Dom
D O M
afsagt den 20. december 2023 af Vestre Landsrets 8. afdeling (dommerne Torben Geneser, Thomas Klyver og Anne Hedegaard Toft med domsmænd) i ankesag
V.L. S – 0331 – 23
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
født Dato 1958
(advokat Karina Skou, Aalborg)
Retten i Aalborg har den 3. februar 2023 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 4-7843/2022).
Påstande
Tiltalte, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans for så vidt angår forhold 1 og i øvrigt i overensstemmelse med byrettens bevisresultat samt skær-pelse, herunder at rettighedsfrakendelsen og opholdsforbuddet skal gælde indtil videre. Anklagemyndigheden har gentaget påstanden om konfiskation.
Forurettede 1 har gentaget sin påstand for byretten om tilkendelse af 50.000 kr. i godt-gørelse for tort med rente fra byrettens dom.
Forurettede 2, Forurettede 3, Forurettede 4, Forurettede 5, Forurettede 6, Forurettede 7, Forurettede 8, Forurettede 9, Forurettede 10, Forurettede 11, Forurettede 12, Forurettede 14, Forurettede 15, Forurettede 16, Forurettede 17, Forurettede 18, Forurettede 19 og Forurettede 20 har gentaget deres påstande for byretten om, at de hver tilkendes 25.000 kr. i godtgørelse for tort med rente fra byrettens dom.
- 2 -
Tiltalte har påstået frifindelse for kravene om godtgørelse. Tiltalte har bestridt kravene størrelsesmæssigt.
Supplerende oplysninger
De har også for landsretten været afspillet videoafhøringer af Forurettede 1, Forurettede 2, Forurettede 3, Forurettede 4, Forurettede 5, Forurettede 6, Forurettede 7, Forurettede 8, Forurettede 9, Forurettede 10, Forurettede 11, Forurettede 12, Forurettede 13, Forurettede 14, Forurettede 15, Forurettede 16, Forurettede 17, Forurettede 18, Forurettede 19, Forurettede 20, Person 4, Person 12, Person 5 og Person 3.
Forklaringer
Tiltalte og vidnerne Vidne 1, Vidne 7, Vidne 5, Vidne 3, Vidne 6, Vidne 8, Vidne 4, Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11, Vidne 12, Vidne 13, Vidne 14, Vidne 15 og Vidne 16 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af vidnerne Vidne 17 og Vidne 2.
Tiltalte har supplerende forklaret, at han ikke havde så meget kontakt med drengene som med pigerne. Drengene spillede computer og fodbold, mens pigerne var mest til gymnastik og musik, som var de aktiviteter, han deltog i. Pigerne var mere kærlige og hang mere op ad ham end drengene. Drengene søgte ham dog også. Den store pigegruppe var meget om-kring tiltalte. Det var tilfældet både i fritidsdelen og skoledelen af hans arbejde.
Det med gaverne er blevet fordrejet fra starten af. Han fik på et tidspunkt nogle kalendere fra en virksomhed, som havde for mange af dem. Der var loppemarked en dag, og han gav kalenderne videre til kolleger og børn. Det var i december. Forurettede 17 fik på et tidspunkt
- 3 -
en lille ting af ham. Forurettede 17 gik i Klassetrin 1 på det tidspunkt og var ikke en del af den store pigegruppe.
Han tænkte ikke i situationen over, at sommerhusturen i august 2020 kunne give ham pro-blemer. Vidne 1 kunne ikke deltage i turen, fordi der var sygdom. Han tog derfor alene af sted med børnene. Børnene plagede om at komme ned til stranden, hvor der var klitter og en lille bæk. Børnene fik en masse sand på sig. På vej tilbage fik børnene lov at løbe det sidste stykke. De største børn gik ind for at blive skyllet under bruseren. Mens han selv skyllede badetøj udenfor, gik de to mindste børn uden hans viden også ind i badevæ-relset. Varmtvandsbeholderen gjorde vandet meget varmt. Han gik derfor ind i badeværel-set, hvor pigerne var på det tidspunkt. Han sagde, at de skulle passe på, og han regulerede vandtemperaturen. Pigerne sagde ikke noget om, at de havde sand på deres tissekoner. Det må være noget, som de har brygget på derhjemme.
Han blev efterfølgende kaldt til møde på baggrund af en henvendelse fra en af pigernes mor. Hun var pædagog og syntes ikke om, at han tog børnene med i sit sommerhus. Han fik at vide, at han skulle tage en kollega med fremover. Det blev ikke sagt, at han skulle stoppe med turene til sommerhuset. Det blev heller ikke sagt på mødet, at han skulle have skyllet pigernes tissekoner.
Han blev også kaldt til møde i januar 2022 som følge af en anden henvendelse fra en for-ælder. Han har aldrig sagt, at han ville slikke på en pige. Han bad på mødet om, at de skul-le hente de omhandlede piger og høre deres udlægning. Enden på mødet blev, at lederen, Vidne 3, ville tale med Forurettede 17's mor. Han brugte ikke at kommentere på børnenes udseende. Forurettede 17 var en pige, der hele tiden ville bekræftes. Hun havde en lys stemme, hvilket man også kan høre på videoafhøringen. Han kan godt have sagt til Forurettede 17, at hun havde en lys stemme i forbindelse med en episode i klassen, hvor nogle børn havde talt skingert. Han kan også godt have sagt til Forurettede 17, at hun havde flotte øjne i forbin-delse med, at børnene legede med et forstørrelsesglas. Børnenes syntes, at det var sjovt, når deres øjne blev forstørrede. Han kan også have sagt det i forbindelse med, at de arbejdede med Mary Fondens materiale mod mobning. Børnene skulle rose hinanden. Han hjalp i den forbindelse børnene lidt på vej. Han kommenterede ellers ikke børnenes udseende.
Foreholdt gengivelsen af hans forklaring for byretten i ankeekstrakten side 19, 1. afsnit, 2.-3. linje, hvoraf fremgår, at ”Han har tidligere talt med en kollega om at passe på ikke at
- 4 -
blive misforstået” , har han forklaret, at han talte med Vidne 5 om det. Det skete i forlængelse af, at han havde berørt Forurettede 18 på låret eller knæet. Berøringen var ikke på en seksuel måde. Han tror ikke, at han kørte hånden på ryggen af hende. Foreholdt gengi-velsen af hans forklaring for byretten i ankeekstrakten side 63, 2. afsnit, 8.-9. linje, hvoraf fremgår, at ”Han kunne også have kørt hende på ryggen, og det var blot for at berolige hende” , har han forklaret, at han godt kan have berørt hende på ryggen.
Forespurgt, om han ændrede adfærd over for børnene i forlængelse af forældrehenvendel-serne og hans møder med ledelsen, har han forklaret, at han havde ren samvittighed. Han stoppede med at tage børn med i sommerhuset. Ellers ændrede han ikke adfærd over for børnene. Foreholdt gengivelsen af hans forklaring for byretten i ankeekstrakten side 19, 2. afsnit, de sidste linjer, hvoraf fremgår, at ”Han tænkte hele ti den: "Dertil og ikke længere". Man gik ikke videre end det” , har han forklaret, at han ikke kan genkende formuleringen.
Forespurgt om, hvorfor pigerne er kommet med beskyldningerne mod ham, har han forkla-ret, at der har været en helt masse snakken på kryds og tværs, og at alt har været oppe at køre. Han vil ikke udlevere kolleger, men blot sige, at han havde kolleger, som han ikke havde det så godt med. Han kan ikke forstå beskyldningerne mod ham. Han har haft et godt forhold til børnene og deres forældre. Det er derfor svært for ham at høre dem lyve. Han havde meget med Forurettede 20 at gøre. Hun var sød pige, og det kom bag på ham, at hun også kom beskyldninger mod ham. Han har ikke noget bud på hvorfor. Børnene er måske blevet påvirket af forældrene. Der er også indbyrdes relationer mellem børnene.
De påståede berøringer af Forurettede 1 og Forurettede 2 (forhold 1 og 2) har ikke kunnet lade sig gøre. Det med Forurettede 1 skulle være foregået i timerne, og han skulle have haft sin store smedehånd nede mellem hendes ben. Han sad helt oppe foran i klassen, og der var ikke mørkt der, hvor han sad. Han ved ikke, hvordan det skulle være foregået.
På et tidspunkt var der en episode, hvor Forurettede 4 sagde, at han havde rørt hendes tissekone. De var lige blevet færdige med timen. Hun var kommet hoppede hen mod ham. Hun sagde pludseligt, at han havde rørt hendes tissekone. Han registrerede ikke selv en berøring. Han sagde til hende, at sådan skulle hun ikke sige. Han ved ikke, om der var en berøring mel-lem dem, og hvor han i givet fald rørte hende. Foreholdt gengivelsen af hans forklaring for byretten i ankeekstrakten side 20, sidste halvdel af 4. afsnit, hvoraf bl.a. fremgår ”Forurettede 4 kom til at gå ind i hans hånd … Der var ikke berøring i mere end 1 sekund. Der har ikke
- 5 -
været andre episoder, som hu n kunne have misforstået” , har han forklaret, at et sekund er overdrevet. Der var måske tale om en tiendedel eller en hundrededel af et sekund. Han husker episoden, fordi Forurettede 4 sagde, at han havde rørt hendes tissekone. Han havde som nævnt ikke selv registreret en berøring. Han mener ikke, at han i byretten sagde, at det var en berøring. Det var ikke en berøring fra hans side.
Han havde tidligere taget mange billeder på skolen af både piger og drenge. Han stoppede med det, da det blev for besværligt med forældresamtykke mv. Han tog billeder i alle mu-lige i situationer, herunder ved gymnastik og sang. Han var skolens fotograf. Han gjorde det således for skolen, som bl.a. havde behov for dokumentation. Han begyndte med at tage billeder for skolen i 1999. I dag er det 5-6 år siden, han stoppede med det.
Foreholdt en række billeder fundet på Lenovo-computeren (byretsekstraktens side 681 ff.) har han forklaret, at han ikke har set billederne benævnt record 1-9, før sagen mod ham blev indledt. Han kan ikke genkalde sig record 10-12 eller pigerne, som ses på billederne. Han tror, at han på et tidspunkt slettede record 14, da man kunne se pigens trusser. Han husker ikke, hvornår han slettede billedet, men det er længe siden. Han kan ikke genkende pigen på record 15-20. Han kan ikke huske, om han slettede disse billeder. Han har ikke taget billedet record 22. Record 23 er taget i et klasselokale. Det kunne ligne et klasseloka-le på skolen, hvor han arbejdede. Han kender ikke pigen, som ses på billedet. Det samme gælder record 24. Han ved ikke, hvordan billederne er endt på Lenovo-computeren. Record 25 er taget i hans sommerhus. Han har ikke selv taget billedet, men det kan være ham, som har slettet det. Han ved ikke, hvem der har taget billedet. Han ville slette et sådant billede, hvis han så det. Record 26 og 27 er også fra sommerhuset. Hvis det var børnene, som hav-de taget billederne, ville de ikke se det som noget seksuelt. Record 28 er fra et klasseloka-le. Det kan godt ligne et klasselokale fra skolen, hvor han arbejdede. Han har ikke selv taget billedet. Record 29 er også taget på skolen. Han har ikke set record 30, før sagen blev indledt.
Billederne, som politiet fandt på computeren, er små billedfiler, og han har ikke kunnet se dem på computeren. Han har flyttet usb-sticks mellem computere, herunder når han skulle vise diasshows. Billederne kan måske være overført til computeren på den måde, men han ved det ikke.
- 6 -
Foreholdt en række billeder fundet på hans stationære computer (byretsekstrakten side 736 ff.) har han forklaret, at han ikke har taget billederne benævnt record 1 og 2. Han ved ikke, hvem pigen på billederne er. Han har ikke kendskab til record 3 og 4. Pigen på record 5 går igen på billeder fra Lenovo-computeren. Han brugte sommetider gamle harddiske fra sko-len. Han satte dem i sin dockingstation. Billederne er måske overført på den måde. Han ved ikke, hvorfor pigen dukker op på begge computere. Record 6 kunne ligne et klasselo-kale. Det kan godt være taget på skolen, hvor han arbejdede. Der var tidligere grønne tavler i klasselokalerne på skolen. Record 7 ser ud til at være taget i alrummet i DUS’en. Det er sikkert en af børnene, der har taget billedet. Han har ikke taget record 8. Det ser ud til at være taget i skolegården. Record 9 er taget i alrummet i DUS’en. Det kan være et barn, som har taget det. Han ville have slettet billedet, hvis han havde set det. Han ved ikke, hvordan billederne er havnet på computeren.
Han har arbejdet på skolen i mange år og haft med mange børn at gøre. Han har aldrig før denne sag oplevet lignende beskyldninger.
Det var børnene, som kom hen til ham. Når børnene sad på skødet af ham, kunne han godt have en hånd på låret af dem. Det var naturligt for ham at holde børnene. De skulle støttes, så de faldt ikke ned. Han har aldrig haft hænder inde under tøjet på børnene.
Det var meget eftertragtet at komme med i sommerhuset. Ledelsen kendte til disse ture, og kollegerne stod i kø for at komme med. Turene var ikke skjult for nogen.
Alle de involverede piger har en indbyrdes relation til hinanden. Mange af forældrene er private venner. De har helt sikkert talt sammen i forbindelse med denne sag.
Han har ingen interesse i billeder af nøgne børn. Der er ikke fundet sådanne billeder på andre af hans digitale medier. Han har interesseret sig for at tage billeder hele sit liv.
Han havde et gammelt kamera, som lå frit tilgængeligt, så børn og kolleger kunne tage billeder. Han har set børnene tage billeder. Han er selv med på mange af billederne og har derfor ikke taget dem.
Som han forstod det, var hans forhold til kollegerne godt. Vidne 1 var trivselspædagog. Bør-nene fortalte på et tidspunkt tiltalte, at Vidne 1 havde sagt til dem, at tiltalte syntes, at de var
- 7 -
de værste børn, som tiltalte havde passet. Tiltalte syntes ikke, at Vidne 1 skulle sige sådan til børnene. Han konfronterede Vidne 1 med det. Vidne 1 sagde, at det bare var for sjov.
Forældrene er flettet sammen på kryds og tværs, og Område 3 er en lille ”sladreafde-ling” . Flere af pigerne kunne godt finde på historier. Der var nogle piger, som de andre så op til. De var to stærke piger, Forurettede 9 og Forurettede 3, som kunne komme i clinch med hin-anden. Forurettede 9 havde været ude i kulden og havde været til trivselspædagog. Dagen før anholdelsen så han Forurettede 9 med de andre piger gå i samlet folk. Forurettede 4 og Forurettede 2 var medløbere.
I sommerhuset hørte han ikke, at pigerne sagde noget om, at de havde fået sand i deres tissekoner. Han har heller ikke hjulpet dem med at skylle sig. Han ved ikke, hvad de sagde derhjemme. Foreholdt gengivelsen af hans forklaring for byretten i ankeekstrakten side 62 nederst og side 63 øverst, hvoraf fremgår, at ”Børnene smed deres badetøj, fo rdi de havde fået sand på sig. Han præciserede, at de ikke skulle i bad. De sagde, at de havde fået sand i tissekonen. Et par stykker af dem løb alligevel ind på badeværelset for at skylle sig” , har han forklaret, at han ikke kan huske at have forklaret sådan i byretten. Han mener ikke, at pigerne sagde det med sand i tissekonen.
Han ved ikke, om de fundne billeder er taget af en voksen person. I givet fald kan det dreje sig om mange voksne personer. Det er normalt, at piger i den alder står i positur. Foreholdt billedet benævnt record 15 (byretsekstrakten side 690) og gengivelsen af hans forklaring ved fristforlængelsen den 5. september 2022 (citeret i ankeekstrakten side 25 f.) har han forklaret, at det godt kan tænkes, at record 15-20 er taget af et barn. Han husker ikke, at han ved fristforlængelsen skulle have forklaret, at han ikke troede, at det kunne være et barn, der havde taget billederne.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at Forurettede 3, Forurettede 13 og Forurettede 2 i foråret 2022 hen-vendte sig til ham. Forurettede 3 fortalte ved den lejlighed, at tiltalte var pågående. Som han hu-sker det, fortalte hun ikke nærmere om, hvad hun mente med det. Udtrykket ”pågående” var hendes eget ordvalg. De andre piger nikkede og sagde, at de havde oplevet det samme som Forurettede 3. Han forsøgte at få de andre piger til med egne ord at fortælle, hvad der var sket med dem, men de blev bare ved med at sige, at de havde oplevet det samme som Forurettede 3. Det gentog sig mange gange. Han studsede over, at de to andre piger ikke med egne ord fortalte, hvad der var sket. Han spurgte pigerne, om de ønskede at tale med ham alene, så
- 8 -
de to andre piger ikke var der. Oftest vil børn gerne være alene, når de skal fortælle om vanskelige ting. Pigerne ville være sammen ved samtalen, og det tænkte han ikke nærmere over. Det var hans indtryk, at pigerne havde talt sammen, inden de henvendte sig til ham.
Ved samtalen dagen efter var Forurettede 6 også med. Han spurgte Forurettede 6, om hun ønskede at tale med ham alene. Det ville hun ikke. Hun sagde, at der var sket det samme med hende som med Forurettede 3. Han forsøgte også at få Forurettede 6 til at fortælle med egne ord, hvad der var sket.
Han har ingen idé om, hvorfor der ikke blev fortalt flere detaljer. Han valgte at gå til ledel-sen. Det var for at passe på vidnet selv. Ud fra det, som pigerne fortalte, var det også en sag for ledelsen. Det var allerede ved den første henvendelse, at han vurderede, at han måt-te gå til ledelsen. Han fik den første henvendelse fra pigerne sidst på dagen. Han fik ikke fat i ledelsen den dag, men han skrev en besked på Aula.
Ved en senere trivselssamtale åbnede Forurettede 9 op og fortalte flere detaljerede ting. Hun fortalte, at de andre piger havde talt om tiltaltes adfærd, og at hun ville fortælle, hvad der var sket med hende. De andre piger havde fortalt ham, at de havde siddet på skødet af til-talte, og at han havde nusset dem på ryggen. Ved samtalen med Forurettede 9 var det første gang, at han hørte om andre former for berøringer.
Han kan ikke huske, hvor lang tid der gik, før tiltalte blev hjemsendt. I tiden efter snakkede han med flere piger om, at de havde siddet på tiltaltes skød. Han kan ikke huske, hvilke piger han talte med, men de bakkede Forurettede 3's fortælling op. Han fortalte alle de piger, som han talte med, at det var meget alvorlige beskyldninger, som kunne have konsekvenser. Da han sagde det til Forurettede 3, fortsatte hun bare med at fortælle. Forurettede 9 satte som den eneste af pigerne ord på, idet hun svarede, at det vidste hun godt.
Børnene kravlede bare op på tiltalte. Det var kutyme. De sad på låret af ham og kiggede i retning af en film eller en scene, hvor der blev sunget karaoke. Han bemærkede ikke, hvor tiltalte havde sine hænder. Han ville have reageret, hvis han havde set noget upassende. Det var ”alle” børn, der sad på skødet af tiltal te. Han bemærkede ikke, om der var nogle børn, der sad der mere end andre. Han mener ikke at have set Forurettede 18 sidde på til-taltes skød. Han har heller ikke talt med hende om det. Der var ikke dengang en nedskre-ven politik om, hvorvidt man måtte have børn siddende på sig. Børnene var glade for tiltal-
- 9 -
te. Det er forskelligt fra barn til barn, om de søger fysisk kontakt. Forurettede 9 var en person, som ikke brød sig om en sådan kontakt.
Efter sagen kom frem, var der megen snak på gangene. Det var alle, der snakkede om det. Han kan ikke vurdere, om det var for meget snak. Det fyldte meget for børnene, og det var børnenes oplevelse, at der var sket det, som de fortalte om. Han ved ikke, om børnene fik at vide, at de ikke måtte tale om det.
Han forsøgte at finde ud af troværdigheden af det, som han hørte fra pigerne. Foreholdt afhøringsrapport af 1. august 2022, byretsekstrakten side 480, 2. sidste afsnit, 1-2. linje, hvoraf fremgår, at ”afh. havde mere følt, at de andre piger havde kørt det mere op og kunne ikke gå i detaljer med, hvad de faktisk havde været udsat for” , har han forklaret, at det skal nok passe. Pigerne var meget oppe at køre. Det var svært at finde hoved og hale i det, de sagde. Det var ikke unormalt, at børnene ikke fortalte flere detaljer, og han studsede derfor ikke over dette.
Han blev overrasket over beskyldningerne mod tiltalte. Børnene havde som sagt et godt forhold til tiltalte, og han havde ikke selv bemærket noget.
Forurettede 9 havde udfordringer med sine relationer og følte sig uden for fællesskabet. Hun ville gerne være en del af fællesskabet.
Vidne 7 har supplerende forklaret, at de piger, som havde henvendt sig til hende henholdsvis første og anden gang, var uafhængige af hinanden. De havde ikke forbindelse via søskende.
De seks piger, der henvendte sig anden gang, var forskellige. Forurettede 3 og Forurettede 13 havde altid hinandens ryg. De øvrige piger gjorde sjældent væsen af sig. Tre af pigerne – Forurettede 9, Forurettede 7 og Forurettede 6 – ville det bedste for andre. Når de kom til hende, måtte det være fordi, der var noget om det. Hun tog det derfor alvorligt. Pigerne pegede under samtalen på in-derlåret tæt ved deres kønsdele. De beskrev, at det var i DUS-tiden, at det skete. De sagde ikke, i hvilket lokale det foregik. Hun husker ikke, om de forklarede, i hvilke situationer det skete. Pigerne var stille og beklemte under samtalen. De syntes, at det var svært at for-tælle om. Hun måtte spørge nogle gange for at få noget konkret ud af pigerne. Pigerne sag-de til hende, at de havde talt sammen, inden de kom til vidnet. Pigernes beskrivelser af
- 10 -
berøringerne gjorde, at hun vurderede dem som grænseoverskridende. Hun valgte derfor at gå til ledelsen.
Forurettede 8 og Forurettede 4 meldte sig ved mødet, som hun og skolelederen Vidne 6 havde med pigerne fra Klasse a. Hun husker ikke, om Forurettede 4 i den forbindelse nævnte noget om, hvad der var sket med hende.
1-2 uger efter mødet henvendte Forurettede 10 sig til hende. Forurettede 10 havde ikke meget med de andre piger at gøre. Forurettede 10 gik Klasse b, mens de andre piger gik i Klasse a. Forurettede 10 holdt sig mest til pigerne i sin egen klasse.
Forurettede 18 var berørt, da hun talte med hende. Vidnet lyttede bare og spurgte ikke nærmere ind til, hvad det var sket.
På grund af sagens alvor opfordrede hun pigerne til ikke ”at råbe højt” om det, de havde fortalt hende. Hun oplevede det dog sådan, at børnene talte om det, og at det spredte sig på skolen. Børnene mænger sig ikke så meget på tværs af klasserne. Det er rigtigt, at Forurettede 15, Forurettede 10 og Forurettede 17 gik i klasse med en storebror til Forurettede 3 og Forurettede 5. Det er også rigtigt, at Forurettede 10 er gode venner med Person 5, der gik i a-klassen. Der er således bekendtskaber på tværs af klasserne til en vis grad. Hun har ikke hørt noget om en snapchatgruppe for pigerne.
Vidne 5 har supplerende forklaret, at det kun var en gang, hun sagde til tiltalte, at han skulle passe på med at lade børn sidde på sig. Det var lang tid før henvendelsen fra Forurettede 18's mor. Generelt skal man som mandlig pædagog passe på med at lade børn sidde på sig. Man hører om sager fra forskellige børnehaver. Det var derfor, at hun fortalte tiltal-te, at han skulle passe på. Tiltalte ændrede ikke adfærd efter deres samtale herom. Hun tror, at tiltalte bare var så glad for børnene, og sådan var det for ham. Efter sagen er hun begyndt at tænke over, hvor hun selv har sine hænder, når hun har kontakt med børn.
Da hun fortalte tiltalte om henvendelsen fra Forurettede 18's mor, var han uforstående i forhold til, hvad der skulle være sket. Han blev chokeret. Forurettede 18 viste under deres møde, at det var midt på låret, at tiltalte havde berørt hende. Under telefonsamtalen med Forurettede 18's mor dagen forinden fik hun også oplyst, at Forurettede 18 viste sin mor, at berøringen var sket midt på låret. Hun fortalte ledelsen om henvendelsen. Det var enten tiltalte eller Forurettede 18's mor,
- 11 -
der foreslog, at de tog et møde. Mødet foregik på en trappe i skolen, inden moren skulle på arbejde. Det var et uformelt møde. Ledelsen var ikke med. De fik snakket situationen igen-nem. Hun har ikke oplevet en episode i et musiklokale, hvor Forurettede 18 sad på tiltalte, og hvor der skulle være blevet sagt ”du må ikke røre mig” .
Hun vil beskrive tiltalte som et familiemenneske. Han talte meget om sine børn og børne-børn. Han tænkte mere på andre end sig selv. Børnene opsøgte selv tiltalte og satte sig fri-villigt på ham. Hvis der var to børn, sad de på hvert af tiltaltes lår. Hun har ellers ikke be-mærket, hvordan de præcist sad. Hun har heller ikke bemærket, hvor tiltalte havde sine hænder. Det ville være naturligt at have hænderne på børnenes lår. Det ville også være naturligt at bevæge hænderne. Hun har aldrig set noget upassende fra tiltaltes side. Hun har ikke set, at tiltalte haft en hånd under et barns trøje. Hun har set mange børn sidde på tiltal-te.
På grund af kræftbehandling havde hun ikke så mange timer på skolen, da sagen kom frem. Hun kan derfor ikke sige, om der blev snakket meget om det på skolen. Hun har ikke set noget, der kunne tyde på upassende handlinger fra tiltaltes side.
Vidne 3 har supplerende forklaret, at hun under samtalen med tiltalte i forlæn-gelse af sommerhusturen mest af alt var irriteret, da tiltalte var taget til sommerhuset med børn og havde ladet dem bade, selvom man ikke måtte gøre det alene. Vidne 2 var også med ved samtalen. Det blev præcist læst op for tiltalte, hvad der stod den omhandlede forælders henvendelse om turen. Det blev således nævnt under samtalen, at tiltalte skulle have hjul-pet med at fjerne sand fra pigernes tissekoner. Tiltalte kom med en anden udlægning af forløbet, som blev videregivet til forældrene. Det var herefter i fokus, at hun ikke mere ville have, at man tog alene med børnene til vandet.
Ved en senere forældrehenvendelse bad hun tiltalte om at tænke sig mere om i forhold til sin adfærd. Hun mener, at det skete i forlængelse af henvendelsen om smykket. Hun me-ner, at henvendelsen om en berøring på låret kom i Corona-tiden. Hun var ikke med til mødet med Forurettede 18 på grund af Corona-restriktionerne. Hun fik en opdatering efter mødet. Hun fulgte op på det i en telefonsamtale. Hun husker ikke, om hun havde en samta-le med tiltalte efter henvendelsen om Forurettede 18. Foreholdt gengivelsen af hendes forklaring for byretten, ankeekstrakten side 39, sidste afsnit, 3-4 sidste linje, hvoraf frem-går, at ”vid net havde en snak med tiltalte efterfølgende om, at han skulle tænke sig om, og
- 12 -
at tiderne havde forandret sig” , har hun forklaret, at det må være rigtigt, at hun har forkla-ret sådan, når det står i gengivelsen.
Efter tre forældrehenvendelser blev hun frustreret og irriteret på tiltalte, selvom han gjorde det af et godt hjerte. Hun sagde til ham, at det var vigtigt, at han tænkte over, hvordan han var sammen med børnene. Hun brugte klar tale og sagde, at hun ville ikke se flere henven-delser om tiltalte. Tiltalte blev rystet.
Senere fik hun en henvendelse fra Vidne 7. Hun husker, at der var fem navne på den gule lap, som Vidne 7 havde med. Vidne 7 sagde, at pigerne også havde talt med Vidne 1, som måske vidste mere. Hun husker ikke, om der blev sagt noget om ubehagelige steder under samtalen. Det var en kort samtale, da der blev ringet ind til time. Hun gik hurtigt derefter til ledelsen, hvor hun afbrød et møde mellem skolelederen og viceskolelederen. Hun ringe-de til Vidne 1 lige før eller kort tid herefter.
Hun ved ikke, om tiltalte ændrede adfærd efter deres samtaler, da hun ikke havde sin dag-lige gang sammen med ham.
Forevist billedet benævnt record 1, byretsekstrakten side 717, ligner det, at billedet er taget ved Område 1. I SFO-tiden tog de dengang tit på udflugt dertil. Parken ligger omkring et kvarters gang fra skolen. Der holder en hvid minibus i baggrunden af billedet. Det kan godt være skolens. Hun kender ikke pigen på record 5, byretsekstrakten side 742. Billedet ser ud til at være taget i en kælder. Der var på skolen et lokale, der lå halvt i en kælder. Hun tør ikke sige, hvor billedet er taget. Record 6, ekstrakten side 743, kan være taget i det gamle børnehaveklasselokale, som også har været musiklokale. SFO’en brugte v ist dette lokale om eftermiddagen. Record 7, byretsekstrakten side 744, ligner lokalet, hvor DUS-B holdt til, men det er et gæt. Record 8, byretsekstrakten side 746, er højest sandsynligt taget i den lille skolegård. Record 9, byretsekstrakten side 748, kan være et gammelt billede fra DUS-B. Det var en gammel gymnastiksal, som var blevet lavet om til et opholdslokale.
Børnene hang på tiltalte i både skole- og DUS-tiden. Tiltalte holdt dem i hånden, og de hoppede op på tiltalte. Tiltalte var inviterende i forhold til børnene. Han var en, der var der for at være sammen med børnene. Hun observerede det, når hun gik forbi. Normalt er der flere voksne til stede. I den sidste halve time af DUS-tiden er der nogle gange kun en vok-
- 13 -
sen. Hun har set børn sidde på tiltalte. Det så naturligt ud. Han havde ikke en hånd oppe under tøjet eller nede i bukserne på børnene.
Under UU-timer var tiltalte som udgangspunkt alene med børnene. Hun stak somme tider hovedet ind i klasselokalet, når hun gik forbi, ligesom hun nogle gange overværede tiltaltes timer. Hun har ikke set børn sidde på tiltalte i UU-timerne. Han sad normalt ved kateteret. Hun har ikke set noget upassende, når hun kom uanmeldt ind i lokalet. Hun har heller ikke set en hurtig reaktion fra tiltaltes side, når hun kom ind, som om han havde noget at skjule.
Skolens politik var, at der skulle være to voksne med på ture i nærheden af vandet. Fore-holdt afhøringsrapport, byretsekstrakten side 500, 2. sidste afsnit, hvoraf fremgår, at ”Tiltalte havde flere gange taget ale ne afsted med 6-7 børn op til sit sommerhus eller på tur, og det var der intet unormalt i. Normalt var det dog sådan, at når man skulle på tur og til noget med vand, så var der 2 voksne med på turen” , har hun forklaret, at hun fortalte det anførte til politiet. Restriktionerne i forhold til badning er noget, der er kommet til under-vejs. Tidligere var det anderledes, og med forklaringen til politiet har hun således søgt at sammenfatte de i alt 23 år, som hun har arbejdet sammen med tiltalte.
Der er blevet mere fokus på, hvordan man omgås med hinanden. I dag skal man næsten være overopmærksom. Man bliver nødt til at justere sin adfærd i lyset af udviklingen. Nog-le er af den gamle skole, mens andre er af den nye skole. Tidligere tænkte man ikke så me-get over sin adfærd. Det var f.eks. tidligere normalt, at pædagogerne var topløse på koloni-ture med børnene, ligesom der kunne blive drukket en øl. Man skal i dag passe på sig selv. I samfundet er der kommet en øget bevidsthed om grænser. Børnene er også blevet mere bevidste om grænser.
Hun fik slet ikke den tanke, at tiltalte havde gjort noget, som han ikke skulle. Hun kunne ikke få det til at passe med sine egne iagttagelser og den rosende omtale fra forældre, som tiltalte havde fået gennem årene. Tiltalte ville gøre det bedste for børnene, og han havde svært ved at sige nej til dem. Tiltalte var af den gamle skole, men han måtte følge med ti-den. Når man siger nej til børn, kan de tage det som en afvisning. Det gælder særligt for børn, der har svært, og dem var der mange af på skolen.
Foreholdt gengivelsen af hendes forklaring for byretten, ankeekstrakten side 40, 2. afsnit, linje 6-8, hvoraf fremgår, at ”vi dnet tænkte ikke, at han kunne have gjort noget, som var
- 14 -
forkert. Hun havde 23 års erfaring med tiltalte og hans håndtering af børnene” , har hun forklaret, at hun med det mener, at hun ikke kunne få beskyldningerne til at passe med sine egne iagttagelser og det, som hun havde hørt om tiltalte gennem årene.
Vidne 6 har supplerende forklaret, at han hjemsendte tiltalte, da der var sået tvivl om, hvorvidt hans adfærd var grænseoverskridende. Det var nødven-digt at sende ham hjem, mens sagen blev undersøgt. Det var den eneste mulighed.
De fik i alt 20-25 henvendelser, som de lavede underretning på til forvaltningen. Han blev informeret om, at de ikke måtte lægge ord i munden på børnene. De videregav derfor hen-vendelserne til forvaltningen, som gik videre med dem. I forvaltningen var der uddannet personale til at tage sig af børnesamtaler. Det skulle de ikke selv begynde med på skolen.
Formålet med hans orienteringsmail var at bremse snakken på gangene og orientere børne-ne om, at de skulle gå til en voksen, hvis de havde noget at fortælle. Lærerne fik også be-sked på at sige dette til børnene i timerne. Det var vigtig at få bremset snakken for at tage hensyn til alle involverede børn og voksne. Der var en risiko for, at børnene kunne komme til at overtage hinandens historier, og det var vigtigt, at børnene kunne få lov at fortælle deres egen historie.
Mødet med pigerne den 11. eller 12. juni 2022 afholdt han sammen med læreren Vidne 7. Bortset fra et par syge børn deltog alle pigerne i klassen. Baggrunden for mødet var, at en forælder havde henvendt sig og var vred over, at hendes barn ikke var med på listen over børn. Det var vigtigt for ham, at alle de børn, der havde oplevet noget med tiltalte, kom med i undersøgelsen. Orienteringen af dem blev holdt på et generelt niveau. Der var to piger, der henvendte sig i forbindelse med mødet. Efter en snak med sine forældre trak den ene af pigerne senere på dagen sin henvendelse tilbage, da der ikke var noget i det allige-vel.
Efter mødet kom der flere henvendelser. Der var også kommet en del henvendelser før mødet. Alle henvendelserne blev videregivet til kommunens familiegruppe.
Hans kendskab til tiltalte er ikke særligt stort. Tiltalte havde mest kontakt til Vidne 2 og Vidne 3 og visse kolleger. Læreren Vidne 17 havde en del med tiltalte at gøre.
- 15 -
Han har ikke selv set tiltalte have en upassende adfærd over for børnene eller set ham for-søge at få børn hen til sig, som ikke ville have kontakt med ham. Han har heller ikke set tiltalte have en hånd under tøjet på et barn.
Det er rigtigt, at nogle er af ”den gamle skole” og af andre af ”den nye skole” . Tid ligere tog man ikke tingene så tungt, som man gør i dag. Man skal passe mere på sig selv i dag. Foreholdt afhøringsrapport af 2. august 2022, byretsekstrakten side 486, 2. sidste afsnit, hvoraf bl.a. fremgår, at ”Forespurgt … Tiltalte var lidt af den gamle sk ole. Han gav som eksempel episoden med badedragterne, hvor 2 piger havde fået sand i deres badedragter, og Tiltalte ikke synes de skulle sidde og klø hele vejen hjem, men i stedet have skyllet pigerne. Tiltalte tænkte ikke så meget over det. Han var nok lidt rationel og gjorde det bare. Det var mere en praktisk handling. En ung pædagog i dag ville nok ikke gøre det for ikke at skabe en dum situation” , har han forklaret, at det nok skal passe, at han har forklaret sådan til politiet.
De havde på skolen et afslappet forhold til at have børn siddende på skødet, da det foregik i det offentlige rum, herunder når der var forældre til stede. Der var ikke regler for, hvor man skulle have sine hænder i den forbindelse.
Han har skrevet mailen citeret i byretsekstrakten side 182. Når han skrev det med rygter, var det for at undgå, at der opstod rygter og fordomsfulde snakke på skolen. Der blev talt meget om sagen eleverne imellem og også mellem forældrene. Der var børn, som havde søskende i andre klasser, og snakken spredte sig på skolen.
Vidne 8 har supplerende forklaret, at hun ikke selv ville gøre, som tiltalte gjorde i forhold til børnene. Det skyldtes, at der var mange lus i de omhandlede klasser. Det ligger heller ikke naturligt til hende at tage børn op på skødet, medmindre de har behov for trøst. Hun syntes, at det var upassende, at der hele tiden sad børn på tiltalte. Hun var ikke som tiltalte, og de havde forskellige kompetencer. Det lå naturligt til tiltalte, at børnene kravle-de meget på ham. I disse ”Me Too” -tider skal man passe meget på sig selv. Grænsen er helt anderledes i dag, end da hun voksede op.
På skolen har de ansatte en person, som de kan kontakte, hvis de har problemer eller øn-sker noget diskuteret. Hun sagde på et tidspunkt til sin kontaktperson, at tiltalte sad meget ned, og at børnene kravlede meget på ham. Det var en fejl, at hun ikke sagde det til tiltalte
- 16 -
selv. Hun tror dog ikke, at hun ville have fået noget ud af det, da tiltalte var svær at ændre på.
Når børnene stod på hænder, spredte mange af børnene benene ud til siden i spagat. Tiltalte støttede i den forbindelse deres ben, så de ikke væltede. Billedet benævnt record 9 i byrets-ekstraktens side 748 ligner ikke en sådan situation. Børnene stod på hænder med kroppen lige op og benene ud til siden, hvor tiltalte så støttede deres ben.
Hun var ikke lige så tæt med tiltalte som med andre kolleger, f.eks. Person 6. Tiltalte fortalte om sin familie og sin hund, men ikke meget om sig selv. Det, hun syntes var upassende ved tiltaltes adfærd, var, at han ikke passede på sig selv. Når børnene sad på tiltalte, var det helt klart noget, som børnene selv ønskede. Tiltalte pressede ikke børnene til at komme hen til sig. Hun har aldrig set tiltalte gøre noget upassende ved børnene.
Hun husker ikke en situation, hvor Forurettede 19 skulle have siddet på et armlæn.
I UU-timerne var de nogle gange flere kolleger, og nogle gange var de kun én om at forestå undervisningen. Hun husker ikke, om hun er kommet ind i klassen, hvor tiltalte var alene med børnene. Det kan dog være, at hun uanmeldt har været inde for at spørge om noget.
Hun har underskrevet afhøringsrapporten af 5. juli 2022 i byretsekstraktens side 389 ff. Foreholdt afhøringsrapporten side 391 nederst og side 392 øverst, hvoraf fremgår ”Ad-spurgt om afh. havde bemærket Tiltalte når han var i klassen … Det var normalt, at man var alene med børnene i UU-timerne. Afh. havde nogle få gange kommet ind i Tiltaltes klasse for at hente eller spørge om noget. Hun havde her set, at der godt kunne sidde en hel gruppe pig er rundt omkring ham og på skødet af ham i nogle af disse tilfælde” , har hun forklaret, at hun har sagt sådan til politiet. Hun kan som nævnt have været inde for at hente eller spørge om noget. Hun har ikke bemærket noget mistankepådragende, når hun er kommet ind uanmeldt.
Vidne 4 har supplerende forklaret, at en udlånscomputer er til børn, som har glemt deres computer hjemme. Der er normalt tale om en gammel computer med dårlig batteritid. Klassecomputere bruges til at vise det materiale, som læreren bruger i undervis-ningen. En sådan computer vil typisk holde længere, da computeren har været sat til strøm. De solgte kun computere, som ikke havde nogen værdi for skolen. Ellers måtte de ikke
- 17 -
sælge dem. De solgte computere har sikkert stået i et skab i flere år. Klassecomputere var forbeholdt lærerne. Hvis børnene skulle have benyttet dem, ville det kræve, at de kendte et kodeord. Klassecomputerne blev ikke taget med hjem.
