Gå til indhold
Tilbage til søgning

Byrettens kendelse om varetægtsfængslet i surrogat, jf. retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2, jf. § 777, stk. 1, stadfæstes

Vestre LandsretStraffesag2. instans12. marts 2024
Sagsnr.: 257/24Retssagsnr.: SS-2437/2023-VLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Straffesag
Ret
Vestre Landsret
Rettens sagsnummer
SS-2437/2023-VLR
Sagstype
Grundlovssag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
257/24
Sagsdeltagere
Rettens personaleFlemming Krog Bjerre; Rettens personaleChris Olesen; PartAnklagemyndigheden; Rettens personaleThomas Jønler

Kendelse

Vestre Landsrets 15. afdeling holdt den 12. december 2023 kl. 12.30 møde på tingstedet i Viborg.

Som dommere fungerede landsdommerne Chris Olesen, Flemming Krog Bjerre og Thomas Jønler.

V.L. S – 2437 – 23

Anklagemyndigheden

mod

Sigtede

født Dato (1949)

Fremlagte bilag:

udskrift af retsbogen for Retten i Kolding med bilag.

Den 11. december 2023 har byretten afsagt kendelse om varetægtsfængsling på psykiatrisk afdeling af Sigtede i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2, jf. § 777, stk. 1.

Kendelsen er kæret af Sigtede med påstand om løsladelse.

Endvidere har anklagemyndigheden kæret kendelsen med påstand om, at varetægtsfængs-ling sker i medfør af straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, jf. retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2, jf. § 777, stk. 1.

Landsretten afsagde

K e n d e l s e:

Landsretten tiltræder af de grunde, der er anført af byretten, at der er en særligt bestyrket mistanke om, at sigtede den 9. december 2023 udsatte Forurettede for vold som beskrevet i sigtelsen.

Efter oplysningerne om de operationskrævende skader, som Forurettede på-drog sig, sammenholdt med hendes alder og fysiske tilstand, finder landsretten, at volden i hvert fald er omfattet af straffelovens § 245, stk. 1.  

- 2 -

Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at sigtede er varetægtsfængslet i surrogat som sket, jf. retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2, jf. § 777, stk. 1.

Landsretten stadfæster derfor byrettens kendelse.

T h i   b e s t e m m e s:

Byrettens kendelse stadfæstes.

Sagen sluttet.

Chris Olesen

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 257/24
Rettens sags nr.: SS-2437/2023-VLR
Afsluttet
1. instansRetten i KoldingKOL
DDB sags nr.: 219/24
Rettens sags nr.: SS-8893/2023-KOL
Kæret

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb