Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 9. april 2010 af Østre Landsrets 3. afdeling
(landsdommerne F. Teilmann, Grethe Jørgensen (kst.) og Peter Mørk Thomsen (kst.)).
3. afd. a.s. nr. B-864-09:
Advokatnævnet
(advokat Jakob Skaarup Arrevad)
mod
Advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger
(selv)
Påstande
Københavns Byrets dom af 5. marts 2009 (BS 36A-7517/2008) er anket af Advokatnævnet med påstand om stadfæstelse af Advokatnævnets kendelse af 5. december 2008. Procesbe-villingsnævnet har den 19. januar 2010 meddelt anketilladelse.
Indstævnte, advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, har påstået afvisning, subsidiært stadfæstelse af dommen.
Advokatnævnet har over for advokat Appelindstævntes, tidligere Sagsøger påstand om afvisning påstået anken admitteret.
- 2 -
Supplerende oplysninger
Advokatnævnet indleverede den 1. april 2009 ankestævning til landsretten og samtidig anmodning til Procesbevillingsnævnet om anketilladelse.
Sagen blev i landsretten udsat på afklaring af spørgsmålet om, hvorvidt anke forudsatte Procesbevillingsnævnets tilladelse. Efter Højesterets dom af 13. november 2009 (gengivet i UfR 2010.423H) blev sagen udsat på Procesbevillingsnævnets stillingtagen til, om tilla-delse kunne meddeles. Procesbevillingsnævnet meddelte den 19. januar 2010 tilladelse til sagens indbringelse for landsretten med følgende tilføjelse: ”Ankestævning skal indleveres til landsretten inden 4 uger fra meddelelse af denne tilladelse.”
Advokat Jakob S. Arrevad meddelte ved brev af 21. januar 2010 over for Østre Landsret og advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, at han efter Procesbevillingsnævnets tilladelse af 19. januar 2010 gik ud fra, at sagen ville blive viderebehandlet på grundlag af ankestævningen fra 1. april 2009, og at sagen herefter kunne udsættes på advokat Appelindstævntes, tidligere Sagsøger stillingta-gen og eventuelle afgivelse af svarskrift.
Ved ankesvarskrift af 23. februar 2010 påstod advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ankesagen afvist.
I brev af 25. februar 2010 anmodede advokat Jakob S. Arrevad på vegne af Advokatnæv-net subsidiært om, at anken admitteres efter reglerne i retsplejelovens § 372, stk. 2.
Forklaringer
Der er ikke afgivet forklaringer i landsretten.
Procedure
Parterne har gjort de samme anbringender gældende som for byretten og i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.
Advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har vedrørende afvisningspåstanden desuden anført blandt andet, at Advokatnævnet ikke har indleveret nogen ny ankestævning inden for 4 uger fra Procesbevillingsnævnets meddelelse af tilladelse til anken. Der er endvidere ikke grundlag for at meddele oprejsningsbevilling, idet Advokatnævnet af landsretten var blevet advaret om, at sagen kunne forventes afvist, hvis ikke Advokatnævnet selv hævede anken, og idet
- 3 -
Advokatnævnet har ignoreret den af Procesbevillingsnævnet fastsatte frist for indlevering af ny ankestævning.
Advokatnævnet har til støtte for sagens fremme anført blandt andet, at anke er sket rettidigt ved indgivelse af ankestævning af 1. april 2009. Procesbevillingsnævnet og Østre Landsret har accepteret, at sagen behandles uden afvisning af den foretagne anke. Såfremt landsret-ten måtte mene, at anken ikke er rettidig anmodes – under de givne omstændigheder – om, at anken admitteres i medfør af retsplejelovens § 372, stk. 2.
Retsgrundlag vedrørende den materielle del af sagen
I retsplejeloven fra 1916 var i § 145 medtaget sålydende bestemmelse:
”Gaar Sagførerraadets Beslutning ud paa Irettesættelse, Bøde over 40 Kr.,
Forbud imod Udførelsen af enkelte Sager eller Forretninger eller Suspension, kan den paagældende Sagfører fordre Beslutningen, forinden den kan træde i Virksomhed, prøvet af den Landsret, i hvis Kreds han har Kontor, naar han in-den 3 Dage forlanger dette ved en Skrivelse til Landsrettens Formand.
Landsrettens Formand har da at kalde Sagførerraadet og den paagældende
Sagfører til et Møde med Landsrettens Medlemmer, af hvilke mindst 5 maa være til Stede.
I dette Møde, som holdes for lukkede Døre, gives der alle vedkommende
Lejlighed til mundtlig at udtale sig, hvorefter Landsretten enten stadfæster eller ophæver Sagfører raadets Beslutning.”
Denne bestemmelse var gældende helt frem til 1982, hvor bestemmelsen vedrørende op-sættende virkning blev afløst af den nugældende bestemmelse i retsplejelovens § 147 d, stk. 2, 2. pkt., hvorefter et sagsanlæg har opsættende virkning for så vidt angår de af Advo-katnævnet i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, trufne afgørelser.
Bestemmelsen i § 147 d, stk. 2, om opsættende virkning, der således efter sin ordlyd ikke omfatter f.eks. Advokatnævnets afgørelser om tvangsbøder eller fratagelse af en sag fra advokaten, jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 2, jf. § 147 d, stk. 2, 2. pkt., modsætningsvis, blev indført ved lov nr. 277 af 9. juni 1982.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen (FT 1981-82, tillæg A, spalte 3775 ff.), at lovforslaget havde til formål at gennemføre en modernisering af de almindelige bestem-melser, der gælder for udøvelse af advokatvirksomhed, og at Justitsministeriet i 1974 havde nedsat et udvalg med denne opgave for øje. Det fremgår videre, at Justitsministeriet
- 4 -
på de fleste punkter kunne tiltræde dette udvalgs forslag, og at lovforslaget på disse områ-der var udarbejdet på grundlag af udvalgets lovudkast.
Udvalgets lovudkast fremgår af betænkning nr. 871/1979 og indeholder i udkastets § 147 a, stk. 2, sålydende bestemmelse (betænkningens side 75):
”Advokatnævnets afgørelser kan fuldbyrdes, når de er blevet endelige. Klag e-retten kan bestemme, at den, der ved advokatnævnets afgørelse er frakendt sin beskikkelse, ikke må udøve advokatvirksomhed under sagens behandling ved klageretten.”
I bemærkningerne til bestemmelsen hedder det blandt andet (betænkningens side 82):
”Anke til klageretten bør normalt have opsættende virkning. Men hvis beskik-kelsen er frakendt advokaten, vil det kunne være stødende, at han fortsætter sin virksomhed under ankesagens gang, og det foreslås derfor at give klageretten adgang til at forbyde dette.”
I lovforslagets § 147 d, stk. 2, fik bestemmelsen imidlertid sin nugældende sålydende ord-lyd (FT 1981-82, tillæg A, spalte 3770):
”Indbringelse skal ske inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågæ l-dende. Sagsanlæg har opsættende virkning for så vidt angår afgørelser, der er truffet i medfør af § 147 c, stk. 1.”
Det hedder i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser vedrørende § 147 d, stk. 2, blandt andet (FT 1981-82, tillæg A, spalte 3806):
”For så vidt angår de sanktioner i form af advarsel, irettesættelse og bøde samt fratagelse af en sag, der er nævnt i § 147 c, stk. 1 og 2, skal advokaten anlægge sagen imod nævnet. Sagsanlæg har i disse tilfælde opsættende virkning.”
Landsrettens begrundelse og resultat
Under de foreliggende omstændigheder, hvor Procesbevillingsnævnets tilladelse til anke er meddelt inden landsretten har truffet afgørelse om sagens afvisning, finder landsretten ikke grundlag for at afvise ankesagen, hvorfor den fremmes.
Advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger blev ved Advokatnævnets kendelse af 21. maj 2008 tildelt en irettesættelse som følge af, at han havde befundet sig i en interessekonflikt ved at repræ-
- 5 -
sentere Person 2 i en skilsmissesag til trods for, at advokaten forinden skilsmis-sesagen blandt andet havde rådgivet ægtefællerne vedrørende parternes formueforhold. Efter Advokatnævnets kendelse fortsatte advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger med at repræsentere Person 2 under skilsmissesagen, og advokaten indbragte samtidig Advokatnæv-nets kendelse for retten. Efter det oplyste hævede advokaten imidlertid denne sidstnævnte sag på et tidspunkt, hvor skilsmissesagen var blevet forligt mellem parterne.
Efter retsplejelovens § 147 d, stk. 2, 2. pkt., har sagsanlæg opsættende virkning for så vidt angår afgørelser, der er truffet i medfør af § 147 c, stk. 1, hvorefter Advokatnævnet kan idømme en advokat en irettesættelse eller bøde for overtrædelse af reglerne om god advo-katskik.
Den opsættende virkning må efter bestemmelsens ordlyd og forarbejderne hertil forstås således, at den alene angår fuldbyrdelsen af de sanktioner i form af irettesættelse og almin-delig bøde, der knytter sig til Advokatnævnets afgørelse efter retsplejelovens § 147 c, stk. 1, hvorimod der ikke efter bestemmelsen, eller den sammenhæng hvori den indgår, er hol-depunkter for at antage, at sagsanlæg suspenderer de pligter, der i tilfælde af tilsidesættelse kan sanktioneres i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1. I den forbindelse bemærkes, at i det omfang Advokatnævnet formelt havde truffet afgørelse om at fratage advokaten den pågældende sag efter retsplejelovens § 147 c, stk. 2, eller man – som anført af advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger – måtte forstå afgørelsen som indeholdende et implicit forbud mod at fort-sætte med sagen, da ville indbringelse af et sådant forbud for domstolene ikke have opsættende virkning, jf. retsplejelovens § 147 d, stk. 2, 2. pkt., modsætningsvis.
Efter de Advokatetiske reglers punkt 3.2.5. skal en advokat straks, når der foreligger en interessekonflikt eller en nærliggende risiko herfor, udtræde af sagen i forhold til alle in-volverede klienter.
Herefter, og i øvrigt af de i Advokatnævnets kendelse af 5. december 2008 anførte grunde, tages nævnets påstand om stadfæstelse af kendelsen til følge.
Under hensyn til sagens udfald, karakter og omfang skal advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger i sagsomkostninger for begge instanser betale til Advokatnævnet 20.750 kr., hvoraf 20.000 kr. er til dækning af salær til advokat og 750 kr. er til dækning af retsafgift.
- 6 -
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom ændres, således at Advokatnævnets kendelse af 5. december 2008 stadfæ-stes.
I sagsomkostninger for begge retter skal indstævnte, advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, inden 14 dage betale 20.750 kr. til appellanten, Advokatnævnet.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.
(Sign.)