Dom
D O M
afsagt den 21. februar 2024 af Vestre Landsrets 2. afdeling (dommerne Thomas Raaberg-Møller, Helle Korsgaard Lund-Andersen og Maria Dalager Hauge (kst.)) med nævninger
V.L. S – 2783 – 22
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
Født 2001
(advokat Berit Ernst, Aarhus)
Retten i Sønderborg har den 16. december 2022 under medvirken af nævninger afsagt dom i 1. instans (K01-2263/2022).
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Tiltalte har påstået frifindelse i forhold 4-5 og 7 og i øvrigt formildelse.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om stadfæstelse af byrettens bestemmelse om konfiskation.
Tiltalte har ikke haft bemærkninger til konfiskationspåstanden.
Anklagemyndigheden har vedrørende forhold 4 og 7 påstået stadfæstelse af byrettens be-stemmelse om erstatning.
Tiltalte har påstået frifindelse for kravene om erstatning, men har ikke bestridt kravene størrelsesmæssigt.
- 2 -
Supplerende oplysninger
Tiltalte er yderligere i perioden fra den 25. januar 2018 til den 2. februar 2022 straffet seks gange med bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og færdselsloven, herunder tre gange for kørsel i bil uden førerret.
Der er for landsretten fremlagt en fornyet udtalelse af 13. februar 2024 fra Retslægerådet, hvoraf fremgår, at der ikke er anledning til ændring af rådets tidligere udtalelse eller sank-tionsanbefaling.
Forklaringer
Vidne 4, Forurettede 1 og Forurettede 2 har for lands-retten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Herudover har tiltalte afgivet supplerende forklaring om sine personlige forhold.
Vidne 4 har supplerende om forhold 5 forklaret, at han var kontaktperson for tiltalte i stort set hele den periode, hvor tiltalte boede på opholdsstedet. Han har også haft tiltalte med hjem privat på ferie.
Man skulle bryde døren op for at komme ind til knallerterne. Døren var brudt op, og knal-lerterne var væk. Knallerternes kædelås lå på gulvet sammen med en vinkelsliber. Vinkel-sliberen stammede fra værkstedet. Han kørte efter tiltalte og kammeraten for at standse dem. Der var ikke andre ansatte på opholdsstedet. De andre beboere sov bortset fra den beboer, der vækkede ham. Han vil tro, at der gik under en halv time, før han fik kontakt til tiltalte.
Der var koben på værkstedet, men han ved ikke hvor mange. Farven var nok rød eller blå. Han tror ikke, at tiltalte var i besiddelse af mere end ét koben. Tiltalte skulle jo holde fast på knallertens styr med den ene hånd, og der var ikke noget på bagagebæreren. Han husker ikke navnet Person 2. Han har ikke talt med tiltalte om episoden siden.
Forurettede 1 har supplerende om forhold 7 forklaret, at de var uden for butikken, da hun sagde til tiltalte, at han skulle betale for varerne. Tiltalte var da ved knallerten. Hun sagde vist ”hallo ” for at komme i kontakt med tiltalte. Knallerten var bag indkøbsvognene
- 3 -
på cykelparkeringen. Hun så ikke, hvor tiltalte tog kobenet fra, men pludselig holdt han kobenet løftet op ved hovedet. Det var en direkte reaktion på, at hun bad tiltalte om at gå ind og betale. Kunden sagde til vidnet, at hun ville tage et billede af knallerten, hvorefter tiltalte igen sagde, at de skulle forsvinde, og ”jeg smadrer jer ”. Tiltalte talte aggressivt gennem tænderne. Hun var derfor ikke i tvivl om, at han mente det. Hun sagde til kunden, at de skulle gå. Tiltalte var på vej væk, men da han så, at kunden alligevel ville tage et bil-lede, ændrede han retning og kørte ind i ruden i indgangsdøren. Tiltalte kørte derefter væk med brødet. Kunden havde det rigtig dårligt bagefter og sank sammen. Selv havde hun også brug for at tale det igennem nogle gange. Vidnet talte ikke med tiltalte inde i butik-ken, og hun så ikke, om tiltalte havde kobenet med ind i butikken. Hun så det først ved knallerten.
Forurettede 2 har supplerende om forhold 7 forklaret, at tiltaltes knallert stod længere nede end hendes cykel, som man lige kan skimte på videoen. Hun så ikke, hvor tiltalte tog kobenet fra. Han holdt kobenet ved skulderen/hovedet. Han talte med en aggressiv måde. Det var en dyb stemme, og hun tænkte, at hun bare skulle væk. Hun og den ansatte trak sig væk. Hun tænkte, at det ellers ville gå galt.
