kommunen har overholdt reglerne på sygedagpengeområdet, herunder bl.a. sin op-følgningsforpligtelse – dvs. sin tabsbegrænsningspligt, idet skadelidte ikke havde fremlagt dokumentation for det (jf. bilag 12) – uanset, at sagsøgte allerede var i besiddelse af lægeligt samt sygedagpengesags-akterne frem til maj 2019, hvor sygedagpengeudbetalingerne var ophørt i januar 2019.
Sagsøger bad allerede forinden jf. bilag 8 sagsøgte oplyse, hvornår sagsøgte var kommet i besiddelse af disse oplysninger, der gjorde sagsøgte i stand til at bedømme tilskadekomnes egne private foreløbige erstatningskrav som følge af ulykken samt bad om at få oplyst, hvornår der blev betalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til sygedagpenge-modtager efter EAL § 2 af hensyn dels til betalingsforpligtelsen særligt i forhold til spørgsmålet om årsagsforbindelse, som sagsøgte indtil da havde afvist dels i forhold til rentespørgsmålet.
Årsagen hertil er, at sygedagpengeregreskravet jf. EAL § 17, stk. 1 er af-ledt den skadelidtes ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter EAL § 2, hvorfor dette tidspunkt har betydning for bedømmelsen af det tidspunkt, hvor sagsøgte efter EAL § 16 har været har været i stand til at indhente de oplysninger, der er fornødne til bedømmelse af erstat-ningens størrelse. Sagsøgte har indtil videre ikke oplyst nærmere her-
6
om, og har desuden under retssagen på trods af sagsøgers opfordringer herom afvist at fremlægge materialet.
Til støtte for de nedlagte påstande, gøres følgende anbringender gæl-dende:
at sagsøgte ved sagsøgers fremsættelse af krav om sygedagpengere-
gres den 13. november 2017 var i besiddelse af fornødne oplysnin-ger til at bedømme sagsøgers krav om sygedagpenge-regres frem til dette tidspunkt,
at sagsøgte ved sagsøgers fremsættelse om yderligere sygedagpenge-
regreskrav den 20. januar 2020 allerede da var i besiddelse af op-lysninger, der gjorde sagsøgte i stand til at bedømme sagsøgers krav,
at sagsøgers krav således var fuldt oplyst og dokumenteret såvel den
13. november 2017 og den 20. januar 2020,
at sygedagpengemodtagers private erstatningssag og det heraf afledte
sygedagpengeregreskrav var registreret under samme jour-nalnummer hos sagsøgte – Skadenummer,
at sagsøgte, der er en professionel part, var i stand til at kunne be-
dømme sagsøgers krav jf. EAL § 16 i forhold til de foreliggende sagsakter, herunder at vurdere, om opfølgning af Sygedagpenge-loven var sket retmæssigt i forhold til sagsøgers regreskrav eller om akterne giver anledning til yderligere indsigelser, når denne er i be-siddelse af oplysningerne fra sygedagpengesagen – uanset om de er modtaget til brug for bedømmelse af sygedagpengemodtagers krav eller kommunens afledte regreskrav,
at sagsøgte, såfremt denne er af den opfattelse, at et fremsat krav ikke
består enten helt eller delvist, må gøre opmærksom på de/det for-hold, der begrunder indsigelsen om, at kravet ikke består enten helt eller delvist, så sagsøger har mulighed for at forholde sig til, hvilke dokumenter det er sagsøgte anser for nødvendige for at kunne be-dømme sit krav,
at sagsøgte først fremsatte konkrete indsigelser som begrundelse for
den manglende betaling af sagsøgers krav ved mail af den 17. marts 2020, bilag 12,
at det ikke er op til sagsøger at forklare sagsøgte om reglerne i syge-
dagpengelovens sammenhæng med sagen således, at sagsøgte rent retligt gøres i stand til at bedømme sit krav,
at sagsøgers rentekrav derfor ikke først begynder at løbe efter den 25.
marts 2020, hvor sagsøger redegjorde for forløbet i sygedagpenge-sagen,
at det derfor heller ikke har betydning for sagsøgers krav på forrent-
ning, at sagsøger først har fremsendt sygedagpengejournalen til sagsøgte den 25. marts 2020, idet sagsøgte allerede var i besiddelse af de samme oplysninger, og da loven foreskriver, at kravet forfal-der til betaling 1 måned efter at skadevolder har været i stand til at indhente fornødne oplysninger til bedømmelse af erstatningens størrelse,
at sagsøgte således har forhalet sagen, og dermed betalingen af kra-
vet, ved ikke at gøre opmærksom på, hvilke akter sagsøgte mang-lede for at kunne tage stilling til kravet, hvilket netop var hensigten at undgå, med reglerne om forrentning,
7
at sagsøgte har forhalet sagen og betalingen ved ikke at tage stilling til kravene af henholdsvis den 23. november 2017 og den 20. januar 2020, hvor sagsøgte allerede var i besiddelse af sagsakterne fra sy-gedagpengesagen, frem til det tidspunkt, hvor sygedagpengeudbe-talingerne ophørte,
at sagsøgte har en vis loyal oplysningspligt i forhold til at fremme sa-gen, herunder til ikke at forhale sagen ved at fremprovokere oplys-ninger, som sagsøgte ved denne i forvejen er i besiddelse af og til ikke at forlede sagsøger til at tro, at grundlaget for at bedømme kravet ikke er til stede for sagsøgte, når dette ikke er tilfældet,
at det fastholdes, at det skal have processuel skadevirkning for sagsøgte, at sagsøgte har afvist at opfyldt sagsøgers opfordring 1 og 2 og fremlægge de sagsakter, lægelige og kommunale, som sagsøgte var i besiddelse af på tidspunktet for sagsøgtes krav af henholdsvis 13. november 2017 og 20. januar 2020 samt de opgørel-ser, der er udbetalt i overensstemmelse med,
at sagsøgte derfor skal forrente det til sagsøger betalte sygedagpenge-regreskravet som påstået.
