Gå til indhold
Tilbage til søgning

Kendelse om edition, herunder om fremlæggelse af kreditindstillinger

Retten i HolbækCivilsag1. instans25. november 2009
Sagsnr.: 287/23Retssagsnr.: BS-1607/2008-HBK
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Civilsag
Ret
Retten i Holbæk
Rettens sagsnummer
BS-1607/2008-HBK
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
287/23
Sagsdeltagere
PartSparekassen Sjælland

Kendelse

Retten i Holbæk

Den 25. november 2009 kl. 17:16 blev retten sat på rettens kontor i Holbæk af Dommer.

Der blev foretaget i ikke offentligt retsmøde

sag nr. BS 7-1607/2008:

Sagsøger ApS under konkurs

Adresse 1

By 1

mod

Sparekassen Sjælland

Isefjords Allé 5

4300 Holbæk

og

Sagsøgte ApS

Adresse 1

By 1

og

Sagsøgte A/S

Adresse 2

By 2

og

Sagsøgte

Adresse 3

4700 Næstved

Ingen indkaldt eller mødt.

Der fremlagdes sagsøgerens supplerende processkrifter af 4. maj 2009, sag-søgte 2 og 3's supplerende processkrift af 29. maj 2009, sagsøgte 4's svarsk-rift ad realiteten af 11. juni 2009, sagsøgte 1's processkrift A af 26. august 2009, sagsøgerens replik og editionsbegæring af 8. oktober 2009, sagsøgte 1's processkrift af 3. november 2009, og sagsøgerens præcisering af påstan-dene af 3. november 2009.

I editionsbegæringen af 8. oktober 2009 har sagsøgeren anmodet retten om at pålægge sagsøgte 1 at fremlægge kreditindstillinger udarbejdet af sagsøg-te 1 om Sagsøger ApS under konkurs i perioden senere end 6 måneder før afsigelse af konkursdekret, altså i perioden fra den 12. april 2007 og ind-til afsigelse af kokursdekret d. 12 oktober 2007. Sagsøgeren har henvist til, at det påhviler sagsøgeren at bevise, at sagsøgte havde kendskab til skyldne-rens insolvens, og at dette kendskab til de økonomiske forhold kun kan bevi-ses ved fremlæggelse af kreditindstillingerne i perioden.

Sagsøgte 1 har nedlagt påstand om, at begæringen ikke tages til følge og henvist til, at der er tale om interne og fortrolige dokumenter, som indehol-der følsomme oplysninger, og som ikke har afgørende betydning for sagen.

STD065880-S01-ST01-K296-T2-L01-M00-\R60

Side 2/3

Retten går ud fra, at der med anmodningen rettelig hentydes til kreditindstil-linger om Sagsøger ApS og ikke om "Sagsøger ApS under ko-kurs" og bemærker, at sagsøgte 1 også har forstået anmodningen således.

Der blev afsagt

Kendelse:

Det er efter konkurslovens § 74 en forudsætning for omstødelse af utilbørli-ge, begunstigende dispositioner, at skyldneren var eller ved dispositionen blev insolvent, og at den begunstigede kendte eller burde kende skyldnerens insolvens og de omstændigheder, som gjorde dispositionen utilbørlig.

Det vil på den baggrund være afgørende for rettens vurdering af sagen, hvil-ket kendskab, sagsøgte 1 havde til Sagsøger ApS' økonomiske forhold i forbindelse med de dispositioner, som sagsøgte 1 foretog sig i tiden op til konkursens indtræden. I den forbindelse må det forventes, at kreditindstillin-gerne afspejler bankens viden om Sagsøger ApS' økonomiske for-hold. Under hensyn til sagsøgte 1's dispositioner og nedbringelse af kassek-reditten i perioden frem til konkursen vil det være af afgørende betydning for sagen, om kreditindstillingerne måtte afspejle et kendskab til, at Sagsøger ApS' var eller måtte forventes at blive insolvent ved dispositioner-ne, jf. modsætningsvis UfR 1999, s. 1028 H. Det bemærkes i den forbindel-se, at kreditindstillinger normalt vil være det redskab, som ligger til grund for bankens kreditmæssige dispositioner.

Retten finder endvidere, at sagsøgeren ikke kan have kendskab til, hvilke ansatte hos sagsøgte 1, der måtte have hvilken konkret viden om Sagsøger ApS' økonomiske forhold. Det vil derfor heller ikke være muligt for sagsøgeren ved vidneførsel af medarbejdere hos sagsøgte 1 at oplyse sagen.

Under hensyn til, at sagsøgeren i sagen er Sagsøger ApS under kon-kurs, finder retten heller ikke, at der er et relevant hensyn til tredjemand for-bundet med hemmeligholdelse af kreditindstillingerne.

Under disse særlige omstændigheder finder retten, at der er grundlag for at fravige udgangspunktet om, at kreditindstillinger har karakter af interne og fortrolige arbejdsdokumenter.

Sagsøgerens anmodning om edition tages derfor til følge.

Derfor bestemmes:

Sagsøgte 1, Sparekassen Sjælland, tilpligtes at fremlægge kreditindstillinger udarbejdet af sagsøgte 1 om Sagsøger ApS i perioden senere end 6 måneder før afsigelse af konkursdekret, altså i perioden fra den 12. april

STD065880-S01-ST01-K296-T2-L01-M00-\R60

Side 3/3

2007 og indtil afsigelse af kokursdekret d. 12 oktober 2007.

Retten fastsatte frist for fremlæggelse af de omhandlede dokumenter den 9. december 2009.

Det bemærkes, at sagen er berammet til hovedforhandling den 11. januar 2009. Fristen for forberedelsens afslutning og påstandsdokumenternes indle-vering ændres til den 22. december 2009.

Retten hævet.

Dommer

STD065880-S01-ST01-K296-T2-L01-M00-\R60

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 288/23
Rettens sags nr.: BS-3331/2009-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i HolbækHBK
DDB sags nr.: 287/23
Rettens sags nr.: BS-1607/2008-HBK
Kæret

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb