Dom
D O M
afsagt den 6. marts 2024 af Vestre Landsrets 2. afdeling (dommerne Henrik Twilhøj, Flemming Krog Bjerre og Stine Kvesel Mortensen (kst.)) i nævningesag
V.L. S – 1245 – 23
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
Født 1969
(advokat Rasmus Amandusson, Aalborg)
Retten i Aalborg har den 30. maj 2023 under medvirken af nævninger afsagt dom i 1. in-stans (3-4295/2022).
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Tiltalte har påstået frifindelse i forhold 1 og 3-39 og i øvrigt formildelse af straffen.
Advokat har på vegne af Vidne 1 nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 206.379,82 kr. i forsørgertabserstatning, konfirmationsbidrag og renter heraf samt 300.000 kr. i godtgørelse.
Advokat har på vegne af Vidne 2 nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 248.477,75 kr. i forsørgertabserstatning, konfirmationsbidrag og renter heraf samt 300.000 kr. i godtgørelse.
Tiltalte har anerkendt kravene om erstatning og forrentning heraf samt godtgørelse fra Vidne 1 og Vidne 2, idet han dog har bestridt godtgørelseskra-vene størrelsesmæssigt.
- 2 -
Advokat har på vegne af Vidne 3 nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 100.000 kr. i godtgørelse.
Advokat har på vegne af Erstatningssøgende nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 100.000 kr. i godtgørelse.
Tiltalte har påstået frifindelse for kravene om godtgørelse fra Vidne 3 og Erstatningssøgende. Tiltalte har bestridt disse krav størrelsesmæssigt.
Supplerende oplysninger
Der er også for landsretten afspillet video optaget af et vidne til episoden foran opgangen til Adresse 1 i Aalborg samt lydoptagelse af alarmopkaldet fra Forurettedes overfaldsalarm.
Forklaringer
Tiltalte og vidnerne politibetjent Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9 og Vidne 3 har for landsret-ten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Der er endvidere afspillet videoafhøringer af Vidne 1 og Vidne 2.
Tiltalte har supplerende forklaret, at Forurettede og han stadig havde det godt, efter Forurettede var flyttet til Aalborg. De havde haft nogle udfordringer, bl.a. da Forurettede øn-skede en faderskabstest, men efter Forurettede flyttede til Aalborg, fik de det bedre. Han accep-terede, at Forurettede flyttede, og han tænkte, at de godt kunne få det til at fungere. Forurettede bestemte selv alt vedrørende flytningen. Hun inddrog ikke ham i beslutninger, men kun sine forældre. Efter Forurettede var flyttet til Aalborg, var han sammen med sine mellemste børn hver anden weekend i By 1, og den modsatte weekend var han hos Forurettede og børnene i Aalborg. Det var planen, at han og hans to mellemste børn skulle flytte sammen med Forurettede, Vidne 1 og Vidne 2 i Aalborg, men i 2017 gav Forurettede ham et ultimatum. Han skulle enten vælge hende og deres fælles børn eller hans mellemste børn. Han skulle
- 3 -
navigere i konflikten mellem sine mellemste børn og Forurettede. Han kunne ikke vælge sine børn fra, og derfor søgte han om skilsmisse i 2017. Det var et hårdt valg, fordi han ikke ønskede at afslutte ægteskabet. De blev skilt, og han endte i en dyb depression. Han så næsten ikke sine børn, og han følte, at hans livsgrundlag forsvandt. Han vil ikke frasige sig sit ansvar for skilsmissen.
I foråret 2018 var han stadig syg. Han hjalp Forurettede, hvis børnene var syge, og hun var på arbejde. Han hjalp også Forurettede med en masse praktiske ting, og han sparede hende for en masse udgifter til håndværkere. Det gavnede ham at være tæt på børnene. Deres forhold var på det tidspunkt godt. I løbet af sommeren 2018 kom Forurettede i et forhold, som ikke var godt for hende. Forurettede tabte sig, og hun blev 10 år ældre at se på i løbet af kort tid. Forurettede pressede tiltalte ud, og de aftaler, de havde indgået, blev ikke længere holdt. Det blev umu-ligt at samarbejde med Forurettede. De havde bl.a. aftalt, hvordan Vidne 1's første skoledag skulle være, men det blev også ændret. Det var hans formodning, at ændringerne skete, fordi Forurettedes nye kæreste var jaloux. Forurettede begyndte også at opføre sig anderledes.
Han ved ikke, hvorfor han fik polititilholdet den 21. december 2018. Forurettede har fortalt ham, at hun gik til politiet og anmeldte ham, dagen efter hendes nye kæreste var gået fra hende. De havde mange samtaler, når de mødtes. Ikke alle deres samtaler foregik på skrift. Forurettede fortalte åbent om sine hensigter, og hvor hun var henne. Der er ingen tvivl om, at han adskillige gange er gået over stregen overfor Forurettede, men det var fordi, det var så fø-lelsesmæssigt for ham.
Foreholdt sms-korrespondance fra den 6. juni 2018, ekstraktens side 1100, har han forkla-ret, at det er rigtigt, at han skrev længere og flere beskeder, end Forurettede gjorde. Han kunne mærke, at Forurettede i den periode pressede alle ud af sit liv. Forurettede tilbød ham endda penge for at afstå sine børn. Hun sagde, at hun ikke kunne se grunden til, at han skulle se dem.
Han har ikke haft adgang til Forurettedes sociale medier, som hun har troet. Han blev på et tidspunkt beskyldt for at stalke hende. Han har ikke søgt efter Forurettedes profiler på sociale medier, men hendes profiler er kommet frem som forslag, når han er logget ind på sine profiler. Det er rigtigt, at han satte en GPS på Forurettedes bil i løbet af 2021.
Det er ikke rigtigt, at han frasagde sig samværet med Vidne 1 og Vidne 2 i 2019. Han kunne ikke leve med den forfølgelse, som han oplevede, og derfor krævede han et møde,
- 4 -
hvor de kunne lave aftaler om børnene. Han var på det tidspunkt mere bange for Forurettede, end hun var for ham, fordi han aldrig vidste, hvad der kom ud af deres møder.
Pistolen, som han havde med den 17. september 2021, havde han købt i Bosnien, efter han havde prøveafskudt den. Han mener ikke, at han tidligere har anvendt den i Danmark. Han fik ammunitionen med, da han købte pistolen. I september 2021 havde der ikke været kon-takt mellem Forurettede og ham i 2 år. Han mener, at pistolen lå i en kasse oven på et skab i hans lejlighed i Herning. Det er hans indtryk, at folk bliver mere opmærksomme, hvis de forstår alvoren af samtalen. Det har han været vidne til tidligere. Pistolen var formentlig ladt, da den lå i hans lejlighed. Det kan kun være ham selv, der har ladt pistolen. Han tænk-te ikke over, om den var ladt, da han tog den med til Aalborg.