Uddybende bemærkninger til anbringenderne:
af brevet af den 13. november 2017 (bilag 6) fremgår, som nævnt, at der
hervar vedlagt journaloversigt fra sygedagpengesagen i Aalborg
Kommunefor perioden fra den 25. april 2017 til den 10. november 2017 samt journaloplysninger fra Aalborg Universitetshospital for perioden fra ulykken den 11. marts til den 12. september 2017. Sagsøgte var des-uden i besiddelse af akter fra sygedagpengemodtagers advokat jf. bilag 21. Sagsøgte var derfor allerede her i besiddelse af oplysninger, der gjorde sagsøgte i stand til at bedømme kravet.
Såfremt sagsøgte ikke mente sig i stand til at bedømme kravet ud fra de oplysninger, denne havde modtaget, skulle sagsøgte enten have efters-
purgthvilke konkrete oplysninger, som selskabet manglede til brug
derfor eller selv have indhentet dem. Det gjorde sagsøgte ikke, hvorfor det var helt uklart for sagsøger, hvilket grundlag det konkret handlede om, at sagsøgte manglende for at blive i stand til at bedømme kravet.
Af bilag 11 fremgår, at sagsøgte betalte sygedagpengemodtagerskrav
på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste den 14. august 2019, og af bilag 19 fremgår, at dette var blevet opgjort frem til den 5. juli 2019 – altså til et tidspunkt efter var ophørt.
Af bilag 13 fremgår, at efter sagsøger fremsatte krav første gang den 13.
november2017, blev meddelt aktindsigt og fik fremsendt kommunale
sagsakter til sygedagpengemodtagers advokat den
- 19. januar 2018 og igen
- den 1. august 2018 og den
- den 17. januar 2019 og
- den 28. maj 2019
af bilagene 20-29 fremgår, at disse akter blev videresendt til sagsøgte af sygedagpengemodtagers advokat.
Sagsøgte har da heller ikke bestridt at have modtaget disse sagsakter.
8
Da sagsøgte den 17. marts 2020 endelig fremkom med indsigelse med relation til kommunens tabsbegrænsningspligt i forhold til håndtering af sygedagpengesagen fremkom sagsøgte dog ikke med en konkret ind-sigelse om, hvilken sygedagpengeforlængelse sagsøgte mente ikke var overholdt, men at kommunen skulle dokumentere at have overholdt sin tabsbegrænsningspligt i den henseende – vel vidende allerede at være i besiddelse af kommunale sagsakter, der allerede dokumenterede dette.
På grund af sagsøgtes fortsatte afvisning af betaling fremsendte sagsø-ger den 25. marts 2020 – bilag 13 – kommunale sagsakter jf. bilag 14 og redegjorde udførligt for sagsøgers opfattelse af, at opfølgning i forhold til Sygedagpengeloven i det hele var opfyldt – og dette med henvisning til den fremsendte sygedagpenge-journal, selv om dette udgjorde jour-naloplysninger, som sagsøgte allerede var i besiddelse af jf. bilagene 6, 8, 21, 23, 24, 25, 26 og 28.
Efter modtagelsen af disse kommunale sagsakter betalte sagsøgte heref-ter sagsøgers fulde krav uden yderligere bemærkninger. Dette bekræf-ter formodningen om, at akterne i bilag 14 (jf. bilag 13) var tilstrækkeli-ge for sagsøgte til at sagsøgte kunne bedømme sagsøgers krav på syge-dagpengeregres, og at kravene altså kunne have været bedømt af sagsøgte på et tidligere tidspunkt.
Berettigelsen af sygedagpengeforlængelse i sagen fremgik af disse ak-ter, og er således også fremgået af de sagsakter, som sygedagpenge-modtagers advokat modtog aktindsigt i henholdsvis den
- 19. januar 2018 og igen
- den 1. august 2018 og den
- den 17. januar 2019 og
- 28. maj 2019,
hvorfor sagsøgte derfor allerede på et tidligere tidspunkt end den 25. marts 2020 var fuldt ud bekendt hermed akterne og deres indhold. Sagsøgte havde dermed et fyldestgørende grundlag for at vurdere kra-vets berettigelse og kunne bedømme alle aspekter af sagsøgtes beta-lings-forpligtelse i forhold til de midlertidige krav efter ulykken fremsat henholdsvis den 23. november 2017 og den 20. januar 2020.
Sagsøgte, der er en professionel part, er selv i stand til at vurdere et fremsat krav når denne er i besiddelse af oplysningerne fra sygedag-pengesagen, herunder også i forhold til om de almindelige erstatnings-retlige regler er opfyldt, så som fx i forhold til om der er sket lovmæssig opfølgning af sygedagpengesagen. Det er ikke op til sagsøger at forkla-re sagsøgte sammenhængen mellem reglerne i sygedagpengeloven og den konkrete sag. Sagsøger skal derfor også selv tage stilling til om ak-terne giver anledning til indsigelser om kravet. Det er imidlertid ikke et forhold, der udskyder kravets forrentning såfremt oplysningerne fore-ligger for sagsøgte.
Det fremgår bl.a. af EAL-kommentaren, ved Jens Møller m.fl., 7. udga-ve, fra Djøf Forlag, s. 564f, hvoraf fremgår:
9
”Efter EAL § 6, stk. 1, 1. pkt. kan godtgørelse og erstatning kræves betalt 1 måned efter, at skadevolder har været i stand til at indhente de oplysninger, der har været nødvendige til bedømmelse af er-statningens størrelse. Kan kravet udstykkes, kan der kræves a con-to-betaling, jf. 2. pkt. og neden for under stk. 1, afsnit 3.3. Bortset fra, at fristen er 1 måned og ikke 14 dage, svarer bestemmelsen til Forsikringsaftaleloven § 24. Om FAL § 24 kan henvises til Jønsson og Kjærgaard, Dansk Forsikringsret, s. 535 ff.
Fristen på 1 måned regnes ikke fra den dag, skaden er indtrådt, men fra den dag skadevolder (selskabet) har fået de oplysninger, der er nødvendige for, at det på forsvarlig vis kan tage endelig stil-ling til erstatnings størrelse. Når forfaldstiden ikke indtræder straks, men først 1 måned efter, at selskabet har fået de fornødne oplysninger, skyldes det, at selskabet må have rimelig tid til at fore-tage en skadesopgørelse.[…]”
Af Bo von Eybens ”Personskadeserstatningsretten” , 2018 fra Karnov-Group, side 701, fremgår endvidere, at:
”Efter reglen i EAL [§16, stk. 1, 1. pkt.] er det derimod kun indhen-telse af oplysninger til bedømmelse af erstatnings størrelse, der ud-skyder betalingsforpligtelsen. Efter formuleringen må heraf følge, at der ikke sker udskydelse, blot fordi den mod hvem, kravet frem-sættes, må iværksætte undersøgelser m.v. for at kunne tage stilling til, om vedkommende overhovedet er ansvarlig over for den, der fremsætter krav.”
De samme betragtninger fremgår af Personskadehåndbogen II, 2003 af Frank Bertholdt og Christina Neugebauer s.376.
”Fristen kan tidligst begynde at løbe fra det tidspunkt, hvor erstat-ningskravet fremsættes over for skadevolder eller dennes forsik-ringsselskab.
At kravet fremsættes, er dog ikke ensbetydende med, at fristen be-gynder at løbe og dermed, at kravet eller kravene er forfaldne, og taksten til brug for udregningen dermed er givet.
Det må kræves, at alle relevante oplysninger til bedømmelse af kravets eksistens og størrelse foreligger. Hvis ikke de nødvendige oplysninger foreligger, løber fristen tidligst fra det tidspunkt, hvor skadelidte har givet de nødvendige supplerende oplysninger, eller hvor skadevolder selv har været i stand til at indhente disse oplys-ninger. Skadevolder kan med andre ord ”ikke læne sig tilbage” og lade tiden gå. Skadevolder skal udvise rimelig aktivitet, og skade-volder har pligt til at indhente oplysningerne hurtigst muligt…”
Af Karnovs noter til bestemmelsen i EAL § 16, stk. 1 om forfaldstids-punktet fremgår:
10
”[…]Fristen begynder tidligst at løbe, når erstatningskravet frem-sættes over for den pågældende. Afgørende for, om fristen starter da, er herefter, om der i forbindelse med kravet er givet de oplys-ninger, som er nødvendige for at vurdere dets størrelse. Hvis dette ikke er tilfældet, løber fristen først fra det tidspunkt, hvor skadelid-te har givet de fornødne, supplerende oplysninger, eller hvor ska-devolderen på anden måde har været i stand til at indhente disse. Skadevolderen har pligt til at gøre dette hurtigst muligt]…] Kun mangel på faktiske oplysninger kan begrunde udskydelse af fri-sten. De skal endvidere vedrøre erstatningens størrelse, hvorimod tvivl om kravets berettigelse (ansvarsgrundlaget) ikke kan begrun-de udskydelse, sml. rentelovens § 3, stk. 3, anderledes dog FED 2007 76 V, der er i modstrid med reglens formulering […]”
Af arbejdsgruppens bemærkninger til lovforslaget enkelte bestemmel-ser, LFF 2001-01-10 nr. 143
”[…] skadevolderen kan ikke bedømme erstatnings størrelse, før erstatningskravet er fremsat over for de pågældnede, og derfor vil der tidligst kunne påløbe renter fra 1 måned efter erstatningskra-vets fremsættelse over for skadevoldererne. Fristen begynder at lø-be fra det tidspunkt, hvor skadevolder kunne og burde have ind-hentet de oplysninger, der var nødvendige for at kunne vurdere er-statningskravet og dets størrelse […]”
Af Erstatningsansvarslovens forarbejder til bestemmelsen om forrent-ning (§ 16) fremgår, at denne svarer FAL § 24, stk. 2 dog med den und-tagelse, at beløbet først forrentes 1 måned fra forfaldstidspunktet i modsætning til 14 dage efter, som det gælder efter FAL.
Af forarbejderne til FAL § 24 i forbindelse med lovændring fremgår i KBET 2002 1423, PDF-fil s. 32, venstre spalte:
”Forsikringsselskabet har efter § 24, stk. 1, en handlingstid på 14 dage efter det tidspunkt, hvor det har været i stand til at indhente [min fremhævning] de oplysninger, der er nødvendige for, at det kan tage stilling til sit ansvar og erstatningens størrelse. Hvis sel-skabet efter anmeldelse af forsikringsbegivenheden har behov for yderligere oplysninger for at kunne vurdere kravet på forsikring-sydelsen, indtræder forfaldstiden først 14 dage efter, at disse op-lysninger har kunnet indhentes [min fremhævning]. Det er som ud-gangspunkt alene mangel på faktiske oplysninger, der kan udskyde selskabets betalingspligt, f.eks. hvis der er behov for supplerende oplysninger fra sikrede eller for sagkyndige udtalelser. I visse til-fælde kan også oplysninger om retlige forhold dog udskyde for-faldsdagen […] Efter § 24, stk. 2, forrentes kravet på forsikringsy-delsen fra den dag, hvor beløbet i medfør af stk. 1 kan kræves be-talt.”