Det var børnene, som kom til tiltalte. Vidnet har set det ude i skolegården. Tiltalte var mere stillesiddende end vidnet. Tiltalte havde døjet med nogle rygproblemer og sad ofte på en bænk, hvor børnene så kom og sad på ham. Han har ikke set upassende adfærd fra tiltaltes side. Han har heller ikke set ham med sine hænder inden for trøjen eller bukserne på bør-nene. Børnene virkede trygge ved tiltalte. Tiltalte havde ikke konflikter med børnene, og han var for dem en hyggelig person at sidde ved.
Han har ikke set børn tage afstand til tiltalte. Nogle børn satte sig mere på tiltalte end an-dre. Nogle ville hellere ville spille fodbold. Det var ikke de vilde drenge, som sad på tiltal-te. Han oplevede ikke, at tiltalte forsøgte at tage kontakt til børn, som ikke selv søgte ham.
Vidne 9 har supplerende forklaret, at Forurettede 1 på mødet på skolen fortalte, at hun var blevet rørt på sit private sted. Hun sagde, hvem der havde gjort det, og at det var sket i DUS-tiden, pauser og UU-tiden. Forurettede 1 sagde også på mødet, at hun var blevet rørt på tisse-konen.
Da de kom hjem, talte de igen med Forurettede 1. Han sagde, at hvis hun var genert, kunne hun fortælle det til sin mor. Forurettede 1 fortalte efterfølgende det samme til sin mor. Forurettede 1 fortalte bl.a., at hun sad på skødet, og at hånden rørte på brystkassen og tissekonen. Forurettede 1 virkede chokeret og bange.
Forurettede 1 har ikke haft godt siden. Hun tænker stadigvæk på det, og det er svært for hende.
Det var Person 9, der ringede og sagde, at Forurettede 1 var blevet seksuelt misbrugt. Han blev rigtig sur, da han tænkte, at hun måske kunne være blevet voldtaget. Det var Person 9, der som den første på mødet sagde, at Forurettede 1 var blevet berørt. Derefter fortalte Forurettede 1, hvad der var sket.
Forurettede 1 var rigtig glad for skolen og havde ikke før talt dårligt om tiltalte.
Vidne 10 har supplerende forklaret, at Forurettede 2 fortalte hende, at berørin-gerne fandt sted i forbindelse med, at hun blev løftet op. Det er de samme situationer, som
- 18 -
når Forurettede 2 ifølge vidnets forklaring for byretten blev løftet på plads, hvis hun var ved at falde ned fra tiltaltes skød. Forurettede 2 viste, at hun var blevet rørt ved lysken/inderlåret. Forurettede 2 har ikke vist, at hun blev befølt på selve skridtet.
Det gik Forurettede 2 på, og hun var ked af det. Vidnet har flere gange sagt til Forurettede 2, at hun skul-le tale sandt. Forurettede 2 fortalte det samme, hver gang de talte om det.
Vidne 11 har supplerende forklaret, at det er rigtigt, at han i situationer, hvor han hen-tede Forurettede 5, så hende sidde tæt op ad tiltalte. Han tænkte også over det dengang. Han ville ikke have, at Forurettede 5 sad på tiltaltes skød. Han har også set Forurettede 3 sidde op ad tiltalte på samme måde som Forurettede 5.
Det mørke rum, som han har forklaret om i byretten, var et lokale, hvor der var lys i for-skellige farver. Det var mørkt i lokalet. Han så, at Forurettede 3 sad ved tiltalte. Han blev meget bekymret over det, han så. Han havde en fornemmelse af, at der kunne være sket noget af det, som senere kom frem. Tiltalte tvang Forurettede 3 til at sidde ved siden ham. Hun fik slik af tiltalte. Han gav hende noget sødt for at komme tæt på hende. Det er sket flere gange. Vid-net spurgte hende, hvor hun fik slikket fra. Han spurgte også sin ekskone, hvorfor det ske-te. Han blev mere opmærksom på, hvad der skete.
Pigerne fortalte deres mor om, hvad der var sket med dem. Pigerne fortalte bl.a. om berø-ringer på deres hemmelige/private steder. Han talte også selv med pigerne. De var meget chokerede og ville ikke fortælle ham, hvad der var sket. Pigerne har ikke fortalt ham om berøringer ved tissekonen. Det har de fortalt til vidnets ekskone. Det var svært for pigerne.
Forurettede 3 har nået et højt niveau af depression. Hun vil bl.a. ikke længere rydde op og hjælpe sin mor med at gøre rent. Hun vil heller ikke gå i skole. Hun var tidligere en dejlig og glad pige, men tingene er væltet over på den negative side. Hun bruger alt sin tid efter skole på at sidde i sengen. Hun har brug for en psykolog.
Forurettede 5 har ikke lyst til at tale med sine forældre. Hun har forandret sig. Forurettede 5 lytter f.eks. ikke til sin mor, når hun spørger, om Forurettede 5 vil gøre rent eller rydde op. Hun vil ikke fortælle, hvorfor forandringen er sket. I skolen fortæller de også, at hun ikke er den samme pige.
- 19 -
Før pigerne talte med politiet, havde de det fint. De har fået det dårligt som følge af episo-derne og af at tale om dem.
Før sagen kom frem, havde pigerne ikke talt grimt om tiltalte i hjemmet. Tiltalte tvang dem ved at give dem slik. Vidnet så det selv i det mørke rum. Han talte ikke med skolen om episoden i det mørke rum. Han talte med sin ekskone om det. Han nævnte episoden i det mørke rum for politiet under afhøringen. Han ved ikke, hvorfor det ikke står i afhørings-rapporten.
Han talte mange gange med Forurettede 5 om, at hun sad på tiltaltes skød. Han sagde til hende, at han ikke ville have det. Han var meget chokeret over, at de andre pædagoger ikke reage-rede på det. Forurettede 5 fortsatte med at sidde på tiltaltes skød, da tiltalte tvang hende til det. Tiltalte holdt hende også, mens hun prøvede at lave gymnastik. Det er meget nemt at mis-bruge børn og deres tillid. Tiltalte var pædagogen.
Foreholdt at han ifølge gengivelsen af forklaringen for byretten ikke så, hvor tiltalte holdt sine hænder, har han forklaret, at der godt kan være sket misforståelser i byretten.
Vidne 12 har supplerende forklaret, at hun ikke husker, om Forurettede 9 viste berøringerne. Hun fortalte om det. Vidnet blev chokeret. Som mor vil man give alt i verden for, at sådan noget ikke sker. Forurettede 9 har aldrig løjet for hende.
Forurettede 9 fortalte, at tiltalte havde en hånd på maven af hende og også berørte hendes skridt. Forurettede 9 fortalte også, at det gjorde ondt, når tiltalte rørte hende i skridtet og be-vægede fingrene, og at hun følte sig fastholdt. Hun husker ikke, om berøringerne på maven var inden for eller uden for tøjet. Ifølge Forurettede 9 skete berøringerne i UU-timerne.
Tiltalte favoriserede nogle børn frem for andre. Forurettede 9 havde bl.a. fået at vide af tiltal-te, at hun havde de smukkeste øjne.
Forurettede 9 er stadig påvirket af hændelserne og bebrejder sig selv det, der er sket.
Forurettede 9 havde det skidt i tiden op til, at sagen kom frem. Hun trak sig ind i sig selv. Trivselssamtalerne drejede sig om hendes selvværd. Hun tænkte ikke dengang, at det kun-ne have noget med sagen at gøre, men det har hun tænkt på efterfølgende. Foreholdt afhø-
- 20 -
ringsrapport af 9. august 2022, byretsek strakten side 550, 3. afsnit, hvoraf fremgår, at ”Ad-spurgt havde Forurettede 9 generelt set været glad for at gå i skole. Hele indskolingen havde der ikke været noget at bemærke” , har hun forklaret, at det er korrekt, at hun har forklaret sådan til politiet. Forurettede 9 har været glad.
Hun har talt med Forurettede 9 mange gange om det skete. Forurettede 9 kan godt have sagt no-get mere efterhånden, som hun åbnede mere op. Foreholdt samme afhøringsrapport, by-retsekstrakten side 549, 2. afsnit, hvoraf bl.a. fremgår, at ” Forurettede 9 havde fortalt afh., at når hun sad på skødet af Tiltalte, så havde han hånden i skridtet på hende og bevægede fingrene … men at hun troede de havde glemt hende” , har hun forklaret, at det godt kan passe, at hun har forklaret sådan til politiet. Det med berøringer på maven kan være noget, som Forurettede 9 har fortalt hende om efterfølgende.
Vidne 13 har supplerende forklaret, at hun blev kontaktet af skolelederen, som ringede til hende, mens hun var på arbejde. Han sagde, at det var alvorligt, og var samtidig ukonkret i samtalen. Det var en meget mærkelig besked at få.
De talte samme aften med Forurettede 10. De blev meget kede af det, da de hørte Forurettede 10's fortælling. De indså, at det var alvorligt. Vidnet spurgte ind til det, der var sket, og Forurettede 10 gentog forklarin-gen flere gange. Forurettede 10 viste, hvordan berøringerne var foregået. Hun fortalte, at berøringerne var sket i musikrummet. Forurettede 10 følte, at hun var blevet hevet op på skødet af tiltalte.
Forurettede 10 har det ikke ret godt i dag. Forurettede 10 er blevet endnu mere påvirket. Sagens alvor er nok gået mere op for Forurettede 10. Forurettede 10 har gennemgået et udredningsforløb og fået konstateret PTSD. Forurettede 10 er fyldt med skyld og skam og er bange for, at de andre elever finder ud af, at tiltalte har gjort det ved hende. Forurettede 10 er bange for at blive drillet og er flov. Forurettede 10 går til psykolog hver uge.
Vidne 14 har supplerende forklaret, at Forurettede 12 betroede sig til hende derhjemme i stuen. Forurettede 12 fortalte, at tiltalte nogle gange kørte hånden ad inderlåret op til skridtet på hende. Hun fortalte nærmere, at hun havde siddet på tiltaltes skød, hvor han så berørte hende på inderlåret. Forurettede 12 skulle have været oppe at synge, men hun gik i stedet ud af lokalet. Forurettede 12 viste berøringerne til vidnet og senere til læreren Person 10.