Han var den pågældende dag kommet hjem fra natarbejde. Han havde en korrespondance med sin nevø. Han var kommet hjem omkring kl. 7, og han havde drukket, inden han send-te beskederne til nevøen. Han kan i dag ikke huske indholdet af korrespondancen, men han erkender, at han har sendt de pågældende beskeder. Det var hans håb, at Forurettede og han kunne tale sammen. Han ville gerne undgå, at børnene var til stede, så de kunne tale sam-men som voksne.
Han har aldrig haft et ønske om at komme i fængsel. Det var ikke planlagt, at han skulle dræbe Forurettede. Han kørte op til Forurettede om fredagen, fordi han havde fri. Han parkerede ca. 30 meter fra hendes bil. Han husker i dag kun episoden i brudstykker. Han husker, at Forurettede løb væk fra ham, og han løb efter hende. Forurettede forsøgte at manipulere med ham og sagde, at han skulle tænke på børnene. Forurettede sagde også, at han selv havde sagt, at han ikke ville se børnene, og det gjorde ham frustreret. Han frasagde sig kun samværet, fordi han ikke kunne leve med de beskyldninger, hun kom med. Han tænkte ikke over, hvorfor Forurettede løb væk fra ham. Han tænkte ikke, at Forurettede var bange for ham, men i dag kan han godt se, hvorfor hun var bange. Da han stod i situationen, kunne han ikke forstå det.
Det er rigtigt, at han tog fat i hendes skulder, da de kom ind i gården ved Adresse 1. Det kan man også se på videosekvensen, der er optaget fra stedet. Han var kun i små glimt op-mærksom på børnene. Han registrerede, at Vidne 1 var i nærheden, og Vidne 2 stod på en trappe. Han har set på videoen, at Vidne 1 skubbede lidt til ham, og det husker han også i glimt. Han kunne ikke på tidspunktet vurdere, om det var et knus, Vidne 1 ville
- 5 -
give ham, eller om Vidne 1 ville skubbe ham væk. Vidne 1 havde været meget glad for ham. Det virkede ikke som om, at Vidne 1 var bange for ham, men Vidne 1 var påvir-ket og bange i situationen. Han husker, at Vidne 1 sagde, at han måtte få Vidne 1's bør-neopsparing, hvis han lod være med at gøre noget. Det har brændt sig ind i hans be-vidsthed. Han var ikke sig selv i situ ationen. Det var en ”ud -af-kroppen-oplevelse” . Han reagerede bare per automatik. Han kan ikke huske, hvornår han tog pistolen frem. Han følte, at Forurettede sagde nogle ting for at manipulere ham. Han vil ikke mene, at hun gjorde det for at gøre ham sur, men fordi hun plejede at gøre sådan. Han tog ladegreb på pistolen, og det skete også bare per automatik. Han er oplært i våbenhåndtering fra sin barndom i Jugoslavien. Han handlede bare instinktivt.
Han husker selve skuddet. Efter skuddet vågnede han fra sin choktilstand. Den uro, der var omkring ham, forsvandt. Der var ikke noget bestemt, der fik ham til at skyde, men det ske-te bare. Det var en ubevidst handling. Der skal ikke meget tryk til, før pistolen går af. Det var ikke et uheld, men det skete instinktivt. Han var ikke selv herre over det. Han ved ikke, hvad Vidne 1 og Vidne 2 lavede, da han skød Forurettede. Vidne 1 stod vist ved siden af Forurettede. Han har set på videoen, at Vidne 1 efterfølgende sagde noget til ham, men han husker ikke, hvad Vidne 1 sagde. Han bemærkede intet og ingen. Han hørte bare summe-lyde. Han satte sig bagefter på en trappe. Han forsøgte ikke at komme væk fra stedet eller gemme sig. Det var et flerårigt pres, der kulminerede den dag. Politiet kom og anholdt ham.
Forevist 4 videoer sikret fra hans telefon, koster 600, har han forklaret, at personerne på videoerne er hans familie fra Bosnien. Den person, der affyrer pistolen, er ham. Pistolen er ikke ægte, og den affyrer ikke projektiler. Han husker ikke, om han havde købt sin egen pistol på daværende tidspunkt.
Han har siddet varetægtsfængslet i mere end 2 ½ år. Han har haft besøg hver 3.-4. måned. Udover besøgene har han kun talt med en medarbejder fra Røde Kors og arrestpræsten. Han sad stort set isoleret i de 2 år, han sad i arresten i Aalborg.
Han kan huske, at han var i grundlovsforhør, men han husker intet af, hvad der skete eller blev sagt. Han er ikke blevet forevist materiale fra sagen, mens han har siddet fængslet. Han har set et af sine mellemste børn, efter han blev varetægtsfængslet.
- 6 -
Efter han blev skilt fra Forurettede, var han i en periode kærester med Person 7. Deres forhold gik i stykker, da ingen af dem kunne holde til presset. Forholdet var sluttet, da han flyttede til Herning. Han var ikke interesseret i at få Forurettede tilbage. Han fjernede notifikationer fra e-Boks, så det ikke kom frem på hans telefon, hver gang han modtog en ny besked. Han fik angst, hver gang der kom en ny besked fra Rigspolitiet eller lignende. Han følte, at alt var imod ham – ikke kun sager vedrørende børnene og straffesagen. Det gik den gale vej.
Da Forurettede kom til Danmark, talte de sammen på engelsk. Han lærte hende at tale dansk. De kommunikerede sammen på flere forskellige apps. Han mener, at der i sagen mangler meget materiale om deres kommunikation. De har haft kommunikation ud over de datoer, der er anført i anklageskriftet.
Forurettede og han talte ikke om, hvordan samværet mellem børnene og ham skulle være. I 2017 var han meget alene, og det var hårdt. Han tog på et tidspunkt til læge, men der var ikke noget hjælp at hente. Deres problemer med at samarbejde begyndte først, da Forurettede blev kærester med Person 6. Hun holdt ikke deres aftaler, og drengene blev kede af det. Han kan ikke se andre forklaringer, end at det var Person 6's skyld. Han talte med Forurettede om det, når de mødtes. De lavede ikke skriftlige aftaler om samvær, selvom han havde et ønske om det.
Han forsøgte at forklare politibetjenten Person 1, at han godt vidste, at han var gået over stregen, og at han gerne ville have et møde på politigården. Han havde læst en artikel om, at man ved konflikter kunne få en form for samtale ved politiet. Betjen-ten ville ikke tale med ham og lagde på. Han gik ikke til advokat, fordi han ikke havde penge til det. Han mener ikke, at han har været til et møde i Familieretshuset, men han hu-sker et møde, hvor han mødte Advokat. Han fik ikke nogen vejledning, og han blev ikke meddelt fri proces.
Samværet med Vidne 1 og Vidne 2 fungerede ikke lige op til, at han afbrød det. Alt fo-regik på Forurettedes betingelser, og han blev kritiseret for alt, han gjorde. Vidne 1 måtte ikke komme med ham på en ferie til Bosnien. Han bad om et møde i Familieretshuset, men det blev afvist, fordi Forurettede ikke ville. Det påvirkede ham meget.
De beskeder, han har sendt til Forurettede, som fremgår af anklageskriftet, handler alle om børnene. Når han skrev om, at hun brugte sin telefon under køreture, så var det fordi, han
- 7 -
var utryg ved, at børnene var med i bilen. Han forsøgte at forklare dette til politiet, men han fik at vide, at det ikke var hans problem. Han fik ikke nogen vejledning, da han mod-tog polititilholdet.
Han var armod og desperat i perioden. Han kunne se, hvor det bar hen. Han vidste, hvad det ville ende med. Han vurderede, at prisen for at overholde tilholdet var for høj. Det var vigtigere for ham at have kontakt til sine børn. Han tog til Aalborg den 17. september 2021 på grund af retssagen. Alting var ved at falde fra hinanden, og han ville miste alt. Han hav-de mange muligheder for fremtiden, men alt stod til at falde på grund af sagen. Det var givet på forhånd, at retssagen ville betyde, at han ikke kunne komme til at se sine børn. Det var for dyr en pris at betale.
Mens han har siddet fængslet, har han tænkt meget over det hele. Han kan ikke finde en forklaring, udover at han mistede kontrollen. Han kan ikke komme ud af situationen. Han anerkender sit ansvar. Sket er sket, og måske kan man bruge hans fortælling til noget i samfundet for at undgå fremtidige partnerdrab. Han er sikker på, at han havde været et andet sted, hvis han havde haft kontakt med sine børn.
Han stoppede med at betale børnepenge i 2019, fordi han følte, at han dermed kunne lægge ekstra pres på Forurettede. Han føler, at han lagde pres på sig selv, på systemet og på hende, fordi han gerne ville igennem med et budskab.
Politibetjent Vidne 4 har supplerende forklaret, at han var første politibetjent på gerningsstedet. Han blev ledt ind i gården af en person, som stod ude ved vejen. Han ved ikke, hvor den person kom fra, og personen sagde ikke noget om, hvad der var sket. Han og hans kollega havde iført sig veste og kom ind i gården med trukket pistol. Han kan ikke huske, om de gav sig til kende som værende fra politiet. Han vidste ikke, hvilken tilknyt-ning, drengen, der løftede pistolen op, havde, men det fandt han ud af efterfølgende. Dren-gen var omkring 6-7 år. Han overtog tiltalte, da tiltalte var ilagt håndjern af vidnets kolle-ga. Tiltalte sagde spontant, at der ikke var noget at gøre, og det var slut. Tiltalte var stille, rolig og fattet, og han fulgte frivilligt med. Tiltalte virkede ikke ked af det. Tiltalte blev ført væk fra gerningsstedet efter fem minutter. Der blev ikke sagt mere.
Han er politibetjent, og han har modtaget undervisning i psykisk syges væremåde, men ikke håndtering af psykisk syge. Tiltalte stod ved trappen, da han og hans kollega ankom.
- 8 -
Han kan ikke huske, om de råbte tiltalte, og om de bad om at se hans hænder. Han kan ikke huske, hvor tiltalte kiggede hen, da tiltalte sagde, at det var slut. Han stod 2-3 meter fra tiltalte, da tiltalte sagde det. Hans kollega var ved at yde førstehjælp på kvinden. Han har ikke mødt tiltalte før, og han ved ikke, hvordan tiltalte er normalt. Efter han havde ført tiltalte ud i en patruljebil, havde han ikke mere med sagen at gøre.
Vidne 5 har supplerende forklaret, at han ikke tidligere havde set nogle af de per-soner, som kom løbende ind i gården den pågældende dag. Børnene kom skrigende ind i gården, og det lød som om, at de frygtede et eller andet. Han var ikke i tvivl om, at børnene var bange. Han kunne ikke se, hvad børnene var bange for. Kvinden kom ca. 5 meter bag-ved børnene, og tiltalte kom efter hende. Han følte, at kvinden kiggede op på dem med et blik, som om hun spurgte, om de så det, der skete. Det virkede som om, at kvinden ville beskytte børnene og træde ind foran dem. Tiltalte virkede ikke interesseret i børnene, men kun i kvinden. Tiltalte kiggede hele tiden på kvinden, også selvom børnene var der og for-søgte at gå imellem. Tiltalte holdt fat i kvindens arm. Han kunne ikke fra lejligheden høre, hvad der blev sagt. Hans lillebror, Vidne 6, fortalte, at kvinden havde et tilhold mod tiltalte.
Han stod på første sal, og der var måske 10-15 meter hen til tiltalte og kvinden. Han kunne se, at tiltalte stod med fingeren på aftrækkeren. Der gik omkring 1-1 ½ minut fra tiltalte havde taget pistolen frem, og til han skød. Tiltalte truede kvinden med pistolen mod hendes hoved flere gange. Tiltalte holdt fast i kvinden, mens han truede hende. Tiltalte trådte et skridt tilbage og skød kvinden. Det var hans fornemmelse, at tiltalte godt vidste, hvad der skulle ske. Tiltalte gik helt roligt hen og satte sig på en trappe bagefter. Begge børn var til stede, da det skete. Han kunne ikke se, om tiltalte gjorde noget overfor børnene efter skud-det. Den store af drengene var i panik, og det virkede som om, at den mindste af drengene ikke helt forstod, hvad der skete. Efter kvinden var blevet skudt, gik vidnet og hans bror ned i gården. De tog ikke kontakt til tiltalte. Det virkede ikke som om, at tiltalte reagerede på, at de var der.
Han har ikke set den video, han optog af episoden. Politiet konfiskerede hans telefon med det samme og slettede videoen.
Vidne 6 har supplerende forklaret, at børnene virkede bange, da de kom løbende ind i gården. Han havde set lidt til Forurettede omkring 2019. Han kendte ikke børnene, men
- 9 -
havde hilst på dem. Han mindes ikke, at han har set tiltalte før den pågældende dag. Han kendte Forurettede ret godt. Han kunne se på Forurettede, at hun var bange. Han følte, at han havde øjenkontakt med Forurettede. Han vil vurdere, at der var maksimalt 25-30 meter ned til Forurettede. Måske kun 5-10 meter. Han bad sin bror om at optage episoden, så Forurettede kunne bru-ge optagelsen, hvis der blev en voldssag ud af det. Tiltalte havde armen rundt om halsen på Forurettede og i den anden hånd, havde tiltalte pistolen. Han så episoden fra begyndelsen af, og der gik 1-2 minutter, før tiltalte trak pistolen, og efter yderligere 1-2 minutter skød tiltalte Forurettede. Han kunne se, at tiltalte havde sin finger på aftrækkeren. Tiltalte satte magasinet i, tog ladegreb og kort efter blev skuddet affyret.
Det så ud som om, at tiltalte tænkte, at det bare var noget, der skulle gøres. Han kunne se tiltaltes ansigtsudtryk, og han kunne se, at det her var noget, tiltalte mente. Han kunne ikke høre, hvad tiltalte sagde, men han sagde noget, og så affyrede han skuddet. Den måde til-talte opførte sig på virkede roligt og afslappet. Efter tiltalte havde skudt Forurettede, satte tiltal-te sig på trappen, og han opfattede det som om, at tiltalte smilte. Den mindste af drengene løb grædende op ad trappen, og den største af drengene stillede sig ude i opgangen. Tiltalte havde ikke fokus mod børnene. Det var som om, at tiltalte havde skyklapper på.
Efter tiltalte havde skudt Forurettede, smed tiltalte pistolen fra sig. Da de første betjente kom, sad tiltalte på trappen. Vidnet stod sammen med sin bror mellem Forurettede og tiltalte, da be-tjentene kom. Han fortalte betjentene, at det var tiltalte, der havde gjort det. Tiltalte virkede ”væk” , og han kiggede ikke engang på sine børn.
Han har boet hos sine forældre i 3-5 år. Han rejste sig, da han opdagede, hvad der skete neden for lejligheden. Han var på vej ned for at hjælpe, men han tænkte, at der var risiko for, at situationen ville eskalere. Forurettede havde fortalt ham, at hun havde problemer med tiltalte, og at hun var bange for ham. Han var i 2019 på besøg hos hende, og hun havde fået installeret alarmer i lejligheden. Forurettede havde fortalt, at tiltalte overvågede hende, og til-talte havde kontaktet nogle af de kærester, hun havde haft. Det var hans tanke, at tiltalte var farlig. Forurettede havde også fortalt, at tiltalte havde tæsket hende, og det var en af grun-dene til, at hun flyttede til Aalborg. Han vil ikke beskrive Forurettede som en tæt ven, men de hilste pænt på hinanden og snakkede sammen.
Vidne 7 har supplerende forklaret, at hun opdagede episoden, fordi hendes dengang 15-årige søn havde set, at tiltalte havde fat i Forurettede, og det fortalte sønnen hende. Sønnen
- 10 -
fortalte ikke, hvad der var blevet sagt mellem Forurettede og tiltalte, men at det, der skete, ikke var rart. Hun gik ud på sin altan, hvor hun kunne se lige ned på Forurettede og tiltalte. Hun stod måske 3-5 meter fra dem. Hendes naboer på de andre altaner fortalte, at de troede, at tiltal-te havde en pistol, men vidnet så ikke på det tidspunkt pistolen. Vidnet råbte helt vildt, og hun bad tiltalte om at slippe Forurettede og børnene. Hun hørte tiltalte sige ”Det slutter – det slutter nu” , og lige umidd elbart efter tog tiltalte pistolen op og skød Forurettede. Hun hørte ikke, om tiltalte eller Forurettede sagde andet. Hendes beskrivelse af tiltalte som kold og lige-glad var ud fra den opførsel, som tiltalte havde.
Da tiltalte havde skudt Forurettede, tog han sin jakke af, smed den og satte sig ned på trappen. Hun kunne ikke se tiltalte forfra, men det virkede som om, at der var sket det, som tiltalte var kommet efter. Der var ikke nogen, der havde kontakt til tiltalte, efter han havde skudt Forurettede. Tiltalte sad bare helt stille. Han gjorde ikke noget for at komme væk.
Hun kendte ikke Forurettede eller tiltalte. Hun havde almindeligt naboskab med Forurettede. Deres børn havde ikke nogen relation.
Vidne 8 har supplerende forklaret, at hun har kendt Forurettede siden september 2014. De var kolleger og havde kontor ved siden af hinanden. De var på barsel samtidigt, og da begyndte de at se hinanden privat. Forurettede var en meget nær ven til hende.
Hvis Forurettede fandt glæde i, at tiltalte ikke slog hende, så måtte der være mange ting, som Forurettede var ked af i sit ægteskab. I løbet af deres venskab fandt hun også ud af, at der var noget, der ikke var godt i Forurettedes og tiltaltes forhold. Forurettede åbnede mere op for det, da Forurettede og tiltalte var blevet skilt. Forurettede var bange for tiltalte i lang tid. Forurettede turde ikke bede om skilsmisse, så Forurettede var glad, da tiltalte gjorde det.
I 2017 viste Forurettede hende nogle beskeder fra tiltalte. Det var efter, at Forurettede var begyndt at se andre mænd. Forurettede viste hende en besked fra tiltalte, hvor der stod, at Forurettede kun ville få børnene udleveret efter samvær, hvis hun gav tiltalte 10.000 euro. Forurettede kontak-tede politiet, og politiet kunne ikke gøre noget, så længe Forurettede og tiltalte havde fælles forældremyndighed. Kort tid efter ophørte samværet.
Forurettede var meget bange for at miste sine børn. Forurettede var også bange for at miste sit ar-bejde, for så ville hun miste sin opholdstilladelse og dermed også børnene. Forurettede var
- 11 -
bange for tiltalte, og Forurettede sagde, at hun var bange for, at tiltalte ville slå hende ihjel. Forurettede sagde også, at hun godt vidste, hvordan det en dag ville ende.
Engang blev Forurettede ringet op af en fra Vidne 2's børnehave, som fortalte, at tiltalte havde været i børnehaven for at se Vidne 2. Forurettede blev så bange, at hun ikke turde tage hjem og hente tøj og tandbørster, og Forurettede og børnene endte med at sove hos en kollega.
Forurettede fortalte, at hun optog alle møder med tiltalte. Forurettede afspillede en af optagelserne, hvor hun blev kaldt for luder, da Forurettede og vidnet første gang var nede på politigården for at anmelde tiltalte. Forurettede fortalte hende også, at tiltalte havde truet med at flække knæ-skallerne på en af Forurettedes kærester og smide ham i Limfjorden.
Forurettede blev ansat nogle år efter, at vidnet var blevet ansat. De var seks medarbejdere, og hun og Forurettede kom hurtigt ind på livet af hinanden. De talte dansk sammen. Da Forurettede blev ansat, virkede hun glad for tiltalte og deres plan om, at han skulle flytte til Aalborg. På et tidspunkt stoppede Forurettede med at tale om det. Forurettede var ude og se på et hus med man-ge værelser, som hun, tiltalte og alle børnene kunne flytte ind i. Forurettede fortalte, at tiltalte havde andre børn. Forurettede var frygtelig flov over den situation, hun var havnet i.
Det var hendes indtryk, at Forurettede kørte børnene til samvær i By 1 hver anden weekend. Den lange køretur blev på et tidspunkt for meget for børnene, og samværet var herefter i Aalborg. Samværet blev gradvist mindre og mindre. Hun har været hjemme ved Forurettede masser af gange, men aldrig mens tiltalte var der.
Der blev rejst en sag mod tiltalte om afpresning, efter han havde bedt Forurettede om at kom-me med 10.000 euro for at få børnene. Forurettede fortalte om episoden om mandagen, efter det var sket i weekenden. Hun modtog som regel en sms fra Forurettede om søndagen, når Forurettede havde hentet børnene fra samvær. Flere af dem på arbejdspladsen var bange for, at der ville ske Forurettede noget. Sommetider kom Forurettede og viste beskeder fra tiltalte og spurg-te, hvad hun skulle gøre.
Forurettede fortalte på et tidspunkt, at tiltalte standsede samværet. Hun husker ikke, hvornår det var. Forurettede var glad for, at der ikke længere skulle være samvær. Da Forurettede senere opdagede, at tiltalte kunne søge om fastsættelse af samvær, blev Forurettede utryg. Det var
- 12 -
konfliktfyldt for Forurettede, når børnene skulle på samvær. Bl.a. fordi hun skulle være i sam-me rum som tiltalte. Forurettede var bange.
Forurettede fortalte, at hun syntes, det var mærkeligt, at tiltalte vidste så meget om hendes kæ-rester. Forurettede var en hønemor, og hun kan ikke forestille sig, at Forurettede lod sine børn stå udenfor og vente, når hun skulle hente dem. Vidne 1 havde på et tidspunkt fået en telefon af tiltalte, men Forurettede tog telefonen fra ham, fordi hun var bange for, at der var installeret overvågningsudstyr i den.
Vidne 9 har supplerende forklaret, at han mødte Forurettede én gang på tiltaltes værk-sted, hvor Forurettede gjorde rent. Herefter mødte han Forurettede én gang hjemme hos tiltalte, da hun var gravid med det første barn. Han ved ikke, hvor længe Forurettede havde været i Dan-mark på det tidspunkt. Han har kendt tiltalte i 26-28 år. Han kunne godt mærke, at tiltalte havde en anden holdning til kvinder, end han selv havde. Deres hustruer var vidt forskelli-ge, og de levede forskellige liv.
Foreholdt afhøringsrapport af 28. september 2021, side 2, 5. afsnit, ekstraktens side 933, har han forklaret, at de generelt ikke talte om kvinder, fordi de ikke var enige. Tiltalte var en kæmpe hjælp for ham, da han blev skilt. Tiltalte hjalp ham ved at sige, at hustruen ikke var det værd, og der var en anden derude, der ville være bedre for ham.
Han tror, at tiltalte blev meget skuffet, da planen om, at tiltalte skulle flytte til Aalborg, ikke blev til noget. Der skete et eller andet, som gjorde, at tiltalte ikke skulle flytte til Aal-borg. Han ved ikke, hvad det var. Han tror, at tiltalte følte, at han havde forsørget Forurettede længe, og så blev han droppet. Han husker ikke, hvornår det skete. Det var meningen, at Forurettede skulle flytte til Aalborg på grund af et arbejde, som hun ikke kunne få tilsvarende i By 1. Han tror, at det var efter, at Forurettede og tiltalte havde fået begge deres børn.
Han boede i samme by som tiltalte. Han havde ikke så meget kontakt med tiltalte i året op til drabet. Det var blandt andet fordi, at tiltalte havde fået arbejde i Esbjerg. I en periode gik de sammen og lavede en kammerats bil, og derudover talte de sammen ca. hver 14. dag. Han kunne ikke fornemme nogen ændring i tiltaltes væremåde op til drabet.
Han var bekendt med, at der var ballade med børnene. Problemerne bestod i planlægning, ferier og hvem der skulle køre børnene til samvær. Der var problemer med de aftaler, der
- 13 -
var blevet indgået. Tiltaltes børn har altid betydet meget for ham, og han ved, at det gik tiltalte på, når planer gik i vasken. Han har ikke mødt tiltaltes børn. Han ved, at tiltalte havde en hård tid, da tiltalte fik olieeksem og måtte sælge sit værksted.
Vidne 3 har supplerende forklaret, at Forurettede efter 2-3 års ægteskab gav udtryk for, at hun gerne ville forlade tiltalte. Forurettede havde spekuleret om muligheden for skilsmisse, mens hun havde været hjemme og besøge vidnet. Forurettede boede i Aalborg på det tidspunkt. Forurettede fortalte, at tiltalte aldrig passede børnene, han gik i byen med sine venner, og han hjalp ikke, når Vidne 1 vågnede om natten. Tiltalte så bare fjernsyn eller sov, når Forurettede og vidnet var sammen med børnene. Forurettede fortalte også om en episode, hvor hun kun iført nattøj var blevet låst ude midt om natten. Det skete, mens de boede i By 1. Forurettede fortalte først om problemerne, da hun og tiltalte var blevet skilt. Hun fortalte, at hun efter skilsmissen optog alle samtaler med tiltalte.
Han forsøgte to gange at bede tiltalte om at lade Forurettede være i fred. Første gang var i Aal-borg, hvor tiltalte skulle hente børnene, og tiltalte truede Forurettede. Han kunne se det på til-taltes mimik og høre det på hans stemmeleje, selvom han ikke forstod tiltalte. Han talte på tysk til tiltalte, og det havde han og tiltalte altid gjort til hinanden. Under en episode i By 1 havde tiltalte truet med, at der kom krig i familien. Han sagde derfor til tiltalte, at hvis der skulle være krig, så måtte det blive mellem ham og tiltalte. Han forstod ikke, hvad der blev sagt mellem Forurettede og tiltalte, men Forurettede har klaget over, at tiltalte talte nedgø-rende til hende. Han blev klar over omfanget af problemerne mellem Forurettede og tiltalte, da Forurettede fortalte, at hun gerne ville forlade Danmark, fordi hun var bange for tiltalte. Hun var også bange for, at tiltalte ville tage børnene fra hende. Hun havde engageret et vagtfir-ma, men da det blev for dyrt, måtte hun opsige aftalen.
Han skrev godnat og godmorgen til Forurettede og børnene hver dag. Han skrev til dem, fordi han havde en tæt kontakt med dem.
Han opdagede på et tidspunkt en GPS, der var sat på Forurettedes bil. Han husker ikke, hvornår det var, men det var efter, at Forurettede og tiltalte var blevet skilt. Han var 100% sikker på, at det var en GPS, og den blev fjernet af et værksted. Mekanikerne bekræftede, at det var en GPS.
- 14 -
I starten af Forurettedes og tiltaltes forhold var vidnet i Danmark flere gange om året og i lange perioder. Han var i Danmark i 1-2 måneder, mens børnene var mindre. Han sørgede for, at alt var ordnet, når Forurettede kom hjem fra arbejde. De efterfølgende år var han i Danmark i 4-6 uger om året. Han hjalp også Forurettede med at flytte. Det har tiltalte også hjulpet med, herunder også flytningen til Område.
Hverken han eller tiltalte var gode til tysk, og det var svært for dem at kommunikere. Han kan ikke vurdere, hvordan tiltaltes forhold var til børnene, da de hjalp Forurettede med at flytte, fordi de havde travlt med flytningen. Han ved, at tiltalte også har andre børn end Vidne 1 og Vidne 2. Tiltalte hentede Vidne 1 og Vidne 2 til samvær hver anden weekend, efter at tiltalte og Forurettede var blevet skilt. Han har hørt, at tiltaltes andre børn også var til stede i de weekender. Han har set tiltaltes børn, men kun kortvarigt. Det er rigtigt, at Vidne 1 havde en telefon, men han ved ikke, om Vidne 1 havde fået telefonen af tiltalte.
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldsspørgsmålet
Der er om skyldsspørgsmålet afsagt
” K e n d e l s e:
Forhold 1
Alle nævninger og dommere udtaler:
På den afspillede videosekvens ses tiltalte foran trappen til opgangen på Adresse 1 i Aalborg stående tæt sammen med Forurettede, Vidne 1 og Vidne 2. I løbet af ca. 3 minutter retter tiltalte mere end ti gange en pistol mod Forurettedes hoved eller overkrop samtidig med, at han har fat om hendes hals eller i hendes skulder og arm. Efter 3 minutter og 4 sekunder ses tiltalte affyre pistolen mod Forurettedes ansigt på meget kort afstand, hvorefter hun falder til jorden. Da videoen igen viser Forurettede, ligger hun i gruset foran opgangen, og der ses en større blodpøl ved hendes hoved. Samme dag kl. 18.55 blev Forurettede konstate-ret død på skadestuen.
- 15 -
Ifølge den retsmedicinske ligbesigtigelse af 30. september 2021 antages dødsårsagen at være hjernekvæstelse som følge af skudlæsion.
Under næsten hele den del af forløbet, der er optaget på video, ses Vidne 1 stå imellem tiltalte og Forurettede, og han forsøgte gentagne gange at forhindre tiltalte i at affyre pistolen mod Forurettede, idet han satte sin hånd foran pistolens munding og andre gange slog på tiltaltes højre arm med sin hånd eller med sin vandflaske. Vidne 2 ses forsøge at få øjenkontakt med personerne på den altan, hvorfra videoen blev optaget, ligesom han kort før skudafgivelsen viftede med hænderne op mod personerne.
Forurettede fik den 21. juni 2020 på grund af konfliktniveauet mellem hende og tiltalte udleveret en overfaldsalarm af Nordjyllands Politi, som hun aktiverede under episo-den den 17. september 2021. På lydoptagelsen af alarmopkaldet fra overfaldsalarmen kan man gentagne gange, herunder umiddelbart før skudafgivelsen, høre tiltalte råbe ”det er slut ” eller lignende. På lydoptagelsen høres videre, at tiltalte under episoden blandt andet råbte ”du er færdig ”, ”jeg er færdig ”, ”det er din skyld ” og ”du har presset mig herud ”. Forurettede sagde blandt andet flere gange ”nej ”, ”stop ”, ”lad nu være ”og ”jeg beder dig ”. På lydoptagelsen høres endvidere en børnestemme omtale en opsparing, lige-som der høres paniske børneskrig.
Umiddelbart efter skudafgivelsen smed tiltalte pistolen, sin jakke og sit skulderhylster fra sig og satte sig på trappen til opgangen, og hans adfærd i gården er af vidnerne Vidne 6 og Vidne 5 beskrevet som rolig og målrettet, mens Vidne 7 har be-skrevet, at tiltalte fremstod kold og ligeglad.
Tiltalte skrev om morgenen den 17. september 2021 beskeder med sin nevø. Tiltalte skrev blandt andet i dansk oversættelse ”I dag slår jeg ungareren [hunkøn] ihjel ”og ”hvis hun laver det mindste ballade får hun kuglen for panden uden diskussion ”. Tiltalte kørte i løbet af eftermiddagen fra sin bopæl i Herning til Aalborg, og han tog i den forbindelse sin pistol isat fyldt magasin, yderligere ammunition og et sæt håndjern med.
Tiltalte har erkendt, at han på et tidspunkt forud for den 17. september 2021 placerede en GPS-tracker på Forurettedes bil. I løbet af den 16. og den 17. september 2021,
- 16 -
herunder efter at tiltalte var kørt til Aalborg, modtog han adskillige sms-beskeder fra GPS-trackeren med oplysning om Forurettedes opholdssted.
På denne baggrund finder landsretten, ligesom byretten, at det er bevist, at tiltalte i hvert fald den 17. september 2021 planlagde og udførte forhold 1 under sådanne omstændighe-derne, at han ved afgivelsen af skuddet havde til hensigt at dræbe Forurettede.
Samtlige nævninger og dommere stemmer derfor for at stadfæste byrettens afgørelse om skyldsspørgsmålet i forhold 1.