Af udvalgets overvejelser fremgår det videre af KBET 2002 1423, PDF-fil s. 35, venstre spalte:
11
”Efter forsikringsaftalelovens § 24, stk. 1, kan forsikringsydelsen kræves betalt 14 dage, efter at forsikringsselskabet var i stand til at indhente de nødvendige oplysninger til bedømmelse af kravet og dets størrelse. Betales forsikringsydelsen senere end dette tids-punkt, kan beløbet kræves forrentet efter § 24, stk. 2. Efter det for udvalget oplyste er der tale om i praksis velfungerende regler, der tilskynder forsikringsselskabet til at tage stilling til sikredes krav og i givet fald udbetale erstatningen så hurtigt som muligt. Der har så-ledes ikke vist sig et praktisk behov for at foretage grundlæggende ændringer af reglerne om betaling og forrentning af forsikringsy-delsen. Hertil kommer, at den praktisk vigtige regel i erstatnings-ansvarslovens § 16 om udbetaling og forrentning af erstatning og godtgørelse for personskade mv. som anført ovenfor i kapitel 9.1. nu i det væsentlige svarer til forsikringsaftalelovens § 24.”
Af Betænkning nr. 1383/2000 i bemærkningerne til EAL § 16 fremgår er blandt andet anført følgende på side 117 ad. Nr. 12 og 13:
”Bestemmelsen er ny. Den svarer i store træk til FAL § 24 og lovfæ-ster retten til at kræve erstatning, også uden for de lovpligtige for-sikringers område […] Rentereglen i § 16, stk. 2, svarer til FAL § 24…”
Således udskydes betalingstidspunktet ikke når skadevol-der/ansvarsforsikringsselskabet ud fra de foreliggende oplysninger kan eller burde kunne tage stilling til, om der består en betalingspligt og denne må iværksætte undersøgelser til afdækning heraf. Dog udskydes forrentningstidspunktet 1 måned med henblik på at skadevolder har mulighed for at bedømme kravets størrelse på baggrund af de forelig-gende akter.
I denne sag betyder det, at sagsøgte havde en selvstændig forpligtelse til at vurdere de akter, sagsøgte allerede havde i sin besiddelse da sagsøger fremsatte sit sidste krav den 20. januar 2020 og ikke først ved sagsøgers brev den 25. marts 2020 vedlagt kommunale sagsakter, som var identiske med de akter sagsøgte ikke har bestridt allerede at have fra sygedagpengemodtagers private erstatningssag.
Sagsøgte havde altså allerede den 20. januar 2020 det fornødne grund-lag for at bedømme kravet. Sagsøgtes betalingsforpligtelse blev derfor ikke udskudt på grund af, at sagsøger ikke (også) havde fremsendt ak-terne til sagsøgte, når sagsøgte havde disse i forvejen. Derfor havde sagsøgte på et langt tidligere tidspunkt en den 25. marts 2020 mulighed for at bedømme sagsøgers krav af den 13. november 2017, hvormed var fremsendt sygedagpengejournal frem til den 10. november 2017 samt lægelige akter end den 25. marts 2020, hvor sygedagpengejournal i bi-lag 14 blev fremsendt.
Sagsøgte må endvidere loyalt tilkendegive såfremt denne er i besiddel-se af akter, der gør sagsøgte i stand til at bedømme kravet i stedet for at lade som om, at det har nogen som helst betydning for sagsøgtes mu-ligheder for at bedømme kravet at sagsøgte modtager en dublet af ak-
12
ter, som allerede er i sagsøgtes besiddelse for at kunne bedømme kra-vet.
Da sagsøgte har afvist at betale renter efter loven jf. EAL § 16 er nærvæ-rende stævning nødvendiggjort.
Ad Processuel anbringendet om skadevirkning:
Sygedagpengeregreskravet er som bekendt afledt den skadelidtes ret til
erstatningfor tabt arbejds-fortjeneste efter EAL § 2, hvorfor dette tids-
punkthar betydning for bedømmelsen af det tidspunkt, hvor sagsøgte
efter EAL § 16 har været har været i stand til at indhente de oplysnin-ger, der er fornødne til bedømmelse af erstatningens størrelse.
De fremsatte opfordringer har betydning for Rettens bedømmelse af sagsøgers krav i denne sag.
Fremskaffelse af oplysningerne har til formål at belyse, hvad sagsøgte var i besiddelse af på hvilket tidspunkt, og dermed på hvilket tidspunkt forfaldstidspunktet indtrådte. Dette er af betydning, da det er sagsøgers opfattelse, at sagsøger ikke er pligtig at fremsende oplysninger til brug for sagsøgtes bedømmelse af kravet, som sagsøgte allerede har i forvej-en, og som sagsøgte derfor allerede er bekendt med at have i forvejen.
Opfordringerne kan ikke nødvendigvis opfyldes ved at sygedagpen-gemodtager eller dennes advokat sender de oplysninger der foreligger i sygedagpengemodtagers private erstatningssag. Sagens nye bilag 20- 21
belyserdog, hvad det var for akter sagsøgte var i besiddelse af ved
fremsættelse af kravene.
Sagsøgtekan dog også selv kan have indhentet sagsakter, som syge-
dagpengemodtagers og sagsøgers advokat ikke er vidende om. Derfor var opfordringerne stadig relevante.
Hertilkommer, at sygedagpengemodtager / dennes advokat ikke er
part i denne sag. Sagsøgte, som derimod er part i sagen, og er i besid-delse af oplysningerne, er derfor nærmere til at fremlægge de omspurg-te oplysninger end sygedagpengemodtager, hvilket sygedagpengemod-tager endvidere har meddelt samtykke til.
Da dettesamtykke endvidere foreligger behørigt, og ikke er tilbage-
kaldt, skal sagsøgtes fortsatte afvisning af at bibringe sagen oplysninger om, hvilke akter sagsøgte havde hvornår have processuel skadevirk-ning for sagsøgte med den virkning, at sagsøgers betragtninger herom skal lægges til grund. Sagsøgte ellers gives mulighed for at afskære Ret-ten for bedømmelse af kravet, som sagen vedrører.