- 21 -
Forurettede 12 er ærlig og holder ikke noget tilbage, herunder hvad der sker i hendes vennegruppe. Sådan har hun altid været. Med kun de to i husstanden taler de meget sammen. Forurettede 12 er en åben og meget social pige.
Da det hele rullede før sommerferien, havde de det begge svært. Vidnet tror, at Forurettede 12 har lagt sagen hen et sted, hvor det er til at håndtere.
Forurettede 12 sang rigtigt meget, men hun stoppede med det. Hun kan dog stadig ikke sige, om det skyldes episoden med tiltalte.
Forurettede 12 sagde ikke noget om episoden med tiltalte før i Klassetrin 2. Hun bemærkede, at Forurettede 12 på et tidspunkt skiftede holdning til tiltalte. Hun og Forurettede 12 har altid været meget åbne over for hinanden. Hun ved ikke, hvorfor Forurettede 12 ikke fortalte hende om episoden tidligere. Hun tror, at det måske kan skyldes, at Forurettede 12 ikke vidste, hvordan hun skulle håndtere det. Hun ved ikke, hvorfor Forurettede 12 valgte at sige det i Klassetrin 2.
Vidne 15 har supplerende forklaret, at hun regnede ud, at det var tiltalte, det drejede sig om, da hun hørte om personalesagen. Det, hun hørte, var enslydende med det, som Forurettede 15 havde fortalt hende, da Forurettede 15 gik i Klassetrin 2.
Da Forurettede 15 gik i Klassetrin 2, blev hun opmærksom på en snapchatkorrespondance mellem Forurettede 15, Forurettede 10 og Forurettede 17. Hun kan stadig ikke huske ordlyden af beskederne. Umiddel-bart efter spurgte hun Forurettede 15 om det. Forurettede 15 fortalte hende, hvad der var sket. Hun sagde til Forurettede 15, at de burde gå til skolen med det, men Forurettede 15 ville først tale med Forurettede 10 og Forurettede 17. Der gik herefter noget tid. Hun spurgte flere gange Forurettede 15, om hun havde talt med de to andre piger, hvilket Forurettede 15 ikke havde. På et tidspunkt fortalte Forurettede 15, at de to andre piger ikke ønskede at gå til skolen. Vidnet fik ikke at vide hvorfor. Hun tog ikke kontakt til pigernes forældre eller skolen. Hun syntes, at det, som Forurettede 15 havde fortalt om, var grænseoverskridende adfærd, som de burde tale med skolen om.
Da hun i sommerferien hørte om personalesagen, tog hun kontakt til skolen. Forurettede 15 blev ked af det under børnesamtalen. Hun tror, at det skyldtes, at vidnet selv var ked af det, og det kan have påvirket Forurettede 15. Hun tror også, at det kan skyldes, at Forurettede 15 havde blande-de følelser, for hun havde også været glad for tiltalte.
- 22 -
Forurettede 15 går nu på efterskole, hvor hun trives rigtigt fint.
Forurettede 15 fortalte hende under samtalen i Klassetrin 2, hvad hun selv havde været udsat for. Forurettede 15 fortalte også, at de to andre piger var blevet udsat for det samme. Forurettede 15 fortalte endvidere, at pigerne havde talt sammen om, hvad der var sket med dem.
Vidne 16 har supplerende forklaret, at Forurettede 18 en aften i efteråret 2020 be-gyndte at græde. Forurettede 18 fortalte herefter, at tiltalte havde berørt hende på låret ved tis-sekonen. Vidnet blev dybt chokeret og forsøgte at bevare roen. Hun spurgte ind til det. Forurettede 18 var meget påvirket og var brudt helt sammen. Forurettede 18 viste, hvor hun var ble-vet berørt. Det var vidnet, der spurgte Forurettede 18, om berøringen var tæt på tissekonen, så-dan som det også fremgår af afhøringsrapporten, byretsekstrakten side 631, 3. afsnit.
Hun henvendte sig til tiltaltes kollega, Vidne 5. Vidnet spurgte under samtalen, om hun skulle tage det videre til skolelederen, men Vidne 5 sagde, at hun ville tale med tiltalte og med Vidne 3. Dagen efter mødte hun tilfældigt tiltalte, og de havde en dialog på en trappe. Han sagde, at han ikke havde rørt ved Forurettede 18. Hun svarede, at hun troede på sin datter, men også hørte, hvad han sagde. Hun opfattede tiltaltes bemærkning om ”Me Too” sådan, at tiltal te ville have, at hun skulle stoppe med sige, at han havde rørt ved Forurettede 18. Hun svarede, at hun troede på det, Forurettede 18 sagde.
Hun tror på stadig på sin datter. Forurettede 18 har gennemgået et forløb hos krisepsykolog, som har bestyrket vidnet heri.
Forurettede 18 har det dårligt i dag og går stadig til psykolog. Forurettede 18 kunne godt lide tiltalte, men hun oplevede et svigt fra hans side som pædagog. Forurettede 18 kan stadig have senge-vædning.
På et tidspunkt, hvor hun hentede Forurettede 18, så hun, at tiltalte sad med en anden pige på sit skød. Han holdt hånden meget højt på låret tæt ved pigens tissekone. Det var et stort barn, som var af anden etnisk oprindelse end dansk. Hun syntes, at det var upassende. Pigen var glad. Det så kærligt ud og virkede ikke som en professionel kontakt. Hun blev helt paf og talte derfor ikke med tiltalte om det. Hun talte med sin mand om det, og de blev enige om at være opmærksomme på det. Episoden fandt sted i 2019 eller 2020. Pigen har nok også gået i Klassetrin 3.
- 23 -
Forurettede 18 trøstespiste og havde sengevædning fra 2019. Psykologen har sagt, at det kan skyldtes hendes oplevelser med tiltalte. Ud over førnævnte har hun ikke bemærket noget med Forurettede 18.
Vidne 17 har forklaret, at hun er lærer i indskolingen på Skole 1. Hun var kollega med tiltalte, og de havde arbejdet sammen i omkring 10 år, da tiltalte blev hjemsendt. Hun var dansklærer i klasser, hvor tiltalte var pædagog. De var stort set altid sammen om undervisningen.
Hun havde et godt indtryk af tiltalte. Han var mødestabil, og de havde et godt samarbejde i timerne. Han var meget vellidt af børnene og forældrene. Hun havde aldrig fået henvendel-ser fra børn eller forældre om, at de var utrygge ved tiltalte. Hun havde heller ikke selv oplevet, at børnene var utrygge ved ham.
Hun har set, at børnene hang og kravlede på tiltalte. Det skete i klassen og i legesituationer før og efter undervisningen. Det var hendes indtryk, at børnene gerne ville sidde på tiltalte, og hun har ikke oplevet pres fra tiltalte i den forbindelse. Der kunne også sidde to børn på tiltalte. Hun bemærkede ikke noget upassende. Det ville være naturligt, at tiltalte havde sine hænder på børnenes lår. Hun har ikke set ham med en hånd under trøjen eller bukserne på børnene. Børnene hang på tiltalte på en måde, som hun ikke selv ville acceptere. Det var for tæt for hende, og børnene var for store til det. Der er dog forskel på at være lærer og pædagog.
Hun har ikke haft noget med tiltaltes UU-timer at gøre. Det har været lidt forskelligt, hvor mange UU-timer der var på en uge. Hun kan ikke huske antallet. Der var måske 2-4 timer om ugen. Hun kom ikke ind i klassen i disse timer og kan derfor ikke sige, hvad der skete i disse timer. Ingen er dog kommet til hende og har sagt noget. Der kan have været en DSA-lærer til stede i tiltaltes UU-timer.
Pigerne fra Klasse a blev på et tidspunkt indkaldt til et møde, som hun ikke var inde over. Hun havde selv en Klassetrin 1 på det tidspunkt. Hun overhørte kortvarigt Forurettede 5, der gik i klassen, fortælle en klassekammerat, at hun havde været til en samtale om tiltalte. Det var en fortrolig samtale mellem de to piger. Hun gik til ledelsen med det. Hun troede på det tidspunkt, at tiltalte var hjemme på grund af sygdom.
- 24 -
Det var en fredag, hvor sagen begyndte til at rulle. Det eskalerede. Hun skulle finde ud af, hvad der foregik. Hun kunne regne ud, at ledelsen måtte vide noget, som hun ikke selv vidste. Hun spurgte ledelsen, hvordan hun skulle navigere i det, men det fik hun ikke rig-tigt svar på. Det var hendes indtryk, at børnene og forældrene talte om sagen. Forældrene vidste mere end hende.
Forurettede 1 sagde den omhandlede fredag til vidnet, at hun var blevet berørt på sit private sted. Hun gik til ledelsen med oplysningen, da det ikke var hendes opgave at spørge nærmere ind til det. Under den samtale, som vidnet havde overhørt, sagde Forurettede 5 også noget med, at hun var blevet rørt på det private sted.
Foreholdt afhøringsrapport af 29. juni 2022, byretsekstrakten side 339, 4. afsnit, hvoraf fremgår, at ”Forespur gt lidt nærmere ind til "de private stede r” om afhørte havde en ide om hvor Forurettede 1 kunne have det fra og om afhørte havde hørt det fra andre steder eller, hvor Forurettede 1 kunne have det udtryk fra. Det var afhørte indtryk, at det havde børnene snakket om inden. Det havde jo været Forurettede 5's forklaring inden, at de kom ind til afhørte – alle piger-ne for og snakke” , har vidnet forklaret, at hun har sagt sådan til politiet. Pigerne havde talt om det med det private sted. Forurettede 5 var blevet taget ud af timen. Da hun kom tilbage, havde børnene i klassen spurgt hende, hvad det handlede om. Der var børn, der hørte hele Forurettede 5's fortælling. Hun overhørte selv kun en lille del.
Som i alle klasser var der også i denne klasse forskellige grupperinger. Hun har svært ved at huske, hvilke børn der indgik i de forskellige grupperinger. Forurettede 13 og Forurettede 3 var i en gruppering. Foreholdt samme afhøringsrapport, byretsekstrakten side 335, 2. sidste afsnit, hvoraf fremgår, at ”På forespørgsel om der i Klassea klasse pigerne havde været nogle gruppe-ringer da hun havde haft dem og det havde der været. I en gruppe havde været Forurettede 13, Forurettede 3, Forurettede 2 og Forurettede 4 lille smule i den gruppe. De kunne havde det svært med og enes, men holdt alligevel sammen. Så var der i den lidt modsatte grøft Person 14, Person 5 og Person 15 og Forurettede 20, Forurettede 8 og Forurettede 9 var lidt mellem de to grupper og hun ville gerne lidt sammen med Forurettede 13 og Forurettede 3, men det knirkede lidt. Forurettede 7 var heller ikke med i noget af det her og Person 16 og Forurettede 6 heller ikke. Dem der havde flest problemer var Forurettede 2, Forurettede 3 og Forurettede 13 og det var de tre, som der kunne være noget med og de tre piger havde alle også nogle stærke personligheder og kunne være hurtige til og sige grimme ting til hinanden” ,
- 25 -
har hun forklaret, at det godt kan passe, at hun har sagt sådan til politiet. Det er også sådan hun opfattede det. Hun kan ikke i dag uddybe det nærmere.
Hun har kun set børn sidde på tiltalte i det offentlige rum, og der var ikke noget fordækt i det. Ude i skolegården sad børnene på tiltalte på samme måde som inde i klassen. Der var nogle piger, som søgte tiltalte mere end andre. Det drejede sig bl.a. om Forurettede 3, Forurettede 2 og Forurettede 13. Hun er ikke sikker på, om alle børn sad på tiltalte.
Hun fik et chok, da hun fandt ud af, hvad hjemsendelsen af tiltalte handlede om. Hun har ikke ”en til en” talt med tiltalte om at være tæt på børn. Fysisk kontakt med børn er vendt generelt på teammøder. De har i den forbindelse talt om, at man skal passe på sig selv. Hun tænker selv meget over det. Foreholdt samme afhøringsrapport, byretsekstrakten side 341, 2. afsnit, hvoraf bl.a. fremgår, at ”På forespørgsel om hun noget tidspunkt havde tænkt på og gå til Tiltalte … De havde talt om de der "trøstesituationer" og når de var mænd og de med og turde gøre det ... Han havde jo ikke noget og skjule. Der var ikke noget, men det var det bare hvis nogle ville se sig ondt på ham en dag så havde hun sagt noget med - "at du tør" det var lige det, som hun kunne huske de to havde haft talt om på et tidspunkt” , ka n hun ikke huske, at hun skulle have sa gt ”at du tør” til politiet. Hun kan måske have ment, at det var fedt, at tiltalte turde være tæt på børnene i tryghedssituationer. Hun kan ikke hu-ske, at hun har sagt præcist det, som er anført i afsnittet i afhøringsrapporten.
I deres team har de som anført talt om, at man skal passe på sig selv som voksen i forhold til et barn. De har f.eks. talt om, at en hånd på et barn kan tolkes som vold. Hun mener ik-ke, at de talte om noget seksuelt i den forbindelse.
Der var mange børn, der den omhandlede fredag ville fortælle om, hvad der var sket med andre børn. Han bad om, at det kun var de børn, der selv havde oplevet noget, som hen-vendte sig til hende. Det var kun Forurettede 1, der meldte sig den dag. Der kom mange henven-delser fra forældre i tiden efter. Hun husker, at der på et tidspunkt var noget om pigen Forurettede 11. Hun husker ikke, om der allerede var blevet taget kontakt til ledelsen om Forurettede 11, da hun hørte om det.
Hun hørte på et tidspunkt fra en kollega om en henvendelse vedrørende Forurettede 18, der gik i parallelklassen. Der var tale om en trøstesituation, som Forurettede 18 ikke havde syntes var rar. Forurettede 18 gik i parallelklassen, og hun bemærkede ikke ændringer i hendes adfærd.
- 26 -
Tiltalte ændrede ikke adfærd over for børnene i den tid, hvor hun arbejdede sammen med ham.
Vidne 2 har forklaret, at hun er ansat på Skole 1, hvor hun har været ansat i 18 år. De sidste 6 år har hun været DUS-koordinator.
Hun kender tiltalte fra sit arbejde på skolen. Hun har arbejdet sammen med ham i timer og i DUS’en. Hun har været afdelingsleder for tiltalte. Tiltalte var primærpædagog for en af klasserne i DUS’en.
Der var flere voksne til stede i DUS’en. Der kunne være situationer, hvor en voksen var alene i et lokale. I fællesrummet er der normalt flere voksne til stede. Hvis en voksen var alene i et lokale, var det normalt ikke i lang tid, da de voksne løbende gik rundt i huset.
Hun havde et fint forhold tiltalte, og de havde et godt samarbejde. Tiltalte elskede at være sammen med børnene og få det bedste ud af dem. Det var en vis type børn, der søgte tiltal-te meget. Der var en stor flok piger, som var glade for musik, og de søgte tiltalte meget. Tiltalte var vellidt blandt børnene, og børnene var trygge ved ham. Der var altid børn, der søgte tiltalte i skolegården. Det var børn fra flere klasser, som søgte tiltalte. Det var mest piger, men der var også drenge, der søgte tiltalte. Tiltalte tog sig altid tid til børnene. Der var ingen af børnene, som tog afstand fra tiltalte.
Der var mange børn, som sad på tiltalte. Det skete typisk i musiklokalet, hvor tiltalte sad på en stol. Det skete primært, når der var andre voksne til stede. Det var meget piger fra Forurettede 1's årgang, som sad på tiltalte. Vidnet gik ud fra, at børnene selv valgte at sætte sig på tiltalte. Hun tænkte ikke over, hvor tiltalte havde sine hænder. Børnene var ikke utrygge, når de sad på tiltalte. Børnene sad der tit. Der var også børn, der sad på tiltalte i skolegår-den. Der var normalt også andre voksne til stede i skolegården.
Hun var med til mødet på Vidne 6's kontor, hvor tiltalte blev hjemsendt. Hun kendte ikke på forhånd baggrunden for mødet. Hun blev bare ringet op af Vidne 6 og kaldt over til mødet, idet Vidne 3 ikke var på skolen og derfor ikke kunne deltage. Mødet drejede sig om op-lysninger om fem piger, som en lærer havde fået. Tiltalte blev på mødet orienteret om, at
- 27 -
han blev hjemsendt. Tiltalte var uforstående og skuffet. Efter mødet orienterede hun teamet om hjemsendelsen af tiltalte.
Hun har ikke oplevet noget upassende fra tiltaltes side. Han var naturlig i sin omgang med børnene. Efter sagen kom frem, kiggede hun indad og tænkte over, om hun burde have opdaget noget. Hun nåede frem til, at hun ikke havde set noget. Foreholdt afhøringsrapport af 5. juli 2022, byretsekstrakten side 387, si dste afsnit, hvoraf fremgår, at ”Afh. var selv helt uforstående over for herværende sag, og de beskyldninger der var mod Tiltalte. Hun så på ingen måde noget forkert eller havde hørt noget omkring Tiltalte og den måde han var på. Tiltalte var en pædagog, der var glad for sit arbejde, og ville gøre alt for, at børne-ne havde det sjovt og godt. Han passede altid sit arbejde, kom til tiden, og trådte altid til, hvis der manglede nogen til en vagt. Han var dedikeret til sit arbejde” , har hun forklaret, at hun har sagt som anført til politiet. Det anførte er fortsat hendes opfattelse.
Hun har deltaget i møder med tiltalte om to henvendelser fra forældre. Vidne 3 deltog også i disse møder. Det første møde drejede sig om en badesituation på en tur til tiltaltes sommerhus. Henvendelsen drejede sig om, at tiltalte skulle have været i badevæ-relset, mens to piger var i bad, og derved set dem nøgne. Tiltalte forklarede på mødet, at pigerne ikke havde fået lov til at gå i bad, men gjorde det alligevel. Ifølge tiltalte var der problemer med det varme vand i sommerhuset, og han var derfor gået ind i badeværelset for at forhindre, at pigerne blev skoldet. Han blev dog i badeværelset. De talte om, at det ikke var hensigtsmæssigt. Efter mødet ringede hun og Vidne 3 til pigernes forældre og orienterede dem om tiltaltes udlægning af forløbet. De blev enige med forældrene om at lukke sagen der. Det kom først senere frem, at tiltalte skulle have hjulpet med at skylle sand af pigernes tissekoner.
Foreholdt 1. afsnit i mailen, byretsekstrakten side 640, har hun forklaret, at de ikke på mø-det talte med tiltalte om det med sand i pigernes tissekoner. De talte om, at tiltalte havde været inde i badeværelset.
Den anden henvendelse vedrørte, at tiltalte skulle have givet en pige et armbånd og sagt noget om, at en pige havde smukke øjne. Det var Forurettede 1 og Forurettede 17, som var nævnt i henvendelsen. Foreholdt mailen med henvendelsen i byretsekstrakten side 437 har hun forklaret, at samtalen med tiltalte var delt op i to temaer – det med øjnene og det med arm-båndet. Om det med øjnene fortalte tiltalte, at han havde talt med børnene om, at nogle
- 28 -
havde hårde stemmer, mens andre havde bløde stemmer. De var herefter gået over til at tale om udseende, herunder øjne. Tiltalte sagde, at han ikke havde sagt det med Forurettede 1. Med hensyn til armbåndet sagde tiltalte, at Forurettede 17 selv havde taget det fra hans lomme. Vidnet havde selv sammen med kollegaen Person 6 overværet en episode i skolegården, hvor Forurettede 17 stak sin hånd i tiltaltes lomme og tog noget. Tiltalte fik det tilbage og sagde henvendt til Person 6 og vidnet, at ”de går i mine lommer, og det vil jeg ikke have” .
Tiltalte var skuffet og ked af det på mødet. Han gik lidt i forsvarsposition. Han gav en utrolig plausibel forklaring. Hun havde som sagt selv overværet en situation, som støttede tiltaltes udlægning.
Hun har ikke været involveret i håndteringen af andre henvendelser fra forældre vedrøren-de tiltalte. Hun har ikke været med til tilsvarende samtaler med andre ansatte.