Forhold 3-29 og 31-39
Alle nævninger og dommere udtaler:
Tiltalte blev den 21. december 2018 meddelt tilhold mod at kontakte Forurettede, medmindre kontakten var berettiget i forhold til tiltaltes aftalte eller fastsatte samvær med Vidne 1 eller Vidne 2. Betydningen af tilholdet for tiltalte var nærmere beskrevet i afgørelsen.
Tiltalte har erkendt, at han sendte de sms-beskeder og mails, der er omtalt i sagens forhold 4-29 og 31-39. Ingen af henvendelserne angår udelukkende tiltaltes samvær med Vidne 1 eller Vidne 2, og da de mails, som tiltalte sendte til Forurettede den 4. april 2020, den 22. maj 2020 og den 18. juli 2020, efter deres indhold, tillige må anses for trusler omfattet af straffelovens § 266 tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig i disse forhold.
På baggrund af Forurettedes forklaring til politiet den 25. marts 2019 og indhol-det af de sms-beskeder, som hun sendte til politibetjent Person 1 sam-me dag, finder landsretten det endvidere bevist, at tiltalte den 24. marts 2019 udtalte det, der er anført i sagens forhold 3, til Forurettede. Det tiltrædes derfor, at tiltalte også er fundet skyldig i dette forhold.
Samtlige nævninger og dommere stemmer derfor for at stadfæste byrettens afgørelse om skyldsspørgsmålet i disse forhold.
Forhold 30
- 17 -
Der er i sagens forhold 30 rejst tiltale for psykisk vold, jf. straffelovens § 243, begået ved på 10 dage i perioden 7. april til 9. november 2019 at have fremsendt 27 sms-beskeder eller mails til Forurettede. Tiltalte har i sagens forhold 5-29 erkendt, at det er ham, der har skrevet og sendt disse beskeder.
Straffelovens § 243 om psykisk vold blev indført ved lov nr. 329 af 30. marts 2019, og af bemærkningerne til lovforslaget (lovforslag nr. 139 af 9. januar 2019), der ligger til grund for indførelsen, fremgår blandt andet følgende:
”Den foreslåede bestemmelse forudsætter endvidere, at der er tale om en ad-færd, de r er foretaget ”g entagne gange over en periode” . Ordlyden svarer til straffelovens § 244, stk. 2.
Der skal være tale om en adfærd, der gentages og i almindelighed opfattes som et mønster. Enkeltstående krænkelser falder således uden for bestem-melsen. Er der tale om meget alvorlige krænkelser, vil få tilfælde dog være tilstrækkeligt. Kravet om gentagen adfærd indebærer ikke, at adfærden be-står af samme type krænkelser.
Det handlingsmønster, som den forurettede skal være underlagt, kan ofte ka-rakteriseres som et regime, der er præget af utryghed og frygt for, at vold, seksuelle overgreb, trusler, tvang eller andre krænkelser fortsætter. Regimet har normalt karakter af, at den forurettede bestemmes over og kontrolleres på en enevældig og hensynsløs måde. Der kan være tale om meget forskel-ligartede handlinger eller undladelser, som kan rumme forskellige typer af krænkelser af den andens legeme eller helbred, herunder vedkommendes mentale tilstand.
Den pågældende adfærd skal endvidere være foregået over en vis periode. Hvor lang denne periode skal være afhænger af en samlet konkret vurde-ring. Heri indgår bl.a. intensiteten og den potentielle skadevirkning af ad-færden. Er der tale om meget hyppige eller intensive episoder, vil selv en meget kort periode kunne medføre, at den foreslåede bestemmelse finder anvendelse. Det tillægges endvidere væsentlig betydning i forhold til foru-rettede børn og unge, at handlingerne eller undladelserne er af en sådan ka-rakter, at de - selv over en kort periode - er egnet til at skade barnets eller den unges udvikling eller selvopfattelse.
…
Krænkende adfærd er et bredt begreb, som f.eks. omfatter en adfærd, der er egnet til at skade forurettedes ære eller selvfølelse, eller som i øvrigt nega-tivt kan påvirke den forurettedes psykiske integritet. Det vil typisk være et element i den krænkende behandling, at forurettede oplever at få sine græn-ser overskredet, herunder f.eks. seksuelt eller gennem overvågning. Kræn-kende adfærd kan også foreligge, hvis en person overværer handlinger over for sine nærmeste, der opleves som ubehagelige eller chokerende, f.eks.
- 18 -
hvor et barn overværer vold, psykisk vold eller andre overgreb over for bar-nets forældre eller søskende.
Krænkende adfærd omfatter også manipulerende adfærd, som f.eks. påvirk-ning af forurettedes tanker, holdninger og adfærd ved udspekulerede, vildle-dende, agiterende eller forførende handlinger. Den forurettede vil f.eks. kunne opleve, at gerningsmanden fordrejer en situation, sådan at gernings-mandens krænkende adfærd opleves af den forurettede som selvforskyldt. Manipulation vil også kunne foreligge ved urimelig kritik, hentydninger el-ler anklager, som har til formål at få forurettede til at underkaste sig ger-ningsmanden.
…
Den nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd skal kunne be-tegnes som grov, for at adfærden er omfattet at den foreslåede bestemmelse. Det er således ikke enhver nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der kan udgøre psykisk vold i bestemmelsens forstand. Omvendt er det ikke et krav, at hver enkeltstående handling eller undladelse kan beteg-nes som grov, hvis der samlet set er tale om grov nedværdigende, forulem-pende eller krænkende adfærd.
Kravet om, at adfærden skal kunne betegnes som grov, har nær sammen-hæng med kravet om, at adfærden skal foregå gentagne gange over en peri-ode, og at den skal være egnet til at styre den forurettede. Der skal således samlet set være tale om adfærd af en vis varighed, intensitet og dermed grovhed.”
Fire nævninger og to dommere udtaler herefter:
15 af beskederne er sendt til Forurettede fra den 20. til den 23. juni 2019, og der er ikke sendt nogen beskeder, der er omfattet af tiltalen, fra den 27. april 2019 til den 19. juni 2019 og fra den 17. august 2019 til den 21. oktober 2019.
Selvom flere af beskederne må karakteriseres som nedværdigende og krænkende overfor Forurettede, finder vi på ovenstående baggrund, at tiltaltes kontakt til Forurettede omfattet af den rejste tiltale ikke har haft et omfang og en intensitet, der gør, at kontakten udgør psykisk vold omfattet af straffelovens § 243.
Vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte i dette forhold.