…”
FORSIKRINGSSELSKABET HIMMERLAND G/S har i sit påstandsdokument
anført følgende:
”…
ANBRINGENDER
13
Sagen udspringer af en trafikulykke den 11. marts 2017, hvor skadelid-te, Person kom til skade. Aalborg Kommune har fremsat re-
greskravfor de udbetalinger, der er foranlediget af arbejdsudygtighed
som følge af ulykken.
Sagsøgte har som ansvarsforsikrer for det skadevoldende køretøj aner-
kendterstatningsansvaret overfor skadelidte og har løbende håndteret
skadebehandlingen i anledning af skadelidtes erstatningskrav.
Den 13. november 2017 rejste Aalborg Kommune krav om sygedagpen-
geregresfor udbetalt sygedagpengerefusion til arbejdsgiver for perio-
den 19. april til 22. oktober 2017 med i alt kr. 112.492 (bilag 6). Der blev
ikke i denforbindelse fremsendt kommunale akter, og det fremgår af
bilag 13, at de kommunale akter først er fremsendt til skadelidtes advo-kat den 19. januar 2018, 1. august 2018 og 17. januar 2019.
Kommunen fremsatte krav på betaling af restbeløbet den 20. januar 2020 (bilag 8) med yderligere kr. 276.937. Der blev ikke i den forbindel-se fremsendt dokumentation for kravet udover to opgørelsesblanketter, N402 og N407.
Det samlede påstandsbeløb på kr. 29.006,56 udgøres af renter for syge-dagpengeregres udbetalt for perioden 19. april 2017 til 26. januar 2019. Rentebeløbet er herefter fikseret på opgørelsestidspunktet og krævet til-lagt rente (renters rente).
DEN RETLIGE RAMME
Kommunens adgang til regresret er hjemlet i sygedagpengelovens § 78, stk. 1:
” Hvis en person modtager sygedagpenge fra kommunen, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, og §§ 32, 41 og 54, som følge af en lidelse forvoldt af en ansvarlig ska-devolder, kan kommunen gøre regreskrav gældende for de udbetalte syge-dagpenge , i det omfang de erstatningsretlige betingelser herfor er op-fyldt . Kommunen kan dog ikke gøre regres gældende over for arbejdsgive-ren i sager, hvor en person ansat hos den pågældende arbejdsgiver har på-draget sig en arbejdsskade, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring.”
Det er, som det fremgår af den ovenfor fremhævede passus, et krav at de erstatningsretlige betingelser skal være opfyldt.
Kommunens krav er afledet af skadelidtes krav på tabt arbejdsfortjene-ste. Kun i de tilfælde hvor skadelidte har krav på tabt arbejdsfortjeneste kan kommunen have ret til sygedagpengeregres.
Kommunen skal dog fortsat godtgøre, at kommunen har et selvstæn-digt krav på regres, idet skadelidtes krav på tabt arbejdsfortjeneste blot
dannerden yderste ramme for regresretten. Det er med andre ord en
nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse, at skadelidte har krav på tabt arbejdsfortjeneste i perioden.
14
Kommunen kan således have fortabt sin ret til regres, hvis kommunen fx har betalt sygedagpenge på forkert grundlag, hvis kommunen ikke har overholdt sin tabsbegrænsningsforpligtelse, eller hvis de erstat-nings-retlige betingelser i øvrigt ikke er opfyldt.
Udbetalte sygedagpenge fragår i skadelidtes krav på tabt arbejdsfortje-neste, og der vil ved beregning af tabt arbejdsfortjeneste vurderes, om skadelidte har lidt et erstatningsberettigende tab. Skadevolder vil ikke i denne forbindelse naturligt have en anledning til at undersøge, om be-talinger, der indgår som fradrag, er foretaget på korrekt grundlag.
Endvidere kan der være forskellige hensyn, der indgår i en skadevol-ders – typisk et forsikringsselskabs – overvejelser om betaling af tabt arbejdsfortjeneste, herunder sociale hensyn. Det forhold at et forsik-ringsselskab vælger at betale tabt arbejdsfortjeneste, helt eller delvist ef-ter forlig, betyder ikke uden videre at kommunen tillige har krav på sy-gedagpengeregres.
Det påhviler kommunen selvstændigt at oplyse sagen og dokumentere sit krav.
Det gøres gældende, at kommunen ikke har iagttaget denne forpligtel-se, hvorfor regreskravet først er rentebærende 30 dage fra den dato, hvor kommunen sørgede for at sende de nødvendige oplysninger til brug for forsikringsselskabets vurdering af kravet.
Sagsøgte er endvidere af den opfattelse, at der først var tilvejebragt grundlag for denne vurdering ved sagsøgers brev af 25. marts 2020 (bi-lag 13).
Det er i den forbindelse uden betydning for kommunens forrentning, at forsikringsselskabet måtte have været i besiddelse af oplysninger i ska-delidtes sag, idet der som nævnt er tale om to forskellige, individuelle krav. Det påhviler med andre ord Aalborg Kommune at dokumentere sit krav herunder at redegøre for, at kommunen har haft pligt til at beta-le sygedagpenge, og at kommunens tabsbegrænsningspligt er over-holdt.
Dette kan bl.a. udledes af FED 2007.76 V, hvor det af landsrettens præ-misser fremgår, at
” Den omstændighed, at Århus Kommune måtte have pligt til at betale sy-gedagpenge til A, indebar ikke nødvendigvis, at Tryg Forsikring A/S også
- som ansvarsforsikrer for modparten i trafikuheldet den 26. marts 2003 -havde pligt til at godtgøre kommunen det betalte dagpengebeløb . I over-ensstemmelse med sædvanlige bevisbyrderegler påhviler det kom-munen at føre bevis for, at der bestod en sådan pligt for forsik-ringsselskabet. ”
Som i andre erstatningssager påhviler det også i sygedagpengeregres-sager kommunen at føre bevis for sit krav, herunder at føre bevis for, at alle erstatningsretlige betingelser er opfyldt for at kunne gennemføre sit sygedagpengeregreskrav.
15
Sagsøger førte først fornødent bevis for sit krav med brev af 25. marts 2020. Da kravet er betalt den 4. maj 2020 udestod der et mindre rente-krav for perioden 25. april - 4. maj 2020, hvilket sagsøgte har betalt den 5. maj 2021 med kr. 865,40.
Det gøres gældende, at det ikke er tilstrækkeligt for, at kommunen har dokumenteret sit krav, at forsikringsselskabet ad anden vej måtte være bekendt med de nødvendige oplysninger til at kunne vurdere, om kommunens krav er berettiget.
Der indgår betydelige sagsakter i de fleste personskadesager med ind-tægtstab, og det er ikke debitors opgave at undersøge andre skadesager for at vurdere, om et selvstændigt, nyt krav er behørigt dokumenteret. Det er kreditor, der som kravstiller må løfte bevisbyrden, ikke mindst i en sag som denne, hvor kommunen agerer som professionel part og som nemt kan fremsende alle nødvendige oplysninger i form af egne akter.
Renteforpligtelsen er ifølge Østre Landsrets dom af 25. januar 2016 (U 2016.1787 Ø) for kommunens vedkommende hjemlet i rentelovens § 3, stk. 2, og ikke i erstatningsansvarslovens § 16.
Sagsøger har i replikken erklæret sig enig i, at der er krævet renter efter rentelovens §3, stk. 2 og ikke efter erstatningslovens §16 som ellers an-givet i stævningen. I påstandsdokumentet har sagsøger imidlertid skif-tet kurs igen og gør nu gældende, at sagen drejer sig om betaling af ren-ter efter EAL § 16.
Om forrentning af kravet udtrykker rentelovens § 3 følgende:
Rentelovens § 3:
Stk. 2. I andre tilfælde skal der betales rente, når der er gået 30 dage efter den dag, da fordringshaveren har afsendt eller fremsat anmodning om betaling. Skyldneren skal ikke betale rente for det tidsrum, der ligger forud for modtagel-sen af anmodningen.
Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 skal der tidligst betales rente, når der er gået 30 dage efter den dag, hvor skyldneren var i stand til at indhente de oplysninger, som må anses for nødvendige for at bedømme kravets berettigelse og størrelse.
Det følger således af bestemmelsen, at kommunen skal have fremsat sit krav overfor forsikringsselskabet, og at forsikringsselskabet herefter skal have tilsendt nødvendige oplysninger til brug for bedømmelse af kravets berettigelse og størrelse, og først 30 dage derefter vil der kunne tilskrives renter af beløbet.
Det samme gør sig for så vidt gældende efter erstatningslovens § 16 i forhold til kommunens krav.
Det er således fortsat kommunen som den professionelle part og krav-stiller, der skal dokumentere sit krav, herunder dokumentere at kom-munens tabsbegrænsningsforpligtelse er overholdt. Der henvises bl.a. til U2016.1786Ø.
16
Sagsøgte har behandlet oplysningerne i sagerne vedrørende krav for henholdsvis skadelidte og kommunen adskilt, og det gøres gældende, at det ikke er af afgørende betydning for sagen, at sygedagpengemod-tagers private skadessag og sagsøgers sygdagpengeregressag er regi-streret under samme skadenummer, da akterne behandles separat for hver sag, og da det ikke fratager sagsøgers forpligtelse til at dokumen-tere, at kommunens tabsbegrænsningsforpligtelse er opfyldt.
Det gøres gældende, at kommunen er nærmest til at dokumentere, at tabsbegrænsningsforpligtelsen er overholdt.
Det gøres gældende, at den af sagsøger påberåbte byretsdom afsagt den 5. december 2019 ikke er sammenlignelig med nærværende sag, efter-som der primært var tale om en tvist vedrørende den medicinske år-sagssammenhæng og en situation, hvor forsikringsselskabet selv havde fremsendt de lægelige oplysninger til kommunen i forbindelse med den udenretlige behandling af sagen. Der er forskel på, om der er alene er tvist om spørgsmålet om årsagssammenhæng i forhold til skadelidtes (og afledet her af kommunens) krav eller om det tillige er kommunen, der skal dokumentere at have overholdt sin tabsbegrænsningsforplig-telse.
Det havde været nemt for sagsøger som professionel part at dokumen-tere sit krav og fremsende de relevante oplysninger, således at sagsøgte kunne have taget stilling til spørgsmålet om tabsbegrænsningspligt mv.
Der foreligger et stort antal akter i skadelidtes sag, og sagsøgte har ikke undersøgt nærmere om – og i givet fald på hvilket tidspunkt – der fo-relå tilstrækkelig med akter i skadelidtes sag til eventuelt at kunne vur-dere, om kommunens tabsbegrænsningsforpligtelse var opfyldt. Det er således ikke korrekt, at sagsøgte ikke har bestridt at være i besiddelse af alle relevante oplysninger. Sagsøgte har blot ikke forholdt sig til dette, eftersom kommunen må løfte bevisbyrden for sit krav, herunder oplyse sagen og dokumentere sit krav nærmere.
Det bestrides som angivet af sagsøger, at det er forsikringsselskabet der skal oplyse sagen i forhold til kommunens krav. Det gøres i overens-stemmelse med sædvanlige bevisbyrderegler gældende, at det påhviler kravstiller at føre bevis for sit krav og i den forbindelse selvstændigt at redegøre for og dokumentere sit krav på behørig vis, ikke mindst i en sag hvor kravstiller er en kommune og agerer som professionel part.
For så vidt angår de enkelte perioder, der fremsættes regreskrav for gø-res det særskilt vedr. periode 1 gældende, at forsikringsselskabet ikke ved kommunens fremsættelse af krav om sygedagpengeregres den 13. november 2017 var i besiddelse af nødvendige oplysninger til at be-dømme sagsøgers krav om sygedagpengeregres, herunder fordi sagsøgte ikke på det tidspunkt var i besiddelse af sygedagpengesagens akter, hvilket er nødvendigt for at kunne vurdere kravet.