Da hun ville tage et billede af knallertens nummerplade, kiggede tiltalte sig bagud og vend-te knallerten, hvorfor de skyndte sig ind ad indgangsdøren. Tiltalte kørte derefter ind i ru-den med knallerten. Hun var bagefter i chok og var bange.
Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han er clean i dag. Han stoppede fra den ene dag til den anden for ca. 3 ½ måned siden. Han er jo blevet ældre og har indset, at han har for meget at miste. Han tog hovedsageligt kokain. Han begik krimi-nalitet, fordi han manglede penge til stoffer. Han er pinlig berørt over det, han har gjort. Han har en datter på 3 år og er kommet videre med sit liv. Han har fast samvær med datte-ren. Han har også fået en kæreste, der har været en god støtte for ham. Han har været uden fast bopæl, fordi politiet har chikaneret ham, men han skal nu flytte sammen med sin kære-ste i Haderslev. Det frustrerer ham, at han bliver ”dunket i hovedet ” med noget, som han har gjort for lang tid siden, og navnlig frustrerer det ham, at han risikerer en foranstalt-ningsdom uden længstetid. Han har også god støtte i andre, f.eks. hans plejemor, som han altid kan ringe til. Han klarer praktiske ting selv. Hans økonomiske situation er svær, og det er svært for ham at finde et arbejde.
- 4 -
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldsspørgsmålet
Der er om skyldsspørgsmålet afsagt
” K e n d e l s e:
Samtlige nævninger og dommere udtaler:
Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsret-ten, at tiltalte er fundet skyldig som sket, idet det dog ikke er bevist, at medgerningsman-den i forhold 5 var Person 2. Med denne bemærkning stadfæstes byrettens kendel-se om skyldsspørgsmålet.
T h i b e s t e m m e s:
Byrettens afgørelse om skyldsspørgsmålet stadfæstes, idet det dog ikke er bevist, at med-gerningsmanden i forhold 5 var Person 2.”
Sanktionsfastsættelsen
Samtlige voterende har stemt for, at tiltalte er omfattet af straffelovens § 16, stk. 2, og at særlige omstændigheder ikke taler for at pålægge ham straf.
Der er afgivet 12 stemmer for at stadfæste byrettens afgørelse om, at tiltalte skal anbringes i en institution for personer med vidtgående psykiske handicap.
Disse voterende har ved sanktionsfastsættelsen lagt vægt på de samme momenter, som byretten har anført. Der er tillige lagt vægt på, at det trods en lang række støtteforanstalt-ninger fra kommunens side, siden tiltalte var ganske lille, ikke har været muligt at afholde ham fra at begå alvorlig kriminalitet. Det, som tiltalte for landsretten har forklaret om sine personlige forhold, kan ikke føre til et andet resultat, hvorved bemærkes, at tiltalte flere gange gennem årene har oplyst, at han nu var stoffri.
- 5 -
Der er afgivet 6 stemmer for at dømme tiltalte til tilsyn af kommunen, således at tiltalte skal efterkomme tilsynsmyndighedens bestemmelse om ophold og arbejde, og således at tilsynsmyndigheden kan træffe bestemmelse om anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, samt således at tiltalte tillige skal undergive sig misbrugs-behandling efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse.
Disse voterende har lagt vægt på karakteren af forstraffene og karakteren af den kriminali-tet, som tiltalte nu er fundet skyldig i, herunder at røveriforholdet i forhold 7 er begået for mere end 4 år siden. Der er tillige lagt vægt på tiltaltes forklaring om de nu forbedrede per-sonlige forhold.
Efter udfaldet af stemmeafgivningen stadfæstes byrettens afgørelse om, at tiltalte skal an-bringes i en institution for personer med vidtgående psykiske handicap.
Der er afgivet 17 stemmer for, at der ikke fastsættes nogen længstetid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2, og 1 stemme for, at der fastsættes en længstetid for foran-staltningen på 5 år.
Efter udfaldet af stemmeafgivningen stadfæstes byrettens afgørelse om, at der ikke fastsæt-tes en længstetid for foranstaltningen.
Byrettens afgørelse om konfiskation stadfæstes.
Erstatning
Efter de juridiske dommeres bestemmelse stadfæstes byrettens afgørelse om erstatning.
Konklusion
Efter det anførte stadfæstes byrettens dom.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
- 6 -
Erstatningerne skal betales inden 14 dage.
Thomas Raaberg-Møller Helle Korsgaard Lund-Andersen Maria Dalager Hauge
(kst.)