Dom
D O M
afsagt den 5. februar 2024 af Vestre Landsrets 16. afdeling (d ommerne Henrik Bjørnager Nielsen, Lisbeth Kjærgaard og Tine Fomsgaard-Knudsen (kst.)) i nævningesag
V.L. S – 0553 – 23
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 1
Født 2000
(advokat Glenn Verding Hein, København)
Tiltalte 2
Født 2001
(advokat Nicolai Berg, Fredericia)
Tiltalte 3
Født 1998
(advokat Nima Nabipour, Valby)
og
Tiltalte 4
Født 2002
(advokat Mette Grith Stage, Fredericia)
Retten i Herning har den 3. marts 2023 under medvirken af nævninger afsagt dom i 1. in-stans (99-3475/2022).
- 2 -
Påstande
Anklagemyndigheden har i forhold til Tiltalte 1 påstået stadfæstelse af byrettens dom om forvaring samt udvisning, subsidiært at tiltalte straffes med fængsel i 13 år og udvises.
Anklagemyndigheden har i forhold til de øvrige tiltalte påstået domfældelse i overens-stemmelse med den i byretten rejste tiltale.
Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Tiltalte 4 har påstået stadfæstelse.
Anklagemyndigheden har i forhold 2 gentaget påstanden for byretten om konfiskation, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.
Tiltalte 4 har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstanden.
Vidne 1 har gentaget sin påstand om, at de tiltalte skal betale en samlet erstat-ning og godtgørelse på 1.384.000 kr., subsidiært 1.334.000 kr., med renter efter erstat-ningsansvarslovens § 16 fra den 23. februar 2023.
Landsretten har den 23. november 2023 truffet afgørelse om, at hendes samlede krav næg-tes forfølgning under ankesagen, jf. retsplejelovens § 991, stk. 4.
Erstatningspart 1 har gentaget sin påstand om, at de tiltalte skal betale en samlet erstatning og godtgørelse på 366.460 kr., subsidiært 316.460 kr. med renter efter erstatningsansvars-lovens § 16 fra den 23. februar 2023.
Erstatningspart 2 har gentaget sin påstand om, at de tiltalte skal betale en samlet erstatning og godtgørelse på 152.086 kr., subsidiært 102.086 kr. med renter efter erstatningsansvarslovens § 16 fra den 23. februar 2023.
- 3 -
De tiltalte har bestridt erstatningspligten. De tiltalte har anerkendt kravenes størrelse; de principale påstande for det tilfælde, der sker domfældelse efter tiltalen, og de subsidiære påstande for det tilfælde, at der sker domfældelse i et mindre omfang.
Supplerende oplysninger
For landsretten er der foretaget en genberegning af dna-profilen på det biologiske spor, der er påvist på Forurettedes vest. Af retsgenetisk erklæring af 9. januar 2024 fremgår, at ved genberegningen blev dna-profilen for materialet beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte 3, end hvis denne del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning.
Det fremgår af erklæringer vedrørende retsgenetiske undersøgelser af 12. og 28. december 2023, at der er foretaget en genberegning af dna-profilen på det biologiske spor, der er på-vist på skæftet af kniven, der blev fundet den 5. august 2021 i en kloak nordøst for Bygning 1. Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Forurettede, end hvis denne del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den dan-ske befolkning. Dna-profilen taler imod, at noget af det undersøgte dna stammer fra nogen af de tiltalte eller Vidne 2.
Der er også for landsretten afspillet bl.a. alarmopkald, telefonaflytninger, videoovervåg-ning fra Jyske Bank, Forretning og Rema 1000. Videre er der afspillet rumaflytninger af Hyundai i20 ’ eren, Nissan Qashqaien og Randers Arrest.
På Vidne 2's telefon er der fundet et foto af Vidne 8, som for-mentlig er optaget den 5. august 2021 kl. 02.45.07.
Af Udlændingestyrelsens udtalelse af 12. oktober 2022 vedrørende spørgsmålet om udvis-ning af Tiltalte 1 fremgår bl.a. følgende:
”Opholdsgrundlag og længde
Tiltalte 1 er født i Danmark Dato 1 2000 og fik den 11. marts 2002 opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlæn-dingelovens § 9, stk. 1, nr. 3 indtil Dato 1 2018. Der er efterfølgende
- 4 -
ikke blevet indgivet en ansøgning om forlængelse af denne opholdstilladel-se.
Tiltalte 1 har derfor på nuværende tidspunkt ingen gyldig opholdstilladelse i Danmark og har således ikke lovligt ophold i Danmark i udvisningsbestemmelsernes forstand, jf. herved bestemmelsen i udlændin-gelovens § 27.
Såfremt Tiltalte 1 søger om og får sin opholdstilladelse for-længet, vil længden af pågældendes lovlige ophold i relation til udvisnings-bestemmelserne skulle regnes fra Dato 1 2000, hvor pågældende blev tilmeldt folkeregisteret, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1.
Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har ud-stået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der in-debærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.
Idet anklagemyndigheden ikke har fremsendt en samlet opgørelse over tidli-gere afsoning og frihedsberøvelse, skal Udlændingestyrelsen tage forbehold herfor.
Udlændingestyrelsen vurderer dog, at dette ikke ville få betydning for hjemmelsspørgsmålet, såfremt Tiltalte 1 søger om og får sin opholdstilladelse forlænget idet pågældende ud fra sagens oplysninger i øv-rigt umiddelbart ville have haft lovligt ophold i Danmark i mere end de se-neste 9 år, når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratræk-kes.
…
§ 26, stk. 2
Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte 1 med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 8. juli 2022.
Heraf fremgår at Tiltalte 1 blandt andet har oplyst, at han:
• Er født og opvokset i Danmark,
• har sin famili e i Danmark, herunder sine forældre, søskende, moster, tante og fætre og kusiner,
• har gået i vuggestue, bø rnehave og folkeskole i Danmark,
• ikke har færdiggjort nogen uddannelse efter folkeskolen,
• igennem en årrække på ca. 10 år har gået til fodbold
• taler og skriv er dansk,
• kan en smule en somalisk, men aldrig er blevet undervist i sproget,
• har ingen Forurettede amilie i Somalia eller andre steder i Afrika,
• har en sø n med en ekskæreste, som er blevet født under hans varetægts-fængsling og
- 5 -
• aldrig har været i Somalia.
Udlændingestyrelsen skal i anledning af, at Tiltalte 1 har et mindreårigt barn her landet, at det kan være et indgreb i familielivet efter den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at henvise den ham til at udøve familielivet i et tredjeland, såfremt han har et barn der er ikke bor hos ham, hvis han har fast og regelmæssigt samvær med barnet, idet Danmark i så fald vil være nærmest til at beskytte familielivet i medfør af den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
I det omfang, der med en konkret afgørelse om udvisning foretages indgreb i udlændingens privat- og familieliv, skal staten påvise, at betingelserne for indgrebet er opfyldt, jf. artikel 8, stk. 2.
Det følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at der ved indgreb i udlændingens ret til privat- eller familieliv skal foretages en proportionali-tetsafvejning. Denne proportionalitetsafvejning foretages på baggrund af en samlet og konkret vurdering af en række elementer, herunder om udvisning må anses for værende særligt påkrævet på grund af de i udlændingelovens § 24 a opregnede hensyn.
Efter udlændingelovens§ 26, stk. 2, skal en udlænding udvises efter §§ 22-24 og 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks in-ternationale forpligtelser, jf. dog § 26 b.
Udlændingestyrelsen bemærker, at det ikke vil have opholdsretlige konse-kvenser for pågældendes herboende barn, såfremt pågældende bliver udvist af Danmark.
I den forbindelse kan Udlændingestyrelsen bemærke, at barnet ikke har no-gen opholdstilladelse her i landet, men at barnet kan søge om opholdstilla-delse med henvisning til sin herboende mor.
…”
Tiltalte 1's søn, der bor i Danmark, er ifølge udskrift fra cpr-registeret født Dato 2 2022. Sønnen er statsborger i Bosnien-Hercegovina. Moren har forældremyndigheden.
Tiltalte 4 er tillige tidligere straffet ved dom af 3. maj 2019 med fængsel i 50 dage betinget for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 164, stk. 1, § 244, stk. 1, og § 266. Ved dommen af 7. september 2021 blev han straffet med bøde for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer, mens han ved dommen af 24. september 2021 blev straffet med bøde for overtrædelse af færdselsloven. Han er yderligere straffet ved dom af 23. maj 2023, 25. maj 2023 og dom af 6. oktober 2023 med bøde for lovgivningen om euforiserende stoffer, våbenloven og våbenbekendtgørelsen.
- 6 -
Forklaringer
Tiltalte 2 og Tiltalte 1 samt vidnerne ob-servatør Vidne 12, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10, politiassistent Vidne 11 og Vidne 1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Tiltalte 3 har ikke afgivet forklaring for byretten, men har afgivet forklaring for landsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af vidnerne politiassistent Vidne 13, kriminalassistent Vidne 14, Vidne 15, Vidne 16, tidligere Person 9 og retsge-netiker Vidne 17. Tiltalte 4 har heller ikke for lands-retten ønsket at afgive forklaring om forhold 1.
Afhøringsrapport af 26. december 2023 vedrørende afhøring af Person 2 er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 871, stk. 5.
Tiltalte 3 har forklaret, at han er vokset op i samme område som Tiltalte 1. De er venner, men de har også hver har sin ven-nekreds. Han er venner med Tiltalte 4's storebror. Tiltalte 4 er venner med Tiltalte 2, og derfor kender Tiltalte 2. De tiltal-te udgør ikke en gruppe. Når Tiltalte 1 under en aflyttet samtale med en tidligere fængsels-kammerat omtaler dem som et hold, er det nok udtryk for, at Tiltalte 1 vil være smart. Tiltalte forstår ikke, hvad Tiltalte 1 mener, når Tiltalte 1 under den aflyttede samtale beskriver tiltalte som værende ”helt varm ”.
Han har altid kendt Forurettede. De kom tæt ind på hinanden nytårsaften 2020-2021. Indtil sommeren 2021, hvor Forurettede fik arbejde hos Arbejdsplads, var de sammen næsten dagligt. Herefter var de fortsat gode venner, men pga. Forurettedes arbejde kunne de ikke længere hænge ud dagligt.
Overfaldet på Forurettede i marts 2021 bragte dem tættere sammen. Forurettede var bange for at være alene, og tiltalte overnattede derfor ofte hos Forurettede. De var sammen hele tiden, og han tog derved Forurettedes parti. Forurettede var meget sur over overfaldet, men tiltalte ved ikke, om Forurettede ønskede hævn. Efter Forurettedes opfattelse stod personer af somalisk afstamning bag overfal-det, men det var ikke nogen af tiltaltes venner. Der var ikke en uoverensstemmelse mellem Forurettede og de medtiltalte. Han har ikke viden om, at Forurettede skulle have stjålet noget kokain.
- 7 -
Han kender Vidne 2 overfladisk. Efter overfaldet på Forurettede trak Vidne 2 sig fra Forurettede. Hvis han møder Vidne 3, hilser han på ham. Hans forhold til Vidne 8, der kaldes Kaldenavn 1, er mere venskabeligt. I sommeren 2021 besøgte han nogle gange Vidne 8 i lejligheden på Adresse 1. Han er barndomsvenner med Vidne 4's storebror.
Natten mellem den 4. og 5. august 2021 røg han hash og var skæv. Omkring midnat forlod han sin bopæl på Adresse 3. Det er ham, der ses forlade bopælen kl. 00.27 på fotoet fra overvågningen, ekstrakten fil 1, side 1163. Han er iført en sort vest med hvidt North Face logo. Han skulle mødes med Tiltalte 1 ved Adresse 5. Der holdt en Ford Focus, hvor to af hans kammerater – Person 6 og Person 19 – sad, og han satte sig derfor ind i bilen til dem. Da Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 4 ankom i Hyundaien, skulle tiltalte hente noget hash, han havde gemt i et buskads ved Vej 5, og de kørte uden ham. Der blev røget en joint i Ford Focusen, og han nåede aldrig at hente sin hash, inden han satte sig ind Hyun-daien, der kom tilbage. De kørte mod Vej 1. Han kan ikke sige, hvornår de ankom. Så vidt han ved, havde de andre tiltalte været på 7-Eleven, mens han selv sad i Ford Focu-sen.
Da de ankom til Vej 1, gik han op i Vidne 8's lejlighed. Bilen blev parkeret på en parke-ringsplads bag lejligheden. Han ønsker ikke at svare på, om der var andre, der gik med op i lejligheden. I lejligheden hilste han på Forurettede, Vidne 2, Vidne 8 og Vidne 3, og han satte sig ved siden af Forurettede. Vidne 4 var ikke til stede. Vidne 3 halvsov. Stemningen var stille og rolig. Alle sad ”i egen verden ”. Så vidt han ved, blev der ikke sagt ”Nå, er det her du gemmer dig? ” til Forurettede. Tiltalte ville blot ”chille ” og ryge en joint, selv om han allerede var skæv. Der var ikke mere hash, og efter fem minutter gik han igen for at hente hash. Forurettede sagde, at han var på vej hjem. Tiltalte ville hente sin hash ved buskadset på Vej 5. Han ønsker ikke at svare på, om andre forlod lejligheden sammen med ham.
De kørte i retning mod Vej 5, hvor han hentede sin hash og satte sig ind i bilen igen. Det tog ikke lang tid. Derefter kørte de til Adresse 4. Tiltalte 1 var sulten og ville spise. Imens ventede tiltalte og de andre i bilen på Tiltalte 1. Det kan godt passe, at de var i bilen i tidsrummet mellem kl. 02.27 og 02.40. Efter Adresse 4 kørte de i retning mod lejligheden i Vej 1. Da de var ved gangbroen i Vej 4, steg han og Tiltalte 1 ud af bilen. Han ved ikke, hvorfor de blev sat af i Vej 4, men det var måske pga. tra-
- 8 -
fiklysene. Dernæst gik tiltalte i retning mod lejligheden i Adresse 1 sammen med en, som han ikke vil udtale sig om. Det er en ven, som han heller ikke vil sige, hvornår han mødtes med. Om Tiltalte 1 gik med, vil han ikke svare på. Fra Vej 4 gik han over gangbroen, og han mødte Forurettede, der var på vej væk fra lejligheden. Den kammerat, tiltalte ikke vil udtale sig om, trak Forurettede til side. Det udviklede sig til et skænderi. Forurettede og kammeraten stod enten på fortovet eller vejen ud for lejligheden i Adresse 1, mens tiltalte stod ca. 10 meter fra dem. Da han følte, at kammeraten og Forurettede var ved at komme op at slås, brød han ind ved at henvende sig til Forurettede, som han bad slappe af og forklare, hvad det drejede sig om. Der blev ikke sagt noget om, hvad konflikten drejede sig om. Forurettede var ”boozed ”, dvs. alkoholpåvirket. Pludselig fik Forurettede et hurtigt slag fra siden, og Forurettede spurtede straks væk. I første omgang troede tiltalte, at det var et knytnæveslag. Det var først, da han så, at kammeraten stod med noget, der lignede en kniv, at det gik op for ham, at Forurettede var blevet stukket. Forurettede var allerede væk, og tiltale fulgte efter kammeraten, der løb i retning mod Vej 4. Kammeraten sagde, at det ikke var meningen, og at Forurettede vist var blevet ramt i skulderen. Tiltalte var meget forvirret og forlod stedet. Han vil ikke udtale sig yder-ligere om kammeraten, og han vil heller ikke beskrive det tøj, denne var iført. Der var kun Forurettede, kammeraten og tiltalte til stede. Tiltalte undrede sig over, at Forurettede løb væk. Der var mørkt, og han så ikke noget blod.