For så vidt angår periode 2 gøres det gældende, at sagsøgers rentekrav ikke løber allerede fra den 20. februar 2020 men først 30 dage efter
17
sagsøgersfremsendelse af relevante og nødvendige akter til sagsøgte,
hvilket skete den 25. marts 2020.
Sagsøger førte først fornødent bevis for sit krav ved brev af 25. marts 2020. Kravet er betalt den 4. maj 2020, og der er betalt renter af beløbet for perioden den 24. april til 4. maj 2020, hvorfor sagsøgte allerede af denne grund bør frifindes.
Det gøres endvidere gældende, at det opgjorte krav på kr. 29.006,56 be-står af renter, hvorfor der ikke herudover er krav på yderligere rente (renters rente).
Det bestrides, at det skal have processuel skadevirkning for sagsøgte, at de fremsatte opfordringer ikke er opfyldt, eftersom sagsøgers advokat har haft mulighed for selv at indhente de efterspurgte oplysninger hos skadelidtes advokat, hvilket de fremlagte bilag 18-29 viser. Skadelidte og kommunen er begge repræsenteret af Hjulmand & Kaptain.
NYE BILAG OG ANBRINGENDER FRA SAGSØGER
Sagsøgtemå forstå sagsøgers påstandsdokument således, at sagsøger
nu gør gældende, at kravet skal forrentes i overensstemmelse med EAL § 16. Dette bestrides. Sagsøgte mener dog ikke, at det er afgørende for rettens vurdering af sagen, om kravet skal forrentes efter Rentelovens § 3 eller efter EAL § 16.
Sagsøger gør endvidere gældende i påstandsdokumentet (s. 4 nederst). at tidspunktet for udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ef-ter EAL § 2 er afgørende for vurderingen af forrentningstidspunktet for kommunens krav. Dette bestrides.
Det tidspunkt hvor sagsøgte efter EAL § 16 har været i stand til at ind-hente de oplysninger, der er fornødne til bedømmelsen af erstatningens størrelse for så vidt angår skadelidtes krav er ikke nødvendigvis ensly-dende med det tidspunkt, hvor forsikringsselskabet er i stand til at ind-hente de oplysninger, der er fornødne til bedømmelsen af erstatningens
størrelsefor så vidt angår kommunens krav. Endvidere indhenter for-
sikringsselskabet ikke selv oplysninger i sagen, når den anden part er advokatrepræsenteret, hvilket både skadelidte og kommunen var under sagen.
Sagsøgte har aldrig gjort gældende, at sagsøger skal forklare sagsøgte om reglerne i sygedagpengeloven, men derimod at sagsøger skulle do-kumentere sit krav, hvilket først skete i brev af 25. marts 2020 (bilag 13), hvilket tydeligt fremgår af parternes korrespondance.
Det bestrides, at sagsøger har forhalet sagen ved at bede om relevant dokumentation fra kommunen, som nemt kunne have fremsendt den nødvendige dokumentation på et tidligere tidspunkt i sagen. Der ses ikke at være noget særligt hensyn at tage til kommunen som professio-nel part og tilmed advokatpræsenteret.
18
Det bestrides, at sagsøger skulle have en særlig loyal oplysningspligt overfor kommunen og at denne pligt i øvrigt skulle være tilsidesat. Det havde været hensigtsmæssigt, om kommunen i stedet havde oplyst sa-gen tilstrækkeligt på et tidligere tidspunkt.
Det bestrides, at bilag 21 udgør dokumentation for, at sagsøgte pr. 1. september 2017 havde grundlag for at vurdere såvel årsagsforbindelse samt spørgsmålet om kommunens tabsbegrænsningspligt i forhold til det fremsatte krav fra kommunen i brev af 13. november 2017, som vedrørte sygedagpengeregres for perioden den 19. april til 22. oktober 2017. Det ses således tydeligt af brevet af 1. september 2017 fra skade-lidtes advokat, at der på dette tidspunkt alene blev fremsendt meget begrænsede akter til sagsøgte, herunder akter fra jobcenter Aalborg frem til den 11. juli 2017. Endvidere blev der ikke opgjort krav om tabt arbejdsfortjeneste i brevet.
Endvidere kan en ”journaloversigt” fra sygedagpengesagen fremsendt i brev af 13. november 2017 fra kommunen ikke erstatte akterne fra sy-gedagpengesagen.
Først i brev af 25. januar 2018 (bilag 23) modtog sagsøgte fra skadelidtes advokat kommunale akter frem til 23. januar 2018.
Det må således med de nye bilag i sagen lægges til grund som doku-menteret, at sagsøgte ikke var i stand til vurdere kommunens krav, da dette blev fremsat i brev af 13. november 2017.
Det må endvidere lægges til grund, at skadelidtes advokat løbende i årene 2018-2019 har fremsendt supplerende relevante oplysninger til sagsøgte, og at der mellem sagsøgte og skadelidtes advokat har været en længerevarende tvist om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og år-sagssammenhæng frem til august 2019, og der er således intet grundlag for, at sagsøger skulle være berettiget til renter af regreskravet tilbage fra 13. december 2017, uanset om Retten mod forventning måtte finde, at tidspunktet for vurdering af tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for det tidspunkt, hvor kommunens krav skal forrentes fra.
Det bestrides, at sagsøger har dokumenteret, at akterne modtaget den 25. marts 2020 var identiske med det allerede modtagne i skadelidtes sag, og at der således blot skulle være tale om fremsendelse af en dub-let.
