Kendelse
Retten i Kolding
Den 11. december 2023 kl. 14.00 blev retten sat i retssal 6 af Dommer.
Retsmødet var offentligt.
Rettens nr. 1-8893/2023
Politiets nr. 3700-73262-00002-23
Anklagemyndigheden
mod
Sigtede
CPR nr. (Født 1949)
Grundlovsforhør
Anklager var mødt for anklagemyndigheden og fremlagde omslag med bilag.
Advokat Anja Hedegaard Nielsen, der var mødt, blev beskikket som forsvarer for Sigtede.
Sigtede blev fremstillet kl. 14.00, bekræftede sit navn og sin fødsels-dato, og at han blev anholdt den 10. december 2023 kl. 16.08.
Sigtede blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.
Anklageren sigtede Sigtede for overtrædelse af
straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, legemesangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter med døden til følge, således at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder,
ved den 9. december 2023 mellem ca. kl. 06.30 og ca. kl. 07.00 på Plejehjem, Adresse i By, med slag, spark og skub eller lignende voldshandling, at have øvet vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter mod Forurettede, hvorved han pådrog Forurettede et brud på hoften, en skulder gik af led, en brækket næse samt adskillige blå mærker i hovedet og på kroppen, hvilket havde til følge, at Forurettede kort efter afgik ved døden.
Sigtede havde mulighed for at tale med sin forsvarer.
Sigtede nægtede sig skyldig.
Anklageren anmodede om, at dørene blev lukket i medfør af retsplejelovens § 29, stk. 1, nr. 3, subsidiært at retten træffer afgørelse om navneforbud for Forurettede af hensyn til hende og hendes pårørende.
Std 75261
side 2
Forsvareren protesterede mod dørlukning, men tilsluttede sig anmodningen om navneforbud og fremsatte anmodning om, at det tillige omfatter sigtede.
Anklageren havde ingen bemærkninger hertil.
Pressens repræsentanter havde lejlighed til at udtale sig.
Retten afsagde
Kendelse:
Efter det oplyste om sagens omstændigheder vil sagens behandling i et of-fentligt retsmøde udsætte sigtede, forurettede og dennes pårørende for en u-nødvendig krænkelse, jf. retsplejelovens § 29, stk. 1, nr. 3.
Det er imidlertid tilstrækkeligt til at imødegå krænkelsen, at der nedlægges navneforbud, jf. retsplejelovens § 29, stk. 5, jf. § 31, nr. 2.
Da hensyn, som er nævnt i retsplejelovens § 31, stk. 3, endvidere ikke taler mod at nedlægge navneforbud.
bestemmes:
Anmodningen om dørlukning tages ikke til følge.
Det forbydes offentligt at gengive navn, stilling og bopæl for Forurettede og Sigtede, eller at deres identiteter på anden måde bliver offentliggjort.
Dommeren henledte de tilstedeværendes opmærksomhed på, at overtrædelse af navneforbuddet er forbundet med bødestraf.
Sigtede ønskede ikke at afgive forklaring.
Anklageren dokumenterede fra sagens bilag A-1-1-1, A-1-4-1, B-1-1-5, B-1-4-0, B-1-4-1, B-1-4-2, B-1-22-1, C-1-1-1, C-1-4-1, C-1-4-3, C-1-4-5, C-1-5-1, C-1-10-1, F-1-1, F-2-1, F-3-1, F-4-1, F-5-1, F-6-1, F-7-1, F-7-2, F-8-1, F-9-1, F-11-1, F-12-1, F-13-1, F-14-1, F-16-1, F-17-1, F-18-1, M-1-3-1, M-1-5-1, M-1-6-1, M-1-22-5 samt M-1-22-1.
Anklageren oplyste, at sigtede vil kunne anbringes på Psykiatrisk Afdeling på Middelfart Sygehus.
Anklageren påstod sigtede varetægtsfængslet i 4 uger i surrogat i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 2, jf. § 765. Anklageren henviste til, at der er be-grundet og særlig bestyrket mistanke om grov vold. Forurettede og sigtede
side 3
bor på samme plejehjem, og sigtede har tidligere ved en fejl gået ind i hen-des lejlighed. Efter Person 1's og Person 2's iagttagelser lå forurettede foran sin dør og sigtede stod tæt ved. Forurettede sagde til dem, at han smed med hende. Forurettede har yderligere forklaret til andet pleje-personale, at sigtede indfandt sig i hendes lejlighed og kastede hende hen over et bord og senere ud af lejligheden. Der er tale om grov vold, da det har medført voldsomme skader med brækkede knogler. Der er ikke slået med genstande, men forurettede er en 99-årig ældre fysisk svagelig kvinde. Hun var mental frisk, og døden var ikke en forventelig følge af operationen. Efter sagens omstændigheder kræver hensynet til retshåndhævelsen, at sigtede ik-ke er på fri fod.
Forsvareren påstod sigtede løsladt og gjorde til støtte herfor gældende, at der ikke er særlig bestyrket mistanke om vold med døden til følge. Sigtede har forvildet sig ind i den forkerte lejlighed som følge af sin demenssygdom. Der er ingen viden om, hvad der er er foregået, men det fremgår, at foruret-tede ikke så nogen grund til at anmelde forholdet til politiet. Desuden frem-går det, at sigtede efterfølgende prøvede at hjælpe forurettede op. Hensynet til retshåndhævelsen kræver ikke, at sigtede, der er en forvirret dement per-son, varetægtsfængsles.
Sigtede havde lejlighed til at udtale sig.
Retten afsagde
Kendelse:
Der var ingen vidner til episoden, hvorved Forurettede fik brud på højre hofte, højre skulder af led og brækkede næsen. Hun blev fundet af plejepersonalet foran døren til sin lejlighed, og plejepersonalet konstaterede, at Sigtede gik rundt i fællesrummet tæt ved Forurettede.
Forurettede har efterfølgende fortalt om episoden til Person 1, Person 2 og Person 3. Ud fra deres gengivelse af Forurettedes forklaring er der begrundet såvel som særlig bestyrket mistanke om, at Sigtede har smidt eller kastet med Forurettede, og at volden, der i hvert fald er omfattet af straffelovens § 244, blandt andet medførte, at hun fik brud på højre hofte, højre skulder af led og brækkede næsen.
Der foreligger ikke sikre oplysninger om, at volden er årsagen til, at Forurettede efterfølgende afgik ved døden. Da volden imidlertid er begået i Forurettedes hjem og henset til skadernes omfang, findes hensynet til retshåndhævelsen, uanset Sigtedes mentale tilstand, at kræve, at han ikke er på fri fod.
side 4
Betingelserne for varetægtsfængsling er således til stede, jf. retsplejeloves § 762, stk. 2, nr. 2.*
Sigtede har ikke samtykket i, at han i stedet for varetægtsfængsling anbringes på psykiatrisk afdeling, jf. retsplejelovens § 765, stk. 2. Da helbredsmæssige hensyn imidlertid gør det påkrævet, træffer retten bestemmelse om, at sigtede anbringes på psykiatrisk afdeling i medfør af retsplejelovens § 777, stk. 1.
Thi bestemmes:
Sigtede varetægtsfængsles på psykiatrisk afdeling.
Fristen efter retsplejelovens § 767, stk. 1, udløber mandag den 8. januar 2024
Retsmøde til behandling af en eventuel anmodning om fristforlængelse blev fastsat til kl. 10.00.
Sigtede kærede kendelsen med påstand om løsladelse.
Anklageren modkærede med påstand om, at sigtede varetægtsfængsles på en særlig bestyrket mistanke om, at han har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1.
Anklagemyndigheden anmodede om, at næste retsmøde afholdes via video-link i medfør af retsplejelovens § 748 b.
Forsvareren havde lejlighed til at udtale sig.
Retten bestemte, at næste retsmøde afholdes via videolink.
Sagen udsat.
Retten hævet kl. 16.15.
Dommer
* Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1, således at "stk. 2" er indsat.
Retten i Kolding, den 18. marts 2024
Dommer