Efter råd fra sin tidligere forsvarer afgav han ikke forklaring i byretten. I øvrigt havde han regnet med at blive frifundet. Fortæller han mere, end han nu har gjort, risikerer han selv at blive offer, og han skal også tænke på sin familie. Han vil ikke udtale sig om Tiltalte 1.
Fra Vej 4 gik han ad stien fra Område 3 til området ved Vej 14 i Værested, hvor han var sammen med Tiltalte 1. Han vil ikke svare på, om han gik alene til Værested. Hans telefon var gået i stykker flere dage før, så han havde ikke en telefon med. Tiltalte 1 havde heller ikke en telefon med, og Tiltalte 1 bankede derfor i Adresse 5 på hos Vidne 9 for at låne en telefon. Vidne 9 kender vist Tiltalte 1's kone. Efter de havde banket på hos Vidne 9, gik de, som han erindrer det, hjem til tiltalte på Adresse 3. Det er ham og Tiltalte 1, der på overvågningsfotoet fra Adresse 3 ses ankomme kl. 04.40.12, ekstrakten fil 1, side 1164. Den sorte vest havde han tidligere på natten efterladt i Hyundaien. Han ville hente sin mors telefon og derefter ryge en joint sammen med Tiltalte 1. På daværende tidspunkt tænkte han ikke klart. Tiltalte 2 hentede dem og satte dem af ved Adresse 4, hvorefter Tiltalte 2 kørte hjem. Da de kom til Adresse 4, mistede tiltalte lysten til alt, og han endte med at
- 9 -
tage en taxa hjem. Han havde set Forurettede spurte væk og tænkte derfor, at det nok ikke var så alvorligt, hvorfor han ikke forsøgte at kontakte Forurettede.
Han ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt han har talt med de medtiltalte om, hvad han havde oplevet. De andre kunne godt se, at han ikke havde det så godt, men han vil ikke svare på, om de talte om det.
Den 5. august 2021 vækkede hans mor ham pga. et telefonopkald fra hans bror, Person 20, der var fængslet og troede, at tiltalte var død. På moderens telefon loggede han sig ind på Snapchat, hvor han så en ”story ” om, at Forurettede var død. Der blev talt om Forurettedes død og om, hvem der kunne have gjort det. Han vil ikke udtale sig om, hvorvidt han fortalte andre, hvem der var gerningsmanden.
Da han kom ned fra lejligheden på Adresse 1, holdt Hyundaien fortsat på parke-ringspladsen. Der blev ikke talt om våben, mens han var der. Foreholdt dele af rumaflyt-ning af Hyundaien, realtid kl. 01.55.28, har han forklaret, at han hører sig omtalt i tredje-person, idet der bliver sagt, at han skal have besked om at komme ned. Han må derfor have været oppe i lejligheden. Der bliver anvendt et somalisk ord for dreng. Der var ingen, der sagde til ham, at han skulle forlade lejligheden. Af rumoptagelsen fremgår, at der spørges efter en ”stabber ”, dvs. en kniv, men som nævnt var han ikke til stede, selv om Tiltalte 1 i byretten har forklaret, at tiltalte og Tiltalte 2 stod uden for bilen. Når han hører aflytnin-gen, tænker han, at Tiltalte 4 må have sovet i bilen. Tiltalte 4 var træt.
Under køreturen til Vej 5 fortalte han, at de skulle hente noget hash. Foreholdt dele af rumaflytningen af Hyundaien, realtid kl. 01.58.45, har han forklaret, at han var i bilen, som var på vej til Vej 5. Der er en, der siger noget om, at han skal spise. Desuden siger Tiltalte 1 til Tiltalte 2, at de skal køre ”hjem til bøssen bagved mig ”. I bilen sad tiltalte bagved Tiltalte 1, og det fremgår af rumaflytningen, at tiltalte svarer ”din fucking lille luder ”.
Foreholdt dele af rumaflytningen af Hyundaien 5. august 2021, realtid kl. 02.04.46, har han forklaret, at der på somalisk bliver sagt ”den gamle bro ”. Det må være den bro på Vej 5, hvor han gemte sin hash. Han gik alene hen for at hente sin hash. På rumaflytnin-gen høres flere bildøre smække. De måtte ikke ryge i bilen. På somalisk bliver der sagt noget med, at en telefon skal lægges i bilen, og i samme forbindelse bliver bildøren smæk-
- 10 -
ket. Foreholdt dele af rumaflytningen, realtid kl. 02.19.31, har han forklaret, at der på so-malisk bliver talt om en trøje. Det er ikke noget, han kan erindre i dag. Han kan ikke høre sig selv på lydoptagelsen. Det er muligt, at der bliver talt om narko, men han kan ikke høre det hele. På somalisk siges der noget om måden, den er lavet på, mens der på dansk siges noget om farlig. Han tænker derfor, at det angår kokain. I løbet af natten blev der talt om kokain. Det kan ikke være en ”stabber ”, der omtales som farlig. Han kender ikke ordet ”smidtke ”, og han kan i øvrigt heller ikke høre det på lydoptagelsen.
Mens Tiltalte 1 spiste på Adresse 4, ventede tiltalte i bilen, men han erindrer ikke, hvor længe han ventede. Foreholdt dele af rumaflytningen af Hyundaien den 5. august 2021, realtid kl. 02.39.34, har han forklaret, at han kan høre mange bildøre smække, og at bilen startes. Han kan ikke huske, om han evt. var uden for bilen for at ryge. Foreholdt dele af rumaflytningen, realtid kl. 02.45.35, har han forklaret, at han tror, at det er der, han stiger ud af bilen. I bilen bliver der sunget med på Person 11's sang Freestyle, og der synges ”ingen tøj på ”, men han kan ikke høre, hvem der synger. I løbet af aftenen havde de ikke talt om, at de skulle have ens tøj på.
Det ændrer ikke noget ved hans forklaring, at Vidne 2 i byretten har fortalt, at Vidne 2 fra lejlig-heden så Tiltalte 1 og tiltalte tale med Forurettede. Han mødte Forurettede på Vej 1 i nærheden af lejligheden, og han bemærkede ikke, om Forurettede talte i telefon. Forurettede og tiltaltes kammerat trak over mod gyden, der ligger skråt over for lejligheden, men de gik ikke ind i gyden.
Tiltalte 1 må svare på, om han skulle mødes med en narkohandler, men det skulle tiltalte ikke. Han mødtes ikke med nogen fra Vej 11, og det skulle han heller ikke. Han ønsker ikke at forholde sig til andres forklaringer. Det kan godt være, at Tiltalte 1 havde mange pen-ge på sig. Tiltalte ved ikke, hvorfra han selv skulle kunne skaffe penge, og han så ikke et knojern den aften.
Efter Forurettedes død vidste tiltalte ikke, hvad han skulle gøre af sig selv. En kammerat havde stukket en anden. Han ønskede ikke at ”kaste nogen under bussen ”.
Af og til mødtes han med Tiltalte 1 samt Tiltalte 2. Det kan godt passe, at han den 15. august 2021 var sammen med dem i Hyundaien i området ved Vej 4. Politiets fund af kniven erfarede han om, da han blev anholdt. Han så ikke, hvad kammeraten gjorde med kniven, efter Forurettede løb væk. Foreholdt dele af rumaflytningen af Hyundaien fra den 15.
- 11 -
august 2021, realtid kl. 14.11.12 og realtid kl. 14.16.55, har han forklaret, at han kan høre, at han er i bilen sammen med Tiltalte 1 og Tiltalte 2. Der bliver talt om narko, herunder om en person kan ”klodse en tier ”, dvs. få noget narko og betale. Han er en del af den samtale. Det kan handle om hash. Tiltalte 1 siger ”Lad os lige gå derhen ”, fordi Tiltalte 1 vil op i lejlighe-den, og tiltalte svarer ”Nej, fuck det ”. De holdt på parkeringspladsen, hvor nogen vil sige, at de havde en narkolejlighed. Lejligheden er beliggende i Vej 4 i nærheden af gangbroen. Han brød sig ikke om at komme i lejligheden, og det var derfor, han sagde ”Nej, fuck det ”. På rumaflytningen siger Tiltalte 1 noget om, at usikkerheden dræber ham. Det havde noget at gøre med lejligheden, og det handlede ikke om Forurettedes død eller kniven. Han erindrer ikke, om der blev talt om at blande noget op i 50 % og om at hakke noget op i bricks. Tiltalte 1 handlede med kokain, mens tiltalte handlede med hash. I lejligheden blev der primært indtaget kokain. Tiltalte 2 førte vist bilen. Han husker ikke, om Tiltalte 2 var til stede, mens bilen holdt stille. De mistænkte Person 21 for at være informant, og det er måske derfor, at Tiltalte 1 siger, at ”usikkerheden dræber mig ”.
To dage før, han blev varetægtsfængslet, blev han afhørt på politigården i Holstebro. Tiltalte 1 var samtidig til afhøring, men de var adskilt, og tiltalte hørte ikke Tiltalte 1 råbe noget på so-malisk.
Ved et ”hold ” forstår han en gruppe venner. Der har været enkelte tilfælde, hvor han og Tiltalte 1 har henvist kunder til hinanden. I sommeren 2021 havde hans tætteste venner arbej-de eller gik i skole. Han og Forurettede er flere gange antruffet sammen af politiet, og de har også været sigtet i samme sager.
I løbet af natten mellem den 4. og 5. august havde han lagt vesten i Hyundaien. Forevist overvågningsfotos fra tankstationen, ekstrakten fil 1, side 989, har han forklaret, at det er hans vest, Tiltalte 4 har på. Måske tilhørte vesten Tiltalte 4. Det kan godt være, at Tiltalte 4 på rumaflyt-ningen af Hyundaien, realtid kl. 02.19, på somalisk siger ”giv mig min trøje ”.
Der var ingen planer for, hvad der skulle ske natten mellem den 4. og 5. august 2021. De skulle blot hænge ud. Han vidste ikke, at Forurettede var i byen. Der blev spillet musik i lejlig-heden på Adresse 1, og han oplevede ikke uoverensstemmelser. I lejligheden talte han primært med Forurettede, og de talte bl.a. om, at Forurettedes bil var blevet beslaglagt. Når Forurettede var i Herning, overnattede han ofte hos sin bror, og det var nok derfor, at Forurettede ville hjem.
- 12 -
Omkring 2016 kom Forurettede på et opholdssted i Herning, og de lærte hinanden at kende i nattelivet. Der har været en episode, hvor Forurettede var der for tiltalte. De kunne godt finde på at mødes med piger på hoteller, drikke, ryge joints m.v. Han har mødt Forurettedes bror, søn og far, ligesom Forurettede har været hjemme hos tiltaltes familie. Når han mødtes med Forurettede, gav de hinanden et kram, og det ville have været underligt, hvis der ikke havde været dna fra tiltalte på Forurettedes vest.
Tiltalte 4 gik ikke med op i lejligheden på Adresse 1. Vidne 8 er Tiltalte 1's fætter, og Tiltalte 1 kom jævnligt i lejligheden. I sommeren 2021 var Tiltalte 1 og Forurettede gode venner, mens Tiltalte 1's forhold til Vidne 2 var anspændt pga., at Vidne 2 havde gjort noget, som de i vennekredsen så meget ned på. Forurettede gad ikke hænge ud med Vidne 2, som han mistænkte for at have noget at gøre med episoden i marts 2021. Der blev talt om, hvorvidt Vidne 2 var involveret i drabet på Forurettede, men han ønsker ikke at fortælle, hvad han har hørt om Vidne 2, idet han jo netop selv var til stede på gerningstidspunktet.
Tiltalte 1 havde sort tøj på hele natten, og der blev ikke på noget tidspunkt skiftet tøj. Da han talte med Forurettede ved gyden, stod tiltalte med fronten mod lejligheden, mens Forurettede stod med ryggen til lejligheden.
I dag kan han ikke erindre, om han gik direkte fra Vej 4 til Område 3, videre til Vej 14 og hjem. Det tager ikke 1 time 40 minutter at gå den tur, men han erindrer ikke, hvad han nærmere foretog sig, og han frygter, at han vil komme til at inkriminere nogen, hvis han fortæller herom. Han tror, at han senere på dagen den 5. august 2021 mød-tes med Tiltalte 1, og at de talte om Forurettedes død.
Tiltalte 2 var fører af Hyundaien hele natten. Der har været tidspunkter, hvor de var sam-men uden for bilen, men tiltalte var skæv, og han husker kun, hvis der var noget, der var bemærkelsesværdigt.
I februar 2022 var han varetægtsfængslet i Randers Arrest, hvor han havde fællesskab med nogle medindsatte. Foreholdt dele af rumaflytning fra Randers Arrest den 16. februar 2022, kl. 16.06, har han forklaret, at han kan høre sig selv tale. Han havde sammen med sin ad-vokat gennemgået politiets afskrift af rumaflytningerne, og han genfortæller for en kamme-rat, Person 10, hvad der efter politiets opfattelse siges i bilen. Der bliver spurgt om en ”stabber ” og tiltalte bliver nævnt i tredjeperson. Han beskriver over for Person 10, at
- 13 -
en ven siger ”Kom med stabberen ” og ”Luderen er deroppe ”. Dermed hentyder han til af-lytningen vedrørende ”stabberen ”. Det er dog ikke noget, han selv har hørt, for han var ikke til stede i eller ved bilen, da det blev sagt. Ud fra aflytningen er det i en hel anden kontekst, der bliver bedt om en kniv. Kniven skulle ikke bruges til at stikke Forurettede, men noget andet. Han kan ikke helt genkende Person 10's stemme på aflytningen.
Foreholdt dele af rumaflytningen af Hyundaien fra den 5. august 2021, realtid kl. 00.36.37, har han forklaret, at de på det tidspunkt befandt sig på Adresse 5. Han kan høre, at Tiltalte 1 råber ”Tiltalte 3 ”, og at Tiltalte 1 dernæst på somalisk spørger, ”Hvorfor sætter du dig ikke ind i bilen? ”, hvortil han svarer, at han skal i skoven for at hente hash.
Tiltalte 2 har forklaret, at han havde et meget tæt forhold til sin bror, Tiltalte 1, i tiden op til august 2021. De hang ud sammen. Tiltalte 4 er hans tætteste ven, som han altid har kendt, mens Tiltalte 3 er venner med Tiltalte 1. Han mødtes næsten ude-lukkende med Tiltalte 3 sammen med Tiltalte 1. De var en vennegruppe, der ofte var sammen. Ingen af dem havde arbejde. Det er rigtigt, at Tiltalte 1 så dem som et hold, der solgte narko. Selv solgte han både hash, kokain og piller. Det gjorde Tiltalte 1 og Tiltalte 4 også. Når Tiltalte 1 har sagt om dem, at de var varme, så er det måske udtryk for, at de solgte mange stoffer. Der var en god relation til de øvrige, der handlede med narko i Herning.
I et par år har han vidst, hvem Forurettede var. Det var ikke en, tiltalte havde en relation til. Forurettede var Tiltalte 1's ven. Efter Tiltalte 1's løsladelse i maj 2021 begyndte Tiltalte 1 og tiltalte for alvor at hænge ud sammen. Han har ikke kendskab til problemer mellem Tiltalte 1 og Forurettede. Forurettede var ikke en del af tiltaltes hold. Han har hørt om overfaldet på Forurettede i marts 2021, men han ved ikke, hvem der stod bag. Vidne 2 er en tidligere nabo og Tiltalte 1's ven. Vidne 3 er også en af Tiltalte 1's venner. Tiltalte har ikke en relation til Vidne 3. Vidne 8, der også kaldes Kaldenavn 1, er tiltaltes fætter. De har en god relation, men de er ikke venner. I sommeren 2021 var han enkelte gange i Vidne 8's lejlighed. Vidne 4 kender han fra By 1, og ham har han kendt så længe, han kan huske. Tiltalte 4 og Vidne 4 er venner.
Natten mellem den 4. og 5. august 2021 var han ikke påvirket. Han var sammen med de medtiltalte. Forevist overvågningsfotos fra 7-Eleven fra 23-tiden, ekstrakten side 964, har han forklaret, det er ham, man kan se. Tiltalte 3 var ikke med på det tidspunkt. Senere på nat-
- 14 -
ten var han igen på 7-Eleven. Forevist videoovervågning fra tankstationen ca. kl. 02.52 har han forklaret, at det er ham og Tiltalte 4, der ses på videoen. De havde en ”fest ”sammen. Til-talte skulle pumpe dæk på bilen.
Da de inden midnat den 4. august 2021 havde været på 7-Eleven, kørte de til Adresse 4. Der skete vist ikke noget, og derfra kørte han alene til By 1. Han skulle blot hen-te noget kokain ved Område 5, hvorefter han kørte tilbage til Adresse 4. På et tidspunkt mødtes han igen med Tiltalte 1 og Tiltalte 4, for han brød sig ikke om at køre alene rundt og sælge stoffer. Efter kl. 00.27 kom Tiltalte 3 ind i bilen på Adresse 5, hvor der var nogen, der røg. Til stede på Adresse 5 var ”Kaldenavn 4 ”, der ejer Ford Focusen, Person 19, Tiltalte 4 og Tiltalte 1. Der blev kørt rundt og leveret narko til højre og venstre.
I løbet af natten skulle Tiltalte 1 købe et halvt til et helt kilo kokain. Tiltalte 1 havde kontakten til leverandøren. Aftalen var lavet på en krypteret beskedtjeneste. Tiltalte ved ikke, hvor me-get kokainen kostede, og han erindrer ikke, om det lykkedes Tiltalte 1 at købe kokainen. Han ønsker ikke at svare på, om det var sædvanligt at købe den mængde kokain. Handlen skulle foregå i Vej 4, og kl. 02.40 blev Tiltalte 1 og Tiltalte 3 sat af der. Bilen holdt stille i nogen tid, inden tiltalte og Tiltalte 4 fortsatte til tankstationen. Ved 5-tiden hentede han Tiltalte 3 og Tiltalte 1 i Værested. Han nævner aldrig noget om over 10 gram kokain i bilen. De mang-lede ikke kokain efterfølgende.
Den 5. august 2021 ca. kl. 01.50 parkerede han bilen på Adresse 1 ved Vidne 8's lejlig-hed, fordi han skulle levere 1 gram kokain i området ved Vej 2 og Vej 13. Tiltalte 4 sov i bilen. Tiltalte 3 og Tiltalte 1 var med i bilen. Tiltalte 1 skulle mødes med narkoleverandøren og ordne noget. Tiltalte afleverede posen med kokain og fik 800 kr. i betaling, hvorefter han gik til bilen. Da han kom tilbage, stod Tiltalte 1 og Tiltalte 3 ved bilen. Tiltalte 1 fortalte, at han ikke havde nok penge til kokainen, og at de derfor skulle køre til Vej 5. Tiltalte 3 var ikke med tiltalte, og han erindrer ikke, hvad Tiltalte 3 lavede. Tiltalte var ikke oppe i Vidne 8's lejlighed, og han så ikke Forurettede i løbet af natten. Han ved ikke, hvorfor Vidne 2 siger, at tiltal-te var oppe i lejligheden. Han har ikke været i nærheden af bilen, da Tiltalte 1 bad om en ”stabber ”. Foreholdt dele af rumaflytningen af Hyundaien, realtid kl. 01.55, har han forkla-ret, at han ikke var der, og at han derfor ikke hørte samtalen. Der bliver sagt ”Bare sig til Tiltalte 3 kom ud med dig ”. Det passer ikke, når Tiltalte 1 i byretten har forklaret, at tiltalte stod uden for bilen. Stemning var normal, da han kom tilbage til bilen. Han ved ikke, om Tiltalte 1 var ”oppe at køre ”. Foreholdt dele af rumaflytningen af Hyundaien, realtid kl. 01.46.57,
- 15 -
har han forklaret, at han ikke han erindre, om det er noget, der blev sagt, før han parkerede bilen ved Adresse 1. Han kan høre, at Tiltalte 1 siger noget i retning af, at ”Vidne 8 også er en idiot ”, men han vil ikke udtale sig yderligere herom, hvis han ikke hører hele rumaflytnin-gen.
Da de forlod Adresse 1, spurgte han om, hvor den næste destination var. Det har han fra rumaflytningen. Foreholdt dele af rumaflytningen af Hyundaien, realtid kl. 01.58.45, har han forklaret, Tiltalte 1 først beder tiltalte køre til landsbyen, men det forstår tiltalte ikke. Så siger Tiltalte 1, at tiltalte skal køre til hjørnet. Derefter bliver han bedt om at køre hen, hvor Kaldenavn 2 bagved bor. De blander dansk og somalisk i samme sætning, når de taler. Det er en joke, når Tiltalte 1 kalder Tiltalte 3 for en svans. Der bliver ikke sagt ”tilbage til Kaldenavn 2 ”. Svan-sen er Tiltalte 3, og tiltalte ved ikke, hvorfor Tiltalte 1 i byretten har forklaret, at Kaldenavn 2 refere-rer til en person, der bor i samme opgang som sælgeren af kokainen. Tiltalte 1 skulle hente penge gemt i et buskads på hjørnet af Vej 5. Pengene var pakket ind i en pose, og tiltalte ved ikke, hvor mange penge der var. De var alle uden for bilen. Han var i hvert fald selv uden for bilen. Da de kørte fra Adresse 1, bad Tiltalte 1 om at få tiltaltes telefon, og den fik han. Foreholdt dele af rumaflytningen af Hyundaien, realtid kl. 02.04.46, har tiltalte forklaret, at det er på dette tidspunkt, Tiltalte 1 skal hente pengene. 5 bildøre smækker, og Tiltalte 1 siger noget med at lægge en telefon fra sig. Tiltalte husker ikke, om Tiltalte 4 var vågen, da de ankom til Vej 5. Dernæst kørte de til Adresse 4, fordi Tiltalte 1 skulle spi-se. Tiltalte har ikke hørt noget om en ”stabber ”. De var alle med i bilen, da de kørte til Adresse 4. Ved Adresse 4 steg han ud af bilen og opholdt sig i nærheden af den, men han erindrer ikke, om Tiltalte 4 og Tiltalte 3 blev siddende i bilen. På køreturen til Adresse 4 talte de ifølge rumlytningen om noget, der var farligt. Foreholdt dele af rum-aflytningen af Hyundaien, realtid kl. 02.19.31, har han forklaret, at han hører, at der bliver sagt noget om, at en kokainblanding er farlig. De omtaler kokainen med det somaliske ord for ting. Der bliver sagt, at den ting, der blev lavet, er farlig. Han erindrer ikke sammen-hængen, men måske var det noget med, at nogle kunder kunne lide den opblanding, de havde lavet. Tiltalte 4 siger ”Giv mig min trøje ”, og Tiltalte 1 spørger ”Er det din? ”eller ”Er det den? ”. På somalisk er trøje og vest det samme. Det kan godt passe, at han var på parke-ringspladsen i ca. 20 minutter. Måske skulle Tiltalte 1 også hente penge på Adresse 4. Der blev ikke talt om en ”stabber ”. Da Tiltalte 1 kom tilbage til bilen, kørte de til Vej 4. Tiltalte 1 havde penge i hånden. Det var sedler, der var pakket i en pose. Han ved ikke, om 100.000 kr. er nok til at købe et halvt til et helt kilo kokain. Tiltalte 3 steg ud af bilen ved Vej 4, men tiltalte ved ikke, om Tiltalte 3 skulle være med til at købe kokainen. Han
- 16 -
erindrer ikke, om han var ude af bilen ved Vej 4. Motoren var tændt, mens han holdt på Vej 4. Da Tiltalte 1 og Tiltalte 3 steg ud, satte Tiltalte 4 satte sig om på forsædet. De kørte rundt. Da han og Tiltalte 4 kørte videre til tankstationen, ville Tiltalte 4 gerne vælge en sang. Foreholdt dele af rumaflytningen af Hyundaien, realtid kl. 02.45.35, har han forkla-ret, at han kan høre sig selv tale med Tiltalte 4. Det er efter, Tiltalte 1 og Tiltalte 3 er sat af. Han be-der Tiltalte 4 om telefonen, men Tiltalte 4 vil gerne vælge en sang først. Der bliver ikke sagt noget om at lade være med at snakke om det. På somalisk bliver der sagt ”Giv mig den ”. Musik-ken gjorde dem i godt humør.
Da han havde sat Tiltalte 4 af, kørte han hjem. I løbet af aftenen mødte han ikke Forurettede, Vidne 2, Vidne 8 eller Vidne 3. Han erindrer ikke, hvordan han hørte om Forurettedes død. Det berørte ham, at en jævnaldrende var død, men det var ikke en af hans venner.
Den 5. august 2021 var han ved Rema 1000, hvor der blev talt om, at det ikke kunne passe, at Forurettede var død. Stemningen var okay, fordi det ikke rigtig var gået op for dem, at Forurettede var død. Forevist observationsfoto fra 5. august 2021 kl. 17.31, ekstrakten fil 1, side 1892, har han forklaret, at han kan se, at han er sammen med Tiltalte 1. Han kender de øvrige tilste-deværende. Det er Vidne 4, Person 22, Vidne 2's lillebror og Person 23's storebror. Senere på dagen var de samme personer ved Skole. Som han erindrer det, talte de da ikke læn-gere om dødsfaldet. Henne ved skolen så han ikke Tiltalte 1 lave en bevægelse, der kunne opfattes som et stik.
Det berørte ham ikke, at Forurettede var død, men han havde det dårligt med, at Tiltalte 1 blev vare-tægtsfængslet. At en 22-årig var død, fik ham til at fokusere mere på sin religion. På et tidspunkt i august 2021 sagde han nej til Tiltalte 1, der bad ham om noget. Tiltalte 1 svarede no-get i retning af, at drabet havde ændret tiltalte, hvilket han bekræftede. Foreholdt dele af rumaflytning af Hyundaien den 11. august 2021, realtid kl. 17.03, han forklaret, at Tiltalte 1 griner, fordi tiltalte sagde, at han ikke længere ville være sammen med piger før ægteska-bet. Ifølge islam skal man gøre sig fortjent til at komme i himlen, og det værste er at dø, mens man handler i strid med islam.
Han kom dagligt i Vej 4, da de havde en narkolejlighed der. Foreholdt del af rum-aflytningen af Hyundaien fra den 15. august 2021, realtid kl. 14.11.04, har han forklaret, at han er i bilen sammen med Tiltalte 3 og Tiltalte 1. Tiltalte 1 beder ham standse bilen. Før det taler de om narko. Selv siger han ”Ja ” og ”Fuck det. Fuck det ”. Han ved ikke, hvorfor Tiltalte 1
- 17 -
beder ham stoppe. Da han havde parkeret bilen, steg han ud. Tiltalte 1 og Tiltalte 3 blev i bilen. Ved politiets pressemeddelelse i september 2021 erfarede han, at der var fundet en kniv i Vej 4.
I løbet af natten mellem den 4. og 5. august 2021 hørte han ikke noget om en kniv. Under en fristforlængelse afgav han forklaring om sin færden den 3. august 2021, fordi politiet dengang mente, at han som en forberedelseshandling havde købt en ”stabber ”. Det var pla-nen, at han i byretten skulle have udtalt sig om rumaflytningerne. Hans daværende advokat mente dog, at det vigtige var kommet frem, og advokaten frarådede ham derfor at forklare yderligere. Mens han sad ved siden af sin advokat, kommenterede han, hvad han mente at kunne høre på rumaflytningerne.
Der blev under køreturen natten mellem den 4. og 5. august 2021 alene talt om narko. Da de var ved Adresse 4, fortalte Tiltalte 1 om den forestående narkohandel. De piger, der ses på overvågningen fra 7-Eleven, er Tiltalte 4's søster og hendes veninde. Pigerne fik et lift.
En tilfældig køber havde skrevet på Snapchat, og de havde aftalt at mødes i nærheden af Adresse 1, hvorfor han parkerede der. Tiltalte 1 steg ud af bilen, fordi han skulle have kon-takt til leverandøren. Da tiltalte forlod bilen, låste han den og tog bilnøglen med sig. Han var væk i ca. 15-20 minutter. Selve overdragelsen tog ganske kort tid. Han erindrer ikke, hvilken parkeringsplads han parkerede på.
I bilen kaldte Tiltalte 1 Tiltalte 3 for Kaldenavn 2 bagved, og Tiltalte 3 svarede med at kalde Tiltalte 1 for luder. Sådan var deres omgangstone. Det fremgår af rumaflytningen, at bildørene smækker lige efter, Tiltalte 4 beder om at få sin trøje.
Foreholdt dele af rumaflytningen af Hyundaien 5. august 2021, realtid 01.40.56, har han forklaret, at han taler med Tiltalte 1. De taler om en narkosalgssnapchat, og tiltalte forklarer, at han har fået Kaldenavn 5's Snapchat. Tiltalte 3 griner i begyndelsen, og der bliver sagt noget om sten. Tiltalte 1 siger, at det er sten, og tiltalte svarer, at den er blandet. Tiltalte 1 havde haft en samtale med sin leverandør om, at det var sten. Tiltalte 4 lyder søvnig, da de taler om, at der lugter af sure sokker.
Foreholdt dele af rumaflytningen af Hyundaien fra den 10. august 2021, realtid 15.21.24, har han forklaret, at det er ham, der taler. Han siger, at det er sygt, at Vidne 2 tør mødes med
- 18 -
afdødes familie, da Vidne 2 ifølge Forurettedes kæreste har ”solgt ” Forurettede. Foreholdt dele af rum-aflytningen samme dag, realtid kl. 20.06.51, har han forklaret, at han og Tiltalte 1 taler sam-men om det med Vidne 2. Tiltalte 1 siger, at Vidne 2 har fået posttraumatisk stress, fordi Vidne 2 var i lejligheden, da Forurettede fik et opkald og forlod lejligheden, hvorefter de ikke så Forurettede mere. Tiltalte havde allerede hørt rygter om, at Vidne 2 var involveret. Forurettedes kæreste havde på Snapchat givet udtryk for, at Vidne 2 havde ”solgt ” Forurettede. Tiltalte siger på aflytningen, at han tror, at Vidne 2 skal i fængsel, hvis han ikke fortæller, hvem der har gjort det. Der var rygter om, at gerningsmændene var fra Vejle. Vidne 2 er fra Vejle. Tiltalte 1 siger, at det skal bevises, at Vidne 2 havde sat Forurettede op, dvs. lokket Forurettede i baghold. Til sidst siger Tiltalte 1, at han har givet Vidne 2 telefonen tilbage.
Foreholdt dele af rumaflytningen af Hyundaien fra den 15. august 2021 realtid kl. 14.07.26 har han forklaret, at han siger, at han skal lave en indkassering, og derefter stiger han ud af bilen. Tiltalte 1 siger til tiltalte, at han er ond, fordi han har givet en dårlig løn til den person, han skal indkassere penge hos.
Tiltalte 1 har supplerende forklaret, at han fortsat elsker Forurettede som en bror. Det er derfor ekstra hårdt for ham at være tiltalt for at have dræbt Forurettede.
Han kom dagligt i området ved Vej 1 og Vej 4. Natten mellem den 4. og 5. august 2021 var han kl. 01.55 på en af de to parkeringspladser ved Vej 1, men han husker ikke hvilken. Han skulle købe et halvt kilo kokain i Vej 4. Oprindelig skul-le han have hentet kokainen i Aalborg, men noget gik galt. Derefter blev det aftalt, at han skulle mødes med leverandøren i Vej 4 ved broen. Leverandøren var forsinket, og derfor parkerede de i Vej 1. I øvrigt havde han ikke alle pengene med, så det var lige meget. Han husker ikke, hvad de medtiltalte foretog sig. Bagmanden skrev, at leverandøren snart var der. Tiltalte ville have en kniv med, fordi han ville sige, at han ville hente resten af pengene. Da han afgav forklaring i byretten, troede han, at Tiltalte 3 og Tiltalte 2 hørte, at han bad om en kniv, men han kan forstå på deres forklaringer, at det gjorde de ikke.
Kokainen kostede 150.000 kr., men han havde kun nogle få tusinde kroner på sig. Efter at have været i 7-Eleven den 4. august 2021 ved 23-tiden kørte de til Adresse 4, hvor han viste pigen pengene. Pengene var gemt under trappen i hans opgang, og han tog dem ikke
- 19 -
med, da det var for risikabelt. Da de var på Adresse 4 den 5. august 2021 kl. 01.46 vidste han ikke, om leverandøren ville komme, og han tog derfor ikke pengene med.
Han husker ikke, hvor lang tid de var ved parkeringspladsen på Vej 1. Det er ikke rigtigt, når Tiltalte 3 forklarer, at han var oppe i lejligheden Adresse 1. Tiltalte 3's forkla-ring er et patetisk forsøg på at ”smide tiltalte ind under bussen ”. I byretten kunne tiltalte ikke huske, at Tiltalte 2 var i Vej 2 for at foretage en handel. Foreholdt dele af rumaflytningen af Hyundaien fra den 5. august 2021, realtid kl. 01.46.57, har han forklaret, at han siger, at Vidne 8 er en idiot. Der tales om rapmusik. Han siger noget om, at han er træt af svanser, og om at tage et par sjæle først. Det handler ikke om at slå nogen ihjel. Nogle bil-døre bliver smækket, men han kan ikke sige hvor mange. Foreholdt dele af rumaflytningen, realtid kl. 01.55.28, siger han på somalisk ”Kom ud af bilen ”. Han siger ikke ”Wuujoogaa ”.” Wuujoogaa ” betyder ”Han er der ”, men det bliver ikke sagt. Der bliver derimod sagt ”Kom ud med dig ”. Det er vist rettet mod Tiltalte 4. Politiets opfattelse af, at til-talte siger noget i retning af, at der skal siges til Tiltalte 3, at han blot skal komme ud med ham, er forkert. Tiltalte beder om en kniv, og Tiltalte 4 svarer, at der ikke er en kniv i bilen.
Foreholdt dele af rumaflytningen af Hyundaien den 5. august 2021, realtid kl. 01.58.45, har han forklaret, at aflytningen er fra det tidspunkt, hvor de satte sig ind i bilen. Han ved ikke, hvorfor han ikke nævner noget om, at han skal hente penge, men alene siger, at han skal hjem for at spise. Narkoleverandøren boede ikke i samme opgang som Kaldenavn 2, men skulle ifølge deres korrespondance opholde sig i samme opgang. Han kender en homoseksuel, der bor i Vej 11, og i første omgang troede han, at det var det, han hentydede til. Efter at have hørt rumaflytningerne flere gange er han dog af den opfattelse, at det er Tiltalte 3, han kalder for Kaldenavn 2. Andet giver ikke mening. Forurettede var hans ven, og han kunne ikke finde på at kalde Forurettede for svans.
På Vej 5 lagde han telefonen i bilen, inden han steg ud for at hente pengene i et buskads. Han ville ikke have telefonen på sig samtidig med, at han var i besiddelse af et stort pengebeløb, for så risikerede han, at politiet ville beslaglægge pengene. I byretten blev han ikke spurgt nærmere ind til, hvor han hentede pengene. Alt det, Tiltalte 3 siger om at hente hash i et buskads, er løgn. I buskadset lå 50.000 kr. i 1.000 kr. sedler. Pengene var pakket ind. Måske kørte de fra Vej 5 til Adresse 4. Det var meningen, at han skulle spise, da de var på Adresse 4, men han endte med blot at hente pengene og skri-ve nogle beskeder. Han husker ikke, hvad de andre lavede imens.
- 20 -
Der blev ikke talt om en kniv, og det var ikke meningen, at han skulle have fat i en kniv. Foreholdt dele af rumaflytningen af Hyundaien den 5. august 2021, realtid kl. 02.19.31, har han forklaret, at han siger ”Farligt ”. Han husker ikke, hvad det drejer sig om. Det kan po-tentielt være farligt at mødes med en narkohandler. Der bliver sagt noget i retning af ”Den der, man laver med, er farlig ”. Det lyder rigtigt, at der på rumaflytningen bliver sagt, at ”Den, der er blevet lavet, er farlig ”. Han vil ikke afvise Tiltalte 2's udlægning af samtalen, men han erindrer det blot ikke. På somalisk spørger han ”Er det din? ”. Det drejer sig om en trøje. Der bliver ikke sagt ”Hvis du frygter, så giv mig den ”. Foreholdt dele af rumaflyt-ningen af Hyundaien den 5. august 2021, realtid kl. 02.39.34, har han forklaret, at han ikke vil svare på spørgsmål om antal bildøre, der smækker, da det er irrelevant. Han husker ik-ke, om de alle 4 satte sig ind i bilen.
Det kan godt passe, at de kørte direkte fra Adresse 4 til Vej 4. Da han ankom til gangbroen i Vej 4, var leverandøren netop kommet til Vej 11. Tiltalte lagde sin telefon i bilen, steg ud og bad leverandøren komme til Vej 4. Tiltalte 3 steg også ud. Der var mange telefoner i bilen, og han tror, at Tiltalte 3 brugte en af dem. Tiltalte 3 trippede lidt, og deres veje skiltes. De aftalte at mødes ved Værested, og at Tiltalte 3 blot skulle vente på tiltalte. Han erindrer ikke, hvilken retning Tiltalte 3 gik i. Det er hans opfattel-se, at Tiltalte 3 ved sin forklaring samtidig så siger, at det var tiltalte, der dræbte Forurettede. I by-retten gik Vidne 2 fri, fordi Vidne 2 sagde, at tiltalte havde dræbt Forurettede. Det er det samme, Tiltalte 3 kommer til at sige. Pludselig hørte tiltalte sirener og løb væk ad en række stier hen til en bakke, hvor han ventede, inden han listede til Værested. Dermed mødtes han ikke med narkoleverandøren. Ved bakken pustede han ud og gemte pengene i et buskads, men han tog dem igen. Han var ikke i nærheden af Adresse 1. Der var for langt at gå hjem, og han måtte derfor låne en telefon for at ringe efter Tiltalte 2.
Han havde været sammen med Tiltalte 3 i nogen tid, inden de indfandt sig på Adresse 3 ved 04.40-tiden, som det fremgår af overvågningsvideoen. Da narkohandlen ikke var blevet til noget, havde han pengene i lommerne på sin Armani trøje, men han vidste ikke, at Vidne 9 havde set pengene, førend hun forklarede herom i byretten.
Tiltalte 2 hentede tiltalte og Tiltalte 3 i Værested og kørte dem til Adresse 4, hvor de røg en joint i kælderen. Tiltalte 2 røg ikke, men kørte hjem. Han havde ikke en mistanke om, at bilen blev aflyttet. Foreholdt dele af rumaflytning af Hyundaien den 5. august 2021,
- 21 -
realtid kl. 05.03.33, har han forklaret, at det fremgår, at de bliver hentet af Tiltalte 2. Til-talte siger ”Lad os lige ringe til Vidne 8 ”, men han kan ikke huske hvorfor. I løbet af aftenen havde han ingen kontakt til hverken Vidne 2, Vidne 8, også kaldet Kaldenavn 1, Vidne 4, eller Vidne 3, og han røg ikke en joint sammen med dem på Adresse 4. Vidne 2 er fuld af lort.
I foråret 2021 var der en konflikt mellem tiltaltes gruppe og hans fætres gruppe. Person 7 havde taget nogle penge, der tilhørte tiltalte, mens tiltalte var fængslet. Forurettede havde lovet at tage fat i Tiltalte 3 og få løst det. I marts 2021 stak Vidne 10 Forurettede med en kniv. Det blev tiltalte meget sur over. Tiltalte løste konflikten ved at tale med Vidne 10, inden han mødtes med Forurettede efter løsladelsen. I begyndelsen ville Forurettede have hævn, men Forurettede blev glad for, at konflikten var løst. Hen over sommeren 2021 lavede Vidne 10 og tiltalte forretninger sammen, og det var fint nok. Der var slået en streg over det med Forurettede. Tiltalte 2 havde ikke noget at gøre med konflikten.
Fra den 28. maj til midt i juni 2021 så han Forurettede mange gange. Derefter havde tiltalte travlt, og de sås kun i en lejlighed ca. 2-3 uger før dødsfaldet. Forurettede trak sig lidt. Et par dage før den 4. august 2021 havde Forurettede givet besked om, at han ville komme til Herning, men tiltalte havde for travlt til at mødes. Der er mange rygter, men det passer ikke, at Forurettede skulle have taget nogle penge fra ham. Første mistænkte han Vidne 10 for drabet, men det var ikke ham.
Den 5. august 2021 fortalte han ved Skole om et minde, han havde sammen med Forurettede, og det er derfor, der var en god stemning. Observatøren har misforstået det. Stemningen var samtidig tragisk. Der var ikke nogen, der græd. I dag erindrer han ikke, hvem der var til stede ved Skole. Forevist fotos fra den 5. august 2021, kl. 18.30 og kl. 18.41, ekstrakten fil 1, side 1894, har han forklaret, at det er Tiltalte 2, Person 22, Vidne 4 og Vidne 2's lillebror. Det var mærkeligt, at Vidne 2 var anholdt på det tids-punkt. På fotoet fra samme dag kl. 17.31, ekstrakten fil 1, side 1892, ses tiltalte, ”Kaldenavn 6 ”, Person 22, Tiltalte 2 og Person 24.
Under en samtale den 11. august 2021 sagde Tiltalte 2, at han ikke længere ville begå utugt. Det kom tiltalte til at grine af. Han grinte selvfølgelig ikke af drabet på Forurettede. Stem-ningen i gruppen var fin nok, selv om de var kede af det. Der var mange bud på, hvem der var gerningsmanden. Forurettede havde givet udtryk for, at Vidne 2 i marts 2021 havde lokket ham
- 22 -
i baghold. Da Vidne 2 havde været sammen med Forurettede op til drabet, mistænkte tiltalte Vidne 2 for drabet. Der gik også rygter om, at tiltalte var gerningsmand, og det var han selvfølgelig ked af.
1-2 dage før, han blev varetægtsfængslet, fik han forevist fotos af den kniv, der var fundet. Han vidste ikke noget om den. Hans dna er ikke på kniven, og det er det vigtigste. Han har ikke set nogen kaste kniven i kloakken. Foreholdt dele af rumaflytningen af Hyundaien fra den 15. august 2021, realtid kl. 14.11.04, har han forklaret, at han ikke ved, hvorfor han beder Tiltalte 2 standse bilen i Vej 4. Foreholdt samme rumaflytning, realtid kl. 14.16, har han forklaret, at han taler med Tiltalte 3. De er ved narkolejligheden. Han erindrer ikke, hvorfor han siger ”Usikkerheden dræber mig ”. Det har ikke noget med kniven at gø-re.
Under varetægtsfængslingen har han skrevet mange breve til Tiltalte 3, men de er alle blevet stoppet i brevkontrollen. Bl.a. har han skrevet, at Tiltalte 3 skulle lade være med at te sig dumt i retten, fordi Tiltalte 3 i byretten lavede ansigter under Vidne 2's vidneforklaring, hvilket dommerne så. Han skrev det ikke, fordi Tiltalte 3 har oplysninger, som ikke må komme frem i retten.
Han er fortsat af den opfattelse, at han kan bevise sin uskyld, hvis han giver politiet adgang til de krypterede beskedtjenester, men det ønsker han ikke at gøre, hvis han ikke er sikret immunitet for alt det, der er på tjenesten.
Der var mange omstændigheder, der gjorde, at han ønskede at medbringe en kniv til mødet med narkoleverandøren. Forurettede.eks. mødtes han dagen før med et ledende LTF-medlem i Aal-borg. Der var risiko forbundet med at være i besiddelse af et stort kontantbeløb og et nar-komøde. Han troede, at den kniv, han plejede at gå med, lå i bilen. I og med, han havde et knojern gemt sammen med pengene ved trappen på Adresse 4, opgav han at finde en kniv. Foreholdt dele af rumaflytningen af Hyundaien fra den 5. august 2021, realtid kl. 01.46.57, har han forklaret, når han siger ”Lægger det ”, betyder det at rappe. Det er en uheldig vending, når han siger, at han lige skulle tage et par sjæle først. Han var kommet i kontakt med bagmandens ”runner ”. Det er usandsynligt, at tiltalte skulle have nået at være oppe i Vidne 8's lejlighed. Skulle han mødes med Forurettede, var han ikke blevet sat af i Vej 4, men lige foran lejligheden. Der var vist ikke overvågning ved Vidne 8's lejlighed.
- 23 -
Forurettede havde problemer med nogle personer fra Vejle og Fredericia. 1-2 uger efter løsladel-sen i maj 2021 tilbød tiltalte at betale Forurettedes narkogæld, men Forurettede var en stolt mand. Til-talte kan lige så godt indrømme, at maskinpistolen i forhold 2 blev hentet på baggrund af Forurettedes død.
Ved Skole fortalte han de andre om et minde, hvor han som 14-15-årig bag ryggen gemte en isklump, som han stak i hovedet på en, hvorefter Forurettede hjalp ham. Fore-holdt dele af rumaflytningen af Hyundaien fra den 5. august 2021, realtid kl. 16.41.35, har han forklaret, at de taler om, at Vidne 8 og Vidne 2 var blevet anholdt. Det er en joke, når tiltalte siger noget i retning af ”Forestil jer, at de presser ham ”. Der er en, der siger, at Forurettedes bror er ved mindestedet, og tiltalte svarer, at de skal tage derhen for at vise deres respekt. Fore-holdt dele af rumaflytning fra samme dag, realtid kl. 17.52.55, har han forklaret, at der bliver spurgt, om Forurettede er død, og at tiltalte svarer ”Må han hvile i fred ”. Der er en, der fortæller, at nogen fra Vejle spurgte efter Forurettede dagen før. Tiltalte, der var vred, siger, at Forurettede var en idiot og skulle have opført sig ordentlig af hensyn til sin søn. På det tidspunkt tænkte han, at det måtte være nogen fra Vejle, der stod bag drabet. Foreholdt dele af rum-aflytning samme dag, realtid kl. 18.16.10, har han forklaret, at der bliver talt om Forurettedes død og politiet. Der nævnes også noget om Forurettedes problemer med dem fra Vejle. En siger, at det var dumt af Forurettede at lægge en snap ud om, at han var i Herning. Der bliver talt om, at Forurettede tog narko og ville købe Xanax af Vidne 4. Foreholdt dele af rumaflytningen af samme dag, realtid kl. 18.06.24, har tiltalte forklaret, at han her fortæller om isklumpen, og at Forurettede hjalp ham. Måske har han samtidig lavet nogle bevægelser, som observatøren har misforstået.