---ooOoo---
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det således overordnet gæl-dende,
At sagsøgte ikke ved sagsøgers fremsættelse af krav om sygedagpen-
geregres den 13. november 2017 var i besiddelse af nødvendige op-lysninger til at bedømme sagsøgers krav om sygedagpengeregres, herunder fordi sagsøgte ikke på det tidspunkt var i besiddelse af sygedagpengesagens akter, hvilket er nødvendigt for at kunne vurdere kravet,
19
At sagsøgers krav om sygedagpengeregres er et selvstændigt krav,
som fremsættes og behandles individuelt og uafhængigt af skade-lidtes krav på tabt arbejdsfortjeneste, uanset at sagsøgers krav ud-springer heraf,
At det i overensstemmelse med sædvanlige bevisbyrderegler påhviler
kravstiller at føre bevis for sit krav og i den forbindelse selvstæn-digt at redegøre for og dokumentere sit krav på behørig vis, ikke mindst i en sag hvor kravstiller er en kommune og agerer som pro-fessionel part,
At det ikke kan påhvile sagsøgte at gennemgå omfattende materiale
indhentet til brug for en anden skadesag med henblik på at afdæk-ke, om sagsøgers krav er dokumenteret behørigt, idet sagsøger som kravstiller er nærmest til at dokumentere sit krav,
At uanset om sagsøgte måtte have været i besiddelse af nødvendige
oplysninger i skadelidtes skadesag, er dette således uden betydning for forfaldstidspunkt for kommunens regreskrav,
At sagsøgers rentekrav for anden del af perioden derfor ikke løber al-
lerede fra den 20. februar 2020 men først 30 dage efter sagsøgers fremsendelse af relevante og nødvendige akter til sagsøgte, hvilket skete den 25. marts 2020, og
At det opgjorte krav på kr. 29.006,56 består af renter, hvorfor der ikke
herudover er krav på yderligere rente (renters rente).
…”
Parterne har under hovedforhandlingen redegjort i overensstemmelse med de-res påstandsdokument.
Rettens begrundelse og resultat
Efter de sædvanlige bevisbyrderegler påhviler det Aalborg Kommune at føre bevis for, at der består et regreskrav mod Forsikringsselskabet Himmerland G/S.
Det fremgår af sagen, at Aalborg Kommune har fremsat regreskrav overfor For-sikringsselskabet Himmerland G/S den 13. november 2017, og at Forsikringssel-skabet Himmerland G/S den 20. juni 2018 afviste kravet. Aalborg Kommune fremsatte igen krav om regres den 20. januar 2020, som blev afvist af Forsik-ringsselskabet Himmerland G/S den 2. marts 2020. Forsikringsselskabet Him-merland G/S har i begge afvisninger af kravet, anmodet om dokumentation, som viser, at det er trafikulykken, der er årsag til sygemeldingen i hele syge-meldingsperioden, og at der ikke er konkurrerende årsager. I Forsikringssel-skabet Himmerland G/S’ brev af 2. marts 2020 har forsikringsselskabet ligeledes henvist til sit brev af 20. juni 2018.
Det lægges til grund, at skadelidte i sagen var repræsenteret af advokat, og at denne flere gange under sagen fremsendte journaloplysninger. Journaloplys-ningerne sendes til forsikringsselskabets Skadenummer og i flere af fremsendelsesbrevene henviser den pågældende advokat til personskadesa-
20
gen. Som sagen er forelagt for retten, er det dermed ikke en rimelig forudsæt-ning for forsikringsselskabet at skulle vide, at disse oplysninger ligeledes skulle indgå i regressagen. Da forsikringsselskabet både ved brev af 20. juni 2018 og 2. marts 2020 har henvist til, at man manglede oplysninger for at vurdere regres-kravets berettigelse, kan det ikke lægges til grund, at hverken forfaldsdato eller
tidspunktet,hvor forsikringsselskabet var i stand til at hente de oplysninger,
der var nødvendige for at bedømme kravets berettigelse og størrelse var til ste-de allerede ved kommunens fremsendelse af regreskrav den 13. november 2017.
Da det påhvilerAalborg Kommune at oplyse og dokumentere sit krav, og det
derforer uden betydning, at forsikringsselskaber har været i besiddelse af op-
lysningerne i forbindelse med behandlingen af en personskadesag, kan det der-for lægges til grund, at kravet først er endelig opgjort overfor forsikringsselska-bet ved Aalborg Kommunes brev af 25. marts 2020.
Uansetom renten beregnes efter renteloven eller erstatningsansvarsloven, er
parterne enige om, at der tidligst kan kræves rente 30 dage efter forfaldsdagen
eller 30 dageefter det tidspunkt, hvor Forsikringsselskabet Himmerland G/S
var i stand til at indhente de oplysninger, som var nødvendige for at bedømme
kravetsberettigelse og størrelse. Henset til ovenstående forfaldstidspunktet el-
ler det tidspunkt,hvor Forsikringsselskabet Himmerland G/S var i stand til at
indhentede oplysninger, som var nødvendige for at bedømme kravet derfor
den 24. april 2020, og da Forsikringsselskabet Himmerland G/S har betalt rente
fra24. april til betalingen skete den 4. maj 2020, tages Forsikringsselskabet
Himmerland G/S’ påstand om frifindelse dermed til følge.
AalborgKommune har tabt sagen og skal betalte sagsomkostninger til Forsik-
ringsselskabetHimmerland G/S med 22.000 kr. Sagsomkostningerne er fastsat
efter sagensværdi, forløb og udfald og skal dække Forsikringsselskabet Him-
merland G/S’ udgifter til advokat. Beløbet er inklusiv moms, da Forsikringssel-skabet Himmerland G/S ikke er momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Forsikringsselskabet Himmerland G/S frifindes.
AalborgKommune skal til Forsikringsselskabet Himmerland G/S betale
sagsomkostninger med 22.000 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 04-11-2021 kl. 11:00
Modtagere: Sagsøger Aalborg kommune, Advokat (L) Janne Juul Wandahl, Sagsøgte FORSIKRINGSSELSKABET HIMMERLAND G/S, Advokat (H) Anne Mette Myrup Opstrup