Fem nævninger og en dommer udtaler:
I flere af beskederne omtaler tiltalte Forurettede på en nedværdigende måde blandt andet ved at omtale hende som ”l**** ” og ved at skrive, at hun satte nye standarder for, hvor billig en kvinde kunne være. Derudover indeholder flere af beskederne indirekte
- 19 -
trusler, som der dog ikke er rejst tiltale for. I andre beskeder indikerede tiltalte, at han overvågede Forurettede både via GPS og sociale medier.
Vi finder derfor, at der efter en samlet vurdering, er tale om meget alvorlige krænkelser, der var egnet til utilbørligt at styre Forurettede, og at forholdet derfor er omfattet af straffelovens § 243.
Vi stemmer herefter for at stadfæste byrettens afgørelse om skyldspørgsmålet i dette for-hold.
Efter stemmeafgivningen frifindes tiltalte i forhold 30.
T h i b e s t e m m e s:
Byrettens kendelse om skyldsspørgsmålet stadfæstes med den ændring, at tiltalte frifindes i forhold 30. “
Straffastsættelse
Efter karakteren og grovheden af forholdene finder samtlige voterende, at straffen passen-de kan fastsættes til fængsel på livstid, jf. straffelovens § 237, jf. § 81 b, § 192 a, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, jf. straffelovens § 81 b, og straffelovens § 266, stk. 1, lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1, jf. § 1 samt færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 6, jf. § 53, stk. 1.
Straffen er en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, til bøden idømt ved dom af 26. november 2021.
I overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand fastsættes straffen ikke som en fællesstraf i medfør af straffelovens § 61.
Efter straffelovens § 81 b kan straffen forhøjes med indtil det halve, hvis en af de i straffe-loven omhandlede forbrydelser, uden at forholdet er omfattet af § 81 a, begås på offentligt sted ved brug af skydevåben. I forarbejderne til § 81 b (lovforslag nr. 190 af 26. april 2017) er det forudsat, at bestemmelsen også finder anvendelse på personer uden tilknytning til
- 20 -
rocker- eller bandemiljøet, og at straffen som udgangspunkt skal forhøjes med det halve ved lovovertrædelser, hvor en person afgiver skud mod en anden person på åben gade og andre lignende offentligt tilgængelige steder.
Drab straffes efter praksis som udgangspunkt med fængsel i 12 år. Det beror på en konkret vurdering, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan bevirke, at dette udgangs-punkt fraviges i skærpende eller formildende retning. I den foreliggende sag må det i den forbindelse indgå som en skærpende omstændighed, at tiltalte dræbte Forurettede foran deres fællesbørn, som befandt sig tæt på Forurettede. Drabet var endvidere kulminationen på tiltaltes årelange forfølgelse af Forurettede, idet tiltalte allerede i 2019 blev dømt for trusler på livet begået fra maj til november 2018 overfor Forurettede, og også i den foreliggende sag er fundet skyldig i trusler mod Forurettede begået i 2020 samt for gentagne overtrædelser af det meddelte tilhold begået i 2019-2021.
Der foreligger ingen formildende omstændigheder.
Landsretten finder derfor, at straffen for drabet, inden der skal ske forhøjelse efter straffe-lovens § 81 b, ligger over udgangspunktet på 12 års fængsel.
Besiddelse af skydevåben med ammunition på offentligt tilgængeligt sted skal ifølge forar-bejderne (lovforslag nr. 139 af 22. februar 2017) til den ændring af straffelovens § 192 a, der trådte i kraft i maj 2017, i førstegangstilfælde som udgangspunkt straffes med ubetinget fængsel i 2 år og 6 måneder og noget over denne strafposition, hvis våbnet også har været anvendt. Da den samlede straf for drabet og den samtidige overtrædelse af § 192 a skal forhøjes efter § 81 b, skal der ved fastsættelsen af den straf, der kan forhøjes, ikke tillige lægges vægt på, at skydevåbnet blev anvendt på offentligt sted, jf. herved Højesterets dom af 6. oktober 2021 (UfR 2022.40).
Landsretten finder herefter, at straffen for overtrædelse af straffelovens § 237 og § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3 - inden forhøjelse efter § 81 b - i medfør af princippet om modereret kumulation ville skulle udmåles til fængsel i ikke under 15 år.
Drabet er begået ved anvendelse af skydevåben i gården til en boligblok og blev overværet af flere vidner, der stod på deres altaner, samt tiltaltes og Forurettedes fællesbørn,
- 21 -
der befandt sig tæt på Forurettede. Landsretten finder derfor, at straffen for den samtidige overtrædelse af straffelovens § 237 og § 192 a i hvert fald skal forhøjes med mere end en tredjedel.
Ved fastsættelsen af den samlede straf efter forhøjelse af straffen for overtrædelse af straf-felovens § 237 og § 192 a må der også tages hensyn til, at tiltalte tillige er fundet skyldig i blandt andet at have truet Forurettede på livet i tre mails, og at han tidligere er dømt for trusler på livet mod Forurettede.
Da den samlede straf således overstiger grænsen i straffelovens § 33, stk. 2, for tidsbestemt straf, skal straffen udmåles til fængsel på livstid.
Erstatning og godtgørelse
Efter sagens udfald, og da tiltalte har erkendt størrelsen på de af Vidne 1 og Vidne 2 rejste krav om forsørgertabserstatning og forrentningen heraf, tages kravene efter de juridiske dommeres bestemmelse til følge.
Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages de af Vidne 1 og Vidne 2 nedlagte påstande om godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a til følge med 150.000 kr. til dem hver især. Der er herved lagt vægt på, at der efter forarbej-derne til erstatningsansvarslovens § 26 a, som udgangspunkt skal udmåles en godtgørelse på 100.000 kr. til de efterladte i sager om forsætligt drab, og omstændighederne ved drabet herunder at det blev begået foran Vidne 1 og Vidne 2, som på drabstidspunktet var henholdsvis 8 og 6 år.
De juridiske dommere tiltræder byrettens afgørelse om godtgørelse til Vidne 3 og Erstatningssøgende.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom med de ændringer, at godtgørelserne til Vidne 1 og Vidne 2 nedsættes til 150.000 kr. og at erstatningskra-vene med tillæg af renter forhøjes til 206.379,82 for så vidt angår Vidne 1 og til 248.477,75 kr. for så vidt angår Vidne 2.
Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.
- 22 -
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at tiltalte i godtgørelse og erstatning til Vidne 1 skal betale 356.379,82 kr., hvoraf 150.000 kr. forrentes fra den 15. maj 2023, og til Vidne 2 skal betale 398.477,75 kr., hvoraf 150.000 kr. forrentes fra den 15. maj 2023.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Henrik Twilhøj Flemming Krog Bjerre Stine Kvesel Mortensen
(kst.)