Foreholdt politiets afskrift af dele af rumaflytningen af Hyundaien fra den 5. august 2021, realtid kl. 02.45.35, ekstrakten fil 2, side 152, har han forklaret, at han ikke siger ”Ens tøj på inshallah, det har ikke ændret sig ”, men at han derimod synger med på Person 11's sang Freestyle. Han synger med på ”Ingen tøj på ” og siger ”Inshallah, det ikke ender sådan ”, altså det ikke ender således, at han kommer i detentionen uden tøj på.
Foreholdt dele af rumaflytningen af Hyundaien fra den 5. august 2021, realtid kl. 02.45.35, har han forklaret, at der bliver sunget med på at ”stable flous ”, dvs. stable penge. Der bli-ver ikke råbt noget om, at de har ”stabberen ” eller om at ofre en. Tiltalte 2 rapper med på teksten på Branco og Stepz ’ nummer.
- 24 -
Bildøren var låst, da bilen holdt på parkeringspladsen i Vej 1. Han bankede på bilru-den for at få Tiltalte 4 til at åbne og række ham ”stabberen ”. Tiltalte 2 havde bilnøglen. Havde Tiltalte 2 været i nærheden, havde denne blot låst op for ham. Det fremgår af rumaflyt-ningen, at Tiltalte 4 kalder tiltalte for skør.
Foreholdt dele af rumaflytningen af Hyundaien den 10. august 2021, realtid kl. 20.06.51, har han forklaret, at han ikke kan høre, hvad der bliver sagt, men han kan genkende at have talt om, at Vidne 2 havde lokket i Forurettede i baghold, men at der ikke var beviser herfor. Det hænger sammen med, at Vidne 2 var den sidste, der havde set Forurettede, og at Forurettede mente, at Vidne 2 havde ”solgt ” ham i marts 2021.
Under en samtale med Tiltalte 2 siger han, at denne er ond ved en, og at det er synd for den pågældende.
Tiltalte 3's forklaring om, at Tiltalte 3 var i lejligheden, skulle hente hash osv. er løgn. Det ene-ste, tiltalte ikke ved, om er rigtigt, er, om Tiltalte 3 har været på gerningsstedet under kniv-stikket. Tiltalte 3 lyver om det med lejligheden for at have en forklaring på, at hans dna er fundet på Forurettedes vest. Hvis Tiltalte 3 skulle hente hash, ville tiltalte ikke spørge, om de havde lagt telefonerne i bilen. Han er ikke sur på Tiltalte 3.
Han tror, at det er til Tiltalte 4, han siger, ”kom ud med ham ”. Det var Tiltalte 3, det vedrørte. Tiltalte 4 virkede træt hele natten. I perioder var Tiltalte 4 vågen, men han sov også en del.
Da han og Tiltalte 3 var til afhøring hos politiet forud for deres anholdelse og varetægts-fængsling, ville han blot hjem igen, hvorfor han råbte til Tiltalte 3, at han ikke skulle snakke. I deres miljø samarbejder de ikke med politiet. Med bemærkningen ”Te ’ dig nu ikke som en åndssvag i retten nigga you know what I mean ” i brevet til Tiltalte 3, mente han ikke, Tiltalte 3 skulle holde kæft. Tiltalte 3 har støttet tiltalte under alle afsoninger, og derfor skrev han bl.a. ”glemmer aldrig hvad du har gjort for mig ”. Det er ikke en henvisning til, at Tiltalte 3 holdt mund i byretten. Når han kalder Tiltalte 3 for ”my hero ”, er det blot en talemåde.
Han ventede i mindre end en halv time på narkohandleren. Ved lyden af sirener, som kom fra den samme retning som Vidne 8's lejlighed, løb tiltalte i den modsatte retning. Han løb blot rundt og kunne ikke finde vej.
- 25 -
Der var ca. 30-50 meter fra bilen hen til det sted, hvor pengene var gemt ved Vej 5.
Vidne 2 har ødelagt tiltaltes liv. Under varetægtsfængslingen har han mistet tilliden til retssy-stemet, og det er derfor, han siger, at han bliver dømt.
Observatør Vidne 12 har supplerende forklaret,
Vidne 2 har supplerende forklaret, at han gerne ville have undgået at afgive forkla-ring i landsretten, men at han bliver nødt til det. Han er ikke bange. Det er ubehageligt at tænke på og snakke om det, der skete natten mellem den 4. og 5. august 2021.
- 26 -
I tiden efter Forurettede var blevet overfaldet i marts 2021, så vidnet ham ofte. De mødtes, når Forurettede var i Herning.
Der var en konflikt mellem to somaliske grupperinger, som vidnet ikke var en del af. Den ene gruppe bestod af de tiltalte, mens den anden gruppe bestod af Tiltalte 1's fætre, Vidne 10 og Person 7. Tiltalte 3 ”slikkede røv ” på Forurettede, der blev en del af konflikten. Mens Tiltalte 1 var fængslet, blev Tiltalte 1 sur på Forurettede, fordi Forurettede ikke gad ordne noget for Tiltalte 1, og det var derfor, Tiltalte 1's fætter stak Forurettede ned ved sygehuset i Herning. Da Tiltalte 1 blev løsladt, blev Tiltalte 1 venner igen med sine fætres gruppe, og Tiltalte 1 ville derfor ikke længere hævne knivstikket. Det havde Forurettede det dårligt med, og Forurettede tog hævn ved at tage nogle penge. Forurettede har fortalt vidnet, at han havde stjålet kokain fra de tiltalte. De tiltalte krævede, at pengene skulle betales tilbage.
Natten mellem den 4. og 5. august 2021 var vidnet sammen med Forurettede, Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 8, også kaldet Kaldenavn 1, i Vidne 8's lejlighed. De tog hen til Vidne 8's lejlighed, fordi de alligevel ikke kunne besøge pigerne i Silkeborg. Vidne 8 var i godt humør og fuld. Selv om Vidne 8 er en festabe, kan han normalt efterfølgende godt huske, hvad der er sket. Stemningen var god.
Det var mærkeligt, at Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 2 pludselig kom op i lejligheden. De må enten have set Forurettedes snap fra 7-Eleven, eller en ”rotte ”må have fortalt det til dem. Ved ”rotte ” forstår han en stikker. Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 2 spillede overraskede over, at Forurettede var i lejligheden. Det var Tiltalte 1, der sagde ”Nå, det er her, du gemmer dig ” til Forurettede. Vidnet har tænkt meget over det siden, og han er nu sikker på, at det var Tiltalte 1, der kom med udtalelsen om at gemme sig. Tiltalte 2 tog en smørekniv fra køkkenet, og vidnet spurgte Tiltalte 2, hvad han skulle med den. Derefter smuttede Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 2. Han kunne mærke, at der var noget galt. Der blev sagt, at Tiltalte 4 sov i bilen, men det tror vidnet ikke på. Han husker ikke, om Tiltalte 3 talte med Forurettede, men de talte ikke om hash. Vidne 4 var kommet med alkohol, og vidnet mener, at det var før, Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 2 ankom. Tidligere var vidnet meget forvirret, men han er nu mere sikker på, hvad der skete. Forurettede forlod lejligheden kort efter, at Tiltalte 2, Tiltalte 1 og Tiltalte 3 var gået. Han sagde til Forurettede, at det virkede mærkeligt, og derfor ville Forurettede gå hjem til sin bror.
- 27 -
Foreholdt telefonaflytning fra den 5. august 2021, kl. 02.51.22, ekstrakten fil 1, side 3995, har han forklaret, at han taler med Forurettede. Forurettede ville have, at vidnet skulle komme ned med smøger, men det gjorde vidnet ikke. Foreholdt telefonaflytning samme nat, kl. 02.54.48, ekstrakten fil 1, side 3996, har han forklaret, at det er Forurettede, der ringer til ham. De aftaler, at Forurettede skal komme hen til gyden, og at vidnet kan kaste smøgerne ud ad vinduet. Fore-vist foto af gyden, ekstrakten fil 1, side 181, har han forklaret, at det er det sted, hvor Forurettede skulle komme hen. Han så Forurettede, Tiltalte 1 og Tiltalte 3 stå lige ud for gyden. I første omgang kunne han ikke se, hvem det var, men genkendte dem på deres gang og kropsholdning. Dernæst så han deres ansigter. Tiltalte 3 havde front mod lejligheden og talte til Forurettede. Han hørte ikke så meget, da det var mumlende tale, og der var musik i baggrunden, men Forurettede sagde noget om ”bare stik ”. Der gik maksimalt 2-3 minutter, inden Forurettede blev stukket. Vidne 8 kom hen til vinduet, men vidnet er ikke sikker på, at Vidne 8 så knivstikket. Mens Tiltalte 3 talte med Forurettede, hvilket tilsyneladende tog Forurettedes opmærksomhed, stillede Tiltalte 1 sig ved siden af Forurettede. Set fra vidnets position stod Tiltalte 1 til venstre for Forurettede. Med stor kraft stak Tiltalte 1 pludselig Forurettede i brystet. Forurettede løb væk. Tiltalte 3 og Tiltalte 1 løb efter, men stoppede hurtigt. Kun Vidne 8 kom hen til vinduet. Vidne 3 blev blot liggende på sofaen. Efter lidt tid prøvede vidnet at ringe til Forurettede. Han tænkte ikke over at ringe til politiet. Der var udrykningskøre-tøjer i området.
Han erindrer ikke, hvad de lavede i lejligheden i tidsrummet fra knivstikket, til han tog en taxa hen til Rema 1000 sammen med Vidne 8 og Vidne 4. På Adresse 4 mødte de Tiltalte 1 og Tiltalte 3. Tiltalte 1 fortalte, at Forurettede overraskede dem. Desuden sagde Tiltalte 1, at han havde stukket Forurettede. Vidnet tog hjem, for han troede blot, at Forurettede lå på sygehuset.
Han overvejede at tage hævn. Den 14. september 2021 valgte han at forklare, hvad der var sket, for han ville ikke dømmes for drabet på sin ven. Vidne 1 og mange andre troede i begyndelsen, at han havde noget med drabet at gøre. Han lokkede ikke Forurettede i baghold.
Et par dage efter drabet mødtes han med Vidne 1 på en café. Han fortalte hende, at han vid-ste, hvem der var skyldige i drabet, men han ville ikke fortælle hende hvem, for han ville ikke risikere, at hun gjorde noget dumt. Under mødet på caféen bad han om at se Vidne 1's telefon. Han mistænkte hende ikke for at optage samtalen, men han stolede ikke på hende.
- 28 -
Nogle dage efter drabet mødte han Forurettedes familie ved mindestedet. De kunne se, at han vidste noget, men han har ikke sagt noget til dem.
Om natten tænker han meget over det, der er sket. Han er blevet kaldt for en stikker, men det føler han sig ikke som, for de tiltalte er ikke hans venner. Tiltalte 1 har aldrig hjulpet vid-net, og de har ikke haft konflikter. Han har heller ikke haft konflikter med nogle af de an-dre tiltalte.
I dag kan han ikke erindre, hvem der fortalte ham om, at han i byretten ville få spørgsmål om den smøg, der var fundet ved sygehuset. Han er blevet anholdt 3-4 gange i forbindelse med sagen. Der er lavet afhøringsrapporter i forbindelse med anholdelserne.
Forurettede havde hjulpet de tiltalte med at køre rundt, fordi de ikke havde nogen bil. Det er hans opfattelse, at Tiltalte 3 havde lokket Forurettede i baghold ved sygehuset, fordi Tiltalte 3 aldrig kom derhen. Konflikten mellem Tiltalte 1 og Forurettede opstod ca. 1 uge efter Tiltalte 1's løsladelse. Deref-ter var Tiltalte 1 og Forurettede ikke længere venner, og de truede hinanden. Forurettede forsøgte at und-gå Tiltalte 1, og Forurettede vidste godt, at Vidne 8 er Tiltalte 1's fætter.
Vidne 8's lejlighed var en ”junkielejlighed ”. Vidne 4 kom op til lejligheden med alkohol. Vid-net husker ikke at have talt med Vidne 3 den 19. august 2021. Hver gang, vidnet havde talt med politiet, blev han kontaktet af Tiltalte 1 og andre, men han løj blot over for dem.
Natten mellem den 4. og 5. august 2021 var han ikke ”boozed ”, dvs. stiv. Nogle gange har han i telefonen sagt, at han var ”boozed ” for at undgå at tale i telefonen. Foreholdt telefon-aflytning af 19. august 2021, kl. 13.32, har han forklaret, at han siger til Vidne 3, at Forurettede ikke var ”boozed ”. Han siger, at politiet ikke stillede spørgsmål vedrørende Vidne 4, og at politiet havde glemt alt om Vidne 4. Vidnet havde ikke glemt, at Vidne 4 var til stede i lejligheden.
Tiltalte 1 og Tiltalte 3 havde en hue eller måske en hættetrøje på, da de mødte Forurettede i gyden. I begyndelsen kunne han ikke se deres ansigter. Tiltalte 1 svingede højre hånd skråt nedad. Som vidnet så det, ramte Tiltalte 1 Forurettede i skulderen. Nogle fra sygehuset har fortalt ham, at stikket var gået skråt ned, og det giver god mening, når han tænker nærmere herover. Han har talt med den person, der fandt Forurettede, og denne har sagt, at der næsten ikke var noget blod at se.
- 29 -
Han ønskede ikke, at Vidne 1 havde en optagelse af, hvem gerningsmanden var. Da hun stoppede optagelsen, oplyste han navnet. Vidne 1's familie har ikke truet ham. Han har ikke hørt noget om, at der er nogen, der har sat en dusør på hans hoved, og det er han i øvrigt ligeglad med. Han har ikke hørt om, at livet kan komme hurtigt og gå hurtigt. Foreholdt telefonaflytning af 19. august 2021, kl. 13.32, har han forklaret, at han ikke helt kan høre, hvad der bliver sagt, og at han heller ikke forstår det. Vidne 3 siger noget om, at Vidne 1 har en mistanke om, at det var vidnet. Nogle dage før Forurettedes død foreslog Tiltalte 1 vidnet, at de tog i moske, fordi livet kan komme og gå hurtigt. Vidnet tog ikke med i moskeen. Nogle dage efter løsladelsen tog han ned og lagde blomster ved mindestedet. Vidne 3 og Vidne 1 var der også. Vidne 3 var upåvirket. Der bliver på aflytningen sagt noget om dusør. Efter drabet løj han over for Vidne 3, der er venner med de tiltalte. Han vidste ikke, hvor Forurettede løb hen, og derfor blev han lejligheden.
Tiltalte 2 er Tiltalte 1's lillebror, og vidnet har alene været sammen med Tiltalte 2 et par gange, hvor de har suget lattergas sammen. Umiddelbart virkede det tilfældigt, at Tiltalte 2, Tiltalte 1 og Tiltalte 3 kom op i Vidne 8's lejlighed, men det tænker han ikke længere. Det har han også talt med Vidne 1 om. De har bl.a. talt om, at nogen må have sagt, hvor Forurettede var. Der var 3 personer oppe i lejligheden. Han var meget forvirret, da han afgav forklaring til politiet, og det må være derfor, at han ikke nævnte, at Tiltalte 2 var oppe i lejligheden. Da han gennemgik materialet med sin forsvarer, kom der flere ting frem i hans hukommelse. De tiltalte var iført almindeligt tøj, da de var i lejligheden, men vidnet erindrer ikke præcist deres beklædning. Tiltalte 2 var vist iført mørkeblå joggingbukser og måske en grøn trøje. De tiltalte forlod lejligheden efter ca. 5 minutter.
Han har siddet 30 dage isoleret i Aalborg Arrest, hvor han ikke kunne sove, men har tænkt på sagen. Derved er han kommet i tanker om bl.a. det med smørekniven. Han løj over for politiet, fordi han selv ville hævne drabet, men det fortrød han. Foreholdt afhøringsrapport af 15. september 2021, side 9, 2. sidste afsnit, ekstrakten side 3253, har han forklaret, at han ikke husker, om han til politiet forklarede, at han ikke ville være stikker og fortælle om Vidne 8's lejlighed, som blev brugt til narko. Efter episoden, hvor han havde set Tiltalte 1 og Tiltalte 3 ude på gaden, drak og hyggede han sig sammen med de andre i lejligheden. De festede ikke. Der blev talt om, at de håbede, at Forurettede kun var ramt i skulderen.
Højtstående bandemedlemmer i København har forsikret ham om, at der ikke er en dusør på ham. Politiet har afspillet rumaflytninger for ham, fordi de troede, at vidnet kunne tale
- 30 -
somalisk. Foreholdt dele af rumaflytning af Hyundaien af 10. august 2021, realtid kl. 15.25.20, har han forklaret, at der bliver sagt noget om, og at det er sygt, at han tør mødes med familien, da han har solgt sin ven. Foreholdt dele af rumaflytning af Hyundaien sam-me dag, realtid kl. 20.07.05, har han forklaret, at han kan høre, at der bliver talt, men at han ikke kan høre, at der bliver sagt noget om at blive straffet for medvirken og om at have sat folk op.
Politiet har mange gange stillet spørgsmål vedrørende Tiltalte 1. Person 25, der vist er drabsle-der, har ringet mange gange. Det var først den dag, han var i grundlovsforhør, at han fortal-te om Tiltalte 1.
Vidne 8's lejlighed er ca. 60 m2 . De opholdt sig lidt rundt omkring i stuen og køkkenet. Han lyttede ikke rigtig til, hvad de andre sagde. Det var blot en hyggelig aften. Han handlede ikke narko med de tiltalte. Hver aften røg de en natjoint. Forurettedes bil var blevet beslaglagt. Forurettede forlod lejligheden et par minutter efter, de tiltalte var gået. Han har svært ved det med klokken. Der gik lidt tid, inden Forurettede ringede angående smøger. I lejligheden blev der taget et foto af bl.a. vidnet og Forurettede. Foreholdt afhøringsrapport af 15. september 2021, side 5, 4. afsnit, ekstrakten side 3249, har han forklaret, at det godt kan passe, at der på hans telefon er et foto fra kl. 02.45 af vidnet og Forurettede. Det tidsmæssige er lidt vanskeligt for ham at holde styr på. Foreholdt samme rapport, samme side, 5. afsnit, har han forklaret, at han ikke erindrer, om han til politiet har sagt, at Tiltalte 3 og Tiltalte 1 gik formentlig 15-30 minutter, inden fotoet blev taget. Da han åbnede vinduet, sagde han noget til de andre, men der var vist ingen, der hørte det, og han lukkede vinduet på klem. Foreholdt samme rap-port, side 6, 1. afsnit, ekstrakten side 3250, har han forklaret, at han ikke lukkede vinduet helt i, men kun på klem idet han ikke ønskede at høre det, hvis de kun talte ”business ”. I begyndelsen så det ikke ud som om, der skulle ske noget. Han ved ikke, hvorfor han ikke kastede smøgerne ned. Som forklaret, havde Tiltalte 1, mens Tiltalte 3 talte med Forurettede, bevæget sig hen, så han stod lige til venstre for Forurettede og også havde front mod Tiltalte 3. Fra vinduet så vidnet herefter Tiltalte 1 svinge armen bagud og hakke en genstand ind i Forurettede. Han tænk-te, at genstanden i Tiltalte 1's hånd var en kniv. Bevægelsen kom pludseligt og ud af det blå. De havde da stået på gaden og talt sammen i maksimalt 2-3 minutter. Det gik meget hur-tigt, og det kan godt kun have været ½-1 minut, de havde stået der.
Dengang solgte han selv hash, og han forsøgte ikke at få fat på Tiltalte 1 for at købe hash. Foreholdt samme rapport, side 9, sidste afsnit, ekstrakten side 3253, har han forklaret, at
- 31 -
det ikke siger ham noget, når det i rapporten er anført, at han skulle have fortalt, at han forsøgte at kontakte Tiltalte 1.
For 2 ½ år siden havde han snapchatprofilen ”Kaldenavn 7 ”, men han havde ikke en Ava-tar/profilbillede. Forevist snapchatvideo har han forklaret, at videoen ikke er sendt fra hans Snapchat, og at han intet kendskab har til videoen.
Vidne 3 har supplerende forklaret, at han har det fint med at skulle afgive forkla-ring, og han har ikke kendskab til de forklaringer, der tidligere er afgivet for landsretten.
Den 4. august 2021 var han i Herning, hvor han mødte Vidne 2 og Forurettede om formiddagen. Der var i hvert fald lyst, da de mødtes. Hans kæreste, Person 26, boede i By 3, og hun skulle hjem. Det tog, han selv skulle have været med til Sjælland, nåede han ikke.
Der var en god stemning i Vidne 8's lejlighed, hvor der blev indtaget lidt af hvert. Han behøvede ikke selv at tage noget for at være en del af den gode stemning. For ham er det at tage en lur på sofaen blot udtryk for at ligge med lukkede øjne. Han har ikke forklaret til politiet, at han blundede på sofaen og vågnede ved blå blink. Foreholdt afhøringsrapport af 19. august 2021, side 3, 2. afsnit, ekstrakten fil 1, side 3226, har han forklaret, at han ikke har sagt, at han havde småslumret og var faldet i søvn på sofaen.
De tiltalte Tiltalte 2, Tiltalte 1 og Tiltalte 3 kom ikke op i lejligheden, mens tiltalte var der. Det passer ikke, når Tiltalte 3 si-ger, at denne var der.
Vidnet bemærkede ikke, at Forurettede gik. Han åbnende øjnene, da der var blå blink, og han kan ikke sige, hvor længe Forurettede da havde været væk fra lejligheden. Vinduerne var ikke åbne på noget tidspunkt. Vidne 2 var ikke henne ved vinduet for at kaste cigaretter ud til Forurettede, og Vidne 2 sagde heller ikke, at der foregik noget udenfor, som de skulle se. De gik ned på gaden, da der var blå blink, og fordi Forurettede ikke var i lejligheden. Forurettede var kendt for at blive mærkelig, når han indtog stoffer og alkohol. Vidnet husker ikke, hvem der tog initiativ til, at de gik ned på gaden, men han ville blot se, om Forurettede stod dernede. De gik 4 meter i begge retninger, og da de ikke kunne få øje på Forurettede, gik de op i lejligheden igen. Som han mindes det, ringede han 1-2 gange til Forurettede, men han erindrer ikke, hvornår det var. De talte ikke om, hvad der kunne være sket. Han husker ikke sit daværende telefon-
- 32 -
nummer. Foreholdt teleoplysningerne ekstrakten side 4019 har han forklaret, at det godt kan passe, at han forsøgte at ringe til Forurettede kl. 03.04.28, 03.04.37 og 03.04.40. De gik blot tilbage til lejligheden, hvor de opholdt sig, indtil han lidt efter kl. 5 skulle med toget til Holbæk, og de alle forlod lejligheden samtidig. Stemningen var fortsat god, og der blev ikke talt om, hvorvidt der var sket noget med Forurettede. Han fandt ikke ud af, hvorfor der var blå blink.
Da han var kommet til Holbæk, blev han kontaktet af Vidne 1, og han tog derfor tilbage til Herning. Ved mindestedet i Herning så han, at Forurettedes familie truede Vidne 2, men han kan ikke lige huske, hvad de pågældende hedder. Han har ikke hørt noget om, at der skulle være sat en dusør på nogens hoved. Det var hans oplevelse, at truslerne fra Forurettedes familie ikke blot var rettet mod Vidne 2, men også mod vidnet.
Vidne 2 har altid haft et horn i siden på Tiltalte 1. Natten mellem den 4. og 5. august 2021 var Vidne 2 på Xanax, kokain mv. og var ”boozed ”, dvs. stiv.
Han har flere gange talt med Forurettede om episoden i marts 2021, hvor Forurettede blev overfaldet ved Herning Sygehus, men han ved ikke, om Forurettede ønskede at hævne det.
Vidne 4 har supplerende forklaret, at det tager ca. 10 minutter at gå fra Circle K til lejligheden i Adresse 1. Da han havde købt alkohol på Circle K, gik han direkte hen til lejligheden. Stemningen var underlig. Vidne 2 og Forurettede trippede lidt. Forurettede, der fremstod påvirket, spurgte efter Xanax. De var sammen i lejligheden i 1½-2 timer, inden Forurettede smuttede. I løbet af natten havde Vidne 2 flere telefonsamtaler, og i den forbindelse trak Vidne 2 sig fra fællesskabet. Han kunne godt høre, hvad Vidne 2 sagde, men han forstod det ikke, da Vidne 2 talte et fremmedsprog. Hvis Vidne 2 sagde noget på dansk, så opfattede vidnet det ikke. Han ved ikke, hvem Vidne 2 talte med i telefonen.
Måske gik vidnet som den første ned på gaden, da der var blå blink, men det erindrer han ikke. Han ved ikke, hvorfor han gik ned på gaden. I lejligheden sad de rundt om et bord, hvor de drak, røg hash og hyggede sig, mens Vidne 2 indimellem gik hen til vinduet i køkke-net for at tale i telefon. Køkkenvinduet stod åbent. Vidne 2 gik ikke hen til vinduet ved siden af sofaen, som ses på fotoet, ekstrakten fil 1, side 163.
- 33 -
I løbet af natten sov den skaldede mand på sofaen, men stod op enkelte gange. Vidnet ved nu, at den skaldede mand hedder Vidne 3.
Han så ikke de tiltalte i lejligheden. Det passer ikke, når Tiltalte 3 siger, at han var oppe i lejligheden. Tiltalte 3 var der i hvert fald ikke samtidig med vid-net. Sammen med Vidne 2 og Vidne 8, kaldet Kaldenavn 1, tog han en taxa til Adresse 4. Han så ikke Tiltalte 3 og Tiltalte 1 ved Adresse 4.
Når han i begyndelsen ikke forklarede om, at Forurettede havde været til stede i lejligheden, var det fordi, han ikke ville rodes ind i noget. Det er ikke fordi, han så mere, end han har fortalt i retten.
Den 5. august 2021 mødtes han om eftermiddagen med de tiltalte Tiltalte 1 og Tiltalte 2 ved Rema 1000. Forevist fotoet, ekstrakten, fil 1 side 1892, har han forklaret, at det er ham, der står med ryggen til. På fotoet ses tillige Tiltalte 1, ”Kaldenavn 6 ”, Tiltalte 2, Vidne 4 og en, som han ikke husker navnet på. Senere på dagen var de sammen ved Skole, og der var mange teorier om, hvad der kunne være sket. Tiltalte 1 lavede ikke en ”stabbing-bevægelse ”. Der blev fortalt mange røverhistorier.
Vidne 8 har supplerende forklaret, at han i dag intet husker fra natten mellem den 4. og 5. august 2021, fordi han var påvirket. Formentlig var han allerede på-virket, da han var på 7-Eleven sammen med Vidne 2 og Forurettede, for han erin-drer intet herom. Forevist overvågningsvideo fra 7-Eleven den 4. august 2021, kl. 23.42, har han forklaret, at man kan se vidnet og Vidne 2, og at han tilsyneladende betaler for en vare med sin telefon. Forurettede ses komme ind på 7-Eleven. De piller, han havde indtaget, gør, at han ikke kan huske noget fra den nat.
Da det er mange år siden, og han var påvirket, har han ikke nogen erindring om, at han skulle have været henne ved vinduet mod Vej 1. I hans omgangskreds er det ”fint nok ” at tale med politiet. Han har ikke samme omgangskreds som de tiltalte, da han er en del ældre. Der er ingen, der har forsøgt at påvirke hans forklaring.
Vidne 9 har supplerende forklaret, at hun ikke tænkte nærmere over, at Tiltalte 1 om natten opsøgte hende i lejligheden for at låne en telefon. Det kan godt passe, at Tiltalte 1 ringede på ca. kl. 04.24.
- 34 -
Tiltalte 1 kom til at lægge lighteren i sin egen lomme, og da han tog den op for at give hende den tilbage, så hun, at han havde en god stak pengesedler i lommen. Det var ikke 50 kr. sedler. Hun har også på andre tidspunkter set Tiltalte 1 have mange penge på sig, og at han har givet sin tidligere kæreste pengesedler.
I dag mindes hun ikke nærmere om den person, Tiltalte 1 fulgtes med.
Vidne 10 har supplerende forklaret, at da Tiltalte 1 kom hjem til vidnet tidligt om morgenen dagen efter Forurettedes død, var der blot almindelig snak mellem dem. Tiltalte 1 spurgte, om vidnet havde hørt, at der var en, der var død, og det havde han ikke. Derefter talte de ikke mere om det. Der blev ikke nævnt noget om, at det var Forurettede, der var afgået ved døden. Han erindrer ikke, om de talte om episoden ved Herning Syge-hus. Det er længe siden, og det kan godt passe, at Tiltalte 1 ville sikre sig, at vidnet ikke var drabsmanden, men det husker han ikke. Måske nævnte Tiltalte 1 noget om en narkohandel, der var gået galt, men det er ikke noget, vidnet erindrer.
Han var i området ved Adresse 4, da Tiltalte 1 blev anholdt, men han så ikke selve anhol-delsen. Senere på dagen blev vidnet standset af politiet. Det kan godt være, at han til politi-et sagde noget i retning af, at de fik jackpot, og at de fik de rigtige, men det var blot ironisk ment, fordi politiet igennem længere tid havde chikaneret ham. Foreholdt dele af rumaflyt-ning af Nissan Qashqai fra den 14. september 2021, realtid kl. 15.28, har han forklaret, at man kan høre ham sige ”I har fået ordentlig gevinst i dag ”. Det var blot en joke, og man kan høre, at politiet også griner.
Efter afspilning af dele af rumaflytningerne af Nissan Qashqai fra den 22. august 2021, realtid kl. 00.02.21, fra den 28. august 2021, realtid kl. 01.40, og fra den 31. august 2021, realtid kl. 22.56, har han forklaret, at han som tidligere nævnt ikke er på disse aflytninger. Samtalerne siger ham ikke noget. Han har ikke talt med Tiltalte 1 om at hjælpe ham ud af lan-det. Alle mulige benyttede hans bil.
Foreholdt dele af rumaflytning af Nissan Qashqai fra den 28. august 2021, realtid kl. 22.11, har han forklaret, at han først taler med Tiltalte 1 i telefonen, og han dernæst taler med en per-son i bilen. På det tidspunkt var han påvirket. Foreholdt politiets afskrift, ekstrakten fil 1, side 3901-3902, har han forklaret, at samtalen er rigtigt gengivet. Det er ikke Tiltalte 1, de
- 35 -
taler om. Han erindrer ikke, om Tiltalte 1 omgikkes nogle arabere, men han tror ikke, at Tiltalte 1 havde en BMW X5 Coupé. Det er løgn, når vidnet siger, at Person 27 har set det hele.
På et tidspunkt var der en familiestridighed mellem vidnet og Tiltalte 1, men den blev løst, da de satte sig ned og talte om tingene efter Tiltalte 1's løsladelse i maj 2021. Forurettede var ikke en del af striden med Tiltalte 1. Vidnet var ikke en del af en gruppe. Der var stridigheder mellem vidnet og Forurettede, og vidnet deltog i overfaldet på Forurettede ved Herning Sygehus i marts 2021. Forurettede ønskede hævn, men Tiltalte 1 lukkede den. Vidnet ved ikke, hvordan Forurettede havde det med det.
Efter familiestridigheden var bilagt, var der en vis fortrolighed mellem vidnet og Tiltalte 1. Tiltalte 1 har ikke fortalt ham om konflikter med Forurettede, men vidnet har fortalt Tiltalte 1, at han havde været med til at stikke Forurettede med en kniv. Nogle dage efter Forurettedes død fortalte Tiltalte 1, at han havde haft gang i en narkohandel, da Forurettede døde.
Der var ingen problemer i hans relation til Tiltalte 2. Det rygte-des hurtigt, at Vidne 2 var anholdt. Der blev talt om, hvem der havde dræbt Forurettede, og der blev nævnt flere mulige gerningsmænd, herunder også vidnet selv.
Vidne 11 har supplerende forklaret, at han som led i sit arbejde havde kendt Vidne 10 i flere år. Han bistod i forbindelse med anholdelsen af Tiltalte 1 og ransagningen af dennes bopæl. Vidne 10 og hans makker, Person 8, passerede Adresse 6 på en sti, og de var tydeligt interesseret i det massive politiopbud, der var ved lejligheden. Det er ikke vidnets indtryk, at Vidne 10 så Tiltalte 1 blive anholdt. Vidnet deltog ikke i selve anholdelsen af Vidne 2, men han var også oppe i Vidne 2's lejlig-hed. Politiet var til stede ved begge lejligheder, der ligger i samme område.
Da vidnet bragte Vidne 10's Nissan Qashqai til standsning, sprang Vidne 10 ud og sagde ”I fik jackpot i dag. I fik de rigtige ”. Han er ikke i tvivl om, at det relaterede sig til anholdel-sen af Tiltalte 1 og Tiltalte 3, fordi Vidne 10 netop havde iagttaget politiet ved Tiltalte 1's lejlighed.
Der har over årene været flere konflikter mellem Tiltalte 1 og Vidne 10, men vidnet mener ikke, at der var en konflikt på anholdelsestidspunktet.
- 36 -
Vidne 1 har supplerende forklaret, at hun ikke har det godt med at skulle afgi-ve forklaring i landsretten. Hun har talt med Vidne 2 om, hvad der blev forklaret i landsretten i går. Efter Forurettedes død er hun blevet gode venner med Vidne 2. Forurettede havde det ikke godt med politiet.
Forurettede opholdt sig ikke så meget i Herning i ugerne op til sin død, idet han var uvenner med Tiltalte 1. Hun spurgte ikke Forurettede direkte om den kriminalitet, han var involveret i. Forurettede solgte hash og evt. kokain sammen med de andre fra Herning, dvs. Vidne 3, Tiltalte 3 og Tiltalte 4, mens Tiltalte 1 var fængslet. På et tidspunkt viste Forurettede hende et foto af Tiltalte 4. De andre tiltalte kendte hun. I sommeren 2021 kom Forurettede hjem med en stor mængde kokain. Forurettede fortalte, at de andre havde snydt ham, og så havde han snydt dem. Han sagde, at det var Tiltalte 4, Vidne 3 og Tiltalte 3, han havde snydt. Hun husker ikke, hvorfor Forurettede følte, de havde snydt ham. Foreholdt afhøringsrapport af 20. september 2021, side 2, 3. afsnit, ekstrakten side 3332, har hun forklaret, at det er rigtigt, at Forurettede fortalte hende om, at han sammen med Tiltalte 3, Tiltalte 4 og Vidne 3 havde hentet en masse coke flere gange.
Så vidt hun ved, blev Forurettede ikke gode venner igen med Tiltalte 1. Efter knivoverfaldet i marts 2021 ved Herning Sygehus var Forurettede ikke længere ”venner, venner ” med Tiltalte 3, for Tiltalte 3 kom ikke som aftalt, men i stedet kom 3 gerningsmænd, der stak ham med en kniv. Det passer derfor ikke, når Tiltalte 3 beskriver at være meget gode venner med Forurettede. Vidne 2 og Forurettede var gode venner, og der var ikke problemer mellem dem i tiden op til drabet. Tiltalte 2 og Tiltalte 4 trak sig fra Forurettede, da Tiltalte 1 blev løsladt i maj 2021, og der opstod en kon-flikt mellem Tiltalte 1 og Forurettede.
Politiet oplyste, at gerningsmændene fra overfaldet i marts 2021 var fængslet, og derefter tænkte hun, at så måtte det være Tiltalte 1, der havde dræbt Forurettede. I begyndelsen mistænkte hun alle, der havde været i lejligheden. Vidne 2 redegjorde for, hvad han havde set, og hun troede på ham. Efter overfaldet i marts 2021 havde Vidne 3 hele tiden styr på, hvor Forurettede var. Forurettede lærte først Vidne 3 at kende efter overfaldet i marts 2021. Det er hendes opfattelse, at Vidne 3 angav Forurettede over for de tiltalte.
Det kan godt passe, at hun den 8. august 2021 indleverede lydoptagelsen af samtalen med Vidne 2. Foreholdt optagelsen har hun forklaret, at hun forstår Vidne 2 sådan, at det ikke er Tiltalte 4 og Tiltalte 2, der har dræbt Forurettede. Når hun siger, at der er en, der har ”solgt ”Forurettede, bety-
- 37 -
der det, at der er en, der har lokket Forurettede i baghold. Vidne 2 svarer, at det ikke var meningen, at Forurettede skulle dø. Hun ved ikke, hvor Vidne 2 har det fra, men det var måske noget, Vidne 2 blot sagde, fordi hun blev ved med at stille spørgsmål. Vidne 2 bad om at se hendes telefon, og hun stoppede derfor optagelsen. Efter hun havde stoppet optagelsen, sagde Vidne 2 Tiltalte 1's navn.
Det, hun fortæller i dag, er ikke påvirket af, at hun nu er blevet venner med Vidne 2. Vidne 2 har fortalt hende om, hvad han selv oplevede natten mellem den 4. og 5. august 2021. Der er ingen af Forurettedes familiemedlemmer, der har gjort noget over for Vidne 2. Hun er ikke bekendt med, at nogen skulle have haft fat i Vidne 2. Hun har været ved mindestedet flere gange, men hun har ikke set Tiltalte 1 og Tiltalte 3 der. På et tidspunkt gik de forbi mindestedet i ca. 100 meters afstand.
På et tidspunkt fik hun at vide, at Forurettede havde forladt lejligheden, fordi stemningen var blevet trykket.
Forevist mail af 25. august 2021 til politiet, ekstrakten fil 1, side 3328, har hun forklaret, at hun blot noterede, hvad hun havde hørt, og at der ikke var nogen struktur på det. Hun talte med mange mennesker. Vidne 2 sagde, at Forurettede skulle være blevet uvenner med nogen ved et pizzeria i Vejle. Det blev afkræftet, ligesom det blev afkræftet, at det skulle være nogen fra Aarhus, der havde gjort det. Forurettede blev sur på Tiltalte 1, fordi Tiltalte 1 ikke ville hjælpe efter knivoverfaldet i marts 2021. Hun kan ikke sige, om Tiltalte 1 også var sur på Forurettede.
I løbet af aftenen den 4. august 2021 var hun i kontakt med Forurettede. De var uvenner, og un-der samtalen blev der sagt noget om ikke længere at være sammen, men det var kun for at såre.
Hun har bemærket, at Vidne 2 er til stede i landsrettens forhal. De har ikke fulgtes ad i for-bindelse med, at hun skulle afgive forklaring. Vidne 2 har ikke fortalt hende om sin brors færden natten mellem den 4. og 5. august 2021.
Politiassistent Vidne 13 har forklaret, at han har været sagsstyrer på sagen og dermed været med til at bestemme, hvilken retning efterforskningen skulle gå i. I forbindelse med fundet af den første kniv har han kun modtaget oplysning om, at kniven blev fundet. Politi-et fik af en kilde at vide, at de skulle kigge syd for gerningsstedet. Kilden er
- 38 -
Vidne 2. Den anden kniv, der blev fundet i januar 2022, efter de havde fået kildeoplys-ninger om, at Tiltalte 3 var bange for, at de skulle finde yderligere en kniv. Han ved ikke, hvem kilden er. Han var ikke selv til stede, da knive blev fundet.
Kriminalteknisk Center spurgte, om der skulle laves en særlig undersøgelse af kniven i Sverige for finger- og håndaftryk. Han ved ikke, om kniven havde ligget i vand i 5 måne-der, men det var deres hypotese.
Den første kniv var af mærket Kløverblad, mens den anden kniv var af mærket Cado. Der er ved ransagningerne ikke fundet knive af samme mærke.
Kriminalassistent Vidne 14 har forklaret, at han den 5. august 2021 var med til at finde kniven i Vej 4. De havde fået at vide, at de skulle lede efter en kniv, der kunne være smidt i en rist i området ved gangbroen i Vej 4. Beredskabsstyrelsen var også til stede. Han erindrer ikke, hvor mange kloakriste, der blev kigget i. Han deltog kun i eftersøgningen i Vej 4 og ved ikke, om der også blev ledt i området ved Vej 1, Vej 2 og Vej 3. Forevist fotoet ekstrakten side 104 har han forklaret, at kniven blev fundet i den anførte rist. Han kan ikke sige, om de også ledte i den anden rist, der ses på fotoet.
Vidne 15 har forklaret, at han i forbindelse med politiets efterforskning har været involve-ret i fundet af begge knive. Den 5. august 2021 blev han bedt om at sikre den kniv, som var fundet i en kloakbrønd. Han har udarbejdet en fotomappe og skrevet en rapport vedrørende sikringen. En oversergent fra beredskabsstyrelsen oplyste, at denne visuelt havde kigget ned i flere kloakbrønde uden at åbne brøndene. Kniven blev stillet i dna-tørreskab. Kniven kom med til retsmedicinsk institut til obduktionen, hvorefter den blev overgivet til NKC Øst og sendt til nærmere undersøgelse. Han kan ikke sige, hvem der har angivet, at kniven skulle undersøges i forhold til Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 4.
I januar 2022 blev han anmodet om assistance til at undersøge en kloakbrønd i Vej 4. Han benyttede en magnet og hørte en kniv klikke sig på magneten. Dernæst sikrede han kniven, som han anbragte i et knivrør. Det er fotodokumenteret, hvordan kniven så ud. Han bemærkede ikke rustangreb på kniven. Den nærmere undersøgelse af kniven foregik hos NKC Øst.
- 39 -
Vidne 16, tidligere Person 9 har forklaret, at han kender alle de tiltalte. Det er blot nogen, han kender, og som han har haft en konflikt med. Konflikten er løst, efter vidnet blev varetægtsfængslet.
Forurettede var blot en bekendt, som var på de tiltaltes side i konflikten. Vidnet er dømt for overfaldet på Forurettede i marts 2021 og for planlægningen af et drabsforsøg i maj 2021.Person 7 og Vidne 10 er også dømt herfor. Dengang var de hans venner. Forurettede døde inden, konflikten blev løst. Forurettede var et mål i konflikten.
Vidne 2 var en bekendt. Han går ud fra, at Vidne 2 var en del af konflikten. Det var Vidne 2, der lokkede Forurettede i et baghold i forbindelse med episoden ved sygehuset. Under planlægningen fortalte Vidne 2, at han inderst inde ikke kunne lide Forurettede. Vidne 2 var ikke en del af planlægningen af drabsforsøget i maj 2021. Han har ikke tidligere fortalt om, at Vidne 2 var en del af det baghold, der blev lavet mod Forurettede. Under sin egen sag nægtede han sig skyldig, og der var ingen, der fortalte, at der var en 4. person med til det. Han har kendt Vidne 2 i 9 år.
Den 8. maj 2021 blev han varetægtsfængslet for besiddelse af et våben. Tiltalte 1 og Tiltalte 2 var fængslede. De tiltalte Tiltalte 4 og Tiltalte 3 hældte mere til den anden side, men de var mere passive. Tiltalte 2 var vidnets barndomsven.
Retsgenetiker Vidne 17 har forklaret, at han har været retsgenetiker på Rets-medicinsk Institut på Københavns Universitet i 17 år. Han beskæftiger sig med straffesa-ger.
Han har været involveret i udarbejdelsen af flere af erklæringerne i denne sag, men har ikke udarbejdet erklæringen af 10. august 2021. Med sætning en ”Der blev påvist dna fra menneske i materialet. Der var ikke tilstrækkeligt dna til dna-p rofilanalyse” i erklæringen af 10. august 2021, tillægsekstrakt 2, side 20, menes, at der ikke har været en tilstrækkelig mængde dna til at lave en dna-profilanalyse efter de på det tidspunkt værende tekniske muligheder.
- 40 -
I princippet kan der laves en dna-profil med meget lidt dna, da profilen laves på baggrund af dna i de enkelte celler. Når der anvendes meget små mængder dna, og dna-mængden dermed er under en vis grænse, vil dna-profilen være behæftet med usikkerhed. Man skal have en vis mængde, for at man kan stole på dna-profilen. Den teknologiske udvikling har givet dem bedre metoder. I februar 2023 fik de en ny metode, som gør, at de nu kan lave dna-profiler ud fra den halve mængde dna sammenlignet med tidligere.
I den retsgenetiske undersøgelse af 12. december 2023, tillægsekstrakt 1, side 166, er der foretaget en genberegning af det dna-spor, der blev fundet på knivens skæfte. Ifølge genbe-regningen stammer det undersøgte dna fra en person af hankøn. Når der står ”en person” , betyder det, at dna’et i store træk er fra en person, men det kan ikke udelukkes, at der er dna fra flere personer.
Konklusionen i den retsgenetiske erklæring af 28. december 2023, tillægsekstrakt 2, side 15, er, at der er et match mellem Forurettedes dna-profil og det dna, der blev fundet på kni-vens skæfte. Der er ganske få dele, der indgår i dna-profilen fra knivens skæfte, som ikke indgår i Forurettedes dna-profil. De ganske få dele, som ikke indgår i Forurettedes dna-profil, er ikke nok til en eventuel identifikation af en anden person, men vil muligt kunne anvendes til at udelukke en bestemt dna-profil.
Med sætningen ”Beregningen er foretaget under de forud sætninger, at det undersøgte dna stammer fra netop t o personer…” , der fremgår af konklusionen i den retsgenetiske erklæ-ring af 28. december 2023, tillægsekstrakt 2, side 15, har han forklaret, at det har noget med udregningen at gøre. Man skal ikke hæfte sig ved forudsætningen i beregningen om, at dna’et st ammer fra to personer. Forudsætningen ændrer ikke ved den skete sandsynlig-hedsberegning i forhold til, at dn a’et stammer fra Forurettede, og at det taler imod, at det under-søgte dna stammer fra nogen af de tiltalte.
Når det af den retsgenetiske erklæring af 28. december 2023, tillægsekstrakt 2, side 20, fremgår, at der ikke er påvist blod, er det fordi, at de efter anmodning har undersøgt for blod. Det fundne dna er fra noget andet end blod.
Tiltalte 1 har yderligere forklaret, at den 12. september 2021 var han ved en bålplads sammen med Tiltalte 2 og nogle andre. To betjente kom hen og sag-de, at tiltalte skulle anholdes, og at han skulle tale med nogle andre. Han blev kørt til Hol-
- 41 -
stebro, uden at han på noget tidspunkt blev sigtet. Der blev nævnt en eller anden paragraf som begrundelse for, at han ikke kunne få en advokat til stede. Han meddelte, at han ikke ønskede at udtale sig. Politiet fastholdt, at de ville tale med ham. Han blev ikke løsladt, da politiet også skulle tale Tiltalte 3. De sagde, at det kunne tage nogle timer, og det var på den baggrund, han råbte til Tiltalte 3, at han ikke skulle sige noget.
Under Vidne 2's vidneforklaring i landsretten, råbte Vidne 2, efter afhøringen var afbrudt, bl.a. ”jeg slagter din mor ”. Tiltalte udtalte herefter over for Vidne 2, at han vidste, at det var Vidne 2, der dræbte Forurettede. Den tilhører, der da kastede en plastflaske igennem retslokalet, var Vidne 2's bror.
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldsspørgsmålet:
Der er om skyldsspørgsmålet afsagt
” K e n d e l s e:
Samtlige nævninger og dommere udtaler:
Det tiltrædes også efter bevisførelsen for landsretten, at Forurettede afgik ved døden som følge af det knivstik, han blev påført, og som resulterede i en læsion ind i hjertet med deraf følgende blødning til venstre lungehule. Stikkanalen er i obduktionserklæringen beskrevet som gående fra hud og underliggende bløddele med overskæring af 2. venstre ribbens knoglede del og ind gennem brystvæggen til lungehulen, gennem venstre lunges øverste lap og videre ind i hjertesækken og igennem hjertemuskulaturen sluttende i venstre hjerte-kammers udløbsdel med en dybde på ca. 11,5 cm. Retningen er beskrevet som gående ned-ad, bagud og en anelse mod højre. Det er i obduktionserklæringen vurderet, at læsionen må være påført med stor kraft, da der er skåret tværs gennem et ribben i den knoglede del.
Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at Forurettede i løbet af natten mellem den 4. og 5. august 2021 havde været sammen med bl.a. Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 8 i sidstnævntes lejlighed på Adresse 1, men at Forurettede havde forladt lejligheden på et tidspunkt. Af den aflyttede telefon-
- 42 -
samtale mellem Forurettede og Vidne 2 kl. 02.54 fremgår, at Forurettede skulle komme hen til gyden, der ligger over for Vidne 8's lejlighed. Forurettede ses på videoovervågningen fra Jyske Bank kl. 02.59 løbe i retning mod Smedegade. På alarmopkaldet ca. kl. 03.00 oplyser Forurettede, at han er i Smedegade, og at han er blevet stukket i hjertet. Forurettede blev kort efter fundet i Smedegade ud for Grønnegade, og han afgik nogle timer senere ved døden, efter han var blevet bragt til hospitalet.
Efter forklaringerne og bevisførelsen i øvrigt var alle de tiltalte i løbet af natten mellem den 4. og 5. august 2021 i Hyundaien, som kl. 01.55 blev parkeret ved Adresse 1, og som ca. kl. 02.47 var ved gangbroen i Vej 4. Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 2 har forklaret, at alle de tiltal-te var i bilen, og at Tiltalte 1 og Tiltalte 3 her steg ud af bilen.
Efter at være steget ud af bilen i Vej 4 ses Tiltalte 1 først på overvågningsvideoen ved Adresse 3 ca. kl. 04.40. Tiltalte 1 har om sin færden, efter han forlod bilen, forklaret, at han skulle mødes med en narkoleverandør med henblik på en narkotikahandel, som han skulle være alene om at gennemføre. For by-retten har han forklaret, at han skulle mødes med Tiltalte 3, fordi de var i gang med at organisere en narkohandel. Han har forklaret, at han hørte sire-ner, og at han da løb væk i modsat retning af Vej 1 og derfor ikke mødtes med nar-koleverandøren. Lyden af sirener kom fra den samme retning som Vidne 8's lejlighed, og han løb i den modsatte retning. Videre har han forklaret, at han løb ad en række stier hen til en bakke, hvor han ventede, inden han listede til Værested. Han løb blot rundt og kunne ikke finde vej.
Landsretten finder ikke forklaringen troværdig.
Tiltalte 3 har først for landsretten afgivet forklaring. Han har forklaret, at han den 5. august 2021 ved 01.55-tiden ankom i Hyundaien sammen med de medtiltalte til Vej 1, og at han gik op i lejligheden Adresse 1, hvor også Forurettede var. Videre har han forklaret, at han forlod lejligheden efter kort tid for at hente hash. Han har ikke villet udtale sig om, hvad de medtiltalte foretog sig, og om flere af dem, som forklaret af Vidne 2, var med ham oppe i lejligheden, men han har forklaret, at de tiltalte sammen kørte fra Vej 1. Han har som anført forklaret, at han sammen med
- 43 -
Tiltalte 1 ca. kl. 02.47 steg ud af Hyundaien ved gangbroen i Vej 4. Videre har han forklaret, at han sammen med en kammerat, som han ikke vil udtale sig om, gik i retning mod lejligheden i Vej 1, at de mødte Forurettede, som de talte med, og at kammeraten ved gyden i Vej 1 pludselig stak Forurettede. Han har ikke ønsket at svare på, om Tiltalte 1 gik med.
Vidne 2's forklaring for landsretten om hændelsesforløbet har på trods af, at der bl.a. på grund af sagen øjensynligt består et modsætningsforhold i hvert fald mellem ham og Tiltalte 1, fremstået troværdig. Han har i det væsentlige fastholdt den forklaring, han afgav i grundlovsforhøret og siden gentog i byretten. Han har således bl.a. forklaret, at Tiltalte 1, Tiltalte 3 og Tiltalte 2 i løbet af natten kortvarigt var i lejligheden Adresse 1, og at Forurettede senere på natten forlod lejligheden. Videre har han forklaret, at han i lejlig-heden stod ved vinduet ud mod Vej 1, da han skulle kaste cigaretter ned til Forurettede. Fra vinduet så han da Tiltalte 1 og Tiltalte 3 stå og tale med Forurettede ved gyden, og hvor han så, at Tiltalte 1 pludselig og ”ud af det blå ” svingede armen og hamrede ind i Forurettede bryst, hvorefter Forurettede løb væk. Vidne 2's forklaring om hændelsesforløbet ved gy-den, herunder om hvad der skete mod Forurettede, støttes af Tiltalte 3's forklaring om, at denne var til stede, da Forurettede blev stukket, og af aflytninger-ne af Forurettedes telefon.
Vidne 2's forklaring om, at han ved vinduet kaldte på de andre i lejligheden, for at de skulle komme hen for at kigge, støttes af, at Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 8 ca. kl. 03.00 alle gik ned på gaden, hvor de for-gæves kiggede efter Forurettede, inden de gik tilbage til lejligheden og i umiddelbar for-længelse heraf flere gange forsøgte at ringe til Forurettede. Vidne 8, Vidne 4 og Vidne 3 kender de tiltalte. Vidne 8 har til Vidne 2's forklaring og om baggrunden for, at de var nede på gaden, forklaret, at han ikke husker noget, da han var påvirket. Vidne 4 har forklaret, at han ikke ved, hvorfor han gik ned på gaden. Vidne 3, der ifølge sin forklaring lå på sofaen det meste af natten, har forklaret, at de gik ned på gaden, fordi der var blå blink, og Forurettede ikke var i lejligheden.
- 44 -
På denne baggrund tiltræder landsretten, at det er bevist, at det var Tiltalte 1, der med en kniv stak Forurettede. Henset til stiklæsionens placering, stikdybden på ca. 11,5 cm og det i den retsmedicinske erklæring oplyste om den kraft, der har været anvendt, er det bevist, at Tiltalte 1 har anset det for overvejende sandsynligt, at knivstikket ville forvolde Forurettedes død. Det tiltrædes derfor, at Tiltalte 1 er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237.
For så vidt angår de øvrige tiltalte er spørgsmålet efter tiltalen herefter, om der er handlet i forening og fælles forståelse samt efter forudgående aftale og planlægning, og om de øvri-ge tiltalte på denne baggrund er strafferetligt medansvarlige.
Forurettedes navn nævnes ikke på nogen af de afspillede rumaflytninger. Tiltalte 1 beder på rumaflytningen af Hyundaien fra kl. 01.55 om en ”stabber ”, og det lægges til grund, at Tiltalte 4 på somalisk svarer, ”den er tom ”. Ifølge gps-oplysningerne er Hyundaien efter Vej 1 ved Vej 5 og senere Vej 16. Det kan hverken på baggrund af de enkelte brudstykker af tale, som høres på rumaflytningerne af Hyundaien fra dette tidspunkt og frem til omkring kl. 03.00 sammen-holdt med bevisførelsen i øvrigt eller samlet set med den fornødne sikkerhed fastslås, at der tales om noget, der kan tolkes således, at det drejer sig om at opsøge Forurettede, sætte sig i besiddelse af en eller flere knive, skifte tøj eller om at bruge kniv mod eller dræbe Forurettede.
Efter Tiltalte 1 og Tiltalte 3 blev sat af i Vej 4 ca. kl. 02.47, kørte Tiltalte 2 og Tiltalte 4 videre til tankstationen. Det fremgår af overvågningsvideoen, at de befandt sig på tankstationen lidt før kl. 03.00, hvor de øjensynligt var i godt humør, og hvor de pumpede bilens dæk. Det lægges til grund, at de herefter kørte fra tankstationen, og det lægges vide-re til grund, at der ikke forelå nogen aftale om, at alle de tiltalte efterfølgende skulle mø-des. Hændelsesforløbet, hvor de tiltalte således skiltes, og hvor de tiltalte Tiltalte 4 og Tiltalte 2 som beskrevet kørte på tankstationen og videre derfra, taler i sig selv imod, at der på tidspunktet, hvor Tiltalte 1 og Tiltalte 3 blev sat af i Vej 4, var en aftale eller fælles for-ståelse om, at Forurettede skulle opsøges med henblik på, at han skulle dræbes eller i øvrigt udsættes for vold, hvor der muligt skulle bruges kniv.
- 45 -
Der er ikke ført bevis for, at Tiltalte 3 selv havde en kniv med, da han blev sat i Vej 4 og mødte Forurettede i Vej 1, og der er heller ikke ført bevis for, at han var klar over, at Tiltalte 1 medbragte en kniv. Som anført stak Tiltalte 1 pludseligt og ”ud af det blå ”Forurettede, og det er heller ikke bevist, at Tiltalte 3 ved at følges med Tiltalte 1 og ved sin tilstedeværelse i Vej 1 understøttede eller i øvrigt hand-lede på en måde, så han må anses for strafferetligt medansvarlig for knivstikket. Vedrøren-de det efterfølgende forløb foreligger der ikke omstændigheder, der kan føre til en anden bevismæssig vurdering.
Efter det anførte er det herefter ikke bevist, at de tiltalte som beskrevet i tiltalen ved fælles forståelse samt efter forudgående aftale og planlægning handlede i forening, og det er hel-ler ikke bevist, at Tiltalte 3 ved sin tilstedeværelse i Vej 1 på tidspunktet for knivstikket har handlet på en måde, så han strafferetligt er medansvarlig herfor.
De tiltalte Tiltalte 2 og Tiltalte 3 frifindes herefter, og byrettens frifindelse af Tiltalte 4 stadfæstes.
Med de anførte ændringer stadfæstes byrettens afgørelse.
T h i b e s t e m m e s:
Byrettens afgørelse af skyldsspørgsmålet i forhold til Tiltalte 1 stad-fæstes.
Tiltalte 3 frifindes.
Tiltalte 2 frifindes.
Byrettens frifindelse af Tiltalte 4 i forhold 1 stadfæstes. “
Sanktion
Samtlige nævninger og dommere udtaler:
- 46 -
Tiltalte 1
Tiltalte er tidligere straffet gentagne gange for bl.a. personfarlig kriminalitet. Ved mental-undersøgelsen er han fundet at lide af svær personlighedsforstyrrelse med betydelige ka-rakterafvigende træk, og det er vurderet, at tilstanden ikke er tilgængelig for hverken medi-cinsk eller anden terapeutisk behandling. Det er i mentalundersøgelsen vurderet på bag-grund af tiltaltes tidligere kriminalitet og hans svært karakterafvigende personlighedsfor-styrrelse sammenholdt med et vedvarende misbrug af rusmidler, at han udgør en betydelig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, således at anvendelse af forvaring i stedet for fængsel muligvis kan findes påkrævet for at forebygge denne fare. Retslægerådet har udtalt, at som følge af tiltaltes personlighedsmæssige egenart, sigtelsens alvorlige karakter og en ikke ubetydelig risiko for fremtidig personfarlig kriminalitet findes han at udgøre en nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, hvorfor anvendelse af forva-ring findes påkrævet for at forebygge denne fare.
På baggrund af den begåede kriminalitet, herunder karakteren af denne, sammenholdt med den fare, som tiltalte på grund af sin personlighedsmæssige egenart frembyder, tiltræder landsretten, at det er påkrævet, at tiltalte dømmes til forvaring, jf. straffelovens § 237, jf. § 70, stk. 1.
Som anført af byretten er betingelserne for udvisning i udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 1, 3 og 6, og § 24, nr. 2, opfyldt.
Efter en samlet vurdering tiltrædes det af de grunde, der er anført af byretten, at udvisning af tiltalte med indrejseforbud for bestandig med sikkerhed ikke vil være i strid med Dan-marks internationale forpligtelser. Det tiltrædes derfor, at påstanden om udvisning af tiltal-te af Danmark med indrejseforbud for bestandig er taget til følge som sket.
Tiltalte 4
Det tiltrædes, at fælles- og tillægsstraffen som sket er fastsat til fængsel i 2 år og 6 måne-der, og at konfiskationspåstanden er taget til følge som sket.
Erstatning og godtgørelse
Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages Erstatningspart 1 og Erstatningspart 2's påstande om erstatning og godtgørelse, der ikke størrelsesmæssigt er bestridt,
- 47 -
til følge med renter som nedenfor bestemt, idet kravene først forrentes 1 måned efter deres fremsættelse, jf. erstatningsansvarslovens § 16, stk. 2, jf. stk. 1. Der er lagt vægt på karak-teren af handlingen og på den lidelse eller krænkelse, som må antages at være påført.
Tiltalte 1, Tiltalte 2 og Tiltalte 3 har fortsat været frihedsberøvet under anken.
T h i k e n d e s Forurettede o r r e t:
Byrettens dom i forhold til Tiltalte 1 og Tiltalte 4 stadfæstes.
Tiltalte 3 frifindes.
Tiltalte 2 frifindes.
Bestemmelsen om konfiskation stadfæstes.
Byrettens afgørelse om Tiltalte 1's betaling af erstatning og godtgø-relse til Erstatningspart 1 og Erstatningspart 2 stadfæstes, og således at kravene forrentes efter erstatningsansvarslovens § 16 fra den 23. marts 2023. Beløbene skal betales inden 14 dage.
Byrettens omkostningsafgørelse i forhold til Tiltalte 1 stadfæstes.
Tiltalte 1 skal for landsretten betale de sagsomkostninger, der ved-rører ham.
Statskassen skal for begge retter betale de sagsomkostninger, der vedrører de tiltalte Tiltalte 3 og Tiltalte 2.
I forhold til Tiltalte 4 skal tiltalte for byretten betale 15.000 kr. + moms af salæret til forsvareren, mens statskassen i øvrigt skal betale sagens omkostninger for byretten. Statskassen skal for landsretten betale de sagsomkostninger, der vedrører Tiltalte 4.
- 48 -
Henrik Bjørnager Nielsen Lisbeth Kjærgaard Tine Fomsgaard-Knudsen