Tiltalte blev indskærpet, at han skulle passe på med sin adfærd over for børnene. Det var hendes indtryk, at han godt vidste det. Tiltalte sagde, at det var svært for ham, og at han gjorde, som han altid havde gjort. Han var ikke fulgt med tiden.
Tiltalte har yderligere forklaret, at der var tre til fem UU-timer om ugen. Timerne lå man-dag, onsdag og fredag. Om onsdagen var der aktiviteter uden for skolen. Om mandagen var der en DSA-lærer med til timerne. DSA står for ”dansk som andet sprog” . I UU -timerne kom der hele tiden kolleger ind i klassen f.eks. for at hente materiale. Hans leder kom også sommetider uanmeldt ind i klassen, men det skete ikke så tit. Det var mest kolleger, der gik ud og ind. Om fredagen i hele sommerhalvåret var de udenfor, hvor de f.eks. løb eller spil-lede bold. Bevægelse var en del af UU-timerne.
Der var som oftest andre ansatte til stede i fællesrummet i DUS’en. Der var som oftest og-så forældre til stede. Der er tit kommet andre til, når han var sammen med børnene.
Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han ikke længere har et ønske om at komme tilbage til arbejdet som pædagog. Han er gået på Arne-pension. Han bryder sig ikke om bo hjemme. Hans bolig kun ligger 500 meter fra skolen, og de involve-rede bor i lokalområdet. Han føler sig stemplet. Han bor derfor reelt ved sin søn eller i sommerhuset.
- 29 -
Et opholdsforbud betyder, at han ikke kan tage med børnebørnene i skolen. Han har måttet sige nej til at tage med til bedsteforældredage og lignende. Han har seks børnebørn. Han har daglig kontakt med sin familie.
Sagen har påvirket ham psykisk. Han går rodløs rundt og ved ikke, hvor han skal bo. Der er skrevet slutseddel på hans hus, og han kan ikke bo i sommerhuset i vinterhalvåret. Han vil ikke kunne klare at komme i fængsel. I arresten sad han i isolation efter sin forsvarers anbefaling. Han får antidepressiv medicin og sovemedicin. Hans blodtryksmedicin er fire-doblet, men blodtrykket er stadig for højt.
Han vil gerne samarbejde med Kriminalforsorgen om vilkår som alternativ til at sidde i fængsel.
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldsspørgsmålet
Forhold 1-12 og 14-20 omhandler 19 forskellige mindreårige piger. Disse pigers forklarin-ger om berøringerne af dem selv, herunder med visning på egen krop eller på en bamse, fremstår selvoplevede og bærer ikke præg af overdrivelse eller påvirkning fra andre børn, forældre mv. Pigerne fordeler sig over forskellige årgange og klasser, og deres forklaringer om den måde, som berøringerne foregik på, og de situationer, hvor de fandt sted, under-støtter i vidt omfang hinanden. Ifølge vidneforklaringerne fra Vidne 7 og Vidne 16 har nogle af pigerne også forud for 2022 omtalt tiltaltes adfærd. Den omstændighed, at flere ansatte på skolen har forklaret, at de ikke har set noget upassende fra tiltaltes side, giver ikke anledning til at betvivle pigernes forklaringer. Det må herefter afvises, at pigerne som følge af påvirkning fra andre har forklaret om berørin-ger af dem selv, som ikke har fundet sted.
På den anførte baggrund og efter en samlet vurdering af bevisførelsen tilsidesætter lands-retten tiltaltes forklaring og lægger i stedet ved bevisbedømmelsen afgørende vægt på pi-gernes troværdige forklaringer om berøringerne af dem selv. Landsretten finder, at berø-ringerne efter deres karakter, antal og den måde, som de blev udført på, havde et seksuelt præg, og at tiltalte har haft fortsæt hertil.
- 30 -
Landsretten forholder sig herefter til de enkelte forhold.
Forhold 1
Forurettede 1 har under den første videoafhøring sikkert og troværdigt forklaret om, at tiltalte rørte ved hendes tissekone og bryst under tøjet. Det er herefter bevist, at tiltalte har befølt Forurettede 1 på hendes kønsdele under tøjet og hendes bryst under tøjet, jf. det sidste led i tiltalen.
I den sidste del af den første videoafhøring har Forurettede 1 svaret ja til følgende spørgsmål: ”… er det fordi han putter fingrene ind i tissekonen?” . Spørgsmålet blev stillet i forbindelse med, at Forurettede 1 blev spurgt ind til hendes forudgående forklaring om, at tiltaltes berøringer på tissekonen gjorde lidt ondt. Når spørgsmålet og svaret sammen-holdes med den øvrige del af forklaringen og den måde, som hun viser berøringerne på, er det usikkert, om hendes forklaring skal forstås sådan, at tiltalte førte en finger op i hendes skede. Det tiltrædes derfor, at det ikke er bevist, at tiltalte førte en finger op i Forurettede 1's skede.
Herefter, og som tiltalen er formuleret, findes tiltalte i forhold 1 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232 ved at have befølt Forurettede 1 en gang på hendes kønsdele under tøjet og en gang på hendes bryst under tøjet.
Forhold 2-4, 6-12, 15-17 og 20
Efter de troværdige forklaringer, som de forurettede piger under videoafhøringerne har afgivet om de berøringer, som de selv blev udsat for, og da berøringerne i de konkrete til-fælde udgør blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, tiltræder landsretten, at til-talte er fundet skyldig som sket i forhold 2-4, 6-12, 15-17 og 20. Det tiltrædes herunder, at berøringerne af Forurettede 7 (forhold 7) er sket, da hun gik i Klassetrin 4-Klassetrin 3, og at berø-ringerne af Forurettede 17 (forhold 17) er sket, da hun gik i Klassetrin 4.
Forhold 5
Efter Forurettede 5's troværdige forklaring er det bevist, at tiltalte adskillige gange be-følte hende på maven inden for buksekanten og på hendes lår uden på tøjet, og at han nogle
- 31 -
gange i forbindelse med berøringerne på låret befølte hende på kønsdelene uden på tøjet. Herefter, og da berøringerne i de konkrete tilfælde udgør blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, findes tiltalte i det anførte omfang skyldig i forhold 5.
Forhold 14
Efter Forurettede 14's troværdige forklaring er det bevist, at tiltalte i to tilfælde befølte hende på hendes lår uden på tøjet, og at berøringerne i de konkrete tilfælde udgør blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232. I det anførte omfang findes tiltalte skyl-dig i forhold 14.
Forhold 18
Efter Forurettede 18's troværdige forklaring er det bevist, at tiltalte i to tilfælde befølte hende på hendes lår tæt ved kønsdelene uden på tøjet, og at berøringerne i de konkrete til-fælde udgør blufærdighedskrænkelse omfattet af straffelovens § 232. Det tiltrædes derfor, at tiltalte i det anførte omfang er fundet skyldig i forhold 18.
Forhold 19
Efter Forurettede 19's troværdige forklaring er det bevist, at tiltalte i to tilfælde befølte hende ved kønsdelene uden på tøjet, og at berøringerne i de konkrete tilfælde udgør blufærdighedskrænkelse omfattet af straffelovens § 232. I det anførte omfang findes tiltalte skyldig i forhold 19.
Straffastsættelsen
Landsretten tiltræder, at straffen er fastsat til fængsel i 9 måneder, og at der ikke er grund-lag for at gøre nogen del af straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.
Landsretten har ved straffastsættelsen lagt vægt på antallet af forurettede piger, omfanget og karakteren af blufærdighedskrænkelserne, der er begået over flere år, pigernes alder, og at pigerne var betroet i tiltaltes varetægt under hans arbejde som pædagog. Den nedenfor omtalte rettighedsfrakendelse er indgået som en formildende omstændighed ved straffast-sættelsen, jf. straffelovens § 82, stk. 1, nr. 12.
- 32 -
Rettighedsfrakendelse og opholdsforbud
Tiltalte er idømt fængsel i 9 måneder for mange tilfælde af blufærdighedskrænkelse begået over en længere periode mod 19 forskellige mindreårige piger. Alle forholdene er begået under tiltaltes arbejde som pædagog.
Herefter, og da de udviste forhold uanset tiltaltes alder og pensionering begrunder en nær-liggende fare for misbrug af tiltaltes ret til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritids-aktiviteter at beskæftige sig med børn og unge under 18 år, tiltræder landsretten, at tiltalte i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, jf. stk. 1, er idømt rettighedsfrakendelse. Landsretten finder dog, at rettighedsfrakendelsen skal gælde indtil videre, jf. straffelovens § 79, stk. 3.
Efter karakteren af de begåede forhold og oplysningerne om tiltaltes person må det anta-ges, at der er nærliggende fare for, at tiltalte vil begå ny ligeartet kriminalitet. Det må end-videre antages, at et forbud mod at opholde sig eller færdes på skoler eller andre daginstitu-tioner i Region Nordjylland, hvor der opholder sig børn under 15 år, vil være egnet til at forebygge denne fare. Dette gælder, selvom de begåede forhold har fundet sted under tiltal-tes arbejde som pædagog, og at tiltalte nu er 65 år og er blevet pensioneret. Et sådant op-holdsforbud vil endvidere ikke stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af til-taltes forhold, hensynet til dem, som forbuddet skal beskytte, og karakteren af de begåede forhold.
Herefter og med henvisning til straffelovens 236, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. stk. 5 (til dels dagældende stk. 4), jf. stk. 7 (til dels dagældende stk. 5) tiltræder landsretten, at tiltalte er meddelt opholdsforbud. Henset til lovovertrædelsernes antal og karakter, og da det for så vidt angår de lovovertrædelser, der er begået efter den 1. januar 2020, er udgangspunktet, at opholdsforbud gives indtil videre, finder landsretten, at opholdsforbuddet skal gælde indtil videre.
Konfiskation
Der er efter det foreliggende ikke grundlag for i medfør af straffelovens § 77 a at konfiske-re en computer hos tiltalte. Dommens bestemmelse om konfiskation skal derfor udgå.
- 33 -
Godtgørelse
De juridiske dommere tiltræder dommens afgørelser om godtgørelse.
Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at rettighedsfrakendelsen og opholdsforbud-det skal gælde indtil videre, og at bestemmelsen om konfiskation udgår.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Godtgørelserne skal betales inden 14 dage.
Torben Geneser Thomas Klyver Anne Hedegaard Toft